Fremsat den 9. november 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Fremsat den 9. november 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse
(Befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer ved foretagelse af borgerlige vielser og målretning af
Statsforvaltningens udvælgelse af tilsynssager)
§ 1
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
769 af 9. juni 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 16 e indsættes i kapitel II:
Ȥ 16 f. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde befor-
dringsgodtgørelse til medlemmer af kommunalbestyrelsen,
der foretager borgerlige vielser, jf. § 18, stk. 1 og 2, i lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning.«
2. § 48 a affattes således:
»§ 48 a. Statsforvaltningen beslutter, om der er tilstræk-
kelig anledning til at rejse en tilsynssag.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017.
Stk. 2. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på henvendelser,
der er modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne hen-
vendelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 56 Folketinget 2016-17
Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-3224
CJ000581
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Befordringsgodtgørelse ved kommunalbestyrelsesmedlemmers foretagelse af borgerlige vielser
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1.Reglerne om borgerlige vielser i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
2.1.1.2.Reglerne om befordringsgodtgørelse i lov om kommunernes styrelse
2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Målretning af Statsforvaltningens sagsudvælgelse som led i kommunaltilsynet
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1.Det kommunale tilsyns formål og funktion
2.2.1.2.Det kommunale tilsyns kompetence
2.2.1.3.Statsforvaltningens sagsudvælgelse
2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget består af to dele; befordringsgodtgørelse til
kommunalbestyrelsesmedlemmer ved foretagelse af borger-
lige vielser og målretning af Statsforvaltningens udvælgelse
af tilsynssager.
Den del af lovforslaget, der omhandler befordringsgodtgø-
relse til kommunalbestyrelsesmedlemmer ved foretagelse af
borgerlige vielser, har til formål at understøtte, at kommu-
nalbestyrelsesmedlemmer fortsat ønsker at påtage sig dette
hverv, således at borgmesteren ikke i videre omfang i stedet
er henvist til at bemyndige ansatte i kommunen til at foreta-
ge borgerlige vielser. Dette gøres ved at skabe hjemmel til,
at en kommunalbestyrelse kan beslutte at yde befordrings-
godtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der foreta-
ger borgerlige vielser.
Der er ikke i dag hjemmel til, at en kommune kan yde befor-
dringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der
foretager borgerlige vielser.
KL blev som følge af en udtalelse fra det daværende Øko-
nomi- og Indenrigsministerium i efteråret 2014 opmærksom
på den manglende hjemmel. KL oplyste i den forbindelse, at
hovedparten af landets kommuner i en lang årrække har
administreret i tiltro til, at kommunalbestyrelsesmedlemmer,
der foretager borgerlige vielser, kan modtage befordrings-
godtgørelse i forbindelse med udøvelsen af dette hverv. Med
den foreslåede lovændring kan en sådan tidligere admini-
strativ praksis blive lovliggjort.
Den del af lovforslaget, som omhandler Statsforvaltningens
sagsudvælgelse som led i kommunaltilsynet, har til formål
at give Statsforvaltningen bedre mulighed for at målrette sit
tilsyn mod de sager, som Statsforvaltningen finder mest be-
tydningsfulde ud fra en overordnet vurdering af betydningen
for kommuner og regioner i et bredere perspektiv.
Det sker ved at give Statsforvaltningen mere fleksible ram-
mer ved vurderingen af, om der er anledning til at rejse en
tilsynssag. Statsforvaltningen har som anført i lovbemærk-
ningerne til det lovforslag, der ligger til grund for den gæl-
dende bestemmelse (Folketingstidende 2002-03, Tillæg A,
side 5693f), i dag pligt til at se nærmere på alle ulovlighe-
der, som ikke er bagatelagtige, og som har betydning for
retstilstanden i dag.
2
Lovforslaget er en del af opfølgningen på den kritik af Stats-
forvaltningens tilsyn med kommunerne, som statsrevisorer-
ne fremkom med i forbindelse med beretning nr. 12/2015
om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne. Statsrevi-
sorerne kritiserede bl.a. Statsforvaltningens sagsbehand-
lingstid, samt at Statsforvaltningen ikke i højere omfang pri-
oriterer sager ud fra væsentlighed og risiko.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Befordringsgodtgørelse ved kommunalbestyrelsesmed-
lemmers foretagelse af borgerlige vielser
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Reglerne om borgerlige vielser i lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning
Det fremgår af § 18, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, i lov om ægte-
skabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1818
af 23. december 2015, at borgerlige vielser foretages af
kommunalbestyrelsens formand. I kommuner med magi-
stratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse,
jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kom-
munalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme,
at vielser skal foretages af et magistratsmedlem henholdsvis
en udvalgsformand. I det følgende anvendes udtrykket borg-
mesteren som betegnelse for den borgerlige vielsesmyndig-
hed.
Efter § 18, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
kan borgmesteren bemyndige en eller flere personer til på sit
ansvar at foretage vielser. Det fremgår af § 12 i bekendtgø-
relse nr. 1857 af 23. december 2015 om indgåelse af ægte-
skab, at bemyndigelse kun kan meddeles til ansatte i kom-
munens administration og til medlemmer af kommunalbe-
styrelsen i kommunen.
Efter § 18, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
foretages borgerlig vielse i kommunen på det sted, som
borgmesteren har anvist hertil. Borgmesteren kan dog tilla-
de, at en vielse foretages et andet sted i Danmark, dog ikke
på Færøerne eller i Grønland. Det fremgår af § 21, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1857 af 23. december 2015 om indgåelse
af ægteskab, at vielsen foretages uden udgift for parterne.
Tillades vielse foretaget på et andet sted end normalt, jf.
§ 18, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, kan
det dog kræves, at parterne betaler udgifterne i forbindelse
hermed.
Der er ikke i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning eller
i regler udstedt i medfør heraf hjemmel til, at en kommunal-
bestyrelse kan yde befordringsgodtgørelse til medlemmer af
kommunalbestyrelsen, som foretager borgerlige vielser.
2.1.1.2. Reglerne om befordringsgodtgørelse i lov om kom-
munernes styrelse
Den almindelige hjemmel til ydelse af befordringsgodtgørel-
se til kommunalbestyrelsesmedlemmer findes i § 16, stk. 10,
litra a, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 769 af 9. juni 2015. Det fremgår af bestemmelsen, at der
i forbindelse med deltagelse i møder m.v. efter § 16, stk. 1,
litra a - f, i lov om kommunernes styrelse ydes befordrings-
godtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Det fremgår endvidere af § 16, stk. 11, i lov om kommuner-
nes styrelse at kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde bl.a.
befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer
i forbindelse med udførelse af aktiviteter omfattet af § 16,
stk. 1, litra g, i lov om kommunernes styrelse som omfatter
udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under li-
tra a - f nævnte møder m.v.
Borgmesterens udøvelse af vielsesmyndighed, herunder
borgmesterens foretagelse af borgerlige vielser, er ikke en
kommunal funktion, der udøves efter valg af eller anmod-
ning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. De kom-
petencer, som i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning er
tillagt borgmesteren, er endvidere ikke en del af den kom-
munale forvaltning. Der er tale om statslige øvrighedsforret-
ninger, som borgmesteren varetager ved siden af sine kom-
munale funktioner.
På den baggrund er et kommunalbestyrelsesmedlems foreta-
gelse af borgerlige vielser ikke omfattet af de nævnte møder
m.v. i § 16, stk. 1, litra a - f, i lov om kommunernes styrelse.
Der henvises herved til det daværende Økonomi- og Inden-
rigsministeriums udtalelse af 21. oktober 2014 (opdateret
den 5. januar 2015).
Der er således ikke i § 16, stk. 10, litra a, eller § 16, stk. 11,
i lov om kommunernes styrelse hjemmel til, at en kommu-
nalbestyrelse kan yde befordringsgodtgørelse til medlemmer
af kommunalbestyrelsen, som foretager borgerlige vielser.
Der findes ikke herudover anden hjemmel, hvorefter der i
dag kan ydes befordringsgodtgørelse til medlemmer af kom-
munalbestyrelsen, som foretager borgerlige vielser.
2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
En borgerlig vielse foretages i dag af borgmesteren og af an-
satte i kommunens administration og medlemmer af kom-
munalbestyrelsen, som er bemyndiget dertil.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2015 blev foretaget
16.506 borgerlige vielser. Der er således tale om en opgave
af et ikke ubetydeligt omfang.
Ministeriet er ikke i besiddelse af tal, som viser, i hvilket
omfang disse borgerlige vielser er foretaget af borgmesteren
selv, øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen eller af an-
satte i kommunens administration.
Kommunalt ansatte, som foretager borgerlige vielser, har i
dag mulighed for at få befordringsgodtgørelse som led i
deres ansættelsesforhold i kommunen.
For at understøtte, at kommunalbestyrelsesmedlemmer fort-
sat ønsker at påtage sig dette hverv, således at borgmesteren
3
ikke i videre omfang i stedet er henvist til at bemyndige an-
satte i kommunen til at foretage borgerlige vielser, foreslås
det, at der skabes mulighed for, at den enkelte kommunalbe-
styrelse selv kan beslutte, hvorvidt der skal ydes befor-
dringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer i for-
bindelse med varetagelse af hvervet eller ej. Herved skabes
der mulighed for, at den indtil for nylig eksisterende admini-
strative praksis i den enkelte kommune fremover vil kunne
fortsætte på baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning,
jf. herved afsnit 3 om økonomiske og administrative konse-
kvenser for det offentlige.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen fremover skal kunne
træffe beslutning om at yde befordringsgodtgørelse til med-
lemmer af kommunalbestyrelsen, der foretager borgerlige
vielser efter § 18, stk. 1 og 2, i lov om ægteskabs indgåelse
og opløsning.
Det er således overladt til den enkelte kommunalbestyrelse
selv at bestemme, om kommunalbestyrelsen ønsker at ud-
nytte denne hjemmel.
Det forudsættes, at beslutningen træffes generelt og er gæl-
dende for alle medlemmer af kommunalbestyrelsen, som
foretager borgerlige vielser.
Omkostningerne til befordringsgodtgørelse afholdes af kom-
munens kasse.
Tillades vielse foretaget på et andet sted end normalt, jf. §
18, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, kan
det dog kræves, at parterne betaler udgifterne i forbindelse
hermed, jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1857 af 23.
december 2015 om indgåelse af ægteskab. I sådanne tilfælde
er der hjemmel til, at parterne betaler merudgifter til befor-
dringsgodtgørelse til det kommunalbestyrelsesmedlem, som
foretager vielsen.
2.2. Målretning af Statsforvaltningens udvælgelse af tilsyns-
sager
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Det kommunale tilsyns formål og funktion
Efter § 82 i grundloven ordnes kommunernes ret til under
statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ved
lov. Det følger således af bestemmelsen, at kommunerne er
underlagt et statsligt tilsyn.
Det statslige tilsyn med kommunerne består af statens
sektortilsyn, som statslige rekurs- eller tilsynsmyndigheder
udøver inden for de forskellige lovgivningsområder, og det
almindelige statslige tilsyn, som Statsforvaltningen udøver i
henhold til lov om kommunernes styrelse og regionsloven.
Det almindelige statslige tilsyn med kommunerne og regio-
nerne - det kommunale tilsyn - varetages af Statsforvaltnin-
gen med Social- og Indenrigsministeriet som øverste tilsyns-
myndighed.
Det kommunale tilsyn har ifølge Klagereformudvalgets be-
tænkning nr. 1395/2000 om statens tilsyn med kommunerne,
Kapitel IV, afsnit D. 1., et dobbelt formål; dels at varetage
almene samfundsinteresser, dels at beskytte de enkelte bor-
gere mod overgreb.
Det fremgår af betænkningen, at den almindelige legalitets-
kontrol med kommunalforvaltningen, som tilsynet vareta-
ger, har til formål at overvåge, at kommunerne og regioner-
ne varetager deres opgaver på en lovlig måde. Dette formål
vil i vidt omfang være sammenfaldende med den enkelte
borgers interesse i, at netop han eller hun får de rettigheder,
ydelser m.v., som den pågældende efter lovgivningen har
krav på. Det kommunale tilsyn skal således også varetage
den enkelte borgers interesse i det omfang, lovgivningen er
udtryk for en varetagelse af en sådan interesse.
Sammenfattende er det efter Klagereformudvalgets opfattel-
se tilsynets formål at overvåge, at kommunerne og regioner-
ne handler i overensstemmelse med lovgivningen, når kom-
munerne og regionerne udøver den magt, der følger af, at de
er offentlige forvaltningsmyndigheder.
Social- og Indenrigsministeriet kan tilslutte sig Klagerefor-
mudvalgets opfattelse.
2.2.1.2. Det kommunale tilsyns kompetence
Reglerne om Statsforvaltningens og Social- og Indenrigs-
ministeriets tilsyn er fastsat i §§ 47-48 a og §§ 52-53 a i lov
om kommunernes styrelse.
Bestemmelserne om det kommunale tilsyn finder tilsvarende
anvendelse for regionerne, jf. §§ 30 og 31 i regionsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 770 af 9. juni 2015.
De nævnte bestemmelser blev indsat ved lov nr. 381 af 28.
maj 2003 på baggrund af Klagereformudvalgets betænkning
nr. 1395/2000 om statens tilsyn med kommunerne.
Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne over-
holder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder, jf. § 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrel-
se. Kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af den
lovgivning, som særligt gælder for offentlige myndigheder,
er også omfattet af Statsforvaltningens tilsynskompetence.
Statsforvaltningen fører ikke tilsyn med, at kommunerne
overholder ansættelsesretlige regler, jf. § 48, stk. 2, i lov om
kommunernes styrelse.
Statsforvaltningens tilsyn viger, såfremt der er en særlig kla-
ge- eller tilsynsmyndighed, som kan tage stilling til den på-
gældende sag, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes styrel-
se. Er den særlige myndighed forhindret i at behandle den
pågældende sag af formelle grunde, er Statsforvaltningen ik-
ke afskåret fra at udøve sin tilsynsfunktion.
4
Sikringen af, at kommunerne og regionerne overholder lov-
givningen, påhviler således også en række særlige klage- og
tilsynsmyndigheder, som har specialiseret ekspertise inden
for deres kompetenceområder. Det gælder eksempelvis
Ankestyrelsen og Natur- og Miljøklagenævnet.
Ved sager, der behandles af særlige klage- eller tilsynsmyn-
digheder, kan Statsforvaltningens såkaldte fogedfunktion
dog fortsat være aktuel.
Fogedfunktionen indebærer, at Statsforvaltningen, når det er
påkrævet, vil kunne pålægge en kommune eller region, der
nægter at efterleve en bindende afgørelse fra en særlig kla-
ge- eller tilsynsmyndighed, at gøre dette. Fogedfunktionen
kan også være aktuel, hvis en kommune eller region ikke
svarer på anmodninger om oplysninger fra den særlige kla-
ge- eller tilsynsmyndighed.
Statsforvaltningen har som led i fogedfunktionen om fornø-
dent mulighed for at træffe afgørelse om tvangsbøder til de
medlemmer af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der
er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet
undlader at udføre en foranstaltning, som den efter lovgiv-
ningen har pligt til at udføre, jf. § 50 b i lov om kommuner-
nes styrelse. Statsforvaltningen vil som led i udøvelsen af
fogedfunktionen være forpligtet til at lægge klage- eller til-
synsmyndighedens bindende afgørelse til grund, medmindre
afgørelsen er behæftet med en åbenbar og væsentlig mangel.
Statsforvaltningen vil selvstændigt skulle tage stilling til, om
betingelserne for at pålægge tvangsbøder er opfyldt, jf. § 50
b i lov om kommunernes styrelse, samt om anvendelse af
tvangsbøder er påkrævet, eller om andre mindre indgribende
foranstaltninger først bør tages i anvendelse. Det er en for-
udsætning for anvendelse af tvangsbøder, at klage- eller til-
synsmyndighedens afgørelse anviser, hvilken konkret han-
depligt kommunen eller regionen pålægges med afgørelsen.
Statsforvaltningen er i sager, hvor en kommune eller region
har nægtet at efterleve en bindende afgørelse fra en særlig
klage- eller tilsynsmyndighed, forpligtet til at vurdere, om
Statsforvaltningens bistand er påkrævet til gennemtvingelse
af myndighedens afgørelse.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lo-
vens § 48 i lovforslag L 188 af 13. marts 2003, der lå til
grund for lov nr. 381 af 28. maj 2003, jf. Folketingstidende
2002-03, Tillæg A, side 5689 ff.
2.2.1.3. Statsforvaltningens sagsudvælgelse som led i kom-
munaltilsynet
Det følger af ordlyden af § 48 a i lov om kommunernes sty-
relse, at Statsforvaltningen selv beslutter, om der er tilstræk-
keligt grundlag for at rejse en tilsynssag.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 381 af 28. maj 2003
på baggrund af Klagereformudvalgets betænkning nr.
1395/2000 om statens tilsyn med kommunerne.
Af afsnit 5.2. i de almindelige bemærkninger til det lovfor-
slag, der lå til grund for lov nr. 381 af 28. maj 2003 (Lovfor-
slag L 188 af 13. marts 2003, Folketingstidende 2002-03,
Tillæg A, side 5658), fremgår bl.a. følgende:
”Tilsynsmyndigheden har i visse tilfælde en initiativpligt.
