Fremsat den 9. november 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)

Fremsat den 9. november 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og forskellige andre love
(Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne samt ændringer som følge af lovgivning
om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
750 af 21. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »studentereksamen, uddannel-
sen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus el-
ler enkeltfag, uddannelsen til højere forberedelseseksamen,
uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som
enkeltfag« til: »almen studentereksamen, toårig uddannelse
til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen,
gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag)«.
2. I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres »gymnasieskoler og private
studenterkurser og hf-kurser« til: »institutioner for gymnasi-
al uddannelse«.
3. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Institutionen skal i sit samlede virke under ét og i
samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner medvirke til
at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddan-
nelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses-
og institutionspolitiske mål.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
4. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »private gymnasieskoler, stu-
denterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen« til:
»private institutioner for gymnasial uddannelse«.
5. I § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres »privat gymnasieskole, et pri-
vat hf-kursus eller et privat studenterkursus« til: »privat in-
stitution for gymnasial uddannelse«.
6. I § 4, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, § 13, stk.
1 og 2, nr. 1, to steder i § 14, stk. 1, 1. pkt., og i 2. pkt. og §
46, stk. 1, ændres »studentereksamen« til: »almen studente-
reksamen«.
7. I § 8, stk. 1, ændres »gymnasiekapaciteten og kursuskapa-
citeten til det 2-årige hf og hf-enkeltfag« til: »kapacitet til de
almengymnasiale uddannelser«, »kapitel 2 i gymnasieloven
og i §§ 6 og 7 i hf-loven« ændres til: »kapitel 2 i lov om de
gymnasiale uddannelser«, og »en uddannelse til studente-
reksamen eller en uddannelse til højere forberedelseseksa-
men« ændres til: »en almengymnasial uddannelse«.
8. I § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1 og 2, nr. 2, to steder i
§ 14, stk. 1, 1. pkt, og i 2. pkt., ændres »højere forberedelses-
eksamen« til: »hf-eksamen«.
9. I § 9, stk. 1, ændres »studentereksamen og uddannelsen til
højere forberedelseseksamen« til: »almen studentereksamen,
toårig uddannelse til almen studentereksamen og uddannel-
sen til hf-eksamen«.
10. To steder i § 9, stk. 2, og i § 25, stk. 1, ændres »studente-
reksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksa-
men« til: »almen studentereksamen, toårig uddannelse til al-
men studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen«.
11. I § 10, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »private
gymnasieskoler, private studenterkurser og private hf-kur-
ser« til: »private institutioner for gymnasial uddannelse«.
12. I § 11 ændres »studentereksamen og uddannelsen til hø-
jere forberedelseseksamen« til: »almen studentereksamen,
toårig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen
Lovforslag nr. L 59 Folketinget 2016-17
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr. 16/08562
CP000265
til hf-eksamen, hf-enkeltfag og uddannelsen til International
Baccalaureate«.
13. I § 12, stk. 1, og i § 46, stk. 2, 1. pkt., udgår »og kursi-
ster«.
14. I § 12, stk. 2, 2. pkt., ændres »gymnasieskoler og hf-kur-
ser« til: »institutioner for gymnasial uddannelse«.
15. I § 12, stk. 5, ændres »gymnasieskoler, studenterkurser
og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)« til:
»institutioner for gymnasiale uddannelser«.
16. I § 13, stk. 2, nr. 3, ændres »højere handelseksamen« til:
»merkantil studentereksamen«.
17. I § 13, stk. 2, nr. 4, ændres »højere teknisk eksamen« til:
»teknisk studentereksamen«.
18. I § 14, stk. 1, 1. pkt., ændres »gymnasieloven og hf-lo-
ven« til: »lov om de gymnasiale uddannelser«.
19. I § 14, stk. 2, ændres »elev- og kursistfordeling« til:
»elevfordeling«.
20. I § 16, stk. 3, 4. pkt., ændres »studentereksamen og insti-
tutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen«
til: »almen studentereksamen, institutioner for uddannelsen
til toårig uddannelse til almen studentereksamen og instituti-
oner for uddannelsen til hf-eksamen«.
21. I § 25, stk. 2, ændres »studentereksamen og til højere
forberedelseseksamen« til: »almen studentereksamen, toårig
uddannelse til almen studentereksamen og uddannelsen til
hf-eksamen«.
22. I § 25, stk. 3, ændres »højere forberedelseseksamen til-
rettelagt som et 2-årigt forløb, uddannelsen til studenterek-
samen tilrettelagt som studenterkursus samt studieforbered-
ende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksa-
men (hf) og til studentereksamen (stx)« til: »hf-eksamen, to-
årig uddannelse til almen studentereksamen samt hf-enkelt-
fag«.
23. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »studentereksamen« til: »al-
men studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen«.
24. I § 30, stk. 4, ændres », uddannelsen til højere forbe-
redelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag og uddannelsen
til studentereksamen tilrettelagt som enkeltfag« til: »og hf-
enkeltfag«.
25. I § 30, stk. 11, ændres »stk. 1-3 og, 5-8 og 10« til: »stk.
1-3, 5-8 og 10«.
26. I § 30 b, stk. 2, udgår »eller kursister«.
27. I § 33 b, stk. 1, ændres »stx-og hf-forløb for elever og
kursister« til: »forløb på uddannelsen til almen studenterek-
samen eller uddannelsen til hf-eksamen for elever«.
28. I § 34 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 11 a, stk. 1, i lov om
almen voksenuddannelse« til: »§ 27, stk. 1, i avu-loven«.
29. I § 44, stk. 1, ændres »gymnasieloven, hf-loven,« til:
»lov om de gymnasiale uddannelser og«, og »og lov om ud-
dannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tek-
nisk eksamen (htx)« udgår.
30. § 45, stk. 1, affattes således:
»Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan til
elever i de gymnasiale uddannelser med bopæl i Danmark,
der har gennemført 1. år af uddannelsen til uddannelsen til
almen studentereksamen, uddannelsen til merkantil studen-
tereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen,
give tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlan-
det, der sigter mod en tilsvarende international eksamen,
som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Dan-
mark. Tilskuddet udgør pr. år et beløb fastsat på de årlige fi-
nanslove, dog højest den faktiske betaling for undervisnin-
gen.«
31. I § 46, stk. 1, ændres »herunder 2-årigt studenterkursus,
og den 2-årige uddannelse til højere forberedelseseksamen«
til: »den toårige uddannelse til almen studentereksamen og
uddannelsen til hf-eksamen«.
32. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 17, stk. 1, i gymnasielo-
ven og § 13 i hf-loven« til: »§ 67, stk. 1, i lov om de gymna-
siale uddannelser«.
33. I § 46, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 16 i gymnasieloven og §
12 i hf-loven« til: »§ 60 i lov om de gymnasiale uddannel-
ser«.
34. I § 47, stk. 1, 1. pkt., ændres »Kursister ved enkeltfags-
undervisning til højere forberedelseseksamen og studente-
reksamen« til: »Hf-enkeltfagskursister«, og efter »prøve«
indsættes: », bortset fra ved gymnasial supplering og enkelt-
fagsundervisning til højere forberedelseseksamen som led i
supplerende overbygningsforløb på uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, jf. dog § 47 a«.
35. I § 47 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Til hf-enkeltfagskursister, der er optaget til skole-
undervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb med
eux, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, for hf-en-
keltfag på C-niveau, der indgår i adgangsgrundlaget til ho-
vedforløbet med eux, og som er færdiggjort efter den 1. juli
2014, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet
i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om
statens voksenuddannelsesstøtte.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
36. I § 47, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
fastsætte regler om fravigelse af 1. pkt. for kursister, der er
omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannel-
sesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats m.m.«
2
37. Efter § 47 indsættes:
»§ 47 a. For kursister på gymnasiale suppleringskurser
(GSK) og supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen
eller en højere forberedelseseksamen, jf. § 65, stk. 2 og 3, i
lov om de gymnasiale uddannelser, er undervisningen ve-
derlagsfri, såfremt undervisningen er påbegyndt senest den
1. oktober i det kalenderår, der er to år efter det kalenderår,
hvor den adgangsgivende eksamen er afsluttet. Undervisnin-
gen med tilhørende prøver skal være afsluttet senest et år ef-
ter, at undervisningen er påbegyndt.
Stk. 2. For kursister på gymnasiale indslusningskurser for
fremmedsprogede (GIF), jf. § 65, stk. 4, i lov om de gymna-
siale uddannelser, er undervisningen vederlagsfri.
Stk. 3. For kursister på GSK, for hvem undervisningen ik-
ke er vederlagsfri, jf. stk. 1, fastsætter ministeren for børn,
undervisning og ligestilling regler om deltagerbetalingen,
herunder om deltagerbetalingens størrelse, og om oplysnin-
ger, der skal gives i forbindelse med tilmelding.«
38. I § 48, stk. 1, 3. pkt., ændres »lov om almen voksenud-
dannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til
fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddan-
nelsen til studentereksamen (avu-loven)« til: »avu-loven«.
39. I § 48, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
fastsætte regler om fravigelse af 1. pkt. for kursister, der er
omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannel-
sesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats m.m.«
40. I § 49 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »enkeltfagsundervisning
til højere forberedelseseksamen eller studentereksamen« til:
»hf-enkeltfag«.
41. I § 52, stk. 1, 2. pkt., ændres »gymnasieloven, hf-loven
eller lov om almen voksenuddannelse« til: »lov om de gym-
nasiale uddannelser, avu-loven eller lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne«,
og »pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven og § 32, stk. 2,
i hf-loven« ændres til: »påbud efter § 70, stk. 2, i lov om de
gymnasiale uddannelser«.
42. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »institutionerne«: »,
herunder ved institutionsbesøg,«.
43. Efter § 57 indsættes i kapitel 7:
»§ 57 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
44. I § 58, stk. 3, ændres »§ 24 i gymnasieloven« til: »§ 43 i
lov om de gymnasiale uddannelser«.
45. § 59, stk. 2-5, ophæves.
§ 2
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., udgår »erhvervsrettet grunduddannel-
se og«.
2. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Institutioner godkendt efter denne lov eller andre
institutioner, der gennemfører grundforløb i henhold til lov
om erhvervsuddannelser, kan godkendes af ministeren for
børn, undervisning og ligestilling til at udbyde uddannelsen
til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk
studentereksamen. Ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling kan i særlige tilfælde pålægge en institution at
etablere uddannelsen til merkantil studentereksamen eller
uddannelsen til teknisk studentereksamen eller at optage et
bestemt antal elever.
Stk. 3. Institutionen skal i sit samlede virke under ét og i
samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner medvirke til
at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddan-
nelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses-
og institutionspolitiske mål.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.
4. I § 4, stk. 1, 1. pkt., og § 34 a, stk. 5, nr. 1, ændres »til
studentereksamen« til: »til almen studentereksamen«.
5. I § 4, stk. 1, 1. og 4. pkt., ændres »højere forberedelsesek-
samen« til: »hf-eksamen og hf-enkeltfag«.
6. I § 4, stk. 1, 4. pkt., ændres »stx, hf eller avu« til: »almen
studentereksamen, hf-eksamen, hf-enkeltfag eller almen
voksenuddannelse«.
7. Efter § 15 b indsættes:
»§ 15 c. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan yde tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrette-
lagte forløb på uddannelsen til merkantil studentereksamen
og uddannelsen til teknisk studentereksamen for elever med
nedsat psykisk funktionsevne. Tilskuddet fastsættes på
grundlag af takster på de årlige finanslove.
Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindbe-
retninger og opgørelse af aktivitet.«
8. I § 18 a, stk. 1, ændres », lov om uddannelsen til studente-
reksamen, lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og efter lov om ud-
dannelsen til højere forberedelseseksamen« til: »eller lov
om de gymnasiale uddannelser«.
9. Efter § 18 b indsættes:
3
»§ 18 c. Staten yder tilskud til dækning af de direkte un-
dervisningsudgifter ved uddannelsen til merkantil studente-
reksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen fra-
regnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervis-
ningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årselever ved ud-
dannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i
de årlige finanslove. Der kan på de årlige finanslove fastsæt-
tes særskilte takster for fjernundervisning.
Stk. 2. Staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af
uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen
til teknisk studentereksamen. Taksten fastsættes på de årlige
finanslove.
Stk. 3. Staten yder et særligt tilskud på baggrund af ande-
len af frafaldstruede elever på uddannelsen til merkantil stu-
dentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksa-
men. Taksten fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 4. Staten kan yde særlige tilskud i forbindelse med
uddannelsesforsøg for elever i enkeltfagsundervisning og for
skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn
er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted.
Stk. 5. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan fastsætte regler efter stk. 1-4, herunder om betingelser
for og beregning af det særlige tilskud efter stk. 2, om betin-
gelser for og beregning af andelen af frafaldstruede elever
efter stk. 3, og om særlige tilskud i forbindelse med uddan-
nelsesforsøg og for skoler med lille elevtilgang efter stk. 4.«
10. I § 19, stk. 1, indsættes efter »§ 15, stk. 10«: », eller § 18
c«.
11. I § 31, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »institutionerne«: »,
herunder ved institutionsbesøg,«.
12. I § 33 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »gymnasieskoler, studen-
terkurser og kurser til højere forberedelseseksamen« til: »in-
stitutioner for gymnasiale uddannelser«.
13. I § 34 a, stk. 4, ændres »§ 7 c, stk. 1, i lov om institutio-
ner for uddannelsen til studentereksamen og § 18 c, stk. 1, i
lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelses-
eksamen« til: »§ 14 i lov om institutioner for almengymna-
siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v«.
14. I § 34 a, stk. 5, nr. 2, ændres »højere forberedelseseksa-
men« til: »hf-eksamen«.
15. I § 34 a, stk. 5, nr. 3, ændres »højere handelseksamen«
til: »merkantil studentereksamen«.
16. I § 34 a, stk. 5, nr. 4, ændres »højere teknisk eksamen«
til: »teknisk studentereksamen«.
17. I § 34 b indsættes efter »nævnte uddannelser«: »og for
uddannelsen til International Baccalaureate«.
18. I § 37 a, stk. 1, ændres »uddannelserne til højere han-
delseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)« til:
»gymnasiale uddannelser«.
19. I § 37 c, stk. 1, ændres »højere handelseksamen (hhx) el-
ler højere teknisk eksamen (htx)« til: »uddannelsen til mer-
kantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk stu-
dentereksamen«.
20. Efter § 38 a indsættes i kapitel 7:
»§ 38 b. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 3
I lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og
kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), jf.
lovbekendtgørelse nr. 891 af 29. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser«.
2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »i henhold til lov om uddan-
nelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) eller lov
om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)«
til: »uddannelsen til den almene studentereksamen, toårig
uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-
eksamen og gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkelt-
fag) i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser«.
3. I § 1, stk. 2, ændres »gymnasieloven henholdsvis hf-lo-
ven« til: »lov om de gymnasiale uddannelser«.
4. I § 2, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 45, stk. 2, i gymnasieloven
og § 40, stk. 2, i hf-loven« til: »§ 69, stk. 2, i lov om de
gymnasiale uddannelser«.
5. I § 8, stk. 4, og § 17 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »uddannel-
sen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkelt-
fag og uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som en-
keltfag« til: »hf-enkeltfag«.
6. I § 14 a, 1. pkt., indsættes efter »erhverv«: »samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v.«
7. I § 17, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 5« til: »§ 4, stk. 3 og 4«.
8. I § 17, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., ændres »uddannelsen til hf til-
rettelagt som enkeltfag og uddannelsen til stx tilrettelagt
som enkeltfag« til: »hf-enkeltfag«.
9. I § 25, stk. 1, 2. pkt., ændres »gymnasieloven og hf-lo-
ven« til: »lov om de gymnasiale uddannelser«, og »pålæg
efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven og § 32, stk. 2, i hf-lo-
ven« ændres til: »påbud efter § 70, stk. 2, i lov om de gym-
nasiale uddannelser«.
4
10. I § 26, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »skolerne og kurser-
ne«: », herunder ved besøg på skolerne og kurserne,«.
11. I § 26 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan ved institutionernes anvendelse af forskellige admini-
strative systemer fastsætte krav hertil.«
12. Efter § 30 a indsættes i kapitel 7:
»§ 30 b. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 4
I lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1276 af 11. november 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres »studentereksamen (stx), uddannelsen
til højere forberedelseseksamen (hf), uddannelsen til højere
handelseksamen (hhx) og uddannelsen til højere teknisk ek-
samen (htx)« til: »almen studentereksamen, uddannelsen til
hf-eksamen, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkelt-
fag), uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddan-
nelsen til teknisk studentereksamen«.
2. Efter § 18 indsættes i kapitel 6:
»§ 18 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 5
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf.
lovbekendtgørelse nr. 782 af 15. juni 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, ændres », husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler« til: »og frie fagskoler«.
2. I § 12 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og bilag 1, nr. 7, udgår »er-
hvervsrettet grunduddannelse og«.
3. Efter § 13 indsættes i kapitel 3:
»§ 13 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
4. Bilag 1, nr. 10, affattes således:
»10) Lov om de gymnasiale uddannelser.«
5. Bilag 1, nr. 11, ophæves.
Nr. 12-13 bliver herefter nr. 11-12.
6. Bilag 1, nr. 13, der bliver nr. 12, ophæves.
Nr. 14-27 bliver herefter nr. 12-25.
7. I bilag 1, nr. 17, der bliver nr. 15, indsættes efter »er-
hverv«: »samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v«.
8. I bilag 1, nr. 19, der bliver nr. 17, indsættes efter »vok-
senuddannelse«: »og om anerkendelse af realkompetence i
forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til
hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen
(avu-loven)«.
9. Bilag 1, nr. 26, der bliver nr. 24, affattes således:
»24) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og
unge (dagtilbudsloven).«
§ 6
I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af
10. juni 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) lov om de gymnasiale uddannelser,«
2. § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves.
Nr. 4-10 bliver herefter nr. 2-8.
3. I § 2, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 6, ændres »hf-uddannel-
sen og i uddannelsen til studentereksamen« til: »uddannel-
sen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksa-
men«.
§ 7
I lov nr. 632 af 12. maj 2015 om udbud af
ungdomsuddannelser i udlandet foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 1, nr. 1-4, affattes således:
»1) Uddannelsen til almen studentereksamen.
2) Uddannelsen til hf-eksamen.
3) Uddannelsen til merkantil studentereksamen.
4) Uddannelsen til teknisk studentereksamen.«
§ 8
I lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux), jf. lovbekendtgørelse nr. 961
af 1. september 2014, foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel og i § 1 ændres »studiekompetencegivende
eksamen« til: »erhvervsfaglig studentereksamen«.
5
2. I overskriften til kapitel 1 ændres »Studiekompetencegi-
vende eksamen« til: »Erhvervsfaglig studentereksamen«.
3. I § 2 indsættes efter »gymnasial eksamen«: »(erhvervs-
faglig studentereksamen)«.
4. I § 3, stk. 2, ændres »svare til uddannelsestiden for uddan-
nelse til højere forberedelseseksamen« til: »i omfang svare
til ca. 1.625 timer«.
5. § 3 a, 2. pkt., affattes således:
»I sådanne forløb får eleverne et bevis for eux 1. del, når
de krævede prøver, jf. § 5, er aflagt ved afslutningen af det
studiekompetencegivende forløb, og der i den forbindelse er
opnået et vægtet gennemsnit på mindst 2,0.«
6. I § 5, stk. 1, indsættes efter »omfatte«: »mindst«.
7. I § 5, stk. 2, indsættes efter »udsteder«: »digitalt«.
8. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 29-31 om lærerkvalifika-
tioner, § 33 om skolens pædagogiske opgaver og ansvar
samt §§ 34-36 og § 37, stk. 1, om tilsyn, kvalitetssystem og
klage i lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx)« til: »§§ 55-57 om
lærerkvalifikationer, § 58 om institutionens leder pædagogi-
ske opgaver og ansvar samt §§ 70-72 om tilsyn, kvalitetssy-
stem og klage i lov om de gymnasiale uddannelser«.
9. I § 7, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 29-31 i lov om uddannel-
serne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk ek-
samen (htx)« til: »§§ 55-57 i lov om de gymnasiale uddan-
nelser«.
10. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »bevis for opnået studiekom-
petence, jf. § 3 a, og eux-bevis« til: »digitalt bevis for eux 1.
del, jf. § 3 a, og digitalt eux-bevis«.
11. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Gymnasial supplering«
12. I § 8 ændres »bevis for opnået generel studiekompeten-
ce« til: »bevis for eux 1. del«, og »lov om uddannelsen til
studentereksamen (stx) (gymnasieloven)« ændres til: »lov
om de gymnasiale uddannelser«.
13. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Personer, som har opnået et bevis for eux 1. del,
jf. § 3 a, og som forlader eux-forløbet uden at have fuldført
dette, kan gennem et supplerende overbygningsforløb efter §
65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser opnå en over-
bygning, der sammen med beviset giver generel studiekom-
petence.
Stk. 2. En person omfattet af stk. 1 kan endvidere uden
nærmere aftale med en institution om et supplerende over-
bygningsforløb opnå en overbygning ved at gennemføre hf-
enkeltfag i tilstrækkeligt omfang. For at et enkeltfag kan
medgå til opnåelse af en overbygning, skal faget bestås. Ind-
går der flere karakterer i faget, er kravet i 2. pkt. opfyldt,
hvis gennemsnittet er på mindst 2,0.
Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan fastsætte regler om indholdet af en overbygning for per-
soner med bevis for eux 1. del.
Kapitel 4 a
Klageafskæring
§ 8 b. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 9
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
1077 af 8. juli 2016, foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne
eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergen-
nemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matema-
tik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve
og«.
2. I § 5, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »uddannelsesparat«: »og
har indsendt sin studievalgportfolio«.
3. I § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren
ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et ka-
raktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og ma-
tematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve.
Den centralt stillede prøve udelades endvidere for ansøgere,
der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gen-
nem anden undervisning i dansk og matematik på et niveau,
som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens
9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvali-
fikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en
mulighed.«
4. I § 5 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, ændres »en erhvervsuddan-
nelse« til: »erhvervsuddannelsen«.
5. I § 12, stk. 1, 4. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.
6. Overskriften til kapitel 4 a affattes således:
»Kapitel 4 a
Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux)«
7. I § 33 a, stk. 1, 2, og 4, ændres »studiekompetencegiven-
de eksamen« til: »erhvervsfaglig studentereksamen«.
6
8. I § 33 b, udgår »eller et bevis for opnået generel studie-
kompetence, jf. § 3 a i lov om studiekompetencegivende ek-
samen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.« og
»lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasi-
eloven)« ændres til: »lov om de gymnasiale uddannelser«.
9. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »8 medlemmer« til: »9 med-
lemmer«.
10. § 34, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.
11. I § 66, stk. 1, 1. pkt., og 2, 1. pkt., ændres »loven om ar-
bejdsskadeforsikring« til: »lov om arbejdsskadesikring«.
12. Efter § 69 a indsættes i kapitel 8:
»§ 69 b. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 10
I lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i
hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 4. september 2013,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse
af realkompetence i forhold til fag i almen
voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i
uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven)«.
2. I § 15, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Efter beståede prøver eller eksamen udfærdiges et digi-
talt bevis. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter regler om de digitale beviser.«
3. Efter § 25 indsættes i kapitel 11:
»§ 25 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
4. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres », efter hf-loven, gymnasi-
eloven og lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx)« til: »og efter lov om
de gymnasiale uddannelser«.
§ 11
I lov om frikommuner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1027 af 20. august 2013, som ændret ved lov nr. 555 af 2.
juni 2014, lov nr. 1380 af 16. december 2014, lov nr. 1000
af 30. august 2015 og lov nr. 300 af 22. marts 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 1, ændres »uddannelsen til studentereksamen«
til: »uddannelsen til almen studentereksamen«.
§ 12
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1051 af 1. juli 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 c, stk. 8, indsættes efter »m.v.«: »og kan herunder
fastsætte regler om, at planen skal omfatte en studievalg-
portfolio, som vedlægges tilmeldingen til ungdomsuddan-
nelsen og sendes til den uddannelsesinstitution, som eleven
optages på.«
2. § 2 g, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Der vurderes til gruppen af de treårige gymnasiale ud-
dannelser, til den toårige hf-uddannelse eller til gruppen af
erhvervsuddannelser, medmindre eleven har ønske om flere
kategorier, hvortil der vurderes.«
3. I § 2 g, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »i gennemsnit af«:
»alle de afsluttende«.
4. I § 2 g, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:
»I både 8., 9. og 10. klasse er karakterkravet dog 5,0 i
gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer for ele-
ver, der søger en treårig gymnasial uddannelse, og for ele-
ver, der søger den toårige hf-uddannelse, 4,0 i gennemsnit af
alle afsluttende standpunktskarakterer.«
5. Efter kapitel 4 b indsættes:
»Kapitel 4 c
Klageafskæring
§ 15 f. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling eller uddannelses- og forskningsministeren bemyndiget
en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Li-
gestilling eller Uddannelses- og Forskningsministeriet til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan
ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og ad-
gangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelsen, herunder om at afgørelsen ikke kan indbrin-
ges for ministeren.
Kapitel 4 d
Digital identifikationsløsning
§ 15 g. Styrelsen for It og Læring kan som databehandler
stille en digital identifikationsløsning til rådighed for statsin-
stitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner
7
på dagtilbudsområdet og undervisningsområdet til brug for
styring af adgangsrettigheder til pædagogiske og administra-
tive tjenester for brugere og medarbejdere. Statsinstitutioner,
kommuner, regioner og selvejende institutioner, der indlæ-
ser personoplysninger i den digitale identifikationsløsning er
dataansvarlig for behandlingen af de indlæste personoplys-
ninger. I den digitale identifikationsløsning kan brugere og
medarbejderes personnummer behandles med henblik på en
entydig identifikation.
Stk. 2. Styrelsen for It og Læring handler efter instruks fra
kommunerne eller de selvejende institutioner. Styrelsen for
It og Læring skal træffe de fornødne tekniske og organisato-
riske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hænde-
ligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt
mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbru-
ges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen om be-
skyttelse af personoplysninger.
Stk. 3. Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra
kommunerne eller de selvejende institutioner give kommu-
nerne eller de selvejende institutioner tilstrækkelige oplys-
ninger til, at kommunerne eller de selvejende institutioner
kan påse, at de i stk. 2 nævnte tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger er truffet.«
§ 13
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20.
juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 5 og 9, ændres »§ 14, stk. 1-3« til: »§ 14, stk.
1, 2 og 5«.
2. I § 13, stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »udfærdiger et«: »di-
gitalt«.
3. I § 14, stk. 1, indsættes efter »folkeskolens«: »afgangsek-
samen og«, og »9.-klasseprøver, der kan gennemføres« æn-
dres til: »9.-klasseprøver. Der gennemføres 9.-klasseprø-
ver«.
4. I § 14, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »i faget dansk«: »(én
mundtlig og én skriftlig bestående af et antal delprøver)«, og
efter »af fagene matematik« indsættes: »(én skriftlig bestå-
ende af et antal delprøver)«.
5. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal
eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de
9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning af
gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk og én
karakter for skriftlig matematik samt én karakter for hver af
de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk
og skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af del-
prøverne.
Stk. 4. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digi-
talt eksamensbevis. Forældrene og eleven skal efter anmod-
ning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamens-
bevis.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
6. To steder i § 14, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt.,
ændres »folkeskolens 9.-klasseprøver« til: »de prøver, som
er nævnt i stk. 1-5«, og »bevisernes« ændres til: »eksamens-
og prøvebevisernes«.
7. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »de obligatoriske temaer« til:
»kompetenceområder«.
8. I § 16 b, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 5« til: »§ 3, stk. 7«.
9. I § 19 f, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 5« til: »§ 14, stk. 7«.
10. Efter § 51 c indsættes i kapitel 9:
»§ 51 d. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
11. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 3« til: »§ 14, stk.
5«.
12. § 57 a, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
§ 14
I lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale
grundskoler foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »folkeskolens«: »afgangseksa-
men og«.
2. To steder i § 8, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »folkesko-
lens«: »afgangseksamen og«.
3. I § 8, stk. 3, ændres »1-4« til: »1-6«.
4. Efter § 18 indsættes:
»§ 18 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 15
I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af
4. april 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »afgangsprøver« til: »af-
gangseksamen og 9.-klasseprøver«
2. I § 3 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »Afgangsprøverne« til:
»Folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver«.
8
3. I § 3 a, stk. 2, ændres »afgangsprøver« til: »folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver«.
4. I § 3 a, stk. 3, ændres »afgangsprøver« til: »afgangseksa-
men og 9.-klasseprøver«.
5. I § 3 b indsættes efter »erhverv«: »samt pligt til uddannel-
se, beskæftigelse m.v.«
6. Efter § 29 indsættes:
»§ 29 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 16
I lov nr. 614 af 8. juni 2016 om kommunale særlige tilbud
om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og
unge foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1 og 2, indsættes efter »folkeskolens«: »af-
gangseksamen og«.
2. I § 8, stk. 2, ændres »1-4« til: »1-6«.
3. § 20 affattes således:
»§ 20. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 17
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1075 af 8. juli 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 5, nr. 5, ændres »privat gymnasieskole« til:
»privat institution for gymnasial uddannelse«.
2. I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »fri kostskole, privat gym-
nasieskole og privat hf-kursus, kombineret institution« til:
»efterskole, fri fagskole, privat institution for gymnasial ud-
dannelse og folkehøjskole (kombineret institution)«.
3. I overskriften til kapitel 2 a indsættes før »9.-klasseprø-
ver«: »Folkeskolens afgangseksamen og«.
4. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., tre steder i § 8 a, stk. 2, 1. pkt., og i
§ 8 c indsættes efter »folkeskolens«: »afgangseksamen og«.
5. I § 8 a, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »folkeskolens«: »af-
gangseksamen og«.
6. I § 8 a, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »regler om«: »af-
gangseksamen og«.
7. I § 10 a ændres »§ 12, stk. 1« til: »§ 12«.
8. I § 21, stk. 2, 2. pkt., ændres »standser deres betalinger«
til: »taget under rekonstruktionsbehandling«.
9. I § 24, stk. 4, 1. pkt., ændres »efter § 11, stk. 1, nr. 3 og
4,« til: », som de fordeler efter § 11, stk. 3 og 4,«.
§ 18
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1076 af 8. juli 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I overskriften til kapitel 1 a indsættes før »9.-klasseprø-
ver«: »Folkeskolens afgangseksamen og«.
2. I § 5 a, stk. 1, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, og § 5 c indsættes
efter »folkeskolens«: »afgangseksamen og«.
3. I § 5 a, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »regler om«: »af-
gangseksamen og«.
4. I § 12 b, stk. 1, 2. pkt., ændres », privat gymnasieskole og
privat hf-kursus« til: »og privat institution for gymnasial ud-
dannelse«.
5. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »gymnasieskoler, studenter-
kurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kur-
ser)« til: »institutioner for gymnasiale uddannelser«.
6. I § 46, stk. 3, ændres »standser deres betalinger« til: »ta-
get under rekonstruktionsbehandling«.
7. § 52 c ophæves.
§ 19
I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 21. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) § 18 c, stk. 4, og § 19, stk. 5, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og«.
2. § 2, stk. 2, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
§ 20
I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 23.
juni 2016, foretages følgende ændringer:
9
1. I § 6, stk. 5, 2. pkt., udgår »til enkeltfagsundervisning til
hhx og htx efter stk. 1 og«.
2. § 8, stk. 6-8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 6.
§ 21
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
660 af 16. maj 2015, som ændret ved § 4 i lov nr. 411 af 11.
maj 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter
forhandling med ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling fastsætte regler om de supplerende maritime kompe-
tencer i et særligt treårigt forløb, der kombinerer maritim
uddannelse med den toårige uddannelse til hf-eksamen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 22
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar
2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 521 af 26. maj 2014, § 1 i
lov nr. 633 af 12. maj 2015 og § 42 i lov nr. 628 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 1, nr. 3, litra a, ændres »(GSK) eller« til:
»(GSK),«.
2. I § 13, stk. 1, nr. 3, litra b, ændres »ingeniøruddannel-
sen.« til: »ingeniøruddannelsen eller«.
3. I § 13, stk. 1, nr. 3, indsættes som litra c:
»c) supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller
en højere forberedelseseksamen.«
§ 23
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1-29, 31-34, 37-38, 40-41 og 44, §
2, nr. 2-10 og 12-19, § 3, nr. 1-9, § 4, nr. 1, § 5, nr. 4-9, §§
6-7, § 8, nr. 8-9 og 11-12, § 9, nr. 1-2 og 6-8, § 10, nr. 1 og
4, § 11, § 12, nr. 1-4, § 13, nr. 1, 3-6, 9 og 11, § 14, nr. 1-3,
§ 15, nr. 1-4, § 16, nr. 1 og 2, § 17, nr. 1-6, § 18, nr. 1-5, §§
19-22 træder i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, §
10, nr. 2, og § 13, nr. 2, om udstedelse af digitale beviser
samt § 14, stk. 4, i lov om folkeskolen om udlevering af be-
kræftet udskrift af det digitale eksamensbevis for folkesko-
lens afgangseksamen, som affattet ved denne lovs § 13, nr.
5.
Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter endvidere, fra hvilket tidspunkt eksamensbevis for
folkeskolens afgangseksamen, jf. § 14, stk. 4, 1. pkt., i lov
om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 13, nr. 5, ud-
stedes digitalt. Indtil ikrafttræden som nævnt i 1. pkt. har
fundet sted, finder de hidtil gældende regler om udstedelse
af prøvebevis i § 13, stk. 9, i lov om folkeskolen, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016, anvendelse.
§ 24
Stk. 1. Lovens § 8, nr. 1-6 og 13, finder ikke anvendelse
for elever, der optages før den 1. august 2017. For sådanne
elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Lovens § 9, nr. 1-2 og 4, finder ikke anvendelse på
optag med henblik på påbegyndelse af erhvervsuddannelse
før den 1. august 2019. Ansøgning om optagelse med hen-
blik på påbegyndelse før den 1. august 2019 behandles efter
de hidtil gældende regler. Tilsvarende gælder også efter den
1. august 2019 for ansøgere, der har afsluttet undervisningen
i folkeskolen i skoleåret 2016/2017 eller tidligere.
Stk. 3. Lovens § 12, nr. 1-4, finder ikke anvendelse for
elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2017/2018. Disse elever
uddannelsesparathedsvurderes efter de hidtil gældende reg-
ler. Elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2017/2018, kan op-
tages på en ungdomsuddannelse uden, at studievalgportfolio
vedlægges, hvis de søger ungdomsuddannelse direkte i for-
længelse af 9. klasse. Tilsvarende gælder for ansøgere, der
har afsluttet undervisningen i folkeskolen i skoleåret
2016/2017 eller tidligere.
§ 25
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
10
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
1.1. Indledning
1.2. Baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Konsekvensændringer
2.1.1. Ny lov om gymnasiale uddannelser
2.1.2. Ny titel på lov om private gymnasieskoler, stu-
denterkurser og kurser til højere forberedelsesek-
samen (hf-kurser)
2.2. Tekstanmærkninger
2.3. Reformmål
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.4. Indstilling fra regionsråd om stedlig placering af In-
ternational Baccalaureate (IB)
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.5. Tilskud til dækning af betaling for undervisning i
udlandet
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.6. Udbud
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.7. Tilskud til merkantil og teknisk studentereksamen
2.7.1. Tilskud til de direkte undervisningsudgifter
2.7.1.1. Gældende ret
2.7.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.7.2. Tilskud til særligt tilrettelagte forløb for elever
med nedsat psykisk funktionsevne
2.7.2.1. Gældende ret
2.7.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.8. Undtagelse fra deltagerbetaling
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.9. Ændrede adgangskrav til erhvervsuddannelserne
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
2.10. Ændrede krav til uddannelsesparathedsvurderinger
i 8.-10. klasse
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.11. Eux
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.12. Folkeskolens afgangseksamen
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.13. Digitalisering af eksamens- og prøvebeviser
2.13.1. Gældende ret
2.13.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.14. Digital identifikationsløsning
2.14.1. Gældende ret
2.14.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.15. Mulighed for at afskære klageadgang
2.15.1. Gældende ret
2.15.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.16. Udvidelse af sanktionshjemmel
2.16.1. Gældende ret
2.16.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.17. SU
2.17.1. Gældende ret
2.17.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.18. Konsekvensændringer som følge af anden lovgiv-
ning m.m.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
1.1. Indledning
Med lovforslaget foreslås folkeskolens afgangseksamen
med tilhørende beståkrav indført samt adgangskravene til
erhvervsuddannelserne og kravene til faglige forudsætninger
i forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering justeret.
Endvidere foreslås eksamens- og prøvebeviserne i grund-
skolen samt eux-beviserne digitaliseret.
Hertil kommer etablering af mulighed for, at elever på alle
de gymnasiale uddannelser skal kunne søge om tilskud til at
betale for undervisning i udlandet, der sigter mod en interna-
tional eksamen i udlandet, som er adgangsgivende til videre-
gående uddannelse i Danmark samt etablering af permanent
retlig ramme for et tilbud på de erhvervsgymnasiale uddan-
11
nelser for elever med nedsat psykisk funktionsevne m.v.
samt i øvrigt konsekvensændringer i forhold til det ændrede
gymnasiale lovgrundlag (uddannelsesbetegnelser og lignen-
de).
Det foreslås desuden tydeliggjort i det institutionelle lov-
grundlag, at institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v. og institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse ved opfyldelse af deres uddannel-
sesformål også har en forpligtelse til inden for deres formål
at medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og ef-
fektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale
uddannelses- og institutionspolitiske mål.
1.2. Baggrund
Grundlaget for de nuværende gymnasiale uddannelser er
gymnasiereformen fra maj 2003, som bl.a. indførte studie-
retningsgymnasiet. De gymnasiale uddannelser er på mange
måder velfungerende, men der har siden implementeringen
af reformen i 2005 og i forlængelse af reformerne af folke-
skolen og erhvervsuddannelserne vist sig behov for en mo-
dernisering.
For at imødegå de gymnasiale uddannelsers udfordringer
fremlagde regeringen (Venstre) i april 2016 sit gymnasieud-
spil »Fra elev til studerende - klædt på til videre uddannel-
se«. Med udspillet fremlagde regeringen sin vision om, på
hvilken måde de gymnasiale uddannelser kan styrkes i for-
hold til indgang til de gymnasiale uddannelser, fokusering af
studieretningerne, opdatering af faglighed og almendannelse
i gymnasiet, hf-uddannelsens identitet samt målene og ram-
merne for kvalitetsudviklingen.
Efter indgående drøftelser mellem Folketingets partier blev
der den 3. juni 2016 indgået aftale mellem regeringen (Ven-
stre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal alliance,
Det Radikale Venstre, Socialistisk folkeparti og Det Konser-
vative Folkeparti om styrkede gymnasiale uddannelser. De
politiske partier bag aftalen er enige om at reformere studie-
retningsgymnasiet, så det får en enkel og overskuelig struk-
tur, hvor alle fag bidrager til at opfylde uddannelsernes for-
mål om almendannelse og studiekompetence.
Udmøntningen af aftalen indebærer ændringer i de gymnasi-
ale love, herunder en sammenskrivning af de tre lovkom-
plekser til en ny hovedlov. Forslag til ny hovedlov fremsæt-
tes i et separat lovforslag parallelt med dette lovforslag. Her-
til kommer ændringer i en lang række andre love, der blandt
andet har sammenhæng med indførelsen af folkeskolens af-
gangseksamen (FAE) med tilhørende beståkrav og behov
for nye bestemmelser om adgangskravene til erhvervsud-
dannelserne, krav til faglige forudsætninger i forbindelse
med uddannelsesparathedsvurdering m.v. (følgelovgivning).
For en nærmere beskrivelse af baggrunden for forslaget om
en indholdsreform for de gymnasiale uddannelser henvises
til de almindelige bemærkninger i forslaget til ovennævnte
lov.
Indholdsreformen berører ikke de institutionelle rammer for
de gymnasiale uddannelser. For uddannelsen til almen stu-
dentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen og uddannelsen
til højere forberedelseseksamen vil den primære institutio-
nelle ramme fortsat være lov om institutioner for almengym-
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Og for
uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen
til teknisk studentereksamen vil den primære institutionelle
ramme fortsat være lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Konsekvensændringer
2.1.1. Ny lov om gymnasiale uddannelser
Nærværende lovforslag omfatter konsekvenser af oven-
nævnte forslag til en indholdsreform af de gymnasiale ud-
dannelser. Uddannelserne har hidtil været reguleret i tre ud-
dannelseslove. For at sikre enklere regler blev det i forbin-
delse med aftaleindgåelsen aftalt at de skulle sammenskrives
til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de
gymnasiale uddannelser. Konsekvensændringer omfatter så-
ledes ændringer i forhold til det ændrede lovgrundlag, her-
under bl.a. overflytning af bestemmelser af institutionel ka-
rakter til det institutionelle lovgrundlag. I forbindelse med
aftaleindgåelsen er det blevet aftalt at justere uddannelses-
og eksamensbetegnelserne. Fremadrettet vil de gymnasiale
ungdomsuddannelser benævnes uddannelsen til almen stu-
dentereksamen, toårig uddannelse til almen studentereksa-
men, uddannelsen til hf-eksamen, gymnasial enkeltfagsun-
dervisning (hf-enkeltfag), uddannelsen til merkantil studen-
tereksamen, uddannelsen til teknisk studentereksamen og er-
hvervsfaglig studentereksamen. Konsekvensændringer om-
fatter således ligeledes ændringer i forhold til de ændrede
uddannelsesbetegnelser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 6-9, 13, 16-24,
26-27, 29, 31-33, 38, 40, 42 og 44, § 2, nr. 4-6, 8, 11, 14-16,
18 og 19, § 3, nr. 1-5 og 8-10, § 4, nr. 1, § 5, nr. 4-6 og 8, §
6, § 7, § 8, nr. 8 og 9, § 10, nr. 1 og 4, § 11, § 19, § 20 og §
21.
2.1.2. Ny titel på lov om private gymnasieskoler, studenter-
kurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)
Ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås, at lov om private gym-
nasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedel-
seseksamen (hf-kurser) får en ny titel: Lov om private insti-
tutioner for gymnasiale uddannelser.
Lovforslaget omfatter også konsekvenser af den ny titel.
12
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 4-5, 11 og 14-15, §
2, nr. 12, § 17, nr. 1 og 2, og § 18, nr. 4 og 5, og bemærknin-
gerne hertil.
2.2. Tekstanmærkninger
Lovforslaget indeholder endvidere indarbejdelse af tre tekst-
anmærkninger i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. De tre tekst-
anmærkninger vedrører henholdsvis tekstanmærkning nr.
197 ad § 20.48.02.35 om størrelsen på tilskud til undervis-
ning i udlandet, hvorefter tilskuddet til dækning af betaling
for undervisning udgør 70.000 kr. (2009-pris- og lønniveau),
tekstanmærkning nr. 191 ad § 20.74.02 om adgang til at fra-
vige krav om forudbetaling af deltagerbetaling og tekstan-
mærkning nr. 216 ad § 20.74.02.50 om tilbagebetaling af
deltagerbetaling for hf-enkeltfagskursister for hf-enkeltfag
på c-niveau, hvis kursisten er optaget til skoleundervisning i
en erhvervsuddannelses hovedforløb med eux.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30 (§ 45, stk. 1, 2.
pkt.), 35, 36 og 39 og bemærkningerne hertil.
2.3. Reformmål
2.3.1. Gældende ret
Formålsbestemmelserne i § 1 lov om institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
og i § 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
indeholder en regulering af, hvilke uddannelser institutioner
kan udbyde.
Det følger af § 37, stk. 1, i lov om institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
og § 22, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse, at det er en betingelse for de statslige tilskud, at
institutionerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de
enkelte uddannelser og formål, og gennemfører den aktivi-
tet, som tilskuddene er betinget af. Endvidere skal en institu-
tion i sit virke som selvejende institution være uafhængig,
og deres midler må alene komme institutionens formål til
gode, jf. bestemmelserne i § 29 i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. og § 14 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse.
Institutionerne skal endvidere i samarbejde med regionsrå-
det koordinere indsatsen i regionen, herunder omkring den
geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddan-
nelserne, jf. bestemmelserne i § 10 i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. og § 34 a i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse.
For institutioner for erhvervsrettet uddannelse følger det
endvidere af § 34 i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, at de samarbejder med andre uddannelsesinsti-
tutioner i et lokalt fællesskab. Dette samarbejde har til for-
mål at sikre, at institutioner udnytter deres ressourcer bedst
muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres
samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbuddet
af uddannelserne.
Bestemmelserne indebærer ikke specifikke forpligtelser for
institutionerne til at efterleve nationale uddannelses- og in-
stitutionspolitiske mål.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er således ikke et eksplicit lovgrundlag i institutionslov-
givningen, der forpligter en institution til at bidrage til op-
fyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske
mål, der enten rækker udover institutionens aktuelle udbud,
eller hvor de kan være til fordel for enkelte af de aktuelle
udbud fremfor andre.
Af aftale af 24. februar 2014 om bedre og mere attraktive er-
hvervsuddannelser fremgår det af afsnit 9.7.1. om det statsli-
ge kvalitetstilsyn bl.a., at institutionernes forpligtelse til at
bidrage til at opfylde reformmålene klart skal fremgå af in-
stitutionslovgivningen. Af aftale af 3. juni 2016 om styrkede
gymnasiale uddannelser fremgår det, at det statslige kvali-
tetstilsyn med de gymnasiale uddannelser skal afspejle de
retningsgivende mål (aftalen side 42).
Det foreslås derfor tydeliggjort i institutionslovgivningen
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. samt institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, at institutionerne ved opfyldelsen af deres ud-
dannelsesformål også har en forpligtelse til inden for deres
formål at medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende
og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nati-
onale uddannelses- og institutionspolitiske mål. Forpligtel-
sen gælder institutionens samlede virke, herunder også sam-
arbejdet med andre uddannelsesinstitutioner.
De foreslåede bestemmelser tydeliggør, at bestyrelserne på
de enkelte institutioner - udover at være forpligtet på de
konkrete uddannelsesformål, som institutionen har - skal
inddrage hensyn til, hvordan opfyldelsen af de konkrete ud-
dannelsesformål sker henset til de nationale uddannelses- og
institutionspolitiske mål, der er opstillet for de pågældende
områder. Det vil hermed tydeligt fremgå af lovgivningen, at
bestyrelserne kan og skal inddrage de målsætninger, som er
opstillet for uddannelsesområdet. Det ændrer ikke ved, at in-
stitutionerne skal være uafhængige, dvs. at den enkelte insti-
tution skal indrette sin virksomhed alene med henblik på at
varetage institutionens egne interesser til gavn for dens ele-
ver og kursister og, at den ikke må indgå i et styret fælles-
skab eller på anden måde være styret af uvedkommende el-
ler udefrakommende interesser.
De foreslåede bestemmelser skal understrege, at institutio-
nerne ved opfyldelsen af deres formål har en videregående
forpligtelse end blot at gennemføre den enkelte uddannelse
eller at optimere aktiviteterne i forhold til en bestemt uddan-
nelse, men også er forpligtet på nationale uddannelses- og
13
institutionspolitiske mål. Det kunne f.eks. være 95pct-mål-
sætningen, ambitionen om at bryde negativ social arv eller
lignende. De enkelte institutioner er en del af et samlet ud-
dannelsessystem, der skal være effektivt ikke alene for den
enkelte institution på lokalt plan, men også på nationalt
plan.
Beslutning om nationale uddannelses- og institutionspoliti-
ske mål er truffet ved politisk aftale og kræver inddragelse
af respektive forligs-/aftaleparter for at kunne ændres.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og lovforslagets § 2,
nr. 2, og bemærkningerne hertil.
2.4. Indstilling fra regionsråd om stedlig placering af Inter-
national Baccaleaureate (IB)
2.4.1. Gældende ret
Efter § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 34 b i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse afgiver regi-
onsrådene indstilling til ministeren for børn, undervisning
og ligestilling om stedlig placering af nye uddannelsessteder
i regionen for uddannelserne til studentereksamen, uddan-
nelsen til højere forberedelseseksamen, uddannelsen til hø-
jere handelseksamen, uddannelsen til højere teknisk eksa-
men, og grundforløbene i erhvervsuddannelserne.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Regionsrådene har efter gældende regler ingen indstillings-
ret til ministeren for børn, undervisning og ligestilling om
stedlig placering af nye udbud af uddannelsen til Internatio-
nal Baccalaureate (IB).
Med aftale af 20. november 2014 om ny udbudsmodel for
International Baccalaureate (IB) som led i reform af interna-
tional rekruttering blev der givet mulighed for, at op til 13
offentlige skoler godkendes til at udbyde IB mod ti på davæ-
rende tidspunkt. Aftalepartierne ønskede i den forbindelse,
at regionsrådene skulle afgive begrundede indstillinger til
undervisningsministeren om den stedlige placering i regio-
nerne af nye IB-uddannelsessteder.
Det foreslås på baggrund heraf og af ordenshensyn, at regi-
onsrådenes indstillingsret udvides til at omfatte International
Baccalaureate (IB). Det bemærkes, at aftale af 20. november
2014 om ny udbudsmodel for International Baccalaureate
(IB) som led i reform af international rekruttering ikke for
indeværende åbner mulighed for godkendelse af nye offent-
lige udbud af uddannelsen til International Baccalaureate
(IB).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og lovforslagets §
2, nr. 17, og bemærkningerne hertil.
2.5. Tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlan-
det
2.5.1. Gældende ret
Efter § 45 i lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan ministeren
til gymnasieelever med bopæl i Danmark, der har gennem-
ført 1. år af uddannelsen til studentereksamen ved en dansk
uddannelsesinstitution, give tilskud til dækning af betaling
for undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende in-
ternational eksamen, som er adgangsgivende til videregåen-
de uddannelser i Danmark.
For at komme i betragtning til tilskud skal indehavere af for-
ældremyndigheden over eleven eller eleven, hvis den pågæl-
dende ikke er undergivet forældremyndighed, umiddelbart
før ansøgningstidspunktet have haft fast ophold i Danmark i
en sammenhængende periode på 2 år. Tilskud kan ikke gi-
ves, hvis forældremyndighedens indehavere er udsendt i
udenrigstjenesten eller ansat ved De Europæiske Fællesska-
ber. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
fastsætte regler om administrationen af tilskudsordningen.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Muligheden for at få tilskud til dækning af betaling for un-
dervisning i udlandet er således begrænset til elever, der føl-
ger uddannelsen til studentereksamen.
For at ligestille de gymnasiale uddannelser foreslås det, at
det efter et års gymnasial undervisning i Danmark fremover
skal være muligt for elever på alle de gymnasiale uddannel-
ser at søge om tilskud til at betale for undervisning i udlan-
det, der sigter mod en international eksamen i udlandet, som
er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.
Den eksisterende ordning foreslås således udvidet til også at
omfatte uddannelsen til merkantil studentereksamen og tek-
nisk studentereksamen. Eksamen skal være på niveau med
den danske uddannelse, og den skal give adgang til videre-
gående uddannelser i Danmark. Dette fremgår af aftale af 3.
juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser.
Det foreslås, at ordningen i øvrigt afspejler den hidtil gæl-
dende ordning i forhold til betingelser for modtagelse af til-
skud og i forhold til administrationen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30 (§ 45, stk. 1, 1.
pkt.), og bemærkningerne hertil.
2.6. Udbud
2.6.1. Gældende ret
Hjemlen til, at institutioner godkendt efter lov om institutio-
ner for erhvervsrettet uddannelse eller andre institutioner,
der gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervs-
uddannelser, kan godkendes af ministeren til at udbyde ud-
dannelsen til højere handelseksamen (hhx) og uddannelsen
14
til højere teknisk eksamen (htx) følger af § 38 i lov om ud-
dannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tek-
nisk eksamen (htx).
Hjemlen til, at institutioner godkendt efter lov om institutio-
ner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse m.v., kan godkendes til udbud af uddannelsen til
studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelses-
eksamen følger af § 1 i lov om institutioner for almengym-
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med lovforslag om gymnasiale uddannelser foreslås lov om
uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere
teknisk eksamen (htx) ophævet som følge af ønske i aftale af
3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser om at
sammenskrive de tre gymnasiale uddannelseslove til én lov.
I lighed med, hvad der gør sig gældende på det almengym-
nasiale område, foreslås det, at udbudsbestemmelsen i for-
hold til uddannelsen til højere handelseksamen og højere
teknisk eksamen, der fremadrettet ændrer navn til henholds-
vis uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddan-
nelsen til teknisk studentereksamen, jf. forslag til lov om de
gymnasiale uddannelser, indarbejdet i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse. Dermed vil de respektive be-
stemmelser om godkendelse til udbud være at finde i den in-
stitutionelle lovgivning. Der er i øvrigt tale om en uændret
videreførelse af bestemmelsen.
På det almengymnasiale område fremgår den tilsvarende be-
stemmelse herom som nævnt af lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. (§ 1).
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 (§ 1, stk. 2) og 3, og
bemærkningerne hertil.
2.7. Tilskud til merkantil og teknisk studentereksamen
2.7.1. Tilskud til de direkte undervisningsudgifter
2.7.1.1. Gældende ret
Af § 39 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx) følger, at staten yder
tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fra-
regnet indtægter ved uddannelserne.
Af bestemmelsen følger endvidere regulering af muligheder
for momskompensation.
Det følger desuden af bestemmelsen, at ministeren for børn,
undervisning og ligestilling kan fastsætte særlige tilskud-
sregler i forbindelse med uddannelsesforsøg for elever i en-
keltfagsundervisning og for skoler med lille elevtilgang,
hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddan-
nelsen det pågældende sted. Endelig følger hjemlen for sta-
ten til at yde særligt tilskud til institutioner for færdiggørelse
af uddannelse, tilskud på baggrund af andelen af frafalds-
truede elever samt til på finansloven at fastsætte særlige tak-
ster for fjernundervisning af bestemmelsen.
Af § 21 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
følger regulering af muligheder for momskompensation.
På det almengymnasiale område fremgår tilsvarende be-
stemmelser af lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v. (kapitel 5).
For de private gymnasier m.v. reguleres de tilskudsmæssige
forhold af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser
og kurser til højere forberedelseseksamen og kurser til høje-
re forberedelseseksamen (hf-kurser), der ved dette lovfor-
slag ændrer titel til lov om private institutioner for gymnasi-
ale uddannelser.
2.7.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med lovforslag om gymnasiale uddannelser foreslås lov om
uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere
teknisk eksamen (htx) ophævet som følge af ønske i aftale af
3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser om at
sammenskrive de tre gymnasiale uddannelseslove til én lov.
I lighed med, hvad der gør sig gældende på det almengym-
nasiale område, foreslås tilskudsbestemmelsen for uddannel-
sen til højere handelseksamen og uddannelsen til højere tek-
nisk eksamen, der fremadrettet ændrer navn til henholdsvis
uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen
til teknisk studentereksamen, jf. forslag til lov om de gym-
nasiale uddannelser, indarbejdet i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse. Dermed vil de respektive bestem-
melser for alle de gymnasiale uddannelser om denne type af
tilskud m.v. være at finde i den institutionelle lovgivning.
Bestemmelsen i § 39 foreslås således videreført i lov om in-
stitutioner for erhvervsrettet uddannelse, dog undtaget den
del af bestemmelsen (stk. 3 og 4), der vedrører momskom-
pensation, idet sådanne bestemmelser allerede forefindes i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Der er i øvrigt tale om en uændret videreførelse af bestem-
melsen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 9 og 10, og bemærk-
ningerne hertil.
2.7.2. Tilskud til særligt tilrettelagte forløb for elever med
nedsat psykisk funktionsevne
2.7.2.1. Gældende ret
Der er i gældende ret ingen bestemmelser, hvorefter der vil
kunne ydes tilskud til særligt tilrettelagte forløb i uddannel-
serne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk ek-
samen (htx) for elever med nedsat psykisk funktionsevne.
15
Der er i § 33 b i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v. en bestemmel-
se om tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelag-
te stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat psy-
kisk funktionsevne, herunder Aspergers syndrom. Den nu-
værende ordning i § 33 b i lov om lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse
m.v. blev indført ved lov nr. 1467 af 17. december 2013,
hvor rammerne for ordningen er nærmere beskrevet, jf. Fol-
ketingstidende 2013-14, A, L 41 som fremsat den 10. okto-
ber 2013.
2.7.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannel-
ser fremgår det, at de eksisterende tilbud til unge med
Aspergers syndrom udvides med udbud på de erhvervsgym-
nasiale uddannelser.
Det foreslås derfor, at der etableres en permanent retlig ram-
me for et tilbud på uddannelsen til merkantil studentereksa-
men og uddannelsen til teknisk studentereksamen svarende
til de eksisterende tilbud om stx- og hf-forløb for elever med
nedsat psykisk funktionsevne, herunder Aspergers syndrom.
Det ny tilbud for uddannelsen til merkantil studentereksa-
men og uddannelsen til teknisk studentereksamen vil i lig-
hed med de eksisterende tilbud på stx- og hf-forløb, der vi-
dereføres for almen studentereksamen og uddannelsen til hf-
eksamen, være kvoteret og blive tildelt gennem en udbuds-
runde.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, og bemærkningerne
hertil.
2.8. Undtagelse fra deltagerbetaling
2.8.1. Gældende ret
I § 47 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-
ser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at kursi-
ster ved enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksa-
men og studentereksamen for alle fag skal betale for at del-
tage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale
for at gå til prøve.
Der er i lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-
ser og almen voksenuddannelse m.v. ingen bestemmelser,
hvorefter enkeltfagskursister kan undtages fra deltagerbeta-
ling.
På baggrund af § 44, stk. 2, i lov om uddannelsen til studen-
tereksamen (stx) (gymnasieloven) er der i bekendtgørelse nr.
914 af 7. juli 2010 om gymnasial supplering (GS-bekendt-
gørelsen) udstedt særskilte regler om deltagerbetaling for
gymnasiale suppleringskurser. Af GS-bekendtgørelsens § 11
fremgår, at undervisningen er gratis for kursister på GSK
samt hf+ og fagpakke hhx, såfremt undervisningen er påbe-
gyndt senest den 1. oktober i det kalenderår, der er to år ef-
ter det kalenderår, hvor den adgangsgivende eksamen hen-
holdsvis erhvervsuddannelse er afsluttet. Undervisningen
med tilhørende prøver skal være afsluttet senest et år efter,
at undervisningen er påbegyndt. For kursister, for hvem un-
dervisningen ikke er gratis, er deltagelse i undervisning efter
GS-bekendtgørelsen betinget af forudgående indbetaling af
deltagerbetaling for hvert enkelt fag eller fagpakke.
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannel-
ser fremgår det, at hf-studenter med en normal toårig hf-ud-
dannelse på 1625 timer i forlængelse af deres uddannelse el-
ler senere i livet kan få et ønske om at udvide deres højere
forberedelseseksamen med flere fag, så de f.eks. kan søge
ind på en akademisk bacheloruddannelse.
Muligheden for faglig overbygning på en hf-uddannelse kan
ske via hf-enkeltfag eller gymnasial supplering (GSK). Del-
tagelse i hf-enkeltfag er efter de gældende regler forbundet
med deltagerbetaling (for visse fag 450 kr. for andre fag,
1100 kr.). Den samlede betaling kan refunderes, hvis en kur-
sist afslutter en samlet enkeltfagseksamen eller en hf-fag-
pakke, der er adgangsgivende til mellemlange videregående
uddannelser.
På GSK-fag skal der betales (450 kr.), hvis faget tages sene-
re end den 1. oktober to år efter, at kursisten har afsluttet sin
eksamen. Beløbet kan ikke refunderes.
Det foreslås, at de regler, der gælder i dag for GSK, overfø-
res til elever på overbygningen på hf, således at der ikke be-
tales for overbygning, der påbegyndes senest 1. oktober to
år efter afsluttet højere forberedelseseksamen. Undervisnin-
gen med tilhørende prøver skal være afsluttet senest et år ef-
ter, at undervisningen er påbegyndt.
Det indebærer, at der erlægges deltagerbetaling efter de hid-
til gældende regler for hf-enkeltfagskursister, hvis de ikke
inden for tidsfristen får påbegyndt og afsluttet overbygnin-
gen på hf.
Endelig foreslås det, at bemyndigelsen for ministeren for
børn, undervisning og ligestilling til at fastsætte regler om
betaling for GSK for kursister på gymnasial supplering, for
hvem undervisningen ikke er vederlagsfri, flyttes til lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v.
Det henvises til lovforslagets § 1, nr. 34 og 37, og bemærk-
ningerne hertil.
2.9. Ændrede adgangskrav til erhvervsuddannelserne
2.9.1. Gældende ret
Som led i den seneste erhvervsuddannelsesreform (aftale af
24. februar 2014 om bedre og mere attraktive erhvervsud-
dannelser), er der i erhvervsuddannelseslovens § 5 fastsat
16
krav om, at ansøgere til en erhvervsuddannelse skal have
opnået et gennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og
matematik ved 9. - eller 10.-klasseprøverne eller kan doku-
mentere et tilsvarende resultat fra en tilsvarende prøve, og at
ansøgeren er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-
nelse, beskæftigelse m.v. Subsidiært har en ansøger adgang,
hvis denne er vurderet af den ansøgte skole til at kunne gen-
nemføre en erhvervsuddannelse, jf. nærmere § 5, stk. 2 og 3.
Med hjemmel i loven er der administrativt fastsat nærmere
regler om undervisning og prøver, der kan træde i stedet for
de afsluttende prøver i folkeskolen, herunder kan bestået
dansk på trin 4 (FVU) og bestået matematik på trin 2 (FVU)
give tilstrækkelige kompetencer til at blive optaget.
Elever, der har indgået en uddannelsesaftale med en virk-
somhed, har direkte adgang til optagelse til en erhvervsud-
dannelse uanset eventuelle karakterkrav og uddannelsespa-
rathedsvurderinger.
Ansøgere, som ikke kan opfylde karakterkravet, eller kravet
om at være blevet vurderet uddannelsesparat, kan optages på
en erhvervsuddannelse på baggrund af en helhedsvurdering,
der bygger på ansøgerens resultat ved en centralt udviklet og
fastsat prøve i dansk og matematik og en personlig samtale,
der har til formål at afdække ansøgers specifikke faglige po-
tentiale. En ansøger, der er vurderet ikke-uddannelsesparat,
men har opnået et gennemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk og
matematik ved den centralt stillede prøve, kan optages, hvis
institutionen for erhvervsrettet uddannelse på baggrund af
en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en er-
hvervsuddannelse.
Hvis særlige hensyn taler for det, kan ministeren efter ind-
stilling fra det faglige udvalg, undtage enkelte erhvervsud-
dannelser fra kravene til resultater i dansk og/eller matema-
tik. Dette vil i givet fald omfatte den konkrete uddannelse
og dermed kun de elever, der starter direkte på grundforlø-
bets 2. del.
2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannel-
ser fremgår det bl.a., at der skal stilles større krav til elever
ved optagelse til gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsud-
dannelser ved at indføre en afgangseksamen i folkeskolen,
som skal være bestået, for at en ansøger kan optages til en
ungdomsuddannelse.
For ikke unødvendigt at afskære mulige ansøgere fra er-
hvervsuddannelser, som de ellers ville kunne gennemføre,
bør kravet om bestået afgangseksamen stilles i en modifice-
ret form til ansøgere til disse uddannelser. Det foreslås der-
for, at en ansøger, som ikke har bestået folkeskolens af-
gangseksamen, men som opfylder det hidtidige krav om at
have opnået et gennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis
dansk og matematik ved 9. - eller 10.-klasseprøverne eller
kan dokumentere et tilsvarende resultat fra en tilsvarende
prøve, fortsat kan optages, ligesom muligheden for optagel-
se efter en optagelsesprøve og en samtale opretholdes for
ansøgere, som heller ikke opfylder mindstekravet til prøve-
karakterer i fagene dansk og matematik.
Der lægges endvidere – som noget nyt og uden reference til
gymnasieaftalen – op til, at ansøgere, der hverken opfylder
betingelserne om bestået folkeskolens afgangseksamen eller
kravet til karaktergennemsnit ved en tilsvarende prøve, men
som gennem anden undervisning på et niveau, som mindst
svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9. klasse-
prøver, kan dokumentere faglige kvalifikationer, der i ni-
veau og resultat svarer hertil, vil kunne optages på grundlag
af en helhedsvurdering og en samtale, forudsat at en afslut-
tende prøve ikke har været en mulighed.
De øvrige efter loven gældende optagelseskrav og undtagel-
serne herfra opretholdes efter forslaget.
Der henvises til lovforslagets § 9, nr. 1, 3 og 4, og bemærk-
ningerne hertil.
2.10. Ændrede krav til uddannelsesparathedsvurderinger i
8.-10. klasse
2.10.1. Gældende ret
Efter den gældende vejledningslov foretages der i 8. klasse
en vurdering af elevens faglige forudsætninger på baggrund
af elevens opnåede standpunktskarakterer. Elever, der har
opnået mindst 4,0 i gennemsnit af de standpunktskarakterer,
der skal afgives i 8. klasse, opfylder i dag de faglige forud-
sætninger for at være uddannelsesparat til ungdomsuddan-
nelserne, med mindre elevens faglige niveau falder senere.
Dertil kommer opfyldelse af de personlige og sociale forud-
sætninger, der stilles for at være uddannelsesparat til hen-
holdsvis en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannel-
se.
2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannel-
ser fremgår det bl.a., at der skal stilles skærpede krav til ele-
vers uddannelsesparathed ved optagelse til de treårige gym-
nasiale og erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser ved at
indføre krav om mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende
standpunktskarakterer i 8. klasse som faglige forudsætninger
for at blive erklæret uddannelsesparat til gymnasiet i 8. klas-
se. For parathedsvurdering til den toårige hf-uddannelse og
erhvervsuddannelserne er kravet mindst 4,0 i gennemsnit.
Det fremgår også, at elevernes arbejde med uddannelsespla-
nen i folkeskolens ældste klasser skal tilføres et nyt element:
En studievalgportfolio.
I overensstemmelse med aftale af 3. juni 2016 om styrkede
gymnasiale uddannelser foreslås at skærpe kravene til ud-
dannelsesparathed til de gymnasiale uddannelser, for derved
at styrke elevernes faglige forudsætninger for at gennemføre
en gymnasial uddannelse. Forslaget går ud på at hæve ka-
17
rakterkravet fra 4,0 til 5,0 for elever, der søger treårige gym-
nasiale uddannelser. Uddannelsesparathedsvurderingen vil
fortsat være en helhedsvurdering af, om elevens faglige, so-
ciale og personlige forudsætninger vurderes at være tilstræk-
kelige for at kunne gennemføre en ønsket ungdomsuddan-
nelse. Der ændres med forslaget ikke på de grundlæggende
principper for uddannelsesparathedsvurderingen, kun på de
formelle krav til karakterniveau for de treårige gymnasiale
uddannelser samt på kravet om, at de faglige forudsætninger
for at blive vurderet uddannelsesparat i forhold til de treåri-
ge gymnasiale uddannelser og den toårige hf-uddannelse
skal være opfyldt i både 8., 9. klasse og 10. klasse.
For elever, der ikke opfylder alle de omtalte tre kriterier, vil
Ungdommens Uddannelsesvejledning således fortsat skulle
foretage en nærmere vurdering af eleverne, bl.a. under hen-
syntagen til den uddannelsesretning, den unge konkret måtte
ønske. Der skal fortsat foretages en bred faglig vurdering af,
om elevens faglige niveau vurderes at være tilstrækkeligt for
at kunne gennemføre enten en erhvervsuddannelse eller en
gymnasial uddannelse ved afslutningen af 9. klasse uden en
særlig målrettet indsats. Er dette ikke tilfældet skal en sådan
målrettet skole- og vejledningsindsats iværksættes.
Det vil endvidere i forhold til elever, der er vurderet uddan-
nelsesparate i 8. klasse, men er faldet i det faglige niveau i
9. klasse, jf. lovens § 2 g, stk. 5, fortsat være op til Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning ud fra elevens opnåede stand-
punktskarakterer mm. at vurdere, om niveauet er tilstrække-
ligt for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Ligele-
des vil der for elever, der ikke var uddannelsesparate i 8.
klasse, fortsat altid skulle foretages en ny vurdering i 9.
klasse samt evt. i 10. klasse.
Endelig vil der forsat være mulighed for, at ministeren for
børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om
fravigelse af reglerne for enkelte elever i særlige tilfælde, jf.
lovens § 2 i.
I forhold til gymnasieaftalens element vedrørende en studie-
valgportfolio lægges op til, at eleverne i udskolingen skal
have arbejdet systematisk med sammenhængen mellem sko-
le, uddannelse og arbejdsmarked, og skal dokumentere dette
i studievalgportfolien, herunder angive faglige interessefel-
ter og kendskab til den ansøgte institutions uddannelsesud-
bud.
Der henvises til lovforslagets § 9, nr. 2, og § 12, nr. 1-3, og
bemærkningerne hertil.
2.11. Eux
2.11.2. Gældende ret
§ 3, stk. 1, i lov om studiekompetencegivende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) indeholder be-
stemmelser om de overordnede krav til et eux-forløb. Af §
3, stk. 2, fremgår det, at den samlede uddannelsestid for de
fag m.v., der fremgår af stk. 1, skal svare til uddannelsesti-
den for uddannelse til højere forberedelseseksamen, jf. dog
stk. 4, hvoraf det fremgår, at uddannelsestiden, jf. stk. 2, for
et eux-forløb kan afkortes på baggrund af de kompetencer,
som eleven kan opnå fra undervisning i erhvervsuddannel-
sen.
Af § 3 a i samme lov fremgår det, at der kan fastsættes reg-
ler om eux-forløb, hvor undervisning på gymnasialt niveau
afsluttes i et særskilt studiekompetencegivende forløb forud
for en erhvervsuddannelses hovedforløb. I sådanne forløb
får eleverne bevis for opnået generel studiekompetence, når
de krævede prøver er aflagt ved afslutningen af det studie-
kompetencegivende forløb, og eksamen er bestået. Dette be-
vis benævnes bevis for eux 1. del, og det findes alene i de
merkantile erhvervsuddannelser.
2.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det indgår i aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale
uddannelser, at de tre treårige gymnasiale uddannelser (hhx,
htx og stx) samt eux-forløb har forskellige fag og indhold,
forskellig struktur og udbydes på forskellige institutionsty-
per, henholdsvis institutioner for erhvervsrettet uddannelse
og institutioner for almengymnasiale uddannelser. Alle ud-
dannelserne giver eleverne generel studiekompetence, og
uddannelserne er således ligeværdige, selv om de er målret-
tet forskelige fagområder og giver adgang til forskellige ty-
per videregående uddannelser.
Videre indgår det, at indholdet og studiekompetencen i ud-
dannelsen til højere forberedelseseksamen ændres, samt at
begreberne uddannelsestid og elevtid ændres til undervis-
ningstid og fordybelsestid.
I eux-loven, jf. ovenfor, er omfanget af den gymnasiale ek-
samen fastsat i form af uddannelsestid samt med henvisning
til omfanget af uddannelsestid i uddannelsen til højere for-
beredelseseksamen. Derfor er det nødvendigt at fastsætte
omfanget af de studieforberedende elementer i eux-forløb på
anden vis end i den nuværende eux-lov. Derudover ændres
adgangsforudsætningerne til alle de gymnasiale uddannel-
ser, hvori eleverne opnår generel studiekompetence. Generel
studiekompetence kan udover i de gymnasiale uddannelser
opnås i forbindelse med et eux-forløb. Enten ved udstedelse
af eux-beviset, når eux-forløbet afsluttes, eller ved udstedel-
sen af beviset for eux 1. del, som udstedes efter de to første
år i de merkantile eux-forløb. Det betyder, at eleverne alle-
rede på dette tidspunkt, hvis de ønsker det, f.eks. hvis de ik-
ke kan opnå en praktikplads, kan vælge at søge om optagel-
se på en videregående uddannelse med udgangspunkt i det
udstedte bevis for eux 1. del.
For at præcisere ligeværdigheden og dermed opnåelsen af
generel studiekompetence i eux-forløb foreslås det, at om-
18
fanget af den erhvervsfaglige studentereksamen fastsættes i
eux-loven uden reference til uddannelsen til højere forbered-
elseseksamen. Det foreslås, at det eksisterende omfang af
fag og niveauer m.v. på gymnasialt niveau i eux-forløb vide-
reføres, og at omfanget derfor fastsættes til ca. 1.625 timer
(eksklusiv afkortning). Dette vil være en videreførelse af
hidtidig praksis, da omfanget af fag og niveauer m.v. på
gymnasialt niveau i de nuværende eux-forløb har været vur-
deret i forhold til dette omfang. Eux skal evalueres i 2016,
og evalueringsresultatet, som forventes at foreligge ultimo
2016, skal efterfølgende danne grundlag for politiske drøf-
telser. Det foreslås, at eventuelle ændringer i tidsbegreber,
f.eks. i form af at indføre begrebet "undervisningstid” i ste-
det for "uddannelsestid” i eux, afventer evalueringsresulta-
tet. Derfor foreslås det, at omfanget af eux-forløb fortsat
fastsættes med anvendelse af begrebet ”uddannelsestid”.
For at de merkantile eux-forløb ikke må fremstå som en
genvej til generel studiekompetence for unge, herunder for
unge, som ikke opfylder adgangsforudsætningerne til de
gymnasiale uddannelser, foreslås det, at beviset for eux 1.
del og dermed afstigningsmuligheden i de merkantile eux-
forløb omdefineres, således at dette bevis fremover alene gi-
ver studiekompetence på linje med en hf-eksamen eller hø-
jere forberedelseseksamen uden overbygning og således ik-
ke længere giver generel studiekompetence. Intentionen
med de merkantile eux-forløb vil fortsat være, at eleverne
efter det studiekompetencegivende forløb fortsætter i hoved-
forløbet.
Når hovedforløbet og dermed det fulde eux-forløb er gen-
nemført, udstedes fortsat erhvervsuddannelsesbevis samt
eux-bevis, som giver generel studiekompetence. Elever, der
ikke kan finde en praktikplads, kan optages i skolepraktik på
de uddannelser, der udbydes med skolepraktik.
Elever, der ikke kan finde en praktikplads på uddannelser
uden skolepraktik (finansuddannelsen og eventkoordinato-
ruddannelsen), eller elever, som ikke kan finde en praktik-
plads og fravælger skolepraktik, og som derfor falder fra de-
res merkantile eux-forløb, vil kunne benytte beviset for eux
1. del til at søge ind på erhvervsakademi- og professionsba-
cheloruddannelser.
Derudover vil disse personer få mulighed for gennem en-
keltfagsundervisning at opnå en overbygning til beviset, så-
ledes at de kan få generel studiekompetence og dermed ad-
gang til at søge ind også på universitetsbacheloruddannelser.
En overbygning vil, ligesom i forhold til de fremtidige hf-
eksamener og højere forberedelseseksamener, indholdsmæs-
sigt mindst svare til forskellen på en fagpakke uden over-
bygning og en udvidet fagpakke på den toårige uddannelse
til hf-eksamen.
En overbygning kan opnås enten gennem egentlige supple-
rende overbygningsforløb, jf. § 65, stk. 3, i det samtidig
fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser, eller
ved at den pågældende uden nærmere aftale med en institu-
tion om et supplerende overbygningsforløb på eget initiativ
gennemfører hf-enkeltfag i tilstrækkeligt omfang.
Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 1-6, og § 9, nr. 6-8, og
bemærkningerne hertil samt til bemærkningerne til § 41 og
§ 65 i forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.
2.12. Folkeskolens afgangseksamen
2.12.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 14,
stk. 1, er det obligatorisk, at eleverne ved afslutningen af un-
dervisningen på 9. klassetrin aflægger folkeskolens 9.-klas-
seprøver, som kan gennemføres i fagene dansk, engelsk, kri-
stendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geo-
grafi, biologi, fysik/kemi, idræt samt tysk/fransk.
Der er i alt syv obligatoriske prøver. Hver elev skal aflægge
fem lovbundne prøver - to prøver i faget dansk (én mundtlig
og én skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i
hvert af fagene matematik (bestående af et antal delprøver)
og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi,
biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev
aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning efter mi-
nisteren for børn, undervisning og ligestillings bestemmelse
henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden
for fagblokken naturfag.
Som noget særligt består prøverne i dansk og matematik af
flere delprøver. Prøverne i dansk består således af en skrift-
lig prøve, hvori der indgår to delprøver, samt en mundtlig
prøve. Prøve i matematik er skriftlig, i hvilke der indgår to
delprøver. Der indgår ikke delprøver i de andre prøvefag.
Herudover har eleverne mulighed for ved afslutningen af
undervisningen på 9. klassetrin at indstille sig til 9.-klasse-
prøve i en række valgfag. Deltagelse i disse prøver er frivil-
ligt.
Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 9, at der skal udste-
des et fysisk prøvebevis efter endt prøveaflæggelse. Der
gælder i dag ikke noget beståkrav i forhold til folkeskolens
9.-klasseprøver. De nærmere regler om folkeskolens prøver
er fastsat i bekendtgørelse nr. 1824 af 16. december 2015.
2.12.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Et stigende antal unge begynder i dag på en gymnasial ud-
dannelse, selvom de har svage faglige forudsætninger for at
gennemføre. Det er vigtigt, at de unge vælger den uddannel-
se, der passer bedst til dem og deres faglige forudsætninger.
Regeringen er derfor blevet enig med gymnasieforligskred-
sen om at stille krav til elevernes faglige forudsætninger ved
at indføre krav om, at elever fremover skal have bestået fol-
keskolens obligatoriske 9.-klasseprøver, som fremadrettet
kaldes afgangseksamen, hvis eleven søger en ungdomsud-
dannelse. Det foreslås derfor, at folkeskolens obligatoriske
19
9.-klasseprøver ændrer navn til folkeskolens afgangseksa-
men.
En eksamen består sædvanligvis af et antal prøveafsluttende
fag efter reglerne for den enkelte uddannelse. Når der er be-
ståkrav til en eksamen, beregnes eksamensresultatet som et
vægtet gennemsnit, som skal være på mindst 2,0. I bereg-
ning af eksamensresultatet indgår prøvekarakterer og årska-
rakterer, hvor disse gives.
Det foreslås, at der med beståkravet i folkeskolen forstås et
ikke-vægtet gennemsnit på mindst 2,0 i de obligatoriske
prøver i 9. klasse, dvs. skriftlig dansk, mundtlig dansk,
skriftlig matematik, mundtlig engelsk og praktisk/mundtlig
fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (folkeskolelo-
vens § 14, stk. 2, 1. pkt.) samt udtræksprøverne (folkeskole-
lovens § 14, stk. 2, 2. pkt.).
Prøven i skriftlig dansk består af to delprøver (læsning og
retskrivning samt skriftlig fremstilling). Prøven i matematik
består af to delprøver (prøve med hjælpemidler og prøve
uden hjælpemidler). Det foreslås, at der i gennemsnittet ind-
går én karakter for skriftlig dansk – dette beregnes som et
ikke-vægtet gennemsnit af de to delprøver i skriftlig dansk –
og én karakter for skriftlig matematik – dette beregnes som
et ikke-vægtet gennemsnit for de to delprøver i skriftlig ma-
tematik. Herudover indgår der én karakter for mundtlig
dansk, én karakter for mundtlig engelsk og én karakter for
den praktisk/mundtlige fælles prøve i fysik/kemi, biologi og
geografi samt én karakter for hver af de to prøver, som ud-
vælges efter udtrækning blandt de i folkeskolelovens § 14,
stk. 2, 2. pkt., nævnte fag.
Resultatet af evt. prøveaflæggelse i valgfag indgår ikke i fol-
keskolens afgangseksamens beståkrav.
Standpunktskaraktererne indgår i uddannelsesparathedsvur-
dering i folkeskolen, hvorfor det foreslås, at disse karakterer
ikke indgår i beståkravet.
10.-klasseprøverne ændres ikke, men elever, som går i 10.
klasse, kan indstille sig til folkeskolens 9.-klassesprøver i
dansk, matematik og engelsk og dermed forbedre deres af-
gangseksamen.
De kommende regler om folkeskolens afgangseksamen, her-
under digitale eksamensbeviser vil blive udmøntet i be-
kendtgørelse om folkeskolens prøver.
Forslaget er efterfølgende tiltrådt af folkeskoleforligskred-
sen.
Som følge af ovenstående forslag foretages konsekvensret-
telser i lov om kommunale internationale grundskoler, lov
om ungdomsskoler, lov om kommunale særlige tilbud til
grundskoleundervisning, lov om friskoler og private grund-
skoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler.
Der henvises til lovforslagets § 13, nr. 1, 3-6, 9 og 11, § 14,
nr. 1-3, § 15, nr. 1-4, § 16, nr. 1 og 2, § 17, nr. 3-6, og § 18,
nr. 1-3, og bemærkningerne hertil.
2.13. Digitalisering af eksamens- og prøvebeviser
2.13.1. Gældende ret
I henhold til de gældende reglerne udstedes bevis for folke-
skolens 9. - eller 10.-klasseprøver, bevis for elever, der ud-
skrives efter 7. klassetrin samt enkeltfagsbeviser på hvidt
A4-papir af passende kvalitet.
Der må kun udstedes ét originalbevis. Skolens leder kan dog
efter anmodning udlevere kopi af beviset, hvis det originale
bevis er bortkommet. Herudover kan skolens leder udstede
et nyt originalbevis, hvis det første udstedte bevis inddrages
og tilintetgøres. Skolens pligt til at opbevare beviser, herun-
der oplysninger, der er nødvendige for at udstede bevis er
reguleret i arkivlovgivningen, forvaltningsloven og person-
dataloven.
2.13.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at eksamens- og prøvebeviset bliver digitalt, og
eksamens- og prøveresultaterne vil derfor registreres elek-
tronisk. Forældrene og eleven skal efter anmodning til sko-
len modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamens-
bevis.
Til håndtering af de digitale beviser skal etableres en data-
baseløsning, karakterdatabasen. Skolerne vil fortsat have an-
svaret for udlevering af beviser, og får nu hjemmel til at ud-
stede det digitalt eksempelvis ved udsendelse til elevernes e-
boks. Skolen vil også kunne udlevere beviset på hvidt A4-
papir (gerne af passende kvalitet), idet oplysninger om fag
og karakterer som fremgår af de udstedte beviser skal mod-
svare de data, som skolen skal registrere i Karakterdataba-
sen. Data fra Karakterdatabasen skal dække samme rolle for
søgningen til ungdomsuddannelserne, som Eksamensdataba-
sen i dag gør i forhold til søgningen til de videregående ud-
dannelser. Desuden skal den smidiggøre processen omkring
uddannelsesparathedsvurderingen, ligesom data på sigt kan
indgå i andre sammenhænge, hvor det måtte være relevant.
Alle oplysninger om elevens karakterer, som er nødvendige
for henholdsvis uddannelsesparathedsvurdering og optagelse
på ungdomsuddannelser, registreres i databasen. Disse op-
lysninger er standpunktskarakterer for 8. til 10. klasse og ka-
rakterer for prøve (bundne, udtrukne samt valgfrie prøver)
samt oplysning om resultatet af folkeskolens afgangsprøve.
Desuden skal databasen omfatte karakteroplysninger for al-
men voksenuddannelse (AVU), da disse har samme funkti-
on, som grundskoleelevernes karakterer, i optaget på ung-
domsuddannelserne.
Som en konsekvens af gymnasieaftalen digitaliseres eux-be-
viserne ligeledes. Der vil endvidere være behov for en ræk-
20
ke ændringer på Eksamensdatabasen. Se herom det samtidig
fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser, pkt.
2.2.5.2 i de almindelige bemærkninger og bemærkninger til
§§ 49-52 og § 54.
Skolerne vil som hidtil i henhold til arkivlovgivningen, for-
valtningsloven og persondataloven have pligt til at opbevare
beviser, herunder oplysninger, der er nødvendige for at ud-
stede bevis.
Bekræftet udskrift af et digitalt eksamensbevis er vederlags-
fri.
Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2, §
13, nr. 2 og 5, samt bemærkningerne hertil.
2.14. Digital identifikationsløsning
2.14.1. Gældende ret
Der er i gældende lovgivning ikke særskilte bestemmelser
om behandlingen af personoplysninger i den digitale identi-
fikationsløsning, UNI-Login, som Styrelsen for It og Læring
stiller til rådighed for kommuner og selvejende institutioner
på dagtilbudsområdet og undervisningsområdet. Behandlin-
gen af personoplysninger i UNI-Login er omfattet af de al-
mindelige regler for behandling af personoplysninger i per-
sondataloven.
UNI-Login stilles i dag til rådighed for kommunerne til brug
for elever i folkeskolen, ungdomsskolerne og for forældrene
til børn i dagtilbud samt for gymnasier, institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse og voksenuddannelsescentre med
elever m.v. på ungdomsuddannelserne. Endvidere stilles løs-
ningen til rådighed for frie grundskoler, efterskoler, frie fag-
skoler og produktionsskoler til brug for deres elever. UNI-
Login stilles endvidere til rådighed for en række videregåen-
de uddannelsesinstitutioner. Udover brugere af de nævnte
institutioner (elever, forældrene m.v.) stilles løsningen også
til rådighed for medarbejdere på de nævnte institutioner m.v.
De oplysninger, der behandles i UNI-Loginsystemet, er ale-
ne identifikationsoplysninger, dvs. oplysninger om bl.a.
navn, adresse, telefonnumre, e-mail, cpr-numre, uddannel-
sesoplysninger (f.eks. skole, afdeling, klasse) om elever og
kontaktpersoner (f.eks. forældre eller værger) samt om med-
arbejdere ved institutionerne.
UNI-Loginsystemet bruges som login til en række systemer,
der af ministeriet stilles til rådighed for uddannelsesinstituti-
onernes elever og medarbejdere. Der er på en række områ-
der fastsat regler, hvorefter brug er obligatorisk:
– I bekendtgørelse om folkeskolens prøver er fastsat, at
UNI-Login tjener som identifikation af eleven ved
skriftlige prøver, samt at adgangen til ministeriets digita-
le prøveafviklingssystem for elever og relevante medar-
bejdere på kommunens skoler og i den kommunale for-
valtning sker ved UNI-Login. Det er endvidere fastsat, at
skolens leder skal sikre, at opdaterede oplysninger om
skolens elever og medarbejdere, som er nødvendige for
gennemførelsen af prøverne, tilbagemelding af resulta-
terne og opfølgning på disse, er registreret og overført til
UNI-Login forud for gennemførelsen af prøverne, samt
at kommunalbestyrelsen skal sikre, at de medarbejdere i
den kommunale forvaltning, der skal have adgang til re-
sultaterne af prøverne, er registreret med de nødvendige
oplysninger i UNI-Login.
– I bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folke-
skolen er fastsat, at adgangen til trivselsmålingen for
elever og relevante medarbejdere på kommunens skoler
og i den kommunale forvaltning sker ved UNI-Login.
