Fremsat den 10. november 2016 af miljø- og fødevareministeren Esben Lunde Larsen

Fremsat den 10. november 2016 af miljø- og fødevareministeren Esben Lunde Larsen
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler
(Nedsættelse af miljøbidrag)
§ 1
I lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler, jf. lovbekendtgørelse nr.
867 af 3. juli 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 3 ændres »101 kr.« til: »84 kr.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Lovforslag nr. L 77 Folketinget 2016-17
Miljø- og Fødevaremin.,
Miljøstyrelsen, j. nr. MST-7012-00039
CK000957
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Nedsættelse af miljøbidraget
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte virksomheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Fra 2014 til 2016 er der sket et markant fald i udbetalingen
af skrotningsgodtgørelser, hvilket har akkumuleret et over-
skud inden for bilskrotningsordningen, som skal nedbringes
frem til og med 2020. Formålet med lovforslaget er derfor at
foreslå en nedsættelse af miljøbidraget fra 101 kr. til 84 kr.
Som et yderligere bidrag til at sikre den nødvendige økono-
miske balance inden for bilskrotningsordningen forventer
miljø- og fødevareministeren at ændre bekendtgørelse nr.
293 af 26. marts 2014 om opkrævning af miljøbidrag og ud-
betaling af skrotningsgodtgørelse i forbindelse med ophug-
ning og skrotning af biler, så skrotningsgodtgørelsen forhø-
jes fra 1.500 kr. til 2.200 kr. Herved forventes andelen af bi-
ler, der skrottes lovligt at stige, så det når op mod 90 %,
hvilket øger andelen af miljømæssigt korrekt behandlede
skrotbiler.
Ved ordningens etablering i 2000 blev et miljøbidrag på 90
kr. og skrotningsgodtgørelse på 1.500 kr. indført. Miljøbi-
draget, som de danske bilejere betaler årligt sammen med
den lovpligtige ansvarsforsikring, finansierer ordningen og
skrotningsgodtgørelsen, som udbetales til bilejeren, når den-
ne afleverer sit udtjente køretøj til en lovpligtig affaldsbe-
handling. Formålet med skrotningsgodtgørelsen er at give
den enkelte bilejer et økonomisk incitament og finansiere
omkostningen ved at aflevere sin udtjente bil hos en god-
kendt og miljø- eller kvalitetscertificeret autoophugger med
henblik på at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af
den udtjente bil.
I 2007 blev der som følge af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede
køretøjer indført producentansvar for både nye og gamle bi-
ler. Det betyder, at enhver bilproducent/importør skal sikre,
at en bilejer kan aflevere sin udtjente bil til en godkendt op-
hugger uden omkostninger. De danske bilimportører har til
dette formål etableret en kollektiv ordning (Refero), som
omfatter ca. 40 ophuggere ud af de ca. 220 godkendte op-
huggere. Hos de ophuggere, som indgår i Refero-ordningen,
kan bilejere aflevere udtjente biler uden omkostninger. Op-
huggere, der ikke er en del af denne ordning, kan tage penge
for at modtage udtjente biler.
Producentansvaret omfatter kun selve miljøbehandlingen og
dækker derfor ikke omkostninger til transport til ophuggeren
og administration i forhold til afmelding i motorregisteret
m.v. I dag koster det typisk 500 kr. for transport af en ud-
tjent bil til nærmeste ophugger og 250 kr. for administration
i forhold til afmelding i motorregisteret, indsendelse af an-
modning om skrotningsgodtgørelse m.v. Desuden kan op-
huggeren opkræve betaling for affaldshåndteringen, hvis
væsentlige dele mangler på den udtjente bil. Dette følger af
EU-direktivet om udrangerede køretøjer, og er reguleret i §
18 i bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motor-
drevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra. Af bestemmel-
sen fremgår det, at beløbet højst må svare til materialeværdi-
en af de manglende komponenter, og at det højst må udgøre
300 kr. for en manglende motor, 100 kr. for en manglende
gearkasse og 100 kr. for en manglende katalysator. Bilejeren
kan vælge selv at varetage administrationen samt selv at
transportere sin udtjente bil til ophuggeren.
Som følge af det producentansvar, der trådte i kraft i 2007,
fungerer ordningen med skrotningsgodtgørelse i dag som
supplerende incitament til at aflevere udtjente biler hos god-
kendte ophuggere, fordi der oveni muligheden for at afleve-
re sin udtjente bil uden omkostninger gives en økonomisk
præmie, som kan dække eventuelle omkostninger til trans-
port m.v.
Behovet for nu at justere miljøbidraget er opstået, fordi et
tidligere underskud på ordningen på 200 mio. kr., der nød-
vendiggjorde den seneste revision i 2013, er vendt til et
overskud på 77,6 mio. kr. primo 2016. Overskuddet forven-
tes at vokse til ca. 176 mio. kr. ultimo 2016. Den hurtige af-
vikling af underskuddet skyldes et markant fald i antallet af
udbetalte skrotningsgodtgørelser siden 2014, da der i perio-
den mellem 2012-2013 blev skrottet færre biler. Dette ven-
der en tendens fra 2009-2013, hvor antallet af skrotninger
steg fra år til år. Det akkumulerede overskud skal nedbrin-
2
ges, og det foreslås derfor, at miljøbidraget nedsættes fra
101 kr. til 84 kr. Der bør ikke opkræves et højere miljøbi-
drag end nødvendigt for at sikre miljøhensynene bag ordnin-
gen, og ordningen bør ikke generere overskud.
Skrotningsgodtgørelsens størrelse reguleres af miljøministe-
ren via bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag samt
udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og
skrotning af biler. Skrotningsgodtgørelsen forventes sat op
fra 1.500 kr. til 2.200 kr. pr. 1. januar 2017 ved en bekendt-
gørelsesændring. Det er forbundet med relativt stor usikker-
hed at vurdere, hvordan udviklingen i antallet af skrottede
biler vil være fremadrettet. De foreslåede satser forventes at
nedbringe det akkumulerede overskud over en fireårig peri-
ode (2017-2020).
2. Hovedpunkt i lovforslaget
2.1. Nedsættelse af miljøbidraget
2.1.1. Gældende ret
I 1999 vedtog Folketinget lov nr. 372 af 2. juni 1999 om
miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og
skrotning af biler. Loven indførte en ordning, hvorefter alle
ejere af en person- eller varebil skal betale et årligt miljøbi-
drag til brug for finansiering af en skrotningsgodtgørelse,
som udbetales til bilejeren, når denne afleverer sit udtjente
køretøj til en godkendt ophugger.
Ifølge lovens § 3 udgør miljøbidraget, som ejeren af en per-
son- eller varebil opkræves årligt via den lovpligtige an-
svarsforsikring, 101 kr. Det følger af lovens § 6, stk. 4, at
ministeren fastsætter størrelsen af godtgørelsen. Beløbet er i
dag fastsat til 1.500 kr. i § 8 i bekendtgørelse nr. 293 af 26
marts. 2014 om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling
af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af
biler.
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Skrotbiler anses generelt for at være en værdifuld ressource
pga. jern- og metalgenanvendelse og genbrug af reservedele.
De seneste mange år har jern- og metalpriserne været høje,
hvilket betyder, at skrotbiler har været en eftertragtet vare.
Den tendens har nu ændret sig, da jern- og metalpriserne er
blevet væsentligt lavere. Konkurrencen på prisen på anskaf-
felse af skrotbiler kombineret med et stort fald i jernprisen
gør miljøbehandling af biler urentabel og har bragt den lov-
lige ophuggerbranche i krise. Det ulovlige bilskrotmarked,
som udgøres af alle andre måder at bortskaffe skrotnings-
modne biler på end ved korrekt miljøbehandling hos regi-
strerede autoophuggere, skaber konkurrence til det lovlige
bilskrotmarked. Branchen har oplyst overfor Miljø- og Fø-
devareministeriet, at den er trængt, og at mange ophugger-
pladser må afvikles.
Formålet med skrotningsordningen er, at bilerne afleveres til
skrotning hos de registrerede autoophuggere, som skal udfø-
re korrekt miljøbehandling af skrotbilerne. Derfor skal
skrotbiler ifølge lovgivningen skrottes hos de registrerede
autoophuggere. Det vurderes, at skrotningsgodtgørelsens
størrelse har betydning for at fastholde, at skrotbiler afleve-
res hos godkendte autoophuggere og ikke ender i illegale af-
faldsstrømme. For at imødekomme branchen og fastholde
arbejdspladser samt for at sikre, at biler bliver afleveret til
en lovlig og miljømæssigt forsvarlig affaldsbehandling, for-
ventes skrotningsgodtgørelsen at blive sat op.
Ordningen er statsfinansiel neutral og skal balancere over en
fireårig periode, jf. Finansministeriets budgetvejledning.
Miljøordningen er svær at styre økonomisk, da udgifterne
typisk er svære at forudsige, fordi flere faktorer påvirker
økonomien, og antallet af skrottede biler varierer meget fra
år til år. Derfor er det tidligere end forudsat nødvendigt at
justere miljøbidraget og skrotningsgodtgørelsen for at opnå
økonomisk balance i ordningen. Det er forbundet med rela-
tivt stor usikkerhed at vurdere, hvordan udviklingen i antal-
let af skrottede biler vil være fremadrettet. Ved nedsættelse
af miljøbidraget og forhøjelse af skrotningsgodtgørelsen til-
stræbes det, at det akkumulerede overskud gradvist afvikles
frem til udgangen af 2020, hvor det vurderes, at ordningen
vil være i balance.
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 1, nr. 1, kan der dog senere ske en regulering af skrot-
ningsgodtgørelsens størrelse, hvis udviklingen i bilbestan-
den og antallet af udtjente biler bliver anderledes end forud-
sat. Den foreslåede justering udgør en plan for nedbringelse
af det akkumulerede overskud over fire år fra 2017-2020, og
der har vist sig behov for igen at justere bidraget i lyset af
den relativt store usikkerhed, der er forbundet med at vurde-
re udviklingen i antallet af biler, der skrottes.
Miljøbidraget udgjorde oprindeligt 90 kr., men blev ved lov
nr. 385 af 6. juni 2002 om ændring af lov om miljøbidrag og
godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af bi-
ler nedjusteret til 60 kr. for at bidrage til at afvikle et akku-
muleret overskud. Overskuddet blev oparbejdet, idet der ik-
ke blev skrottet så mange biler, som forventet ved etablering
af ordningen. På samme tidspunkt blev skrotningsgodtgørel-
sen opjusteret fra 1.500 kr. til 1.750 kr., idet omkostningerne
til affaldsbehandling blev øget som følge af skærpede EU-
krav til genanvendelse af glas og plast fra udtjente biler. Da
der blev indført producentansvar i 2007 ændrede ordningen
karakter og fungerede derfra som supplerende incitament til
at aflevere udtjente biler hos godkendte ophuggere. Skrot-
ningsgodtgørelsen blev i forbindelse med indførelse af pro-
ducentansvar i 2007 fastholdt på 1.750 kr. I 2013 blev miljø-
bidraget og skrotningsgodtgørelsen justeret, hvor miljøbi-
draget blev forhøjet fra 60 kr. til 101 kr., og skrotningsgodt-
gørelsen blev sat ned til 1.500 kr. ved ændring af bekendtgø-
relsen.
3
Ved sidste justering af miljøbidraget i 2013 indgik det i
overvejelserne, om ordningens ekstra incitament var nød-
vendigt. Det blev overvejet, om producentansvar og lovplig-
tig aflevering til korrekt miljøbehandling i tilstrækkelig grad
varetog miljøhensynet. Vurderingen var dengang, at en vel-
fungerende skrotningsordning forebygger risikoen for, at
flere ville vælge ulovlig ophugning, eller at antallet af efter-
ladte biler ville stige. Det blev derfor besluttet at justere sat-
serne for at opretholde en velfungerende skrotningsordning
samt at evaluere ordningen efter et år, dvs. i 2015. Endvide-
re gennemføres en grundig analyse af behovet for ekstra in-
citament på kortere sigt.
Deloitte har på Miljøstyrelsens foranledning evalueret ord-
ningen, herunder effekten af skrotningsgodtgørelsen. Eva-
lueringen konkluderer, at ordningen har opfyldt sit formål
og bevirker, at mange biler afleveres til lovlig skrotning.
Men evalueringen forholder sig kritisk til skrotningsgodtgø-
relses størrelse, idet der i perioden 2012-2013 er foretaget
færre lovlige skrotninger på grund af den lavere skrotnings-
godtgørelse. Evalueringen peger på, at det sorte marked har
opnået et ganske betydeligt omfang, og risikoen ved en lav
skrotningsgodtgørelse er, at den mister sin kraft som incita-
ment til, at bilejeren afleverer sin bil hos godkendte og regi-
strerede autoophugger.
Ifølge Deloittes og Miljø- og Fødevareministeriets egne be-
regninger vil en skrotningsgodtgørelse på 2.200 kr. forven-
teligt bevirke, at op mod 90 % af bilskrotningerne i Dan-
mark vil blive udført af godkendte og miljø- eller kvalitets-
certificerede autoophuggere, hvilket vil øge kvaliteten af be-
handlingen af skrotbilen og må forventes at medføre en for-
del for miljøet. Det ulovlige marked forventes således at bli-
ve reduceret fra 20-25 % til 10 %. Beregningerne viser dog,
at estimering af effekterne af en skrotningsgodtgørelse over
2.000 kr. er behæftet med stor usikkerhed. En forhøjelse af
skrotningspræmien vil øge incitamentet til at aflevere den
udtjente bil til en godkendt ophugger og vurderes at gøre det
attraktivt for bilejeren at aflevere sin udtjente bil frem for at
henstille den enten på privat grund, offentlig vej eller i natu-
ren eller aflevere den til en autoophugger uden godkendelse.
Begrundelsen for forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen er
således miljømæssig.
Ordningen vil blive evalueret et år efter lovens ikrafttræden
med hensyn til økonomi og miljøeffekt. Evalueringen vil
blive finansieret over miljøbidraget. For desuden at styrke
ordningens miljøeffekter vil der fortsat blive afholdt infor-
mationskampagner om ordningen, så det sikres, at borgerne
er informeret om korrekt adfærd i forhold til håndtering af
udtjente biler, herunder muligheden for at få udbetalt skrot-
ningsgodtgørelse. Det årligt forventede budget til informati-
onskampagner skal således også anvendes på at forebygge
skrotning hos uautoriserede ophuggere. Dette kan dels ske
ved at oplyse forbrugerne om muligheden for skrotnings-
godtgørelse og om, at det ikke er lovligt at gøre brug af en
ophugger, der ikke er miljøgodkendt efter reglerne i miljø-
beskyttelsesloven og ikke er certificeret efter reglerne i bil-
skrotningsbekendtgørelsen, og dels ved at vejlede kommu-
nerne nærmere om kommunernes håndhævelse af disse reg-
ler.
Miljøbidraget opkræves af forsikringsselskaberne via den
lovpligtige ansvarsforsikring, jf. lovens § 4. Øvrige bestem-
melser vedr. opkrævning af miljøbidraget fremgår af § 1 i
bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag og udbetaling
af skrotningsgodtgørelse i forbindelse med ophugning og
skrotning af biler. En ændring af miljøbidraget kræver æn-
dringer i forsikringsselskabernes databaser og fakturerings-
systemer.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Nedsættelsen af miljøbidraget og forøgelsen af skrotnings-
godtgørelsen vil hverken have positive eller negative økono-
miske eller administrative konsekvenser for stat, regioner el-
ler kommuner. Ordningen er statsfinansiel neutral og skal
hvile i sig selv. Det skal, jf. Finansministeriets budgetvejled-
ning 2016, tilstræbes, at ordningen balancerer over en løben-
de 4-årig periode fra og med regnskabsåret. I lovforslaget
arbejdes med en nedbringelse af overskuddet i løbet af
2017-2020. Der er ingen offentlige udgifter, og alle udgifter
til øget udbetaling afholdes af indsamlingsordning for ud-
tjente biler.
Primo 2016 er der oparbejdet et overskud på bilskrotnings-
ordningen på 77,6 mio. kr., som forventes at vokse yderlige-
re til ca. 176 mio. kr. ultimo 2016. De foreslåede justeringer
sikrer en plan for at afvikle overskuddet frem til og med
2020, hvorved Miljø- og Fødevareministeriets udgiftsloft re-
duceres med gennemsnitligt 44 mio. kr. årligt de næste 4 år.
Afviklingen af overskuddet skal holdes inden for Miljø- og
Fødevareministeriets delloft for driftsudgifter ved et mindre-
forbrug på øvrige områder i ministeriet, jf. budgetlovens ge-
nerelle regler.
Forsikringsselskaberne opkræver miljøbidraget hos bilejerne
sammen med den årlige forsikringspræmie, jf. lovens § 4.
Det indbetalte miljøbidrag bliver overført til SKAT. Den
proces er uændret, hvorfor lovændringen ikke indebærer no-
gen administrative konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for kommuner og regioner, idet de ikke har opga-
ver efter loven.
Administrationen af udbetalingen af skrotningsgodtgørelser
varetages fortrinsvis af den af miljø- og fødevareministeren
udpegede eksterne administrator, jf. lovens §§ 7 og 8. Det er
i dag Dansk Producentansvarssystem (DPA-System), som af
miljø- og fødevareministeren er udpeget til administrationen
af producentansvarsområdet, herunder administrationen af
4
godtgørelsesordningen under betegnelsen ”Miljøordning for
Biler”. DPA-System er en privat organisation oprettet med
det formål at etablere, gennemføre og udvikle et effektivt
system til håndtering af producentansvaret for elektrisk og
elektronisk udstyr, batterier og biler.
Miljøstyrelsen varetager også administrative opgaver i for-
bindelse med ordningen, herunder sagsbehandling af dispen-
sationssager, samt træffer afgørelser i de sager, hvor DPA-
system ikke finder betingelserne for udbetaling af skrot-
ningsgodtgørelse opfyldt, eller hvor der opstår tvivl om,
hvorvidt betingelserne er opfyldt, jf. § 13, stk. 3, i bekendt-
gørelse om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af
godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af bi-
ler. Det fremgår af lovens § 8, stk. 2, at Miljøstyrelsen skal
være ankeinstans for DPA-Systems afgørelser, når Miljø- og
fødevareministeren sætter den pågældende bestemmelse i
kraft.
Miljøbidraget forudsættes at skulle dække offentlige myn-
digheders omkostninger til opkrævning af bidraget. Det er
således forudsat, at miljøbidraget skal finansiere både om-
kostninger hos den udpegede administrator, som i dag er
DPA-system, samt omkostninger til Miljøstyrelsens admini-
stration. De administrative omkostninger for ordningen ud-
gør i dag 6,7 mio. kr. pr. år til administrationen af ordning
”Miljøordning for Biler”. Endvidere er Miljøstyrelsen kom-
penseret med 0,7 mio. kr. årligt, der svarer til styrelsens an-
vendte tid til dækning af omkostningerne ved at administre-
re ordningen. Hertil kommer et forventet årligt budget til in-
formationskampagner på ca. 1,3 mio. kr. i 2017 og 0,8 mio.
kr. per år i årene 2018-2020. Merudgifterne i 2017 skyldes
en øget informationsindsats ift. de ændrede satser samt øget
information om korrekt skrotning og miljøbehandling af bi-
ler. Administrationsomkostningerne har og vil fortsat have
marginal betydning for miljøbidragets størrelse.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Miljøbidraget opkræves af forsikringsselskaberne via den
lovpligtige ansvarsforsikring, jf. lovens § 4. Brancheforenin-
gen Forsikring & Pension oplyser, at forsikringsselskaberne
har behov for et varsel på minimum 3 måneder til at kunne
implementere det ændrede miljøbidrag i deres administrati-
ve systemer. Forsikringsselskaberne vil derfor have admini-
strative omkostninger knyttet til at ændre satsen på miljøbi-
draget, idet der skal ændres i selskabernes administrative sy-
stemer. Der vil være tale om engangsomkostninger af min-
dre omfang. Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har positive økonomiske konsekvenser for op-
huggererhvervet.
Skrotningsgodtgørelsen vil være af en sådan størrelse, at in-
citamentet til at aflevere sin udtjente bil hos en godkendt op-
hugger forøges. De godkendte ophuggere kan således fast-
holde, at bilejerne afleverer deres udtjente bil hos dem, og
der sker dermed ingen ændring i disse virksomheders forret-
ningsgrundlag. Udover de miljømæssige fordele ved at fast-
holde, at udtjente biler afleveres hos godkendte ophuggere,
forventes der fastholdelse af arbejdspladser i en branche, der
i høj grad beskæftiger ufaglærte. Branchen vurderer, at god-
kendt autoophug i dag beskæftiger omkring 700 ansatte.
Forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen forventes også at bi-
drage til bekæmpelse af det ulovlige marked for skrotbiler.
Varebiler og firmabiler er også omfattet af reglerne for
skrotningsgodtgørelse. En nedsættelse af miljøbidraget vil
derfor betyde en mindre økonomisk besparelse på 17 kr. per
bil årligt for den del af erhvervslivet, som anvender firma-
og varebiler.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borger-
ne. Miljøbidraget bliver 17 kr. billigere per bil årligt for bil-
ejere.
6. Miljømæssige konsekvenser
Den foreslåede nedsættelse af miljøbidraget kombineret med
en opjustering af skrotningsgodtgørelsen vurderes at bringe
ordningen i økonomisk balance. Skrotningsgodtgørelsen vil
have en størrelse, som vil gøre det mere attraktivt for bileje-
ren at aflevere sin udtjente bil hos en godkendt autoophug-
ger fremfor at henstille den enten på privat grund, offentlig
vej eller i naturen. Forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen vil
således bidrage til at bekæmpe det ulovlige marked for
skrotbiler, og dermed forventeligt bidrage til at et øget antal
skrotbiler behandles miljømæssigt korrekt.
Bilskrotningsordningen har et miljømæssigt sigte, da ophug-
ning og miljøbehandling hos miljøcertificerede autoophug-
gere betyder, at der føres tilsyn med virksomheden via mil-
jøgodkendelsen samt årlige audits af miljø- eller kvalitetsle-
delsessystemet foretaget af en uafhængig tredjepart. Des-
uden sikrer ordningen forsvarlig håndtering af farlige stoffer
i forbindelse med den såkaldte miljøbehandling, og at gen-
anvendelses- og nyttiggørelsesmål overholdes i overens-
stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretø-
jer. Bilejerens incitament til at aflevere sin skrotbil hos en
godkendt ophugger vurderes at forstærkes, da godtgørelsen
for at gøre det miljømæssigt rigtige forøges med 700 kr. ved
bekendtgørelsesændring. Forhøjelsen af skrotningsgodtgø-
relsen følger ikke af lovforslaget, men der er sammenhæng
mellem den forventede justering af skrotningsgodtgørelsen
og den foreslåede justering af miljøbidraget, som tilsammen
skal medvirke til, at det oparbejdede overskud på ordningen
nedbringes til nul ultimo 2020.
5
Lovændringen har i sig selv ingen miljømæssige konsekven-
ser, men indgår som beskrevet i en sammenhæng, der for-
ventes at have en positiv indvirkning på miljøet.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v..