Ved initiativpligt forstås, at tilsynsmyndigheden har en pligt
til at undersøge sagen nærmere. Initiativpligten indtræder,
når der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage,
at der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, som ikke er
bagatelagtig. Karakteren af de oplysninger, der foreligger
for tilsynsmyndigheden er således afgørende for initiativ-
pligtens indtræden. Der gælder ikke en pligt til at undersøge
sagen nærmere, hvis det omhandlede spørgsmål ikke har ak-
tuel retlig betydning. Lovforslaget indebærer ikke en æn-
dring af tilsynsmyndighedens initiativpligt i forhold til i dag.
”
I bemærkningerne til § 48 a (Folketingstidende 2002-03,
Tillæg A, side 5693-5694) fremgår, at det med bestemmel-
sen slås fast, at sager i det kommunale tilsyn rejses af egen
drift, og at det afgørende for, om tilsynsmyndigheden har
pligt til at undersøge sagen nærmere, er, om der foreligger
oplysninger, som giver grund til at antage, at der er vis sand-
synlighed for en ulovlighed, som ikke er bagatelagtig. Det
fremgår videre, at tilsynsmyndigheden ikke har pligt til at
undersøge spørgsmål, der ikke har betydning for retstilstan-
den i dag, og at tilsynsmyndigheden fortsat vil have mulig-
hed for at afvise at realitetsbehandle henvendelser, der ikke
er tilstrækkeligt underbyggede.
Statsforvaltningen har således efter de gældende regler pligt
til at undersøge en sag nærmere, såfremt Statsforvaltningen
bliver bekendt med oplysninger, der giver grund til at anta-
ge, at der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke
er bagatelagtig, og som har betydning for retstilstanden i
dag.
Hvorvidt en ulovlighed må anses for bagatelagtig, skal afgø-
res ved en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde ud fra
karakteren af de oplysninger, der foreligger for Statsforvalt-
ningen.
2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Det kommunale tilsyn, som varetages af Statsforvaltningen
med ministeriet som øverste tilsynsmyndighed, er en følge
af grundlovens bestemmelse om, at kommunerne er under-
lagt et statsligt tilsyn.
Det kommunale tilsyn kan behandle sager inden for en ræk-
ke områder, som både har stor betydning for kommuner og
regioner, organisationer, foreninger og borgere m.fl., og
hvor der ikke er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, der
kan tage stilling til den pågældende sag.
Det kommunale tilsyn har således en vigtig rolle i forhold til
statens – og dermed også som afledt konsekvens de enkelte
borgeres – interesse i kommunernes og regionernes overhol-
delse af lovgivning inden for en række områder.
5
Statsforvaltningen skal målrette sine ressourcer mod de sag-
er, hvor det har størst betydning i forhold til formålet med
tilsynet.
Derfor er det efter ministeriets opfattelse vigtigt, at Statsfor-
valtningen har rammer, som sikrer, at Statsforvaltningen
bedst muligt kan varetage sin rolle som statens legalitet-
stilsyn med kommuner og regioner.
Med de gældende lovmæssige bindinger for sagsudvælgel-
sen er Statsforvaltningen forpligtet til at anvende ressourcer
på alle sager, der giver grund til at antage, at der er en vis
sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og
som har betydning for retstilstanden i dag.
Statsforvaltningen kan således f.eks. ikke inddrage, om der
på baggrund af konstateringen af den mulige ulovlighed må
antages at være grundlag for at give en organisation eller en
borger en bedre retsstilling, dvs. om Statsforvaltningens un-
dersøgelser og behandling af sagen har reel betydning for
den organisation eller borger, der er utilfreds. En undersø-
gelse og behandling af sådanne sager kan i praksis have den
negative effekt, at der opstår forventninger hos organisatio-
nen eller borgeren om resultater, der ikke er grundlag for på
trods af eventuelle undersøgelser, som Statsforvaltningen ef-
ter gældende regler kan være forpligtet til at foretage.
En del af Statsforvaltningens ressourcer bruges derfor i dag
på at undersøge og behandle sager, som ikke vurderes at ha-
ve større og generel betydning for kommuner og regioner,
og som reelt kun i begrænset omfang er en hjælp i forhold til
de berørte borgere.
Også i sager, som Statsforvaltningen beslutter ikke at tage
op til behandling, har Statsforvaltningen ofte foretaget nær-
mere og efter omstændighederne ressourcekrævende under-
søgelser, herunder i form af høringer af kommune og/eller
ressortministerium med henblik på at få det faktuelle og ret-
lige grundlag på plads, inden den endelige vurdering af, om
der er grundlag for at rejse en tilsynssag.
Kombineret med det forholdsvis store antal sager medfører
det videre, at Statsforvaltningen opleves primært som reage-
rende i konkrete enkeltsager, uden at de enkelte udtalelser
nødvendigvis har en mere aktuel og fremadrettet betydning
for en bredere kreds af kommuner.
De gældende lovmæssige bindinger understøtter således
ikke hensigtsmæssigt Statsforvaltningens rolle som statens
legalitetstilsyn med kommuner og regioner.
Det foreslås derfor at give Statsforvaltningen mere fleksible
rammer for Statsforvaltningens sagsudvælgelse i forbindelse
med det kommunale tilsyn.
Med lovforslaget vil Statsforvaltningen få bedre mulighed
for at målrette tilsynet mod de sager, som ud fra de over-
ordnede formål med det kommunale tilsyn har størst betyd-
ning for kommunerne og regionerne, dvs. hvor der er størst
behov for, at Statsforvaltningen sætter ind i forhold til det
overordnede formål med tilsynet.
Ved at give Statsforvaltningen mere fleksible rammer for
sagsudvælgelsen vil Statsforvaltningen få mulighed for at
operere mere effektivt i forhold til sager af navnlig tværgå-
ende og generel karakter. Tilsynet vil kunne agere mere
proaktivt i forhold til sager og spørgsmål af denne karakter.
Tilsynet vil dermed kunne påtage sig en større og mere aktu-
el rolle i forhold til afklaring af lovligheden af kommuner-
nes og regionernes aktiviteter.
Det vil kunne understøtte, at det kommunale tilsyn får en
større rækkevidde inden for de områder af kommunernes og
regionernes opgavevaretagelse, som falder inden for det
kommunale tilsyn.
Med lovforslaget vil Statsforvaltningen endvidere i højere
grad få mulighed for at prioritere at tage sager op til be-
handling på eget initiativ. F.eks. vil Statsforvaltningen kun-
ne vælge at tage sager op til behandling, hvor den eller de
involverede ikke selv har tilstrækkelige ressourcer eller
overskud til at rejse en sag over for Statsforvaltningen, eller
hvor den eller de involverede uberettiget har opnået nogle
fordele, som de pågældende derfor ikke har anledning til at
gå videre med. Lovforslaget vil samtidig give Statsforvalt-
ningen bedre mulighed for at behandle de sager, der tages
op til behandling, hurtigere.
Med mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen vil Stats-
forvaltningen herudover i videre omfang få mulighed for at
tage initiativ til mere aktivt at følge op på eventuelle gene-
relle spørgsmål i kommuner og regioner, som efter Statsfor-
valtningens opfattelse giver anledning til at undersøge lov-
mæssigheden af kommunernes og regionernes virksomhed.
Statsforvaltningen vil ved sine overvejelser om, hvordan der
kan følges op, som i dag være underlagt det almindelige for-
valtningsretlige proportionalitetsprincip. Det betyder, at
Statsforvaltningen ved et valg mellem flere reaktioner skal
vælge den reaktion, som set i forhold til formålet i det kon-
krete tilfælde er mindst indgribende og samtidig hensigts-
mæssig for at opnå et ønskeligt resultat.
Opfølgningen kan f.eks. ske i form af generelle breve eller
informationer til alle kommuner og/eller regioner. Dermed
vil Statsforvaltningen i højere grad kunne prioritere fore-
byggelse af, at der sker (yderligere) ulovligheder i kommu-
nerne og regionerne, ligesom Statsforvaltningen i yderligere
omfang kan understøtte en bedre tilrettelæggelse af Stats-
forvaltningens sagsbehandling på en mere smidig måde end
i dag.
Det vil komme staten, kommuner, regioner, organisationer,
foreninger, borgere m.fl., der er involveret i sagen, eller som
i øvrigt er påvirket af sagen, til gavn.
Ministeriet er opmærksomt på, at mere fleksible rammer for
Statsforvaltningens sagsudvælgelse vil medføre, at Statsfor-
valtningen i videre omfang end i dag vil afvise at behandle
sager, som kommuner, regioner, organisationer, foreninger
6
og borgere m.fl. måtte ønske behandlet, men som ikke har
generel betydning for kommunernes og regionernes virk-
somhed.
Statsforvaltningen forventes med den foreslåede ordning at
kunne reagere mere proaktivt med særlig fokus på sager af
generel betydning for kommuners og regioners overholdelse
af lovgivning, der falder inden for det kommunale tilsyn.
Ændringen vil således – selvom enkeltsager ikke forventes
taget op til behandling i samme omfang som efter de gæl-
dende regler – kunne komme en flerhed af borgere m.fl. til
gode, og dermed få større betydning også for borgerne m.fl.
