Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsoversigt.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L70/bilag/1/1685323.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T over Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Æn- dring af revisionsbestemmelse) (L …) 1. Hørte myndigheder og organisationer mv. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. september 2016 til den 28. oktober 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga- nisationer mv.: Advokatrådet, Amnesty International, Berlingske Media, Civilstyrelsen, Dagbladet Information, Danmarks Lokal-Tv Forening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Radio, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund, Dansk Student Tv Forening, Danske Advokater, Danske Idébaserede Lokale Elektroniske Medier, Dan- ske Medier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Kristne Producentkomité, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dom- stolsstyrelsen, Foreningen af Danske Lokale Ugeaviser, Institut for Men- neskerettigheder, Juridisk Institut – Syddansk Universitet, Juridisk Institut – Aalborg Universitet, Juridisk Institut – Aarhus Universitet, Jyllandspo- sten, Kommunernes Landsforening (KL), Kristeligt Dagblad, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Politiken, Producentforeningen, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Roskilde, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Aarhus, Præsidenten for Vestre Lands- ret, Præsidenten for Østre Landsret, Retspolitisk Forening, Rigsombuds- Lovafdelingen Dato: 3. november 2016 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel Sagsnr.: 2016-7650-0008 Dok.: 2122902 Retsudvalget 2016-17 L 70 Bilag 1 Offentligt 2 manden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, SAML Sammen- slutningen af Medier i Lokalsamfundet, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsfor- valtningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, TV2/DANMARK A/S, TV3 A/S og Aarhus Retshjælp. Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer: Civilstyrelsen, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Journalistforbund, Danske Idébaserede Lokale Elektroniske Medier, Danske Medier, Datatil- synet, Domstolsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Københavns Byret, Københavns Retshjælp, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland, Statsforvaltningen, Vestre Landsret, Østre Landsret og Aarhus Retshjælp Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv. 2. Høringssvarene Civilstyrelsen, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Datatilsynet, Dom- stolsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Københavns Byret, Københavns Retshjælp, Retspoli- tisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland, Statsforvaltningen, Vestre Landsret, Østre Landsret og Aarhus Retshjælp har ikke be- mærkninger til udkastet til lovforslag. Danske Idébaserede Lokale Elektroniske Medier bemærker, at organi- sationen havde indvendinger mod offentlighedsloven, da den blev indført, og at organisationen fortsat har samme indvendinger. Dansk Journalistforbund anfører, at postlisterne burde have været ob- ligatoriske fra den indeværende offentlighedslovs ikrafttræden, og at der siden offentlighedslovens ikrafttræden har været både rimelig og rigelig tid til at evaluere forsøgsordningen. Danske Medier konstaterer med beklagelse, at formålet med udkastet er at udsætte den vedtagne revisionsfrist vedrørende offentlighedslovens § 16 om postlister ét år til folketingsåret 2017-18. Danske Medier bemærker, at den primære begrundelse for at indsætte en udtrykkelig revisionsfrist for postlisteordningen har været, at der hurtigt og senest i indeværende folke- 3 tingssamling skulle foreligge en endelig vurdering af postlisteforsøget og en stillingstagen til den fremtidige postlisteordning. Danske Medier henvi- ser til, at revisionsfristen allerede var indsat i det lovforslag til lov om of- fentlighed i forvaltningen, som blev fremsat den 7. februar 2013. Danske Medier anfører endvidere bl.a., at der er tale om en ganske begrænset for- søgsordning, der alene omfatter fire forvaltningsmyndigheder. Danske Me- dier anfører endvidere, at der efter Danske Mediers opfattelse allerede i dag eksisterer et meget stort og veldokumenteret erfaringsmateriale, som man med fordel kan trække på i forbindelse med udarbejdelsen af evalue- ringen. Danske Medier bemærker endelig, at udskydelsen efterlader et ind- tryk af en bevidst forhaling af processen. Som det fremgår af pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger blev offentlighedslovens § 16 om postlister indført ved lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven), som trådte i kraft den 1. januar 2014. Det forudsættes i forarbejderne til lov nr. 606 af 12. juni 2013, at postlisteordningen først indføres som en forsøgsordning med henblik på at indhente erfaringer om arbejds- og ressourcebelastnin- gen ved at føre en postliste, samt i hvilket omfang en postliste vil blive an- vendt af bl.a. medierne for at identificere sager og dokumenter, der kunne være interesse i at søge om aktindsigt i. Forsøgsordningen skulle