Fremsat den 9. november 2016 af Justitsministeren (Søren Pind)

Fremsat den 9. november 2016 af Justitsministeren (Søren Pind)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om retsplejelov for Grønland og kriminallov for
Grønland
(Telefonforkyndelse, magtanvendelse i grønlandske anstalter samt tilhold, opholdsforbud og bortvisning m.v.)
§ 1
I retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008,
som ændret bl.a. ved lov nr. 740 af 25. juni 2014 og senest
ved lov nr. 639 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 54 indsættes efter nr. 14 som nyt nummer:
»15) Sager om prøvelse af afgørelser om tilhold, opholds-
forbud og bortvisning.«
Nr. 15 bliver herefter nr. 16.
2. I § 55 ændres »og søforklaringer« til: »søforklaringer«,
og efter »jf. § 54, nr. 12,« indsættes: »og sager om prøvelse
af afgørelser om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, jf.
§ 54, nr. 15,«.
3. I § 57, stk. 1, ændres »§ 54, nr. 15.« til: »§ 54, nr. 16.«
4. Efter § 129 indsættes:
Ȥ 129 a. Anvendelse af kommunikation pr. sms kan ske,
hvis
1) der er tale om en efterfølgende bekræftelse på en tele-
fonforkyndelse, eller
2) der er tale om en påmindelse til den, der skal give mø-
de i retten, om tid og sted for det pågældende retsmø-
de.«
5. I § 133, stk. 1, nr. 2, ændres »postforkyndelse eller« til:
»postforkyndelse,«.
6. I § 133, stk. 1, nr. 3, ændres »brevforkyndelse.« til:
»brevforkyndelse eller«.
7. I § 133, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) telefonforkyndelse.«
8. I § 133 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Telefonforkyndelse sker ved, at den meddelelse,
der skal forkyndes, med eventuelle bilag telefonisk gives
den pågældende, der forinden eller efterfølgende får tilsendt
eller overdraget dokumentet og efterfølgende får tilsendt en
bekræftelse på forkyndelsen. Ved telefonforkyndelse anses
meddelelsen for forkyndt, hvis personen vedkender sig at
være den person, der skal ske forkyndelse for, og personen
må antages at have forstået telefonsamtalen. Forkyndelsen
anses for sket den dag, meddelelsen telefonisk gives den på-
gældende.
Stk. 6. Forkyndelsesformerne i stk. 1, nr. 1-3, kan anven-
des, når der skal ske forkyndelse for selskaber, foreninger,
fonde og boer m.v. (juridiske personer).«
9. I § 134 indsættes efter »Brevforkyndelse«: »og telefon-
forkyndelse«.
10. I § 139, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ansatte ved retterne kan foretage telefonforkyndelser
uden særlig beskikkelse.«
11. I § 139, stk. 2, ændres »personer til som stævningsmand
at foretage forkyndelser« til: »stævningsmænd til at foretage
stævningsmandsforkyndelser og telefonforkyndelser«.
12. I § 139, stk. 3, ændres »som stævningsmand at foretage
enkelte forkyndelser« til: »at foretage enkelte stævnings-
mandsforkyndelser og telefonforkyndelser«.
13. I § 420, stk. 1, indsættes efter »offentlig påtale,«: »eller
en krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning«.
Lovforslag nr. L 72 Folketinget 2016-17
Justitsmin., j.nr. 2014-411-0050
AA009890
§ 2
I kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 30. april 2008,
som ændret ved § 1 i lov nr. 735 af 25. juni 2014 og § 4 i
lov nr. 103 af 3. februar 2016, foretages følgende ændringer:
1. § 94, stk. 2, ophæves.
2. I § 173 udgår »Justitsministeriet,«.
3. I § 222, stk. 2, ændres »skub og stav« til: »skjold, stav og
peberspray«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017.
Stk. 2. Lovens § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse for over-
trædelse af advarsler meddelt før lovens ikrafttræden. For
sådanne overtrædelser finder de hidtil gældende regler an-
vendelse.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Gældende ret
2.1.1. Pligt til forkyndelse
2.1.2. Forkyndelsesformer
2.1.3. Beskikkelse af stævningsmænd
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.1 Indførelse af regler om telefonforkyndelse
2.2.2. Fremgangsmåden ved telefonforkyndelse
2.2.3. Forkyndelse for den pågældende
2.2.4. Forkyndelse for juridiske personer
2.2.5. Bekræftelse og påmindelse pr. sms
2.2.6. Geografiske forhold
2.2.7. Anke ved forkyndelse
2.2.8. Frister
2.2.9. Beskikkelse af stævningsmænd mv.
3. Magtanvendelse i grønlandske anstalter
3.1. Gældende ret
3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.1. Anvendelse af skjold
3.2.2. Anvendelse af peberspray
3.2.3. Anvendelse af skub
4. Tilhold, opholdsforbud og bortvisning
5. Kriminalforsorgens organisation
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
12. Sammenfattende skema
3
1. Indledning
Forkyndelse har til formål at sikre, at en meddelelse kom-
mer frem til adressaten, så adressaten har mulighed for at
gøre sig bekendt med indholdet, samt at sikre den, der har
iværksat forkyndelsen, det fornødne bevis for, at meddelel-
sen er kommet frem, så de retsvirkninger, der er knyttet til
forkyndelsen, kan indtræde.
Reglerne om forkyndelse af processuelle meddelelser i civi-
le sager og kriminalsager i Grønland findes i den grønland-
ske retsplejelovs kapitel 11 (§§ 129-140) og i bekendtgørel-
se nr. 1357 af 15. december 2009 om forkyndelse af proces-
suelle meddelelser i Grønland.
Den grønlandske retsplejelov trådte i kraft den 1. januar
2010, og reglerne om forkyndelse af processuelle meddelel-
ser er ikke ændret siden lovens ikrafttræden.
I Danmark blev der i 2009 af Justitsministeriet nedsat en ar-
bejdsgruppe, der skulle foretage en gennemgang af regler og
praksis vedrørende forkyndelse i den danske retsplejelov og
på baggrund heraf vurdere, hvordan forkyndelse kan gen-
nemføres mere effektivt under hensyntagen til retssik-
kerheden og formålet.
Baggrunden herfor var, at der på daværende tidspunkt an-
vendtes betydelige ressourcer ved retterne og hos politiet på
at få forkyndt indkaldelser mv. i både civile sager og i kri-
minalsager. Det forekom endvidere jævnligt, at manglende
rettidig forkyndelse eller udeblivelse fra modtageren af for-
kyndelsen medførte omberammelser og udsættelser af rets-
møder.
Arbejdsgruppen afgav betænkning i november 2011
(nr. 1528), og reglerne om forkyndelse i den danske retsple-
jelov blev på baggrund af betænkningen ændret ved lov nr.
1242 af 18. december 2012. Det indebar bl.a., at der blev
indført mulighed for telefonforkyndelse og mulighed for, at
retterne og politiet kan sende sms-påmindelser til personer,
der skal møde i retten.
Der har fra flere sider – bl.a. fra Grønlands Landsret, Retten
i Grønland og Politimesteren i Grønland – været fremsat øn-
ske om at indføre tilsvarende regler om telefonforkyndelse i
Grønland. Justitsministeriet har endvidere i 2015 i Rådet for
Grønlands Retsvæsen tilkendegivet, at man vil indføre reg-
ler om telefonforkyndelse i Grønland, hvilket Rådet tog po-
sitivt til efterretning.
Nærværende lovforslag har på den baggrund til formål at
indføre mulighed for telefonforkyndelse og mulighed for at
sende sms-påmindelser til personer, der skal møde i retten, i
Grønland. Med henblik herpå lægges der med lovforslaget
op til at foretage de nødvendige ændringer af den grønland-
ske retsplejelov.
Ud over reglerne om telefonforkyndelse lægges der med
lovforslaget op til at ændre den grønlandske kriminallov
med henblik på at give ansatte ved de grønlandske anstalter
mulighed for at anvende peberspray og skjold over for de
indsatte. Forslaget har baggrund i en anbefaling herom fra
Rådet for Grønlands Retsvæsen.
Endelig lægges der med lovforslaget op til at foretage visse
ændringer af den grønlandske kriminallov og den grønland-
ske retsplejelov, som har sammenhæng med en samtidig
ikraftsættelse for Grønland ved kongelig anordning af lov
om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
2. Telefonforkyndelse mv.
2.1. Gældende ret
2.1.1. Pligt til forkyndelse
Efter § 129, stk. 1, i den grønlandske retsplejelov skal med-
delelser fra retten forkyndes, når det er bestemt ved lov.
Herudover indeholder den grønlandske retsplejelovs § 129,
stk. 2, en regel om, at meddelelser fra retten gives på den
måde, som retsformanden bestemmer, medmindre loven in-
deholder anden bestemmelse herom.
En part i en civil sag kan give afkald på at få underretning
om processuelle meddelelser ved forkyndelse, jf. den grøn-
landske retsplejelovs § 130. Har en part antaget en advokat
til at udføre sagen, kan forkyndelse vedrørende sagen endvi-
dere ske for advokaten, jf. lovens § 131, stk. 1. Parten kan
endvidere udpege en person, over for hvem forkyndelsen
kan ske, jf. lovens § 131, stk. 2.
Der er efter den grønlandske retsplejelov bl.a. krav om for-
kyndelse af anklageskrift og ankemeddelelse i kriminalsa-
ger, jf. §§ 441 og 539, og af stævning og ankestævning i ci-
vile sager, jf. §§ 219 og 503, samt ved indkaldelse af vidner,
jf. § 148.
2.1.2. Forkyndelsesformer
Forkyndelse kan ske ved, at meddelelsen afleveres til den
pågældende af en polititjenestemand, en kommunefoged el-
ler en stævningsmand (stævningsmandsforkyndelse), hvor-
ved den pågældende opfordres til på stedet at bekræfte mod-
tagelsen, jf. den grønlandske retsplejelovs § 133, stk. 1,
nr. 1.
4
Forkyndelsen kan endvidere ske ved, at meddelelsen på
samme måde som ved stævningsmandsforkyndelse afleveres
til den pågældende, dog ved at postvæsenet forestår afleve-
ringen (postforkyndelse), jf. den grønlandske retsplejelovs
§ 133, stk. 1, nr. 2.
Endelig kan der efter den grønlandske retsplejelovs § 133,
stk. 1, nr. 3, ske forkyndelse ved, at den skriftlige meddelel-
se sendes til personen sammen med en anmodning om, at
vedkommende underskriver og returnerer en vedlagt be-
kræftelse for modtagelsen (brevforkyndelse).
De forskellige forkyndelsesformer er sideordnede. Den, der
iværksætter forkyndelse, vælger således selv, på hvilken
måde forkyndelse skal ske, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 1357 af 15. december 2009 om forkyndelse af processu-
elle meddelelser i Grønland. Dog kan private ikke iværksæt-
te postforkyndelse uden rettens medvirken, jf. bekendtgørel-
sens § 1, stk. 2.
For så vidt angår stævningsmandsforkyndelse og postfor-
kyndelse følger det af den grønlandske retsplejelovs § 135,
stk. 1, at dette så vidt muligt bør ske for den pågældende
personligt på hans bopæl, midlertidige opholdssted eller ar-
bejdssted. Forkyndelse for den pågældende personligt er dog
gyldig, uanset hvor den sker.
Hvis den pågældende ikke selv træffes, kan forkyndelse ske
på bopælen eller opholdsstedet for personer, der hører til
husstanden, eller, hvis den pågældende bor til leje i en an-
dens bolig, for udlejeren eller dennes ægtefælle, for så vidt
de pågældende træffes på bopælen eller opholdsstedet, lige-
som forkyndelse kan ske på den pågældendes arbejdssted
over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant eller, for
så vidt angår selvstændigt erhvervsdrivende, på den pågæl-
dendes kontor, værksted eller forretningslokale over for per-
soner, der er ansat i virksomheden, jf. den grønlandske rets-
plejelovs § 135, stk. 2, nr. 1 og 2. For søfolks vedkommende
kan forkyndelsen ske på det skib, hvortil de hører, for en til
skibet hørende person eller på rederiets kontor for rederen
eller dennes repræsentant, jf. § 135, stk. 2, nr. 3. I disse til-
fælde kan forkyndelse dog ikke ske for personer under 18
år, jf. § 135, stk. 3.
Ved postforkyndelse overgives forsendelsen og ved stæv-
ningsmandsforkyndelse en genpart af meddelelsen og even-
tuelle bilag til den, for hvem forkyndelse sker. Sker forkyn-
delse ikke over for vedkommende personligt, anføres på for-
sendelsen eller genparten af meddelelsen, hvornår og over
for hvem forkyndelse er sket, jf. den grønlandske retspleje-
lovs § 135, stk. 4.
Nægter en person, for hvem forkyndelse kan ske efter den
grønlandske retsplejelovs § 135, stk. 2, uden rimelig grund
at modtage forkyndelse, eller undlader vedkommende, efter
at forkyndelse er sket, at overlevere det modtagne til adres-
saten for forkyndelsen, selv om dette kunne være sket uden
væsentlig merudgift eller besvær, kan han ved rettens be-
slutning tilpligtes at erstatte de omkostninger, der er en følge
af hans nægtelse eller undladelse, jf. lovens § 135, stk. 5.
Ved brevforkyndelse anses meddelelsen for forkyndt den
dag, modtageren anfører at have modtaget meddelelsen, jf.
den grønlandske retsplejelovs § 133, stk. 4. Er der ikke an-
ført nogen modtagelsesdag, eller er den angivne modtagel-
sesdag senere end datoen i poststemplet på tilbagesendelsen,
anses forkyndelse for sket på poststemplets dato.
Efter den grønlandske retsplejelovs § 134 kan brevforkyn-
delse kun ske for den pågældende personlig, jf. dog lovens
§ 131 om forkyndelse for advokater eller udpegede perso-
ner.
Ud over de ovennævnte almindelige forkyndelsesregler in-
deholder den grønlandske retsplejelov bl.a. regler om for-
kyndelse i den øvrige del af riget eller i udlandet samt om
forkyndelse i Statstidende eller i Atuagagdliutit (AG/Grøn-
landsposten), jf. §§ 136 og 137.
Det følger endvidere af den grønlandske retsplejelovs § 132,
stk. 1, at en beslutning om tidspunktet for et nyt møde eller
for en retshandlings foretagelse, der træffes i et retsmøde,
anses for at være forkyndt for de personer, der er til stede i
retsmødet. Efter § 132, stk. 2, anses beslutningen efter be-
stemmelsens stk. 1 endvidere for at være forkyndt for perso-
ner, der har været lovligt tilsagt til mødet, men som enten er
udeblevet eller uberettiget har forladt mødet, forinden be-
slutningen blev truffet. Retten skal dog give de pågældende
meddelelse om beslutningen, hvis denne må antages at være
af særlig interesse for dem.
Efter den grønlandske retsplejelovs § 138, stk. 1, er en for-
kyndelse gyldig, selv om meddelelsen ikke kommer til ved-
kommendes kundskab. Er det dokument, der skal forkyndes,
kommet vedkommende i hænde, anses forkyndelse for sket,
selv om forkyndelsen ikke er foretaget i overensstemmelse
med reglerne i lovens §§ 133-135, jf. § 138, stk. 2.
2.1.3. Beskikkelse af stævningsmænd
Det fremgår af § 139, stk. 2, i den grønlandske retsplejelov,
at Politimesteren i Grønland for hver retskreds beskikker det
nødvendige antal personer til som stævningsmænd at foreta-
ge forkyndelser af retlige meddelelser. Det fremgår ligele-
des, at en forkyndelse er gyldig, selv om stævningsmanden
har handlet uden for den retskreds, hvortil vedkommende er
beskikket.
5
Endvidere er der efter den grønlandske retsplejelovs § 139,
stk. 3, mulighed for, at politiet eller retsformanden om nød-
vendigt kan bemyndige en dertil egnet person til som stæv-
ningsmand at foretage enkelte forkyndelser.
Polititjenestemænd og kommunefogeder kan uden særlig be-
skikkelse foretage forkyndelse, jf. den grønlandske retsple-
jelovs § 139, stk. 1.
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2.1. Indførelse af regler om telefonforkyndelse
Som beskrevet under pkt. 1 blev der med ændringen af den
danske retsplejelov i 2012 skabt mulighed for at foretage te-
lefonisk forkyndelse af processuelle meddelelser i civile
sager og straffesager i Danmark. Der blev endvidere givet
mulighed for, at en telefonisk forkyndelse kan bekræftes pr.
sms, samt at der kan sendes en påmindelse pr. sms til den,
der skal møde i retten, om tid og sted for det pågældende
retsmøde.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der lå til
grund for indførelsen af regler om telefonforkyndelse i Dan-
mark, i vidt omfang er identiske med de hensyn, der gør sig
gældende i forhold til Grønland, og det foreslås derfor at
indføre tilsvarende regler i den grønlandske retsplejelov.
Det foreslås således, at det i § 133, stk. 1, i den grønlandske
retsplejelov, som fastsætter de mulige forkyndelsesformer,
tilføjes, at forkyndelse kan ske i form af telefonforkyndelse.
Telefonforkyndelse vil som udgangspunkt kunne benyttes i
alle typer sager og for alle dokumenter. Visse dokumenter
vil dog være særligt egnede til at være genstand for telefon-
isk forkyndelse, f.eks. indkaldelser, konkursbegæringer og
retsmødebegæringer. Omvendt kan f.eks. stævninger i civile
sager og anklageskrifter konkret være for omfattende og
komplicerede til at være egnede til telefonisk forkyndelse.
Det er op til myndigheden at vurdere, om et konkret doku-
ment er egnet til telefonforkyndelse.
Hvis lovforslaget vedtages, vil de nærmere regler om tele-
fonforkyndelse skulle fastsættes administrativt i medfør af
den grønlandske retsplejelovs § 140, stk. 1, 1. pkt. (der ikke
foreslås ændret), hvorefter justitsministeren fastsætter nær-
mere regler om forkyndelse og regler om vederlaget til
stævningsmænd.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5-7.
2.2.2. Fremgangsmåden ved telefonforkyndelse
Det foreslås, at der i den grønlandske retsplejelovs § 133
indsættes et nyt stykke, som fastsætter, at telefonforkyndelse
sker ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, med even-
tuelle bilag telefonisk gives den pågældende, der forinden
eller efterfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet
og efterfølgende får tilsendt en bekræftelse på forkyndelsen.
Ved telefonforkyndelse anses meddelelsen for forkyndt,
hvis personen vedkender sig at være den person, der skal
ske forkyndelse for, og personen må antages at have forstået
telefonsamtalen. Forkyndelse anses for sket den dag, med-
delelsen telefonisk gives den pågældende.
Ved telefonforkyndelse skal meddelelsen med eventuelle bi-
lag således sendes eller overdrages forinden eller efterføl-
gende til den pågældende. Den pågældendes modtagelse af
dokumentet vil dog ikke være en betingelse for at anse for-
kyndelse for sket. Hvis myndigheden har sendt dokumentet,
men den pågældende ikke modtager det, er det således ved-
kommendes eget ansvar at bede om genfremsendelse. For-
kyndelse skal anses for sket den dag, meddelelsen telefonisk
gives den pågældende.
Henset til, at meddelelsen med eventuelle bilag forinden el-
ler efterfølgende overdrages til den pågældende, er det Ju-
stitsministeriets opfattelse, at det ikke er nødvendigt, at do-
kumentet i sin helhed læses op i forbindelse med telefon-
samtalen. Såfremt den pågældende ønsker det, kan det dog
kræves, at der sker en oplæsning af dokumentet i sin helhed.
Myndigheden skal vejlede den pågældende om adgangen
hertil.
Ved telefonforkyndelse påhviler det den person, der foreta-
ger telefonforkyndelsen, at vurdere, om den person, der skal
forkyndes for, må antages at have forstået telefonsamtalen.
Man kunne f.eks. forestille sig, at den pågældende forekom-
mer ude af stand til at forstå en besked af den omhandlede
karakter på grund af sygdom eller handicap eller på grund af
påvirkning af alkohol eller lignende. I sådanne tilfælde kan
forkyndelse ikke anses for sket, og en anden forkyndelses-
form må derfor anvendes i stedet. Man kunne endvidere
forestille sig, at den person, der skal forkyndes for, ikke –
eller ikke særligt godt – taler dansk, eller den medarbejder,
der skal foretage telefonforkyndelsen, ikke taler grønlandsk.
I sådanne tilfælde påhviler der den person, der forestår for-
kyndelsen, en særlig forpligtelse til at sikre sig, at den per-
son, der skal forkyndes for, reelt har forstået indholdet af
forkyndelsen. Såfremt dette ikke er tilfældet kan forkyndelse
ikke anses for sket, og en anden forkyndelsesform må derfor
anvendes i stedet.
Det er en forudsætning for effektivt at kunne gennemføre te-
lefonforkyndelse, at den, der skal foretage forkyndelse, har
6
adgang til oplysninger om relevante telefonnumre, herunder
hemmelige telefonnumre.
Teleområdet er i Grønland et overtaget sagsområde, og æn-
dringer på området skal derfor foretages af Grønlands Selv-
styre. Det vil således være en forudsætning for, at der kan
ske telefonforkyndelse for personer med hemmelige telefon-
numre i Grønland, at der i grønlandsk lovgivning skabes ad-
gang til oplysninger om hemmelige telefonnumre for de
myndigheder, der skal foretage telefonforkyndelse.
Den forkyndende myndighed skal i den forbindelse sikre, at
adgangen til oplysningerne kun anvendes i forbindelse med
telefonforkyndelser, og at kun de personer, der er beskikket
mv. til at foretage telefonforkyndelse, har adgang til oplys-
ningerne.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.
2.2.3. Forkyndelse for den pågældende
Det er Justitsministeriets opfattelse, at telefonforkyndelse
alene skal kunne foretages over for den pågældende selv.
Det foreslås derfor, at det i den grønlandske retsplejelovs
§ 134, som fastsætter, at brevforkyndelse kun kan ske for
adressaten personligt, tilføjes, at dette også gælder for tele-
fonforkyndelse.
Telefonforkyndelse bør også kunne ske på arbejdspladsen,
men kun for den pågældende selv. Den forkyndende myn-
dighed skal således kunne rette henvendelse til arbejdsplad-
sen og bede om at tale med den pågældende. Den, der fore-
tager forkyndelsen, må dog ikke oplyse over for arbejdsste-
det, hvad henvendelsen angår.
Det er i øvrigt vigtigt, at den forkyndende myndighed sikrer
sig, at personen, som myndigheden har rettet telefonisk hen-
vendelse til, vedkender sig at være den person, der skal ske
forkyndelse for. Myndigheden bør derfor foretage kontrol af
den pågældendes fødselsdato. Det forekommer således, at
en person er registreret som ejer af flere af husstandens tele-
foner. F.eks. vil forældre ofte være registreret som ejere af
deres børns mobiltelefoner. Endvidere benyttes telefoner
med taletidskort i vidt omfang i Grønland, og ejeren af disse
bliver alene registreret ved oprettelsen af nummeret. Ved en
overdragelse sker der i langt de fleste tilfælde ikke en omre-
gistrering af ejeren af taletidskortet. I disse tilfælde bør
myndigheden ligeledes være særligt opmærksom i forbin-
delse med identifikationen af den pågældende. Det samme
gør sig gældende, når myndigheden foretager telefonforkyn-
delse på arbejdspladsen. Hvis den pågældende ikke vil op-
lyse sin identitet, eller hvis der i øvrigt er tvivl om den på-
gældendes identitet, må der således anvendes en anden for-
kyndelsesform.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.
2.2.4. Forkyndelse for juridiske personer
Der er ikke i den gældende grønlandske retsplejelov særlige
regler om forkyndelse for juridiske personer, hvorfor det må
antages, at der er adgang til at anvende alle lovens forkyn-
delsesformer over for disse.
Justitsministeriet finder ikke, at der bør være adgang til at
anvende telefonforkyndelse over for juridiske personer. Det-
te skyldes, at der – navnlig for så vidt angår større virksom-
heder – vil være risiko for, at den, der modtager telefonfor-
kyndelsen, ikke videregiver meddelelsen – eller ikke videre-
giver den korrekt – til rette vedkommende i virksomheden.
Det foreslås derfor, at der i den grønlandske retsplejelovs
§ 133 indsættes et nyt stykke, som fastsætter, at forkyndelse
over for juridiske personer alene kan ske i form af stæv-
ningsmandsforkyndelse, postforkyndelse og brevforkyndel-
se.
Ved ”selskaber, foreninger, fonde og boer mv. (juridiske
personer)” forstås, medmindre andet er bestemt, enhver juri-
disk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, in-
teressentskaber, foreninger, fonde, boer og myndigheder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.
2.2.5. Bekræftelse og påmindelse pr. sms
Justitsministeriet finder, at en efterfølgende bekræftelse af
en telefonforkyndelse til en mobiltelefon bør kunne ske pr.
sms.
Justitsministeriet finder endvidere, at det vil være et egnet
middel til at reducere antallet af udeblivelser fra retsmøder,
at politiet og domstolene får adgang til at sende en påmin-
delse pr. sms til en person, der skal møde i retten. Det er i
sagens natur alene relevant at sende påmindelser, hvis der
skal ske personligt fremmøde i retten.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny § 129 a i den
grønlandske retsplejelov, som fastsætter, at der kan ske an-
vendelse af kommunikation pr. sms, hvis der er tale om en
bekræftelse på en telefonforkyndelse eller en påmindelse til
en person, der skal give møde i retten, om tid og sted for
retsmødet.
7
Hvis telefonforkyndelsen er sket til en fastnettelefon, og der
derfor ikke er mulighed for at sende en bekræftelse pr. sms,
vil bekræftelse skulle foretages ved almindeligt brev.
Påmindelser vil særligt være relevant i sager, hvor der sker
berammelse lang tid forud for retsmødet.
Påmindelsen bør af sikkerhedsmæssige årsager og for at be-
skytte personlige oplysninger begrænses til indeholde tekst
som ”Husk retsmøde [dato/kl. ] i [retten]”, og ikke angive,
hvilken afdeling (f.eks. fogedretten) den pågældende skal
møde i. Der må således ikke ske fremsendelse af fortrolige
oplysninger pr. sms.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.
2.2.6. Geografiske forhold
Der vil ved telefonforkyndelse kunne ske forkyndelse over-
alt i verden og derved også i en situation, hvor den pågæl-
dende eksempelvis er bortrejst fra Grønland i en periode,
uden at retten er bekendt hermed.
I disse situationer bør domstolene efter Justitsministeriets
opfattelse, inden for rammerne af de gældende regler på om-
rådet, anlægge en mere lempelig vurdering ved anmodnin-
ger om udsættelse af sagen, når det er åbenbart, at vedkom-
mende ikke har praktisk mulighed for at være til stede i ret-
ten.
Det samme gør sig gældende ved spørgsmål om, hvorvidt en
udeblivelse i sådanne tilfælde har karakter af lovligt forfald.
Her bør der ligeledes efter omstændighederne anlægges en
lempelig vurdering ved indgivelse af anmodning om genop-
tagelse af en sag efter den grønlandske retsplejelovs § 232,
stk. 1, 2. pkt.
2.2.7. Anke ved forkyndelse
Det kan forekomme, at den pågældende – ved telefonfor-
kyndelse af en kriminaldom – oplyser, at vedkommende øn-
sker at anke dommen. Det fremgår af den grønlandske rets-
plejelovs § 538, stk. 2, at en ankemeddelelse kan fremsættes
mundtligt til den person, som foretager forkyndelsen, og
som i så fald skal gøre notat herom. Denne regel vil efter Ju-
stitsministeriets opfattelse også finde anvendelse ved tele-
fonforkyndelse.
2.2.8. Frister
I den grønlandske retsplejelov er der fastsat en række frister,
der regnes fra forkyndelsen. F.eks. indeholder lovens § 150,
stk. 2, en frist for begæring om omgørelse af en beslutning,
hvorved bøde eller erstatning er pålagt et fraværende vidne
(14 dage fra forkyndelse af beslutningen). Det følger endvi-
dere af lovens § 219, at retten ved forkyndelse af en stæv-
ning vejleder om, hvad sagsøgte skal foretage sig for at va-
retage sine interesser i sagen inden en frist, der fastsættes af
retten, og som regnes fra stævningens forkyndelse. Hertil
kommer regler, der indeholder frister for myndighedernes
forkyndelse, f.eks. lovens § 441, stk. 2, hvorefter anklage-
skrift og indkaldelse med oplysning om hovedforhandlingen
skal forkyndes for tiltalte senest 1 uge før, hovedforhandlin-
gen finder sted.
Når der foretages telefonforkyndelse, er det derfor vigtigt, at
der er opmærksomhed på sådanne tidsfrister. Det forudsæt-
tes i den forbindelse, at telefonforkyndelse ikke anvendes,
hvis brevet med de dokumenter, der skal forkyndes, ikke
kan forventes modtaget hos adressaten inden fristen.
I relation til de frister, der regnes fra forkyndelsen, f.eks.
den nævnte frist i den grønlandske retsplejelovs § 150, stk.
