Skriftlig fremsættelse (9. november 2016)
Tilhører sager:
Aktører:
CI188
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L68/20161_L68_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (9. november 2016) Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (It- beredskab i el- og naturgassektorerne, gebyr for tilladelser til Energinet.dk og forhøjelse af indtægtsrammer for netvirksomheder mv.) Lovnr. 68 Lovforslaget udmønter et initiativ i Den nationale strate- gi for cyber- og informationssikkerhed fra december 2014, der har til hensigt at styrke cyber- og informationssikkerhe- den for virksomhederne i el- og naturgassektorerne ved at stille krav til cyber- og informationssikkerheden. Forsyningen af el og naturgas fra produktion til forbrug styres i stigende grad af digitale styrings- og overvågnings- systemer, der herved er kritiske for forsyningen af el og na- turgas til samfundet. Disse forsyningskritiske it-systemer skal sikres mod driftsforstyrrelser, bevidste angreb og util- sigtede hændelser, så risikoen for forsyningsnedbrud mini- meres og eventuelle konsekvenser heraf begrænses. Den nu- værende lovgivning af beredskabet i el- og naturgassektorer- ne regulerer ikke specifikt beredskabet for forsyningskriti- ske it-systemer. Lovforslaget stiller krav om, at virksomhederne skal op- retholde et it-beredskab for forsyningskritiske it-systemer i el- og naturgassektorerne. It-beredskabet skal sikre, at virk- somhederne i el- og naturgassektorerne har overblik over egne it-systemer, vurderer risikoen for angreb på eller ned- brud i it-systemer samt modtager relevante trusselsmeldin- ger, således at virksomhederne kan foretage de nødvendige tiltag for at begrænse mulige konsekvenser af disse angreb eller nedbrud. Med lovforslaget får energi-, forsynings- og klimamini- steren pligt til at fastætte regler om virksomheders beskyttel- se af egne forsyningskritiske it-systemer og virksomheder- nes bidrag til sektorernes samlede it-beredskab. Lovforslaget giver energi-, forsynings- og klimaministe- ren mulighed for at påbyde en virksomhed at afholde en uvildig undersøgelse af egne it-systemer. Ministeren gives ligeledes beføjelse til at kunne påbyde virksomheder at gen- nemføre nødvendige foranstaltninger til opretholdelse af et relevant it-beredskab, enten på baggrund af en gennemført uvildig undersøgelse eller på baggrund af det gennemførte tilsynsarbejde. Herudover giver lovforslaget energi-, forsynings- og kli- maministeren mulighed for at udstede regler om, at netvirk- somhedernes dokumenterede meromkostninger til opfyldel- se af lovforslagets krav om tilmelding til en it-sikkerhedstje- neste kan indregnes i de indtægtsrammer, som Energitilsy- net fastsætter. Samtidig sikrer lovforslaget et klarere rets- grundlag vedrørende forhøjelser af indtægtsrammen i for- hold til dokumenterede meromkostninger, som udspringer af krav vedrørende fjernaflæste elmålere og energibesparelser. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til, hvad der kan føre til indtægtsrammeforhøjelser i forhold til fjern- aflæste elmålere og energibesparelser. Lovforslaget indeholder endvidere to ændringer af mini- sterens bemyndigelser til at fastsætte regler om gebyrbeta- ling for Energistyrelsens myndighedsarbejde. Den ene æn- dring betyder, at Energistyrelsen vil kunne opkræve gebyrer fra Energinet.dk for at føre tilsyn med beredskabsarbejde. Den anden ændring indebærer, at Energistyrelsen kan op- kræve gebyrer for udstedelse af tilladelser til elforsyningsnet på søterritoriet, som gives til Energinet.dk. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 68 Folketinget 2016-17 2016-2100 CI000188