Grund- og nærhedsnotat om Europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

Side 1/16
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en
europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
KOM-nr. (2016)590
Notatet oversendes endvidere til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.
1. Resumé
Kommissionen har den 14. september 2016 fremsat forslag om at revidere de fire
centrale direktiver på telekommunikationsområdet og samle dem i ét nyt. Hoved-
formålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af højha-
stighedsbredbånd overalt i EU.
Med forslaget foreslår Kommissionen særligt at fokusere på øget konkurrence og
forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur, en mere harmoniseret for-
valtning af frekvenser, en stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse samt
online sikkerhed og mere ensartede regler for traditionelle telekommunikationstje-
nester og kommunikationstjenester, der leveres over internettet og er sammenlig-
nelige. Forslaget indebærer endvidere, at der fastlægges et minimumssæt af opga-
ver, som de nationale tilsynsmyndigheder skal varetage, samt at der skal være
forsyningspligt på en basal bredbåndstjeneste. Forsyningspligten vil betyde, at alle
slutbrugere vil få ret til at få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris
på en fysisk adresse.
Forslaget vil kræve en revision af den danske lovgivning på teleområdet samt mu-
ligvis på radio- og tv-området. Forslaget kan potentielt medføre betydelige statsfi-
nansielle konsekvenser, særligt hvis staten skal indføre forsyningspligt på basalt
bredbånd. Forslaget vurderes ligeledes potentielt at have erhvervsøkonomiske
konsekvenser, idet forslaget om præciserede muligheder for at pålægge adgangs-
forpligtelser på udbydere kan påvirke udbyderes incitament til at foretage investe-
ringer i ny infrastruktur. Forslaget vurderes at ville få positive konsekvenser for
samfundsøkonomien i det omfang, at målet om udbredelse af højhastighedsnet kan
nås med omkostningseffektive virkemidler.
Dato
9. november 2016
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0590 Bilag 1
Offentligt
Side 2/16
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende digitalt indre
marked er af afgørende betydning for hele den europæiske økonomi, og regeringen
er enig med Kommissionen i, at reguleringen på teleområdet bør understøtte ud-
bredelsen af højhastighedsnet. Overordnet lægger regeringen vægt på, at dette
følger princippet om markedsbaseret udrulning. Regeringen lægger endvidere vægt
på, at nationale udgifter til forsyningspligten på bredbånd står mål med forslagets
fordele. Regeringen lægger samtidig vægt på, at den konkrete regulering ikke for-
ringer konkurrencen på telemarkedet. Regeringens konkrete holdning afventer
resultatet af det analysearbejde, som har til formål at afdække forslagets konse-
kvenser nærmere.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 590 af den 14. september 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation. Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 13. ok-
tober 2016. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Eu-
ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den al-
mindelige lovgivningsprocedure.
Der blev i EU gennemført en liberalisering af telesektoren i 1990’erne. Som opfølg-
ning herpå blev rammerne for telereguleringen i EU fastsat i en række direktiver,
der blev vedtaget i 2002 og efterfølgende revideret i 2009. Teledirektiverne inde-
holder et sæt af fælles regler, som implementeres af uafhængige, nationale til-
synsmyndigheder, der har ansvaret for at regulere telemarkederne i de enkelte
medlemsstater. Tilsynsmyndighederne på teleområderne samarbejder i Sammen-
slutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
(BEREC) for at sikre en ensartet anvendelse af EU-regelsættet. Herudover foregår
der på EU-niveau et samarbejde mellem myndighederne med ansvar for frekvens-
området i den såkaldte Frekvenspolitikgruppe (RSPG).
Som led i sin strategi for et digitalt indre marked annoncerede Kommissionen i for-
året 2015, at man ville fremsætte forslag til revision af reglerne. Kommissionen
gennemførte i slutningen af 2015 en offentlig høring om evaluering af de gældende
regler på teleområdet samt forslag til ændringer af reglerne. Parallelt hermed gen-
nemførtes en høring om forventningerne til fremtidens behov for bredbånd.
På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at revidere teledirekti-
verne og samle dem i ét direktiv. Samtidig har Kommissionen fremsat to forslag om
hhv. en ny forordning om Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder
inden for Elektronisk Kommunikation og om en ændring af forordningen om Con-
necting Europe-faciliteten med henblik på fremme af internetkonnektivitet i lokal-
samfund. Kommissionen har endvidere offentliggjort to meddelelser om henholds-
vis konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked og en
handlingsplan for 5G til Europa.
Side 3/16
3. Formål og indhold
Kommissionen foreslår at revidere og samle de fire centrale teledirektiver (ramme-
direktivet, adgangsdirektivet, tilladelsesdirektivet og forsyningspligtdirektivet) i ét nyt
direktiv. Hovedformålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af
højhastighedsbredbånd overalt i EU.
Kommissionen foreslår særligt at fokusere på følgende:
 Øget konkurrence og forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur:
Kommissionen ønsker at fremme den langsigtede investeringssikkerhed ved at
skabe stabile lovgivningsmæssige rammer og reducere forskellene mellem den
måde, hvorpå der reguleres på i de enkelte medlemsstater. Med de nye regler
ønsker Kommissionen at sikre, at markederne kun reguleres, hvor der er kon-
kurrenceproblemer på detailmarkedet, og hvor saminvestering eller kommerci-
elle aftaler mellem teleselskaberne ikke leverer den ønskede konkurrence. Med
forslaget reduceres reguleringen, når konkurrerende teleselskaber sammen in-
vesterer i højhastighedsnet. Dette skal gøre det lettere for mindre teleselskaber
at være en del af investeringsprojekter.
 Mere harmoniseret forvaltning af frekvenser: For at fremme en mere konsistent
forvaltning af frekvenser på tværs af EU foreslår Kommissionen, at den får
kompetence til at harmonisere principper og rammer for, hvordan medlemssta-
terne kan fastsætte dækningskrav. Endvidere foreslår Kommissionen, at kom-
petencen til ved tildeling af frekvenstilladelser at vurdere konkurrencemæssige
forhold, som har betydning for markedssituationen på frekvensområdet, samt
kompetencen til at fastsætte konkrete vilkår i frekvenstilladelser af konkurren-
cemæssige hensyn, overføres til de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder.
Disse myndigheder skal koordinere deres administration af reglerne med de
øvrige medlemsstaters uafhængige nationale tilsynsmyndigheder og Kommis-
sionen i regi af BEREC.
 Stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse: Med forslaget gøres det lette-
re at skifte leverandør, når en forbruger abonnerer på en pakke, som kombine-
rer flere tjenester såsom internet, telefoni, TV m.v. Som udgangspunkt bliver
det desuden ikke tilladt for de enkelte medlemsstater at fastsætte andre forbru-
gerbeskyttelsesregler, end direktivet fastlægger. Endvidere sikres det, at alle
kan få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris gennem nye reg-
ler om forsyningspligt.
 Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige
tjenester: De regler, som skal beskytte sikkerheden i nettene, udvides til også
at gælde tjenester, som leveres over internettet. Tilsvarende udvides kravet om
adgang til det fælles alarmnummer 112 til også at gælde nogle af disse tjene-
ster.
Side 4/16
Regler på det institutionelle område
På det institutionelle område foreslår Kommissionen, at BEREC tillægges nye
kompetencer, herunder kompetencer omkring frekvens- og nummerregulering, som
sammenslutningen ikke tidligere har beskæftiget sig med. Kommissionen foreslår
endvidere, at BEREC omdannes til et egentligt agentur, jf. særskilt grund- og nær-
hedsnotat herom. Hver medlemsstat vil som i dag alene kunne deltage i BEREC
med én national tilsynsmyndighed, og Kommissionen foreslår på denne baggrund,
at alle de sagsområder, hvor BEREC har kompetencer, samles i én enkelt national
tilsynsmyndighed i hver medlemsstat. Kommissionen foreslår at udvide den natio-
nale tilsynsmyndigheds uafhængighed til alle de sagsområder, som skal være pla-
ceret i denne myndighed. Myndigheden skal have et separat budget, ledelsen skal
udpeges for en 4-årig periode og kan maksimalt genudpeges for én yderligere peri-
ode, og ledelsen må kun afskediges i utide på baggrund af på forhånd i lovgivnin-
gen fastsatte kriterier.
Konkurrence
På konkurrenceområdet foreslår Kommissionen en revideret adgangsregulering.
Udgangspunktet vil fortsat være at udpege udbydere med stærk markedsposition
og pålægge dem adgangsforpligtelser, men fremover vil reguleringen fokusere på
højhastighedsnet og på såvel konkurrence som at øge incitamentet til at investere i
sådanne net. Kommissionen foreslår bl.a. at begrænse muligheden for at pålægge
udbydere med en stærk markedsposition forpligtelser om adgang på nybyggede
højhastighedsnet, hvis der fx er givet rimelig mulighed for saminvestering i det nye
net.
Til støtte for markedsundersøgelserne foreslår Kommissionen, at den nationale
tilsynsmyndighed skal gennemføre en geografisk kortlægning af teleinfrastruktur,
der er tilstrækkelig detaljeret til, at der kan identificeres lokale og regionale marke-
der, såfremt dette er relevant. Kortlægningen skal endvidere indeholde udbydernes
udrulningsplaner for de kommende tre år, så områder med begrænset udrulning
kan identificeres.
Kommissionen foreslår endvidere at præcisere mulighederne for, at den nationale
tilsynsmyndighed kan pålægge adgangsforpligtelser på udbydere, der ikke af til-
synsmyndigheden er udpeget til at have en stærk markedsposition, men som kon-
trollerer en infrastruktur, som det vil være økonomisk ineffektivt at replikere. Forsla-
get er målrettet de yderste dele af nettet tættest på slutbrugeren, hvor det er dyrest
at etablere teleinfrastruktur. Forslaget indeholder bestemmelser, der skal sikre mu-
lighed for tjenestebaseret konkurrence og dermed mere valgfrihed for forbrugerne i
disse områder.
Herudover indeholder forslaget en kodificering af en række allerede gældende
principper, der tidligere fremgik af praksis og henstillinger, herunder f.eks. princip-
Side 5/16
per for beregning af termineringsomkostninger, principper for netadgang til passiv
infrastruktur og ikke-diskrimination.
Forslaget indeholder endvidere en ny mulighed for den nationale tilsynsmyndighed
til at pålægge krav om national roaming på mobilnet i områder, hvor en parallel
etablering af mobilnet er økonomisk ineffektivt eller fysisk umuligt, og hvor dette har
væsentlig betydning for forbrugernes valgmuligheder og tjenesternes kvalitet. Nati-
onal roaming betyder, at én udbyder kan benytte en anden udbyders mobilnet i
områder, hvor udbyderens eget net ikke har dækning. Dette er en kommerciel mu-
lighed under det nuværende regelsæt, men kan ikke pålægges som en forpligtelse.
Frekvenser
På frekvensområdet foreslår Kommissionen, at de uafhængige nationale tilsyns-
myndigheder skal have kompetence til at træffe afgørelse om de elementer af med-
lemsstaternes procedurer for tildeling af frekvenstilladelser, som har betydning for
markedssituationen, herunder de konkurrencemæssige forhold på markedet. De
uafhængige nationale tilsynsmyndigheder skal bl.a. træffe beslutning om udvælgel-
sesproceduren og den økonomiske værdiansættelse af frekvenser i forbindelse
med auktioner, vilkår om varighed og fornyelse af tilladelser, overdragelse af fre-
kvenstilladelser, delt anvendelse af frekvenser og trådløs infrastruktur samt den
konkrete udmøntning af dækningskrav i overensstemmelse med principper og
rammer, som fastsættes af Kommissionen via gennemførelsesretsakter. Kommis-
sionen foreslås på samme vis at kunne beslutte, om medlemsstaterne skal udstede
tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frekvensbånd, eller om fre-
kvenserne kan anvendes uden tilladelse. Der vil stadig være muligt at benytte sær-
lige procedurer og kriterier ved tildeling af frekvenser til broadcast af radio og tv.
Det foreslås endelig, at tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frek-
vensbånd skal have en varighed på minimum 25 år, og at frekvensmyndigheden
senest tre år inden tilladelsernes udløb skal vurdere efterspørgslen efter frekven-
serne med henblik på at beslutte, om disse kan fornys i yderligere 25 år eller for
eksempel skal udbydes ved auktion. For at sikre rettidig ibrugtagning af nye fre-
kvenser og fremme trådløs dækning i hele EU foreslås Kommissionen endelig be-
myndiget til at vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af frister for ud-
stedelse af tilladelser til at anvende harmoniserede frekvenser.
Forbrugerbeskyttelse
Med henblik på at reducere forskellene i de nationale forbrugerbeskyttelsesregler
foreslår Kommissionen at totalharmonisere bestemmelserne på forbrugerbeskyttel-
sesområdet, så medlemsstaterne ikke må indføre regler, der afviger fra de i direkti-
vet fastsatte, medmindre direktivet eksplicit tillader dette. Bestemmelserne om for-
brugernes ret til en kontrakt opdateres, så de i højere grad svarer til den almindeli-
ge EU-forbrugerbeskyttelsesregulering. Den maksimale bindingsperiode på EU-
Side 6/16
plan på 24 måneder bibeholdes, men det vil fortsat være muligt at have en kortere
national maksimal bindingsperiode som den danske på seks måneder.
Bestemmelserne om gennemsigtighed foreslås strammet, så de nationale tilsyns-
myndigheder fremover har pligt til at sikre, at slutbrugere har gratis adgang til
mindst én uafhængig sammenligningstjeneste, der gør det muligt at sammenligne
og vurdere priser og kvaliteten af forskellige tjenester, f.eks. priser for mobilabon-
nementer eller hastigheden af internetforbindelser. De nationale tilsynsmyndighe-
der forpligtes desuden til at certificere sammenligningstjenester, der opfylder en
række nærmere angivne kriterier. Forbrugerbeskyttelsesreglerne om kontrakter,
kontraktlængde, opsigelse, gennemsigtighed og skift af udbyder udstrækkes desu-
den til at omfatte pakker af tjenester, hvori der indgår en elektronisk kommunikati-
onstjeneste.
Forsyningspligt
På forsyningspligtområdet foreslår Kommissionen at sikre alle adgang til basale
bredbåndstjenester til en rimelig pris. Basalt bredbånd defineres som en forbindel-
se, der understøtter en række tjenester som eksempelvis netbank, køb på internet-
tet, brug af offentlige myndigheders hjemmesider og videotelefoni. Forsyningsplig-
ten på taletelefoni foreslås opretholdt, mens forsyningspligten på nummeroplys-
ningstjenester og mønttelefoner ophæves på EU-niveau. Medlemsstaterne kan dog
fortsætte med at have forsyningspligt på disse og andre ydelser, i det omfang der
er forsyningspligt på disse ved forslagets ikrafttræden. På handicapområdet æn-
dres pligten til at sikre personer med handicap adgang til taletelefoni og nummerop-
lysning til en forpligtelse til om nødvendigt at sikre rimelige priser for udstyr eller
tjenester med henblik på handicappedes lige adgang til elektroniske kommunikati-
onstjenester.
Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige tjenester
Hvad angår online sikkerhed og mere ensartede regler for sammenlignelige tjene-
ster foreslås det, at begrebet ”elektronisk kommunikationstjeneste” udvides. Begre-
bet vil således som noget nyt ikke kun dække traditionelt udbud af elektronisk
kommunikation som telefoni og bredbånd. Nye digitale tjenester, der giver mulighed
for kommunikation mellem personer, kan således også blive omfattet afhængig af,
om tjenesterne anvender telefonnumre. Det kan betyde, at udbyderne af disse tje-
nester kan blive forpligtet til at sikre slutbrugerne alarmopkald (112) til den mest
hensigtsmæssige alarmcentral.
Nummeradministration
Med forslaget øges fleksibiliteten på nummerområdet, så den nationale tilsynsmyn-
dighed får mulighed for at tildele numre fra den nationale nummerplan til andre end
teleselskaber, ligesom der lægges op til en begrænset mulighed for brug af natio-
nale numre ekstraterritorialt, dvs. uden for en medlemsstats grænser. Det foreslås
således, at medlemslandene skal allokere særlige nummerserier i deres nationale
Side 7/16
nummerplan til tjenester, som kan bruges i hele EU, og som ikke anvendes til per-
son-til-person kommunikation, fx i biler. Endelig strammes reglerne om nummerpor-
tering, det vil sige retten til at tage sit nummer med fra én udbyder til en anden,
ligesom der som noget nyt fastsættes regler for skift af internetudbyder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
art. 294 medlovgiver.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en opdatering af allerede gældende EU-regler, fokuserer Kom-
missionen i sin vurdering af nærhedsprincippet på den nye målsætning om konnek-
tivitet for højhastighedsbredbånd, harmoniseringen af tilsynsmyndighedernes kom-
petence, harmoniseringen af frekvensforvaltningen og de nye regler for elektroni-
ske tjenester.
Hvad angår målet om udbredelsen af højhastighedsbredbånd anfører Kommissio-
nen, at der er væsentlige forskelle i udrulningen mellem medlemsstaterne, som
ikke kan forklares ud fra faktorer som økonomi, befolkningssammensætning eller
geografi, men i stedet bunder i forskelle i den førte politik. Hvis der ikke handles på
fællesskabsniveau, vil disse forskelle fortsætte med negative konsekvenser for det
indre marked og for forbrugerne.
Kommissionen anfører om tilsynsmyndighedernes kompetencer, at det eksisteren-
de system giver de nationale tilsynsmyndigheder en høj grad af fleksibilitet til at
tilpasse reguleringen til særlige nationale eller lokale forhold. Systemet har dog en
svaghed på områder, hvor en ensartet regulering er væsentlig og fremmer fælles
europæiske interesser. Noget regulering kræver således en mere koordineret eller
harmoniseret tilgang på EU-plan. Dette kan opnås ved at sikre, at opgaverne ligger
hos de nationale tilsynsmyndigheder, som deltager i BEREC-samarbejdet.
På frekvensområdet anfører Kommissionen, at ensartede regler på EU-plan er
nødvendige bl.a. for at gøre det muligt for udbydere at udvide deres tjenester til
andre medlemsstater, for at sikre, at nye, trådløse tjenester rulles hurtigt ud og
derved understøtte fordelene ved den digitale økonomi, og for at behandle alle
frekvensbrugere på en ensartet måde i hele EU.
Hvad angår de nye regler for tjenester anfører Kommissionen, at der er behov for
at handle på fællesskabsniveau for at sikre ensartede konkurrencebetingelser, idet
udbyderne af tjenester, der leveres over internettet, ofte er globale aktører.
Side 8/16
På det foreliggende grundlag er regeringen enig i Kommissionens vurdering og
finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:
 Lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 128 af 7. februar 2014 (teleloven)
 Lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 10. august 2016
(frekvensloven)
 Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikations-
formål m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004 (masteloven)
 Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål,
jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 10. juni 2003 (graveloven)
 Lov om net- og informationssikkerhed, jf. lov nr. 1567 af 15. december
2015
Samt bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lovgivning, herunder særligt:
 Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommu-
nikationsnet og -tjenester
 Bekendtgørelse nr. 402 af 3. maj 2012 om det frekvenspolitiske ramme-
mandat
 Bekendtgørelse nr. 758 af 1. juni 2015 om anvendelse af radiofrekvenser
uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.
 Bekendtgørelse nr. 1420 af 3. december 2015 om tilladelser til at anvende
radiofrekvenser
 Bekendtgørelse nr. 482 af 20. maj 2016 om forsyningspligtydelser
 Bekendtgørelse nr. 566 af 1. juni 2016 om oplysnings- og underretnings-
pligter vedrørende net- og informationssikkerhed
 Bekendtgørelse nr. 567 af 1. juni 2016 om informationssikkerhed og bered-
skab i net og tjenester
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens forslag vil medføre en omfattende revision af den danske lovgiv-
ning på teleområdet med tilhørende bekendtgørelser.
Særligt kan nævnes, at en udvidelse af den nationale tilsynsmyndigheds uaf-
hængighed vil kræve en justering af flere af de gældende love. En samling af de i
forslaget opregnede opgaver i én national telemyndighed vil kræve, at de pågæl-
dende opgaver samles under ét ressort. Opgaver om sikkerhed i net og tjenester er
ikke omfattet af opregningen. Den uafhængige nationale tilsynsmyndighed vil skulle
tilføres en række nye kompetencer, som i dag ligger hos energi-, forsynings- og
Side 9/16
klimaministeren og Energistyrelsen samt hos erhvervs- og vækstministeren og
Erhvervsstyrelsen. Det drejer sig bl.a. om varetagelse af væsentlige samfunds-
mæssige hensyn, herunder fastsættelse af dækningskrav, i forbindelse med aukti-
oner og udbud over frekvenser. Der kan endvidere være behov for at fastsætte
yderlige regler om tilsynsmyndighedens uafhængighed, herunder ledelsens ansæt-
telsesforhold.
Den foreslåede kortlægning af teleinfrastrukturen vil kræve hjemmel for den natio-
nale tilsynsmyndighed til at indsamle oplysninger herom. Der vil herunder navnlig
skulle skabes klar hjemmel til en bindende indsamling af oplysninger om udbyder-
nes fremtidige udrulningsplaner.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kan potentielt medføre betydelige statsfinansielle konsekvenser. Forsla-
get vedrørende forsyningspligt vurderes således at kunne medføre udgifter, idet
nettoomkostninger ved udbud af basalt bredbånd skal dækkes af staten. Det er dog
formentlig kun relativt få brugere, som ikke ad anden vej kan få en forbindelse, der
er tilstrækkelig til at muliggøre det beskrevne minimumssæt af tjenester. Ligeledes
kan kravene til den nationale tilsynsmyndighed medføre udgifter til omorganisering
af opgaverne. På sigt vil der dog ikke være mérudgifter forbundet hermed, idet der
overordnet set ikke er tale om nye administrative opgaver.
Det vil blive igangsat en mere detaljeret analyse for nærmere at estimere omfanget
af eventuelle udgifter knyttet til forsyningspligt på basalt bredbånd.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En række af Kommissionens forslag vurderes at kunne få positive samfundsøko-
nomiske konsekvenser, særligt hvis målet om at udbrede højhastighedsnet kan nås
med omkostningseffektive virkemidler. Således er det vurderingen, at de øgede
incitamenter til at investere i højhastighedsnet samlet set vil have en positiv effekt
på samfundsøkonomien i form af øget produktivitet og konkurrenceevne. Dette
skyldes, at en øget udbredelse af net med meget høj hastighed er en afgørende
forudsætning for digitaliseringen.
Forslagene om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på
andre end udbydere med stærk markedsposition og om kortlægning af infrastruktur
vil på samfundsniveau kunne sikre en bedre udnyttelse af infrastrukturen og bedre
konkurrence, hvilket potentielt kan have positive effekter for samfundsøkonomien.
Dette kan dog også have negative konsekvenser for udbydernes incitament til at
foretage investeringer i ny infrastruktur.
Side 10/16
På frekvensområdet vurderer Kommissionen, at der vil være samfundsøkonomiske
gevinster som følge af en konsolidering på markedet. Hertil bemærkes, at det hidtil
ofte har været de mindre selskaber, som har medvirket til at konkurrere priserne
ned til gavn for virksomheder og forbrugere.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på an-
dre end udbydere med stærk markedsposition kan for visse selskaber skabe en
økonomisk usikkerhed omkring forretningsgrundlaget for fremtidige investeringer.
Dette risikerer at mindske disse selskabers investeringslyst. Det vurderes imidlertid,
at forslaget indeholder muligheder for at tage højde for disse risici i forbindelse med
implementeringen, eksempelvis idet nye net kan undtages, hvis adgangforpligtelser
kompromitterer nettets økonomiske levedygtighed. Forslaget om kortlægning af
infrastruktur kan ligeledes medføre øgede administrative omkostninger for udbyde-
re, der skal levere data. Endelig vil en udvidelse af begrebet ”elektronisk kommuni-
kationstjeneste” til alle tjenester, der giver mulighed for opkald via telefonnumre,
medføre, at virksomheder, der udbyder sådanne tjenester kan pålægges en række
nye forpligtelser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Det forventes, at forslagets bestemmelser på forbrugerbeskyttelsesområdet, her-
under hvad angår pakker af tjenester, vil bidrage til den retlige sikkerhed på områ-
det til gavn for både forbrugere og virksomheder. Udvidelse af reguleringen til i et
vist omfang at gælde andre kommunikationstjenester end traditionelle teletjenester
vil ligeledes styrke forbrugerbeskyttelsen.
8. Høring
Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-
nings- og Klimapolitik. De indkomne svar resumeres nedenfor. Der er indkommet
følgende høringssvar fra Dansk Energi, SE/Stofa, Teleindustrien, DI, TDC og DR:
Dansk Energi hilser Kommissionens meddelelse og udspil til ny teleregulering vel-
kommen. Dansk Energi anfører, at de regionale energiselskaber i Danmark over de
seneste 10 år har foretaget massive investeringer i fibernet – både i byer og i man-
ge landdistrikter. Energiselskabernes fibernet fremmer den infrastruktur-baserede
konkurrence og udvisker mange steder den digitale kløft mellem by og land. Stabile
og forudsigelige rammevilkår er helt afgørende for energiselskabernes videre inve-
steringer i fibernet frem mod 2025.
Dansk Energi forventer, at regeringen i de kommende forhandlinger om teledirek-
tivpakken vil arbejde for at varetage danske interesser, herunder særligt i forhold til
at sikre incitamenter, som fremmer investeringer i udbredelsen af gigabit-
infrastruktur i både byer og i landdistrikter. Dansk Energi finder det derfor helt afgø-
Side 11/16
rende, at der ikke indføres regulering, som kan føre til en mindre grad af infrastruk-
tur-baseret konkurrence i Danmark.
Dansk Energi er enig med Kommissionen i, at effektiv konkurrence er en afgørende
drivkraft for investeringer i gigabit-infrastruktur. Dansk Energi er også enig med
Kommissionen i, at den sektorspecifikke regulering skal tage udgangspunkt i kon-
kurrencen på detailmarkedet, og at der kun foretages markedsregulering, når det
kræves af hensyn til slutbrugernes interesser (priser, kvalitet, valgfrihed mv.). Dette
for at undgå unødvendig og bebyrdende regulering af markedsaktører med det
sigte at fremme den infrastruktur-baserede konkurrence og investeringer i opgrade-
ring og udbygning af teleinfrastruktur.
Dansk Energi støtter Kommissionens forslag om at skabe større klarhed om an-
vendelse af de eksisterende regler i EU-lovgivningen om fælles udnyttelse af led-
ningsnet i bygninger (symmetrisk regulering), hvor det ikke er praktisk gennemfør-
ligt at anlægge en parallel og konkurrerende infrastruktur. Dansk Energi finder, at
Kommissionens forslag om endvidere at give nationale telemyndigheder mulighed
for at pålægge netoperatører i de mere tyndt befolkede landområder en adgangs-
forpligtelse kan åbne op for en betydelig økonomisk usikkerhed omkring forret-
ningsgrundlaget for langsigtede fiberinvesteringer i de mere tyndt befolkede land-
områder. Usikkerheden vil potentielt kunne mindske de regionale energiselskabers
incitament til at investere i fibernet og derved mindske den infrastruktur-baserede
konkurrence i Danmark. Dansk Energi opfordrer derfor regeringen til at sikre, at der
bringes overensstemmelse med de allerede vedtagne regler og beskyttelsesværn i
infrastrukturdirektivet og den nye teledirektivpakke.
Dansk Energi vurderer, at Kommissionens ønske om at pålægge netoperatører i de
mere tyndt befolkede landområder en adgangsforpligtelse kan få den konsekvens,
at investeringsincitamenter for nye og alternative teleoperatører i Danmark reduce-
res, og at hensigten om at skabe mere infrastruktur-baseret konkurrence dermed
modvirkes. Dansk Energi skal derfor opfordre regeringen til at tage behørigt hensyn
til disse bekymringer i de kommende forhandlinger om teledirektivpakken. Endelig
opfordrer Dansk Energi regeringen til at gå aktivt ind i Kommissionens arbejde med
statsstøttereglerne, så reglerne bliver langt mindre byrdefulde for bredbåndsaktø-
rerne og i højere grad fremmer den infrastrukturbaserede konkurrence på marke-
det, herunder udbygning af infrastruktur med meget høj kapacitet.
SE/Stofa er generel positiv over for telepakkens formål om at fremme overgangen
til gigabitsamfundet og herunder fremme investeringer i bredbånd. Man finder dog
ikke, at de af Kommissionen foreslåede konkrete initiativer er tilstrækkelige til at nå
målet. SE/Stofa foreslår, at man fra dansk side ønsker endnu mere fokus på kon-
krete initiativer, der kan løfte investeringerne.
Side 12/16
Iflg. SE/Stofa går Kommissionens forslag om udvidelsen af symmetrisk regulering
direkte imod målsætningen om at øge investeringerne. SE/Stofa har investeret i
tillid til de gældende regler om asymmetrisk regulering. Med denne nye type regule-
ring vil SE/Stofa genoverveje sin investeringsstrategi. Incitamentet til at investere
forringes med forslaget, idet infrastrukturejer tvinges til at give adgang på regulere-
de vilkår. Incitamentet til at investere forringes også fra andre teleoperatører, som
nu kan lade være med selv at investere i tillid til, at den symmetriske regulering vil
åbne andre net i relevante områder.
SE/Stofa peger i stedet på infrastrukturbaseret konkurrence som virkemiddel. I
konkurrenceudsatte områder, hvor der nu dereguleres, skabes der incitament til at
åbne nettene for andre operatører, idet der ikke længere er en reguleret engrospris
til at danne et prispunkt i markedet. Med kommercielt forhandlede engrospriser
bliver det attraktivt at tilbyde engrosadgang for 3. parter for alle infrastrukturejere.
SE/Stofa forventer derfor, at regeringen afviser udvidelsen af den symmetriske
regulering med henvisning til, at infrastrukturbaseret konkurrence skal være den
relevante metode i områder, hvor der er konkurrence.
SE/Stofa ser positivt på, at man fra Kommissionens side vil skabe konkurrence-
mæssig ligestilling mellem OTT-tjenester og traditionelle tjenester. Hertil bemærker
SE/Stofa, at der på tv-området mangler en klar ligestilling mellem tv leveret over
internettet og tv over andre infrastrukturer. Således opkræves retransmissionsafgif-
ten forskelligt alt efter hvilken teknologi, der benyttes.
Teleindustrien deler Kommissionens ambitioner om at fremme investeringer i den
digitale infrastruktur i EU. Man finder dog ikke, at der er sammenhæng mellem
ambitionerne og de tiltag, der lægges op til. Ifølge Teleindustrien anerkender
Kommissionen, at ambitionerne er underfinansieret, og det er vanskeligt at se,
hvordan de fremlagte initiativer vil medføre øgede investeringer. Teleindustrien
mener, at der er tiltag på den europæiske dagsorden, som vil have den modsatret-
tede effekt, herunder den kommende roamingregulering og offentlig finansiering af
gratis internetadgang via wifi i byer.
Teleindustrien opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for et primært fokus i
reguleringen på at stimulere investeringer i den digitale infrastruktur, for øget for-
enkling af regelsættet og lettelse af byrder for branchen. Endvidere opfordrer man
til at støtte tiltag, der skaber ”level playing field” mellem teleselskaber og udbydere
af OTT tjenester og støtte til tiltag, der fremmer udviklingen af 5G. Endelig ønsker
Teleindustrien klare rammer for anvendelse af offentlig finansiering til digital infra-
struktur, så private investeringer ikke fortrænges fra markedet.
DI støtter Kommissionens ambitiøse vision for et europæisk gigabit samfund i
2025, det politiske fokus på behovet for bedre vilkår for private investeringer i digital
Side 13/16
infrastruktur samt hensigten om at styrke medlemsstaternes koordinering af fre-
kvensallokering og udrulning af 5G-internet i EU.
DI kan derimod ikke støtte Kommissionens stærke fokus på offentligt finansieret
internet, (f.eks. gratis wifi i europæiske byer). Etableringen af et europæisk gigabit
samfund skal ske ved at styrke investeringsvilkårene for telebranchen, bl.a. ved
større fokus på at deregulere sektorreguleringen om f.eks. persondatabeskyttelse
og forbrugervilkår, samt generelt sikre en teknologineutral EU-regulering, der un-
derstøtter en markedsbaseret udrulning af digital infrastruktur i hele Europa. Flere
offentlige midler til udrulning af internet risikerer derimod at fortrænge de private
investeringer, der, som Kommissionen selv påpeger, er helt afgørende for at opnå
EU’s strategiske målsætninger i 2025. DI anfører, at direkte offentlig støtte skal
begrænses til områder, hvor de politiske målsætninger om bedre bredbånds- og
mobildækning ikke kan opnås på kommercielle vilkår. Helt grundlæggende skal
EU’s teleregulering derfor opdateres og forenkles, og den skal prioritere private
investeringer, tjenesteudvikling og konkurrencefremme.
TDC finder, at et af de vigtigste elementer i forslaget m.h.t. at sikre et bæredygtigt
og fair konkurrenceudbud for alle forbrugere på telemarkedet er, at der i forslaget
tilnærmelsesvis gives nationale telemyndigheder fleksibilitet til at pålægge ad-
gangsforpligtigelser til access linier under bestemte forudsætninger, men uden
forudgående markedsanalyse og udpegning af en udbyder med dominerende mar-
kedsposition. Forslaget har taget et vigtigt skridt i denne retning, men har ledsaget
denne mulighed af nogle begrænsninger, der dels ikke er begrundede og dels vil
kunne forsinke processen og skabe usikkerhed om de reelle muligheder. Forsla-
gets indskrænkning af fleksibiliteten for telemyndigheder til at pålægge adgangs-
forpligtelser, som ikke er baseret på dominerende markedsposition, til kun at omfat-
te tyndtbefolkede områder er en unødig indskrænkning af de nationale telemyndig-
heders beføjelser. Det forhindrer telemyndighederne i at agere netop med sigte på
at sikre alle slutkunder konkurrencemuligheder. Faktisk anvendelse af bestemmel-
serne vil være essentiel for at imødekomme behovet for at sikre konkurrencebase-
ret adgang til lokale monopolnet og dermed konkurrence på slutbrugermarkedet.
Dette behov kan optræde i et givet område uanset befolkningstæthed, idet det i et
sådant område stadig ikke vil være økonomisk meningsfuldt at duplikere f.eks. et
fibernet.
TDC finder på linje med Kommissionen, at regulatorisk stabilitet og forudsigelighed
er vigtigt, men m.h.t. varighed af markedsanalyser vil en generel forlængelse til fem
år betyde, at markedsanalysens resultater ikke vil være i stand til afspejle den dy-
namiske udvikling i markedet. Der kan i stedet med fordel skelnes mellem marke-
derne for hhv. terminering, hvor markedsforhold per definition vil forblive uændrede,
og markederne for access (3-4) og evt. andre markeder, hvor udviklingen er dyna-
misk med nye aktører, løbende netudbygning og skiftende markedsandele. Her
Side 14/16
betyder den afledte uforudsigelighed, at den nuværende treårstakt for revision bør
fastholdes
TDC finder, at omfanget af forslagets forpligtelser mht. bredbåndsdækning og ud-
bygningsplaner samt sanktioner i tilfælde af, at udbygningsplaner ikke overholdes,
er uklare. Forslaget er specielt m.h.t. udbygningsplaner potentielt konkurrencefor-
vridende og kan være en yderligere byrde for industrien. Bestemmelsen bør derfor
indskrænkes til at sikre kortlægning af eksisterende net svarende til eksempelvis
bredbåndskortlægningen, mens krav om udbygningsplaner kun bør aktiveres i for-
bindelse med offentlig støtte.
