Fremsat den 9. november 2016 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Fremsat den 9. november 2016 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)
Forslag
til
Adresseloven
Kapitel 1
Formål
§ 1. Denne lov har til formål at sikre
1) et landsdækkende system af vejnavne og adresser, som
gør det muligt at orientere sig og finde vej,
2) at alle vejnavne og adresser registreres på en ensartet
måde i Danmarks Adresseregister, således at dette er
autoritativ kilde til oplysninger om vejnavne og adres-
ser, og
3) at oplysningerne fra Danmarks Adresseregister veder-
lagsfrit stilles til rådighed digitalt, således at alle har
nem og lige adgang til de samme oplysninger.
Kapitel 2
Fastsættelse af vejnavne og adresser m.v.
Adressemyndighed
§ 2. Kommunalbestyrelsen er adressemyndighed og fast-
sætter alle vejnavne og adresser samt supplerende bynavne i
kommunen i overensstemmelse med reglerne i denne lov og
regler udstedt i medfør heraf.
Vejnavne
§ 3. Adressemyndigheden fastsætter vejnavne for
1) alle offentlige veje, jf. § 3, nr. 2, i lov om offentlige ve-
je, og
2) alle private fællesveje, jf. § 10, nr. 3, i lov om private
fællesveje.
Stk. 2. Adressemyndigheden kan fastsætte vejnavne for
private veje, jf. § 10, nr. 9, i lov om private fællesveje, og
andre færdselsarealer og områder end de i stk. 1 nævnte.
Stk. 3. Et vejnavn, som allerede findes inden for et post-
nummer, må ikke fastsættes for en anden vej inden for sam-
me postnummer.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
nærmere regler om fastsættelse af vejnavne, herunder om
vejnavnes retskrivning, entydighed, geografisk udstrækning
og om vejkoder. Ministeren kan endvidere fastsætte regler
om, at vejnavne skal fastsættes for private veje og andre
færdselsarealer og områder omfattet af stk. 2, hvor mange
mennesker færdes.
§ 4. For de offentlige veje omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, der
er statsveje, jf. § 12 i lov om offentlige veje, fastsætter
adressemyndigheden vejnavne og husnumre efter samtykke
fra Vejdirektoratet.
Stk. 2. For private veje og andre færdselsarealer og områ-
der omfattet af § 3, stk. 2, eller regler udstedt i medfør af §
3, stk. 4, 2. pkt., fastsætter adressemyndigheden vejnavne og
husnumre efter samråd med grundejeren. I tilfælde af der ik-
ke opnås enighed, fastsætter adressemyndigheden vejnavne
og husnumre.
Stk. 3. Foreligger der for adressemyndigheden oplysnin-
ger om, at en ejendom, bygning eller et teknisk anlæg m.v.
anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, fast-
sætter adressemyndigheden vejnavne og husnumre herfor
efter samtykke fra det pågældende ministerium.
Stk. 4. Ved uenighed mellem flere adressemyndigheder
eller mellem en eller flere adressemyndigheder og Vejdirek-
toratet, Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet om fast-
sættelse af vejnavne og husnumre kan enhver af parterne
indbringe sagen for energi-, forsynings- og klimaministeren,
som afgør sagen.
Postnumre og supplerende bynavne
§ 5. Postnumre med tilhørende navne på postnummerom-
råder, som vedligeholdes efter § 21 i postloven, indgår i det
landsdækkende system af vejnavne og adresser med henblik
på at sikre geografisk entydighed af vejnavne og adresser.
Stk. 2. Adressemyndigheden kan bestemme, at navnet på
den landsby, bydel, ø eller lignende, hvor adressen er belig-
gende, skal indgå i adressen som et supplerende bynavn.
Adressemyndigheden fastsætter den geografiske afgræns-
ning af det område, som det supplerende bynavn skal gælde
for.
Lovforslag nr. L 66 Folketinget 2016-17
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
CI000179
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
nærmere regler om fastsættelse af supplerende bynavne, her-
under om deres retskrivning, entydighed og geografiske af-
grænsning.
Adresser
§ 6. En adresse er en sammensat betegnelse, som udpeger
og benævner en bestemt adgangsvej til et ubebygget areal,
en bygning, en del af en bygning, et teknisk anlæg eller lig-
nende. Den sammensatte betegnelse, som en adresse udgør,
består af vejnavn, husnummer, en eventuel etagebetegnelse
og en eventuel dørbetegnelse, et eventuelt supplerende by-
navn samt det postnummer med tilhørende navn på post-
nummerområde, som adressen er beliggende i.
§ 7. Adressemyndigheden fastsætter adresser for alle sam-
lede faste ejendomme, der er bebygget eller planlagt til be-
byggelse, eller som er udstykket med henblik på bebyggelse.
Stk. 2. Adressemyndigheden fastsætter en særskilt adresse
til hver bolig.
Stk. 3. Der fastsættes ikke adresser til bygninger eller an-
læg m.v., som anvendes af Forsvarsministeriet eller Justits-
ministeriet, og som i følge lov om bygnings- og boligregi-
strering eller regler fastsat i medfør deraf ikke skal registre-
res i Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Stk. 4. I forbindelse med fastsættelsen af en adresse be-
slutter adressemyndigheden hvilket vejnavn og husnummer,
eventuel etage- og dørbetegnelse samt eventuelt supplerende
bynavn, der skal indgå. Adressen skal være entydig, således
at den ikke forveksles med andre adresser.
Stk. 5. Adressens husnummer benævner den udefra kom-
mende indgangsdør eller lignende til den bygning eller del
af bygningen, som adressen udpeger. Hører adressen til et
ubebygget areal, benævner husnummeret adgangen ind på
dette.
Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
nærmere regler om fastsættelse af adresser, herunder om
husnumre, etage- og dørbetegnelser, geografiske beliggen-
hedsoplysninger, og at adresser kan fastsættes til andre typer
af ejendomme, bebyggelser, anlæg og ubebyggede arealer
m.v., end de i stk. 1 og 2 nævnte, samt om at der i særlige
tilfælde kan fastsættes mere end en adresse til en bolig.
Ejeres oplysningspligt
§ 8. Ejere af fast ejendom skal, når adressemyndigheden
anmoder herom, meddele oplysninger til brug for fastsættel-
sen af vejnavne og adresser samt registreringen heraf. Ejere
skal, i det omfang adressemyndigheden anmoder herom, do-
kumentere oplysningernes rigtighed.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
nærmere regler om oplysningspligten i stk. 1.
Kapitel 3
Skiltning og besigtigelse
Skiltning
§ 9. Grundejere er forpligtet til at opsætte husnummer-
skilte, som angiver de af adressemyndigheden fastsatte hus-
numre på en sådan måde, at disse er synlige fra den ad-
gangsgivende vej, og ikke forveksles med andre betegnelser,
jf. dog stk. 2, 2. pkt., og stk. 3.
Stk. 2. Er der fastsat mere end et husnummer til en ejen-
dom, placeres det i stk. 1 nævnte husnummerskilt ved hver
af de indgangsdøre eller lignende, som husnummeret, jf. § 7,
stk. 5, benævner. Er et eller flere af disse husnummerskilte
ikke synlige fra den adgangsgivende vej, skal grundejeren
desuden ved hver adgangsvej ind på ejendommen opsætte et
henvisningsskilt, der angiver retningen til de pågældende
husnumre.
Stk. 3. Er et husnummer fastsat til en bygning, der tilhører
en anden end grundejeren, påhviler de i stk. 1 og stk. 2, 1.
pkt., nævnte pligter til at opsætte husnummerskilt bygnin-
gens ejer.
Stk. 4. Adressemyndigheden kan påbyde en grundejer at
udføre den i stk. 1 og 2 nævnte skiltning på en nærmere be-
stemt måde, såfremt hensynet til en logisk og ensartet skilt-
ning eller til at kunne orientere sig begrunder det. Tilsvaren-
de gælder i forhold til en bygningsejer i de i stk. 3 nævnte
tilfælde.
Stk. 5. Er der fastsat vejnavne for private veje eller andre
færdselsarealer og områder, jf. § 3, stk. 2, eller regler ud-
stedt i medfør af § 3, stk. 4, kan adressemyndigheden påby-
de, at grundejeren opsætter vejnavneskilte, som skal udfor-
mes og belyses på samme måde som den øvrige vejnavne-
skiltning i området.
§ 10. Adressemyndigheden kan fastsætte bestemmelser
om udførelse, anbringelse og belysning af husnummerskilte
og henvisningsskilte. For statsveje kan adressemyndigheden
dog kun fastsætte bestemmelser efter samtykke fra Vejdi-
rektoratet.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om, at adressemyndigheden kan kræve, at en
ejer af en bygning skal opsætte skilte med angivelse af de
fastsatte etage- og dørbetegnelser.
Besigtigelse
§ 11. Adressemyndigheden har efter forudgående under-
retning og mod forevisning af behørig legitimation adgang
til enhver ejendom med henblik på udvendig besigtigelse
samt indvendig besigtigelse af offentligt tilgængelige lokali-
teter med henblik på fastsættelse af adresser eller undersø-
gelse af, om skiltningen er udført i overensstemmelse med §
9 og regler fastsat i medfør af § 10.
Stk. 2. Adressemyndigheden kan kun med retskendelse få
adgang til indvendig besigtigelse af lokaliteter, som ikke er
offentligt tilgængelige, og kun med henblik på fastsættelse
af adresser eller ved formodning om, at der er væsentlige
mangler ved skiltningen.
Kapitel 4
Danmarks Adresseregister
Myndighedsforhold
§ 12. Energi-, forsynings- og klimaministeren etablerer,
driver, vedligeholder og videreudvikler Danmarks Adresse-
2
register, som er et landsdækkende grunddataregister med
oplysninger om vejnavne og adresser.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren er dataan-
svarlig myndighed.
Stk. 3. Hver kommune fører registret efter regler, der fast-
sættes af energi-, forsynings- og klimaministeren.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om fordelingen mellem staten og kommunerne
af udgifterne til etablering, drift, vedligeholdelse og vide-
reudvikling af Danmarks Adresseregister efter forhandling
med KL. Andre parter kan dog bidrage efter aftale med mi-
nisteren.
Delegation og udbud
§ 13. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyn-
dige en anden offentlig myndighed eller et privat selskab til
helt eller delvist at etablere, drive, vedligeholde og udvikle
Danmarks Adresseregister.
Stk. 2. Myndigheden eller selskabet, der bemyndiges efter
stk. 1, er forpligtet til at udbyde opgaverne med etablering,
drift, vedligeholdelse og udvikling af Danmarks Adressere-
gister. Opgaverne med drift, vedligeholdelse og udvikling
skal udbydes med jævne mellemrum. Udbuddet skal følge
udbudslovens regler for tildeling af offentlige kontrakter.
Stk. 3. Afgørelser, der træffes i forbindelse med gennem-
førelse af udbud efter denne lov og efter regler fastsat i med-
før heraf, kan påklages til Klagenævnet for Udbud efter reg-
lerne i lov om Klagenævnet for Udbud og regler fastsat i
medfør heraf.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fører til-
syn med myndigheden eller selskabet, der er bemyndiget ef-
ter stk. 1, for så vidt angår Danmarks Adresseregister.
Stk. 5. Rigsrevisor kan kræve regnskabet for et selskab,
der er bemyndiget efter stk. 1, forelagt til gennemgang.
Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
nærmere regler for, hvordan myndigheden eller selskabet,
der bemyndiges efter stk. 1, skal etablere, drive, vedligehol-
de og videreudvikle Danmarks Adresseregister og udbyde
opgaverne efter stk. 2. Kravspecifikationer m.v. udarbejdes
af myndigheden eller selskabet efter ministerens nærmere
anvisninger. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
myndighedens eller selskabets oplysningspligt over for mi-
nisteren.
Oplysninger i Danmarks Adresseregister
§ 14. Adressemyndigheden registrerer i Danmarks Adres-
seregister oplysninger om vejnavne, adresser og supplerende
bynavne, som er fastsat efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af loven.
Stk. 2. For vejnavne optages følgende oplysninger i Dan-
marks Adresseregister:
1) Vejnavn og forkortet vejnavn til brug for systemer med
begrænset plads.
2) Den omtrentlige geografiske beliggenhed og udstræk-
ning af den navngivne vej.
3) Postnumre og eventuelle supplerende bynavne for vej-
navnet.
4) Kommuner og tilhørende vejkoder, som vejnavnet ved-
rører.
5) Status for vejnavnet.
6) Dato for vejnavnets ikrafttræden.
Stk. 3. For adresser optages følgende oplysninger i Dan-
marks Adresseregister:
1) Vejnavn og husnummer samt eventuelt etage- og dør-
betegnelse for adressen.
2) Eventuelt supplerende bynavn for adressen.
3) Postnummer for adressen.
4) Den geografiske beliggenhed af adressen og tilknyt-
ning til vejnettet.
5) Sogn og afstemningsområder, som adressen hører til.
6) Det jordstykke, som adressen ligger på.
7) Eventuel bygning eller tekniske anlæg, som adressen
hører til.
8) Kommunen, som adressen er beliggende i.
9) Status for adressen.
10) Dato for adressens ikrafttræden.
Stk. 4. For postnumre og supplerende bynavne optages
følgende oplysninger i Danmarks Adresseregister:
1) Postnumre med tilhørende navne på postnummerområ-
der, som kan indgå i adresser, samt dato for postnum-
merets og navnets ikrafttræden.
2) Supplerende bynavne, samt dato for navnets ikrafttræ-
den.
Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren sikrer, at
oplysninger om den geografiske afgrænsning af supplerende
bynavne og postnumre er til rådighed for Danmarks Adres-
seregister.
Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
nærmere regler om oplysninger i Danmarks Adresseregister,
herunder at der kan indgå yderligere oplysninger end de i
stk. 2-4 nævnte.
Tilknytning af data fra andre grunddataregistre
§ 15. Knyttes der til en registrering i Danmarks Adresse-
register oplysninger om administrative geografiske inddelin-
ger, jordstykker, bygninger eller tekniske anlæg, jf. § 14,
stk. 2-4, eller regler udstedt i medfør af § 14, stk. 6, skal det-
te ske på grundlag af den autoritative oplysning fra følgende
grunddataregistre:
1) Matriklen for så vidt angår jordstykker.
2) Bygnings- og Boligregisteret (BBR) for så vidt angår
bygninger og tekniske anlæg.
3) Danmarks Administrative Geografiske Inddeling
(DAGI) for så vidt angår administrative geografiske
inddelinger m.v.
Anvendelse af grunddata
§ 16. Energi-, forsynings- og klimaministeren sikrer, at
Danmarks Adresseregisters oplysninger om vejnavne og
adresser, jf. § 14, stk. 2 og 3, samt oplysninger om supple-
rende bynavne og postnumre, jf. § 14, stk. 4, vederlagsfrit
stilles til rådighed digitalt og gøres tilgængelige som fælles
grunddata for alle.
Stk. 2. De offentlige grunddataregistre om personer, virk-
somheder, ejendomme og bygninger skal ved registreringer,
3
hvori der indgår et vejnavn eller en adresse, anvende Dan-
marks Adresseregister som autoritativ kilde til oplysninger
om, hvilke vejnavne og adresser der findes i Danmark.
Stk. 3. Offentlige myndigheder og institutioner skal ved
etablering af nye it-systemer tilrettelægge systemet, således
at registreringer, hvori der indgår et vejnavn eller en adres-
se, anvender Danmarks Adresseregister som autoritativ kil-
de til oplysninger om, hvilke vejnavne og adresser der fin-
des i Danmark.
Stk. 4. Finder en offentlig myndighed fejl eller mangler i
de fastsatte og registrerede vejnavne eller adresser i Dan-
marks Adresseregister, skal oplysning herom meddeles til
adressemyndigheden.
Tilsyn
§ 17. Energi-, forsynings- og klimaministeren fører tilsyn
med kommunernes førelse af Danmarks Adresseregister ef-
ter regler fastsat i medfør af § 12, stk. 3.
Stk. 2. Kommunerne skal efter anmodning fra energi-,
forsynings- og klimaministeren udlevere oplysninger, data
og dokumenter, som er nødvendige for udøvelse af tilsynet.
Kapitel 5
Klageadgang, delegation og straf
Klageadgang
§ 18. Adressemyndighedens afgørelser efter denne lov el-
ler regler udstedt i medfør heraf kan påklages til energi-,
forsynings- og klimaministeren, for så vidt angår retlige
spørgsmål.
Stk. 2. Klageberettiget er
1) den, afgørelsen er rettet til, og
2) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig
interesse i sagens udfald.
Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er
meddelt den pågældende. For beslutning, hvorom der er ud-
færdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra of-
fentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan energi-,
forsynings- og klimaministeren se bort fra overskridelse af
klagefristen.
Stk. 4. Klage over en afgørelse har ikke opsættende virk-
ning, medmindre energi-, forsynings- og klimaministeren
bestemmer andet.
Stk. 5. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan ikke
indbringes for domstolene, før klageadgangen er udnyttet.
Søgsmål skal være anlagt senest 6 måneder efter, at energi-,
forsynings- og klimaministerens afgørelse er meddelt den
pågældende.
Delegation
§ 19. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyn-
dige en statslig myndighed under Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov
er tillagt ministeren.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er
truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at af-
gørelser ikke skal kunne påklages.
Straf
§ 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller ved
grov uagtsomhed
1) undlader rettidigt at meddele oplysninger eller doku-
mentation, der afkræves efter § 8, stk. 1, eller
2) undlader at opsætte skiltning i overensstemmelse med
§ 9, stk. 1, 2, 4 og 5.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 6
Ikrafttræden og korrektion af registreringer i CPR m.v.
Ikrafttræden
§ 21. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2. Ministeren
kan herunder fastsætte, at forskellige dele af loven træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 2. §§ 12, 13, 22 og 24 træder i kraft den 1. juli 2017.
Korrektion af registreringer i CPR m.v.
§ 22. Kommunalbestyrelsen skal snarest sikre, at aktuelle
bopælsregistreringer i Det Centrale Personregister (CPR)
stemmer overens med adresseoplysninger, som energi-, for-
synings- og klimaministeren stiller til rådighed til brug for
opgaven.
Stk. 2. Oplysninger om lokalitet, som i medfør af hidtil
gældende regler er registreret i CPR, skal slettes fra CPR.
Kapitel 7
Ændringer i anden lovgivning
§ 23. I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1080 af 5. september 2013, som ændret ved
§ 157 i lov nr. 1520 af 27. december 2014, foretages følgen-
de ændringer:
1. §§ 3 a-3 g ophæves.
2. I § 8, stk. 1, nr. 3, ændres »Bygnings- og Boligregistret,«
til: »Bygnings- og Boligregistret eller«.
3. I § 8, stk. 1, nr. 4, ændres »oplysninger eller« til: »oplys-
ninger.«.
4. § 8, stk. 1, nr. 5, ophæves.
5. I § 9, stk. 1, udgår »§ 3 c, stk. 1, og«.
6. § 9 a ophæves.
4
§ 24. I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret senest ved § 12 i
lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages følgende ændring:
1. I bilag 1, nr. 3, litra a, udgår »lokalitet«.
Kapitel 8
Territorialt gyldighedsområde
§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
§ 24 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fastsættelse af vejnavne
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.2. Postnumre og supplerende bynavne
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.3. Fastsættelse af adresser
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.4. Oplysningspligt
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.5. Pligtmæssig skiltning
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.6. Besigtigelse
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.7. Danmarks Adresseregister
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forhold til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget vil - såfremt det vedtages – medvirke til at
sikre et landsdækkende system af vejnavne og adresser, som
gør det muligt at orientere sig og finde vej, og sikre at of-
fentlige data om vejnavne og adresser registreres ensartet og
stilles frit til rådighed, så de kan skabe større sammenhæng i
den offentlige, digitale forvaltning, hvor de blandt andet ind-
går som et væsentligt grundlag for personregistrering og
virksomhedsregistrering.
Ensartede og frie data om vejnavne og adresser kan des-
uden bidrage til konkurrencedygtighed, vækst og innovation
hos virksomheder og kan anvendes som entydig reference
for politi-, ulykkes- og kriseberedskab.
Regeringen og KL indgik i efteråret 2012 en aftale om
grunddataprogrammet »Gode grunddata til alle – en kilde til
vækst og effektivisering«, som efterfølgende blev tiltrådt af
Danske Regioner. Lovforslaget gennemfører dele af grund-
dataprogrammets delaftale 2 om effektiv genbrug af grund-
data om adresser, administrative inddelinger og stednavne
(herefter adresseprogrammet).
Formålet med lovforslaget er i den sammenhæng at etab-
lere et særskilt landsdækkende register for oplysninger om
vejnavne og adresser – Danmarks Adresseregister – som
skal være den autoritative kilde for oplysninger om vejnavne
og adresser i Danmark, og som skal være tilgængelige for
alle.
Det foreslås, at reglerne om fastsættelse af vejnavne og
adresser i lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1080 af 5. september 2013, som ændret ved
lov nr. 1520 af 27. december 2014 (herefter BBR-loven) ud-
skilles til en særskilt lov, som også indeholder reglerne om
Danmarks Adresseregister. Samtidig foretages en forenkling
og tydeliggørelse af lovgivningen på adresseområdet, som
udover BBR-loven udgøres af bekendtgørelse nr. 436 af 2.
maj 2014 om vejnavne og adresser, som ændret ved be-
kendtgørelse nr. 983 af 6. september 2014 (herefter adresse-
bekendtgørelsen). Som led heri overføres grundlæggende
regler fra adressebekendtgørelsen til loven.
Lovforslaget indgår i den række af initiativer, der er
iværksat i forbindelse med grunddataprogrammet med hen-
blik på at forbedre udnyttelsen af de grundlæggende oplys-
ninger, som det offentlige i forvejen registrerer, og forslaget
6
skal danne den lovgivningsmæssige ramme for registrering
og udnyttelse af oplysninger om landets adresser.
Lovforslaget indeholder regler om følgende hovedelemen-
ter:
1) Fastsættelse af vejnavne
2) Postnumre og supplerende bynavne
3) Fastsættelse af adresser
4) Oplysningspligt
5) Pligtmæssig skiltning
6) Besigtigelse
7) Danmarks Adresseregister
I det følgende gennemgås de ovennævnte punkter sammen
med en beskrivelse af gældende ret på området.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fastsættelse af vejnavne
2.1.1. Gældende ret
De gældende regler om fastsættelse af vejnavne følger af
BBR-lovens §§ 3 a, 3 d og 3 g. Efter BBR-lovens § 3 a, stk.
1, fastsætter kommunalbestyrelsen navne på offentlige veje,
jf. § 1 i lov om offentlige veje, for så vidt angår hovedlande-
veje dog efter forhandling med Vejdirektoratet, jf. bestem-
melsens stk. 2. Det følger af BBR-lovens § 3 a, stk. 2, og 3
b, stk. 1, 2. pkt., at for hovedlandeveje (nu statsveje) kan
vejnavne og husnumre kun fastsættes efter samtykke fra
Vejdirektoratet.
Endvidere følger det af BBR-lovens § 3 d, stk. 1, at kom-
munalbestyrelsen fastsætter navne for private fællesveje, jf.
§ 2 i lov om private fællesveje, ligesom kommunalbestyrel-
sen fastsætter navne for private veje, interne veje, torve og
pladser og lignende efter samråd med den enkelte grundejer,
jf. § 3 d, stk. 2.
Herudover fastsætter BBR-lovens § 3 a, stk. 3, at et vej-
navn, som allerede findes inden for det pågældende post-
nummer, ikke må fastsættes til en anden vej inden for sam-
me postnummer.
Endelig følger det af BBR-lovens § 3 g, at uenighed mel-
lem kommuner eller mellem en kommune og Vejdirektora-
tet om fastsættelse af vejnavne afgøres af ministeren.
De nærmere regler om fastsættelsen af vejnavne er fastsat
i adressebekendtgørelsen.
Adressebekendtgørelsens § 3, stk. 4-6, indeholder proces-
suelle regler for fastsættelse af vejnavne og adresser til visse
veje. Der følger således af bekendtgørelsens § 3, stk. 4, at
for hovedlandeveje fastsættes vejnavne af adressemyndighe-
den efter forhandling med Vejdirektoratet. Adressemyndig-
heden kan kun fastsætte adresser for hovedlandeveje efter
samtykke fra Vejdirektoratet. Det følger af § 3, stk. 5, at
hvis adressemyndigheden fastsætter vejnavne for interne,
private veje og andre færdselsarealer end de i § 4, stk. 1
nævnte, herunder offentlige stier, eller hvis adressemyndig-
heden fastsætter adresser til sådanne vejnavne, skal dette ske
efter samråd med grundejeren. Adressemyndigheden har
dog ikke pligt til at opnå enighed med grundejeren. Endelig
følger det af bekendtgørelsens § 3, stk. 6, at når der forelig-
ger oplysninger for adressemyndigheden om, at en ejendom,
bygning eller et teknisk anlæg m.v. anvendes af Forsvarsmi-
nisteriet eller Justitsministeriet, fastsættes vejnavne og
adresser herfor af adressemyndigheden efter forhandling
med det pågældende ministerium.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Lovforslagets §§ 3 og 4 indeholder regler om fastsættelse
af vejnavne, som i det væsentlige svarer til de gældende reg-
ler i BBR-loven og adressebekendtgørelsen, jf. ovenfor, idet
bestemmelserne dog er opdateret med hensyn til henvisnin-
gerne til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje.
Endvidere er reglerne søgt forenklet og præciseret ved den
foreslåede udformning, uden at der herved er tilsigtet en æn-
dring i forhold til de gældende regler. Ligeledes er der med
lovforslaget foretaget visse sproglige tilpasninger til de be-
greber, der anvendes i adressebekendtgørelsen, ligesom pro-
cessuelle regler om fastsættelse af vejnavne og husnumre,
som hidtil har fremgået dels af BBR-loven og dels af adres-
sebekendtgørelsen, nu foreslås samlet i loven.
Lovforslagets § 3 indfører en særskilt bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om fastsættelse af vejnavne til pri-
vate veje og andre færdselsarealer og områder omfattet af
stk. 2. Det foreslåede stk. 4 indfører i den forbindelse en
mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler, der forplig-
ter adressemyndigheden til i nærmere bestemt omfang at
fastsætte vejnavne for private veje m.v. En sådan bemyndig-
else findes ikke i BBR-loven. Behovet for, at der kan fast-
sættes bindende regler for navngivning af private veje, er
blevet tydeligt i forbindelse med adresseprogrammet, hvor
det er aftalt med kommunerne, at der i adressebekendtgørel-
sen skal være bindende regler for, hvordan der fastsættes
præcise adresser i områder som eksempelvis kolonihaveom-
råder, sygehuse, læreranstalter og havneområder. I mange
tilfælde vil udformningen af sådanne regler forudsætte, at
der er fastsat et eller flere vejnavne til de private veje, som
findes i området.
Det bemærkes i den forbindelse, at hvor lovforslagets § 3,
stk. 2, og stk. 4, 2. pkt., omhandler, at der kan eller skal fast-
sættes vejnavne for private veje m.v., så indeholder lovfor-
slagets § 4, stk. 2, en processuel regel, hvorefter eventuelle
vejnavne og husnumre for private veje m.v. skal fastsættes
efter samråd med den enkelte grundejer. Hvis der ikke opnås
enighed, fastsætter adressemyndigheden, dvs. kommunalbe-
styrelsen, vejnavne og husnumre. Bestemmelsen i § 4, stk.
2, svarer til BBR-lovens § 3 d, stk. 2, og adressebekendtgø-
relsens § 3, stk. 5.
Lovforslagets § 4, stk. 1, viderefører BBR-lovens § 3 a,
stk. 2, og § 3 b, stk. 1, 2. pkt., og fastsætter, at vejnavne og
husnumre for statsveje fastsættes efter samtykke fra Vejdi-
rektoratet.
Lovforslagets § 4, stk. 3, viderefører en regel fra adresse-
bekendtgørelsen, hvorefter adressemyndigheden, når der
foreligger oplysninger om, at en ejendom, bygning eller et
teknisk anlæg m.v. anvendes af Forsvarsministeriet eller Ju-
stitsministeriet, fastsætter vejnavne og husnumre efter sam-
7
tykke fra det pågældende ministerium. Bestemmelsen svarer
til § 3, stk. 6, i adressebekendtgørelsen, som er fastsat i
medfør af BBR-lovens § 3 f, stk. 3.
Lovforslagets § 4, stk. 4, viderefører og udvider reglen i
BBR-lovens § 3 g, således at uenighed om fastsættelse af
vejnavne og adresser mellem såvel flere adressemyndighe-
der som mellem en eller flere adressemyndigheder og Vejdi-
rektoratet, Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet kan
indbringes for energi-, forsynings- og klimaministeren, som
afgør sagen.
Der henvises til lovforslagets §§ 3 og 4 og bemærkninger-
ne hertil.
2.2. Postnumre og supplerende bynavne
2.2.1. Gældende ret
Efter BBR-lovens § 3 e, stk. 2, består adressebetegnelsen
for den enkelte bygning og for det enkelte tekniske anlæg
m.v. af postnummer, vejnavn samt husnummer inklusive
eventuelt bogstav.
Det følger af BBR-lovens § 3 f, stk. 1, at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om
blandt andet tildeling og ændring af adressebetegnelser og
yderligere krav til sikring af adressebetegnelsernes geografi-
ske entydighed og deres registrering. Med hjemmel i denne
bestemmelse er der i adressebekendtgørelsens § 9 fastsat
regler om supplerende bynavne. Adressemyndigheden kan
herefter for hver navngiven vej fastsætte et supplerende by-
navn, som tydeliggør beliggenheden af vejen og de tilhøren-
de adresser.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Efter lovforslagets § 5, stk. 1, skal postnumrene med til-
hørende navne indgå i det landsdækkende system af vejnav-
ne og adresser med henblik på at sikre den geografiske enty-
dighed af disse.
Hensigten med bestemmelsen er at fastholde postnumme-
ret som et centralt element i adressen, hvilket er en funktion,
som postnumrene har haft siden en ændring af BBR-lovens
adressebestemmelser i forbindelse med kommunalreformen
i 2007. Dengang blev postnummeret indarbejdet som en del
af den officielle adresse, hvorved man opnåede, at adresser-
ne kunne forblive entydige i de nye kommuner, hvor mange
vejnavne optrådte to eller flere gange i hver af de nye kom-
muner.
Et supplerende bynavn præciserer den geografiske belig-
genhed af en adresse inden for det område, som postnumme-
ret dækker. På postforsendelser m.v. placeres det suppleren-
de bynavn på en selvstændig adresselinje mellem angivelsen
af vejnavn med husnummer og postnummer med tilhørende
navn på postnummerområde.
Da supplerende bynavne udgør et væsentligt element i
adresserne i de mindre byer m.v., flyttes de overordnede
regler om supplerende bynavne fra adressebekendtgørelsen
til selve lovteksten.
Efter lovforslagets § 5, stk. 2, kan adressemyndigheden
dels bestemme, at navnet på en landsby, bydel, ø eller lig-
nende, hvor adressen er beliggende, skal indgå i adressen
som supplerende bynavn, og dels fastsætte den geografiske
afgrænsning af det område, som det supplerende bynavn
skal gælde for. I lovforslagets § 5, stk. 3, foreslås, at energi-,
forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler
om fastsættelse af supplerende bynavne.
Der henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne her-
til.
2.3. Fastsættelse af adresser
2.3.1. Gældende ret
De gældende regler om fastsættelse af adresser følger af
BBR-lovens §§ 3 b, 3 e og 3 f.
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter BBR-lovens § 3 b,
stk. 1, de enkelte husnumre for bebyggede ejendomme med
adgang til offentlig vej og andre ejendomme, der er udstyk-
ket med henblik på bebyggelse, og hvor der er adgang til ve-
jen. Efter § 3 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen endvidere
fastsætte husnumre for ubebyggede arealer, anlæg m.v., som
har adgang til offentlig vej. For hovedlandeveje (nu statsve-
je), kan husnumre dog kun fastsættes efter samtykke fra
Vejdirektoratet.
Efter BBR-lovens § 3 e, stk. 1, fastsætter kommunalbesty-
relsen adressebetegnelser for de enkelte bygninger, bolig- og
erhvervsenheder, tekniske anlæg samt tekniske enheder m.v.
Endvidere følger det af § 3 e, stk. 2 og 3, at adressebetegnel-
sen består af postnummer, vejnavn samt husnummer inklu-
siv eventuelt bogstav, etagebetegnelse, sidebetegnelse eller
dørnummer.
BBR-lovens § 3 f, stk. 1, indeholder en bemyndigelse for
energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nær-
mere regler om tildeling og ændring af adressebetegnelser
og skiltning hermed, jf. lovens §§ 3 a-3 e, samt om yderlige-
re krav til sikring af adressebetegnelsernes geografiske enty-
dighed og deres registrering. Bemyndigelsen er udnyttet ved
adressebekendtgørelsen, som indeholder nærmere regler om
fastsættelsen af adresser.
For så vidt angår ejendomme, bygninger samt tekniske an-
læg m.v., der anvendes af Forsvarsministeriet og Justitsmi-
nisteriet, kan energi-, forsynings- og klimaministeren herud-
over fastsætte særlige regler for tildeling og ændring af
adresser efter forhandling med forsvarsministeren og justits-
ministeren, jf. § 3 f, stk. 3.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Indholdet af adressebetegnelsen, jf. BBR-lovens § 3 e, stk.
2 og 3, er videreført i forenklet form i lovforslagets § 6.
Med lovforslagets § 7 fastsættes de overordnede regler for
fastsættelse af adresser. Bestemmelsen bemyndiger endvide-
re energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte
nærmere regler på området. Det er hensigten med bestem-
melsen, at det fortsat skal være muligt entydigt at udpege en
bestemt bygning, anlæg eller areal med henblik på at kunne
8
identificere den pågældende bygning m.v. og kende dens be-
liggenhed. I lovforslagets § 7 er tilsigtet en præcisering af
reglerne for fastsættelsen af adresser og en tydeliggørelse af
kravet om entydighed.
Det bemærkes, at det efter lovforslaget fortsat er hensig-
ten, at fastsættelsen af adresser er en praktisk foranstaltning,
der ikke medfører ændringer i rettigheder for de pågældende
ejere eller brugere af en ejendom, bygning, bolig m.v.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at adressemyndigheden fastsætter
adresser for alle samlede faste ejendomme, der er bebygget
eller planlagt til bebyggelse, eller som er udstykket med
henblik på bebyggelse. Forslaget indebærer ikke en ændring
af de gældende regler, men præciserer BBR-lovens bestem-
melser ved at anvende det mere præcise ejendomsbegreb
»samlet fast ejendom« fra udstykningslovens § 2, og ved at
medtage samlede faste ejendomme, som er planlagt til be-
byggelse.
Endvidere følger det af lovforslagets § 7, stk. 2, at adres-
semyndigheden skal fastsætte en særskilt adresse til hver bo-
lig. Det er hensigten med bestemmelsen at fastholde og præ-
cisere den gældende tilstand, hvor hver bolig skal have fast-
sat en særskilt adresse, der kan anvendes både ved registre-
ringen af selve boligen i Bygnings- og Boligregistret (heref-
ter BBR) og ved folkeregistreringen i Det Centrale Person-
register (herefter CPR). Det er endvidere hensigten, at adres-
sen fortsat skal kunne anvendes som sikker identifikation til
udpegning af en bestemt bolig eller husstand, ligesom der
tilsigtes en tydeliggørelse af, at der – af hensyn til adresser-
nes entydighed – kun fastsættes én adresse for hver bolig.
Lovforslagets § 7, stk. 3, indeholder en bestemmelse om,
at der ikke fastsættes adresser til bygninger eller anlæg m.v.,
som anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet,
og som ikke skal registreres i BBR. Bestemmelsen svarer til
de gældende regler i adressebekendtgørelsens § 3, stk. 7,
som udmønter BBR-lovens § 3 f, stk. 3, og skal således sik-
re, at der ikke fastsættes adresser for sådanne særlige ejen-
domme. Da der er tale om en udtagelse fra lovens hovedre-
gel om, at der skal fastsættes adresser til alle samlede faste
ejendomme, der er bebygget, anser ministeriet det for hen-
sigtsmæssigt, at undtagelsen fremgår af selve loven.
Efter lovforslagets § 7, stk. 4, skal adressemyndigheden
fastsætte vejnavn, husnummer m.v. for adresserne, som skal
være entydige, så de ikke forveksles med andre adresser.
Herudover fastsætter bestemmelsens stk. 5, at adressens
husnummer benævner den udefrakommende indgangsdør el-
ler lignende til bygningen eller, hvis adressen hører til et
ubebygget areal, til adgangen til dette. Hensigten er at præ-
cisere og formalisere den almindelige praksis, hvorefter et
husnummer identificerer en bestemt indgangs- eller op-
gangsdør til en bygning, eller en eventuel bestemt adgangs-
vej til et ubebygget areal.
Endelig foreslås i lovforslagets § 7, stk. 6, en mere detal-
jeret bemyndigelse for energi-, forsynings- og klimaministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om fastsættelse af adres-
ser end den gældende bemyndigelse i BBR-lovens § 3 f, stk.
1. Formålet er dog fortsat, at ministeren i en revideret adres-
sebekendtgørelse kan udforme mere detaljerede regler om
fastsættelsen af adresser.
Der henvises til lovforslagets §§ 6 og 7 og bemærkninger-
ne hertil.
2.4. Oplysningspligt
2.4.1. Gældende ret
Efter BBR-lovens § 4, stk. 1, skal offentlige myndigheder
samt ejere af registrerede bygninger, enheder m.v., meddele
oplysninger til brug for registrets drift efter regler, der fast-
sættes af ministeren. Offentlige og private virksomheder
m.fl. kan efter regler, der fastsættes af ministeren, meddele
oplysninger til brug for registrets drift, jf. § 4, stk. 2. Be-
myndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1010 af 24.
oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret
(BBR), jf. §§ 14-18, og ved adressebekendtgørelsens § 34.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
I forbindelse med forslaget om at udskille reglerne om
vejnavne og adresser fra BBR-loven til et særskilt regelsæt
og oprettelsen af et nyt adresseregister er det hensigten at vi-
dereføre den gældende bestemmelse i BBR-loven om ejeres
oplysningspligt. Oplysningspligten søges dog tilpasset hen-
holdsvis den funktion og det indhold, som henholdsvis
adressemyndigheden og Danmarks Adresseregister efter for-
slaget skal have.
På den baggrund følger det af lovforslagets § 8, stk. 1, at
ejere af fast ejendom, når adressemyndigheden anmoder
herom, skal meddele oplysninger til brug for fastsættelsen af
vejnavne og adresser samt registreringen heraf samt doku-
mentere oplysningernes rigtighed. Det følger af lovforsla-
gets § 8, stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren
fastsætter nærmere regler om oplysningspligten. Det er hen-
sigten, at reglerne i adressebekendtgørelsens § 34, som i dag
fastsætter det nærmere indhold af oplysningspligten, skal vi-
dereføres i en ny bekendtgørelse i henhold til bemyndigel-
sen i den foreslåede bestemmelse.
Det bemærkes, at der i forhold til den gældende bestem-
melse om oplysningspligt i BBR-lovens § 4, stk. 1, der om-
fatter både offentlige myndigheder og ejere af ejendomme,
foreslås en ændring, således at det alene bliver ejere af fast
ejendom, der er omfattet af oplysningspligten. Årsagen til
denne forskel er, at det i forbindelse med registreringen i
BBR kan være relevant at anmode offentlige myndigheder
om oplysninger, der kan bidrage til eller forbedre registrets
dataindhold. Dette gør sig ikke gældende på samme måde
for adresseområdet.
Desuden indføres en mulighed for, at adressemyndighe-
den kan anmode ejeren om dokumentation for rigtigheden af
de meddelte oplysninger. Denne mulighed findes i dag i
adressebekendtgørelsens § 34, stk. 3, men ministeriet finder
det hensigtsmæssigt, at muligheden for, at adressemyndig-
heden kan anmode om dokumentation for oplysningernes
rigtighed, fremover fremgår af loven i tilknytning til oplys-
ningspligten.
9
Det bemærkes, at ministeriet forventer, at oplysningsplig-
ten i den foreslåede § 8, stk. 1, kun vil blive bragt i anven-
delse i de særlige tilfælde, hvor adressemyndigheden ikke
på forhånd er i besiddelse af de relevante oplysninger.
Der henvises til lovforslagets § 8 og bemærkningerne her-
til.
2.5. Pligtmæssig skiltning
2.5.1. Gældende ret
Det følger af BBR-lovens § 3 c, stk. 1, at ejere af ejen-
domme skal opsætte husnummerskilte, som angiver de af
kommunalbestyrelsen fastsatte husnumre på en sådan måde,
at disse er synlige fra det adgangsgivende vejareal. Endvide-
re følger det af § 3 c, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan
fastsætte nærmere bestemmelser om udførelse og anbringel-
se af skilte med husnumre samt belysning af husnummer-
skilte, for hovedlandeveje dog kun efter forhandling med
Vejdirektoratet.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan herudover
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan kræve, at
der ved ejerens foranstaltning og på dennes bekostning skal
opsætte skilte med angivelse af de fastsatte dørbetegnelser,
jf. BBR-lovens § 3 c, stk. 3.
Efter § 3 d, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen desuden be-
stemme, at private veje m.v., jf. stk. 2, for hvilke der er fast-
sat husnumre, ved ejerens foranstaltning og for dennes be-
kostning skal forsynes med vejnavneskilte, som udformes
og belyses efter samme regler, som gælder for den øvrige
vejnavneskiltning i området.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Det er hensigten med lovforslaget at forenkle skiltnings-
reglerne samt at tydeliggøre, hvem der har pligten til at op-
sætte skiltning. Endvidere er det hensigten at udforme regle-
rne således, at skiltningens entydighed sikres med henblik
på at formindske risikoen for forveksling af ejendomme.
Med lovforslaget indføres et krav om, at der skal opsættes
henvisningsskilte, når der på en ejendom er fastsat mere end
et husnummer, og et eller flere af disse ikke er synlige fra
den adgangsgivende vej. Endvidere formaliseres gældende
praksis om, at adressemyndigheden kan påbyde, hvordan
skiltningen skal udføres, hvis hensynet til en logisk og ens-
artet skiltning og at kunne orientere sig begrunder det.
Lovforslagets § 9 indebærer, at grundejere er forpligtet til
at opsætte husnummerskilt og eventuelt henvisningsskilt
samt vejnavneskilt for så vidt angår private veje eller andre
færdselsarealer og områder, jf. § 3, stk. 2, og regler fastsat i
medfør af § 3, stk. 4, i overensstemmelse med bestemmel-
sen.
Herved svarer lovforslaget overordnet set til BBR-lovens
regler, idet der dog foreslås visse ændringer og præciserin-
ger sammenlignet med bestemmelsen i BBR-loven.
Lovforslagets § 9 indeholder en forpligtelse for grundejere
til at opsætte husnummerskilte, som angiver de af adresse-
myndigheden fastsatte husnumre på en sådan måde, at disse
er synlige fra den adgangsgivende vej eller sti, og ikke for-
veksles med andre betegnelser.
Formålet med bestemmelsen er – ligesom BBR-lovens
skiltningsregler – at andre parter end ejeren selv nemt skal
kunne lokalisere den pågældende ejendom ved hjælp af et
synligt husnummerskilt. Lovforslaget indfører derfor et nyt
krav om, at husnummerskiltningen skal være udført således,
at skiltningen ikke forveksles med andre betegnelser.
Endvidere indeholder lovforslagets § 9, stk. 2, et krav om,
at husnummerskiltningen på ejendomme, hvor der er fastsat
mere end et husnummer, skal placeres ved hver af de ind-
gangsdøre eller lignende, som husnummeret benævner. Der
indføres desuden et krav om, at grundejeren ved hver ad-
gangsvej ind på ejendommen skal opsætte et henvisnings-
skilt, der angiver retningen til de pågældende husnumre,
hvis husnummerskiltningen ikke er synlig fra den adgangs-
givende vej eller sti.
Disse to krav har til formål at sikre muligheden for at lo-
kalisere den pågældende ejendom og modvirke risikoen for
forveksling, der kan forekomme i forhold til bygninger med
flere indgangsdøre.
I dag har kommunerne i BBR-lovens § 3 c, stk. 2, en ge-
nerel hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser om,
hvordan ejere skal udføre og anbringe husnummerskilte. I
forhold til større bebyggelser anvender kommunerne denne
hjemmel til at fastætte krav om, hvor grundejeren skal pla-
cere husnummerskilte og henvisningsskilte på ejendommen.
Lovforslagets § 9, stk. 2, 2. pkt., formaliserer denne almin-
delige praksis og sikrer, at reglerne er gennemsigtige og ens
for alle.
Lovforslaget indeholder desuden en præcisering af ansva-
ret for skiltningen i situationer, hvor der er tale om bygnin-
ger på fremmed grund, det vil sige hvor bygningen har én
ejer, og jordstykket, som bygningen ligger på, har en anden
ejer. Lovforslagets § 9, stk. 3, fastsætter, at bygningens ejer
er forpligtet til at foretage husnummerskiltningen i sådanne
tilfælde.
I lovforslagets § 9, stk. 4, indføres en bestemmelse om, at
adressemyndigheden kan påbyde, hvordan skiltningen skal
udformes, hvis hensynet til en logisk og ensartet skiltning
eller til at kunne orientere sig begrunder det. Der findes ikke
en tilsvarende klar regel i BBR-loven, men som nævnt oven-
for findes en hjemmel i BBR-lovens § 3 c, stk. 2, til at kom-
munalbestyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelse om
udførelsen og anbringelse af skilte med husnumre. Hjemlen
anvendes i dag af kommunerne til både at udforme egentli-
ge, generelle regulativer og til at give konkrete påbud - ty-
pisk i forbindelse med byggesag - om udførelse og anbrin-
gelse af husnummerskilte og henvisningsskilte til enkelte
ejendomme eller byggerier. Den almindelige praksis om at
give påbud formaliseres således med den foreslåede bestem-
melse for at sikre, at reglerne er gennemsigtige og ens for al-
le.
Endelig fastsætter lovforslagets § 9, stk. 5, at når der er
fastsat vejnavne for private veje eller andre færdselsarealer
og områder, kan adressemyndigheden kræve, at grundejeren
10
opsætter vejnavneskilte, der skal udformes og belyses på
samme måde, som den øvrige vejnavneskiltning i området.
Lovforslaget viderefører herved i det væsentlige den gæl-
dende bestemmelse herom i BBR-lovens § 3 d, stk. 3.
Herudover indeholder lovforslagets § 10, stk. 1, en be-
myndigelse for adressemyndigheden til at fastsætte nærmere
bestemmelser om udførelse, anbringelse og belysning af
husnummerskilte og henvisningsskilte. Lovforslaget er på
dette punkt en videreførelse af den gældende bestemmelse i
BBR-lovens § 3 c, stk. 2, dog således at det i overensstem-
melse med gældende praksis præciseres, at adressemyndig-
heden har mulighed for at fastsætte regler om henvisnings-
skilte.
Endvidere indeholder § 10, stk. 2 – ligesom BBR-loven –
en bemyndigelse for energi-, forsynings- og klimaministeren
til at fastsætte regler om, at adressemyndigheden kan kræve,
at en ejer af en bygning skal opsætte skilte med angivelse af
de fastsatte etage- og dørbetegnelser. Bemyndigelsen svarer
i det væsentlige til BBR-lovens § 3 c, stk. 3, og skal gøre det
muligt at lokalisere den rette bolig i bygninger, som indehol-
der mange bolig- eller erhvervsenheder pr. etage, gennem
synlig skiltning.
Der henvises til lovforslagets §§ 9 og 10 og bemærknin-
gerne hertil.
2.6. Besigtigelse
2.6.1. Gældende ret
De gældende regler om besigtigelse følger af BBR-lovens
§ 3, stk. 2, hvorefter kommunen efter forudgående underret-
ning, uden retskendelse og mod forevisning af behørig legi-
timation har adgang til enhver ejendom med henblik på ud-
vendig besigtigelse og opmåling for at tilvejebringe oplys-
ninger til brug for registreringen i BBR. Kommunen kan ved
formodning om, at der er væsentlige afvigelser i oplysnin-
ger, som ejeren er pligtig til at afgive, med retskendelse få
adgang til indvendig besigtigelse og opmåling, jf. BBR-lo-
vens § 3, stk. 2, 2. pkt.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Med lovforslagets § 11 udvides formålet, hvormed der gi-
ves adgang til besigtigelse, i forhold til formålet med besig-
tigelse efter BBR-loven. Det foreslås således at give adres-
semyndigheden mulighed for at besigtige fast ejendom dels
men henblik på at kontrollere, om skiltningen er udført i
overensstemmelse med lovforslagets regler herom, og dels
med henblik på en hensigtsmæssig fastsættelse af adresser.
Udvidelsen af besigtigelsesmuligheden har til formål at un-
derstøtte lovens formål om at gøre det muligt at orientere sig
og finde vej. Synlige husnummerskilte er for eksempel nød-
vendige i det daglige, når man skal finde vej, og kan i en
ulykkessituation være forudsætning for hurtig hjælp til bor-
gerne. Adgang til besigtigelse efter lovforslagets § 11 vurde-
res i praksis at være mindre indgribende end efter BBR-lo-
vens § 3, stk. 2, fordi den vil være kortvarig og af mere ori-
enterende karakter. Besigtigelsesbestemmelsen har primært
til formål, at der kan ydes en bedre både offentlig og privat
service til ejendommes beboere og brugere.
Lovforslaget indebærer, at der kan foretages besigtigelser
uden krav om forudgående retskendelse i forhold til lokalite-
ter, der er offentligt tilgængelige og dermed ikke er omfattet
af beskyttelsen i grundlovens § 72. Derimod vil indvendige
besigtigelser af lokaliteter, der ikke er offentligt tilgængeli-
ge, og dermed falder inden for beskyttelsen i grundlovens §
72, som hidtil alene kunne ske efter retskendelse.
Baggrunden for ændringen er, at de gældende regler i
BBR-lovens § 3, stk. 2, medfører en upraktisk situation for
kommunerne som adressemyndighed derved, at der skal ind-
hentes retskendelse til indvendig besigtigelse af offentligt
tilgængelige lokaliteter som f.eks. et butikscenter, sygehus,
universitet m.v. Med den nye udformning ifølge lovforsla-
gets § 11 vil der være adgang til at foretage sådanne besigti-
gelser uden retskendelse, mens besigtigelser af indvendige
lokaliteter, der ikke er offentligt tilgængelige og dermed er
omfattet af beskyttelsen i grundlovens § 72, som f.eks. aflå-
ste private trappeopgange, fortsat vil kræve retskendelse.
Det følger således af lovforslagets § 11, stk. 1, at adresse-
myndigheden har adgang til enhver ejendom med henblik på
at foretage en udvendig besigtigelse samt indvendige besig-
tigelser af lokaliteter, der er offentligt tilgængelige med hen-
blik på at fastsætte adresser eller undersøge, om skiltningen
er udført i overensstemmelse med skiltningsreglerne i § 9 og
regler udstedt i medfør af § 10, herunder om skiltning med
angivelse af etage- og dørbetegnelser.
Derimod følger det af lovforslagets § 11, stk. 2, at adres-
semyndigheden kun med retskendelse kan få adgang til ind-
vendig besigtigelse af lokaliteter, der ikke er offentligt til-
gængeligt med henblik på fastsættelse af adresser eller ved
formodning om, at der er væsentlige mangler ved skiltnin-
gen.
Der henvises til lovforslagets § 11 og bemærkninger her-
til.
2.7. Danmarks Adresseregister
2.7.1. Gældende ret
Der har hidtil ikke eksisteret et samlet register over vej-
navne og adresser i Danmark. I stedet registreres oplysnin-
ger om vejnavne og adresser i henholdsvis CPR og BBR.
Det følger således af adressebekendtgørelsens § 32, at adres-
semyndigheden registrerer oplysninger om vejnavne m.v.
samt oplysninger om vejenes og adressernes beliggenhed i
CPR’s vejregister. Efter adressebekendtgørelsens § 33, regi-
strerer adressemyndigheden samtlige fastsatte adresser i
BBR.
Reglerne om etablering og drift m.v. af BBR er fastsat i
BBR-lovens §§ 1-3. Det følger herunder af BBR-lovens § 1,
stk. 1, at ministeren etablerer og driver BBR, og at hver
kommune fører registret efter regler, der fastsættes af mini-
steren. BBR-lovens § 1 a, stk. 1, indeholder hjemmel til, at
ministeren kan bemyndige en anden offentlig myndighed el-
ler et privat selskab til at etablere, drive og udvikle registret.
11
Myndigheden eller selskabet, der bemyndiges, er efter stk.
2, forpligtet til at udbyde opgaverne med jævne mellemrum
efter udbudsdirektivet.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
I forbindelse med indgåelsen af delaftale 2 (adressepro-
grammet) i det fællesoffentlige grunddataprogram, der blev
indgået mellem kommunerne og regeringen i oktober 2012,
blev det besluttet at samle al registrering af vejnavne og
adresser ét sted i et nyt adresseregister.
Beslutningen om at samle oplysninger om vejnavne og
adresser i et særskilt register har til formål at sikre en mere
enkel og effektiv opgavevaretagelse, som skal sikre en høje-
re kvalitet og aktualitet af de registrerede oplysninger om
vejnavne og adresser, der i dag findes i henholdsvis CPR og
BBR. Det er endvidere hensigten, at der gennem oprettelsen
af et samlet register med oplysninger om vejnavne og adres-
ser skal sikres en optimeret anvendelse af de fælles grundda-
ta, at undgå fejl og usikkerhed og at hindre unødvendig pa-
rallel indsamling af data, som det offentlige allerede har.
Formålet med at flytte adressedata fra den hidtidige regi-
strering i BBR til Danmarks Adresseregister er således alene
begrundet i behovet for teknisk og arbejdsmæssig effektivi-
sering. Derimod tilsigtes ingen ansvarsmæssige ændringer
af adresseområdet, hvor der hverken i forhold til registre-
ringsansvaret, dataansvaret eller systemansvaret vil ske no-
gen ændringer, for så vidt angår adressedata.
På den baggrund foreslås, at oplysningerne om vejnavne
og adresser, som i dag findes i bl.a. BBR, samles i ét separat
adresseregister, kaldet Danmarks Adresseregister.
De nærmere bestemmelser om etablering, drift m.v. af
Danmarks Adresseregister følger af lovforslagets §§ 12 og
13, mens der i §§ 14-17 er fastsat nærmere regler om bl.a.
oplysninger, der skal indgå i adresseregistret, anvendelsen af
oplysninger i registret og tilsyn med kommunernes førelse
af registret.
Det foreslås således, at energi-, forsynings- og klimamini-
steren etablerer, driver, vedligeholder og videreudvikler
Danmarks Adresseregister, ligesom ministeren efter bestem-
melsens stk. 2 er dataansvarlig myndighed, jf. lovforslagets
§ 12, stk. 1 og 2. Registret føres af hver kommune efter reg-
ler, der fastsættes af ministeren.
Med lovforslagets § 13 får energi-, forsynings- og klima-
ministeren mulighed for at bemyndige en anden offentlig
myndighed eller et privat selskab til helt eller delvist at etab-
lere, drive, vedligeholde og udvikle Danmarks Adresseregi-
ster i henhold til nærmere regler, der fastsættes af ministe-
ren. Myndigheden eller selskabet, der bemyndiges, er for-
pligtet til at udbyde opgaverne og i overensstemmelse med
udbudsloven.
Det bemærkes, at de nævnte bestemmelser om oprettelse
og førelse af registret m.v. er baseret på BBR-lovens §§ 1-3.
Lovforslagets § 14 indeholder regler om, hvilke oplysnin-
ger om vejnavne og adresser, der skal registreres i Dan-
marks Adresseregister.
Det vurderes, at behandlingen af oplysninger om adresser
i forbindelse med etableringen og driften af Danmarks
Adresseregister – ligesom BBR – vil være omfattet af per-
sondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling
af personoplysninger med senere ændringer, da der vil være
tale om registrering af oplysninger, der kan henføres til en
person. Persondataloven finder på den baggrund anvendelse
på den omhandlede registrering og anvendelse af oplysnin-
gerne i registret, jf. persondatalovens § 1, stk. 1, jf. § 3, nr.
1-3.
Det bemærkes i den forbindelse, at der vurderes at være
hjemmel til den behandling af personoplysninger, der efter
lovforslaget vil finde sted i forbindelse med oprettelsen og
førelsen m.v. af Danmarks Adresseregister, jf. persondatalo-
vens § 6, stk. 1, nr. 3 og 6.
Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med re-
gistrets førelse forudsættes herudover at ske inden for ram-
merne af persondataloven.
Det fastsættes i lovforslagets § 15, at såfremt der til en re-
gistrering i Danmarks Adresseregister skal knyttes oplysnin-
ger om for eksempel, hvilken kommune en adresse ligger i,
hvilket jordstykke en adresse ligger på, eller hvilken byg-
ning en adresse hører til, skal de autoritative oplysninger fra
andre grunddataregistres anvendes. Bestemmelsen har til
formål at understøtte grunddataprogrammets hovedprincip,
hvorefter offentlige grunddata skal genbruges med henblik
på at opnå en optimal anvendelse af de fælles offentlige
grunddata, at undgå fejl og usikkerhed og at hindre unød-
vendig, parallel indsamling af data, som det offentlige alle-
rede har.
Lovforslagets § 16 indeholder regler om brug af grunddata
fra Danmarks Adresseregister. Det følger af stk. 1, at ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren sikrer, at Danmarks
Adresseregisters oplysninger om vejnavne og adresser, samt
om supplerende bynavne og postnumre, vederlagsfrit stilles
til rådighed digitalt og gøres tilgængelig som fælles grund-
data for alle.
Det bemærkes, at lovforslagets § 16, stk. 1, ikke indebæ-
rer en ændring i forhold til de gældende vilkår for anvendel-
sen af de offentlige adressedata. Den foreslåede bestemmel-
se har generelt til hensigt at give myndighederne og andre
den nødvendige sikkerhed for og tillid til, at vilkårene for
anvendelsen af oplysningerne fra Danmarks Adresseregister
opretholdes, det vil først og fremmest sige, at oplysninger
stilles til rådighed digitalt og uden vederlag.
Det følger af lovforslagets § 16, stk. 2, at de offentlige
grunddataregistre om personer, virksomheder, bygninger og
ejendomme ved registreringer, hvori der indgår et vejnavn
eller en adresse, skal anvende Danmarks Adresseregister
som autoritativ kilde til oplysningen om, hvilke vejnavne og
adresser, der findes i Danmark. Det drejer sig om CPR,
CVR, BBR og et kommende nyt register for faste ejendom-
mes beliggenhedsadresse.
Det følger endvidere af § 16, stk. 3, at offentlige myndig-
heder og institutioner ved etableringen af nye it-systemer
skal tilrettelægge systemet, således at Danmarks Adressere-
12
gister anvendes som autoritativ kilde til oplysninger om,
hvilke vejnavne og adresser der findes i Danmark.
I lovforslagets § 16, stk. 4, indføres krav om, at offentlige
myndigheder skal indberette til adressemyndigheden, hvis
de finder fejl eller mangler i de fastsatte og registrerede vej-
navne og adresser i adresseregistret.
Endelig følger det af lovforslagets § 17, at energi- forsy-
nings- og klimaministeren skal føre tilsyn med kommuner-
nes førelse af adresseregistret og kommunerne efter anmod-
ning skal udlevere oplysninger, data og dokumenter, som er
nødvendige for udøvelsen af tilsynet.
Der henvises til lovforslagets §§ 12-17 og bemærkninger-
ne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget er en forudsætning for gennemførslen af
grunddataprogrammets delaftale 2 – »Effektiv genbrug af
grunddata om adresser, administrative enheder og stednav-
ne« (adresseprogrammet). De økonomiske konsekvenser af
lovforslaget skal således ses samlet for hele adressepro-
grammet. De offentlige etableringsudgifter er finansieret på
de årlige finanslove siden 2013 og i forbindelse med økono-
miaftalerne med kommuner og regioner, jf. aktstykke 125
om statens bloktilskud til kommunerne for 2014 afgjort den
28. juni 2013.
Adresseprogrammet vil efter implementeringen have årli-
ge bruttogevinster på ca. 190 mio. kr. for stat, regioner og
kommuner. Gevinsterne skyldes primært:
1) Et reduceret tidsforbrug til manuel indtastning og hånd-
tering af fejl i adresser i staten, regionerne og kommu-
nerne, da programmet stiller adressetjenester til rådig-
hed således at enhver indberetningsløsning, fagsystem
eller lignende kan bygges eller ombygges således at det
anvender de autoritative adresser.
2) Reducerede etableringsudgifter til adressefunktionalitet
i nye it-systemer, samt reducerede driftsudgifter til ek-
sisterende og nye it-systemer som anvender adressedata
og tid til manuel indsamling af adressedata.
3) Optimerede forretningsprocesser, herunder kørselsplan-
lægning og logistik, optimering af tilsyn, færre fejl i
beredskab, tilsagn, udbetalinger og opkrævninger og
mindre manuel behandling af sager.
Der etableres et nyt register, Danmarks Adresseregister,
hvor der vil være udgifter til drift og udvikling, samt styring,
support og drift af adressetjenester på 6,5 mio. kr. årligt.
Efter indfasning af adresseprogrammet vil der være løben-
de driftsudgifter til:
1) Danmarks Adresseregister, der omfatter teknologisk
udvikling i forbindelse med it-drift af registeret inklu-
siv udvidet funktionalitet og understøttelse af ny data-
model, herunder vejnavne og geografi samt snitflader.
2) Kommunens opgavevaretagelse som adressemyndig-
hed, herunder kvalitetssikring, behandling af et større
antal henvendelser samt hurtigere rettelse af fejl og
mangler.
3) Overordnet styring, drift, support og udvikling af den
kommunale adressemyndigheds grundregistrering af
vejnavne- og adressedata i det nye adresseregister, samt
drift af adressetjenester.
Driftsudgifterne vil samlet være 37 mio. kr. årligt, hvor
det større opgaveansvar hos kommunerne udgør den største
enkeltpost med 25 mio. kr. årligt.
Lovforslaget medfører ikke nye opgaver eller driftsudgif-
ter for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Samlet set vil der være væsentlige erhvervsøkonomiske
besparelser forbundet med adresseprogrammet.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at
de administrative lettelser som følge af lovforslaget er over
4 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Der vil derfor blive
foretaget en måling af de administrative lettelser.
De administrative lettelser består blandt andet i, at private
virksomheder kan spare tid i forbindelse med offentlige ind-
beretninger, som indeholder adressefelter. Denne tidsbespa-
relse følger af adresseprogrammet og knytter sig til forskel-
lige typer af indberetninger og administrative processer hos
private virksomheder.
Der vurderes ikke at være implementeringsomkostninger
for erhvervslivet som følge af adresseprogrammets imple-
mentering.
Adresseprogrammet vurderes at give øvrige efterlevelses-
konsekvenser for den private sektor og offentlige selskaber i
form af gevinster i lighed med de gevinster og forbedringer,
der genereres i den offentlige sektor, der omfatter reduceret
tidsforbrug til manuel indtastning og håndtering af fejl i
adresser, reducerede etableringsudgifter til adressefunktio-
nalitet i nye it-systemer og optimerede forretningsprocesser.
For den private sektor og offentlige selskaber vurderes ge-
vinsterne efter fuld indfasning af adresseprogrammet årligt
at udgøre ca. 70 mio. kr. Gevinsterne skyldes primært:
1) Reducerede etableringsudgifter til adressefunktionalitet
i nye it-systemer, samt reducerede driftsudgifter til eksister-
ende og nye it-systemer som anvender adressedata og tid til
manuel indsamling af adressedata.
2) Optimerede forretningsprocesser, herunder kørselsplan-
lægning og logistik, optimering af tilsyn, færre fejl i bered-
skab, tilsagn, udbetalinger og opkrævninger samt mindre
manuel behandling af sager.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Borgere vil opleve hurtigere og smidigere sagsbehandling
på alle områder i den offentlige og private sektor, hvor
adresser indgår. Der bliver færre manuelle arbejdsgange og
dermed kilder til fejl i håndtering og sagsbehandling.
Som følge af kravet om, at personregistreringer i CPR skal
baseres på de adresser, der findes i Danmarks Adresseregi-
ster, skal omkring 4.000 adresser i CPR korrigeres. Hoved-
parten kan ændres uden betydning for borgerne. For en be-
13
grænset del af disse adressekorrektioner (vurderes til at være
under 500) skal der opsættes administrative procedurer, der
sikrer, at korrektionerne ikke får utilsigtede konsekvenser
for udbetalinger af offentlige ydelser m.v.
Lovforslaget udvider det formål, hvormed kommuner har
adgang til enhver ejendom med henblik på besigtigelse i for-
hold til formålet med besigtigelse efter BBR-loven. Efter
lovforslaget bliver det således muligt for adressemyndighe-
den at besigtige fast ejendom dels med henblik på at kon-
trollere, om skiltningen er udført i overensstemmelse med
lovforslagets regler herom, og dels med henblik på en hen-
sigtsmæssig fastsættelse af adresser. Det er fundet hensigts-
mæssigt og forsvarligt at udvide besigtigelsesmuligheden,
da det har til hensigt at gøre det muligt at orientere sig og
finde vej, hvilket kan være afgørende eksempelvis for at
kunne yde hurtig hjælp til borgerne i en ulykkessituation.
Adgang til besigtigelse efter lovforslaget vurderes i praksis
at være mindre indgribende end efter den gældende regel i
BBR-loven, fordi besigtigelsen vil være kortvarig og af me-
re orienterende karakter. Besigtigelsesbestemmelsen har pri-
mært til formål, at der kan ydes en bedre både offentlig og
privat service til ejendommes beboere og brugere. Det anses
under disse omstændigheder retssikkerhedsmæssigt forsvar-
ligt, at udvide formålet, hvormed besigtigelse kan foretages.
Efter den gældende besigtigelsesregel i BBR-loven kræver
indvendig besigtigelse af ejendomme forudgående retsken-
delse. Med lovforslaget vil kommunerne uden forudgående
retskendelse få mulighed for at foretage indvendige besigti-
gelser af lokaliteter, der er offentligt tilgængelige med hen-
blik på at fastsætte adresser eller undersøge, om skiltningen
er udført i overensstemmelse med skiltningsreglerne. Deri-
mod vil indvendige besigtigelser af lokaliteter, der ikke er
offentligt tilgængelige, og dermed falder inden for beskyttel-
sen i grundlovens § 72, som hidtil alene kunne ske med rets-
kendelse.
Udvidelsen af formålet, hvormed kommunerne får adgang
til ejendomme med henblik på besigtigelse, og indskrænk-
ningen til, at det kun kræver retskendelse ved indvendig be-
sigtigelse af lokaliteter, som ikke er offentligt tilgængelige,
vurderes at have begrænsede konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forhold til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 1. juli
2016 til den 12. august 2016 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesre-
præsentation (ABF), Boligselskabernes Landsforening (BL),
Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder,
Bygherreforeningen, Center for Beredskabskommunikation
(CFB), CO Industri, CPR-administrationen, Danmarks Stati-
stik, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Industri (DI), Dansk Sprognævn, Dansk Transport og Logis-
tik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Dan-
ske Beredskaber, Danske Havne (DH), Danske Regioner,
Danske Speditører, Danske Udlejere, Datatilsynet, Den dan-
ske Landinspektørforening, DMI, Ejendomsforeningen Dan-
mark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Energinet.dk,
Falcks Redningskorps, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk,
Foreningen for Dansk Internet Handel, Forsikring & Pensi-
on, Fritidshusejernes Landsforening, Geoforum Danmark,
GEUS, Horesta, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, IDA,
KL, Klimarådet, Kolonihaveforbundet, KOMBIT A/S,
Kommissarius for Jylland, Kommissarius for Øerne, Kom-
munalteknisk Chefforening (KTC), Kort- og Landmålings-
teknikernes Forening, Parcelhusejernes Landsforening, Poli-
tiets Efterretningstjeneste (PET), Politiforbundet i Danmark,
PostNord Danmark A/S, Praktiserende Landinspektørers
Forening, Realdania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Rejseplanen, Rigsarkivet, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Sta-
tens Byggeforskningsinstitut, Stednavneudvalget på Køben-
havns Universitet, Teleklagenævnet, Trygfonden, Udbeta-
ling Danmark og Aalborg Universitet, Landinspektøruddan-
nelsen.
Et udkast til lovforslaget har endvidere været forelagt
Grønlands Selvstyre til udtalelse.
9. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget:
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Samlet set medfører implementeringen
af adresseprogrammet positive gevin-
ster for den offentlige sektor på ca. 190
mio. kr. årligt som følge af reduceret
tidsforbrug til manuel indtastning af
adresseoplysninger og reducerede om-
Der etableres et nyt register, Danmarks
Adresseregister, hvor der vil være ud-
gifter til drift og udvikling, samt sty-
ring, support og drift af adressetjenester
på 6,5 mio. kr. årligt.
14
kostninger til etablering og drift af
adressefunktionalitet i it-systemer, samt
optimerede forretningsprocesser.
Efter indfasning af adresseprogrammet
vil de årlige driftsudgifter for den of-
fentlige sektor være 37 mio. kr., hvor
det større opgaveansvar hos kommu-
nerne udgør den største enkeltpost med
25 mio. kr. årligt.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Gevinster som følge af reduceret tids-
forbrug til manuel indtastning af adres-
seoplysninger og reducerede omkost-
ninger til etablering og drift af adresse-
funktionalitet i it-systemer og optimere-
de forretningsprocesser i lighed med
dem der findes i den offentlige sektor
på ca. 70 mio. kr. årligt.
Lovforslaget vurderes at have begræn-
sede negative økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Re-
gulering vurderer, at de administrative
lettelser som følge af adresseloven er
over 4 millioner årligt på samfundsni-
veau. Der vil derfor blive foretaget en
måling af de administrative lettelser.
Lovforslaget vurderes at have begræn-
sede negative administrative konse-
kvenser for stat, kommuner og regio-
ner.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Adresseprogrammet vurderes at give
gevinster i form af øvrige efterlevelses-
konsekvenser for den private sektor og
offentlige selskaber i lighed med de ge-
vinster og forbedringer der genereres i
den offentlige sektor, der omfatter redu-
ceret tidsforbrug til manuel indtastning
og håndtering af fejl i adresser, reduce-
rede etableringsudgifter til adressefunk-
tionalitet i nye it-systemer og optimere-
de forretningsprocesser. or den private
sektor og offentlige selskaber vurderes
gevinsterne efter fuld indfasning af
Adresseprogrammet årligt at udgøre ca.
70 mio. kr.
Der vurderes ikke at være væsentlige
negative efterlevelsesomkostninger for
erhvervslivet som følge af adressepro-
grammets implementering.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Borgere vil opleve hurtigere og smidi-
gere sagsbehandling på alle områder i
den offentlige og private sektor hvor
adresser indgår. Der bliver færre manu-
elle arbejdsgange og dermed kilder til
fejl i håndtering og sagsbehandling.
Lovforslaget udvider det formål, hvor-
med kommuner har adgang til enhver
ejendom med henblik på besigtigelse til
også at gælde besigtigelse med henblik
på fastsættelse af adresser og kontrol af
skiltning.
Fremover vil der alene stilles krav om
retskendelse ved indvendig besigtigelse
af lokaliteter, som ikke er offentligt til-
gængelige.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt kryds)
Ja Nej
X
15
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede § 1 formulerer i tre punkter adresselovens
hovedformål.
I nr. 1 foreslås det, at loven skal sikre det landsdækkende
system af vejnavne og adresser, som gør det muligt at orien-
tere sig og finde vej.
Et godt adressesystem udgør en fælles infrastruktur for
hele samfundet: Adresserne tjener mange formål og kan an-
vendes på lige fod af borgerne, virksomhederne, den offent-
lige forvaltning og ulykkesberedskabet.
I Danmark blev en systematisk fastsættelse af vejnavne og
husnumre først introduceret i 1800-tallet, begyndende i de
større byer, hvor alle gader og veje blev tildelt et officielt
vejnavn, hvorefter de enkelte bygninger blev tildelt fortlø-
bende husnumre, med ulige og lige numre i hver sin side af
vejen.
Systemet var inspireret fra udlandet, hvor det havde vist
sig, at en sådan systematisk nummerering af husene var let-
tere at orientere sig efter, end den hidtidige praksis, som en-
ten betjente sig af populærnavne for ejendommene eller af
de matrikelbetegnelser, som var fastsat i forbindelse med
ejendommenes udstykning.
Fra 1800-tallets midte spredte systemet med vejnavne og
husnumre sig til landets købstæder og stationsbyer. I 1967
introducerede det daværende Post og Telegrafvæsen (nu
Post Danmark) postnummersystemet, og i de følgende år
blev vejnavne og husnumre udbredt til de mindre byer, som-
merhusområderne og landdistrikterne i øvrigt, således at
hele Danmark var omfattet.
I forbindelse med etableringen af Bygnings- og Boligregi-
steret (BBR) i 1977 blev der fastsat en fælles standard for de
etage- og dørbetegnelser, som indgik i mange adresser i by-
erne. Resultatet var, at en fuldstændig adresse, bestående af
postnummer, vejnavn, husnummer, etage og dør, præcist
kunne udpege en bestemt bolig i en etageejendom.
En nogenlunde tilsvarende udviklingsproces har fundet
sted i mange andre lande, og FN, Verdensbanken og OECD
betragter i dag etableringen af et godt og stabilt adressesy-
stem som et centralt led i opbygningen af et lands infrastruk-
tur.
I takt med samfundets og teknologiens udvikling har an-
vendelsen af adressesystemet imidlertid ændret sig.
I begyndelsen var vejnavne og husnumre blot praktiske,
når man skulle finde vej i byen, og når man skulle udarbejde
vejvisere med fortegnelse over byens erhvervsdrivende, in-
stitutioner, indbyggere med videre. Med postvæsenets ud-
vikling og stigende betydning i samfundet blev adresserne
afgørende, når breve og pakker skulle adresseres, sorteres og
leveres til den rigtige person eller virksomhed.
I forbindelse med etableringen af de store registre som
CPR, BBR, CVR m.fl. kom vejnavne og adresser til at spille
den centrale rolle, som den officielle beskrivelse af hvor en
person havde bopæl, og hvor en ejendom eller virksomhed
var beliggende.
I dag, hvor mere end halvdelen af landets husstande og
næsten alle virksomheder bruger satellitbaseret navigation
og smartphones med kortfunktioner og vejvisning, anvendes
vejnavne og adresser mere intensivt end nogensinde før. Det
samme gælder i den offentlige sektor, hvor adresseoplysnin-
gen indgår i hovedparten af forvaltningssystemerne og – ik-
ke mindst – i politi og ulykkesberedskabet.
Sammenlignet med andre lande er adressesystemet i Dan-
mark relativt homogent, dækkende og velfungerende.
Årsagen er først og fremmest, at det i Danmark relativt
tidligt blev defineret som en offentlig, lovreguleret opgave
at fastsætte vejnavne og husnumre. Siden 2001 har ansvaret
for at fastsætte alle vejnavne og adresser således entydigt
være placeret i kommunerne, og der har været udformet et
sæt af fælles regler, som kan sikre, at en adresse i Skagen
har samme udseende, struktur og troværdighed som en
adresse i Odense eller Gedser.
Hertil kommer, at der i Danmark, i takt med samfundets
udvikling og de nye digitale teknologier, er foretaget løben-
de forbedringer af adresserne, således at de lever op til ti-
dens krav.
Dette er baggrunden for forslaget om, at loven skal sikre
et landsdækkende system af vejnavne og adresser.
Nye eksempler på udvikling af adressesystemet er, at
kommunerne i disse år – bl.a. af hensyn til ulykkesberedska-
bet – er i færd med at fastsætte mere præcise adresser i kolo-
nihaveområder, på erhvervsejendomme, i butikscentre og i
andre store bygningskomplekser, som tidligere kun havde én
eller nogle ganske få adresser.
I nr. 2 foreslås det, at loven skal sikre, at alle vejnavne og
adresser registreres på en ensartet måde i Danmarks Adres-
seregister, således at dette er den autoritative kilde for vej-
navne- og adresseoplysninger.
I dag findes de lovgivningsmæssige rammer om registre-
ringen af vejnavne og adresser i lov om bygnings- og bolig-
registrering, herefter BBR-loven, og i administrative for-
skrifter udstedt i medfør heraf. Efter folketingsvalget i juni
2015 blev det bestemt ved kongelig resolution af 28. juni
2015, at BBR-lovens område skulle deles i to ressortområ-
der. Registrering af bygnings- og boligforhold i Bygnings-
og Boligregisteret (BBR) blev henlagt til Skatteministeriet,
mens ansvaret for det nye register, Danmarks Adresseregi-
ster, blev henlagt til Energi-, Forsynings- og Klimaministe-
riet.
I dag registreres vejnavne og adresser i flere forskellige
systemer. Vejnavne registreres i CPR’s vejregister, som ind-
går i CPR-systemet, mens adresser registreres i Bygnings-
og Boligregisteret, BBR.
Beslutningen om at samle registreringen af vejnavne og
adresser ét sted i et nyt adresseregister blev truffet i forbin-
delse med regeringens og KL’s aftale fra 2012 om at igang-
sætte det såkaldte grunddataprogram.
16
Formålet med at oprette et samlet register for vejnavne og
adresser er dels at forenkle kommunernes registrering af vej-
navne og adresser, dels at opnå en bedre kvalitet af de oplys-
ninger, som registreres.
I dag må kommunerne, for at gennemføre en fuld registre-
ring af en adresse, benytte flere andre registre og it-løsnin-
ger. Denne situation besværliggør arbejdsopgaven og bety-
der desuden, at de enkelte it-systemer ofte skal vente på hi-
nanden, hvilket forsinker processen og ind i mellem bidra-
ger til, at der opstår usikkerhed og fejl.
Når hele registreringen af vejnavne og adresser kan sam-
les i ét register, kan opgaven varetages mere enkelt og effek-
tivt end i dag samtidig med, at man kan forbedre kvaliteten
og aktualiteten af de registrerede oplysninger.
Dette har især betydning, når nye vejnavne og adresser
opstår i forbindelse med nye bebyggelser og byområder,
hvor både offentlige myndigheder og private aktører, som
eksempelvis byggeentreprenører, forsyningsselskaber, ban-
ker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, har behov
for pålidelige oplysninger om, hvilken adresse hver enkelt
ejendom har.
Grunddataprogrammets hovedprincip er, at offentlige
grunddata skal genbruges, frem for at hver myndighed eller
virksomhed vedligeholder sine egne oplysninger herom.
Hensigten er at opnå en optimal anvendelse af de fælles of-
fentlige grunddata, at undgå fejl og usikkerhed og at hindre
unødvendig, parallel indsamling af data, som det offentlige
allerede har. Grunddataprogammet udpeger de registre, som
har ansvaret for, at bestemte typer af oplysninger er registre-
ret korrekt, således at de kan fungere som autoritativ kilde
for de pågældende grunddata. Herved opnås bl.a. den effek-
tiviseringsgevinst, som består i, at det offentlige kun regi-
strerer en oplysning én gang, ét sted, samt den sikkerhed,
som består i, at alle myndigheder har adgang til de samme
grunddata af høj kvalitet.
Den foreslåede formålsbestemmelse skal udmønte dette
princip på adresseområdet, idet den præciserer, at Danmarks
Adresseregister skal være den autoritative kilde for oplys-
ninger om vejnavne og adresser.
Herved skal forstås, at det er de registrerede oplysninger i
Danmarks Adresseregister, som udgør den troværdige og
gyldige kilde til oplysningen om, hvilke vejnavne og adres-
ser, der findes i Danmark, og hvor de geografisk er placeret.
Oplysningerne vil være fastsat og registret af adressemyn-
digheden i hver kommune, som er den autoritet, der fastsæt-
ter vejnavne og adresser, jf. lovforslagets § 2. Hvis der kon-
stateres en fejl eller mangel, skal fejlen rettes ved kilden, det
vil sige i adresseregistret således, at alle får gavn af rettel-
sen. Se nærmere herom i lovforslagets § 16, stk. 4, og be-
mærkningerne dertil.
Det må i denne forbindelse bemærkes, at Danmarks
Adresseregister kun registrerer selve vejnavnet og adressen,
eksempelvis at adressen »Nørregade 14A« faktisk findes i et
bestemt postnummer. Danmarks Adresseregister vil derimod
ikke indeholde nogen oplysning om de personer eller virk-
somheder, som er bosiddende eller beliggende i Nørregade
14A. Sådanne oplysninger skal derfor fortsat findes i hen-
holdsvis CPR og CVR.
Når oplysningerne i Danmarks Adresseregister har haft en
central rolle i beslutningerne om grunddataprogrammet,
skyldes det, at vejnavne og adresser anvendes stort set over-
alt i den offentlige forvaltning og i beredskabet.
I de tre store basisregistre for personer (CPR), virksomhe-
der (CVR) samt bygninger og boliger (BBR), udgør adres-
sen således en fælles nøgle, der binder oplysninger sammen
på tværs af forvaltningsområderne.
Et eksempel på nytten heraf er, at Danmarks Statistik fra
og med 1980 har kunne gennemføre fuldt registerbaserede
folke- og boligtællinger ved at anvende adressen som fælles
nøgle til samkøring af oplysningerne i CPR og BBR. I de
fleste andre lande foregår tilsvarende folketællinger ved
hjælp af spørgeskemaer eller interviews, hvilket betyder, at
omkostninger og tidsforbrug er mange gange større end i
Danmark.
I hovedparten af alle de it-systemer, som det offentlige be-
tjener sig af, indgår adressen på denne måde som en digital
oplysning, der har stor betydning for forvaltningsopgaven.
Både stat, regioner og kommuner vil således kunne få stor
nytte af, at det er de samme pålidelige og ensartede adresse-
oplysninger, der anvendes overalt, og som udgør et fælles
grundlag for forvaltningen.
Den private sektor og borgerne i øvrigt vil have en tilsva-
rende interesse i at anvende de samme pålidelige og ensarte-
de adresseoplysninger som den offentlige sektor, eksempel-
vis til navigation, kunderegistre, vareleverancer, logistiksy-
stemer eller ruteplanlægning. For den private sektor vil især
navigationssystemer med automatiske opdateringer fra det
autoritative adresseregister skabe mulighed for store sam-
fundsøkonomiske besparelser og i yderste konsekvens redde
liv.
Det er energi-, forsynings- og klimaministeriet klare ambi-
tion at styrke arbejdet som offentlig og privat adressedata-
forsyner. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering vil,
som aftalt under grunddataprogrammet, gå aktivt ind i arbej-
det med at fremhæve adresseregisterets gevinstpotentialer
overfor navigations- og korttjenestedistributører og andre,
der måtte have gavn af de nye digitale muligheder, som
adresseregistret kan medvirke til at fremme.
I nr. 3 foreslås det, at loven skal have til formål at sikre, at
oplysningerne fra Danmarks Adresseregister vederlagsfrit
stilles til rådighed digitalt, således at alle har nem og lige ad-
gang til de samme oplysninger.
Forslaget skal give myndigheder og virksomheder den
nødvendige sikkerhed for og tillid til, at vilkårene for anven-
delsen af oplysningerne fra Danmarks Adresseregister opret-
holdes, det vil først og fremmest sige, at oplysningerne er
digitalt til rådighed uden vederlag, altså uden betaling af no-
gen art.
Hensigten er, at oplysningerne fra Danmarks Adresseregi-
ster, i overensstemmelse med Digitaliseringsstyrelsens »Vil-
kår for brug af danske offentlige data«, skal kunne tilgås og
anvendes digitalt via en række internetbaserede tjenester,
17
uden betaling af vederlag, ligesom data frit skal kunne ko-
pieres, distribueres og offentliggøres, ændres og sammen-
sættes med andet materiale, til både kommercielle og ikke-
kommercielle formål.
Som omtalt i bemærkningerne ovenfor til nr. 2, understre-
ges det, at de autoritative adresseoplysninger, som stilles frit
til rådighed, kun omfatter selve adressen og oplysninger om
dens beliggenhed, se nærmere herom i bemærkningerne til §
14, stk. 3. Der er derimod ikke tilknyttet nogen oplysning
om personer eller virksomheder, som er registreret på adres-
sen.
Når en privat virksomhed skal træffe beslutning om at in-
vestere i en it-løsning eller udvikle og markedsføre et kom-
mercielt produkt, som er baseret på de autoritative adresse-
data, er det afgørende, at virksomheden har tillid til, at disse
frie anvendelsesvilkår ikke uden videre ændres.
Forslaget skal således give både virksomheder og myndig-
heder en investeringssikkerhed, der kan bidrage til realise-
ringen af grunddataprogrammets målsætning om et systema-
tisk genbrug af offentlige data, frem for at hver part vedlige-
holder sine egne oplysninger.
Forslaget indebærer ikke en ændring i forhold til de gæl-
dende vilkår for anvendelse af de offentlige adressedata. Al-
lerede i 2003 blev det i en aftale mellem staten og kommu-
nerne besluttet, at adresseoplysninger på digital form - så-
kaldte adressedata - skulle kunne anvendes uden særskilt be-
taling.
Aftalen, der ofte blev benævnt som et frikøb af adresse-
rne, betød, at offentlige såvel som private virksomheder frit
kunne anvende adressedata, uanset om der var tale om kom-
mercielle eller ikke-kommercielle formål.
Frikøbsaftalen førte efter få år til en bred anvendelse af
adresserne i forskellige it-løsninger, eksempelvis for 1-1-2
og ambulanceberedskab, rejseplanen, miljø- og epidemibe-
redskab, forsyningsvirksomhed, digitale kortløsninger og
navigationssystemer.
Siden 2003 har virksomheder og myndigheder kunnet til-
gå de frikøbte adressedata via den Offentlige Informations-
server, OIS, der i dag drives af SKAT, og som omfatter data
fra en række ejendomsrelaterede registre.
I 2010 blev de professionelle brugeres muligheder for at
tilgå adressedata udvidet via internet-baserede datatjenester,
kaldet Adresse Web Services, AWS, som i dag drives af
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
I forbindelse med grunddataprogrammet er disse datatje-
nester blevet yderligere forbedret og forenklet, således at
myndigheder, virksomheder og borgere i dag har adgang til
adressedata, vederlagsfrit og med et minimum af andre re-
striktioner.
Datatjenesterne henvender sig til it-systemudviklere, der
kan benytte dem til at indbygge adresseoplysninger i en it-
løsning uden at skulle etablere en fuld adressedatabase i sy-
stemet.
Eksempelvis kan man på en enkel måde indbygge et
adresse-søgefelt på en hjemmeside, således at brugeren blot
skal indtaste de første bogstaver for at finde frem til adres-
sen og den ønskede oplysning. I takt med at brugeren udfyl-
der søgefeltet, vil hjemmesiden foretage opslag i de autorita-
tive adressedata, således at slutresultatet altid er en korrekt
adresse.
Oplysningerne fra Danmarks Adresseregister stilles til rå-
dighed som udtræk og for enkeltopslag, således at alle har
nem og lige adgang til de samme oplysninger.
Hensigten hermed er, at oplysningerne både skal være til
rådighed i form af digitale udtræk af data, således at et it-sy-
stem kan tilgå alle eller et nærmere bestemt udsnit af regist-
rets data, og som enkeltopslag, således at enhver uden særli-
ge forudsætninger kan foretage et opslag og eksempelvis se
om en bestemt adresse findes, og hvor den ligger.
Udtræk af data fra Danmarks Adresseregister vil blive stil-
let til rådighed via internet-baserede datatjenester, hvor et
eksternt it-system kan foretage en digital forespørgsel efter
data, baseret på et eller flere kriterier. Når forespørgslen er
behandlet, leveres det ønskede dataudtræk til det eksterne
system. Denne mulighed for at få et digitalt udtræk fra Dan-
marks Adresseregister forventes i 2018 at blive stillet til rå-
dighed via Datafordeleren. Datafordeleren er den offentlige
sektors nye distributionsplatform, der også etableres som en
del af grunddataprogrammet (delaftale 7). Den gik i drift i
slutningen af 2015 med enkelte tjenester og udbygges frem
til midten af 2018, hvor alle grunddata kan hentes via plat-
formen.
Enkeltopslag kan eksempelvis tilbydes via en hjemmesi-
de, hvor en borger eller anden part manuelt kan søge efter et
bestemt vejnavn eller en adresse, eller på et kort kunne se
hvilke adresser, der findes i et bestemt område. I dag findes
en sådan mulighed blandt andet på hjemmesiden www.dan-
marksadresser.dk, der drives af Styrelsen for Dataforsyning
og Effektivisering.
Til § 2
De gældende regler om, at kommunalbestyrelsen er adres-
semyndighed, følger af BBR-lovens § 3 a, stk. 1, § 3 d, stk.
1, og § 3 e, stk. 1, samt § 1, stk. 1, § 3, stk. 1 og § 9, stk. 1,
1. pkt., i bekendtgørelse nr. 436 af 2. maj 2014 om vejnavne
og adresser (adressebekendtgørelsen). Efter BBR-lovens § 3
a, stk. 1, og § 3 d, stk. 1 og 2, fastsætter kommunalbestyrel-
sen navne på henholdsvis offentlige veje, private fællesveje
og private veje. Efter BBR-lovens § 3 e, stk. 1, fastsætter
kommunalbestyrelsen adressebetegnelser for de enkelte
bygninger, bolig- og erhvervsenheder, tekniske anlæg samt
tekniske enheder m.v. Det følger af adressebekendtgørelsens
§ 1, stk. 1, og § 3, stk. 1, at kommunalbestyrelsen er adres-
semyndighed og fastsætter og registrerer vejnavne og adres-
ser og har ansvaret for kommunens samlede bestand af vej-
navne og adresser. Endelige kan adressemyndigheden efter
adressebekendtgørelsens § 9, stk. 1, 1. pkt. for hver navngi-
ven vej fastsætte et eller flere supplerende bynavne.
I lovforslagets § 2 foreslås det, at kommunalbestyrelsen er
adressemyndighed og fastsætter alle vejnavne og adresser
18
samt supplerende bynavne i kommunen i overensstemmelse
med reglerne i loven og regler fastsat i medfør heraf.
Forslaget opretholder således den nuværende retstilstand
på området, som blev introduceret i forbindelse med ændrin-
gerne i BBR-loven i 2001, hvor det blev fastlagt, at er det
alene er kommunalbestyrelsen, der er adressemyndighed og
fastsætter og registrerer alle vejnavne og adresser.
Før 2001 var ansvaret for adresseområdet fordelt på for-
skellige lovgivningsområder, nemlig vejlovgivningen, BBR-
loven og CPR-lovgivningen. Den lovgivningsmæssige
spredning betød, at de forskellige parter havde hver sin rolle
i forbindelse med adresserne. Eksempelvis var det amterne
og Vejdirektoratet, der fastsatte vejnavne og husnumre for
amtsvejene henholdsvis statsveje, mens det var ejeren, der
fastsatte etage- og dørbetegnelser for de enkelte bygninger.
Der har været enighed om, at den entydige placering af
myndighedsansvaret, som blev introduceret i 2001, har givet
den ønskede klarhed og effektivitet i forvaltningen af adres-
seområdet.
Forslaget introducerer, som noget nyt i loven, begrebet
adressemyndighed, der også i de efterfølgende lovbestem-
melser anvendes som en præciserende betegnelse for kom-
munalbestyrelsens myndighedsrolle for Danmarks vejnavne
og adresser. Begrebet anvendes dog, som det fremgår af be-
skrivelsen af gældende ret, allerede i dag i den gældende
adressebekendtgørelse.
Forslaget anvender endvidere begrebet »fastsætter«. Her-
ved skal forstås såvel den administrative handling, hvor
adressemyndigheden fastsætter et nyt vejnavn, adresse eller
supplerende bynavn, som den situation hvor en eksisterende
forekomst ændres eller eventuelt nedlægges.
Det er således i alle tilfælde adressemyndigheden, der har
ansvaret for at administrere den samlede bestand af vejnav-
ne, adresser og supplerende bynavne inden for kommunens
område efter reglerne i lovforslaget eller efter de nærmere
regler, som fastsættes af energi-, forsynings- og klimamini-
steren med hjemmel i loven.
Til § 3
§ 3 indeholder regler om adressemyndighedens fastsættel-
se af vejnavne.
De gældende regler om fastsættelse af vejnavne findes i
BBR-lovens §§ 3 a og 3 d, som er nærmere udmøntet i
adressebekendtgørelsens §§ 4-10.
Efter BBR-lovens § 3 a, stk. 1, fastsætter kommunalbesty-
relsen navne på offentlige veje, jf. § 3, nr. 2, i lov om offent-
lige veje. For hovedlandeveje fastsættes navne dog efter for-
handling med Vejdirektoratet, jf. lovens § 3 a, stk. 2. Endvi-
dere følger det af BBR-lovens § 3 a, stk. 3, at et vejnavn,
som allerede findes inden for det pågældende postnummer,
ikke må fastsættes til en anden vej inden for samme post-
nummer.
Efter BBR-lovens § 3 d, stk. 1, finder bl.a. § 3 a tilsvaren-
de anvendelse på private fællesveje, jf. § 2 i lov om private
fællesveje. Endvidere følger det af § 3 d, stk. 2, at for priva-
te veje, interne veje, torve, pladser og lignende kan kommu-
nalbestyrelsen efter samråd med den enkelte grundejer fast-
sætte vejnavne og husnumre, jf. bl.a. § 3 a.
BBR-lovens regler om fastsættelse af vejnavne er som
nævnt nærmere udmøntet i adressebekendtgørelsens §§
4-10.
Den foreslåede bestemmelse svarer til de gældende regler
om fastsættelse af vejnavne i BBR-loven og adressebekendt-
gørelsen.
Et vejnavn er et egennavn, som udpeger og benævner en
del af vej- eller stinettet eller lignende færdselsarealer. Et
vejnavn er altså en betegnelse, der er fastsat for at benævne
en bestemt gade eller vej i en by eller på landet. I overens-
stemmelse med den nuværende praksis og de gældende reg-
ler i § 4 i adressebekendtgørelsen, kan vejnavne også be-
nævne torve og pladser samt stier, selv om disse færdsels-
arealer er forbeholdt fodgængere eller cyklister. Når definiti-
onen her indeholder vendingen »eller lignende færdselsarea-
ler«, skyldes det, at vejnavne i visse tilfælde kan betegne et
område, hvori der ikke findes et egentligt vej- eller stinet.
Eksempler herpå er mindre øer uden veje eller stier og om-
råder med spredt bebyggelse, som eksempelvis områder
med ferie- eller jagthytter, hvor der kun findes små, trådte
stier.
Inden for andre sektorer findes der andre betegnelser,
som, uden at være vejnavne, er knyttet til færdselsnettet. I
vejsektoren anvendes således særlige betegnelser for de høj-
klassede europaveje (eksempelvis »E20« fra København til
Esbjerg) og for de såkaldte primærruter og sekundærruter,
der også betegnes med numre eller rutenavne. Disse beteg-
nelser er ikke omfattet af lovforslaget.
I de vejadministrative systemer anvendes herudover så-
kaldte administrative vejnumre som en identifikation af hver
enkelt vej. Disse vejnumre er heller ikke omfattet af lovfor-
slaget.
Der kan endvidere være knyttet historiske eller folkelige
betegnelser til veje og stier, som eksempelvis »Gendarmsti-
en« fra Padborg til Høruphav i Sønderjylland og på Als eller
»Strøget« i København fra Kongens Nytorv til Rådhusplad-
sen. Sådanne betegnelser udgør ikke vejnavne og er således
heller ikke omfattet af dette lovforslag. I mange tilfælde vil
disse navne i stedet være optaget i stednavneregistret, Dan-
ske Stednavne.
Efter det foreslåede stk. 1, fastsætter adressemyndigheden
vejnavne for alle offentlige veje, jf. § 3, nr. 2, i lov om of-
fentlige veje, og alle private fællesveje, jf. § 10, nr. 3, i lov
om private fællesveje.
Med stk. 1 videreføres således udgangspunktet om, at
adressemyndigheden skal fastsætte vejnavne for alle offent-
lige veje og alle private fællesveje.
Det er uden betydning for fastsættelsen af vejnavne, om
vejnavnet skal anvendes til fastsættelse af adresser. Motor-
veje, motortrafikveje, omfartsveje og lignende skal således
have et vejnavn, uanset at der ikke er eller planlægges fast-
sat adresser langs vejen.
19
Begrebet »offentlige veje« i nr. 1 skal forstås i overens-
stemmelse med definitionen i § 3, nr. 2, lov nr. 1520 af 27.
december 2014 om offentlige veje med senere ændringer, og
begrebet omfatter således veje, gader, broer, pladser, der er
åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat el-
ler kommune efter loven.
Det fremgår af definitionen af offentlige veje i § 3, nr. 2, i
lov om offentlige vej, at de offentlige veje inddeles i statsve-
je og kommuneveje.
Hvor det forslåede nr. 1 bestemmer, at adressemyndighe-
den skal fastsætte vejnavne for offentlige veje, indeholder
lovforslagets § 4, stk. 1, en procesregel for fastsættelsen af
vejnavne og husnumre for de offentlige veje, der er statsve-
je, hvorefter adressemyndigheden skal have Vejdirektoratets
samtykke til fastsættelsen.
Begrebet »private fællesveje« i nr. 2 skal forstås i over-
ensstemmelse med definitionen i § 10, nr. 3, lov om private
fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november
2015. Begrebet omfatter således vej, gade, bro eller plads,
der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som færdsels-
areal for anden ejendom end den ejendom, som færdsels-
arealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.
Efter stk. 2, kan adressemyndigheden fastsætte vejnavne
for private veje, jf. § 10, nr. 9, i lov om private fællesveje,
og andre færdselsarealer og områder end de i stk. 1 nævnte.
Begrebet »private veje« skal forstås i overensstemmelse
med definitionen i § 10, nr. 9, i lov om private fællesveje, og
omfatter således veje, gader, broer eller pladser, der ikke op-
fylder betingelserne for at være offentlig vej, jf. nr. 1, eller
privat fællesvej, jf. nr. 3.
Private veje er eksempelvis vejarealer, som ligger inden
for ejendommens grænser i en almen boligbebyggelse, insti-
tution, erhvervsejendom eller lignende, hvor der ofte er
mange bygninger spredt over et større areal, og hvor mange
mennesker dagligt færdes. Eksempelvis har det indre vejnet
på de fleste universiteter og sygehuse, større industrivirk-
somheder og i havneområder status af private veje.
Bestemmelsen blev oprindelig indført i BBR-loven i 2001
ved lov nr. 172 af 19. marts 2001, idet hensigten var, at
adressemyndigheden skulle kunne fastsætte vejnavne og
adresser for private veje efter samme principper som for of-
fentlige veje og private fællesveje, når det skete efter samråd
med den enkelte grundejer.
Siden 2001 har bestemmelsen været hyppigt anvendt, idet
kommunernes adressemyndighed har fastsat individuelle
vejnavne i sådanne områder, til gavn både for de borgere og
virksomheder, som bor, arbejder eller opholder sig i områ-
derne, og for postudbringning, forsyningsvirksomheder og
ikke mindst for politi og ulykkesberedskab.
Begreberne »andre færdselsarealer og områder end de i
stk. 1 nævnte« (offentlige veje og private fællesveje) skal
forstås bredt og omfatter således de områder m.v., der ind-
går i BBR-lovens § 3 d, stk. 2, og adressebekendtgørelsens §
4, stk. 2 og 3, herunder private torve og pladser, offentlige
stier og særligt geografisk afgrænsede områder, som ikke
har et egentligt vejnet.
Formålet med den ændrede sprogbrug er en forenkling og
tilpasning til de definitioner, som anvendes i vejlovgivnin-
gen. Der er således hverken tale om en udvidelse eller ind-
skrænkelse af muligheden for at fastsætte vejnavne for pri-
vate veje og andre færdselsarealer og områder i forhold til
de gældende bestemmelser i BBR-lovens § 3 d, stk. 2, og
adressebekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 3.
Særligt geografisk afgrænsede områder, som ikke har et
egentligt vejnet, kan eksempelvis være kolonihaveområder
med et internt stinet, mindre øer uden veje eller spredt be-
byggelse i et naturområde, hvor der kun findes trådte stier. I
sådanne områder fastsættes der traditionelt et enkelt vej-
navn, som benævnelse for hele området og som grundlag for
de adresser, der fastsættes.
Hvor det forslåede stk. 2 bestemmer, at adressemyndighe-
den kan fastsætte vejnavne for private veje m.v. indeholder
lovforslagets § 4, stk. 2, en procesregel, hvorefter adresse-
myndigheden fastsætter vejnavne og husnumre for private
veje efter samråd med den enkelte grundejer.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 3 må adressemyn-
digheden ikke fastætte et vejnavn, som allerede findes inden
for et postnummer, for en anden vej inden for samme post-
nummer. Bestemmelsen viderefører herved den gældende
bestemmelse i BBR-lovens § 3 a, stk. 3, som blev indført
ved ændringen af BBR-loven forud for kommunalreformen i
2007 ved lov nr. 601 af 24. februar 2005.
Bestemmelsen understreger, at vejnavnens entydighed er
en af adressesystemets helt grundlæggende egenskaber, som
skal forhindre fejl og misforståelser.
Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd kun fastsættelse af
nye vejnavne, eller når et eksisterende vejnavn ændres. For
så vidt angår entydigheden af de vejnavne, som fandtes før
2007, gennemførte kommunerne, staten og Post Danmark i
2007-2009 en større omlægningsopgave, som løste ca. 500
konflikter, hvor et vejnavn optrådte mere end en gang inden
for postnummeret. Opgaven medførte dels en række ændrin-
ger i postnumrene, dels, at en række veje fik et nyt, entydigt
vejnavn. Ved afslutningen af processen i 2009, vurderede
parterne, at alle landets i alt ca. 110.000 vejnavne nu var en-
tydige inden for det postnummer, som de berørte. Hvis det
viser sig, at parterne har overset en eksisterende konflikt
mellem to ens vejnavne i et postnummer, vil adressemyn-
digheden kunne løse problemet ved at ændre det ene eller
begge de pågældende vejnavne.
I de tilfælde, hvor et postnummer omfatter veje og adres-
ser i mere end én kommune, skal de berørte kommuners
adressemyndighed konsultere hinanden, før et nyt vejnavn
fastsættes. I modsat fald vil man kunne risikere, at et nyt
fastsat vejnavn i den ene kommune allerede er besluttet eller
taget i brug i nabokommunen. Det kommende Danmarks
Adresseregister, som er omfattet af lovforslagets §§ 12-15
vil it-understøtte en sådan undersøgelse på tværs af kommu-
negrænserne.
Med forslaget til stk. 4, 1. pkt., indføres en særskilt be-
myndigelse for energi-, forsynings- og klimaministeren til at
fastsætte nærmere regler om fastsættelse af vejnavne, herun-
20
der om krav til vejnavnes retskrivning, entydighed, geogra-
fiske udstrækning og vejkoder.
Bemyndigelsen skal gøre det muligt at videreføre reglerne
i §§ 4-8 i adressebekendtgørelsen, som blandt andet omfat-
ter regler for en navngiven vejs udstrækning, for vejnavnets
længde og retskrivning, for fastsættelse af de såkaldte vejko-
der, som i dag findes i CPR-systemet og desuden indgår i
mange it-systemer, samt forskellige regler, som yderligere
sikrer vejnavnets entydighed.
Herudover kan bemyndigelsen anvendes til at fastsætte
yderligere regler, som kan understøtte lovens formål.
Eksempelvis forventes der at blive fastsat regler om, at en
adressemyndighed kan reservere et vejnavn til fremtidig
brug, og at stavemåden for et vejnavn, som krydser en kom-
munegrænse eller på anden måde berører mere end én kom-
mune, praktisk skal administreres af adressemyndigheden i
én af de berørte kommuner. For gældende næsten enslyden-
de vejnavne gennemføres korrektioner af vejnavnets stave-
måde, hvor der på vejen forekommer ganske få eller ingen
adresser. Der gennemføres derfor kun kvalitetsforbedringer
af eksisterende data, som er aftalt i grunddataprogrammets
delaftale 2. Det er mellem Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering og KL aftalt, at der i den kommende adresse-
bekendtgørelse gennemføres tilpasninger af reglerne i relati-
on til ældre vejnavne og adresser, hvor der tages hensyn til
eksisterende og velfungerende forhold, afvigelsernes om-
fang, anvendernes behov m.v.
Efter stk. 4, 2. pkt., bemyndiges ministeren endvidere til at
fastsætte nærmere regler med krav om, at der skal fastsættes
vejnavne til private veje og andre færdselsarealer og områ-
der omfattet af stk. 2, hvor der færdes mange mennesker.
Bestemmelsen indebærer altså, at det bliver muligt at fast-
sætte en egentlig forpligtelse for adressemyndigheden til at
fastsætte vejnavne for private veje og andre færdselsarealer
og områder omfattet af stk. 2. En sådan mulighed findes ik-
ke i BBR-loven.
Behovet herfor er blevet tydeligt i forbindelse med det
igangværende adresseprogram under grunddataprogrammet,
hvor det er aftalt med kommunerne, at der i adressebekendt-
gørelsen skal være bindende regler for, hvordan der fastsæt-
tes præcise adresser i områder som eksempelvis kolonihave-
områder, sygehuse, læreranstalter, havneområder og lignen-
de. I mange tilfælde vil udformningen af sådanne regler for-
udsætte, at der er fastsat et eller flere vejnavne til de private
veje, som findes i området. Bemyndigelsen forventes såle-
des udnyttet til at fastsætte regler for vejnavne til private ve-
je m.v. i sådanne områder.
Med »steder hvor mange mennesker færdes« menes pri-
mært offentligt tilgængelige steder så som kolonihaveområ-
der, feriecentre, butikscentre, læreanstalter og sygehuse. Det
kan dog også omfatte steder, som ikke nødvendigvis er of-
fentligt tilgængelige, men hvor der færdes mange menne-
sker, som har brug for at kunne finde vej, eksempelvis hav-
neområder og erhvervsområder, hvor der er portvagt eller på
anden måde begrænset adgang. Opremsningen er ikke ud-
tømmende.
Den foreslåede bestemmelse skal læses i sammenhæng
med lovforslagets § 4, stk. 2, der indeholder en procesregel,
hvorefter eventuelle vejnavne for private veje altid skal fast-
sættes efter samråd med den enkelte grundejer, dog således
at der ikke gælder en pligt til at opnå enighed med grund-
ejeren.
Til § 4
§ 4 omhandler fremgangsmåden ved fastsættelsen af vej-
navne og adresser for statsveje og private veje samt i forbin-
delse med ejendomme, der anvendes af Forsvarsministeriet
eller Justitsministeriet.
Reglerne herom følger i dag af bestemmelser i BBR-lo-
vens § 3 a, stk. 2, § 3 b, stk. 2-3, § 3 d, stk. 2 og § 3 g og
adressebekendtgørelsens § 3, stk. 4-6.
Efter BBR-lovens § 3 a, stk. 2, fastsætter kommunalbesty-
relsen vejnavne for hovedlandeveje efter forhandling med
Vejdirektoratet.
Endvidere følger det af BBR-lovens § 3 b, stk. 2, 2. pkt.,
at kommunalbestyrelsen fastsætter husnumre for hovedlan-
deveje efter samtykke fra Vejdirektoratet. Kommunalbesty-
relsen kan kun ændre de enkelte husnumre i forbindelse med
hovedlandeveje efter samtykke fra Vejdirektoratet, jf. § 3 b,
stk. 3.
Endelig følger det af BBR-lovens § 3 g, at uenigheder
mellem kommuner eller mellem en kommune og Vejdirek-
toratet om fastsættelse af vejnavne afgøres af ministeren.
For så vidt angår private veje, følger det af BBR-lovens §
3 d, stk. 2, og adressebekendtgørelsens § 3, stk. 5, 1. pkt., at
kommunalbestyrelsen fastsætter vejnavne og adresser herfor
efter samråd med den enkelte grundejer. Ifølge adressebe-
kendtgørelsens § 3, stk. 5, 2. pkt., har adressemyndigheden
ikke pligt til at opnå enighed med grundejeren.
I stk. 1, foreslås, at adressemyndigheden fastsætter vejnav-
ne og husnumre for de offentlige veje, der er statsveje, jf. §
12 i lov om offentlige veje, efter samtykke fra Vejdirektora-
tet.
Det fremgår af definitionen af offentlige veje i § 3, nr. 2, i
lov om offentlige vej, at de offentlige veje inddeles i statsve-
je og kommuneveje.
Bestemmelsen er en forenkling og sammenskrivning af de
elementer i BBR-lovs § 3 a, stk. 2, og § 3 b, stk. 2 og 3, og
adressebekendtgørelsens § 3, stk. 4, som omhandler fastsæt-
telsen af vejnavne og husnumre for hovedlandeveje (nu
statsveje).
Bestemmelsen ændrer således ikke retstilstanden på områ-
det, som fortsat er, at adressemyndigheden, det vil sige kom-
munalbestyrelsen, skal have opnået et samtykke fra Vejdi-
rektoratet, før vejnavne eller husnumre fastsættes for stats-
veje. Ved samtykke forstås, at adressemyndigheden og Vej-
direktoratet skal opnå enighed om fastsættelsen af vejnavne
og husnumre for statsveje. Hvis der ikke kan opnås enighed,
kan hver af parterne indbringe sagen for energi-, forsynings-
og klimaministeren, som afgør sagen, jf. forslaget til stk. 4.
21
Baggrunden for, at Vejdirektoratets samtykke skal indhen-
tes, er, at Vejdirektoratet administrer statsvejene, jf. lov om
offentlige vejes § 6, stk. 2. Formålet med den foreslåede be-
stemmelse er, at Vejdirektoratet eksempelvis skal have mu-
lighed for at påse, at en ejendom, som får tildelt husnummer
på en statsvej, faktisk har lovlig adgang til denne efter lov
om offentlige veje.
Løber en statsvej gennem flere kommuner, skal der opnås
enighed mellem adressemyndighederne i alle de berørte
kommuner og Vejdirektoratet om fastsættelsen af vejnavnet
til den pågældende statsvej.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at adressemyndigheden fast-
sætter vejnavne og adresser for private veje og andre færd-
selsarealer og områder omfattet af § 3, stk. 2, og regler ud-
stedt i medfør af § 3, stk. 4, 2. pkt., efter samråd med den
enkelte grundejer.
Den foreslåede bestemmelse omhandler fremgangsmåden
ved fastsættelsen af vejnavne og adresser dels i situationer,
hvor adressemyndigheden udnytter muligheden i § 3, stk. 2,
til at fastsætte vejnavne for private veje og andre færdsels-
arealer og områder, der ikke er omfattet af § 3, stk. 1, og
dels i situationer, hvor adressemyndigheden er forpligtet til
at fastsætte vejnavne for sådanne private veje m.v. efter reg-
ler fastsat i medfør af lovforslagets § 3, stk. 4, 2. pkt.
Ved samråd forstås en fremgangsmåde, hvorefter adresse-
myndigheden i samarbejde med grundejeren søger at opnå
enighed om fastsættelse af vejnavn og husnumre for private
veje m.v. Hensigten er, at adressemyndigheden søger at få
kendskab til grundejerens eventuelle ønsker og de faktiske
forhold, som kan have betydning for vejnavn og husnumre.
Desuden kan adressemyndigheden oplyse grundejeren om
lovgivningskrav og eventuelle hensyn, som adressemyndig-
heden finder, det er relevante at tage højde for. I øvrigt føl-
ges forvaltningslovens regler, idet adressemyndighedens
fastsættelse af vejnavn og husnummer er en afgørelse.
Uanset at formålet med samråd er at opnå enighed med
den enkelte grundejer ved fastsættelse af vejnavne og adres-
se for private veje m.v., så er adressemyndigheden ikke for-
pligtet til at opnå enighed. For at tydeliggøre dette foreslås
det i stk. 2, 2. pkt., at i tilfælde af der ikke opnås enighed, så
fastsætter adressemyndigheden vejnavne og husnumre.
Stk. 2 svarer til indholdet af BBR-lovens § 3 d, stk. 2, og
adressebekendtgørelsens § 3, stk. 5, og medfører ingen æn-
dring i forhold til den gældende retstilstand for fremgangs-
måden for fastsættelse af vejnavne og adresser for private
veje m.v.
For så vidt angår betydningen af begreberne »private ve-
je« og »andre færdselsarealer og områder end de i § 3, stk.
1, nævnte«, henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
3, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, at adressemyndigheden, når der fore-
ligger oplysninger om, at en ejendom, bygning eller et tek-
nisk anlæg m.v. anvendes af Forsvarsministeriet eller Ju-
stitsministeriet, fastsætter vejnavne og husnumre efter sam-
tykke for det pågældende ministerium.
Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 6, i adressebekendtgørel-
sen, som er fastsat i medfør af BBR-lovens § 3 f, stk. 3.
Ved samtykke forstås, at adressemyndigheden og det på-
gældende ministerium skal opnå enighed om fastsættelsen af
vejnavn og husnumre. Hvis der ikke kan opnås enighed, kan
hver af parterne indbringe sagen for energi-, forsynings- og
klimaministeren, som afgør sagen, jf. forslaget til stk. 4.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at der ved
fastsættelsen af vejnavne og husnumre for de omhandlede
ejendomme, tekniske anlæg m.v. tages hensyn til de offent-
lige beskyttelsesinteresser, der kan være forbundet med de
pågældende ejendomme og anlæg. Det kan eksempelvis væ-
re fængsler, politistationer, kaserner og andre militære an-
læg.
Udgangspunktet for bestemmelsen har været, at der på de
pågældende ejendomme m.v. skal benyttes de samme regler
for fastsættelse af adresser, som anvendes for andre ejen-
domme i Danmark.
Baggrunden for undtagelsen er udelukkende, at en tilde-
ling af vejnavne og husnumre internt på de nævnte ministe-
riers ejendomme m.v. efter de almindelige regler i nogle til-
fælde kan være problematisk, fordi det kan give uvedkom-
mende et fuldstændigt indblik i adgangsforhold og indret-
ning af bygningerne på ejendommen.
Under hensyntagen til lovens formål om, at det skal være
muligt at orientere sig og finde vej, er det således fortsat
hensigten, at der som minimum fastsættes vejnavn og hus-
nummer til ejendommens publikumsrettede hovedindgang.
Det bemærkes, at lovforslagets § 7, stk. 3, indeholder en
bestemmelse, hvorefter der ikke fastsættes adresser til byg-
ninger eller anlæg m.v., som anvendes af Forsvarsministeri-
et eller Justitsministeriet, og som ikke skal registreres i
BBR.
I stk. 4, foreslås, at ved uenighed mellem flere adresse-
myndigheder eller mellem en eller flere adressemyndigheder
og Vejdirektoratet, Forsvarsministeriet eller Justitsministeri-
et om fastsættelse af vejnavne og husnumre kan enhver af
parterne indbringe sagen for energi-, forsynings- og klima-
ministeren, som afgør sagen.
Stk. 4 viderefører BBR-lovens § 3 g, samtidig med at der
sker en præcisering og udvidelse i forhold hertil.
Det er således præciseret i bestemmelsen, at ministeren
også kan afgøre sager, hvor der er uenighed mellem flere
kommuner og Vejdirektoratet. Uenighed mellem Vejdirek-
toratet og en eller flere adressemyndigheder kan f.eks. opstå
ved længere vejstrækninger, der berører mere end én kom-
mune. Bestemmelsen vil således kunne anvendes, hvis de
berørte kommuner ikke kan opnå enighed med Vejdirektora-
tet om navngivning eller fastsættelse af adresser langs en
statsvej.
I forhold til BBR-lovens § 3 g er bestemmelsen udvidet til
også at omfatte uenighed om husnumre. Det kan eksempel-
vis være i en situation, hvor en vej løber gennem to kommu-
ner og der er uenighed om husnummeringen.
22
Bestemmelsen er endvidere udvidet i forhold til BBR-lo-
vens § 3 g ved også at omfatte uenigheder mellem en eller
flere adressemyndigheder og Forsvarsministeriet eller Ju-
stitsministeriet. Hensigten hermed er, at en eventuel tvist og-
så i sådanne situationer skal afgøres efter samme fremgangs-
måde, som gælder for uenighed om fastsættelse af vejnavne
og adresser mellem adressemyndigheder og mellem Vejdi-
rektoratet og en eller flere adressemyndigheder.
Stk. 4 skal ses i sammenhæng med stk. 1 og 3, hvorefter
fastsættelse af vejnavne og husnumre for statsveje skal ske
efter forhandling med Vejdirektoratet og for bygninger, an-
læg m.v., der benyttes af Forsvarsministeriet eller Justitsmi-
nisteriet, hvor fastsættelsen skal ske efter forhandling med
det pågældende ministerium.
Men bestemmelsen skal også anvendes i andre situationer
end de i stk. 1 og 3 omhandlede. Den kan eksempelvis også
anvendes ved uenighed mellem kommuner om fastsættelse
af vejnavne og husnumre for kommuneveje eller private fæl-
lesveje. En tvist mellem kommuner kan for eksempel opstå
om navngivning eller fastsættelse af husnumre til en vej,
som krydser grænsen mellem to eller flere kommuner, eller i
situationer hvor kommunerne deler postnummer og ønsker
at fastsætte det samme vejnavn til hver sin vej.
Energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelse kan
bestå i at følge indstillingen fra en af parterne, at fastlægge
et kompromis eller en tredje løsning. Ved afgørelsen tager
ministeren hensyn til, at borgere, myndigheder, forsynings-
virksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulig
måde kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej.
Ministeren kan også inddrage andre hensyn, som er relevan-
te i den konkrete sag.
Til § 5
I § 5 foreslås regler om postnumre og supplerende bynav-
ne.
Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i BBR-loven,
men efter adressebekendtgørelsens § 9, stk. 1, som er ud-
stedt med hjemmel i BBR-lovens § 3 f, kan adressemyndig-
heden for hver navngiven vej fastsætte et eller flere supple-
rende bynavne, som tydeliggør beliggenheden af vejen og
de tilhørende adresser. Et supplerende bynavn kan efter be-
stemmelsen fastsættes for hele vejnavnets udstrækning eller
for dele af vejnavnet (intervaller af husnumre).
Efter det foreslåede stk. 1 skal postnumre med tilhørende
navne på postnummerområder, som vedligeholdes efter § 21
i postloven, indgå i det landsdækkende system af vejnavne
og adresser med henblik på at sikre den geografiske entydig-
hed af disse.
Bestemmelsen præciserer den funktion, som postnumrene
har haft siden ændringen af BBR-lovens adressebestemmel-
ser i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Med lov-
ændringen blev det besluttet, at postnummeret med tilhøren-
de navn, eksempelvis »4000 Roskilde«, skulle indgå som et
bærende element i den officielle adressebetegnelse. Formå-
let med ændringen var at sikre vejnavnes og adressers enty-
dighed, når de planlagte kommunesammenlægninger var
gennemført, og man som noget nyt ville opleve, at mange
vejnavne optrådte to eller flere gange i hver af de nye kom-
muner.
Ved at indarbejde postnummeret som en del af den offici-
elle adresse opnåede man på én gang, at adresserne kunne
forblive entydige i de nye kommuner, samtidig med at den
adresse, som den offentlige sektor anvendte, blev den sam-
me, som den adressebetegnelse borgere og virksomheder al-
lerede kendte og brugte i det daglige ved adressering af
postforsendelser og lignende.
Hensigten var således, at man i begge tilfælde kunne an-
vende postnummeret og det tilhørende navn på postnumme-
rområdet »4000 Roskilde« til at skelne f.eks. Vestergade i
Roskilde fra alle andre forekomster af vejnavnet »Vesterga-
de«.
Efter postloven er det den befordringspligtige postvirk-
somhed, som vedligeholder postnummersystemet. I forbin-
delse med den seneste ændring af postloven i 2010 blev det i
§ 21 præciseret, at postnummersystemet er offentligt og bru-
ges såvel til den landsdækkende postbetjening som til sik-
ring af den geografiske entydighed af vejnavne og adresser.
Transport- og bygningsministeren kan med hjemmel i post-
loven fastsætte nærmere regler om udformning og vedlige-
holdelse af postnummersystemet.
Formålet med stk. 1 er at fastholde postnummeret som et
centralt element i adressen, således at der fortsat kan være
overensstemmelse mellem de adresser, der fastsættes efter
denne lov og de adresser, som borgerne og virksomhederne
anvender i det daglige.
I stk. 2, 1. pkt. foreslås det, at adressemyndigheden kan
bestemme, at navnet på den landsby, bydel, ø eller lignende,
hvor adressen er beliggende, skal indgå i adressen som et
supplerende bynavn.
Et supplerende bynavn præciserer den geografiske belig-
genhed af en adresse inden for et postnummer.
Forslaget indebærer ingen ændringer i forhold til den nu-
værende retstilstand, idet tilsvarende bestemmelser i dag fin-
des i adressebekendtgørelsens § 9, som er udstedt i medfør
af BBR-lovens § 3 f. Forslaget overflytter således regler fra
adressebekendtgørelsen til selve lovteksten, da supplerende
bynavne udgør et væsentligt element i adresserne i de min-
dre byer m.v.
I dag er ca. 30 % af Danmarks adresser tilknyttet et af de
ca. 8.000 supplerende bynavne, som allerede er fastsat af de
kommunale adressemyndigheder. Som regel er der tale om
landsbyens, bebyggelsens eller områdets navn. På de mindre
øer anvendes øens navn ofte, og i kolonihaveområder kan
haveforeningens navn være brugt som supplerende bynavn.
Andre lokale stednavne, eksempelvis for en bydel, en større
bebyggelse, et landskab, en halvø eller lignende vil dog også
kunne anvendes.
Det supplerende bynavn er ikke afgørende for at sikre, at
vejnavne og adresser er entydige, idet postnummeret, som
nævnt ovenfor i bemærkningerne til stk. 1, allerede udfylder
denne funktion i adressen. Især i de mindre byer betragtes
det supplerende bynavn imidlertid som en oplysning, der bi-
23
drager til den lokale identitet, og som over for eksempelvis
postleverandører, vognmænd og beredskabet bidrager med
en nyttig, præciserende information om, hvor adressen er lo-
kaliseret inden for det område, som postnummeret dækker.
På postforsendelser, adresselabels og f.eks. sundhedskor-
tet placeres det supplerende bynavn på en selvstændig adres-
selinje mellem angivelsen af vejnavn med husnummer og
postnummer med tilhørende navn.
Forslaget har ikke til hensigt i sig selv at udvide anvendel-
sen af det supplerende bynavn. Derimod er det hensigten at
tydeliggøre, at når et supplerende bynavn er knyttet til en
adresse, skal dette præsenteres som en del af den fuldstændi-
ge adresse.
Det betyder bl.a., at det supplerende bynavn skal indgå i
de it-løsninger, adresseringssystemer og lignende, som hen-
vender sig til borgerne. Henvendelser fra borgere i mindre
byer og landsbyer tyder på, at der både i den offentlige og i
den private sektor findes en vis usikkerhed om dette, og at
det supplerende bynavn ofte mangler.
Formålet med at flytte bestemmelsen om supplerende by-
navne fra bekendtgørelsen til selve loven er således at undgå
denne usikkerhed.
Efter forslaget til stk. 2. 2. pkt., er det adressemyndighe-
den, som fastsætter den geografiske afgrænsning af det om-
råde, som det supplerende bynavn skal gælde for.
Bestemmelsen viderefører, ligesom stk. 2, 1. pkt., den ek-
sisterende ordning, som i dag er fastlagt i adressebekendtgø-
relsens § 9, men som hermed foreslås flyttet til selve loven.
I forbindelse med idriftsættelsen af Danmarks Adressere-
gister vil registreringen af det geografiske område, som et
supplerende bynavn gælder for, som beskrevet i bemærknin-
gerne til § 14, stk. 4, dog blive forenklet.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er desuden at
tydeliggøre, at det i alle tilfælde er adressemyndigheden, der
afgør den geografiske afgrænsning af det område, som det
supplerende bynavn skal gælde for, det vil sige hvilke adres-
ser bynavnet skal indgå i. Det supplerende bynavn skal såle-
des knyttes til alle adresser inden for området.
For at et supplerende bynavn kommer til at fungere hen-
sigtsmæssigt, kan det være en fordel, at adressemyndighe-
den anvender et navn, som i forvejen er kendt og anerkendt i
området, hvis et sådant navn findes. Det vil i den forbindelse
være en forudsætning, at den geografiske placering af det
supplerende bynavn svarer nogenlunde til, hvor navnet op-
træder på officielle kort og vejvisere, herunder især hvor
navnet er placeret i det officielle stednavneregister, Danske
Stednavne.
Det kan derimod ikke være en forudsætning, at det supple-
rende bynavn, som fastsættes efter denne lov, er præcist
geografisk afgrænset, sådan som det tilsvarende stednavn er
registreret i Danske Stednavne. Der lægges herved vægt på,
at det, ligesom det er tilfældet i de nugældende regler, skal
være adressemyndigheden, som ud fra en lokal vurdering
definerer en hensigtsmæssig, geografisk afgrænsning af de
adresser, der skal medtage det supplerende bynavn.
I stk. 3 foreslås det, at energi-, forsynings- og klimamini-
steren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse af sup-
plerende bynavne, herunder om deres retskrivning, entydig-
hed og geografiske afgrænsning.
Den foreslåede bemyndigelse er mere detaljeret end den
nuværende bemyndigelse, som findes i BBR-lovens § 3 f,
stk. 1, og som i dag er udmøntet i adressebekendtgørelsens §
9. Formålet er dog fortsat, at ministeren kan udforme nær-
mere regler om de supplerende bynavne i en revideret adres-
sebekendtgørelse. I forhold til supplerende bynavnes ret-
skrivning vil det for eksempel være regler om, at disse fast-
sættes i overensstemmelse med den almindelige retskrivning
eller Stednavnsudvalgets fortegnelse over danske stednavne
i tilfælde, hvor stednavnet er optaget heri. I forhold til enty-
dighed vil der eksempelvis være en regel om, at det supple-
rende bynavn kan skelnes fra navnet på det pågældende
postnummerområde. I forhold til geografisk afgrænsning
kan det for eksempel være, at grænsen for et supplerende
bynavn som hovedregel skal følge topografiske linjer eller
matrikulære skel.
Uanset at forslaget eksplicit nævner, at de nærmere regler
kan omhandle supplerende bynavnes retskrivning, entydig-
hed og geografiske afgrænsning, vil de også kunne omhand-
le andre forhold. Det kan være andre detaljeorienteret tekni-
ske forhold som for eksempel, hvilke og hvor mange tegn et
supplerende bynavn kan sammensættes af.
Til § 6
§ 6 indeholder den definition af adresser og en beskrivelse
af hvilke elementer, der indgår i en adresse.
De gældende regler herom findes i BBR-lovens § 3 e, stk.
2 og 3. Ifølge BBR-lovens § 3 e, stk. 2, består adressebeteg-
nelsen for den enkelte bygning og for det enkelte tekniske
anlæg m.v. af postnummer, vejnavn samt husnummer inklu-
siv eventuelt bogstav. I bygninger og tekniske anlæg m.v.,
hvortil der er mere end én hovedadgangsvej, kan der fast-
sættes en selvstændig adressebetegnelse til hver enkelt ad-
gangsvej. Efter BBR-lovens § 3 e, stk. 3, kan adressebeteg-
nelsen for de enkelte enheder bestå af etagebetegnelse, side-
betegnelse eller dørnummer.
I forslaget til 1. pkt., defineres en adresse som en sammen-
sat betegnelse, som udpeger og benævner en bestemt ad-
gangsvej til et ubebygget areal, en bygning, en del af en
bygning, et teknisk anlæg eller lignende.
Hensigten med definitionen er at afspejle den almindelige
forståelse af begrebet »adresse« som en betegnelse, der an-
vendes for at dirigere noget eller nogen hen til et bestemt
ubebygget areal, en bestemt ejendom, bygning, bolig eller
lignende.
Definitionen anvender formuleringen »sammensat beteg-
nelse« for at fremhæve, at en adresse består af en række en-
keltelementer: Vejnavn, husnummer, postnummer osv., som
først udgør en adresse, når de er sat sammen på en bestemt
måde, jf. forslaget til 2. pkt.
Når definitionen herudover anvender formuleringen »be-
stemt adgangsvej«, er det dels for at tydeliggøre, at adres-
24
sens opbygning fungerer som en detaljeret vejviser, dels for
at vise, hvorfor der i nogle situationer findes mere end en
adresse på en ejendom.
I parcelhusområder er én adresse pr. ejendom tilstrækkelig
for at vise vej til den rigtige bolig. I en etageejendom med
mange boliger er der imidlertid brug for flere adresser. Er
der flere opgange, har hver opgang sit eget husnummer.
Herefter viser en unik etage- og dørbetegnelse vej inde i
bygningen til hver lejlighed. Til hver bolig hører således én
entydig adresse, som beskriver adgangsvejen til entrédøren.
Noget tilsvarende gør sig gældende for en erhvervsejen-
dom eller institution med mange bygninger eller indgange. I
så fald kan det være hensigtsmæssigt at have særskilte
adresser til f.eks. kundeindgang, varelager og personaleind-
gang. Hermed opnår man at kunne bruge de forskellige
adresser til at dirigere trafikken hen til det rigtige sted.
Den foreslåede definition afgrænser ikke nærmere, hvad
der skal dirigeres hen til det sted, som adressen udpeger.
Herved illustreres det, at adressesystemet ikke er bundet til
en bestemt anvendelse inden for en bestemt sektor eller i et
bestemt forvaltningsområde.
Når en adresse udpeger en lejlighed i en etageejendom, er
adressen lige så nyttig for post- og pakkelevering som for
forsikringsselskabet, hjemmeplejen, skattemyndigheden og
ulykkesberedskabet.
Dette er et karakteristisk billede på, at et godt adressesy-
stem udgør en fælles infrastruktur for hele samfundet.
Adresserne tjener mange formål og kan anvendes på lige fod
af borgerne, virksomhederne, den offentlige forvaltning og
ulykkesberedskabet.
Definitionen nævner afslutningsvis de typiske eksempler
på fysiske elementer, som en adresse kan udpege: Et ube-
bygget areal, en bygning, en del af en bygning, et teknisk
anlæg eller lignende. En nærmere afgrænsning og beskrivel-
se af, hvornår og hvor der kan og skal fastsættes adresser,
findes i lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at begrebet adresse i daglig tale ofte an-
vendes som synonym for det sted, som adressen udpeger og
benævner, eksempelvis i sætningen »Adressen er ubeboet«,
som blot udtrykker, at det er den bygning eller bolig, som
adressen udpeger, der er ubeboet.
I 2. pkt. foreslås det, at den sammensatte betegnelse, som
en adresse udgør, består af vejnavn, husnummer, eventuel
etagebetegnelse og eventuel dørbetegnelse, eventuelt sup-
plerende bynavn samt det pågældende postnummer med til-
hørende navn på postnummerområde, som adressen er belig-
gende i. Forslaget er en sammenskrivning og forenkling af
bestemmelserne i den gældende BBR-lovs § 3 e, stk. 2 og 3.
Dog er det nyt i forhold til de gældende regler, at et supple-
rende bynavn indgår som en del af den fuldstændige adres-
se, hvis et sådant navn er fastsat for det område, hvor adres-
sen er beliggende.
Hensigten med forslaget er først og fremmest at give alle
parter sikkerhed for, hvordan en dansk adresse grundlæg-
gende er bygget op, og hvilke elementer der indgår i den.
Siden de første fælles offentlige standarder for udformnin-
gen af en dansk adresse blev fastlagt i forbindelse med for-
beredelsen af den første BBR-lov i 1976, er der ikke sket
væsentlige ændringer heri. Kernen i en dansk adresse udgø-
res således af vejnavn og husnummer inklusive eventuelt
bogstav samt eventuelt etagebetegnelse og dørbetegnelse,
såfremt disse er fastsat.
Et husnummer består af et tal og et eventuelt bogstav (A-
Z). Et eventuelt bogstav udgør en del af husnummeret. Hus-
numre med og uden bogstav er ligestillet, jf. adressebe-
kendtgørelsens § 15, stk. 2. Denne regel vil blive videreført i
en kommende bekendtgørelse, som udstedes i medfør af
lovforslagets § 7, stk. 6.
Som det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 5,
stk. 1, blev det som led i forberedelsen af kommunalrefor-
men i 2007 præciseret, at postnummeret med tilhørende
navn tillige indgår i adressen som det element, der gør
adressen entydig, idet det angiver, hvor i landet det pågæl-
dende vejnavn og husnummer er beliggende.
Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til det foreslåe-
de § 5, stk. 2, at der i nogle områder af landet tillige er fast-
sat et supplerende bynavn, der angiver navnet på den lands-
by, bebyggelse eller lignende, som adressen ligger i. Når et
supplerende bynavn er fastsat, indgår dette i den fuldstændi-
ge adresse.
På postforsendelser, adresselabels, sundhedskortet m.v.
skrives adressen således, at vejnavn, husnummer samt eta-
ge- og dørbetegnelse stilles sammen på én linje. Et eventuelt
supplerende bynavn som eksempelvis »Kornerup« skives på
den efterfølgende linje. På sidste linje skrives postnummeret
med det tilhørende navn på postnummerområdet, eksempel-
vis »4000 Roskilde«.
De nærmere regler for udformningen af de enkelte ele-
menter, som indgår i adressen, vil blive fastlagt af energi-,
forsynings- og klimaministeren i en bekendtgørelse, som ud-
stedes med hjemmel i lovforslagets § 3, stk. 4, § 5, stk. 3, og
§ 7, stk. 6.
Aktuelt findes sådanne nærmere regler i adressebekendt-
gørelsen, som eksempelvis fastlægger den maksimale læng-
de af et vejnavn og formatet af et husnummer, en etagebe-
tegnelse og en dørbetegnelse. Disse regler forventes videre-
ført.
Til § 7
Den foreslåede § 7 indeholder de overordnede regler for
fastsættelse af adresser, hvad der skal fastsættes adresser for,
og hvordan de enkelte bestanddele af en adresse besluttes.
Bestemmelsen bemyndiger endvidere energi-, forsynings-
og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler på områ-
det.
De gældende regler om fastsættelse af adresser følger af
BBR-lovens §§ 3 b, 3 d og 3 f, og regler fastsat i medfør de-
raf.
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter BBR-lovens § 3 b,
stk. 1, 1. pkt., de enkelte husnumre for bebyggede ejendom-
me med adgang til offentlig vej og andre ejendomme, der er
25
udstykket med henblik på bebyggelse, og hvor der er adgang
til vejen. § 3 b finder tilsvarende anvendelse på private fæl-
lesveje, jf. BBR-lovens § 3 d, stk. 1.
BBR-lovens § 3 f, stk. 1, indeholder en bemyndigelse for
energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nær-
mere regler om tildeling og ændring af adressebetegnelser
og skiltning hermed, samt om yderligere krav til sikring af
adressebetegnelsernes geografiske entydighed og deres regi-
strering. Bemyndigelsen er udnyttet ved adressebekendtgø-
relsen, som indeholder nærmere regler om fastsættelsen af
adresser.
For så vidt angår ejendomme, bygninger samt tekniske an-
læg m.v., der anvendes af Forsvarsministeriet og Justitsmi-
nisteriet, kan energi-, forsynings- og klimaministeren herud-
over fastsætte særlige regler for tildeling og ændring af
adresser efter forhandling med forsvarsministeren og justits-
ministeren, jf. BBR-lovens § 3 f, stk. 3.
Den foreslåede § 7 er en videreførelse og præcisering af
gældende ret. Bestemmelsen viderefører således indholdet
af BBR-lovens § 3 b og dele af adressebekendtgørelsens §
11 og § 12, stk. 1.
Det bemærkes, at det i reglerne for, hvad der kan og skal
fastsættes adresser for, ikke er afgørende, om den pågælden-
de bebyggelse, anlæg eller arealer er opført lovligt eller an-
vendes lovligt efter de relevante regler i byggeloven, planlo-
ven, miljøloven eller anden lovgivning.
Fastsættelsen af adresser er alene en praktisk foranstalt-
ning, som skal gøre det muligt at kunne udpege en bestemt
bygning, anlæg eller areal, således at alle, som har behov for
det, kan identificere den og kende dens beliggenhed.
Det hensigtsmæssige heri ses bl.a. af, at politi, ambulance
og brandvæsen skal kunne finde frem til et ulykkessted, selv
om den pågældende bygning er opført ulovligt, eller der er
ulovlig beboelse eller en ulovlig industriproduktion. I de til-
fælde, hvor myndighederne påbegynder en sagsbehandling
af et ulovligt forhold, vil det tilsvarende være praktisk for
alle at kunne anvende adressen som en fælles identifikation
af sagens genstand.
Det er således den overordnede hensigt med den foreslåe-
de bestemmelse at opretholde den nuværende retstilstand,
som er, at fastsættelsen af en adresse alene er en praktisk
foranstaltning, der ikke medfører ændringer i rettigheder for
de pågældende ejere eller brugere af en ejendom, bygning,
bolig eller lignende.
Dette generelle princip svarer til princippet i § 1, nr. 3, i
lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse
nr. 5 af 9. januar 2013, hvorefter enhver folkeregistreres på
den adresse, hvor vedkommende faktiske bor eller opholder
sig - uanset om dette eventuelt er ulovligt. Det samme prin-
cip gælder for Bygnings- og Boligregisteret (BBR), idet re-
gistret skal indeholde oplysningerne om de faktiske forhold,
uanset om en bygning eller bolig er opført lovligt eller om
dens anvendelse eller indretning opfylder byggelovens krav.
I stk. 1 foreslås det, at adressemyndigheden fastsætter
adresser for alle samlede faste ejendomme, der er bebygget
eller planlagt til bebyggelse, eller som er udstykket med
henblik på bebyggelse.
Forslaget udtrykker hovedreglen i det danske adressesy-
stem, nemlig at adresser i altovervejende grad fastsættes i
bebyggede områder, hvor borgerne bor, arbejder eller hvor
mange mennesker i øvrigt færdes og har brug for at finde
vej.
Omvendt er adresser ikke praktiske i det åbne land eller i
skovene, langs strande eller i naturområder.
Den foreslåede bestemmelse svarer til de nuværende reg-
ler i BBR-lovens § 3 b, stk. 1, hvorefter adresser fastsættes
for bebyggede ejendomme med adgang til offentlig vej og
andre ejendomme, der er udstykket med henblik på bebyg-
gelse, og hvor der er adgang til vejen.
Forslaget præciserer BBR-lovens bestemmelse ved at an-
vende det mere præcise ejendomsbegreb samlet fast ejen-
dom, og ved at medtage samlede faste ejendomme, som er
planlagt til bebyggelse, det vil sige ejendomme, som i med-
før af kommune- eller lokalplanlægning kan bebygges.
Ved samlet fast ejendom forstås ifølge udstykningslovens
§ 2, stk. 1, ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der
ifølge notering i grunddataregistret matriklen skal holdes
forenet. En samlet fast ejendom kan altså bestå af et eller
flere jordstykker, hvert identificeret ved et matrikelnummer.
Det fremgår af ordlyden af det foreslåede stk. 1, at adres-
ser skal fastsættes, selv om den pågældende ejendom alene
er planlagt bebygget. Formålet hermed er at gøre det muligt
for byggeentreprenører, forsyningsselskaber, ejendomsmæg-
lere, banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber og
andre at udpege og benævne de fremtidige ejendomme, byg-
ninger og boliger m.v., tidligt i den proces, hvor området ud-
stykkes, byggemodnes og byggeriet igangsættes.
Dette svarer til den nuværende praksis i kommunerne,
hvor adressemyndigheden fastsætter adresserne så tidligt,
som det er muligt. I forbindelse med adresseprogrammet, er
det aftalt, at denne tidlige fastsættelse af adresserne skal gø-
res til en fast praksis, bl.a. i forbindelse med et bedre sam-
spil med ejendomsdannelsesprocessen. I forbindelse med
ejendomsdataprogrammet, der ligesom adresseprogrammet
er en del af grunddataprogrammet, er det tilsvarende aftalt,
at de enkelte jordstykker, som udstykkes, skal kunne identi-
ficeres allerede ved udstykningsforslaget, ved hjælp af et
identifikationsnummer, det såkaldte BFE-nummer.
Det foreslåede stk. 1 fastlægger ikke reglerne for, hvordan
adresserne skal fastsættes for den enkelte samlede faste
ejendom. Forslaget udelukker heller ikke, at ministeren kan
udforme regler som betyder, at der også skal fastsættes
adresser til ubebyggede arealer, der skal forblive som sådan-
ne, som eksempelvis parker eller grønne områder.
Sådanne detaljerede og teknisk orienterede regler om,
hvordan adresser fastsættes for forskellige typer af bygnin-
ger eller bebyggelser, tekniske anlæg m.v., eller for ubebyg-
gede arealer, kan fastsættes af energi-, forsynings- og klima-
ministeren med hjemmel i det foreslåede stk. 6.
26
I forbindelse med adresseprogrammet er sådanne detalje-
rede regler blevet fastlagt i adressebekendtgørelsen, hvor §§
22-31 i dag angiver, hvordan adresser skal fastsættes i ek-
sempelvis kolonihaveområder, butikscentre, sygehuse og
universiteter samt for tekniske anlæg som eksempelvis an-
tennemaster og vindmøller og for ubebyggede arealer så
som parker, grønne områder, legepladser m.v.
Disse detaljerede regler, som i det store og hele forventes
videreført, blev fastlagt i forståelse med kommunerne, og ef-
ter konsultation med politiet og beredskabet samt de store
erhvervsorganisationer.
Det foreslåede stk. 2 bestemmer, at adressemyndigheden
fastsætter en særskilt adresse til hver bolig.
Ligesom stk. 1 udtrykker denne bestemmelse en hovedre-
gel, der har været styrende for det danske adressesystem, si-
den den første lovgivning om bygnings- og boligregistrering
fra 1976, hvor det blev besluttet, at hver bolig skulle kunne
identificeres entydigt ved hjælp af en adresse. Det fremgår i
dag af adressebekendtgørelsens § 11, stk. 1, at der skal fast-
sættes særskilte adresser for alle boligenheder, når de er re-
gistret i Bygnings- og Boligregistret.
Der blev samtidig besluttet fælles regler for, hvordan et
dansk husnummer er udformet, og der blev besluttet en stan-
dard for udformningen af etage- og dørbetegnelser. For eta-
geboliger introduceredes reglen om, at der for hver opgang
skulle fastsættes et særskilt husnummer inklusive evt. bog-
stav, hvorefter hver bolig kunne identificeres ved hjælp af
en etage- og dørbetegnelse, som eksempelvis »1. tv«.
Formålet hermed var at opnå de administrative fordele,
som ville opstå, når registreringen af landets boliger i Byg-
nings- og Boligregistret (BBR) og CPR’s registrering af bor-
gernes bopæl anvendte den samme adresse. Eksempelvis ud-
gjorde systemet grundlaget for, at Danmarks Statistik i 1980
for første gang kunne gennemføre en rent registerbaseret
folke- og boligtælling.
Lovforslaget har til hensigt at fastholde og præcisere den-
ne tilstand, således at der for hver bolig fortsat skal være
fastsat en særskilt adresse, der kan anvendes både ved regi-
streringen af selve boligen i BBR og ved folkeregistreringen
i CPR. Samtidig vil alle andre offentlige myndigheder og
private, der har behov for at udpege en bestemt bolig eller
husstand, kunne anvende adressen som en sikker identifika-
tion.
Det foreslåede stk. 2 har imidlertid også til hensigt at ty-
deliggøre, at adressemyndigheden, af hensyn til adressernes
entydighed, kun fastsætter én adresse for hver bolig.
Med forslaget til stk. 2 flyttes indholdet af reglen i adres-
sebekendtgørelsens § 11, stk. 1, om at der skal fastsættes
særskilte adresser for alle boligenheder, når de er registreret
i Bygnings- og Boligregistret (BBR) til selve loven.
I dag defineres indholdet af adressereglerne i forhold til
BBR-lovens definitioner. BBR-loven bygger bl.a. på et en-
hedsbegreb, herunder boligenhedsbegrebet. Som konse-
kvens af forslaget om, at regler for adresser og vejnavne
skal indgå i en ny separat adresselov under energi-, forsy-
nings- og klimaministerens ressort, foreslås det, at fastsæt-
telsen af særskilte adresser skal ske til hver bolig i stedet for
til hver boligenhed. Herved anvendes et mere alment begreb
»bolig« i lovteksten. Der tiltænkes dog ikke nogen ændring i
forhold til afgrænsning af boligbegrebet.
I forbindelse med lovforslagets forberedelse, har såvel
kommunerne som de myndigheder, der administrerer for-
skellige ydelser så som boligstøtte, familieydelser og uddan-
nelsesstøtte, udtrykt et fælles ønske om, at der fastlægges en
stabil og logisk sammenhæng mellem en bolig og en adres-
se.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at der alene fastsæt-
tes en enkelt adresse til en bolig, uanset om boligen har flere
etager, og uanset at der findes flere indgangsdøre end ho-
veddøren, som eksempelvis køkkendør, bryggersdør, en se-
parat adgang til 1. sal eller lignende.
I mange boliger udlejes enkeltværelser eller dele af boli-
gen i kortere eller længere perioder. Udlejningen kan ek-
sempelvis omfatte værelser på samme etage som resten af
boligen eller de kan være beliggende i en høj kælderetage
eller på første sal med eller uden en selvstændig indgang.
Efter den foreslåede bestemmelse fastsættes der også i så-
danne tilfælde kun én adresse til boligen, det vil sige, at alle
beboere i forhold til folkeregister, postbefordring og andre,
anvender den samme adresse. Tilsvarende gør sig gældende
for et bofællesskab, kollektiv eller lignende, hvor flere be-
boere uden familierelationer deler den samme bolig.
Det følger af det forslåede stk. 6, at energi- forsynings- og
klimaministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om, om
at der kan fastsættes adresser til andre typer af ejendomme,
bebyggelser m.v. end de i stk. 1 og 2 nævnte.
Der vil eksempelvis kunne fastlægges regler for, hvordan
der skal fastsættes adresser til andre steder, hvor mennesker
midlertidigt eller permanent har deres bopæl, som eksempel-
vis sommerhuse og andre fritidsboliger, kolonihaver, cam-
pingpladser, husbåde, midlertidigt opstillede skurvogne,
uformelle skurbebyggelser, teltlejre eller lignende.
Hensigten hermed er, at der kan fastsættes adresser til de
steder, hvor folk kan have deres faktiske bopæl eller drive
virksomhed, således at de autoritative adresser kan danne
grundlag for både folkeregistreringen og virksomhedsregi-
streringen.
I den nugældende adressebekendtgørelse findes der allere-
de sådanne regler, der eksempelvis bestemmer, at der skal
fastsættes særskilte adresser i sommerhus- og feriebebyggel-
ser, kolonihaveområder med bebyggelse og havneområder
ved bolværkspladser, som faktisk eller i medfør af planlæg-
ning anvendes til husbåde, hvor personer kan have bopæl.
Der henvises i øvrigt til det forslåede stk. 6 og bemærk-
ningerne hertil, hvoraf det bl.a. fremgår, at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at der i
særlige tilfælde kan gøres undtagelse fra det foreslåede stk.
2 om, at der kun fastsættes en adresse for hver bolig.
I stk. 3 foreslås det, at der ikke fastsættes adresser til byg-
ninger eller anlæg m.v., som anvendes af Forsvarsministeri-
et eller Justitsministeriet, og som i følge lov om bygnings-
27
og boligregistrering eller regler fastsat i medfør deraf ikke
skal registreres i Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Forslaget svarer til den nuværende bestemmelse i adresse-
bekendtgørelsens § 3, stk. 7, der er en udmøntning af reglen
i BBR-lovens § 3 f, stk. 3, og som er udformet efter aftale
med Forsvarsministeriet og Justitsministeriet.
Det er fundet hensigtsmæssigt at fastsætte undtagelsen for
kravet om adressefastsættelse for bygninger, anlæg m.v. di-
rekte i loven.
Der er ikke på nuværende tidspunkt regler i BBR-loven,
som fastsætter at bygninger, anlæg m.v., der anvendes at
Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet ikke skal registres
i BBR, men der findes i § 2, stk. 4, en bemyndigelse til, at
ministeren for by, bolig og landdistrikter (nu skatteministe-
ren) efter forhandling med forsvarsministeren og justitsmini-
steren kan fastsætte særlige regler for registrering af oplys-
ninger vedrørende ejendomme, bygninger samt tekniske an-
læg m.v., der anvendes af Forsvarsministeriet og Justitsmi-
nisteriet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 4,
stk. 3, som generelt bestemmer, at når en ejendom, bygning
eller teknisk anlæg m.v. anvendes af Forsvarsministeriet el-
ler Justitsministeriet, skal vejnavne og adresser fastsættes ef-
ter forhandling med det pågældende ministerium. Der kan
eksempelvis være tale om fængsler, politistationer, kaserner
og andre militære anlæg.
I de allerfleste tilfælde vil sådanne bygninger og anlæg
m.v. blive registreret som sådanne i Bygnings- og Boligregi-
steret (BBR), men med en sikkerhedsklassifikation som be-
tyder, at de detaljerede oplysninger om bygningen eller an-
lægget ikke kan videregives til tredje part.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 retter sig således mod
de helt særlige tilfælde, hvor en bygning eller et anlæg m.v.,
som anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet,
har en sådan karakter, at bygningen eller anlægget slet ikke
skal registreres i BBR. For at opretholde hemmeligholdelsen
foreslås det, at der i så fald heller ikke fastsættes adresser for
disse bygninger, anlæg m.v.
Det foreslåede stk. 4 fastslår, at adressemyndigheden be-
slutter, hvilket vejnavn og husnummer, eventuel etage- og
dørbetegnelse og eventuelt supplerende bynavn, der skal
indgå i adressen. Bestemmelsen tydeliggør således den
grundlæggende proces i forbindelse med fastsættelsen af en
adresse. Forslaget præciserer ligeledes det bærende princip i
adressesystemet, idet det bestemmes, at adressen skal være
entydig, så den ikke kan forveksles med andre adresser.
Hensigten med bestemmelsen er at tydeliggøre, at det er
adressemyndigheden som, inden for de øvrige regler der
gælder, afgør hvilket vejnavn, husnummer, etage- og dørbe-
tegnelse samt eventuelt supplerende bynavn, der skal indgå i
adressen.
Ligesom det er tilfældet i dag, vil adressemyndigheden
skulle efterleve en række generelle regler som sikrer, at
adresserne har samme udseende og struktur over hele landet.
Det gælder eksempelvis reglen om, at husnumre fastsættes i
stigende rækkefølge med ulige og lige husnumre i hver side
af vejen. I dag er disse regler fastsat i medfør af BBR-lovens
§ 3 f, stk. 1, og findes i adressebekendtgørelsen, fremover
vil de kunne fastsættes af energi-, forsynings- og klimamini-
steren med hjemmel i det forslåede stk. 6.
Det forslåede stk. 4 omhandler således de situationer, hvor
der er flere muligheder, og hvor adressemyndigheden derfor
skal foretage et skøn over, hvad der er den mest hensigts-
mæssige løsning.
Det kan eksempelvis være, når en ejendom er beliggende
på et hjørne, hvor adressemyndigheden skal afgøre hvilket
vejnavn, der skal indgå i adressen, eller en bygning, der lig-
ger på skrånende terræn, hvor det skal besluttes, hvilken eta-
ge, der skal regnes som stueetagen.
Når bestemmelsen ikke nævner beslutningen om, hvilket
postnummer, der indgår adressen, skyldes det, at postnumre-
ne og deres geografiske afgrænsning, som omtalt i bemærk-
ningerne til § 5 stk. 1, vedligeholdes af Post Danmark efter
reglerne i postlovens § 21. Når adressemyndigheden således
fastsætter en adresse, vil postnummeret være bestemt af
adressens geografiske beliggenhed. Det er således ikke
adressemyndigheden, der afgør, hvad der er det rigtige post-
nummer.
Hvis der er tvivl om, hvilket postnummer en adresse lig-
ger i, eksempelvis når en ny bebyggelse opføres tæt på en
eksisterende grænse mellem to postnumre, er der tradition
for, at adressemyndigheden kontakter Post Danmark, såle-
des at Post Danmark kan afgøre, hvilket postnummer bebyg-
gelsen skal ligge i, herunder om postnummergrænsen even-
tuelt skal flyttes. Det bemærkes, at Post Danmark skal ind-
hente transport- og bygningsministerens godkendelse forud
for en ændring i postnummersystemet, jf. postlovens § 21,
stk. stk. 2, herunder ændringer, hvor et postnummers geo-
grafiske afgrænsning ændres.
I det foreslåede stk. 5 bestemmes, at adressens husnummer
skal fastsættes således, at det benævner den udefra kommen-
de indgangsdør eller lignende til den bygning eller del af
bygningen, som adressen udpeger. Hører adressen til et ube-
bygget areal, benævner husnummeret adgangen ind på dette.
Der findes i dag tilsvarende regler i adressebekendtgørelsens
§ 12, stk. 3 og 4, som er fastsat i medfør af BBR-lovens § 3
f, stk. 1. Bestemmelsen foreslås overført til loven, da det er
en central bestemmelse i adressefastsættelse.
Hensigten med bestemmelsen er at formalisere og præci-
sere den almindelige praksis i Danmark, som er at et hus-
nummer (inklusiv eventuelt bogstav) identificerer en be-
stemt indgangs- eller opgangsdør til en bygning, eller evt. en
bestemt adgangsvej til et ubebygget areal.
Hvis en indgangsdør er fælles for flere adresser, som det
eksempelvis er tilfældet i en etagebolig, identificerer hus-
nummeret opgangen, hvorefter de enkelte etage- og dørbe-
tegnelser identificerer hver enkel bolig i opgangen. Er der
flere opgangsdøre i bygningen, har hver af disse sit eget
husnummer.
Tilsvarende gælder i andre bebyggelser med flere indgan-
ge, eksempelvis en erhvervsejendom med flere virksomhe-
der, som anvender hver sin indgang. Her fastsættes husnum-
28
rene ligeledes sådan, at hvert husnummer betegner en be-
stemt indgangsdør således, at kunder eller vareleverandører
nemt kan finde frem til den rigtige virksomhed.
Bestemmelsen har således først og fremmest betydning
for ejendomme, hvor der er flere indgangs- eller opgangsd-
øre, og hvor der derfor ikke må være tvivl om, hvilket hus-
nummer, der hører til hvilken indgang.
I forbindelse med at adresserne fastsættes og registreres på
ejendommen, vil adressemyndigheden sikre, at ejeren og
brugerne af ejendommen er gjort bekendt med dette, således
at ejeren eksempelvis kan opsætte skilte med de fastsatte
husnumre korrekt, jf. bestemmelserne i lovforslagets § 9. I
praksis vil dette ske ved, at adressemyndigheden på et detal-
jeret digitalt kort, luftfoto eller lignende, angiver, hvor hvert
enkelt husnummer er placeret på ejendommen.
Hvis adressen fastsættes til et ubebygget areal, som ek-
sempelvis en park eller en idrætsbane, betyder bestemmel-
sen, at husnummeret skal benævne en bestemt adgang ind på
arealet. Er der flere indgange til det pågældende areal, even-
tuelt fra forskellige veje, vil hvert husnummer benævne én
bestemt indgang.
I stk. 6 foreslås det, at energi-, forsynings- og klimamini-
steren fastsætter nærmere regler om fastsættelse af adresser,
herunder om husnumre, etage- og dørbetegnelser, geografi-
ske beliggenhedsoplysninger, og at adresser kan fastsættes
til andre typer af ejendomme, bebyggelser, anlæg og ube-
byggede arealer m.v., end de i stk. 1 og 2 nævnte, samt at
der i særlige tilfælde kan fastsættes mere end en adresse til
en bolig.
Den foreslåede bemyndigelse er mere detaljeret end den
nuværende bemyndigelse, som findes i BBR-lovens § 3 f,
stk. 1, og som i dag er udmøntet i adressebekendtgørelsens
§§ 11-31.
Formålet er dog fortsat, at ministeren i en revideret adres-
sebekendtgørelse kan udforme mere detaljerede og teknisk
betonede regler om fastsættelsen af adresser.
Det hensigten, at de nærmere regler skal være opbygget
efter samme principper som i dag, hvor adressebekendtgø-
relsen dels indeholder regler, som omfatter alle adresser, og
dels indeholder særlige regler for, hvordan adresser fastsæt-
tes for forskellige nærmere bestemte typer af ejendomme og
bebyggelser.
De almindelige regler vil således også i en kommende be-
kendtgørelse indeholde regler for, hvornår adresser skal fast-
sættes, hvad der skal og kan fastsættes adresser til, og hvor-
dan de enkelte dele af adressen sammensættes og bestem-
mes, eksempelvis reglerne for husnumre samt etage- og dør-
betegnelser. De almindelige regler vil også vedrøre adres-
sens geografiske beliggenhed, herunder eksempelvis adres-
sens punkt i den bygning eller lignende, som adressen hører
til.
De særlige regler kan omfatte mere detaljerede regler for,
hvordan forskellige typer af ejendomme, bebyggelser og
tekniske anlæg m.v. skal behandles. I forbindelse med
adresseprogrammet er der blevet fastsat sådanne detaljerede
regler i adressebekendtgørelsens §§ 22-31, som angiver reg-
lerne for områdetyper såsom kolonihaveområder, feriecentre
m.v., erhvervsejendomme, butikscentre, sygehuse og univer-
siteter, tekniske anlæg som eksempelvis antennemaster og
vindmøller og for ubebyggede arealer såsom parker, grønne
områder, legepladser m.v. Det er ikke hensigten at ændre
væsentligt heri. Hensigten med de særlige regler er, at der
kan fastsættes adresser til de steder, hvor folk kan have de-
res faktiske bopæl eller drive virksomhed, således at de
autoritative adresser kan danne grundlag for både folkeregi-
streringen og virksomhedsregistreringen.
For at fastholde muligheden for at adressemyndigheden i
den konkrete situation kan foretage et konkret skøn over,
hvad der er den mest hensigtsmæssige løsning under hen-
syntagen til de lokale forhold, vil reglerne ligesom i dag væ-
re en kombination af obligatoriske minimumskrav, der både
sikrer, at adresserne er nogenlunde ensartet fastsat over hele
landet, og som samtidig giver mulighed for at vælge en løs-
ning, der afspejler de lokale forhold og behov.
Adressebekendtgørelsens nuværende regler, som i det sto-
re og hele forventes videreført, blev fastlagt i forståelse med
kommunerne og efter konsultation med politi og beredska-
bet samt de store erhvervsorganisationer. Det er også frem-
over hensigten, at en eventuel justering af de nuværende
regler eller udformningen af regler for nye områdetyper skal
ske i dialog med de relevante parter.
I forbindelse med en igangværende forbedring af oplys-
ningerne i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) om er-
hvervsbygninger og bygninger til landbrugsformål m.v., kan
det eksempelvis vise sig nødvendigt at justere reglerne for
fastsættelse af adresser i sådanne bygninger.
Der er mellem Styrelsen for Dataforsyning og KL aftalt, at
der i den kommende adressebekendtgørelse gennemføres til-
pasninger af reglerne i relation til ældre vejnavne og adres-
ser, hvor der tages hensyn til eksisterende og velfungerende
forhold, afvigelsernes omfang, anvendernes behov m.v.
I udformningen af sådanne regler kan der lægges vægt på
at vejnavne eller adresser har eksisteret i mange år i områ-
det, uden at det har givet anledning til betydende problemer
for borgerne, for beredskabet eller andre. En række grund-
læggende egenskaber i adressesystemet, først og fremmest
at vejnavne og adresser skal være entydige, skal under alle
omstændigheder være gældende.
Forslaget til stk. 6 nævner afslutningsvist at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at der i
særlige tilfælde kan fastsættes mere end en adresse for en
bolig.
Den foreslåede hovedregel i stk. 2 om, at der kun fastsæt-
tes en adresse til en bolig, er nærmere omtalt i bemærknin-
gerne til stk. 2. Hensigten med at kunne gøre undtagelser fra
denne regel er, at der i visse særlige tilfælde kan være et
praktisk behov for at benævne en bestemt indgang til et en-
familiehus på en bestemt måde.
Det kan eksempelvis være situationer hvor en del af boli-
gen er indrettet til erhvervsformål som eksempelvis klinik,
frisør, tegnestue eller andet liberalt erhverv, hvortil der er
selvstændig indgang, eller der kan være tale om meget store
29
boliger såsom slotte og godser, hvor der er særskilt vareind-
levering, personaleindgang eller lignende.
Fastsættelse af en særskilt adresse med eget husnummer
til den pågældende indgang vil i disse tilfælde kunne løse et
praktisk behov for kunder, leverandører, postbefordring og
lignende.
Det er således ikke hensigten med forslaget, at adresse-
myndigheden skal kunne fravige reglen om en adresse til
hver bolig, blot fordi en del af boligen udlejes i kortere eller
længere tid.
Til § 8
Den foreslåede bestemmelse fastsætter regler om ejeres
oplysningspligt.
De gældende regler herom følger af BBR-lovens § 4, stk.
1, hvorefter offentlige myndigheder og ejere af registrerede
bygninger, enheder m.v. skal meddele oplysninger til brug
for registrets drift efter regler, der fastsættes af ministeren.
Bemyndigelsen i BBR-lovens § 4, stk. 1, er udnyttet dels
ved bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajour-
føring af Bygnings- og Boligregistret (BBR) og dels ved §
34 i bekendtgørelse nr. 436 af 2. maj 2014 om vejnavne og
adresser (adressebekendtgørelsen). Efter adressebekendtgø-
relsens § 34, stk. 3, skal ejere i det omfang, adressemyndig-
heden kræver der, og i det omfang det i øvrigt er muligt, do-
kumentere rigtigheden af de oplysninger, som meddeles
adressemyndigheden.
I stk. 1, 1. pkt., foreslås, at ejere af fast ejendom på adres-
semyndighedens anmodning skal meddele oplysninger til
brug for fastsættelsen af vejnavne og adresser samt registre-
ringen heraf.
Den foreslåede bestemmelse svarer med visse ændringer
til reglen i BBR-lovens § 4, stk. 1, idet pligten til at meddele
oplysninger følger af den foreslåede lovbestemmelse, og de
nærmere regler om oplysningspligten fortsat skal fastsættes i
regler, der udstedes i medfør af loven.
Bestemmelsen omfatter oplysninger om forhold, som har
betydning for fastsættelse af adresser, herunder eksempelvis
om vejadgangen til ejendommen, der er afgørende for, hvil-
ket vejnavn som ejendommens adresse skal høre til. Det
nærmere indhold af oplysningspligten vil blive fastsat i reg-
ler der fastsættes af energi-, forsynings- og klimaministeren
i medfør af forslaget til stk. 2.
Det bemærkes, at adressemyndigheden i de fleste tilfælde
på forhånd vil være i besiddelse af de relevante oplysninger,
eksempelvis fra en udstykningssag eller byggesag, eller fra
de digitale kort, luftfotos m.v., som anvendes af kommuner-
ne.
På den baggrund forventes det kun i særlige tilfælde at
være nødvendigt, at ejeren meddeler yderligere oplysninger.
Behovet kan eksempelvis opstå for større ejendomme med
flere bygninger eller ved bygningsændringer. Her vil ejerens
oplysning om adgangsvejene på ejendommen og de enkelte
indganges og indgangsdøres placering og funktion være re-
levante for at afgøre, hvilke døre der skal tildeles et hus-
nummer, og hvordan rækkefølgen af husnumrene skal fast-
sættes, så det er logisk for brugerne.
I forhold til oplysningspligten i BBR-lovens § 4, stk. 1,
der omfatter såvel offentlige myndigheder som ejere af ejen-
domme, omfatter den foreslåede bestemmelse alene ejere af
fast ejendom. Årsagen til denne forskel er, at det i forbindel-
se med registreringen i BBR kan være relevant at anmode
offentlige myndigheder om oplysninger, der kan bidrage til
eller forbedre registrets dataindhold. Dette gør sig ikke gæl-
dende på samme måde på adresseområdet.
BBR-lovens § 4, stk. 1, omfatter kun ejere af ejendomme
med registrerede bygninger, mens den foreslåede bestem-
melse omfatter ejere af fast ejendom generelt, det vil sige
grundejere, ejere af bygninger på fremmed grund, hvor eje-
ren af en bygning eller et teknisk anlæg er en anden end
grundejeren og endelig ejere af ejerlejligheder. Det omfatter
også ejere af de særlige typer af ubebyggede arealer og an-
læg, som i visse tilfælde skal tildeles adresser i henhold til
de regler, der fastsættes i medfør af lovforslagets § 7, stk. 6.
Denne ændring skønnes kun undtagelsesvis at få betydning,
idet fastsættelsen af adresser på disse arealer og anlæg sjæl-
dent vil være afhængig af oplysninger, som forvaltningen
ikke allerede har. Hertil kommer, at de pågældende arealer
ofte er ejet af det offentlige. Det er ikke hensigten med lov-
forslaget, at ubebyggede arealer generelt, som for eksempel
jordbrugs- og skovarealer, naturområder m.v., skal have
adresser.
Der vil i forbindelse med etableringen af Danmarks
Adresseregister blive etableret et digitalt dialogværktøj, som
adressemyndigheden kan anvende til kommunikation med
ejere af faste ejendomme omkring fastsættelse af adresser
m.v.
I stk. 1, 2. pkt., foreslås, at ejere af fast ejendom, i det om-
fang adressemyndigheden anmoder herom, skal dokumente-
re rigtigheden af oplysningerne.
Med forslaget til 2. pkt. overføres dokumentationskravet
fra adressebekendtgørelsens § 34, stk. 3, til lovforslaget.
Baggrunden herfor er, at dokumentationskravet er en væ-
sentlig forpligtelse for ejere, og det er hensigtsmæssigt, at
det fremgår af selve loven i tilknytning til oplysningspligten.
Dokumentationskravet i adressebekendtgørelsens § 34,
stk. 3, omfatter også en pligt for ejeren til i det omfang det i
øvrigt er muligt - altså ud over hvad adressemyndigheden
har anmodet om - at dokumentere rigtigheden af de oplys-
ninger, der meddeles adressemyndigheden. Denne pligt vi-
dereføres ikke.
Det bemærkes, at manglende overholdelse af oplysnings-
og dokumentationspligten i medfør af lovforslagets § 8, stk.
1, er strafsanktioneret, jf. lovforslagets § 20, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 20.
Det foreslås i stk. 2, at energi-, forsynings- og klimamini-
steren fastsætter nærmere regler om oplysningspligten i stk.
1. De regler, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, kan
både vedrøre indholdet af oplysningspligten og eventuelle
formkrav.
30
Det er hensigten, at adressebekendtgørelsens § 34, som i
dag fastsætter det nærmere indhold af oplysningspligten, vil
blive videreført i en ny bekendtgørelse i henhold til bemyn-
digelsen i det foreslåede stk. 2. Det vil i den forbindelse
fortsat skulle fremgå af bekendtgørelsen bl.a., at ejere, når
adressemyndigheden anmoder herom, skal meddele enhver
oplysning om adgangsforhold og adgangsveje, skiltning
m.v., som er af betydning for fastsættelse af vejnavne og
adresser. Endvidere forventes også at det fortsat vil skulle
fremgå, at ejere i tilfælde af bygningsændringer eller lignen-
de af betydning for adressefastsættelsen har pligt til at med-
dele dette til adressemyndigheden i den relevante kommune.
Til § 9
Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om skilt-
ning med de fastsatte husnumre og vejnavne.
De gældende regler om skiltning følger af BBR-lovens § 3
c og 3 d, stk. 3. Efter BBR-lovens § 3 c, stk. 1, skal ejere af
ejendomme opsætte husnummerskilte, som angiver de af
kommunalbestyrelsen fastsatte husnumre på en sådan måde,
at disse er synlige fra det adgangsgivende areal. Efter § 3 c,
stk. 2, kan kommunalbestyrelsen fastsætte nærmere bestem-
melser om udførelse og anbringelse af skilte med husnumre
samt belysning af husnummerskilte, for hovedlandeveje dog
kun efter forhandling med Vejdirektoratet. Endvidere følger
det af § 3 c, stk. 3, at økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan kræve, at
der ved ejerens foranstaltning og på dennes bekostning skal
opsættes skilte med angivelse af de fastsatte dørbetegnelser.
Efter BBR-lovens § 3 d, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen
bestemme, at private veje m.v., jf. § 3 d, stk. 2, for hvilke
der er fastsat husnumre, ved ejerens foranstaltning og for
dennes bekostning skal forsynes med vejnavneskilte, som
udformes og belyses efter samme regler, som gælder for den
øvrige vejnavneskiltning i området.
I § 9 foreslås, at grundejere er forpligtet til at opsætte hus-
nummerskilt og eventuelt henvisningsskilt og for så vidt an-
går private veje eller andre færdselsarealer og områder, jf. §
3, stk. 2, og regler fastsat i medfør af § 3, stk. 4, er forpligtet
til at opsætte vejnavneskilt i overensstemmelse med bestem-
melsen.
Den foreslåede bestemmelse svarer herved overordnet set
til BBR-lovens § 3 c og § 3 d, stk. 3, idet bestemmelsen dog
indeholder visse ændringer og præciseringer sammenlignet
med skiltningsreglerne i BBR-loven.
Det foreslås i stk. 1, at grundejere er forpligtet til at opsæt-
te husnummerskilte, som angiver de af adressemyndigheden
fastsatte husnumre på en sådan måde, at disse er synlige fra
den adgangsgivende vej og ikke forveksles med andre be-
tegnelser.
Herved svarer den foreslåede bestemmelse i det væsentli-
ge til BBR-lovens § 3 c, stk. 1, som blev indsat i BBR-loven
ved en lovændring i 2006, idet den afløste en tilsvarende re-
gel, der udgik af landets politivedtægter i 2005. Lovændrin-
gen blev anbefalet af bl.a. Post Danmark, 1-1-2, politiet
samt ambulance- og brandberedskabet, der påpegede, at
synlige husnummerskilte er nødvendige i det daglige, når
man skal finde vej, og kan i en ulykkessituation være forud-
sætningen for hurtig hjælp til borgerne.
Formålet med stk. 1 er således, at andre end grundejeren
selv nemt skal kunne lokalisere den pågældende ejendom
ved hjælp af et synligt husnummerskilt.
Hvor det efter BBR-lovens § 3 c, stk. 1, er »ejere af ejen-
domme«, der skal opsætte husnummer skilte, er det i forsla-
get til stk. 1 »grundejeren«, der får pligten. Der er ved æn-
dringen af terminologien ikke tiltænkt nogen materiel æn-
dring; der er tale om en præcisering.
Betegnelsen »grundejer« er anvendt for at tydeliggøre, at
det som udgangspunkt er ejeren af grunden, som er ansvar-
lig for opsætningen af husnummerskiltet. Det bemærkes
dog, at der i forslaget til stk. 3 findes en undtagelse til ho-
vedreglen om, at grundejeren har pligten til at opsætte hus-
nummerskilt. Når et husnummer er fastsat til en bygning el-
ler et teknisk anlæg, der tilhører en anden end grundejeren,
påhviler pligten til at opsætte husnummerskilt således ejeren
af bygningen eller anlægget, jf. forsalget til stk. 3. Er der ta-
le om en ejendom med ejerlejligheder vil påhviler pligten
ejerforeningen.
Selv om bestemmelsen anvender begrebet »opsætte«, er
det hensigten, at ejeren tillige, efter skiltets etablering, har
ansvaret for at vedligeholde skiltningen, så den til stadighed
er synlig.
Skiltningen skal opsættes på en sådan måde, at den er syn-
lig. Det betyder, at husnummerskiltet skal være synligt fra
vejen og skal kunne ses af en, som sidder i en bil. Tal og
bogstav skal være tilstrækkeligt store og have god kontrast i
farverne. Skiltet må ikke være skjult af beplantning eller an-
det og bør ikke sidde på den oplukkelige del af en havelåge.
Endelig skal skiltet også kunne ses i mørke.
Ved adgangsgivende vej forstås den offentlige vej, private
fællesvej eller private vej, som giver adgang til ejendom-
men.
Skiltningen skal udføres således, at husnummerskiltet ikke
forveksles med andre betegnelser. Denne tilføjelse er ny i
forhold til BBR-loven. På visse typer af større ejendomme,
eksempelvis sygehuse og universiteter, anvendes – ud over
adresserne – også en lokal nummerering af de enkelte byg-
ninger. Hvis der er opsat skilte med sådanne interne byg-
ningsnumre eller lignende, må disse ikke kunne forveksles
med de husnumre, som adressemyndigheden har fastsat, og
som eksempelvis beredskabet er afhængig af.
Kravet om, at husnummerskiltet ikke må kunne forveksles
med andre betegnelser, er endvidere møntet på de helt særli-
ge tilfælde, hvor en ejer ikke er enig i adressemyndighedens
afgørelse om, hvilket nummer, der skal anvendes for ejen-
dommen. I så fald må ejeren ikke opretholde en skiltning
med det afviste husnummer, fordi der herved opstår risiko
for misforståelser om, hvad ejendommens adresse rettelig
er.
Det foreslåede stk. 2 vedrører placeringen af husnummer-
skilte og henvisningsskilte på faste ejendomme, hvor der er
fastsat mere end et husnummer. Sådanne ejendomme kan
31
f.eks. være samlede boligbebyggelser, kolonihaveområder,
byejendomme, større erhvervsejendomme eller offentlige in-
stitutioner.
Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i BBR-loven
eller adressebekendtgørelsen. Uanset, at der ikke findes en
tilsvarende regel i lovgivningen i dag, er opsætning af hen-
visningsskilte almindelig praksis. I dag har kommunerne i
BBR-lovens § 3 c, stk. 2, en generel hjemmel til at fastsætte
nærmere bestemmelser om, hvordan ejeren skal udføre og
anbringe husnummerskilte, og denne hjemmel anvendes og-
så af kommunerne til at fastætte krav om placering af hus-
nummerskilte og henvisningsskilte.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det ved ejendomme,
hvor der er fastsat mere end et husnummer, kan være van-
skeligt at finde frem til den rigtige opgangs- eller indgangs-
dør.
For parcelhuse og lignende, hvor der kun er ét husnum-
mer, kan man som regel nemt finde frem til den rigtige ind-
gangsdør, selv om husnummeret kun er skiltet ved havelå-
gen eller indkørsel. Er der derimod flere husnumre på ejen-
dommen, er det både nødvendigt, at husnumrene er synlige
fra den adgangsgivende vej, og at det enkelte husnummer er
skiltet direkte ved den rigtige indgangsdør.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at hvor der er fastsat mere end
et husnummer til en ejendom, placeres et husnummerskilt
ved hver af de indgangsdøre eller lignende, som husnumme-
ret benævner. Herved sikres, at en besøgende kan skelne to
indgangsdøre fra hinanden. Et typisk eksempel på denne si-
tuation er beboelsesejendomme med flere opgange, hvor der
er fastsat et husnummer til hver opgang.
I stk. 2, 2. pkt., fastsættes en supplerende regel for de til-
fælde, hvor de opsatte husnummerskilte ikke er synlige fra
den adgangsgivende vej. I disse tilfælde skal grundejeren
desuden opsætte et henvisningsskilt ved hver adgangsvej ind
på ejendommen, der angiver retningen til de pågældende
husnumre.
Ved adgangsgivende vej forstås den offentlige vej, private
fællesvej eller private vej, som giver adgang til ejendom-
men, mens adgangsvej er en indkørsel, sti, port eller lignen-
de, som man benytter for at komme fra den adgangsgivende
vej ind på ejendommen og hen til den eller de pågældende
indgangsdør(e).
Et henvisningsskilt kan f.eks. have teksten »Til 12-18« el-
ler »Lærkevej 11-29«. Skiltet kan være suppleret af en pil
og kan tillige indeholde et stiliseret oversigtskort, som viser
ejendommen og de fastsatte husnumre.
Henvisningsskiltet skal sikre, at en besøgende, som skal
finde frem til et bestemt husnummer, vejledes i hvilken ad-
gangsvej ind på ejendommen, der kan anvendes for at nå
frem.
I dag har kommunerne i BBR-lovens § 3 c, stk. 2, en ge-
nerel hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser om,
hvordan ejeren skal udføre og anbringe husnummerskilte. I
forhold til større bebyggelser anvender kommunerne denne
hjemmel til at fastætte krav om, hvor grundejeren skal pla-
cere husnummerskilte og henvisningsskilte på ejendommen.
Forslaget til stk. 2, 2. pkt., formaliserer dermed den almin-
delige praksis, samtidig med at bestemmelsen sikrer, at reg-
lerne bliver gennemsigtige og ens for alle. Adressemyndig-
heden skal herefter kun i de særlige tilfælde, hvor der er be-
hov for det, tage individuel stilling til sagen efter det fore-
slåede stk. 4.
Efter bestemmelsens ordlyd er der ikke pligt til at opsætte
henvisningsskilte for husnumre, hvor selve husnummerskil-
tet ved hver indgangsdør allerede er synligt fra den adgangs-
givende vej. Hvis der kun er én adgangsvej, som fører frem
til en eller flere indgangsdøre, der ikke er synlige fra gaden,
eksempelvis gennem en port eller indkørsel til en p-plads,
skal henvisningsskiltet angive samtlige relevante husnumre.
Er der flere adgangsveje til ejendommen, skal hver af disse
være forsynet med et henvisningsskilt, som kan vejlede en
besøgende frem til de pågældende indgangsdøre på en hen-
sigtsmæssig måde. I situationer, hvor der kan være tvivl om,
hvilket vejnavn en gruppe husnumre henviser til, bør hen-
visningsskiltet angive vejens navn.
Henvisningsskilte er i øvrigt omfattet af lov om offentlige
vejes § 92, stk. 1, nr. 2, som fastsætter, at vejmyndigheden
på ejendomme, som er beliggende langs en offentlig vej,
kan anbringe og vedligeholde skilte, som angiver retningen
til en eller flere adresser. Vejlovens bestemmelse vedrører
situationer, hvor henvisningsskilte skal opsættes på frem-
med grund, altså på en grund, der er ejet af en anden end
ejeren af den faste ejendom, som skiltet henviser til. § 92 i
lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse på pri-
vate fællesveje, jf. lov om private fællesvejes § 60.
Forslaget til stk. 2 er udformet efter anmodning fra kom-
munerne og parterne i beredskabet ud fra et ønske om at
styrke den nuværende praksis for tydelig skiltning af ad-
gangsvejene i sådanne bebyggelser.
Henvisningsskilte og husnummerskilte gør det muligt at
orientere sig og let at finde vej også for personer, der ikke er
kendt i området i forvejen. Tydelig skiltning kan i akutte si-
tuationer være afgørende for, at redningskøretøjer når hur-
tigt frem således, at redere, læger, brandfolk eller politi kan
komme livstruede mennesker til undsætning hurtigst muligt.
I forslaget til stk. 3 indføres den regel, at hvis et husnum-
mer er fastsat til en bygning, der tilhører en anden end
grundejeren, altså en bygning på fremmed grund, påhviler
pligten til at opsætte husnummerskilt efter stk. 1 og stk. 2, 1.
pkt., bygningens ejer. Bestemmelsen gælder udelukkende
bygninger på fremmed grund og anvender tingslysningslo-
vens terminologi herfor. En bygning på fremmed grund er
eksempelvis en bygning, som er ejet af en anden end grund-
ejeren, og ejeren af bygningen har lånt eller lejet grunden,
hvor bygningen ligger af grundejeren.
BBR-loven indeholder ikke en tilsvarende regel.
Bestemmelsen vil også omfatte ejere af tekniske anlæg,
som er opført på fremmed grund, som eksempelvis en vind-
mølle. I et sådant tilfælde vil skiltningen af et eventuelt hus-
nummer påhvile vindmøllens ejer. Energi-, forsynings-, og
klimaministeren kan efter forslaget til § 7, stk. 6, fastsætte
regler om at adresser kan fastsættes til bl.a. anlæg.
32
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere
ansvaret for husnummerskiltningen, når der er tale om byg-
ninger og tekniske anlæg på fremmed grund, dvs. hvor byg-
ningen eller anlægget har én ejer, og jordstykket, som byg-
ningen eller anlægget ligger på, har en anden ejer. Forslaget
indebærer, at det i disse situationer skal være bygningens el-
ler anlæggets ejer, der er forpligtet til at foretage husnum-
merskiltningen.
Pligten til at opsætte henvisningsskilte er ikke omfattet af
undtagelsen i stk. 3. Henvisningsskilte skal således opsættes
af grundejeren, jf. stk. 2, 2. pkt., i tilfælde hvor henvisnings-
skilte skal opsættes på grundejerens grund.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at adressemyndigheden kan
påbyde grundejere at udføre den i stk. 1 og 2 nævnte hus-
nummer- og henvisningsskiltning på en nærmere bestemt
måde, såfremt hensynet til en logisk og ensartet skiltning el-
ler til at kunne orientere sig begrunder det.
Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til BBR-lo-
ven, som ikke indeholder en tilsvarende regel. Dog bemær-
kes, at den gældende BBR-lov § 3 c, stk. 2, anvendes af
kommunalbestyrelsen til at fastsætte regler om udførelse og
anbringelse af skilte med husnumre samt belysning af hus-
nummerskilte. Kommunerne anvender både hjemlen til at
udforme egentlige, generelle regulativer og til at give kon-
krete påbud - typisk i forbindelse med byggesag - om udfø-
relse og anbringelse af husnummerskilte og henvisningsskil-
te til enkelte ejendomme eller byggerier.
Et påbud vil eksempelvis kunne omhandle, hvor husnum-
merskilte og henvisningsskilte skal opsættes, hvad skiltene
skal angive, og hvordan de skal være udformet med hensyn
til størrelse, farver, belysning m.v., således at de på en lo-
gisk måde anviser adgangsvejene i bebyggelsen og svarer til
den øvrige skiltning med husnumre i området.
Når et husnummer er fastsat til en bygning, der tilhører en
anden end grundejeren, påhviler pligten til at opsætte hus-
nummerskiltningen i overensstemmelse med stk. 1, og stk.
2, 1. pkt., ejeren af bygningen, jf. stk. 3. I disse situation er
det ifølge stk. 4, 2. pkt., bygningsejeren, som adressemyn-
digheden kan give påbud til. Bestemmelsen omfatter også
ejere af tekniske anlæg.
