Fremsat den 10. november 2016 af Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Fremsat den 10. november 2016 af Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
(Midlertidige lempelser af visse krav)
§ 1
I lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 470 af 15. maj 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I § 39, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2-4« til: »jf. dog stk.
2-5«.
2. I § 39, stk. 2, ændres »12, 17« til: »12«.
3. I § 39 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For bedrifter som nævnt i stk. 1 finder § 17 an-
vendelse fra den 1. juli 2022.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. § 41 affattes således:
Ȥ 41 Loven finder indtil den 1. juli 2027 ikke anvendelse
på bygninger, hvor kreaturer står opbundet (bindestalde),
som er taget i brug før den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. De bygninger der er nævnt i stk. 1, kan i perioden
fra og med den 1. juli 2022 til og med den 30. juni 2027 an-
vendes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Kreaturerne skal hvert år have adgang til græsarealer i
mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra
den 15. april til og med den 31. oktober. Kreaturerne
kan dog holdes på stald,
a) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod
unormale vejrforhold,
b) hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod
skader ved unormale vejrforhold,
c) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod
alvorlige insekt- eller parasitangreb, eller
d) hvis dyrene skal insemineres, undersøges eller be-
handles af veterinære årsager på en måde, der nød-
vendiggør, at dyrene ikke opholder sig udendørs.
2) De i bindestalden anvendte bindsler skal give kreatu-
rerne tilstrækkelig bevægelsesfrihed.
Stk. 3. Den ansvarlige for bedriften skal påse, at der for
flokken af kreaturer, jf. stk. 2, nr. 1, sker skriftlig registre-
ring af,
1) hvilke datoer flokken har haft adgang til græsarealer,
og
2) datoerne for opstaldning af flokken som følge af for-
hold, der er nævnt i stk. 2, nr. 1, litra a – c med angivel-
se af det konkrete forhold.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 6 finder anvendelse på opbundne
kreaturer i bygninger som nævnt i stk. 1. § 13 finder anven-
delse ved afgræsning af kreaturer, jf. stk. 2, nr. 1.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2016-17
Miljø- og Fødevaremin.,
Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-30-00050
CK000987
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund for lovforslaget
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Bindestalde
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Kobørster
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at forlænge lovens overgangs-
ordning for bindestalde, der kan opfylde visse dyrevelfærds-
mæssige krav. Det foreslås, at overgangsordningen for bin-
destalde forlænges med fem år fra den 1. juli 2022 til den 1.
juli 2027.
Bedrifter med bygninger, hvor kreaturer står opbundet (bin-
destalde), som var taget i brug, da loven trådte i kraft den 1.
juli 2010, er omfattet af en overgangsordning, der med en
enkelt undtagelse udskyder lovens anvendelse på disse byg-
ninger indtil den 1. juli 2022, herunder lovens forbud mod
(med enkelte undtagelser) at binde køer. Bedrifterne vil efter
forslaget kunne fortsætte driften af bindestalde i yderligere
fem år indtil den 1. juli 2027, forudsat at nærmere fastsatte
dyrevelfærdsmæssige krav til indretning og drift af binde-
stalden er opfyldt.
Formålet med lovforslaget er endvidere at udskyde kravet
om, at køer skal have adgang til mindst én roterende kobør-
ste, for bedrifter, der er etableret før lovens ikrafttræden den
1. juli 2010. For disse bedrifter trådte dette krav i kraft den
1. juli 2016, men det foreslås, at kravet for disse bedrifter
udskydes til at gælde fra den 1. juli 2022.
2. Baggrund for lovforslaget
Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, der
trådte i kraft den 1. juli 2010, indeholder en række over-
gangsordninger. Nogle krav (krav som ikke var forbundet
med et stort investeringsbehov) trådte i kraft umiddelbart
ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2010, mens andre krav
først skal finde anvendelse efter udløbet af en overgangspe-
riode, herunder for så vidt angår bedrifter, der allerede var
etableret ved lovens ikrafttræden. Overgangsperioderne for
de enkelte krav er af forskellig længde således, at krav med
størst investeringsbehov har de længste overgangsperioder.
Miljø- og Fødevareministeriet har i 2015 vurderet samtlige
overgangsordninger med udgangspunkt i kvægerhvervets
udvikling siden 2010, herunder vurderet dyrevelfærdsmæs-
sige aspekter i forhold til mulighederne for en generel for-
længelse af lovens overgangsordninger. På baggrund heraf
vurderede ministeriet, at overgangsordningen for bindestal-
de ville kunne forlænges med fem år indtil den 1. juli 2027.
Det er således ministeriets vurdering, at der er bindestalde,
hvor dyrene kan opretholde et acceptabelt velfærdsniveau i
en forlænget overgangsperiode, forudsat at nærmere fastsat-
te dyrevelfærdsmæssige krav til bindestaldens indretning og
drift er opfyldt.
Ministeriet har endvidere med baggrund i erhvervets fortsat-
te vanskeligheder ved at finde finansiering til at foretage de
nødvendige investeringer for at kunne efterleve lovens krav,
herunder de krav, der trådte i kraft den 1. juli 2016, vurde-
ret, at kravet om, at køer altid skal have adgang til mindst én
roterende kobørste, kan udskydes for bedrifter, der er etable-
ret før lovens ikrafttræden den 1. juli 2010. Det er ministeri-
ets vurdering, at dette krav, der trådte i kraft den 1. juli
2016, kan udskydes i en periode frem til den 1. juli 2022 for
de nævnte bedrifter, idet kravet ikke vedrører køernes basale
behov for adgang til foder, vand eller hvile, men har til for-
mål, at lette køernes pleje af deres pels.
I Danmark er der ifølge oplysninger fra Landbrug & Føde-
varer i 2015 cirka 625 malkekvægbesætninger, der er opstal-
det i bindestald, svarende til cirka 20 pct. af de danske mal-
kekvægbedrifter. Køerne i disse bindestalde udgør ifølge
2
Landbrug & Fødevarer cirka 8 pct. af det samlede antal mal-
kekøer i Danmark. Gennemsnitsstørrelsen af besætninger i
bindestalde anslås til at være cirka 70 køer mod cirka gen-
nemsnitligt 165 køer i øvrige malkekvægbesætninger. Land-
brug & Fødevarer anslår, at cirka 200 malkekvægbesætnin-
ger vil kunne gøre brug af muligheden for at kunne fortsætte
driften af en bindestald i yderligere fem år. Landbrug & Fø-
devarer anslår, at dyrene allerede kommer på græs om som-
meren i cirka halvdelen af disse 200 besætninger.
Økologiske malkekvægbedrifter med under 70 køer kan
med de gældende regler for økologisk malkekvæghold med
tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen gøre brug af bindestal-
de. Kreaturerne skal have adgang til afgræsning i græsnings-
sæsonen. I 2014 anvendte alene 11 økologiske malkekvæg-
bedrifter bindestald. De fleste af disse bedrifter er mindre
bedrifter med 20-40 malkekøer. Forslaget vil med de gæl-
dende regler for økologiske malkekvægbedrifter indebære,
at også økologiske malkekvægbedrifter med under 70 køer
vil kunne fortsætte med brug af bindestald i yderligere fem
år forudsat, at de opfylder de foreslåede dyrevelfærdsmæssi-
ge krav, der skal være opfyldt for at kunne fortsætte anven-
delsen af en bindestald i yderligere fem år.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Bindestalde
3.1.1. Gældende ret
Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg trådte i
kraft den 1. juli 2010, men indeholder en række overgangs-
ordninger, herunder ordninger som udskyder ikrafttræden af
visse krav i forhold til bygninger, der var taget i brug ved lo-
vens ikrafttræden den 1. juli 2010 og i forhold til bedrifter,
der er etableret før den 1. juli 2010. Loven bygger på anbe-
falinger i Arbejdsgruppen om hold af malkekvægs rapport
om hold af malkekvæg fra februar 2009.
I henhold til lovens § 15 er det forbudt at binde køer. I hen-
hold til lovens § 41, stk. 1, finder loven indtil den 1. juli
2022, med undtagelse af lovens § 6, ikke anvendelse på byg-
ninger, hvor kreaturer står opbundet (bindestalde), som er
taget i brug før den 1. juli 2010. Indtil den 1. juli 2022 finder
forbuddet mod opbinding i § 15 således ikke anvendelse på
bindestalde. Som konsekvens af overgangsbestemmelsen i
lovens § 41, stk. 1, finder bekendtgørelse om hold af malke-
kvæg og afkom af malkekvæg heller ikke anvendelse på
bindestalde indtil den 1. juli 2022, bortset fra § 45 i bekendt-
gørelsen, jf. lovens § 41, stk. 2.
Forbuddet i lovens § 6, stk. 1, mod at anvende stødgivende
elektriske aggregater til at styre kreaturers adfærd har fundet
anvendelse på bindestalde siden lovens ikrafttræden den 1.
juli 2010, jf. lovens § 41, stk. 2, men ifølge lovens § 6, stk.
2, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at
forbuddet ikke gælder for visse anvendelser af nærmere an-
givne aggregater. Bemyndigelsen er udnyttet til i § 45 i be-
kendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malke-
kvæg at fastsætte en bestemmelse om, at det indtil 1. juli
2022 er tilladt at anvende stødgivende elektriske aggregater
(kotrænere) til at styre kreaturers gødningsafsætning i binde-
stalde.
Ved siden af lov om hold af malkekvæg og afkom af malke-
kvæg gælder dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019
af 29. juni 2016, og regler fastsat i medfør af dyreværnslo-
ven. Dyreværnsloven indeholder ikke særlige regler om hold
af malkekvæg og afkom af malkekvæg, men en række af lo-
vens regler finder anvendelse på alle typer af dyrehold, her-
under bl.a. bestemmelserne i lovens §§ 1-3.
Det fremgår af dyreværnslovens § 1, at dyr skal behandles
forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse,
angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Efter lovens § 2 skal
enhver, der holder dyr, sørge for, at de behandles omsorgs-
fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under
hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerken-
dte praktiske og videnskabelige erfaringer.
For så vidt angår rum eller arealer, hvor dyr holdes, følger
det af lovens § 3, stk. 1, at rum eller arealer skal indrettes på
en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herun-
der sikres, at dyr har den fornødne bevægelsesfrihed også
under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal
endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med
deres behov.
Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til
beskyttelse af landbrugsdyr finder anvendelse på hold af
landbrugsdyr, herunder malkekvæg. Bekendtgørelsen inde-
holder minimumskrav, der altid skal være opfyldt ved hold
af landbrugsdyr, medmindre strengere krav er fastsat i anden
lovgivning, jf. bekendtgørelsens § 1. Bekendtgørelsen gen-
nemfører Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om be-
skyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.
Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af
kalve (kalvebekendtgørelsen) gennemfører Rådets direktiv
2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mind-
stekrav til beskyttelse af kalve (kodificeret udgave). Be-
kendtgørelsen finder anvendelse på bedrifter med kalve, der
holdes indelukket med henblik på avl og opfedning, herun-
der i malkekvægbesætninger i bindestalde. Ved kalve forstås
et kreatur på indtil 6 måneder. Af § 6 i bekendtgørelsen føl-
ger, at kalve ikke må bindes. Flokvis opstaldede kalve kan
dog bindes i perioder på højst en time på det tidspunkt, hvor
de fordres med mælk eller mælkeerstatning.
3.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det vil være dyre-
velfærdsmæssigt forsvarligt at forlænge overgangsperioden
for visse bindestalde med fem år fra den 1. juli 2022 til den
1. juli 2027. Bindestalde er ofte staldbygninger fra før år
2000 og anvendes typisk til mindre besætninger. Køerne står
bundet i en bås året rundt, medmindre de kommer på græs
om sommeren. Selvom bindestalde generelt set er en stald-
type, der er under afvikling, er det ministeriets vurdering, at
der er bindestalde, hvor dyrene kan opretholde et accepta-
belt velfærdsniveau, når der henses til de yderligere dyrevel-
færdsmæssige krav, der i henhold til lovforslaget skal være
opfyldt for at drift af en bindestald kan fortsætte i en forlæn-
get overgangsperiode. Kravene udgør dels et nyt krav om, at
kreaturerne i en bindestald skal på græs i sommerhalvåret og
dels et krav om, at de i bindestalden anvendte bindsler skal
give kreaturerne tilstrækkelig bevægelsesfrihed.
Den gældende overgangsordning i lov om hold af malke-
kvæg og afkom af malkekvæg medfører, at lovens bestem-
melser, bortset fra lovens § 6 vedrørende anvendelse af elek-
triske aggregater, ikke finder anvendelse på bindestalde
frem til den 1. juli 2022. Ved forslaget om at forlænge over-
gangsordningen vil denne retstilstand fortsætte for de binde-
stalde, der opfylder forudsætningerne for at være omfattet af
den forlængede overgangsordning. Det foreslås dog, at be-
stemmelsen i lovens § 13 vedrørende afgræsning skal finde
anvendelse i forhold til disse bedrifter. I henhold til bestem-
melsen må kreaturer først komme på græs, når vejrforhold,
mark, græs og drivveje er egnede hertil. Ved ekstreme vejr-
situationer skal kreaturer holdes på stald. I varme perioder
skal alle kreaturer på afgræsningsarealet have mulighed for
at få skygge eller have adgang til stald. Endvidere fremgår
det af bestemmelsen, at kreaturer skal have adgang til vand i
umiddelbar forbindelse med afgræsningsarealet. Ministeriet
vurderer ud fra en dyrevelfærdsmæssig betragtning, at der er
behov for, at bestemmelsen finder anvendelse på bindestalde
i en forlænget overgangsperiode i og med, at der i den fore-
slåede forlængede overgangsperiode stilles krav om, at køer-
ne kommer på græs i sommerhalvåret.
Fortsat drift af en bindestald fra og med den 1. juli 2022 vil
forudsætte, at nærmere fastlagte dyrevelfærdsmæssige krav
til bindestaldens indretning og drift er opfyldt. De foreslåede
krav omfatter følgende:
Det foreslås, at der skal være et krav om, at kreaturerne
kommer på græs i sommerhalvåret. Der vil blive stillet krav
om, at kreaturerne skal have adgang til græsarealer i mindst
150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april
til og med den 31. oktober.
Indenfor de 150 dage vil kreaturerne dog kunne holdes på
stald, hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod un-
ormale vejrforhold, hvis det er nødvendigt for at beskytte
marken mod skader ved unormale vejrforhold eller hvis det
er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt-
eller parasitangreb. Dyrene vil endvidere kunne holdes på
stald hvis dyrene skal insemineres, undersøges eller behand-
les af veterinære årsager på en måde, der nødvendiggør, at
dyrene ikke opholder sig udendørs.
I rapporten fra Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg fra
februar 2009, der danner grundlag for den nuværende lov,
anføres det, at undersøgelser vedrørende afgræsningens ind-
virkning på køers adfærd viser en række fordele ved afgræs-
ning. Det anføres, at ved græsning har køerne mulighed for
at bevæge sig uhindret i naturlig gang eller løb. Det anføres,
at undersøgelser vedrørende afgræsningens indvirkning på
sundhed viser, at der i forhold til forskellige sygdomme bå-
de findes fordele og ulemper ved afgræsning. Flertallet i ar-
bejdsgruppen var af den opfattelse, at det er velfærdsmæs-
sigt forsvarligt at opstalde malkekøer hele året i stalde, som
lever op til de nye regler (reglerne i den nuværende lov). Ar-
bejdsgruppen anbefalede, at det – med en passende over-
gangsordning – skulle forbydes at holde køer i bindestalde.
Arbejdsgruppen anbefalede også, at der i overgangsperioden
blev stillet krav om, at køer i bindestalde skal have adgang
til græsarealer i sommerperioden. Dette krav kom dog ikke
med i den nuværende lov, men Miljø- og Fødevareministeri-
et vurderer ud fra en dyrevelfærdsmæssig betragtning, at det
vil være hensigtsmæssigt at stille krav om afgræsning i som-
merhalvåret for kreaturer opstaldet i bindestalde i en forlæn-
get overgangsperiode.
Det foreslåede krav om afgræsning svarer til, hvad der gæl-
der i udfasningsperioden for anvendelsen af fuldspaltegulve
for kviekalve og kvier, jf. lovens § 42.
At det kun vil være bestemmelserne i §§ 6 og 13, men deri-
mod ikke de øvrige bestemmelser i loven, som vil finde an-
vendelse på bindestalde i en forlænget overgangsordning, vil
indebære, at ungdyr, der holdes på fuldspaltegulve i en bin-
destald, vil kunne fortsætte med at blive holdt på fuldspalte-
gulve indtil den 1. juli 2027. Ifølge lovens § 30 må ungdyr
ikke holdes på fuldspaltegulv. Ifølge lovens § 39, stk. 3, der
bliver stk. 4, finder § 30 anvendelse fra den 1. juli 2024 for
bedrifter, der er etableret før den 1. juli 2010. Dette vil ikke
være tilfældet for bindestalde, som bliver omfattet af den
foreslåede overgangsordning, eftersom loven – herunder §
30 – først vil finde anvendelse på disse bindestalde fra den
1. juli 2027. Forlængelsen af overgangsordningen for ung-
dyr på fuldspaltegulve vil alene omfatte ungdyr i bindestal-
de.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det vil være ac-
ceptabelt i yderligere tre år at tillade, at ungdyr opstaldet i
bindestalde kan holdes på fuldspaltegulve i modsætning til
ungdyr i andre stalde. Såfremt dette ikke bliver muligt, vil
det indebære, at langt færre landmænd vil kunne gøre brug
af den forlængede overgangsordning for bindestalde, idet
det ikke vurderes realistisk, at landmænd med bindestalde
vil have økonomisk mulighed for at investere i ændring af
4
en del af en stald, der i øvrigt med den nuværende indret-
ning af stalden (som bindestald) alene vil kunne anvendes
indtil 1. juli 2027.
Der vil for flokken af kreaturer skulle ske registrering af,
hvilke datoer kreaturerne (flokken) har haft adgang til græs-
arealer og datoerne for opstaldning af kreaturerne (flokken)
som følge af de forhold, der er nævnt i forslaget til § 41, stk.
2, nr. 1, litra a – c. Kravene om registrering svarer til, hvad
der er gældende i forhold til kviekalve og kvier, jf. den gæl-
dende lovs § 42, stk. 3, dog således, at det foreslås, at regi-
strering i den forlængede overgangsperiode alene skal ske i
forhold til flokken af kreaturer og ikke i forhold til det en-
kelte kreatur.
Det foreslås dernæst med § 41, stk. 2, nr. 2, at der bliver stil-
let krav om, at de i bindestalden anvendte bindsler giver kre-
aturerne tilstrækkelig bevægelsesfrihed. Ifølge oplysninger
fra Landbrug & Fødevarer er der i Danmark kun ganske få
besætninger med de såkaldte stangbindsler. Landbrug & Fø-
devarer anslår, at mellem 1 og 10 besætninger fortsat anven-
der disse bindsler, som efter ministeriets opfattelse ikke bør
finde anvendelse i en forlænget overgangsperiode. Ifølge
Landbrug & Fødevarer anvendes der i de fleste bindestalde
bindsler med halsrem af blødt materiale, hvilket efter mini-
steriets opfattelse vil være dyrevelfærdsmæssigt acceptabelt
i en forlænget overgangsperiode, forudsat, at bindslerne an-
vendes korrekt. Med bindsler, der giver kreaturerne tilstræk-
kelig bevægelsesfrihed, vil kreaturerne kunne lægge og rejse
sig normalt. Anvendelse af såkaldte stangbindsler eller til-
svarende bindsler anses ikke at opfylde kravet om fornøden
bevægelsesfrihed.
Det fremgår af § 45 i bekendtgørelse om hold af malkekvæg
og afkom af malkekvæg, at det er tilladt at anvende stødgi-
vende elektriske aggregater (kotrænere) til at styre kreatu-
rers gødningsafsætning i bindestalde. Bestemmelsen i § 45,
der er fastsat i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i lo-
vens § 6, stk. 2, vil blive videreført til at gælde for de binde-
stalde, der vil være omfattet af den forlængede overgangs-
ordning. I den forbindelse vil det blive præciseret, at be-
stemmelsen kun gælder opbundne kreaturer.
Fortsat drift af bindestalde i yderligere fem år fra og med
den 1. juli 2022 vil kunne ske, uden at den enkelte landmand
skal ansøge om tilladelse hertil. Det vil være op til den en-
kelte landmand selv at sikre, at de dyrevelfærdsmæssige
krav for fortsat drift af bindestalden, jf. ovenfor, er opfyldt.
Om kravene for fortsat drift som bindestald er opfyldt vil
blive kontrolleret ud fra en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde som led i Fødevarestyrelsens kontrol med malke-
kvægsbesætninger, såfremt besætningen udpeges til kontrol.
3.2. Kobørster
3.2.1. Gældende ret
Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg trådte i
kraft den 1. juli 2010, men indeholder en række overgangs-
ordninger, herunder ordninger som udskyder ikrafttræden af
visse krav i forhold til bygninger, der var taget i brug ved lo-
vens ikrafttræden den 1. juli 2010 og i forhold til bedrifter,
der er etableret før den 1. juli 2010. Loven bygger på anbe-
falinger i Arbejdsgruppen om hold af malkekvægs rapport
om hold af malkekvæg fra februar 2009.
Af lovens § 17 fremgår, at køer altid skal have adgang til
mindst én roterende kobørste. Hvis besætningen er på mere
end 50 køer, skal der være mindst én roterende kobørste pr.
50 køer. Ved beregning af kravet til antallet af kobørster af-
rundes til nærmeste hele antal kobørster. Dette betyder, at
der på en bedrift med f.eks. 130 køer skal være mindst tre
roterende kobørster. Bestemmelsen skal sikre, at køerne har
mulighed for at udøve komfortadfærd, dvs. adfærd, der øger
køernes kropslige velbefindende.
For bedrifter, der er etableret før den 1. juli 2010 har kravet i
§ 17 fundet anvendelse fra den 1. juli 2016, jf. lovens § 39,
stk. 2. For bedrifter etableret fra og med den 1. juli 2010 har
kravet i § 17 fundet anvendelse fra lovens ikrafttræden den
1. juli 2010.
3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det vil være dyre-
velfærdsmæssigt forsvarligt, at udskyde kravet om roterende
kobørster for bedrifter etableret før den 1. juli 2010 i en pe-
riode frem til den 1. juli 2022. Formålet med kravet om ko-
børster er, at køerne skal have mulighed for komfortadfærd,
dvs. adfærd, der øger køernes kropslige velbefindende. Selv-
om kobørster er gavnlige for køernes komfortadfærd, vurde-
res det at være dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at udskyde
kravet indtil 1. juli 2022.
I henhold til bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler
for kvægbesætninger (bekendtgørelse nr. 34 af 11. januar
2016) skal den ansvarlige for en kvægbesætning indgå aftale
med en praktiserende dyrlæge om obligatorisk sundhedsråd-
givning, hvis antallet af kvæg på CHR-nummeret (på stald
eller udegående) pr. 31. december i det forudgående år er
større eller lig med en eller flere af følgende tærskelværdier:
1) 100 køer eller 2) 200 handyr og hundyr, der endnu ikke
har kælvet. Der vil i de praktiserende dyrlægers sundheds-
rådgivning indgå en vurdering af, om dyrevelfærden er til-
strækkelig for så vidt angår køers adgang til at udføre til-
strækkelig hudpleje.
De bedrifter, som ikke er underlagt kravet om sundhedsråd-
givningsaftaler kan frivilligt indgå en aftale med en praktise-
rende dyrlæge, jf. bekendtgørelsens § 6. Under 5 pct. af mal-
kekøerne står i besætninger uden en sundhedsrådgivningsaf-
tale, hvilket i 2016 anslås til at omfatte cirka 27.500 køer.
5
Disse bedrifter vil dog stadig være underlagt de generelle
bestemmelser om dyrevelfærd som f.eks. bestemmelserne i
§§ 1-3 i dyreværnsloven.
Det bemærkes, at bekendtgørelse om hold af malkekvæg og
afkom af malkekvæg indeholder krav om, at ungdyr og kal-
ve, der opstaldes i grupper, skal have adgang til at udføre
hudpleje, jf. bekendtgørelsens §§ 39-40. Bekendtgørelsen
vil blive ændret således, at kravet om hudpleje for ungdyr
og kalve, der opstaldes i grupper, vil få en tilsvarende over-
gangsordning som den for malkekøer foreslåede.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for det offentlige. Der gennemføres allerede vel-
færdskontrol i malkekvægsbesætninger med henblik på at
undersøge, om gældende ret overholdes. Det antages ikke, at
den fremtidige kontrol af bindestalde, herunder kontrol af
opfyldelsen af de dyrevelfærdsmæssige krav, der bliver stil-
let som vilkår for fortsat drift af en bindestald i en forlænget
overgangsperiode, vil indebære et øget ressourceforbrug af
betydning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget vurderes at medføre både økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for erhvervet.
De økonomiske konsekvenser består i, at blandt de bedrifter,
der ønsker at fortsætte driften af en bindestald i den forlæn-
gede overgangsperiode, vil der være bedrifter, der vil skulle
foretage direkte investeringer, dels som følge af kravet om
at kreaturerne i bindestalden kommer på græs i sommerhalv-
året, og dels som følge af kravet, om at de i bindestalden an-
vendte bindsler giver kreaturerne tilstrækkelig bevægelses-
frihed.
I forhold til kravet om, at kreaturerne i bindestalden kommer
på græs i sommerhalvåret, vil der skulle foretages investe-
ringer i etablering af drivvej til græsarealer, hegning og ad-
gang til vand og/eller tilkøb af arealer til afgræsning. Det
vurderes, at cirka 200 malkekvægbesætninger vil kunne gø-
re brug af muligheden for at kunne fortsætte driften af en
bindestald i yderligere fem år, og at dyrene allerede kommer
på græs om sommeren i cirka halvdelen af disse besætnin-
ger. Det er ikke muligt at vurdere hvor mange ud af de cirka
100 besætninger, der endnu ikke har køerne på græs, som
skal foretage investeringer. I forhold til kravet om, at de an-
vendte bindsler skal give kreaturerne tilstrækkelig bevægel-
sesfrihed, vil der også være bedrifter, hvor der vil være be-
hov for udskiftning af bindsler. Det vurderes dog, at dette
krav vil omfatte ganske få bedrifter, og at udgiften per be-
drift vil være marginal.
De administrative konsekvenser for erhvervet består i, at der
ved fortsat drift af bindestalde vil være et krav om, at land-
manden registrerer, hvornår flokken af kreaturer er på græs,
og hvornår den holdes på stald, i perioden fra den 15. april
til og med den 31. oktober. Registreringen vil kunne foreta-
ges i en notesbog og skønnes at ville tage kort tid per sæson
per bedrift. I forhold til udskydelse af kravet om køers ad-
gang til kobørster indtil den 1. juli 2022 (for bedrifter, der er
etableret før den 1. juli 2010) vil der som en del af sund-
hedsrådgivningen, der udføres af de praktiserende dyrlæger,
indgå en vurdering af, om dyrevelfærden er tilstrækkelig for
så vidt angår køers adgang til at udføre tilstrækkelig hudple-
je på bedrifter, der ikke har opsat kobørster. Det kan ikke
udelukkes, at dette vil kunne indebære en mindre merom-
kostning for landmanden til dyrlæge. Dette vil ikke berøre
besætninger, der ikke måtte have en sundhedsrådgivningsaf-
tale.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Ef-
fektiv Regulering, som har vurderet, at lovforslaget medfø-
rer administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for
erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
Samlet set vurderes forlængelsen af overgangsordningen for
bindestalde med fem år at indebære en lempelse for bedrif-
ter med bindestalde, idet der vil være en række bedrifter, der
vil kunne fortsætte driften af bindestalden i en forlænget
overgangsperiode. Dels vil der være bedrifter, som kan ven-
te med at investere i ny stald indtil 2027, dels vil der være
bedrifter, som vil få forlænget levetid, idet de pågældende
ejere ellers ville være stoppet med produktionen i 2022 (ty-
pisk ældre landmænd). Endelig kan der være yngre land-
mænd, der får en mulighed for at etablere sig med en binde-
stald og som så vil have yderligere fem år til at forberede de
investeringer, der skal til når bindestalde bliver udfaset for
at kunne opfylde kravene i loven. Dermed udskydes en ræk-
ke større investeringer til eksempelvis etablering af nye
staldanlæg.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser af be-
tydning.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
6
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober til
den 28. oktober 2016 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.: A-consult a/s, Advo-
katrådet, ALECTIA, Alternativfondet, Anticimex, Arbejds-
giverforeningen for konditorer, bagere og chokolademagere
(AKBC), A/S Mortalin, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Astma- og Allergiforbundet, Bager- og Konditormestre i
Danmark, Biodania, Biodynamisk Forbrugersammenslut-
ning, Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksom-
heder i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The
(Niels Gade), Brancheforeningen for Lægemiddelvirksom-
heder i Danmark (LIF), Brancheforeningen SPT, Bryggeri-
foreningen, Bureau Veritas, Cbfood ApS, Center for Miljø
og Toksikologi på DHI Vand-Miljø-Sundhed, CIBIS – Fø-
devarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA, DAK-
OFO, Danish Seafood Association (DSA), Dankost ApS,
Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening,
Danmarks Biavlerforening, Danmarks Farve- og Lakindustri
(FDLF), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerfor-
bund, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibs-
mæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Akvakultur, Dansk Akvarieunion, Dansk Erhverv, Dansk
Fødevaresupport, Dansk Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gede
Union, Dansk Hunderegister, Dansk Kennel Klub, Dansk
Kvæg, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Primat Sam-
menslutning, Dansk Ride Forbund, Dansk Skaldyrcenter,
Dansk Supermarked, Dansk Terrier Klub, Dansk Transport
og Logistik (DTL), Dansk Travsports Centralforbund,
Dansk Træforening, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advo-
kater, Danske Erhvervsakademier, Danske Lammeprodu-
center, Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Professions-
højskoler, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske
Svineproducenter, Danske Universiteter, DAZA (Danske
Zoologiske Haver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug, De Samvirkende Købmænd, De
Samvirkende Købmænd (Anne-Marie Jensen Kerstens), Den
Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske
Dyrlægeforening, Det Danske Fjerkræraad, Det Dyreetiske
Råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet – KU, Det Vete-
rinære Sundhedsråd, DFO - Dansk Flavour Organisation,
DHI - Center for Miljø og Toksikologi, DI Fødevarer, DI
Handel, Diabetesforeningen, DTU – Fødevareinstituttet,
DTU – Veterinærinstituttet, DOSO – DyreværnsOrganisati-
onernes SamarbejdsOrganisation, Dyrefondet, Dyreforsøgs-
tilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen Alle
Dyrs Ret, E-Branchekoden ApS, Ecscom v/Kim Iversen,
EFSA - Effektiv Food Safety Advise, Elite Food Aps, Em-
ballageindustrien, EMCON, Erhvervsstyrelsen (Team Effek-
tiv Regulering), eSmiley, Eurofins Steins Laboratorium,
Faglig Fælles Forbund 3F, Fairtrade Mærket, FEHA, Felis
Danica, Fokus på Dyr, Foodcare, Food Diagnostics ApS,
FoodEfficiency, Forbrugerrådet Tænk, Force Technology,
Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen af Fi-
skeauktioner og Samlecentraler i Danmark, Foreningen af
Tilsynsfunktionærer, Foreningen Fair Dog, Foreningen for
Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen for Kat-
ten, Foreningen Muslingeerhvervet (FME), Forsvarsministe-
riets Ejendomsstyrelse, FS-C.dk (Food Safety Consult), For-
svarsministeriets Ejendomsstyrelse, FødevareDanmark, Fø-
devareExperten, Fødevaregruppen, Fødevarekonceptet, Fø-
devarer til Medicinske Formål (FMF), Gigtforeningen,
Greenpeace Danmark, Grøn Hverdag, Hatting-KS A/S,
HELSAM, Helsebranchens Leverandørforening, Hestens
Værn, Hjerteforeningen, HORESTA, HygiejneGruppen,
Hygiejne Konsulent, Højmarklaboratoriet a/s, International
Transport Danmark, Kantineledernes Landsklub, Kelsen
Group, KGH customs services Danmark, KGH customs ser-
vices Sverige, KL, Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, Kliniske Diætister, Kopenhagen Fur, Komply A/S,
Kontrolgruppen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverfor-
ening, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS), Kost og Ernæ-
ringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Føde-
varer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,
Landsforeningen Danske Fugleforeninger (LDF), Landsfor-
eningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Frie
Bønder - Levende Land, Landsforeningen Komitéen mod
Dyreforsøg, Landskontoret for Heste, Lolex aps, Maistic
Bio Group, Marine Ingredients, Mejeriforeningen, Møllers
Fødevarerådgivning, Nemhygiejne, Ninkovich Consult ApS
v/ Dyrlæge Ognjen Ninkovic, NOAHs Sekretariat (noah),
NOPALAX, Nyt Hesteliv, Nærbutikkernes Landsforening,
OASA, Plastindustrien i Danmark, Poul Kjaerulff, Professi-
onshøjskolerne, QESH Consult, Q-food ApS, QMS- Con-
sult, Rådet for Dyreforsøg, Rådet for Hovpleje og Hestebe-
slag, Sammark, Sedan, SEGES, Sills & Løndal Rådgivning,
Aps, Smiley-One, SPF-Danmark, Stop Spild Af Mad,
Strømmen Vordingborg Produktionsskole, SundhedsRådet,
Teknologisk Institut, Tonny Møldrup, Veterinærmedicinsk
Industriforening, Videncenter for Svineproduktion, World
Animal Protection Danmark og Økologisk Landsforening.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser / mindreud-
gifter
Negative konsekvenser / merudgif-
ter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
7
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ja.
Samlet set vurderes lovforslaget at
være en lempelse for erhvervet i
form af muligheden for at udskyde
investeringer.
Der vil være økonomiske konse-
kvenser forbundet med lovforslaget
i form af investeringer til opfyldelse
af krav for at kunne fortsætte driften
af en bindestald i den forlængede
overgangsperiode.
Samlet set vurderes forslaget at væ-
re en lempelse for erhvervet.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Der vil være mindre administrative
konsekvenser forbundet med lov-
forslaget. Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering har vurderet, at
lovforslaget medfører administrati-
ve konsekvenser under 4 mio. kr.
årligt for erhvervslivet. Samlet set
vurderes forslaget at være en lem-
pelse for erhvervet.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen af betydning
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I henhold til den gældende lovs § 39, stk. 1, finder loven
først anvendelse fra den 1. juli 2014 for bedrifter, der er
etableret før den 1. juli 2010, dog således, at der i henhold
til § 39, stk. 2-4, er fastsat andre ikrafttrædelsesdatoer for
visse af lovens bestemmelser, herunder for kravet i lovens §
17.
I henhold til § 17 i loven, er det et krav, at køer altid skal
have adgang til mindst én roterende kobørste. Hvis besæt-
ningen er på mere end 50 køer, skal der være mindst én rote-
rende kobørste pr. 50 køer. Ved beregning af kravet til antal-
let af roterende kobørster afrundes til nærmeste hele antal
kobørster. Dette betyder, at der på en bedrift med f.eks. 130
køer skal være mindst tre roterende kobørster. For bedrifter,
der er etableret før den 1. juli 2010, har kravet fundet anven-
delse siden den 1. juli 2016.
Den foreslåede ændring af § 39, stk. 1, således at der i be-
stemmelsen henvises til stk. 2-5, er en konsekvens af, at der
i § 39 indsættes et nyt stk. 3, jf. nedenfor til nr. 3.
Til nr. 2
I henhold til den gældende lovs § 39, stk. 2, finder kravet i
lovens § 17 om, at køer skal have adgang til mindst én rote-
rende kobørste anvendelse fra den 1. juli 2016 for bedrifter,
der er etableret før den 1. juli 2010. Kravet er således trådt i
kraft for disse bedrifter.
Ved den foreslåede ændring af § 39, stk. 2, udgår henvisnin-
gen til § 17, og der indsættes i stedet et nyt stk. 3 i § 39 med
en ny overgangsordning for kravet i § 17 om køers adgang
til mindst én roterende kobørste for bedrifter, der er etableret
før den 1. juli 2010, jf. nedenfor til nr. 3. § 17 vil således
ved lovens ikrafttræden ikke længere være omfattet af over-
gangsbestemmelsen i § 39, stk. 2, men derimod af over-
gangsbestemmelsen i det nyafattede stk. 3.
8
Til nr. 3
Det foreslås med indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 39, at kra-
vet i lovens § 17 om, at køer altid skal have adgang til
mindst én roterende kobørste, finder anvendelse fra den 1.
juli 2022 for bedrifter, der er etableret før den 1. juli 2010.
Der foreslås dermed en ny overgangsordning for kravet i §
17 for bedrifter, der er etableret før den 1. juli 2010.
Sager om overtrædelse af § 17, der måtte opstå i perioden
frem til lovens ikrafttræden, vil skulle behandles efter de
gældende regler.
Den foreslåede ændring af ikrafttrædelsestidspunktet for §
17 for bedrifter, der er etableret før den 1. juli 2010 vil med-
føre, at der ikke efter lovens ikrafttræden kan indledes straf-
forfølgning af bedriftsansvarlige, der har modtaget påbud
for manglende efterlevelse af kravet i § 17. Den foreslåede
ændring indebærer endvidere, at bedriftsansvarlige, hvis
straffesag endnu ikke er endeligt pådømt ved bestemmelsens
ikrafttræden, ikke kan straffes, jf. straffelovens § 3, stk. 1.
Det følger endvidere af straffelovens § 3, stk. 2, at allerede
idømte, men endnu ikke fuldbyrdede straffe for manglende
efterkommelse af et sådant påbud, ikke skal fuldbyrdes. Det
gælder også for endnu ikke betalte bøder for manglende ef-
terkommelse af et påbud for manglende efterlevelse af kra-
vet i § 17.
Der vil for de nævnte bedrifter som en del af sundhedsråd-
givningen, som udføres af de praktiserende dyrlæger i med-
før af bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for
kvægbesætninger (bekendtgørelse nr. 34 af 11. januar 2016),
indgå en vurdering af, om dyrevelfærden er tilstrækkelig for
så vidt angår køers adgang til at udføre tilstrækkelig hudple-
je.
Sundhedsrådgivningsaftaler er kun obligatorisk for kvægbe-
sætninger hvis antallet af kvæg på CHR-nummeret (på stald
eller udegående) pr. 31. december i det forudgående år er
større eller lig med en af eller flere af følgende tærskelvær-
dier: 1) 100 køer eller 2) 200 handyr og hundyr, der endnu
ikke har kælvet, jf. § 5 i bekendtgørelse om sundhedsrådgiv-
ningsaftaler for kvægbesætninger. Kvægbesætninger med
færre dyr end de nævnte kan dog indgå frivillige sundheds-
rådgivnings-aftaler, jf. § 6 i bekendtgørelsen. Under 5 pct. af
malkekøerne står i besætninger uden sundhedsrådgivnings-
aftale, hvilket i 2016 anslås til at udgøre cirka 27.500 køer.
Disse besætninger vil dog stadig være underlagt de generelle
regler om dyrevelfærd, bl.a. bestemmelserne i §§ 1-3 i dyre-
værnsloven.
Til nr. 4
I henhold til den gældende lovs § 41, stk. 1, finder loven
indtil den 1. juli 2022 ikke anvendelse på bygninger, hvor
kreaturer står opbundet (bindestalde), som er taget i brug før
den 1. juli 2010. Dog finder bestemmelsen i lovens § 6 an-
vendelse på de nævnte bygninger. Dette fremgår af den gæl-
dende lovs § 41, stk. 2.
Den nye affattelse af § 41 forlænger overgangsordningen for
bindestalde med fem år således, at bygninger, hvor kreaturer
står opbundet (bindestalde), som er taget i brug før den 1.
juli 2010, fortsat kan anvendes som bindestalde i perioden
fra og med den 1. juli 2022 til og med den 30. juni 2027.
Dette forudsætter dog, at den enkelte bedrift opfylder de
krav, der er nævnt i det foreslåede stk. 2.
I det foreslåede stk. 2, nr. 1, fastsættes krav om, at kreaturer-
ne i bindestalde i perioden fra og med den 1. juli 2022 til og
med den 30. juni 2027 kommer på græs i sommerhalvåret.
Kreaturerne skal have adgang til græsarealer i mindst 150
dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april til
og med den 31. oktober.
Kravet om afgræsning i sommerhalvåret omfatter alle krea-
turer i bindestalden, dvs. også f.eks. kviekalve, kvier og ty-
re, der ikke er opbundet.
Kravet om afgræsning gælder ikke, hvis en af de grunde til
at kunne holde dyr på stald, som er nævnt i det foreslåede
stk. 2, nr. 1, litra a – d, er opfyldt. Kreaturerne vil således
indenfor de 150 dage kunne holdes på stald, hvis det er nød-
vendigt for at beskytte dyrene mod unormale vejrforhold,
hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader
ved unormale vejrforhold eller, hvis det er nødvendigt for at
beskytte dyrene mod alvorlige insekt- eller parasitangreb.
Dyrene vil endvidere kunne holdes på stald, hvis de skal in-
semineres, undersøges eller behandles af veterinære årsager
på en måde, der nødvendiggør, at dyrene ikke opholder sig
udendørs.
Kravet om afgræsning i perioden fra den 15. april til og med
den 31. oktober svarer til, hvad der gælder for kviekalve og
kvier i udfasningsperioden for anvendelsen af fuldspaltegul-
ve på bedrifter, der er etableret før den 1. juli 2010, jf. lo-
vens § 42.
Med § 41, stk. 2, nr. 2, foreslås et krav om, at de i bindestal-
den anvendte bindsler skal give kreaturerne tilstrækkelig be-
vægelsesfrihed. Anvendelse af bindsler med halsrem af
blødt materiale eller andre bindsler, der giver dyrene tilsva-
rende fornøden bevægelsesfrihed, vil opfylde kravet, forud-
sat at bindslerne anvendes korrekt. Med bindsler, der giver
kreaturerne tilstrækkelig bevægelsesfrihed, vil kreaturerne
kunne lægge og rejse sig normalt. Anvendelse af såkaldte
stangbindsler eller tilsvarende bindsler anses ikke for at op-
fylde kravet om fornøden bevægelsesfrihed.
9
Med henblik på at sikre overholdelsen af kravet om afgræs-
ning skal der ifølge det foreslåede stk. 3 for flokken af krea-
turer ske registrering af, hvilke datoer kreaturerne (flokken)
har haft adgang til græsarealer og datoerne for opstaldning
af kreaturerne (flokken) som følge af de grunde, der er
nævnt i det foreslåede stk. 2, nr. 1, litra a – c, med angivelse
af det konkrete forhold. Registreringen kan f.eks. ske i en
notesbog, men det forudsættes, at registreringen sker skrift-
ligt.
Kravene om registrering svarer til, hvad der gælder i udfas-
ningsperioden for anvendelsen af fuldspaltegulve til kviekal-
ve og kvier på bedrifter, der er etableret før den 1. juli 2010,
jf. lovens § 42, stk. 3. Dog foreslås det, at registrering alene
skal ske i forhold til flokken af kreaturer og ikke i forhold til
det enkelte kreatur. Der er således ikke som for kviekalve og
kvier krav om registrering, når enkelte dyr holdes inde på
grund af inseminering, undersøgelse m.m.. Såfremt et enkelt
dyr eller enkelte dyr står inde, vil landmanden til enhver tid i
forbindelse med eventuel kontrol skulle kunne redegøre for,
hvorfor dyret eller dyrene står inde i stedet for at være på
græs.
Forlængelsen af overgangsordningen for bindestalde inde-
bærer i den foreslåede udformning, at lovens bestemmelser,
på nær bestemmelserne i §§ 6, 13 og 41, ikke finder anven-
delse på bindestalde, der fortsætter driften i den forlængede
overgangsordning.
Ifølge det foreslåede stk. 4 finder § 6 i loven også anvendel-
se på bindestalde, der vil være i fortsat drift i den forlænge-
de overgangsperiode. Forbuddet i lovens § 6, stk. 1, mod at
anvende stødgivende elektriske aggregater til at styre krea-
turers adfærd finder anvendelse på bindestalde, ligesom be-
myndigelsesbestemmelsen i lovens § 6, stk. 2, finder anven-
delse. I henhold til § 6, stk. 2, kan miljø- og fødevaremini-
steren fastsætte regler om, at forbuddet ikke gælder for an-
vendelse af visse nærmere angivne aggregater. I henhold til
denne bemyndigelsesbestemmelse er der i § 45 i bekendtgø-
relse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg fastsat
en bestemmelse om, at det indtil den 1. juli 2022 er tilladt at
anvende stødgivende elektriske aggregater (kotrænere) til at
styre kreaturers gødningsafsætning i bindestalde. Anvendel-
sen af denne bestemmelse vil blive forlænget til at gælde for
bindestalde omfattet af den forlængede overgangsordning,
dog således at det vil blive præciseret, at anvendelse af stød-
givende elektriske aggregater til at styre kreaturers gød-
ningsafsætning i bindestalde alene vil gælde for opbundne
kreaturer. Dette indebærer, at stødgivende elektriske aggre-
gater til at styre kreaturers gødningsafsætning ikke vil kunne
anvendes på ikke-opbundne kreaturer i bindestalde.
Ifølge det foreslåede stk. 4 vil lovens § 13 vedrørende af-
græsning gælde for bindestalde, omfattet af den forlængede
overgangsordning. Bestemmelsen indebærer, at kreaturer
først må komme på græs, når vejrforhold, mark, græs og
drivveje er egnede hertil. Endvidere skal drivveje bestå af
farbart underlag. Herved forstås, at de skal bestå af en bund
af f.eks. sten, grus, sand eller træflis, eventuelt med belæg-
ning af beton mm., for at undgå klov- og lemmelidelser.
Ifølge § 13, stk. 2, skal kreaturerne holdes på stald i ekstre-
me vejrsituationer, og ifølge § 13, stk. 3 skal alle kreaturer
på afgræsningsarealet have mulighed for i varme perioder at
gå i skygge eller at stå på stald. Med skygge forstås f.eks., at
kreaturerne kan søge skygge under et levende hegn på mar-
ken. Uanset hvilken form for skygge, der anvendes, skal alle
kreaturerne have mulighed for at opholde sig i skyggen sam-
tidig. En særlig varm periode i forbindelse med afgræsning
er f.eks. solrige dage, hvor temperaturen er over 25 grader,
og der er vindstille eller svag vind. Det følger endvidere af §
13, stk. 4, at kreaturer på græs skal have adgang til vand i
umiddelbar forbindelse med afgræsningsarealet.
Det følger af § 13, stk. 2, at i ekstreme vejrsituationer skal
kreaturerne holdes på stald, medens de kan holdes på stald i
de situationer, der er nævnt i det foreslåede stk. 2 i § 41.
Ved ekstreme vejrsituationer forstås f. eks. en vejrsituation
med forhold, der kan være direkte til skade for dyrene som
f.eks. stormvejr med fare for nedfald af el ledninger, væltede
træer eller fare for beskadigelse af indhegningen omkring
græsarealet. Unormale vejrforhold kan f.eks. være nedbør
kombineret med blæst og lave temperaturer, men det vil al-
tid være en konkret vurdering i forhold til kreaturerne i den
enkelte besætning, om det vil være forsvarligt at sætte krea-
turerne på græs.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesom-
råde og indebærer, at loven ikke gælder – og heller ikke kan
sættes i kraft ved kongelig anordning – for Grønland og Fæ-
røerne. Det skyldes, at dyrevelfærd i begge disse dele af ri-
get er et anliggende for henholdsvis det grønlandske selvsty-
re og det færøske hjemmestyre.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om hold af malkekvæg og afkom af malke-
kvæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 15. maj 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 39. For bedrifter, der er etableret før den 1. juli
2010, finder loven først anvendelse fra den 1. juli
2014, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. For bedrifter som nævnt i stk. 1 finder §§
11, 12, 17 og 18, § 24, stk. 1 og 4, § 27, stk. 5, og
§ 32 først anvendelse fra den 1. juli 2016.
1. I § 39, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2-4« til: »jf.
dog stk. 2-5«
2. I § 39, stk. 2, ændres »12, 17« til: »12«.
3. I § 39 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For bedrifter som nævnt i stk. 1 finder § 17
anvendelse fra den 1. juli 2022.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. § 41 affattes således:
§ 41. Loven finder indtil den 1. juli 2022 ikke
anvendelse på bygninger, hvor kreaturer står op-
bundet (bindestalde), som er taget i brug før den 1.
juli 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 6 finder anvendelse på
bygninger som nævnt i stk. 1.
Ȥ 41. Loven finder indtil den 1. juli 2027 ikke an-
vendelse på bygninger, hvor kreaturer står opbundet
(bindestalde), som er taget i brug før den 1. juli
2010, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. De bygninger der er nævnt i stk. 1, kan i pe-
rioden fra og med den 1. juli 2022 til og med den
30. juni 2027 anvendes, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
1) Kreaturerne skal hvert år have adgang til græs-
arealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer dag-
ligt i perioden fra den 15. april til og med den
31. oktober. Kreaturerne kan dog holdes på
stald,
a) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene
mod unormale vejrforhold,
b) hvis det er nødvendigt for at beskytte mar-
ken mod skader ved unormale vejrforhold,
c) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene
mod alvorlige insekt- eller parasitangreb, el-
ler
11
d) hvis dyrene skal insemineres, undersøges el-
ler behandles af veterinære årsager på en
måde, der nødvendiggør, at dyrene ikke op-
holder sig udendørs.
2) De i bindestalden anvendte bindsler vil give kre-
aturerne tilstrækkelig bevægelsesfrihed.
Stk. 3. Den ansvarlige for bedriften skal påse, at der
for flokken af kreaturer, jf. stk. 2, nr. 1, sker skriftlig
registrering af,
1) hvilke datoer flokken har haft adgang til græs-
arealer, og
2) datoerne for opstaldning af flokken som følge af
de forhold, der er nævnt i stk. 2, nr. 1, litra a – c
med angivelse af det konkrete forhold.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 6 finder anvendelse på op-
bundne kreaturer i bygninger som nævnt i stk. 1. §
13 finder anvendelse ved afgræsning af kreaturer, jf.
stk. 2, nr. 1.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
12