Skriftlig fremsættelse (9. november 2016)
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Forsikring af frivillige m.v.). ()
Aktører:
CJ595
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L53/20161_L53_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (9. november 2016) Social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af social service (Forsikring af frivillige m.v.) (Lovforslag nr. L 53) Lovforslaget indeholder to ændringer til serviceloven. For det første foreslås det med lovforslaget at skabe hjemmel til, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet har mulighed for at tegne ulykkes- og ansvarsforsikring for bor- gere, der leverer en frivillig indsats i tilknytning til løsning af kommunale eller regionale opgaver. Lovforslaget følger af Social- og Indenrigsministeriets udtalelse af 29. april 2016, hvoraf det fremgår, at kommunerne ikke har hjemmel til at tegne ansvars- og ulykkesforsikring for borgere, der ønsker at levere en frivillig indsats. Det gælder i dag, at bor- gere der leverer en frivillig indsats i privat regi, herunder i frivillige foreninger, har mulighed for at være omfattet af ansvars- og ulykkesforsikringer. Lovforslagets formål er derfor at give kommuner og re- gioner mulighed for at forsikre borgere, der leverer en frivil- lig indsats i tilknytning til den kommunale eller regionale opgaveløsning, så de er dækket, hvis de kommer til skade eller påfører skade som en del af den frivillige indsats. Så- fremt kommuner og regioner vælger at tegne forsikring for borgere, der leverer en frivillig indsats i tilknytning til kom- munale henholdsvis regionale opgaver, skal erstatning ske på samme vilkår, som hvis der var tale om frivilligt arbejde. For det andet foreslås det at afskaffe servicelovens § 18, stk. 4, hvorefter social- og indenrigsministeren har hjemmel til at fastlægge retningslinjer for den kommunale indberet- ning af udvikling i det frivillige sociale arbejde og retnings- linjer for den centrale opfølgning. Retningslinjerne er fast- lagt i retssikkerhedsbekendtgørelsen § 47, der som følge af lovforslaget ligeledes ophæves. Forslaget er således en sane- ring i eksisterende datakilder i tråd med Aftale om kommu- nernes økonomi for 2017. Kommunerne skal udover indberetningen kontere støtten til det frivillige sociale arbejde på funktion 5.72.99. Forsla- gets hensigt er derfor at undgå dobbeltindberetning af data for udviklingen af den økonomiske støtte til frivilligt socialt arbejde. Med lovforslaget vil det således fremover alene væ- re muligt at følge udviklingen i støtte til det frivillige sociale arbejde gennem de kommunale regnskabsdata. Som en konsekvens af lovforslaget bortfalder den centra- le redegørelse, som samler de kommunale indberetninger – også kaldet § 18-redegørelsen. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 53 Folketinget 2016-17 Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-3534 CJ000595