Henvendelse af 11/11-16 fra Dansk Psykolog Forening

4.10.2016
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om psykologer
m.v.
Dansk Psykolog Forening er meget enig i, at Psykologloven trænger revision og takker for muligheden for
at bidrage med et høringssvar.
Indledende bemærkninger om, og grundlæggende problemer med, loven.
Psykologloven fungerer naturligvis som et afgørende grundlag for psykologernes virke ligesom titelbeskyt-
telsen, autorisationen samt borgernes klageadgang samlet tjener væsentlige forbrugerbeskyttelseshen-
syn.
I praksis bringes psykologloven oftest i anvendelse i forbindelse med Psykolognævnets afgørelser, hvor
psykologer har udført arbejde i relation til sager, hvor forældre er i konflikt om samvær eller bopæl for et
fælles barn efter en skilsmisse, eller i sager hvor en myndighed overvejer tvangsanbringelse og hvor psy-
kologens vurdering af forældreevne udgør vigtige akter i sagen.
I sådanne sager er det afgørende for det videre forløb for både forældre og børn, at der skabes klarhed
om den psykologfaglige kvalitet af det arbejde, som psykologen har udført.
Det er imidlertid Dansk Psykolog Forenings vurdering, at udkastet til revision af psykologloven understøt-
ter en praksis som ikke er egnet til at skabe ro omkring familien og barnets videre udvikling. Loven sikrer
ikke i tilstrækkelig grad, at man efter en nævnsafgørelse ikke efterlader parterne med tvivl om, hvorvidt
en afgørelse om kritik af psykologen er et tegn på, at psykologens samlede vurdering er forkert. Ligeledes
sikrer revisionen langt fra, at nævnets vurdering af den psykologfaglige kvalitet er bedst mulig.
Lovens manglende klarhed omkring den psykologfaglige kvalitet af sagerne og den foreslåede offentliggø-
relse af psykologers navne i forbindelse med afgørelser, skaber samtidig en uacceptabel retsstilling for de
pågældende psykologer.
Behovet for revision af loven gør sig særligt gældende af følgende årsager:
1) Den eksisterende lovgivning er helt utidssvarende og er ikke fulgt med den meget omfattende ud-
vikling af psykologprofessionen siden lovens tilblivelse. I dag arbejder psykologer indenfor mang-
foldige og højt specialiserede fagområder, der omfatter psykologbehandling og psykoterapi, bør-
nefaglige undersøgelser, organisations- og ledelsesudvikling, neuropsykologisk udredning, assi-
stance ved hjernekirurgi, diagnostik af psykiske lidelser og meget mere.
2) Lovens kriterier for udtalelse af kritik af psykologens arbejde er ganske uklare, og det er ikke i
hverken psykologloven eller via relateret lovgivning muligt for psykologen at få klare retningslinjer
for, hvordan loven overholdes og fx kritik og mere alvorlige sanktioner undgås. Dette betyder, at
borgere såvel som psykologer efterlades uden overblik over retstilstanden på området.
Social- og Indenrigsudvalget 2016-17
L 52 Bilag 2
Offentligt
3) Psykolognævnets sammensætning tillader ikke, at der sikres en tilstrækkelig bredde i sagkyndige
nævnsmedlemmernes kvalifikationsgrundlag i forhold til dels at foretage materiel sagsbehandling
i de meget vanskelige og konfliktfyldte sager, som nævnet oftest behandler og ej heller at rumme
den meget store bredde, som aktuelt findes i psykologernes specialiserede virkeområder.
Det er imidlertid Dansk Psykolog Forenings vurdering, at udkastet til revision af loven er meget langt fra at
løse ovenstående problemstillinger.
Høringssvaret er bygget op således, at vi indledningsvist påpeger de mere alvorlige og overordnede mang-
ler i udkastet til revision af Psykologloven og herefter følger en række naturligvis væsentlige, men dog
mindre, bemærkninger til lovens indhold og paragraffer.
Generelle betragtninger
Titelbeskyttelsen og borgernes mulighed for at klage til offentlig myndighed over autoriserede psykologer
står meget centralt for både fagets udøvelse og for beskyttelsen af borgerne i Danmark. Dansk Psykolog
Forening er meget tilfredse med at se, at bestemmelserne om titelbeskyttelsen samt klageadgang er præ-
ciseret i udkastet til revision af loven.
Hovedparten af de klager, som Psykolognævnet behandler, omhandler opgaver, som psykologen har løst i
relation til sager, hvor der er truffet afgørelser om forældremyndighed, samvær og tvangsfjernelse. Det
betyder, at motivet for at finde fejl i sagens akter, herunder psykologens arbejde, kan være ganske bety-
deligt. Dette uden at motivet nødvendigvis relaterer sig til den materielle/faglige kvalitet af psykologens
arbejde, men fordi det kan handle om hel eller delvis fratagelse af retten til at se sine børn samt konflikter
i relation til den anden forælder i forbindelse med en skilsmisse.
Psykologloven udgør dermed et væsentligt grundlag for sikring af kvaliteten af det arbejde, som udføres i
sager, hvor de mest indgribende foranstaltninger overfor børn og forældre overvejes og besluttes.
I udkastet til revision foreslås indført en pligt for Psykolognævnet til offentliggørelse af sanktioner med
navns nævnelse. Dette betragter Dansk Psykolog Forening umiddelbart som er en naturlig udvikling i ret-
ning af mere åbenhed og gennemsigtighed for borgerne. Foreningen mener dog samtidig, at retssikker-
hedsmæssige hensyn forudsætter at man med indførelse af offentliggørelse bør indføre en samtidig
skærpelse af kravene til kvalitet i sagsbehandlingen, herunder sammensætningen af Psykolognævnet eller
relaterede organer, samt udvikle klarhed om kriterier for tildeling af kritik.
I den forbindelse vil vi endvidere påpege, at vi er vidende om, at et stigende antal ikke autoriserede psy-
kologer nedsætter sig med egen praksis på områder, der ligner de autoriseredes arbejdsområder. Disse
psykologer er ikke omfattet af psykolognævnets tilsynsvirksomhed, og de kan ikke indklages.
Dansk Psykolog Forening hilser det velkomment at ændringsforslaget overordnet set indeholder præcise-
ring, opstramning og oprydning af den eksisterende lov. Det betyder, at forslaget indeholder en moderni-
sering af loven i form af en lettere struktur hvorved nævnets kompetence og organisering bliver tydelig-
gjort.
Der lægges som nævnt ovenfor samtidigt op til at loven bliver strammet op i form af en styrkelse af næv-
nets tilsynsvirksomhed, herunder at der foreslås et skærpet tilsyn såfremt psykologen har udvist alvorlig
eller gentagen kritisabel virksomhed.
Det samlede billede af udkastet er derfor to-fold. På den ene side er der fremskridt i den måde loven gene-
relt fremstår på. På den anden side er der sket en meget utilstrækkelig sikring af, at den materielle sags-
behandling fremover bliver af fornøden kvalitet ligesom der ikke er sikret klarhed for alle parter om kriteri-
er for kritik.
Opgaven med at sikre grundlaget for afgørelser i tilsynssager anses dermed langt fra løst.
Manglende klarhed om kriterier for kritik
Lovrevisionen lægger op til at øge gennemsigtigheden for borgerne/ klienterne i form af styrkelsen af
nævnets tilsynsvirksomhed, hvilket tydeliggøres af forslaget om at offentliggøre navnene på de psykolo-
ger, der gives alvorlig kritik. Det flugter med udviklingen i sundhedsvæsenet i øvrigt og kan ses som en
styrkelse af borgernes/ klienternes retsstilling, og i sidste ende valg af psykolog.
Traditionelt set har Psykolognævnet forholdt sig til de mere formelle sider af sin tilsynsrolle i relation til de
sager nævnet har behandlet og uddelt kritik på baggrund af. Det har haft til formål at styrke etikken i udø-
velsen af faget og haft et pædagogisk sigte i forhold til den enkelte psykolog, der har modtaget kritik. Det
er typisk sket på grundlag af bestemmelserne i paragrafferne 12 og 16.
DP er af medlemmer gentagne gange blevet gjort opmærksom på, at de pågældende har haft vanskeligt
ved at identificere og forstå selve grundlaget for kritikken. Lovrevisionen ændrer desværre ikke afgørende
på dette punkt. Det er i den forbindelse et led i varetagelsen af helt grundlæggende retssikkerhedssyn, at
sådanne regler og retningslinjer, som også efter forarbejderne til den oprindelige lovs kapitel 2 i sagens
natur kunne forandres over tid, er tilgængelige og har en rimelig grad af klarhed. Nævnets beretninger har
gennem årene på sin vis gennemgået dele af disse principper. Disse gennemgange glimrer imidlertid ikke
ved deres klarhed og indebærer ikke i tilstrækkelig grad en forudsætning for anvendelse af sanktioner
som offentliggørelse, der kan risikere at ødelægge en psykologs levebrød helt eller delvist.
I den forbindelse er det afgørende for psykologerne, at det af nævnets afgørelser fremgår, om eventuel
kritik indbefatter kritik af kvaliteten af det psykologfaglige arbejde, eller om kritikken angår formel-
le/processuelle forhold. Dette er vigtigt af hensyn til gennemsigtigheden ikke mindst i alvorlige forældre-
sager, hvor både forældre og børn har behov for at vide, om en fejlagtig afgørelse beror på psykologfagli-
ge fejl eller på formelle fejl.
Ministeriet vurderer, at bestemmelsen kan have betydning hvor det arbejde der er udført for en opdrags-
giver, og hvor opdragsgiveren har en interesse i en vurdering af det udførte arbejde. Som eksempel peges
på, at hvor nævnet har udtalt kritik af at en psykologs optegnelser er mangelfuldt, men hvor det ikke har
betydning for indholdet og kvaliteten af den børnesagkyndige erklæring som psykologen har udarbejdet.
Her mener vi samtidig, at det ikke blot skal være en hjemmel, men enten en pligt til at udtale sig om kvali-
teten af arbejdet eller, at det sker som udgangspunkt. Ikke – slet ikke – kun af hensyn til en evt. opdrags-
giver, men i meget høj grad også af hensyn til de involverede borgeres overblik over implikationer af næv-
nets afgørelse især i sager om samvær og forældrekompetence.
På andre fagområder findes lovgrundlag, som kan danne grundlag for nævnsafgørelser, hvilket for andre
nævn kan retfærdiggøre, at der i den lovgivning, der regulerer selve nævnets praksis ikke sker en egentlig
operationalisering af de regler, som kan afgøres overtrådt. Grundlaget for Advokatnævnets afgørelser er
f.eks. dels de rammer, som følger direkte af retsplejeloven, herunder de lovbestemte regler om god advo-
katskik, ligesom retsplejeloven forudsætter, at Advokatsamfundet løbende vedtager og ajourfører ”de ad-
vokatetiske regler”, som på baggrund af praksislangt mere detaljeret beskriver advokatens pligter i en
lang række typiske situationer.
