Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af rets-
plejelov for Grønland og kriminallov for Grønland
1. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. april 2016 til den 20. maj
2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Grønlands Selvstyre, Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolssty-
relsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Direktora-
tet for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgen i Grønland, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Kredsdommerforenin-
gen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark,
Grønlands Politiforening, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforenin-
gen af Forsvarsadvokater, Grønlandske Advokater, Forsvarerforeningen i
Grønland, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening,
Fængselsforbundet, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen,
Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Inspektørforeningen i Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsforeningen,
Landsforeningen KRIM, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsfor-
eningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Danner, Mødrehjælpen, Offerrå-
dgivningen i Danmark, Dansk Anti-Stalking Forening.
Civilafdelingen
Dato: 03. november 2016
Kontor: Nordatlantenheden
Sagsbeh: Morten Søndergård Peder-
sen
Sagsnr.: 2014-411-0050
Dok.: 2124281
Grønlandsudvalget 2016-17
L 72 Bilag 1
Offentligt
2
Et udkast til lovforslag har endvidere i perioden fra den 9. juni 2016 til den
30. juni 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner mv.:
KANUOKA, Kommuneqarfik Sermersooq, Grønlands Råd for Menneske-
rettigheder, Børnehuset Saaffik, Meewwat Inuusuttullu Oqaloqatigiinnit-
tarfiat (MIO) – Børnetalsmanden, Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv,
Det Sociale Ankenævn i Grønland, Børn og Unge Organisationen Nanu,
NIISIP, NPK, IKIU, Dansk Psykologiforening kreds Grønland, Grønlands
Ligestillingsråd, Landsdækkende krise- og behandlingscenter Illernit.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.
2. Høringssvarene
2.1. Generelt
Rigsadvokaten, Politimesteren i Grønland, Kriminalforsorgen i Grøn-
land, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Grønlands Politiforening, Advokatrådet og Qeqqata Kommunia har
ingen bemærkninger til udkastet.
KANUOKA (De Grønlandske Kommuners Landsforening) støtter inten-
tionerne, der ligger bag lovforslaget, og har ingen konkrete indvendinger
mod de foreslåede ændringer af retsplejeloven og kriminalloven.
Naalakkersuisut er tilfreds med udarbejdelsen af lovudkastet, som vil
medføre forbedringer på justitsområdet.
MIO (Børnetalsmanden i Grønland) takker for muligheden for at være
høringspart til lovforslaget, hvor der blandt andet foretages ændringer af
den grønlandske retsplejelov og kriminallov på områder, der berører man-
ge børn og unges trivsel og velbefindende.
Institut for Menneskerettigheder finder det overordnet set meget posi-
tivt, at der tages skridt til en opdatering af lovgivningen for Grønland på
disse områder.
3
2.2. Telefonforkyndelse
Naalakkersuisut støtter lovforslaget om telefonforkyndelse, som er en del
af stabiliseringsinitiativerne, der skal være med til at sikre en effektiv be-
handling ved domstolene.
Domstolsstyrelsen anfører, at det på baggrund af oplysninger indhentet fra
Retten i Grønland er styrelsens vurdering, at gevinsterne for domstolene
som følge af forslaget om telefonforkyndelse må antages at være af særde-
les begrænset omfang. Det er imidlertid styrelsens håb, at indførelse af te-
lefonforkyndelse vil kunne medføre flere gennemførte forkyndelser inden
for samme økonomiske ramme.
Foreningen af Offentlige Anklagere ser meget positivt på, at der indføres
regler om telefonforkyndelse i Grønland grundet de store afstande i landet.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder støtter lovforslaget for så vidt
angår telefonforkyndelse, men forudser en praktisk udfordring i at sikre, at
det er rette person, der sker forkyndelse for.
Finansdepartementet i Grønland anser det for positivt, at der indføres
mulighed for telefonforkyndelse og sms-påmindelser til borgerne. Departe-
mentet foreslår derudover, at der skabes mulighed for forkyndelse via digi-
tal kommunikation, således at den grønlandske retsplejelov er forberedt til
øget anvendelse af digital kommunikation i fremtiden.
Retten i Grønland bemærker, at det forekommer unødig ressourcekræ-
vende, at politimesteren skal beskikke alle personer, der skal udføre tele-
fonforkyndelse som stævningsmænd, idet det må antages, at det i Grønland
– ligesom i Danmark – vil være mest praktisk, at rettens personale også
kan udføre telefonforkyndelse.
For så vidt angår spørgsmålet om, at det er rette person, der forkyndes
for, fremgår det under pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
at den forkyndende myndighed skal sikre sig, at personen, som myndighe-
den har rettet telefonisk henvendelse til, vedkender sig, at være den per-
son, der skal ske forkyndelse for. Det fremgår endvidere, at der i tilfælde,
hvor den pågældende ikke vil oplyse sin identitet, eller hvor der i øvrigt er
tvivl om den pågældendes identitet, må anvendes en anden forkyndelses-
form.
4
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det med lovfor-
slaget i tilstrækkelig grad vil blive sikret, at telefonforkyndelse sker for den
rette person.
Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at de tekniske forudsætnin-
ger på nuværende tidspunkt ikke er til stede for at anvende digital kommu-
nikation ved forkyndelse. Justitsministeriet finder det derfor ikke på nuvæ-
rende tidspunkt relevant at indføre regler om forkyndelse via digital kom-
munikation i den grønlandske retsplejelov.
For så vidt angår kompetencen til at foretage telefonforkyndelse er det
som anført under pkt. 2.2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger Ju-
stitsministeriets vurdering, at polititjenestemænd og kommunefogeder på
baggrund af formuleringen af den grønlandske retsplejelovs § 139, stk. 1,
generelt har mulighed for at foretage forkyndelser, herunder telefonfor-
kyndelser uden særlig beskikkelse.
Det fremgår af betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen,
at stævningsmandsordningen bør være placeret hos politiet, idet politiet
kan kombinere foretagelsen af forkyndelser med politimæssige opgaver
som f.eks. patruljering, ligesom politiets mandskab gennem dets lokal- og
personkendskab mv. har særligt gode muligheder for at tilvejebringe de
fornødne oplysninger om en persons bopæl og opholdssted mv.
Henset til, at disse hensyn ikke gør sig gældende i forhold til telefonforkyn-
delse, er Justitsministeriet enig med Retten i Grønland i, at det vil være
hensigtsmæssigt, at adgangen til at foretage forkyndelser uden særlig be-
skikkelse også kommer til at gælde ansatte ved retterne, når der er tale om
telefonforkyndelse.
Justitsministeriet har således på baggrund af høringssvaret fra Retten i
Grønland i lovforslaget indarbejdet en ændring af den grønlandske rets-
plejelovs § 139, stk. 1, hvorved det foreslås, at ansatte ved retterne ligele-
des skal have mulighed for at foretage telefonforkyndelser uden særlig be-
skikkelse.
2.3. Magtanvendelse i grønlandske anstalter
Retspolitisk Forening oplyser, at de går ud fra, at peberspray som magt-
middel alene kan komme til anvendelse i det lukkede afsnit i anstalten for
domfældte i Nuuk, der er under opførelse og forventes taget i brug i 2018.
5
Der henvises derudover til et høringssvar fra foreningen fra 2009 i forbin-
delse med ændring af den danske straffuldbyrdelseslov ved indførsel af
forsøgsordning med magtanvendelse ved brug af peberspray.
Direktoratet for Kriminalforsorgen påpeger, at det forudsættes, at det af
de administrative regler skal fremgå, at peberspray som udgangspunkt ikke
må anvendes i lukkede rum, hvis andre mindre indgribende magtmidler
kan anvendes og er tilstrækkelige.
Naalakkersuisut oplyser, at de støtter forslaget om magtanvendelse i an-
stalterne, men at magtanvendelse kun skal ske i nødstilfælde og bør regi-
streres. Det fremhæves endvidere, at der skal udarbejdes retningslinjer for,
hvem der må foretage magtanvendelsen, hvordan den skal foretages, og i
hvilke situationer den kan anvendes.
Institut for Menneskerettigheder opfordrer til, at der i forbindelse med
fastsættelse af regler om anvendelse af peberspray er opmærksomhed på
kravene til nødvendighed, proportionalitet og skånsomhed i de enkelte si-
tuationer.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder er imod brug af peberspray i
grønlandske anstalter, idet brugen af peberspray er en meget voldsom form
for magtmiddel, som ikke harmonerer med principperne for de grønland-
ske anstalter. Endvidere er rådet bekymret for, at personalet ved anstalter-
ne ikke vil betragte brugen af peberspray noget som særligt alvorligt.
Som anført i pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har erfa-
ringerne med indførelse af peberspray som magtmiddel i danske fængsler
bl.a. vist, at muligheden for at anvende peberspray har en præventiv effekt,
idet truslen om anvendelse af midlet i mange situationer har betydet, at
den indsatte har efterkommet personalets anvisninger, og at det således ik-
ke har været nødvendigt at anvende magt. Erfaringerne har endvidere vist,
at anvendelse af peberspray i mange situationer har hindret, at der var be-
hov for yderligere magtanvendelse, ligesom muligheden for anvendelse af
peberspray har bidraget til en højere grad af tryghed hos kriminalforsor-
gens personale.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at ovennævnte erfaringer fra de dan-
ske fængsler ligeledes er relevante i forhold til de grønlandske anstalter,
og at det derfor er hensigtsmæssigt at indføre brugen af peberspray som
6
magtmiddel i de grønlandske anstalter, herunder de åbne grønlandske an-
stalter.