Det er endvidere fastsat, at skolens leder skal sikre, at
opdaterede oplysninger om skolens elever og medarbej-
dere, som er nødvendige for gennemførelsen af målin-
gen, tilbagemelding af resultaterne og opfølgning på re-
sultaterne, er registreret og overført til UNI-Login forud
for gennemførelsen af målingen, samt at kommunalbe-
styrelsen skal sikre, at de medarbejdere i den kommuna-
le forvaltning, der skal have adgang til resultaterne af
målingen for kommunens skoler, er registreret med de
nødvendige oplysninger i UNI-Login.
– I bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner i folke-
skolen fremgår, at elever og medarbejdere har adgang til
elevplanen ved UNI-Login. Det er endvidere fastsat, at
skolens leder skal sikre, at opdaterede oplysninger om
skolens elever og medarbejdere er registreret og overført
til UNI-Login, samt kommunalbestyrelsen tilsvarende
skal sikre, at medarbejdere i den kommunale forvaltning
og vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning, der
skal have adgang til elevplaner, er registreret med de
nødvendige oplysninger i UNI-Login.
– I bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.
er der krav om, at de nationale test afvikles via testsy-
stem, hvortil skolerne og kommunalbestyrelsen har ad-
gang via UNI-Login. Det er endvidere fastsat, at skolens
leder skal sikre, at opdaterede oplysninger om skolens
elever og medarbejdere, som er nødvendige for testgen-
nemførelsen og tilbagemeldinger om testresultater, er re-
gistreret og overført til UNI-Login forud for tilmelding
til test og gennemførelsen heraf, samt at kommunalbe-
styrelsen skal sikre, at de medarbejdere i den kommuna-
le forvaltning, der skal have adgang til testresultaterne
for kommunens skoler og den brugeransvarlige, er regi-
streret med de nødvendige oplysninger i UNI-Login.
De enkelte uddannelsesinstitutioner bruger endvidere UNI-
Login som brugerrettighedssystem i forhold til andre, herun-
der i forhold til digitale læremidler som kommunerne, de
selvejende uddannelsesinstitutioner m.fl. bruger.
Det er de enkelte kommuner eller selvejende uddannelsesin-
stitutioner, der i henhold til persondataloven er dataansvarli-
ge for de oplysninger om elever, medarbejdere m.fl., der er
indlæst i UNI-Loginsystemet. Det betyder, at Styrelsen for It
og Lærings behandling af personoplysningerne i UNI-Lo-
ginsystemet sker på vegne af de dataansvarlige kommuner
og selvejende institutioner og under iagttagelse af de krav,
21
som persondataloven og evt. anden lovgivning stiller til
håndteringen af personoplysninger.
Det forhold, at det i regler er fastsat, at kommunerne og/eller
institutioner skal bruge UNI-Login som identifikationsløs-
ning i forbindelse med pædagogiske og administrative tjene-
ster, fritager ikke kommunerne og /eller institutioner for de-
res ansvar som dataansvarlig.
Offentlige myndigheder kan efter persondatalovens § 11,
stk. 1, behandle oplysninger om personnummer med henblik
på en entydig identifikation eller som journalnummer, mens
private efter persondatalovens § 11, stk. 2, må behandle så-
danne oplysninger, hvor det følger af lov eller bestemmelser
fastsat i henhold til lov, eller hvor den pågældende har givet
udtrykkeligt samtykke hertil, samt hvor der er tale om vide-
regivelse af oplysninger om personnummer, når videregivel-
sen er et naturligt led i den normale drift af virksomheder
mv. af den pågældende art, og når videregivelsen er af afgø-
rende betydning for at sikre en entydig identifikation af den
registrerede eller videregivelsen kræves af en offentlig myn-
dighed.
De dataansvarlige skal sikre sig, at Styrelsen for It og Læ-
ring træffer de i persondatalovens § 41, stk. 3-5, nævnte tek-
niske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og på-
se, at dette sker, jf. persondatalovens § 42, stk. 1. Efter per-
sondatalovens § 42, stk. 2, skal gennemførelsen af en be-
handling ved en databehandler ske i henhold til en skriftlig
aftale parterne imellem. Af aftalen skal fremgå, at databe-
handleren alene handler efter instruks fra de dataansvarlige,
og at bestemmelserne i persondatalovens § 41, stk. 3-5, lige-
ledes gælder for behandlingen ved databehandleren.
2.14.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som udgangspunkt vil en databehandleraftale skulle indgås
som en skriftlig kontrakt mellem parterne. I visse tilfælde
kan kravet om en databehandleraftale opfyldes ved at fast-
sætte de fornødne bestemmelser i et andet retligt dokument.
Det foreslås, at databehandleraftalen indsættes direkte i lo-
ven. Derved sikres, at der ikke opstår tvivl om denne, og at
de 98 kommuner og de berørte selvejende uddannelsesinsti-
tutioner ikke hver især skal indgå en særskilt databehandler-
aftale med Styrelsen for It og Læring.
UNI-Loginsystemet vil blive indrettet således, at en eller
flere administratorer fra hver bruger (kommuner eller de be-
rørte selvejende uddannelsesinstitutioner) i systemet kan
markere, hvilke tjenester UNI-Login skal kunne bruges som
digital identifikationsløsning i forhold til. For så vidt syste-
mer, hvor det ved lov eller bekendtgørelse er fastsat, at UNI-
Login skal bruges, vil systemet på forhånd kunne sættes op
dertil.
Det vil være den statsinstitution, kommune, region eller
selvejende institution, der indlæser personoplysninger i den
digitale identifikationsløsning, der er dataansvarlig for be-
handlingen af disse oplysninger. Det gælder også i de tilfæl-
de, hvor brug af UNI-Login er obligatorisk for institutioner,
kommuner eller regioner.
Styrelsen for It og Læring vil således alene kunne behandle
oplysninger om enkeltpersoner i UNI-Loginsystemet i over-
ensstemmelse med de instrukser, som de dataansvarlige
kommuner, selvejende institutioner m.fl. giver styrelsen.
Når en elev eller medarbejder ikke længere er tilknyttet den
dataansvarlige, og den dataansvarlige ikke længere har be-
hov for at bruge oplysninger, vil det påhvile den dataansvar-
lige at give Styrelsen for It og Læring instruks om at slette
oplysningerne om den pågældende. Det vil i praksis ske ved,
at den dataansvarlige selv i systemet sletter den pågældende
elev, medarbejdere etc. Hvis den pågældende elev eller
medarbejder skifter til en anden bruger af UNI-Login, f.eks.
ved skift af folkeskole eller ved skift fra folkeskole til ung-
domsuddannelse, vil det påhvile den nye dataansvarlige
kommune eller selvejende institution at oprette den pågæl-
dende i systemet igen.
Idet UNI-Login skal kunne bruges tværgående på dagtil-
buds- og uddannelsesområdet, foreslås der indsat en tværgå-
ende bestemmelse om UNI-Login i lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæfti-
gelse m.v.
En lignende ordning er etableret ved § 8 i lov om digital løs-
ning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning
om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), jf. lovbekendt-
gørelse nr. 440 af 1. maj 2013.
For at undgå tvivl om institutionernes adgang til at behandle
oplysninger om brugeres og medarbejderes personnummer i
UNI-Login foreslås det endvidere fastsat, at der med henblik
på en entydig identifikation kan behandles oplysninger her-
om i UNI-Login. En entydig identifikation er f.eks. afgøren-
de, hvor UNI-Login f.eks. anvendes i forbindelse med digi-
tale prøver i forbindelse med uddannelserne.
Der henvises til lovforslagets § 12, nr. 4 (§ 15 g), og be-
mærkningerne hertil.
2.15. Mulighed for at afskære klageadgang
2.15.1. Gældende ret
Der er ikke generelle bestemmelser om klageafskæring,
hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har
delegeret sine kompetencer til en styrelse under Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestilling i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannel-
se, lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kur-
ser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), lov om pæ-
dagogikum i de gymnasiale uddannelser, lov om Danmarks
Evalueringsinstitut, lov om studiekompetencegivende eksa-
men i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), lov om er-
hvervsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om
anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen
22
voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til
studentereksamen (avu-loven), lov om vejledning om ud-
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v., lov om folkeskolen, lov om kommunale internationale
grundskoler og lov om ungdomsskoler.
I § 45, stk. 1, 3. pkt., i lov om institutioner for almengymna-
siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er der en
bestemmelse om, at ministeren kan bestemme, at en styrel-
ses afgørelser om tilskud til undervisning i udlandet ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
I lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervis-
ning til visse udenlandske børn og unge er der i § 20, stk. 2,
adgang til at fastsætte regler om, at hvor ministeren for børn,
undervisning og ligestilling har delegeret sine kompetencer
til en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestilling, at så kan afgørelser ikke indbringes for ministe-
ren.
2.15.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der gives ministeren for børn, undervisning
og ligestilling bemyndigelse til, i tilfælde hvor ministeren
har delegeret sine kompetencer efter en lov til en styrelse
under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at
afskære muligheden for klageadgang, medmindre der i lo-
ven er etableret en klageadgang, eller fastsætte regler om
fremgangsmåden ved klagen. Forslaget sikrer, at ministeren
for børn, undervisning og ligestilling med henblik på en ef-
fektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan
henlægge opgaver til styrelser på ministeriets ressort. De be-
rørte love er lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om instituti-
oner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private gymna-
sieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelses-
eksamen (hf-kurser) (som foreslås at ændre titel til lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser), lov om
pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, lov om Dan-
marks Evalueringsinstitut, lov om studiekompetencegivende
eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), lov
om erhvervsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse
og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i al-
men voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen
til studentereksamen (avu-loven) (som foreslås at ændre titel
til lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i
uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen stu-
dentereksamen (avu-loven)), lov om vejledning om uddan-
nelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v., lov om folkeskolen og lov om kommunale internatio-
nale grundskoler. Endvidere ændres en gældende bestem-
melse i lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleun-
dervisning til visse udenlandske børn og unge, så den svarer
til de øvrige bestemmelser.
Forslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor kompetencer er
delegeret til en styrelse fra ministeriet, vil styrelsens afgørel-
ser være den endelige administrative afgørelse.
Ordningen svarer til den som allerede er indarbejdet i § 36 i
lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om
produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private
grundskoler m.v., § 49 a lov om efterskoler og frie fagsko-
ler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet
og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i §
73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale
uddannelser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 43, § 2, nr. 20, § 3, nr.
12, § 4, nr. 2, § 5, nr. 3, § 8, nr. 13, § 9, nr. 12, § 10, nr. 3, §
12, nr. 4, § 13, nr. 10, § 14, nr. 4, § 15, nr. 6, og § 16, nr. 3,
samt bemærkningerne hertil.
2.16. Udvidelse af sanktionshjemmel
2.16.1. Gældende ret
Efter § 52 i lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan ministeren
for børn, undervisning og ligestilling over for institutioner,
der ikke følger bestemmelserne i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. eller regler fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler
om løn- og ansættelsesvilkår, jf. lovens § 40, indsatsaftaler,
jf. lovens § 53, eller ministerens påbud, jf. lovens § 50, stk.
2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis
eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det følger
endvidere af § 52, at det samme gælder for institutioner, der
ikke følger bestemmelserne i gymnasieloven, hf-loven eller
lov om almen voksenuddannelse samt regler fastsat i medfør
af disse love eller ministeren for børn, undervisning og lige-
stillings pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven og § 32,
stk. 2, i hf-loven.
2.16.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Institutioner omfattet af lov om institutioner for almengym-
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan
efter ændringerne af de gymnasiale uddannelsers betegnel-
ser som følge af aftale af 3. juni 2016 om styrkelse af de
gymnasiale uddannelser godkendes til at udbyde og varetage
uddannelsen almen studentereksamen, toårig uddannelse til
almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, ud-
dannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-enkeltfag), jf.
forslagets § 1, nr. 1. Institutionerne vil som hidtil også kun-
ne godkendes til at varetage almen voksenuddannelse, for-
beredende voksenundervisning og ordblindeundervisning
for voksne, jf. § 1, stk. 1, i lov om institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Med den nugældende formulering af § 52 i lov om instituti-
oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
23
dannelse m.v. er forberedende voksenundervisning og ord-
blindeundervisning for voksne ikke omfattet af anvendelses-
området for bestemmelsen ligesom de almene gymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse, der kan udbydes
og varetages af institutionerne. Ministeriet finder, at sankti-
onshjemmels anvendelsesområde bør udvides så det også
omfatter forberedende voksenundervisning og ordblindeun-
dervisning for voksne på samme måde som de almene gym-
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. Ændringen
indebærer ikke andre ændringer i forhold til bestemmelsens
anvendelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 40, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.17. SU
2.17.1. Gældende ret
Det følger af § 13, stk. 1, nr. 3, i SU-loven, at der gives Sta-
tens Uddannelsesstøtte (SU) til gymnasial supplering i form
af korte, intensive forløb som gymnasiale suppleringskurser
(GSK) eller enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddan-
nelsen.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lovens
§ 13, stk. 2, nr. 1, fastsætte nærmere regler om SU til sup-
plering, herunder om hvilken gymnasial supplering, der be-
rettiger til SU.
Det er på den baggrund fastsat i § 22 i SU-bekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2015), at et kort,
intensivt forløb, som nævnt i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3,
skal bestå af mindst 3 ugers undervisning og omfatte mindst
16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer) for, at den
uddannelsessøgende kan få SU til forløbet.
Det følger endvidere af SU-bekendtgørelsens § 22, at den
uddannelsessøgende kan få 1 måneds SU pr. fag eller pr. ni-
veau inden for fag, der udbydes i flere niveauer (f.eks. mate-
matik A, B og C) i undervisningsperioden; det vil sige inden
for samme eksamenstermin. Hvis uddannelsestiden i det en-
kelte fag eller niveau er på 100 timer eller derover, kan den
uddannelsessøgende få SU i yderligere 1 måned inden for
samme eksamenstermin. Endelig er det en betingelse for at
få SU til et gymnasialt supperingsforløb, som nævnt i SU-
lovens § 13, stk. 1, nr. 3, at forløbet er tilrettelagt sådan, at
forløbet kan gennemføres inden for de måneder, hvori der
gives SU, eksklusive eksamensperioden.
2.17.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at gymnasial supplering i form af korte, inten-
sive forløb som supplerende overbygningsforløb til en hf-
eksamen eller en højere forberedelseseksamen vil kunne be-
rettige til SU.
Det er forudsat, at bestemmelsen alene retter sig mod sup-
plerende overbygningsforløb, der reguleres af den foreslåe-
de § 65, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om de
gymnasiale uddannelser. Heraf følger det, at det supplerende
overbygningsforløb tilbydes personer, som har afsluttet den
2-årige uddannelse til hf-eksamen uden overbygning eller
har ”lukket” en højere forberedelseseksamen uden overbyg-
ning. Den SU-berettigende supplerende overbygning vil så-
ledes give mulighed for, at kursisten sammen med institutio-
nen kan sammensætte et fagligt forløb, som er målrettet den
universitetsbacheloruddannelse, som kursisten måtte ønske
sig, enten i form af specifikke adgangsgivende fag og ni-
veauer eller i form af fag og niveauer, der i øvrigt er fagligt
relevante i forhold til den ønskede uddannelse.
Det er hensigten, at der med hjemmel i den eksisterende §
13, stk. 2, nr. 1, fastsættes regler om, at SU til supplerende
overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forbe-
redelseseksamen gives under samme forudsætninger som
SU til GSK eller enkeltfag fra adgangskurset til ingeniørud-
dannelsen, jf. SU-bekendtgørelsens § 22. Det betyder, at der
skal være tale om mindst 3 ugers undervisning med mindst
16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer). Den ud-
dannelsessøgende vil herefter kunne få 1 måneds SU pr. fag
eller pr. niveau inden for fag, der udbydes i flere niveauer
(f.eks. matematik A, B og C) i undervisningsperioden; det
vil sige inden for samme eksamenstermin. Hvis uddannel-
sestiden i det enkelte fag eller niveau er på 100 timer eller
derover, kan den uddannelsessøgende få SU i yderligere 1
måned inden for samme eksamenstermin. Endelig er det en
betingelse for at få SU til et gymnasialt supperingsforløb,
som nævnt i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, at forløbet er til-
rettelagt sådan, at forløbet kan gennemføres inden for de
måneder, hvori der gives SU, eksklusive eksamensperioden.
Der henvises til lovforslagets § 22 samt bemærkningerne
hertil.
2.18. Konsekvensændringer som følge af anden lovgivning
m.m.
Lovforslaget indeholder endelig en række konsekvensæn-
dringer af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almenvoksenuddannelse m.v., lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, lov om private gymnasiesko-
ler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksa-
men (hf-kurser), lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov
om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse
og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov
om folkeskolen, lov om ungdomsskoler, lov om friskoler og
private grundskoler mv., og lov om efterskoler og frie fag-
skoler.
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almenvoksenuddannelse m.v. foreslås en lovteknisk rettelse
af henvisninger, og ændring af angivelsen af en lovtitel, så
den kommer til at svare til den korrekte lovtitel. Endvidere
foreslås en ophævelse af bestemmelserne om kommunale
bidrag til grundskolen på Sorø Akademis Skole som følge
24
af, at Sorø Akademis Skole ikke længere har udbud af 10.
klasse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25, 28 og 45, samt be-
mærkningerne hertil.
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse foreslås
ændringer af angivelsen af lovtitler, så de kommer til at sva-
re til den korrekte lovtitel.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 13, samt bemærk-
ningerne hertil.
I lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser
til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), der ved forsla-
gets § 3, nr. 1, ændrer titel til lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser, foreslås en ændring af angivelsen
af en lovtitel, så den kommer til at svare til den korrekte lov-
titel, og en ændring af en forkert paragrafhenvisning. Endvi-
dere foreslås indsat en bemyndigelse om krav ved institutio-
nernes anvendelse af administrative systemer, der svarer til
en tilsvarende bemyndigelse i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 6, 7 og 11, samt be-
mærkningerne hertil.
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut foreslås en rettelse af
betegnelsen for en række institutioner og af angivelsen af
lovtitler, så de kommer til at svare til de korrekte lovtitler.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, 2, 7 og 9, samt be-
mærkningerne hertil.
I lov om erhvervsuddannelser foreslås en rettelse af en for-
kert henvisning, en ændring af bestemmelsen om de udpeg-
ningsberettigede organisationer til Rådet for Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelse som følge af, at Sammenslut-
ningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger pr. 1. juli
2012 er blevet integreret i Dansk Arbejdsgiverforening samt
en ændring af angivelsen af en lovtitel, så den kommer til at
svare til den korrekte lovtitel.
Der henvises til lovforslagets § 9, nr. 5, 9, 10 og 11, samt
bemærkningerne hertil.
I lov om folkeskolen en konsekvensrettelse som følge af, at
obligatoriske temaer i børnehaveklassen i 2014 blev ændret
til kompetenceområder og en rettelse af fejlagtig henvisning.
Desuden foreslås en ophævelse af en bestemmelse om, at de
medlemmer af formandsskabet for Rådet for Børns Læring,
der skal have en særlig indsigt i forhold vedrørende dagtil-
bud udpeges af ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling efter høring af ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold, idet dagtilbudsområdet fra 2015 har
henhørt under ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling.
Der henvises til lovforslagets § 13, nr. 7, 8 og 12, samt be-
mærkningerne hertil.
I lov om ungdomsskoler forestås en ændring af angivelsen
af en lovtitel, så den kommer til at svare til den korrekte lov-
titel.
Der henvises til lovforslagets § 15, nr. 5, samt bemærknin-
gerne hertil.
I lov om friskoler og private grundskoler mv. foreslås kon-
sekvensændringer af henvisninger og en konsekvensændring
som følge af ændringer i konkursloven.
Der henvises til lovforslagets § 17, nr. 7-9, samt bemærknin-
gerne hertil.
I lov om efterskoler og frie fagskoler foreslås en konse-
kvensændring som følge af ændringer i konkursloven og en
ophævelse af en overgangsbestemmelse, der ikke længere er
aktuel.
Der henvises til lovforslagets § 18, nr. 6 og 7, samt bemærk-
ningerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Økonomien i nærværende lovforslag skal ses i sammenhæng
med det samtidigt fremsatte forslag til lov om de gymnasiale
uddannelser. De to lovforslag, der fremsættes i forlængelse
af indgåelse af aftalen om styrkelse af de gymnasiale uddan-
nelser er fuldt finansieret. Den samlede økonomi bag aftalen
om styrkelsen af de gymnasiale uddannelser er beskrevet i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om de gymnasiale ud-
dannelser.
Initiativerne i følgelovforslaget indebærer merudgifter på
samlet 63,9 mio. kr. i perioden fra 2016-2024 og herefter 7,8
mio. kr. varigt.
Udgifterne vedrører digitaliseringen af eksamens- og prøve-
beviserne, herunder ændringer af eksamensdatabasen. Ud-
gifterne vedrører derudover de ændrede krav til uddannel-
sesparathedsvurderinger i 8.-10. klasse, herunder øgede ud-
gifter til individuel vejledning og brobygning til gymnasiale
uddannelser, jf. tabel 1.
Tabel 1 – Økonomiske konsekvenser, der følger af følgelovforslaget.
25
Mio. kr. 2017-pl 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Digitalisering af eksa-
mens- og prøvebeviser
0,9 1,2 1,8 1,7 1,7 1,6 1,6 1,5 1,5 1,0
Individuel vejledning
(kommunale udgifter)
0,0 0,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
Brobygning til gymna-
siale uddannelser
0,0 2,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0
I alt 0,9 4,0 8,6 8,5 8,5 8,4 8,4 8,3 8,3 7,8
I tabel 2 er udgifterne, der følger af følgelovforslaget, op-
gjort på hhv. statslige og kommunale udgifter. Der er ikke
regionale merudgifter forbundet med forslaget.
Tabel 2 – Udgifter fordelt mellem stat og kommuner.
Mio. kr. 2017-pl 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Statslige udgifter 0,9 3,2 6,8 6,7 6,7 6,6 6,6 6,5 6,5 6,0
Kommunale udgifter 0,0 0,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
I alt 0,9 4,0 8,6 8,5 8,5 8,4 8,4 8,3 8,3 7,8
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for det offentlige af væsentlig betydning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at indebære hverken økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Der etableres hjemmel til, at eksamens- og prøvebeviset på
grundskoleområdet såvel som på almenvoksenuddannelses-
området bliver digitalt. Eksamens- og prøveresultaterne vil
derfor fremadrettet blive registreret elektronisk. Denne digi-
talisering forventes at lette tilgangen for borgerne til deres
beviser, herunder bidrage til at lette situationer, hvor et be-
vis måtte være blevet forlagt.
I de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling har henlagt en opgave til en styrelse under ministe-
rens instruktion, etableres der hjemmel til at afskære klage-
adgang fra styrelsen. Bestemmelsen foreslås indsat af for-
melle grunde og vedrører alene den interne organisering og
fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning
og Ligestillings område, hvor behandling af omhandlede
klagesager er henlagt til en styrelse under Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling med henblik på effektiv
og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Bestemmel-
serne giver ikke hjemmel til at afskære en klageadgang til
centralt hold, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Lovforslaget vurderes på den baggrund ikke at have admini-
strative konsekvenser af betydning for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. august
2016 til den 23. september 2016 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.: Akademiker-
ne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Bestyrelsesforenin-
gen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks Vejlederfor-
ening, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Evalue-
ringsinstitut, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF),
Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening,
Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Er-
hverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri (DI), Dansk
Magisterforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Er-
26
hvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Le-
derne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske
Gymnasier, Danske handicaporganisationer, Danske Land-
brugsskoler, Danske Professionshøjskoler - University Col-
leges Denmark, Danske Regioner, Danske Skoleelever,
Danske SOSU-skoler, Danske Universiteter, Datatilsynet,
Departementet for Uddannelse og Kultur, Forskning og Kir-
ke (Grønland), Det Centrale Handicapråd, Det Nationale
Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning,
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Ef-
terskoleforeningen, Erhvervsskolelederne i Danmark, Er-
hvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejds-
giverforening, Foreningen af forstandere og direktører ved
AMU-centrene, Foreningen af katolske skoler i Danmark,
Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Studenter-
kursusrektorer, Foreningen af tekniske og administrative tje-
nestemænd (TAT), Foreningsfællesskabet Ligeværd, For-
standerkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler,
FSR – danske revisorer, Frie Fagskoler, Frie Skolers Lærer-
forening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskoler-
nes Lærerforening (GL), Gymnasieskolernes Pædagogikum-
forening, Handelsskolernes Lærerforening (HL), Hånd-
værksrådet, IndvandreNET, Ingeniørforeningen i Danmark
(IDA), Institut for Menneskerettigheder, KL, Landboung-
dom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det
pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og
sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i
Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Lands-
organisationen i Danmark (LO), Landsforeningen af Pro-
duktionsskoleledere, Landssammenslutningen af Handels-
skoleelever, Lederforeningen for VUC, Lederne, Lillesko-
lerne, Lærernes Centralorganisation (LC), Private Gymnasi-
er og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Rigsre-
visionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæg-
gende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Erhvervsaka-
demiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet
for Etniske Minoriteter, Rådet for Ungdomsuddannelser,
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, Skole og Forældre,
Skolelederforeningen, Uddannelsesforbundet, Uddannelses-
rådet for de maritime uddannelser, Undervisnings-, Forsk-
nings- og Kulturministeriet (Færøerne), Ungdomsskolefor-
eningen, UU Danmark, VUC Bestyrelsesforening.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Stat:
2016: 0,9 mio. kr.
2017: 3,2 mio. kr.
2018: 6,8 mio. kr.
2019 og 2020: 6,7 mio. kr.
2021 og 2022: 6,6 mio. kr.
2023 og 2024: 6,5 mio. kr.
2025 og frem: 6,0 mio. kr.
Kommuner:
2017: 0,8 mio. kr.
2018 og frem: 1,8 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
27
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. omfatter loven institutioner der er
godkendt af ministeren for børn, undervisning og ligestilling
til at udbyde og varetage uddannelsen til studentereksamen,
uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenter-
kursus eller enkeltfag, uddannelsen til højere forberedelses-
eksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksamen til-
rettelagt som enkeltfag samt almen voksenuddannelse, for-
beredende voksenundervisning og ordblindeundervisning
for voksne.
Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne
i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som
følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gym-
nasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbeteg-
nelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de
gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. er private gymnasieskoler og private
studenter- og hf-kurser ikke omfattet af loven.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af navnet på
de private gymnasieskoler m.v. til private institutioner for
gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensæn-
dring som følge af, at titlen på lov om private gymnasiesko-
ler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksa-
men (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutio-
ner foreslås ændret i overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Bestemmelsen er ny.
Der er i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v. ikke et eksplicit
lovgrundlag, der forpligter institutionerne til at bidrage til
opfyldelse af de nationale uddannelses- og institutionspoliti-
ske mål.
Med forslaget vil institutionerne tydeligt blive forpligtet
til i deres samlede virke (dvs. under ét) at medvirke til et na-
tionalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem.
Det samlede virke indebærer, at en vurdering af en instituti-
ons forhold skal ske på grundlag af den samlede balance i
institutionens aktiviteter. Det er således kun, hvor den sam-
lede effekt af en institutions beslutninger gør, at det bliver
kontraproduktivt i forhold til de nationale uddannelses- og
institutionspolitiske mål, at beslutningerne kan vurderes at
være i modstrid med bestemmelsen. Det kan for eksempel
være, hvis en institution, der udbyder to uddannelser, ensi-
digt tilrettelægger sine aktiviteter med henblik på at få flere
elever på den ene uddannelse fremfor den anden, selvom de
nationale uddannelsesmålsætninger tilsiger det omvendte.
Eller hvis en institution ensidigt prioriterer at højne visse
elevers faglige niveau og trivsel og ikke fremme alle elevers
faglige niveau og trivsel.
Den foreslåede bestemmelse tydeliggør, at institutionerne
har et ansvar og en forpligtelse til at samarbejde om og i
fællesskab løfte de uddannelses- og institutionspolitiske op-
gaver og udfordringer i et nationalt sammenhængende og ef-
fektivt uddannelsessystem. Dette ansvar er normeret i lov-
givningen om de institutionelle forhold og om de enkelte
uddannelser som institutionen udbyder, men bestemmelsen
fremhæver, at institutionen også forventes at gå ind og bi-
drage til løsningen af den samlede uddannelsesopgave med
udgangspunkt i sit udbud, herunder i samarbejde med andre
institutioner.
Bestyrelsen på den enkelte institution vil herefter, udover
at være forpligtet på de konkrete uddannelsesformål for de
enkelte uddannelser, som institutionen udbyder, også skulle
inddrage hensyn til, hvordan opfyldelsen af de konkrete ud-
dannelsesformål sker henset til de nationale uddannelses- og
institutionspolitiske mål, der er opstillet for de pågældende
områder. Bestyrelsen vil således f.eks. ikke særligt kunne
fremme en enkelt uddannelse blandt flere institutionen ud-
byder, hvis de nationale uddannelsespolitiske målsætninger
er anderledes, selvom det isoleret set for den enkelte institu-
28
tion kan være det mest hensigtsmæssige. Med forslaget
fremgår det tydeligt af lovgivningen, at bestyrelserne kan og
skal inddrage de målsætninger, som opstilles for de enkelte
uddannelser i lovgivningen.
Som eksempel på mål, der falder inden for nationale ud-
dannelses- og institutionspolitiske mål, henvises for så vidt
angår det gymnasiale område til aftale af 3. juni 2016 om
styrkede gymnasiale uddannelser, herunder særligt afsnittet
om retningsgivende mål og styrket kvalitetsudvikling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4 og 5
Efter de gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, og § 3, stk.
3, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v. kan private gymna-
sieskoler og private studenter- og hf-kurser hhv. indgå i ad-
ministrative fællesskaber og godkendes til at overgå til at
være en selvejende institution inden for den offentlige for-
valtning.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navnet
på de private gymnasieskoler m.v. til private institutioner for
gymnasiale uddannelser er der tale om konsekvensændrin-
ger som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler,
studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen
(hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gym-
nasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner
foreslås ændret i overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 6
I de gældende bestemmelser i § 4, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 8,
stk. 1 og 2, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1 og 2, nr. 1, tre steder i §
14, stk. 1, og § 46, stk. 1, i lov om institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
fremgår uddannelsen til studentereksamen.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navnet
på uddannelsen er der tale om konsekvensændringer som
følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gym-
nasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove
skulle skrives sammen til én lov, samt at betegnelsen for ud-
dannelsen til studentereksamen skulle ændres til uddannel-
sen til almen studentereksamen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 8 i lov om institutio-
ner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse m.v. sikrer ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling gymnasiekapaciteten og kursuskapaciteten til det
2-årige hf og hf-enkeltfag i et sådant omfang, at alle ansøge-
re, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i
gymnasieloven og §§ 6 og 7 i hf-loven, kan optages, og at
alle, der har påbegyndt uddannelse til studentereksamen el-
ler en uddannelse til højere forberedelseseksamen, kan fuld-
føre denne.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen af henvis-
ning og uddannelsesbetegnelse er der tale om konsekvens-
ændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om
styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at de tre uddan-
nelseslove skulle skrives sammen til én lov, samt at uddan-
nelsesbetegnelserne skulle ændres, jf. det samtidig fremsatte
forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Idet betegnel-
sen for deltagerne på uddannelsen til hf-eksamen er elever
og alle deltagere på hf dermed ikke længere betegnes kursi-
ster, foreslås det endvidere, at gymnasiekapaciteten og kur-
suskapaciteten ændres til kapaciteten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 8-9
I de gældende bestemmelser i § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, § 13,
stk. 1 og 2, nr. 2, tre steder i § 14, stk. 1, og i § 9, stk. 1, i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v. fremgår uddannelsen til højere
forberedelseseksamen og uddannelsen til studentereksamen.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navne-
ne på uddannelserne til hhv. uddannelsen til hf-eksamen, ud-
dannelsen til almen studentereksamen m.v. er der tale om
konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3.
juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at
justere uddannelsesbetegnelserne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 10
I de gældende bestemmelser i § 9, stk. 2 og § 25, stk. 1, i
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. fremgår uddannelsen til højere for-
beredelseseksamen og uddannelsen til studentereksamen.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navne-
ne på uddannelserne til henholdsvis uddannelsen til hf-eksa-
men, uddannelsen til almen studentereksamen m.v. er der ta-
le om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale
af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev af-
talt at justere uddannelsesbetegnelserne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 11
Efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 2. pkt., i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v. sker regionsrådets koordinering
i samarbejde med alle selvejende instituitoner, der er god-
kendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i re-
29
gionen, bortset fra private gymnasieskoler, private studen-
terkurser og private hf-kurser.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af navnet på
de private gymnasieskoler m.v. til private institutioner for
gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensæn-
dring som følge af, at titlen på lov om private gymnasiesko-
ler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksa-
men (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutio-
ner foreslås ændret i overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 12
Det følger af den gældende bestemmelse i § 11 i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at regionerne har en indstillingsret
til ministeren for børn, undervisning og ligestilling i forhold
til stedlig placering af nye udbud af uddannelsen til studen-
tereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
Med forslaget foreslås regionernes indstillingsret til mini-
steren for børn, undervisning og ligestilling i forhold til
stedlig placering af nye udbud udvidet til at omfatte Interna-
tional Baccalaureate (IB). Der er tale om en ændring baseret
på et ordenshensyn, således at regionsrådenes indstillingsret
fremadrettet omfatter hele viften af ungdomsuddannelser på
det gymnasiale område.
Det bemærkes, at aftale af 20. november 2014 om ny ud-
budsmodel for International Baccalaureate (IB) som led i re-
form af international rekruttering ikke for indeværende åb-
ner for godkendelse af nye offentlige udbud af international
baccalaureate (IB).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 13
Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. har regionsrådet til opgave i samar-
bejde med de i § 14, nævnte samarbejdende institutioner at
koordinere fordelingen af elever og kursister på uddannelsen
til studentereksamen henholdsvis højere forberedelseseksa-
men. Og efter den gældende bestemmelse i § 46, stk. 2, 1.
pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v. kan elever og kursister,
der har tilmeldt sig en særlig ordning efter § 17, stk. 1, i
gymnasieloven og § 13 i hf-loven afkræves betaling for
egen rejse, eget ophold og egen forplejning i forbindelse
med dette udlandsophold.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter
kursister udgår, er der tale om en konsekvensændring som
følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gym-
nasiale uddannelser blev aftalt at justere betegnelsen for del-
tagerne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gym-
nasiale uddannelser, hvis foreslåede § 67 alene vedrører ele-
ver, dvs. ikke kursister på uddannelsen til højere forberedel-
seseksamen (hf-enkeltfag). Det er fremover kun deltagere på
uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-enkeltfag),
der betegnes kursister.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 14 og 15
I de gældende bestemmelser i § 12, stk. 2, 2. pkt., og § 12,
stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-
ser og almen voksenuddannelse m.v. nævnes respektivt pri-
vate gymnasieskoler og hf-kurser samt gymnasieskoler, stu-
denterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-
kurser).
Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navnet
på de private gymnasieskoler m.v. til private institutioner for
gymnasiale uddannelser er der tale om konsekvensændrin-
ger som følge af, at titlen på lov om private gymnasieskoler,
studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen
(hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for gym-
nasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutioner
foreslås ændret i overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 16 og 17
I de gældende bestemmelser i § 13, stk. 2, nr. 3 og § 13,
stk. 2, nr. 4, i lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår det, at
koordineringen af uddannelserne omfatter uddannelsen til
højere handelseksamen og uddannelsen til teknisk studente-
reksamen.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne på uddan-
nelsernes navn til hhv. uddannelsen til merkantil studente-
reksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen er
der tale om konsekvensændringer som følge af, at det med
aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser
blev aftalt at justere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samti-
dig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 18
Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, 1. pkt., i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v. skal institutioner forpligtende
samarbejde med andre institutioner, der er godkendt til de af
bestemmelsen omfattede uddannelsesudbud, om at sikre et
tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger og valg-
fag, herunder mere specialiserede studieretninger, til de un-
ge i overensstemmelse med bestemmelser herom i gymnasi-
eloven og hf-loven.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen fra gymnasi-
eloven og hf-loven til lov om de gymnasiale uddannelser er
30
der tale om en konsekvensændring som følge af, at det med
aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser
blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen
til én lov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 19
Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 2, i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. omfatter koordineringen i et forplig-
tende samarbejde blandt andet elev- og kursistfordeling.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen fra elev- og
kursistfordeling til elevfordeling er der tale om en konse-
kvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016
om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere
betegnelsen for deltagerne, jf. det samtidig fremsatte forslag
til lov om de gymnasiale uddannelser. Det er fremover kun
deltagere på uddannelsen til højere forberedelseseksamen
(hf-enkeltfag), der betegnes kursister. De forpligtende sam-
arbejder omfatter institutioner, der er godkendt til udbud af
uddannelsen til studentereksamen eller højere forberedelses-
eksamen (udbudt som den 2-årige hf), dvs. med de nye be-
tegnelser uddannelsen til almen studentereksamen og uddan-
nelsen til hf-eksamen, hvor deltagerne fremover benævnes
elever. Det foreslås derfor, at § 14, stk. 2, alene vedrører
elevfordeling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 20
I den gældende bestemmelse § 16, stk. 3, 4. pkt., i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. fremgår det, at der i bestyrelserne
for institutioner for uddannelsen til studentereksamen og in-
stitutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen
skal være udefrakommende medlemmer, der har erfaring fra
erhvervsliv, grundskolesektor og den videregående uddan-
nelsessektor.
Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne
i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som
følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gym-
nasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbeteg-
nelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de
gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 21
I de gældende bestemmelser i § 25, stk. 2, i institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse m.v. fremgår uddannelsen til højere forberedelseseksa-
men og uddannelsen til studentereksamen.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af navne-
ne på uddannelserne til henholdsvis uddannelsen til hf-eksa-
men, uddannelsen til almen studentereksamen m.v. er der ta-
le om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale
af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev af-
talt at justere uddannelsesbetegnelserne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 22
Efter den gældende bestemmelse i § 25, stk. 3, i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. er ledere af voksenuddannelsescen-
tre, der udbyder uddannelsen til højere forberedelseseksa-
men tilrettelagt som et 2-årigt forløb, uddannelsen til stu-
dentereksamen tilrettelagt som studenterkursus samt studie-
forberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedel-
seseksamen (hf) og til studentereksamen (stx), og som er an-
sat før den 1. august 2004, ikke omfattet af kravene i stk. 1
og 2 om undervisningskompetence.
Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne
i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som
følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gym-
nasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbeteg-
nelserne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 23
Efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 1, 1. pkt., i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v. har eleverne ved hver instituti-
on for uddannelsen til studentereksamen ret til at danne et
elevråd, og på institutioner for uddannelsen til højere forbe-
redelseseksamen og uddannelsen til almen voksenuddannel-
se har kursisterne ret til at danne et kursistråd.
Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne
i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som
følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gym-
nasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbeteg-
nelserne og betegnelse for deltagerne, jf. det samtidig frem-
satte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.
Fremover betegnes deltagerne på almen studentereksamen
og uddannelsen til hf-eksamen elever, mens deltagerne på
uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-enkeltfag)
betegnes kursister.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 24
Efter den gældende bestemmelse i § 30, stk. 4, i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. indgår kursister med en videregåen-
de uddannelse ikke i beregningen af taxametertilskud efter
31
stk. 1-3 til almen voksenuddannelse, uddannelsen til højere
forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag og uddan-
nelsen til studentereksamen tilrettelagt som enkeltfag.
Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne
i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som
følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gym-
nasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbeteg-
nelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de
gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 25
I den gældende bestemmelse i § 30, stk. 11, i lov om insti-
tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., fremgår det, at ministeren for børn, under-
visning og ligestilling fastsætter regler om tilskud efter stk.
1-3 og, 5-8 og 10, herunder om aktivitetsindberetninger og
udbetaling af tilskud m.v.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale
om en lovteknisk ændring af henvisningen, hvorved et
unødvendigt »og« udgår.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 26
Efter den gældende bestemmelse i § 30 b, stk. 2, i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. modtager en institution uanset til-
skudsbestemmelserne i denne lov ikke tilskud fra Ministeri-
et for Børn, Undervisning og Ligestilling til uddannelser af
elever eller kursister, der er optaget ud over den gennemsnit-
lige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymna-
siale fuldtidsuddannelser.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen, hvorved »el-
ler kursister« udgår, er der tale om en konsekvensændring
som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede
gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere betegnelsen for
deltagerne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de
gymnasiale uddannelser. Det er fremover kun deltagere på
uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-enkeltfag),
der betegnes kursister. Klasseloftet gælder, jf. § 30 b, stk. 1,
i de gymnasiale fuldtidsuddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 27
Efter den gældende bestemmelse i § 33 b, stk. 1, i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. kan ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling yde tilskud til institutioner, der udbyder
særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister
med nedsat psykisk funktionsevne.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af
3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt
at justere uddannelsesbetegnelserne og betegnelse for delta-
gerne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gym-
nasiale uddannelser. Fremover betegnes deltagerne på almen
studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen elever.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 28
Efter den gældende bestemmelse i § 34 a, stk. 1, i institu-
tioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v. kan ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling yde tilskud til dækning af udgiften til individuel
kompetencevurdering efter § 11, stk. 1, i lov om almen vok-
senuddannelse.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring som følge af ophævelsen i 2009,
jf. lov nr. 311 af 30. april 2008, af den dagældende lov om
almen voksenuddannelse og ikrafttrædelsen af den gældende
avu-lov. Ved ændringen henvises til den korrekte bestem-
melse og lovtitel.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 29
Efter den gældende bestemmelse i § 44, stk. 1, i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. kan ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling yde særlige tilskud til institutionernes
udgifter til elever og kursister, der efter gymnasieloven, hf-
loven, lov om erhvervsuddannelser og lov om uddannelser-
ne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksa-
men (htx) skal have tilbud om specialpædagogisk bistand.
Med den foreslåede ændring af lovhenvisninger i bestem-
melsen til lov om de gymnasiale uddannelser er der tale om
en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3.
juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt,
at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov
og at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det samti-
dig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 30
Efter den gældende bestemmelse i § 45, stk. 1, i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., kan ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling til gymnasielever med bopæl i Danmark,
der har gennemført 1. år af uddannelsen til studentereksa-
men ved en dansk uddannelsesinstitution, give tilskud til
dækning af betaling for undervisning i udlandet, der sigter
mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangs-
32
givende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet
udgør det gennemsnitlige tilskud pr. årselev til private gym-
nasieskoler, dog højst den faktiske betaling for undervisnin-
gen, jf. § 8, stk. 3, og § 30 i lov om private gymnasieskoler,
studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen
(hf-kurser). Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan bestemme, at tilskud administreres af en styrelse under
ministeriet, og at klager over styrelsens afgørelser ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Den foreslåede nyaffattelse af § 45, stk. 1, er med 1. pkt.
udtryk for et ønske om at ligestille de gymnasiale uddannel-
ser, således at ikke kun elever, der følger uddannelsen til al-
men studentereksamen, vil kunne komme i betragtning til et
tilskud til at betale for en international eksamen i udlandet,
men så også elever, der følger uddannelsen til merkantil stu-
dentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksa-
men, får den mulighed.
Den foreslåede nyaffattelse af § 45, stk. 1, er med 2. pkt.
udtryk for en konsekvensændring som følge af ændringer i
lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser).
Konsekvensændringen foreslås som følge af, at henvisnin-
gerne i den gældende § 45, stk. 1, 2. pkt., til lov om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forbe-
redelseseksamen (hf-kurser), er blevet misvisende ved en
lovændring i 2008 (lov nr. 1409 af 27. december 2008). Der
blev ved akt 89 af 26. februar 2009 optaget en tekstanmærk-
ning på finansloven, hvorefter tilskuddet til dækning af beta-
ling for undervisning i udlandet udgør 70.000 kr. (2009-pris-
og lønniveau), dog højest den faktiske betaling for undervis-
ningen. Den ordning er videreført ved tekstanmærkninger på
de efterfølgende finanslove, senest tekstanmærkning nr. 197
til § 20 ad § 20.48.02.35. på finansloven for 2016.
Det foreslås at indarbejde tekstanmærkningen i § 45, stk.
1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v.
Det årlig beløb for tilskuddets maksimale størrelse vil bli-
ve fastsat på de årlige finanslove i anmærkninger, men der
vil som i dag højest kunne ydes tilskud svarende til den fak-
tiske betaling for undervisningen. Beløbet for tilskuddets
maksimale størrelse vil blive indarbejdet i en bekendtgørelse
med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 45, stk. 3, i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v., hvorefter der bl.a. kan fastsæt-
tes regler om tilskuddets størrelse.
Den gældende lov § 45, stk. 1, 3. pkt., foreslås ikke vide-
reført, men dette er ikke udtryk for en realitetsændring. Mi-
nisteren for børn, undervisning og ligestilling vil uden lov-
hjemmel kunne bestemme, at en styrelse under Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestilling skal varetage admini-
strationen af området. Den nuværende adgang til at bestem-
me, at en styrelses afgørelse ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed vil blive videreført med den fore-
slåede § 57 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 43.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 31
Efter den gældende bestemmelse i § 46, stk. 1, i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. er undervisningen på selvejende in-
stitutioner inden for den offentlige forvaltning, der udbyder
uddannelsen til studentereksamen, herunder 2-årigt studen-
terkursus, og den 2-årige uddannelse til højere forberedel-
seseksamen, vederlagsfri.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af uddannel-
sesbetegnelserne til den toårige uddannelse til almen studen-
tereksamen og uddannelsen til hf-eksamen er der tale om en
konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3. juni
2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at ju-
stere uddannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte
forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 32 og 33
I de gældende bestemmelser i § 46, stk. 1, 1. pkt., og § 46,
stk. 3, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. henvises til
bestemmelser i gymnasieloven og hf-loven.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af lovhen-
visningerne til bestemmelser i lov om de gymnasiale uddan-
nelser er der tale om konsekvensændringer som følge af, at
det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale ud-
dannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle skri-
ves sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til
lov om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 34
Efter den gældende bestemmelse i § 47, stk. 1, 1. pkt., i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v. skal kursister ved enkeltfagsun-
dervisning til højere forberedelseseksamen og studenterek-
samen for alle fag betale for at deltage i undervisning og
prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve. Af
2. pkt. fremgår det, at ministeren for børn, undervisning og
ligestilling fastsætter regler om deltagerbetalingen, herunder
om deltagerbetalingens størrelse, og om oplysninger, der
skal gives i forbindelse med tilmelding.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring som følge af forslag om indarbej-
delsen af § 47 a i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. § 1, nr. 36,
hvortil der henvises.
Der blev senest taget stilling til § 47, stk. 1, 2. pkt. i for-
bindelse med lovforslag nr. L 33, jf. Folketingstidende 2010,
A, L 33, som fremsat den 14. oktober 2010, vedr. ændring af
deltagerbetalingen på almene og erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelser m.v. Heraf fremgik det, at det som led i ud-
33
møntningen af lovforslaget var forventningen, at deltagerbe-
talingen blev fastsat til 450 kr. for fagene biologi, dansk, en-
gelsk, fransk, fysik, geografi, historie, kemi, matematik,
psykologi, religion, samfundsfag og tysk samt den naturvi-
denskabelige faggruppe og kultur- og samfundsfaggruppe
og for de øvrige fag til 1.100 kr. Denne udmøntning fremgår
af bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede delta-
gerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasi-
ale uddannelser. Som led i udmøntningen af lov om de gym-
nasiale uddannelser vil der kunne ske justering af deltager-
betalingen i forhold til obligatoriske fag til højere forbered-
elseseksamen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 35
Bestemmelsen er ny.
Der er tale om indarbejdelse i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. af tekstanmærkning nr. 216 ad § 20.74.02.50 på finans-
loven for 2016, hvorefter der kan fastsættes regler om tilba-
gebetaling af deltagerbetaling for hf-enkeltfagskursister for
hf-enkeltfag på c-niveau, hvis kursisten er optaget til skole-
undervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb med
eux.
Tekstanmærkningen blev ved akt 126 af 13. maj 2015 op-
taget på finansloven som en bemyndigelse for ministeren for
børn, undervisning og ligestilling til at fastsætte regler om
tilbagebetaling af deltagerbetaling til kursister på hf-enkelt-
fag på C-niveau, der opfylder betingelser om at være optaget
til skoleundervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb
med eux, og hvor tilbagebetalingen vedrører hf-enkeltfag på
C-niveau, der indgår i adgangsgrundlaget, og som er færdig-
gjort efter den 1. juli 2014. Tilbagebetalingen sker med fra-
drag for tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til
lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens vok-
senuddannelsesstøtte.
Tilbagebetalingsordningen for hf-kursister, der optages i
skoleundervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb
med eux, indarbejdes med forslaget i en ny § 47, stk. 4. Der
vil kunne fastsættes regler om tilbagebetalingen, herunder
om krav til dokumentationen som betingelse for tilbagebeta-
ling, i medfør af bemyndigelsen i den gældende § 47, stk. 4,
der bliver stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 36
Bestemmelsen er ny.
Der er tale om indarbejdelse i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. af tekstanmærkning nr. 191 ad § 20.74.02 på finanslo-
ven for 2016, hvorefter § 47, stk. 5 (der bliver stk. 6), og §
48, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v. kan fraviges, såle-
des at indbetaling af deltagerbetaling for kursister ved en-
keltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og stu-
dentereksamen og på almen voksenuddannelse kan ske efter,
at kursisten er begyndt på uddannelsen, hvis kursisten er
omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannel-
sesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats m.m.
Det betyder, at betaling af deltagerbetaling efter lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. ikke skal ske før uddannelsen påbe-
gyndes, men kan vente til kommunen eller anden aktør i øv-
rigt skal betale for undervisningen i henhold til lov om beta-
ling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 37
Der er i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v. ingen bestemmel-
ser, hvorefter enkeltfagskursister kan undtages fra deltager-
betaling.
I § 47 a, stk. 1, foreslås det, at undervisningen for kursi-
ster på gymnasial supplering og enkeltfagsundervisning til
højere forberedelseseksamen som led i et supplerende over-
bygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedel-
seseksamen, jf. § 65, stk. 2-3, i lov om de gymnasiale ud-
dannelser, skal være vederlagsfri, såfremt undervisningen er
påbegyndt senest den 1. oktober i det kalenderår, der er to år
efter det kalenderår, hvor uddannelsen til højere forberedel-
seseksamen er afsluttet. Det foreslås, at undervisningen med
tilhørende prøver skal være afsluttet senest et år efter, at un-
dervisningen er påbegyndt. Bestemmelsen er ny for så vidt
angår hf-enkeltfag og indebærer, at personkredsen inden for
en tidsramme kan udvide deres højere forberedelseseksamen
med flere hf-fag, så de f.eks. kan søge ind på en akademisk
bacheloruddannelse uden at skulle erlægge deltagerbetaling.
Den af bestemmelsen omfattede personkreds afgrænses ved
en henvisning til § 65 i lov om de gymnasiale uddannelser.
For så vidt angår supplering via GSK og undtagelse for be-
taling herfor, videreføres gældende ret uændret.
Deltagerbetaling for hf-enkeltfagskursister, for hvem un-
dervisningen ikke er vederlagsfri, skal erlægges efter § 47 i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v.
I stk. 2 foreslås det, at undervisningen for kursister på
gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF)
er vederlagsfri. Dette er en lovfæstelse af den hidtidige regel
i § 11, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse om gymnasial supple-
ring (GS-bekendtgørelsen), hvorefter undervisningen er gra-
tis for kursister på GIF.
I stk. 3 foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fast-
sætte regler for betaling for GSK for kursister på gymnasial
supplering, for hvem undervisningen ikke er vederlagsfri.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret (§ 43, stk.
2, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymna-
34
sieloven)), der er brugt til udstedelse af bekendtgørelse nr.
914 af 7. juli 2010 om gymnasial supplering (GS-bekendt-
gørelsen).
Det henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 38
Efter den gældende bestemmelse i § 48, stk. 1, 3. pkt., i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v. udgør deltagerbetalingen 110
kr. pr. fag for kernefagene, jf. § 5, stk. 1, i lov om almen
voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i
forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelse og
i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven).
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af lovhenvis-
ningen til »avu-loven« er der tale om en konsekvensændring
som følge af § 10, nr. 1, hvorved titlen på lov om almen
voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i
forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen
og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) som føl-
ge af den nye betegnelse for almen studentereksamen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 39
Bestemmelsen er ny.
Der er tale om indarbejdelse i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. af tekstanmærkning nr. 191 ad § 20.74.02 på finanslo-
ven for 2016, hvorefter § 47, stk. 5 (der bliver stk. 6), og §
48, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v. kan fraviges, såle-
des at indbetaling af deltagerbetaling for kursister ved en-
keltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og stu-
dentereksamen og på almen voksenuddannelse kan ske efter,
at kursisten er begyndt på uddannelsen, hvis kursisten er
omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannel-
sesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats m.m.
Det betyder, at betaling af deltagerbetaling efter lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. ikke skal ske før uddannelsen påbe-
gyndes, men kan vente til kommunen eller anden aktør i øv-
rigt skal betale for undervisningen i henhold til lov om beta-
ling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 40
Efter den gældende bestemmelse i § 49 a, stk. 1, 1. pkt., i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v. fastsætter ministeren for børn,
undervisning og ligestilling regler om, at kursister, der mod-
tager efterløn eller en aldersbetinget pension, og som ikke
eller kun i mindre omfang har arbejdsmarkedstilknytning,
og som deltager i almen voksenuddannelse eller enkeltfags-
undervisning til højere forberedelseseksamen eller studente-
reksamen, og som ikke er omfattet af § 30, stk. 4, skal betale
en deltagerbetaling, der er højere end den andre kursister
skal betale efter regler fastsat i henhold til § 47, stk. 1, eller
efter § 48, stk. 1.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af uddannel-
sesbetegnelsen hf-enkeltfag er der tale om en konsekvens-
ændring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om
styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere ud-
dannelsesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til
lov om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 41
Efter den gældende bestemmelse i § 52, stk. 1, 2. pkt., i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v. følger det, at ministeren kan til-
bageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis el-
ler kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvist, for instituti-
oner, der ikke følger bestemmelserne i gymnasieloven, hf-
loven eller lov om almen voksenuddannelse samt regler fast-
sat i medfør af disse love eller ministeren for børn, undervis-
ning og ligestillings pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasielo-
ven og § 32, stk. 2, i hf-loven.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der dels
tale om konsekvensændringer som følge af det samtidig
fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og
lovforslagets § 10, nr. 1, dels en udvidelse af sanktionsbe-
stemmelsens anvendelsesområde, så det svarer til de uddan-
nelser, som institutionerne kan udbyde og varetage efter lo-
vens § 1, stk. 1.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at
gymnasieloven og hf-loven ved det samtidig fremsatte for-
slag til lov om uddannelserne til de gymnasiale uddannelser
ophæves, hvorefter de almene gymnasiale uddannelser regu-
leres af lov om de gymnasiale uddannelser, samt at lov om
almen voksenuddannelse ved lovforslagets § 10, nr. 1, får en
ny titel.
Endelig foreslås det, at forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne omfattes af bestem-
melsens anvendelsesområde tilsvarende de almene gymnasi-
ale uddannelser og almen voksenuddannelse. Ændringen in-
debærer ikke andre ændringer i forhold til bestemmelsens
anvendelse. Ændringen betyder, at hvor institutioner ikke
følger bestemmelse i lov om forberedende voksenundervis-
ning og ordblindeundervisning for voksne, så vil ministeren
for børn, undervisning og ligestilling kunne iværksætte til-
skudsmæssige sanktioner i lighed med, hvis institutionerne
ikke følger lov om de gymnasiale uddannelser og avu-loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.16 i de almindelige be-
mærkninger.
35
Til nr. 42
Efter den gældende bestemmelse i § 54, stk. 1, 1. pkt., i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v. kan ministeren for børn, under-
visning og ligestilling indhente alle oplysninger fra instituti-
oner om uddannelserne, elever, kursister, personale, udstyr,
huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler, in-
stitutionernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer,
jf. § 17, til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af
årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af
statistik.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter
»herunder ved institutionsbesøg« indsættes, præciseres det,
at ministeren kan foranstalte besøg på institutionerne i for-
bindelse med indhentelse af oplysninger og gennemførelse
af tilsyn. Der indarbejdes tilsvarende ændring i tilsvarende
bestemmelse i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og
kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).
Ønsket om præcisering i institutionslovgivningen er en
konsekvens af ophævelsen af de tre uddannelseslove, hvori
institutionsbesøg fremgik af tilsynsbestemmelserne.
Der er ikke tale om en udvidelse af bestemmelsen. Institu-
tionsbesøg kan aflægges på institutionens adresser, og hvor
institutionen i øvrigt måtte have aktivitet. Institutionsbesøg
kan bl.a. benyttes i forbindelse med oplysning af en sag eller
for at følge udviklingen på et område som led i det generelle
tilsyn. Indhentelse af oplysninger ved institutionsbesøg vil
især være relevant i tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan
tilvejebringes på anden vis, f.eks. tilfælde, hvor det tilsyns-
mæssigt er fornødent at overvære undervisning, eller tilfæl-
de, hvor det tilsynsmæssigt vurderes at være mest hensigts-
mæssigt eller nødvendigt at tilvejebringe oplysninger ved
dialog, observation eller besigtigelse på stedet. Det vil bero
på de konkrete omstændigheder, hvilke konsekvenser en
skoles manglende afgivelse af oplysninger i forbindelse med
tilsynsbesøg vil medføre i henhold til lovens sanktionsbe-
stemmelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 43
Der er for så vidt angår tilskud til gymnasial undervisning
i udlandet en bestemmelse i § 45, stk. 1, 3, pkt., hvorefter
ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan bestem-
me, at tilskud administreres af en styrelse under ministeriet,
og at klager over styrelsens afgørelser ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed. Der findes ikke herud-
over særskilte bestemmelser i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. om den interne organisering og fordeling af opgaver på
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område,
herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for
børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af
klagesager til en styrelse.
Efter den foreslåede bestemmelse, der er delvis ny i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., reguleres klageforholdene i de til-
fælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling
har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministe-
rens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og ad-
ministration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Under-
visning og Kvalitet. Særligt med hensyn til ordningen med
tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet er
der i den gældende § 45, stk. 1, 3. pkt., adgang til at bestem-
me, at en styrelses afgørelse ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Ved forslagets § 1, nr. 28, nyaffat-
tes § 45, stk. 1, men uden 3. pkt., idet hjemlen videreføres
med den her foreslåede § 57 a.
Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn,
undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om
fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en
klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sag-
en med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen
sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller
fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan
påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den
endelige administrative afgørelse af sagen.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen indføres for at bringe lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse m.v. i overensstemmelse med den nyere lovgivnings-
praksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-
lings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddan-
nelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om
friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om eftersko-
ler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddan-
nelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende be-
stemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov
om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 44
Efter den gældende bestemmelse i § 58, stk. 3, i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. finder § 24 i gymnasieloven anven-
delse for europaskolens sidste klassetrin.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter
der henvises til bestemmelse i lov om de gymnasiale uddan-
nelser, er der tale om en konsekvensændring som følge af
det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale ud-
dannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 45
36
I de gældende bestemmelser i § 59, stk. 2-5, i lov om in-
stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-
senuddannelse m.v. fremgår regulering af de kommunale bi-
drag til grundskolen på Sorø Akademis Skole.
Som følge af, at Sorø Akademis Skole ikke længere har
udbud af 10. klasse, foreslås det, at bestemmelserne om
kommunale bidrag til grundskolen på Sorø Akademis Skole
ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er institutio-
nerne selvejende og godkendt af ministeren for børn, under-
visning og ligestilling til at give erhvervsrettet grund- og ef-
teruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter aftale
med et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, der er
sammenlagt med et erhvervsakademi, gennemføre erhvervs-
akademiuddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknyt-
ning hertil, jf. kapitel 4 og 4 a i lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a
og 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregå-
ende uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter
erhvervsrettet grunduddannelse udgår, er der tale om en lov-
teknisk ændring, da lov om erhvervsrettet grunduddannelse
og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet)
for voksne har ændret titel til lov om videregående uddan-
nelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 38 i lov om uddan-
nelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk
eksamen (htx), kan institutioner godkendt efter lov om insti-
tutioner for erhvervsrettet uddannelse eller andre institutio-
ner, der gennemfører grundforløb i henhold til lov om er-
hvervsuddannelser, godkendes af ministeren for børn, un-
dervisning og ligestilling til at udbyde uddannelserne efter
lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx).
Det foreslåede nye stk. 2 i § 1 i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse er en videreførelse af de tilsvarende
bestemmelser i § 38 i lov om uddannelserne til højere han-
delseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), som
fastsætter at uddannelserne udbydes af institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse eller andre institutioner, der gen-
nemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddan-
nelser.
Uddannelserne til merkantil studentereksamen og teknisk
studentereksamen er tilrettelagt på baggrund af de særlige
ressourcer og erfaringer, der findes på disse institutioner.
Herunder bygger undervisningens erhvervsrelaterede ind-
hold på, at skolen løbende har samarbejde med lokale virk-
somheder og med organisationer på arbejdsmarkedet. En del
af lærerne på de anførte uddannelser underviser også i er-
hvervsuddannelser, hvilket bidrager til sammenhæng mel-
lem institutionens uddannelser samt til fælles skolekultur.
Forudsætningen for, at en institution kan gennemføre en
merkantil studentereksamen og teknisk studentereksamen,
er, at en institution har en vis volumen og en vis faglig bred-
de. Samtidig skal institutionen kunne gennemføre uddannel-
sen med den nødvendige kvalitet. Som en videreførelse af
den hidtidige ordning er det derfor forudsat, at ministeren
godkender skolens udbud af uddannelsen til merkantil stu-
dentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksa-
men. Når regionale forhold taler for det, kan ministeren på-
lægge en institution at oprette og gennemføre uddannelsen
til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk
studentereksamen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslåede nye stk. 3 i § 1 i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse er en ny bestemmelse.
Der er i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
ikke et eksplicit lovgrundlag, der forpligter institutionerne til
at bidrage til opfyldelse af de nationale uddannelses- og in-
stitutionspolitiske mål.
Med forslaget vil institutionerne tydeligt blive forpligtet
til i deres samlede virke (dvs. under ét) at medvirke til et na-
tionalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem.
Det samlede virke indebærer, at en vurdering af en instituti-
ons forhold skal ske på grundlag af den samlede balance i
institutionens aktiviteter. Det er således kun, hvor den sam-
lede effekt af en institutions beslutninger gør, at det bliver
kontraproduktivt i forhold til de nationale uddannelses- og
institutionspolitiske mål, at beslutningerne kan vurderes at
være i modstrid med bestemmelsen. Det kan for eksempel
være, hvis en institution, der udbyder to uddannelser, ensi-
digt tilrettelægger sine aktiviteter med henblik på at få flere
elever på den ene uddannelse fremfor den anden, selvom de
nationale uddannelsesmålsætninger tilsiger det omvendte.
Eller hvis en institution ensidigt prioriterer at højne visse
elevers faglige niveau og trivsel og ikke fremme alle elevers
faglige niveau og trivsel.
Den foreslåede bestemmelse tydeliggør, at institutionerne
har et ansvar og en forpligtelse til at samarbejde om og i
fællesskab løfte de uddannelses- og institutionspolitiske op-
gaver og udfordringer i et nationalt sammenhængende og ef-
fektivt uddannelsessystem. Dette ansvar er normeret i lov-
givningen om de institutionelle forhold og om de enkelte
uddannelser, som institutionen udbyder, men bestemmelsen
fremhæver, at institutionen også forventes at gå ind og bi-
drage til løsningen af den samlede uddannelsesopgave med
udgangspunkt i sit udbud, herunder i samarbejde med andre
institutioner.
Bestyrelsen på den enkelte institution vil herefter, udover
at være forpligtet på de konkrete uddannelsesformål for de
37
enkelte uddannelser, som institutionen udbyder, også skulle
inddrage hensyn til, hvordan opfyldelsen af de konkrete ud-
dannelsesformål sker henset til de nationale uddannelses- og
institutionspolitiske mål, der er opstillet for de pågældende
områder. Bestyrelsen vil således f.eks. ikke særligt kunne
fremme en enkelt uddannelse blandt flere, institutionen ud-
byder, hvis de nationale uddannelsespolitiske målsætninger
er anderledes, selvom det isoleret set for den enkelte institu-
tion kan være det mest hensigtsmæssige. Med forslaget
fremgår det tydeligt af lovgivningen, at bestyrelserne kan og
skal inddrage de målsætninger, som opstilles for de enkelte
uddannelser i lovgivningen.
Som eksempel på mål, der falder inden for nationale ud-
dannelses- og institutionspolitiske mål, henvises for så vidt
angår det gymnasiale område til aftale af 3. juni 2016 om
styrkede gymnasiale uddannelser, herunder særligt afsnittet
om retningsgivende mål og styrket kvalitetsudvikling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 3
I den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, der bliver nr. 5, i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår
det, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling ved
fastsættelse af regler i medfør af stk. 2, nr. 1, kan bestemme,
at uddannelsesaktiviteten ikke godkendes som støtteberetti-
gende efter lov om statens uddannelsesstøtte.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring af en henvisning som følge af
indsættelsen af de nye stk. 2 og 3 i § 1 i lov om institutioner
erhvervsrettet uddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.6 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4-6
I de gældende bestemmelser i § 4, stk. 1, 1. og 4. pkt. og §
34 a, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
fremgår det blandt andet, at ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling efter indstilling fra bestyrelsen for en el-
ler flere institutioner, bestyrelsen for en eller flere institutio-
ner for uddannelsen til studentereksamen, bestyrelsen for en
eller flere institutioner for uddannelsen til højere forberedel-
seseksamen samt bestyrelsen for en eller flere institutioner
for almen voksenuddannelse m.v. kan godkende, at to eller
flere af institutionerne sammenlægges til én instituion, som
godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love.
Med de foreslåede ændringer af uddannelsesbetegnelserne
i bestemmelserne, er der tale om en konsekvensændring som
følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gym-
nasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbeteg-
nelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de
gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 7
Bestemmelsen er ny.
Det foreslås med den ny bestemmelse, at ministeren for
børn, undervisning og ligestilling efter konkret ansøgning
fra en institution kan yde tilskud til særligt tilrettelagte for-
løb på uddannelsen til merkantil studentereksamen og og
uddannelsen til teknisk studentereksamen for unge med ned-
sat psykisk funktionsevne.
Bestemmelsen om godkendelse til tilskud tænkes i første
omgang anvendt til et tilbud om særligt tilrettelagte forløb
for elever og kursister med Aspergers syndrom. Begrebet
»nedsat psykisk funktionsevne« omfatter flere diagnoser.
Bestemmelsen vil derfor kunne omfatte særligt tilrettelagte
forløb for en anden målgruppe end elever og kursister med
Aspergers syndrom.
For at en institution skal kunne komme i betragtning til
tilskud til et særligt tilrettelagt stx- og/eller hf-forløb for en
anden målgruppen end elever og kursister med Asperger
syndrom, vil der skulle foreligge gennemførte forsøg og
evalueringer til at underbygge og dokumentere behov og ef-
terspørgsel herfor.
Institutioner, der ønsker at komme i betragtning til tilskud
til et særligt tilrettelagt med Aspergers syndrom, skal søge
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om god-
kendelse til tilskud.
Ministeren gives med stk. 2 bemyndigelse til at fastsætte
regler for tilskud. Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til
at fastsætte regler om krav til aktivitetsindberetning, opgø-
relse af årselever, udbetaling af tilskud, herunder forskuds-
vis udbetaling, tilbagebetaling af tilskud og kontrol med ud-
betalte tilskud.
Tilskuddet påtænkes ydet som et såkaldt skyggetaxameter
i lighed med de tilsvarende tilskud efter § 33 b i lov om in-
stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvok-
senuddannelse m.v. Da elevtaksten for skyggetaxameter op
til 16 skyggeelever ikke påtænkes at udløse fællesudgiftsta-
xameter og bygningstaxametertilskud, forventes bemyndi-
gelsen udmøntet sådan, at de godkendte institutioner skal
indberette denne elevgruppe på samme måde, som de indbe-
retter deres øvrige aktivitet til Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet. Den godkendte institution vil således få tilskud ud
fra denne indberetning, og disse elever vil også medgå i be-
regningen af det årselevgrundlag, der udløser fællesudgifts-
taxameter og bygningstaxametertilskud. Efterfølgende skal
den godkendte institution indsende en opgørelse over antal-
let af skyggeelever, som så udbetales som en enkeltposte-
ring, således at disse skyggeelever ikke medtages i det års-
elevgrundlag, der udløser fællesudgiftstaxameter og byg-
ningstaxametertilskud.
Med hensyn til det fleksible klasseloft på 28 elever på de
gymnasiale fuldtidsuddannelser, jf. § 15 b i lov om instituti-
oner for erhvervsrettet uddannelse, er det hensigten at fast-
sætte regler om de særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen
til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk
studentereksamen skal opgøres for sig selv, så en lavere
kvotient i disse klasser ikke kan muliggøre en højere kvo-
38
tient i de ordinære klassedannelser. Regler herom fastsættes
i medfør af § 15 b, stk. 3, i i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 8
Efter den gældende bestemmelse i § 18 a, stk. 1, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan ministeren for
børn, undervisning og ligestilling yde særlige tilskud til in-
stitutionernes udgifter til elever, kursister og studerende ,der
efter lov om erhvervsuddannelser, lov om uddannelsen til
studentereksamen, lov om uddannelserne til højere handels-
eksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og efter lov
om uddannelsen til højere forberedelseseksamen skal have
tilbud om specialpædagogisk bistand.
Med den foreslåede ændring af lovhenvisninger i bestem-
melsen til lov om de gymnasiale uddannelser er der tale om
en konsekvensændring som følge af, at de tre uddannelses-
love skulle skrives sammen til én lov og at uddannelsesbe-
tegnelserne skulle justeres, jf. det samtidig fremsatte forslag
til lov om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 9
Efter de gældende bestemmelser i § 39, stk. 1, 5-8 i lov
om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og høje-
re teknisk eksamen (htx) kan staten bl.a. yde tilskud til
dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet ind-
tægter ved uddannelserne, uddannelsesforsøg for elever i en-
keltfagsundervisning, færdiggørelse af uddannelse, på bag-
grund af andelen af frafaldstruede elever og fastsætte en
særlig takst for fjernundervisning på de årlige finanslove.
Bestemmelsen er en justeret videreførelse af den hidtidige
bestemmelse om tilskud i § 39, stk. 1, 5-8, i lov om uddan-
nelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk
eksamen (htx), der ophæves ved det samtidig fremsatte for-
slag til lov om de gymnasiale uddannelser. Bestemmelser
vedrørende momskompensation videreføres ikke, da sådan-
ne bestemmelser allerede findes i § 21 a i lov om institutio-
ner for erhvervsrettet uddannelse. Det bemærkes, at bestem-
melse i § 39 a, i lov om uddannelserne til højere handelsek-
samen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) vedrørende
28-klasseloftet ligeledes allerede fremgår af tilsvarende be-
stemmelse i § 15 b i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
Efter det foreslåede stk. 1, der omfatter uddannelsen til
merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk stu-
dentereksamen, yder staten tilskud til dækning af de direkte
undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved uddannelser-
ne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra
antallet af årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt
tilskud pr. årselev (takst) fastlagt i de årlige finanslove. Til-
skuddet til de direkte undervisningsudgifter anvendes som et
hele sammen med de øvrige tilskud, institutionen modtager
efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. In-
stitutionernes taxameterbevillingssystem sikrer, at bevillin-
gerne følger elevstrømmen, og systemet giver hensigtsmæs-
sig fleksibilitet for institutioner. Efter det foreslåede kan mi-
nisteren for børn, undervisning og ligestilling endvidere
fastsætte særskilte takster for fjernundervisning på de årlige
finanslove. Bestemmelsen indebærer, at der på de årlige fi-
nanslove kan fastsættes takster for tilskud for fjernundervis-
ning, der vil skabe balance mellem indtægter for og udgif-
terne til fjernundervisning, jf. også den foreslåede bestem-
melses stk. 5.
Efter det foreslåede stk. 2 yder kan staten særligt tilskud
for færdiggørelse af uddannelse. Færdiggørelsestaxametrene
udløses af elevers færdiggørelse af uddannelsen. Tilskudde-
nes størrelse kan variere fra uddannelse til uddannelse efter
takster, der fastsættes på de årlige finanslove, og tilskuddene
udbetales efter de gældende regler for tilskudsudbetaling.
Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling fastsætter
regler om betingelser for udbetaling af færdiggørelsestaxa-
metre, herunder om institutionernes indberetning af elevers
færdiggørelse af uddannelserne, jf. den foreslåede bestem-
melses stk. 5.
Efter det foreslåede stk. 3 yder staten et særligt tilskud på
baggrund af andelen af frafaldstruede elever. Taksten fast-
sættes på de årlige finanslove. Ministeren for børn, under-
visning og ligestilling kan med den foreslåede bestemmelses
stk. 5 fastsætte regler om betingelser for og beregning af til-
skud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever.
Efter det foreslåede stk. 4 kan ministeren for børn, under-
visning og ligestilling yde særlige tilskud i forbindelse med
uddannelsesforsøg for elever i enkeltfagsundervisning og for
institutioner med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale
hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende
sted. Der er også mulighed for særlige tilskud ud fra regio-
nale hensyn til institutioner med lille elevtilgang. Ministeren
for Børn, Undervisning og Ligestilling kan, jf. den foreslåe-
de bestemmelses stk. 5, fastsætte regler herom. De særlige
tilskudsregler for enkeltfag forudsættes at sikre, at der for
den enkelte institution bliver foretaget en omregning til årse-
lever, således at der etableres et forholdsmæssigt bereg-
ningsgrundlag, også når elever fordeler uddannelsen på flere
institutioner og institutionstyper.
Efter det foreslåede stk. 5 bemyndiges ministeren for børn,
undervisning og ligestilling til at fastsætte regler efter stk.
1-4, herunder om betingelser for beregning af det særlige til-
skud efter stk. 2, om betingelser for og beregning af andelen
af frafaldstruede elever efter stk. 3, og om særlige tilskud i
forbindelse med uddannelsesforsøg og for skoler med lille
elevtilgang, jf. også ovenfor. Som nævnt ovenfor er der tale
om en justeret videreførelse af den hidtidige bestemmelse
om tilskud i lov om uddannelserne til højere handelseksa-
men (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Der bliver ikke
som følge heraf tale om ændring af det administrative regel-
sæt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i de almindelige be-
mærkninger.
39
Til nr. 10
Efter den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan ministeren
for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om til-
skud til de direkte undervisningsudgifter til uddannelse ved
institutionerne i tilfælde, hvor der ikke ydes tilskud til un-
dervisningsudgifterne efter lovgivningen om uddannelserne,
jf. dog § 15, stk. 10.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen, hvorved »el-
ler § 18 c« tilføjes, er der tale om en lovteknisk konsekvens-
ændring så det fremgår, at uddannelsen til merkantil studen-
tereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen,
hvortil der ydes tilskud efter den foreslåede § 18 c (lovfor-
slagets § 2, nr. 9), ikke er omfattet af bestemmelsen i § 19 i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse om tilskud
til de direkte undervisningsudgifter til uddannelserne i til-
fælde, hvor der ikke ydes tilskud til undervisningsudgifterne
efter lovgivningen om uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 11.
Efter den gældende bestemmelse i § 31, stk. 1, 1. pkt., i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan mini-
steren for børn, undervisning og ligestilling indhente alle
oplysninger fra institutioner om uddannelserne, deltagere i
uddannelse, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om
ejendomskøb og andre aftaler, institutionernes drift i øvrigt
og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 5, stk. 7 og 9, til brug
for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber,
gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter
»herunder ved institutionsbesøg« indsættes, præciseres det,
at ministeren kan foranstalte besøg på institutionerne i for-
bindelse med indhentelse af oplysninger og gennemførelse
af tilsyn. Der indarbejdes tilsvarende ændring i tilsvarende
bestemmelse i lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse og lov om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forbe-
redelseseksamen (hf-kurser).
Ønsket om præcisering i institutionslovgivningen er en
konsekvens af ophævelsen af de tre uddannelseslove, hvori
institutionsbesøg fremgik af tilsynsbestemmelserne.
Der er ikke tale om en udvidelse af bestemmelsen. Institu-
tionsbesøg kan aflægges på institutionens adresser, og hvor
institutionen i øvrigt måtte have aktivitet. Institutionsbesøg
kan bl.a. benyttes i forbindelse med oplysning af en sag eller
for at følge udviklingen på et område som led i det generelle
tilsyn. Indhentelse af oplysninger ved institutionsbesøg vil
især være relevant i tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan
tilvejebringes på anden vis, f.eks. tilfælde, hvor det tilsyns-
mæssigt er fornødent at overvære undervisning, eller tilfæl-
de, hvor det tilsynsmæssigt vurderes at være mest hensigts-
mæssigt eller nødvendigt at tilvejebringe oplysninger ved
dialog, observation eller besigtigelse på stedet. Det vil bero
på de konkrete omstændigheder, hvilke konsekvenser en
skoles manglende afgivelse af oplysninger i forbindelse med
tilsynsbesøg vil medføre i henhold til lovens sanktionsbe-
stemmelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 12
Efter den gældende bestemmelse i § 33 a, stk. 1, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan en institution
for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, efter aftale med
andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse, eller en el-
ler flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner, er-
hvervsakademier samt private gymnasieskoler, studenter-
kurser og kurser til højere forberedelseseksamen varetage
nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere
af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af navnet på
de private gymnasieskoler m.v. til private institutioner for
gymnasiale uddannelser er der tale om en konsekvensæn-
dring som følge af, at titlen på lov om private gymnasiesko-
ler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksa-
men (hf-kurser) ændres til lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnelsen på institutio-
ner foreslås ændret i overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 13
I den gældende bestemmelse i § 34 a, stk. 4, i lov om in-
stitutioner for erhvervsrettet uddannelse henvises der til § 7
c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til studente-
reksamen og § 18 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddan-
nelsen til højere forberedelseseksamen.
Med den foreslåede ændring af henvisningen i bestemmel-
sen er der tale om en lovteknisk konsekvensændring, som
følge af, at lov om institutioner for uddannelsen til studente-
reksamen og lov om institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen i forbindelse med vedtagelsen af lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse mv. er ophævet tilbage i 2006. Henvis-
ningen blev ved en fejl ikke konsekvensrettet i forbindelse
med den nævnte lov. Ministeriet er ikke bekendt med, at den
forkerte henvisning skulle have haft konsekvenser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 14-16
Af de gældende bestemmelser i § 34 a, stk. 5, nr. 2-4, i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det,
at koordineringen af uddannelserne omfatter uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, uddannelsen til højere han-
delseksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen.
40
Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne på uddan-
nelsernes navn til hhv. uddannelsen til hf-eksamen, uddan-
nelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til
teknisk studentereksamen er der tale om en konsekvensæn-
dring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styr-
kede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannel-
sesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov
om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 17
Det følger af den gældende bestemmelse i § 34 b i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at regionerne har
en indstillingsret til ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling i forhold til stedlig placering af nye udbud af ud-
dannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere
forberedelseseksamen.
Med forslaget foreslås regionernes indstillingsret til mini-
steren for børn, undervisning og ligestilling i forhold til
stedlig placering af nye udbud udvidet til at omfatte Interna-
tional Baccalaureate (IB). Der er tale om en ændring baseret
på et ordenshensyn, således at regionsrådenes indstillingsret
fremadrettet omfatter hele viften af ungdomsuddannelser på
det gymnasiale område.
Det bemærkes, at aftale af 20. november 2014 om ny ud-
budsmodel for International Baccalaureate (IB) som led i re-
form af international rekruttering ikke for indeværende åb-
ner for godkendelse af nye offentlige udbud af International
Baccalaureate (IB).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 18 og 19
I de gældende bestemmelser i § 37 a, stk. 1, og 37 c, stk.
1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er der
henvisning til uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx).
Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af hhv.
lovhenvisninger og uddannelsesbetegnelser er der tale om
en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af 3.
juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt,
at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov,
samt at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det
samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddan-
nelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 20
Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om institutio-
ner for erhvervsrettet uddannelse om den interne organise-
ring og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Under-
visning og Ligestillings område, herunder i forhold til af-
skæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og
ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrel-
se.
Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om insti-
tutioner for erhvervsrettet uddannelse, reguleres klagefor-
holdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning
og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse
under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende
tilsyn og administration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet.
Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn,
undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om
fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en
klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sag-
en med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen
sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller
fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan
påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den
endelige administrative afgørelse af sagen.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen indføres for at bringe lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse i overensstemmelse med den
nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervis-
ning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret
ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, §
40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a
lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af
ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En
tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte
forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende lov er lovens titel lov om private gym-
nasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedel-
seseksamen (hf-kurser).
Som følge af de nye betegnelser for de gymnasiale uddan-
nelser foreslås en ny titel for lov om private gymnasieskoler,
studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen
(hf-kurser), således at loven fremover kommer til at hedde
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2-5
I de gældende bestemmelser i § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 4,
4. pkt. § 8, stk. 4 og § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutio-
ner for erhvervsrettet uddannelse er der henvisning til gæl-
dende uddannelsesbetegnelser og uddannelseslove.
41
Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne er der tale
om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af
3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev af-
talt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én
lov, og at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det
samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddan-
nelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i § 14 a, 1. pkt., i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse yder staten tilskud
til introduktionskurser og brobygning, jf. lov om vejledning
om valg af uddannelse og erhverv, ud fra antallet af årsele-
ver og et tilskud pr. årselev, der fastsættes på de årlige fi-
nanslove.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale
om en lovteknisk ændring, da lov om vejledning om uddan-
nelse og erhverv har ændret titel til lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæfti-
gelse m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 17, stk. 1, nr. 3, i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal skolens
eller kursets bestyrelse opfylde habilitetskravene i § 5.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af paragraf-
henvisning til § 4, stk. 3 og 4, er der tale om en lovteknisk
ændring, hvor en forkert paragrafhenvisning rettes, så den
bliver korrekt. Henvisningen er ved en fejl ikke blevet rettet
ved tidligere lejlighed. Ministeriet er ikke bekendt med, at
den forkerte paragrafhenvisning skulle have haft konsekven-
ser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 8 og 9
I de gældende bestemmelser i § 17, stk. 1, nr. 4, og § 25,
stk. 1., 2. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse er der henvisning til gældende uddannelsesbeteg-
nelser og uddannelseslove.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne af hen-
holdsvis lovhenvisninger og uddannelsesbetegnelser er der
tale om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale
af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev af-
talt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én
lov, og at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det
samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddan-
nelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 10
Efter den gældende bestemmelse i § 26, stk. 1, 1. pkt., i
lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser) børn, undervisning
og ligestilling indhente alle oplysninger fra skolerne og kur-
serne om uddannelserne, elever, kursister, personalet, udsty-
ret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler
samt om skolernes og kursernes drift i øvrigt til brug for
fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gen-
nemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter
»herunder ved besøg på skolerne og kurserne« indsættes,
præciseres det, at ministeren kan foranstalte besøg på insti-
tutionerne i forbindelse med indhentelse af oplysninger og
gennemførelse af tilsyn. Der indarbejdes tilsvarende æn-
dring i tilsvarende bestemmelse i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Ønsket om præcisering i institutionslovgivningen er en
konsekvens af ophævelsen af de tre uddannelseslove, hvori
institutionsbesøg fremgik af tilsynsbestemmelserne.
Der er ikke tale om en udvidelse af bestemmelsen. Institu-
tionsbesøg kan aflægges på institutionens adresser, og hvor
institutionen i øvrigt måtte have aktivitet. Institutionsbesøg
kan bl.a. benyttes i forbindelse med oplysning af en sag eller
for at følge udviklingen på et område som led i det generelle
tilsyn. Indhentelse af oplysninger ved institutionsbesøg vil
især være relevant i tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan
tilvejebringes på anden vis, f.eks. tilfælde, hvor det tilsyns-
mæssigt er fornødent at overvære undervisning, eller tilfæl-
de, hvor det tilsynsmæssigt vurderes at være mest hensigts-
mæssigt eller nødvendigt at tilvejebringe oplysninger ved
dialog, observation eller besigtigelse på stedet. Det vil bero
på de konkrete omstændigheder, hvilke konsekvenser en
skoles manglende afgivelse af oplysninger i forbindelse med
tilsynsbesøg vil medføre i henhold til lovens sanktionsbe-
stemmelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 11
Bestemmelsen er ny i lov om private gymnasieskoler, stu-
denterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-
kurser), hvis titel foreslås ændret til lov om private instituti-
oner for gymnasiale uddannelser, men tilsvarende bestem-
melser findes i § 31, stk. 3, i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse og § 54, stk. 3, i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannel-
se m.v.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for
børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte myndigheds-
krav i tilfælde, hvor der ikke er pligt til at anvende fælles sy-
stemer i medfør af den gældende § 26, stk. 2. De tilsvarende
bestemmelser i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse og lov om institutioner for almengymnasiale ud-
42
dannelser og almenvoksenuddannelse m.v. er brugt til at
fastsætte krav til studieadministrative it-systemer i form af
en systemrevisionserklæring. Idet de private institutioner for
gymnasiale uddannelser udbyder de samme almengymnasia-
le uddannelser som institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almenvoksenuddannelse findes det hensigts-
mæssigt, at institutionerne er omfattet af de samme krav til
de studieadministrative systemer. Det forventes, at de priva-
te institutioner for gymnasiale uddannelser fremadrettet vil
blive omfattet af de samme regler om krav til studieadmini-
strative it-systemer, som gælder for institutioner almengym-
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. og in-
stitutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. bekendtgørelse
nr. 790 af 23. juni 2016 om krav til studieadministrative it-
systemer for almene voksenuddannelser, erhvervsuddannel-
ser, gymnasiale uddannelser m.fl.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 12
Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forbe-
redelseseksamen (hf-kurser) om den interne organisering og
fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning
og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af
klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling
har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.
Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om pri-
vate gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser), hvis titel foreslås ændret
til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for
børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter
loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er
opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag
henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn,
undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om
fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en
klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sag-
en med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen
sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller
fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan
påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den
endelige administrative afgørelse af sagen.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen indføres for at bringe lov om private insti-
tutioner for gymnasiale uddannelser i overensstemmelse
med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om
kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produkti-
onsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler
mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om
udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig
fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om pæ-
dagogikum i de gymnasiale uddannelser forstås i denne lov
ved gymnasiale uddannelser uddannelsen til studentereksa-
men (stx), uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf),
uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og uddannel-
sen til højere teknisk eksamen (htx).
Med den foreslåede ændring af uddannelsesbetegnelserne
i bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som
følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gym-
nasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbeteg-
nelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de
gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om pædago-
gikum i de gymnasiale uddannelser om den interne organi-
sering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestillings område, herunder i forhold til af-
skæring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og
ligestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrel-
se.
Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om pæ-
dagogikum i de gymnasiale uddannelser, reguleres klagefor-
holdene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning
og ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse
under ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende
tilsyn i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvali-
tet.
Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn,
undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om
fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en
klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sag-
en med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen
sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller
fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan
påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den
endelige administrative afgørelse af sagen.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen indføres for at bringe lov om pædagogi-
kum i de gymnasiale uddannelser i overensstemmelse med
den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombi-
neret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionssko-
43
ler, § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., §
49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud
af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En
tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte
forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om
Danmarks Evalueringsinstitut gennemføres evalueringer af
undervisning på grundskoleniveau på friskoler og private
grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler efter aftale med skolen.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale
om en lovteknisk ændring, hvor betegnelsen for hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler ændres til frie fagskoler,
hvorved der bruges samme betegnelse for disse skoler som i
lov om efterskoler og frie fagskoler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
I den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.
og i bilag 1, nr. 7, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut
henvises til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og vide-
regående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for
voksne.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen og bilaget er
der tale om en lovteknisk ændring, da lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddan-
nelsessystemet) for voksne har ændret titel til lov om videre-
gående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om Dan-
marks Evalueringsinstitut om den interne organisering og
fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning
og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæring af
klage, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling
har henlagt behandling af klagesager til en styrelse.
Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om Dan-
marks Evalueringsinstitut, reguleres klageforholdene i de til-
fælde, hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling
har henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministe-
rens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn i dag
henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn,
undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om
fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en
klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sag-
en med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen
sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller
fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan
påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den
endelige administrative afgørelse af sagen.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen indføres for at bringe lov om Danmarks
Evalueringsinstitut i overensstemmelse med den nyere lov-
givningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdoms-
uddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov
om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om ef-
terskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdoms-
uddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddan-
nelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende
bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov
om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4-6
I det gældende bilag 1, nr. 10, 11 og 13, hvor sidstnævnte
bliver nr. 12, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut fremgår
hhv. til lov om uddannelsen til studentereksamen (stx)
(gymnasieloven), lov om uddannelsen til højere forberedel-
seseksamen (hf-loven) og lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).
Med de foreslåede ændringer i bilaget er der tale om kon-
sekvensændringer som følge af, at det med aftale af 3. juni
2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev aftalt, at de
tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én lov, jf. det
samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddan-
nelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 7
I det gældende bilag 1, nr. 17, der bliver nr. 15, i lov om
Danmarks Evalueringsinstitut fremgår lov om vejledning
om valg af uddannelse og erhverv.
Med den foreslåede ændring er der tale om en lovteknisk
ændring, da lov om vejledning om uddannelse og erhverv
har ændret titel til lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 8
I det gældende bilag 1, nr. 19, der bliver nr. 17, i lov om
Danmarks Evalueringsinstitut fremgår lov om almen vok-
senuddannelse.
44
Med den foreslåede ændring er der tale om en lovteknisk
ændring, da lov om almen voksenuddannelse har ændret ti-
tel i 2008 og ved dette lovforslag får følgende titel lov om
almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkom-
ptence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddan-
nelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studente-
reksamen (avu-loven). Ændringen indebærer, at det er den
nye titel, der foreslås indsat. Den nye titel følger af, at det
med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddan-
nelser blev aftalt, at de gymnasiale uddannelsers betegnelser
skal ændres, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de
gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 9
I det gældende bilag 1, nr. 26, der bliver nr. 24, i lov om
Danmarks Evalueringsinstitut fremgår lov om folkehøjsko-
ler.
Med den foreslåede ændring er der tale om en lovteknisk
ændring, da dagtilbudsområdet ikke længere er reguleret i
lov om social service, men i lov om dag-, fritids- og klubtil-
bud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 6
Til nr. 1-3
I de gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 1, § 2, stk. 1,
nr. 2-3 og § 1, stk. 1, nr. 8, i lov om befordringsrabat til ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. fremgår de
gældende uddannelseslove.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale
om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af
3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev af-
talt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én
lov, og at uddannelsesbetegnelserne skulle justeres, jf. det
samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddan-
nelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
I den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 1-4, i lov om
udbud af ungdomsuddannelser i udlandet fremgår, at mini-
steren for børn, undervisning og ligestilling kan godkende,
at en uddannelsesinstitution, som er omfattet af lov om insti-
tutioner for almen gymnasiale uddannelser og almen vok-
senuddannelse m.v. eller lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse, kan udbyde de af bestemmelsen omfattede
uddannelser eller uddannelsesforløb i udlandet.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen af uddannel-
sesbetegnelserne er der tale om en konsekvensændring som
følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gym-
nasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannelsesbeteg-
nelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de
gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 8
Til nr. 1-3
Efter den gældende lov om studieforberedende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. lovbekendt-
gørelse nr. 961 af 1. september 2014, har den gymnasiale
eksamen, som man kan opnå i forbindelse med erhvervsud-
dannelse, ikke en særlig betegnelse. Det er dog fastsat, at
eksamenen forkortes med eux.
Den foreslåede ændring af lovens titel og de foreslåede
ændringer af overskriften til kapitel 1 og §§ 1-2 indebærer,
at den eksamen, der kan opnås efter et gennemført eux-for-
løb, får betegnelsen erhvervsfaglig studentereksamen. For-
slaget skal ses i sammenhæng med udbredelsen af betegnel-
sen studentereksamen til eksamen fra alle de tre treårige
gymnasiale uddannelser.
Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse, der fortsat forkortes eux, giver i lighed
med almen, merkantil og teknisk studentereksamen generel
studiekompetence, jf. lovens § 1. Der gives således giver ad-
gang til alle videregående uddannelser, idet muligheden for
optagelse på en bestemt videregående uddannelse dog på
samme måde som i dag er afhængig såvel af den enkelte
elevs valg af fag og niveauer som af den pågældende videre-
gående uddannelses specifikke adgangskrav.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Den gældende lov om studieforberedende eksamen i for-
bindelse med erhvervsuddannelse (eux) indeholder i § 3 be-
stemmelser om de overordnede krav til et eux-forløb. Det
fremgår af stk. 1, at et eux-forløb skal omfatte undervisning
i dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik og
samfundsfag på C-niveau samt i yderligere et antal fag på
A-, B- eller C-niveau, herunder løft af ovennævnte fag til et
højere niveau. Det fremgår videre, at forløbet ud over de ob-
ligatoriske fag skal omfatte mindst to fag på mindst B-ni-
veau, og at den enkelte elev selv skal kunne vælge mindst et
af fagene i forløbet. Endelig fremgår det, at forløbet skal
omfatte en større skriftlig opgave og et skriftligt eksamens-
projekt, der udarbejdes i to eller tre fag. Af stk. 2 fremgår
det, at den samlede uddannelsestid for de fag m.v., der frem-
går af stk. 1, skal svare til uddannelsestiden for uddannelse
til højere forberedelseseksamen, jf. dog stk. 4, hvoraf det
fremgår, at uddannelsestiden, jf. stk. 2, for et eux-forløb kan
afkortes på baggrund af de kompetencer, som eleven kan
opnå fra undervisning i erhvervsuddannelsen.
Af den gældende stk. 3 fremgår det, at et eux-forløb ud-
formes i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse, så de
45
fag m.v. på gymnasialt niveau, der skal indgå i forløbet,
sammen med den obligatoriske undervisning i erhvervsud-
dannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til
elevernes opnåelse af generel studiekompetence. Nærmere
regler om det konkrete eux-forløb fastsættes i reglerne om
den enkelte erhvervsuddannelse.
Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, ændres referen-
cen fra, at omfanget af de gymnasiale elementer i et eux-for-
løb, eksklusiv den i stk. 4 forudsatte afkortning med ud-
gangspunkt i de studierettede kompetencer, som eleverne
kan opnå gennem undervisning i fagene fra erhvervsuddan-
nelsens fagrække, skal svare til indholdet i en højere forbe-
redelseseksamen. I stedet fastsættes det, at omfanget af den
erhvervsfaglige studentereksamen skal være ca. 1.625 timer
(eksklusiv afkortning). Dette vil være en videreførsel af hid-
tidig praksis, da omfanget af fag og niveauer m.v. på gym-
nasialt niveau i de nuværende eux-forløb har været vurderet
i forhold til dette omfang.
Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, anvendes be-
grebet uddannelsestid fortsat i lovteksten. Dette skal ses i
sammenhæng med, at reformen af de gymnasiale uddannel-
ser omdefinerer tidsbegreberne i de gymnasiale uddannelser
fra hhv. ”uddannelsestid” og ”elevtid”/”kursisttid” til ”un-
dervisningstid” og ”fordybelsestid”. Den fortsatte anvendel-
se af begrebet ”uddannelsestid” er begrundet i, at eux skal
evalueres i 2016, og at det vurderes, at eventuelle begrebs-
mæssige ændringer bør afvente evalueringsresultatet og de
efterfølgende politiske drøftelser. Såfremt de nye tidsbegre-
ber fremover ønskes indført i forhold til gymnasiale fag på
eux-forløb, vil det kræve ny ændring af eux-loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Efter § 3 a i den gældende lov om studieforberedende ek-
samen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) gælder,
at der kan fastsættes regler om eux-forløb, hvor undervis-
ning på gymnasialt niveau afsluttes i et særskilt studiekom-
petencegivende forløb forud for en erhvervsuddannelses ho-
vedforløb. I sådanne forløb får eleverne et bevis for opnået
generel studiekompetence, når de krævede prøver er aflagt
ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb, og
eksamen er bestået.
Den omtalte bestemmelse er i overensstemmelse med be-
mærkningerne til den gældende lov anvendt på det merkan-
tile erhvervsuddannelsesområde. De merkantile eux-forløb
består således af grundforløbets 1. og 2. del (i alt et år), et
studiekompetencegivende forløb (et år) og et hovedforløb
(to år). Når uddannelserne afsluttes, udstedes erhvervsud-
dannelsesbevis og eux-bevis. Efter det studiekompetencegi-
vende forløb udstedes bevis for opnået generel studiekom-
petence (bevis for eux 1. del), dvs. efter de to første år af
den samlede uddannelse. Det betyder, at eleverne allerede
på dette tidspunkt, hvis de ønsker det, f.eks. fordi de ikke
kan opnå en praktikplads, kan vælge at søge om optagelse
på en videregående uddannelse med udgangspunkt i det ud-
stedte bevis for eux 1. del.
Den foreslåede ændring i § 3 a indebærer, i sammenhæng
med de i forslagets § 8, nr. 9-12, foreslåede ændringer, at
bevis for eux 1. del omdefineres, nærmere bestemt således,
at dette bevis fremover alene giver studiekompetence på lin-
je med en hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen
uden overbygning og således ikke længere giver generel stu-
diekompetence. Hensigten hermed er, at de merkantile eux-
forløb ikke fremstår som en genvej til studiekompetence for
unge. Det må dertil formodes, at gennemførselsgraden i de
merkantile erhvervsuddannelser vil stige, da færre elever an-
tages at ville vælge uddannelsen med planlagt afbrydelse ef-
ter to år. Ændringen underbygger, at de merkantile eux-for-
løb er samlede uddannelsesforløb, herunder at eux-forløb er
erhvervsuddannelser.
Intentionen med de merkantile eux-forløb vil fortsat være,
at eleverne efter det studiekompetencegivende forløb fort-
sætter i hovedforløbet. Når hovedforløbet og dermed det
fulde eux-forløb er gennemført, udstedes fortsat erhvervsud-
dannelsesbevis samt eux-bevis, som giver generel studie-
kompetence. Elever, der ikke kan finde en praktikplads, kan
optages i skolepraktik på de uddannelser, der udbydes med
skolepraktik.
Elever, der ikke kan finde en praktikplads på uddannelser
uden skolepraktik (finansuddannelsen og eventkoordinato-
ruddannelsen), eller elever, som ikke kan finde en praktik-
plads og fravælger skolepraktik, og som derfor falder fra de-
res merkantile eux-forløb, vil kunne benytte beviset for eux
1. del til at søge ind på erhvervsakademi- og professionsba-
cheloruddannelser.
Derudover vil disse personer få mulighed for gennem
gymnasial enkeltfagsundervisning at opnå en overbygning
til beviset, således at de kan få generel studiekompetence og
dermed adgang til at søge ind også på universitetsbachelo-
ruddannelser. En overbygning vil, ligesom i forhold til de
fremtidige hf-eksamener og højere forberedelseseksamener,
indholdsmæssigt mindst svare til forskellen på en fagpakke
uden overbygning og en udvidet fagpakke på den toårige
uddannelse til hf-eksamen.
En overbygning kan opnås enten gennem egentlige sup-
plerende overbygningsforløb, jf. § 65, stk. 3, i det samtidig
fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddannelser be-
stemmelsens stk. 1), eller ved at den pågældende uden nær-
mere aftale med en institution om et supplerende overbyg-
ningsforløb på eget initiativ gennemfører hf-enkeltfag i til-
strækkeligt omfang (bestemmelsens stk. 2). Ministeren for
børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om
indholdet af en overbygning for personer med bevis for eux
1. del. (bestemmelsens stk. 3).
Bemyndigelsen vil blive benyttet til at fastsætte regler, der
sikrer, at overbygningen på samme måde som en overbyg-
ning på en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen
uden overbygning sikrer en øget faglig tyngde i forhold til
den fagrække på gymnasialt niveau, som den pågældende
har haft i sit hidtidige uddannelsesforløb, og at den har et til-
46
svarende omfang. De gymnasiale fag vil derfor skulle re-
præsentere en uddannelsestid på mindst 250 timer. Mini-
mumskravet forventes som udgangspunkt at ville være
mindst to løft af niveau i fag fra beviset for eux 1. del. Der
vil normalt skulle være tale om mindst ét løft til A-niveau,
medmindre den pågældende i sit studiekompetencegivende
forløb fra det afbrudte eux-forløb allerede har haft hævet ni-
veauet i et andet fag end dansk til A-niveau.
Fordelene ved at efterspørge et egentligt supplerende
overbygningsforløb inden for rammerne af gymnasial sup-
plering kan være, at man på denne måde får institutionens
hjælp i forhold til at sammensætte et forløb, der fagligt set er
hensigtsmæssigt set i relation til den eller de specifikke uni-
versitetsbacheloruddannelser, som man påregner at søge ind
på, at et supplerende overbygningsforløb kan give adgang til
SU, og at et supplerende overbygningsforløb under bestemte
betingelser er vederlagsfrit. Ud over minimumskravet til en
overbygning kan et supplerende overbygningsforløb efter
omstændighederne indeholde yderligere fag eller løft, som
kan medvirke til, at den pågældende kursist kan leve op til
specifikke adgangskrav på den universitetsbacheloruddan-
nelse, som vedkommende ønsker optagelse på.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 6
Efter § 5 i den gældende lov om studieforberedende eksa-
men i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) gælder, at
en eux-eksamen skal omfatte seks prøver i fag på gymnasi-
alt niveau, en større skriftlig opgave og en mundtlig prøve
med udgangspunkt i det skriftlige eksamensprojekt.
Herved adskiller bestemmelsen sig fra f.eks. den gælden-
de gymnasielovs § 26, stk. 1, hvoraf det fremgår, at studen-
tereksamen er en samlet eksamen, som omfatter ”mindst” ni
prøver, herunder et studieretningsprojekt. Den formulering
indebærer, at antallet af prøver i en studentereksamen under
visse omstændigheder kan overstige ni. Det giver mulighed
for at fastsætte, at elever med ekstra fag på A-niveau også
skal aflægge ekstra prøver, som ligeledes tæller med ved be-
regning af eksamensresultatet. Dette sker for at sikre, at
uforudsigeligheden i prøveudtrækket kan opretholdes, uan-
set at eleverne ved, at der altid udtrækkes mindst én prøve
(dvs. skriftlig eller mundtlig) i fag på A-niveau. Det er med
den aktuelle affattelse af § 5 i eux-loven ikke muligt at fast-
sætte noget tilsvarende for eux-forløb.
På den nævnte baggrund indsættes der med den foreslåede
ændring på tilsvarende vis ordet ”mindst” i § 5. Forslaget
har ikke nogen sammenhæng med aftalen om en gymnasie-
reform, men skal ses som en reaktion på en tidligere konsta-
teret begrænsning ved den gældende eux-lov.
Den foreslåede ændring vil derudover give mulighed for
at foretage en anden ændring i reglerne om eux-forløb. Det
gælder således, at der i reglerne om eux-forløb i forhold til
den enkelte erhvervsuddannelse, dvs. uddannelsesbekendt-
gørelserne for de pågældende erhvervsuddannelser, i dag
fastsættes, at de seks prøver i fag på gymnasialt niveau, der
skal indgå i eux-eksamenen, alle skal ligge i hovedforløbet
eller – på det merkantile erhvervsuddannelsesområde – i det
studiekompetencegivende forløb. Derved indgår omvendt
ikke prøver i erhvervsuddannelsesgrundfag på C-niveau,
som er aflagt i grundforløbet, selvom der er tale om fag, der
ikke på et senere tidspunkt i eux-forløbet løftes til B- eller
A-niveau. Dette står i modsætning til, at årskarakteren i et
sådant fag (f.eks. faget samfundsfag C for de mange eux-
elever, som alene har dette fag på C-niveau) indgår i eux-ek-
samen, jf. herved eux-lovens § 5, stk. 3. At dette ikke er til-
fældet for prøvekarakteren, blev indført med erhvervsuddan-
nelsesreformen, og det skal ses som et middel til at sikre
uforudsigeligheden i prøveudtrækket for eux-elever.
Med den foreslåede ændring vil det blive muligt at fast-
sætte, at selvom der skal være (mindst) seks prøver i fag på
gymnasialt niveau, som aflægges i hovedforløbet eller i det
studiekompetencegivende forløb, så skal også eventuelle
prøver i erhvervsuddannelsesgrundfag på C-niveau, som af-
lægges i grundforløbet, tælle med i eux-eksamenen, i det
omfang der er tale om fag, der ikke på et senere tidspunkt i
eux-forløbet løftes til B- eller A-niveau.
Til nr. 7
Efter gældende ret udstedes beviser af den enkelte institu-
tion i fysisk form.
Det fremgår af de foreslåede ændringer, at beviset for eux
1. del og eux bliver digitalt, og at prøvekarakterer og stand-
punktskarakterer derfor vil blive registreret elektronisk. Mi-
nisteren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter i
medfør af lovens § 7, stk. 3, nærmere regler om de digitale
beviser, herunder om elevers ret til efter anmodning at mod-
tage en udskrift af beviset, jf. også den foreslåede ændring i
§ 8, nr. 10, med tilhørende bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 8 og 9
I den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., i
lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux) henvises der til bestemmelser
om bl.a. skolens pædagogiske opgaver og ansvar og om læ-
rerkvalifikationer i lov om uddannelserne til højere handels-
eksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).
Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen af lovhen-
visningerne er der tale om konsekvensændringer som følge
af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale
uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove skulle
skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte forslag
til lov om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 10
47
I gældende bestemmelse i § 7, stk. 3, 1. pkt., i lov om stu-
diekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervs-
uddannelse (eux) fremgår det, at ministeren for børn, under-
visning og ligestilling fastsætter nærmere regler om bl.a. be-
vis for opnået generel studiekompetence.
Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen, hvorved
bevis for opnået studiekompetence ændres til bevis for eux
1. del, og lovhenvisningen ændres til lov om de gymnasiale
uddannelser, er der tale om konsekvensændringer som følge
af ændringen af eux-lovens § 3 a, jf. forslagets § 8, nr. 5,
samt af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gym-
nasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove
skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte
forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.11 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
I overskriften til kapitel 4 i lov om studieforberedende ek-
samen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) benæv-
nes kapitlet gymnasial supplering (GSK). Med forslaget
foreslås kapitlet fremover benævnt gymnasial supplering.
Ændringen har sammenhæng med ændringen i § 3 a i lov
om studieforberedende eksamen i forbindelse med erhvervs-
uddannelse (eux), jf. forslagets § 8, nr. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 12
I gældende bestemmelse i § 8, i lov om studiekompetence-
givende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse
(eux) fremgår det, at personer, som har opnået bevis for op-
nået generel studiekompetence har samme ret til optagelse
på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. lov om uddan-
nelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), som per-
soner med en eksamen fra en gymnasial uddannelse.
Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen, hvorved
bevis for opnået studiekompetence ændres til bevis for eux
1. del, og lovhenvisningen ændres til lov om de gymnasiale
uddannelser, er der tale om konsekvensændringer som følge
af ændringen af eux-lovens § 3 a, jf. forslagets § 8, nr. 5,
samt af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gym-
nasiale uddannelser blev aftalt, at de tre uddannelseslove
skulle skrives sammen til én lov, jf. det samtidig fremsatte
forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.11 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 13
Den foreslåede § 8 a er ny. Ændringerne har sammenhæng
med ændringen i § 3 a i lov om studieforberedende eksamen
i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. forslagets §
8, nr. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige be-
mærkninger.
Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om studie-
kompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsud-
dannelse (eux) om den interne organisering og fordeling af
opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-
lings område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor
ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt
behandling af klagesager til en styrelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 8 b, der er ny i eux-
loven, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministe-
ren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opga-
ver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion.
F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og administration af til-
skud i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvali-
tet.
Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn,
undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om
fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en
klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sag-
en med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen
sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller
fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan
påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den
endelige administrative afgørelse af sagen.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen indføres for at bringe eux-loven i overens-
stemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i
lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om
produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private
grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler,
§ 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og §
18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksen-
uddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddan-
nelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 9
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov
om erhvervsuddannelser har en ansøger uden uddannelsesaf-
tale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til på-
begyndelse senest i august måned året efter, at ansøgeren
har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller
har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis
ansøgeren 1) har opnået et karaktergennemsnit på mindst
2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10.-klas-
seprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve
og 2) er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring som følge af, at det med aftale af
48
3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev af-
talt, at der skal stilles større krav til elever ved optagelse til
gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser ved at
indføre en afgangseksamen i folkeskolen, som skal være be-
stået, for at en ansøger kan optages til en ungdomsuddannel-
se.
Efter forslaget skal ansøgere have bestået folkeskolens af-
gangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver have
opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis
dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en til-
svarende prøve for at kunne optages direkte i en erhvervsud-
dannelse. Hertil kommer fortsat, at de pågældende skal være
vurderet uddannelsesparate.
Dette er en ændring i forhold til gældende ret, idet der i
dag ikke er krav om, at ansøgerne skal have bestået folke-
skolens afgangsprøve, som efter aftalen af 3. juni 2016 bli-
ver til en afgangseksamen. Efter gældende ret kan ansøgere
optages direkte i en erhvervsuddannelse, hvis de ved folke-
skolens afgangsprøver eller 10.-klasseprøver have opnået et
karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og
matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende
prøve. Dermed får den nye folkeskolens adgangseksamen
betydning for alle, som ikke har en uddannelsesaftale, og
som ønsker en erhvervsuddannelse. Der henvises dog til be-
mærkningerne til forslagets § 9, nr. 3, om mulighederne for
at blive optaget på en erhvervsuddannelse uden folkeskolens
afgangseksamen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov
om erhvervsuddannelser har en ansøger uden uddannelsesaf-
tale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til på-
begyndelse senest i august måned året efter, at ansøgeren
har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller
har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis
ansøgeren 1) har opnået et karaktergennemsnit på mindst
2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10.-klas-
seprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve
og 2) er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale
om, at ansøgere ud over deres uddannelsesparathedsvurde-
ring skal indsende et nyt element i elevplanen: En studie-
valgportfolio. Studievalgportfolien skal anvendes til at do-
kumentere, at eleverne i udskolingen har arbejdet systema-
tisk med sammenhængen mellem skole, uddannelse og ar-
bejdsmarked. Der henvises herom til forslaget i § 12, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, og § 5 a,
stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger, som ik-
ke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, dog adgang, hvis den
ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en
centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer,
at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
Det foreslåede nye 2. pkt. indebærer, at ansøgere, som ik-
ke har bestået folkeskolens afgangseksamen, men som op-
fylder de hidtil gældende karakterkrav for optagelse (dvs.
kravet om at have opnået et karaktergennemsnit på mindst
2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens af-
gangsprøver, som fremover bliver folkeskolens afgangsprø-
ve, ved 10.-klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en
tilsvarende prøve) alligevel kan optages af den ansøgte ud-
dannelsesinstitution ud fra en helhedsvurdering.
Det foreslås i relation til disse ansøgere, at helhedsvurde-
ringen som hidtil foretages på baggrund af de opnåede resul-
tater i dansk og matematik og en samtale. Disse ansøgere
skal således fortsat ikke aflægge den centralt stillede prøve i
fagene, men dog vurderes i forhold til ansøgerens mulighe-
der for at gennemføre en erhvervsuddannelse på baggrund af
en samtale.
For ansøgere, som hverken opfylder kravet om bestået fol-
keskolens afgangseksamen eller kravet til karaktergennem-
snit, vil det som hidtil gælde, at de vil kunne optages, hvis
den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering, som omfatter
både den centralt stillede prøve og en samtale med ansøge-
ren, vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddan-
nelse.
Der lægges endvidere med det foreslåede nye 3. pkt. –
som noget nyt og uden reference til gymnasieaftalen – op til,
at den centralt stillede prøve endvidere udelades for ansøge-
re, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, dvs. kravet
om bestået folkeskolens afgangseksamen eller kravet til ka-
raktergennemsnit ved denne eller en tilsvarende prøve, men
som gennem anden undervisning på et niveau, som mindst
svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9. klasse-
prøver, kan dokumentere faglige kvalifikationer, der i ni-
veau og resultat svarer hertil. Det foreslås samtidig, at denne
mulighed dog alene gælder, for så vidt der ikke har været
mulighed for at afslutte den pågældende undervisning med
en prøve, dvs tilfælde, hvor der er tale om prøvefri undervis-
ning, eller fordi det pågældende fag ikke blev udtrukket til
prøve.
Forslaget er begrundet i ønsket om at undgå den uheldige
konsekvens, der kan ligge i, at elever, som ikke har aflagt
prøve i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve, men
som efterfølgende har modtaget undervisning i dansk og
matematik på samme eller højere niveau, ikke vil kunne op-
tages i en erhvervsuddannelse, fordi det ikke har været mu-
ligt at afslutte den pågældende undervisning med en prøve.
Der lægges således med bestemmelsen op til, at de pågæl-
dende ansøgere – som i øvrigt antages at være begrænset i
antal – på anden vis skal dokumentere tilstrækkelige kompe-
tencer og faglige kvalifikationer i et fag, hvor der ikke af-
lægges prøve, fx almen voksenuddannelse (avu), eller anden
49
ungdomsuddannelse, fx helt eller delvist gennemført gym-
nasial uddannelse, der i niveau varer hertil disse resultater. I
det omfang der evt. foreligger årskarakter, fx fra et gymnasi-
alt forløb, vil dette kunne indgå i dokumentationen af, hvor-
vidt ansøgeren har tilstrækkelige kompetencer til at blive
optaget.
Der lægges i alle tilfælde op til, at der også for disse ansø-
gere foretages en helhedsvurdering, som tillige omfatter en
samtale.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
I den gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,
i lov om erhvervsuddannelser fremgår det, at den ansøgte
skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at
denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
Det præciseres med forslaget om at ændre »en erhvervs-
uddannelse« til »erhvervsuddannelsen«, at skolen ved opta-
gelse af en elev til grundforløbets 2. del skal vurdere elevens
muligheder for at gennemføre den erhvervsuddannelse, som
eleven har søgt. Det har sammenhæng med, at grundforlø-
bets 2. del omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet
mod elevens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved
overgangen til skoleundervisning i en bestemt uddannelses
hovedforløb, og ikke alene består af introducerende, bred og
almen erhvervsfaglig undervisning, som grundforløbets 1.
del omfatter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, 4. pkt., i
lov om erhvervsuddannelser fremgår det, at grundforløbet
for den enkelte elev helt eller delvis kan erstattes af grund-
læggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af
en uddannelsesaftale, jf. dog § 38, stk. 1, nr. 7.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af paragraf-
henvisningen er der tale om en lovteknisk ændring, hvorved
en forkert henvisning rettes. Henvisningen er ved en fejl ik-
ke blevet rettet ved tidligere lejlighed. Ministeriet er ikke
bekendt med, at den forkerte paragrafhenvisning skulle have
haft konsekvenser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 6-8
I overskriften til kapitel 4 a og i de gældende bestemmel-
ser i § 33 a, stk. 1, 2 og 4, samt § 33 b i lov om erhvervsud-
dannelser fremgår betegnelsen studiekompetencegivende
eksamen, og der henvises til lov om studiekompetencegi-
vende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse
(eux).
Med de foreslåede ændringer i kapiteloverskriften og be-
stemmelserne er der tale om konsekvensændringer som føl-
ge af ændringerne i lovforslagets § 8.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 9 og 10
Efter den gældende bestemmelse i § 34 i lov om erhvervs-
uddannelser fremgår det, at 8 medlemmer udpeges til Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser efter
indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. Det fremgår
endvidere, at 1 medlem udpeges efter indstilling fra Sam-
menslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen ophæves
retten for Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiver-
foreninger (SALA) til at udpege 1 medlem til Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, da Sammen-
slutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger ikke læn-
gere eksisterer.
Det foreslås, at Dansk Arbejdsgiverforening overtager
denne udpegningsret af 1 medlem til rådet, således at Dansk
Arbejdsgiverforening udpeger 9 medlemmer til rådet mod i
dag 8 medlemmer.
Forslaget indebærer ikke ændringer i fordelingen af antal
udpegningsberettigede arbejdsgiver- og arbejdstagerorgani-
sationer til rådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 11
Efter den gældende bestemmelse i § 66, stk. 1 og 2, i lov
om erhvervsuddannelser fremgår det, at elever under skole-
ophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, er omfattet
af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter
loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden.
Det fremgår endvidere, at elevers skader under skolepraktik
eller andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, fin-
der loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende anvendelse,
for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdsplads-
lignende forhold.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale
om en lovteknisk ændring, da lov om arbejdsskadeforsikring
har ændret titel til lov om arbejdsskadesikring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 12
Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om erhvervs-
uddannelser om den interne organisering og fordeling af op-
gaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling,
herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for
børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af
klagesager til en styrelse.
50
Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om er-
hvervsuddannelser, reguleres klageforholdene i de tilfælde,
hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har
henlagt opgaver efter loven til en styrelse under ministerens
instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og admini-
stration af tilskud i dag henlagt til Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet.
Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn,
undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om
fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en
klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sag-
en med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen
sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller
fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan
påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den
endelige administrative afgørelse af sagen.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen indføres for at bringe eud-loven i overens-
stemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i
lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om
produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private
grundskoler, § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7
i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18,
stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenud-
dannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddan-
nelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 10
Til nr. 1
Efter den gældende lov er lovens titel lov om almen vok-
senuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i for-
hold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i
uddannelsen til studentereksamen (avu-loven).
Som følge af de nye betegnelser for de gymnasiale uddan-
nelser foreslås en ny titel for lov om almenvoksenuddannel-
se og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i
almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen
til studentereksamen (avu-loven), således at loven fremover
kommer til at hedde lov om almen voksenuddannelse og om
anerkendelse i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i
uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen stu-
dentereksamen (avu-loven).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 15 i lov om almen
voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i
forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen
og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) fastsætter
ministeren for børn, undervisning og ligestilling regler om
prøver og eksamen og om selvstuderendes adgang til at af-
lægge prøve.
Det fremgår af den foreslåede ændring, at eksamens- og
prøvebeviset bliver digitalt, og at både eksamens- og prøve-
resultater derfor vil registreres elektronisk. Ministeren for
børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om de di-
gitale beviser.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i § 13, nr. 1 og 4, hvorefter at eksamens- og
prøvebeviset i folkeskolen bliver digitale. Alle oplysninger
om elevens karakterer, som er nødvendige for henholdsvis
uddannelsesparathedsvurdering og optagelse på ungdomsud-
dannelser, indberettes til den omtalte Karakterdatabase.
Karakterdatabasen skal også omfatte karakteroplysninger
for forberedende voksenuddannelse (FVU) og almen vok-
senuddannelse (AVU), da disse har samme funktion som
grundskoleelevernes karakterer i optaget på ungdomsuddan-
nelserne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Der findes ikke særskilte bestemmelser i avu-loven om
den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministe-
riet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, herun-
der i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for børn,
undervisning og ligestilling har henlagt behandling af klage-
sager til en styrelse.
Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i avu-loven,
reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministeren for
børn, undervisning og ligestilling har henlagt opgaver efter
loven til en styrelse under ministerens instruktion. F.eks. er
opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud i dag
henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn,
undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om
fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en
klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sag-
en med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen
sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller
fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan
påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den
endelige administrative afgørelse af sagen.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen indføres for at bringe avu-loven i overens-
stemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. § 36 i
lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om
produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private
grundskoler, § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7
i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og § 18,
51
stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenud-
dannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddan-
nelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i § 27 i lov om almen
voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i
forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen
og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) har et
voksenuddannelsescenter og anden uddannelsesinstitution,
der udbyder almen voksenuddannelse, jf. lov om institutio-
ner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse m.v., pligt til at tilbyde alle, der har adgang til ud-
dannelse efter denne lov, efter hf-loven, gymnasieloven og
lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx) en individuel kompetencevur-
dering i forhold til målene for et eller flere af de fag, der
indgår i de nævnte uddannelser, og som udbydes af den på-
gældende institution som led i en almengymnasial uddannel-
se.
Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen er der tale
om konsekvensændringer som følge af, at det med aftale af
3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser blev af-
talt, at de tre uddannelseslove skulle skrives sammen til én
lov, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasi-
ale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 11
Til nr. 1.
Efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, i lov om fri-
kommuner m.v. kan ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommu-
nalbestyrelsen i en frikommune, hvor der ikke er en instituti-
on for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsud-
dannelse, kan indgå en overenskomst med en institution for
almengymnasiale uddannelser beliggende i kommunen, der
udbyder uddannelsen til studentereksamen om, at institutio-
nen varetager 10.-klasses-undervisning, jf. folkeskoleloven.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen, hvorefter
uddannelsen til studentereksamen ændres til uddannelsen til
almen studentereksamen, er der tale om en konsekvensæn-
dring som følge af, at det med aftale af 3. juni 2016 om styr-
kede gymnasiale uddannelser blev aftalt at justere uddannel-
sesbetegnelserne, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov
om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 12
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 2 c, stk. 8, i lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-
nelse, beskæftigelse m.v. fastsætter ministeren for børn, un-
dervisning og ligestilling nærmere regler om uddannelses-
planens form og indhold og om frister m.v.
Med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddan-
nelser blev det bl.a. aftalt at styrke sammenhængen i vejled-
ningen mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser
ved at indføre et krav om, at elever, som optages i gymnasi-
et, skal dokumentere at have gennemført en række afkla-
ringsaktiviteter på såvel det erhvervsfaglige som det gymna-
siale område, hvor de er blevet udfordret på deres valg af
ungdomsuddannelse. Arbejdet med den åbne skole er en
vigtig del af indsatsen for at integrere udskolingen i det om-
givende samfund og skabe bedre sammenhæng mellem sko-
le, uddannelse og arbejdsmarked for den enkelte elev.
Udmøntningen af aftalen på dette område foreslås at ske
ved at justere den bemyndigelse i lovens § 2 c, stk. 8, hvor-
efter ministeren for børn, undervisning og ligestilling i dag
kan fastsætte nærmere regler om den uddannelsesplan, som
elever efter lovens § 2 c skal udarbejde frem mod udskolin-
gen. Justeringen indebærer, at ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling kan fastsætte regler om den nye studie-
valgportfolio efter samme bemyndigelsesbestemmelser.
Herved bliver studievalgportfoliens anvendelse omfattet af
den gældende hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
form, indhold og frister mv. for uddannelsesplanen.
Der vil med udgangspunkt i den foreslåede nye bemyndi-
gelse bl.a. blive fastsat regler om, at eleverne i udskolingen
skal have arbejdet systematisk med sammenhængen mellem
skole, uddannelse og arbejdsmarked for den enkelte elev,
herunder at det som noget nyt skal dokumenteres i en studie-
valgportfolio, som eleven selv arbejder med løbende. Der vil
i forbindelse hermed blive fastsat regler om, at eleven i stu-
dievalgportfolien skal angive faglige interessefelter og
kendskab til den ansøgte institutions uddannelsesudbud. Det
er hensigten, at dokumentationen vedlægges ved tilmeldin-
gen til ungdomsuddannelsen og oversendes til den uddan-
nelsesinstitution, som eleven optages på. Det er i overens-
stemmelse med gymnasieaftalen endvidere hensigten at fast-
sætte regler om, at studievalgportfolien skal indgå i relevan-
te aktiviteter i grundforløbet, fx undervisning i uddannelse
og job, jf. folkeskolelovens § 7, og at den skal danne bag-
grund for den obligatoriske evalueringssamtale i det nye
gymnasiale grundforløb.
I aftalen om styrkelse af de gymnasiale uddannelser er og-
så indeholdt, at denne nyskabelse skal anvendes i forbindel-
se med optagelsesproceduren til erhvervsuddannelserne, så-
fremt de berørte aftalekredse kan tilslutte sig en sådan ord-
ning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 2 g, stk. 2, 2. pkt., i
lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
52
uddannelse, beskæftigelse m.v. omfatter vurderingen på det-
te klassetrin alle elever.
Med den foreslåede ændring af punktummet vurderes til
gruppen af de treårige gymnasiale uddannelser, til den toåri-
ge hf-uddannelse eller til gruppen af erhvervsuddannelser,
medmindre eleven har ønske om flere kategorier, hvortil der
vurderes. Forslaget er en konsekvens af, at der kommer til at
gælde forskellige krav til elevers faglige forudsætninger
(forskelligt karakterkrav) i forhold til de treårige gymnasiale
uddannelser og den toårige hf-uddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3.
Efter den gældende bestemmelse i § 2 g, stk. 2, 3. pkt., i
lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v. anses elever, der i 8. klasse
har mindst 4,0 i gennemsnit af standpunktskarakterer, og
hvor skolens leder vurderer, at de sociale og personlige for-
udsætninger er tilstrækkelige, for uddannelsesparate også ef-
ter 9. og 10. klasse, jf. dog stk. 5 og 6.
Med den foreslåede ændring af punktummet, justeres be-
stemmelsen således, at det fremgår, at gennemsnittet bereg-
nes på baggrund af alle de afsluttende standpunktskarakte-
rer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Med aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddan-
nelser blev det yderligere bl.a. aftalt at skærpe kravene til
uddannelsesparathed til de gymnasiale uddannelser, for der-
ved at styrke elevernes faglige forudsætninger for at gen-
nemføre en gymnasial uddannelse.
Efter den gældende lovgivning foretages i 8. klasse en
vurdering af elevens faglige forudsætninger på baggrund af
elevens opnåede standpunktskarakterer. Elever, der har op-
nået mindst 4,0 i gennemsnit af de standpunktskarakterer,
der skal afgives i 8. klasse, opfylder i dag de faglige forud-
sætninger for at være uddannelsesparat til en ungdomsud-
dannelse. Dertil kommer opfyldelse af de personlige og so-
ciale forudsætninger, der stilles for at være uddannelsespa-
rat.
Forslaget går i overensstemmelse med aftalen ud på, at
reglerne om uddannelsesparathedsvurdering (UPV) skærpes
for de elever, som søger en treårig gymnasial uddannelse så-
ledes, at en elev i 8., 9. og 10. klasse, der ønsker en uddan-
nelse til almen, merkantil eller teknisk studentereksamen,
opfylder de faglige forudsætninger for at blive vurderet ud-
dannelsesparat, hvis eleven har mindst 5,0 i gennemsnit af
alle afsluttende standpunktskarakterer.
Til uddannelsen til hf-eksamen og erhvervsuddannelserne
bliver kravet efter forslaget fastholdt til mindst 4,0 i gen-
nemsnit. Beregningerne foretages på baggrund af de afslut-
tende standpunktskarakterer i 8. klasse. Til uddannelsen til
hf-eksamen i 9. klasse eller 10. klasse vil kravet blive fastsat
til mindst 4,0. Karakterkravet for at opfylde de faglige for-
udsætninger for at blive erklæret uddannelsesparat til en er-
hvervsuddannelse i 9. eller 10. klasse er fortsat 2,0 i hen-
holdsvis fagene dansk og matematik.
De øvrige kriterier for uddannelsesparathedsvurderingen
fastsættes som hidtil administrativt med hjemmel i lovens §
2 i. Efter denne bemyndigelse er der således fastsat nærmere
kriterier for, hvilke faglige, sociale og personlige kompeten-
cer, der skal indgå i vurderingen. Der er endvidere fastsat
regler om, hvornår uddannelsesparathedsvurderingen skal
være foretaget, om samarbejdet mellem Ungdommens Ud-
dannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne,
om vurderingen af uddannelsesparatheden samt om revurde-
ringer, procedurer, optagelse, tidsfrister mv.
Elever, der opfylder de faglige krav, kan som hidtil ud fra
en samlet vurdering vurderes uddannelsesparate, hvis de
herudover vurderes at have tilstrækkelige personlige og so-
ciale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddan-
nelse.
Der ændres i øvrigt ikke med forslaget på den gældende
ordning, hvorefter elever, der har indgået en uddannelsesaf-
tale med en virksomhed, har direkte adgang til optagelse til
en erhvervsuddannelse uanset karakterkrav og uddannelses-
parathedsvurderinger.
Der ændres endvidere ikke ved de gældende regler, hvor-
efter lederen på skoler, som ikke giver standpunktskarakte-
rer, har mulighed for at anføre, om eleven vurderes at opfyl-
de karakterkravet for de faglige forudsætninger for at være
uddannelsesparat.
Der vil i øvrigt i forbindelse med den kommende udmønt-
ning af bekendtgørelsesregler for uddannelsesparathed og
optagelse på ungdomsuddannelserne blive udarbejdet revi-
derede vejledninger til UU-vejledere, skoler og forældre og
elever.
Ud over disse krav til uddannelsesparathedsvurderingen,
foreslås en række ændringer med hensyn til optagelsesbetin-
gelserne i de relevante uddannelseslove i forlængelse af af-
talen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om vejled-
ning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. om den interne organisering og fordeling
af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Lige-
stillings område, herunder i forhold til afskæring af klage,
hvor ministeren for børn, undervisning og ligestilling har
henlagt behandling af klagesager til en styrelse.
Efter den foreslåede § 15 f, der er ny i lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf-
tigelse m.v. reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor mi-
nisteren for børn, undervisning og ligestilling eller uddan-
53
nelses- og forskningsministeren har henlagt opgaver efter
loven til en styrelse under ministerens instruktion.
Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn,
undervisning og ligestilling eller uddannelses- og forsk-
ningsministeren her kan fastsætte regler om fremgangsmåde
ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal
sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik
på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen sendes videre til
ministeriet med styrelsens udtalelse, eller fastsætte regler
om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling eller Uddannelses- og
Forskningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet, så
styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgø-
relse af sagen.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen indføres for at bringe i vejledning om ud-
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v. i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis
på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings områ-
de, jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a
i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og pri-
vate grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fag-
skoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlan-
det og § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i §
73 i det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale
uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Bestemmelser om forpligtelse til indgåelse af databehand-
leraftaler mellem dataansvarlig og databehandler fremgår af
persondatalovens § 42, stk. 2.
Den foreslåede § 15 g er ny.
Der foreslås med stk. 1 fastsat, at Styrelsen for It og Læ-
ring som databehandler kan stille en digital identifikations-
løsning, UNI-Login, til rådighed for statsinstitutioner, kom-
muner, regioner og selvejende institutioner på dagtilbuds-
området og undervisningsområdet til brug for styring af bru-
gere og medarbejderes adgangsrettigheder til pædagogiske
og administrative tjeneste.
UNI-Login stilles i dag til rådighed for kommunernes fol-
keskoler, ungdomsskoler og andre undervisningsinstitutio-
ner, frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler, produkti-
onsskoler, gymnasier og voksenuddannelsescentre omfattet
af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almenvoksenuddannelse m.v., private gymnasier m.v. om-
fattet af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og
kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) og institu-
tioner for erhvervsrettet uddannelse. Dertil stilles UNI-Lo-
gin til rådighed for kommunerne for dagtilbud m.v. omfattet
af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
(dagtilbudsloven) samt for private institutioner omfattet af
dagtilbudsloven. UNI-Login bruges endvidere af statsinsti-
tutionen Sorø Akademis Skole i lighed med andre almene
gymnasier. Endvidere stilles UNI-Login til rådighed for en
række videregående uddannelsesinstitutioner, herunder
f.eks. på professionsbacheloruddannelserne som adgangssy-
stem til digitale lærermidler.
UNI-Login bruges af elever, medarbejdere m.fl. som iden-
tifikationsløsning ved en lang række digitale tjenester på un-
dervisningsområdet, såsom de nationale test, Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestillings digitale prøveafvik-
lingssystem, de nationale tvivlsmålinger m.v. Eleverne kan
også bruge UNI-Login, når de tilgår Optagelse.dk i forbin-
delse med, at de søger optagelse på en ungdomsuddannelse
efter 9. eller 10. klasse i grundskolen.
Det foreslås endvidere, at det i bestemmelsen fastsættes, at
der i den digitale identifikationsløsning kan behandles op-
lysninger om brugere og medarbejderes personnummer med
henblik på en entydig identifikation. UNI-Login kan anven-
des til styring af adgangsrettigheder til pædagogiske og ad-
ministrative tjenester, hvorfor det er vigtigt, at der kan ske
en entydig identifikation af den pågældende bruger, der vil
tilgå den pågældende tjeneste. En entydig identifikation er
f.eks. afgørende, hvor UNI-Login f.eks. anvendes i forbin-
delse med digitale prøver i forbindelse med uddannelserne.
UNI-Loginsystemet skal håndteres indenfor rammerne i
persondataloven. Idet det er de enkelte kommuner, selvejen-
de institutioner m.v., der inden for lovgivningens rammer
træffer afgørelse om, hvorvidt de vil bruge systemet og til
hvilke formål, er det kommunerne og de selvejende instituti-
oner, der er dataansvarlige for brugen af systemet, mens
Styrelsen for It og Læring er databehandler. Hvor det i med-
før af lovgivningen er obligatorisk for statsinstitutioner,
kommuner, regioner og selvejende institutioner at bruge
UNI-Login, vil de stadig være dataansvarlige for brugen af
systemet.
Det foreslås med stk. 2, at forpligtelsen efter persondatalo-
vens § 42, stk. 2, til at indgå en databehandleraftale mellem
den dataansvarlige og databehandleren indsættes direkte i
loven. Derved sikres, at der ikke opstår tvivl om denne, og
at de 98 kommuner og de berørte selvejende uddannelsesin-
stitutioner ikke hver især skal indgå en (enslydende) databe-
handleraftale med Styrelsen for It og Læring, hvorved de be-
rørte parter undgår den administrative belastning herved.
Hvis der i forbindelse med brugen af UNI-Loginsystemet
videregives identifikationsoplysninger om en elev, medar-
bejder etc. til et andet system vil det være den dataansvarli-
ge for det andet system, der vil være dataansvarlig for bru-
gen af oplysningerne i det pågældende system.
Forholdet mellem Styrelsen for It og Læring som databe-
handler og kommunerne og de selvejende institutioner som
dataansvarlige er reguleret i den foreslåede stk. 3, hvorefter
Styrelsen for It og Læring efter anmodning fra de dataan-
svarlige skal give dem tilstrækkelig oplysninger til, at de
kan påse, at der er truffet de nødvendige tekniske og organi-
satoriske sikkerhedsforanstaltninger, som krævet i personda-
taloven.
Styrelsen for It og Læring vil løbende informere om for-
hold vedrørende UNI-Login på styrelsens hjemmeside, her-
under om de trufne sikkerhedsforanstaltninger.
54
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 13
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 5 og 9, i lov
om folkeskolen sker bedømmelsen af elevernes standpunk-
ter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3, ved hjælp af
karakterer (standpunktskarakterer) for elever på 8. og 9.
klassetrin samt for elever, der for lader skolen efter 7. klas-
setrin.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring som følge af § 13, nr. 6, hvor der
indsættes nye stykker i folkeskolelovens § 14, hvorfor hen-
visninger til § 14 må ændres. Der henvises til bemærknin-
gerne til § 13, nr. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 9, 1. pkt., i
lov om folkeskolen udfærdiger skolens leder et bevis for
hver elev, der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin.
Det fremgår af den foreslåede ændring af bestemmelsen,
at beviset fremover bliver digitalt. De nærmere regler herom
fastsættes i medfør af bemyndigelsen i § 14, stk. 4, som bli-
ver stk. 6.
Der henvises til bemærkningerne til § 13, nr. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, i lov om
folkeskolen, følger det, at ved afslutningen af undervisnin-
gen på 9.-klassetrin aflægger eleverne folkeskolens 9.-klas-
seprøver, der kan gennemføres i følgende fag. Herefter føl-
ger opregning af prøvefagsrækken i 9. klasse.
Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen i folkesko-
lelovens § 14, stk. 1, fastsættes, at der indføres en afgangs-
eksamen i folkeskolen. De obligatoriske 9.-klasseprøver æn-
dres ikke med dette lovforslag. Der er således på dette punkt
tale om en videreførelse af retstilstanden i den gældende §
14, stk. 1.
Det er nyt i forhold til gældende ret, at folkeskolens
grundskoleundervisning afsluttes med en afgangseksamen
med tilhørende beståkrav. Alle elever, der færdiggør folke-
skolen vil fortsat i henhold til folkeskolelovens § 13, stk. 9,
få et bevis, som bl.a. indeholder de senest givne standpunkt-
skarakterer og oplysninger om bedømmelse i forbindelse
med prøverne (et såkaldt prøvebevis). Herudover vil skolens
leder efter forslaget skulle udstede et afgangseksamensbevis
til elever, som har taget folkeskolens afgangseksamen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 2, 1. pkt., i
lov om folkeskolen skal hver elev aflægge to prøver i faget
dansk, en prøve i hvert af fagene matematik og engelsk samt
en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi
indgår.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen præciseres
det, at de to prøver i dansk består af én mundtlig prøve og én
skriftlig prøve, som består af et antal delprøver, og at den
obligatoriske prøve i matematik består af én skriftlig prøve
bestående af et antal delprøver. Forslaget svarer til gældende
ret. Antallet af delprøver er fastsat administrativt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Bestemmelsen er ny.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at eleven for at bestå
folkeskolens afgangseksamen skal have opnået karakteren
mindst 2,0 i gennemsnit i de obligatoriske prøver til 9.-klas-
seprøven. De nærmere regler herom fastsættes i medfør af
bemyndigelsen i § 14, stk. 4, som bliver stk. 6. Der henvises
i øvrigt til bemærkningerne til § 13, nr. 6.
Bestemmelsen er en konsekvens af, at de obligatoriske 9.-
klasseprøver suppleres med folkeskolens afgangseksamen,
jf. bemærkningerne til § 13, nr. 3.
Ved beregningen af gennemsnittet indgår én karakter for
skriftlig dansk, én karakter for skriftlig matematik, én karak-
ter for mundtlig dansk, én karakter for mundtlig engelsk
samt én karakter for den praktisk/mundtlige fælles prøve i
fysik/kemi, biologi og geografi. Efter bestået afgangseksa-
men modtager eleverne et eksamensbevis.
Med beståkravet i bestemmelsen forstås et ikke-vægtet
gennemsnit på mindst 2,0 i de bundne prøvefag til 9. klasse-
prøven, dvs. skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig mate-
matik, mundtlig engelsk og praktisk/mundtlig fælles prøve i
fysik/kemi, biologi og geografi (folkeskolelovens § 14, stk.
2, 1. pkt.) samt de to prøver, som udvælges efter udtrækning
(§ 14, stk. 2. 2. pkt.).
Prøven i skriftlig dansk består af to delprøver (læsning og
retskrivning samt skriftlig fremstilling). Prøven i matematik
består af to delprøver (prøve med hjælpemidler og prøve
uden hjælpemidler). I gennemsnittet indgår én karakter for
skriftlig dansk, beregnet som et ikke-vægtet gennemsnit af
de to delprøver i skriftlig dansk, og én karakter for skriftlig
matematik, beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit for de
to delprøver i skriftlig matematik. Herudover indgår der én
karakter for mundtlig dansk, én karakter for mundtlig en-
gelsk og én karakter for den praktisk/mundtlige fælles prøve
i fysik/kemi, biologi og geografi.
Alle elever, uanset om de består afgangseksamen eller ej,
vil fortsat skulle have et bevis i henhold til folkeskolelovens
§ 13, stk. 9, som bl.a. indeholder de senest givne stand-
55
punktskarakterer og oplysning om bedømmelse i forbindelse
med prøverne (et såkaldt prøvebevis).
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at der udfærdiges et
digitalt eksamensbevis til elever, der har bestået folkesko-
lens afgangseksamen. Eksamens- og prøveresultaterne vil
således fremadrettet blive registreret elektronisk. Denne di-
gitalisering forventes at lette tilgangen for borgerne til deres
beviser, herunder bidrage til at lette situationer, hvor bevis
måtte være blevet forlagt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 4, 1. pkt., i
lov om folkeskolen fastsætter ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling regler om folkeskolens 9.-klasseprøver,
herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om krave-
ne i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og
prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gen-
nemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede
opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i
forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse
kan resultere i en lavere karakter, om bevisernes udform-
ning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige
vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at
aflægge folkeskolens 9. -klasseprøver for visse elever. Mini-
steren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter endvi-
dere regler om censorer.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring som følge af den foreslåede be-
stemmelse i § 13, nr. 4, hvorefter den obligatoriske 9.-klas-
sesprøve suppleres med folkeskolens afgangseksamen. Be-
myndigelsesbestemmelsen vedrører således både folkesko-
lens afgangseksamen, de obligatoriske 9.-klasseprøver og
9.-klasseprøver i valgfag. Der vil endvidere blive fastsat
nærmere regler om den elektroniske registrering af prøvere-
sultater.
Der henvises til pkt. 2.12. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 16, stk. 1, i lov om
folkeskolen skal hver skole mindst gennemføre et samlet an-
tal årlige undervisningstimer i de obligatoriske temaer i bør-
nehaveklassen og et samlet antal årlige undervisningstimer i
fagene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal).
Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring som følge af, at obligatoriske te-
maer i børnehaveklassen i 2014 blev ændret til kompeten-
ceområder. Henvisningen er ved en fejl ikke blevet rettet
ved tidligere lejlighed. Ministeriet er ikke bekendt med, at
den forkerte henvisning skulle have haft konsekvenser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 8
Efter den gældende bestemmelse i § 16 b, stk. 2, i lov om
folkeskolen skal kommunalbestyrelsen, hvis bestemmelser-
ne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisnings-
tiden fraviges, tilbyde eleverne plads i skolens skolefritids-
ordning, jf. § 3, stk. 5, eller et andet relevant fritidstilbud i
de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling
fra forældrene.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af paragraf-
henvisning er der tale om en konsekvensændring af en fejl-
agtig paragrafhenvisning. Henvisningen er ved en fejl ikke
blevet rettet ved tidligere lejlighed. Ministeriet er ikke be-
kendt med, at den forkerte paragrafhenvisning skulle have
haft konsekvenser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 9
Efter den gældende bestemmelse i § 19 f, stk. 4, i lov om
folkeskoleloven finder § 14, stk. 5, tilsvarende anvendelse
for 10.-klasseprøver.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen af paragraf-
henvisning er der tale om en konsekvensændring som følge
af den foreslåede ændring i § 13, nr. 6, hvorefter § 14, stk. 5,
bliver § 14, stk. 7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 10
Der findes ikke særskilte bestemmelser i folkeskoleloven
om den interne organisering og fordeling af opgaver på Mi-
nisteriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område,
herunder i forhold til afskæring af klage, hvor ministeren for
børn, undervisning og ligestilling har henlagt behandling af
klagesager til en styrelse.
Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i folkeskole-
loven, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor ministe-
ren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt opga-
ver efter loven til en styrelse under ministerens instruktion.
F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn og prøveadministration i
dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn,
undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om
fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en
klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sag-
en med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen
sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller
fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan
påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den
endelige administrative afgørelse af sagen.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
56
Bestemmelsen indføres for at bringe folkeskoleloven i
overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Mi-
nisteriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf.
§ 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i lov
om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og private
grundskoler mv., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler,
§ 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og §
18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksen-
uddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddan-
nelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 11
Efter den gældende bestemmelse i § 54, stk. 1, 2. pkt., i
lov om folkeskolen træffer elever, der er undergivet foræl-
drenes myndighed, selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 3, §
19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4 og § 27,
stk. 1.
Med den foreslåede ændring af paragrafhenvisning i be-
stemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge
af den foreslåede ændring i § 13, nr. 5, hvorefter § 14, stk. 3,
bliver § 14, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 12
Efter den gældende bestemmelse i § 57 a, stk. 2, 3. pkt., i
lov om folkeskolen udpeges de medlemmer, der skal have
særlig indsigt i forhold vedrørende dagtilbud, efter høring af
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold.
Der foreslås en ophævelse af bestemmelsen i folkeskole-
lovens § 57 a, stk. 2, 3. pkt., om, at de medlemmer af Rådet
for Børns Læring, der skal have en særligt indsigt i forhold
vedrørende dagtilbud udpeges af ministeren for børn, under-
visning og ligestilling efter høring af ministeren for børn, li-
gestilling, integration og sociale forhold, idet dagtilbudsom-
rådet fra 2015 har hørt under ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 14
Til nr. 1 og 2
Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, i lov om
kommunale internationale grundskoler aflægger eleverne i
kommunale internationale grundskoler ved afslutningen af
undervisningen på 9. klassetrin folkeskolens 9.-klasseprø-
ver, medmindre kommunalbestyrelsen har meddelt ministe-
ren, at den pågældende skole ikke afholder prøverne for ele-
verne. Af bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at hvis
kommunalbestyrelsen har meddelt ministeren, at den pågæl-
dende skole ikke afholder folkeskolens 9.-klasseprøver, jf.
stk. 1, kan eleverne aflægge prøverne i faget dansk, hvis
skolen i øvrigt for eleverne afholder en fremmed stats eller
andre udenlandske prøver, der svarer til folkeskolens 9.-
klasseprøver.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne er der tale
om konsekvensændringer som følge af den foreslåede be-
stemmelse i § 13, nr. 3, hvorefter der udover den obligatori-
ske 9.-klasseprøve indføres en obligatorisk afgangseksamen
ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Det in-
debærer som udgangspunkt, at elever i kommunale internati-
onale grundskoler ligeledes skal aflægge folkeskolens af-
gangseksamen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 3, i lov om
kommunale internationale grundskoler gælder folkeskolelo-
vens § 14, stk. 1-4, om folkeskolelovens 9.-klasseprøver og
regler fastsat i henhold hertil tilsvarende for en kommunal
international grundskole.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring som følge af den foreslåede æn-
dring i § 13, nr. 5, hvorefter § 14, stk. 3-5, bliver § 14, stk.
4-7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om kommu-
nale internationale grundskoler om den interne organisering
og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervis-
ning og Ligestillings område, herunder i forhold til afskæ-
ring af klage, hvor ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling har henlagt behandling af klagesager til en styrel-
se.
Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om kom-
munale internationale grundskoler, reguleres klageforholde-
ne i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og
ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse un-
der ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende til-
syn i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn,
undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om
fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en
klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sag-
en med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen
sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller
fastsætte regler, om at afgørelser truffet af styrelser under
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan
påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den
endelige administrative afgørelse af sagen.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
57
Bestemmelsen indføres for at bringe lov om kommunale
internationale grundskoler i overensstemmelse med den ny-
ere lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervis-
ning og Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret
ungdomsuddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, §
40 b i lov om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a
lov om efterskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af
ungdomsuddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En
tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte
forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 15
Til nr. 1-4
I de gældende bestemmelser i § 3 a, stk. 1-4, i lov om
ungdomsskoler henvises til folkeskolens afgangsprøver.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne er der tale
om konsekvensændringer som følge af den foreslåede be-
stemmelse i § 13, nr. 3, hvorefter der udover den obligatori-
ske 9.-klasseprøve indføres en obligatorisk afgangseksamen
ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Det in-
debærer som udgangspunkt, at elever i ungdomsskoler lige-
ledes skal aflægge folkeskolens afgangseksamen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i § 3 b, i lov om ung-
domsskoler henvises til lov om vejledning af valg af uddan-
nelser og erhverv.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale
om en lovteknisk ændring, da lov om vejledning om uddan-
nelse og erhverv har ændret titel til lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæfti-
gelse m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 6
Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om ung-
domsskoler om den interne organisering og fordeling af op-
gaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings
område, herunder i forhold til afskæring af klage, hvor mini-
steren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt be-
handling af klagesager til en styrelse.
Efter den foreslåede bestemmelse, der er ny i lov om ung-
domsskoler, reguleres klageforholdene i de tilfælde, hvor
ministeren for børn, undervisning og ligestilling har henlagt
opgaver efter loven til en styrelse under ministerens instruk-
tion. F.eks. er opgaver vedrørende tilsyn i dag henlagt til
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn,
undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om
fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en
klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sag-
en med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen
sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller
fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan
påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den
endelige administrative afgørelse af sagen.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen indføres for at bringe lov om ungdomssko-
ler i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område,
jf. § 36 i lov om kombineret ungdomsuddannelse, § 21 a i
lov om produktionsskoler, § 40 b i lov om friskoler og pri-
vate grundskoler, § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler,
§ 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet og §
18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksen-
uddannelse) m.v. En tilsvarende bestemmelse er i § 73 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddan-
nelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 og pkt. 5 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 16
Til nr. 1
I de gældende bestemmelser i § 8, stk. 1 og 2, i lov om
kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til
visse udenlandske børn og unge henvises til folkeskolens 9.-
klasseprøver.
Med de forslåede ændringer i bestemmelserne er der tale
om en konsekvensændring som følge af den foreslåede æn-
dring i § 13, nr. 3, hvorefter der udover den obligatoriske 9.-
klasseprøve indføres en obligatorisk afgangseksamen ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 2, i lov om
kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til
visse udenlandske børn og unge gælder folkeskolelovens §
14, stk. 1-4, om folkeskolens 9.-klasseprøver og regler fast-
sat i medfør heraf tilsvarende for særlige tilbud om grund-
skoleundervisning og de i stk. 1. nævnte elever.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring som følge af den foreslåede æn-
dring i § 13, nr. 5, hvor der indsættes nye stykker i folkesko-
lelovens § 14, hvorfor henvisning til bestemmelsen må æn-
dres.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige be-
mærkninger.
58
Til nr. 3
Efter den gældende § 20 i lov om kommunale særlige tilbud
om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og
unge kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling
bemyndige en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervis-
ning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne
lov er tillagt ministeren. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage
over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, jf.
stk. 1, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for
ministeren.
Det foreslås, at § 20 i lov om kommunale særlige tilbud
om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og
unge affattes tilsvarende de andre bestemmelser i Ministeri-
et for Børn, Undervisning og Ligestillings lovgivning om
klageafskæring, hvor ministeren har henlagt opgaver til en
styrelse på ministerområdet. Det nugældende § 20, stk. 1,
udgår som unødvendig, idet delegation fra minister til un-
derordnet styrelse ikke kræver lovhjemmel.
Efter den foreslåede bestemmelse reguleres klageforhol-
dene i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og
ligestilling har henlagt opgaver efter loven til en styrelse un-
der ministerens instruktion. F.eks. er opgaver vedrørende til-
syn i dag henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren for børn,
undervisning og ligestilling her kan fastsætte regler om
fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder fx at en
klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sag-
en med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller klagen
sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse, eller
fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke kan
påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den
endelige administrative afgørelse af sagen.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen indføres for at bringe lov om kommunale
særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse uden-
landske børn og unge i overensstemmelse med den nyere
lovgivningspraksis på Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestillings område, jf. § 36 i lov om kombineret ungdoms-
uddannelse, § 21 a i lov om produktionsskoler, § 40 b i lov
om friskoler og private grundskoler mv., § 49 a lov om ef-
terskoler og frie fagskoler, § 7 i lov om udbud af ungdoms-
uddannelser i udlandet og § 18, stk. 3, i lov om åben uddan-
nelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. En tilsvarende
bestemmelse er i § 73 i det samtidig fremsatte forslag til lov
om de gymnasiale uddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 17
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 5, nr. 5, i lov
om friskoler og private grundskoler gælder kravene i stk. 1
og 2 ikke for skoler, der er udspaltet af en privat gymnasie-
skole, som er overgået til at være en selvejende institution
inden for den offentlige forvaltning, jf. lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse m.v.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring som følge af, at titlen på lov om
private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnel-
sen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse her-
med, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i
lov om friskoler og private grundskoler mv. kan ministeren
for børn, undervisning og ligestilling godkende, at en insti-
tution omfattet af denne lov også varetager skole- og under-
visningsvirksomhed som fri kostskole, privat gymnasieskole
og privat hf-kursus, kombineret institution.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring som følge af, at titlen på lov om
private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnel-
sen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse her-
med. Endvidere indgår en konsekvensændring som følge af,
at efterskoler, frie fagskoler (tidligere husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler) og folkehøjskoler ikke længere er omfat-
tet af den samme lov om frie kostskoler, men af henholdsvis
lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjsko-
ler. Der er alene tale om lovtekniske ændringer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3-6
I den gældende overskrift til kapitel 2 a og i § 8, stk. 1, tre
steder i § 8, stk. 2, 1. pkt., § 8 a, stk. 6, 1. pkt. og 2. pkt., og
§ 8 c, i lov om friskoler og private grundskoler mv. henvises
til 9.-klasseprøver respektivt folkeskolens 9.-klasseprøver.
Med de foreslåede ændringer af bestemmelserne er der ta-
le om konsekvensændringer som følge af den foreslåede be-
stemmelse i § 13, nr. 3, hvorefter der udover den obligatori-
ske 9.-klasseprøve indføres en obligatorisk afgangseksamen
ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 10 a, i lov om frisk-
oler og private grundskoler mv. kan en skole, der overtager
samtlige elever eller hele klasser fra en fri grundskole, der
59
ophører med sin virksomhed i løbet af skoleåret, således at
eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, fra overtagelsestids-
punktet få indregnet den lukkede skoles elevtal henholdsvis
klassens elevtal pr. den seneste 5. september ved beregning
af tilskud efter § 11, stk. 5, bygningstilskud efter § 12, stk.
1, tilskud til skolefritidsordning efter § 15 og eventuelt til-
skud til kostafdeling efter § 13.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring af en henvisning. Idet der ikke er
flere stykker i friskolelovens § 12 foreslås det, at henvisnin-
gen konsekvensrettes, så der ikke henvises til friskolelovens
§ 12, stk. 1, men alene til § 12.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 8
Efter den gældende bestemmelse i § 21, stk. 2, 2. pkt., i
lov om friskoler og private grundskoler mv. kan ministeren
for børn, undervisning og ligestilling tilbageholde tilskud el-
ler lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret
konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt
er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring som følge af, at de tidligere reg-
ler om betalingsstandsning er blevet ophævet, hvorefter be-
grebet betalingsstandsning er blevet erstattet af rekonstrukti-
onsbehandling, jf. lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring
af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion
m.v.).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 9
Efter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 3, i lov om
friskoler og private grundskoler mv. fører fordelingssekreta-
riatet, der er nævnt i § 11, stk. 3, og Deutscher Schul- und
Sprachverein für Nordschleswig regnskaber for tilskudsbe-
villingerne efter § 11, stk. 1, nr. 3 og 4, § 14 og § 17, stk.
1-3.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring som følge af, at henvisningen til
§ 11, stk. 1, nr. 3 og 4, ikke blev ændret i forbindelse med
lov nr. 688 af 27. maj 2015, hvor § 11, stk. 1, nr. 3 og 4,
blev § 11, stk. 1, nr. 5 og 6. Ved forslaget justeres bestem-
melsens anvendelsesområde, så Fordelingssekretariatet og
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig skal
føre regnskab for de tilskudsbevillinger, de fordeler efter
friskolelovens § 11, stk. 3 og 4. Bestemmelsen omfatter så-
ledes ikke alene de tilskud i henhold til § 11, stk. 1, nr. 5 og
6, men alle de tilskud som Fordelingssekretariatet og Deut-
scher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig fordeler
efter friskolelovens § 11, stk. 3 og 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 18
Til nr. 1-3
I den gældende overskrift til kapitel 1 a, i § 5 a, stk. 1, stk.
4, 1. pkt. og stk. 6, § 5 a, stk. 4, 2. pkt., og i § 5 c, i lov om
efterskoler og frie fagskoler henvises til 9.-klasseprøver re-
spektivt folkeskolens 9.-klasseprøver.
Med de foreslåede ændringer i bestemmelserne er der tale
om konsekvensændringer som følge af den foreslåede be-
stemmelse i § 13, nr. 3, hvorefter der udover den obligatori-
ske 9.-klasseprøve indføres en obligatorisk afgangseksamen
ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4 og 5
Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om
efterskoler og frie fagskoler kan elever, som på kombinere-
de institutioner, jf. § 12 b, udløser statstilskud efter lov om
friskoler og private grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler
eller lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kur-
ser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) ikke samtidig
udløse statstilskud efter denne lov på den kombinerede insti-
tution.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale
om konsekvensændringer som følge af, at titlen på lov om
private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser) ændres til lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorfor betegnel-
sen på institutioner foreslås ændret i overensstemmelse her-
med, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i § 46, stk. 3, i lov om
efterskoler og frie fagskoler kan ministeren for børn, under-
visning og ligestilling tilbageholde tilskud eller lade tilskud
bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller
standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at
en skoles virksomhed må indstilles.
Med den foreslåede ændring i bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring som følge af, at de tidligere reg-
ler om betalingsstandsning er blevet ophævet, hvorefter be-
grebet "betalingsstandsning" er blevet erstattet af "rekon-
struktionsbehandling", jf. lov nr. 718 af 25. juni 2010 om
ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekon-
struktion m.v.).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 7
Bestemmelsen i § 52 c, i lov om efterskoler og frie fag-
skoler vedrører godkendelse af gymnasie- og hf-delen af
60
Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole til at blive et
offentligt gymnasium og hf-kursus omfattet af lov om insti-
tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., hvor der i 2006 blev etableret hjemmel til
at fravige bestemmelserne i både lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdnings-
skoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (i dag lov om
efterskoler og frie fagskoler) i en overgangsperiode på indtil
6 år.
Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskoles gymnasie-
og hf-del overgik pr. 1. januar 2007 til at være en selvejende
institution omfattet af lov om institutioner for almengymna-
siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
På baggrund af, at den 6-årige overgangsperiode nu er ud-
løbet, foreslås det at § 52 c ophæves. Den tilsvarende be-
stemmelse i § 60 i lov om almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v. er ophævet ved lov nr. 1744
af 22. december 2015 om ændring af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og
forskellige andre love (Tilskud til fjernundervisning m.v.).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 19
Til nr. 1 og 2
Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2 og stk. 3, i
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindel-
se med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. indgår i
beregning og opkrævning efter stk. 1 blandt andet ikke til-
skud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever efter §
19, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannel-
se og § 39, stk. 7, i lov om uddannelserne til højere handels-
eksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).
Med de foreslåede ændringer i bestemmelsen er der tale
om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af lov
om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og høje-
re teknisk eksamen (htx), jf. det samtidig fremsatte forslag
til lov om de gymnasiale uddannelser, og de foreslåede til-
skudsbestemmelser i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse vedrørende uddannelsen til merkantil studente-
reksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen, jf.
forslagets § 2, nr. 9.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 20
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 6, stk. 5, 2. pkt., i lov
om åben uddannelse indgår kursister med en videregående
uddannelse ikke i beregningen af tilskud til enkeltfagsunder-
visning til hhx og htx efter stk. 1 og til de uddannelser, der
er nævnt i stk. 2.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale
om konsekvensændringer som følge af det samtidig fremsat-
te forslag til lov om de gymnasiale uddannelser, hvorefter
der som led i regelforenkling foreslås, at det fremover alene
er højere forberedelseseksamen, der fra bunden kan sam-
menstykkes som enkeltfagseksamen. Som følge heraf og de
ændrede uddannelsesbetegnelser foreslås det, at bestemmel-
serne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenud-
dannelse) om deltagerbetaling i forbindelse med enkeltfags-
undervisning til hhx og htx ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 21
Til nr. 1
Bestemmelsen er ny.
Den foreslåede bestemmelse i lov om maritime uddannel-
ser giver uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til,
efter forhandling med ministeren for børn, undervisning og
ligestilling, at fastsætte nærmere regler om indhold og tilret-
telæggelse af den maritime del af det særligt tilrettelagte for-
løb, når den toårige uddannelse til hf-eksamen tilrettelægges
som et treårigt forløb med supplerende kompetence i kombi-
nation med maritim uddannelse, hf-søfart, jf. § 63, stk. 3, i
det samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale ud-
dannelser. Da hf-søfart i dag er et treårigt forløb, der veksler
mellem gymnasial uddannelse og maritim uddannelse i løbet
af de tre år, er der behov for at koordinere reguleringen, så
eleverne fortsat får et sammenhængende uddannelsesforløb.
Det er fortsat hensigten, at den gymnasiale del af forløbet
gennemføres i henhold til reglerne for uddannelsen til hf-ek-
samen, mens den maritime del gennemføres i henhold til
reglerne for maritim uddannelse. Ministeren for børn, under-
visning og ligestilling vil således fortsat kunne udstede reg-
ler for den gymnasiale del af forløbet, jf. § 63, stk. 4, i det
samtidig fremsatte forslag til lov om de gymnasiale uddan-
nelser, mens det med bestemmelsen præciseres, at uddannel-
ses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler
for den maritime del af forløbet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 22
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 13, stk. 1, i SU-loven, hvilke uddannelser
m.v. der gives uddannelsesstøtte til uden for klippekortet.
Der er med forslagene i § 22, nr. 1 og 2, tale om konse-
kvensændringer som følge af lovforslagets § 22, nr. 3, hvor-
med supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller
en højere forberedelseseksamen tilføjes SU-lovens § 13, stk.
1, nr. 3, som gymnasial suppering, der kan give ret til SU,
hvis forløbene er tilrettelagt som korte, intensive forløb.
Til nr. 3
Det følger af § 13, stk. 1, nr. 3, i SU-loven (lovbekendtgø-
relse nr. 39 af 16. januar 2014), at der gives Statens Uddan-
61
nelsesstøtte (SU) til gymnasial supplering i form af korte,
intensive forløb som gymnasiale suppleringskurser (GSK)
eller enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lo-
vens § 13, stk. 2, nr. 1, fastsætte nærmere regler om SU til
supplering, herunder om hvilken gymnasial supplering der
berettiger til SU. Det er på den baggrund fastsat i § 22 i SU-
bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december
2015, at et kort, intensivt forløb, som nævnt i SU-lovens §
13, stk. 1, nr. 3, skal bestå af mindst 3 ugers undervisning og
omfatte mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid (klokke-
timer), for at den uddannelsessøgende kan få SU til forløbet.
Det følger endvidere af SU-bekendtgørelsens § 22, at den
uddannelsessøgende kan få 1 måneds SU pr. fag eller pr. ni-
veau inden for fag, der udbydes i flere niveauer (f.eks. mate-
matik A, B og C) i undervisningsperioden; det vil sige inden
for samme eksamenstermin. Hvis uddannelsestiden i det en-
kelte fag eller niveau er på 100 timer eller derover, kan den
uddannelsessøgende få SU i yderligere 1 måned inden for
samme eksamenstermin. Endelig er det en betingelse for at
få SU til et gymnasialt supperingsforløb, som nævnt i SU-
lovens § 13, stk. 1, nr. 3, at forløbet er tilrettelagt sådan, at
forløbet kan gennemføres inden for de måneder, hvori der
gives SU, eksklusive eksamensperioden.
Det foreslås, at gymnasial supplering i form af korte, in-
tensive forløb som supplerende overbygningsforløb til en
hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen, vil kunne
berettige til SU. Med lovforslagets § 22, nr. 3, tilføjes sup-
plerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en høje-
re forberedelseseksamen således SU-lovens § 13, stk. 1, nr.
3, om SU-berettigende gymnasial supplering.
Det er forudsat, at bestemmelsen alene retter sig mod sup-
plerende overbygningsforløb, der reguleres af den foreslåe-
de § 65, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
gymnasiale uddannelser. Heraf følger det, at det supplerende
overbygningsforløb tilbydes personer, som har afsluttet den
2-årige uddannelse til hf-eksamen uden overbygning eller
har lukket en højere forberedelseseksamen uden overbyg-
ning. Den SU-berettigende supplerende overbygning vil så-
ledes give mulighed for, at kursisten sammen med institutio-
nen kan sammensætte et fagligt forløb, som er målrettet den
universitetsbacheloruddannelse, som kursisten måtte ønske
sig, enten i form af specifikke adgangsgivende fag og ni-
veauer eller i form af fag og niveauer, der i øvrigt er fagligt
relevante i forhold til den ønskede uddannelse.
Det er hensigten, at der med hjemmel i den eksisterende §
13, stk. 2, nr. 1, fastsættes regler om, at SU til supplerende
overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forbe-
redelseseksamen gives under samme forudsætninger som
SU til GSK eller enkeltfag fra adgangskurset til ingeniørud-
dannelsen, jf. SU-bekendtgørelsens § 22. Det vil sige, at der
skal være tale om mindst 3 ugers undervisning med mindst
16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer). Den ud-
dannelsessøgende vil herefter kunne få 1 måneds SU pr. fag
eller pr. niveau inden for fag, der udbydes i flere niveauer
(f.eks. matematik A, B og C) i undervisningsperioden; det
vil sige inden for samme eksamenstermin. Hvis uddannel-
sestiden i det enkelte fag eller niveau er på 100 timer eller
derover, kan den uddannelsessøgende få SU i yderligere 1
måned inden for samme eksamenstermin. Endelig er det en
betingelse for at få SU til et gymnasialt supperingsforløb,
som nævnt i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, at forløbet er til-
rettelagt sådan, at forløbet kan gennemføres inden for de
måneder, hvori der gives SU, eksklusive eksamensperioden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 23
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2-4.
Bestemmelsen indebærer, at bl.a. tekstanmærkninger, til-
skud til dækning af betaling for undervisning i udlandet, di-
gital identifikationsløsning, udvidelse af sanktionshjemmel
og klageafskæring m.v. træder i kraft den 1. januar 2017.
Der henvises til pkt. 2.2, 2.5, 2.14, 2.15, 2.16 i de almin-
delige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at bestemmelser om konsekvensæn-
dringer som følge af ny lov om de gymnasiale uddannelser,
som følge af ny titel på lov om private gymnasieskoler, stu-
denterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen, re-
formmål, indstilling fra regionsråd om stedlig placering af
International Baccalaureate (IB), udbud, tilskud til merkantil
og teknisk studentereksamen, undtagelse fra deltagerbeta-
ling, eux, folkeskolens afgangseksamen m.m. træder i kraft
den 1. august 2017. For så vidt angår folkeskolens afgangs-
eksamen bemærkes, at denne indføres pr. skoleåret 2017/18.
Herved sikres det, at elever, der vælger at gå i 10. klasse i
skoleåret 2018/19 har mulighed for at opfylde det til den tid
gældende krav om at have bestået folkeskolens afgangseksa-
men for at blive optaget i en ungdomsuddannelse.
Der henvises til pkt. 2.1, 2.,3, 2.4, 2.6, 2.7, 2.8, 2.11 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 3, at ministeren for børn, undervisning
og ligestilling fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lov-
forslagets bestemmelser om udstedelse af digitale beviser
for henholdsvis eux 1. del og eux-bevis (lovforslagets § 8),
prøver og eksamen i forbindelse med almen voksenuddan-
nelse (lovforslagets § 10) og bevis for folkeskolens afgangs-
eksamen (lovforslagets § 13). Herved sikres det, at de fore-
slåede bestemmelser om udstedelse af digitale prøve- og ek-
samensbeviser først får virkning fra det tidspunkt, hvor for-
nøden it-understøttelse i Karakterdatabasen af de digitale
eksamensbeviser er på plads.
Tilsvarende foreslås det i stk. 4, at ministeren fastsætter,
fra hvilket tidspunkt eksamensbeviset for folkeskolens af-
gangseksamen digitaliseres. Hvis ikke fornøden it-understøt-
telse er på plads, inden folkeskolens afgangseksamen aflæg-
ges første gang i skoleåret 2017/18, skal skolens leder udste-
de eksamensbevis for bestået afgangseksamen på papir. Pa-
pirversionen vil i givet fald være det originale eksamensbe-
vis.
62
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 24
I stk. 1 foreslås det, at lovens § 8, nr. 1-6 og 13, om den
erhvervsfaglige studentereksamen ikke finder anvendelse
for elever, der optages før den 1. august 2017. Elever, der er
optaget før den 1. august 2017 følger de hidtil gældende reg-
ler.
I stk. 2 foreslås det, at lovens § 9, nr. 1-2 og 4, om opta-
gelse på erhvervsuddannelse ikke finder anvendelse på op-
tag med henblik på påbegyndelse af erhvervsuddannelse før
den 1. august 2019. Ansøgning om optagelse med henblik
på påbegyndelse før den 1. august 2019 behandles efter de
hidtil gældende regler. Tilsvarende gælder også efter den 1.
august 2019 for ansøgere, der har afsluttet undervisningen i
folkeskolen i skoleåret 2016/2017 eller tidligere.
I stk. 3 foreslås det, at elever, der går i 9. klasse i 2017/18,
uddannelsesparathedsvurderes efter de hidtil gældende reg-
ler. Det foreslås samtidig, at elever, der går i 9. klasse i
2017/2018 kan gå direkte videre i ungdomsuddannelse uden,
at studievalgportfolio vedlægges. Tilsvarende gælder for an-
søgere, der har afsluttet undervisningen i folkeskolen i sko-
leåret 2016/2017 eller tidligere.
Herved sikres det, at ændringerne ikke får virkning for an-
søgere og elever, som ikke har fået mulighed for at indrette
sig på de nye krav og muligheder. UU-centre og skoler skal
dog være særlig opmærksomme på at vejlede om, at hvis
elever, der i 2017/18 går i 9. klasse, efterfølgende vælger at
tage 10. klasse i skoleåret 2018/19, vil eleven skulle uddan-
nelsesparathedsvurderes og udarbejde studievalgportfolio
efter de nye regler.
Til § 25
Det grønlandske og færøske hjemmestyre lovgiver om eg-
ne forhold i relation til skolevæsenet. Det foreslås derfor, at
loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne.
63
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 750
af 21. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 1. Loven omfatter institutioner, der er godkendt af mini-
steren for børn, undervisning og ligestilling til at udbyde og
varetage uddannelsen til studentereksamen, uddannelsen til
studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus eller en-
keltfag, uddannelsen til højere forberedelseseksamen, ud-
dannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som
enkeltfag samt almen voksenuddannelse, forberedende vok-
senundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Pri-
vate gymnasieskoler og private studenter- og hf-kurser er ik-
ke omfattet af loven.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan godkende, at de institutioner, der er nævnt i stk. 1, kan
udbyde International Baccalaureate (IB).
Stk. 4. Institutionerne er selvejende institutioner inden for
den offentlige forvaltning. Institutionernes styrelse reguleres
i en vedtægt, som institutionens bestyrelse fastsætter.
Stk. 5-6. ---
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »studentereksamen, uddannel-
sen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus el-
ler enkeltfag, uddannelsen til højere forberedelseseksamen,
uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som
enkeltfag« til: »almen studentereksamen, toårig uddannelse
til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen,
gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag)«.
2. I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres »gymnasieskoler og private
studenterkurser og hf-kurser« til: »institutioner for gymnasi-
al uddannelse«.
3. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Institutionen skal i sit samlede virke under ét og i
samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner medvirke til
at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddan-
nelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses-
og institutionspolitiske mål.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
§ 2. En institution kan efter aftale med en eller flere andre
institutioner omfattet af § 1, stk. 1, institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, erhvervsakademier og andre statsli-
ge selvejende institutioner for videregående uddannelser
samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen varetage nærmere bestemte ad-
ministrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre
uddannelsesinstitutioner. Ministeren for børn, undervisning
og ligestilling kan fastsætte regler herom.
4. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »private gymnasieskoler, stu-
denterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen« til:
»private institutioner for gymnasial uddannelse«.
Stk. 2. ---
§ 3. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan godkende, at en privat gymnasieskole, et privat hf-kur-
sus eller et privat studenterkursus overgår til at være en
selvejende institution inden for den offentlige forvaltning ef-
ter denne lov, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Ministe-
ren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. Ministeren god-
kender vedtægten ved overgangen til selvejende institution
inden for den offentlige forvaltning.
5. I § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres »privat gymnasieskole, et pri-
vat hf-kursus eller et privat studenterkursus« til: »privat in-
stitution for gymnasial uddannelse«.
64
§ 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
godkende oprettelse af kostafdelinger ved institutioner for
uddannelsen til studentereksamen, hvis der efter ministerens
skøn er behov herfor. Nedlæggelse af kostafdelinger kan
kun ske efter ministeren for børn, undervisning og ligestil-
lings beslutning og efter høring af institutionens bestyrelse.
På en kostafdeling med elever på uddannelsen til studente-
reksamen kan tillige optages kursister fra et hf-kursus til-
knyttet samme institution.
6. I § 4, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, § 13, stk.
1 og 2, nr. 1, to steder i § 14, stk. 1, 1. pkt., og i 2. pkt., og §
46, stk. 1, ændres »studentereksamen« til: »almen studente-
reksamen«.
Stk. 2. ---
§ 8. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling sik-
rer gymnasiekapaciteten og kursuskapaciteten til det 2-årige
hf og hf-enkeltfag i et sådant omfang, at alle ansøgere, der
opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i gymnasi-
eloven og i §§ 6 og 7 i hf-loven, kan optages, og at alle, der
har påbegyndt en uddannelse til studentereksamen eller en
uddannelse til højere forberedelseseksamen, kan fuldføre
denne.
7. I § 8, stk. 1, ændres »gymnasiekapaciteten og kursuskapa-
citeten til det 2-årige hf og hf-enkeltfag« til: »kapacitet til de
almengymnasiale uddannelser«, »kapitel 2 i gymnasieloven
og i §§ 6 og 7 i hf-loven« ændres til: »kapitel 2 i lov om de
gymnasiale uddannelser«, og »en uddannelse til studenterek-
samen eller en uddannelse til højere forberedelseseksamen«
ændres til: »en almengymnasial uddannelse«.
Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter hø-
ring af den enkelte institution midlertidigt fastlægge et kapa-
citetsloft for en eller flere institutioner, der er godkendt til at
udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen
til højere forberedelseseksamen, med henblik på at sikre en
hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede ka-
pacitet.
