Fremsat den 9. november 2016 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)

Fremsat den 9. november 2016 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Ophævelse af hørekrav for førere af motorkøretøjer)
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11.
december 2013, som senest ændret ved lov nr. 660 af 8. juni
2016, foretages følgende ændring:
1. I § 56, stk. 2, nr. 2, ændres »syns- og høreevne« til:
»synsevne«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovti-
dende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 62 Folketinget 2016-17
Transport- og Bygningsmin., j.nr. 2016-4586
CH000301
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at give mulighed for at fore-
tage ændringer i behandlingen af ansøgninger om kørekort,
hvor ansøger har nedsat eller manglende hørelse.
Med ændringen af færdselsloven skal det fremover være
muligt at fjerne kravet om tilstrækkelig høreevne for førere
af visse motorkøretøjer, hvor der ikke af hensyn til færdsels-
sikkerheden eksisterer et behov for, at føreren er i besiddelse
af en tilstrækkeligt god hørelse. Med lovforslaget sikres det
hermed, at de helbredsmæssige krav, der stilles til førere af
motorkøretøjer, er tidssvarende i forhold til de kompensati-
onsmuligheder, der er til stede for disse førere.
2. Baggrund
Behandlingen af sager på kørekortområdet gennemgik i
2014 en administrativ omstrukturering, hvor sagsbehandlin-
gen pr. 1. oktober 2014 blev flyttet fra de 12 politikredse til
politiets to administrative centre, Administrativt Center Øst
og Administrativt Center Vest.
Omstruktureringen medførte en sagsophobning på køre-
kortområdet, der ledte til længere sagsbehandlingstider for
alle sagstyper, dog med overvægt af de sager, hvori der ind-
går helbredsoplysninger om ansøger. Transport- og Byg-
ningsministeriet har i den forbindelse igangsat en reforme-
ring af kørekortområdet dels for at imødekomme problemer-
ne med lange sagsbehandlingstider og dels for at afbureau-
kratisere behandlingen af kørekortsager for borgerne.
Lovforslaget indgår som led i dette reformarbejde, der har
til formål at gøre helbredskravene mere gennemsigtige for
borgerne samt forenkle de administrative processer.
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1 Gældende ret
Ifølge færdselslovens § 56, stk. 2, nr. 2, er det et krav for
udstedelse af kørekort, at den person, der ønsker at erhverve
kørekort, er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og høreevne
samt i øvrigt den fornødne åndelige og legemlige førlighed.
Kørekortområdet er harmoniseret i EU via Europa-Parla-
mentet og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december
2006 om kørekort (»EU’s 3. kørekortdirektiv«), der fastsæt-
ter en række minimumskrav for fysisk og psykisk egnethed
for førere af motorkøretøjer.
EU’s 3. kørekortdirektiv er implementeret ved bekendtgø-
relse nr. 312 af 25. marts 2015 om kørekort (»kørekortbe-
kendtgørelsen«). Kravene til førerens helbred i færdselslo-
ven suppleres af bilag 2 heri, der fastsætter de nærmere hel-
bredskrav for udstedelse af kørekort. Kravene til, hvornår en
fører er i besiddelse af den tilstrækkelige syns- og høreevne,
er specificeret heri.
3.2 Transport- og Bygningsministeriets overvejelser
Kravet om, at en fører skal have tilstrækkelig høreevne
stammer fra lov nr. 125 af 29. april 1913 om motorkøretøjer.
Det følger af bemærkningerne hertil, at det er et krav, at fø-
reren skal kunne »høre godt«. Indtil da, var det blot et krav,
at en fører var i besiddelse af den fornødne synsevne.
Indførelsen af kravet må antages at bero på, at høresansen
i 1913 blev vurderet at være af væsentlig betydning for føre-
rens orienteringsevne i trafikken. I dag er kravet imidlertid
ikke længere relevant, idet føreren lovligt kan afskærme sig
fra lydindtryk udefra gennem køretøjets lydisolering og for
eksempel afspilning af musik, så længe kravet i færdselslo-
vens § 3 om at føreren udviser agtpågivenhed under kørslen
overholdes.
