Skriftlig fremsættelse (9. november 2016)
Tilhører sager:
Aktører:
CJ580
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L57/20161_L57_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (9. november 2016) Social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven (International adoption) og lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenklinger på det familieretlige område m.v.) (Ikraftsættelse for Færøerne af visse bestemmelser i adoptionsloven) (Lovforslag nr. L 57) Formålet med lovforslaget er at skabe mulighed for at sætte den ændring af adoptionsloven (lov nr. 1740 af 22. de- cember 2015), der vedrører et nyt adoptionssystem for inter- national adoptionsformidling, i kraft for Færøerne. Loven sættes i kraft for Færøerne efter anmodning fra Landsstyreområdet for Sundheds- og Indenlandsanliggender på Færøerne. Loven kan sættes i kraft for Færøerne ved kongelig an- ordning. Ikraftsættelsen af loven for Færøerne forudsætter imidlertid, at myndighedsstrukturen for Færøerne på adopti- onsområdet opdateres, så den svarer til strukturen i Dan- mark i relation til behandlingen af klager over adoptionsaf- gørelser og tilsyn med adoptionsformidlende organisationer. Denne opdatering af myndighedsstrukturen på Færøerne forudsætter bl.a., at en generel klagebestemmelse i en tidli- gere lov om ændring af adoptionsloven sættes i kraft for Fæ- røerne, og at bestemmelsen i adoptionsanordningen for Fæ- røerne om klage over afslag på godkendelse som adoptant ændres. Dette kan kun gennemføres ved, at social- og inden- rigsministeren bemyndiges til ved kongelig anordning at sætte den pågældende klagebestemmelse i kraft for Færøer- ne og til at ændre bestemmelsen i adoptionsanordningen om klage over afslag på godkendelse som adoptant. Lovforslaget indeholder alene disse bemyndigelser. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 57 Folketinget 2016-17 Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-6248 CJ000580