Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Social- og Indenrigsud-
valg om forslag om lov om ændring af social service (Forsikring af frivillige m.v.)
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Sagsnr.
2016 - 3534
Doknr.
408133
Dato
09-11-2016
Social- og Indenrigsudvalget 2016-17
L 53 Bilag 1
Offentligt


Social-
og
Indenrigsudvalget
2016-17
L
53
Bilag
1
Offentligt


Kommenteret høringsnotat over forslag til lov om æn-
dring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.)
Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag blev d. 7. september 2016 sendt i høring hos:
3F – Fagligt Fællesforbund; Arbejdsmarkedets Erhvervssikring; Beredskabsstyrelsen;
Blå Kors Danmark; BROEN Danmark; BUPL – Forbundet af Pædagoger og Klubfolk,
Børn og Familier; Børn, unge og sorg; Børns Vilkår; Center for Frivilligt Socialt Arbej-
de; CiFri – Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed; Danmarks Statstik;
Dansk Flygtningehjælp; Dansk Folkehjælp; Dansk Handicapforbund; Danske Handi-
caporganisationer; Danske Regioner; Dansk Socialrådgiverforening; Dansk Røde
Kors; Det Centrale Handicapråd; Det Sociale Netværk; DUF- Dansk Ungdoms Fælles-
råd; FOA – Fag og Arbejde; Fonden for Socialt Ansvar; Forsikring og Pension; Frel-
sens Hær; FriSe; Frivilligrådet; FTF; HK/kommunal; KL; KFUM’s Sociale Arbejde;
KFUK’s sociale arbejde; Kirkens Korshær; KORA; Kræftens Bekæmpelse; Landsfor-
eningen af Socialpædagoger (LFS); Livslinjen; LO; Mødrehjælpen; Offerrådgivningen i
Danmark; Red Barnet; Røde Kors; SAND; Samvirkende Menighedsplejer; SIND;
Statsforvaltningen; SUMH – sammenslutningen af unge med handicap; TUBA; Ung-
dommens Røde Kors; Ventilen; Ældresagen.
Hertil kommer, at Social- og Indenrigsministeriet ikke havde sendt høringen til Social-
pædagogernes Landsforbund, der rettelig burde have været på listen.
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:
Center for Frivilligt Socialt Arbejde; Danske Handicaporganisationer; Danske Regio-
ner; Danske Ældreråd; Dansk Flygtningehjælp; DGI; Forsikring og Pension; FriSe;
Frivilligrådet; FTF (sammen med BUPL); Hjerteforeningen; KFUM’s Sociale Arbejde;
KL; Kræftens Bekæmpelse; LO; Mødrehjælpen; Offerrådgivningen i Danmark; Red
Barnet; Røde Kors; SAND; Socialpædagogernes Landsforbund; Statsforvaltningen og
Ældresagen.
Endvidere har følgende organisationer svaret, men ikke haft bemærkninger:
Dansk Socialrådgiverforening.
Lovforslagets indhold
Med lovforslaget om forsikring af frivillige mv. foreslås det for det første, at kommuner
og regioner sikres hjemmel til at kunne tegne forsikringer for borgere, der i tilknytning
til løsning af kommunale eller regionale opgaver yder en frivillig indsats. Denne del af
lovforslaget har baggrund i udtalelse fra Social- og Indenrigsministeriet af 29. april
2016, hvoraf det fremgår, at det er ministeriets opfattelse, at kommuner i dag ikke med
hjemmel i serviceloven, arbejdsskadeforsikringsloven, Danske Lov 3-19-2 eller kom-
Enhed
Udsatte Voksne og
Civilsamfund
Sagsbehandler
Søren Stentoft
Herping
Koordineret med
Sagsnr.
2016 - 6501
Doknr.
401633
Dato
29-10-2016
Social- og Indenrigsudvalget 2016-17
L 53 Bilag 1
Offentligt
2
munalfuldmagtsreglerne kan tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer for frivillige. For det
andet foreslås det at ophæve den kommunale forpligtelse til efter § 18, stk. 4, i lov om
social service og § 47 i retssikkerhedsbekendtgørelsen, hvorefter kommunerne i dag
har pligt til årligt at indsende en redegørelse til Ankestyrelsen om den lokale udvikling i
det frivillige sociale arbejde. Denne del af lovforslaget har baggrund i Social- og Inden-
rigsministeriets generelle arbejde med sanering af indberetninger på socialområdet.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
Lovforslaget er generelt præget af en todelt modtagelse blandt de hørte parter. For så
vidt angår den del af lovforslaget, der handler om at give kommuner og regioner
hjemmel til at kunne tegne forsikring for borgere, der leverer en frivillig indsats, er der
generelt enighed om, at dette er positivt og kan være med til at understøtte samarbej-
det mellem kommuner, regioner og frivillige. For så vidt angår den del, der handler om
afskaffelsen af den kommunale indberetningspligt og den heraf afledte afskaffelse af
den årlige § 18-redegørelse, er der blandt aktørerne på det frivillige område generelt
bekymring for, at dette vil medføre svækkede muligheder for at opretholde en lokal
dialog om det frivillige sociale arbejde. Parterne peger hertil på, at der fortsat er behov
for at kunne følge med i, hvor meget kommunerne udbetaler i § 18 støtte til frivilligt
socialt arbejde.
Særskilte bemærkninger gennemgås nedenfor.
Høringssvar
Høringsparternes øvrige bemærkninger centrerer sig om følgende elementer i relation
til lovforslaget:
1. Forslag om at forpligte kommuner og regioner til at tegne forsikringer
2. Sondring mellem frivilligt arbejde og frivillig indsats
3. Usikkerhed om placering af forsikringsansvaret
4. Udvidelse af målgruppen
5. Ligestilling mellem frivillig indsats og frivilligt arbejde
6. Bibeholdelse af § 18-redegørelsen
7. Andet
Ad. 1. Forslag om at forpligtekommuner og regi til at tegne forsikringer
Dansk Flygtningehjælp, Danske Handicaporganisationer, Hjerteforeningen, Røde
Kors, SAND og Ældresagen mener, at det bør være obligatorisk for kommunerne at
tegne forsikringer for borgere, der leverer en frivillig indsats. Samtidig bemærker Frivil-
ligrådet og KFUM’s Sociale Arbejde, at den foreslåede ordning vil medføre forskellige
udformninger lokalt.
Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Spørgsmålet om kommuner og regioners mulighed for at tegne forsikringer for borge-
re, der leverer en frivillig indsats i relation til kommunen eller regionens opgavevareta-
gelse, er rejst af forskellige kommuner med henvisning til blandt andet kommunernes
interesse i at involvere frivillige i indsatser rettet mod blandt andre udsatte borgere.
Social- og Indenrigsministeriet udtalte i april 2016, at der efter ministeriets opfattelse
ikke er hjemmel hertil i gældende lovgivning, herunder kommunalfuldmagtsreglerne.
På den baggrund foreslås det, at kommuner og regioner, der ønsker at kunne tegne
forsikringer for borgere, der bidrager med en frivillig indsats i kommunen eller regio-
ner, gives mulighed herfor med hjemmel i serviceloven.
Det følger generelt af de gældende regler efter § 18 i serviceloven, der handler om
kommunernes samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger, at det er
op til den enkelte kommune at fastlægge rammerne for samarbejdet. Forslaget om at
give kommuner og regioner mulighed for, men ikke pligt til, at tegne forsikringer for de
3
frivillige, der yder en frivillig indsats, ligger således i forlængelse af kommunernes
mulighed for i dag at tilrettelægge samarbejdet ud fra lokale forhold og behov. Hertil
kommer, at frivillige i den private sektor, herunder frivillige foreninger, også alene har
mulighed for at blive omfattet af de foreslåede forsikringer, jf. nedenfor.
Ad. 2. Sondring mellem frivilligt arbejde og frivillig indsats.
Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet, Røde Kors,
Socialpædagogernes Landsforbund og Ældresagen mener, at lovforslagets skelnen
mellem frivilligt arbejde og frivillig indsats er kunstig og kan give anledning til tvivls-
spørgsmål. Danske Regioner mener, at der er behov for en afgrænsning af frivillig
indsats og ”helt almindeligt besøg”.
Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Lovforslagets formål er at give kommuner og regioner mulighed for at kunne tegne
ansvars- og ulykkesforsikringer for den restgruppe af borgere, der i dag ikke har mu-
lighed for at være omfattet af forsikringer. Det drejer sig om borgere, der leverer en
frivillig indsats organiseret i kommuner og regioner, idet de ikke er omfattet af reglerne
i arbejdsskadesikringsloven, og hvor kommuner og regioner med de nuværende regler
ikke har hjemmel til at tegne de foreslåede forsikringer. Dette er i modsætning til frivil-
lige indsatser i den private sektor, herunder de frivillige foreninger, der godt kan være
omfattet af ansvars- og ulykkesforsikringer, idet private frit kan vælge at tegne sådan-
ne forsikringer. Lovforslaget arbejder således den sondring, der allerede er gældende
i arbejdsskadesikringsloven mellem frivilligt arbejde og frivillige indsatser. Lovforslaget
sigter dog også på, at erstatning i forbindelse med en skade ikke afhænger af, hvor-
vidt der er tale om en frivillig indsats eller frivilligt arbejde, og dermed ikke får betyd-
ning for den enkelte frivillige, jf. ad. 5 i høringsnotatet.
Center for Frivilligt Arbejde og Røde Kors bemærker, at skelnen mellem frivilligt arbej-
de og frivillig indsats er en anden end den, der anvendes i reglerne om personer på
dagpenge og efterløn samt i arbejdsmiljøreglerne. Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget i afsnit 2.1.3, at den foreslåede ordning alene dækker frivillig indsats på
arbejdsskadesikringslovens område fsva. tilskadekomst og frivillige indsatser og aktivi-
teter, der ikke allerede er dækket af Danske Lov 3-19-2. Lovforslaget forholder sig
ikke til yderligere distinktioner i andre lovgivninger.
For så vidt angår sondringen til ”almindeligt besøg” henvises der til bemærkningerne
afsnit 2.1.1.2, hvoraf det fremgår, hvornår noget kan betegnes som værende frivilligt.
Ad 3. Usikkerhed om placering af forsikringsansvaret.
Dansk Flygtningehjælp og Ældresagen er bekymrede for, hvorvidt forslaget skaber en
ny gråzone, når det fremgår, at kommunerne skal lade det indgå i vurderingen, om
frivillige organisationer allerede har mulighed for at tegne forsikring for borgere, der
leverer en frivillig indsats. Hertil bemærker DGI, at DGI’s frivillige arbejdsskadeforsik-
ring ikke dækker tilfælde, hvor DGI ikke har instruktionsforpligtelsen. Det betyder, at
en frivillig i DGI ikke vil være dækket af DGI’s arbejdsskadeforsikring, hvis der leveres
en frivillig indsats i kommunalt eller regionalt regi, som f.eks. den åbne skole.
Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget i afsnit 2.1.3.1, at det ikke er hensigten
med forslaget, at der sker dobbeltdækning af borgere, der leverer en frivillig indsats.
Derfor bør kommuner og regioner lade det indgå i overvejelsen, at frivillige i foreninger
i dag har mulighed for at være omfattet af forsikringer, som der foreslås hjemmel til, at
kommuner og regioner også kan tegne. Det bliver op til kommunalbestyrelsen og regi-
onsrådet at fastlægge retningslinjer for, hvilke typer af frivillige indsatser der kan teg-
nes forsikring for i tilknytning til den kommunale og regionale opgaveløsning, og det er
herigennem forventningen, at kommunen hhv. regionen er med til at skabe klarhed
4
over, hvilken forsikringsdækning der kan tilbydes frivillige lokalt med og uden forudgå-
ende foreningstilknytning.
Ad 4. Udvidelse af målgruppen
LO, FTF (sammen med BUPL) og Socialpædagogernes Landsforbund mener, at mu-
ligheden for, at kommuner og regioner kan tegne forsikringer for borgere, der yder en
frivillig indsats, giver anledning til også at se på mulighederne for at give kommunerne
hjemmel til at tegne forsikringer for beboere på sociale tilbud og for ansatte inden for
servicelovens anvendelsesområde. Dette med henvisning til, at medarbejderne disse
steder blandt andet kan være i en særlig risiko for at blive udsat for vold eller anden
udad reagerende adfærd.
Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Formålet med lovforslaget er at sikre hjemmel til, at kommuner og regioner kan tegne
forsikringer for den restgruppe, som i dag ikke er dækket ind under arbejdsskadelo-
ven, fordi de leverer en frivillig indsats i kommunalt eller regionalt regi. Ministeriet no-
terer sig parternes forslag.