Det nuværende krav i færdselslovens § 56, stk. 2, nr. 2,
opstiller et ufravigeligt krav om, at førere af motorkøretøjer
skal være i besiddelse af en god hørelse, før kørekortkort
kan udstedes. Det vil efter den nuværende bestemmelse ikke
være muligt at fastsætte regler om, at der ikke stilles krav til
en førers høreevne.
Transport- og Bygningsministeriets arbejde med en re-
form af kørekortområdet har særligt haft fokus på at elimi-
nere overimplementering af EU’s 3. kørekortdirektiv og
bringe Danmarks regulering på kørekortområdet på niveau
med EU-reglerne.
EU’s 3. kørekortdirektiv skelner i forbindelse med hel-
bredskrav mellem førere af køretøjer i gruppe 1 og gruppe 2.
Gruppe 1 omfatter køretøjer i kategorierne AM (stor knal-
lert), A1 (lille motorcykel), A2 (mellemstor motorcykel), A
(stor motorcykel), B (almindelig bil) og B/E (almindelig bil
med stort påhængskøretøj) samt kørekort til traktor/motor-
redskab.
Gruppe 2 omfatter køretøjer i kategorierne C1 (lille last-
bil), C1/E (lille lastbil med stort påhængskøretøj), C (stor
lastbil), C/E (stor lastbil med stort påhængskøretøj), D1 (lil-
le bus), D1/E (lille bus med stort påhængskøretøj), D (stor
bus) og D/E (stor bus med stort påhængskøretøj) samt B (al-
mindelig bil) og D (stor bus), som anvendes til erhvervs-
mæssig personbefordring eller kørekort med påtegning om
godkendelse om kørelærer.
Hvad angår hørekrav, indeholder EU’s 3. kørekortdirektiv
ingen minimumskrav til førere af køretøjer i gruppe 1. For
førere i gruppe 2, følger det derimod af direktivet, at disse
skal gennemgå en lægeundersøgelse af blandt andet syns- og
høreevne, før kørekort kan udstedes. Årsagen til de strenge-
re krav for førere af køretøjer i gruppe 2 er, at denne gruppe
omfatter store og tunge køretøjer, der oftest anvendes i er-
hvervsmæssigt øjemed.
En fjernelse af hørekravet fra færdselslovens § 56, stk. 2,
nr. 2, vil gøre det muligt at flugte de danske helbredskrav
med dem, der følger af EU’s 3. kørekortdirektiv.
Selvom kravene udgår for gruppe 1-førere, vil det ikke ef-
ter direktivet være muligt at fjerne kravet om lægeundersø-
2
gelse for førere i gruppe 2 med nedsat eller manglende høre-
lse.
Der er allerede i dag mulighed for, at personer med nedsat
eller manglende høreevne kan få udstedt kørekort på bag-
grund af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge, under
hensyntagen til kompensationsmulighederne. Det er politiet,
der træffer afgørelse om, om kørekort kan udstedes. Hvor
politiet skønner det nødvendigt, kan politiet i forbindelse
med behandlingen af sagen indhente en indstilling fra Sty-
relsen for Patientsikkerhed.
Sundhedsstyrelsens vejledning til vurdering af helbreds-
krav for førere af motorkøretøjer fastsætter de forhold, læ-
gen skal lægge vægt på i forbindelse med denne udtalelse.
Det følger heraf, at to monterede sidespejle på køretøjet er
tilstrækkeligt til at kompensere for nedsat eller manglende
hørelse hos føreren.
Det er allerede en betingelse for, at et motorkøretøj kan
EU-typegodkendes, at køretøjet er udstyret med to sidespej-
le. Der eksisterer dog ikke nationalt regler om, at personbi-
ler (kategori B) eller motorcykler med en tophastighed på
100 km/t. skal være monteret med to sidespejle. Det er dog
praksis, at motorkøretøjer, der fra produktionen er udstyret
med to sidespejle, påbydes retablering i forbindelse med syn
af køretøjet, såfremt det ene sidespejl i mellemtiden er af-
monteret. Transport- og Bygningsministeriet vil ændre de
nationale regler på området, således at der også efter dansk
ret vil være krav om to sidespejle på personbiler samt alle
typer motorcykler, der er EU-typegodkendt med to sidespej-
le. Det samme gør sig gældende for knallert (kategori AM),
hvor der ikke efter hverken EU-ret eller dansk ret er krav
om to sidespejle. Det vurderes, at de fleste knallerter allige-
vel konstrueres med to sidespejle.
For øvrige typer motorcykler med en maksimal hastighed
på over 100 km/t. (kategorierne A, A1 og A2) er der i alle
tilfælde krav om to monterede sidespejle på køretøjet.
På denne baggrund findes det ikke, at der vil være nævne-
værdige situationer, hvor en fører med nedsat eller manglen-
de hørelse ikke har den fornødne kompensationsmulighed i
form af to sidespejle, da langt de fleste køretøjer konstrueres
hermed.
Det er derfor Transport- og Bygningsministeriets vurde-
ring, at en ophævelse af hørekravet i færdselslovens § 56,
stk. 2, nr. 2, ikke vil have negativ indvirkning på færdsels-
sikkerheden.
3.3. Den foreslåede bestemmelse
Lovforslaget ændrer færdselslovens § 56, stk. 2, nr. 2, så-
ledes at krav om tilstrækkelig høreevne i forbindelse med
udstedelse af kørekort udgår af bestemmelsen.
Dette giver mulighed for en ændring af kørekortbekendt-
gørelsen, der betyder, at der fremadrettet ikke vil blive stillet
krav om høreevne for personer, der ansøger om kørekort til
køretøjer i kategorierne AM, A1, A2, A, B og B/E samt kø-
rekort til traktor/motorredskab.
Lovændringen er nødvendig for at fjerne kravet om høre-
evne, da der ikke i en bekendtgørelse kan udstedes regler,
der strider imod lov. Transport- og bygningsministerens be-
myndigelse til at fastætte regler efter færdselslovens § 56,
stk. 5, er således begrænset til at holde sig inden for færd-
selslovens grænser. Hermed kan der ikke stilles lempeligere
krav til helbred, herunder krav til høreevne, end dem, der
følger af færdselsloven.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes at medføre en mindre administrativ
lettelse for politiet og kommunerne. Lettelsen er en følge af,
at ansøgninger om udstedelse og fornyelse af kørekort for
førere med nedsat eller manglende hørelse ikke længere vil
skulle behandles ved politiet. Kommunerne vil i den forbin-
delse få en administrativ lettelse, da der i disse sager ikke vil
skulle ske oversendelse til eller korrespondance med politi-
et. Styrelsen for Patientsikkerhed vil ligeledes opleve en
mindre administrativ lettelse som konsekvens af, at sagerne
ikke længere skal behandles i politiet.
Lovforslaget vurderes ikke at give anledning til kompen-
sation i relation til Det Udvidede Totalbalanceprincip
(DUT), da de forventede administrative konsekvenser er af
begrænset størrelse. Det forventes derfor ikke, at forslaget
herudover har økonomiske konsekvenser.
Der er kun tale om en mindre del af den samlede mængde
sager, der udgår som følge heraf. Det skyldes, at de sager,
hvori der indgår oplysninger om nedsat hørelse, ofte vedrø-
rer ældre førere og dermed også ofte indeholder andre hel-
bredsoplysninger.
Det forventes samlet set, at forslaget vil medvirke til en
reduktion i sagsbehandlingstiden på kørekortområdet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil medføre en administrativ lettelse for de
borgere, der har nedsat eller manglende hørelse. Disse bor-
gere vil fremover gennemgå en enklere procedure ved an-
søgning om udstedelse eller fornyelse af kørekort, da der ik-
ke kræves inddragelse af politiet og eventuelt Styrelsen for
Patientsikkerhed, ligesom der ikke kræves en særlig lægeud-
talelse om høreevne.
Det ventes herudover, at lovforslaget vil medvirke til en
lille reduktion i sagsbehandlingstiden i kørekortsager gene-
relt.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Direktiv 2006/126/EF om kørekort (»3. kørekortdirektiv«)
fastsætter en række mindstekrav med hensyn til fysisk og
psykisk egnethed til at føre motorkøretøj.
3
Direktivet fastsætter alene krav om hørelse for gruppe 2-
førere, og der er derfor ingen EU-retlige hindringer for at la-
de kravet udgå for så vidt angår gruppe 1-førere. Området
vil fortsat være reguleret i kørekortbekendtgørelsen, der im-
plementerer EU’s 3. kørekortdirektiv.
Lovforslaget er en del af et større arbejde på kørekortom-
rådet, der har fokus på at fjerne eventuel overimplemente-
ring på af EU’s 3. kørekortdirektiv. Ændringen af færdsels-
loven skal således gøre det muligt, at foretage ændringer i
kørekortbekendtgørelsen så der ikke stilles strengere krav
heri, end hvad der følger af EU’s 3. kørekortdirektiv.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. septem-
ber 2016 til den 12. oktober 2016 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,
Autobranchen Danmark, Automobilbranchens Handels- og
Industriforening, Beredskabsstyrelsen, Cyklistforbundet,
Danmarks Tekniske Universitet - Institut for Transport
(DTU Transport), Danmarks Motor Union, Dansk Bilbran-
cheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk
Standard, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Køre-
lærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Transport
& Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Biludlejere,
Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklister,
Danske Regioner, Danske Seniorer, De Danske Bilimportø-
rer, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, Falck Danmark A/S, Forbru-
gerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske
Motorejere (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Forenin-
gen af offentlige anklagere, Forsikring og Pension, Frie
Danske Lastbilvognmænd (FDL), Høreforeningen, Hånd-
værksrådet, Institut for Menneskerettigheder, International
Transport Danmark (ITD), Justitsministeriet, Kommunernes
Landsforening (KL), Køreprøvesagkyndiges Landsforening,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne
i Danmark, Landsforeningen af Polio Trafik- og Ulykkes-
skadede, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, Rigsad-
vokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet
for Sikker Trafik, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundheds-
og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Trafikforsknings-
gruppen ved Aalborg Universitet, Trafiksikkerheds Venner i
Danmark, Veteranknallertklubben Aktiv, Ældre Sagen, Dan-
ske Handicaporganisationer, Cochlear Implant Foreningen,
Danske Døves Landsforbund, Sønderjysk Døveforening,
Kolding Døveforening, Døveforeningen Midt-Vest, Aarhus
Døveforening, Aalborg Tegnsprogsforening, Midtjysk Dø-
veforening, Næstved Døveforening, Døveforeningen af
1866, Dansk Handicapforbund, Frederikshavn Hørefor-
ening, Hjørring Høreforening, Esbjerg Døveforening, Mari-
agerfjord Høreforening, Rebild Høreforening, Thisted Høre-
forening, Vesthimmerland Høreforening, Aalborg Hørefor-
ening, Favrskov Høreforening Jammerbugt Høreforening,
Hedensted Høreforening, Holstebro Høreforening, Horsens
Høreforening, Norddjurs Høreforening, Randers Hørefor-
ening, Herning Høreforening Syddjurs Høreforening, Vi-
borg Høreforening, Aarhus Høreforening, Struer Hørefor-
ening, Billund Høreforening, Esbjerg Høreforening, Faa-
borg-Midtfyn Høreforening, Ringkøbing-Skjern Hørefor-
ening, Middelfart Høreforening, Sønderborg Høreforening,
Varde Høreforening vejen Høreforening, Vejle Hørefor-
ening, Aabenraa Høreforening, Årø Høreforening, Svend-
borg Høreforening, Guldborgsund Høreforening, Holbæk
Høreforening, Næstved Høreforening, Odsherred Hørefor-
ening Roskilde Høreforening, Slagelse Høreforening, Sorø
Høreforening, Fredensborg Høreforening, Frederiksberg
Høreforening, Gentofte Høreforening, Gladsaxe Hørefor-
ening, Egedal Høreforening, Glostrup Høreforening, Hals-
næs Høreforening, Brøndby Høreforening, Bornholm Høre-
forening, Helsingør Høreforening, Ballerup Høreforening,
Herlev Høreforening, Vordingborg Høreforening, Hvidovre
Høreforening, Stevns Høreforening, Høje-Taastrup Hørefor-
ening, København Høreforening, Lolland Høreforening,
Tårnby Høreforening Vallensbæk Høreforening, Rødovre
Høreforening, Rudersdal Høreforening, Lyngby-Taarbæk
Høreforening, Sammenslutningen af Unge med Handicap
(SUMH), Tegnbuen, Odense Høreforening Fredericia Tegn-
sprogsforening, Vejle Døveforening Vestsjællands Døvefor-
ening, Fyns Døveforening, Horsens Døveforening, Syd-
havsøernes Døveforening, Decibel, Handicappede Studeren-
de og Kandidater.
10. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes ikke at give anled-
ning til kompensation i relation til Det
Udvidede Totalbalanceprincip (DUT), da
de forventede administrative konsekven-
ser er af begrænset størrelse. Det forven-
tes derfor ikke, at forslaget herudover har
økonomiske konsekvenser.
Ingen
4
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Der vil ske en mindre administrativ lettel-
se for stat og kommuner som følge af, at
sager om høreevne ikke skal behandles i
politiets administrative centre og eventu-
elt ved Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Borgere med nedsat hørelse vil fremover
gennemgå en enklere procedure ved an-
søgning om udstedelse eller fornyelse af
kørekort.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Minimumskrav til fysisk og psykisk egnethed til kørekort er harmoniseret på EU-ni-
veau i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 126/2006/EF af 20. december 2006
om kørekort (3. kørekortdirektiv).
Lovforslaget er en del af et større arbejde på kørekortområdet, der har fokus på at
fjerne eventuel overimplementering på af EU’s 3. kørekortdirektiv.
Da 3. kørekortdirektiv alene stiller krav om høreevne for gruppe 2-førere, vil forsla-
get ikke være i strid med de EU-retlige regler på området.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter færdselslovens § 56, stk. 2. nr. 2, er det et krav for
udstedelse af kørekort, at føreren er i besiddelse af tilstræk-
kelig syns- og høreevne. Hermed skal der foreligge en læge-
undersøgelse af henholdsvis synsevne og høreevne, før kø-
rekort kan udstedes.
Det foreslås at lade krav til høreevne udgå af bestemmel-
sen. Der vil således ikke være krav i færdselsloven om, at
alle førere skal have en tilstrækkelig hørelse. Det bliver her-
med muligt for transport- og bygningsministeren at fastsætte
bestemmelser om, at det kun er førere af visse køretøjskate-
gorier, der skal have en tilstrækkeligt god høreevne.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø-
relse i Lovtidende, for at de administrative lettelser for hen-
holdsvis borgerne og det offentlige kan få virkning snarest
muligt.
Til § 3
Det følger af færdselslovens § 143, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland.
På den baggrund fremgår det af lovforslagets § 3, at de
foreslåede ændringer ligeledes ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386
af 11. december 2013, som senest ændret ved lov
nr. 660 af 8. juni 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 56. - - - 1. I § 56, stk. 2, nr. 2, ændres »syns- og høreevne«
til: »synsevne«
Stk. 2, nr. 2), er i besiddelse af tilstrækkelig
syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne
åndelige og legemlige førlighed.
Stk. 3-5. - - -
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6