Mere fleksible rammer for Statsforvaltningens sagsudvæl-
gelse vil således generelt understøtte, at det kommunale til-
syn får en større rækkevidde og bedre kan varetage sin funk-
tion som statens tilsyn.
Det kan bemærkes, at enhver har mulighed for at indbringe
en sag for Folketingets Ombudsmand. Folketingets Om-
budsmand bestemmer selv, om han vil tage en sag op til be-
handling. Det fremgår således af § 16, stk. 1, i lov om Fol-
ketingets Ombudsmand, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 22.
marts 2013, at ombudsmanden afgør, om en klage giver til-
strækkelig anledning til undersøgelse. Kerneområdet for
ombudsmandens virksomhed skal ifølge Retsudvalgets be-
tænkning af 14. maj 1996 over forslag til lov om Folketin-
gets Ombudsmand (Lovforslag L 57, Folketingssamling
1995-96) (Folketingstidende1995-1996, Tillæg B, side 871)
til enhver tid være varetagelse af den enkelte borgers in-
teresser i forhold til de offentlige myndigheder.
En hensigtsmæssig håndtering af, at Statsforvaltningen kan
behandle spørgsmål, der også er eller kan være genstand for
prøvelse af Folketingets Ombudsmand, forudsætter således,
at Statsforvaltningen og Folketingets Ombudsmand, hvor
det vurderes relevant, som hidtil sikrer den fornødne koordi-
nation om behandlingen af sager.
Herudover har Folketingets Ombudsmand samt kommuner,
regioner, organisationer, foreninger og borgere m.fl. mulig-
hed for at rette henvendelse til Social- og Indenrigsministe-
riet med henblik på, at ministeriet som overordnet tilsyns-
myndighed i det kommunale tilsyn kan tage stilling til, om
der er anledning til at rejse en tilsynssag, herunder eventuelt
at pålægge Statsforvaltningen at tage en sag op til behand-
ling, jf. her afsnit 2.2.3. og bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 2.
Selvom Statsforvaltningen skulle afvise eller undlade at be-
handle en sag som led i det kommunale tilsyn, er det således
ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke er andre
instanser at gå til.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Statsforvaltningen ved en ændring af § 48 a i
lov om kommunerne styrelse gives friere rammer til at træf-
fe beslutning om, hvorvidt der er grundlag for at rejse en sag
i det kommunale tilsyn.
Som følge af lovforslaget vil Statsforvaltningen ikke læn-
gere have pligt til at undersøge enhver henvendelse nærme-
re, som Statsforvaltningen måtte modtage som led i det
kommunale tilsyn. Det forhold, at Statsforvaltningen bliver
bekendt med oplysninger, der giver grund til at antage, at
der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er ba-
gatelagtig, og som har betydning for retstilstanden i dag, vil
dermed ikke fremadrettet i sig selv indebære en pligt til at
undersøge sagen nærmere.
Ved at give Statsforvaltningen disse mere fleksible rammer
for udvælgelsen af tilsynssager vil Statsforvaltningen få mu-
lighed for at operere mere effektivt i forhold til sager af
navnlig tværgående og generel karakter, ligesom Statsfor-
valtningen vil kunne agere mere proaktivt i forhold til sager
og spørgsmål af denne karakter. Tilsynet vil dermed samlet
set kunne påtage sig en større og mere aktuel rolle i forhold
til afklaring af lovligheden af kommunernes og regionernes
aktiviteter. Der henvises til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.2.2.
Statsforvaltningens overvejelser om at rejse en tilsynssag vil
fortsat - som det gælder for alle andre offentlige myndig-
heder - være underlagt de bindinger, der følger af almindeli-
ge forvaltningsretlige regler, som bl.a. indeholder et krav
om saglighed og lighed. Sagligheden skal i forhold til det
kommunale tilsyn bl.a. ses i forhold til det overordnede for-
mål med tilsynet.
Af hensyn til at understøtte, at Statsforvaltningen fremadret-
tet målretter sin virksomhed mod de sager, der har størst be-
tydning i forhold til formålet med tilsynet, samt i tilknytning
hertil at bidrage til Statsforvaltningens overvejelser ved vur-
deringen af, hvorvidt der er grundlag for at rejse en sag, vil
Statsforvaltningen fremadrettet ved vurderingen af, hvorvidt
der er grundlag for at rejse en sag som led i det kommunale
tilsyn, skulle foretage en vurdering af, hvorvidt sagen er
generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns over-
ordnede formål og funktion.
Statsforvaltningen vil således ved overvejelser om, hvorvidt
der som følge af en henvendelse, omtale i presse eller lig-
nende er anledning til at rejse en sag som led i det kommu-
nale tilsyn, skulle foretage en vurdering af, om det ud fra de
overordnede formål med det kommunale tilsyn - at over-
våge, at kommunerne og regionerne handler i overensstem-
melse med lovgivningen, når kommunerne og regionerne
udøver den magt, der følger af, at de er offentlige forvalt-
ningsmyndigheder, jf. afsnit 2.2.1.1. - har væsentlig betyd-
ning, at Statsforvaltningen som statens tilsyn med kommu-
ner og regioner tager sagen op til behandling.
Som led i denne vurdering vil Statsforvaltningen bl.a. kunne
inddrage sagens principielle, generelle og alvorlige karakter,
uden at Statsforvaltningen vil være forpligtet hertil ved enh-
ver henvendelse, Statsforvaltningen måtte modtage som led
i det kommunale tilsyn. Se nærmere herom i de specielle be-
mærkninger til bestemmelsen.
7
Med den foreslåede ændring vil Statsforvaltningens mulig-
heder for at samle sin virksomhed om de kommunale og re-
gionale spørgsmål, som Statsforvaltningen finder, at der er
behov for en afklaring af, blive styrket, jf. her nærmere af-
snit 2.2.2. Statsforvaltningen får herved bedre mulighed for
at tage de sager op, som understøtter det kommunale tilsyns
formål. Det overordnede formål med det kommunale tilsyn
er at sikre statens interesse i, at kommuner og regioner
handler i overensstemmelse med lovgivningen, når kommu-
ner og regioner udøver den magt, der følger af, at de er
offentlige forvaltningsmyndigheder
Statsforvaltningen vil f.eks. i højere grad få mulighed for at
prioritere at tage sager op til behandling på eget initiativ.
F.eks. vil Statsforvaltningen kunne vælge at tage sager op til
behandling, hvor den eller de involverede ikke selv har til-
strækkelig ressourcer eller overskud til at rejse en sag over
for Statsforvaltningen, eller hvor den eller de involverede
uberettiget har opnået nogle fordele, som de pågældende
derfor ikke har anledning til at gå videre med.
Statsforvaltningen vil med ændringen blive stillet mere sva-
rende til Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombuds-
mand afgør efter ombudsmandslovens § 16, stk. 1, selv, om
en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse, jf.
afsnit 2.2.2.
Den foreslåede ændring berører ikke rammerne for Statsfor-
valtningens anvendelse af den såkaldte fogedfunktion, jf.
2.2.1.2. Fogedfunktionen indebærer, at Statsforvaltningen,
når det er påkrævet, vil kunne pålægge en kommune eller
region, der nægter at efterleve en bindende afgørelse fra en
særlig klage- eller tilsynsmyndighed, at gøre dette, om nød-
vendigt ved brug af tvangsbøder.
Statsforvaltningen vil som hidtil i sager, hvor en kommune
eller region har nægtet at efterleve en bindende afgørelse fra
en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, være forpligtet til at
vurdere, om Statsforvaltningens bistand er påkrævet til gen-
nemtvingelse af myndighedens afgørelse.
Fogedfunktionen vil kunne blive aktuel, hvis en særlig kla-
ge- eller tilsynsmyndighed vurderer, at en kommune eller en
region ikke efterlever klage- eller tilsynsmyndighedens bin-
dende afgørelse. Dette gælder på det sociale område, hvis
Ankestyrelsen vurderer, at en kommune ikke efterlever An-
kestyrelsens afgørelse. I disse tilfælde vil Statsforvaltningen
være forpligtet til at vurdere, om Statsforvaltningens bistand
er påkrævet til gennemtvingelse af myndighedens afgørelse.
Tilsvarende har den borger, der oplever, at en kommune ik-
ke efterlever klage- eller tilsynsmyndighedens bindende af-
gørelse, mulighed for at rette henvendelse til Statsforvaltnin-
gen. I disse tilfælde vil Statsforvaltningen være forpligtet til
at overveje, om Statsforvaltningen har grundlag for at rejse
en sag om anvendelse af fogedfunktionen.
I praksis vil en række sager blive løst ved, at Statsforvaltnin-
gen videresender en sådan henvendelse til den relevante
kommune som en anmodning fra borgeren om, at kommu-
nen orienterer borgeren om status for behandling af sagen
med kopi til Statsforvaltningen. Såfremt sagen ikke løses på
denne vis, vil Statsforvaltningen vurdere grundlaget for an-
vendelsen af fogedfunktionen nærmere.
