Fremsat den 9. november 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Fremsat den 9. november 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af
24. oktober 2016, som ændret ved § 1, nr. 5 og 10-31 i lov
nr. 647 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 63 indsættes før overskriften før § 64:
»Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner
§ 63 a. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr.
7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2 er op-
fyldt.
Stk. 2. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12
og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes, når det
er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne
aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fasthol-
de barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere være ri-
siko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling
lider alvorlig skade på grund af
1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,
2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet
eller den unge.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de
nærmere rammer og vilkår for tilbageholdelse og fastholdel-
se under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgn-
institution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution,
jf. §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge.
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om anvendelse af og forholdene under en an-
bringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk-
kede afdelinger på døgninstitutioner.
Anbringelse på sikrede døgninstitutioner
§ 63 b. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at
anbringe børn og unge mellem 12-17 år på sikrede døgnin-
stitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når
betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 2. En sikret døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 6,
må alene anvendes til børn og unge, når
1) det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller
den unge skader sig selv eller andre, og risikoen for
skade ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre
mere lempelige forholdsregler,
2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut på-
krævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre
socialpædagogiske behandling,
3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode
efter nr. 2 fastslås, at det er absolut påkrævet, at der
iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en
sikret afdeling eller døgninstitution,
4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. §
765 i lov om rettens pleje,
5) opholdet er led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i lov om fuld-
byrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3
samtidig er opfyldt,
6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i
straffeloven, eller
7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt op-
hold i Danmark, jf. §§ 36 og 37 i udlændingeloven.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 1 opfyldt for et barn eller en
ung, der er fyldt 15 år, og som er anbragt på en åben døgnin-
stitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, hvortil der også er knyttet en
sikret døgninstitution, kan lederen af den åbne døgninstituti-
on eller dennes stedfortræder, uanset hvilket anbringelses-
grundlag der ligger til grund for anbringelsen uden for hjem-
met, træffe midlertidig beslutning om overførsel til den
sikrede døgninstitution. Overførslen kan iværksættes straks.
Beslutningen herom skal straks forelægges børn og unge-
Lovforslag nr. L 54 Folketinget 2016-17
Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-3656
CJ000587
udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1, jf. § 74,
stk. 1, nr. 6.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de
nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse
på en sikret døgninstitution.
Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om anvendelse af sikrede døgninstitutioner, her-
under om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de
nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse, og
at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at dispen-
sere fra aldersgrænsen i stk. 1 i særlige situationer i forhold
til børn under 12 år.
Anbringelse på særligt sikrede afdelinger
§ 63 c. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at
anbringe børn og unge, der er fyldt 15 år, på særligt sikrede
afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når
betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. En særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6,
må alene anvendes til børn og unge, når
1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret
døgninstitution efter § 63 b, stk. 2,
2) anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil
være tilstrækkelig, idet barnet eller den unge ved en
forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende ad-
færd har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret af-
deling eller døgninstitution uforsvarligt, og
3) der i forhold til barnet eller den unge med psykisk afvi-
gende adfærd foreligger en skriftlig lægefaglig vurde-
ring af, at barnet eller den unge udviser aktuelle symp-
tomer på en diagnose.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 2 opfyldt for et barn eller en
ung, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgninstituti-
on eller dennes stedfortræder, uafhængigt af om der på den
sikrede døgninstitution er en særligt sikret afdeling, træffe
midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sikret af-
deling. Beslutningen herom skal straks forelægges børn og
unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1, jf.
§ 74, stk. 1, nr. 7.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de
nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse
på en særligt sikret afdeling.
Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om forholdene på samt anvendelse af særligt
sikrede afdelinger, herunder om kommunalbestyrelsens ad-
gang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den
konkrete anbringelse samt om orientering af forældremyn-
dighedens indehaver.«
2. § 137 e, stk. 1, affattes således:
»Efter reglerne i dette kapitel kan der træffes afgørelse
om indgreb efter
1) § 137 g, § 137 h, stk. 1og 2, § 137 i og § 137 j, stk. 1,
nr. 1, over for personer med nedsat psykisk funktions-
evne, som er anbragt i en boform, jf. § 108, i henhold
til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller ken-
delse, herunder i en boform, der ikke er særligt sikret,
2) § 137 j, stk. 1, nr. 2 og 3, over for personer med nedsat
psykisk funktionsevne, som er anbragt på en særligt
sikret afdeling i en boform, jf. § 108, i henhold til en
strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, og
3) § 137 h, stk. 5 og 6, over for besøgende til personer,
som er anbragt på en særligt sikret afdeling i en bo-
form, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse
afsagt ved dom eller kendelse.«
3. Overskriften efter § 137 g affattes således:
»Undersøgelser«.
4. § 137 h affattes således:
»§ 137 h. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om
undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, samt
af hvilke effekter den anbragte har på sin person, når det
skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-
syn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Der skal altid deltage mindst to ansatte ved undersøgelsen.
En undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun foreta-
ges og overværes af to ansatte personer af samme køn som
den anbragte.
Stk. 2. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om åb-
ning og kontrol af post til den anbragte, når det skønnes
nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, her-
under for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Indgrebet
sker i den anbragtes påsyn. Indgrebet kan dog gennemføres
uden den anbragtes påsyn, hvis det er nødvendigt af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn. Den anbragte orienteres
straks efter, at der er gennemført indgreb efter 3. punktum.
Stk. 3. Post, der af grunde, som er nævnt i stk. 2, ikke bør
udleveres, skal tilbagesendes, men kan dog tilbageholdes, så
længe det af sikkerhedsmæssige hensyn anses for påkrævet.
Afsenderen gøres bekendt med tilbageholdelsen.
Stk. 4. En anbragt har ret til ukontrolleret brevveksling
med sin værge, kommunalbestyrelsen i den kommune, der
har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område, det socialtil-
syn, der fører driftsorienteret tilsyn med boformen, jf. § 2 i
lov om socialtilsyn, driftsherren af boformen, social- og in-
denrigsministeren, justitsministeren, domstolene, herunder
Den Særlige Klageret, Procesbevillingsnævnet, anklage-
myndigheden og politiet, Folketingets Ombudsmand, med-
lemmer af Folketinget, Den Europæiske Menneskerettig-
hedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN᾽s Menne-
skerettighedskommission, FN᾽s Torturkomité og den advo-
kat, der har været beskikket for eller valgt af den pågælden-
de som forsvarer i den straffesag, der har ført til anbringelse
i boformen eller i en verserende straffesag. Det samme gæl-
der brevveksling i øvrigt med advokater, der i medfør af
retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at be-
skikkes som offentlige forsvarere.
Stk. 5. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om
undersøgelse af effekter, herunder tasker og pakker, der
bringes ind på en særligt sikret afdeling af en besøgende til
en anbragt person, når det skønnes nødvendigt af ordens- el-
ler sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge el-
ler forhindre kriminalitet. Undersøgelsen kan bl.a. omfatte
2
den yderbeklædning, som den besøgende er iført ved frem-
mødet. Afgørelsen træffes over for såvel den besøgende som
den anbragte person.
Stk. 6. Effekter, der af grunde, som er nævnt i stk. 5, ikke
bør bringes ind på en særligt sikret afdeling, kan tilbagehol-
des og opbevares i et aflåst rum eller skab under besøget og
udleveres til den besøgende, når den pågældende forlader
den særligt sikrede afdeling.«
5. § 137 j affattes således:
»§ 137 j. Der kan træffes afgørelse om, at
1) en anbragt i en boform, jf. § 108, kan låses inde i sin
bolig om natten i op til otte timer i perioden mellem kl.
21.00 og 8.00, hvis der er nærliggende risiko for, at den
anbragte ellers vil undvige fra boformen,
2) en anbragt på en særligt sikret afdeling i en boform, jf.
§ 108, kan låses inde i sin bolig om natten i op til otte
timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, når det
skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre krimi-
nalitet, samt.
3) en del af en særligt sikret afdeling, jf. § 16, stk. 1, i be-
kendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særli-
ge sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtage-
pligt i boformer efter serviceloven kan aflåses om nat-
ten i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og
8.00, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sik-
kerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge el-
ler forhindre kriminalitet.
Stk. 2. For anbragte på en særligt sikret afdeling i en bo-
form, jf. § 108, kan der træffes afgørelse om anbringelse i et
særligt afsondret isolationsrum, når der er overhængende fa-
re for, at den anbragte skader sig selv eller andre. Isolation
skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må ikke
udstrækkes ud over fire timer. Aflåsning af boliger eller sær-
ligt sikrede afdelinger er ikke isolation. Der skal løbende fø-
res tilsyn med en person, der er anbragt i isolation.
Stk. 3. Afgørelse om indgreb efter stk. 1 og 2 er betinget
af, at
1) indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en sundheds-
mæssig risiko for de anbragte,
2) de anbragte ikke er selvmordstruede,
3) de anbragte har tilkaldemuligheder fra boligerne eller
de særligt afsondrede isolationsrum, som de pågælden-
de er i stand til at betjene, og at personalet via disse kan
tilkaldes,
4) de anbragte har adgang til toilet og vand i deres boliger
eller de særligt afsondrede isolationsrum, og
5) der iværksættes jævnlig overvågning i det tidsrum,
hvor de pågældende er låst inde.«
6. I § 137 m, stk. 1, 1. pkt., ændres »straks« til: »inden for 24
timer«.
7. I § 137 m, stk. 1, 2. pkt., ændres »straks« til: » herefter
uden ugrundet ophold«.
8. I § 137 m indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Registreringen, jf. stk. 1, skal for indgreb efter §
137 h, stk. 5, indeholde oplysninger om den besøgendes
navn.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3, og stk. 3 bliver stk. 4.
§ 2
I lov nr. 647 af 8. juni 2016 om ændring af lov om social
service, lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen
(Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge m.v.) foretages følgende
ændringer:
1. § 1, nr. 5, ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 6-7, og § 2 træder i kraft den 1. januar
2017.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Sammenhæng til det strafferetlige system
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indførelse af mulighed for undersøgelse af den anbragte person
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Indførelse af mulighed for åbning og kontrol af post til den anbragte
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Indførelse af mulighed for undersøgelse og opbevaring af effekter for besøgende på særligt sikrede afdelinger
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Ministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Udvidelse af mulighederne for aflåsning på særligt sikrede afdelinger
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Ministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. Indførelse af mulighed for brug af isolationsrum i forbindelse med særligt sikrede afdelinger
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Ministeriets overvejelser
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.6. Ændring af tidspunkt for registrering af indgreb mv.
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Ministeriets overvejelser
3.6.3. Den foreslåede ordning
3.7. Præcisering af bemyndigelsesbestemmelser m.v. som følge af vedtagelse af lov nr. 647 af 8. juni 2016 om æn-
dring af lov om social service
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Ministeriets overvejelser
3.7.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen har fokus på, at kommunerne skal have de nød-
vendige indgrebsmuligheder over for personer med nedsat
psykisk funktionsevne, der er anbragt i en boform på det so-
ciale område på baggrund af en straffesag.
Med vedtagelsen af lov nr. 495 af 21. maj 2013 om ændring
af lov om social service og lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område besluttede Folketinget en-
stemmigt at indføre særskilt regulering i servicelovens kapi-
tel 24 a om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger
m.v. Formålet med reglerne var at sikre fuldbyrdelsen af de
strafferetlige foranstaltninger, som kommunerne udmønter
på det sociale område over for personer, der er frihedsberø-
vet og anbragt i boformer efter servicelovens § 108 og på
anbringelsessteder efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og
6, på baggrund af en strafferetlig afgørelse. Med lovændrin-
gen blev der indført følgende indgrebsmuligheder:
– Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og te-
lefon, jf. servicelovens § 137 g.
4
– Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele,
jf. servicelovens § 137 h.
– Inddragelse af den anbragtes effekter, jf. servicelovens §
137 i.
– Aflåsning af den anbragtes bolig for natten, jf. servicelo-
vens § 137 j.
Alle fire indgrebsmuligheder kan anvendes over for anbrag-
te på boformer efter servicelovens § 108, mens unge alene
er omfattet af muligheden for indskrænkning i den anbragtes
adgang til internet og telefon.
Lovændringen var en udmøntning af satspuljeaftalen for
2013-2016.
Lov nr. 647 af 8. juni 2016 om ændring af lov om social ser-
vice, lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen, som følge
af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, som træ-
der i kraft den 1. januar 2017, ændrer servicelovens § 137 e,
§ 137 f og § 137 m, hvorefter reguleringen af indgrebsmu-
lighederne over for unge med eller uden nedsat psykisk
funktionsevne ophæves i serviceloven og videreføres i § 19 i
lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar over for an-
bragte børn og unge.
Siden kapitel 24 a blev indført i serviceloven i 2013 (lov nr.
495 af 21. maj 2013), har der været tilfælde, hvor personer
anbragt i en boform på baggrund af en strafferetlig afgørelse
afsagt ved dom eller kendelse har været i stand til at fortsæt-
te deres kriminelle adfærd, f.eks. ved at en pædofilidømt an-
bragt, der har en dom om overvåget adgang til internettet,
har haft kontakt til mindreårige via internettet. Dertil kom-
mer, at institutionen Kofoedsminde er særligt udfordret på
grund af målgruppen for den særligt sikrede afdeling. På
denne baggrund finder regeringen, at de gældende regler i
serviceloven er utilstrækkelige til at sikre formålet med an-
bringelsen, herunder til at forebygge eller forhindre, at de
pågældende begår kriminalitet under anbringelsen. Det er
derfor regeringens opfattelse, at der er behov for at supplere
indgrebsmulighederne i servicelovens kapitel 24 a med
yderligere indgrebsmuligheder samtidig med, at de gælden-
de indgrebsmuligheder forbliver uændrede.
Ifølge bemærkningerne til lov nr. 495 af 21. maj 2013 om
kriminalpræventive sociale indsatser blev det i forbindelse
med loven besluttet, at virkningerne af lovændringerne for
de berørte borgere og kommunerne skulle evalueres 2 år ef-
ter, at lovændringerne trådte i kraft den 1. juli 2013, jf. Fol-
ketingstidende 2012-13, A, L 160 som fremsat, side 16.
Rambølls rapport fra december 2015, ”Evaluering af virk-
ninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af
strafferetlige foranstaltninger m.v.”, viser, at loven har været
anvendt i begrænset omfang, og at indgrebene er anvendt
over for en snæver gruppe af borgere og unge. Personalet på
de boformer, som har anvendt indgrebene, vurderer, at ind-
grebsmulighederne har øget sikkerheden og trygheden både
for personale og øvrige beboere, fordi personalet har fået
mulighed for at handle hurtigt og ikke behøver at inddrage
politiet f.eks. for at konfiskere farlige effekter, hvis det er
nødvendigt.
Evalueringen viser også, at de boformer, som ikke har an-
vendt indgrebsmulighederne, eller kun har anvendt dem i
begrænset omfang, enten ikke oplever situationer, hvor ind-
greb har været nødvendigt, eller at de opnår intentionen om
at undgå indgreb gennem det socialpædagogiske arbejde,
f.eks. ved at indgå frivillige aftaler med de anbragte borgere.
Dette indikerer, at boformerne lykkes med at forebygge ind-
greb via det socialpædagogiske arbejde.
Endelig viser evalueringen, at ledere og medarbejdere på
boformerne er bevidste om, at indgrebene kun skal anven-
des, hvis der ikke er mulighed for et mindre indgribende til-
tag. Ledere og medarbejdere på boformerne overvejer også,
hvordan det gøres mest nænsomt for både den berørte an-
bragte borger og personalet uden at skade eller tilbagesætte
det socialpædagogiske relationelle arbejde. Evalueringen vi-
ser også, at indgreb i nogle tilfælde kan bevirke en positiv
ændring for borgerens og personalets relation og det videre
pædagogiske arbejde.
Det er hensigten med de foreslåede supplerende indgreb, at
de alene skal anvendes i situationer, hvor det er nødvendigt,
og hvor den socialpædagogiske indsats har været forsøgt,
men ikke har været tilstrækkelig.
Det bemærkes, at Folketingets Ombudsmand overvåger for-
holdene på de pågældende institutioner, ligesom den kompe-
tente kommunalbestyrelse skal føre tilsyn med forholdene
efter reglerne i lov om socialtilsyn.
2. Sammenhæng til det strafferetlige system
Det følger af straffelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., at personer,
der på gerningstidspunktet var mentalt retarderede i højere
grad, ikke straffes. Det følger endvidere af straffelovens §
16, stk. 2, at personer, der på gerningstidspunktet var men-
talt retarderede i lettere grad, ligeledes ikke straffes, med-
mindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf.
Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en tilstand,
som ganske må ligestilles med mental retardering.
Hvis en person fritages for straf i medfør af straffelovens §
16, kan retten efter straffelovens § 68 træffe bestemmelse
om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formåls-
tjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser.
Hvis mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, be-
stemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvæn-
ningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes til-
strækkelige, kan det ifølge straffelovens § 68 bestemmes, at
den pågældende skal anbringes på et hospital for sindsliden-
de, i institution for personer med vidtgående psykiske handi-
cap eller under tilsyn med mulighed for administrativ an-
bringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje
eller forsorg. Det kan bl.a. bestemmes, at den pågældende
skal anbringes i en boform, jf. servicelovens § 108. Det kan
5
endvidere bestemmes, at den pågældende skal under et kri-
minalpræventivt tilsyn, eventuelt med mulighed for admini-
strativ anbringelse i en boform, jf. servicelovens § 108.
Det følger af straffelovens § 69, at retten, hvis det findes
formålstjenligt, i stedet for at idømme straf kan træffe be-
stemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, hvis ger-
ningsmanden på gerningstidspunktet befandt sig i en til-
stand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse
eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er
af den i straffelovens § 16 nævnte beskaffenhed.
Endelig følger det af straffelovens § 73, at hvis en person,
der har begået en strafbar handling, men som efter dennes
foretagelse, og før dom er afsagt, er kommet i en ikke blot
forbigående tilstand af den art, der er nævnt i straffelovens §
16 eller § 69, så afgør retten, om straf skal idømmes eller
bortfalde. Hvis det findes formålstjenligt, kan retten bestem-
me, at foranstaltninger efter § 68 eller § 69 skal anvendes i
stedet for straf, eller indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.
Straffelovens § 73 finder bl.a. anvendelse på personer med
psykiske lidelser. Foranstaltninger over for personer med
psykiske lidelser fuldbyrdes af sygehusvæsenet, der drives
af regionerne efter sundhedslovgivningen, hvor der i lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien er fastsat regler om ind-
greb blandt andet i form af frihedsberøvelse, tvangsindlæg-
gelse og tvangstilbageholdelse. Det er anklagemyndighe-
dens opgave at nedlægge påstand om den foranstaltning, der
efter anklagemyndighedens opfattelse er bedst egnet til at
forebygge lovovertrædelser, der begås af psykisk afvigende
kriminelle.
Rigsadvokaten har i Rigsadvokatmeddelelsen fastsat ret-
ningslinjer for anklagemyndighedens behandling af straffe-
sager vedrørende psykisk afvigende kriminelle. Det fremgår
af meddelelsens afsnit om psykisk afvigende kriminelle, at
der ved vurderingen af, hvilken foranstaltning, der bør ned-
lægges påstand om, indgår en afvejning af sikkerheds- og
behandlingsmæssige hensyn, men også proportionalitetsbe-
tragtninger under hensyntagen til kriminalitetens art og
grovhed. Rigsadvokatmeddelelsen kan hentes på www.an-
klagemyndigheden.dk.
Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om psy-
kisk afvigende kriminelle, der omfatter personkredsen i
straffelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., eller § 16, stk. 2, at ankla-
gemyndigheden kan nedlægge påstand om bl.a.:
1) Dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med
vidtgående psykiske handicap (type 1). Påstanden an-
vendes over for mentalt retarderede personer, der må
anses som udtalt farlige og derfor frembyder nærlig-
gende risiko for personfarlige handlinger.
2) Dom til anbringelse i institution for personer med vidt-
gående psykiske handicap, således at domfældte efter
bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret af-
deling (type 2). Påstanden anvendes typisk over for
mentalt retarderede, der har begået personfarlig krimi-
nalitet i form af f.eks. brandstiftelse, røveri, voldtægt
eller vold, og hvor det skønnes, at den mentalt retarde-
rede har behov for konstant overvågning, og at der er
risiko for ny personfarlig kriminalitet, således at den
mentalt retarderede i givet fald hurtigt skal kunne over-
føres til sikret afdeling.
3) Dom til anbringelse i institution for personer med vidt-
gående psykiske handicap (type 3). Påstanden anven-
des typisk over for mentalt retarderede, der har begået
personfarlig kriminalitet i form af f.eks. brandstiftelse,
røveri, voldtægt eller vold, og hvor det skønnes, at den
mentalt retarderede har behov for konstant overvåg-
ning.
4) Dom om tilsyn af kommunen, således at domfældte ef-
terkommer tilsynsmyndighedens bestemmelse om op-
hold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan
træffe bestemmelse om anbringelse i institution for per-
soner med vidtgående psykiske handicap (type 4). På-
standen anvendes i sager, hvor det må påregnes, at en
social indsats i form af tilsyn kan være tilstrækkelig,
men hvor der kan opstå behov for, at den mentalt retar-
derede skal anbringes i institution.
5) Dom om tilsyn af kommunen, således at domfældte ef-
terkommer tilsynsmyndighedernes bestemmelse om
ophold og arbejde (type 5). Påstanden anvendes over
for mentalt retarderede, der skønnes at have behov for
social støtte i dagligdagen.
Retten træffer afgørelse om foranstaltninger efter straffelo-
vens §§ 68, 69 eller 73 over for den personkreds, der er om-
fattet af straffelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., og § 16, stk. 2.
Disse afgørelser fuldbyrdes af kommunalbestyrelsen i den
kommune, der har pligt til at yde hjælp til borgeren efter ser-
viceloven, herunder i boformer, der ikke er særligt sikrede.
Tilsvarende udmøntes rettens afgørelser, jf. retsplejelovens
§ 765 og § 777, om anbringelse af varetægtsarrestanter i en
boform på det sociale område i den kommune, der har pligt
til at yde hjælp til borgeren efter serviceloven.
Efter § 762 i retsplejeloven er det domstolene, der afgør, om
en sigtet skal varetægtsfængsles efter § 762 i retsplejeloven.
Der er fastsat regler om udgang i Justitsministeriets bekendt-
gørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er an-
bragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig af-
gørelse eller i medfør af farlighedsdekret. Efter denne be-
kendtgørelse træffes afgørelse om udgang fra boformen for
personer, der er anbragt i henhold til dom efter straffelovens
§ 68, § 69 og § 73.
Personer, der efter reglerne i retsplejelovens § 765 eller
tvangsmæssigt efter retsplejelovens § 777 er varetægtsfæng-
slet i surrogat, er omfattet af reglerne i retsplejelovens § 771
og § 772, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., vedrørende besøg og brev-
veksling m.v.
Det følger af servicelovens § 108, stk. 1, at kommunalbesty-
relsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længe-
revarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov
6
for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller
pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket
disse behov på anden vis.
Efter servicelovens § 108, stk. 6, fastsætter social- og inden-
rigsministeren regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger
i boformer, der er omfattet af § 108, stk. 1, og om pligt for
en region eller en eller flere kommuner til at modtage perso-
ner i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når disse perso-
ner 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgel-
se, 2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en
boform for personer med betydelig nedsat psykisk funkti-
onsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for
administrativ anbringelse, eller 3) som vilkår for tiltalefra-
fald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for per-
soner med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller un-
dergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ
anbringelse.
I § 17 i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre ind-
greb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om sær-
lige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i
boformer efter serviceloven er modtagepligten uddybet. Det
fremgår deraf, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse
om ophold i boformer efter servicelovens § 108, stk. 1, for
personer omfattet af servicelovens § 108, stk. 6, nr. 1-3, om
ophold i særligt sikret afdeling i den udstrækning, det er
fastsat af retten. Efter § 16, stk. 4, i bekendtgørelse om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger
for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven
har kommunalbestyrelsen for Lolland Kommune pligt til at
etablere tilbud i særligt sikret afdeling på Kofoedsminde og
til i dette tilbud at modtage personer, som i henhold til dom
eller retskendelse skal optages i et særligt sikret botilbud, jf.
servicelovens § 108, stk. 6, nr. 1-3. Ved en særligt sikret af-
deling forstås en afdeling på en boform efter servicelovens §
108, stk. 1, hvor det er tilladt at have yderdøre og vinduer
konstant aflåst.
Det bemærkes, at en person, der er anbragt i en boform efter
servicelovens § 108 på baggrund af en strafferetlig afgørel-
se, både kan være omfattet af servicelovens kapitel 24 a om
fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger og servicelo-
vens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selv-
bestemmelsesretten. Der kan klages over afgørelser om ind-
greb efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indførelse af mulighed for undersøgelse af den anbragte
person
3.1.1. Gældende ret
Efter servicelovens § 137 h kan der træffes afgørelse om un-
dersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, når det
skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-
syn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet,
over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er
anbragt i en boform, jf. servicelovens § 108, på baggrund af
en straffesag.
Der er ikke regulering i serviceloven, der giver personalet på
boformer, jf. servicelovens § 108, mulighed for at undersø-
ge, om den anbragte person har effekter på sin person, der
findes behov for at inddrage af ordens- eller sikkerhedsmæs-
sige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre krimi-
nalitet uden den pågældendes informerede samtykke.
3.1.2. Ministeriets overvejelser
På baggrund af erfaringerne med de eksisterende indgrebs-
muligheder efter kapitel 24 a er det ministeriets vurdering, at
der er behov for regulering i serviceloven, der skaber mulig-
hed for, at personalet kan undersøge, om en anbragt person
har effekter på sin person, som det er nødvendigt at inddrage
af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet, uden den pågælden-
des informerede samtykke. Det kunne for eksempel være
knive, der kan anvendes som våben, eller usb-stik, der inde-
holder børnepornografi.
For at kunne sikre formålet med anbringelsen i en boform,
jf. servicelovens § 108, på baggrund af en strafferetlig afgø-
relse, er det ministeriets vurdering, at der er behov for regu-
lering i serviceloven, der skaber mulighed for, at personalet
kan undersøge, hvilke effekter den anbragte har på sin per-
son, for eksempel i en inderlomme eller på kroppen, uden
den anbragtes informerede samtykke. Dette behov skal især
ses i lyset af de sager, hvor anbragte har fortsat deres krimi-
nelle adfærd, f.eks. ved at en pædofilidømt anbragt har haft
kontakt til mindreårige via telefon eller internet.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at den gældende ind-
grebsmulighed i servicelovens § 137 h om undersøgelse af
den anbragtes opholdsrum og ejendele suppleres af en mu-
lighed for, at der kan træffes afgørelse om undersøgelse af,
hvilke effekter den anbragte har på sin person, når det skøn-
nes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Det kunne for eksempel være i situationer, hvor der er mis-
tanke om, at den anbragte opbevarer en lommekniv i sine
knæstrømper under omstændigheder, hvor der er nærliggen-
de risiko for, at den pågældende vil anvende den som våben.
Det kunne også være i situationer, hvor der er konkret mis-
tanke om, at en anbragt, der har dom til overvåget adgang til
telefon, opbevarer et simkort på sin person.
Undersøgelse af den anbragte person kan alene foretages
ved begrundet mistanke om, at den anbragte er i besiddelse
af effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden på botil-
buddet eller bruges til at begå ny kriminalitet. Ved begrun-
det mistanke forstås, at personalet kan begrunde sin mistan-
ke. Der stilles således højere krav til mistanken ved per-
7
sonundersøgelse end ved undersøgelse af den anbragtes op-
holdsrum og ejendele.
Det foreslås, at indgrebsmuligheden omfatter personer med
nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt i en boform, jf.
servicelovens § 108, herunder i en boform, der ikke er sær-
ligt sikret.
Undersøgelsen af, hvilke effekter en anbragt har i sin besid-
delse på sin person kan have karakter af legemsbesigtigelse,
der ikke kræver egentlig afklædning, men f.eks. opknapning
af en skjorte eller opsmøgning af et ærme for at se efter
skjulte effekter.
Derudover kan der også foretages en nærmere undersøgelse
af den anbragte, der kræver afklædning, hvor beføling af le-
gemet er et led i selve undersøgelsen. Forslaget skaber ikke
mulighed for, at personalet kan undersøge den anbragte per-
sons kropsåbninger.
Undersøgelse må ikke gennemføres, hvis det efter indgre-
bets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet
må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt ind-
greb (proportionalitetsprincippet). Undersøgelse skal foreta-
ges så skånsomt, som omstændighederne tillader (skånsom-
hedsprincippet).
For at minimere den anbragtes følelse af at blive krænket
skal undersøgelsen foretages af den person, som det skøn-
nes, at den anbragte vil have det bedst med at blive under-
søgt af. Således må det antages at være forskelligt fra an-
bragt til anbragt, om den pågældende vil føle sig mindst
krænket ved, at undersøgelsen foretages af vedkommendes
sædvanlige pædagog eller af en pædagog, som den anbragte
ikke har noget at gøre med til daglig.
Undersøgelsen kan både foretages indenfor og udenfor bo-
tilbuddets fysiske rammer, f.eks. i forbindelse med udgang.
Undersøgelsen kan tillige foretages af visse eksterne perso-
ner, såfremt de er hyret til opgaven.
Hvis personalet i forbindelse med personundersøgelsen fin-
der effekter, der findes behov for at inddrage, kan der uden
retskendelse træffes afgørelse efter servicelovens § 137 i om
inddragelse heraf, når det skønnes nødvendigt af ordens- el-
ler sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge el-
ler forhindre kriminalitet. Afgørelsen om inddragelse kan
opretholdes, så længe det af ordens- eller sikkerhedsmæssi-
ge hensyn er påkrævet.
Der kan ikke træffes afgørelse om undersøgelse af den an-
bragtes opholdsrum, ejendele og person, hvis formålet med
indgrebet kan nås ved mindre indgribende initiativer, herun-
der en pædagogisk indsats. Servicelovens § 137 f, stk. 5, vi-
dereføres således uændret med forslaget.
3.2. Indførelse af mulighed for åbning og kontrol af post til
den anbragte
3.2.1. Gældende ret
Der er ikke regulering i serviceloven, der giver personalet på
boformer, jf. servicelovens § 108, mulighed for at åbne og
kontrollere post til den anbragte person uden den pågælden-
des informerede samtykke.
3.2.2. Ministeriets overvejelser
På baggrund af erfaringerne med de eksisterende indgrebs-
muligheder efter kapitel 24 a er det ministeriets vurdering, at
der er behov for regulering i serviceloven, der skaber mulig-
hed for, at personalet kan åbne og kontrollere post til den
anbragte af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herun-
der for at forebygge eller forhindre kriminalitet uden den på-
gældendes informerede samtykke.
Det vurderes således at være meget svært eller umuligt for
personalet at sikre, at anbragte ikke har adgang til effekter,
som det kan være nødvendigt at inddrage af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet, når de anbragte har mulighed for at få
sådanne effekter tilsendt.
For at kunne sikre formålet med anbringelsen i en boform,
jf. servicelovens § 108, på baggrund af en strafferetlig afgø-
relse, er det ministeriets vurdering, at der er behov for regu-
lering i serviceloven, der skaber mulighed for, at personalet
kan undersøge og kontrollere post til den anbragte uden den
anbragtes informerede samtykke.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at den gældende ind-
grebsmulighed i servicelovens § 137 h om undersøgelse af
den anbragtes opholdsrum og ejendele suppleres af en mu-
lighed for, at der uden retskendelse kan træffes afgørelse om
åbning og kontrol af post til den anbragte, når det skønnes
nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, her-
under for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Det kunne for eksempel være i situationer, hvor der er konk-
ret mistanke om, at den anbragte får tilsendt euforiserende
stoffer eller våben, som besiddes i strid med den almindelige
lovgivning, herunder lovgivningen om euforiserende stoffer
og lovgivningen om våben m.v. For personer, der har dom
om overvåget brug af telefon og internet, kunne det også
være en mobiltelefon eller et sim-kort. Endelig kan det også
være lovlige genstande, for eksempel en urtekniv eller en
lighter, som der er nærliggende risiko for, at den anbragte
vil anvende til at true ordenen eller sikkerheden med, herun-
der til kriminelle formål. Det foreslås, at post, som ikke bør
udleveres, skal tilbagesendes, men dog også kan tilbagehol-
des, så længe det af sikkerhedsmæssige hensyn er påkrævet.
Åbning og kontrol af post kan alene foretages ved mistanke
om, at posten indeholder effekter, der kan true ordenen eller
sikkerheden på botilbuddet eller bruges til at begå ny krimi-
nalitet. Ved mistanke forstås, at personalet har en rimelig
grund til at formode, at posten indeholder de netop nævnte
effekter.
8
Den foreslåede indgrebsmulighed omfatter alene fysisk post,
dvs. fysiske breve og pakker. Med forslaget gives der ikke
adgang til, at personalet kan læse den anbragtes breve.
Det foreslås, at indgrebsmuligheden omfatter personer med
nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt i en boform, jf.
servicelovens § 108, herunder i en boform, der ikke er sær-
ligt sikret.
Hvis personalet i forbindelse med åbning og kontrol af post
finder effekter, der findes behov for at inddrage, kan der
træffes afgørelse efter servicelovens § 137 i om inddragelse
heraf, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikker-
hedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhin-
dre kriminalitet. Afgørelsen om inddragelse kan oprethol-
des, så længe det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn
er påkrævet.
Der kan ikke træffes afgørelse om åbning og kontrol af post,
hvis formålet med indgrebet kan nås ved mindre indgriben-
de initiativer, herunder en pædagogisk indsats. Det kunne
for eksempel være, at personalet overtaler den anbragte til at
åbne posten selv i personalets påsyn. Servicelovens § 137 f,
stk. 5, videreføres således uændret med forslaget.
Forinden der foretages kontrol eller åbning af post til den
anbragte, skal den anbragte høres og have mulighed for at
afvise modtagelsen af den pågældende post. Såfremt den an-
bragte afviser modtagelsen, skal personalet i boformen sen-
de posten retur til afsender. Hvis dette ikke er muligt, skal
personalet destruere posten.
Efter forslaget skal den anbragte have adgang til ukontrolle-
ret brevveksling med sin værge, kommunalbestyrelsen i den
kommune, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med bofor-
men, jf. § 2 i lov om socialtilsyn, driftsherren af boformen,
social- og indenrigsministeren, justitsministeren, domstole-
ne, herunder Den Særlige Klageret, Procesbevillingsnævnet,
anklagemyndigheden og politiet, Folketingets Ombuds-
mand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN᾽s
Menneskerettighedskommission, FN᾽s Torturkomité og den
advokat, der har været beskikket for eller valgt af den på-
gældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til an-
bringelse i boformen eller i en verserende straffesag. Det
samme gælder brevveksling i øvrigt med advokater, der i
medfør af retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministe-
ren til at beskikkes som offentlige forsvarere. Reglen er be-
grundet i hensynet til den pågældendes retssikkerhed.
3.3. Indførelse af mulighed for undersøgelse og opbevaring
af effekter for besøgende på særligt sikrede afdelinger
3.3.1. Gældende ret
Der er ikke regulering i serviceloven, der giver personalet på
boformer, jf. servicelovens § 108, herunder personalet på
særligt sikrede afdelinger, mulighed for at foretage undersø-
gelse af, om besøgende bringer effekter ind på boformen,
som det er nødvendigt at forhindre kommer ind på boformen
af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet.
3.3.2. Ministeriets overvejelser
På baggrund af de erfaringer med de eksisterende indgrebs-
muligheder efter kapitel 24 a, der fremgår af lovforslagets
afsnit 1, er det ministeriets vurdering, når det handler om be-
søgende på særligt sikrede afdelinger, at der er et særligt be-
hov for at sikre, at de ikke bringer effekter ind, som det er
nødvendigt at forhindre kommer ind på boformen af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge
eller forhindre kriminalitet. Der kan henvises til det straffe-
retlige grundlag for de personer, der er anbragt der, herunder
risiko for personskader.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at der uden retsken-
delse kan træffes afgørelse om undersøgelse af effekter, der
bringes ind af besøgende til anbragte på særligt sikrede af-
delinger, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikker-
hedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhin-
dre kriminalitet. Afgørelsen træffes over for såvel den besø-
gende som den anbragte person, hvilket giver begge perso-
ner klageadgang efter servicelovens § 137 l.
Indgreb efter bestemmelsen kan alene foretages ved mistan-
ke om, at den besøgende medbringer effekter, der kan true
ordenen eller sikkerheden på botilbuddet eller bruges til at
begå ny kriminalitet. Ved mistanke forstås, at personalet har
en rimelig grund til at formode, at den besøgende medbrin-
ger de netop nævnte effekter. Såfremt indgrebet indebærer
beføling på den besøgendes person, skal der dog foreligge
begrundet mistanke, jf. nedenfor.
Undersøgelsen kan bestå i visitation af det tøj, som den be-
søgende er iført ved fremmødet, og nærmere undersøgelse
af den besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter.
Denne form for visitation kan foretages ved at klappe og be-
føle uden på tøjet, hvorved det kan undersøges, om den be-
søgende har effekter gemt i tøjet, i lommerne eller på krop-
pen under tøjet. En sådan visitation skal i givet fald foreta-
ges af personale af samme køn som den besøgende.
Visitation af den besøgendes tøj kan endvidere foretages
ved, at den besøgende opfordres til at fremvise genstande,
som den pågældende har i lommer m.v. Der vil ligeledes
kunne foretages en nærmere undersøgelse af den besøgen-
des medbragte effekter, herunder tøj, som den besøgende ik-
ke er iført. Den nærmere undersøgelse af den besøgendes
yderbeklædning og medbragte effekter kan bestå i gennem-
syn og undersøgelse af lommer, tasker m.v., ligesom lom-
mer og tasker m.v. kan tømmes med henblik på eftersyn af
indholdet. Undersøgelsen kan også foretages ved anvendelse
af metaldetektor.
9
Det er forudsat, at nærmere undersøgelse af den besøgendes
yderbeklædning alene kan foretages, hvis der i det enkelte
tilfælde er en begrundet mistanke om, at den besøgende vil
foretage indsmugling. Ved begrundet mistanke forstås, at
personalet kan begrunde sin mistanke. Der stilles således
højere krav til mistanken ved personundersøgelse end ved
undersøgelse af effekter, som den besøgende ikke bærer på
sin krop. Det er endvidere forudsat, at boformerne ikke vil
kunne gennemtvinge undersøgelserne uden den besøgendes
medvirken, men at besøget vil kunne afvises, hvis den besø-
gende nægter at lade sig undersøge.
Forslaget omfatter ikke besøgende til personer, der er an-
bragt på boformer, der ikke er særligt sikret.
Udgangspunktet for den foreslåede bestemmelse er reglen i
servicelovens § 137 f, stk. 5, om, at formålet med indgrebet
ikke hensigtsmæssigt kan nås ved mindre indgribende initia-
tiver, for eksempel et tilbud om at lade tasker stå i et aflåst
rum eller skab under besøget. Denne bestemmelse viderefø-
res således uændret med forslaget.
3.4. Udvidelse af mulighederne for aflåsning på særligt si-
krede afdelinger
3.4.1. Gældende ret
Servicelovens § 137 j, stk. 1, fastslår, at kommunalbestyrel-
sen kan træffe afgørelse om, at den anbragte kan låses inde i
sin bolig om natten i bestemte tidsrum på maksimalt otte ti-
mer i perioden fra kl. 21.00 til kl. 8.00. Det er en betingelse
for kommunalbestyrelsens afgørelse om aflåsning, at der er
nærliggende risiko for, at den anbragte ellers vil forlade an-
bringelsesstedet eller boformen. Af servicelovens § 137 j,
stk. 2, fremgår en række betingelser, der skal være opfyldt,
for at indgrebet kan iværksættes, herunder at indgrebet skal
være forsvarligt og ikke indebærer en sundhedsmæssig risi-
ko for den anbragte.
Der er ikke hjemmel i serviceloven til at aflåse den enkelte
anbragtes bolig for natten af ordens- eller sikkerhedsmæssi-
ge hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre krimi-
nalitet.
Ved en særligt sikret afdeling forstås, jf. § 16, stk. 1, i be-
kendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbe-
stemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikker-
hedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer
efter serviceloven, en afdeling, der hele eller næsten hele
døgnet har yderdøre og vinduer konstant aflåst.
3.4.2. Ministeriets overvejelser
På baggrund af de erfaringer med de eksisterende indgrebs-
muligheder efter kapitel 24 a, der fremgår af lovforslagets
afsnit 1, er det ministeriets vurdering, at for boformen Ko-
foedsminde, som er den eneste boform i Danmark med sær-
ligt sikrede afdelinger for voksne, jf. § 16, stk. 1, i bekendt-
gørelsen om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-
melsesretten over for voksne samt om særlige sikkerheds-
foranstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter
serviceloven, kan der i særlige tilfælde være behov for at
kunne aflåse den enkelte anbragtes bolig for natten af or-
dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at fore-
bygge eller forhindre kriminalitet. Der kan på lignende vis
være behov for at kunne aflåse en eller flere af de særligt
sikrede afdelinger for natten. Af ordensmæssige hensyn kan
aflåsning for eksempel ske med henblik på at skabe ro om
natten, således at beboerne kan opretholde en hensigtsmæs-
sig døgnrytme, når dette forgæves har været forsøgt med
pædagogiske tiltag. Af sikkerhedsmæssige hensyn, herunder
hensynet til at forebygge eller forhindre kriminalitet, kan af-
låsning ske for at nedbringe ulovlig aktivitet blandt de an-
bragte som f.eks. udveksling af ulovlige genstande.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at en person, der er
anbragt på en særligt sikret afdeling, kan låses inde i sin bo-
lig i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00 af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet. Gennemførelse af
indgrebet forudsætter, at betingelserne i den foreslåede §
137 j, stk. 3, alle er opfyldt, herunder at indgrebet skal være
forsvarligt og ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko for
den anbragte.
Det foreslås endvidere, at der skabes hjemmel til, at en eller
flere særligt sikrede afdelinger inden for det samlede særligt
sikrede afsnit af boformen kan aflåses i op til otte timer i pe-
rioden mellem kl. 21.00 og 8.00 af ordens- eller sikkerheds-
mæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre
kriminalitet. Gennemførelse af indgrebet forudsætter, at be-
tingelserne i den foreslåede § 137 j, stk. 3, alle er opfyldt,
herunder at indgrebet skal være forsvarligt og ikke indebæ-
rer en sundhedsmæssig risiko for den anbragte.
Udgangspunktet for den foreslåede bestemmelse er reglen i
servicelovens § 137 f, stk. 5, om, at formålet med indgrebet
ikke hensigtsmæssigt kan nås ved mindre indgribende initia-
tiver, herunder en pædagogisk indsats. Denne bestemmelse
videreføres således uændret med forslaget. For eksempel
kan problemerne i nogle tilfælde forebygges via beboersam-
mensætningen på den enkelte afdeling.
3.5. Indførelse af mulighed for brug af isolationsrum i for-
bindelse med særligt sikrede afdelinger
3.5.1. Gældende ret
Servicelovens § 127, stk. 1, fastslår, at kommunalbestyrel-
sen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af
at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade bo-
ligen eller for at føre denne tilbage til boligen, når der er
nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forla-
de bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at
lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte til-
fælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko,
10
og lovens andre muligheder forgæves har været anvendt.
Bestemmelsen omfatter personer med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk
hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelo-
vens §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktive-
rende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i
en foranstaltning efter servicelovens §§ 125-129. Bestem-
melsen omfatter både personer, der er anbragt på en boform,
jf. servicelovens § 108, på baggrund af en strafferetlig afgø-
relse, afsagt ved dom eller kendelse, og personer, hvor dette
ikke er tilfældet.
Bestemmelsen indeholder imidlertid ikke hjemmel til, at
kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om anbringelse
af personer i særligt afsondret isolationsrum.
3.5.2. Ministeriets overvejelser
Personer, der anbringes på særligt sikrede afdelinger på bag-
grund af en straffesag, kan nogle gange være stærkt fysisk
udadreagerende og voldsomme, og der kan opstå situationer,
hvor de er til fare for sig selv og andre, herunder andre med-
beboere og personalet.
Den gældende bestemmelse i servicelovens § 127, stk. 1, om
tilbageførelse til boligen vurderes derfor at være utilstræk-
kelig, når det handler om at varetage den anbragtes, andre
medbeboeres og personalets sikkerhed. Bestemmelsen inde-
holder ikke hjemmel til at isolere personen, indtil faren er
ophørt. Der er således ikke hjemmel i serviceloven til at føre
en voksen tilbage til et lokale med låst dør, og fysiske ind-
greb i form af tilbageholdelse i boligen skal kombineres
med tryghedsskabende initiativer m.v. og forudsætter, at der
er personale til stede, som kan yde denne hjælp.
§ 14, stk. 1, i lov om voksenansvar, der træder i kraft den 1.
januar 2017, fastslår, at lederen af en sikret døgninstitution
eller særligt sikret afdeling efter servicelovens § 66, stk. 1,
nr. 6, eller dennes stedfortræder kan beslutte at anbringe et
barn eller en ung i et særligt afsondret isolationsrum, når der
er overhængende fare for, at barnet eller den unge skader sig
selv eller andre. Det er ministeriets vurdering, at der er be-
hov for indførelse af en tilsvarende hjemmel for så vidt an-
går særligt sikrede afdelinger i forbindelse med en boform,
jf. servicelovens § 108.
3.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at der for anbragte
på særligt sikrede afdelinger i en boform, jf. servicelovens §
108, kan træffes afgørelse om anbringelse i et særligt af-
sondret isolationsrum, når der er overhængende fare for, at
den anbragte skader sig selv eller andre.
Forslaget skaber mulighed for isolation i op til fire timer,
men isolationen skal bringes til ophør straks, når betingel-
serne for at gennemføre indgrebet ikke længere er til stede.
Der kan således være tilfælde, hvor den anbragte person ret
hurtigt, for eksempel efter en halv time, falder til ro, og der
ikke længere er grundlag for at gennemføre indgrebet.
Gennemførelse af indgrebet forudsætter, at betingelserne i
den foreslåede § 137 j, stk. 3, alle er opfyldt. Det er således
en forudsætning for anbringelse i et særligt afsondret isolati-
onsrum, at indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en
sundhedsmæssig risiko for de anbragte, og at de anbragte ik-
ke er selvmordstruede. Derudover er det en forudsætning, at
de anbragte har tilkaldemuligheder fra det særligt afsondre-
de isolationsrum, som de pågældende er i stand til at betje-
ne, og at personalet via disse kan tilkaldes, samt at de an-
bragte har adgang til toilet og vand, og at der iværksættes
jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor de pågældende er
låst inde.
Udgangspunktet for den foreslåede bestemmelse er reglen i
servicelovens § 137 f, stk. 5, om, at formålet med indgrebet
ikke hensigtsmæssigt kan nås ved mindre indgribende initia-
tiver, herunder en pædagogisk indsats. Denne bestemmelse
videreføres således uændret med forslaget.
3.6. Ændring af tidspunktet for registrering af indgreb mv.
3.6.1. Gældende ret
Servicelovens § 137 m slår fast, at ethvert indgreb efter §§
137 g -137 j, der har været iværksat, skal registreres og ind-
berettes af lederen af anbringelsesstedet eller dennes sted-
fortræder. Bestemmelsen svarer til de regler, der gælder for
registrering af magtanvendelse over for børn og unge, jf. §
123 i serviceloven, og §§ 42-43 i bekendtgørelse nr. 186 af
20. februar 2015 om magtanvendelse over for børn og unge
anbragt uden for hjemmet samt de nye regler der videreføres
i kraft af vedtagelsen af lov nr. 619 af 8. juni 2016 om vok-
senansvar for anbragte børn og unge. Dog er der i § 137 m
et krav om, at registreringen og indberetningen til den på-
gældendes handlekommune skal foretages straks, mens regi-
strering på børneområdet skal ske inden for 24 timer, hvor-
efter indberetningen skal sendes videre til pågældende hand-
lekommune.
3.6.2. Ministeriets overvejelser
Henset til at der på børneområdet skal ske registrering inden
for 24 timer af alle indgreb, bør dette også gælde indgreb
foretaget efter kapitel 24 a. I så fald sikres det, at der fortsat
sker en hurtig registrering og indberetning til de relevante
myndigheder mv., men at anbringelsesstedets leder eller
dennes stedfortræder får et kort tidsrum til at overveje hæn-
delsen og til at foretage selve registreringen. Dette vurderes
også at være en fordel i forhold til den anbragte, som indgre-
bet er eller har været rettet mod, og som i den forbindelse
har ret til at ledsage indberetningen med sin egen redegørel-
se.
3.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der sker en ensretning af reglerne om tid-
fristen for registrering af iværksatte indgreb på børne- og
voksenområdet, så dette fremover skal ske inden for 24 ti-
mer, og at indberetningen til den ansvarlige handlekommune
11
efter §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område herefter skal ske uden ugrundet ophold.
De øvrige regler om registrering og indberetningen i be-
stemmelsen forbliver uændrede, jf. dog nr. 13.
3.7. Præcisering af bemyndigelsesbestemmelser mv., som
følge af vedtagelse af lov nr. 647 af 8. juni 2016 om ændring
af lov om social service
3.7.1. Gældende ret
Lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar for anbragte
børn og unge træder i kraft 1. januar 2017. Lov nr. 647 af 8.
juni 2016 om ændring af lov om social service, lov om so-
cialtilsyn og lov om folkeskolen (Konsekvensændringer som
følge af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
m.v.) trådte delvis i kraft 1. juli 2016 i forhold til bestem-
melserne om ændringerne i lov om socialtilsyn, adgangen
for regionerne til at etablere delvis lukkede afdelinger på
sikrede døgninstitutioner, fastsættelse af regler om kost og
logi samt bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning
og regulering af tabt arbejdsfortjeneste, mens den del af lov-
forslaget, der vedrører konsekvensændringer som følge af
lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge, træder
i kraft 1. januar 2017.
Lovene regulerer adgangen til at anvende magt og foretage
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte
børn og unge og består dels af en videreførelse og præcise-
ring af allerede eksisterende regler, dels en udvidelse af ad-
gangen til at anvende magt.
3.7.2. Ministeriets overvejelser
Efter vedtagelsen af loven har det vist sig, at der er behov
for at foretage konsekvensændringer i form af præciseringer
af enkelte bemyndigelsesbestemmelser m.v. samt enkelte
rettelser af fejl, der er konstateret efter lovenes vedtagelse.
3.7.3. Den foreslåede ordning
Det tydeliggøres, at social- og indenrigsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om dispensation fra aldersgrænsen i
stk. 1, forholdene på samt anvendelse af sikrede døgninstitu-
tioner, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at
fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete an-
bringelse, at det kun er børn og unge, der er fyldt 15 år, der
kan anbringes på en særligt sikret afdeling, at kommunalbe-
styrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår
under den konkrete anbringelse på en særligt sikret afdeling,
og at social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om forholdene på samt anvendelse af særligt sikrede
afdelinger, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at
fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete an-
bringelse samt om orientering af forældremyndighedens in-
dehaver. Den forslåede ordning uddybes i de specielle be-
mærkninger til lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Med forslaget får kommunerne supplerende indgrebsmulig-
heder i forhold til at sikre fuldbyrdelsen af de strafferetlige
foranstaltninger, som kommunerne udmønter på det sociale
område over for personer, der er frihedsberøvet og anbragt i
boformer efter serviceloven. De foreslåede indgrebsmulig-
heder vil lette personalets arbejde med at sikre ordenen og
sikkerheden, herunder forebygge og forhindre kriminalitet,
på boformerne.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for kom-
muner, stat og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget kan få konsekvenser for borgerens retssikkerhed,
idet kommunerne gives yderligere beføjelser. Der er dog op-
stillet en række betingelser for anvendelse af beføjelserne,
hvorfor hensynet til borgernes retssikkerhed er varetaget.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. september
2016 til den 14. oktober 2016 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer:
3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Amnesty Inter-
national, Ankestyrelsen, Civilstyrelsen, Dansk Handicapfor-
bund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykologforening,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske
Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regio-
ner, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsu-
lentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handi-
capråd, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kri-
minalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, FOA, Foreningen af Offentlige Anklagere, For-
eningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsfor-
valtningsjurister, HK/kommunal, Institut for Menneskeret-
tigheder, KL, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landforeningen KRIM, Landsforenin-
gen LEV, Lægeforeningen, Politidirektørforeningen, Politi-
12
forbundet i Danmark, Procesbevillingsnævnet, Retslægerå-
det, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Rigsadvo-
katen, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, samtlige by-
retter, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Lederfo-
rum, Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retlige mini-
mumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I forhold til servicelovens §§ 63 a – 63 c om anbringelse på
delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger,
sikrede døgninstitutioner samt særligt sikrede afdelinger,
som affattet i lov nr. 647 af 8. juni 2016, jf. § 1, nr. 5 er der
alene tale om en ændring i § 63 b stk. 1 og § 63 c, stk. 1,
tilføjelse i § 63 b af et nyt stk. 3 og 4 og nyaffatning af stk.
3, der bliver stk. 5, samt tilføjelse i § 63c af et nyt stk. 4 og
nyaffatning af stk. 4, der bliver stk. 5. Af lovtekniske grunde
er §§ 63 a - § 63 c dog nyaffattet i sin helhed i dette lovfor-
slag § 1, nr. 1 og bemærkningerne hertil med indarbejdelse
af ovennævnte ændringer og tilføjelser gengivet på ny ne-
denfor, samtidig med, at § 1, nr. 5, i lov nr. 647 af 8. juni
2016 ophæves.
Efter gældende ret er det kommunalbestyrelsen, som træffer
afgørelse om valg af konkret anbringelsessted, når der er
truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. ser-
vicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 eller § 58, jf. § 52, stk. 3, nr. 7.
Dog er det efter servicelovens § 123 b, stk. 3, børn og unge-
udvalget, der træffer afgørelse om at anbringe et barn eller
en ung på en delvis lukket afdeling eller en delvis lukket in-
stitution. Det foreslås med lovforslagets §§ 63 b-63 c, at
denne kompetence overføres til børn og unge-udvalget. Det
foreslås således, at børn og unge-udvalget fremover skal
træffe afgørelse om anvendelse af delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, delvis lukkede døgninstitutioner, sikre-
de døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, når an-
bringelsen sker af sociale årsager.
Børn og unge-udvalgets stillingtagen sker på baggrund af en
indstilling fra kommunalbestyrelsen, og anvendelsen af de
enkelte institutionstyper kan alene træffes, når betingelserne
for anvendelse af den enkelte institutionstype er opfyldt i det
konkrete tilfælde.
Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse på en del-
vis lukket afdeling eller institution, en sikret døgninstitution
eller en særligt sikret afdeling kan træffes på samme møde,
som børn og unge-udvalget træffer afgørelse om anbringelse
uden for hjemmet uden samtykke. Afgørelse om anbringelse
uden for hjemmet skal dog træffes først og efter en selv-
stændig indstilling fra kommunen efter reglerne i servicelo-
vens §§ 58 og 59.
Efter lovforslagets § 63 a, stk. 1, træffer børn og unge-ud-
valget afgørelse om anbringelse på delvis lukkede døgninsti-
tutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner,
jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1 og § 58. Bestemmelsen
viderefører den gældende § 123 b i serviceloven og § 7, stk.
2, i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Der er ikke hermed
tiltænkt ændringer i gældende ret.
§ 63 a, stk. 2, angiver, at delvis lukkede afdelinger og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge
mellem 12 og 17 år efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6,
alene må anvendes, når der er risiko for, at barnets eller den
unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund
af kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds-
eller tilpasningsproblemer. Det skal endvidere være afgøren-
13
de for den socialpædagogiske behandling, at yderdøre og
vinduer kan aflåses i perioder, eller at der er mulighed for at
fastholde barnet eller den unge fysisk.
Institutionstypen kan således kun anvendes for børn og unge
fra 12 år og til og med 17 år og er målrettet børn og unge
med negativ og udadreagerende adfærd, misbrugsproblemer
eller kriminel adfærd med behov for et længerevarende be-
handlingsforløb. Kriterierne for anvendelse af delvis lukke-
de døgninstitutioner er således knyttet til barnet eller den
unge og ikke til forhold i hjemmet eller hos forældrene.
Formålet med denne institutionstype er at standse udvik-
lingen af et uheldigt adfærdsmønster hos et barn eller en ung
ved at få barnet eller den unge gennem et længerevarende
behandlingsforløb. Det afgørende for anvendelse af denne
type institution er således, at det vurderes, at det er påkrævet
for at kunne yde den nødvendige socialpædagogiske be-
handling, at barnet eller den unge kan fastholdes eller tilba-
geholdes eller fastholdes fysisk i de perioder, hvor der er be-
hov for det. Det kan f.eks. være, hvis barnet eller den unge
har givet udtryk for at ville rømme fra institutionen, eller
hvis barnets eller den unges adfærd i øvrigt tilsiger et behov
for fastholdelse eller tilbageholdelse, og en socialpædago-
gisk indsats og dialog ikke vurderes at være tilstrækkeligt til
at overbevise barnet eller den unge om at opgive sit foreha-
vende. Det er ikke en forudsætning for anvendelse af institu-
tionstypen, at den anbringende kommune tidligere har for-
søgt anbringelse af barnet eller den unge på en åben institu-
tion, eller at barnet eller den unge tidligere er rømmet eller
har begået kriminalitet.
De øgede muligheder for magtanvendelse, der eksisterer på
en delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling,
begrænses til de perioder, hvor barnet eller den unge har be-
hov for en intensiv indsats for at kunne fastholdes i den so-
cialpædagogiske behandling.
Bestemmelsens stk. 2 angiver desuden, at yderdøre og vind-
uer kan aflåses i perioder, og at børn og unge kan fastholdes
fysisk på delvis lukkede institutioner og delvis lukkede afde-
linger på døgninstitutioner. I praksis vil muligheden for til-
bageholdelse af det enkelte barn eller den enkelte unge i
form af periodevis aflåsning af yderdøre og vinduer kunne
ske ved, at der på institutionen er en afdeling, hvor det er
muligt at aflåse yderdøre og vinduer.
Ved fysisk fastholdelse forstås, at der fysisk tages fast i bar-
net eller den unge i en kortere periode eller at den pågælden-
de mandsopdækkes. Der er således adgang til at anvende
mere magt end ved fysisk magtanvendelse efter § 9 i forslag
til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge.
Den fysiske magtanvendelse må dog ikke erstatte omsorg og
socialpædagogisk behandling, og den må alene anvendes,
når det har afgørende betydning f.eks. for at forhindre barnet
eller den unge i at rømme, begå kriminalitet, indtage eufori-
serende stoffer eller deltage i banderelaterede aktiviteter.
Når barnet eller den unge fastholdes, skal indgrebet være
proportionalt med det, der skal opnås med indgrebet.
§ 63 a, stk. 3, angiver, at kommunalbestyrelsen som hidtil
træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår for tilba-
geholdelse og fastholdelse, jf. §§ 12 og 13 i lov om voksen-
ansvar over for anbragte børn og unge under den konkrete
anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller en del-
vis lukket afdeling på en døgninstitution. Kommunalbesty-
relsens afgørelse sætter rammerne for anvendelse af magt
under anbringelsen, herunder om omfanget af tilbageholdel-
se i form af aflåsning af yderdøre og vinduer, og/eller i hvil-
ke situationer barnet eller den unge kan fastholdes fysisk
samt eventuelt øvrige vilkår.
Efter §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar vil der f.eks. kunne
træffes afgørelse om, at tilbageholdelse kun kan ske, når der
er risiko for rømning, barnets eller den unges sundhed eller
udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse med en røm-
ning, og det er afgørende for den socialpædagogiske be-
handling, at barnet eller den unge ikke rømmer fra institutio-
nen.
Der vil også kunne træffes afgørelse om, at barnet eller den
unge kan fastholdes fysisk, fordi barnet eller den unge tidli-
gere har rømmet fra et åbent anbringelsessted og må formo-
des at ville rømme igen, fordi barnet eller den unge tidligere
har begået kriminalitet, og det må formodes, at barnet eller
den unge vil begå kriminalitet på ny ved udgang fra an-
bringelsesstedet, fordi barnet eller den unge tidligere har
indtaget euforiserende stoffer ved udgang fra anbringelses-
stedet, eller fordi barnet eller den unge tidligere har skadet
sig selv, og det må formodes, at pågældende vil skade sig
selv alvorligt.
Kommunalbestyrelsen kan som led i afgørelsen fastsætte, at
tilbageholdelse højst kan udgøre 5 sammenhængende dage
og maksimum 30 dage i alt på et år. Ved fastsættelse af ad-
gang til tilbageholdelse i flere perioder af højest 5 sammen-
hængende dage må perioderne ikke ligge i umiddelbar for-
længelse af hinanden.
Den enkelte døgninstitution eller afdeling kan på baggrund
af kommunalbestyrelsens afgørelse tilbageholde eller fysisk
fastholde barnet eller den unge inden for de fastsatte ram-
mer. Det er således op til institutionens leder eller dennes
stedfortræder at vurdere, hvornår det konkret er nødvendigt
at anvende tilbageholdelse og/eller fysisk fastholdelse. Til-
bageholdelse kan f.eks. anvendes, når der er begrundet for-
modning om, at barnet eller den unge vil rømme. Institutio-
nens leder eller dennes stedfortræder kan f.eks. bestemme,
at tilbageholdelsen skal begrænses til bestemte tidspunkter
på døgnet. Børn og unge, der tilbageholdes ud over 24 timer
bør have adgang til at opholde sig i frisk luft mindst 1 time
dagligt.
Lovforslagets § 63 a, stk. 4, giver som hidtil hjemmel til, at
social- og indenrigsministeren kan fastætte nærmere regler
om anvendelse af og forholdene under en anbringelse på
delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin-
ger på døgninstitutioner. Hjemlen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, i hvilke situationer de anbragte børn og
14
unge kan tilbageholdes eller fysisk fastholdes, hvornår der
kan gives udgangsforbud samt begrænset adgang til frisk
luft, og hvornår der skal foretages indberetning.
Efter lovforslagets § 63 b, stk. 1, træffer børn og unge-ud-
valget afgørelse om at anbringe børn og unge mellem 12 og
17 år på en sikret døgninstitution, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. §
52, stk. 1 og § 58. Med henblik på at sikre barnets eller den
unges retssikkerhed flyttes kompetencen til at træffe afgø-
relse om anbringelse i sikrede institutioner herved fra kom-
munalbestyrelsen til børn og unge-udvalget. Det præciseres,
at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at anbrin-
ge børn og unge mellem 12 og 17 år på sikrede døgninstitu-
tioner med undtagelse af dispensationsbestemmelsen i stk.
4, jf. nedenfor. Tilføjelsen er en videreførelse af den eksi-
sterende aldersgrænse, der er fastsat i § 30, stk. 2, i bekendt-
gørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse over
for børn og unge anbragt uden for hjemmet.
I § 63 b, stk. 2, videreføres med visse sproglige ændringer
gældende ret, som følger af § 30, stk. 1, i magtanvendelses-
bekendtgørelsen. Af bestemmelsen følger, at børn og unge
kan anbringes på sikrede døgninstitutioner som følge af so-
ciale årsager eller via retssystemet som led i varetægtssurro-
gat, afsoning af dom eller en ungdomssanktion. Herudover
kan børn og unge under 15 år uden lovligt ophold i Dan-
mark anbringes på en sikret afdeling eller døgninstitution.
Det er børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse om an-
bringelse af børn og unge på sikrede døgninstitutioner af so-
ciale årsager når betingelserne, jf. § 66 b, stk. 2, nr. 1-3, er
opfyldt. Efter disse betingelser kan anbringelse på sikrede
døgninstitutioner af sociale årsager således ske, når det er
absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge
skader sig selv eller andre, og faren ikke på forsvarlig måde
kan afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, når
det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet
for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædago-
giske behandling, eller når det på baggrund af den indleden-
de iagttagelsesperiode er slået fast at det er absolut påkræ-
vet, at iværksætte et længerevarende behandlingsforløb på
en sikret afdeling eller døgninstitution.
Anbringelse af børn og unge på sikrede døgninstitutioner
kan desuden, jf. § 63 b, stk. 2, nr. 4-6, ske i stedet for vare-
tægtsfængsling, jf. § 765 i retsplejeloven, som led i afsoning
jf. § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., når betin-
gelserne i forslagets § 63 b, stk. 2, nr. 1, 2 eller 3, samtidig
er opfyldt, eller når opholdet er et led i en idømt foranstalt-
ning, jf. § 74 a i straffeloven. Endelig kan børn og unge, jf. §
63 b, stk. 2, nr. 7, anbringes i sikrede døgninstitutioner, når
der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i
Danmark, jf. §§ 36-37 i udlændingeloven.
Et barn eller en ung kan anbringes på en sikret døgninstituti-
on af sociale årsager, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1-3, når
det er absolut påkrævet. Kriteriet indebærer, at andre lempe-
ligere foranstaltninger ikke nødvendigvis skal have været
prøvet, hvis de på forhånd vurderes at være utilstrækkelige.
Anvendelse af en sikret døgninstitution kan således eksem-
pelvis være relevant i forbindelse med meget udadreageren-
de børn og unge, som kan være vanskelige at rumme på åb-
ne anbringelsessteder.
Ophold i en sikret døgninstitution skal være påbegyndt før
det fyldte 18. år. Ophold i en sikret døgninstitution som led i
ungdomssanktionen, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 6, kan dog
påbegyndes efter det fyldte 18. år, hvis kriminaliteten er be-
gået inden det fyldte 18. år.
Med § 63 b, stk. 3, tilføjes det, at lederen af en åben døgnin-
stitution eller dennes stedfortræder kan træffe midlertidig
beslutning om overførsel af et barn eller en ung, som er an-
bragt på en åben døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, til en
sikret døgninstitution, der er knyttet til den åbne døgninsti-
tution. Dette gælder uanset hvilket anbringelsesgrundlag,
der lægger til grund for anbringelsen uden for hjemmet.
Overførslen kan iværksættes uden ugrundet ophold. Beslut-
ningen herom skal straks forelægges børn og unge-udvalget
i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1, jf. § 74, stk. 1,
nr. 6. Tilføjelsen er med visse sproglige og redaktionelle
ændringer en videreførelse af gældende ret, der følger af §
30, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om
magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for
hjemmet.
Med § 63 c, stk. 4, tilføjes det, at kommunalbestyrelsen træf-
fer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under den
konkrete anbringelse på en sikret døgninstitution. Tilføjel-
sen sker for at tydeliggøre, at det fortsat er kommunalbesty-
relsen, der fastsætter de nærmere rammer og vilkår under
den konkrete anbringelse, uanset at afgørelsen om selve an-
bringelsen er overført til børn og unge-udvalget.
Med § 63 b, stk. 5, præciseres omfanget af bemyndigelses-
bestemmelsen, således at det foreslås, at social- og inden-
rigsministeren kan fastsætte nærmere regler om dispensation
fra aldersgrænsen i stk. 1, forholdene på samt anvendelsen
af sikrede døgninstitutioner, herunder om kommunalbesty-
relsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår
for den konkrete anbringelse. Bestemmelsen er en viderefø-
relse af den gældende § 31, stk.1, i bekendtgørelse nr. 186 af
20. februar 2015.
Hjemlen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte nær-
mere regler om dispensation fra aldersgrænsen angivet i den
foreslåede § 63 b, stk. 1, så børn og unge-udvalget i særlige
tilfælde kan dispensere fra den fastsatte aldersgrænse på
12-17 år, hvis der er særlige grunde, der taler herfor, herun-
der hvis et barn under 12 år i øvrigt opfylder betingelserne
for anbringelse i bestemmelsens stk. 1.
Desuden vil der blive fastsat regler om ophold uden for en
sikret døgninstitution og adgang til frisk luft samt screening
af børn og unge på sikrede døgninstitutioner.
Derudover vil der blive fastsat regler om kommunalbestyrel-
sens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for
15
den konkrete anbringelse, herunder varigheden af opholdet
samt valg af konkret anbringelsessted.
Hjemlen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler
om ophold i sikret døgninstitution, der træder i stedet for va-
retægtsfængsling, sker som led i en afsoning, er et led i en
idømt foranstaltning efter straffeloven eller for børn og unge
under 15 år uden lovligt ophold i Danmark.
Med lovforslagets § 63 c, stk. 1, fastsættes, at børn og unge-
udvalget træffer afgørelse om at anbringe børn og unge, der
er fyldt 15 år, på særligt sikrede afdelinger, jf. § 52, stk. 3,
nr. 7, jf. § 52, stk. 1 og § 58. Det præciseres at børn og un-
ge-udvalget kan træffe afgørelse om at anbringe børn og un-
ge, der er fyldt 15 år, på særligt sikrede afdelinger. Der vil
ikke kunne dispenseres fra aldersgrænsen. Tilføjelsen er en
videreførelse af den eksisterende aldersgrænse i § 41, stk. 1,
i bekendtgørelsen nr. 186 af 20. februar 2015 om magtan-
vendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet.
Med § 63 c, stk. 2, videreføres med visse sproglige ændrin-
ger gældende ret, som følger af § 40 i magtanvendelsesbe-
kendtgørelsen. Af bestemmelsen følger, at en særlig sikret
afdeling efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, alene kan an-
vendes, når, der foreligger et grundlag for anbringelse i en
sikret afdeling eller døgninstitution efter forslagets § 63 b,
stk. 2, når anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller
vil være tilstrækkelig, på grund af forudgående særlig volde-
lig eller psykisk afvigende adfærd, som har gjort ophold el-
ler fortsat ophold i en sikret døgninstitution uforsvarligt, og
der i forhold til unge med psykisk afvigende adfærd, forelig-
ger en skriftlig, lægefaglig vurdering af, at den unge udviser
aktuelle symptomer på en diagnose.
En særligt sikret afdeling adskiller sig fra almindelige sikre-
de døgninstitutioner ved, at der er flere pædagogisk ansatte
om hvert barn eller ung, hvilket betyder, at afdelingen kan
modtage børn eller unge, der har mere massive problemer
end de børn og unge, der placeres på almindelige sikrede
døgninstitutioner.
Med § 63 c, stk. 3, videreføres med visse sproglige ændrin-
ger gældende ret, som følger af § 41, stk. 1, i magtanvendel-
sesbekendtgørelsen. Det følger af bestemmelsen, at lederen
af en sikret døgninstitution eller dennes stedfortræder, uaf-
hængigt af at der på den sikrede døgninstitution er en særligt
sikret afdeling, kan træffe midlertidig beslutning om over-
førsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal
straks forelægge børn og unge-udvalget i opholdskommunen
til afgørelse, jf. stk. 1, jf. § 74, stk. 1, nr. 7, i serviceloven.
Med § 63 c, stk. 4, tilføjes det, at kommunalbestyrelsen træf-
fer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under den
konkrete anbringelse på en særligt sikret afdeling. Tilføjel-
sen sker for at tydeliggøre, at det fortsat er kommunalbesty-
relsen, der fastsætter de nærmere rammer og vilkår under
den konkrete anbringelse, uanset at kompetencen til at træf-
fe afgørelse om selve anbringelsen er overført til børn og
unge-udvalget.
§ 63 c, stk. 5, præciserer omfanget af bemyndigelsesbestem-
melsen, således at det foreslås, at social- og indenrigsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om forholdene på samt
anvendelse af særligt sikrede afdelinger, herunder om kom-
munalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere ram-
mer og vilkår for den konkrete anbringelse samt om oriente-
ring af forældremyndighedens indehaver.
Hjemlen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte nær-
mere regler om ophold uden for særligt sikrede afdelinger,
adgang til frisk luft samt screening af børn og unge på sær-
ligt sikrede afdelinger. Derudover vil der blive fastsat regler
om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærme-
re rammer og vilkår for den konkrete anbringelse, herunder
varigheden af opholdet samt valg af konkret anbringelses-
sted. Endelig vil der blive fastsat regler om orientering af
forældremyndighedens indehaver.
Børn og unge-udvalgets afgørelser om anvendelse af de en-
kelte institutionstyper i lovforslagets forslag til §§ 63 a-63 c,
kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 168.
Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klage-
ren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 67, stk. 1, i rets-
sikkerhedsloven. Barnet eller den unge over 12 år samt for-
ældremyndighedsindehaveren har ret til advokatbistand un-
der såvel udvalgs- som klagebehandlingen, jf. § 72 i service-
loven.
Bestemmelserne ændrer ikke, at det, når der er truffet afgø-
relse om anbringelse uden for hjemmet, og afgørelse om an-
vendelse af en særlig institutionstype, jf. lovforslagets for-
slag til §§ 63 a-63 c, er kommunalbestyrelsen, der træffer af-
gørelse om valg af det konkrete anbringelsessted på bag-
grund af barnets eller den unges handleplan efter reglerne i
servicelovens § 68 b.
Til nr. 2
Det fremgår af § 137 e, stk. 1, i lov om social service, at der
efter reglerne i lovens kap. 24 a kan træffes afgørelse om
indgreb, jf. § 137 g-§137 j, over for personer med nedsat
psykisk funktionsevne, som er anbragt i en boform, jf. §
108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom
eller kendelse.
Lovens kap. 24 a omfatter dels personer, der er anbragt i
henhold til en dom, jf. straffelovens § 68, § 69 og § 73, dels
varetægtsarrestanter, der er anbragt, jf. retsplejelovens § 765
i en boform, jf. servicelovens § 108.
Målgruppen er personer med domstype 1 til og med 4, der er
beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om psykisk
afvigende kriminelle, og som er nærmere omtalt under de al-
mindelige bemærkninger under punkt 2. Personer med
domstype 5 i Rigsadvokatmeddelelsen, dvs. med dom til til-
syn af kommunen, således at den domfældte efterkommer
tilsynsmyndighedernes bestemmelse om ophold og arbejde,
er ikke omfattet af servicelovens kap. 24 a.
16
Psykisk afvigende kriminelle, der i henhold til en strafferet-
lig afgørelse har en foranstaltning, der udmøntes af det psy-
kiatriske sundhedssystem under regionerne og af Kriminal-
forsorgen, er ikke omfattet af lovens kap. 24 a.
Det foreslås, at § 137 e, stk. 1, ændres til § 137 e, stk. 1, nr.
1. Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til den
gældende § 137 e, stk. 1. De redaktionelle ændringer tager
højde for de foreslåede bestemmelser om at indføre særlige
indgrebsmuligheder vedrørende særligt sikrede afdelinger i
en boform, jf. servicelovens § 108, og for besøgende til an-
bragte på særligt sikrede afdelinger.
Efter § 137 e, stk. 1, kan der træffes afgørelse om indgreb
over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er
anbragt i en boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig
afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.
Med den foreslåede bestemmelse i § 137 e, stk. 1, nr. 2, kan
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om indgreb efter for-
slagets § 137 j, stk. 1, nr. 2 og 3, over for personer, der er
anbragt på en særligt sikret afdeling i en boform, jf. service-
lovens § 108. Bestemmelsen omfatter dels personer, der er
anbragt i henhold til en dom, jf. straffelovens § 68, § 69 og §
73, dels varetægtsarrestanter, der er anbragt, jf. retsplejelo-
vens § 765.
Målgruppen omfatter personer med domstype 1-4 i Rigsad-
vokatmeddelelsen, som er omtalt i de almindelige bemærk-
ninger under afsnit 2 om Sammenhæng til det strafferetlige
system.
Med den foreslåede bestemmelse i § 137 e, stk. 1, nr. 3, kan
kommunalbestyrelsen uden retskendelse træffe afgørelse om
indgreb efter forslagets § 137 h, stk. 5 og 6, over for besø-
gende til personer, der er anbragt på en særligt sikret afde-
ling i en boform, jf. servicelovens § 108.
Til nr. 3
Den foreslåede overskrift er en redaktionel ændring af den
gældende overskrift Undersøgelse af den anbragtes op-
holdsrum og ejendele til servicelovens § 137 h. Den foreslå-
ede overskrift tager højde for forslaget om supplerende un-
dersøgelsesmuligheder i den foreslåede ny affattelse af §
137 h.
Til nr. 4
Efter den gældende regel i § 137 h, stk. 1, kan der uden rets-
kendelse træffes afgørelse om undersøgelse af den anbragtes
opholdsrum og ejendele, når dette skønnes nødvendigt af or-
dens- og sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at fore-
bygge eller forhindre kriminalitet. Der skal altid deltage
mindst to ansatte ved undersøgelse af den anbragtes op-
holdsrum og ejendele.
Med den foreslåede bestemmelse i § 137 h, stk. 1, gives der
mulighed for, at der uden retskendelse kan træffes afgørelse
om undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele,
samt af hvilke effekter den anbragte har på sin person. Det
er en betingelse for at gennemføre indgrebet, at det skønnes
nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, her-
under for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Den foreslåede bestemmelse svarer for så vidt angår under-
søgelse af opholdsrum og ejendele til den gældende bestem-
melse i servicelovens § 137 h. Bestemmelsen foreslås vide-
reført og suppleret af mulighed for, at der kan træffes afgø-
relse om undersøgelse af, hvilke effekter den anbragte har
på sin person.
Den foreslåede bestemmelse omfatter personer, der er an-
bragt i boformer, jf. servicelovens § 108, i henhold til en
strafferetlig afgørelse, herunder på særligt sikrede afdelin-
ger.
Forslaget skaber mulighed for, at personalet undersøger den
anbragtes opholdsrum, tøj og tasker for f.eks. våben,
tændstikker, lightere og andre genstande, hvis der er truffet
afgørelse efter servicelovens § 137 f.
For personer, som har dom til overvåget adgang til telefon
og internet, skaber bestemmelsen f.eks. mulighed for, at per-
sonalet kan undersøge, om den anbragte opbevarer en mo-
biltelefon eller et simkort, så det kan sikres, at den strafferet-
lige afgørelse udmøntes efter sit formål.
Forslaget skaber endvidere mulighed for undersøgelse af
overflader på den anbragte persons krop for effekter. Perso-
nalet kan for eksempel undersøge, om en person har en lom-
mekniv i strømperne eller et usb-stik, der indeholder børne-
pornografi, sat fast med hæfteplaster på sin person.
Undersøgelsen af, hvilke effekter en anbragt har i sin besid-
delse på sin person kan have karakter af legemsbesigtigelse,
der ikke kræver egentlig afklædning, men f.eks. opknapning
af en skjorte eller opsmøgning af et ærme for at se efter
skjulte effekter.
Derudover kan der også foretages en nærmere undersøgelse
af den anbragte, der kræver afklædning, hvor beføling af le-
gemet er et led i selve undersøgelsen. Forslaget skaber ikke
mulighed for, at personalet kan undersøge den anbragte per-
sons kropsåbninger.
Undersøgelse må ikke gennemføres, hvis det efter indgre-
bets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet
må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt ind-
greb (proportionalitetsprincippet). Undersøgelse skal foreta-
ges så skånsomt, som omstændighederne tillader (skånsom-
hedsprincippet).
Undersøgelse af den anbragte person kan alene foretages
ved begrundet mistanke om, at den anbragte er i besiddelse
af effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden på botil-
buddet eller bruges til at begå ny kriminalitet. Ved begrun-
det mistanke forstås, at personalet kan begrunde sin mistan-
ke. Der stilles således højere krav til mistanken ved perso-
17
nundersøgelse end ved undersøgelse af den anbragtes op-
holdsrum og ejendele.
Der skal altid deltage mindst to ansatte ved undersøgelser
omfattet af den foreslåede bestemmelse. En undersøgelse af,
hvilke effekter den anbragte har på sin person, skal gennem-
føres af to personer af samme køn som den anbragte, hvis
den indebærer afklædning. For at minimere den anbragtes
følelse af at blive krænket skal undersøgelsen foretages af
den person, som det skønnes, at den anbragte vil have det
bedst med at blive undersøgt af. Således må det antages at
være forskelligt fra anbragt til anbragt, om den pågældende
vil føle sig mindst krænket ved, at undersøgelsen foretages
af vedkommendes sædvanlige pædagog eller af en pædagog,
som den anbragte ikke har noget at gøre med til daglig.
Undersøgelsen kan både foretages indenfor og udenfor bo-
tilbuddets fysiske rammer, f.eks. i forbindelse med udgang.
Undersøgelsen kan tillige foretages af visse eksterne perso-
ner, såfremt de er hyret til opgaven.
Hvis indgrebsmuligheden ikke er tilstrækkelig, f.eks. hvis
den anbragte sætter sig til modværge, kan ledelse og perso-
nale overveje at rette henvendelse til politiet. Det kan f.eks.
være, hvis den anbragte skubber til, slår ud efter eller spar-
ker personalet i forbindelse med, at personalet vil undersøge
personen. I det enkelte tilfælde vil den nærmere håndtering
da være op til politiet.
Som udgangspunkt skal den anbragte deltage i en undersø-
gelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, fordi det i
almindelighed vil være mere skånsomt for den pågældende
end at blive underrettet efterfølgende om, at den pågælden-
des opholdsrum og ejendele er blevet undersøgt. Der kan
dog være situationer, hvor der er begrundet risiko for, at den
anbragte vil blive fysisk udadreagerende, truende eller vol-
delig over for personalet i forbindelse med gennemførelse af
indgrebet. I sådanne tilfælde kan indgrebet gennemføres,
uden at den anbragte er til stede.
Hvis personalet i forbindelse med undersøgelsen, jf. den
foreslåede § 137 h, stk. 1, finder effekter, der findes behov
for at inddrage af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet, kan
der træffes afgørelse herom, jf. servicelovens § 137 i. Afgø-
relsen om inddragelse kan opretholdes, så længe det af or-
dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn er påkrævet.
Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for
at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ik-
ke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initi-
ativer. Denne bestemmelse videreføres således uændret med
forslaget. Der kan således alene foretages indgreb, når en
socialpædagogisk indsats er utilstrækkelig til at varetage or-
dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder forebygge
eller forhindre kriminalitet. Dette indebærer, at personalet
som udgangspunkt skal have forsøgt at overtale den anbrag-
te til at fortælle, om den pågældende opbevarer genstande
omfattet af bestemmelsen, så den pågældende får mulighed
for at udlevere dem frivilligt.
Efter de gældende regler er det ikke muligt uden retskendel-
se at træffe afgørelse om åbning og kontrol af post til den
anbragte.
Det foreslås med § 137 h, stk. 2, at der uden retskendelse
kan træffes afgørelse om åbning og kontrol af post til den
anbragte. Det er en betingelse for at gennemføre indgrebet,
at det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssi-
ge hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre krimi-
nalitet. Åbning og kontrol af post kan således alene foreta-
ges ved mistanke om, at posten indeholder effekter, der kan
true ordenen eller sikkerheden på botilbuddet eller bruges til
at begå ny kriminalitet. Ved mistanke forstås, at personalet
har en rimelig grund til at formode, at posten indeholder de
netop nævnte effekter.
Forslaget skaber mulighed for, at personalet åbner og kon-
trollerer post til den anbragte, hvis der er truffet afgørelse
efter servicelovens § 137 f.
Den foreslåede indgrebsmulighed omfatter alene fysisk post,
dvs. fysiske breve og pakker. Med forslaget gives der ikke
adgang til, at personalet kan læse den anbragtes breve.
Indgrebet skal gennemføres i den anbragtes påsyn. Hvis den
anbragte bliver voldelig i forbindelse med indgrebet, kan le-
delse og personale overveje at rette henvendelse til politiet.
Det kan f.eks. være, hvis den anbragte skubber til, slår ud
efter eller sparker personalet i forbindelse med, at personalet
vil kontrollere en pakke. I det enkelte tilfælde vil den nær-
mere håndtering da være op til politiet.
Indgrebet kan dog også gennemføres uden den anbragtes på-
syn, hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæs-
sige hensyn. Det kan for eksempel være i situationer, hvor
der er nærliggende risiko for, at den anbragte vil være vol-
delig over for personalet i forbindelse med gennemførelse af
indgrebet, eller fordi der er grund til at antage, at posten in-
deholder farlige genstande, hvor det kan udgøre en sikker-
hedsrisiko at åbne posten i den anbragtes påsyn. Den an-
bragte skal orienteres straks efter, at post til den pågældende
er åbnet og kontrolleret, hvis den pågældende ikke har over-
været indgrebet.
Forinden der foretages kontrol eller åbning af post til den
anbragte, skal den anbragte høres og have mulighed for at
afvise modtagelsen af den pågældende post. Såfremt den an-
bragte afviser modtagelsen, skal personalet i boformen sen-
de posten retur til afsender. Hvis dette ikke er muligt, skal
personalet destruere posten.
Hvis personalet i forbindelse med undersøgelsen, jf. den
foreslåede § 137 h, stk. 2, finder effekter, der findes behov
for at inddrage af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet, kan
der træffes afgørelse herom, jf. servicelovens § 137 i. Afgø-
18
relsen om inddragelse kan opretholdes, så længe det af or-
dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn er påkrævet.
Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for
at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ik-
ke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende in-
itiativer, f.eks. at den anbragte overtales til at åbne posten i
personalets påsyn og give mulighed for, at personalet kon-
trollerer den. Denne bestemmelse videreføres således uænd-
ret med forslaget.
Det foreslås med § 137 h, stk. 3, at post, der i forbindelse
med indgrebet ikke bør udleveres til den anbragte, skal sen-
des tilbage til afsenderen, men kan tilbageholdes i en perio-
de, så længe det er påkrævet af sikkerhedsmæssige hensyn.
Sådanne sikkerhedsmæssige hensyn kan eventuelt være ak-
tuelle i situationer, hvor en anbragt får tilsendt en lighter, og
den pågældende i perioden op til indgrebet har sat ild til for-
skellige effekter under omstændigheder, hvor det kan udgø-
re en risiko for sikkerheden.
Det foreslås med § 137 h, stk. 4, at den anbragte har ret til
ukontrolleret brevveksling med en række personer og myn-
digheder. En tilsvarende bestemmelse fremgår ikke af de
gældende regler, da åbning og kontrol af den anbragtes post
ikke er reguleret.
Efter den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at der ikke
er hjemmel i serviceloven til at åbne og kontrollere den an-
bragtes brevveksling med de myndigheder m.v., som er po-
sitivt afgrænset i bestemmelsen, herunder den anbragtes be-
skikkede forsvarer.
Det foreslås med § 137 h, stk. 5, at der uden retskendelse
kan træffes afgørelse om undersøgelse af effekter, herunder
tasker og pakker, som besøgende til anbragte bringer ind på
en særligt sikret afdeling. Det er en betingelse for at gen-
nemføre indgrebet, at det skønnes nødvendigt af ordens- el-
ler sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge el-
ler forhindre kriminalitet. Indgreb efter bestemmelsen kan
således alene foretages ved mistanke om, at den besøgende
medbringer effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden
på botilbuddet eller bruges til at begå ny kriminalitet. Ved
mistanke forstås, at personalet har en rimelig grund til at
formode, at den besøgende medbringer de netop nævnte ef-
fekter. Såfremt indgrebet indebærer beføling på den besø-
gendes person, skal der dog foreligge begrundet mistanke,
jf. nedenfor.
Efter de gældende regler er det ikke muligt uden retskendel-
se at træffe afgørelse om undersøgelse af effekter, herunder
tasker og pakker, som besøgende til anbragte bringer ind på
en særligt sikret afdeling.
Forslaget skaber mulighed for, at personalet undersøger ef-
fekter, som besøgende bringer med, når de er på besøg hos
en anbragt på særligt sikrede afdelinger, hvis der er truffet
afgørelse efter servicelovens § 137 f. Indgrebet kan gennem-
føres hvor som helst på boformen. I de fleste tilfælde skøn-
nes det dog mest hensigtsmæssigt at tilrettelægge gennemfø-
relsen af indgrebet, så det sker ved fremmødet. Den foreslå-
ede bestemmelse skaber endvidere hjemmel til, at den besø-
gendes yderbeklædning kan undersøges.
Undersøgelsen kan bestå i visitation af det tøj, som den be-
søgende er iført ved fremmødet, og nærmere undersøgelse
af den besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter.
Denne form for visitation kan foretages ved at klappe og be-
føle uden på tøjet, hvorved det kan undersøges, om den be-
søgende har effekter gemt i tøjet, i lommerne eller på krop-
pen under tøjet. En sådan visitation skal i givet fald foreta-
ges af personale af samme køn som den besøgende.
Visitation af den besøgendes tøj også kan endvidere foreta-
ges ved, at den besøgende opfordres til at fremvise genstan-
de, som den pågældende har i lommer mv. Der vil ligeledes
kunne foretages en nærmere undersøgelse af den besøgen-
des medbragte effekter, herunder tøj, som den besøgende ik-
ke er iført. Den nærmere undersøgelse af den besøgendes
yderbeklædning og medbragte effekter kan bestå i gennem-
syn og undersøgelse af lommer, tasker mv., ligesom lommer
og tasker mv. kan tømmes med henblik på eftersyn af ind-
holdet. Undersøgelsen kan også foretages ved anvendelse af
metaldetektor.
Det er forudsat, at nærmere undersøgelse af den besøgendes
yderbeklædning alene kan foretages, hvis der i det enkelte
tilfælde er en begrundet mistanke om, at den besøgende vil
foretage indsmugling. Ved begrundet mistanke forstås, at
personalet kan begrunde sin mistanke. Der stilles således
højere krav til mistanken ved personundersøgelse end ved
undersøgelse af effekter, som den besøgende ikke bærer på
sin krop. Det er endvidere forudsat, at boformerne ikke vil
kunne gennemtvinge undersøgelserne uden den besøgendes
medvirken, men at besøget vil kunne afvises, hvis den besø-
gende nægter at lade sig undersøge.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 137 h, stk. 6, kan per-
sonalet, hvis de finder genstande i forbindelse med indgre-
bet, som ikke bør bringes ind på en særligt sikret afdeling,
tilbageholde genstandene og opbevare dem i et aflåst rum
eller skab i boformen under besøget. Effekterne skal udleve-
res til den besøgende, når den besøgende forlader den sær-
ligt sikrede afdeling.
Personalet kan overlade til politiet at afgøre, om genstande,
som bringes ind af besøgende, besiddes i strid med lovgiv-
ningen, herunder lovgivningen om våben og euforiserende
stoffer.
Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for
at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ik-
ke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initi-
ativer. Det kan for eksempel være, at personalet overtaler
den besøgende til at lade sine tasker blive i sin bil i forbin-
delse med besøget eller tilbyder den pågældende, at taskerne
kan låses inde i et rum eller skab på boformen.
Til nr. 5
19
Det foreslås, at § 137 j, stk. 1, ændres til § 137 j, stk. 1, nr.
1. Bestemmelsen svarer til den gældende § 137 j, stk. 1. Den
foreslåede bestemmelse tager højde for, at der indføres sup-
plerende indgrebsmuligheder i de foreslåede § 137 j, stk. 1,
nr. 1, og nr. 2.
Det fremgår af den gældende § 137 j, stk. 1, at der kan træf-
fes afgørelse om, at en anbragt i en boform, jf. § 108, kan
låses inde i sin bolig om natten i op til otte timer i perioden
mellem kl. 21.00 og 8.00, hvis der er nærliggende risiko for,
at den anbragte ellers vil undvige fra boformen.
Bestemmelsen omfatter personer, der er anbragt i boformer,
jf. servicelovens § 108, i henhold til en afgørelse truffet i
forbindelse med en straffesag, herunder på den særligt sikre-
de afdeling på boformen Kofoedsminde. Bestemmelsen om-
fatter dels personer, der er anbragt på baggrund af en ken-
delse truffet i forbindelse med en straffesag, dels personer,
der anbragt i henhold til domstype 1-4, jf. Rigsadvokatmed-
delelsen, afsnittet om psykisk afvigende kriminelle.
Bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor der er
risiko for, at den anbragte vil forlade boformen, jf. service-
lovens 108, uden tilladelse.
Formålet med en anbringelse på en boform, jf. servicelovens
§ 108, i henhold en afgørelse truffet i forbindelse med en
straffesag er at forebygge lovovertrædelser. Den anbragte er
som led i den strafferetlige afgørelse frihedsberøvet og må
kun forlade boformen med særlig tilladelse. Bestemmelsen
finder således også anvendelse på tilfælde, hvor der ikke er
nærliggende risiko for, at den pågældende vil begå krimina-
litet under undvigelsen.
Ifølge § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for at træffe afgø-
relse om indgreb, at formålet med indgrebet ikke hensigts-
mæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer. Der
kan således alene foretages indgreb, når den socialpædago-
giske indsats er afprøvet, og det vurderes, at den ikke er til-
strækkelig til at opnå det pågældende formål.
Det foreslås med § 137 j, stk. 1, nr. 2, at der kan træffes af-
gørelse om, at en anbragt på en særligt sikret afdeling i en
boform, jf. servicelovens § 108, kan låses inde i sin bolig
om natten i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og
8.00, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikker-
hedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhin-
dre kriminalitet. Af ordensmæssige hensyn kan aflåsning for
eksempel ske med henblik på at skabe ro om natten, således
at beboerne kan opretholde en hensigtsmæssig døgnrytme,
når dette forgæves har været forsøgt med pædagogiske til-
tag. Af sikkerhedsmæssige hensyn, herunder hensynet til at
forebygge eller forhindre kriminalitet, kan aflåsning ske for
at nedbringe ulovlig aktivitet blandt de anbragte som f.eks.
udveksling af ulovlige genstande. Gennemførelse af indgre-
bet forudsætter, at betingelserne i den foreslåede § 137 j,
stk. 3, alle er opfyldt.
Efter de gældende regler er det ikke muligt at træffe afgørel-
se om, at en anbragt på en særligt sikret afdeling i en bo-
form, jf. servicelovens § 108, kan låses inde i sin bolig om
natten i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00,
når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæs-
sige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre krimi-
nalitet. Forslaget skaber mulighed for, at personalet gen-
nemfører indgrebet, hvis der er truffet afgørelse efter ser-
vicelovens § 137 f.
Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for
at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ik-
ke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initi-
ativer, herunder en pædagogisk indsats. Denne bestemmelse
videreføres således uændret med forslaget.
Det foreslås med § 137 j, stk. 1, nr. 3, at der kan træffes af-
gørelse om, at en del af en særligt sikret afdeling, jf. § 16,
stk. 1, i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre ind-
greb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om sær-
lige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i
boformer efter serviceloven, kan aflåses om natten i op til
otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, når det skøn-
nes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Af or-
densmæssige hensyn kan aflåsning for eksempel ske med
henblik på at skabe ro om natten, således at beboerne kan
opretholde en hensigtsmæssig døgnrytme, når dette forgæ-
ves har været forsøgt med pædagogiske tiltag. Af sikker-
hedsmæssige hensyn, herunder hensynet til at forebygge el-
ler forhindre kriminalitet, kan aflåsning ske for at nedbringe
ulovlig aktivitet blandt de anbragte som f.eks. udveksling af
ulovlige genstande. Gennemførelse af indgrebet forudsætter,
at betingelserne i den foreslåede § 137 j, stk. 3, alle er op-
fyldt.
Efter de gældende regler er det ikke muligt at træffe afgørel-
se om, at en del af en særligt sikret afdeling, jf. § 16, stk. 1, i
bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selv-
bestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikker-
hedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer
efter serviceloven, kan aflåses om natten i op til otte timer i
perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, når det skønnes nødven-
digt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder
for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
En afgørelse om at aflåse en eller flere særligt sikrede afde-
linger efter den foreslåede bestemmelse, forudsætter, at der
er truffet afgørelse i forhold til den enkelte beboer, jf. ser-
vicelovens § 137 f.
Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for
at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ik-
ke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initi-
ativer, herunder en pædagogisk indsats. Denne bestemmelse
videreføres således uændret med forslaget. I nogle tilfælde
kan der være beboere på en afdeling, som der er behov for at
aflåse, som ikke truer ordenen eller sikkerheden. I forhold til
disse beboere skal der tages de videst mulige hensyn ved ud-
møntning af afgørelsen, for eksempel et tilbud om en bolig
på en anden særligt sikret afdeling.
20
Efter de gældende regler er der ikke hjemmel til, at der for
anbragte på særligt sikrede afdelinger kan træffes afgørelse
om anbringelse i et særligt afsondret isolationsrum, når der
er overhængende fare for, at den pågældende skader sig selv
eller andre.
Det foreslås med § 137 j, stk. 2, at der for anbragte på sær-
ligt sikrede afdelinger kan træffes afgørelse om anbringelse i
et særligt afsondret isolationsrum, når der er overhængende
fare for, at den pågældende skader sig selv eller andre.
Den foreslåede bestemmelse kan for eksempel anvendes i si-
tuationer, hvor personalet forgæves har forsøgt at tale den
anbragte til rette, men den pågældende er i affekt og fysisk
udadreagerende. Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det
en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet
med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre
indgribende initiativer, herunder en pædagogisk indsats.
Denne bestemmelse videreføres således uændret med forsla-
get.
Aflåsning, jf. forslagets § 137 j, stk. 1, betragtes ikke som
isolation.
Forslaget skaber mulighed for, at personalet gennemfører
indgrebet, hvis der er truffet afgørelse efter servicelovens §
137 f.
Det er en forudsætning for anbringelse i et særligt afsondret
isolationsrum, at indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer
en sundhedsmæssig risiko for de anbragte, og at de anbragte
ikke er selvmordstruede. Derudover er det en forudsætning,
at de anbragte har tilkaldemuligheder fra det særligt afson-
drede isolationsrum, som de pågældende er i stand til at be-
tjene, og at personalet via disse kan tilkaldes, samt at de an-
bragte har adgang til toilet og vand, og at der iværksættes
jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor de pågældende er
låst inde.
Forslaget skaber mulighed for isolation i op til fire timer,
men isolationen skal bringes til ophør straks, når betingel-
serne for at gennemføre indgrebet ikke længere er til stede.
Der kan således være tilfælde, hvor den anbragte person ret
hurtigt, for eksempel efter en halv time, falder til ro, og der
ikke længere er grundlag for at gennemføre indgrebet.
Med lovforslaget foreslås det, at § 137 j, stk. 2, ifølge hvil-
ken afgørelse om indgreb efter § 137 j, stk. 1, forudsætter, at
en række betingelser er opfyldt, bliver til § 137 j, stk. 3. Be-
tingelserne i den foreslåede § 137 j, stk. 3, gælder tilsvaren-
de for indgreb efter den foreslåede § 137 j, stk. 2.
Hvis samtlige betingelser, der er nævnt i § 137 j, stk. 3, ikke
er opfyldt, kan indgreb efter § 137 j, stk. 1, eller stk. 2, ikke
iværksættes.
Til nr. 6 og 7
Med den foreslåede hjemmel sikres det, at registrering af et
iværksat indgreb fremover skal ske inden for 24 timer, og at
indberetning til den ansvarlige handlekommune, jf. §§ 9 og
9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, herefter skal ske uden ugrundet ophold.
De øvrige krav til registrering og indberetning i bestemmel-
sen forbliver uændrede.
Til nr. 8
Efter de gældende regler er der ikke krav om, at den besø-
gendes navn skal registreres.
Med den foreslåede bestemmelse i § 137 m, stk. 2, skabes
hjemmel til, at der for indgreb, der gennemføres i forhold til
besøgende, jf. § 137 h, stk. 5, skal foretages registreringer af
den besøgendes navn ud over den registrering, som den på-
gældende er omfattet af, jf. § 137 m, stk. 1. Den gældende §
137 m, stk. 2, bliver herefter stk. 3, og den gældende § 137
m, stk. 3, bliver herefter stk. 4.
Til § 2
Til nr. 1
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne hertil. Efter ved-
tagelsen af lov nr. 647 af 8. juni 2016 har det vist sig, at der
har været behov for at foretage enkelte ændringer og præci-
seringer i forhold til servicelovens §§ 63 a – 63 c om anbrin-
gelse på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede af-
delinger, sikrede døgninstitutioner samt særligt sikrede afde-
linger. Af lovtekniske grunde er §§ 63 a - 63 c dog nyaffat-
tet i sin helhed i dette lovforslags § 1, nr. 1, og bemærknin-
gerne hertil med indarbejdelse af ovennævnte ændringer og
tilføjelser gengivet på ny nedenfor, samtidig med at § 1, nr.
5, i lov nr. 647 af 8. juni 2016 ophæves.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Dog foreslås det, at § 1, nr. 1 og 6-7, og § 2 træder i kraft
den 1. januar 2017 som følge af ikrafttrædelsen af lov nr.
647 af 8. juni 2016. I forbindelse med vedtagelse af lov nr.
619 om voksenansvar for anbragte børn og unge, der træder
i kraft 1. januar 2017, skal det sikres, at konsekvensrettelser-
ne som følge af denne ligeledes træder i kraft 1. januar
2017.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
21
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af
24. oktober 2016, som ændret bl.a. ved § 1, nr. 2, i lov nr.
495 af 21. maj 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 647 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
§ 63 a. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om an-
bringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk-
kede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf.
§ 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12
og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes, når det
er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne
aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fasthol-
de barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere være risi-
ko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling li-
der alvorlig skade på grund af
1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,
2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet el-
ler den unge.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nær-
mere rammer og vilkår for tilbageholdelse og fastholdelse
under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgnin-
stitution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf.
§§ 12 og 13 i lov om voksenansvar for anbragte børn og un-
ge.
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om anvendelse af og forholdene under en an-
bringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk-
kede afdelinger på døgninstitutioner.
§ 63 b. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr.
7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2, nr. 1-3,
er opfyldt.
Stk. 2. En sikret døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 6, må
alene anvendes til børn og unge, når
1) det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller
den unge skader sig selv eller andre, og risikoen for skade
ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre mere lem-
pelige forholdsregler,
1. Efter § 63 indsættes før overskriften før § 64:
»Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner
§ 63 a. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om an-
bringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk-
kede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf.
§ 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12
og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes, når det
er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne
aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fasthol-
de barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere være risi-
ko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling li-
der alvorlig skade på grund af
1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,
2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet el-
ler den unge.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nær-
mere rammer og vilkår for tilbageholdelse og fastholdelse
under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgnin-
stitution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf.
§§ 12 og 13 i lov om voksenansvar for anbragte børn og un-
ge.
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om anvendelse af og forholdene under en an-
bringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk-
kede afdelinger på døgninstitutioner.
Anbringelse på sikrede døgninstitutioner
§ 63 b. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at
anbringe børn og unge mellem 12-17 år på sikrede døgnin-
stitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når
betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 2. En sikret døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 6, må
alene anvendes til børn og unge, når
1) det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller
den unge skader sig selv eller andre, og risikoen for skade
ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre mere lem-
pelige forholdsregler,
22
2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut på-
krævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre social-
pædagogiske behandling,
3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode
efter nr. 2 fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværk-
sættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret af-
deling eller døgninstitution,
4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. §
765 i lov om rettens pleje,
5) opholdet er led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i lov om fuld-
byrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3 sam-
tidig er opfyldt,
6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i
straffeloven, eller
7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt op-
hold i Danmark, jf. §§ 36 og 37 i udlændingeloven.
Stk. 3. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om anvendelsen og varigheden af samt forholde-
ne under en anbringelse på sikrede døgninstitutioner.
§ 63 c. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om an-
bringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr. 7,
jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. En særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6,
må alene anvendes til børn og unge, når
1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret
døgninstitution efter § 63 b, stk. 2,
2) anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil
være tilstrækkelig, idet barnet eller den unge ved en forud-
gående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har
gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret afdeling eller
døgninstitution uforsvarligt, og
3) der i forhold til barnet eller den unge med psykisk afvi-
gende adfærd foreligger en skriftlig lægefaglig vurdering af,
2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut på-
krævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre social-
pædagogiske behandling,
3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode
efter nr. 2 fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværk-
sættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret af-
deling eller døgninstitution,
4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. §
765 i lov om rettens pleje,
5) opholdet er led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i lov om fuld-
byrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3 sam-
tidig er opfyldt,
6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i
straffeloven, eller
7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt op-
hold i Danmark, jf. §§ 36 og 37 i udlændingeloven.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 1 opfyldt for et barn eller en
ung, der er fyldt 15 år, og som er anbragt på en åben døgnin-
stitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, hvortil der også er knyttet en
sikret døgninstitution, kan lederen af den åbne døgninstituti-
on eller dennes stedfortræder, uanset hvilket anbringelses-
grundlag der ligger til grund for anbringelsen uden for hjem-
met, træffe midlertidig beslutning om overførsel til den si-
krede døgninstitution. Overførslen kan iværksættes straks.
Beslutningen herom skal straks forelægges børn og unge-ud-
valget i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1, jf. § 74,
stk. 1, nr. 6.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nær-
mere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på
en sikret døgninstitution.
Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om anvendelse af sikrede døgninstitutioner, her-
under om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de
nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse, og
at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at dispen-
sere fra aldersgrænsen i stk. 1 i særlige situationer i forhold
til børn under 12 år.
Anbringelse på særligt sikrede afdelinger
§ 63 c. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at
anbringe børn og unge, der er fyldt 15 år, på særligt sikrede
afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når
betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. En særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6,
må alene anvendes til børn og unge, når
1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret
døgninstitution efter § 63 b, stk. 2,
2) anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil
være tilstrækkelig, idet barnet eller den unge ved en forud-
gående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har
gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret afdeling eller
døgninstitution uforsvarligt, og
3) der i forhold til barnet eller den unge med psykisk afvi-
gende adfærd foreligger en skriftlig lægefaglig vurdering af,
23
at barnet eller den unge udviser aktuelle symptomer på en
diagnose.
Stk. 3. Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt for et barn el-
ler en ung, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgn-
institution eller dennes stedfortræder, uafhængigt af om der
på den sikrede døgninstitution er en særligt sikret afdeling,
træffe midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sik-
ret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges børn
og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. § 74,
stk. 1, nr. 7.
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om anvendelsen og varigheden af samt forholde-
ne under en anbringelse på en særligt sikret afdeling.«
at barnet eller den unge udviser aktuelle symptomer på en
diagnose.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 2 opfyldt for et barn eller en
ung, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgninstituti-
on eller dennes stedfortræder, uafhængigt af om der på den
sikrede døgninstitution er en særligt sikret afdeling, træffe
midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sikret af-
deling. Beslutningen herom skal straks forelægges børn og
unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1, jf.
§ 74, stk. 1, nr. 7.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nær-
mere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på
en særligt sikret afdeling.
Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om forholdene på samt anvendelse af særligt si-
krede afdelinger, herunder om kommunalbestyrelsens ad-
gang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den
konkrete anbringelse samt om orientering af forældremyn-
dighedens indehaver.
§ 137 e. Efter reglerne i dette kapitel kan der træffes afgø-
relse om indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, over for personer med
nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i en boform,
jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved
dom eller kendelse.
Stk. 2. Personer med eller uden nedsat psykisk funktions-
evne kan være omfattet af indgreb efter § 137 g, hvis de på-
gældende er anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved
dom eller kendelse.
Stk. 3. Dette kapitel omfatter ikke personer, som bliver bo-
ende på anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller i
boformen, jf. § 108, efter at den strafferetlige foranstaltning
er ophævet.
2. § 137 e, stk. 1, affattes således:
»§ 137 e. Efter reglerne i dette kapitel kan der træffes af-
gørelse om indgreb efter
1) § 137 g, § 137 h, stk. 1 og 2, § 137 i og § 137 j, stk. 1,
nr. 1, over for personer med nedsat psykisk funktionsevne,
som er anbragt i en boform, jf. § 108, i henhold til en straffe-
retlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, herunder i en
boform, der ikke er særligt sikret,
2) § 137 j, stk. 1, nr. 2 og 3, over for personer med nedsat
psykisk funktionsevne, som er anbragt på en særligt sikret
afdeling i en boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig
afgørelse afsagt ved dom eller kendelse og
3) § 137 h, stk. 5 og 6, over for besøgende til personer,
som er anbragt på en særligt sikret afdeling i en boform, jf. §
108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom
eller kendelse.«
Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele
3. Overskriften efter § 137 g affattes således:
»Undersøgelser«.
§ 137 h. For anbragte i boformer, jf. § 108, kan der uden
retskendelse træffes afgørelse om undersøgelse af den an-
bragtes opholdsrum og ejendele, når dette skønnes nødven-
digt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for
at forebygge eller forhindre kriminalitet. Der skal altid delta-
ge mindst to ansatte ved undersøgelse af den anbragtes op-
holdsrum og ejendele.
4. § 137 h affattes således:
»§ 137 h. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om
undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele samt
af, hvilke effekter den anbragte har på sin person, når det
skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-
syn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Der skal altid deltage mindst to ansatte ved undersøgelsen.
En undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun foreta-
ges og overværes af to ansatte personer af samme køn som
den anbragte.
Stk. 2. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om åb-
ning og kontrol af post til den anbragte, når det skønnes nød-
24
vendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herun-
der for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Indgrebet
sker i den anbragtes påsyn. Indgrebet kan dog gennemføres
uden den anbragtes påsyn, hvis det er nødvendigt af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn. Den anbragte orienteres
straks efter, at der er gennemført indgreb efter 3. punktum.
Stk. 3. Post, der af grunde, som er nævnt i stk. 2, ikke bør
udleveres, skal tilbagesendes, men kan dog tilbageholdes, så
længe det af sikkerhedsmæssige hensyn anses for påkrævet.
Afsenderen gøres bekendt med tilbageholdelsen.
Stk. 4. En anbragt har ret til ukontrolleret brevveksling
med sin værge, kommunalbestyrelsen i den kommune, der
har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område, det socialtil-
syn, der fører driftsorienteret tilsyn med boformen, jf. § 2 i
lov om socialtilsyn, driftsherren af boformen, social- og in-
denrigsministeren, justitsministeren, domstolene, herunder
Den Særlige Klageret, Procesbevillingsnævnet, anklagemyn-
digheden og politiet, Folketingets Ombudsmand, medlem-
mer af Folketinget, Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol, Den Europæiske Torturkomité, FN᾽s Menneskeret-
tighedskommission, FN᾽s Torturkomité og den advokat, der
har været beskikket for eller valgt af den pågældende som
forsvarer i den straffesag, der har ført til anbringelse i bofor-
men eller i en verserende straffesag. Det samme gælder
brevveksling i øvrigt med advokater, der i medfør af retsple-
jelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes
som offentlige forsvarere.
Stk. 5. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om un-
dersøgelse af effekter, herunder tasker og pakker, der brin-
ges ind på en særligt sikret afdeling af en besøgende til en
anbragt person, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet. Undersøgelsen kan bl.a. omfatte den
yderbeklædning, som den besøgende er iført ved fremmødet.
Afgørelsen træffes over for såvel den besøgende som den
anbragte person.
Stk. 6. Effekter, der af grunde, som er nævnt i stk. 5, ikke
bør bringes ind på en særligt sikret afdeling, kan tilbagehol-
des og opbevares i et aflåst rum eller skab under besøget og
udleveres til den besøgende, når den pågældende forlader
den særligt sikrede afdeling.«
§ 137 j. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om,
at en anbragt i en boform, jf. § 108, kan låses inde i sin bolig
om natten i op til 8 timer i perioden mellem kl. 21.00 og
8.00, hvis der er nærliggende risiko for, at den anbragte el-
lers vil undvige fra boformen.
Stk. 2. Afgørelse om indgreb efter stk. 1 forudsætter, at
1) indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en sundheds-
mæssig risiko for den anbragte,
2) den anbragte ikke er selvmordstruet,
5. § 137 j affattes således:
»§ 137 j. Der kan træffes afgørelse om, at
1) en anbragt i en boform, jf. § 108, kan låses inde i sin
bolig om natten i op til otte timer i perioden mellem kl.
21.00 og 8.00, hvis der er nærliggende risiko for, at den an-
bragte ellers vil undvige fra boformen,
2) en anbragt på en særligt sikret afdeling i en boform, jf.
§ 108, kan låses inde i sin bolig om natten i op til otte timer i
perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, når det skønnes nødven-
digt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for
at forebygge eller forhindre kriminalitet, samt
25
3) den anbragte har tilkaldemulighed fra boligen, som den
pågældende er i stand til at betjene, og at personalet via den
kan tilkaldes,
4) den anbragte har adgang til toilet og vand i sin bolig og
5) der iværksættes jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor
den pågældende er låst inde.
3) en del af en særligt sikret afdeling, jf. § 16, stk. 1, i be-
kendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbe-
stemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikker-
hedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer
efter serviceloven, kan aflåses om natten i op til otte timer i
perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, når det skønnes nødven-
digt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for
at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Stk. 2. For anbragte på en særligt sikret afdeling i en bo-
form, jf. § 108, kan der træffes afgørelse om anbringelse i et
særligt afsondret isolationsrum, når der er overhængende fa-
re for, at den anbragte skader sig selv eller andre. Isolation
skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må ikke
udstrækkes ud over fire timer. Aflåsning af boliger eller sær-
ligt sikrede afdelinger er ikke isolation. Der skal løbende fø-
res tilsyn med en person, der er anbragt i isolation.
Stk. 3. Afgørelse om indgreb efter stk. 1 og 2 er betinget
af, at
1) indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en sundheds-
mæssig risiko for de anbragte,
2) de anbragte ikke er selvmordstruede,
3) de anbragte har tilkaldemuligheder fra boligerne eller
de særligt afsondrede isolationsrum, som de pågældende er i
stand til at betjene, og at personalet via disse kan tilkaldes,
4) de anbragte har adgang til toilet og vand i deres boliger
eller de særligt afsondrede isolationsrum, og
5) der iværksættes jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor
de pågældende er låst inde.«
§ 137 m. Ethvert indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, der er eller
har været iværksat, skal registreres straks. Registreringen
indberettes straks af lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108, eller lederens
stedfortræder til den kommunalbestyrelse, der har pligt til at
yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område. Registreringen skal indeholde
oplysninger om
1) den anbragtes navn,
2) tidspunktet for indgrebet,
3) indgrebets varighed,
4) indgrebets art og
5) begrundelse for indgrebet.
Stk. 2. Den anbragte, som indgrebet er eller har været ret-
tet imod, skal gøres bekendt med registreringen og have lej-
lighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse.
Stk. 3. Lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5
og 6, og boformen, jf. § 108, eller lederens stedfortræder
skal ved månedens udgang sammen med sine kommentarer
indsende kopi af registreringerne, jf. stk. 1, til den kommu-
nalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn
med anbringelsesstedet eller boformen, jf. § 2 i lov om so-
6. I § 137 m, stk. 1, 1. pkt., ændres »straks«, til: »inden for
24 timer«.
7. I § 137 m, stk. 1, 2 pkt., ændres »straks«, til: », herefter
uden ugrundet ophold«.
8. I § 137 m indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Registreringen, jf. stk. 1, skal for indgreb efter §
137 h, stk. 5, indeholde oplysninger om den besøgendes
navn.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3, og stk. 3 bliver stk. 4.
26
cialtilsyn. Ved indgreb, der er eller har været iværksat i et
kommunalt eller regionalt tilbud, skal lederen eller dennes
stedfortræder desuden orientere den kommunale eller regio-
nale driftsherre om indgrebet.
§ 2
I lov nr. 647 af 8. juni 2016 om ændring af lov om social
service, lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen (Konse-
kvensændringer som følge af lov om voksenansvar for an-
bragte børn og unge m.v.) foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 5, ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 6-7, og § 2 træder i kraft den 1. januar
2017.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
27