Sundhedsvæsenets disciplinærnævn varetager tilsvarende sin virksomhed som klagesagsbehandlende
myndighed på grundlag af de ganske detaljerede regler, der fremgår af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9.
Regler, der fastsætter bestemmelser om informeret samtykke, hjemmel til indgreb i selvbestemmelsen,
rettigheder til materiale, tavshedspligt og komplicerede regler om videregivelse af personfølsomme op-
lysninger til forskellige formål. Regler som er langt mere detaljerede, end psykologlovens regulering.
En sådan tilstødende lovgivning, der kunne fungere som grundlag for Psykolognævnets afgørelser findes
ikke og det er derfor ikke muligt for hverken borger eller psykolog at orientere sig i det. At psykologen skal
”udvise omhu og uhildethed” eller ”omhu og samvittighedsfuldhed” jf. §12 hhv. §16, som er de paragraf-
fer, der lægges til grund for nævnets afgørelser, er helt utilstrækkeligt som grundlag for afgørelser såvel
som vejledning i god psykologskik.
I det omfang, som hidtil, at kritikken ikke er offentliggjort og karakteren af afgørelserne har haft et pæda-
gogisk sigte, over for den enkelte, men ikke mindst generelt over for fagets udøvere, har det i nogen grad
været ’til at leve med’, men betydningen af den manglende klarhed og præcision vil blive helt forandret,
når kritikken kan blive forbundet med meget alvorlige følger for den enkelte psykolog.
Vi har det udgangspunkt, at den bedste sanktion vil være en sanktion som samtidig virker påbydende men
også rehabiliterende, proaktivt udviklingsfremmende i forhold til tilegnelsen af de fornødne fagligheder,
som fremover kan sikre modtageren af psykologfaglige ydelser hos den sanktionerede psykolog både rets-
stilling og en nødvendig kvalitet i patientbehandlingen. Første skridt for den mulighed vil altid være at et
klart grundlag for at kunne forstå og videre forholde sig aktivt til at sikre sig forudsætningerne for at und-
gå sager, der fører til kritik.
Offentliggørelsen med den indbyggede stigmatisering i offentligheden vil potentielt kunne medføre alvor-
lige følger for de pågældende psykologer, og vægten i loven flyttes derfor fra at tjene et udviklingsaspekt
for faget til at fokusere på kontrol og sanktion af den enkelte psykolog.
Det skærper utvetydigt kravene til det grundlag afgørelserne baserer sig på. Det imødekommer lovrevisi-
onen ikke og derved følges offentliggørelsesbestemmelserne ikke af fornøden gennemsigtighed for de
indklagede.
Det er Dansk Psykolog Forenings vurdering, at indførelsen af offentliggørelse bør følges op af en tilsvaren-
de styrkelse af den indklagede psykologs retsstilling, ikke mindst fordi det har været et betydeligt problem i
nævnets hidtidige praksis og samtidig ikke er sikret i revisionsudkastet. Det gør sig gældende for klage-
sagsbehandling for andre fagområder, at der er tilstødende lovgivning, der kan fungere som vejledning og
grundlag for afgørelser, men det gør sig ikke gældende hér. Først og fremmest er det ikke sikret, at kriteri-
erne for kritik operationaliseres, dernæst er det ikke sikret, at afgørelserne indeholder en bare nogenlunde
præcis begrundelse for kritikken samt at grundlaget for afgørelsen fremstår langt mere klart, end hidtil,
hvor det i nævnets konkrete praksis har vist sig ganske vanskeligt at gennemskue.
Dansk Psykolog Forening finder det samlet set meget problematisk, at der hjemles til at straffe på grund-
lag af regler eller mangel på samme, som ikke er offentliggjorte, tilgængelige eller har rimelig klarhed.
Manglende sikring af kvalitet i den materielle/sagkyndige del af sagsbehandlingen
I udkastet til lovrevision er der reduceret i antallet at nævnsmedlemmer. Der er fortsat 2 nævnsmedlem-
mer udpeget af Dansk Psykolog Forening.
Med revisionen vil der fremover være 4 nævnsmedlemmer og en nævnsformand. Nævnsformanden vil
samtidig være daglig og faglig leder af det sekretariat, som forbehandler sager til nævnet, hvilket i sig selv
må betragtes som et opmærksomhedspunkt. Formandens mulighed for at træffe afgørelser mellem næv-
nets møder bør således udelukkende omfatte sager af forvaltningsmæssig karakter.
I revisionen foreslås, at det forudsættes at nævnsformanden er jurist. Der stilles ikke kvalifikationskrav til
andre personer i hverken nævn eller sekretariat. Der er således ingen garanti for, at der er sagkyndige
(psykologer) nævnsmedlemmer, selvom der indføres skærpelse af tilsynsopgaven med psykologens pro-
fessionsfaglige virksomhed.
Dansk Psykolog Forening er bekymret for, at det forhold, at man alene stiller juridiske kvalifikationskrav til
nævnsformanden, men ikke overhovedet forholder sig til sagkyndige (psykologfaglige) kvalifikationskrav
til andre nævnsmedlemmer eller sekretariatet, er udtryk for en administrativt baseret og skæv opfattelse
af kvalifikationskravene i de alvorlige sager, som nævnet skal behandle og derfor vil afspejle sig i nævnets
fremtidige praksis. Altså, at der ikke blot lægges hovedvægt på juridiske kompetencer, men at disse er de
eneste som tillægges egentlig vægt. Herunder ikke mindst i forberedelsen af sager til nævnet, hvor der
slet ikke sikres sagkyndige kvalifikationer anvendt i sagsbehandlingen. Dansk Psykolog Forening forudser
en betydelig risiko for, at dette vil vise sig i nævnets fremtidige praksis ved at den del af sagsbehandlin-
gen, som baseres på sagkundskab ikke får den fornødne kvalitet. Netop den sagkyndige vurdering af sa-
gens genstand er helt afgørende i sager, hvor der klages over psykologvirksomhed, som har været en del
af alvorlige sager om samvær og forældremyndighed ligesom de er helt afgørende for, at der kan skabes
gennemsigtighed og genkendelighed for borger såvel som psykolog for det gældende retsgrundlag i afgø-
relser om tilsyn og faglige påbud.
Forudsat, at der i loven stilles kvalifikationskrav om uddannelsesbaggrund (psykolog, cand.psych) til de
nævnsmedlemmer, som Dansk Psykolog Forening udpeger, er det naturligvis positivt, at de to psykologer
tillægges større formel vægt i nævnets afgørelser, end hidtil. Vægten svarer herefter umiddelbart til andre
nævn, herunder Advokatnævnet og Revisornævnet.
En ganske betydelig – og for kvaliteten af den sagkyndige sagsbehandling afgørende - forskel er imidlertid
antallet af nævnsmedlemmer og dermed muligheden for at sikre fornøden bredde i de sagkyndige kvalifi-
kationer, som nævnet har til sin rådighed med henblik på at sikre, at nævnssammensætningen hænger
sammen med myndighedens materielle beføjelser.
I Advokatnævnet er der 9 advokater og 9 offentlighedsmedlemmer og 1 højesteretsdommer. I Revisor-
nævnet er der 12 ordinære nævnsmedlemmer hvoraf 6 skal være revisorer og 6 skal være repræsentanter
for regnskabsbrugere. I Advokatnævn som i Revisornævn er der den samme vægt mellem sagkyndige hhv.
offentlighedsmedlemmer, som i forslaget til Psykolognævnets sammensætning – men der samtidig er en
langt bedre sikring af, at bredden i fagområder er repræsenteret, hvilket ikke gør sig gældende i det aktu-
elle forslag til revision af psykologloven. Dette gør sig oven i købet gældende, selvom Advokatnævnet ikke
fører fagligt tilsyn, hvilket Psykolognævnet jo skal.
Tilsvarende er det med 2 offentlighedsmedlemmer slet ikke muligt at sikre repræsentation af en passende
bredde i de interessentgrupper, som er modtagere af psykologernes ydelser – for eksempel er forældre-
ne, som den overvejende del af sagerne handler om, slet ikke repræsenteret.
Med revisionen foreslås mulighed for, at ét nævnsmedlem kan kræve ekstern sagkyndig vurdering. Der er
dog ikke indskrevet bestemmelser om hvilken kvalitet eller kontinuitet en sådan vurdering skal baseres
på, ej heller hvordan den eller de pågældende udvælges eller med hvilken systematik inddragelsen sker.
Det er Dansk Psykolog Forenings vurdering, at der med udkastet til lovrevisionen er en helt utilstrækkelig
sikring af, at fornøden sagkundskab er til rådighed ved nævnets afgørelser og foreningen betvivler stærkt
muligheden for, at der i fremtiden vil ske en sagkyndig sagsbehandling af fornøden kvalitet.
Mulige løsningsforslag
Men indførelsen af offentliggørelsen forudsættes dels en langt bedre sikring af nævnets adgang til sag-
kyndig viden, herunder bredden heri, samt en langt bedre sikring af psykologens retsstilling i afgørelser
om tilsyn og faglige påbud. Nævnets arbejdsfelt er endog meget bredt og kræver en tilsvarende bredde i
særligt de psykologfaglige afvejninger af de materielle forhold ved en klage. Til sammenligning kan næv-
nes at både revisornævnet og advokatnævnet trækker på en langt bredere kreds af medlemmer, når de
sammensættes.
Dansk psykolog Forening har følgende forslag til løsninger:
Sikring af adgang til sagkyndig viden:
2 offentlighedsmedlemmer + 2 sagkyndige medlemmer er helt utilstrækkeligt til at sikre bredden i både
interessentmassen såvel som de mange specialiserede fagområder, som psykologerne arbejder indenfor.
Forslag til løsning:
1. Psykolognævnet bør bestå af flere medlemmer. Det vurderes umiddelbart at være tilstrækkeligt
med 4 sagkyndige + 4 lægmænd, blandet andet med Sundheds- og Ældreministeriets deltagelse,
eller
2. Der knyttes et psykologfagligt råd til nævnet til at belyse og vurdere de psykologfaglige (materiel-
le) aspekter ved sagerne. En tilsvarende løsning er kendt fra Norge, hvor en egentlig faglig kvali-
tetssikrende instans i form af en national børnesagkyndig kommission efterser og godkender alle
erklæringer indenfor sit område.
