Fremsat den 11. november 2016 af forsvarsministeren (Peter Christensen)

Tilhører sager:

Aktører:


    AG747

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L80/20161_L80_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 11. november 2016 af forsvarsministeren (Peter Christensen)
    Forslag
    til
    Lov om jobordning for veteraner
    Formål og anvendelsesområde
    § 1. Loven har til formål at styrke muligheden for beskæf-
    tigelse for veteraner med psykiske eller fysiske skader på-
    draget i forbindelse med udsendelse.
    Stk. 2. Som veteran anses i denne lovs forstand en person,
    der enten som enkeltperson eller i en enhed har været ud-
    sendt i mindst én international mission under Forsvarsmini-
    steriets eller Justitsministeriets områder, og som i særlig
    grad har vanskeligt ved at bevare en fast tilknytning til ar-
    bejdsmarkedet på grund af psykiske eller fysiske skader på-
    draget i forbindelse med en sådan udsendelse.
    Stk. 3. Arbejdsgivere kan hos Veterancenteret anmode om
    bekræftelse på, at en veteran er omfattet af stk. 2. Bekræftel-
    sen fra Veterancenteret er en forudsætning for, at arbejdsgi-
    veren kan give veteranen fortrinsret efter § 2 og opnå job-
    præmie efter § 3. Bekræftelsen skal foreligge senest på tids-
    punktet for indgåelse af ansættelsesaftalen.
    Fortrinsadgang hos offentlige arbejdsgivere
    § 2. Offentlige arbejdsgivere kan give kvalificerede vete-
    raner omfattet af § 1, stk. 2, fortrinsadgang til stillinger, jf.
    dog § 1, stk. 3.
    Jobpræmie til arbejdsgivere
    § 3. Arbejdsgivere, bortset fra statslige arbejdsgivere, der
    ansætter en veteran omfattet af § 1, stk. 2, har ret til en job-
    præmie på 50.000 kr., hvis ansættelsesforholdet har en va-
    righed på mindst 26 uger, jf. dog § 1, stk. 3. Der udbetales
    kun præmie til den samme arbejdsgiver én gang pr. veteran.
    Stk. 2. Det er herudover en betingelse,
    1) at ansættelsesforholdet ikke har været afbrudt, og
    2) at den gennemsnitlige arbejdstid opgjort for perioden
    på 26 ugers ansættelse har været mindst 15 timer om
    ugen.
    § 4. Arbejdsgiveren ansøger Veterancenteret om udbeta-
    ling af jobpræmie. Veterancenteret kontrollerer, at betingel-
    serne i § 3 for ret til præmie er opfyldt, træffer afgørelse
    herom og udbetaler præmien.
    Stk. 2. Arbejdsgiverens ansøgning skal vedlægges bekræf-
    telse efter § 1, stk. 3, og dokumentation for ansættelsens va-
    righed, omfang og påbegyndelsestidspunkt samt for, at an-
    sættelsesforholdet ikke har været afbrudt.
    Stk. 3. Ansøgning kan tidligst indgives efter 26 ugers an-
    sættelse og senest 26 uger efter, at perioden på 26 uger, jf. §
    3, stk. 1, er udløbet.
    Stk. 4. Til brug for administrationen af jobpræmieordnin-
    gen efter denne lov kan Veterancenteret ved brug af person-
    nummer få terminaladgang til indkomstregisteret til oplys-
    ninger om løn, arbejdstid og ansættelsens start- og ophørs-
    tidspunkt, jf. § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister. Oplys-
    ningerne skal vedrøre en veteran, der er omfattet af lovens §
    1, stk. 2, og for hvem arbejdsgiveren har ansøgt om udbeta-
    ling af en jobpræmie efter § 3.
    Tilbagebetaling
    § 5. En arbejdsgiver, der uberettiget har fået udbetalt job-
    præmie efter § 3, skal betale beløbet tilbage, hvis udbetalin-
    gen skyldes arbejdsgiverens urigtige oplysninger eller for-
    tielser, eller hvis arbejdsgiveren i øvrigt indså eller burde
    have indset, at modtagelsen af beløbet var uberettiget.
    Klagemuligheder
    § 6. Veterancenterets afgørelser efter denne lov kan ind-
    bringes for Forsvarsministeriet inden seks uger efter, at kla-
    geren har fået meddelelse om afgørelsen.
    Stk. 2. Forsvarsministeriet kan se bort fra overskridelse af
    klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil.
    Ikrafttræden m.v.
    § 7. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
    Stk. 2. Loven finder anvendelse på ansættelsesforhold, der
    påbegyndes efter 1. januar 2017.
    § 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    Lovforslag nr. L 80 Folketinget 2016-17
    Forsvarsmin., j.nr. 2016/006735
    AG000747
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    2. Baggrunden for lovforslaget
    3. Lovforslagets hovedindhold
    3.1. Fortrinsadgang til job hos offentlige arbejdsgivere
    3.1.1. Gældende ret
    3.1.2. Den foreslåede ordning
    3.2. Jobpræmie til arbejdsgivere
    3.2.1. Gældende ret
    3.2.2. Den foreslåede ordning
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Siden 1948 har mere end 50.000 danskere været udsendt
    til verdens brændpunkter. Vilkårene under en udsendelse i
    en international mission afviger fra andre erhverv. Der er en
    indbygget og kalkuleret risiko i det arbejde, der udføres – en
    risiko, der i sagens natur aldrig vil kunne fjernes.
    En udsendelse kan have store omkostninger, fysiske og
    psykiske, for den enkelte. Det danske samfund skal derfor
    sikre en veteranindsats, der yder den bedst mulige støtte, og-
    så efter udsendelse.
    Den danske veteranindsats bygger på mange års arbejde
    og erfaringer. For regeringen er det vigtigt, at den positive
    udvikling forsætter med fokus på konkrete initiativer og
    handling og på effekten for veteraner og deres pårørende.
    Langt de fleste veteraner vender beriget hjem og med øge-
    de kompetencer. Andelen af hjemsendte veteraner, der enten
    er i beskæftigelse eller under uddannelse, er høj.
    En mindre gruppe af veteraner vender imidlertid hjem
    med udfordringer. For dem kan det være vanskeligt at finde
    fodfæste på arbejdsmarkedet.
    Det er centralt, at de veteraner, der befinder sig i periferi-
    en af arbejdsmarkedet, støttes i at få et aktivt arbejdsliv.
    Fleksibilitet og forståelse fra arbejdsgivere bidrager sammen
    med en aktiv beskæftigelsesindsats fra både det særlige Ve-
    terancenter og fra kommunernes jobcentre til, at veteraner så
    vidt muligt igen kan få et aktivt arbejdsliv.
    Med dette lovforslag styrkes veteranindsatsen yderligere,
    ved at offentlige arbejdsgivere får mulighed for at give vete-
    raner fortrinsret til stillinger, ligesom virksomheder og myn-
    digheder, der har haft en veteran ansat i seks måneder, kan
    blive tildelt en jobpræmie, som f.eks. kan bruges til mentor-
    virke og kompetenceudvikling. Disse tiltag skal åbne nye
    muligheder for veteraner, der har vanskeligt ved at bevare
    en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
    2. Baggrunden for lovforslaget
    På flagdagen den 5. september 2016 lancerede regeringen
    et servicetjek af veteranindsatsen for at sikre de bedst muli-
    ge vilkår for veteraner og deres pårørende.
    Regeringen satte med servicetjekket fornyet fokus på ve-
    teranindsatsen. Veteraner har været udsendt på vegne af
    Danmark, og regeringen finder, at der påhviler alle et ansvar
    for at sikre veteranerne en ordentlig og respektfuld modta-
    gelse efter deres indsats. De veteraner, der har behov for
    hjælp og støtte, skal vide, at samfundet støtter dem.
    Et af initiativerne i servicetjekket af veteranindsatsen er at
    hjælpe veteraner, der befinder sig i periferien af arbejdsmar-
    kedet, til at komme i beskæftigelse.
    Initiativet udmøntes i dette lovforslag.
    3. Lovforslagets hovedindhold
    3.1. Fortrinsadgang til job hos offentlige arbejdsgivere
    3.1.1. Gældende ret
    En privat arbejdsgiver, der har opslået en ledig stilling, af-
    gør – med forbehold for kollektive aftaler og overenskom-
    ster – hvilke af ansøgerne, der skal indkaldes til samtale, og
    hvem der skal ansættes i stillingen. Den private arbejdsgiver
    har således mulighed for at inddrage f.eks. sociale hensyn,
    herunder hensyn til ansøgere, der er veteraner.
    En offentlig myndighed må derimod kun lægge vægt på
    saglige kriterier i forbindelse med sin virksomhed, herunder
    ved ansættelse af personale i ordinære stillinger. Ansættelse
    af personale sker med det formål, at myndigheden kan løse
    sine opgaver bedst muligt. En offentlig myndighed er derfor
    forpligtet til altid at ansætte den bedst kvalificerede ansøger.
    Den offentlige arbejdsgiver må således alene lægge vægt på
    forhold, der er egnet til at understøtte vurderingen af, hvem
    2
    der er den bedst kvalificerede til den konkrete stilling. Den
    offentlige arbejdsgiver kan altså ikke lægge vægt på f.eks.
    sociale hensyn ved vurderingen af, hvilken ansøger, der skal
    indkaldes til samtale eller ansættes.
    Veteraner, der søger stillinger ved en offentlig myndig-
    hed, skal således efter de gældende regler bedømmes på de-
    res kvalifikationer på samme måde som andre ansøgere.
    3.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Det foreslås, at offentlige arbejdsgivere får mulighed for
    at fravige kravet om alene at lægge vægt på en ansøgers
    kvalifikationer. Det sker ved at give veteraner inden for mål-
    gruppen fortrinsadgang til job.
    Fortrinsadgangen vil betyde, at en offentlig arbejdsgiver
    kan lade hensyn til, at der er tale om en veteran, indgå, og –
    hvis den pågældende arbejdsgiver ønsker det – være afgø-
    rende for, hvem arbejdsgiveren indkalder til samtale eller
    ansætter. Det er en forudsætning, at veteranen i overens-
    stemmelse med almindelige principper for ansættelse af
    medarbejdere i det offentlige er kvalificeret til at varetage
    stillingen.
    Med ordningen får offentlige arbejdsgivere bedre rammer
    for – på samme vis som de private arbejdsgivere – at bidra-
    ge til den beskæftigelsesrettede indsats for veteraner.
    Den enkelte offentlige arbejdsgiver afgør selv, om denne
    vil gøre brug af fortrinsadgangen for en ansøger i målgrup-
    pen i forbindelse med besættelsen af en konkret stilling.
    Der henvises til den foreslåede § 2.
    3.2. Jobpræmie til arbejdsgivere
    3.2.1. Gældende ret
    Jobpræmie til arbejdsgivere, der ansætter veteraner, er et
    nyt initiativ i beskæftigelsesindsatsen for veteraner. En lig-
    nende model kendes dog fra den tidligere akutjobordning, jf.
    lov nr. 1033 af 7. november 2012 om akutjob og jobpræmie
    til arbejdsgivere.
    3.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    For at styrke arbejdsgivernes tilskyndelse til at finde job
    til veteraner, foreslås der indført en præmieringsordning for
    arbejdsgivere, der ansætter veteraner omfattet af målgrup-
    pen i midlertidige eller i permanente job.
    Statslige arbejdsgivere vil ikke blive omfattet af jobpræ-
    mieordningen.
    Præmien vil være på 50.000 kr., når ansættelsesforholdet
    har en varighed på minimum 26 uger.
    Det vil yderligere være en betingelse for udbetaling af
    jobpræmien, at den ansatte har været ansat uden afbrydelse
    og med en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 15 timer
    ugentligt.
    Jobpræmieordningen vil blive administreret af Veteran-
    centeret. Den enkelte arbejdsgiver ansøger Veterancenteret
    om udbetaling af jobpræmien og vedlægger dokumentation
    for, at ansættelsesforholdet opfylder kriterierne for udbeta-
    ling. Veterancenteret behandler ansøgningen og udbetaler
    herefter præmien.
    Der henvises til de foreslåede §§ 3 og 4.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Indførelsen af en jobpræmie til arbejdsgivere, der ansætter
    veteraner fra målgruppen, vil medføre offentlige merudgif-
    ter.
    Midler fra den nedlagte Irak- og Afghanistankommission
    anvendes til en styrkelse af indsatsen for danske veteraner.
    Der tilføres et engangsbeløb på 20 mio. kr. til styrkelse af
    veteranindsatsen, hvoraf 5 mio. kr. indgår i jobordningen i
    perioden 2017-2018.
    Jobordningen skal indledningsvist fungere i to år, hvoref-
    ter ordningen evalueres. De årlige omkostninger vil forven-
    telig udgøre ca. 2,5 mio. kr.
    Udgifterne i forbindelse med lovforslaget kan således af-
    holdes inden for den eksisterende ramme.
    Lovforslaget medfører begrænsede administrative konse-
    kvenser for det offentlige, idet Veterancenteret vil skulle ud-
    arbejde bekræftelser samt varetage udbetaling af jobpræmi-
    en.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
    konsekvenser for erhvervslivet.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
    borgerne.
    7. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Det har været vurderet, om lovforslaget rejser spørgsmål
    om statsstøtte i forhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.
    Det er vurderingen, at lovforslaget, fordi der er tale om en
    generel ordning, der kan anvendes af alle virksomheder på
    lige og objektive vilkår, og fordi ordningen er lovbestemt
    uden budgetmæssige begrænsninger eller skønsbestemmel-
    ser, ikke omhandler en ordning, der tildeler virksomheder
    selektive fordele, men vedrører en generel ordning for alle
    virksomheder, der falder udenfor EUF-traktatens statsstøtte-
    begreb og ikke indebærer statsstøtte.
    9. Hørte myndigheder og organisationer
    Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 5. oktober
    2016 til 26. oktober 2016 været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.:
    3
    Beskæftigelsesrådet, Centralforeningen for Stampersonel,
    Danmarks Veteraner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
    Handicapforbund, Dansk Industri, Danske Regioner, Dansk
    Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Finanssektorens Ar-
    bejdsgiverforening, Fonden Danske Veteranhjem, Hærens
    Konstabel- og Korporalforening, Hovedorganisationen af
    Officerer i Danmark, Hovedorganisationen for Reserveper-
    sonel i Danmark, InterForce, KFUMs Soldatermission i
    Danmark, KL, Soldaterlegatet og Veteranalliancen.
    10. Sammenfattende skema
    Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    Kommuner og regioner
    Ingen Jobpræmieordningen vil medføre statsli-
    ge udgifter på ca. 2,5 mio. kr. om året.
    Udgifterne afholdes indenfor den eksi-
    sterende ramme.
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Lovforslaget medfører begrænsede ad-
    ministrative konsekvenser for det of-
    fentlige, idet Veterancenteret vil skulle
    udarbejde bekræftelser samt varetage
    udbetaling af jobpræmien.
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Det har været vurderet, om lovforslaget rejser spørgsmål om statsstøtte i forhold til
    EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Det er vurderingen, at lovforslaget, fordi der er ta-
    le om en generel ordning, der kan anvendes af alle virksomheder på lige og objektive
    vilkår, og fordi ordningen er lovbestemt uden budgetmæssige begrænsninger eller
    skønsbestemmelser, ikke omhandler en ordning, der tildeler virksomheder selektive
    fordele, men vedrører en generel ordning for alle virksomheder, der falder udenfor
    EUF-traktatens statsstøttebegreb og ikke indebærer statsstøtte.
    Overimplementering af EU-retlige
    minimumsforpligtelser (sæt X)
    JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 beskriver lovens for-
    mål, som er at fremme den beskæftigelsesrettede indsats
    over for veteraner med fysiske eller psykiske skader i for-
    bindelse med udsendelse.
    Det sker for at støtte de veteraner, der befinder sig i peri-
    ferien af arbejdsmarkedet, i at få et aktivt arbejdsliv. Fleksi-
    bilitet og forståelse fra arbejdsgivere sammen med en aktiv
    beskæftigelsesindsats fra Veterancentret og kommunernes
    jobcentre bidrager til, at veteraner så vidt muligt igen kan få
    et aktivt arbejdsliv.
    Målgruppen for lovforslaget er ikke alle veteraner, men
    alene den mindre gruppe af veteraner, som i særlig grad har
    behov for en beskæftigelsesrettet indsats. Det foreslås derfor
    i stk. 2, at en veteran i denne lovs forstand defineres som en
    person, der som enkeltperson eller i en enhed har været ud-
    sendt i mindst én international mission under Forsvarsmini-
    steriets eller Justitsministeriets områder, og som i særlig
    grad har vanskeligt ved at bevare en fast tilknytning til ar-
    bejdsmarkedet på grund af psykiske eller fysiske skader på-
    draget i forbindelse med udsendelse.
    4
    Det er ikke en forudsætning, at veteranen aktuelt er uden
    job.
    Det er Veterancenteret, som vurderer, om en veteran i
    særlig grad har vanskeligt ved at bevare en fast tilknytning
    til arbejdsmarkedet på grund af psykiske eller fysiske skader
    pådraget i forbindelse med udsendelse. Ved denne vurdering
    lægger Veterancenteret bl.a. vægt på om veteranens psyki-
    ske og/eller fysiske mén vanskeliggør varetagelsen af ar-
    bejdsfunktioner indenfor veteranens aktuelle uddannelses-
    og kompetencefelt. Det kan ligeledes indgå i vurderingen,
    om veteranen uden særlig støtte, herunder ved brug af den
    foreslåede ordning, vil have vanskeligt ved at opnå ansættel-
    se indenfor sit uddannelses- og kompetencefelt. Herudover
    kan der også lægges vægt på gennemførte uddannelser og
    specifikke faglige kompetencer, nuværende og tidligere an-
    sættelser, omfanget af hele eller delvise ledighedsperioder,
    eventuelle sociale, psykologiske eller lægefaglige vurderin-
    ger samt nuværende eller tidligere beskæftigelsesmæssige
    indsatser over for den pågældende, eventuelt set i kombina-
    tion med veteranens generelle behov for støtte og jobmæssi-
    ge udviklingsmuligheder.
    En forudsætning for, at arbejdsgiveren kan give en veteran
    fortrinsret efter § 2 og opnå jobpræmie efter § 3, er, at ved-
    kommende er omfattet af stk. 2. Det foreslås derfor i stk. 3,
    at arbejdsgivere i en ansættelsessituation kan anmode Vete-
    rancenteret om en bekræftelse på, at en ansøger er omfattet
    af stk. 2. Det forudsættes at komme til at ske ved anvendelse
    af en formular, hvor ansøgerens samtykke til, at Veterancen-
    teret kan oplyse arbejdsgiveren om, hvorvidt ansøgeren er
    omfattet af stk. 2, påføres.
    Situationen vil oftest være, at en veteran selv oplyser ar-
    bejdsgiveren om ordningen, hvorefter arbejdsgiveren, jf.
    ovenfor, kontakter Veterancenteret og får be- eller afkræftet,
    at vedkommende er omfattet af stk. 2.
    Bekræftelsen fra Veterancenteret vil være baseret på en
    konstatering af, om ansøgeren har været udsendt i en inter-
    national mission under Forsvarsministeriets eller Justitsmi-
    nisteriets områder samt en vurdering af, om ansøgeren i sær-
    lig grad har vanskeligt ved at bevare en fast tilknytning til
    arbejdsmarkedet på grund af psykiske eller fysiske skader
    pådraget i forbindelse med udsendelse, jf. bemærkningerne
    til stk. 2.
    Veterancenterets vurdering vil typisk ske på baggrund af
    centerets forudgående kendskab til den pågældende ansøger.
    Hvis ansøgeren ikke er kendt af Veterancenteret, eller hvis
    Veterancenteret ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplys-
    ninger til at foretage vurderingen, vil centeret gennem en
    henvendelse til ansøgeren søge at skaffe de nødvendige op-
    lysninger. Såfremt Veterancenteret herefter ikke indenfor en
    periode på 30 dage fra modtagelsen af arbejdsgiverens an-
    modning har været i stand til at komme i kontakt med ansø-
    geren, eller såfremt ansøgeren ikke ønsker at bidrage med de
    nødvendige oplysninger, meddeler centeret arbejdsgiveren,
    at ansøgeren på det foreliggende grundlag ikke kan anses for
    at være omfattet af stk. 2.
    Bekræftelsen skal foreligge senest på tidspunktet for ind-
    gåelse af ansættelsesaftalen, således at det sikres, at grundla-
    get for en eventuel fortrinsadgang til den pågældende stil-
    ling, jf. § 2, og senere udbetaling af en jobpræmie, jf. § 3, er
    til stede, inden ansættelsesaftalen underskrives.
    Til § 2
    Det foreslås, at offentlige arbejdsgivere får mulighed for
    at give kvalificerede veteraner omfattet af målgruppen, jf. §
    1, stk. 2, fortrinsadgang til job. Fortrinsadgangen vil gælde i
    forhold til alle myndigheder, der henregnes til den offentlige
    forvaltning.
    Forslaget indebærer, at der i forbindelse med rekruttering
    af medarbejdere lovligt kan lægges vægt på, at en ansøger er
    omfattet af målgruppen.
    Forslaget betyder, at arbejdsgiveren kan vælge at indkalde
    en veteran fra målgruppen til samtale eller at ansætte en ve-
    teran fra målgruppen, selv om der måtte være andre ansøge-
    re, der er bedre kvalificeret.
    Det er altid en forudsætning, at veteranen i overensstem-
    melse med almindelige principper om ansættelse af medar-
    bejdere i det offentlige er kvalificeret til at varetage stillin-
    gen.
    Modtager en offentlig arbejdsgiver ansøgninger fra flere
    veteraner, og er der blandt disse flere, der er kvalificeret til
    at varetage stillingen, kan arbejdsgiveren i medfør af fortrins-
    adgangen også ved valget mellem ansøgere fra målgruppen
    indbyrdes tage hensyn til f.eks. længden af den periode, an-
    søgeren har været væk fra arbejdsmarkedet. Arbejdsgiveren
    kan således vælge at ansætte en veteran, der er kvalificeret
    til at varetage stillingen, selv om der er en anden ansøger fra
    målgruppen, der efter de almindelige principper om ansæt-
    telse af medarbejdere i det offentlige er bedre kvalificeret.
    Fortrinsadgangen indebærer ikke i øvrigt nogen fravigelse
    af de gældende rammer for rekruttering og ansættelse i den
    offentlige sektor.
    Det er en forudsætning for, at arbejdsgiveren kan give den
    pågældende fortrinsret, at Veterancenteret har bekræftet, at
    den pågældende er omfattet af den foreslåede § 1, stk. 2, jf.
    § 1, stk. 3.
    Til § 3
    Det foreslås i stk. 1, at arbejdsgivere, bortset fra statslige
    arbejdsgivere, der ansætter veteraner fra målgruppen, jf. den
    foreslåede § 1, stk. 2, har ret til en præmie på 50.000 kr.
    Der vil ikke være tale om en ansættelse i bestemmelsens
    forstand, hvis veteranen i forvejen er ansat i en anden stil-
    ling hos samme arbejdsgiver.
    Elev- og lærepladser er omfattet af ordningen, såfremt der
    er tale om et ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren.
    Stillingerne skal være ordinære, det vil sige på sædvanlige
    løn- og arbejdsvilkår, og kan være både permanente og mid-
    lertidige. Der vil dog kunne udbetales jobpræmie for vetera-
    ner, der ansættes i fleksjob, hvis de øvrige betingelser er op-
    fyldt.
    5
    Ansættelsesforholdet skal have en varighed på minimum
    26 uger, og der udbetales således ikke præmie for ansættel-
    sesforhold under 26 ugers varighed.
    Præmien skal medregnes til arbejdsgiverens skattepligtige
    indkomst.
    Det er en forudsætning for udbetaling af præmie, at Vete-
    rancenteret har bekræftet, at den pågældende er omfattet af
    den foreslåede § 1, stk. 2, jf. § 1, stk. 3, og at bekræftelsen
    forelå på tidspunktet for indgåelse af ansættelsesaftalen.
    Efter stk. 2 er det en betingelse for opnåelse af præmie, at
    veteranen har været ansat i en sammenhængende periode på
    26 uger. Det indebærer, at ansættelsesforholdet ikke må ha-
    ve været afbrudt i perioden. Et ansættelsesforhold betragtes
    dog som uafbrudt, selv om den ansatte har været hjemsendt
    på grund af vejrlig og materialemangel. Ligeledes betragtes
    perioder med sygdom og barsel uden løn ikke som en afbry-
    delse af ansættelsesforholdet.
    Kravet om, at ansættelsesforholdet skal være uafbrudt,
    skal ses i sammenhæng med, at præmien ydes for, at vetera-
    ner opnår og fastholder beskæftigelse.
    Ud over, at ansættelsesforholdet har haft en varighed på
    minimum 26 uger, er det en betingelse, at ansættelsen i 26
    ugers-perioden har haft et omfang svarende til en gennem-
    snitlig arbejdstid på mindst 15 timer om ugen, for hvilke der
    er udbetalt løn (løntimer). Endelig foreslås det, at den sam-
    me arbejdsgiver alene kan få udbetalt præmie én gang pr.
    veteran omfattet af ordningen.
    Til § 4
    Arbejdsgiveren skal efter det foreslåede stk. 1 indsende en
    ansøgning om udbetaling af jobpræmie til Veterancenteret.
    Veterancenteret kontrollerer, at betingelserne for udbeta-
    ling af jobpræmie til arbejdsgiveren, jf. den foreslåede § 3,
    er opfyldt, hvorefter Veterancenteret udbetaler præmien.
    Det følger af det foreslåede stk. 2, at arbejdsgiveren til
    brug for Veterancenterets afgørelse om jobpræmie skal
    fremlægge relevant dokumentation.
    Dokumentation for ansættelsesforholdets varighed, om-
    fang og påbegyndelsestidspunkt kan være lønsedler eller op-
    lysninger registreret i indkomstregisteret. Disse oplysninger
    kan også indgå som dokumentation for, at ansættelsesforhol-
    det ikke har været afbrudt.
    Arbejdsgiveren vedlægger endvidere kopi af bekræftelsen
    efter den foreslåede § 1, stk. 3, om, at pågældende er omfat-
    tet af § 1, stk. 2.
    Det foreslås i stk. 3, at arbejdsgiveren tidligst kan indsen-
    de ansøgning om udbetaling af jobpræmie efter 26 ugers an-
    sættelse og senest 26 uger efter, at 26 ugers perioden er ud-
    løbet, jf. den foreslåede § 4, stk. 1. Fristerne skal medvirke
    til, at Veterancenteret ikke modtager unødige ansøgninger,
    men først modtager ansøgninger fra det tidspunkt, hvor det
    kan dokumenteres, at betingelserne for udbetaling af beløbet
    er opfyldt. Formålet er endvidere, at Veterancenteret ikke
    skal behandle ansøgninger vedrørende ansættelsesforhold,
    der ligger relativt langt tid tilbage.
    Efter det foreslåede stk. 4 kan Veterancenteret efter § 7,
    stk. 1, i lov om et indkomstregister til brug for administrati-
    onen af jobpræmieordningen få terminaladgang til oplysnin-
    ger om løn, antal løntimer samt om ansættelsesforholdets
    start- og sluttidspunkt i indkomstregisteret. Forslaget sikrer
    en let og smidig administration af jobpræmieordningen og
    giver Veterancenteret mulighed for at validere arbejdsgive-
    rens egne oplysninger, jf. den foreslåede § 4, stk. 2.
    Adgang til oplysninger i indkomstregisteret svarer til den,
    der gælder for blandt andre anerkendte arbejdsløshedskas-
    ser.
    Veterancenterets adgang begrænses til personer omfattet
    af den foreslåede § 1, stk. 2, og for hvem arbejdsgiveren har
    ansøgt om udbetaling af en jobpræmie, jf. den foreslåede §
    3.
    Til § 5
    Det foreslås, at en arbejdsgiver, der uberettiget har modta-
    get jobpræmie fra Veterancenteret, skal betale beløbet tilba-
    ge, hvis udbetalingen skyldes arbejdsgiverens urigtige op-
    lysninger eller fortielser, eller hvis arbejdsgiveren i øvrigt
    indså eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet var
    uberettiget.
    Reglen svarer til reglerne og principperne i § 86, stk. 1 og
    12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vedrørende tilba-
    gebetaling af uberettiget modtagelse af arbejdsløshedsdag-
    penge og andre ydelser samt den skattefri præmie i efter-
    lønsordningen.
    Til § 6
    Arbejdsgiveren har mulighed for at påklage Veterancente-
    rets afgørelse til Forsvarsministeriet.
    Forslaget svarer til de almindelige principper, der gælder
    for klage over forvaltningens afgørelser m.v.
    Konkret foreslås det, at arbejdsgiveren kan indbringe Ve-
    terancenterets afgørelse for Forsvarsministeriet inden seks
    uger efter, at arbejdsgiveren har modtaget afgørelsen.
    Det foreslås i stk. 2, at Forsvarsministeriet kan se bort fra
    overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.
    Det kan f.eks. være undskyldelige omstændigheder såsom
    sygdom eller fejl i forbindelse med fremsendelse af klage-
    skrivelsen.
    Til § 7
    Loven foreslås efter stk. 1 at træde i kraft den 1. januar
    2017.
    Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer en tids-
    mæssig afgrænsning af, hvornår en ansættelse er omfattet af
    reglerne om fortrinsadgang samt udbetaling af jobpræmie,
    således at loven alene finder anvendelse på ansættelsesfor-
    hold, der påbegyndes efter 1. januar 2017.
    Til § 8
    Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
    Grønland.
    6