For så vidt angår udstedelse af administrative regler for brug af peber-
spray, fremgår det af pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
at det forudsættes, at Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter nærmere
regler om anvendelsen af peberspray. Det fremgår endvidere, at der i den
forbindelse bl.a. bør fastsættes regler om, at der – før pebersprayen tages i
brug mod en person – skal ske orientering om, at institutionen har til hen-
sigt at bruge peberspray, og regler om, hvornår og af hvem peberspray
kan bæres. Endelig fremgår det, at brug af peberspray vil skulle ske i over-
ensstemmelse med proportionalitetsprincippet og skånsomhedsprincippet,
og at der efter brug af peberspray skal gennemføres lægetilsyn.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der med lovfor-
slaget tilvejebringes tilstrækkeligt grundlag for, at Kriminalforsorgen i
Grønland administrativt fastsætter regler, der sikrer, at brugen af peber-
spray i de grønlandske anstalter sker forsvarligt og skånsomt.
2.4. Tilhold, opholdsforbud og bortvisning
Naalakkersuisut bifalder, at der indføres regler i Grønland, der styrker be-
skyttelsen af personer, der udsættes for fredskrænkelse, forfølgelse og chi-
kane og opfordrer samtidig til, at der udarbejdes relevant informationsma-
teriale om reglerne. Endvidere bemærkes, at det i praksis særligt i bygder-
ne vil blive vanskeligt at adskille to personer på grundlag af et opholdsfor-
bud eller en bortvisning, og at der kan være udfordringer med at sikre, at
tilhold overholdes i bygder, hvor politiet ikke er repræsenteret. Endvidere
mener Naalakkersuisut, at det skal sikres, at en bortvist person har en alter-
nativ bopæl.
Ligeledes anfører Grønlands Råd for Menneskerettigheder, at der er
nogle praktiske udfordringer i håndhævelsen af tilhold, opholdsforbud og
bortvisning, idet det kan betyde, at den pågældende reelt må fraflytte den
bygd eller by personen bor i.
Landsforeningen Hjælp Voldsofre hilser det velkomment, at regler om
tilhold, opholdsforbud og bortvisning indføres i Grønland. Det påpeges
dog, at der ligeledes bør indføres regler om, at personer, der ønsker hjælp
og vejledning til at opnå et tilhold, kan få juridisk hjælp i form af en bi-
standsadvokat eller bisidder.
7
MIO (Børnetalsmanden i Grønland) støtter muligheden for at give tilhold,
opholdsforbud og bortvisning og oplyser, at det kan have stor betydning
for børn og unge, der har været udsat for vold overgreb eller trusler.
Foreningen af Offentlige Anklagere påpeger, at der inden retlig prøvelse
af sager om tilhold, opholdsforbud og bortvisning bør ske undervisning af
de mødende anklagere i behandling af denne type sager.
For så vidt angår de praktiske udfordringer og vanskeligheder ved at ud-
stede tilhold mv. til personer i bygder og mindre byer fremgår det af
pkt. 3.4.1.3 i de almindelige bemærkninger til den danske tilholdslov (lov-
forslag nr. L 10, fremsat den 9. november 2011), der danner grundlag for
den grønlandske anordning om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, at
det forhold, at parterne i en tilholdssag mv. er naboer eller kolleger, ikke
udelukker, at der meddeles tilhold. Det fremgår endvidere af pkt. 3.5.1.2 i
de almindelige bemærkninger, at opholdsforbud vanskeligt vil kunne an-
vendes i tilfælde, hvor parterne er naboer, ligesom der ikke bør være hjem-
mel til at pålægge den fredskrænkende part at flytte.
Det fremgår endvidere af pkt. 3.4.1.3 i de almindelige bemærkninger til
den danske tilholdslov (lovforslag nr. L 10, fremsat den 9. november 2011)
vedrørende beskikkelse af bistandsadvokat eller bisidder, at den danske
retsplejelovs regler om retshjælp og beskikkelse af bistandsadvokater ikke
skal udstrækkes til at omfatte sager, der alene omhandler meddelelse af til-
hold. Justitsministeriet finder ikke grundlag for, at der i Grønland indføres
en anden retstilling på området end i Danmark, og finder på den baggrund
ikke anledning til at foreslå regler om retshjælp eller bistand i sager, hvor
den pågældende ønsker at opnå et tilhold mv. Det tilføjes, at det må for-
ventes, at politiet yder vejledning til personer, der henvender sig med an-
modning om at opnå et tilhold.
Endelig bemærkes, for så vidt angår uddannelse af de mødende anklagere,
at Justitsministeriet forudsætter, at politiet og anklagemyndigheden i
Grønland i fornødent omfang vil instruere de relevante anklagere i brugen
af reglerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.