L 22 - svar på spm. 12 om, hvor mange udlejere, der i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport er spurgt og konkret har svaret, at det er et problem, at det er for svært at lave tidsbestemte lejeaftaler, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Vurdering af markedslejen). (Spørgsmål 12)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervs- og vækstministeren
- Adressat: erhvervs- og vækstministeren
- Stiller: Mette Reissmann
L 22 - Svar på spm. 12.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L22/spm/12/svar/1357772/1686326.pdf
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 10. november 2016 Besvarelse af spørgsmål 12 ad L 22 stillet af udvalget den 17. oktober 2016 efter ønske fra Mette Reissmann (S). Spørgsmål: Ministeren bedes oplyse, hvor mange udlejere, der i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport er spurgt og konkret har svaret, at det er et problem, at det er for svært at lave tidsbestemte lejeaftaler? Svar: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har spurgt ni større udlejere af er- hvervsejendomme, herunder erhvervsejendomme i butikscentre i forbin- delse med rapporten ”Fremtidens detailhandel” fra 2014. Disse udlejere står for en betydelig del af det samlede udbud af erhvervsejendomme. Udlejerne er udvalgt på baggrund af deres størrelse, samt deres andel af lejemål i butikscentre. Udlejerne er blevet spurgt, hvilken betydning be- skyttelsen af lejerne i henhold til tidsbegrænsede aftaler har for udlejers drift af lejevirksomhed. Seks ud af ni udlejere i undersøgelsen har svaret på spørgsmål vedr. tids- bestemte lejeaftaler. Flertallet – fire ud af de seks udlejere – stiller sig kritisk over for de gæl- dende regler for indgåelse af tidsbestemte aftaler. Udlejerne angiver bl.a., at de gældende regler i praksis medfører, at lokaler står tomme i længere perioder i stedet for at være udlejet tidsbegrænset. Denne rejste kritik imødegås netop af lovforslaget om videre muligheder for at indgå tidsbe- stemte erhvervslejeaftaler, der vil skabe bedre muligheder for tidsbestem- te lejeaftaler. Én udlejer forholder sig neutralt til de gældende regler for tidsbestemte aftaler, mens én udlejer mener reglerne giver mulighed for at afprøve koncepter eller udleje midlertidigt, mens man afventer den rigtige lang- sigtede løsning. For samtlige udbydere gælder dog, at de tidsbestemte lejeaftaler i dag udgør 0-5 pct. af de samlede lejemål. Desuden har Danske Udlejere og Ejendomsforeningen Danmark, som tilsammen repræsenterer godt 85 pct. af det professionelle ejendomsmar- ked, stillet sig kritisk over for de gældende regler for indgåelse af tidsbe- stemte aftaler. Foreningerne angiver, at de nuværende regler mindsker fleksibiliteten for både lejer og udlejer, mindsker udlejers mulighed for at tilpasse lejemålet til ændrede forhold samt stiller lejere med en særlig risikoprofil ringere end andre lejere. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 09 24 85 evm@evm.dk www.evm.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 22 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt 2/2 Derudover viser en sammenligning af lovgivningen i nabolande (Neder- landene, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland), at det i Danmark er vanskeligere at indgå tidsbegrænsede aftaler med lejere og at opsige lejere fra deres lejemål Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen