L 36 - svar på spm. 20 om ministeren vil redegøre for forskellen på begrebet ”demokratisk dannelse” og begrebet ”medborgerskab” og begrunde valget af førstnævnte, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
- Kopi til: Iben Bryld Gaardmand
- Afsender: Nadia Steen Steensen
- Adressat: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
- Stiller: Carolina Magdalene Maier
Svar - spørgsmål 20_1.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L36/spm/20/svar/1357905/1686500.pdf
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg 10-11-2016 I forbindelse med behandlingen af (L 36) Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.) har ud- valget i brev af 28. oktober 2016 efter ønske fra Carolina Magdelena Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 20: ”Vil ministeren redegøre for forskellen på begrebet ”demokratisk dan- nelse” og begrebet ”medborgerskab” og begrunde valget af førstnævn- te?” Svar: Ved forslaget om at præcisere bestemmelsen i friskoleloven om frihed og folkestyre, således at bestemmelsen skal indeholde en pligt for skolerne til at udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse, er der primært lagt vægt på forholdet til folkeskoleloven, lov om efterskoler og frie fag- skoler og lov om folkehøjskoler. Begrebet demokratisk dannelse fremgår ikke udtrykkeligt af folkeskole- loven. Det følger imidlertid af bemærkningerne til lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, at folkeskoleloven bl.a. har til formål at udvikle elevernes forståelse og ansvarsfølelse for andre mennesker som aktiv deltager i et demokratisk samfund, ligesom folkeskolen skal udvikle eleverne til at have en åben og tolerant holdning over for andres meninger og holdnin- ger. Det følger endvidere af folkeskolelovens § 1, stk. 1, at folkeskolelo- ven bl.a. skal fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, ligesom folke- skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i samfundet med frihed og folkestyre, jf. folkeskolelovens § 1, stk. 3. Folkeskolens virke skal derfor ifølge lovens § 1, stk. 3, være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det forudsættes derfor således i fol- keskoleloven, at folkeskolen skal udvikle og styrke elevernes demokrati- ske dannelse. Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 L 36 endeligt svar på spørgsmål 20 Offentligt 2 Begrebet demokratisk dannelse er allerede anvendt i lov nr. 1076 af 8. juli 2016 om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1076 af 8. juli 2016 og lov nr. 1605 af 26. december 2014 om folkehøjskoler. Efter disse love er skolerne forpligtet til at tilbyde undervisning og sam- vær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Hovedsigtet om demokratisk dannelse understre- ger ifølge bemærkningerne til det lovforslag, som ligger til grund for be- stemmelserne i de pågældende love, jf. lovforslag nr. L 221 af 5. april 2006, opgaven i at fastholde og udvikle en proces, der fører frem mod demokrati. Det markerer, at det er skolernes opgave at danne sine elever og kursister til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Begrebet vedrører både undervisningens em- ner og kursernes tilrettelæggelse. Der er efter min opfattelse en så stor grad af sammenfald mellem beteg- nelserne ”demokratisk dannelse” og ”medborgerskab”, at der i mine øjne ikke er fornøden anledning til at overveje anvendelse af sidstnævnte. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby