L 13 - svar på spm. 15 om foreninger, der opfordrer til at følge retningslinjer, der svarer til Jehovas Vidners retningslinjer om ikke at deltage i politiske valg vil være omfattet af lovforslaget og således afskåret fra at modtage tilskud i lovforslagets forstand, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svarudkast L 13 - spm 15.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L13/spm/15/svar/1358101/1686768.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 16/03108-20
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
11. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 13. oktober 2016, efter ønske fra (MFU) Rune Lund
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 15 (Lov nr. 13), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil foreninger, der opfordrer til at følge retningslinjer, der svarer til Jehovas Vidners
retningslinjer om ikke at deltage i politiske valg (https://www.jw.org/da/jehovasvidner/
ofte-stillede-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l/politisk-neutrale/), være omfattet af lovforslaget
og således afskåret fra at modtage tilskud i lovforslagets forstand?
Svar:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at hvis en folkeoplysende forening i regi af
foreningen i sit formål eller adfærd opfordrer til generelt ikke af stemme til danske valg
eller til at benytte religiøse domstole i stedet for og i modstrid med de love, som Folke-
tingets har vedtaget, så er det umiddelbart omfattet af lovforslaget, men det vil altid
bero på den konkrete adfærd, herunder karakteren og styrken.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spm. 1 for så vidt angår kommunernes konkrete
vurdering, og de forhold, der vil have betydning for denne vurdering.
Bertel Haarder
Kulturudvalget 2016-17
L 13 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt


Svarudkast L 13 - spm. 1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L13/spm/15/svar/1358101/1686769.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 16/03108-6
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
11. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 13. oktober 2016, efter ønske fra (MFU) Rune Lund
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1 (Lov nr. 13), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil det være omfattet af lovforslaget (jf. bemærkningernes punkt 3.1.3.2.2.), hvis en
forening argumenterer for dødsstraf, sådan som den praktiseres i USA?
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at der med lovforslaget ikke ønskes at gribe ind i den frie
debatkultur, da der skal fortsat være plads til, at meninger kan brydes i de folkeoply-
sende foreninger - også yderligtgående synspunkter.
Langt de fleste folkeoplysende foreninger bygger på et grundlag, som er foreneligt med
lovens formål, og deres muligheder for støtte vil ikke blive berørt af lovforslaget.
Det er kommunerne, der konkret skal vurdere, om en forening lever op til folkeoplys-
ningslovens formålsbestemmelser - ligesom kommunerne er forpligtet til i dag. Det vil
også være kommunerne fremadrettet, der skal vurdere om foreningens formål og ad-
færd underminerer eller modarbejder demokrati eller grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder.
Vurderingen skal ske ud fra følgende forhold:
Kommunen skal lægge vægt på karakteren og styrken af de handlinger, som er omfattet
af lovforslaget, idet handlingen skal have til formål eller bidrage til at modarbejde eller
underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Endvidere skal kommune vurdere, om der er tale om et debatarrangement i lovens for-
stand, hvor der vil der være vide rammer for at udveksle synspunkter, herunder også
yderliggående synspunkter fx om indførelse af dødsstraf. Derfor vil det ikke i sig selv
indebære, at foreningens formål eller adfærd kan siges at modarbejde eller undermine-
re demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Kulturudvalget 2016-17
L 13 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
Side 2
Desuden skal kommunen vurdere, om adfærden kan henregnes til foreningen, fx om
adfærden er udvist af en person med tilknytning til foreningen, ligesom der skal lægges
vægt på, om handlingen har sammenhæng med foreningens aktiviteter. Et medlem af
en forening kan godt i en helt anden sammenhæng fremføre synspunkter, som ikke vil
kunne henregnes til foreningen.
Samtidig skal kommunen vurdere, om foreningen har taget passende skridt for at imø-
degå en adfærd, som er i strid med lovens formålsbestemmelser. I givet fald vil det ikke
få indflydelse på støtten til foreningen. Generelt gælder det, at kommunens eventuelle
sanktion mod en forening skal være proportionel med handlingen.
Bertel Haarder