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. september
til 3. oktober 2016 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Akademiet for de tekniske viden-
skaber, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Autig (Autobran-
chens Handels- og Industriforening i Danmark),
Bilgenbrug Danmark, Boligselskabernes Landsforening,
CAD (De frie autoværksteder), Centralforeningen af Auto-
reparatører i Danmark, CONCITO,
Copenhagen Ressource Institute, COOP Danmark, DAK-
OFA, Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF),
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Affaldsforening,
Dansk Arbejdsgiverforening , Dansk Autogenbrug, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Transport og
Logistik (DTL), Dansk Veteran Bilklub (DVK),
De Danske Bilimportører (DBI), De Samvirkende Køb-
mænd (DSK), DI, DPA-System, Dansk Standard, Danske
Advokater, Danske Revisorer, Det Økologiske Råd,
Energi- og olieforum, FDM, Finansrådet, Forbrugerrådet,
FORCE Technology, Foreningen af Auto og Industrilakere
(FAI), Foreningen af Miljømedarbejdere i kommunen (EN-
VINA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsikring &
Pension, Friluftsrådet, Genvindingsindustrien, Greenpeace,
Håndværksrådet, Informationscenter for Miljø & Sundhed,
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Kommunalteknisk
Chefforening (KTC), Landbrug & Fødevarer, Landsorgani-
sationen i Danmark (LO), Miljøordning for Biler ,
NOAH, Plastindustrien i Danmark, Procesindustriens Bran-
cheforening, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsre-
visionen, Teknologisk Institut, Motorhistorisk Samråd
6
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Afviklingen af overskuddet skal hol-
des inden for Miljø- og Fødevaremi-
nisteriets delloft for driftsudgifter
ved et mindre forbrug på øvrige om-
råder i ministeriet, jf. budgetlovens
generelle regler. Herudover vil æn-
dringen hverken have positive eller
negative konsekvenser, da de øgede
udgifter til udbetalingen af skrot-
ningsgodtgørelse finansieres inden
for bilskrotningsordningen.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Miljøbidragets størrelse bliver 17 kr.
lavere per bil årligt og antallet af mil-
jøbehandlinger hos registrerede op-
huggere forventes at stige. Derudover
vil bekendtgørelsesændringen medfø-
re øget skrotningsgodtgørelse ved
skrotning af biler.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Forsikringsselskaberne vil have ad-
ministrative omkostninger knyttet til
at ændre satsen på miljøbidraget,
idet der skal ændres i selskabernes
administrative systemer. Der vil væ-
re tale om engangsomkostninger af
mindre omfang.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Miljøbidragets størrelse bliver 17 kr.
lavere per bil årligt. Derudover vil be-
kendtgørelsesændringen medføre øget
skrotningsgodtgørelse ved skrotning
af biler. Selve ændringen har ingen
administrative konsekvenser for bor-
gerne.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Lovændringen vil ikke i sig selv med-
føre miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget hænger dog sammen
med en påtænkt bekendtgørelsesæn-
dring, som vil hæve skrotningsgodtgø-
relsen med 700 kr. fra det nuværende
niveau. Dette forventes at medføre et
lettere forbedret miljøbeskyttelsesni-
veau.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtel
Ja Nej
7
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 3 i lovbekendtgørelse nr. 867 af 3. juli 2015
om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning
og skrotning af biler, at miljøbidraget udgør 101 kr.
Det foreslås, at beløbet i lovens § 3 nedsættes fra 101 kr. til
84 kr.
Ved denne nedsættelse af miljøbidraget og den påtænkte
ændring af § 8, stk. 1, i bekendtgørelse om opkrævning af
miljøbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse
med ophugning og skrotning af biler, således at skrotnings-
godtgørelsen forhøjes fra 1.500 kr. til 2.200 kr., tilstræbes
det, at det akkumulerede overskud gradvist kan afvikles
frem til udgangen af 2020. Her vurderes det akkumulerede
overskud på ordningen at være nedbragt. Det er dog forbun-
det med relativt stor usikkerhed at vurdere, hvordan udvik-
lingen i antallet af skrottede biler vil være fremadrettet, og
dermed usikkert, i hvilket tempo overskuddet vil blive ned-
bragt.
Baggrunden for de foreslåede satser er et forventet fortsat
fald i antallet af udtjente biler, jf. afsnit 2.1.2 i de almindeli-
ge bemærkninger. Såfremt udviklingen i bilbestanden og an-
tallet af udtjente biler bliver anderledes end forudsat, kan
der skabes balance i ordningen ved at regulere skrotnings-
godtgørelsens størrelse med hjemmel i bemyndigelsen i lo-
vens § 6, stk. 4, eller justere miljøbidraget ved en ny lovæn-
dring.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende ret Lovforslaget
§ 1
I lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse
med ophugning og skrotning af biler, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 867 af 3. juli 2015, foretages føl-
gende ændring:
§ 3. Ejeren af en bil, der er omfattet af § 2 og ind-
registreret i Danmark, skal årligt betale et miljøbi-
drag på 101 kr.
1. I § 3 ændres »101 kr.« til: »84 kr.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
9