Ad 5. Ikke mulighed for ligestilling mellem frivillig indsats og frivilligt arbejde
Forsikring og Pension bemærker, at det ikke er muligt at sikre total ligestilling mellem
frivillig indsats og frivilligt arbejde. Det skyldes, at der i dag ikke kan tegnes ulykkes-
forsikringer med en løbende erhvervsevnetabsydelse, som det er tilfældet med en
arbejdsskadeforsikring. Desuden bemærker Forsikring og Pension og KL, at erhvervs-
sygdomme alene håndteres af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og erhvervssyg-
domme derfor ikke er forsikringsbare. Endvidere rejser Forsikring & Pension spørgs-
mål om afgørelseskompetence vedrørende konkrete sager.
Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Formålet med lovforslaget er at give kommuner og regioner mulighed for at tegne
forsikringer og dermed sikre personer, der yder en frivillig indsats, mod følgerne af de
personskader, som de pådrager sig i forbindelse med den frivillige indsats. Det skyl-
des, at personer, der yder en frivillig indsats, ikke er omfattet af reglerne i arbejdsska-
desikringsloven. Herved ligestilles frivilligt arbejde og frivillig indsats.
Sikringen skal uanset, om der tegnes forsikring, eller sikringen udbydes som selvfor-
sikring, ske på samme vilkår som den sikring, kommunen hhv. regionen har for borge-
re, der udfører frivilligt arbejde. Det forudsættes, at erstatningen udmåles og udbetales
efter principperne i udbetalingsreglerne i arbejdsskadesikringsloven. For at sikre lige-
stilling med frivilligt arbejde, skal der således også kunne udbetales løbende erstat-
ning for tab af erhvervsevne.
Det forhold, at forsikringsselskaberne ikke i dag håndterer løbende udbetaling af er-
statning for ulykkesforsikringer, har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget på
dette punkt. Det bemærkes hertil, at forsikringsselskaberne håndterer løbende udbeta-
linger efter arbejdsskadesikringsloven, og at kommuner og regioner har mulighed for
at være selvforsikret.
Det forhold, at forsikringsselskaberne i dag ikke sikrer erhvervssygdomme, giver lige-
ledes ikke anledning til ændring af, at personer, der yder en frivillig indsats, skal være
dækket i relation til sygdomme, der er en følge af påvirkninger i forbindelse med ud-
førsel af den frivillige indsats, jf. definitionen af erhvervssygdomme i arbejdsskadesik-
ringslovens § 7. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det er ønsket med lovforsla-
get, at der skal ske en ligestilling i sikringen af personskader for personer, der yder et
frivilligt arbejde, og personer, der yder en frivillig indsats. Det vurderes, at det kun vil
være et beskedent antal sygdomme, der vil kunne opstå som følge af frivillige indsat-
ser.
5
Social- og Indenrigsministeriet bemærker i øvrigt, at det er udbud og efterspørgsel,
der regulerer forsikringsmulighederne. Således kan et forsikringsselskab vælge at
udbyde forsikringer indenfor de gældende regler, og den tilstræbte lighed med frivilligt
arbejde kan således styrkes, hvis efterspørgslen er til stede. Udbydes forsikringen
ikke i private forsikringsselskaber, kan kommuner og regioner som selvforsikret tilbyde
sikringen af borgere, der yder en frivillig indsats.
For så vidt angår spørgsmålet om afgørelseskompetence er det i lovforslaget præcise-
ret, at afgørelser vedrørende spørgsmål i forhold til arbejdsskadesikringsloven, herun-
der om aktiviteten er et arbejde, der er omfattet af loven, fortsat træffes af Arbejds-
markedets Erhvervssikring og af Ankestyrelsen som 2. instans.
I forbindelse med tvivl om, hvorvidt den konkrete aktivitet er en frivillig indsats eller
frivilligt arbejde, vil kommunen hhv. regionen være forpligtet til at foretage anmeldelse
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der træffer afgørelse om, hvorvidt sagen kan
anerkendes som en arbejdsskade på baggrund af den praksis, der er opbygget i Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
Sager om personskade i forbindelse med frivillig indsats anmeldes til det forsikrings-
selskab, hvor der er tegnet ulykkesforsikring eller - hvis kommunen hhv. regionen er
selvforsikret - til pågældende kommune eller region. Forsikringsselskabet eller den
selvforsikrede kommune hhv. region behandler herefter sagen og træffer afgørelse.
Til brug for afgørelser af sager om frivillig indsats kan selvforsikrede kommuner, regi-
oner og forsikringsselskaberne indhente en vejledende udtalelse om skadernes følger
i form af en vurdering af det varige mén og/eller tabet af erhvervsevne i Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring med henblik på forsikringsselskabets eller den selvforsikrede
kommunes hhv. regions vurdering af og afgørelse i sagen.
Det må antages, at især selvforsikrede kommuner hhv. regioner, der ikke har den
fornødne lægefaglige og juridiske kompetence med hensyn til vurdering af personska-
desager, vil benytte sig af denne mulighed.
Tvister mellem forsikringsselskabet (kommunen hhv. regionen) og tilskadekomne om,
hvorvidt der er tale om en skade som følge af en frivillig indsats, og/eller om skadens
følger ved frivillige indsatser afgøres ved domstolene. Det forudsættes, at kommunen
hhv. regionen vejleder skadelidte om muligheden for domstolsprøvelse.
Ad. 6. Bibeholdelse af § 18-redegørelsen
Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Dansk Flygtningehjælp, FriSe, Frivilligrådet, Hjer-
teforeningen, KFUM’s Sociale Arbejde, Kræftens Bekæmpelse, Mødrehjælpen, Røde
Kors, Red Barnet og Ældresagen er bekymret for konsekvenserne af den foreslåede
afskaffelse af § 18-redegørelsen. Parterne peger på, at det bliver vanskeligt at følge
udviklingen i samarbejdet mellem kommuner og de frivillige sociale organisationer.
Hertil bemærker Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Dansk Flygtningehjælp, Frivillig-
rådet og Røde Kors, at der fortsat er behov for et overblik over de øremærkede midler,
der er afsat til kommunernes støtte til det frivillige sociale arbejde. Danske Handicap-
organisationer mener, at der fortsat skal sikres et tilgængeligt overblik over kommu-
nernes brug af § 18 midler, hvis § 18-redegørelsen afskaffes.
Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Formålet med forslaget om at afskaffe kommunernes pligt til årligt at redegøre for
deres samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger, jf. servicelovens
§ 18, stk. 4, og retssikkerhedsbekendtgørelsen § 47 er at bidrage til en generel sane-
ring i de eksisterende krav til kommunernes indberetning af data fra centralt hold.
Herunder gælder, at sammenlignelige data ikke indsamles på flere forskellige måder.
6
Det følger af Aftale om kommunernes økonomi for 2017, hvoraf det fremgår, at kom-
munerne kun har pligt til at indberette data, der har betydning for kvalitet, styring og
prioritering på social- og ældreområdet, jf. også bemærkningerne til lovforslaget i af-
snit 2.2.2.
I Social- og Indenrigsministeriets overvejelser herom indgår det, at § 18 redegørelsens
helt centrale data – udbetaling af støtte til det frivillige sociale arbejde – også indberet-
tes via de kommunale regnskaber. Dette sker på kommuneniveau, og dermed er
sammenlignelig data fortsat tilgængelig. Det vurderes, at data indsamlet via de kom-
munale regnskaber således kan ligge til grund for den lokale dialog mellem foreninger,
organisationer og kommunen. Det er desuden Social- og Indenrigsministeriets opfat-
telse, at dette sikrer mere valide data på området, fordi denne vil baseres på kommu-
nernes konterede udgifter til støtten og ikke indberetninger fra en survey.
Social- og Indenrigsministeriet bemærker hertil, at tilskuddet til kommunernes samar-
bejde med frivillige sociale foreninger og organisationer, som gives over bloktilskud-
det, er givet til kommunerne til at løfte en opgave, hvorfor det forventes, at kommu-
nerne løfter denne opgave. Men det følger også, at midler, der er givet over bloktil-
skuddet, normalt ikke er genstand for særskilte indberetninger, jf. også bemærknin-
gerne til lovforslaget i afsnit 2.2.3. Det gælder desuden, at midler, der gives over blok-
tilskuddet, er en del af den lokalpolitiske prioritering i kommunerne, hvilket følger af
den generelle kommunale finansieringsmodel. Der er således ikke tale om et øremær-
ket tilskud eller et særtilskud til støtte til det frivillige sociale arbejde, selvom der tidli-
gere har været foretaget særskilt indberetning.
