Fremsat den 9. november 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)

Fremsat den 9. november 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og
straffeloven
(Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder indførelse af underretningspligt, skærpet straf,
afsoning i fodlænke og særlig adgang til varetægtsfængsling, og ændring af klageadgang)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj
2016, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 665 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. § 34 a ophæves.
2. Efter § 35 indsættes:
»§ 35 a En udlænding kan varetægtsfængsles, når der er
begrundet mistanke om, at udlændingen gentagne gange har
overtrådt pålæg, der er meddelt udlændingen efter § 34, stk.
4, § 34, stk. 5, § 42 a, stk. 8, 1. pkt., eller § 42 a, stk. 10.
Stk. 2. Retsplejelovens bestemmelser om varetægtsfængs-
ling og foranstaltninger, der træder i stedet herfor, finder i
øvrigt anvendelse.
§ 35 b. Er betingelserne for anvendelse af varetægts-
fængsling efter § 35 a til stede, træffer retten, hvis sigtede
samtykker heri, bestemmelse om anbringelse af udlændin-
gen på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv over-
vågning og kontrol, medmindre særlige forhold taler heri-
mod.
Stk. 2. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fast-
sætter efter forhandling med justitsministeren regler om va-
retægtsfængslingens iværksættelse og gennemførelse, samt
anvendelse af elektronisk overvågning, herunder karakteren
af elektronisk kontrol m.v.«
3. I § 42 a indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 10. Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre
særlige grunde taler derimod, at en udlænding, som er pålagt
at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. stk. 8, 1.
pkt., skal give underretning til indkvarteringsoperatøren,
hvis udlændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00 op-
holder sig uden for indkvarteringsstedet. En underretning
kan alene omfatte den førstkommende nat eller alene de
tidsrum i løbet af den pågældende nat, hvor udlændingen
opholder sig uden for indkvarteringsstedet.«
Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12.
4. I § 42 a, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres
»jf. stk. 3,« til: »jf. stk. 3, og som ikke er omfattet af stk.
13,«.
5. I § 42 a, stk. 10, nr. 3, der bliver stk. 11, nr. 3, udgår »el-
ler stk. 8, 1. pkt.«
6. I § 42 a, stk. 10, nr. 4, der bliver stk. 11, nr. 4, ændres »§
34« til: »§ 34, stk. 1-3 og stk. 6,«.
7. I § 42 a indsættes efter stk. 11, der bliver stk. 12, som nyt
stykke:
»Stk. 13. Udlændingestyrelsen skal, medmindre særlige
grunde taler derimod, bestemme, at en udlænding, hvis op-
holdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet,
jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsen-
des af landet, jf. § 31, en udlænding, der har fået afslag på
en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1
eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en
udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og
som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, ikke får udbetalt
kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågæl-
dende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5,
hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at ud-
lændingen alene får udbetalt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1
og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsør-
gertillæg, jf. § 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er
indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en ve-
derlagsfri bespisningsordning, såfremt
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2016-17
Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-9127
CG000511
1) udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhø-
ring med Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den
pågældende er indkaldt,
2) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd
over for personer, der udfører opgaver med driften af et
indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de
personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsste-
det,
3) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens
bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter
Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. stk. 8,
1. pkt.,
4) udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse
om, at udlændingen skal give møde hos politiet på nær-
mere angivne tidspunkter, jf. § 34, stk. 4 og 5,
5) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens
bestemmelse om, at udlændingen skal give underret-
ning til indkvarteringsoperatøren, hvis udlændingen i
tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00 opholder sig uden
for indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 10,
6) udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nød-
vendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarte-
ringsstedet, jf. § 42 d, stk. 2, 1. pkt., eller
7) udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på for-
kyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse.«
Stk. 12-14 bliver herefter stk. 14-16.
8. I § 42 a, stk. 12, der bliver stk. 14, ændres »stk. 10 eller
11« til: »stk. 11, 12 eller 13«.
9. I § 42 a, stk. 14, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., ændres
»stk. 10 og 11,« til: »stk. 11, 12 og 13,«.
10. I § 46 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 42 a, stk. 8, 1.
og 2. pkt.,«: »§ 42 a, stk. 10,«.
11. I § 48, stk. 1, 5. pkt., ændres »jf. dog 7. og 8. pkt.« til:
»jf. dog 7. og 8. pkt. og stk. 2.«
12. I § 48 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Politidirektørernes afgørelser efter § 34 kan på-
klages til Rigspolitichefen. Rigspolitichefens afgørelse efter
§ 34 i 1. instans kan påklages til udlændinge-, integrations-
og boligministeren. Rigspolitichefens afgørelser i klagesager
over afgørelser truffet efter § 34 af politidirektørerne kan ik-
ke påklages til udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren.«
13. I § 60, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 34,« til: »§ 34, stk. 1-3
og stk. 6,«, »§ 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt.« ændres til: »§ 42 a,
stk. 8, 2. pkt.« og »stk. 9, 3. pkt.« ændres til: »stk. 8, 3. pkt.«
14. I § 60 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Overtrædelse af de i medfør af § 34, stk. 4 og 5,
og § 42 a, stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, givne pålæg straffes med
fængsel indtil 1 år og 6 måneder«.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
15. Efter § 62 indsættes i kapitel 9:
Ȥ 62 a. Kriminalforsorgen kan efter indstilling fra politi-
et bestemme, at en udlænding, der er idømt fængselsstraf for
overtrædelse af udlændingelovens § 34, stk. 4 eller 5, eller §
42 a, stk. 8, 1. pkt., eller stk. 10, skal løslades med henblik
på at blive udsendt straks, uanset at straffen ikke er helt
fuldbyrdet.
Stk. 2. Kriminalforsorgen træffer afgørelse om, at straf-
fuldbyrdelsen skal genoptages, hvis udlændingen på ny op-
holder sig her i landet inden for 5 år efter udsendelsens gen-
nemførelse.
Stk. 3. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fast-
sætter efter forhandling med justitsministeren nærmere reg-
ler om straksudsendelse efter stk. 1 og om genoptagelse eller
iværksættelse af strafafsoning efter stk. 2.«
§ 2
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1242 af 11. november 2015, som ændret ved lov nr. 169
af 27. februar 2016 og § 1 i lov nr. 641 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I § 8 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. For dømte, der efter reglerne i kapitel 13 b er
meddelt tilladelse til strafudståelse på bopælen i indkvarte-
ringsstedet under intensiv overvågning og kontrol, og hvor
fuldbyrdelsen ikke allerede er iværksat, iværksættes fuldbyr-
delsen, når kriminalforsorgen giver meddelelse til den på-
gældende herom.«
2. § 20, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I særlige tilfælde kan fængselsstraf endvidere
fuldbyrdes på
1) den dømtes bopæl under intensiv overvågning og kon-
trol efter reglerne i §§ 78 a-78 f eller
2) den dømtes bopæl i indkvarteringsstedet under intensiv
overvågning og kontrol efter reglerne i §§ 78 g-78 l.«
3. I § 46 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Udgang kan, medmindre helt særlige omstændig-
heder undtagelsesvist taler herfor, endvidere ikke finde sted
i en periode på 3 måneder, hvis
1) den dømte ikke samtykker i at ville overholde de vil-
kår, der finder anvendelse under strafudståelse på bo-
pælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvåg-
ning og kontrol, jf. § 78 h, stk. 1, nr. 1,
2) den dømte ikke medvirker til en undersøgelse af den
dømtes personlige forhold, jf. § 78 h, stk. 2, eller
3) en afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvarte-
ringsstedet under intensiv overvågning og kontrol er
tilbagekaldt efter § 78 k, stk. 1, nr. 1 eller 4, eller stk. 2.
Stk. 6. Perioden på 3 måneder efter stk. 5, nr. 1 og 2, reg-
nes fra fuldbyrdelsens iværksættelse. Er fuldbyrdelsen
iværksat, og meddeler den dømte på dette tidspunkt, at ved-
kommende ikke vil medvirke til en undersøgelse af sine per-
sonlige forhold, jf. § 78 h, stk. 2, skal perioden på 3 måne-
der regnes fra tidspunktet, hvor den dømte meddeler dette.
Perioden på 3 måneder efter stk. 5, nr. 3, regnes fra tids-
punktet for overførsel til fængsel eller arresthus.«
2
4. Efter kapitel 13 a indsættes som kapitel 13 b:
»Kapitel 13 b
Fuldbyrdelse af straf på bopælen i indkvarteringsstedet
under intensiv overvågning og kontrol
Anvendelsesområde
§ 78 g. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil,
bestemmer, at en udlænding, der er idømt fængselsstraf for
overtrædelse af udlændingelovens § 34, stk. 4 eller 5, § 42 a,
stk. 8, 1. pkt., eller § 42 a, stk. 10, efter bestemmelserne i
dette kapitel skal udstå hele eller en del af straffen under in-
tensiv overvågning og kontrol på bopælen i det indkvarte-
ringssted, hvor udlændingen er pålagt at tage ophold, jf. ud-
lændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt., jf. dog § 78 h.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
udlændinge-, integrations- og boligministeren regler om den
administrative behandling af sager om strafudståelse på bo-
pælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og
kontrol, herunder om overførsel mellem afsoningsformer, og
om varigheden af den del af straffen, der skal udstås på bo-
pælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og
kontrol.
Betingelser for afgørelse om fuldbyrdelse af straf på
bopælen
§ 78 h. Strafudståelse på bopælen under intensiv overvåg-
ning og kontrol efter § 78 g skal ikke indgå i straffuldbyr-
delsen, hvis
1) den dømte ikke giver samtykke til at overholde de vil-
kår, der finder anvendelse under strafudståelsen, jf. §
78 i, eller
2) denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes for-
hold ikke findes hensigtsmæssig.
Stk. 2. Kriminalforsorgen kan til brug for afgørelsen af,
om den dømte opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, foretage
en nærmere undersøgelse af den dømtes personlige forhold,
såfremt forholdene taler væsentligt herfor. Hvis kriminalfor-
sorgen finder det fornødent, kan denne i forbindelse med un-
dersøgelsens foretagelse bestemme, at den dømte skal af-
lægge udåndings- og urinprøver.
Stk. 3. Medvirker den dømte ikke til den i stk. 2 nævnte
undersøgelse, kan strafudståelse på bopælen i indkvarte-
ringsstedet under intensiv overvågning og kontrol ikke finde
sted.
Vilkår
§ 78 i. Afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvar-
teringsstedet under intensiv overvågning og kontrol medde-
les på vilkår af, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
1) ikke begår strafbart forhold,
2) kun forlader bopælen i indkvarteringsstedet inden for
de af kriminalforsorgsområdet fastsatte tidsrum,
3) kun forlader bopælen i indkvarteringsstedet for at del-
tage i aktiviteter, som kriminalforsorgsområdet har
godkendt,
4) ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,
5) udfører aktiviteter efter kriminalforsorgens nærmere
beslutning og ikke helt eller delvis udebliver fra udfø-
relsen af aktiviteterne,
6) undergiver sig kriminalforsorgsområdets tilsyn og kon-
trol, herunder elektronisk kontrol m.v., og overholder
de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gen-
nemførelsen af tilsynet, og
7) holder kriminalforsorgsområdet underrettet om forhold
af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen i ind-
kvarteringsstedet og møder op hos kriminalforsorgsom-
rådet efter dennes nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Der kan endvidere fastsættes andre vilkår, der fin-
des hensigtsmæssige.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
udlændinge-, integrations- og boligministeren regler om de
tidsrum, hvor den dømte kan forlade bopælen i indkvarte-
ringsstedet, om indholdet af de aktiviteter, som den dømte i
fuldbyrdelsesperioden skal udføre, og om adgang til forsør-
gelse og sundhedsmæssige ydelser.
Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.
§ 78 j. Under fuldbyrdelsen fører kriminalforsorgsområ-
det tilsyn med den dømte, herunder med overholdelsen af de
i § 78 i nævnte vilkår. Inden fuldbyrdelsen iværksættes, skal
kriminalforsorgsområdet vejlede den dømte om de rettighe-
der og pligter, som tilsynet og de for fuldbyrdelsen fastsatte
vilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsovertræ-
delser.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
udlændinge-, integrations- og boligministeren regler om til-
synets gennemførelse, herunder om tilsynets iværksættelse,
kontakthyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg,
foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
udlændinge-, integrations- og boligministeren regler om an-
vendelse af elektronisk overvågning, herunder karakteren af
elektronisk kontrol.
Tilbagekaldelse af afgørelse om strafudståelse på bopælen
§ 78 k. En afgørelse om strafudståelse på bopælen i ind-
kvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol kan
tilbagekaldes af justitsministeren eller den, der bemyndiges
dertil, hvis
1) den dømte anmoder derom,
2) den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har be-
gået strafbart forhold,
3) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksæt-
telse eller under denne frihedsberøves af anden grund
end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, afgørelsen ve-
drører, eller
4) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksæt-
telse ikke er til stede på bopælen i indkvarteringsstedet.
Stk. 2. En afgørelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis den
dømte under fuldbyrdelsen overtræder et eller flere af de i §
78 i, stk. 1, nr. 1-7, nævnte vilkår. Det samme gælder, hvis
den dømte overtræder et vilkår fastsat i medfør af § 78 i, stk.
3
2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den
dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes adfærd.
Stk. 3. Den dømte underrettes snarest muligt om tilbage-
kaldelsen af afgørelsen.
§ 78 l. Tilbagekaldes en afgørelse om strafudståelse på
bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning
og kontrol efter fuldbyrdelsens iværksættelse, skal den døm-
te overføres til fængsel eller arresthus til afsoning af rest-
straffen.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at den
dømte midlertidigt skal overføres til fængsel eller arresthus,
mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
udlændinge-, integrations- og boligministeren regler om
midlertidig overførsel af dømte til fængsel eller arresthus.«
5. I § 106, stk. 2, indsættes efter »kontrol,«: »jf. kapitel 13 a,
eller som har udstået straf på bopælen i indkvarteringsstedet
under intensiv overvågning og kontrol, jf. kapitel 13 b«.
§ 3
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 124, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Det gælder dog ikke den, der er varetægtsfængslet efter
udlændingelovens § 35 eller er frihedsberøvet efter udlæn-
dingelovens § 36.«
2. I § 124, stk. 5, nr. 2, indsættes efter »institution m.v.«:
»eller er varetægtsfængslet efter udlændingelovens § 35 b«.
3. I § 124, stk. 5, nr. 4, indsættes efter »under intensiv over-
vågning og kontrol«: »efter straffuldbyrdelseslovens kapitel
13 a eller 13 b«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2017, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 35 b i udlændingeloven, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. juni 2017.
Stk. 3. § 42 a, stk. 13, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
7, får virkning for udbetaling af grundydelse og forsørgertil-
læg, der følger førstkommende skæringsdato, jf. udlændin-
gelovens § 42 b, stk. 1, 3. pkt., og § 42 b, stk. 7, 4. pkt., efter
lovens ikrafttræden, og på udbetaling af tillægsydelse fra
første hele periode på 14 dage, der ligger til grund for bereg-
ning af tillægsydelsen, og som følger efter lovens ikrafttræ-
den.
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Lovens §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1 Lovforslagets baggrund og formål
1.2 Lovforslagets indhold
1.3 Personkreds, som er omfattet af lovforslaget
2. Underretningspligt
2.1 Gældende ret
2.2 Ministeriets overvejelser
2.3 Den foreslåede ordning
3. Strafskærpelse
3.1 Gældende ret
3.2 Ministeriets overvejelser
3.3 Den foreslåede ordning
4. Fastmontering af fodlænke som en del af straffen
4.1 Gældende ret
4.1.1 Fuldbyrdelse af fængselsstraf
4.1.2 Anvendelse af elektronisk fodlænke efter straf-
fuldbyrdelsesloven
4.1.3. Anvendelse af elektronisk fodlænke efter ud-
lændingeloven
4.2 Ministeriets overvejelser
4.3 Den foreslåede ordning
4.3.1 Ordningens anvendelsesområde og personkreds
4.3.2 Betingelser for afgørelse om strafudståelse på
bopælen
4.3.2.1 Krav om samtykke fra den dømte
4.3.2.2 Vurdering af den dømtes forhold
4.3.3 Egnethedsundersøgelse
4.3.4 Vilkår for straffuldbyrdelsen på bopælen i ind-
kvarteringsstedet
4.3.5 Iværksættelse af straffuldbyrdelsen
4.3.5.1 Kompetence til at træffe afgørelse
4.3.5.2 Adgang til at klage over afgørelser vedrøren-
de afsoning i fodlænke
4.3.5.3 Varigheden af den periode, der skal afsones i
fodlænke
4.3.5.4 Valg af afsoningsinstitution og overførsel
4.3.6 Udlændingens bopæl og mulighed for at forlade
denne
4.3.7 Adgang til aktivering, forsørgelse og sundheds-
mæssige ydelser under afsoning i fodlænke
4.3.7.1 Adgang til aktivering
4.3.7.2 Adgang til forsørgelse og sundhedsmæssige
ydelser
4.3.8 Tilsyn og kontrol med straffuldbyrdelsen på bo-
pælen
4.3.9 Tilbagekaldelse af afgørelse om afsoning i fod-
lænke
4.3.10 Strafafbrydelse og prøveløsladelse
4.3.11 Erstatning
5. Udgangskarantæne
5.1 Gældende ret
5.2 Ministeriets overvejelser
5.3 Den foreslåede ordning
6. Varetægtsfængsling
6.1 Gældende ret
6.1.1 Varetægtsfængsling efter retsplejeloven
6.1.2 Varetægtsfængsling efter udlændingeloven
6.2 Ministeriets overvejelser
6.3 Den foreslåede ordning
7. Varetægtsfængsling i fodlænke
7.1 Gældende ret
7.2 Ministeriets overvejelser
7.3 Den foreslåede ordning
8. Løsladelse med henblik på straksudsendelse
8.1 Gældende ret
8.1.1 Indledning
8.1.2 Prøveløsladelse
8.1.3 Strafafbrydelse
8.2 Ministeriets overvejelser
8.3 Den foreslåede ordning
9. Flugt under afsoning i fodlænke, fra varetægtsfængs-
ling og fra varetægtsfængsling i fodlænke
9.1 Gældende ret
9.2 Ministeriets overvejelser
9.3 Den foreslåede ordning
10. Skærpede økonomiske konsekvenser
10.1 Gældende ret
10.1.1 Forsørgelsespligten og udbetaling af grund- og
tillægsydelse
10.2 Ministeriets overvejelser
10.3 Den foreslåede ordning
11. Overflytning af klageadgang
11.1 Gældende ret
11.2 Ministeriets overvejelser
11.3 Den foreslåede ordning
12. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
13. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
14. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
15. Administrative konsekvenser for borgerne
16. Miljømæssige konsekvenser
17. Forholdet til EU-retten
18. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
19. Sammenfattende skema
5
1. Indledning
1.1. Lovforslagets baggrund og formål
Regeringen har den 15. juni 2016 indgået en aftale med So-
cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om strengere kontrol over for ud-
lændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste opholder
sig uønsket her i landet. Der er tale om udlændinge, som har
begået grove forbrydelser eller lignende, og som derfor er
udelukket fra opholdstilladelse eller er udvist af landet. De
pågældende udlændinge skal udsendes, så snart muligheden
herfor opstår. De danske myndigheder har på den baggrund
en interesse i løbende at føre kontrol med og have kendskab
til de pågældendes opholdssted, og de pågældende udlæn-
dinge er derfor pålagt opholds- og meldepligt.
Som led i regeringens politik på udlændingeområdet er kon-
trollen med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste
ved at blive styrket. Fremover vil de pågældende udlændin-
ge skulle opholde sig på Udrejsecenter Kærshovedgård,
hvor der etableres elektronisk adgangskontrol. Reglerne om
meldepligt for kriminelle udviste er endvidere blevet skær-
pet.
Erfaringerne med kontrollen med udlændinge på tålt ophold
har imidlertid vist, at der er mange i denne gruppe, der ikke
overholder deres opholds- og meldepligt. Samtidig har kon-
trollen med kriminelle udviste, som er ved at blive styrket,
vist, at mange kriminelle udviste ikke har overholdt deres
opholds- og meldepligt.
Med aftalen er parterne blevet enige om at indføre en række
stramninger for at sikre en styrket kontrol med og en bedre
overholdelse af opholds- og meldepligten. Som det fremgår
af aftalen, er aftaleparterne enige om, at der skal være stren-
gere kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste, og at det skal have hårdere konsekvenser, hvis ud-
lændingene ikke overholder deres opholds- og meldepligt.
Formålet med dette lovforslag er at gennemføre de dele af
aftalen, som kræver lovgivning. Dette drejer sig om indfø-
relsen af en underretningspligt, hvorefter udlændinge på tålt
ophold og kriminelle udviste skal give underretning til ind-
kvarteringsoperatøren, hvis de opholder sig uden for ind-
kvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 6, straf-
skærpelser for overtrædelser af opholds- og meldepligten,
mulighed for afsoning på bopælen i indkvarteringsstedet i
fodlænke, indførelsen af en særlig adgang til varetægts-
fængsling ved gentagne overtrædelser af opholds- og melde-
pligten og skærpede økonomiske konsekvenser. Som led i
gennemførelsen af aftalen indeholder lovforslaget endvidere
bl.a. forslag om indførelse af udgangskarantæne og mulig-
hed for løsladelse med henblik på straksudsendelse.
Herudover foreslås det at overføre kompetencen i klagesa-
ger om pålæg af meldepligt og andre kontrolforanstaltninger
efter udlændingelovens § 34, således at politidirektørens af-
gørelser fremover kan påklages til Rigspolitichefen i stedet
for til udlændinge-, integrations- og boligministeren.
Aftalen indeholder – udover en række initiativer, som skal
gennemføres ved en lovændring – nogle initiativer, som kan
gennemføres administrativt. Det er fundet hensigtsmæssigt
kort at redegøre for indholdet af disse, jf. nedenfor afsnit
1.2.
Aftalen er tilgængelig på Udlændinge-, Integrations- og Bo-
ligministeriets hjemmeside, www.uibm.dk.
1.2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget udgør den lovgivningsmæssige udmøntning af
den politiske aftale om strengere kontrol over for udlændin-
ge på tålt ophold og kriminelle udviste. Lovforslaget inde-
holder forslag til ændring af udlændingeloven, straffuldbyr-
delsesloven og straffeloven.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
- En ny underretningspligt, hvorefter udlændinge på tålt op-
hold og kriminelle udviste på forhånd skal give underretning
til indkvarteringsoperatøren, hvis de opholder sig uden for
indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og
06.00.
- Strafferammen for overtrædelse af opholds- og meldepligt
for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste hæves
til 1 år og 6 måneder, og strafniveauet skærpes markant.
Fremover vil straffen som udgangspunkt blive fastsat takst-
mæssigt.
- I den forbindelse gives der mulighed for at træffe afgørelse
om løsladelse med henblik på straksudsendelse, såfremt der
under afsoning af straf for overtrædelse af opholds-, melde-
og underretningspligten opstår mulighed for udsendelse af
den pågældende udlænding.
- En ny ordning for fuldbyrdelse af straf for overtrædelse af
opholds-, melde-, og underretningspligten. Straffen vil såle-
des fremover – udover en periode, der afsones i et fængsel –
som udgangspunkt komme til at omfatte en periode, hvor
straffen udstås på bopælen i indkvarteringsstedet ved brug af
fodlænke.
6
- Indførelse af en udgangskarantæne over for udlændinge,
der ikke samarbejder om strafudståelse på bopælen i ind-
kvarteringsstedet og i stedet afsoner hele straffen i fængsel
eller overføres til afsoning i fængsel.
- En særlig hjemmel til varetægtsfængsling efter udlændin-
geloven, således at udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste kan varetægtsfængsles ved gentagne overtrædelser
af opholds-, melde- og underretningspligt. Varetægtsfængs-
ling efter den særlige hjemmel i udlændingeloven vil frem-
over kunne ske i surrogat ved brug af fodlænke, således at
den pågældende kan varetægtsfængsles på bopælen i ind-
kvarteringsstedet.
- Den gældende ordning om ophør eller nedsættelse af øko-
nomiske ydelser ved overtrædelse af opholds- eller melde-
pligt skærpes, således at Udlændingestyrelsen fremover som
udgangspunkt skal træffe afgørelse om, at der ikke udbetales
ydelser, hvis en udlænding på tålt ophold eller en kriminel
udvist ikke overholder sine forpligtelser.
- Den skærpede ordning om ophør eller nedsættelse af øko-
nomiske ydelser ved overtrædelse af opholds- eller melde-
pligt, som følger af aftalen, kommer også til at omfatte man-
glende overholdelse af en række andre forpligtelser, herun-
der underretningspligten, og uønsket negativ adfærd.
- Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der afso-
ner straf på bopælen i indkvarteringsstedet i fodlænke, kan
straffes, såfremt de flygter fra denne afsoning.
- Adgang til at straffe udlændinge på tålt ophold og krimi-
nelle udviste, der flygter fra varetægtsfængsling efter udlæn-
dingelovens regler, herunder varetægtsfængsling på bopælen
i indkvarteringsstedet i fodlænke.
- Overflytning af kompetencen i klagesager om pålæg af
meldepligt og andre kontrolforanstaltninger efter udlændin-
gelovens § 34, således at politidirektørens afgørelser frem-
over kan påklages til Rigspolitichefen i stedet for til udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren.
Aftalen om strengere kontrol over for udlændinge på tålt op-
hold og kriminelle udviste indeholder herudover en række
initiativer, som kan gennemføres administrativt. Det drejer
sig bl.a. om følgende:
- Strafforfølgning for overtrædelse af opholds-, melde- og
den foreslåede underretningspligt skal gennemføres hurtigt
og effektivt, og straffuldbyrdelse skal iværksættes hurtigt.
Dette skal sikre, at en udlænding, der ikke overholder sine
forpligtelser, med det samme kan mærke en konsekvens he-
raf. En hurtig og effektiv strafforfølgning udmøntes ved en
øget fokus på sagerne i anklagemyndigheden. Hurtig straf-
fuldbyrdelse gennemføres administrativt ved udstedelse af
bekendtgørelse, hvorefter fuldbyrdelse af en idømt straf skal
påbegyndes senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesor-
dre eller senest 30 dage efter kriminalforsorgens afgørelse
om afsoning i fodlænke i de tilfælde, hvor hele straffen skal
udstås i fodlænke.
- Tidspunktet for den løbende revurdering af proportionali-
teten af opholds- og meldepligten justeres. Der ændres ved
hyppigheden af revurderingen, således at Udlændingestyrel-
sen og Rigspolitiet fremover i de første fem år efter en afgø-
relse om opholds- eller meldepligt skal foretage én årlig re-
vurdering af, om påbuddene kan opretholdes, medmindre
forholdene tilsiger noget andet. Efter de første fem år vil der
skulle foretages halvårlige revurderinger. For udlændinge,
der alene er idømt kortere straffe (fængselsstraf under 1½
år), fastholdes den gældende ordning, således at der sker en
halvårlig revurdering. For udlændinge, som er udelukket fra
opholdstilladelse af andre grunde end kriminalitet her i lan-
det, påtænkes ordningen anvendt således, at Udlændingesty-
relsen og Rigspolitiet ved afgørelsen af den enkelte sag skal
tage stilling til, om der skal foretages en revurdering hver 6.
måned eller én gang årligt. Dette vil dreje sig om f.eks. ud-
lændinge, som er krigsforbrydere, eller som er dømt for kri-
minalitet i udlandet. Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-
nisteriet vil anmode Udlændingestyrelsen og Rigspolitiche-
fen om at foranstalte dette punkt i aftalen gennemført.
- Meldepligten afvikles fremover i et tidsrum mellem kl.
9.00 og 15.00. Dette indebærer, at udlændingene fremover
som udgangspunkt løbende vil kunne afvikle deres melde-
pligt på et af den enkelte udlænding besluttet tidspunkt, så
længe det sker inden for tidsrummet mellem kl. 9.00 og
15.00. Politiet vil dog fortsat have adgang til at pålægge ud-
lændingene at møde på et bestemt tidspunkt, hvis der er be-
hov herfor. Der vil fremover være et væsentligt større antal
udlændinge (op mod 600 mod ca. 50 i dag), der skal melde
sig til politiet på Udrejsecenter Kærshovedgård, idet melde-
pligt også skal gennemføres for afviste asylansøgere. Dette
vil medføre administrative og praktiske vanskeligheder for
politiet i forbindelse med afviklingen af meldepligt. Det er
derfor fundet hensigtsmæssigt at udvide det tidsrum, hvor
udlændingene kan melde sig. Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet vil anmode Rigspolitichefen om at foran-
stalte dette punkt i aftalen gennemført.
1.3. Personkreds, som er omfattet af lovforslaget
Der befinder sig i Danmark et antal udlændinge på tålt op-
hold. Der er her tale om udlændinge, der isoleret set opfyl-
der betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7 (asyl), men som har begået forbrydel-
ser m.v. af en sådan grovhed eller som anses for at være en
fare for statens sikkerhed, at de derfor er udelukket fra at op-
nå asyl efter flygtningekonventionens og udlændingelovens
udelukkelsesgrunde, jf. herved udlændingelovens § 10.
7
Udlændinge på tålt ophold er uønskede i Danmark og skal
udsendes, så snart muligheden herfor opstår.
Når de pågældende opholder sig her i landet, skyldes det, at
de danske asylmyndigheder (Udlændingestyrelsen og Flygt-
ningenævnet) har vurderet, at udlændingene ved en tilbage-
venden til hjemlandet risikerer dødsstraf, tortur eller anden
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
De pågældende udlændinge kan derfor ikke udsendes til
hjemlandet eller til et land, hvor udlændingen ikke er be-
skyttet mod videresendelse til et sådant land, på grund af
forbuddet mod refoulement i udlændingelovens § 31.
De pågældende udlændinge er på den baggrund henvist til at
opholde sig her i landet på tålt ophold.
Der befandt sig pr. 1. oktober 2016 i alt 70 udlændinge på
tålt ophold. Antallet af udlændinge på tålt ophold har over
tid løbende ændret sig. I en periode fra omkring 2008 har
antallet af udlændinge på tålt ophold været stigende, men si-
den omkring 2013 har antallet ligget mere stabilt på om-
kring 60-70 personer.
Der befinder sig endvidere i Danmark et antal udlændinge,
der er udvist ved dom på grund af kriminalitet efter reglerne
i udlændingelovens § 22-24, og som har afsonet deres straf.
Efter udlændingeloven medfører en afgørelse om udvisning,
at den pågældende udlændings eventuelle visum eller op-
holdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilla-
delse på ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrej-
seforbud).
Udlændinge, der er udvist ved dom, og som har afsonet den
idømte straf, skal således som udgangspunkt udrejse af lan-
det, og sker dette ikke frivilligt, vil politiet drage omsorg for
udrejsen.
Der er også her tale om udlændinge, der er uønskede i Dan-
mark.
For denne gruppe af personer er der som udgangspunkt ikke
som følge af refoulementsforbuddet i udlændingelovens §
31 noget til hinder for tvangsmæssig udsendelse af landet.
Påberåber en udlænding, der er udvist på grund kriminalitet,
at den pågældende ikke kan udsendes af landet på grund af
refoulementsforbuddet, vil den pågældende blive vejledt om
muligheden for at ansøge om asyl.
Udlændinge udvist ved dom kan varetægtsfængsles efter ud-
lændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1, når der er bestemte grun-
de til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre
udlændingens tilstedeværelse, indtil bestemmelsen om ud-
visning kan fuldbyrdes. Der kan endvidere ske frihedsber-
øvelse efter udlændingelovens § 36, såfremt de i § 34 nævn-
te foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre mulighe-
den for afvisning, for udvisning efter § 25, nr. 2, §§ 25 a, 25
b og 25 c eller for udsendelse af en udlænding, der efter reg-
lerne i kapitlerne 1 og 3-5 i øvrigt ikke har ret til at opholde
sig i landet.
Der opholder sig imidlertid en gruppe udviste udlændinge i
Danmark, som har afsonet deres dom, men som ikke er fri-
hedsberøvet. Når de pågældende udlændinge fortsat ophol-
der sig her i landet og ikke er frihedsberøvet, skyldes det, at
udsendelsen ikke umiddelbart kan gennemføres, fordi hjem-
landet eller udlændingen ikke ønsker at samarbejde herom.
Der befandt sig pr. 1. oktober 2016 i alt 120 udviste udlæn-
dinge, som har afsonet deres straf, men som ikke kan vare-
tægtsfængsles efter udlændingelovens § 35, og som ikke er
frihedsberøvet efter § 36. Denne gruppe af personer beteg-
nes herefter som kriminelle udviste.
Udlændingestyrelsen skal som udgangspunkt pålægge ud-
lændinge på tålt ophold og kriminelle udviste at tage ophold
i et bestemt indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a,
stk. 8, 1. pkt.
Opholdspligten indebærer, at udlændingen skal bo på ind-
kvarteringsstedet og som udgangspunkt overnatte på ind-
kvarteringsstedet hver nat. Udlændingen er imidlertid ikke
frihedsberøvet. Den pågældende vil derfor også i aften- eller
nattetimerne kunne opholde sig og færdes uden for indkvar-
teringsstedet, f.eks. for at besøge venner, bekendte eller lig-
nende uden at skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt.
Afgørende er, at udlændingen vender tilbage til indkvarte-
ringsstedet og har indkvarteringsstedet som sit reelle op-
holdssted, dvs. det sted, hvor vedkommende overnatter.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en udlænding har
haft ophold uden for indkvarteringsstedet i et sådant om-
fang, at udlændingen har overtrådt sin opholdspligt.
En udlænding på tålt ophold eller en kriminel udvist, som er
pålagt at tage ophold, kan få tilladelse til at overnatte uden
for indkvarteringsstedet i en vis periode, hvis der er en sær-
lig begrundelse herfor. Det kan f.eks. være, at udlændingen
skal til nødvendig lægebehandling, at der er alvorlig sygdom
i udlændingens nærmeste familie, eller at udlændingen skal
aflægge besøg hos nærmeste familie eller venner.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste har tidlige-
re skullet tage ophold på Center Sandholm. Udlændinge-,
integrations- og boligministeren har imidlertid i december
2015 besluttet, at bl.a. udlændinge på tålt ophold og krimi-
nelle udviste, der ikke er frihedsberøvet, skal tage ophold på
Udrejsecenter Kærshovedgård, hvor der er etableret en ræk-
ke sikkerhedsforanstaltninger, der bl.a. omfatter indhegning,
8
sektionering og elektronisk adgangskontrol, og hvor krimi-
nalforsorgen er indkvarteringsoperatør. Der er endvidere po-
liti til stede på udrejsecentret døgnet rundt.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste pålægges
som nævnt som den altovervejende hovedregel opholdspligt.
Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt,
kan det dog med tiden blive vanskeligere at begrunde sådan-
ne indgreb.
Udlændingestyrelsen vil kunne undlade at træffe afgørelse
om, at en udlænding på tålt ophold og en kriminel udvist
skal tage ophold i Udrejsecenter Kærshovedgård, hvis særli-
ge grunde taler herfor, herunder hvis det vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser. Dette vil eksempelvis
være tilfældet, hvis den pågældende udlænding på grund af
sygdom har behov for særlig pleje, som ikke kan tilgodeses
på eller i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård. Der er
tale om en skønsmæssig adgang for Udlændingestyrelsen til
at undlade at træffe en sådan afgørelse. Udlændingestyrelsen
vil derfor i hvert enkelt tilfælde skulle vurdere, om særlige
grunde taler imod at pålægge den pågældende at tage ophold
i Udrejsecenter Kærshovedgård. Udlændingestyrelsen skal
alene undlade at træffe afgørelse om, at en udlænding på tålt
ophold og en kriminel udvist skal tage ophold i Udrejsecen-
ter Kærshovedgård, hvis det i det konkrete tilfælde findes at
være helt ubetænkeligt.
Udlændingestyrelsens afgørelser om pålæg af opholdspligt
efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8. 1. pkt., kan ikke på-
klages til anden administrativ myndighed, jf. udlændingelo-
vens § 46 a, stk. 1, 1. pkt.
Der er i øvrigt almindelig adgang til domstolsprøvelse, jf.
grundlovens § 63.
Efter udlændingelovens § 34, stk. 4, bestemmer politiet,
medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding
på tålt ophold skal give møde hos politiet på nærmere angiv-
ne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at politiet
har kendskab til udlændingens opholdssted.
Efter udlændingelovens § 34, stk. 5, bestemmer politiet,
medmindre særlige grund taler herimod, at en udlænding,
der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er
varetægtsfængslet efter § 35, skal give møde hos politiet på
nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en ef-
fektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning.
Aktuelt pålægges meldepligt efter § 34, stk. 4, af Rigspoliti-
et, mens meldepligt efter § 34, stk. 5, pålægges af Nordsjæl-
lands Politi.
Det følger af forarbejderne til lov nr. 1397 af 27. december
2008 om ændring af udlændingeloven, at det forudsættes, at
politiet som udgangspunkt pålægger de udlændinge på tålt
ophold, som er pålagt opholdspligt, daglig meldepligt hos
politiet i centret. Politiet vil kun kunne undlade at pålægge
meldepligt dagligt, hvis det vil være uproportionalt i forhold
til Danmarks internationale forpligtelser, eller hvis der fore-
ligger andre særlige grunde, f.eks. sygdom. I sådanne tilfæl-
de kan meldepligt pålægges efter politiets nærmere bestem-
melse, herunder med længere mellemrum, jf. Folketingsti-
dende 2008-09, A, L 1397 som fremsat, s. 1931.
Det forudsættes i forarbejderne til lov nr. 1273 af 20. no-
vember 2015, at kriminelle udviste skal pålægges meldepligt
tre gange om ugen, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
1273 som fremsat.
Formålet med opholds- og meldepligten er at sikre myndig-
hederne et løbende kendskab til de pågældendes opholds-
sted, så der kan ske udsendelse, når muligheden herfor op-
står.
Rigspolitiets påbud om meldepligt kan påklages til udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren, jf. udlændingelo-
vens § 48, 5. pkt. Klagen har ikke opsættende virkning, jf. §
48, 6. pkt.
Der er i øvrigt almindelig adgang til domstolsprøvelse, jf.
grundlovens § 63.
2. Underretningspligt
2.1. Gældende ret
Som det fremgår af afsnit 1.3, indebærer et pålæg om op-
holdspligt, at udlændingen skal bo på indkvarteringsstedet
og som udgangspunkt overnatte på indkvarteringsstedet hver
nat.
Udlændingen er dog ikke frihedsberøvet, og den pågælden-
de udlænding vil kunne forlade indkvarteringsstedet uden at
orientere myndighederne herom. Der gælder således ikke i
dag regler om, at en udlænding skal underrette myndighe-
derne, hvis udlændingen ikke opholder sig i indkvarterings-
stedet i aften- og nattetimerne.
2.2. Ministeriets overvejelser
Det må konstateres, at mange udlændinge opholder sig uden
for indkvarteringsstedet i et sådant omfang, at der er tale om
en overtrædelse af opholdspligten. Efter regeringens opfat-
telse er der derfor behov for at forebygge overtrædelser og
tydeliggøre opholdspligten over for den enkelte udlænding.
9
Aftalen om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt
ophold og kriminelle udviste indebærer, at der skal indføres
en underretningspligt. Aftalen indebærer således, at Udlæn-
dingestyrelsen som udgangspunkt skal pålægge udlændinge
på tålt ophold og kriminelle udviste at give underretning til
indkvarteringsoperatøren (kriminalforsorgen), hvis de op-
holder sig uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mel-
lem kl. 23.00 og 6.00 om morgenen.
Efter regeringens opfattelse kan en sådan underretningspligt
være med til at sikre en bedre overholdelse af og kontrol
med opholdspligten. Underretningspligten vil således udgø-
re en påmindelse til udlændingen om, at den enkelte skal bo
på indkvarteringsstedet og som udgangspunkt overnatte på
indkvarteringsstedet hver nat. Dette kan medvirke til, at ud-
lændingen i højere grad overholder opholdspligten.
Underretningspligten vil også gøre det muligt for Udlændin-
gestyrelsen og indkvarteringsoperatøren (kriminalforsorgen)
– i tilfælde hvor der konkret skønnes at være anledning her-
til – at gøre den enkelte udlænding opmærksom på, at op-
hold uden for indkvarteringsstedet kan udgøre en overtræ-
delse af opholdspligten, og at dette kan have strafferetlige
konsekvenser.
Udlændingestyrelsen vil desuden gennem underretningsplig-
ten kunne få supplerende oplysninger til brug for vurderin-
gen af, om en udlænding overholder sin opholdspligt. Un-
derretningspligten kan på den måde være med til at styrke
kontrollen med, om udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste overholder deres opholdspligt. Underretningspligten
vil således bl.a. kunne give Udlændingestyrelsen oplysnin-
ger om, hvor længe den pågældende person kan forventes at
tage ophold uden for indkvarteringsstedet.
For så vidt angår en vurdering af underretningspligten i for-
hold til Danmarks internationale forpligtelser henvises til af-
snit 12.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på den baggrund, at det i udlændingeloven fast-
sættes, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste,
der er pålagt opholdspligt, skal underrette indkvarterings-
operatøren, hvis de opholder sig uden for indkvarteringsste-
det i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 6.00 om morgenen.
Den foreslåede underretningspligt har karakter af en ny,
selvstændig forpligtelse, således at udlændinge på tålt op-
hold og kriminelle udviste udover opholds- og meldepligt
kan pålægges en underretningspligt.
En udlænding, der er pålagt opholds-, melde- og underret-
ningspligt, vil således fremover have pligt til at opfylde alle
tre forpligtelser, og der skal – ved manglende overholdelse –
foretages en selvstændig vurdering af, om udlændingen har
overholdt hver enkelt af sine forpligtelser.
Det vil være tilstrækkeligt, at udlændingen meddeler, at den-
ne har til hensigt at opholde sig uden for indkvarteringsste-
det. Der er ikke tale om, at myndighederne – i forbindelse
med at underretningen modtages – skal give tilladelse til, at
udlændingen forlader eller udebliver fra indkvarteringsste-
det. Den enkelte udlænding kan som hidtil forlade eller ude-
blive fra indkvarteringsstedet, og der er fortsat ikke tale om,
at udlændingen er frihedsberøvet.
Der følger endvidere ikke af underretningspligten noget
krav om, at udlændingen over for indkvarteringsoperatøren
skal oplyse, hvor udlændingen i stedet agter at opholde sig,
eller nærmere skal oplyse om baggrunden for, at udlændin-
gen opholder sig uden for indkvarteringsstedet.
Underretningspligten kan alene påbydes udlændinge, der er
pålagt opholdspligt. Underretningspligten er på denne måde
knyttet til opholdspligten og skal sikre en bedre overholdel-
se af denne forpligtelse. Ophæves opholdspligten, vil under-
retningspligten også skulle ophæves.
Som anført udgør underretningspligten dog en selvstændig
forpligtelse. Heri ligger for det første, at en udlænding, der
giver underretning om, at denne ikke vil opholde sig på ind-
kvarteringsstedet, ikke hermed kan unddrage sig sin op-
holdspligt. Der kan således være tale om en overtrædelse af
opholdspligten, uanset at udlændingen har meddelt, at ud-
lændingen ikke opholder sig i indkvarteringsstedet den på-
gældende nat.
For det andet vil det forhold, at udlændingen har overtrådt
underretningspligten og opholdt sig uden for indkvarterings-
stedet uden at have orienteret herom, ikke nødvendigvis in-
debære, at den pågældende har overtrådt opholdspligten.
Tilladelse til – uanset en pålagt opholdspligt – af særlige
grunde at overnatte uden for indkvarteringsstedet vil som
hidtil skulle meddeles af Udlændingestyrelsen og efter an-
modning herom fra udlændingen. Opfyldelse af underret-
ningspligten kan ikke træde i stedet herfor. Tilladelse vil
endvidere som hidtil alene skulle gives af Udlændingestyrel-
sen, hvis der er en særlig begrundelse herfor.
Har Udlændingestyrelsen meddelt udlændingen tilladelse til
ophold uden for indkvarteringsstedet i forbindelse med
f.eks. familiebesøg, vil underretningspligten ikke finde an-
vendelse i den periode, som tilladelsen omfatter. På tids-
punktet, hvor tilladelsen udløber, vil underretningspligten på
ny gælde for den enkelte udlænding.
10
For at sikre, at den enkelte udlænding opfylder sin underret-
ningspligt, således at Udlændingestyrelsen løbende får op-
lysninger til brug for styrelsens kontrol med overholdelse af
opholdspligten, foreslås det, at overtrædelse af underret-
ningspligten straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 60, stk.
2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 14.
3. Strafskærpelse
3.1. Gældende ret
Udlændingelovens kapitel 9 indeholder regler om straf for
overtrædelse af bestemmelserne i udlændingeloven.
Det følger af udlændingelovens § 60, stk. 1, at overtrædelse
af de i medfør af bl.a. § 34 (meldepligt) og § 42 a, stk. 8, 1.
og 2. pkt., (opholdspligt) givne pålæg straffes med bøde el-
ler under skærpende omstændigheder fængsel indtil 1 år.
Bestemmelsen i § 60, stk. 1, indebærer, at en udlænding på
tålt ophold eller en kriminel udvist, der ikke overholder et
pålæg om meldepligt efter § 34, stk. 4 og 5, eller som ikke
overholder pålæg om opholdspligt efter § 42 a, stk. 8, 1.
pkt., kan straffes.
Ved lov nr. 1397 af 27. december 2008 om ændring af ud-
lændingeloven (Skærpet meldepligt for udlændinge på tålt
ophold, styrket kontrol med overholdelse af påbud om at
tage ophold på et bestemt indkvarteringssted samt forhøjelse
af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt
eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarte-
ringssted) blev strafferammen hævet fra 4 måneder til 1 år,
jf. Folketingstidende 2008-09, A, L 1397 som fremsat, s.
1925.
Det er forudsat i bestemmelsens forarbejder, at den skærpe-
de strafferamme alene skal finde anvendelse i sager, hvor
udlændinge på tålt ophold ikke overholder en pålagt melde-
pligt, jf. udlændingelovens § 34, stk. 4, eller hvor disse ud-
lændinge ikke overholder et påbud om at tage ophold i Cen-
ter Sandholm, jf. § 42 a, stk. 8. For så vidt angår overtrædel-
se af de øvrige bestemmelser, der er nævnt i § 60, stk. 1, er
det forudsat, at den hidtidige strafferamme på fængsel indtil
4 måneder i tilfælde, hvor der foreligger skærpende omstæn-
digheder, fortsat finder anvendelse, jf. Folketingstidende
2008-09, A, L 1397 som fremsat, s. 1933.
Overtrædelse af opholdspligt og meldepligt for en udlæn-
ding på tålt ophold vil således kunne straffes med bøde eller
under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.
Er der tale om en kriminel udvist kan overtrædelse straffes
med bøde eller, under skærpende omstændigheder, med
fængsel indtil 4 måneder.
Der har indtil nu været rejst et mindre antal straffesager for
overtrædelse af opholds- og meldepligt for udlændinge på
tålt ophold. Der har løbende været ført kontrol med de kri-
minelle udvistes overholdelse af meldepligten, men mang-
lende overholdelse har ikke ført til anmeldelse for overtræ-
delse af udlændingelovens § 60, stk. 1. Siden lov nr. 1273 af
20. november 2015 er kontrollen med kriminelle udviste
imidlertid blevet skærpet, således at der fremover også vil
blive ført kontrol med denne gruppes overholdelse af deres
forpligtelser.
På baggrund af oplysninger fra Nordsjællands Politi viser en
gennemgang af domspraksis i perioden fra den 14. decem-
ber 2009 til den 31. august 2016, at domstolene har truffet
afgørelse i 53 sager. 16 af disse sager er afgjort med ubetin-
get fængselsstraf på mellem 7 og 40 dages fængsel. Heraf
verserer 2 sager ved landsretten, og 1 sag skal prøves ved
Højesteret. 2 sager er afgjort med betinget fængselsstraf. De
øvrige sager er alle afgjort med enten advarsel eller bøde
med undtagelse af en sag, hvor der skete strafbortfald med
henvisning til straffelovens § 83, og 3 sager hvor der under
henvisning til straffelovens § 89 ikke er udmålt en tillægs-
straf.
Som eksempler fra praksis kan nævnes følgende:
- Østre Landsrets utrykte dom af 1. december 2011, hvor en
udlænding blev idømt en bøde på 1.500 kr. for 8 overtrædel-
ser af sin meldepligt.
- U2016. 2089Ø, hvor Østre Landsret idømte en udlænding
på tålt ophold 10 dages fængsel for 373 overtrædelser af
meldepligten i perioden fra den 8. april 2012 og til den 14.
juli 2015 og for i perioden fra den 7. september 2014 til den
30. april 2015 at have overtrådt opholdspligten i knap 4 må-
neder.
-Hillerød Rets utrykte dom af 31. maj 2016, hvor en udlæn-
ding på tålt ophold, som én gang tidligere var dømt for over-
trædelse af sin opholds- og meldepligt, blev idømt 14 dages
fængsel for 212 overtrædelser af meldepligten i perioden fra
den 1. januar 2015 til den 31. juli 2015 og for i samme peri-
ode at have overtrådt opholdspligten i 212 dage.
- Hillerød Rets utrykte dom af 7. marts 2012, hvor en ud-
lænding på tålt ophold blev idømt 30 dages fængsel for 690
overtrædelser af meldepligten i perioden fra den 20. novem-
ber 2009 til den 12. oktober 2011 og for i perioden fra den
20. november 2009 til den 12. oktober 2011 at have over-
trådt opholdspligten i samtlige dage.
11
- Hillerød Rets utrykte dom af 7. marts 2016, hvor en ud-
lænding på tålt ophold, som én gang tidligere var dømt for
overtrædelse af sin opholds- og meldepligt, blev idømt 30
dages fængsel for 306 overtrædelser af meldepligten i perio-
den fra den 1. februar 2015 til den 3. december 2015 og for i
samme periode at have overtrådt opholdspligten i 306 dage.
- Hillerød Rets utrykte dom af 31. marts 2016, hvor en ud-
lænding på tålt ophold, som én gang tidligere var dømt for
overtrædelse af sin meldepligt, blev idømt 30 dages fængsel
for 532 overtrædelser af meldepligten i perioden fra den 24.
februar 2012 til den 25. december 2015.
- Østre Landsrets utrykte dom af 13. marts 2015, hvor lands-
retten idømte en udlænding på tålt ophold 40 dages fængsel
for 955 overtrædelser af meldepligten i perioden fra den 28.
august 2010 til den 31. december 2014 og for i perioden fra
den 27. januar 2011 til den 31. august 2014 at have overtrådt
opholdspligten i 1.226 dage.
- Østre Landsrets utrykte dom af 10. maj 2016, hvor lands-
retten idømte en udlænding på tålt ophold 40 dages fængsel
for 1.135 overtrædelser af meldepligten i perioden fra den 8.
februar 2010 til den 31. december 2014 og for i perioden fra
den 21. januar 2011 til den 21. februar 2013 at have over-
trådt opholdspligten i knap halvanden måned. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at dommen er indbragt for Højeste-
ret, og at Højesteret endnu ikke har afgjort sagen.
Straffastsættelsen i disse sager beror ligesom i andre straffe-
sager på domstolenes konkrete vurdering af forholdets ka-
rakter og grovhed sammenholdt med sagens øvrige omstæn-
digheder, herunder oplysninger om den tiltaltes personlige
forhold.
Det forhold, at en udlænding tidligere er dømt for overtræ-
delse af opholds- og meldepligten, kan efter den almindelige
bestemmelse i straffelovens § 81 indgå som en skærpende
omstændighed ved straffens fastsættelse i gentagelsestilfæl-
de.
3.2. Ministeriets overvejelser
Gennemgangen af retspraksis viser, at overtrædelser af op-
holds- og meldepligten i dag straffes med advarsel, bøde el-
ler en kortere ubetinget fængselsstraf på op til 40 dage. En
udlænding, der har overtrådt sine forpligtelser op til 100
gange, vil således som udgangspunkt alene blive meddelt en
advarsel eller idømt en bødestraf. Selv i meget grove tilfæl-
de af overtrædelser af opholds- og meldepligten idømmes
alene fængsel i op til 40 dage.
Regeringen ønsker at sikre, at udlændinge på tålt ophold og
kriminelle udviste, der ikke overholder de pålagte forpligtel-
ser, idømmes væsentligt hårdere straffe.
Aftalen om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt
ophold og kriminelle udviste indebærer på den baggrund, at
strafferammen for overtrædelse af opholds- og meldepligt
skal skærpes til 1 år og 6 måneder, og at strafniveauet skal
forhøjes, således at der fremover bliver idømt længere fæng-
selsstraffe.
En skærpet strafferamme og et forhøjet strafudmålingsni-
veau skal bidrage til at forhindre nye overtrædelser af for-
pligtelserne. Det er i den forbindelse også vigtigt at sikre, at
straffen for overtrædelse af opholds- og meldepligten afspej-
ler forholdets grovhed. En effektiv håndhævelse er bl.a. af-
hængig af udlændingenes opfattelse af konsekvensen af at
blive straffet for en overtrædelse. Det er vurderingen, at
sanktioner, der udstedes i forbindelse med overtrædelser af
lovgivningens bestemmelser, ikke bør være så beskedne, at
de mere kan opfattes som en formalitet end som en misbilli-
gelse og dermed ikke har den ønskede præventive virkning.
Den skærpede strafferamme og det forhøjede strafudmå-
lingsniveau skal omfatte såvel udlændinge på tålt ophold
som kriminelle udviste, således at overtrædelser af de pålag-
te kontrolforanstaltninger fremover straffes på samme ni-
veau. For begge persongrupper gælder således, at de ophol-
der sig uønsket her i landet, og begge persongrupper pålæg-
ges som udgangspunkt opholdspligt i Udrejsecenter Kærs-
hovedgård og meldepligt til politiet.
Den skærpede strafferamme og det forhøjede strafudmå-
lingsniveau skal også omfatte overtrædelser af underret-
ningspligten, som foreslås indført med dette lovforslag, jf.
herom nærmere lovforslagets afsnit 2 og lovforslagets § 1,
nr. 3.
Det følger således af Aftalen om en strengere kontrol over
for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, at over-
trædelse af den foreslåede underretningspligt skal kunne
straffes med fængsel i op til 1 år og 6 måneder.
3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på den baggrund, at strafferammen for overtræ-
delser af opholds-, melde- og underretningspligt i udlændin-
gelovens § 60, fastsættes til 1 år og 6 måneders fængsel.
Den foreslåede strafferamme vil omfatte såvel udlændinge
på tålt ophold som kriminelle udviste.
12
Det foreslås i den forbindelse, at der indsættes et nyt stykke
i § 60, således at udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste, der overtræder deres opholds-, melde- eller under-
retningspligt, straffes efter det foreslåede stk. 2.
Der lægges endvidere op til, at der skal ske en betydelig for-
højelse af strafudmålingsniveauet for overtrædelse af op-
holds- og meldepligt i udlændingelovens § 60, stk. 2, i for-
hold til det gældende strafniveau. Det forudsættes i den for-
bindelse, at den foreslåede underretningspligt skal straffes
på lige vilkår med opholds- og meldepligten.
Det betyder eksempelvis, at udgangspunktet for strafudmå-
lingen for overtrædelse for henholdsvis 151-500 og
501-1.000 overtrædelser i førstegangstilfælde vil være 40 og
50 dages fængsel. Det betyder også, at der i andengangstil-
fælde eksempelvis vil være tale om en fængselstraf i 3 og 4
måneder for henholdsvis 151-500 og 501-1.000 overtrædel-
ser, ligesom der i femtegangstilfælde vil være tale om fæng-
selsstraf i henholdsvis 7 og 8 måneder for det samme antal
overtrædelser.
Med forslaget forudsættes det, at staffen for overtrædelse af
den foreslåede § 60, stk. 2, fremover som udgangspunkt
fastsættes efter et takstmæssigt fastlagt strafniveau, hvor an-
tallet af overtrædelser som udgangspunkt vil være afgørende
for den konkret udmålte straf, jf. bilag 1.
Det skal i den forbindelse anses som en skærpende omstæn-
dighed i forbindelse med strafudmålingen for en overtrædel-
se af opholds-, melde- og underretningspligten, hvis udlæn-
dingen tidligere har været dømt for overtrædelse af de
nævnte forpligtelser. Den nærmere strafskærpelse i genta-
gelsestilfælde forudsættes ligeledes som udgangspunkt fast-
sat efter det takstmæssigt fastlagte strafniveau, hvoraf også
fremgår, hvilke skærpelser af straf der som udgangspunkt
skal idømmes i gentagelsestilfælde.
Fastsættelsen af straffen vil i øvrigt fortsat bero på domsto-
lenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kun-
ne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
sættelse i straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til lovforslaget § 1, nr. 14.
4. Fastmontering af fodlænke som en del af straffen
4.1. Gældende ret
4.1.1. Fuldbyrdelse af fængselsstraf
Fængselsstraf fuldbyrdes efter reglerne i straffuldbyrdelses-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11. november 2015
som ændret ved lov nr. 641 af 8. juni 2016.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 1, fuldbyrdes fæng-
selsstraf som hovedregel i fængsel eller arresthus. Straffen
vil normalt blive fuldbyrdet i fængsel, jf. § 21, stk. 1. Kort-
varig frihedsstraf kan dog i medfør af lovens § 21, stk. 2,
fuldbyrdes i arresthus, i det omfang det er nødvendigt af
hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalfor-
sorgens institutioner. Endvidere kan frihedsstraf i medfør af
lovens § 21, stk. 3, fuldbyrdes i arresthus i en række nærme-
re opregnede tilfælde, hvor særlige oplysninger om den
dømte taler for det.
Frihedsstraf, der fuldbyrdes i et fængsel, udstås normalt i et
åbent fængsel, jf. straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 1. Fuld-
byrdelse af fængselsstraf kan dog ske i et lukket fængsel i en
række nærmere opregnede tilfælde, hvor særlige oplysnin-
ger om den dømte eller karakteren af den pådømte krimina-
litet taler for det, jf. lovens § 22, stk. 2-6.
Fængselsstraf kan i særlige tilfælde fuldbyrdes i kriminal-
forsorgens pensioner og i institutioner m.v. uden for krimi-
nalforsorgen efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 78,
jf. § 20, stk. 2. Efter § 78, stk. 1, kan der ske anbringelses på
hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, f.eks.
hvis den dømte har behov for særlig behandling eller pleje.
Herudover følger det af § 78, stk. 2, at dømte, der er under
18 år, som udgangspunkt anbringes på hospital, i familieple-
je eller i egnet hjem eller institution.
Fængselsstraf kan endvidere i særlige tilfælde fuldbyrdes på
den dømtes bopæl under intensiv overvågning og kontrol
(afsoning i elektronisk fodlænke), jf. straffuldbyrdelseslo-
vens kapitel 13 a (§§ 78 a-78 f).
4.1.2. Anvendelse af elektronisk fodlænke efter straffuldbyr-
delsesloven
Reglerne om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv
overvågning blev indført ved lov nr. 367 af 24. maj 2005 om
ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse
af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol
samt begrænset fællesskab for »negativt stærke« indsatte
m.v.).
13
Reglerne har navnlig til formål at sikre, at den dømte kan
bevare kontakten til arbejdsmarkedet eller uddannelsessyste-
met m.v. under afsoningen, idet dette kan forbedre den på-
gældendes muligheder for på længere sigt at opnå en varig
tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed mere generelt
modvirke tilbagefald til ny kriminalitet (recidiv). Ordningen
varetager dermed et generelt resocialiserende hensyn og skal
støtte de dømte i deres bestræbelser på at bevare og styrke
deres tilknytning til det almindelige samfund.
Afgørelse om afsoning i fodlænke træffes af kriminalforsor-
gen (kriminalforsorgsområderne).
Adgangen til strafudståelse på bopælen omfatter personer,
der er idømt fængselsstraf på indtil seks måneder, jf. straf-
fuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 1. Ordningen finder anven-
delse uanset forseelsens art, dog således, at idømt fængsels-
straf i indtil 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om
våben og eksplosivstoffer som udgangspunkt ikke er omfat-
tet, jf. § 78 a, stk. 2.
Strafudståelse på bopælen er betinget af, at den dømte selv
ansøger herom, jf. § 78 a, stk. 1. Ordningen bygger således
på et frivillighedsprincip.
For at kunne blive meddelt tilladelse til afsoning i fodlænke
skal den dømte opfylde en række betingelser.
Tilladelse til afsoning i fodlænke kan således meddeles, hvis
den dømtes boligforhold og beskæftigelsesforhold i form af
arbejde, uddannelse eller lignende er af en sådan beskaffen-
hed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv
overvågning og kontrol, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b,
stk. 1, nr. 1 og 2.
Beskæftigelseskravet efter § 78 b, stk. 1, nr. 2, gælder ikke
for personer, der er idømt fængselsstraf i 30 dage eller der-
under, jf. § 78 b, stk. 2, ligesom der kan dispenseres fra be-
tingelserne i særlige tilfælde, hvor den dømtes beskæftigel-
sessituation taler for det.
Beskæftigelseskravet er bl.a. begrundet i resocialiserings-
hensyn og i hensynet til, at den dømte ikke i fuldbyrdelses-
perioden isoleres på bopælen.
En person, der er arbejdsløs, vil således som udgangspunkt
ikke kunne meddeles tilladelse til afsoning i fodlænke. An-
dre personer uden beskæftigelse, f.eks. folkepensionister,
førtidspensionister og efterlønsmodtagere, vil kunne anses
for at opfylde beskæftigelseskravet ved deltagelse i dagcen-
teraktiviteter, programvirksomhed i kriminalforsorgens regi
eller lignende.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 367 af 24. maj 2005,
hvorved fodlænkeordningen blev indført, at den dømtes ar-
bejde, uddannelse eller lignende som udgangspunkt bør ha-
ve et tidsmæssigt omfang af minimum 20 timer og maksi-
malt 37 timer ugentlig. I tilfælde, hvor den pågældende er
uden beskæftigelse, kan beskæftigelseskravet anses for op-
fyldt, uanset at den pågældendes beskæftigelsesaktivitet(er)
udgør mindre end 20 timer ugentlig, jf. Folketingstidende
2004-05, 2. samling, A, L 367 som fremsat, s. 459.
Herudover er det efter § 78 b, stk. 1, nr. 3, en betingelse, at
personer, der har samme bopæl som den dømte, og som er
over 18 år, meddeler samtykke til, at straffen kan fuldbyrdes
på den fælles bopæl.
Kriminalforsorgen foretager til brug for afgørelsen af, om
den dømte opfylder betingelserne, en nærmere undersøgelse
af den dømtes personlige forhold, herunder vedkommendes
boligforhold, beskæftigelsesforhold samt fysiske og psyki-
ske tilstand (egnethedsundersøgelse). Finder kriminalforsor-
gen det fornødent, kan denne i forbindelse med undersøgel-
sens foretagelse bestemme, at den dømte skal aflægge udån-
dingsprøver og urinprøver, jf. § 78 b, stk. 4.
Hvis den dømte ikke medvirker til denne undersøgelse, kan
tilladelse til strafudståelse på bopælen ikke meddeles, jf. §
78 b, stk. 5.
I visse tilfælde kan der gøre sig særlige konkrete forhold
gældende, som medfører, at der ikke bør gives tilladelse til
strafudståelse på bopælen, uanset at den dømte opfylder de
almindelige betingelser, der er nævnt ovenfor, jf. § 78 b, stk.
3.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen nægtes således med-
delt, hvis særegne hensyn til retshåndhævelsen undtagelses-
vis kræver dette. Der sigtes her til tilfælde, hvor den idømte
kriminalitet er af en sådan karakter, at afsoning af dommen i
fodlænke vil være uforeneligt med hensynet til retshåndhæ-
velsen.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen nægtes endvidere
meddelt, hvis denne fuldbyrdelsesform som følge af den
dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig, herunder hvis
der er grund til at antage, at den dømte ikke vil overholde de
vilkår, som gælder for fuldbyrdelse på bopælen.
Under straffuldbyrdelsen skal den dømte overholde en ræk-
ke obligatoriske vilkår, jf. § 78 c.
Vilkårene er fastsat bl.a. med henblik på at sikre, at den
dømtes bevægelsesfrihed i fuldbyrdelsesperioden indskræn-
kes.
14
Den dømte må bl.a. ikke begå strafbart forhold, forlade sin
bopæl uden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum
eller indtage alkohol, euforiserende stoffer eller andre stof-
fer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning. Den
dømte skal endvidere undergive sig kriminalforsorgens til-
syn og kontrol, herunder elektronisk kontrol m.v.
Det er ligeledes et lovfæstet vilkår, at den dømte efter til-
synsmyndighedens nærmere bestemmelse skal deltage i et
program, der har til formål at forbedre den pågældendes mu-
ligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse.
I medfør af § 78 c, stk. 2, kan der endvidere fastsættes andre
vilkår, der findes hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at
den dømte underkaster sig en struktureret, kontrolleret alko-
holistbehandling.
Under fuldbyrdelsesforløbet har den dømte adgang til at for-
lade bopælen i et vist omfang.
Adgangen til at forlade bopælen omfatter dels en adgang til
at forlade bopælen med henblik på at deltage i beskæftigelse
(arbejde, uddannelse eller lignende), dels en adgang til at
forlade bopælen med henblik på at deltage i programvirk-
somhed, behandling eller kontrol.
Da den oprindelige fodlænkeordning blev indført, kunne den
dømte herudover forlade boligen med henblik på at foretage
personlige ærinder m.v. (op til 4 timer ugentligt)..
Endvidere kunne den dømte yderligere forlade bopælen på
dage, hvor den pågældende efter aktivitetsskemaet ikke i øv-
rigt har aktiviteter uden for sin bopæl.
Adgangen til at forlade bopælen er, siden fodlænkeordnin-
gen blev indført, udvidet flere omgange. Den seneste æn-
dring blev foretaget ved lov nr. 628 af 12. juni 2013 om æn-
dring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og
lov om statens uddannelsesstøtte (Udvidet mulighed for prø-
veløsladelse og fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under
uddannelsen til fængselsbetjent m.v.), jf. 2012-13, A, L 133
som fremsat, således at der i dag er adgang til at supplere de
4 timer, der ugentligt kan sættes af til personlige indkøb, tøj-
vask m.v. uden for bopælen, med muligheden for at tilbringe
yderligere op til 4 timer om ugen uden for bopælen med
henblik på at deltage i særlige aktiviteter med et resocialise-
rende formål. Resocialiserende aktiviteter kan omfatte delta-
gelse i religiøse handlinger (gudstjenester, fredagsbøn m.v.),
visse aktiviteter med egne børn (som f.eks. at deltage i sko-
le/hjem-samtaler, følge børnene til bibliotek, børnefødsels-
dage m.v.) eller fortsat deltagelse i sports- eller fritidsaktivi-
teter eller lignende med et resocialiserende formål.
Derudover blev der indført en vis, øget mulighed for at op-
holde sig uden for bopælen i nærmere afgrænsede tidsrum
på dage, hvor den pågældende ikke i øvrigt har aktiviteter
uden for sin bopæl. Der er således i dag mulighed for, at den
dømte i op til to dage hver anden uge kan få tilladelse til at
opholde sig uden for bopælen i en række sammenhængende
timer, således at den pågældende f.eks. kan tilbringe en hel
dag i en weekend uden for bopælen eller i øvrigt fejre jule-
aften eller andre højtider uden for eget hjem. Der er herud-
over mulighed for at give tilladelse til at tilbringe minimum
to timer uden for bopælen på samtlige aktivitetsfrie dage.
Den dømte har endvidere efter 30 dages strafudståelse på
bopælen mulighed for at forlade sin bopæl hver anden uge i
16 timer fordelt over 2 aktivitetsfrie dage, dog således at
højst 14 timer afvikles på samme dag. I de uger hvor en så-
dan mulighed udnyttes, træder den i stedet for muligheden
for at forlade bopælen i det antal timer, der er fastsat på
dage, hvor den pågældende efter aktivitetsskemaet ikke i øv-
rigt har aktiviteter uden for sin bopæl.
Adgangen til at forlade bopælen på dage, hvor den pågæl-
dende efter aktivitetsskemaet ikke i øvrigt har aktiviteter
uden for sin bopæl, kan i den første måned af afsoningen ske
i 2 timer dagligt, i den 2. måned af afsoningen i 3 timer dag-
ligt, i den 3. og 4. måned af afsoningen i 6 timer dagligt og i
den 5. og 6. måned af afsoningen i 8 timer dagligt. Har den
dømte flere end 2 aktivitetsfrie dage på en uge, kan den på-
gældende på de øvrige aktivitetsfrie dage opholde sig uden
for bopælen i 2 timer.
Omfanget af den dømtes adgang til at forlade boligen fast-
sættes i et såkaldt aktivitetsskema.
Tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv over-
vågning og kontrol kan tilbagekaldes af justitsministeren el-
ler den, der bemyndiges dertil, jf. § 78 e, stk. 1.
Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis den dømte anmoder der-
om, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 1.
Tilladelsen kan også tilbagekaldes, hvis den dømte inden
fuldbyrdelsens iværksættelse har begået strafbart forhold, el-
ler hvis den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværk-
sættelse eller under denne frihedsberøves af anden grund
end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, tilladelsen vedrø-
rer, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.
Opfylder den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens
iværksættelse eller under denne ikke længere de i § 78 b,
stk. 1, nr. 1-3, nævnte betingelser vedrørende bolig, beskæf-
tigelse og tidligere straffe, kan tilladelse tilbagekaldes, jf.
stk. 1, nr. 4.
15
En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte
under fuldbyrdelsen overtræder et eller flere af de i § 78 c,
stk. 1, nr. 1-8, nævnte vilkår, jf. stk. 2. Det samme gælder,
hvis den dømte overtræder et vilkår fastsat i medfør af § 78
c, stk. 2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med
den dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes ad-
færd.
Den dømte underrettes snarest muligt om tilbagekaldelsen af
tilladelsen.
Efter § 106, stk. 2, har en dømt, der har udstået straf på bo-
pælen under intensiv overvågning og kontrol, ret til erstat-
ning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, hvis den døm-
te uforskyldt har udstået straf i for lang tid. Der er tale om
en obligatorisk erstatning på objektivt grundlag.
Efter § 107 kan en dømt, der under fuldbyrdelse af straf m.v.
har været udsat for andre uforskyldte indgreb end de i § 106
nævnte, endvidere tillægges erstatning efter reglerne i rets-
plejelovens § 1018 a.
En tilladelse til strafudståelse på bopælen vil omfatte hele
straffeperioden.
Der er som udgangspunkt ikke efter reglerne i lovens kapitel
13 a adgang til, at den dømte efter at have påbegyndt afso-
ning i fængsel meddeles tilladelse til afsoning i fodlænke af
den resterende strafperiode frem til løsladelsen.
Der er dog indført mulighed for i særlige tilfælde at overføre
en person som ikke inden fængselsstraffens iværksættelse
har ansøgt om afsoning i fodlænke, og som har påbegyndt
afsoning af straf fra en afsoningsinstitution til fortsat afso-
ning i fodlænke. Det gælder i tilfælde, hvor ganske særlige
omstændigheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- el-
ler helbredsmæssig karakter eller særligt tungtvejende hen-
syn til den dømtes resocialisering taler for fodlænkeafso-
ning, og der i øvrigt ikke er andre hindringer for fodlæn-
keafsoning end den manglende rettidige ansøgning. Det er
en forudsætning, at det er undskyldeligt, at den dømte ikke
har søgt rettidigt om fodlænkeafsoning.
Endvidere er der for bl.a. langtidsdømte i straffuldbyrdelses-
lovens § 48, stk. 2, nr. 3, indført en særlig ordning, hvorefter
der kan gives tilladelse til, at den dømte i perioden op til løs-
ladelse udstationeres i eget hjem med fodlænke. Formålet
med denne ordning er at lette overgangen til en tilværelse i
frihed ved at tillade den dømte at opholde sig eget hjem i pe-
rioden op til løsladelsen.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste vil som alt-
overvejende hovedregel ikke opfylde betingelserne for straf-
udståelse på bopælen, idet de som udgangspunkt ikke opfyl-
der de eksisterende betingelser om at have en egnet bolig og
beskæftigelse. Den gældende fodlænkeordning giver derfor
som altovervejende hovedregel ikke denne gruppe af perso-
ner mulighed for strafudståelse i fodlænke.
4.1.3. Anvendelse af elektronisk fodlænke efter udlæn-
dingeloven
Der er i udlændingelovens § 34 a etableret en særlig ord-
ning, hvorefter elektronisk fodlænke kan anvendes som en
administrativ foranstaltning over for udlændinge på tålt op-
hold, der gentagne gange er dømt for overtrædelse af op-
holdspligten.
Udlændingestyrelsen skal således beslutte, at en udlænding,
hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er
bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke
kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding som har
fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 el-
ler § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet,
jf. § 31, og som gentagne gange er straffet for manglende
overholdelse af et opholdspåbud, jf. § 42 a, stk. 8, jf. § 60,
stk. 1, som en foranstaltning til at styrke kontrollen med
overholdelsen af opholdspåbuddet, jf. § 42 a, stk. 9, i en pe-
riode på 1 måned skal registreres ved ind- og udgang af ind-
kvarteringsstedet ved en elektronisk sender, som monteres
på udlændingens person.
Bestemmelsen indebærer, at en udlænding på tålt ophold,
der fire gange er dømt for manglende overholdelse af op-
holdspligten, i en periode på 1 måned får påmonteret en
elektronisk sender (en elektronisk fodlænke). Fodlænken,
der er forbundet til en modtager i indkvarteringsstedet, regi-
strerer, om udlændingen opholder sig inden for et afgrænset
område, indkvarteringsstedet.
Formålet hermed er dels rent fysisk at gøre udlændingen
mere opmærksom på opholdspligten, dels at markere, at
gentagne domme for overtrædelse af opholdspligten har
konsekvenser.
Det skal bemærkes, at fodlænken som administrativ foran-
staltning efter den gældende ordning endnu ikke har fundet
anvendelse i praksis, idet der endnu ikke er nogen udlændin-
ge, der fire gange er dømt for manglende overholdelse af
opholdspligten.
4.2. Ministeriets overvejelser
En udlænding, der idømmes straf for overtrædelse af op-
holds- og meldepligt og den foreslåede underretningspligt,
vil efter de gældende regler som hovedregel skulle afsone
hele straffen i fængsel eller arresthus.
16
Den gældende fodlænkeordning giver som anført som alt-
overvejende hovedregel ikke denne gruppe af personer mu-
lighed for at afsone i fodlænke på bopælen i indkvarterings-
stedet, herunder mulighed for at afsone en del af straffen i
fodlænke på bopælen.
Først på løsladelsestidspunktet vil den enkelte udlænding
derfor skulle tage ophold i indkvarteringsstedet. Dette kan
vanskeliggøre overgangen fra afsoning i fængsel til ophold i
indkvarteringsstedet. Er der f.eks. tale om en udlænding, der
på løsladelsestidspunktet fortsat mangler en forståelse for
kontrolforpligtelsernes indhold og karakter, vil det kunne
betyde, at den pågældende vil undlade at tage ophold i ind-
kvarteringsstedet og på ny vil misligholde sine forpligtelser
efter udlændingeloven. Dette er naturligvis ikke ønskeligt.
Der kan derfor være grund til, at den enkelte udlænding alle-
rede under afsoningen gradvist tilpasser og vænner sig til
forholdene i indkvarteringsstedet.
Det følger i den forbindelse af Aftalen om en strengere kon-
trol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udvis-
te, at straffen for overtrædelse af opholds-, melde- og under-
retningspligt – foruden en periode, der afsones i et fængsel
eller arresthus – fremover som udgangspunkt skal omfatte
en periode, hvor straffen afsones på bopælen i indkvarte-
ringsstedet ved brug af elektronisk fodlænke.
Efter aftalen skal der således indføres en ordning, hvor ud-
lændingen som udgangspunkt først skal i fængsel og der-
næst skal føres tilbage til indkvarteringsstedet og have på-
monteret en fodlænke, hvorefter den resterende del af straf-
fen afsones i indkvarteringsstedet. I førstegangstilfælde,
hvor der idømmes en fængselsstraf i op til og med 20 dage,
kan hele straffen afsones i fodlænke, hvis særlige forhold ta-
ler herfor.
Aftalen indebærer desuden, at såfremt den dømte ikke sam-
tykker i at ville overholde vilkårene eller der er grund til at
antage, at den dømte ikke vil overholde vilkårene for afso-
ning i fodlænke, vil hele afsoningen i stedet skulle foregå i
et fængsel.
Den aftalte ordning vil udgøre en markering over for den en-
kelte udlænding af, at indkvarteringsstedet skal være den på-
gældendes opholdssted, og at påbuddet om opholdspligt og
meldepligt opfyldes i indkvarteringsstedet.
Den aftalte ordning indebærer, at straffuldbyrdelsen frem-
over som udgangspunkt kommer til at omfatte to forskellige
afsoningsformer (afsoning i fængsel og afsoning i fodlæn-
ke).
Der vil her være tale om en ny måde at fuldbyrde straf på.
Dette skal ses i lyset af, at der er tale om en helt særlig og
afgrænset persongruppe.
Efter regeringens opfattelse bør ordningen udmøntes på den
måde, at det er domstolene, der udmåler en ubetinget fæng-
selsstraf, hvorefter kriminalforsorgen træffer afgørelse om,
at en del af straffen skal fuldbyrdes i fængsel eller arresthus,
og at en anden del skal fuldbyrdes på bopælen i indkvarte-
ringsstedet ved brug af fodlænke.
Det vil svare til de almindelige principper for idømmelse og
fuldbyrdelse af straf.
Kriminalforsorgen skal således træffe afgørelse om afsoning
af den del af straffen, der skal udstås i fængsel. Det skal ske
efter reglerne i straffuldbyrdelsesloven. Kriminalforsorgen
vil i den forbindelse bl.a. træffe afgørelse om anbringelse i
fængsel eller arresthus, om anbringelse i åbent eller lukket
fængsel og om valg af afsoningsinstitution.
Kriminalforsorgen skal endvidere træffe afgørelse om afso-
ning af den del af straffen, der skal udstås i fodlænke på bo-
pælen.
Som der er redegjort for ovenfor, indeholder straffuldbyrdel-
sesloven i dag regler om strafudståelse i fodlænke på bopæ-
len.
Efter regeringens opfattelse bør den fodlænkeordning, der
nu påtænkes indført, så vidt muligt lægge sig op ad den gæl-
dende – almindelige – ordning for strafudståelse på bopæ-
len. Der bør som udgangspunkt anvendes samme elektroni-
ske fodlænketeknik, og ordningen skal bygge på samme
grundlæggende princip, hvorefter den dømte under afsonin-
gen vil være indskrænket i sin bevægelsesfrihed og således
kun i begrænset omfang vil kunne forlade bopælen.
På nogle punkter er der dog efter regeringens opfattelse be-
hov for at justere ordningen for strafudståelse på bopælen.
Det skyldes, at målgruppen for og formålet med den fodlæn-
keordning, der nu påtænkes indført, adskiller sig fra mål-
gruppen og formålet med den gældende fodlænkeordning.
Som det fremgår af pkt. 4.1.2, varetager den gældende fod-
lænkeordning et mere generelt resocialiserende hensyn og
omfatter dømte, der har adgang til arbejdsmarkedet og ud-
dannelsessystemet, og som skal støttes i deres bestræbelser
på at bevare og styrke deres tilknytning til det almindelige
samfund.
17
Den foreslåede ordning omfatter udlændinge, som er udvist
eller udelukket fra opholdstilladelse på grund af kriminalitet
eller lignende, og som skal udsendes af landet, så snart mu-
ligheden herfor opstår. De pågældende udlændinge befinder
sig således i en anden situation end de personer, som den al-
mindelige fodlænkeordning omfatter. De pågældende ud-
lændinge har – så længe der ikke kan ske frihedsberøvelse
med henblik på udsendelse – som udgangspunkt pligt til at
tage ophold i et udrejsecenter, hvor de vil være undergivet
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. De vil endvidere
alene have mulighed for at deltage i aktivering og uddannel-
se efter udlændingelovens regler.
Regeringen har ikke noget ønske om at hjælpe denne gruppe
af personer til at blive en del af det danske samfundsliv. Der
er her tale om udlændinge, der skal udrejse af landet, så
snart det er muligt, og hvor der ikke er behov for en resocia-
liserende indsats. Det er derimod afgørende at sikre, at der
føres en tæt kontrol med de pågældende. Det sker gennem
påbud om opholds-, melde- og underretningspligt, og den
forslåede straffeordning skal være med til at understøtte det-
te formål.
På den baggrund er der efter regeringens opfattelse behov
for at indføre en særskilt ordning for afsoning i fodlænke for
udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der er
idømt straf for overtrædelser af de pålagte kontrolforpligtel-
ser.
Da der er tale om en særskilt ordning for afsoning i fodlæn-
ke, som på nogle punkter vil adskille sig fra den gældende
adgang til afsoning på bopælen efter straffuldbyrdelseslo-
vens kapitel 13 a, foreslås ordningen reguleret i et selvstæn-
digt kapitel i straffuldbyrdelsesloven, jf. forslaget til et nyt
kapitel 13 b i straffuldbyrdelsesloven.
Der foretages ikke med lovforslaget ændringer i den almin-
delige ordning i straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a om af-
soning i fodlænke på bopælen.
Den særlige ordning i udlændingelovens § 34 a for anven-
delse af elektronisk fodlænke foreslås samtidig ophævet.
4.3. Den foreslåede ordning
4.3.1. Ordningens anvendelsesområde og personkreds
Som det fremgår af afsnit 4.1.2 ovenfor, omfatter den almin-
delige ordning for afsoning i fodlænke efter straffuldbyrdel-
seslovens kapitel 13 a personer, der er idømt fængselsstraf i
indtil 6 måneder. Ordningen finder som hovedregel anven-
delse uanset forseelsens art.
Den foreslåede ordning for afsoning i fodlænke foreslås at
finde anvendelse over for udlændinge på tålt ophold og kri-
minelle udviste, der er idømt ubetinget fængselsstraf for
overtrædelse af udlændingelovens regler om opholds-, mel-
de- eller underretningspligt.
Fængselsstraffens varighed er som udgangspunkt uden be-
tydning for, hvorvidt straffuldbyrdelsen skal omfatte afso-
ning i fodlænke, dog således at kortere straffe som udgangs-
punkt ikke skal afsones i fodlænke.
Ordningen vil ikke finde anvendelse, hvis udlændingen un-
der samme straffesag er idømt ubetinget fængselsstraf for at
have overtrådt både udlændingeloven og anden lovgivning
(straffeloven eller særlovgivningen). Det samme er tilfældet,
hvis den dømte enten før eller efter en dom for overtrædelse
af udlændingeloven er idømt fængselsstraf for overtrædelse
af anden lovgivning, og denne fængselsstraf endnu ikke er
afsonet. Er den pågældende dømt for overtrædelse af andre
straffebestemmelser i udlændingeloven end bestemmelserne
om straf for overtrædelse af opholds- melde- eller underret-
ningspligten, vil ordningen heller ikke finde anvendelse.
I sådanne tilfælde, hvor der er tale om idømt straf for flere
forskellige forhold, vil hele straffen skulle fuldbyrdes efter
straffuldbyrdelseslovens almindelige regler.
Den ordning, der nu foreslås indført, omfatter således en
snævrere personkreds og har et mere begrænset anvendel-
sesområde end den gældende ordning.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4 og den foreslåede §
78 g.
4.3.2. Betingelser for afgørelse om strafudståelse på bo-
pælen
4.3.2.1. Krav om samtykke fra den dømte
Den almindelige fodlænkeordning er baseret på frivillighed
og forudsætter, at den idømte søger om tilladelse til afsoning
på bopælen.
Den foreslåede ordning indebærer, at kriminalforsorgen som
udgangspunkt skal træffe afgørelse om, at en del af straffen
skal udstås i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet.
Den enkelte afsoner skal ikke først ansøge herom, og det er
ikke en forudsætning, at den pågældende selv ønsker, at
straffen afsones i fodlænke frem for i fængsel. Det forhold,
at den enkelte udlænding måtte foretrække at afsone i
fængsel frem for i fodlænke, vil derfor som udgangspunkt
18
ikke betyde, at den pågældende skal afsone hele straffen i
fængsel.
Det foreslås dog, at afsoning i fodlænke betinges af, at den
dømte giver samtykke til at ville overholde de vilkår for af-
soning på bopælen i indkvarteringsstedet i fodlænke, der
foreslås at skulle finde anvendelse under straffuldbyrdelsen,
og som har til formål at sikre, at den dømtes bevægelsesfri-
hed m.v. i fuldbyrdelsesperioden indskrænkes i et vist om-
fang, jf. nærmere nedenfor afsnit 4.3.4.
Står det allerede på tidspunktet, hvor kriminalforsorgen skal
træffe afgørelse om afsoning i fodlænke, klart, at den pågæl-
dende ikke agter at overholde de vilkår, der skal finde an-
vendelse under afsoningsforløbet, vil der ikke være grundlag
for at lade den pågældende udstå straffen på bopælen. Det
gælder f.eks., hvis den dømte meddeler, at denne ikke agter
at blive på indkvarteringsstedet i overensstemmelse med vil-
kårene herom. Det må i så fald lægges til grund, at den døm-
te ikke ønsker at tilpasse sig forholdene under afsoning på
bopælen i indkvarteringsstedet.
Den dømte udlænding vil derfor efter forslaget skulle give
samtykke til at ville overholde de vilkår, der skal finde an-
vendelse under strafudståelse på bopælen i indkvaretingsste-
det i fodlænke, jf. den foreslåede bestemmelse til § 78 h, stk.
1, nr. 1.
Udlændingens samtykke vil kunne indhentes skriftligt eller
mundtligt. Den enkelte udlænding kan i den forbindelse til-
kendegive, om vedkommende kan acceptere vilkårene, eller
om udlændingen afviser at overholde vilkårene.
Såfremt den pågældende udlænding udtrykkeligt nægter at
give samtykke, vil afsoning i fodlænke ikke kunne indgå i
straffuldbyrdelsen.
Hele straffen skal i så fald i stedet afsones i fængsel efter
straffuldbyrdelseslovens regler herom.
Et manglende samtykke foreslås herudover at skulle have
konsekvenser for den enkelte, idet dette må anses som et ud-
tryk for, at udlændingen ikke vil samarbejde om straffuld-
byrdelsen. Et manglende samtykke foreslås derfor at skulle
have betydning for adgangen til udgang under afsoning i
fængsel, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 3 og nærmere her-
om afsnit. 5.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4 og den foreslåede §
78 h, stk. 1, nr. 1.
4.3.2.2. Vurdering af den dømtes forhold
Efter forslaget skal afsoning på bopælen i indkvarteringsste-
det i fodlænke ikke indgå i straffuldbyrdelsen, hvis denne
fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke fin-
des hensigtsmæssig, jf. den foreslåede § 78 h, stk. 1, nr. 2.
Afsoning på bopælen i indkvarteringsstedet i fodlænke skal
således ikke indgå som led i straffuldbyrdelsen, hvis der
konkret er grund til at antage, at den dømte ikke vil overhol-
de de vilkår, der gælder for fuldbyrdelse på bopælen i ind-
kvarteringsstedet, eller hvis udlændingen på grund af mas-
sivt misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer m.v. må
antages at være ude af stand til at overholde de vilkår, der
gælder for denne afsoningsform.
Der kan herudover gøre sig helt særlige konkrete forhold
gældende, som medfører, at afsoning i fodlænke ikke skal
indgå som en del af straffuldbyrdelsen. Det kan f.eks. være
tidligere straffe for anden form for kriminalitet, herunder at
den pågældende tidligere er straffet for at have begået vold i
indkvarteringsstedet.
Også selvom en udlænding meddeler at ville acceptere vil-
kårene for denne afsoningsform, skal kriminalforsorgen så-
ledes foretage en selvstændig vurdering af den dømtes for-
hold med henblik på at vurdere, om fuldbyrdelsesformen
findes hensigtsmæssig, herunder i helt særlige tilfælde even-
tuelt foretage en nærmere egnethedsvurdering.
Betingelsen svarer til, hvad der som udgangspunkt gælder
for adgang til afsoning på bopælen i indkvarteringsstedet i
fodlænke efter den almindelige ordning. Det forudsættes
dog, at det alene er i tilfælde, hvor den dømtes forhold taler
væsentligt imod afsoning på bopælen i indkvarteringsstedet
i fodlænke, at denne fuldbyrdelsesform ikke skal finde an-
vendelse.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4 og den foreslåede §
78 h, stk. 1, nr. 2.
Det bemærkes, at nogle af de betingelser, som gælder for af-
soning i fodlænke efter den gældende ordning, ikke skal fin-
de anvendelse efter den foreslåede ordning.
Det gælder betingelsen vedrørende den dømtes bolig- og be-
skæftigelsesforhold.
Strafudståelse på bopælen efter den foreslåede ordning inde-
bærer, at straffen skal udstås på bopælen i indkvarteringsste-
det, og at udlændingen skal udføre aktiviteter, som bestem-
mes af kriminalforsorgen under afsoningsforløbet, jf. nær-
mere herom nedenfor afsnit 4.3.7. Oplysninger vedrørende
19
bolig- og beskæftigelsesforhold for udlændinge på tålt op-
hold og kriminelle udviste vil dermed allerede være krimi-
nalforsorgen bekendt, og det vil kunne lægges til grund, at
boligforholdene og den dømtes beskæftigelsesforhold er af
en sådan karakter, at straffuldbyrdelsen kan finde sted på
bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning
og kontrol.
Det samme gælder betingelsen om indhentelse af accept fra
personer, der har samme bopæl som den dømte.
Det forudsættes i den forbindelse, at den enkelte udlænding
afsoner i et enkeltværelse, og at der derfor ikke opstår
spørgsmål om indhentelse af accept fra personer, der har
samme bopæl som den dømte. Det bemærkes, at der endvi-
dere ikke vil være behov for at indhente samtykke fra ud-
lændinge, der har værelse i samme bygning som den dømte.
Endelig foreslås der ikke fastsat et retshåndhævelsesforbe-
hold. Retshåndhævelsesforbeholdet efter den gældende ord-
ning tager sigte på at afvise fodlænkeafsoning i helt enkelt-
stående tilfælde, hvor den dømte kriminalitet er af en sådan
karakter, at afsoning i fodlænke vil være uforeneligt med
hensynet til retshåndhævelsen, selvom den idømte fængsels-
straf ikke overstiger 6 måneder.
Efter den foreslåede ordning skal afsoning i fodlænke indgå
som et fast element i udståelse af straf for overtrædelse af
reglerne om opholds-, melde- og underretningspligt. Det
gælder også i tilfælde, hvor der er tale om meget grove over-
trædelser. Der er på den baggrund ikke behov for at give
mulighed for at afvise fodlænkeordning ud fra et hensyn til
retshåndhævelsen.
4.3.3. Egnethedsundersøgelse
Efter den almindelige fodlænkeordning er det en forudsæt-
ning, at kriminalforsorgen foretager en egnethedsundersø-
gelse med henblik på at undersøge, om den dømtes forhold
gør den pågældende uegnet til afsoning i fodlænke.
Efter den foreslåede ordning vil det klare udgangspunkt væ-
re, at udlændinge, der er blevet pålagt opholdspligt, også vil
kunne afsone straf på det sted, hvor den pågældende er på-
lagt opholdspligt. Der vil derfor som det klare udgangspunkt
ikke skulle foretages en vurdering af, hvorvidt den dømtes
forhold gør afsoning på bopælen i indkvarteringsstedet i
fodlænke uhensigtsmæssig.
Det foreslås dog, at kriminalforsorgen kan foretage en nær-
mere undersøgelse af den dømtes forhold (en egnethedsun-
dersøgelse), såfremt forholdene væsentligt taler herfor.
Den foreslåede bestemmelse giver kriminalforsorgen mulig-
hed for i helt særlige tilfælde at beslutte, at der skal gennem-
føres en egnethedsundersøgelse.
Beslutter kriminalforsorgen, at der skal gennemføres en eg-
nethedsundersøgelse, og afviser udlændingen at deltage heri,
vil der ikke kunne træffes afgørelse om afsoning på bopælen
i indkvarteringsstedet i fodlænke, og hele den idømte fæng-
selsstraf skal i stedet afsones i fængsel, jf. den foreslåede §
78 h, stk. 3.
En afvisning af at deltage i en egnethedsundersøgelse fore-
slås – i lighed med en manglende accept af vilkårene for
fodlænkeafsoning – at skulle have konsekvenser for den en-
kelte dømte under afsoningen i fængsel.
En udlænding, der afviser at deltage i undersøgelsen, ønsker
dermed ikke at samarbejde om straffuldbyrdelsen. En afvis-
ning foreslås derfor at skulle have betydning for adgangen
til udgang under afsoning i fængsel, jf. nærmere lovforsla-
gets § 2, nr. 3 og afsnit 5.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og den foreslåede
bestemmelse i § 78 h, stk. 2.
4.3.4. Vilkår for straffuldbyrdelsen på bopælen i ind-
kvarteringsstedet
Som anført har afsoning i fodlænke en frihedsberøvende ka-
rakter.
Afsoning i fodlænke foreslås derfor – i lighed med den gæl-
dende fodlænkeordning i straffuldbyrdelseslovens kapitel 13
a – indrettet på en sådan måde, at den dømtes bevægelsesfri-
hed i fuldbyrdelsesperioden indskrænkes i et vist omfang.
Bl.a. med henblik herpå foreslås det, at der fastsættes en
række vilkår for straffuldbyrdelse på bopælen.
De vilkår, der foreslås at skulle fastsættes over for udlæn-
dinge, der afsoner på bopælen i indkvarteringsstedet i fod-
lænke, svarer som udgangspunkt til de vilkår, der kan fast-
sættes over for dømte, der afsoner i fodlænke efter den al-
mindelige ordning i straffuldbyrdelsesloven.
Det foreslås således, at det fastsættes som et fast vilkår, at
den dømte ikke i fuldbyrdelsesperioden begår strafbart for-
hold, jf. den foreslåede bestemmelse i § 78 i, stk. 1, nr. 1.
Der er her tale om et helt grundlæggende vilkår for afsoning
i fodlænke og dermed uden for fængsel, og strafbare forhold
under afsoningen skal som altovervejende hovedregel have
konsekvenser for muligheden for afsoning på bopælen i ind-
kvarteringsstedet i fodlænke.
20
Det foreslås endvidere som et fast vilkår, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden kun forlader bopælen i indkvarte-
ringsstedet inden for de af kriminalforsorgsområdet fastsatte
tidsrum og kun for at deltage i godkendte aktiviteter, jf. den
foreslåede § 78 i, stk. 1, nr. 2 og 3. Også her er der tale om
et helt grundlæggende vilkår, der har til formål at sikre, at
den dømtes bevægelsesfrihed indskrænkes. Spørgsmålet om,
i hvilket omfang kriminalforsorgsområdet skal give den en-
kelte mulighed for at forlade bopælen i indkvarteringsstedet,
er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 4.3.6.
Efter forslaget er det desuden et vilkår, at den dømte udfører
aktiviteter efter kriminalforsorgens nærmere beslutning og
ikke helt eller delvis udebliver fra de aktiviteter, som den
pågældende tilbydes, jf. den foreslåede § 78 i, stk. 1, nr. 5.
Der henvises til afsnit 4.3.7, der indeholder en nærmere be-
skrivelse af den dømtes deltagelse i aktiviteter under afso-
ningen på bopælen i indkvarteringsstedet i fodlænke.
Herudover foreslås der fastsat en række yderligere vilkår for
afsoning på bopælen i indkvarteringsstedet i fodlænke. Det
foreslås således fastsat som et vilkår, at den dømte i fuldbyr-
delsesperioden ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer
eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lov-
givning, jf. den foreslåede § 78 i, stk. 1, nr. 4, og at den
dømte i fuldbyrdelsesperioden undergiver sig kriminalfor-
sorgsområdets tilsyn og kontrol, herunder elektronisk kon-
trol m.v., samt overholder de forskrifter, som kriminalfor-
sorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet med den
dømte, jf. § 78 i, stk. 1, nr. 6.
Herudover kan kriminalforsorgsområdet efter forslaget fast-
sætte andre vilkår, som kriminalforsorgsområdet måtte finde
hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte i fuld-
byrdelsesperioden underkaster sig en struktureret, kontrolle-
ret alkoholistbehandling, eller at den pågældende underka-
ster sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer, jf.
den foreslåede § 78 i, stk. 2.
Som anført svarer de foreslåede vilkår som udgangspunkt til
de vilkår, der gælder for strafudståelse på bopælen efter den
almindelige ordning.
Efter den almindelige fodlænkeordning vil den dømte mod-
tage tilbud om programvirksomhed. En meget væsentlig for-
udsætning for kravet om deltagelse i programvirksomhed er
det resocialiserende sigte med fodlænkeordningen. Udlæn-
dinge på tålt ophold og kriminelle udviste skal udsendes af
landet, så snart dette er muligt, og der er derfor som ud-
gangspunkt ikke sådanne resocialiserende hensyn at tage til
denne gruppe.
Det foreslås på den baggrund, at udlændinge på tålt ophold
og kriminelle udviste ikke skal have tilbud om programvirk-
somhed.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4 og den foreslåede §
78 i.
4.3.5. Iværksættelse af straffuldbyrdelsen
4.3.5.1. Kompetence til at træffe afgørelse
Kompetencen til at træffe afgørelse om fuldbyrdelse af straf
for overtrædelse af udlændingelovens regler om opholds-,
melde- og underretningspligt vil efter bemyndigelse fra ju-
stitsministeren blive henlagt til kriminalforsorgsområderne
under kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgsområdet vil skulle træffe afgørelse om an-
bringelse for den del af straffen, der skal afsones i fængsel.
Afgørelse herom træffes efter straffuldbyrdelseslovens al-
mindelige regler herom, jf. reglerne i straffuldbyrdelseslo-
vens kapitel 7.
Kriminalforsorgsområdet vil endvidere skulle træffe afgø-
relse om afsoning på bopælen i indkvarteringsstedet i fod-
lænke efter den foreslåede ordning.
Det forudsættes, at kriminalforsorgsområdet som udgangs-
punkt træffer én samlet afgørelse, der både omfatter anbrin-
gelse i fængsel og afsoning på bopælen i indkvarteringsste-
det i fodlænke. Det gælder også, selvom straffen omfatter to
forskellige afsoningsformer. Der er tale om en samlet straf,
der skal fuldbyrdes i et sammenhængende forløb. Det forud-
sættes derfor også, at kriminalforsorgen overfører den dømte
fra fængsel til afsoning på bopælen i indkvarteringsstedet i
fodlænke som udgangspunkt straks, når den periode, der
skal udstås i fængsel, udløber.
Den foreslåede kompetenceordning svarer til, hvad der i øv-
rigt gælder efter straffuldbyrdelsesloven, hvor kriminalfor-
sorgsområderne – med undtagelse af bl.a. afgørelse om an-
bringelse af livstidsdømte og personer i forvaring – har
kompetencen til at træffe afgørelse om anbringelse i fængsel
og om strafudståelse på bopælen efter den gældende ord-
ning.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og den foreslåede §
78 g.
4.3.5.2. Adgang til at klage over afgørelser vedrørende
afsoning på bopælen i indkvarteringsstedet i fodlænke
Afgørelse om afsoning på bopælen i indkvarteringsstedet i
fodlænke skal træffes efter regler, der foreslås indsat i straf-
fuldbyrdelsesloven.
21
Spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte udlænding kan klage
over kriminalforsorgsområdets afgørelse, foreslås derfor at
følge de almindelige regler herom i straffuldbyrdelseslov-
givningen.
En afgørelse om tilbagekaldelse vil således kunne påklages
til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Øvrige afgørelser ve-
drørende afsoning på bopælen i indkvarteringsstedet i fod-
lænke vil ikke kunne påklages.
Der vil i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 3,
blive fastsat regler om adgangen til at indgive klage over
kriminalforsorgsområdets afgørelse i overensstemmelse med
ovenstående.
4.3.5.3. Varigheden af den periode, der skal afsones i
fodlænke
Kriminalforsorgen vil ved afgørelse om fuldbyrdelse af straf
for overtrædelse af de udlændingeretlige kontrolforpligtelser
skulle træffe beslutning om varigheden af den periode, der
skal afsones i fængsel, og varigheden af den periode, der
skal afsones i fodlænke.
Bilag 2 indeholder i skematisk form en oversigt over forde-
lingen af frihedsstraffen mellem afsoning i fængsel og afso-
ning på bopælen i indkvarteringsstedet i fodlænke. Som det
fremgår, foreslås det, at den periode, hvor der skal afsones i
fængsel, og den periode, hvor der skal afsones på bopælen i
indkvarteringsstedet i fodlænke, som hovedregel fordeles
således, at under halvdelen af den af domstolene udmålte
straf afsones i et fængsel, mens den resterende del afsones i
fodlænke.
Fordelingen mellem fængselsstraf og fodlænke, der er inde-
holdt i bilag 2, er fastsat præcist i det antal dage, der skal af-
sones i fængsel, og det antal dage, der skal afsones i fodlæn-
ke.
I praksis vil der dog kunne forekomme tilfælde, hvor der
kan ske mindre ændringer i den anførte fordeling af straffen
mellem fængsel og fodlænke.
Det kan skyldes, at overførsel fra fængsel til fodlænke af
helt praktiske grunde (som f.eks. lænkepåsætning eller
transport) ikke kan ske præcist på den forudsatte dag, men
må rykkes et mindre antal dage.
Reglerne om beregning af straffetiden i straffuldbyrdelses-
lovgivningen kan endvidere indebære, at det faktiske antal
dage, en dømt skal afsone, i mindre omfang kan adskille sig
fra det antal dage, der er forudsat i bilaget. Det gælder i de
tilfælde, hvor udlændingen er idømt en straf fastsat i måne-
der (f.eks. 4 måneders fængsel). En fængselstraf udmålt i
måneder skal regnes i måneder og ikke i dage, og det præci-
se antal dage, som en sådan straf omfatter, vil derfor dels
bero på, hvornår straffuldbyrdelsen iværksættes, dels bero
på antallet af dage i de måneder, hvori der afsones.
Den i bilaget fastsatte fordeling af straffen mellem afsoning
i fængsel og fodlænke har således karakter af et udgangs-
punkt for kriminalforsorgens beslutning om fordelingen af
straffen mellem afsoning i fængsel og fodlænke. Det forud-
sættes dog, at kriminalforsorgen i videst muligt omfang føl-
ger fordelingen af straffen, som er fastsat i bilaget.
For kortere frihedsstraffe på op til og med 30 dages fængsel
foreslås det, at straffen alene afsones i fængsel.
Administrative og mere praktiske hensyn taler i sådanne til-
fælde, hvor der er tale om kortere fængselsstraffe, for, at
straffuldbyrdelsen ikke skal omfatte to forskellige afso-
ningsformer, hvorved den enkelte under stafudståelsen vil
skulle overføres fra fængsel eller arresthus til indkvarte-
ringsstedet og dermed skulle undergives en ny afsonings-
form i en forholdsvis kort periode.
Forslaget om, at kortere frihedsstraffe alene afsones i fængs-
el, omfatter såvel kortere frihedsstraffe i førstegangstilfælde
som kortere straffe i gentagelsestilfælde.
Særligt for så vidt angår førstegangstilfælde, hvor der idøm-
mes fængselsstraf på op til og med 20 dage, foreslås det
dog, at hele straffen kan afsones i fodlænke, hvis særlige
forhold taler herfor. Det kan navnlig være tilfældet, hvis
særlige personlige forhold taler herfor. Der kan f.eks. være
tale om en person, der ikke – foruden den kriminalitet, der
danner grundlag for, at den pågældende er henvist til tålt op-
hold eller er udvist – har begået anden form for kriminalitet,
end overtrædelse af opholds-, melde- og underretningsplig-
ten. I et sådant tilfælde kan kriminalforsorgen træffe afgø-
relse om, at hele straffen skal afsones på bopælen i indkvar-
teringsstedet i fodlænke, såfremt de øvrige betingelser her-
for er opfyldt.
I de tilfælde, hvor en udlænding er varetægtsfængslet, vil
fradrag i straffeperioden som følge af varetægtsfængslingen
efter de almindelige regler herom føre til, at udlændingen vil
skulle afsone en mindre del af straffen i fængsel eller slet ik-
ke skulle afsone i fængsel. Den dømte kan således påbegyn-
de strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet i fodlæn-
ke, hvis der på grund af lang varetægtsfængsling kun reste-
rer f.eks. ganske kort tid til forventet prøveløsladelse og den
dømte i øvrigt har uproblematiske forhold og har været va-
retægtsfængslet på bopælen i indkvarteringsstedet i fodlæn-
ke uden problemer.
22
Regler om den nærmere fordeling af straffen og om afso-
ning af kortere straffe vil blive fastsat af justitsministeren ef-
ter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligmi-
nisteren efter den foreslåede bestemmelse i § 78 g, stk. 2.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og den foreslåede §
78 g, stk. 2.
4.3.5.4. Valg af afsoningsinstitution og overførsel
Som anført vil kriminalforsorgen skulle træffe afgørelse om
fuldbyrdelse af den del af straffen, der skal udstås i fængsel,
efter de almindelige regler i straffuldbyrdelsesloven herom.
Som der er redegjort for i afsnit 4.1.1, vil fuldbyrdelse nor-
malt ske i åbent fængsel, jf. straffuldbyrdelseslovens § 20,
og som udgangspunkt vil udlændinge, der idømmes straf for
overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligt, af-
sone i åbent fængsel.
Fuldbyrdelse af straf kan dog i visse tilfælde ske i lukket
fængsel. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er en begrun-
det antagelse om, at der er risiko for undvigelse, eller hvis
det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på
medindsatte, personalet eller andre i institutionen, jf. straf-
fuldbyrdelseslovens § 22.
Træffer kriminalforsorgen afgørelse om, at straffen skal
fuldbyrdes i et lukket fængsel, vil denne afgørelse ikke blot
omfatte den del, der skal afsones i fængsel, men også omfat-
te den del af straffen, der ellers skulle afsones på bopælen i
indkvarteringsstedet i fodlænke. Hele straffen vil i så fald
som udgangspunkt skulle afsones i et lukket fængsel.
Den pågældende vil dog kunne blive overført fra lukket til
åbent fængsel, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt,
jf. straffuldbyrdelseslovens § 24, og såfremt overførslen
sker i den periode af fuldbyrdelsesforløbet, hvor den pågæl-
dende ellers ville have afsonet i fængsel. Endvidere vil den
pågældende kunne blive overført til fortsat afsoning på bo-
pælen i indkvarteringsstedet i fodlænke, såfremt overførsel
skal ske i den periode, hvor den pågældende normalt ville
være blevet overført til afsoning på bopælen i indkvarte-
ringsstedet i fodlænke.
Det bemærkes, at det forhold, at den dømte udlænding gen-
tagne gange har overtrådt og er dømt for overtrædelse af de
udlændingeretlige kontrolforpligtelser, ikke i sig selv vil tale
for, at den dømte skal afsone i lukket fængsel. Den foreslåe-
de ordning bygger således på den forudsætning, at den døm-
te i gentagelsestilfælde vil kunne afsone på bopælen i ind-
kvarteringsstedet i fodlænke og dermed som udgangspunkt
vil afsone den del af straffen, der skal afsones i fængsel, i et
åbent fængsel.
4.3.6. Udlændingens bopæl og muligheder for at forlade
denne
Efter den gældende almindelige ordning for fodlænkeafso-
ning kan en dømt udstå straffen på bopælen, dvs. det sted,
hvor den dømte bor.
For en udlænding, der er pålagt opholdspligt i et bestemt
indkvarteringssted, vil indkvarteringsstedet være udlændin-
gens bopæl, og den foreslåede ordning indebærer derfor, at
udlændingen kan udstå straffen på bopælen i indkvarterings-
stedet.
Udlændingens bopæl vil omfatte det værelse, som udlændin-
gen har fået anvist eller får anvist. Udlændingens bopæl vil
endvidere omfatte fælles sanitære faciliteter, i det omfang
sådanne ikke er etableret i direkte tilknytning til værelset. Er
der i den bygning, hvor udlændingens værelse ligger, et fæl-
les tv- og aktivitetsrum eller lignende, vil dette også henreg-
nes som en del af en udlændingens bopæl. Også udendørs-
arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til bygningen,
vil være omfattet.
Kriminalforsorgen vil i forbindelse med strafudståelsens
iværksættelse nærmere anvise det område, som udgør ud-
lændingens bopæl, således at den pågældende har en klar
forståelse af, hvor han eller hun har pligt til at opholde sig.
Udlændingen har ikke krav på at afsone i det værelse, som
udlændingen tidligere måtte have fået anvist.
Efter den almindelige adgang til afsoning i fodlænke har en
dømt adgang til at forlade boligen i et vist omfang, jf. herom
afsnit 4.1.2 ovenfor. Der er fastsat nærmere regler herom i
bekendtgørelse nr. 353 af 12. april 2016 om fuldbyrdelse af
straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (be-
kendtgørelse om strafudståelse på bopælen).
Det foreslås, at udlændinge, der afsoner på bopælen i ind-
kvarteringsstedet i fodlænke efter den foreslåede ordning, i
samme omfang skal have adgang til at forlade bopælen.
Det indebærer, at udlændingen kan forlade bopælen med
henblik på at deltage i aktivering under afsoningen, herun-
der uddannelse, behandling eller kontrol.
Herudover kan den dømte forlade bopælen med henblik på
at foretage personlige ærinder m.v. (op til 4 timer ugentligt)
og med henblik på at deltage i aktiviteter af generel resocia-
liserende karakter (op til 4 timer ugentligt).
Derudover vil den enkelte kunne forlade bopælen på dage,
hvor den pågældende efter aktivitetsskemaet ikke i øvrigt
23
har aktiviteter uden for sin bopæl. Dette kan i den første må-
ned af afsoningen ske i 2 timer dagligt og vil herefter grad-
vist øges.
Der vil yderligere være mulighed for at få tilladelse til at
forlade bopælen på grund af særlige personlige omstændig-
heder.
Omfanget af udlændingens adgang til at forlade boligen vil
blive fastsat som et vilkår i et såkaldt aktivitetsskema.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste vil som ho-
vedregel opholde sig på et indkvarteringssted, hvor der er
etableret fælles bespisningsordning (cafeteria). Den enkelte
udlænding vil derfor skulle forlade bopælen i forbindelse
med morgenmad, frokost og aftensmad.
Det foreslås på den baggrund, at den enkelte udlænding –
foruden den adgang til at forlade bopælen, der følger af det
ovenstående, og som svarer til, hvad der følger af den almin-
delige fodlænkeordning – gives adgang til at forlade bopæ-
len i højst 1 time i forbindelse med hvert måltid. Det forud-
sættes, at udlændingen i den forbindelse alene kan tage op-
hold i det cafeteria m.v., hvor disse måltider serveres.
I fuldbyrdelsesperioden vil kriminalforsorgsområdet – sva-
rende til den almindelige ordning – endvidere kunne medde-
le den dømte tilladelse til at opholde sig uden for bopælen i
en række sammenhængende timer, således at den pågælden-
de f.eks. kan tilbringe en hel dag i en weekend uden for bo-
pælen eller i øvrigt fejre højtider uden for eget hjem.
Det bemærkes, at udlændingen endvidere vil have mulighed
for at modtage besøg i det omfang, at dette er inden for ram-
merne af indkvarteringsstedets regler herom.
Det foreslås, at de nærmere regler om adgangen til at forlade
bopælen fastsættes administrativt.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og den foreslåede
bestemmelse i § 78 i, stk. 1, nr. 3 (om vilkår om alene at for-
lade bopælen inden for de af kriminalforsorgsområdet fast-
satte tidsrum), og § 78 i, stk. 3 (om bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler).
4.3.7. Adgang til aktivering, forsørgelse og sundheds-
mæssige ydelser under afsoning i fodlænke
4.3.7.1. Adgang til aktivering
Efter den almindelige ordning for fodlænkeafsoning er det
en betingelse, at den dømte har beskæftigelse i form af ar-
bejde, uddannelse eller lignende.
Betingelsen er begrundet i et resocialiseringshensyn og in-
debærer, at strafafsonere, der på tidspunktet for straffuldbyr-
delsens iværksættelse er i arbejde, vil kunne bevare ansæt-
telsen, ligesom strafafsonere, der er i uddannelse, kan få ad-
gang til at fortsætte studierne. Beskæftigelsesbetingelsen er
endvidere begrundet i hensynet til, at den dømte ikke bliver
isoleret på sin bopæl.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste er - når de
ikke afsoner straf - pålagt at tage ophold i et indkvarterings-
sted, hvor de vil være underlagt Udlændingestyrelsens for-
sørgelse og vil modtage tilbud om aktivering og uddannelse
efter udlændingelovens regler.
De nærmere regler om, hvilke aktiviteter en udlænding skal
tilbydes, er fastsat i udlændingelovens §§ 42 c-42 f og i be-
kendtgørelse nr. 497 af 3. maj 2010 om undervisning og ak-
tivering m.v. af asylansøgere m.fl. med senere ændringer.
Aktiviteterne omfatter udførelse af driftsopgaver i indkvar-
teringsstedet og deltagelse i aktivering og undervisning.
Reglerne indebærer, at asylansøgere tilbydes forskellige for-
mer for aktivering under deres ophold i et asylcenter.
Det nærmere indhold og omfang af den tilbudte aktivering
beror i et vist omfang på asylsagens status. Der skelnes såle-
des mellem asylansøgere, der befinder sig i fase 1 (den så-
kaldte Dublinfase, hvor der tages stilling til, om asylsagen
kan behandles her i landet eller i et andet land), asylansøge-
re i fase 2 (hvor det er besluttet, at asylansøgningen skal be-
handles her i landet) og asylansøgere i fase 3 (den såkaldte
udsendelsesfase, der indtræder, hvis udlændingen har fået
endeligt afslag på opholdstilladelse).
Endvidere skelnes der mellem afviste asylansøgere, der
medvirker til deres udrejse, og afviste asylansøgere, der ikke
medvirker til deres udsendelse, idet den førstnævnte gruppe
belønnes med mere vidtgående tilbud, der skal hjælpe dem
til en ordentlig tilbagevenden til hjemlandet.
Kriminelle udviste vil være omfattet af samme regler som
afviste asylansøgere, og aktiveringstilbuddene vil afhænge
af, om de kriminelle udviste medvirker til udsendelsen.
24
Udlændinge på tålt ophold vil være omfattet af reglerne om
aktivering af afviste asylansøgere, der medvirker til udsen-
delse.
Det foreslås, at udlændingen i den periode, hvor den pågæl-
dende afsoner på bopælen i indkvarteringsstedet i fodlænke,
skal deltage i aktiviteter, der tilbydes af indkvarteringsope-
ratøren.
Det foreslås endvidere, at de aktiviteter, der skal tilbydes en
udlænding, der afsoner på bopælen i indkvarteringsstedet i
fodlænke, som udgangspunkt skal svare til de aktiviteter i
form af aktivering og undervisning, der efter udlændingelo-
ven normalt tilbydes udlændinge, der opholder sig i et ind-
kvarteringssted. Udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste vil således under afsoning få tilbud om de samme
aktiviteter, som de ville have fået som led i deres almindeli-
ge ophold i indkvarteringsstedet.
Forholdene under afsoning på bopælen i indkvarteringsste-
det i fodlænke vil dermed – for så vidt angår deltagelse i ak-
tiviteter – som udgangspunkt svare til forholdene under op-
hold som led i opholdspligten og vil dermed bidrage til at
øge udlændingens forståelse for og kendskab til opholds-
pligtens indhold og karakter. Deltagelse i aktivering og un-
dervisning vil endvidere medvirke til at skabe en aktiv og
meningsfuld hverdag for den enkelte udlænding under afso-
ningen og – svarende til den almindelige fodlænkeordning –
sikre, at den dømte ikke bliver isoleret på sin bopæl.
Ordningen påtænkes udmøntet således, at kriminalforsorgen
i forbindelse med, at der træffes afgørelse om afsoning på
bopælen i indkvarteringsstedet i fodlænke, vil skulle fastsæt-
te omfanget og karakteren af de aktiviteter, som udlændin-
gen skal deltage i som vilkår for afsoning i fodlænke. I prak-
sis vil indkvarteringsoperatøren, der normalt står for tilbud
om aktivering og undervisning, afgive en indstilling om om-
fang og karakter af aktiviteterne, hvorefter kriminalforsor-
gen (som straffuldbyrdende myndighed) vil træffe endelig
beslutning herom, jf. den foreslåede bestemmelse i § 78 i,
stk. 1, nr. 5. Det bemærkes, at kriminalforsorgen i dag vare-
tager opgaven som indkvarteringsoperatør, og at der således
i dag vil være tale om, at den del af kriminalforsorgen, der
varetager indkvarteringsopgaven, vil skulle afgive indstillin-
gen til den straffuldbyrdende myndighed under kriminalfor-
sorgen, dvs. kriminalforsorgsområdet.
Der er pligt til at deltage i aktiviteter. Deltagelse i aktivite-
terne vil således indgå som et vilkår for afsoning på bopælen
i indkvarteringsstedet i fodlænke, jf. § 78 i, stk. 1, nr. 5.
Hvis den dømte ikke deltager, kan dette indebære, at beslut-
ningen om afsoning på bopælen i indkvarteringsstedet i fod-
lænke tilbagekaldes, og at reststraffen skal afsones i fængs-
el, jf. den foreslåede bestemmelse i § 78 k, stk. 2.
De nærmere regler om deltagelse i aktiviteter under fuldbyr-
delsesforløbet foreslås fastsat administrativt af justitsmini-
steren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og
boligministeren. Reglerne vil blive fastsat i overensstem-
melse med det oven for anførte og vil indeholde en nærmere
regulering af bl.a. aktiviteternes indhold, det tidsmæssige
omfang af aktiviteterne m.v. og adgang til udbetaling af
ydelser.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og den foreslåede
bestemmelse i § 78 i.
4.3.7.2. Adgang til forsørgelse og sundhedsmæssige ydel-
ser
Der er ikke i dag regler i straffuldbyrdelsesloven, der nær-
mere regulerer forsørgelse af personer, der udstår straf på
bopælen. Normalt vil der ikke opstå spørgsmål om hjælp til
forsørgelse, adgang til lægebehandling og anden sundheds-
mæssig bistand i den periode, hvor en dømt udstår straf på
bopælen, idet den pågældende vil være selvforsørgende
(gennem indtægter fra arbejde eller uddannelsesstøtte m.v.)
og i øvrigt vil have samme adgang til lægebehandling og
sundhedsmæssige ydelser som før straffuldbyrdelsens
iværksættelse.
Det foreslås, at en udlænding, der afsoner straf på bopælen i
indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol
efter den foreslåede ordning, i denne periode skal være om-
fattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse efter udlændin-
gelovens almindelige regler herom, jf. nedenfor.
En udlænding på tålt ophold eller en kriminel udvist vil såle-
des ikke være omfattet af kriminalforsorgens forsørgelse un-
der afsoning af straf på bopælen i indkvarteringsstedet.
I praksis vil det være indkvarteringsoperatøren, der forestår
udbetaling af ydelser.
Det foreslås endvidere, at en udlænding under afsoning på
bopælen i indkvarteringsstedet i fodlænke modtager samme
forsørgelse, som denne kan modtage under ophold på ind-
kvarteringsstedet efter udlændingelovens regler.
Reglerne om forsørgelse og sundhedsmæssig bistand af ud-
lændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens forsør-
gelsespligt, er fastsat i udlændingelovens § 42 a og § 42 b.
Reglerne om forsørgelse indebærer, at en udlænding, som er
indkvarteret på et asylcenter uden bespisningsordning, kan
modtage en grundydelse (et kontantbeløb til dækning af
kost) og en tillægsydelse (et kontantbeløb til dækning af ud-
gifter til tøj og småfornødenheder). Til udlændinge, der har
25
børn, udbetales endvidere et forsørgertillæg (et kontantbeløb
til dækning af kost samt tøj og småfornødenheder til børn).
Er den pågældende udlænding indkvarteret på et asylcenter
med en vederlagsfri bespisningsordning (cafeteria), vil den
pågældende ikke modtage en grundydelse, men alene have
mulighed for at modtage en tillægsydelse, såfremt betingel-
serne herfor er opfyldt. Forsørgertillægget vil også blive
nedsat.
En udlænding, der afsoner efter den her foreslåede ordning,
vil under afsoningsperioden være omfattet af den vederlags-
fri bespisningsordning i indkvarteringsstedet, og udlændin-
gen vil derfor alene, hvis denne opfylder sine forpligtelser,
modtage en kontant ydelse i form af tillægsydelsen.
Reglerne i udlændingeloven om adgang til sundhedsmæssig
bistand indebærer, at den enkelte har adgang til nødvendige
sundhedsmæssige ydelser.
De nærmere regler om forsørgelse under fuldbyrdelsesforlø-
bet og adgang til nødvendige sundhedsmæssige ydelser
foreslås fastsat administrativt af justitsministeren efter for-
handling med udlændinge-, integrations- og boligministeren.
Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med det oven-
for anførte og vil indeholde en nærmere regulering af bl.a.
adgang til udbetaling af ydelser.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og den foreslåede
bestemmelse i § 78 i, stk. 1, nr. 5 (om vilkår om at deltage i
aktiviteter efter kriminalforsorgens nærmere beslutning), og
§ 78 i, stk. 3 (om bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler).
4.3.8. Tilsyn og kontrol med straffuldbyrdelsen på bopæ-
len
Det foreslås, at kriminalforsorgen fører tilsyn med den døm-
te i den periode, hvor udlændingen afsoner i fodlænke, her-
under fører tilsyn med, om den dømte overholder de fastsat-
te vilkår for strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet
i fodlænke.
Tilsynet vil blive gennemført af kriminalforsorgsområdet.
Kriminalforsorgen skal, inden fuldbyrdelsen iværksættes,
vejlede den dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet
og de for fuldbyrdelsen fastsatte vilkår indebærer, herunder
om afgrænsningen af den pågældendes bolig i indkvarte-
ringsstedet og om virkninger af vilkårsovertrædelser.
Formålet med tilsynet er at udøve kontrol med, at den dømte
overholder vilkårene for straffuldbyrdelse på bopælen i ind-
kvarteringsstedet, og at forbedre den pågældendes mulighe-
der for fremover at overholde de pålagte kontrolforpligtelser
og i øvrigt leve en kriminalitetsfri tilværelse.
Kontrollen med den dømtes overholdelse af vilkåret om at
opholde sig på bopælen i de tidsrum, hvor den pågældende
har pligt hertil, vil foregå døgnet rundt og bl.a. ske elektro-
nisk. Ved afsoning på bopælen i indkvarteringsstedet i fod-
lænke efter den foreslåede ordning vil der i den forbindelse
blive anvendt samme elektroniske overvågningsteknik som
ved afsoning i fodlænke efter de gældende regler i straffuld-
byrdelseslovens kapitel 13 a. Teknikken med den elektroni-
ske overvågning vil derfor komme til at bestå af tre enheder:
En batteridrevet sender, som den dømte skal bære i hele
fuldbyrdelsesperioden (elektronisk fodlænke), en modtager
med indbygget modem, der tilsluttes elforsyningen i den
dømtes bolig, samt en centralcomputer placeret i en døgnbe-
mandet overvågningscentral hos Direktoratet for Kriminal-
forsorgen.
Senderen monteres om den dømtes ankel i forbindelse med
fuldbyrdelsens iværksættelse. Senderen vil kontinuerligt af-
give kodede signaler, som kan opfanges af den modtager,
der forud for fuldbyrdelsens iværksættelse er blevet installe-
ret på den dømtes bopæl.
I modtageren vil den dømtes aktivitetsskema, som tilsyns-
myndigheden (kriminalforsorgsområdet) ved fuldbyrdelsens
iværksættelse har udarbejdet i samarbejde med den dømte,
være indkodet. Er den dømte ikke i de tidsrum, hvor den på-
gældende har pligt til at opholde sig på sin bopæl, inden for
modtagerens rækkevidde, dvs. inden for en afstand af typisk
25-40 meter fra modtageren, vil der straks gå en alarm til
centralcomputeren. Tilsvarende vil der gå en alarm til cen-
tralcomputeren, hvis den dømte forsøger at fjerne eller ma-
nipulere med enten senderen eller modtageren.
I centralcomputeren registreres samtlige indgående alarmer
fra modtagerne placeret i de dømtes hjem. Overvågnings-
centralens medarbejdere vil ved modtagelse af en alarm un-
derrette kriminalforsorgsområdet, der fører tilsyn med den
dømte, således at tilsynsmyndigheden kan tage kontakt til
den dømte med henblik på indgriben over for eventuelle vil-
kårsovertrædelser.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 78 j, stk. 2, kan justits-
ministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations-
og boligministeren fastsætte regler om tilsynets gennemfø-
relse, herunder om tilsynets iværksættelse, kontakthyppig-
hed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foretagelse af
udåndingsprøver og urinprøver m.v.
Den elektroniske fodlænketeknik, der påtænkes anvendt, vil
registrere, om den pågældende befinder sig inden for modta-
gerens rækkevidde. Opholder den pågældende sig uden for
26
dette område, vil det ikke længere kunne registreres, hvor
den pågældende opholder sig.
Det bemærkes, at Aftalen om en strengere kontrol over for
udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste indebærer,
at der skal indføres hjemmel til fastmontering af GPS-fod-
lænke, når dette er teknisk muligt.
Der anvendes i dag ikke elektroniske fodlænke, der løbende
registrerer, hvor den pågældende aktuelt befinder sig, ved
brug af GPS (Global Positioning System).
Teknologien på området har udviklet sig væsentligt i de se-
nere år, men der vurderes fortsat at være en række udfor-
dringer med teknologien i forhold til dækningsgrad, batteri-
levetid samt sårbarhed over for scrambling af signalet. Det
er på den baggrund på nuværende tidspunkt ikke muligt at
anvende GPS fodlænke til at understøtte det formål, som er
beskrevet i lovforslaget.
Det foreslås på den baggrund, at der i stk. 3 indføres hjem-
mel til, at justitsministeren efter forhandling med udlændin-
ge-, integrations- og boligministeren administrativt kan fast-
sætte nærmere regler om anvendelse af elektronisk overvåg-
ning, herunder karakteren af den elektroniske kontrol. Be-
myndigelsen forudsættes bl.a. anvendt til at fastsætte regler
om fastmontering af GPS-fodlænke, når dette er teknisk mu-
ligt.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og den foreslåede
bestemmelse i § 78 j.
4.3.9. Tilbagekaldelse af afgørelse om afsoning på bopæ-
len i indkvarteringsstedet i fodlænke
Det foreslås, at en afgørelse om strafudståelse på bopælen i
fodlænke skal kunne tilbagekaldes, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 78 k.
Afgørelse om tilbagekaldelse skal træffes hurtigst muligt ef-
ter det tidspunkt, hvor kriminalforsorgsområdet bliver op-
mærksom på det forhold, der medfører, at der skal ske tilba-
gekaldelse.
Tilbagekaldelse vil kunne ske i tilfælde af, at et af de scena-
rier, der er nævnt i den foreslåede § 78 k, indtræffer. Tilba-
gekaldelse vil således kunne ske, hvis den dømte har over-
trådt vilkårene, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 78
i. Herudover vil tilbagekaldelse kunne ske, hvis den dømte
inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået strafbart for-
hold, dog således at der efter omstændighederne kan ses bort
fra strafbare forhold af mere bagatelagtig karakter. Endelig
vil der kunne ske tilbagekaldelse, såfremt den pågældende
anmoder herom, eller hvis den dømte ikke er til stede på
tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse.
Den foreslåede adgang til tilbagekaldelse svarer som ud-
gangspunkt til adgangen til tilbagekaldelse efter den gæl-
dende ordning for fodlænkeafsoning.
Tilbagekaldes en afgørelse om afsoning på bopælen i ind-
kvarteringsstedet i fodlænke, skal den dømte, hvis straffuld-
byrdelsen på bopælen i indkvarteringsstedeter iværksat på
det tidspunkt, hvor afgørelsen tilbagekaldes, overføres til af-
soning af den resterende del af straffen i umiddelbar forbin-
delse med, at den pågældende underrettes om afgørelsen. Er
straffuldbyrdelsen endnu ikke iværksat, skal den dømte ind-
sættes til afsoning i fængsel eller arresthus snarest muligt.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og til den foreslåede
bestemmelse i § 78 k og § 78 l.
4.3.10. Strafafbrydelse og prøveløsladelse
Efter den almindelige regel i straffuldbyrdelseslovens § 76
kan straffuldbyrdelse afbrydes midlertidigt efter tilladelse
fra justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, hvis
ganske særlige omstændigheder af f.eks. arbejds-, uddannel-
ses-, familie- eller helbredsmæssig karakter taler imod en
umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdelsen, fare for mis-
brug ikke antages at foreligge, og hensynet til retshåndhæ-
velsen ikke taler imod strafafbrydelse. Det foreslås, at denne
bestemmelse skal finde tilsvarende anvendelse på dømte,
der udstår fængselsstraf på bopælen i indkvarteringsstedet i
fodlænke efter den foreslåede ordning.
Det foreslås endvidere, at der indføres hjemmel til løsladelse
med henblik på straksudsendelse, hvis der under fuldbyrdel-
sen opstår mulighed for at udsende den pågældende, jf., ne-
denfor afsnit 8.
For udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste vil det i
praksis navnlig være omstændigheder af familie- eller hel-
bredsmæssig karakter, der vil kunne medføre, at straffen af-
brydes.
Tilsvarende vil straffelovens almindelige regler om prøvel-
øsladelse finde anvendelse, hvorfor der som udgangspunkt
kan ske prøveløsladelse, når 2/3 af den samlede straf er af-
sonet.
4.3.11. Erstatning
En dømt, der udstår straf på bopælen i indkvarteringsstedet
under intensiv overvågning og kontrol, vil uforskyldt kunne
komme til at udstå frihedsstraf i for lang tid, f.eks. i tilfælde,
27
hvor kriminalforsorgen har foretaget en fejlagtig straffetids-
beregning.
Det foreslås, at dømte, der har udstået straf på bopælen i
indkvarteringsstedet med elektronisk fodlænke, skal være
berettiget til erstatning på objektivt grundlag i tilfælde af, at
den pågældende uforskyldt har udstået straf i for lang tid, jf.
den foreslåede ændring af § 106, stk. 2, i straffuldbyrdelses-
loven.
Den foreslåede adgang til erstatning vil svare til den adgang
til erstatning, der gælder for en dømt, der har udstået straf på
bopælen efter de almindelige regler herom.
Der er endvidere mulighed for efter straffuldbyrdelseslovens
§ 107 at tillægge erstatning på objektivt grundlag i anled-
ning af andre uforskyldte indgreb under fuldbyrdelsen af
straf m.v. end de i § 106 nævnte. Denne bestemmelse vil li-
geledes finde anvendelse på dømte, der udstår straf på bo-
pælen i indkvarteringsstedet i fodlænke.
Det bemærkes, at en udlænding, der overføres fra afsoning i
fængsel til fodlænkeafsoning på bopælen i indkvarterings-
stedet på et senere tidspunkt, end hvad der følger af bilag 2,
ikke vil være berettiget til erstatning for den senere overfør-
sel. Der kan således være praktiske hensyn, der medfører, at
den pågældende ikke vil kunne overføres på den dag, hvor
den pågældende efter skemaet i bilag 2 skulle være blevet
overført fra afsoning i fængsel til afsoning på bopælen i ind-
kvarteringsstedet i fodlænke. Praktiske hensyn kan således
både indebære, at udlændingen overflyttes på et tidligere el-
ler et senere tidspunkt. Der vil her ikke være tale om, at den
pågældende har udstået frihedsstraf i for lang tid.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, og til den foreslåede
ændring af § 106, stk. 2.
5. Udgangskarantæne
5.1. Gældende ret
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 3, at fuldbyrdelse af
straf skal ske med fornøden hensyntagen såvel til straffens
gennemførelse som til behovet for at hjælpe eller påvirke
den dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.
En gradvis forøgelse af frihedsgraderne under straffuldbyr-
delsen betragtes som et almindeligt led i resocialiseringen,
idet den dømte derved kan vænne sig til en tilværelse i fri-
hed uden kriminalitet. I overensstemmelse hermed findes
der i straffuldbyrdelseslovens §§ 46-50 en række bestem-
melser om udgang, dvs. tilladt fravær fra institutionen.
Det følger af § 46, stk. 1, at en indsat, hvis hensynet til rets-
håndhævelsen ikke taler derimod, kan få tilladelse til ud-
gang, når udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannel-
sesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige, familie-
mæssige eller andre personlige hensyn, og der ikke er be-
stemte grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med
udgangen vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straf-
fuldbyrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladel-
sen.
I § 46, stk. 2, er opregnet en række momenter, som skal til-
lægges særlig vægt ved vurderingen af risikoen for misbrug
af udgangstilladelsen, herunder oplysninger om strafbart
forhold begået under strafudståelsen.
Efter § 46, stk. 4, der blev indført ved lov nr. 641 af 8. juni
2016 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straf-
feloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod mobiltelefo-
ner i fængsler m.v.), kan udgang ikke finde sted, hvis den
dømte inden for de seneste 3 måneder er ikendt disciplinær-
straf for overtrædelse af § 36, stk. 4 (forbud mod mobiltele-
foner m.v. i fængsel), eller regler fastsat i medfør heraf. Dog
kan der undtagelsesvis gives tilladelse til udgang, hvis helt
særlige omstændigheder taler derfor.
§ 50 indeholder en bemyndigelse til justitsministeren til at
fastsætte regler om tilladelse til udgang. Der kan bl.a. fast-
sættes regler om de tidsmæssige betingelser for udgang og
om udgangskarantæne som følge af misbrug af en udgangs-
tilladelse eller fare for sådant misbrug. Sådanne regler er ak-
tuelt fastsat i bekendtgørelse nr. 1034 af 23. juni 2016 om
udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i
kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen).
Det fremgår af bekendtgørelsens afsnit II om udgangsfor-
mer, at indsatte kan få tilladelse til udgang til særlige for-
mål, udgang med henblik på besøg hos bestemte personer
m.v., udgang i form af frigang, udgang i form af udstatione-
ring til pension m.v. eller udstationering til egen bopæl med
fodlænke samt udgang til udflugter m.v.
Udgangsbekendtgørelsens kapitel 8 (§§ 31-34) indeholder
regler om udgang til særlige formål.
Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, at ind-
satte kan få udgang med henblik på 1) at besøge en nærtstå-
ende person, som er alvorligt syg, 2) at være til stede ved en
nærtstående persons begravelse, 3) at møde i retten eller for
anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor vedkommende
myndighed finder det påkrævet, eller 4) lægeundersøgelse,
lægebehandling eller anden behandling, der ikke hensigts-
mæssigt kan finde sted i institutionen.
28
Efter udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, kan indsatte, der
udstår fængselsstraf i 30 dage eller derover, endvidere få ud-
gang med henblik på 1) at besøge nærtstående personer ved
vigtige familiebegivenheder, 2) at varetage personlige inte-
resser, når særlige omstændigheder taler derfor, 3) at indgå
ægteskab, 4) kontakt med tilsynsmyndigheden for at plan-
lægge forløbet af tilsynsperioden, 5) fremskaffelse af ophold
og arbejde eller andet underhold i forbindelse med løsladel-
sen, eller 6) at foretage indkøb eller lignende, der er påkræ-
vet med henblik på løsladelsen.
Der gælder ikke noget krav om, at den enkelte skal have af-
sonet en bestemt periode, før der gives tilladelse til udgang
til særlige formål.
Udgangsbekendtgørelsens kapitel 9 (§§ 35-43) indeholder
regler om udgang med henblik på besøg hos bestemte perso-
ner m.v. Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 35, stk. 1,
at indsatte kan få udgang for at besøge bestemte nærtstående
personer, medmindre besøget ikke findes formålstjenligt.
Endvidere kan der efter § 35, stk. 2, gives tilladelse til besøg
hos andre bestemte personer end nærtstående, hvis ganske
særlige forhold i det enkelte tilfælde taler derfor, og det i øv-
rigt findes formålstjenligt.
Udgangsbekendtgørelsens §§ 36 og 37 fastlægger en række
tidsmæssige betingelser for, at der kan gives udgang med
henblik på besøg hos bestemte personer. De nærmere betin-
gelser varierer afhængig af bl.a. straffens længde og afso-
ningsinstitutionens art. For indsatte i åbne institutioner, der
udstår fængsel i under 2 år og 6 måneder, gælder, at der før-
ste gang kan gives udgang efter 30 dages ophold i institutio-
nen. Tilsvarende gælder for indsatte i åbne institutioner, som
udstår fængsel i 2 år og 6 måneder eller mere, som har været
på fri fod mellem domfældelsen og indsættelsen.
Udgangsbekendtgørelsen indeholder herudover regler om
andre former for udgang. Det drejer sig om frigang, udstati-
onering til pension m.v., udstationering til egen bopæl med
fodlænke og udflugter m.v.
Det følger af udgangsbekendtgørelsens § 82, at visse afgø-
relser efter straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, 3 og 4, om
afslag på udgang kan påklages til Direktoratet for Kriminal-
forsorgen.
5.2. Ministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning for fuldbyrdelse af straf efter udlæn-
dingelovens § 60, stk. 2, for overtrædelse af opholds-, mel-
de- eller underretningspligt bygger på den forudsætning, at
strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet i fodlænke
som udgangspunkt skal indgå som et fast element i straf-
fuldbyrdelsen, jf. hermed lovforslagets afsnit 4.
Som det fremgår, stilles der derfor ikke krav om, at den på-
gældende selv ønsker at afsone en del af straffen på bopælen
i indkvarteringsstedet i fodlænke. Det er imidlertid et krav,
at den dømte accepterer at ville overholde de vilkår, der skal
finde anvendelse under strafudståelse i fodlænke. Såfremt
den pågældende udlænding nægter at samtykke i at ville
overholde vilkårene, vil afsoning på bopælen i indkvarte-
ringsstedet i fodlænke ikke kunne indgå i straffuldbyrdelsen,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 78 h, stk. 1, nr. 1.
Tilsvarende vil afsoning i fodlænke ikke kunne indgå i straf-
fuldbyrdelsen, hvis den dømte ikke medvirker til en under-
søgelse af den dømtes personlige forhold, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 78 h, stk. 2, jf. stk. 3.
Hele straffen skal i stedet afsones i fængsel efter straffuld-
byrdelseslovens regler herom. Tilsvarende gælder, hvis den
pågældende er påbegyndt afsoning på bopælen i indkvarte-
ringsstedet i fodlænke og ikke overholder vilkårene for fod-
lænkeafsoningen. I så fald skal afsoning på bopælen i ind-
kvarteringsstedet i fodlænke afbrydes, og udlændingen skal
overføres til afsoning i fængsel.
Regeringen finder, at det skal have konsekvenser, såfremt
udlændingen ikke vil samarbejde om afsoning på bopælen i
indkvarteringsstedet i fodlænke. En udlænding, der afviser
at samarbejde om afsoning på bopælen i indkvarteringsste-
det i fodlænke, ønsker ikke at samarbejde om straffuldbyr-
delsen. Den enkelte udlænding, der afviser afsoning på bo-
pælen i indkvarteringsstedet i fodlænke, tilkendegiver der-
med, at den pågældende ikke ønsker at tage ophold i det ind-
kvarteringssted, hvor den pågældende i øvrigt har pligt til at
tage ophold.
Dette er naturligvis ikke acceptabelt. Det manglende samar-
bejde om straffuldbyrdelsen foreslås derfor at skulle have
betydning for forholdene under afsoning i fængsel.
Regeringen finder, at det manglende samarbejde om straf-
fuldbyrdelsen bør medføre, at den dømte som udgangspunkt
får udgangskarantæne i en periode. Kun hvis helt særlige
omstændigheder undtagelsesvis taler for det, skal der være
adgang til at tillade udgang.
Der vil her være tale om en særlig ordning, som er begrun-
det i den særlige fodlænkeordning, som foreslås indført for
gruppen af udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.
29
5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der som straffuldbyrdelseslovens § 46, stk.
5, indsættes en ny bestemmelse, hvorefter udgang, medmin-
dre helt særlige omstændigheder undtagelsesvist taler her-
for, ikke kan finde sted i en periode på 3 måneder, hvis den
dømte ikke samtykker i at ville overholde de vilkår, der fin-
der anvendelse under strafudståelse på bopælen i indkvarte-
ringsstedet under intensiv overvågning og kontrol, jf. § 78 i,
stk. 1, nr. 1, hvis den dømte ikke medvirker til en undersø-
gelse af den dømtes personlige forhold, jf. § 78 h, stk. 2, el-
ler hvis en afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvar-
teringsstedet under intensiv overvågning og kontrol er tilba-
gekaldt efter § 78 k, stk. 1, nr. 1 eller 4, eller stk. 2, og der-
med på grund af udlændingens forhold.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den dømte i en
periode på 3 måneder vil være afskåret fra at få udgang. Det
betyder, at der under de angivne betingelser ikke vil kunne
træffes afgørelse om at tillade udgang, og at en tidligere
truffet afgørelse om udgang vil bortfalde. I så fald må der –
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt – gives en ny
udgangstilladelse, når de 3 måneder er udløbet.
I praksis kan der imidlertid forekomme situationer, hvor en
udgangskarantæne vil være så indgribende for den dømte, at
der efter ministeriets opfattelse bør være mulighed for at til-
lade udgang, inden de 3 måneder er udløbet.
Kriminalforsorgen vil derfor – på samme vis som ved ud-
gang til personer, som har udgangskarantæne i medfør af
straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 4, – undtagelsesvist kun-
ne give tilladelse til udgang, hvis helt særlige omstændighe-
der taler derfor. Det gælder navnlig i tilfælde, hvor der er
spørgsmål om udgang til et særligt formål som nævnt i ud-
gangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, – f.eks. deltagelse i en
nærtstående persons begravelse eller lignende – men kan ef-
ter omstændighederne også være relevant i andre tilfælde,
hvor en udgangskarantæne vil være særligt indgribende for
den indsatte.
Visse afgørelser om afslag på udgang efter § 46, stk. 5, vil
kunne påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og den foreslåede §
46, stk. 5 og 6.
6. Varetægtsfængsling
6.1. Gældende ret
6.1.1. Varetægtsfængsling efter retsplejeloven
Efter retsplejelovens § 762, stk. 1, kan en sigtet varetægts-
fængsles, når der er begrundet mistanke om, at den pågæl-
dende har begået en lovovertrædelse, som er undergivet of-
fentlig påtale, og lovovertrædelsen efter loven kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Det kræves endvi-
dere, at der er bestemte grunde til at antage, at der er fare
for, at den sigtede enten vil unddrage sig retsforfølgningen
eller fuldbyrdelsen (nr. 1), eller på fri fod vil begå ny lov-
overtrædelse af samme beskaffenhed (nr. 2), eller vil van-
skeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor
eller advare eller påvirke andre (nr. 3).
Endvidere kan der efter bestemmelsen i retsplejelovens §
762, stk. 2, ske varetægtsfængsling, når hensynet til rets-
håndhævelsen kræver det, såfremt der foreligger en særligt
bestyrket mistanke om, at vedkommende har begået en lov-
overtrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 6 år el-
ler derover (nr. 1) eller har gjort sig skyldig i overtrædelse af
en række nærmere angivne straffelovsbestemmelser (f.eks.
§§ 244-246 om vold), såfremt lovovertrædelsen kan ventes
at medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage
(nr. 2).
Det følger endvidere af retsplejelovens § 762, stk. 3, at vare-
tægtsfængsling ikke kan anvendes, hvis lovovertrædelsen
kan ventes at ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst
30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til
den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens
betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede fin-
des skyldig. Denne proportionalitetsafvejning indebærer
bl.a., at det ved afgørelsen om fortsat varetægtsfængsling
må indgå, hvor længe den pågældende allerede har været va-
retægtsfængslet, idet varetægtsperioden ikke må oversigte
varigheden af den forventede fængselsstraf.
Det er retten, der træffer afgørelse om varetægtsfængsling,
mens kriminalforsorgen varetager den centrale gennemførel-
se af varetægtsopholdet.
Forholdene under varetægtsfængslingen reguleres af retsple-
jeloven og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, her-
under varetægtsbekendtgørelsen.
6.1.2. Varetægtsfængsling efter udlændingeloven
Efter udlændingelovens § 35 kan en udlænding varetægts-
fængsles, når der er bestemte grunde til at anse varetægts-
30
fængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstede-
værelse under sagen og under eventuel appel, indtil en even-
tuel bestemmelse om udvisning kan fuldbyrdes, og når ud-
lændingen ikke har fast bopæl her i landet, og der er begrun-
det mistanke om, at udlændingen har begået en lovovertræ-
delse, der kan medføre udvisning efter §§ 22-24, eller når
udlændingen er indrejst i strid med et indrejseforbud.
Bestemmelsen i § 35 har til formål at sikre, at der kan ske
varetægtsfængsling, uanset at betingelserne efter retsplejelo-
vens § 762 ikke er opfyldt.
Udlændingelovens § 36 omhandler administrativ frihedsber-
øvelse af udlændinge. Efter bestemmelsen skal politiet så
vidt muligt træffe afgørelse om frihedsberøvelse af en ud-
lænding, såfremt de i § 34 nævnte foranstaltninger, herunder
deponering af pas, sikkerhedsstillelse eller meldepligt hos
politiet på nærmere angivne tidspunkter, ikke er tilstrækkeli-
ge til at sikre muligheden for afvisning, udvisning, overfør-
sel eller tilbageførsel af en udlænding eller for udsendelse af
en udlænding, der i øvrigt ikke har ret til at opholde sig her i
landet. Herudover er der efter § 36 i en række situationer
hjemmel til at frihedsberøve en udlænding, der ikke i til-
strækkelig grad medvirker til udlændingemyndighedernes
eller politiets sagsbehandling.
6.2. Ministeriets overvejelser
Overtrædelse af opholds- og meldepligten kan i dag straffes
med fængsel indtil 1 år, jf. udlændingelovens § 60, stk. 1.
Der er således ikke i dag efter retsplejeloven eller udlændin-
geloven adgang til at varetægtsfængsle en udlænding på tålt
ophold eller en kriminel udvist, der overtræder opholds- og
meldepligten. Dette gælder, uanset at der måtte være tale om
grove overtrædelser af kontrolforpligtelserne.
Som anført under afsnit 3.2, foreslås det som led i udmønt-
ningen af Aftalen om en strengere kontrol over for udlæn-
dinge på tålt ophold og kriminelle udviste, at strafferammen
for overtrædelse af opholds-, melde- og den foreslåede un-
derretningspligt hæves til 1 år og 6 måneder.
Den foreslåede forhøjelse af strafferammen for overtrædelse
af de udlændingeretlige kontrolforpligtelser indebærer sam-
tidig, at retsplejelovens almindelige regler om varetægts-
fængsling fremover finder anvendelse.
Der vil således fremover være mulighed for at varetægts-
fængsle en udlænding efter retsplejelovens § 762, stk. 1,
hvis udlændingen overtræder sin opholds-, melde- eller den
foreslåede underretningspligt, og betingelserne for vare-
tægtsfængsling efter retsplejelovens kapitel 70 i øvrigt er
opfyldt.
I sager om overtrædelse af opholds-, melde- eller underret-
ningspligten vil retsplejelovens indikationskrav, dvs. kravet
til indgrebets betydning for efterforskningen, formentlig ik-
ke være opfyldt i en række tilfælde. Der vil således være en
række sager, hvor der ikke vil være fare for, at udlændingen
forsøger at unddrage sig retsforfølgningen, jf. retsplejelo-
vens § 762, stk. 1, nr. 1. Herudover vil der være en række
sager, hvor der ikke er kollusionsfare, da der i de fleste sag-
er primært vil være tale om tekniske beviser, jf. retsplejelo-
vens § 762, stk. 1, nr. 3. Det vil endvidere ikke kunne ude-
lukkes, at der vil være en række sager, hvor kravet til genta-
gelsesfare ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1,
nr. 2. Der vil derfor være et antal sager, hvor de gældende
regler i retsplejeloven om varetægtsfængsling ikke vil kunne
finde anvendelse.
Med henblik på at sikre, at der kan ske varetægtsfængsling
også, hvor retsplejelovens betingelser ikke er opfyldt, inde-
bærer Aftalen om en strengere kontrol over for udlændinge
på tålt ophold og kriminelle udviste, at der indføres en sær-
lig hjemmel til varetægtsfængsling efter udlændingeloven,
således at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste
kan varetægtsfængsles ved grovere overtrædelser af op-
holds-, melde- eller underretningspligten.
Det er regeringens opfattelse, at der er behov for at indføre
en særlig fængslingsbestemmelse i udlændingeloven til sik-
ring af tilstedeværelsen af udlændinge på tålt ophold og kri-
minelle udviste, som overtræder deres kontrolforpligtelser
under straffesagen og en eventuel appel.
Ved at indføre en særlig fængslingsbestemmelse i udlændin-
geloven bliver udlændingen på et tidligere tidspunkt stillet
for en dommer og forhindres i at begå fortsat kriminalitet.
Varetægtsfængslingen har således til formål at sikre, at der
hurtigt gribes ind, hvis en udlænding på grov vis ikke over-
holder sin opholds-, melde- eller underretningspligt.
6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i udlændin-
geloven, hvorved der indføres hjemmel til, at der kan ske
varetægtsfængsling af udlændinge på tålt ophold og krimi-
nelle udviste, der gentagne gange har overtrådt deres op-
holds-, melde- eller den foreslåede underretningspligt.
Det foreslås, at der gælder samme mistankekrav, som der
kræves til at træffe bestemmelse om varetægtsfængsling ef-
ter retsplejelovens § 762, stk. 1. Det foreslås således, at der
stilles krav om, at der er en begrundet mistanke om, at en
sigtet har begået gentagne overtrædelser af udlændingelo-
vens § 34, stk. 4 eller 5 (meldepligt), eller § 42 a, stk. 8, 1
pkt. (opholdspligt) eller stk. 10 (underretningspligt).
31
Ved gentagne overtrædelser forstås, at den pågældende slet
ikke overholder eller i væsentlig grad misligholder sine for-
pligtelser. Spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding i væsent-
lig grad misligholder sine forpligtelser, vil bero på en indivi-
duel og konkret vurdering af den pågældendes forhold.
Bestemmelsen forudsættes udmøntet således, at retten skal
vurdere overtrædelsernes omfang over en vis periode. Er der
tale om en udlænding, der ikke tidligere er dømt for over-
trædelse af kontrolforpligtelserne, vil overtrædelserne skulle
vurderes inden for en periode på op til 4 måneder. Er der ta-
le om, at den pågældende tidligere har været dømt for over-
trædelse af kontrolforpligtelserne, vil der skulle mindre til,
før der er tale om gentagne overtrædelser, og perioden vil
derfor være kortere og op til 2 måneder.
Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at én
overtrædelse svarer til én overtrædelse af meldepligten eller
underretningspligten eller én dags overtrædelse af opholds-
pligten. Hvis både opholdspligten, meldepligten og under-
retningspligten overtrædes på én dag, svarer dette derfor
som udgangspunkt til tre overtrædelser.
Det er ikke et krav, at der er tale om en uafbrudt række af
overtrædelser, men det forudsættes dog, at den pågældende
udlænding inden for den pågældende periode i væsentligt
omfang har misligholdt sine forpligtelser.
Endvidere vil det forhold, at en udlænding inden for perio-
den i et mindre omfang har overholdt sine forpligtelser, væ-
re uden betydning, såfremt perioden som helhed har været
præget af manglende overholdelse.
Ved vurderingen af, om der er tale om gentagne overtrædel-
ser inden for de nævnte perioder, forudsættes det, at der er
tale om overtrædelser af et sådant omfang, at den pågælden-
de vil kunne straffes med fængsel i mere end 30 dage, jf.
nærmere nedenfor om retsplejelovens § 762, stk. 3.
Spørgsmålet om, på hvilket tidspunkt der inden for de nævn-
te perioder kan ske varetægtsfængsling, vil bero på, i hvilket
omfang udlændingen overtræder sine forpligtelser. Er der ta-
le om, at udlændingen slet ikke eller kun i meget begrænset
overholder sine forpligtelser, vil der kunne ske varetægts-
fængsling på et tidligere tidspunkt i perioden.
Det er som udgangspunkt heller ikke en betingelse, at ud-
lændingen har misligholdt alle tre forpligtelser i perioden,
når blot der samlet er tale om en væsentlig overtrædelse in-
den for perioden. Det er som udgangspunkt tilstrækkeligt, at
der foreligger en væsentlig overtrædelse af én af forpligtel-
serne.
Den pågældende vil alene kunne varetægtsfængsles, efter at
udlændingen af anklagemyndigheden har været fremstillet
for retten med henblik på stillingtagen til varetægtsfængs-
ling. Det er således retten, der træffer bestemmelse om vare-
tægtsfængsling.
I praksis vil anklagemyndigheden typisk fremlægge oplys-
ninger fra anmeldelser fra Udlændingestyrelsen og politiet
om udlændingens manglende overholdelse af opholds-, mel-
de- eller underretningspligt. Dette kan f.eks. bestå i doku-
mentation af oplysninger fra den elektroniske adgangskon-
trol i indkvarteringsstedet eller andre oplysninger, der måtte
danne grundlag for anmeldelsen.
Domstolene vil i forbindelse med vurderingen af sagen skul-
le tage stilling til, om varetægtsfængslingen udgør et propor-
tionalt indgreb i forhold til den forvoldte forstyrrelse af den
sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som
kan ventes, hvis den sigtede findes skyldig.
Den foreslåede bestemmelse er tænkt som en særlig adgang
til varetægtsfængsling, som supplerer de gældende regler i
retsplejeloven. Det forudsættes at bestemmelsen i praksis
som udgangspunkt vil skulle gå forud for varetægtsfængs-
ling efter retsplejelovens regler. Dette indebærer, at anklage-
myndigheden i så fald vil skulle nedlægge principal påstand
om varetægtsfængsling efter udlændingeloven, subsidiært
efter retsplejelovens almindelige regler i kapitel 70.
I det omfang § 35 a ikke finder anvendelse, vil der dog fort-
sat kunne ske varetægtsfængsling efter retsplejelovens §
762, stk. 1 og 2, ligesom der også vil kunne ske varetægts-
fængsling efter § 35 i udlændingeloven eller frihedsberøvel-
se efter § 36 i udlændingeloven, hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt.
På samme måde som ved varetægtsfængsling efter udlæn-
dingelovens § 35 foreslås det, at retsplejelovens bestemmel-
ser om varetægtsfængsling og foranstaltninger, der træder i
stedet herfor, i øvrigt finder anvendelse ved varetægtsfængs-
ling efter udlændingelovens § 35 a.
Det indebærer, at bestemmelserne om varetægtsfængsling i
retsplejelovens kapitel 70 finder anvendelse.
Det indebærer endvidere, at også de relevante bestemmelser
i retsplejelovens øvrige kapitler, herunder bestemmelserne i
kapitel 62 og 63 om rettens stedlige og saglige kompetence,
bestemmelsen i § 731, stk. 1, litra a, om advokatbeskikkelse
og bestemmelserne i kapitel 85 om kæremål, finder anven-
delse.
Henvisningen til retsplejelovens bestemmelser om foran-
staltninger, der træder i stedet for varetægtsfængsling med-
32
fører, at retsplejelovens § 765 om såkaldte varetægtssurro-
gater på tilsvarende vis finder anvendelse.
Der vil således kunne træffes afgørelse om varetægtsfængs-
ling i surrogat – eksempelvis ved at den sigtede skal under-
give sig psykiatrisk behandling eller afvænningsbehandling
for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende, om fornø-
dent på hospital eller særlig institution – efter retsplejelo-
vens § 765, stk. 2, hvilket vil sige uden for arresthus og ved
brug af andre kontrolforanstaltninger.
Varigheden af varetægtsfængslingen vil skulle fradrages i
den periode, som udlændingen skal afsone efter idømmelse
af en eventuel fængselsstraf.
Bestemmelsen vil ikke finde anvendelse, hvis udlændingen
tillige har overtrådt anden lovgivning (straffeloven eller sær-
lovgivning), og denne overtrædelse indgår i fængslings-
grundlaget. I sådanne tilfælde vil der alene kunne ske vare-
tægtsfængsling, hvis betingelserne for varetægtsfængsling
efter retsplejelovens almindelige regler er opfyldt. I tilfælde,
hvor udlændingen tillige har overtrådt anden lovgivning,
men hvor denne kriminalitet ikke giver grundlag for vare-
tægtsfængsling, vil der kunne ske varetægtsfængsling efter
den nu foreslåede adgang til varetægtsfængsling i udlændin-
geloven som følge af overtrædelse af opholds-, melde- og
underretningspligten.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og afsnit 7
om varetægtsfængsling i fodlænke.
7. Varetægtsfængsling i fodlænke
7.1. Gældende ret
Det følger af retsplejelovens § 770, stk. 2, 1 pkt., at vare-
tægtsarrestanter anbringes i varetægtsfængsel (arresthus), så
vidt muligt på det sted, hvor straffesagen behandles. Det føl-
ger videre af varetægtsbekendtgørelsens § 10, at anbringelse
i varetægtsfængsel kan ske et andet sted end der, hvor straf-
fesagen behandles, hvis det begæres af politiet af hensyn til
efterforskningen eller er påkrævet af pladsmæssige eller sik-
kerhedsmæssige grunde eller af andre særlige omstændighe-
der.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 765, stk. 1, at ret-
ten med samtykke fra den sigtede kan træffe bestemmelse
om varetægtsfængsling i surrogat, hvis betingelserne for an-
vendelse af varetægtsfængsling er til stede, og hvis vare-
tægtsfængslingens øjemed kan opnås ved mindre indgriben-
de foranstaltninger. § 765, stk. 2, indeholder en liste med ek-
sempler på de foranstaltninger, retten kan bestemme, den
sigtede skal undergives. Retten kan i den forbindelse bl.a.
bestemme, at den sigtede skal tage ophold i eget hjem eller
institution. Opregningen over mulige surrogatforanstaltnin-
ger i retsplejelovens § 765, stk. 2, er ikke udtømmende.
En varetægtsarrestant kan endvidere efter retsplejelovens §
777 anbringes i en anstalt for personer, der udstår fængsels-
straf eller forvaring, eller i hospital m.v., jf. straffelovens §§
68 og 69, hvis den pågældende selv, anklagemyndigheden
og kriminalforsorgsområdet samtykker heri.
Hvis helbredsmæssige hensyn eller hensynet til andres sik-
kerhed gør det påkrævet, kan retten undtagelsesvis godken-
de en anbringelse uden arrestantens samtykke, jf. retspleje-
lovens § 777, 2. pkt. En anbringelse i medfør af retsplejelo-
vens § 777 kan således komme på tale, hvor der i forbindel-
se med eller under en varetægtsfængsling fremkommer op-
lysninger om, at sigtede er psykisk syg eller mentalt retarde-
ret og derfor bør opholde sig på psykiatrisk afdeling, institu-
tion for personer med vidtgående psykiske handicap eller
anden egnet institution i stedet for arresthus.
Endelig kan varetægtsarrestanter i medfør af retsplejelovens
§ 770, stk. 2, af helbredsmæssige grunde anbringes i eller
overføres til hospitaler, herunder psykiatriske afdelinger,
uden for Kriminalforsorgen. En anbringelse i medfør af rets-
plejelovens § 770, stk. 2, er en lægelig beslutning og sker
således uden rettens medvirken.
7.2. Ministeriets overvejelser
En udlænding, som varetægtsfængsles, vil efter de gældende
regler som udgangspunkt blive fængslet i et arresthus.
Aftalen om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt
ophold og kriminelle udviste indebærer, at varetægtsfængs-
ling efter den særlige hjemmel i udlændingeloven kan ske i
surrogat ved brug af fodlænke, således at den pågældende
kan varetægtsfængsles på bopælen i indkvarteringsstedet.
Efter aftalen skal der således indføres en ordning, hvor ud-
lændingen som udgangspunkt skal varetægtsfængsles på bo-
pælen i indkvarteringsstedet under brug af fodlænke. Afta-
len indebærer desuden, at såfremt den sigtede ikke samtyk-
ker, eller der er grund til at antage, at den sigtede ikke vil
overholde vilkårene for varetægtsfængsling afsoning i fod-
lænke, vil hele varetægtsfængslingen i stedet skulle foregå i
et arresthus.
En varetægtsfængsling i fodlænke på bopælen i indkvarte-
ringsstedet vil indebære, at den pågældende udlænding un-
der varetægten opholder sig på det indkvarteringssted, hvor
udlændingen ellers har pligt til at opholde sig efter reglerne i
udlændingeloven. Dette vil kunne medvirke til at forebygge
nye overtrædelser af kontrolforanstaltningerne.
33
På den baggrund foreslår regeringen, at der indføres en ny
form for varetægtsfængsling i fodlænke på bopælen i ind-
kvarteringsstedet.
Den foreslåede ordning har karakter af en varetægtsfængs-
ling i surrogat. Adgangen til varetægtsfængsling i surrogat
efter retsplejelovens § 765 er ikke udtømmende. Da der er
tale om en helt ny ordning, som alene retter sig mod udlæn-
dinge, som overtræder deres kontrolforanstaltninger, er det
dog skønnet mest hensigtsmæssigt at foretage en særskilt re-
gulering af ordningen i udlændingeloven.
7.3. Den foreslåede ordning
7.3.1. Adgang til varetægtsfængsling i fodlænke
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i § 35 b,
hvorefter varetægtsfængsling efter den foreslåede bestem-
melse i § 35 a i udlændingeloven vil kunne ske på bopælen i
indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol
(varetægtsfængsling i fodlænke).
Ordningen foreslås udmøntet således, at det henhører under
retten at træffe bestemmelse om, hvorvidt udlændingen skal
varetægtsfængsles på bopælen i indkvarteringsstedet under
intensiv overvågning og kontrol. Dette svarer til ordningen i
retsplejelovens § 765, hvorefter retten kan bestemme, at sig-
tede skal varetægtsfængsles i andre former for surrogat.
Varetægtsfængsling på bopælen i indkvarteringsstedet fore-
slås – ligesom den almindelige adgang til surrogatvaretægts-
fængsling efter retsplejelovens § 765 – at kræve den vare-
tægtsfængsledes forudgående samtykke. Det er således en
forudsætning for anvendelsen af denne form for varetægts-
fængsling, at den pågældende udlænding samtykker heri.
Såfremt udlændingen ikke vil meddele sit samtykke til vare-
tægtsfængsling på bopælen i indkvarteringsstedet, vil vare-
tægtsfængslingen i stedet skulle ske i arresthus efter retsple-
jeloven regler herom.
Hvis den pågældende udlænding giver sit samtykke, skal
retten som udgangspunkt træffe bestemmelse om varetægts-
fængsling i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet,
medmindre særlige forhold taler derimod.
I visse tilfælde kan der således gøre sig særlige konkrete for-
hold gældende, som medfører, at varetægtsfængsling i fod-
lænke på bopælen i indkvarteringsstedet ikke bør finde sted.
Det forudsættes således, at retten ikke skal træffe bestem-
melse om varetægtsfængsling i fodlænke på bopælen i ind-
kvarteringsstedet, hvis der konkret er grund til at antage, at
udlændingen ikke vil kunne tilpasse sig forholdene under
varetægtsfængslingen på bopælen i indkvarteringsstedet,
herunder hvis der er formodning for, at den pågældende vil
unddrage sig varetægtsfængslingen.
Såfremt den pågældende tidligere er undveget fra varetægts-
fængsling eller afsoning på bopælen i indkvarteringsstedet,
kan dette således tale imod varetægtsfængsling i indkvarte-
ringsstedet.
Har udlændingen tidligere udvist voldelig eller truende ad-
færd over for personer, der udfører opgaver med driften af
indkvarteringsstedet, eller over for personer, der i øvrigt op-
holder sig på indkvarteringsstedet, kan dette også tale imod
varetægtsfængsling i indkvarteringsstedet, hvis der har væ-
ret tale om en meget grov adfærd. Der kan her være tale om
en voldelig eller truende adfærd under en tidligere vare-
tægtsfængsling eller under tidligere ophold på indkvarte-
ringsstedet. Det forudsættes i den forbindelse, at politiet in-
den udlændingen fremstilles for retten, kontakter indkvarte-
ringsoperatøren (kriminalforsorgen), med henblik på at få
oplyst, om udlændingen tidligere har udvist en meget grov
adfærd på indkvarteringsstedet.
Såfremt retten finder, at særlige forhold taler imod, at der
skal ske varetægtsfængsling i indkvarteringsstedet, vil der i
stedet skulle ske varetægtsfængsling i arresthus efter § 35 a,
stk. 1.
Er grundlaget for varetægtsfængsling opfyldt, vil udlændin-
gen herefter kunne varetægtsfængsles i fodlænke på udlæn-
dingens bopæl i indkvarteringsstedet.
Det kan dog være nødvendigt at anbringe en udlænding,
som af retten er bestemt varetægtsfængslet i fodlænke, i ar-
resthus i ganske få dage, inden overførsel til varetægts-
fængsling i fodlænke kan finde sted. Dette kan være tilfæl-
det, hvis der er behov for at klargøre det tekniske udstyr.
Det forudsættes, at udlændingens bopæl i indkvarteringsste-
det – i lighed med den foreslåede ordning for afsoning i fod-
lænke – vil komme til at omfatte det værelse, som udlændin-
gen har fået anvist eller får anvist. Udlændingens bopæl vil
endvidere omfatte fælles sanitære faciliteter, i det omfang
sådanne ikke er etableret i direkte tilknytning til værelset. Er
der i den bygning, hvor udlændingens værelse ligger, et fæl-
les tv- og aktivitetsrum eller lignende, vil dette også henreg-
nes som en del af en udlændingens bopæl. Også udendørs-
arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til bygningen,
vil være omfattet.
Kriminalforsorgen vil i forbindelse med varetægtsfængslin-
gens iværksættelse nærmere anvise det område, som udgør
34
udlændingens bopæl, således at den pågældende har en klar
forståelse af, hvor vedkommende har pligt til at opholde sig.
Det bemærkes, at udlændingen ikke har krav på at være va-
retægtsfængslet i det værelse, som udlændingen tidligere
måtte have fået anvist. Har udlændingen f.eks. i en længere
periode opholdt sig uden for indkvarteringsstedet, kan væ-
relset være anvendt til andre formål.
Det forudsættes dog, at den enkelte udlænding skal vare-
tægtsfængsles i et enkeltværelse.
7.3.2. Den nærmere udmøntning af ordningen
Det foreslås, at den nærmere udmøntning af ordningen fast-
sættes administrativt af udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren i samarbejde med justitsministeren, jf. herved
den foreslåede bestemmelse i § 35 b, stk. 2.
Reglerne om varetægtsfængsling i surrogat på bopælen i
indkvarteringsstedet forudsættes indrettet således, at den
fængslede udlændings bevægelsesfrihed i fængslingsperio-
den indskrænkes i et vist omfang.
Der foreslås derfor – i lighed med reglerne om afsoning i
fodlænke – fastsat en række vilkår for varetægtsfængsling
på bopælen i indkvarteringsstedet.
Der vil i den forbindelse blive fastsat vilkår, der som ud-
gangspunkt vil svare til de vilkår, der foreslås at gælde un-
der afsoning i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet,
jf. nærmere afsnit 4.3.4.
Det vil af retten blive fastsat som et vilkår, at den fængslede
ikke begår strafbart forhold, og at den fængslede i varetægt-
sperioden kun forlader sin bopæl inden for de af kriminal-
forsorgsområdet fastsatte tidsrum. Det vil endvidere blive
fastsat som et vilkår, at den fængslede alene forlader bopæ-
len med henblik på at deltage i de aktiviteter, der tilbydes
den pågældende under fængslingen.
Herudover vil der af retten blive fastsat vilkår om, at udlæn-
dingen under varetægtsfængslingen ikke indtager alkohol,
euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter
den almindelige lovgivning. Retten vil endvidere fastsætte
vilkår om, at udlændingen under varetægtsfængslingen un-
dergiver sig kriminalforsorgsområdets tilsyn og kontrol, her-
under elektronisk kontrol m.v., samt overholder de forskrif-
ter, som kriminalforsorgsområdet fastsætter til gennemførel-
sen af tilsynet, og undergiver sig de særvilkår, som krimi-
nalforsorgsområdet eventuelt måtte finde fornødent. Særvil-
kår kan fastsættes af kriminalforsorgsområdet, hvis det un-
der varetægtsfængslingen konstateres, at udlændingen har
behov for misbrugsbehandling.
Der vil endvidere administrativt blive fastsat regler om til-
syn og kontrol med den fængslede i varetægtsperioden.
Tilsyn og kontrol påtænkes udmøntet således, at kriminal-
forsorgen fører tilsyn med udlændingen i den periode, hvor
udlændingen er varetægtsfængslet i fodlænke på bopælen i
indkvarteringsstedet, herunder fører tilsyn med, om udlæn-
dingen opholder sig på sin bopæl. Tilsynet vil blive gennem-
ført af kriminalforsorgsområdet.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at den pågælden-
de, inden retten træffer afgørelse om varetægtsfængsling,
vejledes om de rettigheder og pligter, som tilsynet indebæ-
rer, herunder om afgrænsningen af den pågældendes bolig i
indkvarteringsstedet. Det kan ske ved, at anklagemyndighe-
den udleverer en informationsfolder om rettigheder og plig-
ter.
Formålet med tilsynet er at udøve kontrol med, at den vare-
tægtsfængslede overholder vilkårene for varetægtsfængslin-
gen på bopælen i indkvarteringsstedet.
Kontrollen med udlændingens overholdelse af vilkåret om at
opholde sig på bopælen i de tidsrum, hvor den pågældende
har pligt hertil, vil blive tilrettelagt svarende til kontrollen
med afsoning i fodlænke efter den foreslåede ordning og
svarende til fodlænke efter den gældende ordning i straffuld-
byrdelseslovens kapitel 13 a. Kontrollen vil derfor foregå
døgnet rundt og finde sted elektronisk og fysisk. Ved vare-
tægtsfængsling i fodlænke efter den foreslåede ordning vil
der i den forbindelse blive anvendt samme elektroniske
overvågningsteknik som ved afsoning i fodlænke.
Herudover vil der blive fastsat regler om tilsynets gennem-
førelse, herunder om tilsynets iværksættelse, kontakthyppig-
hed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foretagelse af
udåndingsprøver og urinprøver m.v.
Såfremt kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med udlændin-
gen viser, at udlændingen ikke overholder de fastsatte vil-
kår, herunder eksempelvis indtager alkohol under varetægts-
fængslingen, skal dette forhold meldes til politiet, hvorefter
anklagemyndigheden vurderer, om der skal rejses sag ved
domstolene med påstand om overførsel til arresthus.
Det vil herefter være retten, der tager stilling til, om vilkårs-
overtrædelsen har en sådan karakter, at det skal medføre, at
udlændingen skal overføres til arresthus.
35
Det bemærkes, at niveauet for tolerance vedrørende overtræ-
delse af vilkår forudsættes at svare til niveauet efter den ek-
sisterende fodlænkeordning i straffuldbyrdelseslovens kapi-
tel 13 a.
Det er med lovforslaget forudsat, at varetægtsfængsling i
indkvarteringsstedet ved brug af fodlænke skal udgøre en
indskrænkning i den pågældendes bevægelsesfrihed i et vist
omfang.
Udlændingen vil af den grund som udgangspunkt kun have
adgang til at opholde sig på sin bopæl under varetægtsfæng-
slingen.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste vil som ho-
vedregel opholde sig på et indkvarteringssted, hvor der er
etableret fælles bespisningsordning (cafeteria). Den enkelte
udlænding vil derfor skulle forlade bopælen i forbindelse
med morgenmad, frokost og aftensmad.
Der vil på den baggrund blive fastsat regler om, at udlæn-
dingen gives adgang til at forlade bopælen af højst en times
varighed i forbindelse med hvert måltid. Det forudsættes, at
udlændingen i den forbindelse alene kan tage ophold i det
cafeteria m.v., hvor disse måltider serveres.
Derudover vil der blive fastsat regler om, at udlændingen
dagligt vil kunne tilbringe to timer i fri luft uden for bopæ-
len. Udlændingen kan deltage i fritidsaktiviteter med de an-
dre beboere. Udlændingen kan i denne periode bevæge sig
frit inden for indkvarteringsstedets område. Udlændingen
må derimod ikke forlade indkvarteringsstedets område.
Herudover vil udlændingen kunne forlade bopælen med
henblik på at foretage personlige ærinder m.v. (op til tre ti-
mer ugentligt). Der vil her være tale om en uledsaget ud-
gang.
Omfanget af udlændingens adgang til at forlade boligen i
indkvarteringsstedet vil blive fastsat i et såkaldt aktivitets-
skema.
Det forudsættes, at der endvidere i særlige tilfælde vil være
adgang til ledsaget udgang efter retsplejelovens § 771, stk.
2. Politiet vil skulle sørge for ledsagelse.
Det foreslås, at udlændingen i den periode, hvor den pågæl-
dende er varetægtsfængslet i fodlænke på bopælen i ind-
kvarteringsstedet, skal have tilbud om deltagelse i aktivite-
ter, der tilbydes af kriminalforsorgen. De nærmere regler
herom vil blive fastsat administrativt efter bemyndigelsen i
§ 35 b, stk. 2.
Der vil administrativt blive fastsat nærmere regler om akti-
viteternes indhold og varigheden af de tilbudte aktiviteter
m.v.
De aktiviteter, der skal tilbydes en udlænding, der er vare-
tægtsfængslet i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet,
påtænkes som udgangspunkt at skulle svare til de aktiviteter,
der normalt tilbydes udlændinge, der opholder sig i indkvar-
teringsstedet. Det omfatter udførelse af driftsopgaver i ind-
kvarteringsstedet og deltagelse i aktivering og undervisning.
Det konkrete omfang og det nærmere indhold af aktiviteter-
ne fastlægges af kriminalforsorgen (kriminalforsorgsområ-
det).
Kriminalforsorgen skal i videst muligt omfang tage hensyn
til udlændingens kompetencer. Det nærmere omfang og ind-
hold vil endvidere blive fastlagt under hensyn til de prakti-
ske muligheder for at tilbyde aktiviteter, herunder under
hensyn til den tidsmæssige varighed af varetægtsfængslin-
gen. Det bemærkes i den forbindelse, at en aktivitet, der er
påbegyndt under varetægtsfængslingen, vil kunne fortsættes
under eventuel afsoning i udrejsecentret, hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt.
Tilbuddet om aktiviteter har karakter af en aktivitetsret. Ud-
lændingen er således ikke forpligtet til at deltage i aktiviteter
m.v. Såfremt udlændingen vælger ikke at deltage i aktivite-
ter, skal udlændingen i den periode, hvor udlændingen ellers
ville have deltaget i aktiviteter, opholde sig på bopælen.
Omfanget af udlændingens adgang til at forlade bopælen i
indkvarteringsstedet i forbindelse med aktiviteter fastsættes i
aktivitetsskemaet.
Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om forsørgel-
se under varetægtsfængslingen. Det foreslås i den forbindel-
se, at udlændingen under varetægtsfængslingen modtager
samme forsørgelse som under ophold i indkvarteringsstedet
på grundlag af opholdspligt efter udlændingelovens regler.
En udlænding, der er varetægtsfængsletpå bopælen i ind-
kvarteringsstedet, vil i perioden være omfattet af den veder-
lagsfri bespisningsordning i indkvarteringsstedet. Udlændin-
gen vil endvidere, hvis vedkommende opfylder sine forplig-
telser, modtage en kontant ydelse i form af tillægsydelsen,
jf. § 42 b, stk. 8, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr 2, og den fore-
slåede bestemmelse til 35 b.
36
8. Løsladelse med henblik på straksudsendelse
8.1. Gældende ret
8.1.1. Indledning
En udlænding, der afsoner straf for overtrædelse af opholds-
og meldepligt, vil under strafafsoningen være omfattet af
reglerne om prøveløsladelse i straffeloven og reglerne om
strafafbrydelse i straffuldbyrdelsesloven.
8.1.2. Prøveløsladelse
Reglerne om prøveløsladelse er fastsat i straffelovens kapi-
tel 6 om straffene.
Efter straffelovens § 38, stk. 1, afgør justitsministeren eller
den, der bemyndiges dertil, om den dømte skal løslades på
prøve, når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måne-
der, er udstået. Prøveløsladelse efter denne bestemmelse for-
udsætter alene, at den dømtes forhold ikke gør prøveløsla-
delsen utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende
ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågæl-
dende erklærer at ville overholde de vilkår, der i medfør af §
39, stk. 2, fastsættes for løsladelsen, jf. § 38, stk. 4.
Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse på prøve ske
tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den
dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2
måneder. Bestemmelse herom træffes af justitsministeren el-
ler den, som med hensyn til bestemte grupper af sager be-
myndiges dertil. Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd,
er det en betingelse for prøveløsladelse efter udståelse af
halvdelen af straffetiden, at »særlige omstændigheder« taler
herfor. Bestemmelsen anvendes bl.a. i forbindelse med prø-
veløsladelse efter halvdelen af straffetiden af udenlandske
strafafsonere, der skal udvises efter løsladelsen.
Straffelovens bestemmelser om prøveløsladelse suppleres af
en række fastsatte regler, som findes i bekendtgørelse nr.
354 af 12. april 2016 om løsladelse af dømte, der udstår
fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) og vejledning nr.
9476 af 31. maj 2016 om løsladelse af dømte, der udstår
fængselsstraf (løsladelsesvejledningen).
I løsladelsesvejledningen er der fastsat nærmere retningslin-
jer for prøveløsladelse af udenlandske indsatte, der skal ud-
vises. Heraf fremgår, at udlændinge, der er udvist, løslades
på prøve, når 1/2, dog mindst 2 måneder, af straffen, er ud-
stået, såfremt de er udvist med et tidsbegrænset indrejsefor-
bud eller er udvist med indrejseforbud gældende for bestan-
dig. Det er dog en forudsætning, at den indsatte i øvrigt vil
kunne løslades på prøve i henhold til straffelovens § 38, stk.
1. Det er endvidere en forudsætning for prøveløsladelsens
iværksættelse, at den pågældendes udvisning umiddelbart
kan gennemføres. En retlig hindring for at gennemføre ud-
visningen kan f.eks. foreligge, hvis den indsatte har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, og den indsatte
efter udlændingeloven har ret til at opholde sig her i landet,
mens ansøgningen om opholdstilladelse behandles. Forelig-
ger den retlige hindring for at gennemføre udvisningen fort-
sat, når den indsatte har udstået 2/3 af straffetiden, men er
betingelserne for løsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1,
til stede, vil prøveløsladelse efter denne bestemmelse kunne
ske på dette tidspunkt.
Det fremgår endvidere af løsladelsesvejledningen, at prøvel-
øsladelse af udenlandske indsatte, som skal udvises med
indrejseforbud, kan ske mod udlændingens eget ønske efter
udståelse af 1/2 af straffetiden, forudsat at prøveløsladelsen
ikke skønnes utilrådelig, og at udvisningen kan effektueres
umiddelbart efter prøveløsladelsen. I situationer, hvor den
udenlandske indsatte ikke ønsker sig prøveløsladt efter ud-
ståelse af 1/2 af straffetiden, men hvor prøveløsladelse ikke
skønnes utilrådelig, og udvisningen kan effektueres umid-
delbart efter prøveløsladelsen, afgør kriminalforsorgsområ-
det, hvorvidt den indsatte skal løslades på prøve i henhold til
straffelovens § 38, stk. 2.
Det er kriminalforsorgsområdet, som træffer afgørelse om
prøveløsladelse af udenlandske indsatte efter udståelse af
1/2 af straffetiden, jf. bekendtgørelsens § 25.
Afgørelsen om prøveløsladelse træffes i øvrigt ud fra en
samlet afvejning af alle omstændigheder, som taler enten for
eller imod prøveløsladelse.
Efter straffelovens § 39, stk. 1, 1. pkt., betinges prøveløsla-
delse efter § 38, stk. 1 og 2, af, at den pågældende ikke i
prøvetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke
overstige 3 år. Hvis den resterende straffetid overstiger 3 år,
kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.
Der kan herudover fastsættes vilkår m.v., jf. § 39, stk. 2.
Som nævnt indebærer bestemmelserne om prøveløsladelse,
at en kriminel udvist udlænding kan prøveløslades på halv
tid efter straffelovens § 38, stk. 2, såfremt betingelserne her-
for i øvrigt er opfyldt, herunder navnlig, at udvisningen kan
gennemføres umiddelbart efter prøveløsladelsen.
En udlænding på tålt ophold vil derimod som udgangspunkt
ikke kunne prøveløslades på halv tid. Vurderes det, at for-
holdene i hjemlandet er ændret på en sådan måde, at der kan
ske udsendelse af en udlænding på tålt ophold, og vurderes
det, at udvisningen kan gennemføres, vil der dog kunne ske
prøveløsladelse efter § 38, stk. 2.
37
Når halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er ud-
stået, kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil, ud over i de i § 38, stk. 2, nævnte tilfælde beslutte, at
den dømte skal løslades på prøve, hvis hensynet til retshånd-
hævelsen skønnes ikke at tale imod det, og 1) den dømte har
ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet,
herunder ved at deltage i behandlingsforløb, uddannelsesfor-
løb, arbejdstræning eller arbejde, eller 2) den dømtes forhold
taler derfor, jf. straffelovens § 40 a.
8.1.3. Strafafbrydelse
Straffuldbyrdelsesloven indeholder i kapitel 12 nærmere
regler om strafafbrydelse.
Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen afbrydes, hvis den dømte
udebliver, undviger eller i øvrigt selvforskyldt unddrager sig
straffuldbyrdelsen, eller hvis den dømte anholdes eller vare-
tægtsfængsles i mindst 24 timer, jf. § 75.
Efter bestemmelsen i § 76 kan justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil, tillade, at en straffuldbyrdelse mid-
lertidigt afbrydes i en række nærmere bestemte situationer.
Det gælder, når ganske særlige omstændigheder af f.eks. ar-
bejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssig karakter
taler imod en umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdelsen.
Det er endvidere en betingelse, at der ikke antages at fore-
ligge fare for misbrug, og at hensynet til retshåndhævelsen
ikke taler imod strafafbrydelse.
Tilladelse til strafafbrydelse betinges af, at den pågældende
ikke begår strafbart forhold. Tilladelse kan endvidere betin-
ges af, at den pågældende i øvrigt overholder fastsatte vil-
kår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.
Straffuldbyrdelsen genoptages eller, såfremt straffuldbyrdel-
sen ikke tidligere har været påbegyndt, iværksættes, når den
indsatte på ny giver møde, pågribes med henblik på fortsat
straffuldbyrdelse, eller når kriminalforsorgen giver medde-
lelse herom til den pågældende, jf. straffuldbyrdelseslovens
§ 77.
De gældende regler i straffuldbyrdelsesloven giver ikke mu-
lighed for at tillade, at straffen for overtrædelse af opholds-
eller meldepligt eller den foreslåede underretningspligt mid-
lertidigt afbrydes, når der er opstået mulighed for at udsende
en udlænding på tålt ophold eller en kriminel udvist.
8.2. Ministeriets overvejelser
En udlænding, der opholder sig her i landet på tålt ophold
eller som kriminel udvist, skal udsendes af landet, så snart
muligheden herfor opstår.
Det forhold, at en udlænding måtte blive idømt straf for
overtrædelse af opholds-, melde- eller underretningspligten
ændrer efter regeringens opfattelse ikke herved. Myndighe-
derne skal derfor efter regeringens opfattelse fortsætte be-
stræbelserne på at få den pågældende udsendt, også selv om
den pågældende afsoner straf for overtrædelse af de udlæn-
dingeretlige kontrolforpligtelser.
Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen fortsat vil skulle
vurdere, om forholdene i hjemlandet er ændret på en sådan
måde, at der kan ske udsendelse af en udlænding på tålt op-
hold, jf. udlændingelovens § 49 a. Udlændingemyndighe-
derne og politiet vil endvidere fortsat skulle arbejde på at få
udsendt en udlænding, der opholder sig som kriminel udvist,
uanset at den pågældende afsoner straf for overtrædelse af
opholds-, melde- og den foreslåede underretningspligt.
Der vil derfor kunne opstå situationer, hvor der under afso-
ning af en idømt fængselsstraf for overtrædelse af opholds-
og meldepligten og den foreslåede underretningspligt opstår
mulighed for at gennemføre en udsendelse af en udlænding,
der opholder sig her i landet på tålt ophold eller som krimi-
nel udvist.
Afsoning af en idømt straf for overtrædelse af opholds-,
melde- eller underretningsforpligtelsen skal ikke hindre, at
en udsendelse kan gennemføres, såfremt der opstår mulig-
hed herfor.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at der bør
kunne ske udsendelse af den pågældende udlænding, også
selv om straffen for overtrædelse af opholds- og meldepligt
og den foreslåede underretningspligt endnu ikke er fuldt af-
sonet. Hensynet til at udsende udlændingen af landet vejer
således efter regeringens opfattelse tungere end hensynet til,
at den pågældende udlænding skal afsone sin straf for over-
trædelse af de udlændingeretlige forpligtelser, der netop er
fastsat med henblik på at sikre, at myndighederne har kends-
kab til den pågældendes opholdssted, således at der kan ske
udsendelse, når muligheden herfor opstår.
Reglerne om prøveløsladelse vil imidlertid først give adgang
til prøveløsladelse, når halvdelen af straffen er afsonet, mens
reglerne i straffuldbyrdelsesloven om strafafbrydelse ikke
giver mulighed for at tillade, at straffen midlertidigt afbry-
des, når der er opstået mulighed for at udsende en udlæn-
ding på tålt ophold eller en kriminel udvist.
Efter regeringens opfattelse er der derfor behov for i videre
omfang at give mulighed for at løslade en udlænding på tålt
ophold eller en kriminel udvist, med henblik på straks at
kunne udsende den pågældende, når mulighederne herfor
opstår, og uanset straffen kun er delvist fuldbyrdet.
38
8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kriminalforsorgen efter indstilling fra politiet
kan bestemme, at en udlænding, der er idømt fængselsstraf
for overtrædelse af udlændingelovens § 34, stk. 4 eller 5, el-
ler § 42 a, stk. 8 eller 10, dvs. overtrædelse af opholds-, mel-
de- og underretningspligten, skal løslades med henblik på at
blive udsendt straks, hvis muligheden herfor opstår, uanset
at straffen ikke er helt eller delvist afsonet.
Den foreslåede ordning giver således mulighed for, at krimi-
nalforsorgen kan bestemme, at en udlænding skal løslades
med henblik på straks at blive udsendt af Danmark (løsla-
delse med henblik på straksudsendelse).
Løsladelse med henblik på straksudsendelse indebærer, at
udlændingen ikke skal afsone yderligere fængselsstraf for
overtrædelse af opholds-, meldepligten eller underretnings-
pligten.
Det er en forudsætning for, at kriminalforsorgen kan be-
stemme, at der skal ske løsladelse med henblik på straksud-
sendelse, at der er opstået mulighed for at gennemføre en
udsendelse af udlændingen, og det er en forudsætning for
løsladelse, at udsendelsen rent faktisk gennemføres.
Hvis det viser sig, at udsendelsen ikke kan gennemføres, vil
den pågældende udlænding således ikke være at anse som
løsladt og vil umiddelbart kunne tilbageføres til fortsat afso-
ning af den idømte straf.
Det er politiet, der har kendskab til, hvorvidt det kan forven-
tes, at en udlænding faktisk kan udsendes. Det foreslås der-
for, at der indføres en ordning, hvorefter politiet indstiller til
kriminalforsorgen, at den pågældende skal løslades med
henblik på straksudsendelse, hvis muligheden herfor opstår.
Politiet vil i indstillingen nærmere kunne redegøre for de
forhold, der har betydning for udsendelsen.
Som anført vil det være kriminalforsorgen, som bestemmer,
at der skal ske løsladelse med henblik på straksudsendelse.
Det vil imidlertid være oplysningerne fra politiet, som vil
skulle danne grundlag for kriminalforsorgens beslutning.
Det afgørende for, om kriminalforsorgen vil skulle bestem-
me, at der skal ske løsladelse med henblik på straksudsen-
delse, er således alene, om der efter politiets opfattelse er
udsigt til at en udsendelse af den pågældende udlænding vil
kunne gennemføres. Kriminalforsorgen vil derfor ikke skul-
le foretage en selvstændig prøvelse eller vurdering af politi-
ets oplysninger.
Det forudsættes således, at politiets oplysninger lægges
uprøvet til grund af kriminalforsorgen ved beslutning om
løsladelse med henblik på straksudsendelse.
Det bemærkes, at der ikke efter den foreslåede bestemmelse
kan træffes beslutning om løsladelse med henblik på strak-
sudsendelse i tilfælde, hvor udlændingen afsoner fængsels-
straf for overtrædelse af anden lovgivning. Hvis en udlæn-
ding således afsoner f.eks. en dom for overtrædelse af sin
opholdspligt og vold, vil der ikke kunne ske løsladelse med
henblik på straksudsendelse.
Den foreslåede bestemmelse om løsladelse ved straksudsen-
delse vil kunne finde anvendelse fra tidspunktet for straf-
fuldbyrdelsens iværksættelse og frem til løsladelse efter ud-
ståelse af straf.
Den foreslåede ordning vil træde i stedet for de almindelige
regler om prøveløsladelse efter straffelovens kapitel 6 i de
tilfælde, hvor løsladelse sker med henblik på udsendelse. Er
der ikke mulighed for udsendelse, og er betingelserne for
anvendelse af den foreslåede bestemmelse derfor ikke op-
fyldt, vil der fortsat kunne ske prøveløsladelse efter reglerne
i straffeloven, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Kriminalforsorgens beslutning om løsladelse med henblik
på straksudsendelse vil ikke være en afgørelse i forvalt-
ningslovens forstand. Det bemærkes i den forbindelse, at ud-
sendelse af udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig
her i landet, har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.
En udsendelse, der gennemføres af politiet, indebærer såle-
des, at en afgørelse, der er truffet af udlændingemyndighe-
derne eller af en domstol, effektueres i praksis. Der træffes
således ikke en selvstændig afgørelse om udsendelse af en
udlænding.
Kriminalforsorgens beslutning om løsladelse med henblik
på straksudsendelse skal betragtes som en administrativ be-
slutning, der indgår som en integreret del af politiets fakti-
ske gennemførelse af en afgørelse om udsendelse, der tidli-
gere er truffet af udlændingemyndighederne eller af domsto-
lene. Kriminalforsorgens beslutning om løsladelse med hen-
blik på straksudsendelse skal derfor ikke betragtes som en
afgørelse i forvaltningslovens forstand, men om faktisk for-
valtningsvirksomhed.
Det bemærkes i den forbindelse, at heller ikke politiets ind-
stilling til kriminalforsorgen om løsladelse med henblik på
straksudsendelse har karakter af en afgørelse i forvaltnings-
lovens forstand.
Efter den foreslåede ordning vil straffuldbyrdelsen skulle
genoptages eller, såfremt straffuldbyrdelsen ikke tidligere
har været påbegyndt, iværksættes, hvis udlændingen efter
39
udsendelsen – uanset et eventuelt indrejseforbud – på ny
indrejser i landet inden for 5 år efter gennemførelse af ud-
sendelse.
Kriminalforsorgen vil i disse situationer – efter indstilling
fra politiet – skulle træffe afgørelse om, at straffuldbyrdel-
sen skal genoptages, hvis udlændingen på ny opholder sig
her i landet inden for 5 år efter straksudsendelsens gennem-
førelse. En beslutning vil skulle betragtes som en afgørelse i
forvaltningslovens forstand.
De nærmere regler herom vil blive fastsat administrativt.
Det vil i den forbindelse blive bestemt, at kriminalforsorgs-
områdets afgørelse om genoptagelse af straffuldbyrdelsen
kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
I det tilfælde, hvor den pågældende udlænding alene er sig-
tet eller tiltalt for overtrædelse af opholds-, melde- eller un-
derretningspligt, forudsættes det, at anklagemyndigheden vil
kunne opgive påtalen eller frafalde tiltalen efter reglerne i
retsplejelovens §§ 721 og 722.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, og den foreslåede
bestemmelse til § 62 a i udlændingeloven.
9. Flugt under afsoning i fodlænke, fra varetægtsfængs-
ling og fra varetægtsfængsling i fodlænke.
9.1. Gældende ret
Det fremgår af straffelovens § 124, stk. 1, at den, der flygter
som fængslet eller anholdt, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år.
Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor en anholdt eller en
fængslet »flygter«. Heri ligger, at den anholdte eller den
fængslede aktivt unddrager sig den frihedsberøvelse, som
den pågældende i anledning af en mistanke om et strafbart
forhold eller fuldbyrdelsen af en fængselsstraf er underlagt.
Bestemmelsen i § 124, stk. 1, omfatter for det første perso-
ner, der afsoner fængselsstraf. Det drejer sig om indsatte i
arresthuse og fængsler, herunder indsatte i såvel åbne som
lukkede fængsler.
Efter § 124, stk. 5, gælder bestemmelsen i stk. 1 også perso-
ner, der afsoner straf uden for arresthus eller fængsel. Det
drejer sig bl.a. om personer, der i forbindelse med fuldbyr-
delse af straf uden for arresthuse og fængsler er frihedsberø-
vet på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, jf. §
124, stk. 5, nr. 4.
En person, der afsoner i fodlænke på sin bopæl, og som
flygter herfra, vil således kunne straffes herfor efter straffe-
lovens § 124, stk. 5, nr. 4, jf. stk. 1.
Bestemmelsen i § 124, stk. 5, nr. 4, blev indført ved lov nr.
628 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøt-
te (Udvidet mulighed for prøveløsladelse og fodlænkeafso-
ning, SU i skoleperioder under uddannelsen til fængselsbe-
tjent m.v.). Det følger af forarbejderne til denne lovændring,
at der hermed sigtes til den fodlænkeordning, der reguleres i
straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a, jf. Folketingstidende
2012-2013, tillæg A, L 133 som fremsat, side 21-22.
Bestemmelsen i § 124, stk. 1, omfatter for det andet perso-
ner, der er varetægtsfængslet i arresthus.
En person, som er varetægtsfængslet i arresthus, kan derfor
straffes, såfremt den pågældende flygter under varetægts-
fængslingen.
Det er efter bestemmelsens ordlyd som udgangspunkt uden
betydning, om afgørelsen om varetægtsfængslingen er truf-
fet efter retsplejelovens regler eller efter regler i særlovgiv-
ningen om adgang til varetægtsfængsling.
I forarbejderne til bestemmelsen i § 124 er det dog forudsat,
at straffelovens § 124 ikke finder anvendelse i det tilfælde,
hvor en udlænding er varetægtsfængslet efter udlændingelo-
vens § 35. Tilsvarende gælder en udlænding, der er admini-
strativt frihedsberøvet efter udlændingelovens § 36.
Det følger således af forarbejderne til § 124, jf. Folketingsti-
dende 2001-2002, tillæg A, L 140 som fremsat, side 3321, at
den foreslåede bestemmelse ikke omfatter udlændinge, som
er varetægtsfængslet eller frihedsberøvet efter de særlige
regler i udlændingeloven. Baggrunden herfor er, at vare-
tægtsfængslingen eller frihedsberøvelsen i en række af disse
tilfælde sker med henblik på i givet fald hurtigt og effektivt
at kunne udsende vedkommende af landet. Det ville derfor i
de pågældende tilfælde ikke være i overensstemmelse med
formålet med udlændingelovens regler om varetægtsfængs-
ling eller frihedsberøvelse, hvis der over for vedkommende
udlænding – som efter flugt eventuelt på ny pågribes her i
landet – skulle rejses straffesag i anledning af flugten med
henblik på efterfølgende fuldbyrdelse af den idømte straf,
inden udsendelse af landet herefter kunne gennemføres.
Efter § 124, stk. 5, nr. 2, gælder bestemmelsen i stk. 1 også
personer, der i stedet for varetægtsfængsel er frihedsberøvet
i institution m.v.
Det drejer sig nærmere bestemt om personer, som i medfør
af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3, efter rettens bestem-
40
melse i stedet for varetægtsfængsling har ophold i egnet
hjem eller institution, eller som i medfør af retsplejelovens §
765, stk. 2, nr. 4, skal undergive sig psykiatrisk behandling
eller afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkoti-
ka eller lignende, om fornødent på hospital eller særlig insti-
tution (surrogatanbragt), og personer, som i medfør af rets-
plejelovens § 777 er anbragt i anstalt for personer, der udstår
fængselsstraf eller forvaring, eller i hospital m.v. (overført
til fuldbyrdelsesanstalt m.v.).
9.2. Ministeriets overvejelser
Med lovforslaget indføres der en særlig adgang til vare-
tægtsfængsling i udlændingeloven.
Varetægtsfængsling efter den foreslåede bestemmelse i § 35
a kan ske dels i arresthus, dels ske i fodlænke, jf. § 35 b, stk.
1, jf. § 35 a, stk. 1. Varetægtsfængsling efter den foreslåede
bestemmelse vil endvidere kunne ske i varetægtssurrogat ef-
ter retsplejelovens regler, jf. herved retsplejelovens § 765.
Det er regeringens opfattelse, at bestemmelsen i straffelo-
vens § 124 også bør omfatte udlændinge, der varetægts-
fængsles efter den særlige adgang i udlændingeloven, der
foreslås indført med dette lovforslag. Det gælder, uanset om
den pågældende er varetægtsfængslet i arresthus, i fodlænke
eller i surrogat. I alle tilfælde har fængslingen karakter af en
frihedsberøvelse, og flugt herfra bør kunne straffes.
Som det er anført under afsnit 9.1, er det forudsat i forarbej-
derne til § 124, at bestemmelsen ikke omfatter tilfælde, hvor
en udlænding er varetægtsfængslet eller frihedsberøvet efter
udlændingelovens eksisterende regler og undviger herfra.
Som anført skal det ses i sammenhæng med, at varetægts-
fængslingen eller frihedsberøvelsen i en række af disse til-
fælde sker med henblik på effektuering af udsendelse, og at
det i de pågældende tilfælde ikke vil være i overensstem-
melse med dette formål, hvis der over for vedkommende ud-
lænding – som efter eventuel flugt på ny pågribes her i lan-
det – skulle rejses straffesag i anledning af flugten med hen-
blik på fuldbyrdelse af den idømte straf, inden udsendelse af
landet herefter kunne gennemføres.
For at undgå tvivl om, hvorvidt der er adgang til at straffe
udlændinge, der flygter fra varetægtsfængsling efter den nu
foreslåede adgang i udlændingeloven, bør straffelovens §
124, stk. 1, ændres, således at det fremgår, at det alene er
flugt fra varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35 og
frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 36, som ikke vil
kunne straffes efter bestemmelsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at den særlige adgang til
varetægtsfængsling, der foreslås indført i udlændingelovens
§§ 35 a og b, adskiller sig fra den adgang til varetægts-
fængsling, der følger af udlændingelovens § 35. Den fore-
slåede særlige adgang til varetægtsfængsling er tænkt som et
supplement til retsplejelovens regler om varetægtsfængsling
og har til formål at imødegå, at den pågældende udlænding
begår flere overtrædelser af de pålagte kontrolforanstaltnin-
ger. Den særlige adgang til varetægtsfængsling varetager så-
ledes et straffeprocessuelt hensyn.
Adgangen til varetægtsfængsel efter den gældende bestem-
melse i udlændingelovens § 35 har derimod navnlig til for-
mål at sikre, at udlændinge udvist ved dom kan varetægts-
fængsles, når der er bestemte grunde til at anse varetægts-
fængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstede-
værelse, indtil bestemmelsen om udvisning kan fuldbyrdes.
Bestemmelsen i § 35 varetager dermed et hensyn til at sikre
gennemførelse af en udvisning og dermed et udlændingeret-
ligt hensyn.
Efter § 124, stk. 5, nr. 2, gælder bestemmelsen i stk. 1 også
personer, der i stedet for varetægtsfængsel er frihedsberøvet
i institution m.v. Dette omfatter varetægtsarrestanter, der i
stedet for varetægtsfængsel i arresthus er surrogatanbragt,
eller som er anbragt i fuldbyrdelsesanstalt m.v. frem for ar-
resthus. En udlænding, der efter udlændingelovens § 35 a er
varetægtsfængslet i surrogat, f.eks. en psykiatrisk institution,
og som flygter herfra, vil derfor kunne straffes efter straffe-
lovens § 124, stk. 5, nr. 2.
For at undgå tvivl om, hvorvidt der ligeledes er adgang til at
straffe udlændinge, der flygter fra varetægtsfængsling i fod-
lænke på bopælen i indkvarteringsstedet efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 35 b, stk. 1, jf. § 35 a,
stk. 1, bør straffelovens § 124, stk. 5, nr. 2, ændres, således
at det fremgår, at flugt fra varetægtsfængsling i denne situa-
tion også vil kunne straffes efter bestemmelsen.
Efter § 124, stk. 5, nr. 4, gælder bestemmelsen i stk. 1 også i
forhold til personer, der i forbindelse med fuldbyrdelse af
straf uden for arresthuse og fængsler, er frihedsberøvet på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol eller i insti-
tution m.v. Som anført følger det af forarbejderne til be-
stemmelsen, at der hermed sigtes til den fodlænkeordning,
der reguleres i straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a.
For at undgå tvivl om, hvorvidt der er adgang til også at
straffe udlændinge, der flygter fra afsoning i fodlænke på
bopælen i indkvarteringsstedet efter det foreslåede kapitel
13 b i straffuldbyrdelsesloven, bør straffelovens § 124, stk.
5, nr. 2, tillige ændres, således at det fremgår, at det både er
flugt fra afsoning i fodlænke på bopælen efter straffuldbyr-
delseslovens kapitel 13 a og 13 b, som vil kunne straffes ef-
ter bestemmelsen.
En udlænding, der er varetægtsfængslet i fodlænke på bopæ-
len i indkvarteringsstedet efter § 35 b, stk. 1, jf. § 35 a, stk.
41
1, eller som afsoner straf i fodlænke på bopælen i indkvarte-
ringsstedet efter reglerne i det foreslåede kapitel 13 b i straf-
fuldbyrdelsesloven, må anses for flygtet, hvis den pågælden-
de forlader sin bopæl i indkvarteringsstedet uden for de af
tilsynsmyndigheden (kriminalforsorgsområdet) fastsatte
tidsrum og dermed unddrager sig frihedsberøvelsen.
Dette svarer til, hvad der gælder for personer, der udstår
straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter
straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a.
En udlænding, der er varetægtsfængslet eller afsoner på bo-
pælen i indkvarteringsstedet med elektronisk fodlænke, og
som har forladt sin bopæl inden for det i et aktivitetsskema
fastsatte tidspunkt, men ikke vender tilbage til sin bopæl på
det tidspunkt, hvor vedkommende efter aktivitetsskemaet
har pligt dertil, anses derimod ikke for flygtet med den føl-
ge, at vedkommende kan straffes efter straffelovens § 124.
Dette svarer også til, hvad der gælder for en indsat, der ude-
bliver fra fængslet efter uledsaget udgang, og for en dømt,
der udstår straf på bopælen efter straffuldbyrdelseslovens
kapitel 13 a.
For en udlænding, der afsoner straf i fodlænke, vil der i et
sådant tilfælde imidlertid foreligge en vilkårsovertrædelse,
der vil medføre, at afgørelsen om strafudståelse i fodlænke
kan tilbagekaldes i overensstemmelse med den foreslåede
bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 78 k, stk. 2. Den
dømte vil i så fald skulle afsone den resterende del af straf-
fen i fængsel eller arresthus. Kriminalforsorgsområdet vil
skulle træffe afgørelse herom.
For en udlænding, der er varetægtsfængslet i fodlænke, skal
kriminalforsorgsområdet melde vilkårsovertrædelsen til po-
litiet, hvorefter anklagemyndigheden kan rejse sag ved dom-
stolene med påstand om overførsel til arresthus.
9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at straffelovens § 124, stk. 1, præciseres, såle-
des at det klart fremgår, at flugt fra varetægtsfængsling efter
udlændingelovens § 35 og fra frihedsberøvelse efter § 36 ik-
ke er omfattet af strafansvaret efter bestemmelsen.
En udlænding, der er varetægtsfængslet i arresthus efter den
foreslåede § 35 a i udlændingeloven, og som flygter herfra,
vil derimod kunne straffes efter straffelovens § 124, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at straffelovens § 124, stk. 5, nr. 2,
ændres, således at det fremgår, at flugt fra varetægtsfængs-
ling i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet efter ud-
lændingelovens § 35 b, stk. 1, jf. § 35 a, stk. 1, vil være om-
fattet af bestemmelsen.
Det foreslås ligeledes, at straffelovens § 124, stk. 5, nr. 4,
ændres, således at det fremgår, at det både er flugt fra afso-
ning i fodlænke på bopælen efter straffuldbyrdelseslovens
kapitel 13 a og 13 b, som vil være omfattet af bestemmel-
sen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1-3.
10. Skærpede økonomiske konsekvenser
10.1. Gældende ret
10.1.1. Forsørgelsespligten og udbetaling af grund- og til-
lægsydelse
Udlændingelovens § 42 a indeholder bl.a. regler om Udlæn-
dingestyrelsens forsørgelsespligt over for udlændinge, der
opholder sig her i landet som asylansøgere, og over for ud-
lændinge, som ikke har ret til at opholde sig her i landet.
Efter § 42 a, stk. 1, 1. pkt., får en udlænding, der opholder
sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i
medfør af § 7, udgifterne til underhold og nødvendige sund-
hedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil
udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen
udrejser eller udsendes, jf. dog bestemmelsens stk. 3 og 4 og
§ 43, stk. 1. Af forarbejderne til § 42 a, stk. 1, fremgår, at
bestemmelsen ligeledes omfatter udlændinge på tålt ophold,
jf. Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, L 292 som frem-
sat, bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 4, side 3967.
Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 2, får en udlænding, der
ikke er omfattet af § 42 a, stk. 1, eller § 43, stk. 1, og som
efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 ikke har ret til at opholde sig
her i landet, udgifterne til underhold og nødvendige sund-
hedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, hvis
det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen,
jf. dog stk. 3 og 4. Bestemmelsen omfatter bl.a. udlændinge,
som er udvist ved dom, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1,
men hvor udvisningen efter afslutningen af strafafsoningen
ikke er effektueret.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste er således
omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt.
Udlændingelovens § 42 a, stk. 3, indeholder en række betin-
gelser for at være omfattet af Udlændingestyrelsens forsør-
gelsespligt. Efter bestemmelsen er det bl.a. en betingelse, at
udlændingens opholdssted er kendt, jf. stk. 3, nr. 3. Kendes
udlændingens opholdssted ikke, eller opholder en udlænding
sig uden for centeret uden tilladelse, udbetales der ikke ydel-
ser.
42
Udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens for-
sørgelsespligt, får i henhold til § 42 b, stk. 1, udbetalt en
grundydelse på 49,32 kr. (2016-beløb), medmindre den på-
gældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der
er en vederlagsfri bespisningsordning.
Grundydelsen er et kontantbeløb til dækning af udgifter til
kost. Grundydelsen udgør pr. dag 49,32 kr. for enlige og
39,05 kr. for udlændinge, der her i landet lever i ægteskab
eller samlivsforhold (2016-beløb).
En udlænding over 18 år, der får udgifterne til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændin-
gestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2, får endvidere som ud-
gangspunkt udbetalt en tillægsydelse, jf. § 42 b, stk. 8.
Tillægsydelsen er et kontantbeløb til dækning af udgifter til
tøj og småfornødenheder (lommepenge). Tillægsydelsen ud-
gør 28,78 kr. pr. dag for en udlænding, der har en asylsag
under behandling (fase 2), eller som er i udsendelsesposition
(fase 3), mens tillægsydelsen for udlændinge, der befinder
sig i den indledende fase, den såkaldte Dublinfase (fase 1),
pr. dag udgør 8,23 kr. (alle beløb 2016-niveau).
Tillægsydelsen udbetales uafhængigt af, om udlændingen er
indkvarteret på et indkvarteringssted med selvhushold eller
vederlagsfri bespisningsordning, men er betinget af, at ud-
lændingen har opfyldt sin kontrakt med indkvarteringsope-
ratøren om undervisning og aktivering.
Til udlændinge, der har forsørgelsespligt over for børn un-
der 18 år, udbetales endvidere et forsørgertillæg pr. barn, jf.
nærmere udlændingelovens § 42 b, stk. 3-7. Der kan højst
udbetales fire forsørgertillæg. For de to første børn udbeta-
les et almindeligt forsørgertillæg, og for de to næste børn
udbetales et nedsat forsørgertillæg.
Forsørgertillægget udgør pr. dag 78,09 kr. for udlændinge,
der modtager grundydelse, og 28,78 kr. for en udlænding,
der ikke modtager grundydelse (2016-niveau). For en ud-
lænding, der befinder sig i den indledende fase (fase 1), ud-
gør forsørgertillægget henholdsvis 57,55 kr. og 8,23 kr.
Forsørgertillægget udbetales dels til dækning af udgifter til
barnets kost (svarende til grundydelsen til voksne), dels til
dækning af udgifter til barnets tøj og småfornødenheder
(svarende til tillægsydelsen til voksne).
Nedsat forsørgertillæg udgør 41,11 kr. (2016-niveau) pr.
barn. Nedsat forsørgertillæg udbetales til dækning af udgif-
ter til barnets kost. Nedsat forsørgertillæg udbetales ikke til
udlændinge, der er indkvarteret på et indkvarteringssted med
vederlagsfri bespisningsordning.
Der er i udlændingelovens § 42 a, stk. 10 og 11, fastsat nær-
mere betingelser for udbetaling af kontante ydelser.
Det følger således af § 42 a, stk. 10, at Udlændingestyrelsen
kan bestemme, at en udlænding ikke får udbetalt kontante
ydelser, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarte-
ringssted, jf. stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisnings-
ordning, eller at udlændingen alene får udbetalt grundydel-
se, forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, når den pågæl-
dende er indkvarteret på et indkvarteringssted uden en ve-
derlagsfri bespisningsordning, hvis udlændingen ikke over-
holder en række nærmere angivne forpligtelser m.v. eller har
en voldelig eller truende adfærd m.v.
Efter bestemmelsen i § 42 a, stk. 10, kan det således have
økonomiske konsekvenser, hvis udlændingen uden rimelig
grund udebliver fra en afhøring med Udlændingestyrelsen
eller politiet, hvis udlændingen har udvist voldelig eller
truende adfærd over for personale og beboere på indkvarte-
ringsstedet, eller hvis udlændingen ikke efterkommer pålæg
om opholdspligt. Det kan endvidere have økonomiske kon-
sekvenser, hvis udlændingen ikke efterkommer politiets be-
stemmelse om en i § 34 nævnt foranstaltning, hvis udlæn-
dingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opga-
ver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, eller
hvis udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på for-
kyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse.
Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen kan be-
stemme, at disse forhold skal have konsekvenser for udbeta-
ling af økonomiske ydelser.
En udlænding, der er indkvarteret på et indkvarteringssted,
hvor der er vederlagsfri bespisningsordning, vil i så fald ik-
ke få udbetalt kontante ydelser. Er udlændingen indkvarteret
på et indkvarteringssted uden en sådan bespisningsordning,
vil udlændingen alene få udbetalt ydelser til dækning af kost
(dvs. grundydelse samt – hvis udlændingen har børn – den
del af forsørgertillægget, der angår dækning af udgifter til
kost og eventuelt nedsat forsørgertillæg).
Der følger ikke af bestemmelsen, at styrelsen skal træffe en
sådan afgørelse.
Det følger endvidere af § 42 a, stk. 11, at Udlændingestyrel-
sen skal bestemme, at en udlænding ikke får udbetalt kon-
tante ydelser eller alene får udbetalt ydelser til dækning af
kost bl.a., hvis udlændingen ikke medvirker til asylsagens
behandling eller – hvis politiet drager omsorg for udlændin-
gens udrejse – til udrejsen.
Efter udlændingelovens 42 b, stk. 11, 2. pkt., skal indkvarte-
ringsoperatøren træffe afgørelse om, at der ikke skal udbeta-
les tillægsydelse, hvis udlændingen ikke overholder sin ind-
43
kvarteringskontrakt, jf. § 42 c. Kontrakten indeholder bl.a.
vilkår om, hvilke nødvendige opgaver i forbindelse med
driften af indkvarteringsstedet som udlændingen har pligt til
at medvirke til udførelsen af, hvilken aktivering eller under-
visning den pågældende udlænding skal deltage i m.v.
10.2. Ministeriets overvejelser
Som det fremgår, kan Udlændingestyrelsen i dag træffe af-
gørelse om, at tillægsydelsen ikke skal udbetales ved mang-
lende overholdelse af opholds- og meldepligten.
Aftalen om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt
ophold og kriminelle udviste indebærer, at den gældende
ordning for økonomiske konsekvenser ved overtrædelse af
opholds- og meldepligten skærpes, således at Udlændinge-
styrelsen fremover skal træffe afgørelse om, at tillægsydel-
sen ikke udbetales.
Formålet med at skærpe de økonomiske sanktioner er at sik-
re en bedre overholdelse af opholds- og meldepligten. Med
skærpelsen sendes efter regeringens opfattelse et klart signal
til den enkelte udlænding om, at manglende overholdelse ik-
ke accepteres. Dette vil endvidere være med til at forebygge
fremtidige overtrædelser af opholds- og meldepligt.
Den foreslåede skærpelse bør efter regeringens opfattelse
også omfatte underretningspligten, der foreslås indført med
dette lovforslag. Underretningspligten er knyttet til opholds-
pligten, og manglende overholdelse af forpligtelserne bør
sanktioneres efter samme principper.
Regeringen finder endvidere, at skærpelsen også bør omfatte
de øvrige sanktionsgrunde, der følger af § 42 a, stk. 10. Det
drejer sig om sanktionering, såfremt udlændingen udebliver
fra en afhøring hos politiet eller Udlændingestyrelsen, udvi-
ser voldelig eller truende adfærd, ikke udfører nødvendige
opgaver, eller såfremt udlændingen er efterlyst af politiet.
Den skærpede ordning vil navnlig kunne have konsekvenser
for udlændinge på tålt ophold. Udvisningsdømte udlændinge
vil derimod som altovervejende hovedregel været afskåret
fra at modtage tillægsydelse allerede, fordi de ikke medvir-
ker til udrejsen, jf. udlændingelovens § 42 a. Der vil derfor
som udgangspunkt ikke opstå spørgsmål om økonomiske
konsekvenser som følge af manglende overholdelse af op-
holds-, melde- og underretningspligten for denne gruppe af
udlændinge.
10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at reglerne i udlændingeloven om nedsættelse
af økonomiske ydelser ændres således, at manglende over-
holdelse af de forpligtelser m.v., der følger af § 42 a, stk. 10,
fremover som det klare udgangspunkt skal have økonomiske
konsekvenser for udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste.
Det foreslås endvidere, at den skærpede ordning også omfat-
ter manglende overholdelse af den foreslåede underretnings-
pligt.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste vil som det
klare udgangspunkt være pålagt opholdspligt i et indkvarte-
ringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, og
hvor udlændingen derfor modtager mad i indkvarterings-
stedets cafeteria. Det indebærer, at den pågældende udlæn-
ding ikke modtager ydelser til dækning af kost, men alene
vil kunne modtage en tillægsydelse, hvis betingelserne her-
for er opfyldt.
Forslaget indebærer, at udbetaling af ydelser ophører, hvis
den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted,
hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt ud-
lændingen ikke overholder de forpligtelser, der er omfattet
af § 42 a, stk. 10. I praksis vil det indebære, at en udlænding
ikke får udbetalt tillægsydelse og – hvis udlændingen har
børn – ikke får udbetalt forsørgertillæg.
Forslaget indebærer endvidere, at udbetaling af ydelser ned-
sættes, hvis udlændingen undtagelsesvist er indkvarteret på
et indkvarteringssted, hvor der ikke er en vederlagsfri be-
spisningsordning. I praksis indebærer dette, at den pågæl-
dende alene vil få udbetalt ydelser til dækning af kost (dvs.
grundydelse samt – hvis udlændingen har børn – den del af
forsørgertillægget, der angår dækning af udgifter til kost og
eventuelt nedsat forsørgertillæg).
Den foreslåede bestemmelse omfatter alene udlændinge på
tålt ophold og kriminelle udviste, der som alt overvejende
består af enlige personer.
Den foreslåede ordning indebærer, at Udlændingestyrelsen
skal træffe afgørelse om ophør af tillægsydelsen, hvis ud-
lændingen ikke overholder de forpligtelser, der følger af den
gældende bestemmelse i § 42 a, stk. 10, hvortil kommer
manglende overholdelse af den foreslåede underretnings-
pligt.
Bestemmelsen forudsættes administreret således, at det – når
der skal træffes afgørelse om ophør eller nedsættelse af kon-
tante ydelser – er konstateret, at udlændingen ikke har over-
holdt en eller flere af forpligtelserne, og at der ikke er und-
skyldelige årsager bag f.eks. en manglende overholdelse af
opholdspligten.
44
Herudover følger det af den foreslåede bestemmelse, at Ud-
lændingestyrelsen ikke skal træffe afgørelse om ophør eller
nedsættelse af kontante ydelser, hvis ”særlige grunde taler
derimod”. Der kan således forekomme særlige tilfælde, hvor
udlændingens personlige forhold gør det urimeligt at fratage
den pågældende de økonomiske ydelser. Heri ligger, at Ud-
lændingestyrelsen efter en konkret vurdering ikke skal træf-
fe afgørelse om ophør af kontante ydelser, hvis dette efter
udlændingens personlige og familiemæssige forhold vil vir-
ke særligt belastende for udlændingen, f.eks. hvis udlændin-
gen er alvorligt svækket som følge af en livstruende syg-
dom.
Har Udlændingestyrelsen eller indkvarteringsoperatøren
truffet afgørelse om ophør af ydelser på grund af andre for-
hold, vil der i praksis ikke være behov for også at tage stil-
ling til, om en manglende overholdelse af forpligtelserne
skal have konsekvenser for udbetaling af tillægsydelse til
udlændingen, idet den pågældendes ydelse allerede er op-
hørt.
Det er ikke en forudsætning efter den foreslåede bestemmel-
se, at den pågældende udlænding er indkvarteret i et udrejse-
center. Er der undtagelsesvis tale om, at den pågældende er
indkvarteret i et andet indkvarteringssted, vil bestemmelsen
også finde anvendelse.
Som anført vil den skærpede ordning navnlig kunne have
konsekvenser for udlændinge på tålt ophold, mens udvis-
ningsdømte udlændinge som altovervejende hovedregel vil
været afskåret fra at modtage tillægsydelse allerede, fordi de
ikke medvirker til udrejsen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk.
11, nr. 2, der foreslåes ændret til stk. 12, nr. 2. Er der imid-
lertid tale om, at den udvisningsdømte udlænding medvirker
til udrejsen, og er udlændingen pålagt meldepligt, vil be-
stemmelsen også omfatte manglende overholdelse af en så-
dan meldepligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og den fore-
slåede bestemmelse til § 42 a, stk. 13.
11. Overflytning af klageadgang
11.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 34, stk. 1, kan politiet, indtil der
er truffet afgørelse om, hvorvidt en udlænding uden lovligt
ophold skal afvises, udvises, overføres eller udsendes,
iværksætte en række foranstaltninger med henblik på at sik-
re udlændingens tilstedeværelse. Politiet kan efter bestem-
melsen træffe afgørelse om, at udlændingen i sådanne tilfæl-
de skal deponere sit pas, anden rejselegitimation og billet
hos politiet, stille en af politiet fastsat sikkerhed, tage op-
hold efter politiets nærmere bestemmelse (opholdspligt) og
pålægges meldepligt.
Efter udlændingelovens § 34, stk. 6, kan politiet anvende
samme foranstaltninger, som nævnt i stk. 1, når det må an-
ses for nødvendigt for at sikre tilstedeværelsen af en udlæn-
ding, der er i transit i en dansk lufthavn med henblik på ud-
sendelse.
Det er en betingelse for anvendelse af foranstaltningerne i §
34, stk. 1 og 6, at de må anses for nødvendige for at sikre
udlændingens tilstedeværelse.
Efter udlændingelovens § 34, stk. 2, kan politiet, hvis det
skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstede-
værelse eller medvirken til sagens behandling eller udrejsen,
bestemme, at en udlænding skal give møde hos politiet på
nærmere angivne tidspunkter (meldepligt), såfremt udlæn-
dingen er omfattet af en af bestemmelserne i § 34, stk. 2, nr.
1-4. Meldepligt kan f.eks. pålægges, hvis en udlænding har
indgivet ansøgning om asyl i Danmark og ikke medvirker til
sagens oplysning (nr. 1,) eller hvis en udlænding uden rime-
lig grund efter tilsigelse udebliver fra en afhøring ved Ud-
lændingestyrelsen eller politiet (nr. 2.). Det vil være til-
strækkeligt for at fastsætte meldepligt, at dette skønnes hen-
sigtsmæssigt. Hensigten med bestemmelsen er at give mu-
lighed for en systematisk anvendelse af meldepligten (om
fornødent dagligt).
Efter udlændingelovens § 34, stk. 3, bestemmer politiet, hvis
det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre en udlændings til-
stedeværelse eller medvirken til udrejsen, at udlændingen
skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter.
Meldepligten pålægges som udgangspunkt tre gange om
ugen og kan om fornødent pålægges dagligt.
Bestemmelsen i § 34, stk. 3, omfatter navnlig afviste asylan-
søgere.
Efter udlændingelovens § 34, stk. 4, bestemmer politiet,
medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding,
hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er
bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke
kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, der har få-
et afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller
§ 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. §
31, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tids-
punkter med henblik på løbende at sikre, at politiet har
kendskab til udlændingens opholdssted. Meldepligten på-
lægges som udgangspunkt dagligt.
Bestemmelsen i § 34, stk. 4, omfatter udlændinge på tålt op-
hold.
45
Det følger endvidere af udlændingelovens § 34, stk. 5, at po-
litiet medmindre særlige grunde taler derimod bestemmer, at
en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24,
og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, skal give møde
hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på
at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvis-
ning.
Bestemmelsen i § 34, stk. 5, omfatter udlændinge, der er ud-
vist ved dom på grund af kriminalitet. Efter bestemmelsen er
det muligt at pålægge kriminelle udviste systematisk melde-
pligt med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af ud-
visningen. Meldepligten pålægges som udgangspunkt tre
gange om ugen og kan om fornødent pålægges dagligt.
Det fremgår af § 48, 2. pkt., at afgørelser efter § 34 kan
træffes af Rigspolitichefen eller politidirektøren.
Det henhører under Rigspolitiet at beslutte, hvorledes kom-
petencen til at træffe afgørelse efter § 34 mest hensigtsmæs-
sigt fordeles mellem Rigspolitiet og politikredsene. Der føl-
ger ikke af forarbejderne til § 34 og § 48 nogen nærmere an-
givne forudsætninger for fordelingen af opgaver mellem
Rigspolitichefen (Rigspolitiet) og politidirektøren (politi-
kredsene).
Tidligere har det henhørt under politikredsene at træffe af-
gørelse om anvendelse af foranstaltninger efter § 34, stk. 1
og 6, samt til dels § 34, stk. 2 (manglende medvirken til sa-
gens behandling i Udlændingestyrelsen), mens Rigspolitiet
har truffet afgørelse om pålæg om meldepligt efter § 34, stk.
3, 4 og 5, samt til dels § 34 stk. 2 (manglende medvirken til
udrejsen).
Som led i en reorganisering af politiets varetagelse af opga-
ver på udlændingeområdet er kompetencen til at træffe afgø-
relser efter udlændingelovens § 34, stk. 2, 3 og 5, blevet
overført fra Rigspolitiet til Nordsjællands Politi. Det forven-
tes endvidere, at sager om kompetencen til at træffe afgørel-
se om meldepligt efter § 34, stk. 4, (over for udlændinge på
tålt ophold) på sigt vil blive overført til Nordsjællands Politi.
Der er i forbindelse med reorganisationen etableret et center,
Udlændingecenter Nordsjælland, under Nordsjællands Politi
med ansvar for spørgsmål vedrørende bl.a. udsendelse af ud-
lændinge og anvendelse af udlændingeretlige foranstaltnin-
ger efter § 34. Centret har bl.a. til formål at sikre en kompe-
tencemæssig styrkelse af Nordsjællands Politis varetagelse
af opgaver på udsendelsesområdet, herunder sikre, at Rigs-
politiets sagkundskab på området videreføres. Bl.a. på den
baggrund samles opgaverne i en politikreds.
Der foretages ikke i forbindelse med reorganiseringen æn-
dringer i fordelingen af opgaver efter § 34, stk. 1, og 6, som
således fortsat vil ligge hos de enkelte politikredse.
Klager over afgørelser truffet efter § 34 kan påklages til Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet, jf. § 48, stk. 2,
5. pkt. Der er herudover en almindelig adgang til dom-
stolsprøvelse efter grundlovens § 63.
11.2. Ministeriets overvejelser
Som det fremgår, kan politiets afgørelser efter udlændingel-
ovens § 34 om anvendelse af foranstaltninger over for ud-
lændinge i dag påklages til Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet. I praksis påklages navnlig Rigspolitiets af-
gørelser om pålæg af meldepligt efter § 34, stk. 4, til udlæn-
dinge på tålt ophold. Herudover påklages i mindre omfang
pålæg om foranstaltninger efter de øvrige bestemmelser i §
34.
Det henhører som nævnt under Rigspolitiet at beslutte, hvor-
dan kompetencen til at træffe afgørelse efter § 34 mest hen-
sigtsmæssig fordeles mellem Rigspolitiet og politikredsene.
Politikredsene træffer i dag afgørelse i sager efter udlændin-
gelovens § 34, stk. 1 og 6, samt til dels § 34, stk. 2 (mang-
lende medvirken til sagens behandling i Udlændingestyrel-
sen).
Som led i den reorganisering i politiet, der er ved at blive
gennemført, er kompetencen til at træffe afgørelse i sager
om meldepligt ved manglende medvirken til udrejsen (§ 34,
stk. 2), klager over meldepligt for afviste asylansøgere m.v.
(§ 34, stk. 3) og kriminelle udviste (§ 34, stk. 5) for nyligt
overført til Nordsjællands politi.
Sager om meldepligt for udlændinge på tålt ophold (§ 34,
stk. 4) behandles i dag af Rigspolitiet. Som nævnt er det dog
forventningen, at disse sager ligeledes bliver flyttet til Nord-
sjællands politi.
Da Rigspolitiet er overordnet myndighed for politikredsene,
og besidder en betydelig sagkundskab på området, og da
spørgsmålet om, hvorvidt en foranstaltning er proportional i
høj grad også beror på en politifaglig vurdering, finder rege-
ringen, at kompetencen til at behandle klager efter § 34 over
foranstaltninger truffet af politidirektøren i første instans bør
overflyttes fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
til Rigspolitichefen.
De sager, hvor Rigspolitiet træffer afgørelse i første instans,
vil fortsat kunne påklages til Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet.
Det bemærkes i øvrigt, at afgørelser om meldepligt og op-
holdspligt vil kunne indbringes for domstolene efter grund-
lovens § 63.
46
11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kompetencen til at behandle klager over po-
litidirektørens afgørelser efter § 34 overflyttes fra Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligministeriet til Rigspolitiche-
fen.
Forslaget ændrer ikke ved, at det henhører under Rigspoliti-
et at beslutte, hvorledes kompetencen til at træffe afgørelse
efter § 34 mest hensigtsmæssig fordeles mellem Rigspolitiet
og politikredsene.
I det omfang, Rigspolitiet behandler afgørelser efter § 34 i
første instans, vil der fortsat være klageadgang til Udlændin-
ge-, Integrations- og Boligministeriet.
Rigspolitichefens afgørelser i klagesager over afgørelser
truffet efter § 34 af politidirektørerne kan ikke påklages til
udlændinge-, integrations- og boligministeren.
Rigspolitiets og politikredsenes afgørelser truffet i medfør af
udlændingelovens § 34 vil – som hidtil – kunne indbringes
for domstolene efter grundlovens § 63.
12. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tions (EMRK) artikel 8, stk. 1, at enhver har ret til respekt
for sit privat- og familieliv. Det følger endvidere af artikel 2,
stk. 1, i 4. tillægsprotokol til EMRK, at enhver, der lovligt
befinder sig på en stats område, inden for dette skal have ret
til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42
a, stk. 10, skal udlændinge på tålt ophold og kriminelle ud-
viste, som er pålagt at tage ophold på et bestemt indkvarte-
ringssted, jf. stk. 8, 1. pkt., give underretning til indkvarte-
ringsoperatøren, hvis de agter at tage ophold uden for ind-
kvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00.
Der foreligger ministeriet bekendt ikke praksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende en ord-
ning svarende til den foreslåede.
Det forhold, at en udlænding på tålt ophold og en kriminel
udvist skal orientere indkvarteringsoperatøren (kriminalfor-
sorgen) om, at den pågældende har til hensigt ikke at ophol-
de sig på indkvarteringsstedet, må imidlertid antages at ud-
gøre et indgreb, der er omfattet af EMRK artikel 8.
Den foreslåede underretningspligt må efter omstændighe-
derne antages ligeledes at udgøre et indgreb i de omfattede
personers ret til at færdes frit og til frit at vælge deres op-
holdssted efter artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol til
EMRK.
Derimod vil den foreslåede underretningspligt ikke have en
intensitet, som indebærer, at der er tale om frihedsberøvelse
efter EMRK artikel 5.
De nævnte indgreb vil være forenelige med EMRK, hvis de
varetager et anerkendelsesværdigt formål, er forskrevet ved
lov og opfylder proportionalitetskravet, jf. EMRK artikel 8,
stk. 2, og artikel 2, stk. 3, i 4. tillægsprotokol til EMRK.
Underretningspligten har til formål at sikre en bedre over-
holdelse af og styrket kontrol med opholdspligten, som har
til formål at sikre, at myndighederne er bekendt med den på-
gældendes opholdssted, således at der kan ske udsendelse,
hvis mulighederne herfor skulle opstå. Indgrebet forfølger
derfor hensynet til at forebygge nye overtrædelser af op-
holdspligten og dermed forebygge forbrydelse.
Underretningspligten må endvidere som udgangspunkt an-
ses for at udgøre et proportionalt indgreb.
Det må således konstateres, at der løbende sker overtrædel-
ser af opholdspligten, og at der derfor er et væsentligt behov
for at sikre bedre overholdelse af og styrke kontrollen med
opholdspligten. Underretningspligten må i den forbindelse
antages alene at udgøre et indgreb af beskeden intensitet.
Der er således ikke tale om, at udlændingene skal oplyse
baggrunden for, at de agter ikke at opholde sig på indkvarte-
ringsstedet, eller oplyse, hvor de agter at tage ophold.
Underretningspligten er ikke absolut, idet der skal gøres
undtagelse herfra, hvis særlige grunde tilsiger det.
Særlige grunde kan f.eks. foreligge i tilfælde, hvor en ud-
lænding har efterlevet myndighedernes påbud om opholds-,
melde- og underretningspligt i en længere periode. Udlæn-
dingestyrelsen kan ved beslutning om, hvorvidt en udlæn-
ding kan pålægges underretningspligt inddrage, hvor længe
udlændingen har været på opholdspligt, og om udlændingen
i øvrigt hidtil har overholdt sin opholds- og meldepligt. Hvis
forholdene i øvrigt taler herfor skal Udlændingestyrelsen i et
sådan tilfælde træffe beslutning om ophævelse af underret-
ningspligten.
Reglerne om opholds-, melde- og underretningspligt skal i
øvrigt administreres i overensstemmelse med Danmarks in-
ternationale forpligtelser, jf. Højesterets dom af 1. juni 2012
(UfR. 2012.2874 H). Det indebærer bl.a., at Udlændingesty-
relsen og politiet løbende skal vurdere, om påbud om op-
holds-, melde- og underretningspligt er i overensstemmelse
med Danmarks internationale forpligtelser. I den konkrete
47
sag fandt Højesteret efter en samlet vurdering, at Udlændin-
geservices (nu Udlændingestyrelsen) afgørelse om, at den
pågældende udlænding skulle bo og overnatte i Center
Sandholm, udgjorde et uproportionalt indgreb i hans bevæ-
gelsesfrihed i strid med artikel 2 i Tillægsprotokol 4 til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention. Afgørelsen
måtte derfor ophæves som ugyldig.
Det er på denne baggrund Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriets opfattelse, at underretningspligten ikke er
mere indgribende end nødvendigt og derfor er i overens-
stemmelse med EMRK.
13. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Med Aftalen om strengere kontrol med udlændinge på tålt
ophold og kriminelle udviste er der afsat 9 mio. kr. i 2017,
13 mio. kr. i 2018, 26 mio. kr. i 2019, 31 mio. kr. i 2020 og
41 mio. kr. årligt i 2021 og frem til finansiering af merudgif-
terne forbundet med initiativerne.
Af den samlede ramme er der afsat 1,2 mio. kr. årligt i 2017
og frem på § 14.31.01. Udlændingestyrelsen til administrati-
on af initiativerne i Udlændingestyrelsen. Den resterende
ramme er afsat på en central reserve på § 14.11.79. Reserver
og budgetregulering.
De udgiftsmæssige konsekvenser er indarbejdet på forslag
til finanslov for 2017.
Som følge af lovforslaget udmøntes der 1,5 mio. kr. årligt i
2017 og frem fra den centrale reserve på § 14.11.79. Reser-
ver og budgetregulering til § 11.23.01. Politiet og den lokale
anklagemyndighed m.v. til sagsbehandling af klager over
meldepligt. Udmøntningen forventes at blive indarbejdet på
ændringsforslag til finanslov for 2017.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for kommuner eller regioner.
14. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
15. Administrative konsekvenser for borgerne
Indførelse af en underretningspligt ventes at medføre mindre
administrative konsekvenser for udlændinge på tålt ophold
og kriminelle udviste.
Indførelse af en underretningspligt har således negative kon-
sekvenser for borgernes retssikkerhed, idet der med under-
retningspligten indføres en oplysningspligt, hvorved udlæn-
dingene skal give oplysninger om ophold uden for indkvar-
teringscenteret i nattetimerne. Myndighederne vil have flere
tilgængelige oplysninger om udlændingene, idet det dog be-
mærkes, at udlændingen ikke er forpligtet til at oplyse, hvor
den pågældende opholder sig.
Den foreslåede ændring af klageadgangen over foranstalt-
ninger truffet i medfør af § 34 vurderes ikke at have negati-
ve eller positive konsekvenser for borgernes retssikkerhed.
16. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
17. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
18. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober
2016 til den 28. oktober 2016 været sendt til høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International,
Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår,
Central organisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks
Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Fængselsforbund, Dansk PEN,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den
Danske-Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Ka-
tolske Kirke i Danmark, Det Etiske Råd, DIGNITY – Dansk
Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscen-
tret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrå-
det, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, Foreningen af Fæng-
selsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomichefer,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Færøernes Landsstyre,
HK Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Univer-
sitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menne-
skerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgens Lokale Præ-
steforening, Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Uni-
versitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen Adoption
og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-
foreningen KRIM, Lægeforeningen, Naalakkersuisut (Grøn-
lands Selvstyre), Offerrådgivningerne i Danmark, PRO-
Vest, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre
Landsret, RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentret for
48
Torturofre, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk
Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigspolitiet, Røde Kors,
Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SOS mod
Racisme, Sø- og Handelsretten, Udlændingenævnet,
UNHCR Regional Representation for Nothern Europe, Æg-
teskab uden grænser.
19. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Med aftale mellem regeringen, Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Al-
liance og Det Konservative Folkeparti af
15. juni 2016 om strengere kontrol med
udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste er der afsat 9 mio. kr. i 2017, 13
mio. kr. i 2018, 26 mio. kr. i 2019, 31
mio. kr. i 2020 og 41 mio. kr. årligt i
2021 og frem til finansiering af merud-
gifterne forbundet med initiativerne.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vil medføre yderligere
sagsbehandling af sager vedrørende un-
derretsningspligt i Udlændingestyrelsen
og sager om klager over foranstaltninger
truffet i medfør af § 34 i politiet.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Indførelse af en underretningspligt vil
medføre mindre administrative konse-
kvenser for udlændinge på tålt ophold og
kriminelle udviste.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
49
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i 34 a kan Udlændingesty-
relsen beslutte, at en udlænding på tålt ophold, som gentag-
ne gange er straffet for manglende overholdelse af et op-
holdspåbud, jf. § 42 a, stk. 8, jf. § 60, stk. 1, som en foran-
staltning til at styrke kontrollen med overholdelsen af op-
holdspåbuddet, jf. § 42 a, stk. 9, i en periode på 1 måned
skal registreres ved ind- og udgang af indkvarteringsstedet
ved en elektronisk sender, som monteres på udlændingens
person.
Bestemmelsen omhandler alene udlændinge på tålt ophold,
hvorimod kriminelle udviste ikke er omfattet af bestemmel-
sens anvendelsesområde. Bestemmelsen har ikke været an-
vendt i praksis.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 4, at indføre en ny ord-
ning, hvorefter udlændinge på tålt ophold og kriminelle ud-
viste, som overtræder deres opholds-, melde- eller underret-
ningspligt fremover som udgangspunkt skal afsone en del af
straffen på bopælen i indkvarteringsstedet i fodlænke.
Som følge heraf foreslås det at ophæve den eksisterende
ordning i § 34 a, hvorefter fodlænke kan påmonteres som en
administrativ udlændingeretlig foranstaltning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Til 35 a
Der gælder i dag ingen regler i udlændingeloven, hvorefter
en udlænding på tålt ophold eller en kriminel udvist, der
overtræder sin opholds-, melde- eller den foreslåede under-
retningspligt, kan varetægtsfængsles.
Det foreslås, at der i udlændingeloven indføres en særlig ad-
gang til at varetægtsfængsle en udlænding på tålt ophold el-
ler en kriminel udvist, der overtræder sin opholds-, melde-
eller underretningspligt.
Dette skal sikre tilstedeværelsen af udlændinge på tålt op-
hold og kriminelle udviste, som overtræder deres kontrolfor-
pligtelser, under straffesagen og en eventuel appel. Den på-
gældende udlænding vil på et tidligere tidspunkt blive stillet
for en dommer og blive forhindret i at begå fortsat krimina-
litet. Varetægtsfængslingen har således til formål at sikre, at
der hurtigt gribes ind, hvis en udlænding på grov vis ikke
overholder sin opholds-, melde- eller underretningspligt.
Det foreslås således i stk. 1, at en udlænding kan varetægts-
fængsles, når der er begrundet mistanke om, at udlændingen
gentagne gange har overtrådt pålæg, der er meddelt udlæn-
dingen efter § 34, stk. 4 eller stk. 5 (meldepligt), § 42 a, stk.
8, 1. pkt. (opholdspligt), eller § 42 a, stk. 10 (underretnigns-
pligt). Der er tale om en helt særlig varetægtshjemmel, der
kun finder anvendelse ved overtrædelse af opholds-, melde-
og underretningspligt for udlændinge på tålt ophold og kri-
minelle udviste.
Det foreslås, at der stilles krav om, at der er en begrundet
mistanke om, at en sigtet har begået gentagne overtrædelser
af udlændingelovens § 34, stk. 4 eller 5, § 42 a, stk. 8, 1.
pkt., eller den foreslåede § 42 a, stk. 10. Mistankekravet
svarer til, hvad der kræves for at træffe bestemmelse om va-
retægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1.
Ved gentagne overtrædelser forstås, at den pågældende slet
ikke overholder eller i væsentlig grad misligholder sine for-
pligtelser. Spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding i væsent-
lig grad misligholder sine forpligtelser, vil bero på en indu-
viduel og konkret vurdering af den pågældendes forhold.
Bestemmelsen forudsættes udmøntet således, at retten skal
vurdere overtrædelsernes omfang over en vis periode. Er der
tale om en udlænding, der ikke tidligere er dømt for over-
trædelse af kontrolforpligtelserne, vil overtrædelserne skulle
vurderes inden for en periode på op til 4 måneder. Er der ta-
le om, at den pågældende tidligere har været dømt for over-
trædelse af kontrolforpligtelserne, vil perioden være kortere
og op til 2 måneder.
Det er ikke et krav, at der er tale om en uafbrudt række af
overtrædelser, men det forudsættes dog, at den pågældende
udlænding inden for den pågældende periode i væsentligt
omfang har misligholdt sine forpligtelser.
Endvidere vil det forhold, at en udlænding inden for perio-
den i et mindre omfang har overholdt sine forpligtelser, væ-
re uden betydning, såfremt perioden som helhed har været
præget af manglende overholdelse.
Ved vurderingen af, om der er tale om gentagne overtrædel-
ser inden for de nævnte perioder, forudsættes det, at der er
tale om overtrædelser af et sådant omfang, at den pågælden-
de vil kunne straffes med fængsel i mere end 30 dage, jf.
nærmere nedenfor om retsplejelovens § 762, stk. 3.
Spørgsmålet om, på hvilket tidspunkt der inden for de nævn-
te perioder kan ske varetægtsfængsling, vil bero på, i hvilket
50
omfang udlændingen overtræder sine forpligtelser. Er der ta-
le om, at udlændingen slet ikke eller kun i meget begrænset
omfang overholder sine forpligtelser, vil der kunne ske vare-
tægtsfængsling på et tidligere tidspunkt i perioden.
Det er som udgangspunkt heller ikke en betingelse, at ud-
lændingen har misligholdt alle tre forpligtelser i perioden,
når blot der samlet er tale om en væsentlig overtrædelse in-
den for perioden. Der er som udgangspunkt tilstrækkeligt, at
der forelægger en væsentlig overtrædelse af én af forpligtel-
serne.
Den pågældende vil alene kunne varetægtsfængsles, efter at
udlændingen af anklagemyndigheden har været fremstillet
for retten med henblik på stillingtagen til varetægtsfængs-
ling. Det er således retten, der træffer bestemmelse om vare-
tægtsfængsling.
I praksis vil anklagemyndigheden typisk fremlægge oplys-
ninger fra anmeldelser fra Udlændingestyrelsen og politiet
om udlændingens manglende overholdelse af opholds-, mel-
de- eller underretningspligt. Dette kan f.eks. bestå i doku-
mentation af oplysninger fra den elektroniske adgangskon-
trol i indkvarteringsstedet eller andre oplysninger, der måtte
danne grundlag for anmeldelsen.
Domstolene vil i forbindelse med vurderingen af sagen skul-
le tage stilling til, om varetægtsfængslingen udgør et propor-
tionalt indgreb i forhold til den forvoldte forstyrrelse af den
sigtede forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan
ventes, hvis den sigtede findes skyldig.
Det foreslås i § 35 a, stk. 2, at retsplejelovens bestemmelser
om varetægtsfængsling og foranstaltninger, der træder i ste-
det herfor, i øvrigt finder anvendelse ved varetægtsfængs-
ling efter udlændingelovens § 35 a.
Henvisningen til retsplejelovens regler i den foreslåede be-
stemmelse omfatter ikke blot bestemmelserne om varetægts-
fængsling i retsplejelovens kapitel 70, men også de relevan-
te bestemmelser i retsplejelovens øvrige kapitler, herunder
bestemmelserne i kapitel 62 og 63 om rettens stedlige og
saglige kompetence, bestemmelsen i § 731, stk. 1, litra a,
om advokatbeskikkelse og bestemmelserne i kapitel 85 om
kæremål.
Retsplejelovens bestemmelse i § 762, stk. 3, hvorefter vare-
tægtsfængsling ikke kan anvendes, hvis lovovertrædelsen
kan ventes at ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst
30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til
den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens
betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede fin-
des skyldig, vil endvidere finde anvendelse. Der vil således
efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 35 a
ikke kunne ske varetægtsfængsling, såfremt varetægtsfæng-
slingen ikke kan anses for proportional i forhold til den lov-
overtrædelse, som udlændingen er mistænkt for at have be-
gået.
Henvisningen omfatter endvidere retsplejelovens bestem-
melser om foranstaltninger, der fastsættes i medfør af rets-
plejelovens § 765 til at træde i stedet for varetægtsfængs-
ling. Der vil således kunne træffes afgørelse om varetægts-
fængsling i surrogat – eksempelvis ved at den sigtede skal
undergive sig psykiatrisk behandling på et hospital eller lig-
nende.
Der henvises endvidere til den foreslåede bestemmelse i §
35 b om varetægtsfængsling i fodlænke.
Den foreslåede angivelse i § 35 a, stk. 2, af, at retsplejelo-
vens regler i øvrigt finder anvendelse, er endvidere foretaget
for herved at markere, at udlændingelovens § 35 a er et sup-
plement til retsplejelovens bestemmelser om varetægts-
fængsling, og at retsplejelovens regler derfor ikke finder an-
vendelse, i det omfang betingelserne i udlændingelovens §
35 a er opfyldt.
Dette indebærer, at anklagemyndigheden skal nedlægge
principal påstand om varetægtsfængsling efter udlændingel-
ovens § 35 a. I det omfang § 35 a ikke finder anvendelse, vil
der dog, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, kunne
ske varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1 og
2, samt efter udlændingelovens § 35 og frihedsberøvelse ef-
ter udlændingelovens § 36.
§ 35 a vil ikke finde anvendelse, hvis udlændingen tillige
har overtrådt anden lovgivning (straffeloven eller særlovgiv-
ning) og denne overtrædelse indgår i fængslingsgrundlaget.
I sådanne tilfælde vil der alene kunne ske varetægtsfængs-
ling, hvis betingelserne for varetægtsfængsling efter retsple-
jelovens almindelige regler er opfyldt. I tilfælde, hvor ud-
lændingen tillige har overtrådt anden lovgivning, men hvor
denne kriminalitet ikke giver grundlag for varetægtsfængs-
ling, vil der kunne ske varetægtsfængsling efter den nu fore-
slåede adgang til varetægtsfængsling i udlændingeloven som
følge af overtrædelse af opholds-, melde- eller underret-
ningspligten.
Til § 35 b
Det er i dag ikke muligt at varetægtsfængsle en udlænding i
fodlænke i indkvarteringsstedet.
Det foreslås i § 35 b, stk. 1, at der indføres en særlig hjem-
mel til, at varetægtsfængsling kan ske på bopælen i indkvar-
teringsstedet ved brug af fodlænke. Hvis betingelserne efter
§ 35 a, stk. 1 er opfyldt, træffer retten således, hvis sigtede
51
samtykker heri, bestemmelse om anbringelse af udlændin-
gen på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv over-
vågning og kontrol, medmindre særlige forhold taler heri-
mod.
En varetægtsfængsling i fodlænke på bopælen i indkvarte-
ringsstedet vil indebære, at den pågældende udlænding un-
der varetægten opholder sig på det indkvarteringssted, hvor
udlændingen ellers har pligt til at opholde sig efter reglerne i
udlændingeloven. Dette vil kunne medvirke til at forebygge
nye overtrædelser af kontrolforanstaltningerne, efter at vare-
tægtsfængslingen er afsluttet.
Den foreslåede ordning har karakter af varetægtsfængsling i
surrogat og svarer til ordningen i retsplejelovens § 765,
hvorefter retten under nærmere betingelser kan bestemme, at
en sigtet skal varetægtsfængsles i surrogat. Der er imidlertid
tale om en ny form for surrogatvaretægtsfængsling, hvor
den pågældende skal opholde sig på sin bopæl i indkvarte-
ringsstedet under intensiv overvågning og kontrol (fodlæn-
ke).
Med lovforslaget lægges der op til, at retten som udgangs-
punkt træffer bestemmelse om varetægtsfængsling på bopæ-
len i indkvarteringsstedet. Der er dog en forudsætning, at
den pågældende udlænding samtykker heri. Såfremt udlæn-
dingen ikke vil meddele sit samtykke, vil udlændingen i ste-
det skulle varetægtsfængsles i et arresthus. Samtykke kan
gives skriftligt eller mundtligt over for dommeren i retten.
Hvis udlændingen giver samtykke, foreslås det, at retten
træffer bestemmelse om varetægtsfængsling i fodlænke på
bopælen i indkvarteringsstedet, medmindre særlige forhold
taler imod.
Sådanne særlige forhold kan f.eks. foreligge, hvis der er en
konkret grund til at antage, at udlændingen ikke vil kunne
tilpasse sig forholdene under varetægtsfængslingen på bo-
pælen i indkvarteringsstedet, herunder hvis der er formo-
dning for, at den pågældende vil unddrage sig varetægts-
fængslingen.
Såfremt den pågældende tidligere er undveget fra varetægts-
fængsling eller afsoning i indkvarteringsstedet, kan dette li-
geledes udgøre særlige forhold, der taler imod varetægts-
fængsling i indkvarteringsstedet.
Der kan endvidere foreligge særlige forhold, hvis udlændin-
gen tidligere har udvist voldelig eller generende adfærd over
for andre beboere på indkvarteringsstedet.
Ved udlændingens bopæl i indkvarteringsstedet forstås det
værelse, som udlændingen har fået eller får anvist. Udlæn-
dingens bopæl vil endvidere omfatte fælles sanitære facilite-
ter, i det omfang disse ikke er etableret i direkte tilknytning
til værelset. Er der i den bygning, hvor udlændingens værel-
se ligger, et fælles tv- og aktivitetsrum eller lignende, vil
dette også henregnes som en del af en udlændingens bopæl.
Udlændingen vil endvidere have mulighed for at gå udenfor
og opholde sig i umiddelbar tilknytning til den bygning,
hvor udlændingens værelse er.
Det forudsættes, at kriminalforsorgen i forbindelse med va-
retægtsfængslingens iværksættelse nærmere anviser det om-
råde, som udgør udlændingens bopæl i indkvarteringsstedet,
således at den pågældende har en klar forståelse af, hvor
vedkommende har pligt til at opholde sig.
Varetægtsfængslingen sker som anført i fodlænke. Det fore-
slås i den forbindelse, at der som udgangspunkt vil blive an-
vendt samme elektroniske overvågningsteknik som anven-
des i forbindelse med afsoning i fodlænke efter de gældende
regler i straffuldbyrdelseslovens kapital 13 a og efter den
foreslåede adgang til afsoning i fodlænke på bopælen i ind-
kvarteringsstedet.
Det foreslås i medfør af stk. 2, at der indføres en bemyndi-
gelse til, at udlændinge–, integrations- og boligministeren
efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte nærme-
re regler om varetægtsfængslingens iværksættelse og gen-
nemførelse, samt anvendelse af elektronisk overvågning,
herunder karakteren af elektronisk kontrol m.v.
Det foreslås således, at den nærmere regulering af forholde-
ne under varetægtsfængslingen, herunder ordningen med va-
retægtsfængsling i fodlænke på bopælen i indkvarteringsste-
det, foretages i en bekendtgørelse. Der vil i den forbindelse
blive fastsat regler om forholdene under varetægtsfængslin-
gen, herunder regler om udlændingens rettigheder og pligter
under varetægtsfængslingen, kontakt til samfundet m.v. Der
vil herudover blive fastsat regler om, hvilke vilkår der kan
fastsættes af retten, og konsekvenser ved manglende over-
holdelse af vilkårene, ligesom der vil blive fastsat regler om
tilsynet og kontrollen med udlændingen under varetægts-
fængslingen.
Der vil i den forbindelse kunne blive fastsat vilkår, der som
udgangspunkt vil svare til de vilkår, der foreslås at gælde
under afsoning i fodlænke på bopælen i indkvarteringsste-
det, jf. nærmere afsnit 4.3.4.
Det vil kunne blive fastsat som et vilkår, at den fængslede
ikke begår strafbart forhold, og at den fængslede i varetægt-
sperioden kun forlader sin bopæl inden for de af kriminal-
forsorgsområdet fastsatte tidsrum. Det vil endvidere blive
fastsat som et vilkår, at den fængslede alene forlader bopæ-
len med henblik på at deltage i de aktiviteter, der tilbydes
den pågældende under fængslingen.
52
Herudover vil der af retten kunne blive fastsat vilkår om, at
udlændingen under varetægtsfængslingen ikke indtager al-
kohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er for-
budt efter den almindelige lovgivning. Retten vil endvidere
fastsætte vilkår om, at udlændingen under varetægtsfæng-
slingen undergiver sig kriminalforsorgsområdets tilsyn og
kontrol, herunder elektronisk kontrol m.v., samt overholder
de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennem-
førelsen af tilsynet, og undergiver sig de særvilkår, som kri-
minalforsorgen eventuelt måtte finde fornødent. Særvilkår
kan fastsættes af kriminalforsorgen, hvis det under vare-
tægtsfængslingen konstateres, at udlændingen har behov for
misbrugsbehandling.
Der vil endvidere administrativt blive fastsat regler om til-
syn og kontrol med den fængslede i varetægtsperioden.
Tilsyn og kontrol påtænkes udmøntet således, at kriminal-
forsorgen fører tilsyn med udlændingen i den periode, hvor
udlændingen er varetægtsfængslet i fodlænke i indkvarte-
ringsstedet, herunder fører tilsyn med, om udlændingen op-
holder sig på sin bopæl. Tilsynet vil blive gennemført af kri-
minalforsorgsområdet.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at den pågælden-
de, inden retten træffer afgørelse om varetægtsfængsling,
vejledes om de rettigheder og pligter, som tilsynet indebæ-
rer. Det kan ske ved, at anklagemyndigheden udleverer en
informationsfolder om rettigheder og pligter.
Ordningen foreslås udmøntet, så det er kriminalforsorgen,
der står for varetagelsen og gennemførelsen af varetægtsop-
holdet på bopælen i indkvarteringsstedet. Det vil ligeledes
være kriminalforsorgen, der fører tilsyn med udlændingen i
den periode, hvor udlændingen er varetægtsfængslet i fod-
lænke, herunder fører tilsyn med, om udlændingen opholder
sig på sin bopæl i indkvarteringsstedet.
Kontrollen med udlændingens overholdelse af vilkåret om at
opholde sig på bopælen i de tidsrum, hvor den pågældende
har pligt hertil, vil blive tilrettelagt svarende til kontrollen
med afsoning i fodlænke efter den foreslåede ordning og
svarende til fodlænke efter den gældende ordning i straffuld-
byrdelseslovens kapitel 13 a. Kontrollen vil derfor foregå
døgnet rundt og finde sted elektronisk og fysisk. Ved vare-
tægtsfængsling i fodlænke efter den foreslåede ordning vil
der i den forbindelse blive anvendt samme elektroniske
overvågningsteknik som ved afsoning i fodlænke.
Herudover vil der blive fastsat regler om tilsynets gennem-
førelse, herunder om tilsynets iværksættelse, kontakthyppig-
hed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foretagelse af
udåndingsprøver og urinprøver m.v.
Det bemærkes i den forbindelse, at udlændingen ikke vil
være underlagt opholds-, melde- og underretningspligt un-
der varetægtsfængslingen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 6 og 7.
Til nr. 3
Der gælder i dag ikke regler om, at en udlænding, som er
pålagt opholdspligt i et bestemt indkvarteringssted, skal un-
derrette myndighederne, hvis den pågældende ikke opholder
sig i indkvarteringsstedet i aften- og nattetimerne.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 10, bestem-
mer Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler
derimod, at en udlænding, som er pålagt at tage ophold på et
bestemt indkvarteringssted efter § 42 a, stk. 8, 1. pkt., skal
give underretning til indkvarteringsoperatøren (kriminalfor-
sorgen), hvis udlændingen opholder sig uden for indkvarte-
ringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der indføres en
underretningspligt for udlændinge, der er pålagt opholds-
pligt, og indebærer, at udlændingen skal give underretning,
hvis udlændingen opholder sig uden for indkvarteringsstedet
i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00.
Formålet med underretningspligten er at sikre en bedre over-
holdelse af og styrket kontrol med opholdspligten. Underret-
ningspligten vil således udgøre en påmindelse til udlændin-
gen om, at den enkelte skal bo på indkvarteringsstedet og
som udgangspunkt overnatte på indkvarteringsstedet hver
nat. Dette kan medvirke til, at udlændingen i højere grad
overholder opholdspligten.
Den foreslåede bestemmelse omfatter udlændinge på tålt op-
hold og kriminelle udviste, der er pålagt opholdspligt, jf.
herved at udlændingen skal være pålagt opholdspligt efter
”§ 42 a, stk. 8, 1. pkt.” Afviste asylansøgere og andre ud-
lændinge uden lovligt ophold i øvrigt, der pålægges op-
holdspligt, vil derimod ikke være omfattet af den foreslåede
bestemmelse og vil derfor ikke kunne pålægges underret-
ningspligt, uanset at de er pålagt opholdspligt.
Med et ”bestemt indkvarteringssted” menes det sted, hvor
udlændingen får påbud om at tage ophold. Det vil for ud-
lændinge på tålt ophold og kriminelle udviste som den over-
vejende hovedregel være Udrejsecenter Kærshovedgård. Be-
stemmelsen omfatter dog også udlændinge på tålt ophold og
kriminelle udviste, der undtagelsesvis er meddelt opholds-
pligt i et andet indkvarteringssted. Det afgørende er, at ud-
lændingen er pålagt opholdspligt efter udlændingelovens §
42 a, stk. 8, 1. pkt.
53
Udlændingen skal give underretning, hvis udlændingen op-
holder sig uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mel-
lem kl. 23.00. og 6.00.
Heri ligger, at udlændingen skal give underretning, inden
udlændingen forlader indkvarteringsstedet, eller, hvis ud-
lændingen allerede opholder sig uden for indkvarteringsste-
det, inden kl. 23.
Hvis en udlænding f.eks. forlader indkvarteringsstedet i tids-
rummet mellem kl. 23.00 og 6.00, skal udlændingen give
meddelelse herom, inden eller i forbindelse med at indkvar-
teringsstedet forlades.
Hvis en udlænding f.eks. opholder sig uden for indkvarte-
ringsstedet kl. 22.00 og først forventer at vende tilbage efter
kl. 23.00, skal den pågældende have givet meddelelse herom
inden kl. 23.00.
Giver en udlænding, der opholder sig uden for indkvarte-
ringsstedet, først underretning efter kl. 23, anses underret-
ningspligten ikke for at være opfyldt. Giver den pågældende
meddelelse f.eks. kl. 23.05, vil der være tale om en overtræ-
delse af underretningspligten.
Hvis en udlænding har forladt indkvarteringsstedet inden kl.
23.00, vil der være tale om en overtrædelse af underret-
ningspligten, hvis der ikke er givet underretning herom in-
den kl. 23.00.
Forlader udlændingen indkvarteringsstedet mellem kl. 23.00
og 06.00 uden at give underretning herom, vil der ligeledes
være tale om en overtrædelse af underretningspligten. Straf-
febestemmelsen i § 60, stk. 2, er således i denne situation
fuldbyrdet på det tidspunkt, hvor den pågældende forlader
indkvarteringsstedet uden at underrette herom.
Det påhviler den enkelte udlænding at give meddelelse til
myndighederne på en sådan måde, at det står klart, at der er
tale om en underretning om, at udlændingen opholder sig
uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00
og 6.00. Udlændingen kan, inden eller i forbindelse med at
en udlænding forlader indkvarteringsstedet, f.eks. give med-
delelse til vagten, som herefter vil notere dette. Opholder en
udlænding sig uden for indkvarteringsstedet, vil udlændin-
gen kunne ringe til indkvarteringsstedet eller til indkvarte-
ringsoperatøren (kriminalforsorgen) og underrette om, at
den pågældende ikke vil komme tilbage til indkvarterings-
stedet inden kl. 23.00.
En underretning skal meddeleles personligt af den pågæl-
dende. En person kan således ikke give underretning på veg-
ne af en anden.
Indkvarteringsoperatøren skal ikke – i forbindelse med at
underretningen modtages – give tilladelse til, at udlændin-
gen udebliver fra indkvarteringsstedet. Tilladelse til ophold
uden for indkvarteringsstedet vil som hidtil efter ansøgning
skulle gives af Udlændingestyrelsen, hvis der en særlig be-
grundelse herfor. Har Udlændingestyrelsen meddelt udlæn-
dingen tilladelse til ophold uden for indkvarteringsstedet, vil
underretningspligten ikke finde anvendelse i den periode,
som tilladelsen omfatter. På tidpunktet, hvor tilladelsen ud-
løber, vil underretningspligten på ny gælde for den enkelte
udlænding.
Det forudsættes i den forbindelse, at indkvarteringsoperatø-
ren, når udlændingen forlader indkvarteringscentret, kan
vejlede udlændingen om indholdet af opholdspligten og
hvilke konsekvenser, det kan have, såfremt udlændingen ik-
ke overholder sin opholdspligt, herunder at overtrædelse af
opholdspligten er strafbar efter udlændingelovens § 60, stk.
2.
Det er endvidere ikke et krav, at udlændingen over for ind-
kvarteringsoperatøren oplyser, hvor udlændingen i stedet vil
opholde sig, eller nærmere oplyser om baggrunden for, at
udlændingen tager ophold uden for indkvarteringsstedet.
Såfremt en udlænding forlader indkvarteringsstedet uden at
give underretning herom, men efterfølgende meddeles tilla-
delse til opholdet uden for indkvarteringsstedet, vil der ikke
være tale om en overtrædelse af underretningspligten. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen bliver akut syg
og derfor må indlægges på hospital.
Ophæves opholdspligten, vil underretningspligten også blive
ophævet.
En underretning kan alene omfatte den førstkommende nat,
hvor udlændingen opholder sig uden for indkvarteringsste-
det, eller alene de tidsrum i løbet af natten, hvor udlændin-
gen opholder sig uden for indkvarteringsstedet. En udlæn-
ding kan således ikke ved at oplyse, at udlændingen agter at
opholde sig uden indkvarteringsstedet i en længere periode,
der omfatter flere dage, dermed opfylde sin underretnings-
pligt for perioden efter den første nat.
For at opfylde underretningspligten skal udlændingen såle-
des orientere indkvarteringsoperatøren, hver gang udlændin-
gen ikke opholder sig på indkvarteringsstedet inden for det
anførte tidsrum. Er der tale om, at udlændingen flere gange i
løbet af en nat færdes ud og ind af indkvarteringsstedet, vil
det dog være tilstrækkeligt, at udlændingen, inden første
gang indkvarteringsstedet forlades, har orienteret herom.
54
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingesty-
relsen skal træffe afgørelse om påbud om underretnings-
pligt, medmindre særlige grunde taler derimod.
Udlændingestyrelsen vil derfor alene kunne undlade at træf-
fe afgørelse om underretningspligt, hvis særlige grunde taler
derimod. Dette omfatter navnlig tilfælde, hvor det i det kon-
krete tilfælde må anses at være helt ubetænkeligt at undlade
at træffe afgørelse om underretningspligt, f.eks. fordi udlæn-
dingen gennem en længere periode har overholdt alle for-
pligtelser, og der derfor ikke er helt samme behov for at op-
retholde en underretningspligt. Det vil også være tilfældet,
hvis det vil være uforeneligt med Danmarks internationale
forpligtelser at pålægge en udlænding at give underretning
til indkvarteringsoperatøren, jf. herved de almindelige be-
mærkninger, afsnit 12. Hvis f.eks. en udlænding har efterle-
vet myndighedernes påbud om opholds-, melde- og under-
retningspligt i en sådan periode, jf. Højesterets dom af 1. ju-
ni 2012 (UfR. 2012.2874 H), at opretholdelse heraf i det
konkrete tilfælde må anses for et indgreb i den pågældendes
bevægelsesfrihed i strid med f.eks. Den Europæiske Menne-
skerettighedskonventions artikel 2 i 4. tillægsprotokol, vil
sådanne kontrolforanstaltninger ikke kunne pålægges.
Det forudsættes, at indkvarteringsoperatøren (kriminalfor-
sorgen) giver meddelelse om overtrædelse af underretnings-
pligten til Udlændingestyrelsen.
Den praktiske tilrettelæggelse, herunder eksempelvis hvil-
ken telefon, der kan ringes til, vil blive fastlagt nærmere af
indkvarteringsoperatøren i samarbejde med Udlændingesty-
relsen.
Der foreslås desuden ikke ændringer i Udlændingestyrelsens
praksis for, hvornår en udlænding skal gives tilladelse til at
tage kortere ophold uden for indkvarteringsstedet, f.eks. til
weekendophold hos de pågældendes familier.
Det foreslås, at overtrædelse af underretningspligten straffes
med bøde eller under skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. den foreslåede bestem-
melse i udlændingelovens § 60, stk. 2, jf. lovforslagets § 1,
nr. 14.
Det bemærkes i den forbindelse, at 1 dags manglende under-
retning udgør en selvstændig overtrædelse af § 60, stk. 2.
Da underretningspligten foreslås indført med henblik på at
sikre en bedre overholdelse af opholdspligten, og da der ik-
ke er adgang til at påklage en afgørelse om at tage ophold på
et bestemt indkvarteringssted, foreslås det, at påbud om un-
derretningspligt heller ikke er undergivet klageadgang, jf.
udlændingelovens § 46 a, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1,
nr. 10.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger i afsnit 2.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det
foreslås at indsætte et nyt stykke 13 i udlændingelovens § 42
a.
Fratagelse af økonomiske ydelser i forhold til udlændinge på
tålt ophold og kriminelle udviste vil herefter fremover være
reguleret af den foreslåede bestemmelse i stk. 13 i stedet for
i stk. 10, der bliver stk. 11.
Der foretages herudover ikke ændringer i § 42 a, stk. 10, der
bliver stk. 11.
Der henvises i øvrigt til afsnit 10 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det
foreslås at indsætte et nyt stykke 13 i udlændingelovens § 42
a.
Fratagelse af økonomiske ydelser i forhold til udlændinge på
tålt ophold og kriminelle udviste vil herefter fremover være
reguleret af den foreslåede bestemmelse i stk. 13 i stedet for
i stk. 10, der bliver stk. 11.
Der foretages herudover ikke ændringer i § 42 a, stk. 10, der
bliver stk. 11.
Der henvises i øvrigt til afsnit 10 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det
foreslås at indsætte et nyt stykke 13 i udlændingelovens § 42
a.
Fratagelse af økonomiske ydelser i forhold til udlændinge på
tålt ophold og kriminelle udviste vil herefter fremover være
reguleret af den foreslåede bestemmelse i stk. 13 i stedet for
i stk. 10, der bliver stk. 11.
Der foretages herudover ikke ændringer i § 42 a, stk. 10, der
bliver stk. 11.
55
Der henvises i øvrigt til afsnit 10 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af den gældende bestemmelse i § 42 a, stk. 10, at
Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der er
omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får udbetalt kontante
ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågældende er
indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er
en vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen
alene får udbetalt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2, forsør-
gertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf.
§ 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er indkvarteret på
et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespi-
sningsordning, såfremt
1) udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhø-
ring med Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den
pågældende er indkaldt,
2) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd
over for personer, der udfører opgaver med driften af et
indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de
personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsste-
det,
3) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens
bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter
Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. stk. 7,
3. pkt., eller stk. 8, 1. pkt.,
4) udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse
om en i § 34 nævnt foranstaltning,
5) udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nød-
vendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarte-
ringsstedet, jf. § 42 d, stk. 2, 1. pkt., eller
6) udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på for-
kyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse.
Den gældende bestemmelse i § 42 a, stk. 10, omfatter ud-
lændinge, der er underlagt Udlændingestyrelsens forsørgel-
se, herunder asylansøgere, afviste asylansøgere, udlændinge
på tålt ophold og kriminelle udviste.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 13, skal Ud-
lændingestyrelsen bestemme, at en udlænding på tålt ophold
eller en kriminel udvist ikke får udbetalt kontante ydelser,
når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted,
hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at ud-
lændingen alene får udbetalt grundydelse, forsørgertillæg,
og nedsat forsørgertillæg, når den pågældende er indkvarte-
ret på et indkvarteringssted uden en vederlagsfri bespi-
sningsordning, såfremt udlændingen er omfattet af de i be-
stemmelsens nr. 1-7 nævnte grunde til ophør eller nedsættel-
se af udbetalte ydelser.
Den foreslåede bestemmelse omfatter alene udlændinge på
tålt ophold og kriminelle udviste. Det vil således fortsat væ-
re § 42 a, stk. 10, der regulerer fratagelse af økonomiske
ydelser for de øvrige grupper af udlændinge, herunder afvis-
te asylansøgere.
De grunde til ophør eller nedsættelse af udbetaling af øko-
nomiske ydelser, som fremgår af den foreslåede bestemmel-
ses nr. 1-7, svarer som udgangspunkt til de grunde, der føl-
ger af den gældende bestemmelse i § 42 a, stk. 10, nr. 1-6.
Dog gælder det derudover, at også overtrædelse af underret-
ningspligten kan føre til ophør eller nedsættelse af ydelser-
ne. Denne ophørsgrund findes ikke i den gældende bestem-
melse i § 42 a, stk. 10, idet underretningspligten først indfø-
res med dette lovforslag, og idet det alene er udlændinge på
tålt ophold og kriminelle udviste, som kan blive underlagt
en underretningspligt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingesty-
relsen som udgangspunkt skal bestemme, at udbetaling af
kontante ydelser skal ophøre eller nedsættes.
Dette skal sikre, at det hurtigt får økonomiske konsekvenser,
hvis udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste ikke
overholder deres forpligtelser eller i øvrigt udviser uaccepta-
bel adfærd. I situationer, der er omfattet af den foreslåede
bestemmelses nr. 1-7, skal der derfor som det helt klare ud-
gangspunkt ikke udbetales kontante ydelser, eller ydelserne
skal nedsættes.
Udlændingestyrelsen skal efter nr. 1 træffe sådan bestem-
melse, hvis udlændingen er indkaldt til en afhøring hos Ud-
lændingestyrelsen eller politiet, som vedkommende udebli-
ver fra. Det kan f.eks. være en afhøring af udlændingen med
henblik på at fastlægge mulighederne for udsendelse. Det er
forudsætning, at der er tale om en afhøring, som skal afhol-
des som led i varetagelsen af opgaver efter udlændingelo-
ven. En afhøring, der indkaldes af politiet f.eks. som led i
politimæssig efterforskning, vil derimod ikke være omfattet
af bestemmelsen.
Udlændingestyrelsen skal efter nr. 2 træffe en sådan bestem-
melse, hvis udlændingen har udvist voldelig eller truende
adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af
et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de per-
soner, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet. Det
er ingen betingelse, at der samtidig er indgivet anmeldelse
om eller rejst sigtelse for strafbart forhold.
Bestemmelsens nr. 3, 4 og 5 omfatter manglende overhol-
delse af de udlændingeretlige kontrolforpligtelser, som kan
pålægges udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.
Udlændingestyrelsen skal således efter nr. 3 bestemme, at
udbetaling af ydelser skal ophører eller nedsættes, hvis ud-
56
lændingen ikke efterkommer styrelsens bestemmelse om, at
udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens
nærmere bestemmelse, jf. stk. 8, 1. pkt (opholdspligt). Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, der
indeholder nærmere beskrivelse af opholdspligtens indhold,
og hvornår opholdspligten anses for overtrådt.
Udlændingestyrelsen skal endvidere efter nr. 4 træffe en så-
dan afgørelse, hvis udlændingen ikke efterkommer politiets
bestemmelse om, at udlændingen skal give møde hos politi-
et på nærmere angivne tidspunkter, jf. § 34, stk. 4 og 5 (mel-
depligt). Meldepligten vil i den forbindelse anses som over-
trådt, hvis den pågældende ikke har meldt sig til politiet in-
den for et tidsrum mellem kl. 9.00 til 15.00.
Endvidere skal Udlændingestyrelsen efter nr. 5 træffe en så-
dan afgørelse, hvis udlændingen ikke efterkommer Udlæn-
dingestyrelsens bestemmelse om, at udlændingen skal give
underretning til indkvarteringsoperatøren, hvis udlændingen
i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00 opholder sig uden for
indkvarteringsstedet (underretningspligt). For så vidt angår
bemærkninger om, hvornår underretningspligten anses for
overtrådt, henvises til afsnit 2.
Spørgsmålet om, hvilken dag en overtrædelse af underret-
ningspligten skal henregnes til, vil bero på en vurdering af,
hvornår udlændingen senest skulle have underrettet indkvar-
teringsoperatøren om, at udlændingen ikke ville være til
stede i indkvarteringsstedet. Til brug for denne vurdering
kan indgå oplysninger fra den elektroniske adgangskontrol.
Er der f.eks. tale om, at udlændingen har forladt indkvarte-
ringsstedet kl. 01.30, vil udlændingen senest på dette tids-
punkt skulle have underrettet indkvarteringsoperatøren her-
om.
Efter de foreslåede bestemmelser om manglende overholdel-
se af de udlændingeretlige kontrolforpligtelser er det ikke et
krav, at den enkelte udlænding har overtrådt alle tre forplig-
telser på en enkelt dag. Det er tilstrækkeligt for, at det skal
have økonomiske konsekvenser, at udlændingen har over-
trådt en enkelt af de nævnte forpligtelser.
Udlændingestyrelsen vil efter nr. 6 skulle træffe sådan be-
stemmelse, hvis en udlænding tilsidesætter et pålæg om at
udføre de i § 42 d, stk. 1, nævnte nødvendige opgaver i for-
bindelse med driften af indkvarteringsstedet. Det vil efter
omstændighederne være tilstrækkeligt, at udlændingen alene
delvist tilsidesætter sine forpligtelser.
Udlændingestyrelsen vil efter nr. 7 kunne træffe sådan be-
stemmelse, hvis politiet har sat spærrekort på en udlænding i
Det Centrale Kriminalregister, fordi udlændingen ikke træf-
fes ved forkyndelse af en afgørelse eller ved udrejsekontrol-
len dagen efter udrejsefristens udløb, eller fordi en udlæn-
ding på tålt ophold eller kriminel udvist ikke opholder sig på
det asylcenter, hvor vedkommende er indkvarteret. Udlæn-
dingestyrelsens afgørelse vil i den forbindelse blive sendt til
politiet, som forkynder afgørelsen for den pågældende ud-
lænding, hvis politiet er eller måtte blive bekendt med ud-
lændingens opholdssted.
Udlændingestyrelsen kan, selv om udlændingen er omfattet
af § 42 a, stk. 13, nr. 1-7, efter en konkret vurdering undlade
at træffe sådan bestemmelse, hvis udlændingens manglende
medvirken er bagatelagtig eller undskyldelig, eller hvis ind-
dragelse af ydelserne efter udlændingens personlige og fa-
miliemæssige forhold vil virke særlig belastende for udlæn-
dingen, f.eks. hvis udlændingen har børn i den undervis-
ningspligtige alder, eller hvis udlændingen er alvorligt syg.
I tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse
om ikke at dække udlændingens udgifter til underhold, vil
udlændingen ikke kunne opnå støtte til dækning af de på-
gældende udgifter i medfør af anden lovgivning, herunder
efter sociallovgivningens bestemmelser.
Udlændingestyrelsens afgørelser om ikke at dække udlæn-
dingens udgifter til underhold vil kunne indbringes for ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren, jf. den gælden-
de § 46 a.
En afgørelse om ophør af ydelser som følge af manglende
overholdelse af de forpligtelser, der følger af den foreslåede
bestemmelse, vil skulle ændres, så snart udlændingen på ny
overholder forpligtelserne. Er der f.eks. tale om en udlæn-
ding, der ikke overholder sin opholdspligt, vil ophøret alene
gælde frem til, at den pågældende på ny begynder at over-
holde sin opholdspligt. Det bemærkes, at i praksis vil Ud-
lændingestyrelsen afgørelse om reduktion af ydelserne først
blive truffet på et senere tidspunkt, idet det forudsætter, at
styrelsen nærmere vurderer grundlaget for reduktionen og
herefter træffer afgørelse herom.
Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse under
strafafsoning, uanset om dette foregår i fængsel eller i fod-
lænke på bopælen i indkvarteringsstedet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 10 i de alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 8
Der er tale om en ændring i udlændingelovens § 42 a, stk.
12, der bliver stk. 14.
Ændringen er en følge af de foreslåede bestemmelser i ud-
lændingelovens § 42 a, stk. 10, der bliver stk. 11, og 13, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3 og 7.
57
Ændringen indebærer, at Udlændingestyrelsen til brug for
en afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændin-
gelovens § 42 a, stk. 13, uden udlændingens samtykke kan
indhente oplysninger om udlændingens helbredsforhold hos
indkvarteringsoperatøren.
Til nr. 9
Der er tale om en ændring af § 42 a, stk. 14, 1. pkt., der bli-
ver stk. 16, 1. pkt.
Ændringen er en følge af de foreslåede bestemmelser i ud-
lændingelovens § 42 a, stk. 10 og 13, jf. lovforslagets § 1,
nr. 3 og 7.
Ændringen indebærer, at også udlændinge, der er omfattet af
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk.
13, kan få forsørgertillæg.
Til nr. 10
Det følger af den gældende bestemmelse i § 46 a, stk. 1, 1.
pkt., at Udlændingestyrelsens afgørelser bortset fra afgørel-
ser om afvisning truffet efter regler udstedt i medfør af § 9
g, stk. 1, 2. pkt., samt de afgørelser, der er nævnt i § 9 g, stk.
3, § 9 h, stk. 8, 1. pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt., jf. stk. 5, 1. pkt.,
jf. stk. 1, § 11, stk. 10, § 32 a, § 33, § 34 a, § 42 a, stk. 7, 3.
pkt., § 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42
d, stk. 2, § 46 e, § 52 b, stk. 1 og 3, § 53 a og § 53 b, kan
påklages til udlændinge-, integrations- og boligministeren.
Det følger heraf, at Udlændingestyrelsens afgørelser vil kun-
ne påklages til udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren, medmindre det udtrykkeligt fremgår, at der ikke er kla-
geadgang.
Det foreslås at ændre § 46 a, stk. 1, 1. pkt., således at der ik-
ke vil være klageadgang til udlændinge-, integrations- og
boligministeren i sager, hvor en udlænding pålægges under-
retningspligt efter den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk.
10.
Dette skyldes, at underretningspligten er en forpligtelse,
som skal sikre en bedre overholdelse af opholdspligten, og
da der ikke er adgang til at klage i sager om påbud om op-
holdspligt, skønnes der heller ikke behov for at have klage-
adgang i sager om påbud om underretningspligt.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i
§ 1, nr. 12, foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 48 om kom-
petencen i sager om klager over foranstaltninger truffet efter
§ 34.
Til nr. 12
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 48, 2. pkt., at afgørelser efter bl.a. § 34 kan træffes af
Rigspolitichefen eller politidirektøren.
Det følger endvidere af § 48, 5. pkt., at de afgørelser, der er
nævnt i 2.-4. pkt., kan påklages til udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren, jf. dog 7. og 8. pkt.
Afgørelser om pålæg af meldepligt kan således i dag påkla-
ges til udlændinge-, integrations- og boligministeren.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 48, der indebæ-
rer, at politidirektørens afgørelser efter § 34 kan påklages til
Rigspolitichefen, mens Rigspolitichefens afgørelser efter §
34 som 1. instans kan påklages til udlændinge-, integrations-
og boligministeren.
Det foreslåede stk. 2 indebærer endvidere, at Rigspolitiche-
fens afgørelser i klagesager over afgørelser truffet efter § 34
af politidirektørerne ikke kan påklages til udlændinge-, inte-
grations- og boligministeren, idet sagen allerede vil være be-
handlet i 2 instanser.
Politidirektørerne behandler i dag sager om foranstaltninger
efter § 34, stk. 1-3, § 34, stk. 5 og 6. Rigspolitiet træffer i
dag afgørelse i sager om meldepligt for udlændinge på tålt
ophold, jf. § 34, stk. 4. Det forventes, at afgørelseskompe-
tencen i sager efter § 34, stk. 4, på sigt udlægges til Nord-
sjællands Politi.
Baggrunden for overførslen af klageadgangen er, at Rigspo-
litiet er overordnet myndighed for politikredsene og besid-
der en betydelig sagkundskab på området. Da spørgsmålet
om, hvorvidt en foranstaltning er proportional i høj grad og-
så beror på en politifaglig vurdering, foreslåes det, at kom-
petencen til at behandle klager efter § 34 over foranstaltnin-
ger truffet af politidirektøren i første instans bør overflyttes
fra udlændinge-, integrations- og boligministeren til Rigspo-
litichefen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger afsnit 11.
Til nr. 13
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 60, stk. 1, 1. pkt., at overtrædelse af de i medfør af §
58
34, § 42 a, stk. 7, 3. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt., eller §
42 d, stk. 2, 2. pkt., givne pålæg, § 39, stk. 1 og 3, § 40, stk.
1, 1. og 2. pkt., og stk. 2 og 4, og § 42 a, stk. 7, 4. pkt., og
stk. 9, 3. pkt., eller tilsidesættelse af de betingelser, der er
knyttet til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller
under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.
Med den foreslåede ændring ændres ”§ 34” til: ”§ 34, stk.
1-3 og stk. 6,”, ligesom overtrædelse af § 42 a, stk. 8, 1.
pkt., udgår af bestemmelsen.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
ændring i lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter det foreslås at
indsætte et nyt stykke i § 60, stk. 2, hvorved overtrædelse af
opholds-, meldepligt eller underretningspligt fremover vil
blive reguleret selvstændigt i stk. 2.
Der foretages endvidere en lovteknisk korrektion som følge
af lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring af udlændin-
geloven (Udskydelse af retten til familiesammenføring for
personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af
reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af
reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse
m.v.).
Ved denne lovændring blev udlændingelovens § 42 a, stk. 8,
ophævet, således at det tidligere stk. 9 blev stk. 8, men der
blev ikke konsekvensrettet i § 60, stk. 1, 1. pkt., som fortsat
henviser til § 42 a, stk. 9, 3. pkt. Bestemmelsen ændres såle-
des nu til § 42 a, stk. 8, 3. pkt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger i afsnit 3.
Til nr. 14
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 60,
stk. 1, straffes overtrædelse af opholds- eller meldepligten
med bøde eller under skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 1 år.
Ved lov nr. 1397 af 27. december 2008 blev strafferammen i
udlændingelovens § 60, stk. 1, 1. pkt., hævet fra 4 måneder,
således at straffen, i tilfælde hvor der foreligger skærpende
omstændigheder, kan udgøre fængsel indtil 1 år.
Det fremgår af de specielle bemærkninger hertil, jf. lovens §
1, nr. 7, at det forudsættes, at den skærpede strafferamme
alene finder anvendelse i sager, hvor udlændinge på tålt op-
hold ikke overholder en pålagt meldepligt, jf. udlændingelo-
vens § 34, stk. 3 (nu § 34, stk. 4), eller hvor disse udlændin-
ge ikke overholder et påbud om at tage ophold i Center
Sandholm, jf. § 42 a, stk. 8, jf. Folketingstidende 2008-09,
A, L 1397 som fremsat, s. 1933.
Det fremgår videre, at for så vidt angår overtrædelse af de
øvrige bestemmelser, som er nævnt i udlændingelovens §
60, stk. 1, forudsættes det, at den hidtidige strafferamme på
fængsel indtil 4 måneder, i tilfælde hvor der foreligger skær-
pende omstændigheder, fortsat finder anvendelse.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 60, stk.
2, hvorefter overtrædelse af Udlændingestyrelsens pålæg ef-
ter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt. (opholdspligt),
og § 42 a, stk. 10 (underretningspligt), samt politiets pålæg
efter udlændingelovens § 34, stk. 4 og 5 (meldepligt), kan
straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Der vil med forslaget fremover gælde samme strafferammer
for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.
Det forudsættes, at underretningspligten, der foreslås indført
med dette lovforslag, fremover straffes på linje med op-
holds- og meldepligten.
Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring i ind-
holdet af opholds- og meldepligten, idet det dog bemærkes,
at der i forbindelse med udmøntning af Aftalen om en stren-
gere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminel-
le udviste lægges op til, at meldepligten kan afvikles inden
for et tidsrum mellem kl. 9.00 og 15.00 mod kl. 10.00 i dag.
Meldepligten indebærer således som hidtil, at udlændingen
skal melde sig til politiet, men dette vil fremover kunne
foregå inden for et tidsrum mellem kl. 9.00 og 15.00. Politi-
et vil dog fortsat kunne pålægge udlændingene at møde på et
bestemt tidspunkt, hvis politiet finder behov herfor.
Opholdspligten indebærer som hidtil, at udlændingen skal
bo på indkvarteringsstedet og som udgangspunkt overnatte
på indkvarteringsstedet hver nat. Udlændingen er imidlertid
ikke frihedsberøvet. Den pågældende vil derfor også i aften-
eller nattetimerne kunne opholde sig og færdes uden for ind-
kvarteringsstedet, f.eks. for at besøge venner, bekendte eller
lignende uden at skulle være hjemme på et bestemt tids-
punkt. Afgørende er, at udlændingen vender tilbage til ind-
kvarteringsstedet og har indkvarteringsstedet som det sted,
hvor vedkommende overnatter.
Adgangen til en enkelt nat at opholde sig uden for indkvar-
teringsstedet i aften- og nattetimerne administreres således
af Udlændingestyrelsen, at det som udgangspunkt først an-
ses som en overtrædelse af opholdspligten, såfremt udlæn-
dingen har opholdt sig uden for indkvarteringsstedet i mere
end 24 timer.
59
Det vil altid bero på en konkret vurdering, om en udlænding
har haft ophold uden for indkvarteringsstedet i et sådant om-
fang, at udlændingen har overtrådt sin opholdspligt.
Hidtil har Udlændingestyrelsen baseret deres kontrol på
grundlag af indberetninger fra indkvarteringsoperatøren, Rø-
de Kors, der som altovervejende hovedregel først har indbe-
rettet udeblivelse efter 3 dages fravær. Som led i den styrke-
de kontrol med udlændinge på tålt ophold er der blevet etab-
leret elektronisk adgangskontrol, hvilket betyder, at Udlæn-
dingestyrelsen fremover dagligt vil modtage oplysninger
om, hvorvidt udlændingen opholder sig på indkvarterings-
stedet i overensstemmelse med opholdspligten.
Udlændingestyrelsen skal således fremover i hver enkelt sag
vurdere, om ophold uden for indkvarteringsstedet konkret
udgør en overtrædelse af opholdspligten. Afgørende er som
nævnt ovenfor, at udlændingen har indkvarteringsstedet som
sit reelle opholdssted, dvs. det sted, hvor vedkommende
overnatter. Er der f.eks. tale om en udlænding, der forlader
indkvarteringsstedet kl. 15 og først vender tilbage den føl-
gende dag kl. 17, anses dette som udgangspunkt som en
overtrædelse af opholdspligten, idet der har været tale om et
ophold uden for indkvarteringsstedet i mere end 24 timer.
Spørgsmålet om, hvorvidt et sådant ophold en enkelt nat
uden for indkvarteringsstedet, skal anses som en overtrædel-
se, vil navnlig bero på, hvorvidt udlændingen overnatter i
indkvarteringsstedet de følgende nætter. Forlader udlændin-
gen på ny indkvarteringsstedet kl. 20 den samme dag for
først at vende tilbage den følgende dag kl. 12, vil både op-
holdet uden for indkvarteringsstedet den første nat og ophol-
det uden for indkvarteringsstedet den følgende nat som ud-
gangspunkt anses for at udgøre en overtrædelse af opholds-
pligten. Er der derimod tale om, at udlændingen – efter at
have opholdt sig uden for indkvarteringsstedet fra kl. 15 til
kl. 17 den følgende dag – herefter forbliver på indkvarte-
ringsstedet i den efterfølgende periode, vil dette tale for, at
opholdet uden for indkvarteringsstedet ikke anses som en
overtrædelse af opholdspligten, idet udlændingen i sådanne
tilfælde må anses for at have indkvarteringsstedet som det
sted, hvor vedkommende overnatter, uanset at udlændingen
har opholdt sig uden for indkvarteringsstedet i mere end 24
timer.
En udlænding på tålt ophold eller en kriminel udvist, som er
pålagt at tage ophold i et bestemt indkvarteringssted, kan få
tilladelse til at overnatte uden for indkvarteringsstedet i en
vis periode, hvis der er en særlig begrundelse herfor. Det
kan f.eks. være, at udlændingen skal til nødvendig lægebe-
handling, at der er alvorlig sygdom i udlændingens nærme-
ste familie, eller at udlændingen skal aflægge besøg hos
nærmeste familie eller venner. Efter Udlændingestyrelsens
praksis stilles der som udgangspunkt krav om, at udlændin-
gen søger om forudgående tilladelse hos Udlændingestyrel-
sen. Har en udlænding i strid med opholdspligten opholdt
sig uden for indkvarteringsstedet uden forudgående at have
indhentet tilladelse hertil, vil der som udgangspunkt være ta-
le om en overtrædelse af opholdspligten. Det gælder, uanset
at opholdet uden for indkvarteringsstedet har været begrun-
det i sådanne særlige forhold, som ellers ville have givet
grundlag for en tilladelse til overnatning uden for indkvarte-
ringsstedet. Der vil imidlertid ikke være tale om en overtræ-
delse af opholdspligten, hvis udlændingen af force majeure-
lignende grunde udebliver fra indkvarteringsstedet uden på
forhånd at have søgt om tilladelse hertil. Der vil eksempel-
vis ikke være tale om en overtrædelse af opholdspligten,
hvis udlændingen opholder sig uden for indkvarteringsstedet
på grund af akut indlæggelse på hospitalet.
Det forudsættes, at udlændingen ansøger om tilladelse til
ophold uden for indkvarteringsstedet, så betids, at Udlæn-
dingestyrelsen vil kunne meddele tilladelse, inden opholdet
uden for indkvarteringsstedet påbegyndes. En ansøgning om
tilladelse til at overnatte uden for indkvarteringsstedet be-
handles hurtigst muligt og som det helt klare udgangspunkt
inden for 5 arbejdsdage. Det vil endvidere i helt særlige til-
fælde være muligt straks at få en mundtlig forhåndsgodken-
delse i det tilfælde, hvor formålet med tilladelsen ellers ville
forspildes.
Særlig for så vidt angår overholdelse af underretningspligten
henvises til lovforslaget § 1, nr. 3, og bemærkningerne her-
til. Som det fremgår heraf, er det en forudsætning for, at un-
derretningspligten overholdes, at udlændingen underretter
indkvarteringsoperatøren, hvis den pågældende har til hen-
sigt at tage ophold uden for indkvarteringsstedet i tidsrum-
met mellem kl. 23 og kl. 6 om morgenen. Det forudsættes,
at udlændingen giver underretning i forbindelse med, at ud-
lændingen forlader indkvarteringsstedet eller – hvis det er
nødvendigt – giver telefonisk meddelelse til et af indkvarte-
ringsoperatøren anført telefonnummer. Der følger ikke af
underretningspligten noget krav om, at udlændingen over
for indkvarteringsoperatøren skal oplyse, hvor udlændingen
i stedet vil opholde sig, eller nærmere skal oplyse om bag-
grunden for, at udlændingen tager ophold uden for indkvar-
teringsstedet.
Udgangspunktet for overtrædelse af opholds- og meldepligt
er efter gældende ret en bøde eller fængsel op til 40 dage, jf.
de almindelige bemærkninger, afsnit 3.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at der sker en væ-
sentlig forhøjelse af strafudmålingsniveauet for overtrædelse
af de nævnte udlændingeretlige forpligtelser i forhold til det
gældende strafniveau i sager om udlændinge på tålt opholds
overtrædelse af opholds- og meldepligten.
En skærpet strafferamme og et forhøjet strafudmålingsni-
veau skal bidrage til at forhindre nye overtrædelser af for-
pligtelserne.
60
Med forslaget forudsættes det, at staffen for overtrædelse af
den foreslåede § 60, stk. 2, fremover som udgangspunkt
fastsættes efter et takstmæssigt fastlagt strafniveau, hvor an-
tallet af overtrædelser som udgangspunkt vil være afgørende
for den konkret udmålte straf, jf. bilag 1 til lovforslaget.
Det foreslås i den forbindelse, at det skal anses som en skær-
pende omstændighed i forbindelse med strafudmålingen for
en overtrædelse af opholds-, melde- og underretningsplig-
ten, hvis udlændingen tidligere har været dømt for overtræ-
delse af de nævnte forpligtelser. Den nærmere strafskærpel-
se i gentagelsestilfælde forudsættes ligeledes fastsat efter det
takstmæssigt fastlagte strafniveau, hvoraf også fremgår,
hvilke skærpelser af straf der som udgangspunkt skal idøm-
mes i gentagelsestilfælde.
Fastsættelsen af straffen vil i øvrigt altid bero på domstole-
nes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen. Det angivne strafniveau vil derfor
kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende om-
stændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Efter det foreslåede strafudmålingsniveau forudsættes det, at
én overtrædelse svarer til én overtrædelse af meldepligten
eller underretningspligten eller én dags overtrædelse af op-
holdspligten. Opholdspligten vil fortsat udgøre en fortsat
forbrydelse i relation til forældelsesretlige spørgsmål, men
det forudsættes, at hver enkelt dag, hvor opholdspligten ikke
overholdes, vil gælde som én overtrædelse ved straffens
fastsættelse.
Hvis både opholdspligten, meldepligten og underretnings-
pligten overtrædes på én dag, svarer dette derfor som ud-
gangspunkt til tre overtrædelser. Som eksempel herpå kan
nævnes en udlænding, som i strid med opholdspligten over-
natter uden for indkvarteringsstedet, som ikke har underret-
tet indkvarteringsoperatøren om, at han opholder sig uden
for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23 og 06,
og som ikke melder sig til politiet den samme dag. Der vil
her være tale om samlet tre overtrædelser.
I det omfang, der er tale om et mindre antal (1-6) overtræ-
delser af melde-, opholds- eller underretningspligten, og ud-
lændingen ikke tidlige er dømt eller alene én gang tidligere
er dømt for overtrædelse af sine kontrolforpligtelser, lægges
der med forslaget op til, at domstolene kan tildele udlændin-
gen en advarsel, hvis betingelserne i retsplejelovens § 900,
stk. 1, er opfyldt. Hvorvidt den konkrete sag er egent til at
afgøre med en advarsel, vil bero på domstolenes vurdering.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger i afsnit 3.
Til nr. 15
En udlænding, der afsoner straf for overtrædelse af op-
holds-, melde- og den foreslåede underretningspligt, vil un-
der strafafsoningen være omfattet af reglerne om prøveløsla-
delse og strafafbrydelse.
Der kan ske prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1,
når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er
udstået. Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse på
prøve ske tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor,
og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog
mindst 2 måneder. Det er en betingelse for den tidligere prø-
veløsladelse, at halvdelen af straffetiden er udstået, og at
særlige omstændigheder taler herfor. Bestemmelsen anven-
des bl.a. i forbindelse med prøveløsladelse efter halvdelen af
straffetiden af udenlandske strafafsonere, der skal udvises
efter løsladelsen.
Straffuldbyrdelsesloven indeholder i kapitel 12 nærmere
regler om strafafbrydelse.
Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen afbrydes, hvis den dømte
udebliver, undviger eller i øvrigt selvforskyldt unddrager sig
straffuldbyrdelsen, eller hvis den dømte anholdes eller vare-
tægtsfængsles i mindst 24 timer, jf. § 75.
Efter bestemmelsen i § 76 kan straffuldbyrdelse midlertidigt
afbrydes i en række nærmere bestemte situationer. Det gæl-
der, når ganske særlige omstændigheder af f.eks. arbejds-,
uddannelses-, familie- eller helbredsmæssig karakter taler
imod en umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdelsen. Det
er endvidere en betingelse, at der ikke antages at foreligge
fare for misbrug, og at hensynet til retshåndhævelsen ikke
taler imod strafafbrydelse.
De gældende regler i straffuldbyrdelsesloven giver ikke mu-
lighed for at tillade, at straffen for overtrædelse af opholds-,
melde- eller underretningspligten midlertidigt afbrydes, når
der er opstået mulighed for at udsende en udlænding på tålt
ophold eller en kriminel udvist.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 62 a om løs-
ladelse med henblik på straksudsendelse. Efter den foreslåe-
de bestemmelse kan kriminalforsorgen efter indstilling fra
politiet bestemme, at en udlænding, der er idømt fængsels-
straf for overtrædelse af udlændingelovens § 34, stk. 4 eller
5, eller § 42 a, stk. 8 eller 10, dvs. opholds-, melde- eller un-
derretningspligten, skal løslades med henblik på straksud-
sendelse, uanset at straffen ikke er helt afsonet.
Bestemmelsen giver mulighed for, at kriminalforsorgen kan
bestemme, at en udlænding kan løslades med henblik på
61
straks at blive udsendt af Danmark (løsladelse med henblik
på straksudsendelse).
Det foreslås, at der skal kunne ske udsendelse af den pågæl-
dende udlænding, også selv om straffen for overtrædelse af
opholds-, melde- og underretningspligten endnu ikke er helt
afsonet.
Løsladelse ved straksudsendelse indebærer, at udlændingen
ikke skal afsone yderligere fængselsstraf for overtrædelse af
opholds-, melde- eller underretningspligten.
Er den pågældende endnu ikke påbegyndt strafafsoning, vil
der kunne ske frihedsberøvelse efter § 36 i udlændingeloven
frem mod straffuldbyrdelsens iværksættelse.
Det er en forudsætning, at der er opstået mulighed for at
gennemføre en faktisk udsendelse af udlændingen. Der vil
således kunne ske løsladelse med henblik på straksudsendel-
se, hvis der er udsigt til, at udsendelse af udlændingen rent
faktisk kan gennemføres.
Det foreslås derfor, at der indføres en ordning, hvorefter po-
litiet indstiller til kriminalforsorgen, at den pågældende skal
løslades med henblik på straksudsendelse, hvis muligheden
for udsendelse opstår. Politiet vil i indstillingen nærmere
kunne redegøre de forhold, der har betydning for udsendel-
sen.
Det bemærkes, at det – for så vidt angår udlændinge på tålt
ophold – er en forudsætning, at Udlændingestyrelsen eller
Flygtningenævnet har vurderet, at der kan ske udsendelse.
Politiet har til opgave at drage omsorg for udsendelse af ud-
lændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, og
det vil således være politiet, der skal vurdere, om hensynet
til udsendelse gør det påkrævet at træffe beslutning om
straksudsendelse.
Det er tilstrækkeligt, at politiet har en rimelig forventning
om, at udsendelse konkret kan gennemføres. Heri vil nor-
malt ligge, at hjemlandets myndigheder har accepteret ud-
sendelsen af den pågældende, men det er ikke et krav. Politi-
et vil således også kunne indstille til kriminalforsorgen, at
der skal ske løsladelse med henblik på straksudsendelse,
hvis det sker for at foretage en såkaldt grænsefremstilling,
hvor den pågældende udlænding fremstilles for hjemlandets
myndigheder i hjemlandet med henblik på konkret accept af
den pågældende. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der tidli-
gere i andre sager er gennemført grænsefremstillinger og op-
nået hjemlandets accept af tilbagesendelser. Også i sager,
hvor gennemførelse af udsendelse kan være forbundet med
en vis usikkerhed, f.eks. fordi erfaringerne med udsendelse
til det pågældende land har vist, at udsendelse kan være van-
skelig, vil der kunne ske løsladelse med henblik på udsen-
delse, såfremt der i den konkrete sag vurderes at være udsigt
til, at en udsendelse kan gennemføres.
Politiet skal sikre, at der ikke er andre forhold af politimæs-
sig karakter, der taler imod at løsladelse med henblik på
straksudsendelsen. Der kan f.eks. være tale om, at den på-
gældendes tilstedeværelse er nødvendig som følge af, at den
pågældende skal vidne i en straffesag.
Det foreslås, at det er kriminalforsorgen, som træffer beslut-
ning om løsladelse med henblik på straksudsendelse. Det vil
imidlertid være oplysningerne fra poltiet, som vil skulle
danne grundlag for kriminalforsorgens beslutning i de på-
gældende sager.
Det afgørende for, om kriminalforsorgen vil skulle træffe
beslutning om løsladelse med henblik på straksudsendelse,
er alene, om der reelt er udsigt til, at en udsendelse af den
pågældende udlænding kan gennemføres, og kriminalforsor-
gen vil således ikke skulle foretage en nærmere prøvelse el-
ler vurdering af politiets oplysninger.
Det forudsættes således med lovforslaget, at politiets oplys-
ninger lægges uprøvet til grund af kriminalforsorgen ved be-
slutning om løsladelse med henblik på straksudsendelse.
Det er ikke en forudsætning, at den dømte selv ønsker, at
der skal løsladelse med henblik på straksudsendelse. Løsla-
delse med henblik på udsendelse vil således kunne ske mod
udlændingens eget ønske. Ønsker den pågældende at med-
virke, vil der også kunne træffes beslutning om løsladelse
ved straksudsendelse, således at straffen ikke fuldbyrdes
helt.
Det er en forudsætning for kriminalforsorgens beslutning
om løsladelse med henblik på straksudsendelse, at udsendel-
sen rent faktisk gennemføres. Først på tidspunktet, hvor ud-
sendelsen er gennemført, dvs. på det tidpunkt, hvor den på-
gældende overdrages til hjemlandets myndigheder, vil den
pågældende derfor være at anse som løsladt. En beslutning
om straksudsendelse vil således altid skulle træffes under
forudsætning af, at udsendelsen gennemføres.
Hvis det viser sig, at udsendelsen ikke kan gennemføres, vil
den pågældende udlænding skulle tilbageføres til fortsat af-
soning af den idømte straf.
En beslutning om løsladelse med henblik på straksudsendel-
se efter den foreslåede bestemmelse kan som anført træffes,
uanset at straffen ikke er helt fuldbyrdet.
62
Beslutning om løsladelse med henblik på straksudsendelse
kan også træffes, selvom den pågældende endnu ikke er på-
begyndt afsoning af den idømte straf, men der kan først ske
løsladelse, når straffuldbyrdelsen er påbegyndt.
Der kan efter den foreslåede bestemmelse ikke ske løsladel-
se med henblik på straksudsendelse i tilfælde, hvor udlæn-
dingen afsoner fængselsstraf for overtrædelse af anden lov-
givning. Hvis en udlænding således afsoner en dom for
overtrædelse af opholdspligt og vold, vil der således ikke
kunne ske løsladelse med henblik på straksudsendelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil straffuldbyrdel-
sen skulle genoptages, hvis udlændingen efter udsendelsen –
uanset et eventuelt indrejseforbud – på ny måtte indrejse i
landet.
Kompetencen til at træffe afgørelse om genoptagelse af
straffuldbyrdelse vil skulle træffes af kriminalforsorgen efter
indstilling fra politiet på baggrund af oplysninger om, at den
pågældende på ny befinder sig her i landet.
Straffuldbyrdelsen vil skulle genoptages, hvis udlændingen
på ny indrejser i landet inden for 5 år efter straksudsendel-
sen er gennemført. De nærmere regler herom vil blive fast-
sat administrativt i medfør af den foreslåede stk. 3.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren nærmere regler om
løsladelse med henblik på straksudsendelse og om genopta-
gelse eller iværksættelse af strafafsoning. Bestemmelse vil
blive anvendt til at fastsætte regler om bl.a. behandlingen af
sådanne sager, herunder klageadgang til Direktoratet for
Kriminalforsorgen i sager om genindsættelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger i afsnit 8.
Til § 2
Til nr. 1
§ 8 i straffuldbyrdelsesloven regulerer iværksættelse af
straffuldbyrdelse.
Det fremgår af § 8, stk. 1, at fuldbyrdelse af en fængselsstraf
skal iværksættes snarest muligt.
For dømte, der er på fri fod efter dommen, iværksættes fuld-
byrdelsen, når den dømte modtages i en institution under
kriminalforsorgen, jf. § 8, stk. 2.
For dømte, der er varetægtsfængslet efter dommen eller alle-
rede udstår frihedsstraf, iværksættes fuldbyrdelsen, når kri-
minalforsorgen giver meddelelse til den pågældende herom,
jf. § 8, stk. 3.
For dømte, der efter reglerne i kapitel 13 a er meddelt tilla-
delse til strafudståelse på bopælen under intensiv overvåg-
ning og kontrol, iværksættes fuldbyrdelsen, når kriminalfor-
sorgen giver meddelelse til den pågældende herom, jf. § 8,
stk. 4.
Straffuldbyrdelsens iværksættelse afhænger således af, om
den dømte er på fri fod ved iværksættelsen, om den pågæl-
dende er varetægtsfængslet, eller om den dømte skal afsone
efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a.
Den foreslåede ændring indebærer, at det også ved afsoning
af fængselsstraf på bopælen i indkvarteringsstedet efter reg-
lerne i kapitel 13 b fremgår af straffuldbyrdelsesloven, hvor-
når fuldbyrdelsen iværksættes.
Efter den foreslåede bestemmelse iværksættes fuldbyrdelse,
når kriminalforsorgen giver meddelelse herom til den på-
gældende udlænding. I det tilfælde, hvor udlændingen alle-
rede har afsonet den første del af straffen i fængsel, vil fuld-
byrdelsen allerede være iværksat efter de almindelige regler
herom i straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 2 eller 3.
Den henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger i afsnit 4.
Til nr. 2
Straffuldbyrdelseslovens § 20 indeholder en angivelse af de
institutioner m.v., hvori fængselsstraf kan fuldbyrdes. Det
følger af § 20, at fængselsstraf normalt kan fuldbyrdes i
fængsel eller arresthus. Fuldbyrdelse af fængselsstraf kan
dog i visse tilfælde ligeledes fuldbyrdes i kriminalforsorgens
pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen
efter lovens § 78.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at fængsels-
straf i særlige tilfælde herudover kan fuldbyrdes på den
dømtes bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter
reglerne i §§ 78 c-78 f (nr. 1), eller på den dømtes bopæl i
indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol
efter de foreslåede bestemmelser i §§ 78 g-78 l (nr. 2).
Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede bestem-
melse i nr. 1 svarer til den gældende bestemmelse. Der er ik-
ke tilsigtet nogen ændringer heri.
63
Vedrørende de nærmere betingelser for adgang til at udstå
straf på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv over-
vågning og kontrol henvises til bemærkningerne til kapitel
13 b.
Til nr. 3
Straffuldbyrdelseslovens § 46 regulerer de situationer, hvor
en indsat kan få tilladelse til udgang.
Det følger af § 46, stk. 1, at en indsat, hvis hensynet til rets-
håndhævelsen ikke taler derimod, kan få tilladelse til ud-
gang, når udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannel-
sesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige, familie-
mæssige eller andre personlige hensyn, og der ikke er be-
stemte grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med
udgangen vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straf-
fuldbyrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladel-
sen.
Efter § 46, stk. 4, der blev indført ved lov nr. 641 af 8. juni
2016 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straf-
feloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod mobiltelefo-
ner i fængsler m.v.), kan udgang ikke finde sted, hvis den
dømte inden for de seneste 3 måneder er ikendt disciplinær-
straf for overtrædelse af § 36, stk. 4 (forbud mod mobiltele-
foner m.v. i fængsel), eller regler fastsat i medfør heraf. Dog
kan der undtagelsesvis gives tilladelse til udgang, hvis helt
særlige omstændigheder taler derfor.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 5, vil udgang,
medmindre helt særlige omstændigheder undtagelsesvist ta-
ler herfor, ikke kunne finde sted i en periode på 3 måneder,
hvis 1) den dømte ikke accepterer de vilkår, der finder an-
vendelse under strafudståelse på bopælen i indkvarterings-
stedet under intensiv overvågning og kontrol, jf. § 78 h, stk.
1, nr. 1, hvis 2) den dømte ikke medvirker til en undersøgel-
se af den dømtes personlige forhold, jf. § 78 h, stk. 2, eller
hvis 3) en afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvar-
teringsstedet under intensiv overvågning og kontrol er tilba-
gekaldt efter § 78 k, stk. 1, nr. 1 eller 4, eller stk. 2.
Baggrunden for en sådan udgangskarantæne er, at straf for
overtrædelse af opholds-, melde- eller underretningspligt
bygger på den forudsætning, at strafudståelse på bopælen
som udgangspunkt skal indgå som et fast element i straf-
fuldbyrdelsen, jf. hermed lovforslagets afsnit 4.
Formålet med den foreslåede ordning er at sikre, at det har
konsekvenser, såfremt udlændingen ikke vil samarbejde om
afsoning i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet.
Det manglende samarbejde om straffuldbyrdelsen foreslås
derfor at skulle have betydning for forholdene under afso-
ning i fængsel.
Det manglende samarbejde foreslås at medføre, at den døm-
te som udgangspunkt får udgangskarantæne i en periode.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den dømte i en
periode på 3 måneder vil være afskåret fra at få udgang. Det
medfører, at der under de angivne betingelser ikke vil kunne
træffes afgørelse om at tillade udgang, og at en tidligere
truffet afgørelse om udgang ikke vil kunne effektueres. Hvis
der allerede er meddelt tilladelse til udgang, vil udgangstil-
ladelsen således bortfalde. I så fald må der – hvis betingel-
serne herfor i øvrigt er opfyldt – gives en ny udgangstilla-
delse, når de 3 måneder er udløbet.
Der vil undtagelsesvist kunne gives tilladelse til udgang,
hvis helt særlige omstændigheder taler derfor. Der kan såle-
des forekomme situationer, hvor en udgangskarantæne vil
være så indgribende for den dømte, at der bør være mulig-
hed for at tillade udgang, inden de 3 måneder er udløbet.
Dette gælder navnlig i tilfælde, hvor der er spørgsmål om
udgang til et særligt formål som nævnt i udgangsbekendtgø-
relsens § 31, stk. 1. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis for-
målet med udgangen er at deltage i en nærtstående persons
begravelse eller lignende.
Det forudsættes i den forbindelse, at kriminalforsorgen fore-
tager denne vurdering efter samme retningslinjer, som ved
vurderingen efter § 46, stk. 4, 2. pkt.
Beregningen af 3-månedersperioden foretages efter den
foreslåede bestemmelse i stk. 6.
Det følger heraf, at perioden på 3 måneder som udgangs-
punkt regnes fra fuldbyrdelsens iværksættelse.
I visse tilfælde skal 3-månedersfristen imidlertid regnes fra
et senere tidspunkt.
Dette gælder for det første, hvis den dømte efter fuldbyrdel-
sens iværksættelse meddeler at den pågældende ikke vil
medvirke til en undersøgelse af sine personlige forhold, jf. §
78 h, stk. 2. Her regnes 3-månedersfristen fra tidspunktet for
afgivelsen af udlændingens meddelelse.
Det gælder for det andet, hvis den dømte efter fuldbyrdel-
sens iværksættelse får tilbagekaldt afgørelsen om strafudstå-
else på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv over-
vågning og kontrol efter § 78 k, stk. 1, nr. 1 eller stk. 2. Her
64
regnes 3-månedersfristen fra tidspunktet for overførsel til
fængsel eller arresthus.
Der henvises i øvrigt til afsnit 5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
En udlænding, der idømmes straf for overtrædelse af op-
holds- og meldepligt vil efter de gældende regler som alt-
overvejende hovedregel skulle afsone hele straffen i fængsel
eller arresthus.
Den gældende fodlænkeordning i straffuldbyrdelsens kapitel
13 a giver som altovervejende hovedregel ikke udlændinge
på tålt ophold og kriminelle udviste mulighed for at afsone i
fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet, herunder mu-
lighed for at afsone en del af straffen i fodlænke på bopælen.
Med forslaget indføres derfor en ny måde at fuldbyrde straf
på, hvorefter straffen for overtrædelse af opholds-, melde-
og underretningspligten – foruden en periode, der afsones i
et fængsel eller arresthus – fremover som udgangspunkt skal
omfatte en periode, hvor straffen afsones på bopælen i ind-
kvarteringsstedet ved brug af elektronisk fodlænke.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger i afsnit 4.
Til § 78 g
Den foreslåede bestemmelse i § 78 g vedrører anvendelses-
området for fuldbyrdelse af fængselsstraf på bopælen i ind-
kvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol.
Kompetencen til at træffe afgørelse om fodlænkeafsoning,
der i den foreslåede bestemmelse henhører under ”justitsmi-
nisteren eller den, der bemyndiges dertil”, vil blive henlagt
til kriminalforsorgsområderne.
Bestemmelsen indebærer, at kriminalforsorgsområdet som
udgangspunkt skal træffe afgørelse om, at fodlænkeafsoning
skal indgå som et element i fuldbyrdelsen af straf for over-
trædelse af udlændingelovens regler om kontrolforanstalt-
ninger. I tilfælde, hvor den pågældende ikke ønsker at sam-
tykke i overholdelse af vilkårene, eller hvor den dømtes for-
hold taler imod denne fuldbyrdelsesform, jf. § 78 h, vil der
dog ikke skulle træffes afgørelse om fodlænkeafsoning.
Afgørelse om afsoning i fodlænke skal træffes snarest mu-
ligt efter, at kriminalforsorgen har modtaget underretning fra
politidirektøren om, at udlændingen skal udstå fængsels-
straf. Den nærmere fordeling af frihedsstraffen mellem afso-
ning i fængsel og afsoning i fodlænke vil blive fastsat i be-
kendtgørelsesform, jf. den foreslåede bestemmelse i § 78 g,
stk. 2, på grundlag af den fordeling, der fremgår af bilag 2
til lovforslaget.
Den foreslåede bestemmelse omfatter udlændinge på tålt op-
hold og udlændinge, der er udvist på grund af kriminalitet,
jf. herved at udlændingen skal være idømt straf for ”over-
trædelse af udlændingelovens § 34, stk. 4 og 5, § 42 a stk. 8,
1. pkt. eller § 42 a, stk. 10”. Andre grupper af udlændinge er
derimod ikke omfattet, uanset at de pågældende idømmes
fængselsstraf for overtrædelse af deres forpligtelser. Det
drejer sig bl.a. om afviste asylansøgere, der ikke medvirker
til udrejsen, og som kan pålægges opholds- og meldepligt
efter udlændingelovens regler.
Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om udlændingen
alene har overtrådt én af de pålagte kontrolforanstaltninger,
eller om overtrædelsen omfatter flere forskellige kontrolfor-
anstaltninger. Er der f.eks. tale om, at udlændingen løbende
har overholdt sin opholds- og underretningspligt, men ikke
sin meldepligt, omfatter den foreslåede bestemmelse også
den idømte straf for overtrædelse af meldepligten.
Det er en forudsætning for afgørelse om fodlænkeordning
efter den foreslåede ordning, at Udlændingestyrelsen har på-
lagt den pågældende udlænding opholdspligt efter udlændin-
gelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt. I de særlige tilfælde, hvor ud-
lændinge f.eks. alene er pålagt meldepligt, men ikke op-
holdspligt, og har bopæl uden for indkvarteringsstedet, vil
den foreslåede ordning ikke finde anvendelse.
Med ”det indkvarteringssted, hvor udlændingen er pålagt at
tage ophold”, menes således det indkvarteringssted, hvor
Udlændingestyrelsen i henhold til § 42 a, stk. 8, 1. pkt., har
pålagt udlændingen at tage ophold. Det vil som udgangs-
punkt være Udrejsecenter Kærshovedgård, og det forudsæt-
tes med lovforslaget, at fodlænkeafsoning afvikles i dette
udrejsecenter.
Er udlændingen undtagelsesvist pålagt at tage ophold i et
andet indkvarteringssted, forudsættes det, at Udlændingesty-
relsen, inden straffuldbyrdelsen iværksættes, træffer afgørel-
se om opholdspligt i Udrejsecenter Kærshovedgård.
Er udlændingen på grund af sygdom m.v. pålagt at tage op-
hold i en anden institution end et udrejsecenter, vil den fore-
slåede ordning ligeledes ikke finde anvendelse. Er der for en
sådan udlænding behov for at tage hensyn til den pågælden-
des sygdom m.v. i forbindelse med straffuldbyrdelse, vil
dette kunne ske efter de almindelige regler i straffuldbyrdel-
sesloven om straffuldbyrdelse i kriminalforsorgens pensio-
ner eller institutioner uden for kriminalforsorgen.
65
Udlændingens ”bopæl” vil omfatte det værelse, som udlæn-
dingen har fået anvist eller får anvist. Udlændingens bopæl
vil endvidere omfatte fælles sanitære faciliteter, i det om-
fang disse ikke er etableret i direkte tilknytning til værelset.
Er der i den bygning, hvor udlændingens værelse ligger, et
fælles tv- og aktivitetsrum eller lignende, vil dette også skul-
le henregnes som en del af en udlændingens bopæl. Uden-
dørsarealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til bygnin-
gen, vil også være omfattet.
En udlænding, der afsoner i fodlænke i indkvarteringsstedet,
vil ikke under afsoningen være omfattet af udlændingelo-
vens regler om opholds-, melde- og underretningspligt, uan-
set at den pågældende opholder sig i det indkvarteringssted,
hvor den pågældende i øvrigt skal tage ophold.
Når afsoningen af en idømt straf nærmer sig sin afslutning,
skal Udlændingestyrelsen og politiet tage stilling til, om det
tidligere meddelte pålæg om opholds-, melde- og underret-
ningspligt skal videreføres uændret efter løsladelsen, eller
om der er behov for at foretage ændringer. Som udgangs-
punkt vil det hidtidige pålæg kunne videreføres uændret,
men der kan være behov for at skærpe et pålæg, f.eks. hvis
udlændingen har været pålagt meldepligt et mindre antal
dage om ugen, men groft har overtrådt påbuddet og andre
pålagte kontrolforanstaltninger, og hvor der derfor kan være
behov for at skærpe påbuddet om meldepligt, således at
myndighederne er bekendt med den pågældendes opholds-
sted.
De administrative forskrifter, som vil blive udstedt i medfør
af den foreslåede § 78 g, stk. 2, vedrører regler om den ad-
ministrative behandling af sager om strafudståelse på bopæ-
len i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og
kontrol, herunder om overførsel mellem afsoningsformer.
Det vil endvidere omfatte nærmere regler om varigheden af
den strafperiode, der skal afsones i fængsel, og varigheden
af den periode, der skal afsones i fodlænke. Som der er nær-
mere redegjort for under pkt. 4.3.5.3 i de almindelige be-
mærkninger, vil fordelingen af straffen udgøre et vejledende
udgangspunkt. I tilfælde, hvor antallet af dage, der rent fak-
tisk skal afsones, som følge af straffeberegningsreglerne ad-
skiller sig fra det antal, der er forudsat i skemaet, vil den
dømte skulle afsone det angivne antal dage i fængsel, der er
anført i skemaet, hvorefter den herefter udestående straf skal
afsones i fodlænke.
Reglerne herom vil blive fastsat på baggrund af bilag 2 til
dette lovforslag. Der vil endvidere blive fastsat nærmere
regler om afsoning af kortere frihedsstraffe, hvor afsoning i
fodlænke som udgangspunkt ikke skal indgå, og som derfor
skal fuldbyrdes efter de almindelige regler for fuldbyrdelse
af fængselsstraf.
De administrative forskrifter vil endvidere bl.a. omfatte nær-
mere regler om gennemførelse af egnethedsundersøgelse,
udarbejdelse af aktivitetsskema og tilsyn og kontrol.
Der vil desuden blive fastsat regler om de tilfælde, hvor en
udlænding er varetægtsfængslet, og spørgsmålet om fradrag
i straffeperiodens fordeling mellem afsoning og afsoning i
fodlænke. Fradrag i straffeperioden som følge af varetægts-
fængslingen vil ske efter de almindelige regler herom. De
administrative regler vil blive udarbejdet således, at vare-
tægtsfængsling vil føre til, at udlændingen vil skulle afsone
en mindre del af straffen i fængsel eller slet ikke afsone i
fængsel. Den dømte kan således påbegynde strafudståelse i
fodlænke på indkvarteringsstedet, hvis der på grund af lang
varetægtsfængsling kun resterer ganske kort tid til forventet
prøveløsladelse og den dømte i øvrigt har uproblematiske
forhold og har været varetægtsfængslet i fodlænke uden pro-
blemer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger i afsnit 4.3.1, 4.3.5.1, 4.3.5.3 og 4.3.6.
Til § 78 h
Betingelser for afgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopæ-
len
Det klare udgangspunkt efter den foreslåede ordning er, at
strafudståelse på bopælen skal indgå i straffuldbyrdelsesfor-
løbet.
Den foreslåede bestemmelse i § 78 h regulerer spørgsmålet
om, i hvilke tilfælde strafudståelse på bopælen i indkvarte-
ringsstedet ikke skal indgå i straffuldbyrdelsen.
Efter stk. 1, nr. 1, skal fodlænkeafsoning ikke indgå i straf-
fen, hvis udlændingen ikke ønsker at give samtykke til at
overholde de vilkår, der finder anvendelse under strafudstå-
else, jf. § 78 i.
Det forudsættes, at kriminalforsorgen, så snart kriminalfor-
sorgen har modtaget meddelelse om, at den pågældende per-
son skal udstå fængselsstraf, orienterer den dømte om, at
fuldbyrdelse af fængselsstraffen skal omfatte strafudståelse
på bopælen, og i den forbindelse underretter den dømte om
vilkårene for udståelse af straf på bopælen. På dette grund-
lag vil den dømte herefter kunne tage nærmere stilling til,
om vedkommende ønsker at acceptere vilkårene for fodlæn-
keafsoning.
Udlændingens samtykke vil kunne indhentes skriftligt eller
mundtligt. Den enkelte udlænding skal tilkendegive, om
denne kan acceptere vilkårene, eller om udlændingen afviser
66
at overholde vilkårene. Kriminalforsorgen kan fastsætte en
kort frist for, hvornår udlændingen senest skal have beslut-
tet, om denne ønsker at acceptere vilkårene. Det forudsæt-
tes, at fristen fastsættes til højst en uge.
Disse regler vil blive fastsat i medfør af de foreslåede regler
i § 78 g, stk. 2.
Såfremt den pågældende udlænding nægter at acceptere vil-
kårene, vil afsoning i fodlænke ikke kunne indgå i straffuld-
byrdelsen.
Efter stk. 1, nr. 2, skal fodlænkeafsoning ikke indgå i straf-
fen, hvis denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes
forhold ikke findes hensigtsmæssig.
Bestemmelsen indebærer, at afsoning i fodlænke på bopælen
i indkvarteringsstedet ikke skal indgå i straffuldbyrdelsen,
hvis den pågældende fuldbyrdelsesform som følge af den
dømtes forhold ikke er hensigtsmæssig, herunder hvis der er
grund til at antage, at den dømte ikke vil overholde de vil-
kår, som gælder for straffuldbyrdelse på bopælen.
En afgørelse herom beror på en konkret vurdering af den
dømtes forhold i hvert enkelt tilfælde.
Det forudsættes, at det alene er i tilfælde, hvor den dømtes
forhold taler væsentligt imod afsoning i fodlænke i indkvar-
teringsstedet, at denne fuldbyrdelsesform ikke skal finde an-
vendelse.
En antagelse om, at den dømte ikke vil overholde de vilkår,
der gælder for strafudståelse på bopælen i indkvarteringsste-
det under intensiv overvågning og kontrol, kan f.eks. være
begrundet i, at udlændingen tidligere har undladt at overhol-
de vilkårene.
Antagelsen kan endvidere være begrundet i, at der vurderes
at være risiko for, at den dømte vil begå ny kriminalitet. I
denne vurdering indgår den begåede kriminalitet, den døm-
tes relevante tidligere forstraffe, eventuelle verserende sager
og erfaringer fra tidligere strafudståelse på bopælen i ind-
kvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol.
Der kan også lægges vægt på oplysninger, som politiet måt-
te fremkomme med angående den pågældendes tilhørsfor-
hold til grupper af personer, der udviser et adfærdsmønster
præget af kriminalitet.
Særligt for så vidt angår forstraffe bemærkes, at tidligere
straffe for overtrædelse af udlændingelovens regler om op-
holds-, melde- og underretningspligt ikke skal indgå i vurde-
ringen af, om strafudståelse på bopælen må anses for en
hensigtsmæssig fuldbyrdelsesform. Det skyldes, at den fore-
slåede ordning bygger på den forudsætning, at afsoning i
fodlænke skal indgå i strafudståelsen også i gentagelsestil-
fælde. Det samme gælder eventuel idømt kriminalitet, der
har foranlediget, at den dømte er henvist til tålt ophold eller
er udvist af landet.
Endvidere kan det tillægges betydning, hvis en udlænding
tidligere er straffet for at begå vold i indkvarteringsstedet,
idet dette kan tale imod, at afsoning i fodlænke på bopælen i
indkvarteringsstedet skal indgå i straffuldbyrdelsen.
Derimod vil kriminalforsorgen kunne lægge vægt på, hvor-
ledes en tidligere straf for overtrædelse af opholds-, melde-
eller underretningspligten er forløbet.
Afsoning i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet bør
herudover ikke indgå i straffuldbyrdelsen, hvis den dømte
f.eks. på grund af et massivt alkoholmisbrug eller et misbrug
af euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt ef-
ter den almindelige lovgivning, må antages at være ude af
stand til at overholde de vilkår, der gælder for denne afso-
ningsform.
Også i tilfælde, hvor den dømte har accepteret at ville over-
holde de vilkår, der gælder for afsoning i fodlænke, vil kri-
minalforsorgen efter den foreslåede bestemmelse imidlertid
kunne undlade at træffe afgørelse om fodlænkeafsoning ud
fra en antagelse om, at den dømte ikke vil overholde vilkå-
rene. En meddelt accept fra udlændingen vil tale for afso-
ning i fodlænke, men vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt
til, at kriminalforsorgen kan lægge til grund, at denne fuld-
byrdelsesform må anses for at være hensigtsmæssig. Det
kan navnlig være tilfældet, hvis der skønnes at være risiko
for, at den dømte vil begå ny kriminalitet under afsonings-
forløbet.
Såfremt kriminalforsorgen har kendskab til den dømte og al-
lerede på dette grundlag kan konstatere, at afsoning i fod-
lænke ikke kan anses for at være en hensigtsmæssig fuldbyr-
delsesform, vil der ikke være behov for at forsøge at indhen-
te udlændingens accept.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan kriminalfor-
sorgen foretage en nærmere undersøgelse af den dømtes for-
hold (en egnethedsundersøgelse), såfremt forholdene væ-
sentligt taler herfor.
Der følger ikke af bestemmelsen noget krav om, at kriminal-
forsorgen i hvert enkelt tilfælde skal foretage en undersøgel-
se af den dømtes personlige forhold med henblik på at un-
dersøge, om den dømte opfylder betingelserne for afsoning i
fodlænke (egnethedsundersøgelse).
67
Bestemmelsen giver kriminalforsorgen mulighed for efter en
konkret vurdering at træffe beslutning om, hvorvidt der er
anledning til at iværksætte en sådan undersøgelse. Kriminal-
forsorgen kan i den forbindelse – på baggrund af, at den på-
gældende tidligere har afsonet straf, eller fordi udlændingen
har opholdt sig i indkvarteringsstedet, hvor kriminalforsor-
gen er operatør – allerede være bekendt med den pågælden-
des personliges forhold og vil på den baggrund kunne vur-
dere, om der er behov for at iværksætte en undersøgelse
med henblik på at indhente yderligere oplysninger.
Forhold, der kan tale for gennemførelse af en undersøgelse,
kan navnlig være en væsentlig mistanke om, at den pågæl-
dende er massiv misbruger af alkohol eller euforiserende
stoffer, og hvor der er behov for at undersøge dette nærme-
re. Undersøgelsen vil derfor kunne gennemføres med hen-
blik på at afdække, om den pågældende har et massivt mis-
brug af alkohol eller euforiserende stoffer.
Finder kriminalforsorgen, at der ikke er behov for at indhen-
te yderligere oplysninger om den pågældende, vil kriminal-
forsorgen kunne træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne
for fodlænkeafsoning er opfyldt, på det foreliggende grund-
lag. Den enkelte udlænding har ikke krav på at få gennem-
ført en egnetheds- undersøgelse.
Kriminalforsorgen kan endvidere beslutte at gennemføre un-
dersøgelsen, efter at den pågældende er påbegyndt afsoning
af straf i fængsel, men inden den pågældende er overført til
afsoning i fodlænke i indkvarteringsstedet. For at sikre en
hurtig iværksættelse af den første del af straffuldbyrdelsen
vil kriminalforsorgen således kunne afvente gennemførelse
af egnethedsundersøgelsen. Det kan bl.a. også være relevant
i tilfælde, hvor der umiddelbart ikke skønnes at være behov
for at gennemføre undersøgelsen, men hvor kriminalforsor-
gen under afsoningen i fængsel bliver opmærksom på for-
hold vedrørende den pågældende dømte, der kræver nærme-
re undersøgelse.
Konstaterer kriminalforsorgen på grundlag af en sådan sene-
re undersøgelse, at betingelserne for fodlænkeafsoning ikke
er opfyldt, vil afsoning i fodlænke ikke skulle indgå i fuld-
byrdelsesforløbet.
En undersøgelse, der gennemføres efter den foreslåede be-
stemmelse, vil navnlig omfatte den dømtes fysiske og psyki-
ske tilstand. Der er derimod ikke behov for nærmere at un-
dersøge den dømtes bolig- og beskæftigelsesforhold, idet
disse forhold ikke indgår som betingelse for afsoning i fod-
lænke efter den foreslåede ordning, jf. afsnit 4.3.2.2.
Det følger af stk. 3, at hvis kriminalforsorgen beslutter, at
der skal gennemføres en egnethedsundersøgelse, og nægter
udlændingen at deltage heri, vil der ikke kunne træffes afgø-
relse om afsoning i fodlænke, og hele den idømte fængsels-
straf skal i stedet afsones i fængsel.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, af-
snit 4.3.2.
Til § 78 i
Vilkår
Bestemmelsen fastlægger, hvilke vilkår der skal gælde un-
der strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet.
Overtrædelse af vilkårene vil efter omstændighederne kunne
medføre, at afgørelsen om afsoning i fodlænke tilbagekaldes
med den følge, at den dømte skal afsone den resterende del
af straffen i fængsel eller arresthus.
De fastsatte vilkår svarer som udgangspunkt til de vilkår,
der finder anvendelse ved strafudståelse på bopælen efter
den almindelige ordning i straffuldbyrdelseslovens kapitel
13 a.
Efter stk. 1, nr. 1, foreslås fastsat som vilkår, at den dømte
ikke begår strafbart forhold i fuldbyrdelsesperioden.
Det foreslås endvidere i stk. 2, nr. 2, fastsat som et vilkår, at
den dømte i fuldbyrdelsesperioden kun forlader bopælen i
indkvarteringsstedet inden for de af kriminalforsorgsområ-
det fastsatte tidsrum.
Kriminalforsorgsområdet vil inden fuldbyrdelsens iværksæt-
telse udarbejde et aktivitetsskema for den dømte. Af skema-
et vil det bl.a. fremgå inden for, hvilke tidsrum den dømte
har pligt til at opholde sig på bopælen, inden for hvilke tids-
rum den dømte skal befinde sig på indkvarteringsstedet med
henblik på deltagelse i aktiviteter i form af aktivering og un-
dervisning, samt inden for hvilke tidsrum den dømte skal
deltage i behandling, kontrolbesøg hos kriminalforsorgsom-
rådet m.v.
Ligesom det er tilfældet efter den almindelige fodlænkeord-
ning, vil det i den dømtes aktivitetsskema endvidere blive
fastsat, inden for hvilke tidsrum den dømte kan forlade bo-
pælen i indkvarteringsstedet med henblik på foretagelse af
personlige ærinder (op til 4 timer ugentligt) eller med hen-
blik på at deltage i aktiviteter af generel resocialiserende ka-
rakter (også op til 4 timer ugentligt). Aktiviteter af generel
resocialiserende karakter kan omfatte deltagelse i religiøse
handlinger (gudstjenester, fredagsbøn m.v.), visse aktiviteter
med egne børn (som f.eks. at deltage i skole/hjem-samtaler,
følge børnene til bibliotek, børnefødselsdage m.v.) eller del-
tagelse i sports- eller fritidsaktiviteter eller lignende. Der bør
68
som udgangspunkt være tale om aktiviteter, som den dømte
i forvejen deltog i forud for afsoningen.
I aktivitetsskemaet vil det også blive fastsat, at den dømte på
dage, hvor den pågældende ikke har aktiviteter uden for sin
bopæl (f.eks. i weekender og på helligdage), har tilladelse til
dagligt ophold af en vis varighed uden for boligen. Dette
kan i den første måned af afsoningen ske i 2 timer dagligt, i
den 2. måned af afsoningen i 3 timer dagligt, i den 3. og 4.
måned af afsoningen i 6 timer dagligt og i den 5. og 6. må-
ned af afsoningen i 8 timer dagligt. Har den dømte flere end
2 aktivitetsfrie dage på en uge, kan den pågældende på de
øvrige aktivitetsfrie dage opholde sig uden for bopælen i 2
timer.
Har den pågældende adgang til ophold uden for bopælen, vil
den pågældende kunne opholde sig i andre dele af indkvar-
teringsstedet eller uden for dette.
Derudover vil det i aktivitetsskemaet blive fastsat, at den
dømte har tilladelse til at forlade bopælen i indkvarterings-
stedet i højst 1 time i forbindelse med servering af morgen-
mad, frokost og aftensmad. Det forudsættes, at udlændingen
i den forbindelse alene kan tage ophold i det cafeteria m.v.,
hvor de pågældende måltider serveres.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, er det desuden et vilkår, at den
dømte, når denne forlader bopælen for at deltage i aktivite-
ter, kun forlader bopælen i indkvarteringsstedet for at delta-
ge i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har godkendt, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 78 i, stk. 1, nr. 3. Som anført
ovenfor vil det af den dømtes aktivitetsskema bl.a. fremgå,
hvor den pågældende i fuldbyrdelsesperioden skal befinde
sig på ethvert givent tidspunkt.
De nærmere regler om adgangen til at forlade bopælen vil
blive fastsat i medfør af § 78 i, stk. 3.
Det er efter forslaget herudover et vilkår, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden ikke indtager alkohol, euforiserende
stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindeli-
ge lovgivning, herunder f.eks. dopingmidler, jf. stk. 1, nr. 4.
Efter den foreslåede stk. 1, nr. 5, er det et vilkår, at den
dømte udfører aktiviteter efter kriminalforsorgsområdets
nærmere beslutning og ikke helt eller delvis udebliver fra de
aktiviteter, som den pågældende skal deltage i. Der overla-
des i den forbindelse kriminalforsorgen et skøn til at vurde-
re, om det er tilstrækkeligt at give en advarsel eller at ind-
skærpe over for udlændingen, at aktiviteterne skal overhol-
des, i tilfælde, hvor overtrædelsen er af helt bagatelagtig ka-
rakter.
Som det er anført ovenfor under afsnit 4.3.7 i de almindelige
bemærkninger, skal de aktiviteter, der skal tilbydes en ud-
lænding, der afsoner i fodlænke, som udgangspunkt svare til
de aktiviteter, der efter udlændingeloven normalt tilbydes
udlændinge, der opholder sig på et indkvarteringssted.
Reglerne om aktivering og undervisning af udlændinge, der
er indkvarteret på et indkvarteringssted efter udlændingelo-
vens regler, er fastsat i udlændingelovens §§ 42 c-42 f og er
nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 497 af 3. maj 2010
om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl.
med senere ændringer.
De nærmere regler om indholdet af de aktiviteter, som den
dømte i fuldbyrdelsesperioden skal udføre, vil blive fastsat i
medfør af § 78 i, stk. 3.
De aktiviteter, som udlændingen kan tilbydes efter udlæn-
dingeloven, omfatter udførelse af driftsopgaver i indkvarte-
ringsstedet og deltagelse i aktivering og undervisning.
Driftsopgaver i indkvarteringsstedet omfatter udførelsen af
nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarte-
ringsstederne, jf. § 42 d. Nødvendige opgaver kan f.eks. væ-
re madlavning, rengøring, oprydning og pasning af inden-
dørs og udendørs arealer.
Aktivering kan omfatte udførelse af andre opgaver, der er
forbundet med driften af indkvarteringsstedet (intern aktive-
ring), og deltagelse i intern produktionsvirksomhed, særskilt
tilrettelagt praktik af kortere varighed og ulønnet humani-
tært arbejde eller andet ulønnet arbejde, jf. § 42 e.
Undervisning kan omfatte undervisning i engelsk sprog eller
modersmålsundervisning samt undervisning i fag, som bi-
bringer udlændingen færdigheder, der kan hjælpe til at starte
selvstændig virksomhed eller opnå beskæftigelse i hjemlan-
det, jf. § 42 f. Undervisning i dansk kan kun tilbydes, hvis
det er nødvendigt for gennemførelse af praktikophold uden
for indkvarteringsstedet eller for deltagelse uden for ind-
kvarteringsstedet i ulønnet humanitært arbejde eller andet
ulønnet frivilligt arbejde.
Herudover kan der tilbydes deltagelse i særskilt tilrettelagt
aktivering, som ikke er omfattet af de ovennævnte mulighe-
der, hvis ganske særlige grunde taler derfor, jf. § 42 e, stk. 3.
Denne adgang forudsættes anvendt i forhold til bl.a. udlæn-
dinge, som på grund af sygdom eller høj alder ikke kan føl-
ge de almindelige aktiverings- og undervisningsforløb.
Omfanget og det nærmere indhold af aktiviteterne fastlæg-
ges af kriminalforsorgen.
69
Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til udlændin-
gens kompetencer. Det nærmere omfang og indhold vil end-
videre blive fastlagt under hensyn til de praktiske mulighe-
der for at tilbyde aktiviteter, herunder under hensyn til den
tidsmæssige varighed af afsoningsperioden. En aktivitet, der
er påbegyndt under afsoningsperioden, vil dog kunne fort-
sættes efter løsladelse, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.
I den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 6, er det fastsat, at
det desuden er et vilkår, at den dømte i fuldbyrdelsesperio-
den undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, her-
under elektronisk kontrol m.v., samt overholder de forskrif-
ter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af
tilsynet med den dømte.
Som anført nedenfor under afsnit 4.3.8 vil tilsynet med den
dømte i fuldbyrdelsesperioden blive gennemført af kriminal-
forsorgsområdet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 78 j, stk.
1. Tilsynsarbejdet over for udlændinge, der afsoner i fod-
lænke efter den foreslåede ordning, har generelt to funktio-
ner, dels at støtte og vejlede den dømte med henblik på at
forbedre den pågældendes muligheder for fremover at opfyl-
de de pålagte kontrolforpligtelser og for at leve en kriminali-
tetsfri tilværelse, dels at udøve kontrol med, at den dømte
overholder de vilkår, som gælder for straffuldbyrdelse på
bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning
og kontrol.
Tilsynet med den dømte i fuldbyrdelsesperioden vil ikke
blot bestå i elektronisk overvågning, men ligeledes i bl.a.
uanmeldte kontrolbesøg på bopælen i indkvarteringsstedet
og kontrolopkald pr. telefon.
Uanmeldte kontrolbesøg på bopælen i indkvarteringsstedet
har flere formål. Dels vil tilsynsmyndigheden være i tæt
kontakt med den dømte med henblik på at yde den pågæl-
dende støtte og vejledning i fuldbyrdelsesperioden, dels vil
tilsynsmyndigheden løbende kontrollere, at det elektroniske
overvågningssystem fungerer, som det skal, og dels vil til-
synsmyndigheden kontrollere, at den dømte overholder vil-
kårene for fuldbyrdelsen. Der vil således under uanmeldte
kontrolbesøg kunne foretages udåndingsprøver på den døm-
te, ligesom den dømte vil kunne pålægges at aflægge urin-
prøver til kontrol med, om den dømte indtager alkohol eller
bruger euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er for-
budt efter den almindelige lovgivning.
Hyppigheden af uanmeldte kontrolbesøg afgøres af tilsyns-
myndigheden efter en konkret vurdering i hvert enkelt til-
fælde. Det forudsættes imidlertid, at der foretages 1-3 ugent-
lige uanmeldte kontrolbesøg på den dømtes bopæl i indkvar-
teringsstedet eller flere, hvis forholdene tilsiger det.
Kontrolbesøg vil ligeledes kunne finde sted i forbindelse
med udlændingens deltagelse i aktiviteter.
Efter den foreslåede stk. 1, nr. 7, er det desuden et vilkår, at
den dømte holder tilsynsmyndigheden underrettet om for-
hold af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen i ind-
kvarteringsstedet og møder hos tilsynsmyndigheden efter
dennes nærmere bestemmelse. Som det er anført under af-
snit 4.3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger, kan en
tilladelse til strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet
med elektronisk fodlænke m.v. tilbagekaldes, hvis den døm-
te ikke længere opfylder betingelserne for at udstå den
idømte fængselsstraf på bopælen i indkvarteringsstedet. Det
er derfor fundet nødvendigt at fastsætte som vilkår, at den
dømte skal holde tilsynsmyndigheden underrettet om for-
hold af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen i ind-
kvarteringsstedet.
Ligesom det er tilfældet med antallet af uanmeldte besøg,
udtagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v., overlades
det til tilsynsmyndigheden at bestemme konkret i hvert en-
kelt tilfælde, hvor ofte den dømte skal møde op hos tilsyns-
myndigheden.
Efter den foreslåede § 78 i, stk. 2 kan tilsynsmyndigheden
fastsætte andre vilkår, som tilsynsmyndigheden måtte finde
hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte i fuld-
byrdelsesperioden underkaster sig en struktureret, kontrolle-
ret alkoholistbehandling, eller at den pågældende underka-
ster sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer.
Er det i forbindelse med egnethedsundersøgelsen af den
dømte, jf. ovenfor under afsnit. 4.3.4, blevet afdækket, at
den dømte har et behandlingskrævende alkoholmisbrug, skal
der i en tilladelse til strafudståelse på bopælen som hovedre-
gel fastsættes vilkår om, at den dømte underkaster sig en
struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.
Kriminalforsorgen kan herudover f.eks. fastsætte vilkår om,
at en dømt, der har psykiske problemer, skal undergive sig
behandling.
Er den idømte straf så kort, at det ikke har noget formål at
fastsætte vilkår om behandling som nævnt ovenfor, vil så-
danne vilkår kunne undlades. Som anført under afsnit 4.3.2
ovenfor, bør der ikke træffes afgørelse om strafudståelse på
bopælen, hvis den dømte f.eks. på grund af et massivt alko-
holmisbrug eller misbrug af euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, vur-
deres at være ude af stand til at overholde de vilkår, der gæl-
der for denne afsoningsform.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter justits-
ministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations-
og boligministeren regler om de tidsrum, hvor den dømte
kan forlade bopælen, om indholdet af de aktiviteter, som
den dømte i fuldbyrdelsesperioden skal udføre, og om udbe-
taling af ydelser herfor.
70
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger til afsnit 4.3.4, 4.3.7 og 4.3.8.
Til 78 j
Tilsyn og kontrol med straffuldbyrdelsen på bopælen i ind-
kvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol
Efter stk. 1, 1. pkt., fører kriminalforsorgen tilsyn med den
dømte i den periode, hvor udlændingen afsoner i fodlænke,
herunder tilsyn med, om den dømte overholder de fastsatte
vilkår for strafudståelse i fodlænke.
Tilsynet vil blive gennemført af kriminalforsorgsområdet.
Tilsynet har til formål at udøve kontrol med, om den dømte
overholder vilkårene for straffuldbyrdelse på bopælen i ind-
kvarteringsstedet, og at forbedre den pågældendes mulighe-
der for fremover at overholde de pålagte kontrolforpligtelser
og i øvrige leve en kriminalitetsfri tilværelse. Det forudsæt-
tes i den forbindelse, at tilsynet så vidt muligt understøtter,
at den pågældende dømte fremover kan overholde sine ud-
lændingeretlige kontrolforpligtelser og i øvrigt leve en kri-
minalitetsfri tilværelse.
For den dømte indebærer tilsynet, at den pågældende har
pligt til at overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen
fastsætter til gennemførelse af tilsynet, herunder holde kri-
minalforsorgen underrettet om forhold af betydning for
strafudståelsen.
Kriminalforsorgen skal, inden fuldbyrdelsen iværksættes,
vejlede den dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet
og de for fuldbyrdelsen fastsatte vilkår indebærer, herunder
om afgrænsningen af den pågældende bolig i indkvarte-
ringsstedet og om virkninger af vilkårsovertrædelser, jf. her-
til stk. 1, 2. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan justitsministe-
ren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og bo-
ligministeren fastsætte regler om tilsynets gennemførelse,
herunder om tilsynets iværksættelse, kontakthyppighed,
elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foretagelse af udån-
dingsprøver og urinprøver m.v.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter justits-
ministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations-
og boligministeren regler om anvendelse af elektronisk
overvågning, herunder karakteren af elektronisk kontrol.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger i afsnit 4.3.8.
Til 78 k
Tilbagekaldelse af tilladelse
Efter den foreslåede bestemmelse kan en afgørelse om straf-
udståelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv
overvågning og kontrol tilbagekaldes i en række tilfælde.
Kompetencen til at tilbagekalde en sådan tilladelse henlæg-
ges – som det er tilfældet med kompetencen til at træffe af-
gørelse om afsoning i fodlænke – til kriminalforsorgsområ-
det som straffuldbyrdelsesmyndighed.
Det forudsættes, at kriminalforsorgsområdet snarest muligt
efter at være blevet opmærksom på f.eks. en vilkårsovertræ-
delse træffer afgørelse om, hvorvidt afgørelsen skal tilbage-
kaldes.
Inden der træffes afgørelse om tilbagekaldelse, skal den
dømte efter almindelige forvaltningsretlige regler have lej-
lighed til at udtale sig. Den dømte bør i den forbindelse
meddeles en frist til at fremsætte eventuelle bemærkninger,
men en sådan frist kan efter omstændighederne være meget
kort.
I stk. 1, nr. 1, er det fastsat, at en afgørelse om strafudståelse
på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvåg-
ning og kontrol kan tilbagekaldes, hvis den dømte anmoder
herom.
I stk. 1, nr. 2, er det fastsat, at en afgørelse om strafudståelse
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan tilba-
gekaldes, hvis den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættel-
se har begået strafbart forhold. Det forudsættes, at der kun
kan ske tilbagekaldelse ved strafbare forhold af grovere ka-
rakter.
Om tilbagekaldelse bør finde sted, vil afhænge af en konkret
vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Er den begåede lovovertrædelse af mindre alvorlig karakter
– f.eks. en bøde for kørsel på cykel uden lys eller lignende –
bør tilbagekaldelse ikke finde sted.
Tilbagekaldelse vil kunne finde sted, både hvor det strafbare
forhold er begået i tidsrummet mellem, at afgørelsen om
strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet blev truffet,
og fuldbyrdelsen iværksættes, og hvor det strafbare forhold
er begået forud for afgørelsen, herunder i tilfælde, hvor det
strafbare forhold er begået forud for den dom, som afgørel-
sen om strafudståelse på bopælen i indkvarteringsstedet med
elektronisk fodlænke vedrører. Dette gælder, også selv om
71
den pågældende endnu ikke er blevet dømt for det strafbare
forhold. Tilbagekaldelse kan endvidere finde sted, hvis den
nye verserende sag findes at medføre en sådan ændring af
den dømtes personlige forhold, at fodlænkeafsoning ikke
længere findes hensigtsmæssig, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 78 h, stk. 2.
Er der tale om, at den pågældende udlænding har overtrådt
sin opholds-, melde- eller underretningspligt, vil der dog ik-
ke skulle ske tilbagekaldelse.
Efter stk. 1, nr. 3, kan en afgørelse om strafudståelse på bo-
pælen i indkvarteringsstedet med elektronisk fodlænke end-
videre tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for fuld-
byrdelsens iværksættelse eller under denne frihedsberøves af
anden grund end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, som
den meddelte tilladelse vedrører. En sådan frihedsberøvelse
kan f.eks. bestå i anholdelse eller varetægtsfængsling i mere
end 24 timer.
Er der ikke grundlag for at opretholde frihedsberøvelsen, vil
den pågældende som udgangspunkt skulle tilbage til afso-
ning i fodlænke i indkvarteringsstedet.
Efter stk. 1, nr. 4, kan en afgørelse om strafudståelse på bo-
pælen i indkvarteringsstedet tilbagekaldes, hvis den dømte
på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse ikke er til
stede på bopælen i indkvarteringsstedet.
Efter stk. 2, 1. pkt., kan en afgørelse om strafudståelse på
bopælen i indkvarteringsstedet desuden tilbagekaldes, hvis
den dømte overtræder de i § 78 i nævnte vilkår. Det samme
gælder, hvis den dømte overtræder vilkår fastsat i medfør af
§ 78 i, stk. 2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol
med den dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes
adfærd, jf. stk. 2, 2. pkt.
Det beror på et konkret skøn, om der er sket en vilkårsover-
trædelse, der skal medføre tilbagekaldelse.
Som udgangspunkt skal afgørelsen dog tilbagekaldes, hvis
den dømte ikke opholder sig på sin bopæl i indkvarterings-
stedet inden for de fastsatte tidsrum, udebliver helt eller del-
vis fra de aktiviteter, som den pågældende skal deltage i, ik-
ke møder op til et eventuelt behandlingsprogram eller ikke
overholder vilkåret om ikke at indtage alkohol eller eufori-
serende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den
almindelige lovgivning.
Er den dømtes overtrædelse enkeltstående og af helt bagatel-
agtig karakter, eller foreligger der i øvrigt særlige omstæn-
digheder, kan tilbagekaldelse af afgørelsen om strafudståel-
se på bopælen i indkvarteringsstedet også undlades.
Efter et konkret skøn kan der anlægges en vis forhøjet tole-
rance over for vilkårsovertrædelser. Det gælder f.eks. i til-
fælde, hvor det konstateres, at den dømte har overtrådt afso-
ningsvilkårene ved at indtage en mindre mængde alkohol.
Det gælder f.eks. også, hvis udlændingen møder for sent op
til de pålagte aktiviteter, og hvor der alene er tale om en
mindre forsinkelse, eller det kun sker et mindre antal gange.
I sådanne tilfælde er det muligt at undlade at tilbagekalde af-
gørelsen om fodlænkeafsoningen, hvis afsoningsforløbet i
øvrigt vurderes som velfungerende, eller hvis tilbagekaldel-
sen må anses som et uproportionalt indgreb sammenlignet
med vilkårsovertrædelsen. Det skal også indgå i vurderin-
gen, om hensynet til at forbedre udlændingens muligheder
for fremover at opfylde sine forpligtelser efter udlændin-
geloven og i øvrigt leve en kriminalitetsfri tilværelse taler
for fortsat afsoning i fodlænke.
Tilbagekaldelse vil i sådanne tilfælde kunne undlades, også
selv om vilkårsovertrædelsen ikke er helt enkeltstående og
bagatelagtig. I stedet er der som alternativ reaktion mulig-
hed for at indskærpe vilkårene for fodlænkeafsoning og reg-
lerne om tilbagekaldelse, ligesom der kan fastsættes yderli-
gere vilkår for afsoningen i medfør af den foreslåede be-
stemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 78 i, stk. 2. Der er
således tale om en samlet vurdering af en række momenter.
Det bemærkes, at den forhøjede tolerance ikke skal anlæg-
ges over for vilkårsovertrædelser, der består i indtagelse af
euforiserende stoffer, som det efter den almindelige lovgiv-
ning er forbudt at besidde.
Efter bestemmelsen i stk. 3 skal den dømte snarest muligt
underrettes om tilbagekaldelse af afgørelsen om strafudstå-
else på bopælen i indkvarteringsstedet. Det forudsættes, at
den dømte så vidt muligt underrettes om afgørelsen samme
dag, som afgørelsen er truffet.
Som anført under pkt. 4.3.9 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, skal den dømte, hvis straffuldbyrdelsen på bo-
pælen i indkvarteringsstedet er iværksat på det tidspunkt,
hvor afgørelsen tilbagekaldes, overføres til afsoning af den
resterende del af straffen i umiddelbar forbindelse med, at
den pågældende underrettes om afgørelsen. Er straffuldbyr-
delsen endnu ikke iværksat, skal den dømte indsættes til af-
soning i fængsel eller arresthus snarest muligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger i afsnit 4.3.9.
Til § 78 l
Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om overførsel af den
dømte til fængsel eller arresthus efter tilbagekaldelse af en
72
afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvarteringsste-
det under intensiv overvågning og kontrol.
Bestemmelsen regulerer endvidere kriminalforsorgsområ-
dets mulighed for at træffe bestemmelse om midlertidig
overførsel af den dømte til fængsel eller arresthus.
I bestemmelsen i stk. 1 er det fastsat, at den dømte skal over-
føres til fængsel eller arresthus, hvis afgørelsen om udståel-
se af straf på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv
overvågning og kontrol tilbagekaldes efter fuldbyrdelsens
iværksættelse.
Som anført under afsnit 4.3.9 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger er det forudsat, at der hurtigt gribes ind over for
dømte, hvis tilladelse til strafudståelse på bopælen i indkvar-
teringsstedet tilbagekaldes.
Efter bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt., kan kriminalforsorgsom-
rådet bestemme, at den dømte midlertidigt skal overføres til
fængsel eller arresthus, mens spørgsmålet om tilbagekaldel-
se behandles.
Muligheden for at træffe afgørelse om midlertidig overførsel
har til formål at sikre, at dømte, der har begået åbenbare og
alvorlige overtrædelser af de vilkår, som gælder for straf-
fuldbyrdelse på bopælen i indkvarteringsstedet, samt dømte,
der ikke længere opfylder betingelserne herfor eller udviser
en sådan adfærd, at de nødvendige tilsyns- og kontrolforan-
staltninger ikke kan gennemføres, straks overføres til fængs-
el eller arresthus.
Bestemmelsen i stk. 3 indeholder en bemyndigelse for ju-
stitsministeren til efter forhandling med udlændinge-, inte-
grations- og boligministeren at fastsætte nærmere regler om
overførsel af dømte til fængsel eller arresthus.
Det foreslås, at bestemmelsen vil blive anvendt til admini-
strativt at fastsætte regler om midlertidig overførsel af døm-
te til fængsel eller arresthus.
Bestemmelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte
regler om overførsel fra afsoning i fodlænke på bopælen i
indkvarteringsstedet eller åbent fængsel til et lukket fængsel
i de tilfælde, hvor der opstår udsigt til, at den pågældende
vil kunne udsendes, og der derfor skal træffes afgørelse om
løsladelse ved straksudsendelse, jf. den foreslåede bestem-
melse i udlændingelovens § 62 a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.5.4 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter straffuldbyrdelseslovens § 106, stk. 1, har en indsat ret
til erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, så-
fremt den indsatte uforskyldt har 1) udstået fængselsstraf i
for lang tid, 2) været anbragt i forhørscelle, strafcelle eller
sikringscelle eller 3) været udelukket fra fællesskab.
Efter § 106, stk. 2, har en dømt, der har udstået straf på bo-
pælen under intensiv overvågning og kontrol, ret til erstat-
ning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, hvis den døm-
te uforskyldt har udstået straf i for lang tid.
Der er tale om en obligatorisk erstatning på objektivt grund-
lag.
Med indførslen af muligheden for udståelse af straf på bo-
pælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og
kontrol skal det sikres, at også udlændinge på tålt ophold og
kriminelle udviste har ret til erstatning, såfremt den pågæl-
dende uforskyldt kommer til at udstå frihedsstraf i for lang
tid.
Efter den foreslåede ændring af § 106, stk. 2, har en dømt,
der udstår straf på bopælen i indkvarteringsstedet under in-
tensiv overvågning og kontrol, og som uforskyldt kommer
til at udstå frihedsstraf i for lang tid, f.eks. i tilfælde, hvor
kriminalforsorgen har foretaget en fejlagtig straffetidsbereg-
ning, ret til erstatning.
Det sikrer, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udvis-
te, der afsoner straf efter kapitel 13 b i straffuldbyrdelseslo-
ven, vil have samme adgang til erstatning som personer, der
afsoner straf efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a.
Der er tale om obligatorisk erstatning på objektivt grundlag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, afsnit 4.3.11.
Til § 3
Til nr. 1
Efter straffelovens § 124, stk. 1, straffes den, der flygter som
anholdt eller fængslet, med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Efter § 124, stk. 5, omfatter strafbestemmelsen i stk. 1 også
en række andre former for afsoning m.v., der har karakter af
frihedsberøvelse.
Det er efter bestemmelsens ordlyd som udgangspunkt uden
betydning, om afgørelsen om varetægtsfængslingen er truf-
73
fet efter retsplejelovens regler eller efter regler i særlovgiv-
ningen om adgang til varetægtsfængsling.
I forarbejderne til bestemmelsen i § 124 er det dog forudsat,
at straffelovens § 124 ikke finder anvendelse i det tilfælde,
hvor en udlænding er varetægtsfængslet efter udlændingelo-
vens § 35. Tilsvarende gælder en udlænding, der er admini-
strativt frihedsberøvet efter udlændingelovens § 36.
Den foreslåede ændring indebærer, at det præciseres, at flugt
fra varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35 og flugt
fra frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 36 ikke er
omfattet af straffelovens § 124.
Undvigelse under varetægtsfængsling efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 35 a vil derimod være
omfattet af strafansvaret.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, afsnit 9.
Til nr. 2
Efter straffelovens § 124, stk. 5, nr. 2, gælder bestemmelser-
ne i straffelovens § 124, stk. 1-3, også i forhold til personer,
der i stedet for varetægtsfængsel er frihedsberøvet i instituti-
on m.v.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at det frem-
går, at varetægtsfængsling efter den foreslåede bestemmelse
i udlændingelovens § 35 b også er omfattet.
Det indebærer, at flugt fra varetægtsfængsling i fodlænke på
bopælen i indkvarteringsstedet efter den foreslåede bestem-
melse i udlændingelovens § 35 b ligeledes er omfattet af
strafansvaret efter straffelovens § 124, stk. 1.
En udlænding, der efter den foreslåede bestemmelse i ud-
lændingelovens § 35 a er varetægtsfængslet i en anden form
for surrogat, f.eks. en psykiatrisk institution, og som flygter
herfra, vil kunne straffes efter den eksisterende bestemmelse
i straffelovens § 124, stk. 5, nr. 2, jf. stk. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, afsnit 9.
Til nr. 3
Efter straffelovens § 124, stk. 5, nr. 4, gælder bestemmelser-
ne i straffelovens § 124, stk. 1-3, også i forhold til personer,
der i forbindelse med fuldbyrdelse af straf uden for arresthu-
se og fængsler, jf. stk. 1, er frihedsberøvet på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol eller i institution m.v.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at det frem-
går, at det både er flugt fra afsoning i fodlænke på bopælen
efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a og det foreslåede
kapitel 13 b i straffuldbyrdelsesloven, som er omfattet.
Det indebærer, at flugt fra afsoning i fodlænke på bopælen i
indkvarteringsstedet efter det foreslåede kapitel 13 b i straf-
fuldbyrdelsesloven også er omfattet af strafansvaret efter
straffelovens § 124, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, afsnit 9.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts
2017.
Loven finder anvendelse på overtrædelser af udlændingelo-
vens § 34, stk. 4 og 5, § 42 a, stk. 8, 1. pkt. og § 42 a, stk.
10, og straffelovens § 124, der er begået efter lovens ikraft-
træden, jf. straffelovens § 3. Er gerningsmanden tidligere
blevet straffet for overtrædelse af udlændingelovens § 60,
stk. 1, kan sådanne overtrædelser tillægges gentagelsesvirk-
ning efter de nye regler.
Det foreslås i stk. 2, at § 35 b i lovens § 1, nr. 2, træder i
kraft den 1. juni 2017.
Der indføres en ny ordning med mulighed for varetægts-
fængsling i fodlænke på bopælen i indkvarteringsstedet.
Etablering af ordningen vil være forbundet med en række
praktiske og tekniske udfordringer for kriminalforsorgen.
Det foreslås derfor, at § 35 b om varetægtsfængsling i fod-
lænke på bopælen i indkvarteringsstedet træder i kraft den 1.
juni 2017.
Det bemærkes, at adgangen til at afsone en straf i fodlænke
på bopælen i indkvarteringsstedet ligeledes først vil være
etableret fra den 1. juni 2017. Ændringen af udlændingelo-
vens § 60, stk. 2 samt straffuldbyrdelsesloven sættes imid-
lertid i kraft fra 1. marts 2017. Det skyldes, at udlændingen i
praksis vil skulle overtræde sine kontrolforanstaltninger og
herefter skal retsforfølges og dømmes, inden der vil ske af-
soning. I praksis vil der således ikke ske indkaldelse til afso-
ning i en fodlænke inden den 1. juni 2017.
Lovforslagets stk. 3, vedrører ikrafttræden af forslaget om
nedsættelse af kontante ydelser ved manglende overholdelse
af opholds-, melde- og underretningspligten, jf. den forslåe-
74
de bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 13, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 7.
Forsørgertillæg forudbetales hver 14. dag, jf. udlændingelo-
vens § 42 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 7, 3. pkt. Tillægsydelse
bagudbetales hver 14. dag, jf. udlændingelovens § 42 b, stk.
8, 2. pkt. For alle kontante ydelser gælder, at Udlændinge-
styrelsen ud fra status i udlændingens sag på en given skæ-
ringsdato umiddelbart forud for udbetalingsdatoen bestem-
mer, hvorvidt og efter hvilken sats udlændingen får udbetalt
en kontant ydelse, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 3.
pkt., stk. 7, 4. pkt., og stk. 8, 3. pkt.
Det foreslås på den baggrund i stk. 3, at forslaget om skær-
pede økonomiske konsekvenser i den foreslåede bestemmel-
se i § 42 a, stk. 13, finder anvendelse på udbetaling af til-
lægsydelse fra første hele periode på 14 dage, der ligger til
grund for beregning af tillægsydelsen, og som følger efter
lovens ikrafttræden. Hermed sikres det, at de skærpede øko-
nomiske konsekvenser alene finder anvendelse på udbetalin-
ger, hvor hele optjeningsperioden ligger efter lovens ikraft-
træden.
For så vidt angår forsørgertillæg, foreslås det, at lovforsla-
gets § 1, nr. 7, finder anvendelse på udbetaling af grund-
ydelse og forsørgertillæg, der følger efter førstkommende
skæringsdato, jf. § 42 b, stk. 1, 3. pkt., og § 42 b, stk. 7, 4.
pkt., efter lovens ikrafttræden. I praksis vil dette alene ved-
røre nedsættelse af forsørgertillægget.
Til § 5
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Efter bestemmelsens stk. 1 gælder loven ikke på Færøerne
og Grønland.
Det følger dog af bestemmelsens stk. 2, at lovens §§ 1 og 2
ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold til-
siger.
Det følger endviderer af bestemmelsens stk. 3, at lovens § 1
ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske for-
hold tilsiger.
75
Bilag 1
Strafniveau
Skema til brug for straffastsættelse:
Antal overtrædelser 1.gangstilfælde
1-6 Advarsel
7-60 Fængsel i 7 dage
61-150 Fængsel i 20 dage
151-500 Fængsel i 40 dage
501-1.000 Fængsel i 50 dage
1.001-1.500 Fængsel i 60 dage
1.501-2.000 Fængsel i 3 måneder
Antal overtrædelser 2.gangstilfælde
1-6 Advarsel
7-60 Fængsel i 20 dage
61-150 Fængsel i 60 dage
151-500 Fængsel i 3 måneder
501-1.000 Fængsel i 4 måneder
1.001-1.500 Fængsel i 5 måneder
1.501-2.000 Fængsel i 6 måneder
Antal overtrædelser 3.gangstilfælde
1-6 Fængsel i 10 dage
7-60 Fængsel i 3 måneder
61-150 Fængsel i 4 måneder
151-500 Fængsel i 5 måneder
76
501-1.000 Fængsel i 6 måneder
1.001-1.500 Fængsel i 7 måneder
1.501-2.000 Fængsel i 8 måneder
Antal overtrædelser 4.gangstilfælde
1-6 Fængsel i 20 dage
7-60 Fængsel i 4 måneder
61-150 Fængsel i 5 måneder
151-500 Fængsel i 6 måneder
501-1.000 Fængsel i 7 måneder
1.001-1.500 Fængsel i 8 måneder
1.501-2.000 Fængsel i 9 måneder
Antal overtrædelser 5.gangstilfælde
1-6 Fængsel i 30 dage
7-60 Fængsel i 5 måneder
61-150 Fængsel i 6 måneder
151-500 Fængsel i 7 måneder
501-1.000 Fængsel i 8 måneder
1.001-1.500 Fængsel i 9 måneder
1.501-2.000 Fængsel i 10 måne-
der
77
Bilag 2
Fordeling af fængselsstraf og fodlænkestraf
Skema til brug for kriminalforsorgens afgørelse om fordeling mellem fængselsstraf og fodlænke-
straf:
Idømt fængelsstraf Fordeling mellem fængselsstraf og forlænke-
straf
Fængsel i 7 dage Fængsel i 7 dage
Fængsel i 10 dage Fængsel i 10 dage
Fængsel i 20 dage Fængsel i 20 dage
Fængsel i 30 dage Fængsel i 30 dage
Fængsel i 40 dage Fængsel i 20 dage + fodlænke i 20 dage
Fængsel i 50 dage Fængsel i 20 dage + fodlænke i 30 dage
Fængsel i 60 dage Fængsel i 25 dage + fodlænke i 35 dage
Fængsel i 3 måneder Fængsel i 30 dage + fodlænke i 60 dage
Fængsel i 4 måneder Fængsel i 45 dage + fodlænke i 75 dage
Fængsel i 5 måneder Fængsel i 60 dage + fodlænke i 90 dage
Fængsel i 6 måneder Fængsel i 75 dage + fodlænke i 105 dage
Fængsel i 7 måneder Fængsel i 90 dage + fodlænke i 120 dage
Fængsel i 8 måneder Fængsel i 105 dage + fodlænke i 135 dage
Fængsel i 9 måneder Fængsel i 120 dage + fodlænke i 150 dage
Fængsel i 10 måne-
der
Fængsel i 135 dage + fodlænke i 165 dage
I førstegangstilfælde, hvor der idømmes fængselsstraf på op til og med 20 dage, kan straffen dog afsones i
fodlænke, hvis særlige forhold talere herfor.
78
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj
2016, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 665 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
§ 34 a. Udlændingestyrelsen skal beslutte, at en udlænding,
hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er
bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke
kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, som har
fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 el-
ler § 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet,
jf. § 31, og som gentagne gange er straffet for manglende
overholdelse af et opholdspåbud, jf. § 42 a, stk. 8, jf. § 60,
stk. 1, som en foranstaltning til at styrke kontrollen med
overholdelsen af opholdspåbuddet, jf. § 42 a, stk. 9, i en pe-
riode på 1 måned skal registreres ved ind- og udgang af ind-
kvarteringsstedet ved en elektronisk sender, som monteres
på udlændingens person.
1. § 34 a ophæves.
Stk. 2. Politiet yder bistand til gennemførelsen af monte-
ringen af den elektroniske sender på udlændingens person.
Monteringen af den elektroniske sender skal ske så skån-
somt, som omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om
nødvendigt ske med den fornødne magtanvendelse.
Stk. 3. Begærer udlændingen spørgsmålet om montering af
den elektroniske sender indbragt for retten, skal Udlændin-
gestyrelsen inden 5 søgnedage indbringe sagen for byretten
på det sted, hvor indkvarteringsstedet er beliggende.
Stk. 4. Reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a finder tilsva-
rende anvendelse på sager indbragt for retten efter stk. 3.
Stk. 5. Har en udlænding, som har fået monteret en elektro-
nisk sender, fået dispensation fra overholdelse af et opholds-
påbud, jf. § 42 a, stk. 8, skal den elektroniske sender fjernes
fra udlændingens person i den periode, dispensationen ve-
drører. Den elektroniske sender monteres på ny, når dispen-
sationen fra overholdelse af opholdspåbuddet er udløbet.
Stk. 6. Medvirker udlændingen ikke til monteringen af den
elektroniske sender, straffes udlændingen med bøde. Med
bøde straffes også den udlænding, som efter monteringen af
den elektroniske sender fjerner eller ødelægger denne.
2. Efter § 35 indsættes:
»35 a. En udlænding kan varetægtsfængsles, når der er be-
grundet mistanke om, at udlændingen gentagne gange har
overtrådt pålæg, der er meddelt udlændingen efter § 34, stk.
4, § 34, stk. 5, § 42 a, stk. 8, 1. pkt., eller § 42 a, stk. 10.
Stk. 2. Retsplejelovens bestemmelser om varetægtsfængsling
og foranstaltninger, der træder i stedet herfor, finder i øvrigt
anvendelse.
§ 35 b. Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængs-
ling efter § 35 a til stede, træffer retten, hvis sigtede samtyk-
79
ker heri, bestemmelse om anbringelse af udlændingen på bo-
pælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og
kontrol, medmindre særlige forhold taler herimod.
Stk. 2. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fast-
sætter efter forhandling med justitsministeren regler om va-
retægtsfængslingens iværksættelse og gennemførelse, samt
anvendelse af elektronisk overvågning, herunder karakteren
af elektronisk kontrol m.v.«
§ 42 a… 3. I § 42 a indsættes som stk. 10:
Stk. 2-9 --- »Stk. 10. Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre særli-
ge grunde taler derimod, at en udlænding, som er pålagt at
tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. stk. 8, 1.
pkt., skal give underretning til indkvarteringsoperatøren,
hvis udlændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 6.00 op-
holder sig uden for indkvarteringsstedet. En underretning
kan alene omfatte den førstkommende nat eller alene de
tidsrum i løbet af den pågældende nat, hvor udlændingen op-
holder sig uden for indkvarteringsstedet, eller alene det tids-
rum i løbet af natten, hvor udlændingen opholder sig uden
for indkvarteringsstedet. «
Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12.
Stk. 10. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlæn-
ding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får udbe-
talt kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den på-
gældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5,
hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at ud-
lændingen alene får udbetalt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1
og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsør-
gertillæg, jf. § 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er
indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en ve-
derlagsfri bespisningsordning, såfremt
4. I § 42 a, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres
»jf. stk. 3,« til: »jf. stk. 3, og som ikke er omfattet af stk.
13,«.
1) udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhø-
ring med Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den på-
gældende er indkaldt,
2) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd
over for personer, der udfører opgaver med driften af et ind-
kvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer,
der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,
3) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens
bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter Ud-
lændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. stk. 7, 3. pkt.,
eller stk. 8, 1. pkt.,
5. I § 42 a, stk. 10, nr. 3, der bliver stk. 11, nr. 3, udgår »el-
ler stk. 8, 1. pkt.«
4) udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse
om en i § 34 nævnt foranstaltning,
6. I § 42 a, stk. 10, nr. 4, der bliver stk. 11, nr. 4, ændres »§
34« til: »§ 34, stk. 1-3 og stk. 6,«.
5) udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nød-
vendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarterings-
stedet, jf. § 42 d, stk. 2, 1. pkt., eller
6) udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på for-
kyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse.
Stk. 11. Udlændingestyrelsen skal, medmindre særlige grun-
de taler derimod, bestemme, at en udlænding, der er omfattet
af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får udbetalt kontante ydelser,
jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågældende er indkvarte-
80
ret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en veder-
lagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får
udbetalt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg,
jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. § 42 b,
stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er indkvarteret på et ind-
kvarteringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisnings-
ordning, såfremt
1) udlændingen indgiver ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7 og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk.
1, 1. og 2. pkt., eller
2) politiet drager omsorg for udlændingens udrejse, og ud-
lændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 5, 1. pkt.
7. I § 42 a indsættes som stk. 13:
»Stk. 13. Udlændingestyrelsen skal, medmindre særlige
grunde taler derimod, bestemme, at en udlænding, hvis op-
holdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet,
jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsen-
des af landet, jf. § 31, en udlænding, der har fået afslag på
en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1
eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en
udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og
som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, ikke får udbetalt
kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågæl-
dende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5,
hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at ud-
lændingen alene får udbetalt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1
og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsør-
gertillæg, jf. § 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er
indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en ve-
derlagsfri bespisningsordning, såfremt
1) udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhø-
ring med Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den på-
gældende er indkaldt,
2) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd
over for personer, der udfører opgaver med driften af et ind-
kvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer,
der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,
3) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens
bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter Ud-
lændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. stk. 8, 1. pkt.,
4) udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse
om, at udlændingen skal give møde hos politiet på nærmere
angivne tidspunkter, jf. § 34, stk. 4 og 5,
5) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens
bestemmelse om, at udlændingen skal give underretning til
indkvarterings-operatøren, hvis udlændingen i tidsrummet
mellem kl. 23.00 og 6.00 opholder sig uden for indkvarte-
ringsstedet, jf. § 42 a, stk. 10,
6) udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nød-
vendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarterings-
stedet, jf. § 42 d, stk. 2, 1. pkt., eller
7) udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på for-
kyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse.«
Stk. 12-14 bliver herefter stk. 14-16.
81
Stk. 12. Udlændingestyrelsen kan til brug for en afgørelse
efter stk. 10 eller 11 uden udlændingens samtykke indhente
oplysninger om udlændingens helbredsforhold hos indkvar-
teringsoperatøren, jf. stk. 5.
8. I § 42 a, stk. 12, der bliver stk. 14, ændres »stk. 10 eller
11« til: »stk. 11, 12 eller 13«.
Stk. 13. Udlændingestyrelsen fastsætter nærmere regler
om Udlændingestyrelsens eller udlændinges afholdelse af
udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser, jf. stk. 1-4, herunder om beregningen af udgifterne
til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser samt
gennemsnitstakster for en given ydelse over en given perio-
de
Stk. 14. For udlændinge omfattet af stk. 10 og 11, der er
indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en ve-
derlagsfri bespisningsordning, udgør forsørgertillægget pr.
dag 42,73 kr. Det angivne beløb er fastsat i 2005-beløb og
reguleres fra og med 2006 én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent
9. I § 42 a, stk. 14, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt, ændres
»stk. 10 og 11,« til: »stk. 11, 12 og 13,«.
§ 46 a. Udlændingestyrelsens afgørelser kan bortset fra af-
gørelser om afvisning truffet efter regler udstedt i medfør af
§ 9 g, stk. 1, 2. pkt., samt de afgørelser, der er nævnt i § 9 g,
stk. 3, § 9 h, stk. 8, 1. pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt., jf. stk. 5, 1.
pkt., jf. stk. 1, § 11, stk. 10, § 32 a, § 33, § 34 a, § 42 a, stk.
7, 3. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9,
§ 42 d, stk. 2, § 46 e, § 52 b, stk. 1 og 3, § 53 a og § 53 b,
påklages til udlændinge-, integrations- og boligministeren.
Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 42 k og § 42 l kan
ikke påklages, for så vidt angår boligens geografiske place-
ring.
10. I § 46 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 42 a, stk. 8, 1.
og 2. pkt.,«: »§ 42 a, stk. 10,«.
Stk. 2-7. …
§ 48. Afgørelse om afvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk.
1-4, kan træffes af vedkommende politidirektør. Afgørelser
efter § 30, § 33, stk. 9, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d, stk.
1 og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, §§ 37 g og 37 j, § 40, stk. 8 og 9,
§ 40 a, stk. 1 og 2, § 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a, stk. 4-9, §
40 b, stk. 1 og 2, § 40 b, stk. 3, 1. pkt., § 40 b, stk. 4-9, og §
43, stk. 2 og 3, kan træffes af Rigspolitichefen eller politidi-
rektøren. Afgørelser efter § 40 a, stk. 1, nr. 3, og § 40 b, stk.
1, og afgørelser om, at dokumenter eller genstande og akti-
ver, der kan anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1.
pkt., nævnte udgifter, tages i bevaring, jf. § 40, stk. 9, kan
endvidere træffes af Udlændingestyrelsen. Afgørelser om
ydelse af hjælp efter § 43 a kan træffes af Rigspolitichefen.
De afgørelser, der er nævnt i 1. pkt., kan påklages til Udlæn-
dingenævnet, jf. § 52 b, stk. 5, og de afgørelser, der er nævnt
i 2.-4. pkt., kan påklages til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, jf. dog 7. og 8. pkt. Klagen har ikke opsæt-
tende virkning. Politiets afgørelse om iværksættelse af for-
anstaltninger efter § 36 og §§ 37 c-37 e kan dog kun påkla-
ges til udlændinge-, integrations- og boligministeren, så-
fremt afgørelsen ikke kan indbringes for domstolene efter §§
37, 37 c-37 e eller 37 k. Politiets afgørelser efter § 33, stk. 9,
og § 43 a, stk. 2, kan ikke indbringes for udlændinge-, inte-
grations- og boligministeren
11. I § 48, stk. 1, 5. pkt., ændres »jf. dog 7. og 8. pkt.« til:
»jf. dog 7. og 8. pkt. og stk. 2.«
12. I § 48 indsættes som stk. 2:
82
»Stk. 2. Politidirektørernes afgørelser efter § 34 kan påkla-
ges til Rigspolitichefen. Rigspolitichefens afgørelse efter §
34 i 1. instans kan påklages til udlændinge-, integrations- og
boligministeren. Rigspolitichefens afgørelser i klagesager
over afgørelser truffet efter § 34 af politidirektørerne kan ik-
ke påklages til udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren.«
§ 60. Overtrædelse af de i medfør af § 34, § 42 a, stk. 7, 3.
pkt., § 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt., eller § 42 d, stk. 2, 2. pkt.,
givne pålæg, § 39, stk. 1 og 3, § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og
stk. 2 og 4, og § 42 a, stk. 7, 4. pkt., og stk. 9, 3. pkt., eller
tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en tilladel-
se efter loven, straffes med bøde eller under skærpende om-
stændigheder med fængsel indtil 1 år. Overtrædelse af § 40,
stk. 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Overtræ-
delse af § 44 a, stk. 11, 1. pkt., straffes med bøde.
13. I § 60, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 34,« til: »§ 34, stk. 1-3
og stk. 6,«, »§ 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt.« ændres til: »§ 42 a,
stk. 8, 2. pkt.«, og »stk. 9, 3. pkt.« ændres til: »stk. 8, 3.
pkt.«
14. I § 60 indsættes som stykke 2:
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 2, stk.
4 og 5, § 12, § 15, stk. 2, § 16 og § 38, stk. 4 og 9, kan der
fastsættes straf af bøde eller af bøde eller fængsel indtil 4
måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
»Stk. 2. Overtrædelse af de i medfør af § 34, stk. 4 og 5, og §
42 a, stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, givne pålæg straffes med
fængsel indtil 1 år og 6 måneder«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 3. Overtrædelse af forbud efter § 37 j straffes med bø-
de
15. Efter § 62 indsættes i kapitel 9:
Ȥ 62 a. Kriminalforsorgen kan efter indstilling fra politiet
bestemme, at en udlænding, der er idømt fængselsstraf for
overtrædelse af udlændingelovens § 34, stk. 4 eller 5, eller §
42 a, stk. 8, 1. pkt. eller stk. 10, skal løslades med henblik på
at blive udsendt straks, uanset at straffen ikke er helt fuld-
byrdet.
Stk. 2. Kriminalforsorgen træffer afgørelse om, at straf-
fuldbyrdelsen skal genoptages eller iværksættes, hvis udlæn-
dingen på ny opholder sig her i landet inden for 5 år efter
udsendelsens gennemførelse.
Stk. 3. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fast-
sætter nærmere regler om straksudsendelse efter stk. 1 og
om genoptagelse eller iværksættelse af strafafsoning efter
stk. 2.«
§ 2
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1242 af 11. november 2015, som ændret ved lov nr. 169 af
27. februar 2016 og § 1 i lov nr. 641 af 8. juni 2016, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 8 ---
Stk. 2-4. … 1. I § 8 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. For dømte, der efter reglerne i kapitel 13 b er
meddelt tilladelse til strafudståelse på bopælen i indkvarte-
ringsstedet under intensiv overvågning og kontrol, og hvor
fuldbyrdelsen ikke allerede er iværksat, iværksættes fuldbyr-
83
delsen, når kriminalforsorgen giver meddelelse til den på-
gældende herom.«
§ 20 ---
Stk. 2. …
Stk. 3. I særlige tilfælde kan fængselsstraf endvidere fuld-
byrdes på den dømtes bopæl under intensiv overvågning og
kontrol efter reglerne i §§ 78 a-78 f.
2. § 20, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I særlige tilfælde kan fængselsstraf endvidere
fuldbyrdes på
1) den dømtes bopæl under intensiv overvågning og kon-
trol efter reglerne i §§ 78 a-78 f eller
2) den dømtes bopæl i indkvarteringsstedet under intensiv
overvågning og kontrol efter reglerne i §§ 78 g-78 l.«
§ 46 ---
Stk. 2-4. … 3. I § 46 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Udgang kan, medmindre helt særlige omstændig-
heder undtagelsesvist taler herfor, endvidere ikke finde sted
i en periode på 3 måneder, hvis
1) den dømte ikke samtykker i at ville overholde de vilkår,
der finder anvendelse under strafudståelse på bopælen i ind-
kvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol, jf.
§ 78 h, stk. 1, nr. 1,
2) den dømte ikke medvirker til en undersøgelse af den
dømtes personlige forhold, jf. § 78 h, stk. 2, eller
3) den dømte ikke medvirker til en undersøgelse af den
dømtes personlige forhold, jf. § 78 h, stk. 2, eller
Stk. 6. Perioden på 3 måneder efter stk. 5, nr. 1 og 2, reg-
nes fra fuldbyrdelsens iværksættelse. Er fuldbyrdelsen
iværksat, og meddeler den dømte på dette tidspunkt, at den-
ne ikke vil medvirke til en undersøgelse af den dømtes per-
sonlige forhold, jf. § 78 h, stk. 2, skal perioden på 3 måneder
regnes fra tidspunktet, hvor den dømte meddeler dette. Pe-
rioden på 3 måneder efter stk. 5, nr. 3, regnes fra tidspunktet
for overførsel til fængsel eller arresthus.«
4. Efter kapitel 13 a indsættes som kapitel 13 b:
»Kapitel 13 b.
Fuldbyrdelse af straf på bopælen i indkvarteringsstedet un-
der intensiv overvågning og kontrol
Anvendelsesområde
§ 78 g. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil,
bestemmer, at en udlænding, der er idømt fængselsstraf for
overtrædelse af udlændingelovens § 34, stk. 4 eller 5, § 42 a,
stk. 8, 1. pkt., eller § 42 a, stk. 10, efter bestemmelserne i
dette kapitel skal udstå en del af straffen under intensiv
overvågning og kontrol på bopælen i det indkvarteringssted,
hvor udlændingen er pålagt at tage ophold, jf. udlændingelo-
vens § 42 a, stk. 8, 1. pkt., jf. dog § 78 h.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
udlændinge-, integrations- og boligministeren regler om den
administrative behandling af sager om strafudståelse på bo-
pælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og
84
kontrol, herunder om overførsel mellem afsoningsformer, og
om varigheden af den del af straffen, der skal udstås på bo-
pælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og
kontrol.
Betingelser for afgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopæ-
len
§ 78 h. Strafudståelse på bopælen under intensiv overvåg-
ning og kontrol efter § 78 g skal ikke indgå i straffuldbyrdel-
sen, hvis
1) den dømte giver samtykke til at overholde de vilkår, der
finder anvendelse under strafudståelsen, jf. § 78 i, eller
2) denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes for-
hold ikke findes hensigtsmæssig.
Stk. 2. Kriminalforsorgen kan til brug for afgørelsen af,
om den dømte opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, foretage
en nærmere undersøgelse af den dømtes personlige forhold,
såfremt forholdene taler væsentligt herfor. Hvis kriminalfor-
sorgen finder det fornødent, kan denne i forbindelse med un-
dersøgelsens foretagelse bestemme, at den dømte skal aflæg-
ge udåndings- og urinprøver.
Stk. 3. Medvirker den dømte ikke til den i stk. 2 nævnte
undersøgelse, kan strafudståelse på bopælen i indkvarte-
ringsstedet under intensiv overvågning og kontrol ikke indgå
i straffuldbyrdelsen.
Vilkår
§ 78 i. Afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvarte-
ringsstedet under intensiv overvågning og kontrol meddeles
på vilkår af, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
1) ikke begår strafbart forhold,
2) kun forlader bopælen inden for de af kriminalforsorgs-
området fastsatte tidsrum
3) kun forlader bopælen for at deltage i aktiviteter, som
kriminalforsorgsområdet har godkendt,
4) ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,
5) udfører aktiviteter efter kriminalforsorgens nærmere be-
slutning og ikke helt eller delvis udebliver fra udførelsen af
aktiviteterne,
6) undergiver sig kriminalforsorgsområdets tilsyn og kon-
trol, herunder elektronisk kontrol m.v., og overholder de for-
skrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen
af tilsynet, og
7) holder kriminalforsorgsområdet underrettet om forhold
af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen og møder op
hos kriminalforsorgs-området efter dennes nærmere bestem-
melse.
Stk. 2. Der kan endvidere fastsættes andre vilkår, der fin-
des hensigtsmæssige.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
udlændinge-, integrations- og boligministeren regler om de
tidsrum, hvor den dømte kan forlade bopælen, om indholdet
af de aktiviteter, som den dømte i fuldbyrdelsesperioden
85
skal udføre, og om adgang til forsørgelse og sundhedsmæs-
sige ydelser.
Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.
§ 78 j. Under fuldbyrdelsen fører kriminalforsorgsområdet
tilsyn med den dømte, herunder med overholdelsen af de i §
78 i nævnte vilkår. Inden fuldbyrdelsen iværksættes, skal
kriminalforsorgsområdet vejlede den dømte om de rettighe-
der og pligter, som tilsynet og de for fuldbyrdelsen fastsatte
vilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsovertræ-
delser.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
udlændinge-, integrations- og boligministeren regler om til-
synets gennemførelse, herunder om tilsynets iværksættelse,
kontakthyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg,
foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
udlændinge-, integrations- og boligministeren regler om an-
vendelse af elektronisk overvågning, herunder karakteren af
elektronisk kontrol.
Tilbagekaldelse af afgørelse om strafudståelse på bopælen
§ 78 k. En afgørelse om strafudståelse på bopælen i indkvar-
teringsstedet under intensiv overvågning og kontrol kan til-
bagekaldes af justitsministeren eller den, der bemyndiges
dertil, hvis
1) den dømte anmoder herom,
2) den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har be-
gået strafbart forhold,
3) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksæt-
telse eller under denne frihedsberøves af anden grund end til
fuldbyrdelse af den fængselsstraf, afgørelsen vedrører, eller
4) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksæt-
telse ikke er til stede på bopælen i indkvarteringsstedet.
Stk. 2. En afgørelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis den
dømte under fuldbyrdelsen overtræder et eller flere af de i §
78 i, stk. 1, nr. 1-7, nævnte vilkår. Det samme gælder, hvis
den dømte overtræder et vilkår fastsat i medfør af § 78 i, stk.
2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den
dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes adfærd.
Stk. 3. Den dømte underrettes snarest muligt om tilbage-
kaldelsen af afgørelsen.
§ 78 l. Tilbagekaldes en beslutning om strafudståelse på bo-
pælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og
kontrol efter fuldbyrdelsens iværksættelse, skal den dømte
overføres til fængsel eller arresthus til afsoning af reststraf-
fen.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at den
dømte midlertidigt skal overføres til fængsel eller arresthus,
mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
udlændinge-, integrations- og boligministeren nærmere reg-
ler om overførsel af dømte til fængsel eller arresthus.«
86
§ 106 ---
Stk. 2. En dømt, der har udstået straf på bopælen under in-
tensiv overvågning og kontrol, har ret til erstatning efter reg-
lerne i retsplejelovens § 1018 a, hvis den dømte uforskyldt
har udstået straf i for lang tid.
5. I § 106, stk. 2, indsættes efter »kontrol,«: »jf. kapitel 13 a,
eller som har udstået straf på bopælen i indkvarteringsstedet
under intensiv overvågning og kontrol, jf. kapitel 13 b«.
§ 3
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 124, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
§ 124. Den, der flygter som anholdt eller fængslet, straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.4. …
»Det gælder dog ikke den, der er varetægtsfængslet efter ud-
lændingelovens § 35 eller er frihedsberøvet efter udlændin-
gelovens § 36.«
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også i forhold til
1) ...
2) personer, der i stedet for varetægtsfængsel er frihedsbe-
røvet i institution m.v.,
2. I § 124, stk. 5, nr. 2, indsættes efter »institution m.v.«:
»eller er varetægtsfængslet efter udlændingelovens § 35 b«.
3) …
4) personer, der i forbindelse med fuldbyrdelse af straf
uden for arresthuse og fængsler, jf. stk. 1, er frihedsberøvet
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol eller i in-
stitution m.v., og
3. I § 124, stk. 5, nr. 4, indsættes efter »under intensiv over-
vågning og kontrol«: »efter straffuldbyrdelseslovens kapitel
13 a eller 13 b«.
5) personer, der afsoner fængselsstraf under udstationering
fra fængsel eller arresthus.
Stk. 6. …
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2017, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 35 b i udlændingeloven, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. juni 2017.
Stk. 3. § 42 a, stk. 13, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
7, får virkning for udbetaling af grundydelse og forsørgertil-
læg, der følger førstkommende skæringsdato, jf. udlændin-
gelovens § 42 b, stk. 1, 3. pkt., og § 42 b, stk. 7, 4. pkt., efter
lovens ikrafttræden, og på udbetaling af tillægsydelse fra
første hele periode på 14 dage, der ligger til grund for bereg-
ning af tillægsydelsen, og som følger efter lovens ikrafttræ-
den.
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Lovens §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
87