Det vil som hidtil være en forudsætning for anvendelse af
tvangsbøder, at klage- eller tilsynsmyndighedens afgørelse
anviser, hvilken konkret handepligt kommunen eller regio-
nen pålægges med afgørelsen.
Den foreslåede ændring berører ikke de godkendelsesbefø-
jelser i forhold til kommuner og regioner og visse særlige
tilsynsopgaver i forhold til kommunernes og regionernes
økonomiske forvaltning, som Statsforvaltningen varetager
ud over tilsynsbeføjelserne.
Med den foreslåede ændring vil der fortsat være adgang til
at rette henvendelse til social- og indenrigsministeren om
Statsforvaltningens afvisning af at tage en sag op til behand-
ling. Ministeren kan se på sådanne sager, når ministeren
skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning el-
ler har alvorlig karakter, jf. § 53, stk. 1, 2. pkt., i lov om
kommunernes styrelse. Ministeren kan i den forbindelse på-
lægge Statsforvaltningen at tage en sag op til ny behandling
efter §§ 50-50 d i lov om kommunernes styrelse, dvs. en ud-
talelse om lovligheden af den kommunale eller regionale
disposition eller undladelse eller med henblik på anvendelse
af sanktioner. Dette forudsætter ligeledes, at ministeren
skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning el-
ler har alvorlig karakter
Ministeren har endvidere adgang til at pålægge Statsforvalt-
ningen at tage en sag op til behandling i de tilfælde, hvor
Statsforvaltningen uden at træffe beslutning herom blot har
undladt at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale
dispositioner eller undladelser op til behandling, jf. § 54 i
lov om kommunernes styrelse.
Et pålæg efter § 54 i lov om kommunernes styrelse forud-
sætter, at Statsforvaltningen ikke har truffet en beslutning
om ikke at rejse en sag. Har Statsforvaltningen således alle-
rede truffet beslutning om ikke at rejse en sag, vil ministeren
ikke kunne anvende § 54 til at kunne pålægge Statsforvalt-
ningen at tage en sag op til behandling. Ministeren vil i den-
ne situation i stedet kunne pålægge Statsforvaltningen af
tage en sag op efter § 53 i lov om kommunernes styrelse,
hvilket dog forudsætter, at ministeren skønner, at sagen er af
principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter,
jf. her ovenfor. Dette er ikke et krav efter § 54 i lov om
kommunernes styrelse.
Af hensyn til at kunne følge op på, om de forventede effek-
ter af lovforslaget er opnået, vil Social- og Indenrigsministe-
riet 3 år efter den foreslåede ændrings ikrafttræden gennem-
føre en evaluering, som afgives senest den 1. oktober 2020
til vedkommende folketingsudvalg.
Evalueringen vil give mulighed for at undersøge, om æn-
dringen har givet de forventede effekter, om der har været
forhold, der evt. måtte have hindret (fuld) udmøntning af de
8
forventede effekter, hvordan der evt. kan følges op herpå
samt ikke mindst, hvordan ændringerne opleves blandt
Statsforvaltningens interessenter og i ministeriet som over-
ordnet tilsynsmyndighed.
En evaluering bør umiddelbart fokusere på den konkrete ud-
møntning af de ændrede rammer for Statsforvaltningens
sagsudvælgelse. Det kan bl.a. inddrages, i hvilket omfang
Statsforvaltningen i højere grad tager sager op af egen drift
uden forudgående henvendelse til Statsforvaltningen, hvil-
ken type sager Statsforvaltningen behandler, herunder om
disse er målrettet det overordnede formål med tilsynet, som
beskrevet i dette lovforslag, om Statsforvaltningen opleves
som mere proaktiv, og om Statsforvaltningen opleves at ha-
ve en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af
lovligheden af kommunernes og regionernes aktiviteter ge-
nerelt m.v. Herudover vil Statsforvaltningens sagsbehand-
lingstid også skulle indgå i evalueringen, ligesom de ændre-
de rammers betydning for ministeriets rolle som overordnet
tilsynsmyndighed, herunder f.eks. i form af anvendelse af
pålæg til Statsforvaltningen om at tage en sag op til behand-
ling efter §§ 53 og 54 i lov om kommunernes styrelse, bør
inddrages.
Evalueringen vil blive gennemført 3 år efter den foreslåede
ændrings ikrafttræden, da Statsforvaltningen må formodes at
skulle bruge noget tid på at indrette sig og sin praksis efter
de ændrede rammer, samt navnlig at det med den foreslåede
overgangsordning må forventes, at lovforslagets fulde effekt
først vil slå igennem efter noget tid, jf. lovforslagets § 2,
stk. 2. Som det fremgår af de specielle bemærkninger til
denne bestemmelse, vil overgangsordningen bl.a. indebære,
at Statsforvaltningen skal færdigbehandle henvendelser, der
er modtaget inden den foreslåede ændrings ikrafttræden, ef-
ter de gældende regler.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Den del af lovforslaget, der omhandler befordringsgodtgø-
relse til kommunalbestyrelsesmedlemmer ved foretagelse af
borgerlige vielser, forventes ikke at have økonomiske kon-
sekvenser for det offentlige, da lovforslaget vil indebære en
lovliggørelse af en indtil for nylig eksisterende praksis i
kommunerne ved at skabe mulighed for, at den indtil for ny-
lig eksisterende administrative praksis i den enkelte kommu-
ne vil kunne fortsætte på baggrund af kommunalbestyrel-
sens beslutning.
Den del af lovforslaget, der omhandler målretning af Stats-
forvaltningens sagsudvælgelse i det kommunale tilsyn, har
positive administrative konsekvenser for Statsforvaltningens
udførelse af det kommunale tilsyn.
Det vil således indebære en administrativ målretning, at
Statsforvaltningen ikke vil have pligt til at se nærmere på al-
le ulovligheder, som ikke er bagatelagtige, og som har be-
tydning for retstilstanden i dag. Statsforvaltningen vil der-
med mere fleksibelt kunne inddrage f.eks. sagens betydning
som sådan for kommuner og regioner eller betydningen for
en borgers retsstilling i vurderingen af, om en sag skal rejses
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have offentlige admi-
nistrative konsekvenser.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har begrænsede administrative konsekvenser
for borgere. De foreslåede ændringer forventes således at in-
debære, at enkeltsager ikke tages op til behandling i samme
omfang som efter de gældende regler. Ændringerne forven-
tes dog at kunne komme en flerhed af borgere m.fl. til gode,
og dermed få større betydning også for borgerne m.fl. som
følge af, at Statsforvaltningen får bedre mulighed for at være
proaktiv, jf. her de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 1, nr. 2.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni 2016
til den 15. august 2016 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbe-
vægelsens Erhvervsråd, BDO Kommunernes Revision A/S,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handi-
capforbund, Dansk Industri, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, DESA Dansk Erhvervssammen-
slutning, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrel-
sen, Domstolsstyrelsen, Folketingets Ombudsmand, Forbru-
gerrådet Tænk, FSR – Danske Revisorer, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menne-
skerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overens-
komstansatte, Kommunernes Lønningsnævn, Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, Landsforeningen Ældresagen, Lands-
organisationen i Danmark (LO), Natur- og Miljøklagenæv-
net, Rådet for Socialt Udsatte, Stats- og Kommunalt Ansat-
tes Forhandlingsfællesskab, Statsforvaltningen, Styrelsen for
Patientsikkerhed, Vestre Landsret, Østre Landsret og Ældre-
forum.
9
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, an-
giv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Den foreslåede ændring om Statsforvaltnin-
gens udvælgelse af tilsynssager vil indebære
en administrativ målretning for Statsforvalt-
ningen.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er efter gældende lovgivning ikke hjemmel til at yde be-
fordringsgodtgørelse til medlemmer af kommunalbestyrel-
sen, som foretager borgerlige vielser, jf. de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.1.1.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, giver med
indsættelsen af § 16 f i lov om kommunernes styrelse hjem-
mel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde befor-
dringsgodtgørelse til medlemmer af kommunalbestyrelsen,
der foretager borgerlige vielser, jf. § 18, stk. 1 og 2, i lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning.
Efter den foreslåede bestemmelse er det overladt til den en-
kelte kommunalbestyrelse selv at bestemme, om kommunal-
bestyrelsen ønsker at udnytte denne hjemmel. Det forudsæt-
tes, at beslutningen træffes generelt og er gældende for alle
medlemmer af kommunalbestyrelsen, som foretager borger-
lige vielser.
Da der er tale om en godtgørelse, giver den foreslåede be-
stemmelse kun adgang til dækning af positive udgifter til
befordring.
Det forhold, at der skal være tale om positive udgifter, dvs.
omkostningsdækning, er imidlertid ikke til hinder for, at der
fastsættes generelle godtgørelsessatser, når blot dette sker
under hensyn til de faktiske omkostninger. Adgangen til at
fastsætte generelle godtgørelsessatser er ikke ensbetydende
med, at sådanne satser kan anvendes som grundlag for udbe-
taling af godtgørelse til et medlem, der rent faktisk ikke har
afholdt udgifter.
Omkostningerne til befordringsgodtgørelse afholdes af kom-
munens kasse. Et kommunalbestyrelsesmedlem har ikke
pligt til at modtage befordringsgodtgørelse, som nævnt i den
foreslåede § 16 f i lov om kommunernes styrelse.
Tillades vielse foretaget på et andet sted end normalt, jf. §
18, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, kan
det dog kræves, at parterne betaler udgifterne i forbindelse
hermed, jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1857 af 23. de-
cember 2015 om indgåelse af ægteskab. I sådanne tilfælde
er der hjemmel til, at parterne betaler merudgifter til befor-
dringsgodtgørelse til det kommunalbestyrelsesmedlem, som
foretager vielsen.
Om begrundelsen for lovforslagets § 1, nr. 1, henvises til af-
snit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger om Social- og In-
denrigsministeriets overvejelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 48 a i lov om kommu-
nernes styrelse beslutter Statsforvaltningen, om der er til-
strækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag.
Ifølge lovbemærkningerne til det lovforslag, der ligger til
grund for bestemmelsen, har Statsforvaltningen pligt til at
undersøge en sag nærmere, såfremt Statsforvaltningen bliver
bekendt med oplysninger, der giver grund til at antage, at
der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er ba-
10
gatelagtig, og som har betydning for retstilstanden i dag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 48 a i lov om kommu-
nernes styrelse fastsættes, at Statsforvaltningen beslutter, om
der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.
Som følge af lovforslaget vil Statsforvaltningen ikke længe-
re have pligt til som led i det kommunale tilsyn at undersøge
en sag nærmere, hvis Statsforvaltningen bliver bekendt med
oplysninger, der giver grund til at antage, at der er en vis
sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og
som har betydning for retstilstanden i dag.
Statsforvaltningen vil med den foreslåede ændring være
friere stillet i forhold til vurderingen af, hvorvidt der er an-
ledning til at rejse en tilsynssag. Dermed styrkes Statsfor-
valtningens muligheder for at samle sin virksomhed om de
kommunale og regionale spørgsmål, der falder inden for det
kommunale tilsyns kompetence, hvor der er størst behov for,
at Statsforvaltningen sætter ind i forhold til det overordnede
formål med tilsynet.
Det er som efter de gældende regler Statsforvaltningen, der
beslutter, om der er anledning til at tage en sag op af egen
drift. En henvendelse fra en kommune, region, organisation,
forening, borger m.fl. til Statsforvaltningen er således hver-
ken en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning for, at
Statsforvaltningen rejser en sag. Statsforvaltningen kan her-
udover blive opmærksom på sager gennem omtale i pressen
eller ved henvendelse fra et fagministerium.
Statsforvaltningens overvejelser om at rejse en tilsynssag vil
fortsat - som det gælder for alle andre offentlige myndighe-
der - være underlagt de bindinger, der følger af almindelige
forvaltningsretlige regler, som bl.a. indeholder et krav om
saglighed og lighed.
Det forvaltningsretlige princip om saglighed i forvaltningen
indebærer, at offentlige myndigheder ikke må forfølge hen-
syn, der i sammenhængen er usaglige eller uvedkommende,
mens det forvaltningsretlige princip om lighed indebærer, at
offentlige myndigheder har pligt til at behandle ensartede
tilfælde ens.
Det skal dog hertil bemærkes, at det i praksis kan være van-
skeligt at drage direkte paralleller mellem sager inden for de
forskelligartede retsområder, som kan være omfattet af det
kommunale tilsyn.
Af hensyn til at understøtte, at Statsforvaltningen målretter
sin virksomhed mod denne type sager, vil Statsforvaltningen
fremadrettet ved vurderingen af, hvorvidt der som følge af
en henvendelse, omtale i presse eller lignende er anledning
til at rejse en sag som led i det kommunale tilsyn, i hvert til-
fælde skulle foretage en vurdering af, hvorvidt sagen er ge-
nerelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns over-
ordnede formål og funktion, dvs. om Statsforvaltningen vur-
derer, at det har væsentlig betydning, at Statsforvaltningen
som statens tilsyn med kommuner og regioner tager sagen
op til behandling.
Det kommunale tilsyns formål og funktion er beskrevet i de
almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.1. Som det fremgår
heraf, er det overordnede formål med det kommunale tilsyn
at sikre statens interesse i, at kommuner og regioner handler
i overensstemmelse med lovgivningen, når kommuner og re-
gioner udøver den magt, der følger af, at de er offentlige for-
valtningsmyndigheder.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke indebærer en
ændring af, hvilke sager det kommunale tilsyn har kompe-
tence til at behandle. Det kommunale tilsyn vil således også
efter den foreslåede ændring fortsat kunne være rettet mod
kommuners og regioners virksomhed i privatretligt regi, i
det omfang denne virksomhed, f.eks. salg af kommuners og
regioners faste ejendom og indgåelse af aftaler, berøres af
lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.
Ved vurderingen af, om der er anledning til at rejse en til-
synssag, vil Statsforvaltningen således fortsat skulle afklare,
om det kommunale tilsyn har kompetence til at behandle
sagen, dvs. om henvendelsen vedrører en myndighed, som
Statsforvaltningen fører tilsyn med, om henvendelsen vedrø-
rer lovgivning, som særligt gælder for offentlige myndighe-
der samt om der er en anden særlig klage- eller tilsynsmyn-
dighed, som kan behandle sagen.
Efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, skal en forvaltnings-
myndighed i fornødent omfang yde vejledning og bistand til
personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for
myndighedens sagsområde. Efter forvaltningslovens § 7,
stk. 2, skal en forvaltningsmyndighed, der modtager en
skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde,
så vidt muligt videresende henvendelsen til rette myndighed
Statsforvaltningens forpligtelser efter forvaltningslovens §
7, stk. 1 og 2, forudsættes opretholdt også med de foreslåede
regler. Hvis Statsforvaltningen ikke har kompetence til at
behandle henvendelsen, vejledes afsenderen således i over-
ensstemmelse med forvaltningslovens § 7, stk. 1, om rele-
vante klage- og tilsynsmyndigheder.
Vedrører henvendelsen en sag, som ingen særlig klage- eller
tilsynsmyndighed er kompetent til at behandle, en myndig-
hed, som Statsforvaltningen fører tilsyn med, samt lovgiv-
ning, som særligt gælder for offentlige myndigheder, skal
Statsforvaltningen vurdere, hvorvidt sagen er generelt egnet
til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål
og funktion.
I Statsforvaltningens vurdering af, hvorvidt en sag generelt
er egnet til at understøtte det kommunale tilsyns formål og
funktion, vil Statsforvaltningen bl.a. kunne inddrage, om en
sag må skønnes at have principiel eller generel betydning el-
ler alvorlig karakter for kommuner og/eller regioner som
helhed.
11
Statsforvaltningen vil som moment i en sådan vurdering
kunne tillægge det betydning, om sagen må forventes at få
særlig betydning for kommunerne og regionernes admini-
stration og praksis.
En sådan betydning kan f.eks. have baggrund i, at der er et
forholdsvis stort antal sager af den pågældende type, og/
eller fordi sagen giver anledning til stillingtagen til et væ-
sentligt retsspørgsmål, som Statsforvaltningen ikke tidligere
har taget stilling til, eller som i praksis har givet anledning
til tvivl.
Betydningen kan også være et udslag af, at sagen har særlig
stor samfundsmæssig betydning. Det kan for eksempel være
som følge af, at sagen vedrører spørgsmål, der er afgørende
for tilrettelæggelsen af kommunernes og regionernes admi-
nistration på et bestemt område.
Betydningen kan videre have baggrund i, at den mulige ret-
lige mangel, som sagen vedrører, er af en sådan grov eller
alvorlig karakter, at det kan virke stødende, at kommunens
eller regionens disposition eller undladelse står ved magt.
Herudover vil Statsforvaltningen i sin vurdering af, hvorvidt
en sag generelt er egnet til at understøtte det kommunale til-
syns formål og funktion, bl.a. også kunne inddrage, om en
sag objektivt set har stor økonomisk eller administrativ be-
tydning for en eller flere kommuner og regioner, organisati-
oner, foreninger, borgere m.fl.
En sags økonomiske betydning vil både kunne være et ud-
slag af objektivt store økonomiske eller administrative føl-
gevirkninger for en gruppe af kommuner, regioner, organi-
sationer, foreninger, borgere m.fl., og objektivt store økono-
miske eller administrative konsekvenser for den enkelte
kommune, region, organisation, forening, borger m.fl.
Ændringen betyder således ikke, at Statsforvaltningen ikke
vil kunne se på konkrete enkeltsager fra f.eks. borgere, virk-
somheder og andre som led i tilsynet. At Statsforvaltningen
rejser en tilsynssag i anledning af en sådan henvendelse, vil
navnlig kunne være aktuelt, hvor sagen vurderes at have ob-
jektiv stor betydning for den eller de berørte.
Statsforvaltningen vil videre i sin vurdering af, hvorvidt en
sag generelt er egnet til at understøtte det kommunale tilsyns
formål og funktion, bl.a. kunne inddrage, at henvendelsen
rejser spørgsmål om kommunernes overholdelse af de
uskrevne kommunalretlige grundsætninger om kommuners
opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler,
eller om henvendelsen rejser spørgsmål om regionernes
overholdelse af de uskrevne grundsætninger om regionernes
opgavevaretagelse i kraft af deres karakter af offentlige
myndigheder, den såkaldte myndighedsfuldmagt. Statsfor-
valtningen har – sammen med ministeriet – en væsentlig rol-
le i fortolkningen og udviklingen af kommunalfuldmagten
og regionernes myndighedsfuldmagt.
Statsforvaltningen vil videre i sin vurdering af, hvorvidt en
sag generelt er egnet til at understøtte det kommunale tilsyns
formål og funktion, bl.a. kunne inddrage, at henvendelsen
rejser spørgsmål vedrørende overholdelsen af lov om kom-
munernes styrelse og regionsloven. De nævnte love indehol-
der de overordnede regler for henholdsvis kommunernes og
regionernes styrelse, herunder blandt andet borgmesterens,
kommunalbestyrelsens, udvalgenes og de enkelte medlem-
mers rettigheder og pligter i kommunerne og regionsrådsfor-
mandens, regionsrådets, udvalgenes og de enkelte medlem-
mers rettigheder og pligter samt regionernes opgaver i regio-
nerne.
Ved Statsforvaltningens vurdering af, hvorvidt der er anled-
ning til at rejse en tilsynssag, vil videre - som det er tilfældet
i dag - kunne indgå, at der er tale om en sag vedrørende en
kommunal eller regional afgørelse om aktindsigt efter of-
fentlighedsloven, som falder inden for det kommunale til-
syn, jf. her § 38 i offentlighedsloven.
Det forudsættes, at Statsforvaltningen i sin udvælgelse af
sager har fokus på, om en sag rejser de nævnte spørgsmål
om overholdelsen af kommunalfuldmagten, myndigheds-
fuldmagten, lov om kommunernes styrelse, regionsloven og
aktindsigt efter offentlighedsloven.
Statsforvaltningen vil ikke være forpligtet til at inddrage dis-
se yderligere momenter ved bedømmelsen af enhver hen-
vendelse, Statsforvaltningen måtte modtage som led i det
kommunale tilsyn. Momenterne er alene eksempler på for-
hold, der kan tillægges betydning af Statsforvaltningen ved
vurderingen af, hvorvidt en sag generelt er egnet til at un-
derstøtte det kommunale tilsyns formål og funktion. Herved
skabes de bedste muligheder for en fleksibel målretning af
Statsforvaltningens tilsyn.
Ved bedømmelsen af, om en henvendelse, Statsforvaltnin-
gen måtte modtage som led i det kommunale tilsyn, giver
anledning til at rejse en tilsynssag, vil der også være mo-
menter, der taler imod, at Statsforvaltningen tager en sag op
til behandling.
I Statsforvaltningens vurdering af, hvorvidt en sag generelt
er egnet til at understøtte det kommunale tilsyns formål og
funktion, vil Statsforvaltningen således kunne inddrage, om
Folketingets Ombudsmand har taget eller forventes at tage
sagen op til behandling. Det bemærkes herved, at enhver har
mulighed for at indbringe en sag for Folketingets Ombuds-
mand. Folketingets Ombudsmand bestemmer selv, om han
vil tage en sag op til behandling. Det fremgår således af §
16, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 348 af 22. marts 2013, at ombudsmanden
afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersø-
gelse. Kerneområdet for ombudsmandens virksomhed skal
ifølge Retsudvalgets betænkning af 14. maj 1996 over for-
slag til lov om Folketingets Ombudsmand (Lovforslag L 57,
Folketingssamling 1995-96) (Folketingstidende1995-1996,
Tillæg B, side 871) til enhver tid være varetagelse af den en-
kelte borgers interesser i forhold til de offentlige myndighe-
der. Det forudsættes således, at Statsforvaltningen og Folke-
tingets Ombudsmand, hvor det vurderes relevant og som i
12
dag, sikrer den fornødne koordination om behandlingen af
sager
I Statsforvaltningens vurdering af, hvorvidt en sag generelt
er egnet til at understøtte det kommunale tilsyns formål og
funktion, vil Statsforvaltningen også kunne inddrage, om
henvendelsen vedrører en sag, som den særlige klage- eller
tilsynsmyndighed af formelle årsager - f.eks. en overskredet
klagefrist - har afvist at tage op til behandling.
Statsforvaltningen kan dog i disse tilfælde tillige inddrage
de ovenfor anførte momenter om en sags objektive betyd-
ning for f.eks. en gruppe af borgere eller en enkelt borger,
hvilket kan give anledning til at rejse en tilsynssag, også
hvor en særlig klage- eller tilsynsmyndighed har afvist at
tage en sag under behandling af formelle årsager.
I Statsforvaltningens vurdering af, hvorvidt en sag generelt
er egnet til at understøtte det kommunale tilsyns formål og
funktion, vil Statsforvaltningen også kunne inddrage, om
den sag, der indbringes for tilsynet, verserer ved de alminde-
lige domstole eller må forventes at gøre dette. Statsforvalt-
ningen vil dog i den forbindelse også kunne inddrage, om
der foreligger væsentlige hensyn, der taler for, at Statsfor-
valtningen afgiver en udtalelse om tilsynets retsopfattelse,
uden at domstolenes behandling af sagen afventes. Dette
gælder særlig, når der er tale om, at en kommune tilsidesæt-
ter lovgivningen om ydelse af økonomisk eller anden bi-
stand til enkeltpersoner eller overordnede samfundsmæssige
hensyn taler for en hurtigere tilsynsbehandling.
Det vil være op til Statsforvaltningens praksis at fastlægge
den nærmere afgrænsning af, hvornår Statsforvaltningen fin-
der anledning til at tage en sag op til behandling. Dette vil
være en skønsmæssig vurdering. Statsforvaltningen har vide
rammer for at vurdere, om Statsforvaltningen finder anled-
ning til at tage en sag op. Det vil dog ikke være sagligt for
Statsforvaltningen at inddrage ressourcemæssige hensyn ved
vurderingen af, hvorvidt den enkelte sag skal tages op til be-
handling som led i det kommunale tilsyn.
Den foreslåede ændring ændrer ikke rammerne for Statsfor-
valtningens anvendelse af den såkaldte fogedfunktion, jf. de
almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.2. Fogedfunktionen
indebærer, at Statsforvaltningen, når det er påkrævet, vil
kunne pålægge en kommune eller region, der nægter at ef-
terleve en bindende afgørelse fra en særlig klage- eller til-
synsmyndighed, at gøre dette, om nødvendigt ved brug af
tvangsbøder.
Statsforvaltningen vil som hidtil i sager, hvor en kommune
eller region har nægtet at efterleve en bindende afgørelse fra
en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, være forpligtet til at
vurdere, om Statsforvaltningens bistand er påkrævet til gen-
nemtvingelse af myndighedens afgørelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3.
om Statsforvaltningens fremtidige anvendelse af fogedfunk-
tionen.
Statsforvaltningens vurdering af, om der er anledning til at
rejse en tilsynssag, vil som nævnt ovenfor bero på en skøns-
mæssig vurdering af den enkelte sag. Det medfører, at der i
almindelighed ikke kan stilles større krav til begrundelsen
for beslutningen. Begrundelsen skal dog indeholde de ho-
vedhensyn, der har båret beslutningen, samt i fornødent om-
fang de faktiske omstændigheder, der måtte være tillagt
større betydning ved vurderingen.
I praksis må det derfor forventes, at Statsforvaltningen i
langt de fleste sager vil kunne opfylde de krav til begrundel-
se, der også gælder efter § 24 i forvaltningsloven, ved en
henvisning til, at Statsforvaltningen vurderer, at en sag enten
opfylder eller ikke opfylder det overordnede kriterium om,
at sagen generelt er egnet til at understøtte det kommunale
tilsyns formål og funktion. Der kan dog undtagelsesvis være
behov for en mere individuel begrundelse.
Den foreslåede ændring ændrer ikke på den hidtidige forstå-
else af afgørelsesbegrebet i relation til det kommunale til-
syn, herunder i forhold til krav til begrundelser.
Efter § 47, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse er
Statsforvaltningen i sin udøvelse af tilsynet ikke undergivet
social- og indenrigsministerens instruktioner. Dette gælder
også Statsforvaltningens sagsudvælgelse som led i kommu-
naltilsynet.
Ministeriet har imidlertid inden for denne ramme efter lov
om kommunernes styrelse en række beføjelser, hvis udøvel-
se kan påvirke Statsforvaltningens tilrettelæggelse af Stats-
forvaltningens sagsudvælgelse som led i det kommunale til-
syn. Ministeriet vil i den forbindelse have mulighed for at
understøtte, at ændringen får den tiltænkte anvendelse.
Spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dis-
positioner og undladelser, som Statsforvaltningen ikke har
fundet anledning til at tage op til behandling, kan ministeren
i medfør af § 53, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes sty-
relse tage op til behandling, når ministeren skønner, at sagen
er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig ka-
rakter.
Hvis Statsforvaltningen har besluttet ikke at tage spørgsmå-
let om lovligheden af kommunale eller regionale dispositio-
ner eller undladelser op til behandling, kan ministeren i
medfør af § 53, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrel-
se pålægge Statsforvaltningen at tage sagen op til ny be-
handling efter §§ 50 - 50 d i lov om kommunernes styrelse,
dvs. med henblik på anvendelse af sanktioner eller en udta-
lelse om lovligheden af den kommunale eller regionale dis-
position eller undladelse. Dette forudsætter ligeledes, at mi-
nisteren skønner, at sagen er af principiel eller generel be-
tydning eller har alvorlig karakter.
Ministeren kan herudover i medfør af § 54 i lov om kommu-
nernes styrelse pålægge Statsforvaltningen at tage en sag op
til behandling efter §§ 50 - 50 d i lov om kommunernes sty-
relse i de tilfælde, hvor Statsforvaltningen uden at træffe be-
slutning herom blot har undladt at tage spørgsmål om lovlig-
13
heden af kommunale dispositioner eller undladelser op til
behandling.
Det forudsættes endvidere, at Statsforvaltningen som led i
sin løbende dialog med Social- og Indenrigsministeriet om
den generelle udøvelse af Statsforvaltningens tilsynsfunkti-
on også inddrager overordnede spørgsmål vedrørende Stats-
forvaltningens sagsudvælgelse. Den løbende dialog forud-
sættes at ske inden for rammerne af tilsynets uafhængighed
af ministeriet.
Det forudsættes endvidere, at Statsforvaltningen i relevant
omfang koordinerer praksis inden for de områder inden for
Social- og Indenrigsministeriets ressort, som er omfattet af
det kommunale tilsyn, med ministeriet. Dette gælder særligt
for Social- og Indenrigsministeriet som følge af ministeriets
rolle som øverste tilsynsmyndighed i det kommunale tilsyn.
Med den foreslåede ændring ændres der ikke ved, at en for-
valtningsmyndighed, herunder en minister, der modtager en
henvendelse, der falder inden for det kommunale tilsyns
kompetence, som hidtil vil kunne oversende henvendelsen
til Statsforvaltningen til videre foranstaltning med henblik
på, at Statsforvaltningen vurderer, om der er anledning til at
rejse en sag som led i det kommunale tilsyn.
Statsforvaltningen kan i sådanne tilfælde ved sin vurdering
af, om Statsforvaltningen finder anledning til at rejse en til-
synssag, inddrage, at der er tale om en henvendelse vedrø-
rende spørgsmål om overholdelse af lovgivningen inden for
den myndigheds ansvarsområde, der har oversendt henven-
delsen. Statsforvaltningen er dog ikke forpligtet til at rejse
en tilsynssag som følge af en sådan henvendelse.
Statsforvaltningen kan også inddrage dette forhold, uanset
om Statsforvaltningen tidligere på grundlag af en anden hen-
vendelse måtte have afvist, at der var anledning til at rejse
en tilsynssag.
I et sådant tilfælde vil forvaltningsmyndigheden, herunder
ministeren, også kunne vælge at oversende sagen til Social-
og Indenrigsministeriet med henblik på, at social- og inden-
rigsministeren som øverste tilsynsmyndighed i det kommu-
nale tilsyn finder grundlag for at pålægge Statsforvaltningen
at tage sagen op til behandling, jf. her afsnit 2.2.3.
Om begrundelsen for lovforslagets § 1, nr. 2, henvises til af-
snit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger om Social- og In-
denrigsministeriets overvejelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3. i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2017.
Af hensyn til de forventninger til rammerne for Statsforvalt-
ningens vurdering af, om en henvendelse giver anledning til
at rejse en sag, som den eller de interessenter, der har rettet
henvendelse til Statsforvaltningen, måtte have haft, foreslås
det i stk. 2, at § 48 a i lov om kommunernes styrelse, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, ikke finder anvendelse på
henvendelser, der er modtaget før lovens ikrafttræden. For
sådanne henvendelser finder de hidtil gældende regler an-
vendelse.
Bestemmelsen indebærer, at de hidtil gældende regler i § 48
a i lov om kommunernes styrelse om Statsforvaltningens
sagsudvælgelse i det kommunale tilsyn finder anvendelse på
henvendelser, som Statsforvaltningen har modtaget før lo-
vens ikrafttræden. For sådanne henvendelser vil Statsfor-
valtningen fortsat som efter de hidtil gældende regler have
pligt til at undersøge en sag nærmere, såfremt Statsforvalt-
ningen bliver bekendt med oplysninger, der giver grund til
at antage, at der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed,
der ikke er bagatelagtig, og som har betydning for retstil-
standen i dag.
Det afgørende for, om en given henvendelse skal behandles
efter de hidtil gældende eller de foreslåede regler, bliver så-
ledes, om Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden har
modtaget henvendelsen. Det gælder også henvendelser, som
Statsforvaltningen endnu ikke ved lovens ikrafttræden har
taget under behandling.
Hvis en henvendelse om et bestemt faktisk forhold er mod-
taget inden lovens ikrafttræden, vil henvendelser, som Stats-
forvaltningen modtager efter lovens ikrafttræden om samme
faktiske forhold fra samme kommune, region, organisation,
forening, borger m.fl., ligeledes skulle behandles efter de
hidtil gældende regler, så længe Statsforvaltningen ikke har
besvaret den tidligere henvendelse. Dette gælder, uanset om
den efterfølgende henvendelse indeholder yderligere fakti-
ske oplysninger. Efterfølgende henvendelser, som Statsfor-
valtningen modtager efter lovens ikrafttræden fra andre end
den kommune, region, organisation, forening, borger m.fl.,
der før lovens ikrafttræden har rettet henvendelse om samme
faktiske forhold, vil skulle behandles efter de foreslåede reg-
ler.
I de tilfælde, hvor Statsforvaltningen inden eventuel modta-
gelse af yderligere henvendelser om samme faktiske forhold
har besvaret den henvendelse, Statsforvaltningen modtog før
lovens ikrafttræden, vil efterfølgende henvendelser, som
Statsforvaltningen modtager efter lovens ikrafttræden, skulle
behandles efter de foreslåede regler. Dette gælder, hvad en-
ten Statsforvaltningens besvarelse er afgivet før eller efter
lovens ikrafttræden, og hvad enten Statsforvaltningens be-
svarelse er en afvisning af at tage sagen op eller en udtalelse
om lovligheden af det faktiske forhold.
Hvis en henvendelse, Statsforvaltningen modtager efter lo-
vens ikrafttræden, indeholder både yderligere faktiske op-
lysninger til et allerede rejst spørgsmål og rejser et nyt
spørgsmål, vil henvendelsen for så vidt angår det nye
spørgsmål skulle behandles efter de foreslåede regler, uanset
om Statsforvaltningen måtte have udtalt sig om det allerede
rejste spørgsmål eller ej.
14
Har Statsforvaltningen inden lovens ikrafttræden af egen
drift uden at have modtaget nogen henvendelse valgt at un-
dersøge, om der er anledning til at rejse en sag, vil Statsfor-
valtningens beslutning om, hvorvidt Statsforvaltningen vil
rejse sagen, skulle afgøres efter de foreslåede regler.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Efter
bestemmelsen gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.
Lov om kommunernes styrelse finder ikke anvendelse for
Færøerne og Grønland.
15
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
769 af 9. juni 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 16 e indsættes i kapitel II:
Ȥ 16 f. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde befor-
dringsgodtgørelse til medlemmer af kommunalbestyrelsen,
der foretager borgerlige vielser, jf. § 18, stk. 1 og 2, i lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning.«
§ 48 a. Statsforvaltningen beslutter, om der er tilstrækkeligt
grundlag for at rejse en tilsynssag.
2. § 48 a affattes således:
»§ 48 a. Statsforvaltningen beslutter, om der er tilstrække-
lig anledning til at rejse en tilsynssag.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017.
Stk. 2. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på henvendelser,
der er modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne hen-
vendelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
16