Operationalisering af kriterier for kritik
Nævnets afgørelser hviler fortsat ikke på kriterier for tildeling af kritik, som er offentlige og gennemskueli-
ge.
Forslag til løsning:
Der nedsættes et udvalg med repræsentanter for nævnet og Dansk Psykolog Forening med opga-
ven at konkretisere de bestemmelser, der kan tildeles kritik ud fra. Bestemmelsen om offentliggø-
relse udskydes samtidig til Psykolognævnet har konkretiseret grundlaget hvorunder kritik tildeles i
en form, der samtidig kan kommunikeres bredt til de autoriserede psykologer.
Nedenfor følger konkrete vurderinger og forslag i samme rækkefølge som de er angivet i lov-
forslaget.
Kommentarer til nr. 2
I forhold til de sager vi har set hvor en ikke-psykolog reklamerer med ”psykologisk rådgivning”, ønsker vi
at få ind i bemærkningerne til loven, at der ved en konkret vurdering af sagen skal anlægges en vurdering
svarende til den der anlægges i markedsføringsloven. Det betyder, at der skal foretages en vurdering af
om navnet på virksomheden eller den ydelse, der udbydes ”er egnet til at vildlede (for)brugerne”.
I forhold til psykologer kunne man med fordel anlægge samme betragtning om vildledning som i markeds-
føringsloven. Dette ligger desuden i forarbejderne til gældende lov.
Kommentarer til nr. 8
Tilsyn
I forslagets § 2a, stk. 1 er en stramning, idet nævnet skal føre tilsyn med psykologers faglige virksomhed
udøvet af autoriserede psykologer samt autoriserede psykologers egnethed til udøvelse af erhvervet. Her
er DP’s stillingtagen som nævnt ovenfor afhængig af nævnets sammensætning (se nærmere nedenfor un-
der punkt 17 og 24).
Vi har brug for en præcisering af at klage over ikke- autoriserede psykologer skal rettes til Sundhedsstyrel-
sen. Vi foreslår derfor at det indskrives i loven. jf. bemærkninger til punkt 19.
§ 2b, stk. 2 omhandler nævnets mulighed for at kunne anmode arbejdsgiver om at afgive oplysninger,
som nævnet finder er nødvendige for at gennemføre nævnets tilsyn.
I forbindelse med afkrævning af oplysninger fra arbejdsgiver er DP bekymret for, om arbejdsgiver bliver
unødvendigt involveret i en tilsynssag. Hvis arbejdsgiver bliver involveret kan det ikke udelukkes, at det ef-
terfølgende uretmæssigt kan få ansættelsesretlige konsekvenser for psykologen ligesom det er nærlig-
gende at forestille sig, at eventuelle interessemodsætninger mellem arbejdsgiver og psykolog vil blive en
del af arbejdsgiverens fremlæggelse for nævnet.
§ 2c om kritik og alvorlig kritik.
Med lovforslaget bliver det tydeliggjort at nævnet kan give kritik og alvorlig kritik, hvilket får en særlig be-
tydning når det samtidig fastlægges at nævnets afgørelser skal kunne offentliggøres. Hermed må kravene
til både det materielle grundlag for bedømmelsen i nævnet og eventuelt også den processuelle frem-
gangsmåde ved behandlingen i nævnet skærpes. Det stiller således væsentlige krav til kvaliteten af næv-
nets afgørelse.
Det er derfor afgørende for DP, at der stilles store krav til klarhed, tilgængelighed og forudsigelighed i de
normer psykolognævnet håndhæver når de træffer afgørelse.
DP mener, at der er behov for at der sker en opstramning og præcisering af nævnets bedømmelsesgrund-
laget. Det kan fx ske ved at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra Dansk
Psykolog Forening, som får til opgave at foretage en omfattende beskrivelse, præcisering og eksemplifice-
ring af de grundlæggende fagetiske principper som man ønsker Psykolognævnet skal påse overholdelsen
af. En sådan beskrivelse kan tage udgangspunkt i nævnets hidtidige praksis.
I Forslagets § 2c, stk. 3 indføres en hjemmel for nævnet til at udtale kritik eller alvorlig kritik, supplerende
skal udtale sig om kritikkens betydning for psykologens arbejde. Ministeriet vurderer, at bestemmelsen
kan have betydning hvor det arbejde der er udført for en opdragsgiver, og hvor opdragsgiveren har en in-
teresse i en vurdering af det udførte arbejde. Som eksempel peges på, at hvor nævnet har udtalt kritik af
at en psykologs optegnelser er mangelfuldt, men hvor det ikke har betydning for indholdet og kvaliteten
af den børnesagkyndige erklæring som psykologen har udarbejdet.
DP’s holdning vil igen her være betinget af tilstedeværelsen af psykologfaglig sagkundskab i nævnets regi
(jf. indledning samt vores bemærkninger til nr. 24 nedenfor).
Forslagets § 2d og indeholder en adgang til nævnet for at iværksætte skærpet tilsyn med en autoriseret
psykolog. Denne bestemmelse ligger i forlængelse af nævnets generelle pligt til at føre almindeligt tilsyn
med autoriserede psykologer. Bestemmelsen giver nævnet mulighed for at føre skærpet tilsyn med en
psykolog, såfremt nævnet finder, at den pågældende har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel faglig
virksomhed. Bestemmelsen om skærpet tilsyn er omfattet af den foreslåede bestemmelse om offentliggø-
relsesordning jf. ovenfor. Såfremt nævnet sammensættes på en tilfredsstillende måde vil bestemmelsen
om tilsyn være god, men bestemmelsen om offentliggørelse kan diskuteres.
