L 36 - svar på spm. 7 om, hvordan kravet om at styrke og udvikle elevernes demokratiske dannelse skal forstås, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
- Adressat: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Svar - spørgsmål 7_1.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L36/spm/7/svar/1357917/1686529.pdf
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg 10-11-2016 I forbindelse med behandlingen af (L 36) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.) har udvalget i brev af 28. oktober 2016 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 7: ”Skal kravet om at styrke og udvikle elevernes demokratiske dannelse forstås sådan, at friskolerne i undervisningen og hele deres virke skal sigte mod at styrke og udvikle elevernes demokratiske dannelse, eller skal det forstås sådan, at de i alle tilfælde er forpligtede til at lykkes fuldt og helt med at give den enkelte elev et demokratisk sindelag?” Svar: De frie grundskolers undervisning og øvrige virke skal ske på en måde, som bidrager til udviklingen af elevernes demokratiske dannelse. Skoler- ne er forpligtede til at undervise eleverne i principperne for det danske folkestyre og forberede eleverne til at kunne fungere som samfundsbor- gere i Danmark og herunder til at erkende og respektere, at der kan være forskellige holdninger til etiske, religiøse eller politiske spørgsmål, hvilket er en forudsætning for folkestyret. Skolerne skal i deres undervisning og virke også lægge vægt på, at eleverne tager det frie demokratiske sam- funds værdier til sig. Skolerne har fortsat frihed til at give en undervisning, der stemmer overens med skolens egen overbevisning og til at tilrettelægge undervis- ningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolens lovlige holdningspåvirkning af eleverne skal ske på en måde, som bidrager til udviklingen af elevernes demokratiske dannelse. Sådan fungerer det alle- rede nu som følge af kravet i friskoleloven om frihed og folkestyre. Det vil med lovforslaget blive udtrykkeliggjort for at styrke skolernes fokus på det. Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 L 36 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt 2 Det bør ikke, som spørgsmålet synes at bygge på, være således, at det ved den foreslåede ændring af bestemmelsen om frihed og folkestyre bliver underordnet, hvilket udkomme skolens virke har i forhold til eleverne. Det vil fortsat have en betydning i en bedømmelse af, om en skole lever op til sine forpligtelser efter loven. Det vil dog på den anden side ikke som anført i spørgsmålet indebære, at skolerne ”i alle tilfælde er forplig- tede til at lykkes fuldt og helt med at give den enkelte elev et demokratisk sindelag”. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby