L 36 - svar på spm. 21 om, hvordan ministeren definerer begrebet ”demokratisk dannelse”, jf. L36, bilag 2, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
10-11-2016
I forbindelse med behandlingen af (L 36) Forslag til lov om ændring af
lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og
frie fagskoler (Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.) har
udvalget i brev af 28. oktober 2016 efter ønske fra Carolina Magdalene
Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 21:
”Hvordan definerer ministeren begrebet ”demokratisk dannelse”? I sit
oplæg ved høring på Christiansborg: Grundlovens § 76 og ’at stå mål
med’ (jf. BUU L36, bilag 2) problematiserer professor i pædagogik Ove
Korsgaard anvendelsen af begrebet demokratisk dannelse og peger på, at
der er tale om et begreb, som ikke lader sig sætte på formel, og som det
derfor også bliver problematisk at føre tilsyn med. Netop derfor figurerer
begrebet ikke i "Klassisk og moderne pædagogisk teori" (seneste udgave
2012), Peter Østergaard Andersen og Tomas Ellegaard (red.). Gør denne
problematisering af begrebet demokratisk dannelse indtryk på ministe-
ren?”
Svar:
Jeg har i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2., og de speci-
elle bemærkninger til § 1, nr. 1, givet en nærmere beskrivelse af, hvad
lovforslaget på dette punkt vil betyde for skolerne.
Det forhold, at begrebet demokratisk dannelse ikke fremgår af det værk,
som er nævnt i spørgsmålet, eller at Ove Korsgaard ifølge spørgsmålet
på konferencen har problematiseret anvendelsen af begrebet i det udkast
til lovforslaget, som var grundlaget for konferencen, kan efter min opfat-
telse ikke indebære, at lovgiver på den baggrund bør afstå fra at anvende
denne betegnelse i lovgivningen. Navnlig ikke, da begrebet allerede er
anvendt i anden lovgivning. Jeg henviser herved til, at betegnelsen allere-
de fremgår af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjsko-
ler.
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 36 endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt
2
Lovforslaget indeholder ikke en snæver og præcis regulering af de frie
grundskolers opfyldelse af kravet om demokratisk dannelse eller af den
eller de måder, hvorpå skolerne skal udvikle elevernes demokratiske
dannelse. Dette ville være i strid med den grundlæggende åndsfrihed,
som friskolelovgivningen har bygget på gennem mange år.
Det vil fortsat være muligt for de frie grundskoler gennem deres under-
visning og virke i øvrigt - at søge at påvirke deres elever i retning af den
enkelte skoles eget holdningsmæssige grundlag – og tillige imod andre
holdningsmæssige livsanskuelser, som efter skolens opfattelse ikke er
foreneligt med skolens. De frie skoler skal dog hos eleverne udvikle den
demokratiske dannelse, som er nødvendig for, at eleverne kan respektere
og bakke op om, at enhver borger i et samfund som det danske har ret til
og skal have reel mulighed for at nyde deres demokratiske friheder.
Lovforslaget fremhæver, at en fri grundskoles lovlige holdningspåvirk-
ning af eleverne skal ske på en måde, der bidrager til udviklingen af ele-
vernes demokratiske dannelse. Eleverne skal herigennem opnå forudsæt-
ning for aktiv medvirken i et demokratisk samfund med respekt og aner-
kendelse af mangfoldige synspunkter og livsanskuelser blandt borgerne.
Endvidere fremgår det af lovforslaget, at eleverne skal opnå forståelse
for deres egne og andres demokratiske muligheder for individuelt og i
fællesskab at bidrage til udvikling og forandring i fx skolen eller det dan-
ske samfund. Endelig foreslås det, at eleverne tillige skal opnå forståelse
af såvel det nære demokrati i hverdagen på skolen og i samfundet, som
det nationale og globale perspektiv.
På dette grundlag vil tilsynet blive varetaget med fuld respekt for den
grundlæggende frihed for skolerne, som friskoleloven fortsat vil bygge
på.
Med hensyn til høringen, kan jeg i øvrigt henvise til mit svar på spørgs-
mål 1.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby


Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
10-11-2016
I forbindelse med behandlingen af (L 36) Forslag til Lov om ændring af
lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og
frie fagskoler (Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.) har
udvalget i brev af 18. oktober 2016 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. oktober 2016 fra
Dansk Friskoleforening om grundlovens § 76, jf. L 36 – bilag 2.”
Svar:
Henvendelsen fra Dansk Friskoleforening til udvalget indeholder kortfat-
tede oplysninger om høringen den 5. oktober 2016 i Landstingssalen på
Christiansborg om grundlovens § 76 og friskolers ‘stå mål med’ i forhold
til folkeskolerne samt et juridisk responsum om skolefriheden i grundlo-
vens § 76.
Det fremgår af henvendelsen, at ”Høringen skete på initiativ fra Dansk
Friskoleforening, og havde som afsæt et juridisk responsum om, hvad
det egentlig betyder, at friskolerne skal "stå mål med undervisningen i
folkeskolen" jf. Grundlovens § 76”, og at ”Tre professorer fremlagde
deres perspektiver på, hvordan vi skal forstå og administrere bestemmel-
serne i Grundlovens § 76 og ændringerne i det aktuelle lovforslag”.
Professor Jens Elo Rytter konkluderer i sin sammenfatning af respon-
summet bl.a. følgende af særlig relevans for det fremsatte lovforslag:
”Kravet om en ”undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen”
Ordlyden af Grundlovens § 76, 2. pkt., giver ikke nærmere bidrag til,
hvordan kravet om en ”undervisning, der kan stå mål med [folkesko-
lens]”, skal forstås. Der er tale om en retlig standard, hvis indhold kan
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 36 endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt
2
ændre sig i takt med kravene til folkeskolen og med forståelsen af begre-
bet undervisning.
Kravet har traditionelt - såvel i bestemmelsens forarbejder og forhistorie,
som statsretlig teori og lovgivningspraksis – været forstået som rettet
mod det faglige (i snæver forstand) indhold/udbytte af undervisningen.
Grundskoleundervisning har imidlertid aldrig kun handlet om det rent
faglige. Statens interesse i skoleundervisning har lige siden 1814 også
handlet om dannelse, om at skabe gode – det være sig kristne og statsel-
skende, nationalt sindede, eller selvstændige, demokratiske og frihedsel-
skende – samfundsborgere. Kravene til folkeskolen er med tiden blevet
udvidet og forståelsen af undervisningsbegrebet blevet stadigt bredere.
På den baggrund kan man ikke udelukke, at kravet i Grundlovens § 76, 2.
pkt. om en ”undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen”, vil kunne fortolkes bredere som også omfattende
visse krav til de værdier, som skal præge undervisningens indhold og
form.
En bredere udlægning af kravet må dog antages at skulle ske med respekt
af den frihed for forældrene til at præge undervisningens indhold og
form, som er skolefrihedens bagvedliggende idé, og som man har villet
garantere med bestemmelsen i Grundlovens § 76, 2. pkt., hvis forbillede
er 1855-loven. Det er dog vanskeligt præcist at definere, hvor grænsen
for lovgiver går.
…
Er retten til offentligt tilskud grundlovssikret (eller kan tilskud m.v. betinges af yder-
ligere krav)?
…
På den baggrund forekommer det klart, at Grundlovens § 76, 2. pkt.,
ikke forpligter lovgivningsmagten til at understøtte private undervis-
ningstilbud økonomisk eller på anden måde. Dette gælder uanset den
udbredte enighed om, at en reel skolefrihed forudsætter et offentligt til-
skud til private skoler.
Heraf følger for det første, at lovgiver frit kan reducere eller endda helt
afskaffe eksisterende tilskudsordninger (og andre former for støtte) uden
at handle i strid med Grundloven.
Heraf følger for det andet, at lovgivningsmagten generelt har frihed til
(“noget for noget”) at stille betingelser for modtagelse af statstilskud
m.v., som går videre end kravet i Grundlovens § 76, 2. pkt., om at sikre
3
en ”undervisning, der kan står mål med [folkeskolens]”. Lovgivnings-
magten må herved også kunne stille særlige krav til private skoler, som
ikke stilles til folkeskolen. Folkeskolen og de private grundskoler befin-
der sig ikke i en sammenlignelig situation, idet de som offentlig(e) hen-
holdsvis privat(e) selvejende institution(er) er undergivet vidt forskellige
normsæt. Lovgiver kan tilsvarende stille betingelser for offentligt tilskud
om tilsyn/kontrol, som går videre end det, som kan forenes med skole-
friheden efter Grundlovens § 76, 2. pkt. Grundlovens § 76, 2. pkt., er
således heller ikke til hinder for, at lovgiver kræver forudgående tilladelse
og/eller godkendelse af lærere, undervisningsmidler og - planer m.v. som
betingelse for offentligt tilskud til privat undervisning.
Lovgivningen på området – herunder de senere års stramninger af kra-
vene til frie grundskoler – er tilsvarende baseret på en forudsætning om,
at statstilskud ikke er grundlovssikret, og at der derfor kan stilles yderli-
gere krav som betingelse for at modtage tilskud m.v. til privat undervis-
ning.
…”
Professor Jens Elo Rytters konklusioner giver ikke ministeriet anledning
til bemærkninger i forhold til det lovforslag, som jeg har fremsat efter
konferencen.
I forhold til de høringssvar, ministeriet har modtaget til det lovudkast,
som ligger til grund for det nu fremsatte lovforslag, og den offentlige
debat der har været herom forud for konferencen – er det min vurdering,
at de oplysninger og synspunkter, som fremkom på konferencen, ikke
bør give anledning til ændring af det nu fremsatte lovforslag. Det gælder
også debatten om de oven for citerede dele af professor Jens Elo Rytters
sammenfatning af hans responsum, som ikke gav anledning til, at han
ændrede sine konklusioner under høringen.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby