Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Social- og Indenrigsud-
valg om forslag til lov om ændring af lov om social service (Undersøgelse af effekter,
aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum
m.v.).
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Sagsnr.
2016 - 3656
Doknr.
404753
Dato
09-11-2016
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget, Social-, Indenrigs- og Børn
L 54 Bilag 1, L 54 A Bilag 1, L 54 B Bilag 1
Offentligt


KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
over
forslag til lov om ændring af lov om social service (Undersøgelse af effekter,
aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolati-
onsrum m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag blev den 15. september 2016 sendt i høring hos:
3F (Fagligt Fælles Forbund), Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen,
Civilstyrelsen, Dansk Handicapforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog-
forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det
Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, FOA, Foreningen for Offentlige Anklagere, Foreningen af
Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, HK/kommunal, Institut
for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Forsvars-
advokater, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen LEV, Lægeforeningen, Politidi-
rektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Procesbevillingsnævnet, Retslægerådet,
Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for
Socialt Udsatte, samtlige byretter, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Leder-
forum, Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Civilstyrelsen,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,
Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Social-
chefer i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen LEV, Politi-
forbundet i Danmark, Rigsadvokaten, samtlige byretter, Socialpædagogernes Lands-
forbund, Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.
I afsnit 3 nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Ændringer foretaget efter høringsrunden
Der er udover sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer foretaget føl-
gende ændringer efter høringsrunden:
 I § 63 b, stk. 3, er alderen ændret fra 12 til 15 år, således at den nugældende
retstilstand opretholdes.
Enhed
Handicap
Sagsbehandler
Laura Brogaard
Poulsen/Katrine
Nyborg
Koordineret med
Udsatte Børn
Sagsnr.
2016 - 3656
Doknr.
403474
Dato
24-10-2016
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget, Social-, Indenrigs- og Børn
L 54 Bilag 1, L 54 A Bilag 1, L 54 B Bilag 1
Offentligt
2
 I § 137 h, stk. 4, er den anbragtes værge føjet til listen over personer, som
den anbragte har ret til ukontrolleret brevveksling med.
 I bemærkningerne er behovet for yderligere indgrebsmuligheder uddybet.
 I bemærkningerne er det præciseret, at det er hensigten med de foreslåede
supplerende indgreb, at de alene skal anvendes i situationer, hvor det er nød-
vendigt, og hvor den socialpædagogiske indsats har været forsøgt, men ikke
har været tilstrækkelig.
 I bemærkningerne er det præciseret, at Folketingets Ombudsmand overvåger
forholdene på de pågældende institutioner, ligesom den kompetente kommu-
nalbestyrelse skal føre tilsyn med forholdene efter reglerne i lov om socialtil-
syn.
 I bemærkningerne er det præciseret, at undersøgelse af den anbragte person
alene kan foretages ved mistanke om, at den anbragte er i besiddelse af ef-
fekter, der kan true ordenen eller sikkerheden på botilbuddet eller bruges til at
begå ny kriminalitet.
 I bemærkningerne er det præciseret, at undersøgelse af den anbragte person
skal foretages af den person, som det skønnes, at den anbragte vil have det
bedst med at blive undersøgt af.
 I bemærkningerne er det præciseret, at undersøgelse af den anbragte person
både kan foretages indenfor og udenfor botilbuddets fysiske rammer, f.eks. i
forbindelse med udgang. Det er ligeledes præciseret, at undersøgelsen kan
foretages af visse eksterne personer, såfremt de er hyret til opgaven.
 I bemærkningerne er det præciseret, at en afgørelse om inddragelse af effek-
ter kan opretholdes, så længe det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn
er påkrævet.
 I bemærkningerne er det præciseret, at åbning og kontrol af post alene kan fo-
retages ved mistanke om, at posten indeholder effekter, der kan true ordenen
eller sikkerheden på botilbuddet eller bruges til at begå ny kriminalitet.
 I bemærkningerne er det præciseret, at adgangen til åbning og kontrol af post
alene omfatter fysisk post, dvs. fysiske breve og pakker. Det er ligeledes præ-
ciseret, at det ikke er hensigten med forslaget, at der gives adgang til, at per-
sonalet kan læse den anbragtes breve.
 I bemærkningerne er det præciseret, at den anbragte, forinden der foretages
kontrol eller åbning af post til den anbragte, skal høres og have mulighed for
at afvise modtagelsen af den pågældende post. Det er ligeledes præciseret,
at personalet i boformen, såfremt den anbragte afviser modtagelsen, skal
sende posten retur til afsender. Hvis dette ikke er muligt, skal personalet de-
struere posten.
 I bemærkningerne er det præciseret, at der alene kan foretages undersøgelse
af effekter, som besøgende til anbragte bringer ind på en særligt sikret afde-
ling, når der er mistanke om, at den besøgende medbringer effekter, der kan
true ordenen eller sikkerheden på botilbuddet eller bruges til at begå ny krimi-
nalitet.
 Samtlige henvisninger i lovforslaget til §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område er ændret til §§ 9 og 9 a.
 Ordene ”uden retskendelse” er taget ud af § 137 j og de dertilhørende be-
mærkninger.
 Ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 2-5 og 8, er ændret til 1. juli
2017.
3. Høringssvarene
Ankestyrelsen, Civilstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive
Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet i Danmark, samtlige byretter og
Statsforvaltningen har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.
3
3.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
3.1.1. Forholdet til FN’s handicapkonvention
Institut for Menneskerettigheder påpeger, at de foreslåede regler typisk vil ramme
personer med et handicap, og at det er problematisk, at ministeriet ikke har overvejet,
om reglerne er forenelige med FN’s Handicapkonvention. Instituttet peger på, at lov-
forslaget indebærer, at der kan iværksættes nye og mere vidtgående indgreb overfor
personer, som er anbragt i henhold til en dom, og at dette i sig selv er udtryk for for-
skelsbehandling af personer med handicap, idet indgrebene rammer en personkreds,
som typisk har en eller flere psykiske funktionsnedsættelser i Handicapkonventionens
artikel 1’s forstand. Instituttet anerkender, at reglerne forfølger saglige formål, som
navnlig må være at beskytte personalets og de andre anbragtes sikkerhed samt at
opretholde god ro og orden på institutionen i øvrigt. Instituttet anfører imidlertid, at det
er tvivlsomt, om de foreslåede regler er proportionale.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det er karakteristisk for bestemmelserne i FN’s Handicapkonvention, at foranstaltnin-
ger for de af konventionen omfattede personer skal stå i rimeligt forhold til målet og
være tilpasset den enkelte persons situation, gælde i kortest mulig tid og gennemgås
regelmæssigt af en kompetent og upartisk myndighed eller retlig instans.
Herudover er det afgørende, at der ikke sker vilkårlig eller ulovlig frihedsberøvelse, og
at enhver frihedsberøvelse sker i overensstemmelse med loven. Hertil kommer, at
eksistensen af et handicap i intet tilfælde kan berettige til frihedsberøvelse. Når der er
sket frihedsberøvelse, skal menneskerettighederne og konventionerne overholdes.
Forslaget ses ikke at stride mod de hensyn, der er fastlagt i konventionen. Der er i
denne vurdering lagt vægt på, at anbringelsen udspringer af en strafferetlig afgørelse
afsagt ved dom eller kendelse, og at det i serviceloven udtrykkeligt er fastsat, at an-
vendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgri-
bende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Indgreb efter de foreslåede
bestemmelser skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig
hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke for-
voldes unødig krænkelse eller ulempe.
De i Handicapkonventionen forudsatte proportionalitetshensyn vurderes således at
være tilgodeset.
3.1.2. Behovet for yderligere indgrebsmuligheder
Advokatrådet mener ikke, at behovet for at supplere de gældende indgrebsmulighe-
der med de nu foreslåede er tilstrækkeligt uddybet i bemærkningerne.
Danske Regioner hilser generelt lovforslaget velkomment og anser det som positivt,
at mulighederne for at anvende de nødvendige indgrebsmuligheder udvides og præci-
seres. Særligt i forhold til den særligt sikrede afdeling på Kofoedsminde, som er drevet
af Region Sjælland, har det været nødvendigt med supplerende og særlige indgrebs-
muligheder for at skærpe sikkerheden omkring anbragte borgere og det omgivende
samfund. Danske Regioner anfører dog, at det bør overvejes, om alle de udvidede
beføjelser alene bør gælde for Kofoedsminde i kraft af deres særlige status.
Institut for Menneskerettigheder fremfører, at de foreslåede regler synes at bevæge
sig væk fra de nugældende regler i psykiatriloven om indgreb overfor patienter. I psy-
kiatriloven er der eksempelvis kun adgang til at foretage undersøgelser ”[v]ed mistan-
ke om […] medikamenter, rusmidler eller farlige genstande […]”. Endvidere kan der
kun ske tvangsaflåsning af døre i afdelingen (men ikke af døre til patientstuer) i det
omfang, patienten er tvangsindlagt, eller der er risiko for, at patienten utilsigtet udsæt-
4
ter sig selv for væsentlig fare, jf. psykiatrilovens § 18 f, stk. 1. Ministeriet ses ikke at
have redegjort for, hvorfor disse mere vidtgående indgreb skulle være nødvendige.
KL opfordrer til, at der i stedet for de foreslåede indgrebsmuligheder sker analyse af
og peges på langsigtede løsninger på området, herunder analyse af udviklingen i mål-
gruppens karakteristika. KL foreslår på ovennævnte baggrund, at forslag til øgede
indgrebsmuligheder på voksenområdet udgår af lovforslaget.
Socialchefforeningen mener ikke, at der er behov for at udvide de nuværende ind-
grebsmuligheder, eller at der er behov for nye tvangs- eller magtbeføjelser på de soci-
ale botilbud. Dertil mener de, at indførelsen af disse ikke vil løse problemerne med
den stigende vold samt forhindre ny kriminalitet i botilbuddene.
Socialpædagogerne ser det ikke i væsentligt grad argumenteret i bemærkningerne,
at der er et behov for at supplere indgrebsmulighederne. Socialpædagogernes Lands-
forbund er på den baggrund i tvivl om, hvorvidt der er et reelt behov, hvilket naturligvis
er væsentligt indgrebenes vidtgående karakter taget i betragtning.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Behovet for yderligere indgreb er på baggrund af høringssvarene uddybet i lovforsla-
gets bemærkninger. Det er bl.a. fremhævet, at der har været tilfælde, hvor personer
anbragt i en boform på baggrund af en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller
kendelse har været i stand til at fortsætte deres kriminelle adfærd, f.eks. at en pædofi-
lidømt anbragt, der har en dom om overvåget adgang til internettet, har haft kontakt til
mindreårige via internettet. Dertil kommer, at institutionen Kofoedsminde er særligt
udfordret på grund af målgruppen for den særligt sikrede afdeling.
Det er ministeriets vurdering, at der også kan være behov for de foreslåede indgrebs-
muligheder om undersøgelse af den anbragtes person og åbning og kontrol af post til
den anbragte på boformer, der ikke er særligt sikrede, når det skønnes nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre
kriminalitet. Det bemærkes, at der med de foreslåede indgrebsmuligheder – såvel som
de gældende – er tale om kan-bestemmelser, der kan anvendes, når en socialpæda-
gogisk indsats er utilstrækkelig til at varetage ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-
syn, herunder forebygge eller forhindre kriminalitet.
3.1.3. Udviklingen i brug af magtanvendelse
Danske Handicaporganisationer mener generelt, at brugen af magtanvendelse
overfor mennesker med handicap skal begrænses mest muligt. Magtanvendelse skal
altid være sidste udvej. Magtanvendelse skal altid ske med respekt for den enkeltes
fysiske og psykiske integritet. Der er derfor også god grund til at være på vagt, når
magtanvendelsesregler foreslås udvidet, som de gør i dette tilfælde. En udvidelse af
muligheden for brug af fysisk magt giver også en øget risiko for, at der i praksis sker
en øget brug af unødvendig magtanvendelse overfor domfældte med psykisk handi-
cap. Der skal også for denne lille målgruppe arbejdes for at minimere brugen af magt-
anvendelse. Det er derfor helt afgørende for DH, at brugen af de nye regler følges
meget tæt.
LEV ser lovforslaget som en trist udvikling med initiativer, der sigter på at give myn-
digheder og personale i sociale foranstaltninger nye beføjelser til at foretage indgreb
og egentlig magtanvendelse overfor sårbare borgere.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det er vigtigt at understrege forskellen på de foreslåede indgrebsmuligheder og reg-
lerne om magtanvendelse efter kapitel 24 i serviceloven. Hvor målgruppen for magt-
anvendelse efter kapitel 24 er personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funkti-
onsevne, er målgruppen for de foreslåede indgrebsmuligheder efter kapitel 24 a per-
5
soner, der har en dom til anbringelse. Der er tale om personer med vidtgående psyki-
ske handicap, herunder mentalt retarderede personer, der må anses for udtalt farlige
og derfor frembyder nærliggende risiko for personfarlige handlinger.
Det fremgår bl.a. af Rambølls evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om
fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., at de eksisterende indgrebsmulig-
heder kun anvendes i et begrænset omfang. De steder, de er anvendt, drejer det sig
om en relativt snæver gruppe af anbragte borgere, og der er således ofte tale om, at
det er de samme anbragte borgere, som indgrebene er udført overfor ad flere omgan-
ge, eller også er flere indgrebsmuligheder anvendt overfor den samme anbragte bor-
ger i samme situation.
Det fremgår derudover af evalueringen, at personalet på boformerne er bevidste om,
at de eksisterende indgrebsmuligheder kun skal anvendes, hvis der ikke er mulighed
for et mindre indgribende tiltag. I og med at indgrebene kan opleves som voldsomme
og ubehagelige for de anbragte borgere, de udføres overfor, stiller indgrebsmulighe-
derne store krav til personalets faglighed både forud for et indgreb, hvor indgrebet
søges undgået gennem samtale og dialog, og efterfølgende, hvor der skal følges op
med borgeren og relationen til borgeren skal genetableres. Personalet på boformerne
vurderer, at lovændringen ikke har øget brugen af magtanvendelse overfor borgere i
målgruppen eller de øvrige beboere.
Da antallet af indgreb efter de eksisterende indgrebsmuligheder således er meget
begrænset, er det ministeriets vurdering, at der ved indførelse af supplerende ind-
grebsmuligheder ikke vil ske en øget brug af magtanvendelse. Derudover er der tale
om supplerende indgrebsmuligheder til et eksisterende regelsæt, hvis formål er at øge
kommunernes mulighed for at håndtere arbejdet med den pågældende personkreds.
Indgrebsmulighederne vurderes i et vist omfang at kunne substituere anvendelsen af
nogle af de eksisterende indgrebsmuligheder, men valgmulighederne bliver med lov-
forslaget større.
Endelig bemærkes det, at Folketingets Ombudsmand overvåger forholdene på de
pågældende institutioner, ligesom den kompetente kommunalbestyrelse skal føre
tilsyn med forholdene efter reglerne i lov om socialtilsyn. Dette er på baggrund af hø-
ringssvarene præciseret i bemærkningerne. Endelig skal alle indgreb fortsat registre-
res og indberettes til den kommunalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp.
3.1.4. Beskyttelse af retssikkerheden
Advokatrådet fremhæver, at de foreslåede indgreb, herunder navnlig brug af isolati-
onsrum, aflåsning og personundersøgelser, er alvorlige indgreb, hvorfor behovet nøje
bør overvejes, og at indgrebsmulighederne kun bør anvendes i ganske få tilfælde,
hvor særligt tungtvejende grunde tilsiger det. Anvendelsen af indgrebene bør således
være beskyttet af tilsvarende tunge retssikkerhedsgarantier. Begrundelsen om, at et
indgreb ”skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde”, giver en
uklar retsstilling, da det opstiller meget vide rammer for fortolkningen af, hvornår et
indgreb er berettiget. Indgrebene kan foretages uden forudgående retslig prøvelse,
hvilket er en svækkelse af retssikkerheden hos en gruppe af borgere med svage for-
udsætninger, herunder forståelse for klageadgang.
Socialpædagogerne opfordrer til, at beslutninger om de nævnte indgreb baseres på
en retskendelse - såvel de eksisterende som de foreslåede. Socialpædagogerne
hævder, at indgreb, der ikke er forankret i en retskendelse, svækker borgernes rets-
sikkerhed. Endvidere mener Socialpædagogerne, at der med reglerne lægges et stort
ansvar og pres på personalet om, at der skønnes rigtigt. Socialpædagogerne finder, at
der kan være en vis ræson i de konkrete udvidelser omkring kropsvisitation, brevkon-
trol samt kontrol af besøgende (Kofoedsminde), og at det i nogle situationer kan være
nødvendigt i forhold til at kunne forhindre kriminalitet samt øge sikkerheden for de
6
ansatte. Socialpædagogerne finder dog de pågældende indgreb af en så relativt om-
fattende karakter, at det bør være en beslutning, der tages i retssystemet. Hertil skal
der sikres en hurtig behandling i retssystemet, når en kommune via lederen af en bo-
form anmoder om en beslutning.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
I forhold til Socialpædagogernes ønske om at de foreslåede indgreb alle skal baseres
på en retskendelse, bemærkes det, at det fremgår af grundlovens § 72, at husunder-
søgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på
post-, telegraf- og telefonhemmeligheden alene må, hvor ingen lov hjemler en sær-
egen undtagelse, ske efter en retskendelse. Ifølge grundlovens § 72 er boligen
ukrænkelig. Grundloven stiller derimod ikke tilsvarende krav om indhentelse af rets-
kendelse forud for indgreb i den personlige frihed. Det er således ministeriets vurde-
ring, at det i forhold til de foreslåede indgrebsmuligheder alene giver mening at tale
om retskendelser ved undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, ved
åbning og kontrol af post og ved inddragelse af effekter.
Med lovforslaget gives der – i lighed med de eksisterende indgrebsmuligheder om
f.eks. undersøgelse af opholdsrum – hjemmel til, at indgrebet kan foretages uden
retskendelse, idet indgrebene ofte vil have en sådan akut karakter, at formålet med
indgrebets gennemførelse vil forspildes, hvis der skal indhentes retskendelse forud for
indgrebet.
Med henblik på yderligere afgrænsning af at indgrebet ”skønnes nødvendigt af or-
dens- eller sikkerhedsmæssige grunde”, er det på baggrund af høringssvarene præci-
seret i lovforslaget, at undersøgelse af den anbragte person og muligheden for åbning
og kontrol af post kun kan foretages ”ved mistanke” om, at den anbragte er i besiddel-
se af effekter eller får tilsendt effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden på botil-
buddet eller bruges til at begå ny kriminalitet.
3.1.5. Straffrihed, indgreb og brugen af socialpædagogiske metoder
Advokatrådet fremhæver, at de foreslåede indgrebsmuligheder skal ses i lyset af, at
der allerede er foretaget en vurdering af den pågældende anbragte som fritaget for
straf. Det alt overvejende udgangspunkt for socialpædagogisk behandling er frivillig-
hed, hvorfor motivation til behandling under anvendelse af pædagogiske metoder altid
bør være afprøvet forud for anvendelse af tvangsindgreb. Når der herefter alligevel
indføres indgrebsmuligheder, der almindeligvis anvendes overfor borgere, der afsoner
straf, synes grundlaget for, at den pågældende i første omgang blev straffritaget del-
vist undermineret. Øget brug af magtanvendelse er ikke dokumenteret som løsning til
at forhindre ny kriminalitet. Hvis den idømte anbringelsesform ikke bidrager til en støt-
te og udvikling i et miljø, som tager højde for f.eks. den mentale retardering, bør en
anden foranstaltning i stedet overvejes.
Institut for Menneskerettigheder fremfører, at lovforslaget samlet set bevirker, at
personer, som formelt set er straffri, alligevel behandles som indsatte snarere end
som patienter. Dette går efter instituttets opfattelse imod formålet med reglerne i straf-
feloven. Instituttet finder heller ikke, at det skulle være nødvendigt at pålægge perso-
ner, som er anbragt efter straffelovens regler, mere vidtgående indgreb end personer,
der er indlagt i henhold til psykiatriloven. Instituttet finder i stedet, at reglerne bør svare
til de regler, som i dag gælder efter psykiatriloven.
KL tilkendegiver på baggrund af dialog med en række af de ansvarlige på området en
bekymring om, at indførelse af de foreslåede indgrebsmuligheder vil vanskeliggøre det
socialpædagogiske arbejde på botilbud, herunder Kofoedsminde, hvor personalet i
stigende grad forventes at udføre handlinger, som i dag henhører under andre myn-
digheder (f.eks. politiet).
7
LEV mener, at det er stærkt kritisabelt, når magtanvendelse og frihedsberøvelser sæt-
tes i værk for at undgå at tilføre de økonomiske og faglige ressourcer, som er nød-
vendige for at yde en kvalificeret pædagogisk indsats for sårbare mennesker. I den
forstand bliver lovforslagets nærmest rituelle gentagelse af, at indgrebet overfor bor-
geren kun må gennemføres, såfremt der ikke kan opnås resultater med pædagogisk
indsats, en hul frase.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det bemærkes, at der med de foreslåede indgrebsmuligheder – såvel som de gæl-
dende – er tale om kan-bestemmelser, der kun kan anvendes, når en socialpædago-
gisk indsats er utilstrækkelig til at varetage ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
herunder forebygge eller forhindre kriminalitet.
Det fremgår bl.a. af Rambølls evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om
fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., at det varierende kendskab til og
implementering af de eksisterende indgrebsmuligheder efter kapitel 24 a formentlig
hænger sammen med, at flertallet af boformer og anbringelsessteder primært anven-
der socialpædagogiske metoder og prioriterer det socialfaglige arbejde og ikke i dag-
ligdagen oplever situationer, hvor der er behov for at foretage indgreb.
Det fremgår derudover af evalueringen, at personalet på boformerne er bevidste om,
at de eksisterende indgrebsmuligheder kun skal anvendes, hvis der ikke er mulighed
for et mindre indgribende tiltag. I og med at indgrebene kan opleves som voldsomme
og ubehagelige for de anbragte borgere, de udføres overfor, stiller indgrebsmulighe-
derne store krav til personalets faglighed både forud for et indgreb, hvor indgrebet
søges undgået gennem samtale og dialog, og efterfølgende, hvor der skal følges op
med borgeren og relationen til borgeren skal genetableres. Personalet på boformerne
vurderer, at lovændringen ikke har øget brugen af magtanvendelse overfor borgere i
målgruppen eller de øvrige beboere.
Det er på baggrund af høringssvarene fremhævet i lovforslagets bemærkninger, at det
er en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ikke
hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer, herunder en socialpæ-
dagogisk indsats.
Endelig bemærkes det, at der er tale om en anden målgruppe i dette lovforslag, end
den målgruppe, der er omfattet af psykiatriloven. Målgruppen for det foreliggende
lovforslag er personer, der har en dom til anbringelse i institution for personer med
vidtgående psykiske handicap, herunder mentalt retarderede personer, der må anses
som udtalt farlige og derfor frembyder nærliggende risiko for personfarlige handlinger.
Derudover kan der være tale om mentalt retarderede, der har begået personfarlig
kriminalitet i form af f.eks. brandstiftelse, røveri, voldtægt eller vold, og hvor det skøn-
nes, at den mentalt retarderede har behov for konstant overvågning, og at der er risiko
for ny personfarlig kriminalitet.
I forhold til Advokatrådets og Institut for Menneskerettigheders bemærkninger om
straffrihed, bemærkes det, at det er korrekt, at målgruppen omfattet af de eksisterende
og foreslåede indgrebsmuligheder er personer, der ifølge straffelovens § 16, stk. 1, på
grund af deres mentale retardering er fritaget for straf. Det følger dog af straffelovens
§§ 68 og 69, at retten i stedet for at idømme straf kan bestemme, at den pågældende
skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Personer
omfattet af målgruppen har således en dom til anbringelse, hvorfor opholdet ikke er
frivilligt. En del af de anbragte personer må anses som udtalt farlige, og resten har
begået personfarlig kriminalitet, hvorfor det kan være nødvendigt af hensyn til ordenen
eller sikkerheden at anvende de eksisterende og foreslåede indgrebsmuligheder over-
for dem.
Selvom indgrebsmulighederne kan minde om nogle af de indgreb, som personalet i
fængsler har mulighed for at anvende overfor indsatte i fængsler, er det ministeriets
8
vurdering, at hensynet til ordenen og sikkerheden, herunder til at forebygge eller for-
hindre ny kriminalitet, vejer tungere end hensynet til, at domfældte anbragte ikke skal
føle, at de er i fængsel. I denne overvejelse lægger ministeriet særligt vægt på, at
anvendelsen af de eksisterende indgrebsmuligheder er minimal, og at disse samt de
foreslåede indgrebsmuligheder alene skal anvendes, hvor mindre indgribende foran-
staltninger ikke er tilstrækkelige.
3.1.6. Forholdet til personalet og de ikke-domsanbragte beboere på ikke-sikrede
afdelinger
Danske Handicaporganisationer gør opmærksom på, at ikke sikrede botilbud efter
servicelovens § 108 udgør ikke-domsanbragte beboeres eget hjem. Med de foreslåe-
de indgrebsmuligheder vil ikke-domsanbragte beboere i § 108-botilbud kunne opleve
en dagligdag, hvor der udøves indgribende magtforanstaltninger overfor deres med-
beboere/naboer, udført af det personale, som også hjælper dem i hverdagen. De ikke-
domsanbragte borgere vil muligvis blive oplyst om de særlige vilkår og regler, som
ligger til grund for indgrebet, men mange vil ikke have forudsætninger for at forstå
baggrunden for indgrebene – de vil blot være efterladt med en følelse af, ”at det lige
så godt kunne være dem selv”. Indgrebsmulighederne og deres anvendelse i praksis
vil med andre ord styrke ikke-domsanbragte beboeres oplevelse af at være instituti-
onsanbragt og af, at der kan iværksættes kontrollerende tiltag fra personale og ledel-
se.
LEV fremhæver, at indførelsen af kropsvisitation og åbning af post uden samtykke,
som både omfatter domsanbragte i ikke-sikrede og sikrede boformer også vil komme
til at berøre en stor gruppe beboere uden dom i botilbud efter servicelovens § 108,
idet disse tiltag ikke kan undgå at blive registreret af de øvrige beboere i det botilbud,
hvor den domfældte er anbragt. LEV ser dette som stærkt problematisk og mener, at
det vil bidrage til en ”fængselsstemning”, der ikke kan undgå at få negativ betydning
for ikke-domsanbragte borgere. LEV opfordrer på den baggrund til, at lovforslaget
ændres således, at visitation og åbning af post udelukkende omfatter særligt sikrede
afdelinger.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
De eksisterende indgrebsmuligheder foretages allerede i dag overfor anbragte på
ikke-sikrede afdelinger, hvor der også bor beboere, der ikke er anbragt på baggrund af
en dom.
I Rambølls evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af
strafferetlige foranstaltninger m.v. er det ikke påvist, at brugen af de eksisterende ind-
grebsmuligheder har haft en negativ påvirkning på de beboere, der ikke er anbragt på
baggrund af en dom.
3.2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer
3.2.1. Indførelse af mulighed for undersøgelse af den anbragte person
Danske Regioner fremhæver, at undersøgelse af en anbragt person er en stærkt
indgribende foranstaltning, som kan have voldsom effekt på den, der undersøges.
Danske Regioner mener derfor, at det bør fremhæves, at dette kun bør ske i helt sær-
lige tilfælde og aldrig som forebyggende foranstaltning. Danske Regioner anbefaler
desuden, at det præciseres hvor og i hvilken kontekst, der må foretages en undersø-
gelse af den anbragte person. Endvidere mener Danske Regioner, at det bør fremgå,
om undersøgelsen også kan foretages af andre end personalet på botilbuddet. Det
anbefales, at der skeles til lov om voksenansvar § 16, hvor det fremgår, at visse eks-
terne kan foretage undersøgelsen overfor anbragte børn og unge, såfremt de er hyret
til opgaven.
9
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, som også tidligere anført, at indgrebs-
muligheden skal svare til de muligheder, der gælder efter psykiatriloven. Derudover
anbefaler instituttet, at det ikke bør være den anbragtes sædvanlige pædagog, som
foretager vidtgående legemsundersøgelser af den anbragte.
LEV mener, at indgrebsmuligheden kun bør finde anvendelse i særligt sikrede afde-
linger. Som begrundelse herfor anføres argumentet om indgrebenes påvirkning på
ikke-domsanbragte borgere (se beskrivelsen af argumentet i afsnit 3.1.6).
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Med henblik på at sikre, at den foreslåede indgrebsmulighed kommer til at svare til de
muligheder, der gælder i psykiatriloven, er det på baggrund af høringssvarene præci-
seret i lovforslaget, at undersøgelse af den anbragte person alene kan foretages ”ved
mistanke” om, at den anbragte er i besiddelse af effekter, der kan true ordenen eller
sikkerheden på botilbuddet eller anvendes til at begå ny kriminalitet. Det kunne for
eksempel være i situationer, hvor der er konkret mistanke om, at den anbragte opbe-
varer en lommekniv i sine knæstrømper under omstændigheder, hvor der er nærlig-
gende risiko for, at den pågældende vil anvende den som våben.
Derudover er det på baggrund af høringssvarene præciseret i lovforslagets bemærk-
ninger, at undersøgelsen, for at minimere den anbragtes følelse af at blive krænket,
skal foretages af den person, som det skønnes, at den anbragte vil have det bedst
med at blive undersøgt af. Således må det antages at være forskelligt fra anbragt til
anbragt, om den pågældende vil føle sig mindst krænket ved, at undersøgelsen fore-
tages af vedkommendes sædvanlige pædagog eller af en pædagog, som den anbrag-
te ikke har noget at gøre med til daglig.
Endeligt er det på baggrund af høringssvarene præciseret i lovforslagets bemærknin-
ger, at undersøgelsen både kan foretages indenfor og udenfor botilbuddets fysiske
rammer, f.eks. i forbindelse med udgang, og at undersøgelsen også kan foretages af
visse eksterne, såfremt de er hyret til opgaven.
Det er ministeriets vurdering, at der også kan være behov for den foreslåede ind-
grebsmulighed om undersøgelse af den anbragtes person på boformer, der ikke er
særligt sikrede, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-
syn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Det bemærkes, at der med
de foreslåede indgrebsmuligheder – såvel som de gældende – er tale om kan-
bestemmelser, der kan anvendes, når en socialpædagogisk indsats er utilstrækkelig til
at varetage ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder forebygge eller forhin-
dre kriminalitet.
3.2.2. Indførelse af mulighed for åbning og kontrol af post til den anbragte
Danske Regioner fremhæver, at hjemmel til at træffe afgørelse om åbning og kontrol
af post længe har været efterspurgt på den særligt sikret afdeling Kofoedsminde.
Danske Regioner anbefaler dog, at lovforslaget præciseres yderligere ift., hvad "post"
nærmere omfatter i den konkrete sammenhæng. Det anbefales også, at lovforslaget
forholder sig til en situation, hvor kontrol af post indebærer, at der findes effekter, som
bør inddrages af hensyn til ordenen eller sikkerheden, men hvor der ikke er tale om
effekter, som er ulovlige at besidde; hvor længe kan effekterne tilbageholdes, på hvis
regning sker opbevaringen, kan effekterne destrueres, når ejendomsretten rettelig er
beboerens. Endelig anbefaler Danske Regioner, at lovforslaget forholder sig til, hvor-
vidt værger skal på listen over personer, som den anbragte, må modtage ukontrolleret
post fra.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, som også tidligere anført, at indgrebs-
muligheden skal svare til de muligheder, der gælder efter psykiatriloven, herunder at
den anbragte skal høres, inden dennes post åbnes og kontrolleres, og at personalet
ikke har adgang til at læse den anbragtes post.
10
LEV fremhæver, at indgrebsmuligheden kun bør finde anvendelse i særligt sikrede
afdelinger. Som begrundelse herfor anføres argumentet om indgrebenes påvirkning
på ikke-domsanbragte borgere (se beskrivelsen af argumentet i afsnit 3.1.6).
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Med henblik på at sikre, at den foreslåede indgrebsmulighed kommer til at svare til de
muligheder, der gælder i psykiatriloven, er det på baggrund af høringssvarene præci-
seret i lovforslaget, at muligheden for åbning og kontrol af post til den anbragte alene
kan foretages ”ved mistanke” om, at posten indeholder effekter, der kan true ordenen
eller sikkerheden på botilbuddet eller bruges til at begå ny kriminalitet. Ligeledes er
det præciseret, at den anbragte skal høres, inden dennes post åbnes og kontrolleres,
og at den anbragte i den forbindelse skal have mulighed for at afvise modtagelsen.
Såfremt den anbragte afviser modtagelsen, skal personalet i boformen sende posten
retur til afsender. Hvis dette ikke er muligt, skal personalet destruere posten. Endeligt
er det præciseret, at det ikke er hensigten med lovforslaget, at personalet får adgang
til at læse den anbragtes post.
Det er på baggrund af høringssvarene præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der
er tale om fysiske breve og pakker. Elektronisk post er således ikke omfattet af forsla-
get.
Det er på baggrund af høringssvarene præciseret i lovforslagets bemærkninger, at de
effekter, som bør inddrages af hensyn til ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
kan tilbageholdes, så længe det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn er på-
krævet.
Den anbragtes værge er på baggrund af høringssvarene føjet til listen over personer,
som den anbragte har ret til ukontrolleret brevveksling med.
3.2.3. Indførelse af mulighed for undersøgelse og opbevaring af effekter for be-
søgende på særligt sikrede afdelinger
Danske Regioner synes, at den foreslåede indgrebsmulighed er med til at forebygge
og forhindre fornyet kriminalitet, hvorfor den er positiv og nødvendig.
3.2.4. Udvidelse af mulighederne for aflåsning på særligt sikrede afdelinger
Danske Regioner vurderer, at aflåsning af den anbragtes værelse om natten vil be-
grænse de anbragte borgeres mulighed for at udveksle ulovlige effekter og forbedre
døgnrytmen.. I praksis opleves det, at nogle anbragte har så uhensigtsmæssig en
døgnrytme, at det går ud over de anbragtes livkvalitet og mulighed for bedring. Mulig-
heden for at låse værelser om natten vurderes således både at skærpe sikkerheden
og at bidrage positivt til de anbragte borgeres livskvalitet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, som også tidligere anført, at indgrebs-
muligheden skal svare til de muligheder, der gælder efter psykiatriloven.. Der kan i
psykiatriloven kun ske tvangsaflåsning af døre i afdelingen (men ikke af døre til pati-
entstuer) i det omfang, patienten er tvangsindlagt, eller der er risiko for, at patienten
utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig fare.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det er allerede efter de nuværende regler i § 137 j muligt at låse en anbragt inde i sin
bolig om natten i op til 8 timer i perioden kl. 21.00 – 8.00, hvis der er nærliggende
risiko for, at den anbragte ellers vil undvige fra boformen. Med lovforslaget skabes der
hjemmel til, at denne indgrebsmulighed også kan anvendes af ordens- og sikker-
hedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
11
Derudover bemærkes det, at der tale om en anden målgruppe i dette lovforslag, end
den målgruppe, der er omfattet af psykiatriloven. Der henvises til ministeriets mål-
gruppebeskrivelse i afsnit 3.1.5.
Bestemmelsen – herunder hvilke betingelser der skal være for at anvende aflåsning
på særligt sikrede afdelinger – vil blive præciseret i vejledningen.
3.2.5. Indførelse af mulighed for brug af isolationsrum på særligt sikrede afde-
linger
Danske Regioner vurderer, at den foreslåede indgrebsmulighed er et nødvendigt
bidrag i forhold til at opretholde sikkerhed og tryghed overfor de anbragte borgere. de
bemærker, at ordningen er tilsvarende den, der er gældende på de sikrede døgninsti-
tutioner.
KL er bekymret for, at anbringelse i isolationsrum vil skade beboerne. KL bemærker i
den forbindelse, at målgruppen på Kofoedsminde har ændret sig, således at de an-
bragte bl.a. er mere intelligente og i højere grad har psykiske lidelser og misbrug. KL
foreslår på den baggrund, at indgrebsmuligheden udgår af lovforslaget.
LEV ser indgrebsmuligheden som en måde, hvorpå man kan spare ressourcer, og de
mener derfor, at den er kritisabel. Således skriver de, at ”når de udviklingshæmmede
er låst inde, behøver man jo ikke yde dem en pædagogisk indsats - og så kan perso-
nalet sættes til noget andet i mellemtiden, eller måske kan man reducere personale-
gruppen med endnu et par stykker”.
Socialpædagogerne finder, at indgrebsmuligheden er af særdeles omfattende karak-
ter, hvorfor de er meget betænkelige ved den. Behovet for muligheden for isolation
synes ikke at være tilstrækkeligt godtgjort i bemærkningerne, herunder at være en del
af evalueringen fra Rambøll.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det fremgår allerede af lovforslaget, at det er en forudsætning for anbringelse i et sær-
ligt afsondret isolationsrum, at indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en
sundhedsmæssig risiko for den anbragte, og at den anbragte ikke er selvmordstruet.
Derudover er det en forudsætning, at den anbragte har tilkaldemuligheder fra det sær-
ligt afsondrede isolationsrum, som den pågældende er i stand til at betjene, og at per-
sonalet via disse kan tilkaldes, samt at den anbragte har adgang til toilet og vand, og
at der iværksættes jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor den pågældende er låst
inde. Isolation kan max opretholdes i fire timer og skal bringes til ophør straks, når
betingelserne for at gennemføre indgrebet ikke længere er til stede.
Det er en betingelse for anvendelse af indgrebsmuligheden, at formålet med indgrebet
ikke hensigtsmæssigt kan nås ved mindre indgribende initiativer, herunder en pæda-
gogisk indsats. Det er således ikke ministeriets vurdering, at brugen af isolationsrum
står i modsætning til, at personalet kan yde de anbragte en socialpædagogisk indsats.
På baggrund af høringssvarene er behovet for yderligere indgrebsmuligheder uddybet
i lovforslagets bemærkninger.
Bestemmelsen – herunder hvilke betingelser der skal være for at brug af isolationsrum
på særligt sikrede afdelinger – vil blive præciseret i vejledningen.
3.2.6. Ændring af tidspunkterne for registrering og indberetning af indgreb
Danske Regioner mener, at det er positivt, at reglerne om tidspunkter for registrering
og indberetning af indgreb med lovforslaget ensrettes på børne- og voksenområdet.
De vurderer dog, at forslaget om ændring af tidspunkterne i praksis vil medføre nogle
12
administrative og tidsmæssige udfordringer, hvorfor de foreslår, at der, i de tilfælde
hvor der foreligger en kommunal afgørelse forud for indgrebet, indberettes månedligt. I
øvrige tilfælde foreslås det, at tidsfristen er 72 timer.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget foreslås det, at gældende ret, ifølge hvilken registrering og indberet-
ning af indgreb skal ske straks, ændres til, at registrering skal ske inden for 24 timer,
og at indgrebet skal indberettes uden ugrundet ophold herefter. Med forslaget foreta-
ges således allerede en lempelse af reglerne, idet personalet får længere tid til at re-
gistrere og indberette de foretagne indgreb.
Da anvendelse af de eksisterende og foreslåede indgreb er af alvorlig karakter, er det
ministeriets vurdering, at tidsfristerne for registrering og indberetning ikke skal forlæn-
ges yderligere end, hvad der fremgår af lovforslaget.
3.2.7. Lovforslagets del vedrørende børn og unge
Efter vedtagelsen af Lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar for anbragte børn og
unge, der træder i kraft 1. januar 2017, samt Lov nr. 647 af 8. juni 2016 om ændring af
lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen (Konsekvensændrin-
ger som følge af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge m.v.), der trådte
delvis i kraft 1. juli 2016, har det vist sig, at der har været behov for at foretage konse-
kvensændringer i form af præciseringer af enkelte bemyndigelsesbestemmelser mv.
samt enkelte rettelser af fejl, der er konstateret efter lovens vedtagelse.
Derudover er der i den foreslåede § 63 b, stk. 3, stillet forslag om, at lederen på en
åben døgninstitution, hvor til der er knyttet en sikret døgninstitution, eller dennes sted-
fortræder, kan træffe midlertidig beslutning om overførsel til en sikret døgninstitution af
børn, der er fyldt 12 år. Efter de gældende regler gælder dette alene for de 15-17 åri-
ge.
Generelt
Institut for Menneskerettigheder bakker op om, at det fremadrettet er børn og unge-
udvalget, der skal træffe afgørelse om, at anbringe børn og unge på en sikret døgnin-
stitution, særligt sikrede afdelinger samt delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab finder ikke, at børn og unge skal kunne
isoleres. I stedet bør man skærme barnet eller den unge. Danske Regioner finder det
positivt, at afgørelseskompetencen for anbringelse på de sikrede døgninstitutioner er
tydeliggjort, herunder at forskellen mellem ”sikret” og ”særlig sikret” er defineret.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Høringssvarene bærer præg af, at reglernes materielle indhold tidligere har været
sendt i ekstern høring. I dette høringsnotat vurderes derfor kun de bestemmelser, der
ikke var med i de oprindelige lovforslag jf. ovenfor. De anførte bemærkninger under
dette punkt vurderes således ikke at være af indholdsmæssig betydning for dette lov-
forslag.
Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 63 b, stk. 5, om mulighed for at
anbringe børn under 12 år på sikrede døgninstitutioner
Institut for Menneskerettigheder finder, at man bør være tilbageholdende med at
anbringe børn og unge under 12 år på sikrede døgninstitutioner. Institut for Menne-
skerettigheder og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab finder endvidere, at
man bør overveje beboersammensætninger på de sikrede døgninstitutioner, da der er
forskel på de forskellige anbringelsesgrundlag, jf. også deres tidligere høringssvar
tilbage i februar 2016.
Institut for Menneskerettigheder gør endvidere opmærksom på Børnekonventio-
nens artikel 37, som slår fast, at ethvert barn, der frihedsberøves, har ret til hurtig og
13
passende juridisk bistand samt ret til at få prøvet lovligheden. Dette bør således også
gælde børn under 12 år i de tilfælde, hvor de bliver anbragt på en sikret døgninstituti-
on.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Der er tale om en videreførelse af gældende ret, hvor børn og unge-udvalget (der
fremover er tillagt beslutningskompetencen) i særlige tilfælde kan dispensere fra al-
dersgrænsen for de 12-17 årige, såfremt betingelserne er opfyldt. Der er således tale
om en udmøntning af den allerede gældende bemyndigelsesbestemmelse, der rykkes
fra magtanvendelsesbekendtgørelsen til loven.
I forhold til klageadgang kan der henvises til, at det i serviceloven er bestemt, at børn
og unge, der er fyldt 12 år, har særskilt klageadgang og ret til advokatbistand i sager
om bl.a. tvangsanbringelser efter servicelovens § 72. Der er ikke tiltænkt ændringer af
disse regler med dette forslag.
Midlertidig beslutning om overførsel til en sikret døgninstitution af børn, der er
fyldt 12 år
KL er kritiske over for dette. De anfører, at det ud fra et retssikkerhedsperspektiv er
problematisk at give lederen eller dennes stedfortræder mulighed for at træffe en mid-
lertidig beslutning om overførsel fra en åben døgninstitution til en sikret døgninstituti-
on. KL foreslår i den forbindelse, at bestemmelsen udgår i sin helhed.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Der er tale om en videreførelse af gældende ret med en enkelt indholdsmæssig æn-
dring i forhold til den nuværende bestemmelse i magtanvendelsesbekendtgørelsens §
30, stk. 3, som slår fast, at beslutning om overførsel kan ske for unge, der er fyldt 15
år. Det er således foreslået, at reglen også skal gælde fra børn, der er fyldt 12 år.
Beslutningen der træffes er kun midlertidig og skal efterfølgende forelægges børn og
unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse.
Ministeriet tager KL’s bemærkning til efterretning, men fastholder at reglen fortsat skal
gælde uændret for de 15-17 årige.
Flytning af kompetence til børn og unge-udvalget
KL er kritiske over for dette. De finder, at der vil være tale om en tung og bureaukra-
tisk proces, hvis kompetencen overflyttes til børn og unge-udvalget.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
I forbindelse med vedtagelsen af L 162 og L 163, har man rykket kompetencen til at
træffe afgørelse om anbringelse på en sikret døgninstitution og særligt sikrede afde-
linger til børn og unge-udvalget. Den foreslåede ændring er således en konsekvens-
rettelse af dette. Den efterfølgende prøvelse af en midlertidig beslutning om overførsel
til en sikret, skal således prøves i børn og unge-udvalget som en naturlig konsekvens
af, at kompetencen jo er overgået til dem. Det ligger implicit i det oprindelige lov-
forslag, og der er alene tale om, at man har rykket bestemmelsen over fra bekendtgø-
relsen.
Social- og indenrigsministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om di-
spensation fra aldersgrænsen
KL anfører i Deres høringssvar, at ministeren ikke skal kunne træffe en sådan beslut-
ning om dispensation fra aldersgrænsen, da det vil være meget problematisk at an-
bringe børn under 12 på en sikret døgninstitution, da der er et meget råt miljø.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
I den foreslåede § 63 b, stk. 5, fremgår det, at ministeren bl.a. kan fastsætte nærmere
regler om dispensation for aldersgrænsen i stk. 1 vedrørende anbringelse på en sikret
døgninstitution. Det er alene en nødvendig tydeliggørelse af, hvad der er indeholdt i
bemyndigelsesbestemmelsen (krav fra JM). I den nuværende formulering i magtan-
14
vendelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1, der videreføres i den nye voksenansvarsbe-
kendtgørelse § 6, stk. 1, fremgår det, at kommunalbestyrelsen (nu børn- og ungeud-
valget som konsekvensændring) kan dispensere fra aldersgrænsen i særlige tilfælde.
Der er således ikke tale om en ændring af gældende ret.
Anbringelse af mentalt retarderede, der er dømt men erklæret uegnede til straf
Danske Regioner finder, at denne gruppe bør fremgår direkte af den foreslåede § 63
b, stk. 2. I dag må man anbringe disse efter andre bestemmelser, herunder farlig-
hedskriteriet.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det er ikke hensigten med lovforslaget at udvide adgangen for anbringelse på en sik-
ret døgninstitution.
4. Øvrigt
4.1. Ændring af henvisninger til lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område
Ministeriet er blevet opmærksomt på, at lovforslagets henvisninger til § 9 b i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område ikke er korrekte. Derfor har
ministeriet besluttet at tage § 1, nr. 3 og nr. 9, ud af lovforslaget samt ændre henvis-
ningen i lovforslagets § 1, nr. 5, (nu § 1, nr. 4, fordi § 1, nr. 3 udgår) fra ”§§ 9 og 9 b” til
”§§ 9 og 9 a”.
4.2. Ordene ”uden retskendelse” udgår
Ministeriet er blevet opmærksomt på, at grundlovens udgangspunkt om retskendelse
alene gælder indgreb i boligens ukrænkelighed (grundlovens § 72). Grundloven stiller
ikke tilsvarende krav om indhentelse af retskendelse forud for indgreb i den personlige
frihed. Det er således ministeriets vurdering, at det i forhold til de foreslåede ind-
grebsmuligheder alene giver mening at tale om retskendelser ved undersøgelse af
den anbragtes opholdsrum og ejendele, ved åbning og kontrol af post og ved inddra-
gelse af effekter. Derfor udgår ordene ”uden retskendelse” i lovforslagets § 1, nr. 6,
(nu § 1, nr. 5, fordi § 1, nr. 3 udgår).
4.3. Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt
Ministeriet er blevet opmærksomt på, at lovforslagets § 1, nr. 2-5 og 8, kan have direk-
te konsekvenser for erhvervslivet, såfremt et § 108-tilbud - hvor indgrebene kan kom-
me i anvendelse - drives af private. Som følge af Erhvervs- og Vækstministeriets reg-
ler om fælles ikrafttrædelsesdatoer rykkes ikrafttrædelsen for denne del af lovforslaget
derfor til den 1. juli 2017.


Social-,
Indenrigs-
og
Børneudvalget,
Social-,
Indenrigs-
og
Børneudvalget,
Social-,
Indenrigs-
og
Børneudvalget
2016-17
L
54
Bilag
1,
L
54
A
Bilag
1,
L
54
B
Bilag
1
Offentligt
14. oktober 2016
J.nr. 2016-0017-47039
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Social- og Indenrigsministeriet
Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov
om social service (undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser
og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige
isolationsrum).
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
Københavns Byret
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR2I 659509
adrninistration.kbh(ddomstol.dk
J. nr. 9099.20 16.56
Den 26. september 2016
Ved en mail af 15. september har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om eventuelle be
mærkninger til høring over forslag til lov om ændring af lov om social service (Undersøgelse af
effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolations
rum).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at forslaget ikke giver byret
terne anledning til at fremkomme med bemærkninger.
Der henvises til j.nr. 2016-3656.
Med
Til: Katrine Nyborg (kany@sim.dk)
Cc: Laura Brogaard Poulsen (lbpo@sim.dk)
Fra: 'anne.marie.raaberg.christensen@regionh.dk' (anne.marie.raaberg.christensen@regionh.dk)
Titel: Re: SV: Høringsliste og børne og ungdomspsykiAtrisk selskab
Sendt: 14-10-2016 07:17:30
Høringssvar fra børne - og ungdomspsykiatrisk selskab.
Forslag til lov om ændring af lov om social service (Undersøgelse af effekter
afla
̊ sning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særligt
afsondret isolationsrum).pdf
Overordnet finder børne- og ungdomspsykiatrisk selskab det positivt, at der
fokuseres på sikkerhed i lov om social service. Børn og unge anbringes
allerede idag på behandlingssteder efter beslutning i børne og ungeudvalg.
Vi synes dog, man skal være forsigtig med sammenblanding mellem grupper
som kriminelle, misbrugende og andre adfærds- eller tilpasningsproblemer.
Grupper der har vidt forskellige behov og som det ikke vil være
hensigtsmæssigt at rumme i samme type institution.
Det er i den sammenhæng vigtigt at skelne mellem børn der har psykiatrisk
behandlingskrævende lidelse og skal behandles på børne- og
ungdomspsykiatriske afdelinger fra børn og unge med
udviklingsforstyrrelser, som har behov for specialpædagogisk indsats på
handicapinstutioner for mentalt retarderede eller autistiske mennesker og
igen fra de kriminelle unge, som har behov for at samfundet skærmes.
Sidstnævnte gruppe er det imidlertid også vigtigt at screene for psykiske
forstyrrelser. Det samme gælder børn under 15 år uden lovligt ophold i
Danmark.
Vedr. Ændringerne i paragraf 63 a,b og c har vi ingen indvendinger.
Kommentar s 3 Paragraf 137
Stk. 2 "om anbringelse i et særligt afsondret isolationsrum, når der er
overhængende fare for at den anbragte skader sig selv eller andre. Isolation
skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må ikke udstrækkes ud
over fire timer."
Børn og unge generelt og psykisk sårbare børn specielt kan ikke tåle at blive
lukket inde og afskåret fra kontakt. Det vil uværgeligt blive opfattet som
'straf' og endnu et svigt hos de traumatiserede.
Istedet anbefales at skærme de udadreagerende børn og unge i et roligt
område af institutionen med tilstedeværelse af personale, der kan tale
beroligende og konfliktdeeskalerende med barnet eller den unge.
Stk 3
'1) indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko for
de anbragte. '
Jvf. kommentaren ovenfor vil dette blive svært at udelukke og isolation kan
ikke anbefales til børn og unge.
2) 'de anbragte ikke er selvmordstruede.'
Det frygtes at de psykisk sårbare vil kunne blive selvmordstruede, såfremt de
isoleres. Det kan i praksis være særdeles vanskeligt at skelne selvskade fra
selvmordsforsøg. Det vil med stor sandsynlighed kunne tippe nogle psykisk
skrøbelige unge med svære selvskadeimpulser henimod selvmordsforsøg,
hvis de isoleres og berøves kontakt. Sikkerhedsmæssigt kan isolation blive
svært at styre, da man hurtigt kan strangulere sig selv i beklædning, lagner
m.v.
Samlet set kan isolation i særlige isolationsrum således ikke anbefales .
På vegne af børne- og ungdomspsykiatrisk selskab i Danmark Anne Marie
Råberg Christensen.
Sendt fra min iPhone
Den 12/10/2016 kl. 11.19 skrev Katrine Nyborg <kany@sim.dk>:
Kære Anne Marie
Tak for din mail. Vi beklager meget, at I ikke er kommet med på høringslisten.
Men I er meget velkommen til at indsende et høringssvar. Bemærk fristen er allerede på fredag den 14.
oktober.
Ring endelig hvis du har spørgsmål.
Hilsen Katrine
Katrine Nyborg
Fuldmægtig
Handicapkontoret
Direkte telefon + 45 41 85 10 45
Mail: kany@sim.dk
<image001.gif>
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
www.sim.dk
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Dpg På vegne af Anne Marie Råberg Christensen
Sendt: 12. oktober 2016 10:20
Til: lpbo@sim.dk
Cc: Katrine Nyborg
Emne: Høringsliste og børne og ungdomspsykiAtrisk selskab
Kære Laura brogaard Poulsen
Her mailadresse jvf telefonsamtale
Hilsen Anne Marie råberg Christensen formand bio. Dk
Sendt fra min iPhone
________________________________
Denne e-mail indeholder fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail eller hvis
du modtager den ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge
svarfunktionen. Samtidig bedes du slette e-mailen med det samme uden at videresende eller kopiere den.
Denne e-mail indeholder fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail eller hvis du modtager den ved en fejltagelse, beder vi dig venligst
informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette e-mailen med det samme uden at videresende eller kopiere den.
Til: Katrine Nyborg (kany@sim.dk)
Cc: Laura Brogaard Poulsen (lbpo@sim.dk)
Fra: Astrid Mavrogenis (957amv) (Astrid.Mavrogenis@Civilstyrelsen.dk)
Titel: VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om social service (undersøgelse af effekter,
aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum)
Sendt: 30-09-2016 08:55:28
Bilag: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Forslag til lov om ændring af lov om social service (Undersøgelse af effekter
aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særligt afsondret isolationsrum).pdf; Paralleltekster -
lov om ændring af lov om social service.pdf;
Civilstyrelsen har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Astrid Mavrogenis
Kontorchef
Adelgade 13
1304 København K
Tlf. +45 72 66 13 20
Fra: Lovekspeditionen [mailto:publikationer@sim.dk]
Sendt: 15. september 2016 15:11
Til: Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET (dpudsend@sim.dk)
Cc: Elsebeth Jensen; Katrine Nyborg; Laura Brogaard Poulsen
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om social service (undersøgelse af effekter,
aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum)
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2016 - 3656
Dato 15.09.2016
Til de på vedlagte høringsliste anførte
Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om social service
(undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten
samt oprettelse af særlige isolationsrum)
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om so-
cial service (undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelin-
ger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum)
Danske Regioner er blevet bedt om at komme med bemærkninger til lov-
forslag om ændring af lov om social service, hvor formålet er at sikre de
nødvendige indgrebsmuligheder over for personer med nedsat psykisk
funktionsevne, der er anbragt i en boform på det sociale område på bag-
grund af en straffesag. Herudover indeholder lovforslaget præciseringer og
konsekvensrettelser i forhold til anbringelse af børn og unge på lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner.
Generelle bemærkninger
Danske Regioner hilser generelt lovforslaget velkomment og anser det som
positivt, at mulighederne for at anvende de nødvendige indgrebsmuligheder
udvides og præciseres. Særligt i forhold til den lukkede institution Kofeds-
minde, som er drevet af Region Sjælland, har det været nødvendigt med
supplerende og særlige indgrebsmuligheder for at skærpe sikkerheden om-
kring anbragte borgere og det omgivende samfund.
Det bør dog overvejes, om de udvidede beføjelser alene bør gælde for Ko-
foedsminde, i kraft af deres særlige status. Kofoedsminde er den eneste in-
stitution i landet, hvor man kan anbringes direkte ved dom og som er sær-
skilt indskrevet i serviceloven. I udkastet til lovforslaget vil beføjelserne
gælde over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt
i en boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom
eller kendelse, herunder også i en boform, der ikke er særligt sikret.
Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at indgribende foranstaltnin-
ger som undersøgelse af effekter og den anbragte person, aflåsning af afde-
14-10-2016
Sag nr. 16/2092
Dokumentnr. 51035/16
Jannie Bruun Andersen
Tel. 40 22 30 86
E-mail: jba@regioner.dk
Side 2
linger og værelser samt isolation kun skal anvendes, når det er absolut nød-
vendigt- og påkrævet for at sikre sikkerheden og omsorgen for anbragte
borgere og det omkringliggende samfund.
Bemærkninger til konkrete paragraffer og delelementer
Indførelse af mulighed for undersøgelse af den anbragte person
Af sikkerhedsmæssige hensyn kan det være nødvendigt for at forebygge el-
ler forhindre ny kriminalitet, at kunne undersøge effekter anbragt på en per-
son. Det understreges dog, at mulighederne for at undersøge en anbragt per-
son er en stærkt indgribende foranstaltning, som kan have voldsom effekt
på den der undersøges. Det bør derfor overvejes om det kan fremhæves, at
dette kun bør bruges i helt særlige tilfælde og aldrig som forebyggende for-
anstaltning.
Det anbefales desuden, at det præciseres hvor og i hvilken kontekst, der må
foretages en undersøgelse af den anbragtes person. Er det udelukkende in-
denfor botilbuddets fysiske rammer, eller kan det eksempelvis også være i
forbindelse med udgang. Det beskrives i forslaget, at indgre-
bet/undersøgelsen skal foretages af to ansatte i forening. Det fremgår ikke,
om undersøgelsen også kan foretages af andre, som er hyret til at varetage
en afgrænset opgave, eksempelvis eksterne vikarbureauer, vagtselskaber el-
ler andre. Det anbefales, at nærværende lovforslag forholder sig til dette i
lighed med Lov om voksenansvar § 16, hvor det fremgår, at visse eksterne
kan foretage undersøgelsen over for anbragte børn og unge, såfremt de er
hyret til opgaven.
Indførelse af mulighed for åbning og kontrol af post til den anbragte
Mulighed for at træffe afgørelse om åbning og kontrol af post, har længe
har været efterspurgt på den særligt sikret afdeling Kofoedsminde. Be-
stemmelsen giver mulighed for at personalet kan undersøge og kontrollere
post til den anbragte uden pågældendes informerede samtykke. Det kan væ-
re i situationer, hvor der er konkret mistanke om, at den anbragte får til-
sendt euforiserende stoffer, våben, simkort, USB stik m.m.
Der anbefales dog at lovforslaget præciseres yderligere. Lovforslaget be-
skriver ikke, hvad "post" nærmere omfatter i den konkrete sammenhæng.
Er det kun håndbårne breve og pakker eller er det også mail, sms, chat osv.
Hvis post også er elektronisk post, må det forventes, at der skal være afkla-
ret nogle forhold omkring brug af og muligvis undtagelse fra brug af E-
boks.
Side 3
Det anbefales derfor, at det defineres, hvad post omfatter.
Det anbefales endvidere, at det præciseres, hvordan man forholder sig til en
situation, hvor kontrol af post indebærer, at der findes effekter, som bør
inddrages af hensyn til ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, men hvor der
ikke er tale om effekter, som er ulovlige at besidde; hvor længe kan effek-
terne tilbageholdes, på hvis regning sker opbevaringen, kan effekterne de-
strueres, når ejendomsretten rettelig er beboerens?
Det anbefales, at der er en bevidsthed om, hvorvidt værger skal på listen
over personer, som den anbragte, må modtage ukontrolleret post fra.
Indførelse af mulighed for undersøgelse og opbevaring af effekter for besø-
gende på særligt sikrede afdelinger
Muligheden for at undersøge effekter, herunder tasker og pakker, som be-
søgende vil bringe ind på særligt sikret afdeling, er med til at forebygge og
forhindre fornyet kriminalitet. Indførelse af muligheden for dette anses der-
for som positiv og nødvendig.
Udvidelse af mulighederne for aflåsning på særligt sikrede afdelinger
Det vurderes at aflåsning af den anbragtes værelse om natten vil begrænse
de anbragte borgeres mulighed for at udveksle ulovlige effekter, ligesom
det bidrager til at skabe en rytme i døgnet, hvor borgerne sover om natten
og er udhvilede til de aktiviteter de deltager i om dagen. I praksis opleves
det, at nogle anbragte har så uhensigtsmæssig en døgnrytme, at det går ud
over de anbragtes livkvalitet og mulighed for bedring. Muligheden for at lå-
se værelser om natten vurderes både at skærpe sikkerheden og at bidrage
positivt til de anbragtes borgeres livskvalitet.
Indførelse af mulighed for brug af isolationsrum i forbindelse med særligt
sikrede afdelinger
Den foreslåede ordning, giver mulighed for at anbringe borgere i et særligt
afsondret isolationsrum, når der er overhængende fare for, at den anbragte
skader sig selv eller andre. Ordningen er tilsvarende den der er gældende på
de sikrede døgninstitutioner, og vurderes som et nødvendigt bidrag i for-
hold til at opretholde sikkerhed og tryghed overfor de anbragte borgere.
Ændring af tidspunkt for registrering af indgreb mv.
Det vurderes som positivt at ensrette reglerne om tidsfristen for registrering
af iværksatte indgreb på børne- og voksenområdet.
Side 4
Det vurderes dog også, at forslaget om ændring af tidspunktet for registre-
ring og underretning, i praksis vil medføre nogle administrative og tids-
mæssige udfordringer, idet der er tale om en ændring, som medfører en ik-
ke ubetydelig mængde dokumentation. Det nuværende forslag lægger såle-
des op til øget administrativt arbejde.
Det foreslås derfor, at der indberettes månedligt, dog under forudsætning af,
at der forud for indgrebet foreligger en kommunal afgørelse. I de tilfælde
hvor der ikke foreligger en kommunal afgørelse, bør tidsfristen være 72 ti-
mer, idet man så er ude over faktuelle problemer som kan opstå, såfremt
indgrebene finder sted op til eller i en weekend på baggrund af en straks-
godkendelse fra tilbuddets øverste leder eller denne stedfortræder.
Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin-
ger på døgninstitutioner.
Det er positivt at beslutningsgrundlaget for anbringelse på de sikrede døgn-
institutioner for børn og er tydeliggjort og nu fremgår af lov om social ser-
vice. Herunder at der i forarbejderne til ændringen bliver anført forskellen
mellem en sikret og en særlig sikret afdeling. Det findes endvidere positivt
at det er Børne og Ungeudvalget, der får tillagt kompetencen til at anbringe.
Det bemærkes at der er en særlig problemstilling omkring unge, som er
mentalt retarderede med en dom, men er erklæret uegnede til straf. De an-
bringelsessteder, som findes er voksentilbud jf. serviceloven §108. Gruppen
af unge udviklingshæmmede med kriminel adfærd har været stærkt voksen-
de gennem de sidste år. Det betyder, at der er flere unge udviklingshæm-
mede under 18 år, der sigtes og dømmes for kriminalitet. Da der ikke er
retsgrundlag for anbringelse af de unge under 18 år, giver dette anledning
til alternative løsninger, som for eksempel anbringelse på en sikret instituti-
on for børn og unge efter farlighedskriteriet.
Med venlig hilsen
Mikkel Lambach
Social- og Indenrigsministeriet
Att.: Katrine Nyborg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Polititorvet 14
1780 København V
Tlf. 45 15 36 50
Fax 45 15 01 39
dkr@dkr.dk
www.dkr.dk
Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om
social service (undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og
afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum)
Ved e-mail af 27. september 2016 har Social- og Indenrigsministe-
riet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om eventuelle bemærk-
ninger til ovennævnte høring.
Det Kriminalpræventive Råd har ingen kommentarer.
Med venlig hilsen
Elizabeth Bergmann Burns
Analyse- og Kommunikationschef, Det Kriminalpræventive Råd
14. oktober 2016
DKR-nummer:
16-135-0207
Sagsbehandler: ADI
Mail: adi@dkr.dk
1
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske
DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund •
Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen
Til Social- og Indenrigsministeriet
Att.: Katrine Nyborg
E-mail: kany@sim.dk
Cc: lbpo@sim.dk
Taastrup, den 07. oktober 2016
Sag 16-2016-00628 – Dok. 271961/mmh_dh
Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lov om
ændring af lov om social service (Undersøgelse af effekter mv.)
DH takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lov om ændring af lov om
social service (Undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt
oprettelse af særlige isolationsrum). DH har følgende bemærkninger:
Lovforslaget retter sig mod at indfører øgede magtbeføjelser for en meget lille målgruppe
af, nemlig domfældte personer med psykisk handicap. Nogle af forslagene retter sig alene
mod de domsanbragte på Kofoedsminde. I lovforslaget argumenteres med, at der er behov
for yderligere tiltag over for målgruppen for at sikre formålet med indsatsen.
DH mener generelt, at brugen af magtanvendelse over for mennesker med handicap skal
begrænses mest muligt. Magtanvendelse skal altid være sidste udvej. Magtanvendelse skal
altid ske med respekt for den enkeltes fysiske og psykiske integritet. Der er derfor også god
grund til at være på vagt, når magtanvendelsesregler foreslås udvidet, som de gør i dette
tilfælde. En udvidelse af muligheden for brug af fysisk magt, giver også en øget risiko for at
der i praksis sker en øget brug af unødvendig magtanvendelse over for domfældte med
psykisk handicap. Der skal også for denne lille målgruppe arbejdes for at minimere brugen
af magtanvendelse.
Det er derfor helt afgørende for DH, at brugen af de nye regler følges meget tæt.
Muligheder for indgreb på ikke sikrede botilbud
Med lovforslaget foreslås, at der indføres mulighed for indgreb over for domfældte personer
der bor i ikke sikrede botilbud. Herunder undersøgelse af personen for farlige effekter uden
samtykke, at åbne, kontrollerer og tilbageholde post uden samtykke og undersøge og
tilbageholde effekter fra besøgende.
DH vil gøre opmærksom på, at ikke sikrede botilbud efter servicelovens § 108 udgør ikke-
domsanbragte beboerens eget hjem. DH mener at det er problematisk, når der indføres
øgede magtbeføjelser for enkelte beboere, på et sted som for hovedparten af beboerne er
deres hjem. Med de foreslåede indgrebsmuligheder vil ikke-domsanbragte beboere i § 108-
botilbud kunne opleve en dagligdag, hvor der udøves indgribende magtforanstaltninger over
for deres med-beboere/naboer, udført af det personale som også hjælper dem i hverdagen.
De ikke-domsanbragtes borgere vil muligvis blive oplyst om de særlige vilkår og regler,
som ligger til grund for indgrebet. Men mange vil ikke have forudsætninger for at forstå
baggrunden for indgrebene – de vil blot være efterladt med en følelse af, ’at det lige så godt
kunne være dem selv’.
Indgrebsmulighederne og deres anvendelse i praksis vil med andre ord styrke ikke-
domsanbragte beboeres oplevelse af at være institutionsanbragt og at der kan iværksættes
kontrollerende tiltag fra personale og ledelse. Oplevelsen af botilbuddet som beboeres eget
hjem – med respekt for privatliv og integritet – vil således blive svækket.
For yderligere bemærkninger kontakt chefkonsulent Maria Holsaae e-mail:
mmh@handicap.dk eller tlf.: 24451557.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
formand
DEN DANSKE DOMMERFORENING
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22,
1060 København K
Sendt pr mail til kany@sim.dk med kopi til lbpo@sim.dk.
Dato. 27. september2016
Social- og Indenrigsministeriet har ved mail af 15. september2016 (sagsnr. 2016-3656) anmodet
Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af lov om
ændring af lov om social service (undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om
natten samt oprettelse af særlige isolationsrum)
I den anledning skal jeg meddele, at forslaget ikke giver Dommerforeningen anledning til at
fremkomme med bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg fonnand, Østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K,
tlf 9968 65 01/ mob.21 66 1849 mikaelsjobergc1ioestre1andsret.dk
VordingborgKommune
Ledelsessekretariatet
Postboks200
Valdemarsgade43
4760Vordingborg
Att.: FSD
Tlf. 5536 2730
fsd@socialchefforeningen.dk
www.socialchefforeningen.dk
Social- og Indenrigsministeriet
kany@sim.dk
lbpo@sim.dk
13. oktober 2016
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service (undersøgelse af effekter, aflåsning af
værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum)
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark har følgende bemærk-
ninger til forslag til lov om ændring af lov om social service (undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser
og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum).
Ministeriet har vurderet, at de nugældende muligheder for indgreb er utilstrækkelige til at forebygge eller
hindre ny kriminalitet, og det foreslås derfor at indføre følgende nye indgrebsmuligheder:
- Undersøgelse af den anbragtes person på § 108 tilbud og i særligt sikrede afdelinger
- Åbning og kontrol af post samt inddragelse af effekter på § 108 tilbud og i særligt sikrede afdelinger
- Undersøgelse af effekter der bringes ind af besøgende på særligt sikrede afdelinger
- Den anbragte kan låses inde om natten i sin bolig på særligt sikrede afdelinger
- Anbringelse i særligt afsondret isolationsrum på særligt sikrede afdelinger
Foreningen støtter om KL’s holdning til, at der ikke er behov for at udvide de nuværende indgrebsmulighe-
der i serviceloven. Foreningen er således enig i, at der ikke er behov for nye tvangs- eller magtbeføjelser på
de sociale botilbud, og at indførelsen af disse ikke vil løse problemerne med den stigende vold samt forhin-
dre ny kriminalitet i botilbuddene.
Det er afgørende, at der iværksættes tiltag for at forebygge vold på botilbuddene. Der skal derfor findes et
tilbud til målgruppen, så de modtager den behandling og støtte, som de har brug for. Dette kan blandt an-
det ske ved indførelse af en ny tilbudsform, men under den klare forudsætning, at tilbuddet forankres i
psykiatrien, fordi behandlingsbehovet er det væsentligste for målgruppen.
Det bemærkes, at foreningen i højere grad kunne ønske sig en revurdering af reglen om optagelse i særlige
botilbud i servicelovens § 129. Det er i praksis ofte oplevelsen, at reglen stavnsbinder borgere på botilbud.
Botilbuddene kan principielt set godt varetage borgerens behov, hvorfor borgeren ikke kan flyttes til et
botilbud, der vil være væsentligt bedre egnet for borgeren samt billigere for kommunen. Foreningen øn-
sker, at der ses på, hvorvidt reglerne i § 129 kan lempes, således at borgere i højere grad kan flytte mellem
botilbud, når dette vurderes til at være til borgerens bedste af både borgerens pårørende samt kommunen.
Med venlig hilsen
Helle Linnet
Landsformand
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
Att. kany@sim.dk og lbpo@sim.dk
H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F
L O V O M S O C I A L S E R V I C E ( U N D E R S Ø G E L S E A F
E F F E K T E R , A F L Å S N I N G A F V Æ R E L S E R O G
A F D E L I N G E R O M N A T T E N S A M T O P R E T T E L S E A F
S Æ R L I G E I S O L A T I O N S R U M )
Ved e-mail af 15. september 2016 har Social- og Indenrigsministeriet
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om social service
(undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten
samt oprettelse af særlige isolationsrum).
Lovforslagets § 1, stk. 1, indeholder nogle konsekvensændringer (som
følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge) i
serviceloven §§ 63 a – 63 c i form præciseringer af
bemyndigelsesbestemmelser, aldersangivelser mv. samt enkelte
rettelser af fejl.
Lovforslagets § 1, stk. 2 – 10 indeholder regler om undersøgelse af
effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse
af særlige isolationsrum, fastsat i servicelovens §§ 137 e – 137 m, for
anbragte personer med nedsat psykisk funktionsevne.
Instituttets bemærkninger til lovforslaget opdeles tilsvarende, se
nedenfor i afsnit I og II.
I INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER TIL ÆNDRINGERNE
OMFATTENDE ANBRAGTE BØRN OG UNGE
1. GENERELT
Instituttet bakker naturligvis fuldt ud op om klargøring af reglerne i
servicelovens §§ 63 a – 63 c. I den forbindelse skal det bemærkes, at
det findes velbegrundet at overføre kommunalbestyrelsens
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 3269 8611
MVL@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 16/02660-3
12. OKTOBER 2016
2/6
kompetence til at afgøre det konkrete anbringelsessted for børn og
unge til børn og unge-udvalget.
2. KONKRETE BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER
Instituttet vil i øvrigt benytte lejligheden til at knytte nogle
kommentarer til de foreslåede regler i servicelovens § 63 b.
2.1. Vedrørende bemyndigelsesreglen i § 63 b, stk. 5
I lovforslaget præciseres omfanget af bemyndigelsesbestemmelsen,
således at det foreslås, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om dispensation fra den nedre aldersgrænse på 12 år
for, at børn kan anbringes i en sikret døgninstitution. Ligeledes kan
ministeren fastsætte regler om forholdene på og anvendelsen af
sikrede institutioner.
Efter Børnekonventionens artikel 3 skal barnets tarv (bedste interesse)
komme i første række, når der opstår spørgsmål om dets anbringelse
uden for hjemmet. Efter instituttets opfattelse vil hensynet til et barn,
som ikke er fyldt 12 år, normalt tale imod, at det anbringes på en sikret
døgninstitution, hvorfor sådanne anbringelser bør undgås.
Instituttet finder, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 63 b, stk. 5, bør
anvendes til at fastsætte regler om beboersammensætningen på de
sikrede døgninstitutioner, hvor der anbringes børn under 15 år, jf.
herved også det anførte i instituttets høringssvar af 13. februar 2016 til
forslaget til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge.
En regulering af beboersammensætningen er efter instituttets
opfattelse af særlig vigtighed, såfremt det fastholdes, at der ved
anbringelse på sikrede døgninstitutioner skal kunne dispenseres fra den
nedre aldersgrænse på 12 år, ligesom det er vigtigt, i det omfang der
hér anbringes udenlandske børn under 15 år uden lovligt ophold i
Danmark, jf. servicelovens § 63 b, stk. 2, nr. 7, sammenholdt med
udlændingelovens §§ 36 og 37, som ikke fastsætter en nedre
aldersgrænse for denne børnegruppe. Det bemærkes i den forbindelse,
at mange af de anbragte børn på sikrede døgninstitutioner har en
kriminel baggrund, men det gælder ikke alle anbragte børn. Dette er
også et hensyn som bør indgå i beboersammensætningen – navnlig ved
anbringelse af mindre børn.
 Instituttet anbefaler, at det kommer til udtryk i
lovforslagsbemærkningerne, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 63
b, stk. 5, skal anvendes til fastsætte regler om
beboersammensætningen ved anbringelse af børn på sikrede
døgninstitutioner.
3/6
 Instituttet anbefaler, såfremt det fastholdes, at børn under 12 år
skal kunne anbringes på en sikret døgninstitution, at det præciseres,
at det kun kan ske, hvor der er ’ganske særlige grunde’, og at
nærmere regler herom fastsættes af social- og indenrigsministeren.
2.2 Frihedsberøvelse af børn under 12 år
Efter Børnekonventionens artikel 37, litra d, har ethvert barn, der er
berøvet friheden, ret til hurtig og passende juridisk og anden passende
bistand samt ret til at få lovligheden af sin frihedsberøvelse prøvet ved
en domstol eller anden kompetent, uafhængig og upartisk myndighed
og ret til hurtig afgørelse af enhver sådan sag.
Efter servicelovens § 168 kan børn og unge-udvalgets afgørelser om
anvendelse af bl.a. en sikret institution, jf. lovforslagets § 63 b,
indbringes for Ankestyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes for
domstolene. I forbindelse med anbringelsesafgørelsen og under en
klagesag har et barn eller en ung over 12 år samt
forældremyndighedsindehaveren ret til advokatbistand.
Skal et barn, der endnu ikke er fyldt 12 år, kunne anbringes på en sikret
institution, vil dette barn således ikke få tilbudt advokatbistand.
Såfremt dets forældre (forældremyndighedsindehavere) accepterer
anbringelsen, men barnet modsætter sig denne, vil barnet stå uden den
beskyttelse, som det har krav på efter Børnekonventionens artikel 37,
litra d (hvis det har den fornødne modenhed til at forstå situationen, jf.
Børnekonventionens artikel 12).
 Såfremt det kommer på tale at anbringe et barn under 12 år på en
sikret institution mod barnets eget ønske, og uden det har
forældrerepræsentation, anbefaler instituttet, at der indføres en
beskyttelsesmekanisme med bl.a. mulighed for repræsentation og
advokatbistand – også selv om barnet er under 12 år.
II INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER TIL ÆNDRINGERNE
OMFATTENDE VOKSNE MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE
Med lovforslaget udvides og suppleres indgrebsmulighederne efter
servicelovens §§ 137 e-137 j, således at myndighederne kan undersøge
den anbragtes personlige effekter, åbne og kontrollere post til den
anbragte, undersøge besøgendes effekter, i videre omfang aflåse den
anbragtes bolig/en del af de anbragtes afdeling om natten og isolere
den anbragte i særligt afsondrede isolationsrum i op til fire timer.
De foreslåede reglers formål ses at være at beskytte personalets og de
andre anbragtes sikkerhed samt at opretholde god ro og orden på
institutionen i øvrigt.
4/6
Reglerne omfatter ifølge forslaget til § 137 e, stk. 1, personer med
nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt i henhold til en dom, jf.
straffelovens §§ 68, 69 og 73, og varetægtsarrestanter, der er anbragt,
jf. retsplejelovens § 765, i en boform, jf. servicelovens § 108.
De personer, der er omfattet af straffelovens §§ 68, 69 og 73, er blandt
andre personer, som var utilregnelige på gerningstidspunkt, på grund af
sindssygdom eller mental retardation, jf. straffelovens § 68 jf. § 16.
1. DISKRIMINATION PÅ GRUND AF HANDICAP
Idet de foreslåede regler typisk vil ramme personer med et handicap, er
det relevant at overveje, om reglerne er forenelige med FN’s
Handicapkonvention, herunder navnlig forbuddet mod
forskelsbehandling af personer med handicap i konventionens artikel 5.
Instituttet bemærker, at Social- og Indenrigsministeriet ikke ses at have
gjort sig nogle overvejelser om dette i lovforslaget, hvilket instituttet i
sig selv finder problematisk.
Handicapkonventionens artikel 5 forbyder forskelsbehandling af
personer med handicap, medmindre forskelsbehandlingen er sagligt
begrundet og proportional i forhold til det forfulgte mål.
Lovforslaget indebærer som nævnt, at der kan iværksættes nye og
mere vidtgående indgreb over for personer, som er anbragt i henhold
til en dom, jf. straffelovens §§ 68, 69 og 73.1 Dette er i sig selv udtryk
for forskelsbehandling af personer med handicap, idet indgrebene
rammer en personkreds, som typisk har en eller flere psykiske
funktionsnedsættelser i Handicapkonventionens artikel 1’s forstand.
Instituttet anerkender, at reglerne forfølger saglige formål, som navnlig
må være at beskytte personalets og de andre anbragtes sikkerhed samt
at opretholde god ro og orden på institutionen i øvrigt.
Instituttet mener imidlertid, at det er tvivlsomt, om reglerne er for
vidtgående og dermed er uproportionale.
Reglerne synes således at indebære, at de anbragte i højere grad
behandles som indsatte i fængsler. Eksempelvis svarer adgangen til at
foretage undersøgelser (”af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn,
herunder at forebygge eller forhindre kriminalitet”, jf. forslagets § 137
h) til straffuldbyrdelseslovens (”for at sikre, at ordensbestemmelser
1
Instituttet redegør nærmere for de mere overordnede problemer med straffelovens
regler om særforanstaltninger i forhold til diskrimination af personer med handicap i
instituttets delrapport 2015-16 om frihedsberøvelse, afsnit 5.5, samt i U.2015B.349.
5/6
overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages”, jf. dennes § 60, stk. 1).
Dette synes at være svært foreneligt med reglerne i straffelovens § 68
jf. 16, som netop er, at disse personer skal være straffri og derfor kun
pålægges særforanstaltninger i det omfang, at det er nødvendigt for at
forebygge yderligere lovovertrædelser. De foreslåede regler synes at
give en bredere adgang til at foretage indgreb end blot at forbygge
lovovertrædelser, jf. formuleringen ”… herunder at forebygge eller
forhindre kriminalitet” (instituttets fremhævning).
Samtidig synes de foreslåede regler at bevæge sig væk fra de
nugældende regler i psykiatriloven om indgreb over for patienter. I
psykiatriloven er der eksempelvis kun adgang til at foretage
undersøgelser ”[v]ed mistanke om […] medikamenter, rusmidler eller
farlige genstande […]”, jf. psykiatrilovens § 19 a, stk. 1. Endvidere kan
der kun ske tvangsaflåsning af døre i afdelingen (men ikke af døre til
patientstuer) i det omfang, patienten er tvangsindlagt, eller der er risiko
for, at patienten utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig fare, jf.
psykiatrilovens § 18 f, stk. 1. Ministeriet ses ikke at have redegjort for,
hvorfor disse mere vidtgående indgreb være nødvendige.
Samlet set bevirker lovforslaget, at disse personer, som formelt set er
straffri, alligevel behandles som indsatte snarere end som patienter.
Dette går efter instituttets opfattelse imod formålet med reglerne i
straffeloven. Instituttet finder heller ikke, at det skulle være nødvendigt
at pålægge personer, som er anbragte efter straffelovens regler, mere
vidtgående indgreb end personer, der er indlagte i henhold til
psykiatriloven. Instituttet finder i stedet, at reglerne bør svare til de
regler, som i dag gælder efter psykiatriloven.
