ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (Omarbejdning) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.9.2016
SWD(2016) 304 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation (Omarbejdning) og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Sammenslutningen af
Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
{COM(2016) 590 final}
{SWD(2016) 303 final}
{SWD(2016) 305 final}
{SWD(2016) 313 final}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0591
Offentligt
Resumé
Konsekvensanalyse af revisionen af regelsættet for elektronisk kommunikation
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
I de senere år er den elektroniske kommunikationssektors rolle som katalysator for onlineøkonomien blevet
styrket betragteligt. Forbrugere og virksomheder er i stigende grad afhængige af data- og
internetadgangstjenester i stedet for traditionelle telefontjenester. Dette betyder, at sektoren skal kunne bidrage
til at imødekomme brugernes voksende krav og de socioøkonomiske behov samt reagere på de nye
internetbaserede konkurrenter. Revisionen af regelsættet kan hjælpe med til at tage hånd om disse spørgsmål.
Den offentlige høring, den undersøgelse, der understøtter konsekvensanalysen, evalueringen af det nuværende
regelsæt og den løbende dialog med interessenterne bidrog til at udpege tre problemområder: i)
begrænsningerne af uhindret konnektivitet ved hjælp af faste og mobile infrastrukturer med høj kapacitet
overalt med henblik på et digitalt indre marked, ii) regelsættets målrettethed med henblik på håndteringen af den
hurtige teknologiske udvikling og ændringerne af markedet og iii) lovgivningsmæssige
overlapninger, ineffektivitet og manglen på sammenhæng, der fører til unødvendige administrative
byrder.
Hvilke resultater forventes der af revisionen?
Det generelle mål med revisionen er at sikre, at det konkurrencefremmende regelsæt fører til uhindret
konnektivitet overalt som grundlag for et digitalt indre marked. Dette indebærer at indføre et nyt mål om
konnektivitet med høj kapacitet ud over dem, der allerede findes vedrørende konkurrence, det indre marked og
slutbrugernes interesser. Den udarbejdede analyse udpegede tre specifikke mål for den revision, der vedrører
det generelle mål. Det første er at bidrage til konnektivitet overalt på det indre marked. Det andet er at fremme
konkurrencen og brugernes valgmuligheder på det indre marked. Det tredje er at forenkle den
lovgivningsmæssige indgriben og opnå sammenhæng på det indre marked. Det indre marked forbliver et af
regelsættets mål og understøtter hvert enkelt mål i revisionen. Der fastsættes også en række mulige synergier og
afvejninger mellem målene.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
Der kan opnås bedre lovgivningsmæssige resultater til en lavere pris i hele EU ved at udvikle fælles og
konsekvente lovgivningsmæssige tilgange, navnlig på lovgivningsområder med en grænseoverskridende
dimension. Forbedringerne af regelsættet, der skal imødekomme de aktuelle udfordringer og den fremtidige
udvikling af markedet, kan blive til gavn for medlemsstaterne i takt med, at der bliver stillet konnektivitetsnet med
høj kapacitet til rådighed i Europa. Samtidig med at der er behov for en vis grad af fleksibilitet for at tilpasse
løsningerne til de lokale betingelser, vil de nationale lovgivere kun være bedst i stand til at nå deres udvidede mål
ved at samarbejde med hinanden og med Kommissionen for at udtænke de bedste løsninger på lignende
problemer.
B. Løsningsmodeller
Hvilke lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
Der er en foretrukken løsning for hvert område. Den foretrukne løsning for adgang til net er udrulning af
højkapacitetsnet, samtidig med at de dominerende aktørers adgangsregulering bevares for at sikre
konkurrencedygtige markeder og ibrugtagning blandt slutbrugerne. Den foretrukne løsning for frekvenser
indebærer bindende og gennemførlig udvidet koordinering af frekvensforvaltningen med henblik på tilpasning til
behovet for 5G i EU. Den foretrukne løsning for universelle tjenester bringer dem i overensstemmelse med
tendenserne på markedet og den prismæssige overkommelighed af bredbånd. Den foretrukne løsning for
tjenester strømliner sektorspecifikke lovgivningsmæssige behov, idet der tages højde for udviklingen inden for
horisontal forbrugerbeskyttelseslovgivning. Den forbinder ligeledes den lovgivning, der hovedsagelig er knyttet til
udbud af internetadgangs- og kommunikationstjenester, der er afhængige af anvendelse af offentlige
nummereringsressourcer, med en målrettet udvidelse af specifikke lovgivningsmæssige forpligtelser til alle
internetbaserede kommunikationstjenester for at beskytte slutbrugerne og offentlige politiske interesser. Den
foretrukne løsning for must-carry-reglerne og forpligtelserne i forbindelse med elektroniske programoversigter
er at lade tingene være, som de er, blot med nogle få ændringer. Den foretrukne løsning for nummerering er at
ændre EU-rammen med henblik på at tage hånd om harmoniserings- og konkurrencespørgsmål på maskine-til-
maskine-markedet. Den foretrukne løsning for forvaltning er at ændre de uafhængige lovgiveres kompetencer
samt BEREC's nuværende struktur for at skabe et fuldgyldigt agentur med flere opgaver, herunder udøvelse af
visse beføjelser og bedre markedsrevision samt tildelingsprocesser for nummerering og frekvenser.
Frekvenspolitikgruppen vil fortsætte med at fungere som rådgivningsorgan for Kommissionens ekspertgrupper,
som formulerer og koordinerer de nationale myndigheders holdninger til højstrategiske spørgsmål inden for
frekvenspolitik og de dertil knyttede udviklinger.
Hvem støtter hvilken løsning?
På hvert område er virkningerne for følgende grupper vurderet: Teleoperatører, (etablerede, alternative og lokale
udbydere), over-the-top-udbydere, virksomhedsbrugere, SMV'er, forbrugere, medlemsstaternes myndigheder og
nationale tilsynsmyndigheder, idet der tages højde for deres svar på den offentlige høring. Rapporten afspejler
deres forskellige holdninger, også de kritiske. Mens de etablerede operatører og over-the-top-operatørerne har
tendens til at støtte løsninger, der fører til mindre byrdefulde lovgivningsmæssige ordninger, har forbrugerne, de
alternative operatører og de nationale tilsynsmyndigheder tendens til at støtte løsninger, der indebærer mere
lovgivning. Medlemsstaterne og de nationale tilsynsmyndigheder er generelt tilbageholdende, når det gælder
radikale paneuropæiske forvaltningsløsninger.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning?
De foretrukne løsninger vil bidrage til konnektivitet ved hjælp af højkapacitetsnet, hurtigere markedsføringstid for
frekvensressourcer og rettidig udrulning af 5G og samtidig sikre udbredelse af tingenes internet og innovative
tjenester. Dette vil sætte skub i EU's globale konkurrenceevne, eftersom fordelene ved konnektivitet og 5G breder
sig til andre brancher såsom bilindustrien, landbrug, sundhed og transport. De vil styrke det indre marked ved at
skabe et standardiseret EU-adgangsproduktrum for at sikre, at alle operatører kan konkurrere i EU, hvilket vil
fjerne adgangsbarriererne. De vil sikre, at EU-borgere og virksomheder kan få konnektivitet til rimelige priser ved
hjælp af bæredygtig konkurrence og universelle tjenester, når dette er nødvendigt. De vil sikre bedre beskyttelse
af slutbrugerne, idet de tager hånd om nye og kommende rettighedsspørgsmål på baggrund af
markedsudviklingen. De vil forenkle den lovgivningsmæssige indgriben og tilpasse forvaltningsstrukturen for at
sikre en højere grad af konsekvens i frekvenstildelingen og et harmoniseret kompetenceminimum for uafhængige
tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med BEREC's opgaver. Fordelene og omkostningerne ved de
foretrukne løsninger blev vurderet, men for visse områder (universelle tjenester, nummerering, must-carry og til
en vis grad tjenesteydelser og forvaltning) var det ikke muligt at måle virkningerne. Den model, der er anvendt til
denne konsekvensanalyse, antager den kvalificerede forudsigelse, at hvis alle de foretrukne løsninger
gennemføres samlet, vil forbruget og investeringerne stige, og der vil være en kumulativ effekt på væksten på
1,45 % og på beskæftigelsen på 0,18 % i 2025, forudsat at reformerne gennemføres i 2020. Det forventes
ligeledes, at arbejdsproduktiviteten vil stige med 0,8 % i perioden 2020-2025.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning?
Den største institutionelle omkostning er sandsynligvis de ekstra ressourcer, som BEREC vil få brug for for at
kunne udøve sine udvidede beføjelser, og de bidrag, som de nationale tilsynsmyndigheder skal give til BEREC's
aktiviteter. Ved et neutralt effektivitetsscenarie vil de samlede omkostninger ligge på 208,5 mio. EUR. Udbud
af adgang i forbindelse med kortlægning kan give anledning til nye omkostninger for de nationale
tilsynsmyndigheder, der ikke allerede udfører undersøgelser. Indførelsen af et symmetrisk udbud af adgang kan
ligeledes give anledning til visse omkostninger i lande uden erfaring med dette. En mere konsekvent
frekvenstildeling vil muliggøre rettidig og passende adgang til frekvenser med henblik på indførelsen af
5G i EU, hvilket vil skabe en samlet gevinst på 146,5 mia. EUR om året. De fleste af midlerne vil blive fordelt
mellem fire strategiske sektorer, der er afhængige af 5G, nemlig bilindustrien, sundhedssektoren, transport- og
forsyningssektoren. Den foretrukne løsning for tjenester vil i høj grad kunne sætte skub i "tingenes internet" og
digitaliseringen af industrien, hvilket vil bidrage til omkostningsbesparelser i telebranchen og mange andre
brancher. De eneste forudsigelige yderligere omkostninger er forbundet med de nummereringsrelaterede
forpligtelser, der pålægges over-the-top-kommunikationstjenesteudbydere, og dem, der er forbundet med
alarmtjenester i tilfælde, hvor der findes en standardiseret teknisk løsning. Fortroligheds- og
privatlivsforpligtelserne antages svare til de nummereringsrelaterede udgifter. Disse kan også gøre det nødvendigt
at udvikle visse af de nuværende over-the-top-forretningsmodeller
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
Det er sandsynligt, at mikrovirksomheder og mindre virksomheder uden for de centrale forretningsområder
(herunder SMV’er i landdistrikter) vil få gavn af strategier, der fremmer adgang til konnektivitet med meget høj
kapacitet. Dette skyldes, at disse virksomheder kan være underbetjent i dag sammenlignet med større selskaber,
der muligvis allerede har konnektivitet med meget høj kapacitet på deres forretningssted. Ved at fokusere mere
på den generelle tilladelse til at anvende frekvenser end på individuel licenstilladelse og ved at sætte yderligere
skub i 4G- og 5G-dækningen på hele det digitale indre marked vil den foretrukne frekvensløsning ligeledes
fremme innovation og iværksætterånd. Det gavner navnlig, men ikke udelukkende, nystartede og mindre
virksomheder.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
De allerede eksisterende strukturer vil styrke de planlagte foranstaltninger. Det er ikke planen at oprette et nyt
organ, men visse af de eksisterende organers kompetencer vil muligvis ændre sig. Foranstaltningerne forventes
ikke at have nogen væsentlige virkninger for de nationale budgetter eller myndigheder ud over de ovennævnte
omkostninger.
Vil der være andre væsentlige virkninger?
Nej, teleregelsættet for elektronisk kommunikation vil fortsat være baseret på principperne om
adgangsordningerne, som bygger på konkurrenceprincipperne. Der forventes ikke at være nogen virkning for
tredjelande.
D. Opfølgning
Hvornår vil politikken blive revideret?
Der bør gennemføres en omfattende revision af teleregelsættet for elektronisk kommunikation syv år efter dets
ikrafttrædelse.