2, forudsættes det, at meddelelsen med eventuelle bilag
overgives til afsendelse umiddelbart efter, at telefonforkyn-
delsen har fundet sted (medmindre meddelelsen med even-
tuelle bilag er blevet fremsendt inden telefonforkyndelsen).
For så vidt angår frister, der fastsættes af retten, f.eks. oven-
nævnte frist efter den grønlandske retsplejelovs § 219, for-
udsættes det, at der i forbindelse med fastsættelsen af svar-
fristen tages hensyn til, at der er sket telefonforkyndelse, og
at meddelelsen med eventuelle bilag derfor først på et senere
tidspunkt vil være kommet frem til modtageren og således
vil kunne danne grundlag for udarbejdelse af svarskrift
(medmindre meddelelsen med eventuelle bilag allerede er
blevet fremsendt inden telefonforkyndelsen).
2.2.9. Beskikkelse af stævningsmænd mv.
Stævningsmandsforkyndelser foretages efter den gældende
grønlandske retsplejelov af polititjenestemænd, kommune-
fogeder og stævningsmænd beskikket af Politimesteren i
Grønland. Det er Justitsministeriets opfattelse, at telefonfor-
kyndelse ligeledes bedst varetages af disse persongrupper.
Endvidere finder Justitsministeriet, at politiet og retsforman-
den om nødvendigt skal have mulighed for at bemyndige en
dertil egnet person til som stævningsmand at foretage enkel-
te telefonforkyndelser på samme måde, som det efter gæl-
dende ret er muligt at bemyndige personer til at foretage
stævningsmandsforkyndelser.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at polititjenestemænd
og kommunefogeder på baggrund af formuleringen af den
grønlandske retsplejelovs § 139, stk. 1 – ud over stævnings-
8
mandsforkyndelse – vil have mulighed for at foretage tele-
fonforkyndelse uden særlig beskikkelse.
Det fremgår af betænkning nr. 1442/2004 om det grønland-
ske retsvæsen, at stævningsmandsordningen bør være place-
ret hos politiet, idet politiet kan kombinere foretagelsen af
forkyndelser med politimæssige opgaver som f.eks. patrulje-
ring, ligesom politiets mandskab gennem dets lokal- og per-
sonkendskab mv. har særligt gode muligheder for at tilveje-
bringe de fornødne oplysninger om en persons bopæl og op-
holdssted mv.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at disse hensyn ikke gør
sig gældende i forhold til telefonforkyndelse, og at det på
den baggrund vil være hensigtsmæssigt, at adgangen til at
foretage forkyndelse uden særlig beskikkelse også kommer
til at gælde ansatte ved retterne, når der er tale om telefon-
forkyndelse. Med ændringen af den grønlandske retspleje-
lovs § 139, stk. 1, foreslås det derfor, at ansatte ved retterne
ligeledes skal have mulighed for at foretage telefonforkyn-
delse uden særlig beskikkelse.
Det foreslås endvidere med ændringen af den grønlandske
retsplejelovs § 139, stk. 2, at stævningsmænd, der er beskik-
ket af Politimesteren i Grønland – ud over stævningsmands-
forkyndelse – skal kunne foretage telefonforkyndelse.
Det foreslås endelig, at det i den grønlandske retsplejelovs
§ 139, stk. 3, fastsættes, at politiet og retsformanden om
nødvendigt skal have mulighed for at bemyndige en dertil
egnet person til – ud over enkelte stævningsmandsforkyn-
delser – at foretage enkelte telefonforkyndelser.
Det forudsættes, at den beskikkende eller bemyndigende
myndighed i forbindelse med beskikkelsen eller bemyndi-
gelsen instruerer den beskikkede eller bemyndigede i, hvor-
dan den pågældende skal foretage stævningsmandsforkyn-
delser og telefonforkyndelser, og i øvrigt vejleder den be-
skikkede eller bemyndigede med hensyn til dennes pligter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10-12.
3. Magtanvendelse i grønlandske anstalter
3.1. Gældende ret
Kriminallovens § 222 regulerer kriminalforsorgens magtan-
vendelse over for den indsatte ved fuldbyrdelse af domme
med anstaltsanbringelse i Grønland.
Kriminallovens § 222 er nyaffattet i den nugældende krimi-
nallov, lov nr. 306 af 30. april 2008, der trådte i kraft i 1. ja-
nuar 2010, men bestemmelsen er stort set en videreførelse af
retstilstanden inden ændringen af bestemmelsen. Der er
hverken i betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske
retsvæsen, som loven bygger på, eller i forarbejderne til kri-
minalloven, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side
1581, givet nogen nærmere begrundelse for valget af magt-
anvendelsesformer.
Efter kriminallovens § 222, stk. 1, kan en institution anven-
de magt over for en indsat, hvis det er nødvendigt for at af-
værge truende vold eller overvinde voldsom modstand, for
at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse, for at hin-
dre undvigelse eller standse undvegne eller for at gennem-
tvinge en påbudt foranstaltning, når øjeblikkelig gennemfø-
relse af denne er nødvendig, og den indsatte afviser eller
undlader at følge personalets anvisninger herom.
Magtanvendelsen kan i medfør af kriminallovens § 222,
stk. 2, ske ved greb, skub og stav.
Det almindelige proportionalitetsprincip finder anvendelse
efter kriminallovens § 222, stk. 3, hvorefter magtanvendelse
ikke må gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og
den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at
forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Magtanvendelse skal endvidere foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader, jf. kriminallovens § 222, stk. 4,
og der skal gennemføres lægetilsyn efter magtanvendelse,
hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskade-
komst, hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af
magt, eller hvis den indsatte anmoder om lægehjælp.
Efter kriminallovens § 222, stk. 5, fastsætter ledelsen af Kri-
minalforsorgen i Grønland regler om anvendelse af magt
over for indsatte. På baggrund af denne bestemmelse har
Kriminalforsorgen i Grønland udstedt bekendtgørelse
nr. 1161 af 7. december 2009 om anvendelse af magt over
for indsatte i anstalter (magtanvendelsesbekendtgørelsen).
Ifølge magtanvendelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2, kan
magtanvendelse kun ske ved greb og stav. Selv om skub i
medfør af kriminalloven er et lovligt magtmiddel i Grøn-
land, fremgår det således modsætningsvist af den nævnte
bestemmelse i magtanvendelsesbekendtgørelsen, at skub ik-
ke kan anvendes i de grønlandske institutioner.
Baggrunden herfor er, at muligheden for magtanvendelse
ved skub i de danske anstalter og arresthuse blev ophævet
ved cirkulære nr. 6 af 8. januar 1996. Dette magtmiddel er
således ikke lovliggjort i straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1242 af 11. november 2015, der ikke gæl-
der (og ikke kan sættes i kraft) for Grønland.
9
Skjold var et lovligt magtmiddel i Grønland, indtil den nu-
gældende kriminallov, jf. § 34, stk. 2, i bekendtgørelse af
20. april 2006 om anstaltsophold i Grønland udstedt af poli-
timesteren i Grønland. Det fremgår hverken af betænkning
1442/2004 om det grønlandske retsvæsen eller af forarbej-
derne til den gældende kriminallov, jf. Folketingstidende
2007-08, tillæg A, side 1581, hvorfor skjold udgik som lov-
ligt magtmiddel med den nye kriminallov. Skjold er fortsat
et lovligt magtmiddel i Danmark efter straffuldbyrdelseslo-
ven.
De skjolde, som anvendes af kriminalforsorgen, er fremstil-
let af polycarbonat, og findes i to typer, der begge vejer
3,5 kg. og er 55,5 cm brede, men som er henholdsvis er
112,5 cm og 92,5 cm høje.
Skjoldet anvendes ved, at det holdes op foran kroppen for at
beskytte den øverste del af benene og kroppen. Den ansatte i
institutionen går herefter forsigtigt frem mod den indsatte,
samtidig med at den indsatte anmodes om at lægge sig ned
på maven, således at man ved brug af mindst mulig magt
kan få lagt den indsatte i håndjern og ført den pågældende
videre til et sikkert sted. Hvis den indsatte ikke følger perso-
nalets anvisninger, forsøges den pågældende presset op i et
hjørne for derefter at blive trukket ned under skjoldene og
herefter lagt i håndjern.
Peberspray blev indført som lovligt magtmiddel i de danske
fængsler, i første omgang som en forsøgsordning i visse af
kriminalforsorgens institutioner ved lov nr. 348 af 6. maj
2009, og herefter som et permanent magtmiddel ved lov
nr. 183 af 8. marts 2011.
Peberspray er en væske, der består af et peberekstrakt, og
som ved hjælp af en drivgas sprøjtes mod den, som den kon-
centrerede stråle rettes imod. Det aktive stof i peberspray er
capsaicin (oleoresin capsicum).
Pebersprayen udsender en tynd, komprimeret stråle, som
virker i en afstand af op til 6-7 meter. Pebersprayen skal
ramme den pågældende i ansigtet/panden for at virke opti-
malt og forårsager akut øjenkrampe med deraf følgende
midlertidig blindhed, som varer i ca. 30-45 minutter, og pe-
berspray er derfor effektivt som middel til pacificering.
Virkningen indtræffer øjeblikkeligt, selv hvis den pågælden-
de har lukket øjnene under påvirkningen, fordi pebersprayen
vil virke, når vedkommende blinker med øjnene. Foruden
akut øjenkrampe giver peberspray svien i huden, irritation af
slimhinderne og hoste, og desuden vil den pågældende, der
rammes, blive desorienteret og føle ubehag.
Generne efter anvendelse af peberspray kan afhjælpes ved at
skylle ansigtet og øjnene med vand, gerne i et stykke tid, da
det lindrer smerterne og skyller peberpartiklerne væk. Virk-
ningen forsvinder helt efter ca. 2 timer, men hvis ansigtet og
øjnene skylles, forsvinder smerterne efter ca. 45 minutter.