 Instituttet anbefaler, at lovforslaget ændres, således at de
foreslåede indgrebsmuligheder kommer til at svare til de
muligheder, der nu gælder efter psykiatriloven.
2. RETSSIKKERHED
Forslaget til § 137 h, stk. 1, indebærer, at den anbragtes person kan
undersøges for effekter, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn. Forslaget giver blandt andet mulighed for,
at der kan foretages en nærmere undersøgelse af den anbragte, der
kræver afklædning, hvor beføling af legemet er et led i selve
undersøgelsen.
Et sådan indgreb kan virke krænkende på den anbragte. Hvis det er den
anbragtes sædvanlige pædagog, som foretager indgrebet, kan
indgrebet potentielt skade deres relation. Derfor finder instituttet, at
6/6
en vidtgående undersøgelse af den anbragtes person ikke bør foretages
af den anbragtes sædvanlig pædagog.
Forslaget til § 137 h, stk. 2, indebærer, at kommunalbestyrelsen kan
træffe beslutning om åbning og kontrol af den anbragtes post.
Instituttet finder, at den anbragte bør høres ikke kun i forbindelse med
kommunalbestyrelsens afgørelse, men også inden personalet åbner og
kontroller den anbragtes post. Den anbragte bør i den forbindelse have
mulighed for både at afvise at modtage posten og at undlade af sende
den, således at åbningen og kontrollen af posten ikke gennemføres.
Endvidere fremgår det ikke klart af lovforslaget, om ”åbning og kontrol
af posten” også indebærer, at personalet må læse den anbragtes post. I
den tilsvarende bestemmelse i psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, nr. 1,
fremgår det derimod udtrykkeligt af bestemmelsens bemærkningerne,
at det ikke hensigten, at sundhedspersonen får adgang til at læse
patienten post, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 16, i lovforslag
nr. L 137 (FT 2014-15, 1. samling), som fremsat.
Da personalets gennemlæsning af den anbragtes breve vil krænke
dennes privatliv, og da gennemlæsningen ikke ses at forfølge
bestemmelsens formål (ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
herunder at forebygge eller forhindre kriminalitet), finder instituttet, at
personalet ikke bør få adgang til at læse den anbragtes post.
 Instituttet anbefaler, at det ikke bør være den anbragtes sædvanlige
pædagog, som foretager vidtgående legemsundersøgelser af den
anbragte.
 Instituttet anbefaler, at lovforslaget ændres, således at den
anbragte høres, inden dennes post åbnes og kontrolleres, og i den
forbindelse får mulighed for at afvise modtagelsen eller undlade
afsendelsen.
 Instituttet anbefaler, at det udtrykkeligt fastslås i bemærkningerne
til lovforslaget, at det ikke hensigten med forslaget til § 137 h, stk. 2,
at personalet får adgang til at læse den anbragtes post.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2016-3656.
Med venlig hilsen
Maria Ventegodt Liisberg
LIGEBEHANDLINGSCHEF
KL
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens kanal 22
1060 København K
Sendt på mail kany@sim.dk med kopi til
Ibpo@sinn.dk.
Høringssvar om ændring af lov om social service (undersøgelse
af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt
oprettelse af særlige isolationsrum)
Social- og Indenrigsministeriet har den 15. september 2016 bedt KL om
eventuelle bemærkninger til ændring af lov om social service om under-
søgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt
oprettelse af særlige isolationsrum. Høringssvaret skal være ministeriet i
hænde senest fredag den 14. oktober 2016.
Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk be-
handlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og
vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været
politisk behandlet.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT
princippet.
KL har følgende bemærkninger til udkast til forslag til social ser-
vice:
Generelle kommentarer
KL er generel kritisk overfor, at lovforslaget lægger op til, at leder eller
dennes stedfortræder får kompetence til at flytte unge midlertidigt fra
åbne døgninstitutioner til en tilknyttet sikret døgninstitution eller fra en
sikret til en særligt sikret institution af hensyn til den unges retssikkerhed.
Dette gælder børn helt ned til 12 år.
KL er også kritisk overfor, at der i lovforslaget lægges op til at flytte kom-
petencen fra kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget til at be-
handle sager om flytning af børn eller unge fra åbne døgninstitutioner til
en tilknyttet sikret døgninstitution eller fra en sikret til en særligt sikret in-
stitution.
Endelig er KL kritisk og bekymret over de foreslåede ændringer på vok-
senområdet, hvorefter det foreslås at give udvidede indgrebsmuligheder
på de botilbud efter SEL §108, herunder Kofoedsminde, hvor personer
med udviklingshæmning og en foranstaltningsdom kan være anbragt.
Dato: 14. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04931
Dok. ID: 2251446
E-mail: HGH@kl.dk
tle@kl.dk
Direkte: 3370 3249
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
KL
Børne- og ungeom rådet
En døgninstitutionsleder kan træffe midlertidig beslutning om an-
bringelse på en tilknyttet sikrede døgninstitution
Det foreslås, at lederen eller dennes stedfortræder på en åben døgninsti-
tution kan træffe midlertidig beslutning om at overføre et barn eller en
ung fra en åben døgninstitution til en sikret døgninstitution, der er knyttet
til til den åbne døgninstitution.
KL mener, at det ville have været hjælpsomt, hvis det fremgik af lov-
forslaget, at det i henhold til bekendtgørelse om magtanvendelse i dag er
muligt for lederen af en åben døgninstitution at overføre en ung til en til-
knyttet sikret døgninstitution. Det nye i lovforslaget er, at lovforslaget ud-
vider målgruppen til også at omhandle de 12-14 årige, og at døgninstituti-
onslederens beslutning skal forelægges børn og unge-udvalget i den visi-
terende kommune. I dag skal sagen behandles af kommunalbestyrelsen i
den visiterende kommune.
KL har følgende kommentarer til lovforslaget uagtet de gældende regler i
bekendtgørelse om magtanvendelse:
KL mener, at det er problematisk, at der gives hjemmel til, at lederen af
en åben døgninstitution, hvor der også er knyttet en sikret døgninstitu-
tion, kan træffe midlertidig beslutning om, at en ung i alderen 12 til 17år
kan overføres til den sikrede døgninstitution - uanset hvilket anbringel-
sesgrundlag, der ligger til grund for anbringelsen uden for hjemmet.
KL er enig i, at der kan være behov for akut at anbringe en ung på en sik-
ret institution. Det mener KL allerede er muligt i de eksisterende regler,
hvor beslutningskompetencen er placeret hos børn og unge-udvalget el-
ler formanden for børn og unge-udvalget på vegne af udvalget.
KL mener, at det ud fra et barn eller ungs retssikkerhedsperspektiv er
problematisk at give lederen eller dennes stedfortræder mulighed for at
træffe midlertidig beslutning om at overføre et barn eller en ung fra en
åben døgninstitution til en tilknyttet sikret døgninstitution.
KL foreslår på baggrund af ovenstående, at bestemmelsen om at give le-
deren eller dennes stedfortræder mulighed for at træffe midlertidig beslut-
ning om at overføre et barn eller en ung fra en åben døgninstitution til en
tilknyttet sikret døgninstitution, udgår af lovforslaget.
Hvis man politisk ønsker at fastholde forslaget, vil det kræve en række ju-
steringer. For det første er det nødvendigt at tydeliggøre, hvad begrebet
"knyttet til" dækker over. Handler det fx om, at tilbuddene er placeret på
samme matrikel eller at de har samme leder eller gælder det også, hvis
en åben døgninstitution og en sikret døgninstitution har samme center-
chef, men er beliggende på hver sin matrikel?
For det andet bør bestemmelsen kun omfatte de 15-17 årige, og ikke
børn helt ned til 12 år. For de 12-14 årige bør der som udgangspunkt an-
vendes andre mere pædagogiske tiltag på den åbne døgninstitution, da
en sikret døgninstitution er et meget råt miljø.
Dato: 14. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04931
Dok. ID: 2251446
E-mail: HGH@kl.dk
tle@kl.dk
Direkte: 3370 3249
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
KL
Såfremt det besluttes at åbne op for at overføre mellem åbne og sikrede
døgninstitutioner, så bør kommunalbestyrelsen have kompetencen til at
behandle sager om flytning af børn eller unge fra åbne døgninstitutioner
til en tilknyttet sikret døgninstitution eller fra en sikret til en særligt sikret
institution.
KL mener, at kommunalbestyrelsen er den rette til at behandle denne
type sager, da kommunerne netop har de nødvendige faglige kompeten-
cer til at håndtere disse dager.
KL mener også, at det vil blive en meget tung og bureaukratisk proces,
hvis kompetencen flyttes til børn og unge-udvalget. En proces som er
unødvendig, da kommunerne har de nødvendige kompetencer og viden
til at behandle denne type sager.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om di-
spensation fra aldersgrænsen
Det foreslås, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om dispensation fra aldersgrænsen for anbringelse af et barn på
en sikret døgninstitution. I dag er målgruppen for de sikrede institututio-
ner børn og unge fra 12 til 17 år.
KL undrer sig over dette forslag, da det vil være meget problematisk at
anbringe børn under 12 på en sikret institution, der er et meget råt miljø.
I stedet bør altid iværksættes mindre indgribende og pædagogiske tiltag
overfor denne gruppe børn.
KL mener således ikke, at ministeren skal kunne beslutte, at børn under
12 år kan anbringes på en sikret institution.
Voksenområdet
For området vedrørende voksne med psykisk funktionsnedsættelse, der
er anbragt på en boform efter servicelovens § 108, foreslås det, at der
skabes hjemmel til, at personalet uden forudgående retskendelse når det
skønnes nødvendigt, skal kunne træffe afgørelse om undersøgelse af,
hvilke effekter anbragte har på deres person. Det foreslås også, at perso-
nalet på boformer efter servicelovens § 108 uden forudgående retsken-
delse skal kunne træffe afgørelse om åbning og kontrol af post til den an-
bragte, ligeledes når det skønnes nødvendigt.
Særligt for så vidt angår den sikrede institution Kofoedsminde foreslås
det, at der skabes hjemmel til, at der uden retskendelse kan træffes afgø-
relse om undersøgelse af effekter, der bringes ind af besøgende. Endvi-
dere foreslås det, at der skabes mulighed for anbringelse af anbragte på
de sikede afdelinger i særligt afsondrede isolationsrum.
KL nærer stor respekt for de ledere og medarbejdere, der arbejder på de
sociale botilbud, herunder ledere og medarbejdere på sociale tilbud med
anbragte med psykisk funktionsnedsættelse. I den forbindelse også for
de svære situationer, der kan opstå, hvor der kan opleves behov for
øgede indgrebsmuligheder.
Dato: 14. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04931
Dok. ID: 2251446
E-mail: HGH©kl.dk
tle@kl.dk
Direkte: 3370 3249
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
KL.
KL har været i dialog med en række af de ansvarlige på området. På
baggrund af deres tilbagemeldinger er det er KLs bekymring, at indfø-
relse af de foreslåede indgrebsmuligheder vil vanskeliggøre det social-
pædagogiske arbejde på botilbud og Kofoedsminde, hvor personalet i sti-
gende grad forventes at udføre handlinger, som i dag henhører under an-
dre myndigheder (fx politiet).
Samtidig er KL bekymret over betydningen af at indføre indgrebsmulighe-
derne ift. borgernes sikkerhed og helbred, herunder særligt forslaget om
at etablere og benytte et isolationsrum på Kofoedsminde. Det er KLs be-
kymring, at et sådan isolationsrum vil skade beboerne, særligt da beho-
vet for et sådan nogle steder begrundes med, at målgruppen på Kofoeds-
minde i nogen grad har ændret sig, herunder fx er mere intelligente, i hø-
jere grad har psykiske lidelser og misbrug.
KL vil opforde til, at der i stedet for de foreslåede indgrebsmuligheder
sker analyse af og peges på langsigtede løsninger på området, herunder
analyse af udviklingen i målgruppes karakteristika.
KL foreslår på ovennævnte baggrund, at forslag til øgede indgrebsmulig-
heder på voksenområdet udgår af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Tina Wahl
Dato: 14. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04931
Dok. ID: 2251446
E-mail: HGH@kl.dk
tle@kl.dk
Direkte: 3370 3249
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4
Til: Katrine Nyborg (kany@sim.dk)
Cc: Hannah Hagerup (Hannah.Hagerup@kriminalforsorgen.dk), Laura Brogaard Poulsen (lbpo@sim.dk)
Fra: $Koncernledelsessekretariatet (kls@kriminalforsorgen.dk)
Titel: Høringssvar - Direktoratet for Kriminalforsorgen
E-mailtitel: SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om social service (undersøgelse af effekter,
aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum)
Sendt: 13-10-2016 14:02:04
Under henvisning til nedenstående mail kan det oplyses, at Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke har bemærkninger til
forslaget om ændring af lov om social service.
Med venlig hilsen
Hanne Olesen
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Direkte tlf.: +45 7255 4704
Fra: Lovekspeditionen [mailto:publikationer@sim.dk]
Sendt: 15. september 2016 15:11
Til: Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET (dpudsend@sim.dk)
Cc: Elsebeth Jensen; Katrine Nyborg; Laura Brogaard Poulsen
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om social service (undersøgelse af effekter,
aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum)
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2016 - 3656
Dato 15.09.2016
Til de på vedlagte høringsliste anførte
Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om social service
(undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten
samt oprettelse af særlige isolationsrum)
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
Fremsendes pr. mail til: kany@sim.dk
med kopi til lbpo@sim.dk
Vedr.: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov
om social service (undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og af-
delinger om natten)
Landsforeningen LEV har modtaget udkast til ovenstående lovforslag. Vi har føl-
gende bemærkninger.