Forslagets § 2e indeholder en hjemmel for nævnet til at kunne pålægge en psykolog et fagligt påbud, hvis
psykologen har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel adfærd.
DP’s holdning til hjemlen om faglige påbud er positiv, for så vidt det sikres, at vurderingen af behovet og
karakteren af et fagligt påbud understøttes af en nævnssammensætning eller et tilknyttet psykologfagligt
råd, som sikrer kvaliteten af de sagkyndige vurderinger, der ligger til grund for afgørelser om påbud, her-
under karakteren heraf.
Generelt om nævnets sagsbehandling
DP oplever ind i mellem, at der ikke er klarhed over det faktuelle grundlag hvorfra nævnet skal træffes de-
res afgørelse.
DP forslår derfor, at der indsættes en bestemmelse om at psykologen skal høres over et udkast til afgørel-
se inden nævnet træffer endelig afgørelse.
Kommentarer til nr. 13 om fratagelse af autorisation
I forlængelse af præciseringen om muligheden for at indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet (§4,
1. pkt.) bør der – i tråd med den professionsudvikling, som er sket siden lovens implementering - tilføjes,
at en sådan erklæring ligeledes kan indhentes hos psykologer, i særdeleshed når der er tale om psykiske
forhold, herunder vurdering af funktionsevne samt evt. diagnostiske overvejelser.
Der har indtil nu været usikkerhed om hvorvidt proceduren for fratagelse af autorisation rent juridisk var
holdbar med den ordlyd bestemmelsen har. Vi skal derfor opfodre til at det bliver sikret, at bestemmelsen
får den rette ordlyd så formålet med bestemmelsen også kan gennemføres juridisk set og i overensstem-
melse med bestemmelsens formål.
Kommentarer til nr. 17 om offentliggørelse
Efter § 11b skal Psykolognævnet som noget nyt offentliggøre afgørelser om alvorlig kritik, skærpet tilsyn
og påbud. Dvs. de mere alvorlige sager. Ordningen svarer til offentliggørelsesordninger på sundhedsom-
rådet.
Det er ligeledes her DP’s holdning, at hvis der skal ske offentliggørelse af Psykolognævnets afgørelser, så
er det nødvendigt, at Psykolognævnet har de rette faglige kompetencer til at træffe deres afgørelse. Der-
for er det afgørende hvilken sammensætningen Psykolognævnet har, jf bemærkninger side 1-3 af dette
høringssvar.
Desuden er det afgørende, at psykologer har kendskab til den praksis hvorefter Psykolognævnet træffer
deres afgørelse. Se vores bemærkninger til pkt. 8 samt side 1-3 i dette høringssvar.
I de almindelige bemærkninger nævnes dette som en fordel for den psykolog, der har modtaget alvorlig
kritik, påbud eller skærpet tilsyn, ved at klienter, opdragsgivere mv. har mulighed for at se baggrunden og
begrundelsen for sanktionen.
Denne styrkelse af borgernes/ Klienternes retsstilling bliver imidlertid netop ikke fulgt op af en tilsvarende
styrkelse af en indklaget psykologs retsstilling. Skulle det være en fordel for den indklagede psykolog, ville
det i det mindste forudsætte, dels at afgørelserne fremover både vil indeholde en langt mere præcis be-
grundelse og dels at grundlaget for afgørelsen fremstår langt mere klart. På dette afgørende punkt er lov-
revisionen endnu ikke nået i mål.
Kommentarer til nr. 19 om sundhedspersoner
Af den nuværende § 13 fremgår det, at klager over en autoriseret psykologs virksomhed inden for sund-
hedsvæsenet indbringes for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Det foreslås at bestemmelsen ophæves
og i stedet indføres en vejledningsforpligtelse for Psykolognævnet når nævnet modtager en klage der hø-
rer til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Det er vores oplevelse, at der mangler viden på området, hvilket betyder, at psykologer ofte ikke i praksis
bliver anerkendt som sundhedspersoner, når de arbejder inden for sundhedsområdet, selvom de er det.
Det er et stort problem. Derfor er der behov for en tydeliggørelse i loven af, at psykologer er sundheds-
personer. Derfor er det også vores anbefaling at bestemmelsen ikke ophæves, men at der sker en præci-
sering af bestemmelsen, så den ikke er misvisende.
Det er desuden vores oplevelse, at der er forvirring på området i forhold til hvor klagerne hører til. Derfor
er det vores anbefaling, at man laver en samlet bestemmelse som tydeliggør, hvor de forskellige klager
hører til.
Vi foreslår, at bestemmelsen indeholder følgende:
1. Henvendelser over en autoriseret psykologs virksomhed skal af klager rettes til Psykolognævnet.
2. Klager over en autoriseret psykologs virksomhed inden for Sundhedsvæsenet skal af klager ind-
bringes for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
3. Klager over en ikke-autoriseret psykologs virksomhed kan af klager evt. indbringes for Etiknævnet
under Dansk Psykolog Forening, hvis klagen falder inden for Etiknævnets regler.
4. Klager over en ikke-autoriseret psykologs virksomhed inden for Sundhedsvæsenet skal af klager
rettes til Sundhedsstyrelsen.
Kommentarer til nr. 20-22 om ordnede optegnelser / journalpligt
Vi har ingen bemærkninger til, at der sker en opdeling af bestemmelsen.
Generelt oplever vi dog, at der er stor brug for oplysning i forhold til journalpligt. Det ville derfor være
godt med en præcisering af forpligtelserne i bemærkninger til loven eller i form af en opdateret vejledning
på området. Fx er der tvivl om, hvilke regler psykologen skal følge når vedkommende arbejder inden for
sundhedsområdet. Der kan også være tvivl om, hvem journalen tilhører alt efter hvor psykologen er ansat.
Psykologen er i henhold til Psykologloven uden undtagelse forpligtet til at føre journal, men hvem ejer
journalen, når psykologen er ansat i henholdsvis offentlig eller privat ansættelse? Der er set eksempler på,
at offentligt ansatte psykologer er pålagt at føre journal i et fælles journalsystem efter ansættelsesmyn-
dighedens anvisning, og på private arbejdsgivere/hospitaler, som gør gældende at journalerne er deres
ejendom. I disse situationer kan psykologen ikke leve op til tidligere klienters ret til aktindsigt, når journa-
lerne tilhører andre. Dansk Psykolog Forening skal derfor foreslå, at spørgsmålet afklares, og en løsning
kan være, at det i lovbemærkninger eller via vejledning slås fast, at en psykolog har ret til at føre, medtage
og få udleveret de journaloptegnelser, som vedkommende har ført.
Kommentarer til nr. 24 sammensætning af Psykolognævnet
Vi henviser til de indledende og overordnede bemærkninger, hvor nævnets sammensætning er behandlet,
og skal blot gentage her, at dette vurderes meget afgørende for nævnets fremtidige praksis.
§ 17, stk. 5 fastslår en beskikkelsesperiode på 4 år med mulighed for genbeskikkelse én gang. For at sikre
nævnets kontinuitet omkring viden og praksis er det vores anbefaling at alle medlemmer ikke udskiftes på
samme tid, men at halvdelen at nævnet derimod udskiftes efter 2 år. Fx ved at udskifte ét medlem der er
udpeget af Dansk Psykologforening og ét medlem der er udpeget af klint/arbejdsgiver.
Kommentarer til nr. 29 og 30 om tavshedspligt
På nuværende tidspunkt kan Psykolognævnet ikke tage stilling til spørgsmål om brud på tavshedspligten.
Psykolognævnet har oplyst at de ikke behandler spørgsmål om tavshedspligt, idet henvisning i loven refe-
rerer til straffeloven.
Det er DP’s opfattelse at dette punkt bør præciseres således at nævnet kan tage stilling til dette, da tavs-
hedspligt er et essentielt område for psykologer. Derfor er det vores anbefaling at nævnet skal kunne tage
stilling til spørgsmål omkring tavshedspligt.
Dansk Psykolog Forening mener derudover helt principielt, at psykologer qua selve grundlaget for den
psykologiske metode, der fordrer fuld fortrolighed mellem klient og psykolog, bør omfattes af bestemmel-
serne vedrørende tavshedspligt svarende til det der gælder præster og advokater.
Kommentarer til nr. 31 om orientering og vejledning
§ 21b, stk. 2 er ny og fastsætter en forpligtelse for Psykolognævnet til at vejlede borgerne om muligheden
for at indgive klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvilket vi ikke har bemærkninger til.
Vi oplever dog også, at der er et stor behov for at Psykolognævnet vejleder psykologer og andre borgere
om autorisationsordningen, klagesagerne ved Psykolognævnet og Psykolognævnets retspraksis generelt.
Vi foreslår derfor, at der indsættes et nyt afsnit:
Stk. 3. Psykolognævnet skal vejlede borgere og psykologer indenfor Psykolognævnets kompetenceområ-
de.
Med venlig hilsen
Dansk Psykolog Forening


DEBAT: Dansk Psykolog Forening hilser en revidering og modernisering af psykologloven velkommen, men
med det nuværende forslag kommer borgere og psykologer i klemme, skriver formand Eva Secher
Mathiasen.
Af Eva Secher Mathiasen, formand, Dansk Psykolog Forening
Behandling af klager kræver kvalitet
Psykologer, der fungerer som børnesagkyndige for domstolene og Statsforvaltningen, arbejder i et
følelsesmæssigt minefelt, hvor de mest indgribende foranstaltninger overfor en familie overvejes og
besluttes.
Deres vurdering af forældrenes evner kan blive tungen på vægtskålen, når en myndighed afgør, hvor ofte
faderen eller moderen skal se sine børn efter en skilsmisse, og hvor barnet skal bo. Eller i yderste
konsekvens, om børn skal tvangsfjernes fra deres mor og far.
Derfor er det heller ikke overraskende, at trusler, udhængning på internettet, politianmeldelser, sagsanlæg
og klager med jævne mellemrum rammer børnesagkyndige psykologer.
Den forælder, der mister myndighed over sit barn eller ikke længere har bopæls- eller samværsret, vil
naturligt reagere voldsomt på afgørelsen.
Ikke sjældent fører det til, at en forælder tager initiativ til, at sagen trækker ud, eller at konflikten mellem
forældrene opretholdes på grund af mistanke om sagsbehandlingsfejl. Og det kan være vanskeligt for
forældrene at acceptere afgørelser og give barnet ro til en sund udvikling.
Derfor er det helt afgørende, at klager over psykologer behandles både sagkyndigt og juridisk med den
størst mulige kvalitet og sikkerhed for præcision i afgørelserne. Det skaber den nye revision af
Psykologloven desværre ikke grundlag for - tværtimod.