være etableret senest et år efter, at offentlighedsloven trådte i kraft. Forsøgsordningen blev iværksat med virkning fra den 1. januar 2015 og omfatter Sundheds- og Ældreministeriet (tidligere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse), Søfartsstyrelsen, Region Syddanmark og Slagelse Kom- mune. Forsøgsordningen ophører ved udgangen af 2016. Det er endvidere forudsat i forarbejderne til offentlighedsloven, at forsøgsordningen skal evalueres. Evalueringen skal danne grundlag for en stillingtagen til, i hvil- ket omfang ordningen skal gøres permanent, herunder om ordningen skal omfatte samtlige ministerielle departementer, underliggende styrelser mv. Det følger af offentlighedslovens § 44, at justitsministeren i folketingsåret 2016-17 skal fremsætte lovforslag om revision af bestemmelsen i § 16 om postlister. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det forhold, at post- listeordningen i første omgang indføres som en forsøgsordning. Som anført i pkt. 2.2 i lovforslaget efterlader det endog meget kort tid til at gennemføre evalueringen, at der allerede i folketingsåret 2016-17 skal fremsættes lovforslag på baggrund af evalueringen af forsøgsordningen, der som nævnt først udløber den 1. januar 2017. Dertil kommer, at det føl- 4 ger af supplement til politisk aftale af 3. oktober 2012 mellem den davæ- rende regering (S, R og SF), V og K om en ny offentlighedslov, at offentlig- hedsloven skal evalueres tre år efter dens ikrafttræden, dvs. den 1. januar 2017. Der skal i den forbindelse udarbejdes en redegørelse, som vil kunne sættes til debat i Folketinget. Det er Justitsministeriets opfattelse, at evalu- eringen af postlisteforsøget med fordel kan indgå i de drøftelser, der vil være som opfølgning på den generelle evaluering af offentlighedsloven. Justitsministeriet finder på den baggrund, at revisionen offentlighedslo- vens § 16 om postlister bør udskydes. Justitsministeriet vil i den forbindel- se bestræbe sig på at fremsætte lovforslag om ændring af offentlighedslo- vens § 16 om postlister i begyndelsen af folketingsåret 2017-18, sådan at den tidsmæssige konsekvens af udskydelsen vil være mindst mulig. Dansk Journalistforbund anfører, at der ikke behøves at være den sam- menhæng mellem revisionen af postlistebestemmelsen og den øvrige eva- luering af offentlighedsloven, som der argumenteres for i bemærkningerne til lovforslaget. Danske Medier bemærker, at Justitsministeriet som en del af begrundel- sen for at udskyde revisionsfristen har anført, at evalueringen af postliste- forsøget med fordel kan indgå som et element i den generelle evaluering af offentlighedsloven, der igangsættes den 1. januar 2017. Danske Medier an- fører, at der imidlertid ikke er tale om en såkaldt generel evaluering af hele offentlighedsloven, men alene en evaluering af offentlighedslovens ”mini- sterbetjeningsregel” og ”folketingspolitikerregel”, således som fastsat i supplementet til den politiske aftale af 3. oktober 2012. Danske Medier henviser til, at den i supplementet til den politiske aftale vedtagne evalue- ring er særegen, idet den inddrager Folketingets Ombudsmand samt andre aktører i evalueringsprocessen. Danske Medier bemærker, at det derfor al- lerede af denne grund ikke forekommer oplagt at slå disse to særskilte eva- lueringer sammen, da rammerne for dem ikke er ens. Justitsministeriet kan oplyse, at det ikke er hensigten, at evalueringen af postlisteforsøgsordningen slås sammen med den generelle evaluering af offentlighedsloven, herunder af ”ministerbetjeningsreglen” og ”folketings- politikerreglen”. Der vil være tale om to selvstændige evalueringer. Hvad angår den generelle evaluering af offentlighedsloven, fremgår det af supplementet til den politiske aftale af 3. oktober 2012 om offentlighedslo- ven, at forligsparterne via Folketingets Retsudvalg, når ”ministerbetje- ningsreglen” og ”folketingspolitikerreglen” har været i kraft i tre år, an- 5 moder Folketingets Ombudsmand om – på baggrund af de sager ombuds- manden har behandlet i den pågældende periode – at redegøre for, om praksis er i overensstemmelse med de nævnte regler i den nye offentlig- hedslov. På baggrund af ombudsmandens udtalelse vil Justitsministeriet udarbejde en redegørelse til Folketinget om erfaringerne med ”minister- betjeningsreglen” og ”folketingspolitikerreglen”. Redegørelsen vil omfatte bestemmelsernes anvendelse i praksis samt i forlængelse heraf, om der er behov for ændring af reglerne. Redegørelsen vil i øvrigt mere generelt be- lyse de hidtidige erfaringer med loven, herunder de regler der indebærer mere åbenhed i den offentlige forvaltning. Herefter må det forventes, at der vil være politiske drøftelser om, hvilke eventuelle ændringer af offent- lighedsloven, den generelle evaluering af loven giver anledning til. Det er Justitsministeriets opfattelse, at de politiske drøftelser som opfølg- ning på den selvstændige evaluering af postlisteforsøgsordningen med for- del vil kunne indgå i de politiske drøftelser, der således vil være i foråret 2017 om offentlighedsloven i øvrigt. 3. Lovforslaget Lovforslaget svarer med enkelte justeringer af lovteknisk karakter til det lovforslag, der blev sendt i høring.