8. I § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1 og 2, nr. 2, to steder i
§ 14, stk. 1, 1. pkt. og i 2. pkt., ændres »højere forberedelses-
eksamen« til: »hf-eksamen«.
Stk. 3. ---
§ 9. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling god-
kender den stedlige placering af uddannelsessteder for ud-
dannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, jf. § 11.
9. I § 9, stk. 1, ændres »studentereksamen og uddannelsen til
højere forberedelseseksamen« til: »almen studentereksamen,
toårig uddannelse til almen studentereksamen og uddannel-
sen til hf-eksamen«.
Stk. 2. Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen
til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedel-
seseksamen udbydes, kan ministeren for børn, undervisning
og ligestilling pålægge en institution at optage alle eller en
del af de elever eller kursister, som har påbegyndt uddannel-
sen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forbe-
redelseseksamen på det nedlagte uddannelsessted.
10. To steder i § 9, stk. 2, og i § 25, stk. 1, ændres »studente-
reksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksa-
men« til: »almen studentereksamen, toårig uddannelse til al-
men studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen«.
§ 10. Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i re-
gionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsud-
dannelser, herunder for så vidt angår den geografiske place-
ring af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne, med hen-
blik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestil-
bud til alle unge og voksne i regionen. Regionsrådets koor-
dinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner,
der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddan-
nelser i regionen, bortset fra private gymnasieskoler, private
studenterkurser og private hf-kurser.
11. I § 10, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »private
gymnasieskoler, private studenterkurser og private hf-kur-
ser« til: »private institutioner for gymnasial uddannelse«.
Stk. 2. Regionsrådet skal i samarbejde med alle voksenud-
dannelsescentre i regionen koordinere indsatsen, herunder
for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i regio-
nen og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrække-
65
ligt og varieret voksenuddannelsestilbud til alle. Voksenud-
dannelsescentre og andre udbydere af almen voksenuddan-
nelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeunder-
visning for voksne, bortset fra private gymnasieskoler, pri-
vate studenterkurser og private hf-kurser, skal samarbejde
med regionsrådet om koordineringen.
Stk. 3. ---
§ 11. Regionsrådet afgiver indstilling til ministeren for
børn, undervisning og ligestilling om den stedlige placering
i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til stu-
dentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksa-
men.
12. I § 11 ændres »studentereksamen og uddannelsen til hø-
jere forberedelseseksamen« til: »almen studentereksamen,
toårig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen
til hf-eksamen, hf-enkeltfag og uddannelsen til International
Baccalaureate«.
§ 12. Regionsrådet har efter bestemmelserne i stk. 2-4 til
opgave i samarbejde med de i § 14 nævnte samarbejdende
institutioner at koordinere fordelingen af elever og kursister
på uddannelsen til studentereksamen henholdsvis højere for-
beredelseseksamen.
13. I § 12, stk. 1, og i § 46, stk. 2, 1. pkt., udgår »og kursi-
ster«.
Stk. 2. Regionsrådet nedsætter et fordelingsudvalg for
hvert af de geografiske områder, der i forhold til uddannel-
sesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de
unge uddannelsessøgendes bopæl, jf. § 14, stk. 1. Forde-
lingsudvalget består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet
og af lederne af de institutioner, der deltager i de forpligten-
de samarbejder efter § 14, stk. 1, dog ikke lederne af studen-
terkurser, samt af lederne af de private gymnasieskoler og
hf-kurser i det pågældende geografiske område. Fordelings-
udvalget kan bestemme, at ledere af institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse inden for det pågældende geografi-
ske område kan være medlemmer af udvalget.
14. I § 12, stk. 2, 2. pkt., ændres »gymnasieskoler og hf-kur-
ser« til: »institutioner for gymnasial uddannelse«.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mel-
lem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om
henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om
private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser).
15. I § 12, stk. 5, ændres »gymnasieskoler, studenterkurser
og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)« til:
»institutioner for gymnasiale uddannelser«.
§ 13. De institutioner, der er godkendt til at udbyde ud-
dannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere
forberedelseseksamen i regionen, samarbejder gennem de i
§ 14, stk. 1 og 2, nævnte forpligtende samarbejder med regi-
onsrådet og med andre institutioner, som udbyder de i stk. 2
nævnte uddannelser i regionen om den i § 10, stk. 1, nævnte
koordinering.
Stk. 2. Koordineringen omfatter:
1) Uddannelsen til studentereksamen.
2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
3) Uddannelsen til højere handelseksamen.
4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen.
5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne.
16. I § 13, stk. 2, nr. 3, ændres »højere handelseksamen« til:
»merkantil studentereksamen«.
17. I § 13, stk. 2, nr. 4, ændres »højere teknisk eksamen« til:
»teknisk studentereksamen«.
66
§ 14. En institution, der er godkendt til at udbyde uddan-
nelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere for-
beredelseseksamen, skal forpligtende samarbejde med andre
institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelses-
eksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud af
studieretninger og valgfag, herunder mere specialiserede
studieretninger, til de unge i overensstemmelse med bestem-
melserne herom i gymnasieloven og hf-loven. Et forpligten-
de samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er god-
kendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller
uddannelsen til højere forberedelseseksamen inden for et
geografisk område, der i forhold til uddannelsesstederne lig-
ger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannel-
sessøgendes bopæl.
18. I § 14, stk. 1, 1. pkt., ændres »gymnasieloven og hf-lo-
ven« til: »lov om de gymnasiale uddannelser«.
Stk. 2. Et forpligtende samarbejde omfatter koordinerin-
gen af institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger,
valgfag og elev- og kursistfordeling, jf. § 12, og omfatter i
øvrigt samarbejde med regionsrådet og med andre institutio-
ner om koordinering efter § 10, stk. 1.
19. I § 14, stk. 2, ændres »elev- og kursistfordeling« til:
»elevfordeling«.
Stk. 3-5. ---
§ 16. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have
kompetencer, der bidrager til at fremme institutionens aktu-
elle og fremadrettede virke. 1 medlem udpeges af kommu-
nalbestyrelserne i regionen i forening. De øvrige udefra-
kommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab
og skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling,
kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder
vurdering af budgetter og regnskaber. I bestyrelserne for in-
stitutioner for uddannelsen til studentereksamen og instituti-
oner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen skal
der være udefrakommende medlemmer, der har erfaring fra
erhvervsliv, grundskolesektor og den videregående uddan-
nelsessektor. I bestyrelsen for et voksenuddannelsescenter
skal der tillige være 1 udefrakommende medlem, der har er-
faring fra erhvervsskolesektoren.
20. I § 16, stk. 3, 4. pkt., ændres »studentereksamen og insti-
tutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen«
til: »almen studentereksamen, institutioner for uddannelsen
til toårig uddannelse til almen studentereksamen og instituti-
oner for uddannelsen til hf-eksamen«.
Stk. 4-8. ---
§ 25. Lederen af en institution, der udbyder uddannelsen
til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedel-
seseksamen, skal have undervisningskompetence i et eller
flere fag inden for den pågældende uddannelses fagrække,
jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Hvis en leder ikke har den i stk. 1 nævnte undervis-
ningskompetence, skal undervisningen til studentereksamen
og til højere forberedelseseksamen organiseres i en afdeling
under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 1 nævn-
te undervisningskompetence, jf. dog stk. 3.
21. I § 25, stk. 2, ændres »studentereksamen og til højere
forberedelseseksamen« til: »almen studentereksamen, toårig
uddannelse til almen studentereksamen og uddannelsen til
hf-eksamen«.
Stk. 3. Ledere af voksenuddannelsescentre, der udbyder
uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som
et 2-årigt forløb, uddannelsen til studentereksamen tilrette-
lagt som studenterkursus samt studieforberedende enkelt-
fagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf) og til
22. I § 25, stk. 3, ændres »højere forberedelseseksamen til-
rettelagt som et 2-årigt forløb, uddannelsen til studentereksa-
men tilrettelagt som studenterkursus samt studieforbereden-
de enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen
67
studentereksamen (stx), og som er ansat før den 1. august
2004, er ikke omfattet af kravene i stk. 1 og 2 om undervis-
ningskompetence.
(hf) og til studentereksamen (stx)« til: »hf-eksamen, toårig
uddannelse til almen studentereksamen samt hf-enkeltfag«.
§ 27. Ved hver institution for uddannelsen til studenterek-
samen har eleverne ret til at danne et elevråd, og på instituti-
oner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen og ud-
dannelsen til almen voksenuddannelse har kursisterne ret til
at danne et kursistråd. Elevrådet eller kursistrådet udpeger
repræsentanter for eleverne eller kursisterne til udvalg m.v.,
som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af be-
tydning for elever/kursister i almindelighed. Dette gælder
dog ikke udvalg m.v., hvor elevers og kursisters deltagelse
ville stride mod anden lovgivning. Ministeren for børn, un-
dervisning og ligestilling fastsætter regler om valg til elev-
råd og kursistråd, om rådenes virksomhed og om bestyrel-
sens forpligtelse over for dem.
23. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »studentereksamen« til: »al-
men studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen«.
Stk. 2. ----
§ 30. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Kursister med en videregående uddannelse indgår
ikke i beregningen af taxametertilskud efter stk. 1-3 til al-
men voksenuddannelse, uddannelsen til højere forberedel-
seseksamen tilrettelagt som enkeltfag og uddannelsen til stu-
dentereksamen tilrettelagt som enkeltfag.
24. I § 30, stk. 4, ændres », uddannelsen til højere forbe-
redelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag og uddannelsen
til studentereksamen tilrettelagt som enkeltfag« til: »og hf-
enkeltfag«.
Stk. 5-10. ---
Stk. 11. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-3 og, 5-8 og 10, her-
under om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud,
opgørelse af årselever efter stk. 1-6 eller årspædagogikum-
kandidater efter stk. 10 og om tilbagebetaling og kontrol af
udbetalte tilskud.
25. I § 30, stk. 11, ændres »stk. 1-3 og, 5-8 og 10« til: »stk.
1-3, 5-8 og 10«.
Stk. 12-13. ---
§ 30 b. ---
Stk. 2. En institution modtager uanset tilskudsbestemmel-
serne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud fra Mini-
steriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til uddannelse
af elever eller kursister, der er optaget ud over den gennem-
snitlige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de
gymnasiale fuldtidsuddannelser.
26. I § 30 b, stk. 2, udgår »eller kursister«.
Stk. 3. ---
§ 33 b. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan yde tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrette-
lagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat
psykisk funktionsevne. Tilskuddet fastsættes på grundlag af
takster på de årlige finanslove.
Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsind-
beretninger og opgørelse af aktivitet.
27. I § 33 b, stk. 1, ændres »stx-og hf-forløb for elever og
kursister« til: »forløb på uddannelsen til almen studenterek-
samen eller uddannelsen til hf-eksamen for elever«.
§ 34 a. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan yde tilskud til dækning af udgiften til individuel kompe-
tencevurdering efter § 11 a, stk. 1, i lov om almen voksen-
28. I § 34 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 11 a, stk. 1, i lov om
almen voksenuddannelse« til: »§ 27, stk. 1, i avu-loven«.
68
uddannelse. Tilskud ydes med en takst pr. årselev, der fast-
sættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. ---
§ 44. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever og
kursister, der efter gymnasieloven, hf-loven, lov om er-
hvervsuddannelser og lov om uddannelserne til højere han-
delseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) skal ha-
ve tilbud om specialpædagogisk bistand.
29. I § 44, stk. 1, ændres »gymnasieloven, hf-loven,« til:
»lov om de gymnasiale uddannelser og«, og »og lov om ud-
dannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tek-
nisk eksamen (htx)« udgår.
Stk. 2-3. ---
§ 45. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
til gymnasieelever med bopæl i Danmark, der har gennem-
ført 1. år af uddannelsen til studentereksamen ved en dansk
uddannelsesinstitution, give tilskud til dækning af betaling
for undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende
international eksamen, som er adgangsgivende til videregå-
ende uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennem-
snitlige tilskud pr. årselev til private gymnasieskoler, dog
højst den faktiske betaling for undervisningen, jf. § 8, stk. 3,
og § 30 i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og
kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). Ministe-
ren for børn, undervisning og ligestilling kan bestemme, at
tilskud administreres af en styrelse under ministeriet, og at
klager over styrelsens afgørelser ikke kan indbringes for an-
den administrativ myndighed.
30. § 45, stk. 1, affattes således:
»Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan til
elever i de gymnasiale uddannelser med bopæl i Danmark,
der har gennemført 1. år af uddannelsen til uddannelsen til
almen studentereksamen, uddannelsen til merkantil studen-
tereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen,
give tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlan-
det, der sigter mod en tilsvarende international eksamen,
som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Dan-
mark. Tilskuddet udgør pr. år et beløb fastsat på de årlige fi-
nanslove, dog højest den faktiske betaling for undervisnin-
gen.«
Stk. 2-3. ---
§ 46. Undervisningen på selvejende institutioner inden for
den offentlige forvaltning, der udbyder uddannelsen til stu-
dentereksamen, herunder 2-årigt studenterkursus, og den 2-
årige uddannelse til højere forberedelseseksamen, er veder-
lagsfri, jf. dog stk. 8.
31. I § 46, stk. 1, ændres »herunder 2-årigt studenterkursus,
og den 2-årige uddannelse til højere forberedelseseksamen«
til: »den toårige uddannelse til almen studentereksamen og
uddannelsen til hf-eksamen«.
Stk. 2. Elever og kursister, der har tilmeldt sig en særlig
ordning efter § 17, stk. 1, i gymnasieloven og § 13 i hf-lo-
ven, kan afkræves betaling for egen rejse, eget ophold og
egen forplejning i forbindelse med dette udlandsophold. Der
kan ikke kræves betaling af eleverne for udgifter, der vedrø-
rer undervisningen eller lærernes deltagelse. Hjælp til afhol-
delse af omkostninger, der er forbundet med undervisningen
i udlandet, skal komme samtlige deltagere til gode, medmin-
dre der er tale om rabatter, legater el. lign., der efter givers
bestemmelse er ydet til bestemte af deltagerne. Ministeren
for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte maksi-
mum for det beløb, en elev kan afkræves for et udlandsop-
hold.
32. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 17, stk. 1, i gymnasielo-
ven og § 13 i hf-loven« til: »§ 67, stk. 1, i lov om de gymna-
siale uddannelser«.
Stk. 3. Elever og kursister kan afkræves betaling for delta-
gelse i ekskursioner m.v., jf. § 16 i gymnasieloven og § 12 i
hf-loven, der indgår som en del af undervisningen. Der kan
dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervis-
ningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirej-
ser el. lign. skal komme samtlige deltagere til gode.
33. I § 46, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 16 i gymnasieloven og §
12 i hf-loven« til: »§ 60 i lov om de gymnasiale uddannel-
ser«.
Stk. 4-8. ---
§ 47. Kursister ved enkeltfagsundervisning til højere for-
beredelseseksamen og studentereksamen skal for alle fag
34. I § 47, stk. 1, 1. pkt., ændres »Kursister ved enkeltfags-
undervisning til højere forberedelseseksamen og studente-
69
betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstude-
rende skal betale for at gå til prøve. Ministeren for børn, un-
dervisning og ligestilling fastsætter regler om deltagerbeta-
lingen, herunder om deltagerbetalingens størrelse, og om
oplysninger, der skal gives i forbindelse med tilmelding. In-
stitutionen opkræver fuld deltagerbetaling for kursister med
en videregående uddannelse. Ved fuld deltagerbetaling for-
stås en betaling, der svarer til taxametertilskuddene og den
almindelige deltagerbetaling.
reksamen« til: »Hf-enkeltfagskursister«, og efter »prøve«
indsættes: », bortset fra ved gymnasial supplering og enkelt-
fagsundervisning til højere forberedelseseksamen som led i
supplerende overbygningsforløb på uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, jf. dog § 47 a«.
Stk. 2. Til kursister, som får udstedt bevis for en samlet
enkeltfagseksamen, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf.
stk. 1, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet
i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om
statens voksenuddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke for
kursister med en videregående uddannelse.
Stk. 3. Til hf-enkeltfagskursister, som får udstedt bevis for
bestået prøve i hvert fag i en fagpakke, der er adgangsgiven-
de til mellemlange videregående uddannelser, tilbagebetales
deltagerbetalingen, jf. stk. 1, for de fag, der indgår i fagpak-
ken, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i
henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om
statens voksenuddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke for
kursister med en videregående uddannelse.
Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen,
herunder om krav til dokumentation som betingelse for til-
bagebetalingen, og om tilbagebetaling til enkeltfagskursi-
ster, der får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en
fagpakke.
Stk. 5. Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende
fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i under-
visning og prøver.
35. I § 47 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Til hf-enkeltfagskursister, der er optaget til skole-
undervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb med
eux, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, for hf-en-
keltfag på C-niveau, der indgår i adgangsgrundlaget til ho-
vedforløbet med eux, og som er færdiggjort efter den 1. juli
2014, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet
i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om
statens voksenuddannelsesstøtte.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
36. I § 47, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
fastsætte regler om fravigelse af 1. pkt. for kursister, der er
omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannel-
sesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats m.m.«
37. Efter § 47 indsættes:
»§ 47 a. For kursister på gymnasiale suppleringskurser
(GSK) og supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen
eller en højere forberedelseseksamen, jf. § 65, stk. 2 og 3, i
lov om de gymnasiale uddannelser, er undervisningen veder-
lagsfri, såfremt undervisningen er påbegyndt senest den 1.
oktober i det kalenderår, der er to år efter det kalenderår,
hvor den adgangsgivende eksamen er afsluttet. Undervisnin-
gen med tilhørende prøver skal være afsluttet senest et år ef-
ter, at undervisningen er påbegyndt.
Stk. 2. For kursister på gymnasiale indslusningskurser for
fremmedsprogede (GIF), jf. § 65, stk. 4, i lov om de gymna-
siale uddannelser, er undervisningen vederlagsfri.
Stk. 3. For kursister på GSK, for hvem undervisningen ik-
ke er vederlagsfri, jf. stk. 1, fastsætter ministeren for børn,
70
undervisning og ligestilling regler om deltagerbetalingen,
herunder om deltagerbetalingens størrelse, og om oplysnin-
ger, der skal gives i forbindelse med tilmelding.«
§ 48. Kursister på almen voksenuddannelse skal for alle
fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og selv-
studerende skal betale for at gå til prøve. Ministeren for
børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om delta-
gerbetalingen og om, hvilke oplysninger der skal gives i for-
bindelse med tilmelding. Deltagerbetalingen udgør 110 kr.
pr. fag for kernefagene, jf. § 5, stk. 1, i lov om almen vok-
senuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i for-
hold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i
uddannelsen til studentereksamen (avu-loven). Deltagerbe-
talingen udgør 1.100 kr. pr. fag for øvrige fag. For kursister
med en videregående uddannelse opkræves dog fuld delta-
gerbetaling for alle fag, jf. § 47, stk. 1, 3. og 4. pkt.
38. I § 48, stk. 1, 3. pkt., ændres »lov om almen voksenud-
dannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til
fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddan-
nelsen til studentereksamen (avu-loven)« til: »avu-loven«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende
fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i under-
visning og prøver.
Stk. 4-5. ---
39. I § 48, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
fastsætte regler om fravigelse af 1. pkt. for kursister, der er
omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannel-
sesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats m.m.«
§ 49 a. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter regler om, at kursister, der modtager efterløn eller
en aldersbetinget pension, og som ikke eller kun i mindre
omfang har arbejdsmarkedstilknytning, og som deltager i al-
men voksenuddannelse eller enkeltfagsundervisning til høje-
re forberedelseseksamen eller studentereksamen, og som ik-
ke er omfattet af § 30, stk. 4, skal betale en deltagerbetaling,
der er højere end den, andre kursister skal betale efter regler
fastsat i henhold til § 47, stk. 1, eller efter § 48, stk. 1. For-
højelsen af deltagerbetalingen fastsættes på de årlige finans-
love.
40. I § 49 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »enkeltfagsundervisning
til højere forberedelseseksamen eller studentereksamen« til:
»hf-enkeltfag«.
Stk. 2-3. ---
§ 52. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
over for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i den-
ne lov eller regler fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler
om løn- og ansættelsesvilkår, jf. § 40, indsatsaftaler, jf. § 53,
eller ministerens påbud, jf. § 50, stk. 2, tilbageholde tilskud,
lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud til-
bagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder for institutio-
ner, der ikke følger bestemmelserne i gymnasieloven, hf-lo-
ven eller lov om almen voksenuddannelse samt regler fast-
sat i medfør af disse love eller ministeren for børn, undervis-
ning og ligestillings pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasielo-
ven og § 32, stk. 2, i hf-loven. Ministeren for børn, under-
visning og ligestilling kan tilbageholde tilskud eller lade til-
skud bortfalde for institutioner, som er begæret erklæret
konkurs eller taget under rekonstruktionsbehandling, eller
når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må ind-
stilles. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for til-
41. I § 52, stk. 1, 2. pkt., ændres »gymnasieloven, hf-loven
eller lov om almen voksenuddannelse« til: »lov om de gym-
nasiale uddannelser, avu-loven eller lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne«,
og »pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven og § 32, stk. 2,
i hf-loven« ændres til: »påbud efter § 70, stk. 2, i lov om de
gymnasiale uddannelser«.
71
skudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har væ-
ret fejlagtig.
Stk. 2. ---
§ 54. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
indhente alle oplysninger fra institutionerne om uddannel-
serne, elever, kursister, personale, udstyr, huslejeaftaler, af-
taler om ejendomskøb og andre aftaler, institutionernes drift
i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 17, til brug for
fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gen-
nemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren
kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektro-
nisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske,
samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fast-
sætte regler herom.
42. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »institutionerne«: »,
herunder ved institutionsbesøg,«.
Stk. 2-4. ---
43. Efter § 57 indsættes i kapitel 7:
»§ 57 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 58. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For europaskolens sidste tre klassetrin finder § 46,
stk. 4-8, §§ 50-55, § 56, stk. 1, og § 57 i denne lov og, for så
vidt angår ordensregler, § 24 i gymnasieloven tilsvarende
anvendelse.
44. I § 58, stk. 3, ændres »§ 24 i gymnasieloven« til: »§ 43 i
lov om de gymnasiale uddannelser«.
Stk. 4-7. ---
§ 59. ---
Stk. 2. Til almindelig undervisning betaler bopælskommu-
nen bidrag til staten for hver elev, der er optaget i grundsko-
len på Sorø Akademis Skole efter bestemmelserne i lov om
friskoler og private grundskoler m.v. Til undervisning m.v.
af elever med behov for specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand i Sorø Akademis 10. klassetrin
betaler elevens bopælskommune bidrag til staten svarende
til de faktiske ekstraudgifter til lærertimer, praktisk med-
hjælp, hjælpemidler og befordring.
45. § 59, stk. 2-5, ophæves.
Stk. 3. En elev anses for hjemmehørende i den kommune,
hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret den 5. september året
før bidragsopkrævningen (bopælskommunen).
Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved opkrævningen
af bidrag.
Stk. 5. Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i
statstilskuddet til kommunerne.
§ 2
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2016, foretages følgen-
de ændringer:
72
§ 1. Loven omfatter institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse. Institutionerne er selvejende og godkendt af ministe-
ren for børn, undervisning og ligestilling til at give er-
hvervsrettet grund- og efteruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1.
pkt., og kan efter aftale med et erhvervsakademi eller en
professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsaka-
demi, gennemføre erhvervsakademiuddannelser og efter- og
videreuddannelser i tilknytning hertil, jf. kapitel 4 og 4 a i
lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelo-
ruddannelser og kapitel 3 a og 3 b i lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddan-
nelsessystemet) for voksne. Institutionerne kan i særlige til-
fælde give erhvervsrettet uddannelse på niveauet for mel-
lemlange videregående uddannelser. En institution, der ud-
byder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en
kommunalbestyrelse om at varetage 10. -klasseundervis-
ning, jf. folkeskoleloven. Ministeren for børn, undervisning
og ligestilling kan godkende, at en institution inden for den
offentlige forvaltning også kan udbyde almengymnasial ud-
dannelse.
1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., udgår »erhvervsrettet grunduddannel-
se og«.
2. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Institutioner godkendt efter denne lov eller andre
institutioner, der gennemfører grundforløb i henhold til lov
om erhvervsuddannelser, kan godkendes af ministeren for
børn, undervisning og ligestilling til at udbyde uddannelsen
til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk
studentereksamen. Ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling kan i særlige tilfælde pålægge en institution at
etablere uddannelsen til merkantil studentereksamen eller
uddannelsen til teknisk studentereksamen eller at optage et
bestemt antal elever.
Stk. 3. Institutionen skal i sit samlede virke under ét og i
samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner medvirke til
at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddan-
nelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses-
og institutionspolitiske mål.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan fastsætte regler om
1) uddannelserne,
2) adgang til uddannelserne,
3) kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen,
4) kvalifikationskrav til lærere,
5) klager til institutionen fra deltagere i uddannelse, herun-
der om klagefrist og om, at omprøve og ombedømmelse i
forbindelse med klager over forhold ved prøver kan resulte-
re i en lavere karakter.
Stk. 3. Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 2, nr. 1,
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling be-
stemme, at uddannelsesaktiviteten ikke godkendes som støt-
teberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte.
3. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.
73
§ 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere institutioner,
bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, bestyrelsen for en eller flere institutioner
for uddannelsen til højere forberedelseseksamen samt besty-
relsen for en eller flere institutioner for almen voksenuddan-
nelse m.v. godkende, at to eller flere af institutionerne sam-
menlægges til én institution, som godkendes til at udbyde
uddannelser efter en eller flere love. Reglerne om uddannel-
serne og tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågæl-
dende uddannelseslove. Ministeren for børn, undervisning
og ligestilling beslutter, efter hvilken institutionslov den
sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægning
mellem en institution for almengymnasiale uddannelser, ud-
dannelsen til højere forberedelseseksamen eller almen vok-
senuddannelse og en institution for erhvervsrettet uddannel-
se finder bestemmelsen i § 26 i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. anvendelse for den del af den sammenlagte institution,
der varetager uddannelsen til stx, hf eller avu. Ved sammen-
lægningen opløses institutionerne uden likvidation ved over-
dragelse af deres aktiver og gæld til den fortsættende institu-
tion.
4. I § 4, stk. 1, 1. pkt., og § 34 a, stk. 5, nr. 1, ændres »til
studentereksamen« til: »til almen studentereksamen«.
5. I § 4, stk. 1, 1. og 4. pkt., ændres »højere forberedelsesek-
samen« til: »hf-eksamen og hf-enkeltfag«.
6. I § 4, stk. 1, 4. pkt., ændres »stx, hf eller avu« til: »almen
studentereksamen, hf-eksamen, hf-enkeltfag eller almen
voksenuddannelse«.
Stk. 2-5. ---
7. Efter § 15 b indsættes:
»§ 15 c. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan yde tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrette-
lagte forløb på uddannelsen til merkantil studentereksamen
og uddannelsen til teknisk studentereksamen for elever med
nedsat psykisk funktionsevne. Tilskuddet fastsættes på
grundlag af takster på de årlige finanslove.
Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindbe-
retninger og opgørelse af aktivitet.«
§ 18 a. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever,
kursister og studerende, der efter lov om erhvervsuddannel-
ser, lov om uddannelsen til studentereksamen, lov om ud-
dannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tek-
nisk eksamen (htx) og efter lov om uddannelsen til højere
forberedelseseksamen skal have tilbud om specialpædago-
gisk bistand.
8. I § 18 a, stk. 1, ændres », lov om uddannelsen til studente-
reksamen, lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og efter lov om ud-
dannelsen til højere forberedelseseksamen« til: »eller lov om
de gymnasiale uddannelser«.
Stk. 2-7. ---
9. Efter § 18 b indsættes:
»§ 18 c. Staten yder tilskud til dækning af de direkte un-
dervisningsudgifter ved uddannelsen til merkantil studente-
reksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen fra-
regnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervis-
ningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årselever ved ud-
dannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i
de årlige finanslove. Der kan på de årlige finanslove fastsæt-
tes særskilte takster for fjernundervisning.
Stk. 2. Staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af
uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen
74
til teknisk studentereksamen. Taksten fastsættes på de årlige
finanslove.
Stk. 3. Staten yder et særligt tilskud på baggrund af ande-
len af frafaldstruede elever på uddannelsen til merkantil stu-
dentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen.
Taksten fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 4. Staten kan yde særlige tilskud i forbindelse med
uddannelsesforsøg for elever i enkeltfagsundervisning og for
skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn
er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted.
Stk. 5. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan fastsætte regler efter stk. 1-4, herunder om betingelser
for og beregning af det særlige tilskud efter stk. 2, om betin-
gelser for og beregning af andelen af frafaldstruede elever
efter stk. 3, og om særlige tilskud i forbindelse med uddan-
nelsesforsøg og for skoler med lille elevtilgang efter stk. 4.«
§ 19. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
fastsætte regler om tilskud til de direkte undervisningsudgif-
ter til uddannelse ved institutionerne i tilfælde, hvor der ikke
ydes tilskud til undervisningsudgifterne efter lovgivningen
om uddannelserne, jf. dog § 15, stk. 10.
10. I § 19, stk. 1, indsættes efter »§ 15, stk. 10«: », eller § 18
c«.
Stk. 2-5. ---
§ 31. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
indhente alle oplysninger fra institutionerne om uddannel-
serne, deltagere i uddannelse, personalet, udstyret, husle-
jeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler, instituti-
onernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. §
5, stk. 7 og 8, til brug for fastlæggelse af tilskud, gennem-
gang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbej-
delse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne op-
lysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket
format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol-
og sikkerhedsforanstaltninger. Ministeren kan fastsætte nær-
mere regler herom.
11. I § 31, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »institutionerne«: »,
herunder ved institutionsbesøg«.
Stk. 2-4. ---
§ 33 a. En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1,
stk. 1, kan efter aftale med andre institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse, en eller flere statslige selvejende uddan-
nelsesinstitutioner, erhvervsakademier samt private gymna-
sieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelses-
eksamen varetage nærmere bestemte administrative opgaver
for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutio-
ner. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
fastsætte regler herom.
12. I § 33 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »gymnasieskoler, studen-
terkurser og kurser til højere forberedelseseksamen« til: »in-
stitutioner for gymnasiale uddannelser«.
Stk. 2-3. ---
§ 34 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Samarbejdet efter stk. 3 mellem de institutioner,
som udbyder de i stk. 5, nr. 1-2, nævnte uddannelser, og re-
gionsrådet foregår dog gennem de forpligtende samarbejder,
som er nævnt i § 7 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddan-
nelsen til studentereksamen og § 18 c, stk. 1, i lov om insti-
tutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
13. I § 34 a, stk. 4, ændres »§ 7 c, stk. 1, i lov om institutio-
ner for uddannelsen til studentereksamen og § 18 c, stk. 1, i
lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelses-
eksamen« til: »§ 14 i lov om institutioner for almengymnasi-
ale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v«.
75
Stk. 5. Koordineringen omfatter:
1) Uddannelsen til studentereksamen.
2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
3) Uddannelsen til højere handelseksamen.
4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen.
5) Grundforløbende i erhvervsuddannelserne.
14. I § 34 a, stk. 5, nr. 2, ændres »højere forberedelseseksa-
men« til: »hf-eksamen«.
15. I § 34 a, stk. 5, nr. 3, ændres »højere handelseksamen«
til: »merkantil studentereksamen«.
16. I § 34 a, stk. 5, nr. 4, ændres »højere teknisk eksamen«
til: »teknisk studentereksamen«.
§ 34 b. Regionsrådet afgiver indstilling til ministeren for
børn, undervisning og ligestilling om den stedlige placering
af nye uddannelsessteder i regionen for de i § 34 a, stk. 5,
nr. 3-5, nævnte uddannelser.
17. I § 34 b indsættes efter »nævnte uddannelser«: »og for
uddannelsen til International Baccalaureate«.
§ 37 a. For undervisning efter lov om uddannelserne til
højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx) gælder § 46, stk. 1-8, i lov om institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
18. I § 37 a, stk. 1, ændres »uddannelserne til højere han-
delseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)« til:
»gymnasiale uddannelser«.
Stk. 2. ---
§ 37 c. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan godkende, at institutioner, der er godkendt til udbud af
højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen
(htx), jf. § 1, kan udbyde International Baccalaureate (IB).
Stk. 2. ---
19. I § 37 c, stk. 1, ændres »højere handelseksamen (hhx) el-
ler højere teknisk eksamen (htx)« til: »uddannelsen til mer-
kantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studen-
tereksamen«.
20. Efter § 38 a indsættes i kapitel 7:
»§ 38 b. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 3
I lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kur-
ser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 891 af 29. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser«.
§ 1. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
godkende, at private opretter gymnasieskoler, studenterkur-
ser og hf-kurser, der giver undervisning i henhold til lov om
uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) el-
ler lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-
loven). Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelses-
frister og anmeldelsesdepositum.
2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »i henhold til lov om uddan-
nelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) eller lov
om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)«
til: »uddannelsen til den almene studentereksamen, toårig
uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-
eksamen og gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkelt-
fag) i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser«.
76
Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen eller
kurset ikke overholder fastsatte regler, herunder bestemmel-
serne i gymnasieloven henholdsvis hf-loven eller meddelte
påbud.
3. I § 1, stk. 2, ændres »gymnasieloven henholdsvis hf-lo-
ven« til: »lov om de gymnasiale uddannelser«.
Stk. 3-4. ---
§ 2. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed
af hinanden. Dog kan skoler, der udbyder undervisning, der
sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er ad-
gangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, jf. §
45, stk. 2, i gymnasieloven og § 40, stk. 2, i hf-loven, give
denne undervisning i filialer.
4. I § 2, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 45, stk. 2, i gymnasieloven
og § 40, stk. 2, i hf-loven« til: »§ 69, stk. 2, i lov om de
gymnasiale uddannelser«.
Stk. 5-7. ---
§ 8. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Kursister med en videregående uddannelse indgår
ikke i beregningen af taxametertilskud efter stk. 1-3 til ud-
dannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som
enkeltfag og uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt
som enkeltfag.
5. I § 8, stk. 4, og § 17 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »uddannelsen
til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag og
uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som enkeltfag«
til: »hf-enkeltfag«.
Stk. 5-8. ---
§ 14 a. Staten yder tilskud til introduktionskurser og bro-
bygning, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og er-
hverv, ud fra antallet af årselever og et tilskud pr. årselev,
der fastsættes på de årlige finanslove. Ministeren for børn,
undervisning og ligestilling fastsætter regler om beregnin-
gen af årselever.
6. I § 14 a, 1. pkt., indsættes efter »erhverv«: »samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v.«
§ 17. Tilskud til skoler eller kurser i henhold til denne lov
kan kun ydes til skoler eller kurser, som opfylder følgende
betingelser:
1) Årselevtallet skal i året før finansåret eller som et gen-
nemsnit af tallene af de 3 seneste år før finansåret for skoler
være mindst 60 årselever og for kurser mindst 40 årselever.
Har skolen eller kurset udbudt hf-kurser i skoleåret 2008-09,
skal årselevtallet i året før finansåret eller som et gennem-
snit af tallene de 3 seneste år før finansåret være mindst 30
for hf-kurset. Består institutionen af både en skole og et eller
flere kurser eller af flere kurser, skal institutionen opfylde
kravet til antal årselever for hver enkelt del af institutionen.
2) For skolens eller kursets rektor og lærere skal løn- og an-
sættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fast-
satte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.
3) Skolens eller kursets bestyrelse opfylder habilitetskrave-
ne i § 5.
4) Skolen eller kurset skal have andre indtægter end statstil-
skuddene. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan fastsætte regler herom, herunder om opkrævning af fuld
deltagerbetaling for kursister med en videregående uddan-
7. I § 17, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 5« til: »§ 4, stk. 3 og 4«.
8. I § 17, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., ændres »uddannelsen til hf til-
rettelagt som enkeltfag og uddannelsen til stx tilrettelagt
som enkeltfag« til: »hf-enkeltfag«.
77
nelse på uddannelsen til hf tilrettelagt som enkeltfag og ud-
dannelsen til stx tilrettelagt som enkeltfag samt om tilmel-
ding til disse uddannelser. Ved fuld deltagerbetaling forstås
en betaling, der svarer til taxametertilskuddene og den al-
mindelige deltagerbetaling. På de årlige finanslove fastsæt-
tes en minimumsgrænse for egendækning.
Stk. 2-4. ---
§ 17 a. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter regler om, at kursister, der modtager efterløn eller
en aldersbetinget pension, og som ikke eller kun i mindre
omfang har arbejdsmarkedstilknytning, og som deltager i
uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som
enkeltfag eller uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt
som enkeltfag, skal betale en deltagerbetaling, der er højere
end skolens eller kursets almindelige deltagerbetaling for
det pågældende enkeltfag. Forhøjelsen af deltagerbetalingen
fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2-3. ---
§ 25. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
for skoler eller kurser, der ikke følger bestemmelserne i den-
ne lov, de regler eller aftaler, jf. § 17, stk. 1, nr. 2, der er
fastsat eller indgået i henhold til loven, eller ministeren for
børn, undervisning og ligestillings påbud, jf. § 24, tilbage-
holde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller
kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gæl-
der for skoler eller kurser, der ikke følger bestemmelserne i
gymnasieloven og hf-loven eller regler fastsat i medfør he-
raf eller ministeren for børn, undervisning og ligestillings
pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven og § 32, stk. 2, i
hf-loven. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for sko-
ler eller kurser, som begæres erklæret konkurs eller tages
under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er fa-
re for, at en skoles eller et kursus’ virksomhed må indstilles.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan des-
uden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskud-
sberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været
fejlagtig.
9. I § 25, stk. 1, 2. pkt., ændres »gymnasieloven og hf-lo-
ven« til: »lov om de gymnasiale uddannelser«, og »pålæg
efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven og § 32, stk. 2, i hf-lo-
ven« ændres til: »påbud efter § 70, stk. 2, i lov om de gym-
nasiale uddannelser«.
Stk. 2-3. ---
§ 26. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
indhente alle oplysninger fra skolerne og kurserne om ud-
dannelserne, elever, kursister, personalet, udstyret, husle-
jeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler samt om
skolernes og kursernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse
af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af
tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren for børn, un-
dervisning og ligestilling kan endvidere indkalde oplysnin-
ger fra de kasser, der er nævnt i § 9 og § 14, stk. 1, om øko-
nomiske forhold, herunder regnskaber, husleje- og ejen-
domsaftaler samt statistiske oplysninger. Ministeren for
børn, undervisning og ligestilling kan bestemme, at sådanne
oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvil-
ket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kon-
10. I § 26, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »skolerne og kurser-
ne«: », herunder ved besøg på skolerne og kurserne,«.
78
trol og sikkerhedsforanstaltninger. Ministeren for børn, un-
dervisning og ligestilling kan fastsætte regler herom.
Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan bestemme, at skolerne og kurserne eller grupper af sko-
ler eller kurser skal anvende fælles administrative systemer
sammen med andre institutioner. Ministeren for børn, under-
visning og ligestilling kan fastsætte regler herom.
11. I § 26 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan ved institutionernes anvendelse af forskellige admini-
strative systemer fastsætte krav hertil.«
12. Efter § 30 a indsættes i kapitel 7:
»§ 30 b. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 4
I lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1276 af 11. november 2013, foretages
følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Ved de gymnasiale uddannelser forstås i denne lov
uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til hø-
jere forberedelseseksamen (hf), uddannelsen til højere han-
delseksamen (hhx) og uddannelsen til højere teknisk eksa-
men (htx).
Stk. 3. ---
1. I § 1, stk. 2, ændres »studentereksamen (stx), uddannelsen
til højere forberedelseseksamen (hf), uddannelsen til højere
handelseksamen (hhx) og uddannelsen til højere teknisk ek-
samen (htx)« til: »almen studentereksamen, uddannelsen til
hf-eksamen, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkelt-
fag), uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddan-
nelsen til teknisk studentereksamen«.
2. Efter § 18 indsættes i kapitel 6:
»§ 18 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 5
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 782 af 15. juni 2015, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2. Evalueringer af undervisning på grundskoleniveau
på friskoler og private grundskoler, efterskoler, hushold-
ningsskoler og håndarbejdsskoler gennemføres efter aftale
med skolen.
1. I § 2, stk. 2, ændres », husholdningsskoler og håndar-
bejdsskoler« til: »og frie fagskoler«.
Stk. 3-4. ---
§ 12 a. Evalueringsinstituttet gennemfører efter undervis-
ningsministerens beslutning de akkrediteringsvurderinger og
udarbejder de akkrediteringsrapporter, som er nødvendige til
brug for Akkrediteringsrådets akkrediteringer efter kapitel 4
i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser og kapitel 3 a i lov om erhvervsrettet grund-
2. I § 12 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og bilag 1, nr. 7, udgår »er-
hvervsrettet grunduddannelse og«.
79
uddannelse og videregående uddannelser (videreuddannel-
sessystemet) for voksne. Evalueringsinstituttet kan endvide-
re som indtægtsdækket virksomhed gennemføre akkredit-
eringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter til
brug for Akkrediteringsrådets akkrediteringer af udbud af
danske uddannelser i udlandet, jf. kapitel 4 a i lov om er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser og kapitel 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannel-
se og videregående uddannelser (videreuddannelsessyste-
met) for voksne.
Stk. 2-4. ---
3. Efter § 13 indsættes i kapitel 3:
»§ 13 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
7) Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående
uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
10) Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymna-
sieloven).
4. Bilag 1, nr. 10, affattes således:
»10) Lov om de gymnasiale uddannelser.«
11) Lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen
(hf-loven).
5. Bilag 1, nr. 11, ophæves.
Nr. 12-13 bliver herefter nr. 11-12.
13) Lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx)
og højere teknisk eksamen (htx).
6. Bilag 1, nr. 13, der bliver nr. 12, ophæves.
Nr. 14-27 bliver herefter nr. 12-25.
17) Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. 7. I bilag 1, nr. 17, der bliver nr. 15, indsættes efter »er-
hverv«: »samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v«.
19) Lov om almen voksenuddannelse. 8. I bilag 1, nr. 19, der bliver nr. 17, indsættes efter »vok-
senuddannelse«: »og om anerkendelse af realkompetence i
forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til
hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen
(avu-loven)«.
26) Lov om social service. 9. Bilag 1, nr. 26, der bliver nr. 24, affattes således:
»24) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og un-
ge (dagtilbudsloven).«
§ 6
I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung-
domsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 10.
juni 2015, foretages følgende ændringer:
§ 2. Uddannelsessøgende og deltagere har efter ansøgning
ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med
bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de gen-
1. § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) lov om de gymnasiale uddannelser,«
80
nemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i
medfør af
1) lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasi-
eloven),
2) lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-
loven),
3) lov om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx),
4) lov om erhvervsuddannelser,
5) lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,
6) lov om fodterapeuter,
7) lov om produktionsskoler,
8) lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i
hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-
loven),
9) lov om forberedende voksenundervisning og ordblin-
deundervisning for voksne eller
10) lov om kombineret ungdomsuddannelse.
2. § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves.
Nr. 4-10 bliver herefter nr. 2-8.
3. I § 2, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 6, ændres »hf-uddannel-
sen og i uddannelsen til studentereksamen« til: »uddannel-
sen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksa-
men«.
Stk. 2-3. ---
§ 7
I lov nr. 632 af 12. maj 2015 om udbud af ungdomsuddan-
nelser i udlandet foretages følgende ændring:
§ 2. Undervisningsministeren kan godkende, at en ung-
domsuddannelsesinstitution, som er omfattet af lov om insti-
tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v. eller lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, kan udbyde følgende uddannelser eller uddan-
nelsesforløb i udlandet:
1) Uddannelsen til studentereksamen.
