Præsentation fra den tekniske gennemgang i udvalget den 8/11-16, v. erhvervs- og vækstministeren

Tilhører sager:

Aktører:


    Slides til teknisk gennemgang af L 23 SEL og ÅRL.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L23/bilag/5/1685282.pdf

    belonen
    <Farver
    vetema
    hjælper
    og
    ved ’Vis’
    TEKNISK GENNEMGANG AF
    L23 - SELSKABSLOVEN OG
    ÅRSREGNSKABSLOVEN
    NOVEMBER 2016
    Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
    L 23 Bilag 5
    Offentligt
    BAGGRUND FOR FORBUDDET
    MOD KAPITALEJERLÅN
     Det er forbudt for kapitalselskaber at låne penge ud til deres ejere,
    ledelsesmedlemmer og deres nærtstående. Der er enkelte
    undtagelser til forbuddet
     Forbuddet stammer ikke fra EU-retten, dvs. forbuddet er udtryk for
    en dansk særregel
     En række andre europæiske lande tillader kapitalejerlån under
    nærmere betingelser. Det gælder fx Tyskland, Norge, Holland og
    England
    NOVEMBER 2016
    BAGGRUND FOR FORBUDDET
    MOD KAPITALEJERLÅN
     Det danske forbud varetager to hensyn
     Hensynet til at modvirke skatteundgåelse
     Skatteundgåelsen bestod i, at en kapitalejer som alternativ til udlodning af
    skattepligtigt udbytte eller udbetaling af skattepligtig løn skattefrit kunne optage et
    lån i sit selskab uden at have evne eller vilje til at tilbagebetale lånet
     Hensynet til kreditorer, mindretalskapitalejere m.fl.
     Faren for misbrug består i, at kapitalejere eller ledelsesmedlemmer optager lån i
    deres selskab på særligt fordelagtige vilkår og måske uden evne eller vilje til at
    tilbagebetale. På denne måde trækkes penge ud af selskabet til skade for blandt
    andre selskabets kreditorer
    NOVEMBER 2016
    OPHÆVELSE AF FORBUDDET
    MOD KAPITALEJERLÅN
     Hensynet til at modvirke skatteundgåelse er varetaget med
    ligningslovens § 16 E fra 2012. Fysiske kapitalejere, der har
    bestemmende indflydelse beskattes af lån som løn eller udbytte
     Lovforslaget ændrer ikke på skattereglerne
     Forslaget indeholder betingelser, der skal sikre, at lånene ydes på
    forsvarlige vilkår, så kreditorer m.fl. ikke lider tab:
     Kun selskabets frie reserver kan udlånes
     Krav om sædvanlige markedsvilkår
     Krav om at beslutningen om at yde lån tages af generalforsamlingen –
    eller af ledelsen efter bemyndigelse fra generalforsamlingen
     Beløb, der udlånes til kapitalejere m.fl., skal vises som en bunden
    reserve i regnskabet, dvs. midler som selskabet ikke kan anvende
    til udlodning m.v.
    NOVEMBER 2016
    ERHVERVSSTYRELSENS
    KONTROL
     Erhvervsstyrelsen påser i dag i sin regnskabskontrol, om
    selskaberne har ydet ulovlige kapitalejerlån. Styrelsen har fokus
    på de største lån.
     Hvis lovforslaget vedtages, vil styrelsen kontrollere, om
    betingelserne for at yde et kapitalejerlån er opfyldt
     Styrelsens kontrol vil primært fokusere på selskaber, der har
    fravalgt revision. Her er der større risiko for, at lånet ikke fremgår
    af regnskabet
     Styrelsens risikobaserede regnskabskontrol indebærer bl.a., at
    styrelsen vil kontrollere selskaber, der har fravalgt revision i år 2,
    hvis revisor i år 1 har oplyst i sin påtegning, at der er et ulovligt
    kapitalejerlån. Det vil også være oplagt at se på selskaber, der
    tidligere har haft ulovlige kapitalejerlån.
    NOVEMBER 2016
    SKAT’S KONTROL
     Fysiske kapitalejere med bestemmende indflydelse beskattes hvis
    de optager kapitalejerlån. Lånet vil skattemæssigt blive betragtet
    som udbytte – eller evt. løn.
     Ligningslovens § 16 E blev indført i 2012 som en værnsregel
     Erhvervsstyrelsen orienterer SKAT om selskaber der har
    kapitalejerlån
     Selvom lånet beskattes skal det betales tilbage til selskabet
    NOVEMBER 2016
    NUVÆRENDE OPLYSNINGSKRAV
    I ÅRSREGNSKABSLOVEN
     I dag skal virksomhederne oplyse om navn, hjemsted, retsform,
    ejerandel, egenkapital og resultat for sine dattervirksomheder og
    associerede virksomheder
     Tilsvarende krav gælder for interessentskaber, hvor virksomheden
    er interessent og kommanditselskaber, hvor virksomheden er
    komplementar
     Før ændringen af årsregnskabsloven i 2015 var det under visse
    betingelser muligt at undlade oplysningerne om egenkapital og
    resultat
     Muligheden blev fjernet i 2015
    NOVEMBER 2016
    ÆNDREDE OPLYSNINGSKRAV I
    ÅRSREGNSKABSLOVEN
     Muligheden for under visse betingelser at undlade oplysning om
    resultat og egenkapital foreslås genindført
     Regnskabsdirektivet giver mulighed for at undtagelsen kan
    bibeholdes, hvilket blev overset i forbindelse med ændringen af
    årsregnskabsloven i 2015
     I praksis kan det medføre store byrder for virksomhederne, at
    muligheden for at undlade oplysningerne er fjernet, ligesom det
    kan stille virksomhederne dårligere end deres udenlandske
    konkurrenter.
     Denne del af lovforslaget har ikke været med i høringen, da vi
    først blev opmærksom på problemstillingen efterfølgende
     Muligheden for at undlade oplysningerne kan nå at træde i kraft,
    inden den tidligere ændring får virkning for virksomhederne
    NOVEMBER 2016
    EJERREGISTRERING
     Registrering af ejere i Det Offentlige Ejerregister bliver en
    forudsætning for registrering af et nyt selskab, da det er
    konstateret, at en del eksisterende og nye selskaber glemmer
    dette. Der er alene tale om fremrykning af eksisterende pligter
     Reglerne om ejerregistrering er indført for at sikre åbenhed om
    ejerskab af danske selskaber og modvirke økonomisk kriminalitet,
    herunder skatteunddragelse.
     Der bliver mulighed for at kunne tvangsopløse et selskab, som
    ikke har registreret nogle ejere i Det Offentlige Ejerregister. Dette
    skal sikre mere effektive sanktioner ift. håndhævelse af reglerne
    om ejerregistrering.
    NOVEMBER 2016
    PRÆCISERING VEDR.
    IVÆRKSÆTTERSELSKABER
     Der foreslås en enkelt præcisering af reglerne om
    iværksætterselskaber. Ændringen medfører ikke materielle
    ændringer.
     Det præciseres, at iværksætterselskaber også kan foretage
    kapitalforhøjelse i form af såkaldt fondsforhøjelse, hvor selskabet
    overfører en del af selskabets reserver til selskabskapitalen.
    NOVEMBER 2016
    SPØRGSMÅL
    NOVEMBER 2016