TDC finder som udgangspunkt, at det principielt ikke er begrundet at indføre forsy-
ningspligt på bredbånd i lyset af de muligheder, der i øvrigt ligger for bredbåndsud-
rulning med offentlig støtte til områder, hvor markedsmekanismer ikke sikrer dæk-
ning. Det vil for at mindske de mulige skadevirkninger af en sådan forpligtelse væ-
re vigtigt, at det fra dansk side i det fremadrettede forhandlingsforløb fastholdes, at
det drejer sig om en basal bredbåndstjeneste, der skal defineres funktionelt i for-
hold til at kunne tilgå grundlæggende, offentlige digitale tjenester og ikke ud fra
gennemsnitsværdier af national internetadgang. Forslagets mulighed for regulato-
risk at fastlægge detailpriser for bredbånd er særligt problematisk, idet det potenti-
elt kan undergrave priskonkurrencen.
DR anfører, at de nuværende regler giver de nationale myndigheder mulighed for
at stille krav til netværksleverandører om at distribuere specifikke radio- og tv-
kanaler samt tillægstjenester som f.eks. synstolkning (must carry), hvis deres tje-
nester dækker et betydeligt antal slutbrugere, som er afhængige af dette netværk
for at kunne modtage radio- og tv-indhold. Reglerne er dog afgrænset til kun at
gælde lineær radio og tv. I en verden, hvor en større og større del af medieforbru-
get flyttes til streaming og on demand, finder DR det vigtigt, at reguleringen moder-
niseres og anbefaler derfor, at medlemsstaterne får mulighed for at sikre fremtræ-
dende og synligt indhold af samfundsmæssig og kulturel værdi på tværs af alle
platforme og tjenester i fremtiden.
DR har noteret sig, at der i forslaget er en række tiltag, som skal forsøge at fremme
udbredelsen af infrastruktur til mobilt bredbånd og i særdeleshed 5G. Dette skal
bl.a. ske ved indførelse af regler for tilladelsers løbetid og fornyelse, fleksibilitet til at
handle, lease eller dele frekvenstilladelser samt at stille krav til dækning. DR gør
opmærksom på, at frekvensanvendelsen imellem forskellige tjenester og brugere er
meget alsidig, og det er vigtigt, at reguleringen tager højde for dette. Reguleringen
af spektrum til broadcast er bygget op om et regelsæt (distribution- og programtilla-
delser) og en lovgivning, der er med til at sikre mediepluralisme, ytringsfrihed, kul-
turel og sproglig diversitet samt social inklusion. DR er af den holdning, at det er
medlemsstaterne, der bedst varetager disse aspekter. Det er derfor vigtigt for DR,
Side 15/16
at medlemsstaterne forsat har kompetencerne til at formulere og udfærdige beslut-
ninger vedrørende regulering og administration af spektrum.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Kommissionens forslag har overordnet til formål at understøtte realiseringen af et
digitalt indre marked. Regeringen støtter dette formål. Regeringen mener endvide-
re, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for
digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på at sikre lave
adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske
tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder for erhvervsli-
vet eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale
indre marked.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er et vigtigt mål for reguleringen på
teleområdet at understøtte udbredelsen af højhastighedsnet. Regeringen er af den
opfattelse, at det er vigtigt at sikre, at de midler, som Kommissionen foreslår for at
nå målet, er de rigtige. Regeringen er i den forbindelse umiddelbart skeptisk over
for visse af de foreslåede midler, herunder på frekvensområdet og hvad angår for-
syningspligt på bredbånd. Regeringen lægger vægt på, at de nationale udgifter til
forsyningspligten for bredbånd står mål med forslagets fordele. Regeringens kon-
krete holdning til forslaget fastlægges nærmere, når der foreligger en analyse af
forslagets konsekvenser.
Regeringen lægger vægt på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurren-
cen på telemarkedet. Realiseringen af det digitale indre marked skal blandt andet
ske ved at sikre lige konkurrencemuligheder for selskaberne samt sikre incitament
til investering og innovation. Regeringen mener, at udgangspunktet fortsat bør væ-
re at opnå effektiv konkurrence ved en markedsbaseret og teknologineutral tilgang.
Regeringen vil arbejde for, at der tages behørigt hensyn til en effektiv konkurrence i
de tiltag, der skal styrke investeringsincitamenterne. Regeringen vil endvidere ar-
bejde for, at det med de reviderede regler bliver muligt i tilstrækkeligt omfang at
adressere de konkurrencemæssige udfordringer, som kan opstå i takt med udbyg-
ningen af regionale eller lokale fibernet.
Regeringen arbejder for, at mulighederne for at forenkle og modernisere regulerin-
gen skal forfølges for at skabe lige vilkår for alle virksomheder og reducere admini-
strative byrder, hvor det er muligt.
Regeringen anerkender behovet for at tilpasse den institutionelle struktur, så den
afspejler de nye regler på teleområdet, som bliver resultatet af forhandlingerne om
Side 16/16
Kommissionens forslag. Regeringen støtter dog ikke en fælleseuropæisk fastlæg-
gelse af arbejdsopgavernes fordeling internt i de enkelte medlemsstater.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2016-282 EKN 10. november 2016
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Energi-, For-
synings- og Klimaministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende for-
slag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks
for elektronisk kommunikation, KOM (2016) 0590.
Oversendelsesdatoen for den danske sprogversion af forslaget er fejlag-
tigt tilbagedateret. Den korrekte dato for den danske sprogversion er den
13. oktober 2016.
Kristian Jensen
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0590 Bilag 1
Offentligt