3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.2.1. Anvendelse af skjold
Direktoratet for Kriminalforsorgen og Kriminalforsorgen i
Grønland har oplyst, at skjold er et nyttigt og skånsomt
magtmiddel, og har på den baggrund foreslået, at det gen-
indføres som magtmiddel bl.a. med henblik på at beskytte
personalet i de grønlandske institutioner.
På den baggrund har Rådet for Grønlands Retsvæsen anbe-
falet, at der snarest muligt tilvejebringes hjemmel til, at der
kan anvendes skjold i de grønlandske institutioner. Det fore-
slås derfor, at kriminalloven ændres i overensstemmelse her-
med.
Det forudsættes, at skjold kun anvendes ved pacificering af
den indsatte, såfremt det er nødvendigt for at afværge truen-
de vold, betvinge voldsom modstand eller for at hindre selv-
mord eller anden selvbeskadigelse. Skjold bør endvidere
kun anvendes, når andre lempeligere midler har været for-
søgt eller åbenbart vil være utilstrækkelige.
Hvis lovforslaget vedtages, forudsættes det, at Kriminalfor-
sorgen i Grønland i overensstemmelse hermed i magtanven-
delsesbekendtgørelsen fastsætter nærmere bestemmelser om
brugen af skjold i de grønlandske institutioner i medfør af
kriminallovens § 222, stk. 5.
Kriminallovens almindelige regler om magtanvendelse vil i
øvrigt finde anvendelse på brug af skjold som magtmiddel.
Brug af skjold vil således skulle ske i overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet og skånsomhedsprincippet,
ligesom der efter brug af skjold efter omstændighederne skal
gennemføres lægetilsyn, jf. kriminallovens § 222, stk.
3 og 4.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.
3.2.2. Anvendelse af peberspray
Erfaringerne med indførelse af peberspray som magtmiddel
i danske fængsler har bl.a. vist, at muligheden for at anven-
de peberspray har en præventiv effekt, idet truslen om an-
vendelse af midlet i mange situationer har betydet, at den
indsatte har efterkommet personalets anvisninger, og at det
således ikke har været nødvendigt at anvende magt. Erfarin-
gerne har endvidere vist, at anvendelse af peberspray i man-
ge situationer har hindret, at der var behov for yderligere
10
magtanvendelse, ligesom muligheden for anvendelse af pe-
berspray har bidraget til en højere grad af tryghed hos krimi-
nalforsorgens personale.
Direktoratet for Kriminalforsorgen og Kriminalforsorgen i
Grønland har oplyst, at man i forbindelse med ændringen af
straffuldbyrdelsesloven i Danmark ikke fandt det nødven-
digt at indføre peberspray som lovligt magtmiddel i de åbne
grønlandske anstalter, men at det i flere tilfælde, navnlig i
Anstalten i Nuuk, har vist sig, at peberspray ville have været
et nyttigt magtmiddel, som dels kunne have forebygget mere
risikofyldte former for fysisk magtanvendelse og dels kunne
have styrket personalets tryghed og dermed håndteringen af
sikkerhedstruende episoder. Mulighed for at anvende peber-
spray i de grønlandske institutioner vil endvidere kunne
forebygge, at det er nødvendigt at tilkalde politiet ved til-
spidsede situationer. Hertil kommer, at det vil være vigtigt
at have hjemmel til at anvende peberspray, når en ny anstalt
med et lukket afsnit i Nuuk forventes taget i brug i første
halvdel af 2018.
På den baggrund har Rådet for Grønlands Retsvæsen anbe-
falet, at der snarest muligt tilvejebringes hjemmel til at an-
vende peberspray som magtmiddel i de grønlandske institu-
tioner. Det foreslås derfor, at kriminalloven ændres i over-
ensstemmelse hermed.
Hvis lovforslaget vedtages, forudsættes det, at Kriminalfor-
sorgen i Grønland fastsætter nærmere regler om anvendel-
sen af peberspray som magtmiddel i magtanvendelsesbe-
kendtgørelsen i medfør af kriminallovens § 222, stk. 5.
Der bør i den forbindelse fastsættes regler om, at der – før
peberspray tages i brug mod en person – så vidt muligt skal
ske orientering af den pågældende om, at institutionen har til
hensigt at bruge peberspray, hvis ikke institutionens påbud
efterkommes, og at det så vidt muligt skal sikres, at den på-
gældende har mulighed for at efterkomme påbuddet.
Der bør endvidere fastsættes regler om, at institutionen så
vidt muligt og i fornødent omfang skal tilbyde at afhjælpe
gener, der er forårsaget af, at en indsat har været udsat for
peberspray.
Der bør endelig blive fastsat regler om, hvornår og af hvem
peberspray kan bæres.
Kriminallovens almindelige regler om magtanvendelse vil
med forslaget finde anvendelse på brug af peberspray som
magtmiddel. Brug af peberspray vil således skulle ske i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og skån-
somhedsprincippet, ligesom der efter brug af peberspray ef-
ter omstændighederne skal gennemføres lægetilsyn, jf. kri-
minallovens § 222, stk. 3 og 4.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.
3.2.3 Anvendelse af skub
Henset til, at skub som beskrevet under pkt. 3.1 ikke længe-
re kan anvendes som magtmiddel i grønlandske anstalter,
foreslås det, at retstilstanden lovfæstes i kriminalloven, såle-
des at skub ikke længere er et lovligt magtmiddel efter lo-
ven.
Der foreslås derimod ikke nogen ændring i retstilstanden for
så vidt angår anvendelse af greb og stav.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.
4. Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
Naalakkersuisut har anmodet Justitsministeriet om, at lov
om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (lov nr. 112 af
3. februar 2012) sættes i kraft for Grønland. Justitsministeri-
et har på den baggrund udarbejdet et udkast til kongelig an-
ordning om ikraftsættelse af loven for Grønland.
Loven indeholder en særlig hurtig og let adgang til dom-
stolsprøvelse af afgørelser om opholdsforbud og bortvis-
ning. I udkastet til kongelig anordning er det fastsat, at så-
danne sager henlægges til kredsretterne, der i medfør af den
grønlandske retsplejelovs § 55 er første instans i kriminalsa-
ger.
Afgørelser om tilhold er derimod ikke omfattet af adgangen
til en særlig hurtig domstolsprøvelse, og sådanne sager vil
således skulle følge de almindelige regler for domstolspr-
øvelse af forvaltningsafgørelser. Dette indebærer bl.a., at de
skal behandles af Retten i Grønland, jf. § 57, stk. 1, og der
er ikke hjemmel til at ændre herpå i den kongelige anord-
ning.
Det er efter Justitsministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt,
at sager om tilhold – selv om reglerne i §§ 17-20 om dom-
stolsprøvelse i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
kun finder anvendelse for så vidt angår sager om opholds-
forbud og bortvisning – skal behandles af Retten i Grønland,
når der i udkastet til kongelig anordning lægges op til, at
sager om bortvisning og opholdsforbud skal behandles af
kredsretterne.
Det foreslås på den baggrund, at det i den grønlandske rets-
plejelov fastsættes, at sager om prøvelse af afgørelser om til-
hold, opholdsforbud og bortvisning henhører under kredsret-
11
terne, og at der således foretages de nødvendige ændringer
af lovens §§ 54, 55 og 57.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3.
Som følge af, at der lægges op til, at lov om tilhold, op-
holdsforbud og bortvisning sættes i kraft for Grønland ved
kongelig anordning, bliver kriminallovens § 94, stk. 2, om
dom for overtrædelse af en advarsel, der er meddelt den på-
gældende af politiet inden for de sidste 5 år (tilhold), over-
flødig, idet lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning in-
deholder en tilsvarende bestemmelse.
Kriminallovens § 94, stk. 2, foreslås på den baggrund ophæ-
vet. Der foreslås imidlertid indsat en overgangsbestemmel-
se, der sikrer, at overtrædelse af tilhold givet før ikrafttræ-
delse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, fort-
sat kan sanktioneres efter bestemmelsen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.
Med vedtagelsen af lov om tilhold, opholdsforbud og bort-
visning foretoges bl.a. en ændring af reglerne om edition i
den danske retsplejelovs § 804, stk. 1. Ændringen havde til
formål at sikre, at det ville være muligt ved edition – det vil
sige pålæg til en ikke-mistænkt om forevisning eller udleve-
ring af genstande – at fremskaffe oplysninger om f.eks. ano-
nyme henvendelser via internettet.
Der kan således være behov for at foretage edition med hen-
blik på at vurdere, om betingelserne for meddelelse af til-
hold er opfyldt. Det vil f.eks. skulle afgøres efter editions-
reglerne, om det kan pålægges nogen at udlevere oplysnin-
ger til politiet om, hvem der er indehaver af en kendt e-mail-
adresse.
Det foreslås på den baggrund, at det – ligesom i den danske
retsplejelov – præciseres, at der er adgang til edition, når
mistanken angår fredskrænkelse, som kan begrunde tilhold,
selv om der ikke er tale om efterforskning af en lovovertræ-
delse. Indgrebet bør således kunne foretages, når der forelig-
ger gentagne krænkelser, eller når der foreligger en enkelt
krænkelse af en sådan grovhed, at krænkelsen i sig selv kan
give grundlag for tilhold.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13.
5. Kriminalforsorgens organisation
Ved lov nr. 739 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven,
lov om fuldbyrdelse af straf mv., retsplejeloven og lov om
Offerfonden blev der bl.a. foretaget ændringer af straffuld-
byrdelsesloven med henblik på at afskaffe den hidtil gæl-
dende ordning, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen hav-
de direkte referat til justitsministeren.
Det foreslås på den baggrund, at kriminallovens § 173 kon-
sekvensrettes, så bestemmelsens ordlyd kommer til at af-
spejle den nye ordning, hvor Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen har fået samme organisatoriske placering, som al-
mindeligvis gælder for direktorater og styrelser.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes at have begrænsede positive økono-
miske og administrative konsekvenser for staten.