Slutteligt bemærker Social- og Indenrigsministeriet, at det stadig er intentionen med
lovforslaget at følge udviklingen på området, jf. også bemærkningerne i afsnit 2.2.2.
Center for Frivilligt Socialt Arbejde udarbejder hvert andet år Frivilligrapporten, der
ligesom § 18-redegørelsen baseres på en survey blandt landets kommuner, og i mod-
sætning til § 18-redegørelsen også blandt de frivillige foreninger og organisationer.
Social- og Indenrigsministeriet vil derfor følge op på høringssvaret fra Center for Frivil-
ligt Socialt Arbejde, der tilkendegiver, at de vigtigste informationer, der ikke indsamles
ved forslaget om at afskaffe § 18-redegørelsen, kan gøres tilgængelige i Frivilligrap-
porten. Det bemærkes dog, at Frivilligrapporten i forvejen undersøger områder med
interesse for det frivillige, sociale område. En generel efterspørgsel efter konkrete data
om støtten til det frivillige sociale arbejde bør derfor i sig selv have indflydelse på em-
nerne i Frivilligrapporten.
Social- og Indenrigsministeriet påtænker desuden at lægge regnskabsdata ind på
noegletal.dk som støtte/indbygger, hvilket vil give et sammenligningsgrundlag på
tværs af kommuner til eventuelt brug for dialogen mellem frivillige foreninger og kom-
muner.
Ad 7. Andet
Statsforvaltningen bemærker, at det ikke er omtalt, i hvilket omfang det kommunale
tilsyn under Statsforvaltningen har kompetence til at føre tilsyn med overholdelsen af
den foreslåede bestemmelse.
Ældresagen mener, at det er en uheldig udvikling, når flere og flere kommuner aktivt
organiserer egne frivillige. Danske Handicaporganisationer er bekymrede over udvik-
lingen, hvor frivillige skal løse stadig flere velfærdsopgaver og mener, at dette kan føre
til et skred i, hvad kommunerne opfatter som deres forpligtelse. Danske Handicapor-
ganisationer mener derfor, at der er behov for et vedvarende fokus på, om kommu-
nerne løser de opgaver, de er forpligtede til.
Frivilligrådet og KFUM’s Sociale Arbejde anbefaler, at der fremadrettet tilvejebringes
information om, hvorledes kommunerne vælger at gøre brug af den foreslåede hjem-
7
mel for kommuner og regioner om at kunne tegne forsikring for borgere, der leverer en
frivillig indsats.
Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Kommunalbestyrelsens og regionsrådets beslutninger i henhold til forslaget er under-
lagt det almindelige kommunale tilsyns kompetence. Dog henfører spørgsmålet til,
hvorvidt der er tale om frivilligt arbejde eller en frivillig indsats, til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Ankestyrelsen som 2. instans, jf. også bemærkningerne til lov-
forslagets afsnit 2.1.3.5.
Lovforslaget ændrer ikke på de samarbejdsrelationer, der allerede eksisterer mellem
kommuner hhv. regioner og frivillige, ligesom det heller ikke ændrer på den forsy-
ningsforpligtelse, der allerede gælder for kommuner og regioner. Lovforslaget skal
sikre bedre rammer for samarbejdet, hvilket kommunerne og frivillige samstemmende
efterspørger. Det er herefter op til en lokal dialog mellem frivillige og kommunen hhv.
regionen, hvordan og på hvilke områder frivillige kan have en rolle inden for rammerne
af eksisterende lovgivning. Det ligger også heri, at frivillige ikke skal erstatte lønnet
arbejdskraft.
Det bemærkes endvidere, at lovforslaget indfører en hjemmel, men ikke en pligt til, at
kommuner og regioner kan tegne forsikringer for borgere, der leverer en frivillig ind-
sats. Det indgår således ikke i lovforslaget at indføre krav om en særskilt opfølgning
på lovens anvendelse. Der henvises i forlængelse heraf til Center for Frivilligt Socialt
Arbejde, som både rådgiver og formidler viden om frivillige sociale indsatser og frivilligt
arbejde på det sociale område, og som i sin egenskab af nationalt videns-, kompeten-
ce- og udviklingscenter om frivillighed kan forventes at følge med i kommuner og regi-
onernes anvendelse af de foreslåede muligheder.