2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
3) Uddannelsen til højere handelseksamen.
4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen.
5) Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb inden for de i nr.
1-4 nævnte uddannelser til det pågældende land.
1. § 2, stk. 1, nr. 1-4, affattes således:
»1) Uddannelsen til almen studentereksamen.
2) Uddannelsen til hf-eksamen.
3) Uddannelsen til merkantil studentereksamen.
4) Uddannelsen til teknisk studentereksamen.«
Stk. 2-5. ---
§ 8
81
I lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux), jf. lovbekendtgørelse nr. 961
af 1. september 2014, foretages følgende ændringer:
Lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
1. I lovens titel og i § 1 ændres »studiekompetencegivende
eksamen« til: »erhvervsfaglig studentereksamen«.
§ 1. Formålet med studiekompetencegivende eksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) er at give unge
og voksne et tilbud om i forbindelse med gennemførelse af
en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, at
gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt niveau
og opnå generel studiekompetence.
Kapitel 1
Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux)
2. I overskriften til kapitel 1 ændres »Studiekompetencegi-
vende eksamen« til: »Erhvervsfaglig studentereksamen«.
§ 2. En elev, som efter denne lov gennemfører et eux-for-
løb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning
på A-, B- og C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over ret
til bevis for den gennemførte erhvervsuddannelse efter lov
om erhvervsuddannelser ret til bevis for at have opnået en
gymnasial eksamen, der giver generel studiekompetence
(eux-bevis).
3. I § 2 indsættes efter »gymnasial eksamen«: »(erhvervs-
faglig studentereksamen)«.
§ 3. Et eux-forløb skal omfatte:
1) Dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik
og samfundsfag på C-niveau.
2) Yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau, herun-
der løft af de fag, der er nævnt i nr. 1, til et højere niveau.
Forløbet skal ud over de obligatoriske fag, jf. nr. 1, omfatte
mindst to fag på mindst B-niveau. Den enkelte elev skal selv
kunne vælge mindst et af fagene i forløbet.
3) En større skriftlig opgave.
4) Et skriftligt eksamensprojekt, der udarbejdes i to eller
tre fag. Fagene skal omfatte mindst et fag på mindst B-ni-
veau og et fag fra erhvervsuddannelsen.
4. I § 3, stk. 2, ændres »svare til uddannelsestiden for uddan-
nelse til højere forberedelseseksamen« til: »i omfang svare
til ca. 1.625 timer«.
Stk. 2. Den samlede uddannelsestid for de fag m.v., der
fremgår af stk. 1, skal svare til uddannelsestiden for uddan-
nelse til højere forberedelseseksamen, jf. dog stk. 4.
Stk. 3-4. ---
§ 3 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
eux-forløb, hvor undervisning på gymnasialt niveau afslut-
tes i et særskilt studiekompetencegivende forløb forud for
en erhvervsuddannelses hovedforløb. I sådanne forløb får
eleverne et bevis for opnået generel studiekompetence, når
de krævede prøver, jf. § 5, er aflagt ved afslutningen af det
studiekompetencegivende forløb og eksamen er bestået.
5. § 3 a, 2. pkt., affattes således:
»I sådanne forløb får eleverne et bevis for eux 1. del, når de
krævede prøver, jf. § 5, er aflagt ved afslutningen af det stu-
diekompetencegivende forløb, og der i den forbindelse er
opnået et vægtet gennemsnit på mindst 2,0.«
§ 5. En eksamen, der giver ret til eux-bevis, skal omfatte
seks prøver i fag på gymnasialt niveau, jf. § 3, stk. 1, nr. 1
og 2, en større skriftlig opgave, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og en
6. I § 5, stk. 1, indsættes efter »omfatte«: »mindst«.
82
mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige eksa-
mensprojekt, jf. § 3, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2. Skolens leder afholder prøver og udsteder eux-be-
vis.
Stk. 3-4. ---
7. I § 5, stk. 2, indsættes efter »udsteder«: »digitalt«.
§ 7. For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i
en erhvervsuddannelse, gælder lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. §§ 29-31 om lærerkvalifikationer, § 33 om skolens
pædagogiske opgaver og ansvar samt §§ 34-36 og § 37, stk.
1, om tilsyn, kvalitetssystem og klage i lov om uddannelser-
ne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksa-
men (htx) gælder tilsvarende for den undervisning, der er
nævnt i stk. 1, bortset fra for grundfag fra erhvervsuddannel-
sen. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at lærere
med en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD 2. del),
som har undervisningskompetence til erhvervsuddannelse,
men ikke opfylder kravene til lærerkvalifikationer i §§
29-31 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx), med nærmere fast-
lagt fagdidaktisk supplering kan opnå undervisningskompe-
tence i eux-forløb i relevante gymnasiale merkantile fag.
8. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 29-31 om lærerkvalifikati-
oner, § 33 om skolens pædagogiske opgaver og ansvar samt
§§ 34-36 og § 37, stk. 1, om tilsyn, kvalitetssystem og klage
i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx)« til: »§§ 55-57 om lærerkvali-
fikationer, § 58 om institutionens leder pædagogiske opga-
ver og ansvar samt §§ 70-72 om tilsyn, kvalitetssystem og
klage i lov om de gymnasiale uddannelser«.
9. I § 7, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 29-31 i lov om uddannel-
serne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk ek-
samen (htx)« til: »§§ 55-57 i lov om de gymnasiale uddan-
nelser«.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om prøver og eksamen for den undervisning, der er nævnt i
stk. 1, herunder om udstedelse af bevis for opnået studie-
kompetence, jf. § 3 a, og eux-bevis. Undervisningsministe-
ren fastsætter endvidere nærmere regler om klage over afgø-
relser i forbindelse med prøver og eksamen, herunder om at
omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karak-
ter.
10. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »bevis for opnået studiekom-
petence, jf. § 3a, og eux-bevis« til: » digitalt bevis for eux 1.
del, jf. § 3 a, og digitalt eux-bevis«.
11. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
Kapitel 4
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)
»Kapitel 4
Gymnasial supplering«
§ 8. Personer, som har opnået et eux-bevis eller et bevis
for opnået generel studiekompetence, jf. § 3 a, eller som har
afsluttet en erhvervsuddannelse og som led i erhvervsuddan-
nelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannel-
sen har gennemført mindst et studierettet enkeltfag på
mindst C-niveau, har samme ret til optagelse på gymnasiale
suppleringskurser (GSK), jf. lov om uddannelsen til studen-
tereksamen (stx) (gymnasieloven), som personer med en ek-
samen fra en gymnasial uddannelse.
12. I § 8 ændres »bevis for opnået generel studiekompeten-
ce« til: »bevis for eux 1. del«, og »lov om uddannelsen til
studentereksamen (stx) (gymnasieloven)« ændres til: »lov
om de gymnasiale uddannelser«.
13. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Personer, som har opnået et bevis for eux 1. del, jf.
§ 3 a, og som forlader eux-forløbet uden at have fuldført det-
te, kan gennem et supplerende overbygningsforløb efter §
65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser opnå en over-
bygning, der sammen med beviset giver generel studiekom-
petence.
Stk. 2. En person omfattet af stk. 1 kan endvidere uden
nærmere aftale med en institution om et supplerende over-
bygningsforløb opnå en overbygning ved at gennemføre hf-
enkeltfag i tilstrækkeligt omfang. For at et enkeltfag kan
83
medgå til opnåelse af en overbygning, skal faget bestås. Ind-
går der flere karakterer i faget, er kravet i 2. pkt. opfyldt,
hvis gennemsnittet er på mindst 2,0.
Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan fastsætte regler om indholdet af en overbygning for per-
soner med bevis for eux 1. del.
Kapitel 4 a
Klageafskæring
§ 8 b. Har ministeren for børn, undervisning og ligestilling
bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Under-
visning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne
lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om
fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørel-
ser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om
at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 9
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
1077 af 8. juli 2016, foretages følgende ændringer:
§ 5. En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om
optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i
august måned året efter at ansøgeren har opfyldt undervis-
ningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet under-
visningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren
1) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i hen-
holdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10.-klasseprøver
eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og
2) er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v.
1. § 5, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne
eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit
på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et til-
svarende resultat ved en tilsvarende prøve og«.
2. I § 5, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »uddannelsesparat«: »og
har indsendt sin studievalgportfolio«.
Stk. 2. En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1,
nr. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en hel-
hedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en
samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre
en erhvervsuddannelse.
Stk. 3. ---
3. I § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren
ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et ka-
raktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og ma-
tematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve.
Den centralt stillede prøve udelades endvidere for ansøgere,
der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gen-
nem anden undervisning i dansk og matematik på et niveau,
som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens
9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvali-
fikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en
mulighed.«
§ 5 a. En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om
optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansø-
geren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folke-
skoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har
adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren
1) opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og
4. I § 5 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, ændres »en erhvervsuddan-
nelse« til: »erhvervsuddannelsen«.
84
2) den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansø-
geren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddan-
nelse.
Stk. 2. En ansøger, som ikke opfylder betingelserne i stk.
1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helheds-
vurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en sam-
tale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsud-
dannelse, eller hvis betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, ved regler
fastsat i medfør af § 4, stk. 2, helt eller delvis er fraveget for
den pågældende uddannelse.
Stk. 3-4. ---
§ 12. En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke
over 4 år og 6 måneder. En erhvervsuddannelse består af et
grundforløb og et hovedforløb og kan tillige indeholde et
særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i
medfør af § 5 c, stk. 3. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af
20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers
varighed. Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller
delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en
virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog §
38, stk. 1, nr. 7.
5. I § 12, stk. 1, 4. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.
Stk. 2. ---
6. Overskriften til kapitel 4 a affattes således:
Kapitel 4 a
Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux)
»Kapitel 4 a
Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux)«
§ 33 a. Formålet med studiekompetencegivende eksamen
i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) er at give unge
og voksne et tilbud om i forbindelse med gennemførelse af
en erhvervsuddannelse at gennemføre studierettet undervis-
ning på gymnasialt niveau og opnå generel studiekompeten-
ce.
7. I § 33 a, stk. 1, 2, og 4, ændres »studiekompetencegiven-
de eksamen« til: »erhvervsfaglig studentereksamen«.
Stk. 2. En elev, som efter lov om studiekompetencegiven-
de eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)
m.v. og regler fastsat i medfør heraf gennemfører et eux-for-
løb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning
på A-, B- og C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over ret
til bevis for den gennemførte erhvervsuddannelse efter den-
ne lov ret til bevis for at have opnået en gymnasial eksamen,
der giver generel studiekompetence (eux-bevis).
Stk. 3. ---
Stk. 4. For prøveaflæggelse i fag på gymnasialt niveau og
for klage herover gælder de regler, der fastsættes i medfør af
lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
§ 33 b. Personer, som har opnået et eux-bevis eller et be-
vis for opnået generel studiekompetence, jf. § 3 a i lov om
studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux) m.v., eller som har afsluttet en er-
hvervsuddannelse og som led i erhvervsuddannelsen eller
som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen har gen-
nemført mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau,
8. I § 33 b, udgår »eller et bevis for opnået generel studie-
kompetence, jf. § 3 a i lov om studiekompetencegivende ek-
samen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.« og
»lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasi-
eloven)« ændres til: »lov om de gymnasiale uddannelser«.
85
har samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser
(GSK), jf. lov om uddannelsen til studentereksamen (stx)
(gymnasieloven), som personer med en eksamen fra en
gymnasial uddannelse.
§ 34. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
nedsætter Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser. Formanden udpeges af ministeren for børn, un-
dervisning og ligestilling. 24 medlemmer af rådet udpeges
således:
1) 8 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverfor-
ening.
2) 1 medlem efter indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgi-
verforening.
3) 1 medlem efter indstilling fra Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
4) 1 medlem efter indstilling fra Danske Regioner.
5) 1 medlem efter indstilling fra KL (Kommunernes Lands-
forening).
6) 9 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i
Danmark.
7) 1 medlem efter indstilling fra FTF.
8) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes organisatio-
ner i forening.
9. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »8 medlemmer« til: »9 med-
lemmer«.
10. § 34, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.
Stk. 2-9. ---
§ 66. Elever er under skoleophold, der er omfattet af en
uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende ar-
bejdsskadeforsikring, som efter loven om arbejdsskadefor-
sikring gælder for praktiktiden. Dette gælder også elever,
der som led i ansættelsen hos en arbejdsgiver deltager i ud-
dannelsesforløb på skolen efter § 66 n, stk. 2.
11. I § 66, stk. 1, 1. pkt., og 2, 1. pkt., ændres »loven om ar-
bejdsskadeforsikring« til: »lov om arbejdsskadesikring«.
Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under skolepraktik
eller andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, fin-
der loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende anvendelse,
for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdsplads-
lignende forhold. Tilsvarende gælder for elever uden en ar-
bejdsgiver, der deltager i uddannelsesforløb på skolen efter
§ 66 n, stk. 2. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler
staten.
12. Efter § 69 a indsættes i kapitel 8:
»§ 69 b. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
86
§ 10
I lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i
hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 4. september 2013,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse
af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddan-
nelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til
almen studentereksamen (avu-loven)«.
§ 15. Undervisningsministeren fastsætter regler om prøver
og eksamen og om selvstuderendes adgang til at aflægge
prøve.
Stk. 2. ---
2. I § 15, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Efter beståede prøver eller eksamen udfærdiges et digi-
talt bevis. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter regler om de digitale beviser.«
3. Efter § 25 indsættes i kapitel 11:
»§ 25 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 27. Et voksenuddannelsescenter og anden uddannelses-
institution, der udbyder almen voksenuddannelse, jf. lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., har pligt til at tilbyde alle, der har
adgang til uddannelse efter denne lov, efter hf-loven, gym-
nasieloven og lov om uddannelserne til højere handelseksa-
men (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), en individuel
kompetencevurdering i forhold til målene for et eller flere af
de fag, der indgår i de nævnte uddannelser, og som udbydes
af den pågældende institution som led i en almengymnasial
uddannelse. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om
individuel kompetencevurdering.
4. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres », efter hf-loven, gymnasi-
eloven og lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx)« til: »og efter lov om
de gymnasiale uddannelser«.
Stk. 2. ---
§ 11
I lov om frikommuner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1027
af 20. august 2013, som ændret ved lov nr. 555 af 2. juni
2014, lov nr. 1380 af 16. december 2014, lov nr. 1000 af 30.
august 2015 og lov nr. 300 af 22. marts 2016, foretages føl-
gende ændring:
§ 9. Børne- og undervisningsministeren kan godkende fri-
kommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en fri-
kommune, hvor der ikke er en institution for erhvervsrettet
uddannelse med udbud af erhvervsuddannelse, kan indgå en
overenskomst med en institution for almengymnasiale ud-
dannelser beliggende i kommunen, der udbyder uddannelsen
1. I § 9, stk. 1, ændres »uddannelsen til studentereksamen«
til: »uddannelsen til almen studentereksamen«.
87
til studentereksamen, om, at institutionen varetager 10. -
klasses-undervisning, jf. folkeskoleloven.
Stk. 2. ---
§ 12
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1051 af 1. juli 2016, foretages følgende ændringer:
§ 2 c. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter nærmere regler om uddannelsesplanens form og
indhold og om frister m.v.
1. I § 2 c, stk. 8, indsættes efter »m.v.«: »og kan herunder
fastsætte regler om, at planen skal omfatte en studievalg-
portfolio, som vedlægges tilmeldingen til ungdomsuddan-
nelsen og sendes til den uddannelsesinstitution, som eleven
optages på.«
§ 2 g. ---
Stk. 2. Vurderingen indledes i 8. klasse og foretages, med-
mindre særlige forhold gør sig gældende, i overensstemmel-
se med stk. 1. Vurderingen omfatter på dette klassetrin alle
elever. Elever, der i 8. klasse har mindst 4,0 i gennemsnit af
standpunktskarakterer, og hvor skolens leder vurderer, at de
sociale og personlige forudsætninger er tilstrækkelige, anses
for uddannelsesparate også efter 9. og 10. klasse, jf. dog stk.
5 og 6. For øvrige elever, jf. dog § 2 h, foretager Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning efter regler udstedt i medfør af
§ 2 i og på grundlag af oplysninger fra elevens skole en vur-
dering af, om eleven er uddannelsesparat efter stk. 1.
Stk. 3-8. ---
2. § 2 g, stk. 2, 2. pkt. affattes således:
»Der vurderes til gruppen af de treårige gymnasiale ud-
dannelser til den toårige hf-uddannelse eller til gruppen af
erhvervsuddannelser, medmindre eleven har ønske om flere
kategorier, hvortil der vurderes.«
3. I § 2 g, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »i gennemsnit af«:
»alle de afsluttende«.
4. I § 2 g, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:
»I både 8., 9. og 10. klasse er karakterkravet dog 5,0 i gen-
nemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer for elever,
der søger en treårig gymnasial uddannelse, og for elever, der
søger den toårige hf-uddannelse, 4,0 i gennemsnit af alle af-
sluttende standpunktskarakterer.«
5. Efter kapitel 4 b indsættes:
»Kapitel 4 c
Klageafskæring
§ 15 f. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling eller uddannelses- og forskningsministeren bemyndiget
en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Li-
gestilling eller Uddannelses- og Forskningsministeriet til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan
ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og ad-
gangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelsen, herunder om at afgørelsen ikke kan indbrin-
ges for ministeren.
Kapitel 4 d
Digital identifikationsløsning
§ 15 g. Styrelsen for It og Læring kan som databehandler
stille en digital identifikationsløsning til rådighed for statsin-
stitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner
88
på dagtilbudsområdet og undervisningsområdet til brug for
styring af adgangsrettigheder til pædagogiske og administra-
tive tjenester for brugere og medarbejdere. Statsinstitutioner,
kommuner, regioner og selvejende institutioner, der indlæser
personoplysninger i den digitale identifikationsløsning er da-
taansvarlig for behandlingen af de indlæste personoplysnin-
ger. I den digitale identifikationsløsning kan brugere og
medarbejderes personnummer behandles med henblik på en
entydig identifikation.
Stk. 2. Styrelsen for It og Læring handler efter instruks fra
kommunerne eller de selvejende institutioner. Styrelsen for
It og Læring skal træffe de fornødne tekniske og organisato-
riske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hænde-
ligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt
mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbru-
ges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen om be-
skyttelse af personoplysninger.
Stk. 3. Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra
kommunerne eller de selvejende institutioner give kommu-
nerne eller de selvejende institutioner tilstrækkelige oplys-
ninger til, at kommunerne eller de selvejende institutioner
kan påse, at de i stk. 2 nævnte tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger er truffet.«
§ 13
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20.
juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 13. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. For elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der
forlader skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af ele-
vernes standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14,
stk. 1-3, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer).
Der gives ikke standpunktskarakterer på andre af grundsko-
lens klassetrin.
1. I § 13, stk. 5 og 9, ændres »§ 14, stk. 1-3« til: »§ 14, stk.
1, 2 og 5«.
Stk. 6-8. ---
Stk. 9. Skolens leder udfærdiger et bevis for hver elev, der
går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. Beviset skal
indeholde oplysning om, hvilken undervisning eleven har
deltaget i, og om de senest givne standpunktskarakterer. Be-
viset skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i for-
bindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3.
2. I § 13, stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »udfærdiger et«: »di-
gitalt«.
Stk. 10. ---
§ 14. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
aflægger eleverne folkeskolens 9.-klasseprøver, der kan
gennemføres i følgende fag:
1) Dansk.
2) Engelsk.
3) Kristendomskundskab.
4) Historie.
3. I § 14, stk. 1, indsættes efter »folkeskolens«: »afgangsek-
samen og«, og »9.-klasseprøver, der kan gennemføres« æn-
dres til: »9.-klasseprøver. Der gennemføres 9.-klasseprø-
ver.«
89
5) Samfundsfag.
6) Matematik.
7) Geografi.
8) Biologi.
9) Fysik/kemi.
10) Idræt.
11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.
Stk. 2. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk, en
prøve i hvert af fagene matematik og engelsk samt en fælles
prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.
Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som ud-
vælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte
fag, efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings
bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanisti-
ske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i §
5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfag-
lige blok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke
har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, aflægger
eleven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag
inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk.
4. I § 14, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »i faget dansk«: »(én
mundtlig og én skriftlig bestående af et antal delprøver)«, og
efter »af fagene matematik« indsættes: »(én skriftlig bestå-
ende af et antal delprøver)«.
5. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal
eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i karaktergennem-
snit i de 9-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregnin-
gen af gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk
og én karakter for skriftlig matematik samt én karakter for
hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig
dansk og skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af
delprøverne.
Stk. 4. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digitalt
eksamensbevis. Forældrene og eleven skal efter anmodning
modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbe-
vis.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter regler om folkeskolens 9.-klasseprøver, herunder
om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de
enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prø-
ver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemfø-
relse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opga-
ver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i for-
bindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse
kan resultere i en lavere karakter, om bevisernes udform-
ning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige
vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at
aflægge folkeskolens 9. -klasseprøver for visse elever. Mini-
steren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter endvi-
dere regler om censorer.
6. To steder i § 14, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt.,
ændres »folkeskolens 9.-klasseprøver« til: »de prøver, som
er nævnt i stk. 1-5«, og »bevisernes« ændres til: »eksamens-
og prøvebevisernes«.
Stk. 5. ---
90
§ 16. Hver skole skal mindst gennemføre et samlet antal
årlige undervisningstimer i de obligatoriske temaer i børne-
haveklassen og et samlet antal årlige undervisningstimer i
fagene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal).
De samlede årlige minimumstimetal er fastsat i lovens bilag
1.
7. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »de obligatoriske temaer« til:
»kompetenceområder«.
Stk. 2-4. ---
§ 16 b. ---
Stk. 2. Fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en
mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunalbe-
styrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsord-
ning, jf. § 3, stk. 5, eller i et andet relevant fritidstilbud i de
timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra
forældrene.
8. I § 16 b, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 5« til: »§ 3, stk. 7«.
§ 19 f. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. § 14, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for 10.-
klasseprøver.
9. I § 19 f, stk. 4., ændres »§ 14, stk. 5« til: »§ 14, stk. 7«.
10. Efter § 51 c indsættes i kapitel 9:
»§ 51 d. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 54. Forældrenes rettigheder efter § 9, stk. 4, og §§
12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de
i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de per-
soner, som har forældremyndigheden over eleven. Elever,
der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv
afgørelse efter § 12, § 14, stk. 3, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20,
stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.
11. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 3« til: »§ 14, stk.
5«.
Stk. 2. ---
§ 57 a. ---
Stk. 2. Rådet ledes af et formandskab bestående af 5-7
personer med særlig indsigt i forhold vedrørende folkesko-
len og dagtilbud. Ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling udpeger formandskabet. De medlemmer, der skal ha-
ve en særlig indsigt i forhold vedrørende dagtilbud, udpeges
efter høring af ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold. Blandt formandskabets medlemmer ud-
peger ministeren for børn, undervisning og ligestilling rå-
dets formand.
12. § 57 a, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
Stk. 3-6. ---
§ 14
I lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale
grundskoler foretages følgende ændringer:
§ 8. Eleverne i kommunale internationale grundskoler af-
lægger ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »folkeskolens«: »afgangseksa-
men og«.
91
folkeskolens 9∙-klasseprøver, medmindre kommunalbesty-
relsen har meddelt undervisningsministeren, at den pågæl-
dende skole ikke afholder prøverne for eleverne.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen meddelt undervisnings-
ministeren, at den pågældende skole ikke afholder folkesko-
lens 9∙-klasseprøver, jf. stk. 1, kan eleverne aflægge prøve-
rne i faget dansk, hvis skolen i øvrigt for eleverne afholder
en fremmed stats eller andre udenlandske prøver, der svarer
til folkeskolens 9∙-klasseprøver. Skolen skal meddele under-
visningsministeren, hvilke elever der skal deltage i prøverne
i faget dansk.
2. To steder i § 8, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »folkesko-
lens«: »afgangseksamen og«.
Stk. 3. Folkeskolelovens § 14, stk. 1-4, om folkeskolens 9.
-klasseprøver og regler fastsat i henhold hertil gælder tilsva-
rende for en kommunal international grundskole og dens
elever.
3. I § 8, stk. 3, ændres »1-4« til: »1-6«.
4. Efter § 18 indsættes:
»§ 18 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 15
I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af
4. april 2014, foretages følgende ændringer:
§ 3 a. Eleverne på en ungdomsskole, der giver heltidsun-
dervisning på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangs-
prøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsmini-
steriet, at den ikke afholder prøverne. Afgangsprøverne af-
holdes efter de regler herom, der gælder for folkeskolen og
dens elever.
1. I § 3 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »afgangsprøver« til: »af-
gangseksamen og 9.-klasseprøver«
2. I § 3 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »Afgangsprøverne« til:
»Folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver«.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
ungdomsskolernes meddelelse efter stk. 1, 1. pkt., herunder
om tidsfrister herfor samt om elevers adgang til fritagelse
for deltagelse i afgangsprøver.
3. I § 3 a, stk. 2, ændres »afgangsprøver« til: »folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver«.
Stk. 3. Ungdomsskolen skal på sin hjemmeside på inter-
nettet offentliggøre oplysning om, hvorvidt den afholder fol-
keskolens afgangsprøver, jf. stk. 1, og orientere forældrene
herom ved elevens tilmelding til skolen.
4. I § 3 a, stk. 3, ændres »afgangsprøver« til: »afgangseksa-
men og 9.-klasseprøver«.
§ 3 b. Ved brobygningsforløb m.v. efter kapitel 2 a i lov
om vejledning af valg af uddannelse og erhverv gælder fol-
keskolens befordringsregler, jf. § 26 i lov om folkeskolen,
tilsvarende for elever i heltidsundervisning på 8.-10. klasse-
trin.
5. I § 3 b indsættes efter »erhverv«: »samt pligt til uddannel-
se, beskæftigelse m.v.«
6. Efter § 29 indsættes:
»§ 29 a. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
92
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
§ 16
I lov nr. 614 af 8. juni 2016 om kommunale særlige tilbud
om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og
unge foretages følgende ændringer:
§ 8. Undervisningspligtige elever, som deltager i særlig
grundskoleundervisning efter denne lov, aflægger ved af-
slutningen af undervisningen på 9. klassetrin folkeskolens
9∙-klasseprøver.
1. I § 8, stk. 1 og 2, indsættes efter »folkeskolens«: »af-
gangseksamen og«.
Stk. 2. Folkeskolelovens § 14, stk. 1-4, om folkeskolens
9∙-klasseprøver og regler fastsat i medfør heraf gælder til-
svarende for særlige tilbud om grundskoleundervisning og
de i stk. 1 nævnte elever.
2. I § 8, stk. 2, ændres »1-4« til: »1-6«.
§ 20. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
bemyndige en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervis-
ning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne
lov er tillagt ministeren.
3. § 20 affattes således:
»§ 20. Har ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling bemyndiget en styrelse under Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte reg-
ler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herun-
der om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.«
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om fremgangsmå-
den ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truf-
fet i henhold til bemyndigelsen, jf. stk. 1, herunder om, at
afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.
§ 17
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1075 af 8. juli 2016, foretages følgende æn-
dringer:
§ 2. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Kravene i stk. 1 og 2 gælder ikke for
1) de tyske mindretalsskoler,
2) skoler, der i hele skoleåret 2009-10 var undtaget fra klas-
setrinskravet i den dagældende lovs § 2, stk. 1,
3) skoler, der er omfattet af § 19, stk. 1, 6. pkt.,
4) skoler med kostafdeling, der i hele skoleåret 2009-10 op-
fyldte § 19, stk. 1, 3. pkt., og
5) skoler, der er udspaltet af en privat gymnasieskole, som
er overgået til at være en selvejende institution inden for den
offentlige forvaltning, jf. lov om institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
1. I § 2, stk. 5, nr. 5, ændres »privat gymnasieskole« til:
»privat institution for gymnasial uddannelse«.
93
§ 5 a. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan godkende, at en institution omfattet af denne lov også
varetager skole- og undervisningsvirksomhed som fri kost-
skole, privat gymnasieskole og privat hf-kursus, kombineret
institution. Godkendelse af en kombineret institution er be-
tinget af, at institutionen opfylder betingelserne i lovgivnin-
gen for at varetage sådan virksomhed, og at institutionens
værdigrundlag kan berettige kombinationen.
2. I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »fri kostskole, privat gymna-
sieskole og privat hf-kursus« til: »efterskole, fri fagskole,
privat institution for gymnasial uddannelse og folkehøjsko-
le«.
Stk. 2. ---
Kapitel 2 a
9.-klasseprøver
3. I overskriften til kapitel 2 a indsættes før »9.-klasseprø-
ver«: »Folkeskolens afgangseksamen og«.
§ 8 a. Eleverne på en fri grundskole, der giver undervis-
ning på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens 9.-klasseprøver,
medmindre skolen har meddelt Ministeriet for Børn, Under-
visning og Ligestilling, at den ikke afholder prøverne. Ele-
verne på en skoleafdeling, der er godkendt til at undervise
på et andet undervisningssprog end dansk, skal ikke aflægge
prøverne, hvis skolen har meddelt Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestilling, at den ikke afholder prøverne for
disse elever.
4. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., tre steder i § 8 a, stk. 2, 1. pkt., og i
§ 8 c indsættes efter »folkeskolens«: »afgangseksamen og«.
Stk. 2. Eleverne på en skole eller en skoleafdeling, der er
godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end
dansk, og som har meddelt Ministeriet for Børn, Undervis-
ning og Ligestilling, at den ikke afholder folkeskolens 9.-
klasseprøver, jf. stk. 1, kan aflægge folkeskolens 9.-klasse-
prøver i dansk, hvis skolen i øvrigt for disse elever afholder
en fremmed stats prøver, der svarer til folkeskolens 9.-klas-
seprøver. Skolen skal meddele Ministeriet for Børn, Under-
visning og Ligestilling, hvilke elever der skal deltage i prø-
verne.
Stk. 3-5. ---
Stk. 6. En fri grundskole skal for sine elever afholde folke-
skolens 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Mi-
nisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at den ikke
afholder prøverne. De regler om 9.-klasseprøverne, der gæl-
der for folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en
fri grundskole og dens elever, jf. dog stk. 1-5.
5. I § 8 a, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »folkeskolens«: »af-
gangseksamen og«.
6. I § 8 a, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »regler om«: »af-
gangseksamen og«.
Stk. 7. ---
§ 8 c. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan fratage en fri grundskole adgangen til at afholde folke-
skolens 9.-klasseprøver, hvis skolen ikke overholder be-
stemmelserne herom i § 8 a.
§ 10 a. En skole, der overtager samtlige elever eller hele
klasser fra en fri grundskole, der ophører med sin virksom-
hed i løbet af skoleåret, således at eleverne kan fuldføre sko-
leåret samlet, kan fra overtagelsestidspunktet få indregnet
den lukkede skoles elevtal henholdsvis klassens elevtal pr.
den seneste 5. september ved beregning af tilskud efter § 11,
stk. 5, bygningstilskud efter § 12, stk. 1, tilskud til skolefri-
tidsordning efter § 15 og eventuelt tilskud til kostafdeling
efter § 13.
7. I § 10 a ændres »§ 12, stk. 1« til: »§ 12«.
94
§ 21. ---
Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov,
de regler eller aftaler, jf. § 7, der er fastsat eller indgået i
henhold til loven, eller ministeren for børn, undervisning og
ligestillings påbud, jf. § 24 a, tilbageholde tilskud, lade til-
skud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebe-
talt helt eller delvis. Ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfal-
de for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser
deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles
virksomhed må indstilles. Ministeren for børn, undervisning
og ligestilling kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis
grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegnin-
gen i øvrigt har været fejlagtig.
8. I § 21, stk. 2, 2. pkt., ændres »standser deres betalinger«
til: »taget under rekonstruktionsbehandling«.
Stk. 3-4. ---
§ 24. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Fordelingssekretariatet, der er nævnt i § 11, stk. 3,
og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig
fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 11, stk. 1,
nr. 3 og 41), § 14 og § 17, stk. 1-3. Regnskabsåret er kalen-
deråret. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaber-
ne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revi-
sor eller en registreret revisor.
9. I § 24, stk. 4, 1. pkt., ændres »efter § 11, stk. 1, nr. 3 og
4,« til: », som de fordeler efter § 11, stk. 3 og 4,«.
§ 18
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1076 af 8. juli 2016, foretages følgende ændringer:
Kapitel 1 a
9.-klasseprøver
1. I overskriften til kapitel 1 a indsættes før »9.-klasseprø-
ver«: »Folkeskolens afgangseksamen og«.
§ 5 a. Eleverne på en skole, der giver undervisning på 9.
klassetrin, aflægger folkeskolens 9.-klasseprøver, medmin-
dre skolen har meddelt Ministeriet for Børn, Undervisning
og Ligestilling, at den ikke afholder prøverne.
2. I § 5 a, stk. 1, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, og § 5 c indsættes
efter »folkeskolens«: »afgangseksamen og«.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. En skole skal for sine elever afholde folkeskolens
9. -klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestilling, at den ikke afholder
prøverne. De regler om 9. -klasseprøverne, der gælder for
folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en skole
og dens elever, jf. dog stk. 2 og 3.
3. I § 5 a, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »regler om«: »af-
gangseksamen og«.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fører særskilt tilsyn med undervisningen på skoler, der giver
undervisning på 9. klassetrin, og som ikke afholder folke-
skolens 9.-klasseprøver.
§ 5 c. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan fratage en skole adgangen til at afholde folkeskolens 9.-
95
klasseprøver, hvis skolen ikke overholder bestemmelserne
herom i § 5 a.
§ 12 b. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan godkende, at en institution omfattet af denne lov kan va-
retage flere former for skole- og undervisningsvirksomhed
efter denne lov, kombineret institution. Ministeren kan end-
videre godkende, at en institution omfattet af denne lov også
varetager skole- og undervisningsvirksomhed som fri grund-
skole, folkehøjskole, privat gymnasieskole og privat hf-kur-
sus, kombineret institution. Godkendelse af en kombineret
institution er betinget af, at institutionen opfylder betingel-
serne i lovgivningen for at varetage sådan virksomhed, og at
institutionens værdigrundlag kan berettige kombinationen,
jf. dog § 10, stk. 4, i lov om folkehøjskoler.
4. I § 12 b, stk. 1, 2. pkt., ændres », privat gymnasieskole og
privat hf-kursus« til: »og privat institution for gymnasial ud-
dannelse«.
Stk. 2. ---
§ 13. ---
Stk. 2. Elever, som på kombinerede institutioner, jf. § 12
b, udløser statstilskud efter lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler eller lov om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forbe-
redelseseksamen (hf-kurser), kan ikke samtidig udløse stats-
tilskud efter denne lov på den kombinerede institution. Den
kombinerede institution kan vælge, at eleven i stedet skal
udløse statstilskud efter denne lov.
5. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »gymnasieskoler, studenter-
kurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kur-
ser)« til: »institutioner for gymnasiale uddannelser«.
Stk. 3-4. ---
§ 46. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for sko-
ler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres beta-
linger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksom-
hed må indstilles.
6. I § 46, stk. 3, ændres »standser deres betalinger« til: »ta-
get under rekonstruktionsbehandling«.
Stk. 4-6. ---
§ 52 c. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kan for Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole fravige
loven i en overgangsperiode på indtil 6 år.
7. § 52 c ophæves.
§ 19
I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbin-
delse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 753 af 21. juni 2016, foretages følgen-
de ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2. I beregning og opkrævning efter stk. 1 indgår ikke
tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever efter
1) § 30, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,
2) § 19, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse,
1. § 2, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) § 18 c, stk. 4, og § 19, stk. 5, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og«.
2. § 2, stk. 2, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
96
3) § 39, stk. 7, i lov om uddannelserne til højere handelsek-
samen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og
4) § 19 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 3-6. ---
§ 20
I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannel-
se) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 23. juni 2016, fore-
tages følgende ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Tilskuddet bestemmes på grundlag af antallet af
årselever eller årsstuderende og af en takst pr. årselev eller
årsstuderende, der fastlægges i de årlige finanslove for grup-
per af uddannelser og uddannelsesaktiviteter. Kursister med
en videregående uddannelse indgår ikke i beregningen af til-
skud til enkeltfagsundervisning til hhx og htx efter stk. 1 og
til de uddannelser, der er nævnt i stk. 2. Ministeren for børn,
undervisning og ligestilling
eller uddannelses- og forskningsministeren træffer beslut-
ning om placering af de enkelte uddannelser og uddannel-
sesaktiviteter i grupper.
1. I § 6, stk. 5, 2. pkt., udgår »til enkeltfagsundervisning til
hhx og htx efter stk. 1 og«.
Stk. 6-13. ---
§ 8. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter regler om, at kursister, der modtager efterløn eller
en aldersbetinget pension, og som ikke eller kun i mindre
omfang har arbejdsmarkedstilknytning, og som deltager i
enkeltfagsundervisning til højere handelseksamen eller høje-
re teknisk eksamen, skal betale en deltagerbetaling, der er
højere end den af institutionen fastsatte almindelige delta-
gerbetaling for det pågældende enkeltfag. Forhøjelsen af
deltagerbetalingen fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 7. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
skal for kursister omfattet af regler fastsat i henhold til stk. 6
nedsætte en eller flere takster pr. årselev, som er fastsat på
de årlige finanslove, for de taxametertilskud, der ydes efter
§ 6, stk. 1, med det beløb, hvormed deltagerbetalingen er
forhøjet for de pågældende kursister.
Stk. 8. Regler fastsat efter stk. 6 og takstnedsættelse efter
stk. 7 kan tidligst have virkning for undervisningsforløb, der
påbegyndes 1 måned efter bekendtgørelsens offentliggørelse
i Lovtidende.
2. § 8, stk. 6-8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 6.
Stk. 9. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsæt-
te regler om, at der ikke kan opkræves deltagerbetaling for
enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltids-
uddannelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, og som gennem-
føres af talentfulde elever i ungdomsuddannelser.
§ 21
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
660 af 16. maj 2015, som ændret ved § 4 i lov nr. 411 af 11.
maj 2016, foretages følgende ændring:
97
§ 12. Uddannelses- og forskningsministeren kan under
iagttagelse af bindende internationale bestemmelser fastsæt-
te regler om
1) adgang til at blive optaget på maritime uddannelser om-
fattet af denne lov,
2) uddannelsernes tilrettelæggelse, indhold og omfang, her-
under om tilmelding af studerende til uddannelseselementer,
undervisningsfaciliteter og undervisningsudstyr, samt de fa-
gområder, der skal undervises i,
3) de enkelte uddannelsers varighed og struktur, herunder
fordelingen mellem praktisk og teoretisk uddannelse,
4) eksamens- og prøveordninger, herunder tilmelding til og
afmelding fra prøver, beskikkelse af censorer, samt vilkåre-
ne for, at den enkelte uddannelse kan anses for gennemført
med tilfredsstillende resultat,
5) kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan
deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 12 a, stk. 1, og
om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmær-
kelse og anerkendelse, og
6) udbud af enkeltfag, herunder om kriterier for udvælgelse
af talentfulde elever, der kan deltage i enkeltfag, jf. § 12 a,
stk. 2.
1. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter
forhandling med ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling fastsætte regler om de supplerende maritime kompe-
tencer i et særligt treårigt forløb, der kombinerer maritim ud-
dannelse med den toårige uddannelse til hf-eksamen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
regler om, at uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om
merit for dele af en uddannelse på baggrund af gennemførte
og beståede uddannelseselementer og beskæftigelse, herun-
der om, at uddannelsesinstitutionen kan indhente oplysnin-
ger hos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i
Danmark eller i udlandet om gennemførte uddannelsesele-
menter
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre
en statistik over deres meritpraksis.
§ 22
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar
2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 521 af 26. maj 2014, § 1 i
lov nr. 633 af 12. maj 2015 og § 42 i lov nr. 628 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
§ 13. Uddannelsesstøtte gives uden for klippekortet til:
1) Undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenud-
dannelse. Sammen med uddannelsesstøtte til almen voksen-
uddannelse kan der gives uddannelsesstøtte til forberedende
voksenundervisning (FVU) til uddannelsessøgende på 18 og
19 år.
1. I § 13, stk. 1, nr. 3, litra a, ændres »(GSK) eller« til:
»(GSK),«.
2. I § 13, stk. 1, nr. 3, litra b, ændres »ingeniøruddannel-
sen.« til: »ingeniøruddannelsen eller«.
3. I § 13, stk. 1, nr. 3, indsættes som litra c:
98
2) Ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende en-
keltfagsundervisning for voksne.
3) Gymnasial supplering (GSK).
4) Supplering af en gymnasial uddannelse i form af
a) fagpakke hf (hf+),
b) fagpakke hhx eller
c) gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvan-
drere (GIF).
»c) supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller
en højere forberedelseseksamen.«
Stk. 2-4. ---
§ 23
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1-29, 31-34, 37-38, 40-41 og 44, §
2, nr. 2-10 og 12-19, § 3, nr. 1-9, § 4, nr. 1, § 5, nr. 4-9, §§
6-7, § 8, nr. 8-9 og 11-12, § 9, nr. 1-2 og 6-8, § 10, nr. 1 og
4, § 11, § 12, nr. 1-4, § 13, nr. 1, 3-6, 9 og 11, § 14, nr. 1-3,
§ 15, nr. 1-4, § 16, nr. 1 og 2, § 17, nr. 1-6, § 18, nr. 1-5, §§
19-22 træder i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, §
10, nr. 2, og § 13, nr. 2, om udstedelse af digitale beviser
samt § 14, stk. 4, i lov om folkeskolen om udlevering af be-
kræftet udskrift af det digitale eksamensbevis for folkesko-
lens afgangseksamen, som affattet ved denne lovs § 13, nr.
5.
Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter endvidere, fra hvilket tidspunkt eksamensbevis for
folkeskolens afgangseksamen, jf. § 14, stk. 4, 1. pkt., i lov
om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 13, nr. 5, ud-
stedes digitalt. Indtil ikrafttræden som nævnt i 1. pkt. har
fundet sted, finder de hidtil gældende regler om udstedelse
af prøvebevis i § 13, stk. 9, i lov om folkeskolen, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016, anvendelse.
§ 24
Stk. 1. Lovens § 8, nr. 1-6 og 13, finder ikke anvendelse
for elever, der optages før den 1. august 2017. For sådanne
elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Lovens § 9, nr. 1-2 og 4, finder ikke anvendelse på
optag med henblik på påbegyndelse af erhvervsuddannelse
før den 1. august 2019. Ansøgning om optagelse med hen-
blik på påbegyndelse før den 1. august 2019 behandles efter
de hidtil gældende regler. Tilsvarende gælder også efter den
1. august 2019 for ansøgere, der har afsluttet undervisningen
i folkeskolen i skoleåret 2016/2017 eller tidligere.
Stk. 3. Lovens § 12, nr. 1-4, finder ikke anvendelse for ele-
ver, der går i 9. klasse i 2017/2018. Disse elever uddannel-
99
sesparathedsvurderes efter de hidtil gældende regler. Elever,
der går i 9. klasse i 2017/2018, kan optages på en ungdoms-
uddannelse uden, at studievalgportfolio vedlægges, hvis de
søger ungdomsuddannelse direkte i forlængelse af 9. klasse.
Tilsvarende gælder for ansøgere, der har afsluttet undervis-
ningen i folkeskolen i skoleåret 2016/2017 eller tidligere.
§ 25
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
100