Generelle kommentarer
Det er en trist udvikling, at vi i disse år konstant ser initiativer, der sigter på at
give myndigheder og personale i sociale foranstaltninger nye beføjelser til at
foretage indgreb og egentlig magtanvendelse over for sårbare borgere – ikke
mindst udviklingshæmmede og sindslidende. Især fordi vi aldrig ser danske re-
geringer, der tager initiativer, som reelt sikrer flere økonomiske og faglige res-
sourcer, der kan fastholde og videreudvikle kvaliteten af det sociale arbejde i
forhold til disse borgere.
Faktisk er tendensen det stik modsatte. Der er i årevis gennemført den ene mar-
kante besparelse efter den anden på indsatsen for mennesker med udviklings-
hæmning og andre med handicap. Besparelser, som enhver sund fornuft tilsiger,
har stor betydning for risikoen for konflikter og ligefrem vold mellem borgere i
diverse sociale tilbud og foranstaltninger – og mellem borgere og personale.
Det primære svar på den problematiske og dybt tragiske udvikling, som vi har
været vidende til de senere år, synes at være nye magtudøvelses-beføjelser til
personalet, straffelignende tiltag, øget kontrol, højere fængselshegn og lignende.
Den vedvarende beskæring af de økonomiske og faglige ressourcer i indsatsen,
fortsætter i mellemtiden uændret.
I Landsforeningen LEV anser vi nærværende forslag for at være et ekstra nøk i
denne ulykkelige udviklingsretning, og vi opfordrer regeringen og Folketingets
partier til at overveje, hvor det mon ender.
Nye ressourcebesparelser via mere magtanvendelse?
Det forekommer, at flere af de foreslåede ordninger i forslaget i realiteten har et
ressourcebesparende sigte – eller i hvert fald må ses som et forsøg på at hånd-
Den 13 10 2016
D.nr .272643
Sagsbeh. tg_lev
2
tere uholdbare forhold, opstået som følge af allerede gennemførte besparelser
på den pædagogiske indsats.
Det er stærkt kritisabelt, når magtanvendelse og frihedsberøvelser sættes i værk
for at undgå at tilføre de økonomiske og faglige ressourcer, som er nødvendige
for at yde en kvalificeret pædagogisk indsats for sårbare mennesker. I den for-
stand bliver lovforslagets nærmest rituelle gentagelse af, at indgrebet over for
borgeren kun må gennemføres, såfremt der ikke kan opnås resultater med pæ-
dagogisk indsats, en hul frase.
Det gælder i særdeleshed forslaget om etablering af de sikrede rum, hvor borge-
ren kan indespærres i tilfælde af konflikt med personale eller medbeboere. Men
det gælder også forslaget om yderligere aflåsningsmuligheder i de sikrede afde-
linger. ’Når de udviklingshæmmede er låst inde behøver man jo ikke yde dem en
pædagogisk indsats - og så kan personalet sættes til noget andet i mellemtiden,
eller måske kan man reducere personalegruppen med endnu et par stykker’.
Visitation og åbning af post
Det fremgår af forslaget, at indførelsen af kropsvisitation og åbning af post uden
samtykke både omfatter domsanbragte i ikke-sikrede og sikrede boformer.
De foreslåede udvidede indgrebsmuligheder til personalet vil således også kom-
me til at berøre en stor gruppe beboere uden dom i botilbud efter Servicelovens
§ 108, idet disse tiltag ikke kan undgå at blive registreret af de øvrige beboere i
det botilbud, hvor den domfældte er anbragt.
Dette er stærkt problematisk og vil bidrage til en ’fængselsstemning’, der ikke
kan undgår at få negativ betydning for ikke-domsanbragte borgere. Borgere, der
jo lever deres liv med udgangspunkt i en boform, som vi ellers ved højtidelige
handicappolitiske lejligheder, ynder at kalde deres hjem.
Landsforeningen LEV opfordrer på det kraftigste til, at det nøje overvejes, hvor-
vidt denne udvikling er ønskelig. Ønsker regering og Folketing virkelig at styrke
det i forvejen markante institutionspræg i en stor gruppe (ikke domsanbragte)
udviklingshæmmedes tilværelse?
Vi opfordrer til, at man som minimum ændrer lovforslaget således, at visitation
og åbning af post udelukkende omfatter sikrede afdelinger.
Med venlig hilsen
Sytter Kristensen
Landsformand
Til: Katrine Nyborg (kany@sim.dk), Laura Brogaard Poulsen (lbpo@sim.dk)
Fra: Jan Hempel (Jan.Hempel@politiforbundet.dk)
Titel: VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om social service (undersøgelse af effekter,
aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum)
Sendt: 16-09-2016 12:46:08
Bilag: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Forslag til lov om ændring af lov om social service (Undersøgelse af effekter
aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særligt afsondret isolationsrum).pdf; Paralleltekster -
lov om ændring af lov om social service.pdf;
Til SIM.
Att. Katrine Nyborg.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
På forbundets vegne - og med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
H.C. Andersens Boulevard 38
DK-1553 København V
Tlf. +45 3345 5900
E-mail mail@politiforbundet.dk
Fra: Lovekspeditionen [mailto:publikationer@sim.dk]
Sendt: 15. september 2016 15:11
Til: Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET (dpudsend@sim.dk) <dpudsend@sim.dk>
Cc: Elsebeth Jensen <eje@sim.dk>; Katrine Nyborg <kany@sim.dk>; Laura Brogaard Poulsen <lbpo@sim.dk>
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om social service (undersøgelse af effekter,
aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum)
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2016 - 3656
Dato 15.09.2016
Til de på vedlagte høringsliste anførte
Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om social service
(undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten
samt oprettelse af særlige isolationsrum)
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
Til: Katrine Nyborg (kany@sim.dk)
Cc: Laura Brogaard Poulsen (lbpo@sim.dk), Kristian Dalsgaard (KRD@sim.dk), Helle Haxgart
(helhax@statsforvaltningen.dk)
Fra: Direktion (direktion@statsforvaltningen.dk)
Titel: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om social service (undersøgelse af effekter, aflåsning
af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum)
Sendt: 23-09-2016 10:46:42
Bilag: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Forslag til lov om ændring af lov om social service (Undersøgelse af effekter
aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særligt afsondret isolationsrum).pdf; Paralleltekster -
lov om ændring af lov om social service.pdf; smime.p7s;
Til Social- og Indenrigsministeriet
Under henvisning til mail af 15. september 2016 (Sagsnr.: 2016-3656) om høring over forslag til lov om ændring af lov om
ændring af lov om social service (undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse
af særlige isolationsrum), skal det meddeles, at Statsforvaltningen ikke har bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Rikke Hinrichsen
direktionsassistent
Statsforvaltningen
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 72 56 70 00
Direkte telefon: 72 56 79 77
Mail: direktion@statsforvaltningen.dk
Web: www.statsforvaltningen.dk
Send e-mails til Statsforvaltningen via din digitale postkasse på www.borger.dk
Denne mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis du ikke er den rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os og
derefter slette mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet. På forhånd tak.
Fra: Lovekspeditionen [mailto:publikationer@sim.dk]
Sendt: 15. september 2016 15:11
Til: Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET (dpudsend@sim.dk)
Cc: Elsebeth Jensen; Katrine Nyborg; Laura Brogaard Poulsen
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om social service (undersøgelse af effekter,
aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum)
Social-og-I-white
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2016 - 3656
Dato 15.09.2016
Til de på vedlagte høringsliste anførte
Høring over forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om social service
(undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten
samt oprettelse af særlige isolationsrum)
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
Socialpædagogerne
Brolæggerstræde 9
1211 København K
Telefon 72 48 60 00
Fax 72 48 60 01
Email: sl@sl.dk
Girokonto 402-3951
Ref.: MFG/lh
Dok.nr.: 3153062
Sag.nr.: 2016-SLCSFA-02077
12. oktober 2016
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Mail: kany@sim.dk
Kopi: lbpo@sim.dk
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service
Social- og Indenrigsministeriet har den 15. september 2016 bedt Socialpædagogernes
Landsforbund om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om
social service. Forslagene inkluderer konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge samt udvidelse af indgrebsmuligheder i servicelovens kapitel 24 a
(undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af
særlige isolationsrum).
Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
§ 63 a - 63 c er konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge. Det fremgår heri, at kompetencen til at træffe afgørelse om anbringelse på en sikret
døgninstitution flyttes fra kommunalbestyrelsen til Børne- og Ungeudvalget. Socialpædago-
gerne er enige heri, idet disse børn og unges restsikkerhed yderligere styrkes.
Udvidelse af indgrebsmulighederne i servicelovens kapitel 24 a
Baggrunden for lovudkastet er, at regeringen finder de gældende regler i serviceloven over
for personer, der anbringes i en boform efter servicelovens § 108 på baggrund af en straffe-
retlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, for utilstrækkelige i forhold til at sikre formålet
med anbringelsen, herunder til at forebygge eller forhindre, at de pågældende begår krimina-
litet under anbringelsen. Regeringen finder derfor, at der er behov for at supplere indgrebs-
mulighederne i servicelovens kapitel 24 a med yderligere indgrebsmuligheder samtidig med,
at de gældende indgrebsmuligheder forbliver uændrede.
På den baggrund foreslås det, at de nuværende regler suppleres med yderligere indgrebsmu-
ligheder både på boformer, der ikke er særligt sikret, og på særligt sikrede afdelinger (Kofo-
edsminde) uden retskendelse, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæs-
sige hensyn samt for at forebygge eller forhindre ny kriminalitet: Indførelse af mulighed for
undersøgelse af, om den anbragte har effekter på sin person samt indførelse af mulighed for
åbning og kontrol af post til den anbragte.
2
Derudover foreslås det, at de nuværende regler suppleres med følgende yderligere ind-
grebsmuligheder alene på særligt sikrede afdelinger (Kofoedsminde): Undersøgelse af effek-
ter, herunder tasker og pakker, der bringes ind i boformen af besøgende og opbevaring af
effekter under besøget. Endvidere indførelse af mulighed for at aflåse den anbragtes bolig for
natten samt mulighed for at kunne aflåse en særlig sikret afdeling samt indførelse af mulig-
hed for brug af isolationsrum i forbindelse med særligt sikrede afdelinger, når der er over-
hængende fare for, at personen vil skade sig selv eller andre. Isolationen skal være så kort-
varig (maksimalt fire timer) og skånsom som muligt.
Socialpædagogerne vil, som en generel bemærkning, hvilket vi ligeledes tidligere har frem-
draget, opfordre til, at beslutninger om de nævnte indgreb baseres på en retskendelse. Det
mener vi, at alle indgrebsmuligheder bør være, de eksisterende såvel som de foreslåede.
Indgreb, der ikke er forankret i en retskendelse – som forslaget lægger op til – svækker bor-
gernes retssikkerhed. Endvidere mener Socialpædagogerne, at når det er lagt over til at være
lederens, og sidste instans personalets skøn, mener vi, at det kan lægge et stort ansvar og
pres på personalet om, at der skønnes rigtigt. Dette er særligt gældende omkring meget
vidtgående indgreb, som i tilfældet med forslaget om isolation.
Socialpædagogerne finder, at der kan være en vis ræson i de konkrete udvidelser omkring
kropsvisitation, brevkontrol samt kontrol af besøgende (Kofoedsminde) og at det i nogle situ-
ationer kan være nødvendigt i forhold til at kunne forhindre kriminalitet samt øge sikkerhe-
den for de ansatte. Dette ændrer dog ikke ved, at vi finder de pågældende indgreb af en så
relativt omfattende karakter, der tilsiger, at det bør være en beslutning, der tages i retssy-
stemet. Hertil skal der sikres en hurtig behandling i retssystemet, når en kommune via lede-
ren af en boform anmoder om en beslutning, hvor fx en akutbestemmelse kan overvejes.
Men Socialpædagogerne ser det ikke – med bemærkningernes reference til evalueringen af
reglerne fra Rambøll – i væsentligt grad argumenteret i bemærkningerne, at der er et behov
for at supplere indgrebsmulighederne. Socialpædagogernes Landsforbund kan på den bag-
grund derfor være i tvivl om forslagenes nødvendighed, om der er et reelt behov, hvilket
naturligvis er væsentligt indgrebenes vidtgående karakter taget i betragtning?
Sidst finder Socialpædagogerne, at forslaget om mulighed for at træffe afgørelse om isolation
af en særdeles omfattende karakter, hvorfor vi er meget betænkelige ved denne del af for-
slaget. I forlængelse heraf er behovet for muligheden for isolation ikke – så vidt Socialpæda-
gogerne kan se – en del af evalueringen fra Rambøll. Vi ser derfor ikke, at omfangets pro-
blem, og dermed behovet for brug af isolation, er godtgjort i bemærkningerne.
Venlig hilsen
Marie Sonne
forbundsnæstformand
Asmilsklostervej 21, 8800 Viborg Tlf. 99 68 80 00 www.vestrelandsret.dk
Vestre Landsret
Præsidenten
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. mail til kany@sim.dk og lbpo@sim.dk
J.nr. 40A-VL-59-16
Den 16/09-2016
Social- og Indenrigsministeriet har ved brev af 15. september 2016 (sagsnr. 2016-3656)
anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af lov om
social service (undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt
oprettelse af særlige isolationsrum).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Helle Bertung
Østre Landsret
Præsidenten
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. mail til kany@sim.dk og lbpo@sim.dk
Den 19 SEP. 2016
J.nr. SOA-ØL-60-l 6
mit: cr
Social- og Indenrigsministeriet har ved brev af 15. september 2016 (Sagsnr. 2016-3656) anmodet
om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
service (undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af
særlige isolationsrum).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Ben Carlsen
/ El
Brcdgad 59, 1260 Kobcnlrnvn K. Tlf 99686200 Hjemincsidc: www.oestrclandsvet.dk