Forslag til forbedringer af lovforslag
Dansk Psykolog Forening har følgende forslag til forbedringer af loven:
For det første rummer lovudkastet ikke tilstrækkelige bestemmelser om, hvordan loven overholdes. Det er
derfor tilsvarende uklart for både borger og psykolog, hvordan den overtrædes.
Det er umiddelbart sædvanligt for lovgivning, der regulerer et klagenævns virke, at bestemmelserne ikke
findes i selve loven.
Men forskellen er, at der til andre tilsvarende klagenævn - for eksempel Advokatnævnet og
Sundhedsvæsenets disciplinærnævn - findes tilstødende lovgivning - henholdsvis retsplejeloven og
sundhedsloven - der præciserer, hvordan professionen udøves lovligt.
Det gør der ikke for Psykolognævnets vedkommende.
Derfor anbefaler Dansk Psykolog Forening, at ministeriet i forlængelse af revisionen af loven nedsætter en
arbejdsgruppe, der får til opgave at formulere kriterierne for de faglige og etiske forhold, som nævnet
bedømmer psykologens virke ud fra.
For det andet fremgår det af udkastet, at Psykolognævnet skal forholde sig tydeligere til det psykologfaglige
indhold i klagesager. Det finder Dansk Psykolog Forening helt nødvendigt.
Social- og Indenrigsudvalget 2016-17
L 52 Bilag 2
Offentligt
Det er for eksempel slet ikke ligegyldigt, om kritik af en forældreevneundersøgelse alene har at gøre med,
om psykologen har inddraget forældrene i den forkerte rækkefølge, eller om psykologen helt
grundlæggende har vurderet deres forældreevne forkert.
Fordi førstnævnte ikke har betydning for en myndigheds afgørelse om, hvor barnet skal bo – men det har
det sidste.
Ligeligt antal sagkyndige
I revisionen stilles der krav om, at formanden for nævnet er jurist, men der stilles ikke kvalifikationskrav til
de fire andre medlemmer af rådet. To af dem er lægmænd, og to udpeges af Dansk Psykolog Forening.
De to sidste vil oplagt i praksis blive psykologer, men to personer er ikke nok til at sikre det brede
kvalifikationskrav, der er behov for for at sikre tilstrækkelig sagkyndighed i nævnet, som behandler mange
typer af klager.
Til sammenligning har Advokatnævnet ni lægmænd og ni advokater. Revisornævnet har seks revisorer og
seks regnskabsbrugere. Her er der altså en helt anden garanti for, at bredden i kvalifikationer hos gruppen
af sagkyndige er sikret, samtidig med at der er sikret et ligeligt antal sagkyndige henholdsvis lægmænd.
Derfor anbefaler Dansk Psykolog Forening, at der oprettes et psykologfagligt råd, som kan varetage den
sagkyndige vurdering for nævnet, som herefter kan afgøre sagerne på et tilstrækkeligt grundlag.
Sager skal være behandlet på kvalificeret baggrund
I Norge gennemgår en kommission samtlige erklæringer, som ligger til grund for en juridisk afgørelse på
børneområdet. Fordi det er så afgørende, at afgørelserne er præcise og rigtige for barnet. Alternativt kan
nævnet suppleres med flere lægmænd og psykologer.
Og der bør naturligvis stilles krav om, at de personer, som Psykologforeningen udpeger, er autoriserede
psykologer.
Under alle omstændigheder skaber det nuværende forslag til nævnssammensætning langt fra et
tilstrækkeligt grundlag for, at sagkyndige vurderinger hviler på et tilstrækkeligt grundlag.
For det tredje foreslås det i revisionen, at navne på psykologer, der får kritik af nævnet, fremover skal
offentliggøres. Og lad os først slå fast, at Dansk Psykolog Forening betragter offentliggørelse som en
naturlig udvikling mod åbenhed og gennemsigtighed.
Det forudsætter bare, at sagerne er behandlet på et kvalificeret grundlag, fordi psykologen dels bliver truet
på sit levebrød og efterfølgende risikerer udhængning, sagsanlæg, politianmeldelser og årelange personlige
og professionelle angreb fra den forælder, som fik en uønsket afgørelse.
For det fjerde består sekretariatet for psykolognævnet af jurister, ligesom deres chef skal være jurist og
samtidig formand for nævnet.
Det er selvfølgelig sammenligneligt med nyere forvaltning og styring af offentlige områder, at teknikerne
antages vigtige, mens de sagkyndige ikke tillægges vægt. Jura er vigtigt, men det er mindst lige så vigtigt, at
sagerne afgøres fagligt korrekt.
Valget af professionsbaggrund har betydning for den samlede sagsbehandling og lægger vejen til afgørelser
for vigtige sager, hvor børn og forældre potentielt får livet vendt op og ned.
Dansk Psykolog Forening foreslår derfor, at der altid skal medvirke psykologfaglig bistand i det sekretariat,
som laver indstillinger i klagesager, så der kommer en mere passende bredde i de kompetencer, der lægges
til grund for Psykolognævnets arbejde.
Dansk Psykolog Forening anbefaler på det stærkeste, at Folketingets politikere ikke vedtager det
nuværende udkast til loven. Både børn, forældre og psykologer er bedst tjent med en psykologlov, der
tager bedre højde for den praksis, hvori den anvendes