Det vurderes således, at indførelsen af telefonforkyndelse
hos politiet vil indebære en stigning i antallet af administra-
tive forkyndelser. Dette vil således kunne frigøre enkelte
operative ressourcer, der vil kunne prioriteres til andre opga-
ver.
Lovforslaget vurderes endvidere at have enkelte positive
konsekvenser for sagsbehandlingstiden ved retterne i Grøn-
land. Manglende forkyndelse indebærer, at sagerne må ud-
sættes, og lovforslaget kan således medvirke til stabilisering
af sagsbehandlingstiden.
I forhold til indførelsen af skjold og peberspray i kriminal-
forsorgen i Grønland vurderes det, at lovforslaget vil kunne
indebære enkelte udgifter, som dog afholdes indenfor den
eksisterende økonomiske ramme.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for danske kommuner eller regioner.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Muligheden for at sende sms-påmindelser til personer, der
skal møde i retten, vurderes at have begrænsede positive
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet, idet det vil medvirke til, at færre retsmøder udsættes.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Muligheden for at sende sms-påmindelser til personer, der
skal møde i retten, vurderes at have begrænsede positive ad-
ministrative konsekvenser for borgerne, idet det vil medvir-
ke til, at færre retsmøder udsættes.
12
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. april 2016
til den 20. maj 2016 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer mv.:
Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgen i Grøn-
land, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Kredsdommerforeningen, Foreningen af Offent-
lige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Grønlands Poli-
tiforening, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforenin-
gen af Forsvarsadvokater, Grønlandske Advokater, Forsva-
rerforeningen i Grønland, Institut for Menneskerettigheder,
Retspolitisk Forening, Fængselsforbundet, Faggruppen af
Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Dansk Socialrådgiver-
forening, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Inspektør-
foreningen i Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsforenin-
gen, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen af Kvinde-
krisecentre, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstre-
ne, Danner, Mødrehjælpen, Offerrådgivningen i Danmark,
Dansk Anti-Stalking Forening.
Et udkast til lovforslag har endvidere i perioden fra den 9.
juni 2016 til den 30. juni 2016 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
KANUOKA, Kommuneqarfik Sermersooq, Grønlands Råd
for Menneskerettigheder, Børnehuset Saaffik, Meewwat In-
uusuttullu Oqaloqatigiinnittarfiat (MIO) – Børnetalsmanden,
Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv, Det Sociale Anke-
nævn i Grønland, Børn og Unge Organisationen Nanu, NII-
SIP, NPK, IKIU, Dansk Psykologiforening kreds Grønland,
Grønlands Ligestillingsråd, Landsdækkende krise- og be-
handlingscenter Illernit.
Endelig har et udkast til lovforslag været forelagt Grønlands
Selvstyre til udtalelse.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Begrænsede positive konsekvenser Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Begrænsede positive konsekvenser Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Begrænsede positive konsekvenser Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for
borgerne
Begrænsede positive konsekvenser Ingen af betydning
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget indebærer, at sager om prøvelse af afgørelser om
tilhold, opholdsforbud og bortvisning føjes til listen over
13
sager, som efter den grønlandske retsplejelovs § 54 hører
under domstolene.
Forslaget til § 55 om, at sager om prøvelse af afgørelser om
tilhold, opholdsforbud og bortvisning skal behandles ved
kredsretterne i første instans, gør det nødvendigt at nævne
sagerne udtrykkeligt i § 54, idet de ellers ville skulle be-
handles af Retten i Grønland, jf. § 57.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det foreslås, at sager om prøvelse af afgørelser om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning behandles af kredsretterne i
første instans.
Behandlingen af sager om prøvelse af afgørelser om op-
holdsforbud og bortvisning er reguleret i lov nr. 112 af 3. fe-
bruar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, som
sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og det
følger bl.a. heraf, at der er en særlig hurtig og let adgang til
domstolsprøvelse af disse sager, samt at de skal behandles af
kredsretterne efter de regler, der gælder for kriminalretsple-
jen.
Med forslaget fastsættes det, at også tilholdssager – som ik-
ke er omfattet af de særlige regler om domstolsprøvelse i
§§ 17-20 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning –
behandles af kredsretterne i første instans.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvor-
efter sager om prøvelse af afgørelser om tilhold, opholdsfor-
bud og bortvisning indsættes som nr. 15 på listen over sager,
som hører under domstolene, og bestemmelsens nuværende
nr. 15 bliver derfor til nr. 16.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Med den foreslåede bestemmelses nr. 1 indføres der adgang
til, at myndigheder uden samtykke kan sende en efterfølgen-
de bekræftelse på en telefonforkyndelse pr. sms.
Efterfølgende bekræftelse på en telefonforkyndelse pr. sms
vil være relevant i de situationer, hvor forkyndelsen er sket
til en mobiltelefon, eller hvor der i forbindelse med forkyn-
delsen er blevet oplyst et mobiltelefonnummer, hvor den på-
gældende kan kontaktes.
Hvis telefonforkyndelsen er sket til en fastnettelefon, og der
derfor ikke er mulighed for at sende en bekræftelse pr. sms,
vil bekræftelse skulle foretages ved almindeligt brev.
Der indføres endvidere med bestemmelsens nr. 2 adgang til,
at myndigheder uden samtykke kan sende en påmindelse om
tid og sted for et retsmøde pr. sms.
Påmindelser vil særligt være relevant i sager, hvor der sker
berammelse lang tid forud for retsmødet.
Påmindelsen bør af sikkerhedsmæssige årsager og for at be-
skytte personlige oplysninger begrænses til indeholde tekst
som ”Husk retsmøde [dato/kl. ] i [retten]”, og ikke angive,
hvilken afdeling (f.eks. fogedretten) den pågældende skal
møde i. Der må således ikke ske fremsendelse af fortrolige
oplysninger pr. sms.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7, hvor-
efter der i den grønlandske retsplejelovs § 133, stk. 1, ind-
sættes et nyt nummer.
Til nr. 6
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7, hvor-
efter der i den grønlandske retsplejelovs § 133, stk. 1, ind-
sættes et nyt nummer.
Til nr. 7
Det foreslås med bestemmelsen, at telefonforkyndelse ind-
føres som ny forkyndelsesform. Efter den foreslåede be-
stemmelse sker telefonforkyndelse ved, at den meddelelse,
der skal forkyndes, med eventuelle bilag telefonisk gives
den pågældende, der forinden eller efterfølgende får tilsendt
eller overdraget dokumentet og efterfølgende får tilsendt en
bekræftelse på forkyndelsen pr. sms eller ved almindeligt
brev.
14
Den pågældende kan kræve, at dokumentet i sin helhed læ-
ses op i forbindelse med telefonsamtalen. Myndigheden skal
vejlede den pågældende om adgangen hertil.
Som udgangspunkt vil der kunne ske telefonforkyndelse af
alle typer af dokumenter. Visse typer af dokumenter vil dog
være særligt egnede til at være genstand for telefonisk for-
kyndelse, f.eks. indkaldelser, konkursbegæringer og retsmø-
debegæringer. Omvendt vil f.eks. stævninger i civile sager
og anklageskrifter konkret kunne være for omfattende og
komplicerede til at være egnede til telefonisk forkyndelse.
Det vil være op til myndigheden at vurdere, om et konkret
dokument vil være egnet til telefonforkyndelse.
Myndigheden meddeler den pågældende, at meddelelsen
med eventuelle bilag vil blive fremsendt til den pågældende.
Meddelelsen sendes til den pågældendes folkeregisteradres-
se eller en anden adresse efter den pågældendes ønske. Den
pågældendes modtagelse af dokumentet er dog ikke en be-
tingelse for at anse forkyndelse for sket. Hvis myndigheden
har sendt dokumentet, men den pågældende ikke modtager
det, er det således hans eller hendes eget ansvar at bede om
genfremsendelse. Myndigheden meddeler ved forkyndelsen
den pågældende dette og oplyser den pågældende om, hvor-
til henvendelse skal rettes, hvis dokumentet ikke kommer
frem. Den pågældende har også mulighed for at aftale med
myndigheden, at vedkommende afhenter dokumentet hos
myndigheden. Den pågældende er herefter selv ansvarlig for
afhentning af dokumentet. Det kan endvidere aftales, at do-
kumentet via fax eller e-mail sendes til en anden myndig-
hed, f.eks. kommunens kontor i en bygd, hvis den, der for-
kyndes for, befinder sig på den pågældende myndigheds
kontor i forbindelse med forkyndelsen. Modtageren af for-
kyndelsen er herefter ligeledes selv ansvarlig for modtagel-
sen af dokumentet.
Myndigheden, der foretager telefonforkyndelse, skal umid-
delbart efter telefonsamtalen sende en bekræftelse til den på-
gældende. Denne bekræftelse kan sendes pr. sms eller – ved
forkyndelse på en fastnettelefon – ved brev til adressen,
hvortil fastnettelefonen er tilknyttet. Fremsendelsen af en
bekræftelse er dog ikke en gyldighedsbetingelse i forhold til
forkyndelsen.
Det forudsættes i øvrigt, at telefonforkyndelse ikke anven-
des, hvis brevet med dokumenterne ikke kan forventes mod-
taget inden en bestemt frist. Dette vil navnlig være relevant,
når der skal ske forkyndelse efter f.eks. den grønlandske
retsplejelovs § 441, stk. 2, om indkaldelse af tiltalte.
I relation til frister, der regnes fra forkyndelsen, f.eks. fristen
i den grønlandske retsplejelovs § 150, stk. 2, for begæring
om omgørelse af en beslutning, skal der sørges for, at med-
delelsen med eventuelle bilag afsendes umiddelbart efter, at
telefonforkyndelsen har fundet sted.
For så vidt angår frister, der fastsættes af retten, forudsættes
det, at der i forbindelse med fastsættelsen af svarfristen tag-
es hensyn til, at der er sket telefonforkyndelse, og at medde-
lelsen med eventuelle bilag derfor først vil nå frem til mod-
tageren og danne grundlag for udarbejdelse af svarskrift
nogle dage senere.
Ved telefonforkyndelse vil der kunne ske forkyndelse over-
alt i verden og derved også i en situation, hvor den pågæl-
dende eksempelvis er bortrejst fra Grønland i en periode,
uden at retten er bekendt hermed. Det forudsættes, at dom-
stolene i sådanne tilfælde – inden for rammerne af de gæl-
dende bestemmelser på området – anlægger en mere lempe-
lig vurdering ved anmodninger om udsættelse af sagen, når
det er åbenbart, at vedkommende ikke har praktisk mulighed
for at komme til stede i retten. Det samme gør sig gældende
ved spørgsmål om, hvorvidt en udeblivelse i sådanne tilfæl-
de har karakter af lovligt forfald. På tilsvarende måde bør
der efter omstændighederne anlægges en lempelig vurdering
ved indgivelse af anmodning om genoptagelse af en sag ef-
ter den grønlandske retsplejelovs § 232, stk. 1, 2. pkt.
De nærmere regler om telefonforkyndelse vil blive fastsat
administrativt i medfør af den grønlandske retsplejelovs
§ 140, stk. 1, 1. pkt. (der ikke foreslås ændret), hvorefter ju-
stitsministeren fastsætter nærmere regler om forkyndelse og
regler om vederlaget til stævningsmænd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1, 2.2.2, 2.2.5, 2.2.6 og
2.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Den foreslåede bestemmelse i § 133, stk. 5, beskriver frem-
gangsmåden ved telefonforkyndelse, som der indføres mu-
lighed for i lovforslagets § 1, nr. 7.
Med bestemmelsen fastsættes det, at telefonforkyndelse sker
ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, med eventuelle
bilag telefonisk gives den pågældende, der forinden eller ef-
terfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet og efter-
følgende får tilsendt en bekræftelse på forkyndelsen. Ved te-
lefonforkyndelse anses meddelelsen for forkyndt, hvis per-
sonen vedkender sig at være den person, der skal ske for-
kyndelse for, og personen må antages at have forstået tele-
fonsamtalen. Forkyndelse anses for sket den dag, meddelel-
sen telefonisk gives den pågældende.
Ved telefonforkyndelse skal meddelelsen med eventuelle bi-
lag således sendes eller overdrages forinden eller efterføl-
gende til den pågældende. Den pågældendes modtagelse af
dokumentet vil dog ikke være en betingelse for at anse for-
kyndelse for sket. Hvis myndigheden har sendt dokumentet,
men den pågældende ikke modtager det, er det således ved-
15
kommendes eget ansvar at bede om genfremsendelse. For-
kyndelse skal anses for sket den dag, meddelelsen telefonisk
gives den pågældende.
Henset til, at meddelelsen med eventuelle bilag forinden el-
ler efterfølgende overdrages til den pågældende, er det Ju-
stitsministeriets opfattelse, at det ikke er nødvendigt, at do-
kumentet i sin helhed læses op i forbindelse med telefon-
samtalen. Såfremt den pågældende ønsker det, kan det dog
kræves, at der sker en oplæsning af dokumentet i sin helhed.
Myndigheden skal vejlede den pågældende om adgangen
hertil.
Ved telefonforkyndelse påhviler det den person, der foreta-
ger telefonforkyndelsen, at vurdere, om den person, der skal
forkyndes for, må antages at have forstået telefonsamtalen.
Man kunne f.eks. forestille sig, at den pågældende forekom-
mer ude af stand til at forstå en besked af den omhandlede
karakter på grund af sygdom eller handicap eller på grund af
påvirkning af alkohol eller lignende. I sådanne tilfælde kan
forkyndelse ikke anses for sket, og en anden forkyndelses-
form må derfor anvendes i stedet. Man kunne endvidere
forestille sig, at den person, der skal forkyndes for, ikke –
eller ikke særligt godt – taler dansk, eller den medarbejder,
der skal foretage telefonforkyndelsen, ikke taler grønlandsk.
I sådanne tilfælde påhviler der den person, der forestår for-
kyndelsen, en særlig forpligtelse til at sikre sig, at den per-
son, der skal forkyndes for, reelt har forstået indholdet af
forkyndelsen. Såfremt dette ikke er tilfældet kan forkyndelse
ikke anses for sket, og en anden forkyndelsesform må derfor
anvendes i stedet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 7.
Med den foreslåede bestemmelse i § 133, stk. 6, fastsættes
det, hvilke forkyndelsesformer der kan anvendes, når der
skal ske forkyndelse for selskaber, foreninger, fonde og boer
mv. (juridiske personer).
De forkyndelsesformer, der kan anvendes i forhold til juridi-
ske personer, er forkyndelsesformerne nævnt i den grøn-
landske retsplejelovs § 133, stk. 1, nr. 1-3, dvs. stævnings-
mandsforkyndelse, postforkyndelse og brevforkyndelse. Der
kan således ikke anvendes telefonforkyndelse over for juri-
diske personer.
Ved ”selskaber, foreninger, fonde og boer mv. (juridiske
personer)” forstås, medmindre andet er bestemt, enhver juri-
disk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, in-
teressentskaber, foreninger, fonde, boer og myndigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 9
Med den foreslåede tilføjelse til § 134 fastsættes det, at tele-
fonforkyndelse ligesom brevforkyndelse alene kan foretages
over for den pågældende selv.
Telefonforkyndelse bør også kunne ske på arbejdspladsen,
men kun for den pågældende selv. Den forkyndende myn-
dighed skal således kunne rette henvendelse til arbejdsplad-
sen og bede om at tale med den pågældende. Den, der fore-
tager forkyndelsen, må dog ikke oplyse over for arbejdsste-
det, hvad henvendelsen angår.
Det er i øvrigt vigtigt, at den forkyndende myndighed sikrer
sig, at personen, som myndigheden har rettet telefonisk hen-
vendelse til, vedkender sig at være den person, der skal ske
forkyndelse for. Myndigheden bør således foretage kontrol
af den pågældendes fødselsdato. Det forekommer endvidere,
at en person er registreret som ejer af flere af husstandens
telefoner. F.eks. vil forældre ofte være registreret som ejere
af deres børns mobiltelefoner. Endvidere benyttes telefoner
med taletidskort i vidt omfang i Grønland, og ejeren af disse
bliver alene registreret ved oprettelsen af nummeret. Ved en
overdragelse sker der i langt de fleste tilfælde ikke en omre-
gistrering af ejeren af taletidskortet. I disse tilfælde bør
myndigheden være særligt opmærksom i forbindelse med
identifikationen af den pågældende. Det samme gør sig gæl-
dende, når myndigheden foretager telefonforkyndelse på ar-
bejdspladsen. Hvis den pågældende ikke vil oplyse sin iden-
titet, eller hvis der i øvrigt er tvivl om den pågældendes
identitet, må der således anvendes en anden forkyndelses-
form.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 10
Det foreslås med ændringen af § 139, stk. 1, at ansatte ved
retterne skal kunne foretage telefonforkyndelse uden særlig
beskikkelse. Den gældende bestemmelse indeholder allerede
hjemmel til, at polititjenestemænd og kommunefogeder kan
foretage forkyndelse, herunder telefonforkyndelse, uden
særlig beskikkelse.
Der henvises til pkt. 2.2.9 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
16
Til nr. 11
Det foreslås med ændringen af § 139, stk. 2, at stævnings-
mænd, der er beskikket af Politimesteren i Grønland, skal
kunne foretage både stævningsmandsforkyndelser og tele-
fonforkyndelser.
Det forudsættes, at den beskikkende myndighed i forbindel-
se med beskikkelsen instruerer den beskikkede i, hvordan
den pågældende skal foretage stævningsmandsforkyndelser
og telefonforkyndelser, og i øvrigt vejleder den beskikkede
med hensyn til dennes pligter.
Der henvises til pkt. 2.2.9 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 12
Det foreslås med ændringen af § 139, stk. 3, at politiet og
retsformanden om nødvendigt skal have mulighed for at be-
myndige en dertil egnet person til at foretage enkelte stæv-
ningsmandsforkyndelser og telefonforkyndelser. Den gæl-
dende bestemmelse indeholder allerede hjemmel til, at poli-
tiet og retsformanden kan bemyndige personer til at foretage
stævningsmandsforkyndelser.
Det forudsættes, at den bemyndigende myndighed i forbin-
delse med bemyndigelsen instruerer den bemyndigede i,
hvordan den pågældende skal foretage stævningsmandsfor-
kyndelser og telefonforkyndelser, og i øvrigt vejleder den
bemyndigede med hensyn til dennes pligter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.9 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 13
Den foreslåede ændring af den grønlandske retsplejelovs
§ 420, stk. 1, har til formål at sikre, at der kan foretages edi-
tion i tilfælde, hvor der foreligger en krænkelse omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis-
ning, som sættes i kraft for Grønland ved kongelig anord-
ning. Det vil bl.a. indebære, at der i sådanne tilfælde kan
meddeles pålæg om at forevise eller udlevere oplysninger
om, hvem der er indehaver af en bestemt e-mail-adresse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget om ophævelse af kriminallovens § 94, stk. 2, er en
konsekvens af, at lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning sættes i kraft for Grønland
ved kongelig anordning og derfor erstatter kriminallovens
regler herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Ændringen af kriminallovens § 173 er en konsekvens af, at
det direkte referat til justitsministeren, som direktøren for
kriminalforsorgen havde indtil den 6. maj 2015, blev ophæ-
vet ved cirkulæreskrivelse nr. 9286 af 30. april 2015. Dette
indebærer, at Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke læn-
gere omtales som Justitsministeriet, Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen, men alene som Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås, at kriminallovens § 222, stk. 2, om hvilke for-
mer for magtanvendelse der kan anvendes af Kriminalfor-
sorgen i Grønland overfor indsatte ved fuldbyrdelse af dom-
me med anstaltsanbringelse, ændres, således at bestemmel-
sen ud over greb og stav kommer til at omfatte skjold og pe-
berspray. Skub udgår derimod af bestemmelsen.
Skjold foreslås at kunne anvendes i de grønlandske instituti-
oner til at pacificere en indsat, såfremt det er nødvendigt for
at afværge truende vold, betvinge voldsom modstand eller
for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Skjold
skal kun anvendes, når andre lempeligere midler har været
forsøgt eller åbenbart vil være utilstrækkelige. Det forudsæt-
tes i den forbindelse, at Kriminalforsorgen i Grønland i
overensstemmelse hermed i den grønlandske magtanvendel-
sesbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1161 af 7. december
2009) fastsætter nærmere bestemmelser om brugen af skjold
i de grønlandske institutioner.
Det forudsættes endvidere, at Kriminalforsorgen i Grønland
fastsætter nærmere regler om anvendelsen af peberspray
som magtmiddel i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Der
skal således fastsættes regler om, at der, før peberspray tag-
es i brug mod en person, så vidt muligt skal ske orientering
af den pågældende om, at institutionen har til hensigt at bru-
ge peberspray, hvis ikke institutionens påbud efterkommes,
og at det så vidt muligt skal sikres, at den pågældende har
mulighed for at efterkomme påbuddet. Der skal endvidere
fastsættes regler om, at institutionen så vidt muligt og i for-
nødent omfang skal tilbyde at afhjælpe gener, der er forårsa-
17
get af, at en indsat har været udsat for peberspray. Der skal
endelig fastsættes regler om, hvornår og af hvem peberspray
kan bæres.
Selv om skub i medfør af kriminalloven er et lovligt magt-
middel i Grønland, er det bestemt i magtanvendelsesbe-
kendtgørelsen, at skub ikke kan anvendes i de grønlandske
institutioner. Det foreslås på den baggrund, at retstilstanden
lovfæstes i kriminalloven, således at skub udgår af § 222,
stk. 2, som lovligt magtmiddel.
Der lægges ikke med forslaget op til at ændre på, hvornår
det vil være muligt at anvende magtmidler, jf. § 222, stk. 1,
ligesom magtanvendelse fortsat ikke må gennemføres, hvis
det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag,
som indgrebet må antages at forvolde, ville være et ufor-
holdsmæssigt indgreb, jf. stk. 3, og magtanvendelse skal
fortsat foretages så skånsomt, som omstændighederne tilla-
der, jf. stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter i stk. 1 lovens ikrafttrædelsestids-
punkt. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2017.
I stk. 2 fastsættes det, at lovens § 2, nr. 1, ikke finder anven-
delse for overtrædelse af advarsler efter kriminallovens
§ 94, stk. 2, meddelt før lovens ikrafttræden. For sådanne
overtrædelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
En sådan bestemmelse er nødvendig for at sikre, at overtræ-
delse af et tilhold, der er givet inden ikraftsættelse af lov om
tilhold, opholdsforbud og bortvisning, fortsat efter lovens
ikrafttræden vil være strafbart efter kriminalloven.
18
Bilag 1.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008,
som ændret bl.a. ved lov nr. 740 af 25. juni 2014 og senest
ved lov nr. 639 af 8. juni 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 54. Under domstolene hører: 1. I § 54 indsættes efter nr. 14 som nyt nummer:
1-15) --- »15) Sager om prøvelse af afgørelser om tilhold, opholdsfor-
bud og bortvisning.«
Nr. 15 bliver herefter nr. 16.
§ 55. Kredsretterne er 1. instans for kriminalsager, jf. § 54,
nr. 2, skiftesager, jf. § 54, nr. 3, sager om umyndiggørelse
og værgemål, jf. § 54, nr. 4, faderskabssager, jf. § 54, nr. 5,
ægteskabs- og forældremyndighedssager, jf. § 54, nr. 6, no-
tarialforretninger, jf. § 54, nr. 11, og søforklaringer, jf. § 54,
nr. 12, i det omfang sagerne ikke i medfør af lovgivningen
er henlagt til Retten i Grønland som 1. instans.
2. I § 55 ændres »og søforklaringer« til: »søforklaringer«, og
efter »jf. § 54, nr. 12,« indsættes: »og sager om prøvelse af
afgørelser om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, jf. § 54,
nr. 15,«.
§ 57. Retten i Grønland er 1. instans for civile retssager, jf.
§ 54, nr. 1, sager om prøvelse af administrativt bestemt fri-
hedsberøvelse, jf. § 54, nr. 7, sager om prøvelse af adoption
uden samtykke, jf. § 54, nr. 8, sager om forbud, bevissikring
ved krænkelse af immaterialrettigheder, arrest, tvangssalg og
prøvelse af fogedforretninger, jf. § 54, nr. 9, registrerings-
virksomhed (tinglysning), jf. § 54, nr. 10, udmeldelse af
syns- og skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke
kan foretages af rigsombudsmanden, jf. § 54, nr. 13, opta-
gelse af beviser, som ikke sker til brug for en verserende
sag, jf. § 54, nr. 14, og andre sager, som i medfør af lovgiv-
ningen er henlagt til domstolene, jf. § 54, nr. 15.
3. I § 57, stk. 1, ændres »nr. 15.« til: »nr. 16.«
Stk. 2-3. ---
4. Efter § 129 indsættes:
Ȥ 129 a. Anvendelse af kommunikation pr. sms kan ske,
hvis
1) der er tale om en efterfølgende bekræftelse på en telefon-
forkyndelse, eller
2) der er tale om en påmindelse til den, der skal give møde i
retten, om tid og sted for det pågældende retsmøde.«
§ 133. Forkyndelse kan ske i form af
1) stævningsmandsforkyndelse,
2) postforkyndelse eller 5. I § 133, stk. 1, nr. 2, ændres »postforkyndelse eller« til:
»postforkyndelse,«.
3) brevforkyndelse.
Stk. 2-4. ---
6. I § 133, stk. 1, nr. 3, ændres »brevforkyndelse.« til: »brev-
forkyndelse eller«.
I § 133, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) telefonforkyndelse.«
19
8. I § 133 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Telefonforkyndelse sker ved, at den meddelelse,
der skal forkyndes, med eventuelle bilag telefonisk gives
den pågældende, der forinden eller efterfølgende får tilsendt
eller overdraget dokumentet og efterfølgende får tilsendt en
bekræftelse på forkyndelsen. Ved telefonforkyndelse anses
meddelelsen for forkyndt, hvis personen vedkender sig at
være den person, der skal ske forkyndelse for, og personen
må antages at have forstået telefonsamtalen. Forkyndelsen
anses for sket den dag, meddelelsen telefonisk gives den på-
gældende.
Stk. 6. Forkyndelsesformerne i stk. 1, nr. 1-3, kan anven-
des, når der skal ske forkyndelse for selskaber, foreninger,
fonde og boer m.v. (juridiske personer).«
§ 134. Brevforkyndelse kan kun ske over for adressaten
personligt, jf. dog § 131.
9. I § 134 indsættes efter »Brevforkyndelse«: »og telefonfor-
kyndelse«.
§ 139. Polititjenestemænd og kommunefogeder kan fore-
tage forkyndelser uden særlig beskikkelse.
10. I § 139, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ansatte ved retterne kan foretage telefonforkyndelser
uden særlig beskikkelse.«
Stk. 2. Politimesteren beskikker i øvrigt for hver retskreds
det nødvendige antal personer til som stævningsmand at
foretage forkyndelser af retlige meddelelser. En forkyndelse
er gyldig, selv om stævningsmanden har handlet uden for
den retskreds, hvortil vedkommende er beskikket.
11. I § 139, stk. 2, ændres »personer til som stævningsmand
at foretage forkyndelser« til: »stævningsmænd til at foretage
stævningsmandsforkyndelser og telefonforkyndelser«.
Stk. 3. Politiet eller retsformanden kan om nødvendigt be-
myndige en dertil egnet person til som stævningsmand at
foretage enkelte forkyndelser.
12. I § 139, stk. 3, ændres »som stævningsmand at foretage
enkelte forkyndelser« til: »at foretage enkelte stævnings-
mandsforkyndelser og telefonforkyndelser«.
§ 420. Som led i efterforskningen af en lovovertrædelse,
der er undergivet offentlig påtale, kan retten give en person,
der ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere
genstande (edition), hvis der er grund til at antage, at en gen-
stand, som den pågældende har rådighed over, kan tjene som
bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er frataget
nogen, som kan kræve den tilbage.
13. I § 420, stk. 1, indsættes efter »offentlig påtale,«: »eller
en krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning«.
Stk. 2-5. ---
§ 2
I kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 30. april 2008,
som ændret ved § 1 i lov nr. 735 af 25. juni 2014 og § 4 i lov
nr. 103 af 3. februar 2016, foretages følgende ændringer:
§ 94. ---
Stk. 2. Det samme gælder den, som trods advarsel, der er
meddelt den pågældende af politiet inden for de sidste 5 år,
trænger ind på nogen, forfølger denne med skriftlige hen-
vendelser eller på anden lignende måde forulemper vedkom-
mende.
1. § 94, stk. 2, ophæves.
§ 173. Ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland, der hø-
rer under Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsor-
gen, varetager fuldbyrdelsen af foranstaltninger fastsat efter
denne lov, jf. dog §§ 177, 239 og 240.
2. I § 173 udgår »Justitsministeriet,«.
§ 222. ---
20
Stk. 2. Magtanvendelse kan ske ved greb, skub og stav. 3. I § 222, stk. 2, ændres »skub og stav« til: »skjold, stav og
peberspray«.
Stk. 3-5. ---
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017.
Stk. 2. Lovens § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse for over-
trædelse af advarsler meddelt før lovens ikrafttræden. For
sådanne overtrædelser finder de hidtil gældende regler an-
vendelse.
21