Det foreslås i stk. 5, at når der er fastsat vejnavne for pri-
vate veje eller andre færdselsarealer og områder, jf. lovfor-
slagets § 3, stk. 2, eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 4,
kan adressemyndigheden påbyde, at grundejeren opsætter et
vejnavneskilt, som skal udformes og belyses på samme må-
de som den øvrige vejnavneskiltning i området.
Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til
BBR-lovens § 3 d, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at private veje m.v., for hvilke der er fastsat
husnumre, ved ejerens foranstaltning og for dennes bekost-
ning skal forsynes med vejnavneskilte, som udformes og be-
lyses efter samme regler, som gælder for den øvrige vejnav-
neskiltning i området.
For så vidt angår betydningen af begreberne »private ve-
je« og »andre færdselsarealer og områder«, henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 2.
De private veje og andre færdselsarealer og områder, der
vil være omfattet af bestemmelsen, findes for eksempel på
større institutioner, sygehuse og trafikterminaler, det kan ek-
sempelvis være Danmarks Tekniske Universitet, Odense
Universitetshospital og i Københavns Lufthavn.
Til brug for udrykning m.v. er det vigtigt, at der også for
disse veje m.v. findes et logisk system af vejnavne og hus-
numre, der er synligt ved skiltning. På den baggrund fore-
slås BBR-lovens § 3 d, stk. 3, videreført således, at adresse-
myndigheden sikres hjemmel til at kræve, at grundejeren af
det pågældende område opsætter og vedligeholder vejnavne-
skilte, som skal opsættes og belyses efter samme regler, som
hvis der havde været tale om en offentlig vej eller privat
fællesvej.
Efter den foreslåede bestemmelse kan adressemyndighe-
den kræve, at grundejeren bekoster og opsætter en sådan til-
svarende skiltning efter adressemyndighedens nærmere an-
visninger, idet skiltningen dog skal svare til den øvrige skilt-
ning i området.
Hvad der skal forstås ved »i området« afhænger af det
konkrete tilfælde. Det kan eksempelvis omfatte hele kom-
munens område, eller en bestemte del af kommunen, som
for eksempel en landsby, en bydel, eller et kvarter. Det kan
for eksempel være et historisk bykvarter, hvor skiltningen
ønskes udformet under hensyn til kulturhistoriske bevarings-
værdier.
Det bemærkes, at manglende overholdelse af skiltnings-
reglerne i § 9, stk. 1, 2, 4 og 5, er strafsanktioneret, jf. lov-
forslagets § 20, stk. 1. Der henvises i den forbindelse til be-
mærkningerne til § 20.
Til § 10
Den foreslåede bestemmelse indeholder bemyndigelser
for henholdsvis adressemyndigheden og energi-, forsynings-
og klimaministeren om fastsættelse af nærmere regler om
skiltning.
Efter den gældende bestemmelse i BBR-lovens § 3 c, stk.
2, kan kommunalbestyrelsen fastsætte nærmere bestemmel-
ser om udførelse og anbringelse af skilte med husnumre
samt belysning af husnummerskilte, for hovedlandeveje dog
kun efter forhandling med Vejdirektoratet. Endvidere kan
energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om,
at kommunalbestyrelsen kan kræve, at der ved ejerens for-
anstaltning og på dennes bekostning skal opsættes skilte
med angivelse af de fastsatte dørbetegnelser, jf. BBR-lovens
§ 3 c, stk. 3.
Med lovforslagets § 10, stk. 1, foreslås en bemyndigelse
for adressemyndigheden til at fastsætte bestemmelser om
udførelse, anbringelse og belysning af husnummerskilte og
henvisningsskilte, dog kun efter samtykke fra Vejdirektora-
tet for så vidt angår statsveje.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende bestemmelse i BBR-lovens § 3 c, stk. 2. I dag har
en række kommuner udmøntet denne hjemmel i forskellige
former for såkaldte »husnummerregulativer« eller lignende,
33
der fastlægger regler om skiltningens udformning, farver,
skrifttyper og placering.
Som konsekvens af den ændrede affattelse af skiltnings-
reglerne i lovforslagets § 9, stk. 2, præciseres det i det for-
slåede stk. 1, at adressemyndighedens bemyndigelse til at
fastsætte bestemmelser om husnummerskilte også omfatter
henvisningsskilte, hvilket BBR-lovens § 3 c, stk. 2, i praksis
også har været anvendt til hidtil. Endvidere er begrebet »ho-
vedlandeveje« ændret til det gældende begreb »statsveje«.
De bestemmelser som adressemyndigheden fastsætter ef-
ter stk. 1 kan omfatte hele kommunens område, eller de kan
omfatte bestemte dele af kommunen, som for eksempel en
landsby eller et historisk bykvarter, hvor skiltningen ønskes
udformet under hensyn til kulturhistoriske bevaringsværdier.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 bemyndiger energi-,
forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om, at
adressemyndigheden kan kræve, at en ejer af en bygning
skal opsætte skilte med angivelse af de fastsatte etage- og
dørbetegnelser.
Bestemmelsen svarer til BBR-lovens § 3 c, stk. 3, idet det
dog i nærværende forslag er tilføjet, at skiltningen også kan
omfatte etageangivelsen.
Baggrunden for reglen er, at det i visse typer af bygninger
med mange bolig- eller erhvervsenheder pr. etage kan være
vanskeligt at lokalisere den rigtige lejlighed eller dør uden
en synlig skiltning af disse.
Behovet for at udvide kravet til også at omfatte etageangi-
velsen skyldes, at det i større bygningskomplekser ikke altid
er klart, hvilken etage man befinder sig på, hvorfor det i
mange tilfælde vil kunne være hensigtsmæssigt, at denne
oplysning også er omfattet af den skiltning, som adresse-
myndigheden kan pålægge ejeren at opsætte og vedligehol-
de.
Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede be-
myndigelse i stk. 2 vil blive fastsat regler, der viderefører de
gældende regler om skiltning med angivelse af etage- og
dørbetegnelser, der følger af adressebekendtgørelsens §§
18-22. Det er således hensigten, at der fortsat vil blive fast-
sat regler om fastsættelse af etagebetegnelser, herunder i
forhold til butikscentre, sygehuse og andre større bygnings-
komplekser, og regler om fastsættelse af dørbetegnelse samt
fastsættelse af husnumre ved indgange via udvendige trap-
per og altangange.
Det bemærkes, at det i medfør af lovforslagets § 20, stk. 2,
vil kunne fastsættes i regler udstedt i medfør af loven, at
manglende overholdelse af skiltningsregler udstedt i hen-
hold til § 10 er strafbelagt.
Til § 11
Den forslåede bestemmelse handler om adressemyndighe-
dens adgang til enhver ejendom for at besigtige forholdene
med henblik på fastsættelse af adresser eller undersøgelse af
skiltning.
De gældende regler om besigtigelse følger af BBR-lovens
§ 3, stk. 2, hvorefter kommunen efter forudgående underret-
ning, uden retskendelse og med forevisning af behørig legi-
timation har adgang til enhver ejendom med henblik på ud-
vendig besigtigelse og opmåling for at tilvejebringe oplys-
ninger til brug for registreringen i BBR. Kommunen kan ved
formodning om, at der er væsentlige afvigelser i oplysnin-
ger, som ejeren er pligtig til at afgive, med retskendelse få
adgang til indvendig besigtigelse og opmåling.
Med den foreslåede § 11 udvides formålet, hvormed der
gives adgang til besigtigelse, i forhold til formålet med be-
sigtigelse efter BBR-loven. Det foreslås således, at adresse-
myndigheden får mulighed for at besigtige fast ejendom dels
med henblik på at kontrollere, om skiltningen er udført i
overensstemmelse med lovforslagets regler herom, og dels
med henblik på fastsættelse af adresser. Udvidelsen af be-
sigtigelsesmuligheden har til hensigt at understøtte formålet,
om at gøre det muligt at orientere sig og finde vej, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 1. Synlige husnummerskilte er for eksempel
nødvendige i det daglige, når man skal finde vej, og kan i en
ulykkessituation være forudsætning for hurtig hjælp til bor-
gerne. Adgang til besigtigelse vurderes i praksis at være
mindre indgribende end efter BBR-lovens § 3, stk. 2, fordi
den vil være kortvarig og af mere orienteringsagtig karakter.
Besigtigelsesbestemmelsen har primært til formål, at der kan
ydes en bedre både offentlig og privat service til ejendom-
mes beboere og brugere.
Det foreslås i stk. 1, at adressemyndigheden har adgang til
enhver ejendom med henblik på udvendig besigtigelse samt
indvendig besigtigelse af offentligt tilgængelige lokaliteter
med henblik på fastsættelse af adresser eller på at undersø-
ge, om skiltningen er udført i overensstemmelse med § 9 og
regler fastsat i medfør af § 10 (herunder regler om skiltning
med angivelse af etage- og dørbetegnelser).
Den foreslåede bestemmelses stk. 1 giver adressemyndig-
heden adgang til enhver ejendom med henblik på besigtigel-
se – med undtagelse af tilfælde omfattet af stk. 2 – uden
retskendelse, men det kræver forudgående underretning og
forevisning af behørig legitimation.
Bestemmelsen omfatter besigtigelse, som foregår på selve
ejendommen, mens besigtigelse, som kan ske fra vejen, ikke
er omfattet, medmindre der er tale om en privat vej, jf. defi-
nitionen af private veje i § 10, nr. 9, i lov om private fælles-
veje. Hvis der er tale om en sådan privat vej, kræver besigti-
gelse også forudgående underretning og fremvisning af be-
hørig legitimation, da selve den private vej udgør en del af
grundejerens ejendom.
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af BBR-lovens §
3, stk. 2, 1. pkt., men udvider i forhold til BBR-lovens § 3,
stk. 2, formålet med besigtigelsen, idet bestemmelsen giver
mulighed for, at besigtigelser kan foretages med henblik på
at fastsætte adresser eller undersøge, om skiltningsreglerne i
lovforslagets § 9 og regler udstedt i medfør af lovforslagets
§ 10 er overholdt.
Når adressemyndigheden besigtiger med henblik på fast-
sættelse af adresser, undersøges for eksempel adgangsfor-
holdene ind på ejendommen, hvordan adgangsvejene og ind-
gangsdøre er placeret, og hvilken funktion de har. Besigti-
34
gelsen sker med henblik på at fastsætte det nødvendige antal
husnumre og hvilke indgange, der skal have et husnummer,
og hvilket husnummer det i givet fald skal være. Besigtigel-
se med henblik på fastsættelse af adresser kan f.eks. være re-
levant i store komplekse bygningsmasser for at stedfæste
indgangsdøre.
Når adressemyndigheden besigtiger med henblik på at un-
dersøge, om skiltningen er udført i overensstemmelse med
reglerne i lovforslagets § 9 eller i overensstemmelse med
regler udstedt i medfør af lovforslagets § 10, påses for ek-
sempel, at der er opsat husnummerskilte, henvisningsskilte
og om påkrævet, at der er skiltet med etage- og dørbetegnel-
ser. Det kan også påses, om skiltningen er sket det korrekte
sted. Ved korrekt sted skal her forstås, at eksempelvis et
husnummerskilt med nr. 8 er sat ved indgangen til nr. 8 og
ikke ved indgangen til nr. 6 eller 8A. Det kan endvidere un-
dersøges, om skiltningen er synlig og ikke forveksles med
andre betegnelser, og om den er udført og udformet på den
nærmere bestemt måde.
Endvidere indeholder den foreslåede bestemmelse i stk. 1
– som noget nyt i forhold til gældende ret – en hjemmel for
adressemyndigheden til at foretage indvendig besigtigelse af
lokaliteter, som er offentligt tilgængelige, med henblik på at
fastsætte adresser eller undersøge skiltningen.
Herved adskiller adgangen til indvendig besigtigelse efter
den foreslåede bestemmelse sig fra BBR-lovens § 3, stk. 2,
2. pkt., derved, at der indføres en ny sondring i forhold til
kravet om retskendelse mellem indvendig besigtigelse af lo-
kaliteter, der falder uden for beskyttelsen af boligens ukræn-
kelighed i grundlovens § 72 (det foreslåede stk. 1), og ind-
vendig besigtigelse af lokaliteter, der falder inden for be-
skyttelsen i grundlovens § 72 (det foreslåede stk. 2).
Efter de gældende regler i BBR-lovens § 3, stk. 2, skal der
indhentes retskendelse for indvendig besigtigelse, mens der
ikke skal indhentes retskendelse for udvendig besigtigelse.
Det foreslås, at denne sondring forlades, fordi den medfører
en upraktisk situation for kommunerne som adressemyndig-
hed derved, at der skal indhentes retskendelse til indvendig
besigtigelse af offentligt tilgængelige lokaliteter så som bu-
tikscentre og sygehuse.
På den baggrund foreslås i stk. 1, at der etableres en mu-
lighed for at foretage både udvendig besigtigelse af ejen-
domme, samt indvendig besigtigelse af lokaliteter uden rets-
kendelse, medmindre der er tale om en ikke offentligt til-
gængelig lokalitet, i hvilket tilfælde besigtigelse alene kan
foretages i henhold til stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelses stk. 1 bliver det muligt
for adressemyndigheden at foretage indvendig besigtigelse
af lokaliteter, der er offentligt tilgængelige, herunder offent-
ligt tilgængelige lokaliteter i butikscentre, sygehuse, univer-
siteter og ikke-aflåste trappeopgange uden retskendelse,
med henblik på at kontrollere, om skiltningen er i overens-
stemmelse med reglerne i lovforslagets § 9 og regler udstedt
i medfør af § 10.
Det foreslås i stk. 2 at adressemyndigheden alene kan
foretage indvendig besigtigelser af lokaliteter, som ikke er
offentligt tilgængelige, med henblik på fastsættelse af adres-
ser eller hvis der er formodning om, at der er væsentlige
mangler ved skiltningen, og kun med forudgående retsken-
delse.
Som eksempel på en lokalitet, der ikke kan antages at væ-
re offentligt tilgængelig, og som dermed alene kan besigti-
ges efter fremgangsmåden i stk. 2, kan nævnes aflåste priva-
te trappeopgange.
Som det fremgår, kan adressemyndighedens adgang til lo-
kaliteter, herunder bolig eller erhvervslokaler, der ikke er of-
fentligt tilgængelige, jf. stk. 2, efter forudgående retskendel-
se kun anvendes i situationer, hvor det er nødvendigt at be-
sigtige forholdene med henblik på fastsættelse af adresser,
eller hvor der er en formodning om, at der kan være tale om
væsentlige mangler, herunder større afvigelser, fra skil-
tningsreglerne i § 9 eller regler fastsat i medfør af § 10.
Den foreslåede bestemmelses stk. 2 kan eksempelvis tæn-
kes anvendt i situationer, hvor der i komplekse bygnings-
masser skal fastsættes etage- og dørbetegnelser eller stedfæ-
stes indgangsdøre, eller hvor der er en formodning om, at
der er væsentlige mangler ved skiltningen, og det ikke har
været muligt for adressemyndigheden at få samtykke fra eje-
ren til indvendig besigtigelse af lokaliteter, som ikke er of-
fentligt tilgængelige, herunder hvor ejeren ikke har besvaret
adressemyndighedens henvendelser herom, eller har nægtet
adressemyndigheden adgang til ejendommen med henblik
på besigtigelsen.
Der foreligger eksempelvis en formodning om, at der er
væsentlige mangler ved skiltningen i situationer, hvor adres-
semyndigheden har modtaget indberetninger fra beredskabs-
myndigheder, der har oplevet mangler ved skiltningen ved
brandsyn eller politisager, eller hvor borgere klager, fordi de
har haft vanskeligt ved at finde vej på grund af mangelfuld
skiltning.
Besigtigelse efter den foreslåede § 11 skal altid ske med
forudgående varsel og mod forevisning af behørig legitima-
tion. Kontrol i medfør af denne bestemmelse skal ske under
iagttagelse af reglerne i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om rets-
sikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb
og oplysningspligt.
Til § 12
Den foreslåede bestemmelse fastsætter de grundlæggende
regler om etablering og drift m.v. af Danmarks Adresseregi-
ster.
Efter de gældende regler registreres vejnavne og adresser i
flere forskellige systemer. Vejnavne registreres i CPR’s vej-
register, som indgår i CPR-systemet, mens adresser registre-
res i et register under Bygnings- og Boligregistret, BBR.
Reglerne om etablering og drift m.v. af BBR er fastsat BBR-
lovens §§ 1-3.
I § 12, stk. 1-3, foreslås, at energi-, forsynings- og klima-
ministeren som dataansvarlig myndighed etablerer, driver,
vedligeholder og videreudvikler et landsdækkende grundda-
taregister med oplysninger om vejnavne og adresser, be-
35
nævnt Danmarks Adresseregister og at hver enkelt kommu-
ne fører registret efter ministerens anvisninger.
Endvidere foreslås i stk. 4, at energi-, forsynings- og kli-
maministeren efter forhandling med KL kan fastsætte regler
om fordelingen af udgifterne til Danmarks Adresseregister,
og at andre parter kan bidrage til fordelingen af udgifterne
efter aftale med ministeren.
Den foreslåede § 12 indebærer, at de adresse- og vejoplys-
ninger, der i dag findes i bl.a. BBR-registret, vil blive ud-
skilt i et separat landsdækkende adresseregister, som inde-
holder grunddata om landets vejnavne og adresser.
Det vurderes i den forbindelse, at Danmarks Adresseregi-
ster bedst kan udvikles og vedligeholdes ved, at registret
etableres som et landsdækkende og centralt register. Både
drift og udvikling af registret vil endvidere kunne gøres væ-
sentligt billigere i et centralt register i forhold til en løsning,
hvor den enkelte kommune selv skulle iværksætte tiltag for
registret og afholde EU-udbud med muligt valg af forskelli-
ge driftsleverandører.
Efter det foreslåede stk. 1 pålægges energi-, forsynings-
og klimaministeren opgaven med at etablere, drive, vedlige-
holde og udvikle ét samlet register med adresseoplysninger.
Det vurderes, at behandlingen af oplysninger om adresser
i forbindelse med Danmarks Adresseregister vil være omfat-
tet af persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om be-
handling af personoplysninger med senere ændringer), da
der vil være tale om registrering af oplysninger, der kan
henføres til en person. Persondataloven finder på den bag-
grund anvendelse på den omhandlede registrering og anven-
delse af oplysningerne i registret, jf. persondatalovens § 1,
stk. 1, jf. § 3, nr. 1-3.
Det bemærkes i den forbindelse, at der vil være hjemmel
til den behandling af personoplysninger, der efter lovforsla-
get vil finde sted i forbindelse med oprettelsen og førelsen
m.v. af Danmarks Adresseregister, jf. persondatalovens § 6,
stk. 1, nr. 3 og 6.
Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med re-
gistrets førelse forudsættes i øvrigt at ske inden for ramme-
rne af persondataloven.
Da Danmarks Adresseregister vil være omfattet af person-
dataloven, skal der tages stilling til, hvem der er dataansvar-
lig myndighed for registret. Efter persondatalovens § 3, nr.
4, defineres den dataansvarlige myndighed som den fysiske
eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller
ethvert andet organ, der alene eller sammen med andre af-
gør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må
foretages behandling af oplysninger.
Det fastsættes i den foreslåede bestemmelses stk. 2, at
energi-, forsynings- og klimaministeren og ikke kommuner-
ne er dataansvarlig myndighed i forhold til Danmarks
Adresseregister.
Efter stk. 3 fører hver kommune registret efter regler, der
fastsættes af energi-, forsynings- og klimaministeren. Kom-
munerne skal dermed anses for at være databehandlere i for-
hold til registret, jf. persondatalovens § 3, nr. 5.
Herved følger ansvarsfordelingen reglerne i BBR-loven i
forhold til BBR-registret.
Såfremt energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndi-
ger opgaven med at etablere, drive, vedligeholde og udvikle
Danmarks Adresseregister til en anden offentlig myndighed
eller et privat selskab, vil den offentlige myndighed eller det
private selskab ligeledes være at anse som databehandler, jf.
persondatalovens § 3, nr. 5.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at udgifterne forbundet med
adresseregistrets etablering, drift, vedligeholdelse og vide-
reudvikling fordeles mellem staten og kommunerne i hen-
hold til regler, som fastsættes af ministeren efter forhandling
med KL.
Bestemmelsen adskiller sig fra BBR-lovens § 1, stk. 3, 2.
pkt., hvorefter udgifterne til BBR-registrets vedligeholdelse
og drift afholdes af kommunalbestyrelsen og ministeren kan
fastsætte regler om fordelingen af udgifterne mellem de en-
kelte kommuner.
Til forskel fra Bygnings- og Boligregistret er udgifterne til
etablering af Danmarks Adresseregister samt drift, vedlige-
hold og fællesoffentlig videreudvikling frem til 2023 finan-
sieret gennem grunddataprogrammet. Desuden er det aftalt,
at henholdsvis staten og kommunerne finansierer egne øn-
sker til videreudvikling. Ministeren skal således efter for-
handling med KL fastsætte regler om fordelingen af eventu-
elle yderligere udgifter til vedligeholdelse, drift og fælles
ønsker til videreudvikling frem til midlerne fra grunddata-
programmet udløber og herefter fra 2023 for drift, vedlige-
holdelse og videreudvikling samt eventuel nyetablering af
registret.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at andre parter kan bidrag ef-
ter aftale med ministeren.
Hensigten med forslaget til stk. 4, 2. pkt., er at udgifterne
skal afholdes af staten og kommunerne, og at andre parter
kan bidrage til udgifterne i forbindelse med Danmarks
Adresseregister efter aftale med ministeren. Andre parter
kan f.eks. være regioner eller private, som måtte have en in-
teresse i at videreudvikle Danmarks Adresseregister.
Til § 13
I § 13 foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren
kan bemyndige en anden offentlig myndighed eller et privat
selskab til helt eller delvist at etablere, drive, vedligeholde
og udvikle Danmarks Adresseregister. Myndigheden eller
selskabet skal udbyde opgaven med jævne mellemrum, og
udbuddet skal følge reglerne for tildeling af offentlige kon-
trakter, efter udbudsloven.
Den foreslåede bestemmelses stk. 1 indeholder en hjem-
mel for ministeren til at henlægge registrets etablering, drift,
vedligeholdelse og udvikling til en offentlig myndighed el-
ler et privat selskab.
Bestemmelsen svarer herved i det væsentlige til BBR-lo-
vens § 1 a, som indeholder en lignende adgang til bemyndi-
gelse af en offentlig myndighed eller et privat selskab til at
etablere, drive og udvikle BBR-registret.
36
Den foreslåede § 13 viderefører således i det væsentlige
den gældende ordning for BBR-registret, for så vidt angår
muligheden for at give bemyndigelse til en anden offentlig
myndighed eller et privat selskab til at etablere, drive, vedli-
geholde og udvikle Danmarks Adresseregister, herunder ud-
budsforpligtelsen for den pågældende bemyndigede myn-
dighed eller selskab.
Bestemmelsen svarer således i det væsentlige til de gæl-
dende regler for BBR-registret, og myndigheden eller sel-
skabet er også i forhold til Danmarks Adresseregister at anse
som databehandler, jf. § 3, nr. 5, i lov om behandling af per-
sonoplysninger.
Efter stk. 1 vil ministeren kunne foretage en hel eller del-
vis bemyndigelse til en offentlig myndighed eller et privat
selskab. Adgangen til delvis bemyndigelse vil kunne anven-
des til at bemyndige en myndighed eller et selskab til at va-
retage en del af opgaverne forbundet med etablering, drift,
vedligeholdelse og udvikling. De opgaver, der ikke bemyn-
diges til myndigheden eller selskabet, vil kunne bemyndiges
til andre myndigheder eller selskaber, ligesom ministeren vil
kunne undlade at foretage en bemyndigelse, for så vidt an-
går de resterende opgaver.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren har mulighed for at finde omkost-
ningseffektive løsninger på større eller mindre dele af it-
funktionaliteten, hvor det er hensigtsmæssigt.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse som hidtil ikke
kunne overdrages afgørelseskompetence til en bemyndiget
myndighed eller selskab. Det skal således fortsat være
adressemyndigheden, dvs.kommunalbestyrelsen, der træffer
de forvaltningsretlige afgørelser omkring registreringen i
Danmarks Adresseregister, og ministeren, der er klagein-
stans for adressemyndighedens afgørelser.
Energi-, forsynings- og klimaministeren anviser, hvilke
etablerings-, drifts-, vedligeholdelses- og udviklingsopgaver
myndigheden eller selskabet skal udføre, og myndigheden
eller selskabet har ansvaret for udførelsen af de anviste op-
gaver.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 er en bemyndiget
myndighed eller et bemyndiget selskab forpligtet til at udby-
de opgaverne med etablering, drift, vedligeholdelse og ud-
vikling af Danmarks Adresseregister.
Udbudsforpligtelsen for en bemyndiget myndighed eller et
bemyndiget selskab vil følge de samme regler, som er gæl-
dende for bemyndigede myndigheder eller selskaber i for-
hold til BBR. Det medfører bl.a., at myndigheden eller sel-
skabet skal konkurrenceudsætte samtlige opgaver, der er
henlagt til myndigheden eller selskabet, i den udstrækning
disse er udbudspligtige efter udbudsloven. Udbud skal ske
med jævne mellemrum og skal gennemføres i overensstem-
melse med udbudslovens regler om tildeling af offentlige
kontrakter. Udbud sker i alle tilfælde på den bemyndigede
myndigheds eller selskabs regning og ansvar. Myndigheden
eller selskabet udbyder opgaverne i eget navn.
Det foreslås i stk. 3, at afgørelser, der træffes i forbindelse
med gennemførelse af udbud efter den foreslåede lov og de i
medfør heraf fastsatte regler, kan påklages til Klagenævnet
for Udbud efter reglerne i lov om Klagenævnet for Udbud
og regler fastsat i medfør heraf (klagenævnet). Herved føl-
ger forslaget bestemmelsen i BBR-lovens § 1 a, stk. 3, som
giver adgang til at påklage afgørelser om udbud efter BBR-
loven til klagenævnet.
Det foreslås i stk. 4, at energi-, forsynings- og klimamini-
steren fører tilsyn med myndigheder eller selskaber, der er
bemyndiget efter stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at
ministeren efter den foreslåede bestemmelses stk. 6, 3. pkt.,
kan fastsætte nærmere regler om myndighedens eller selska-
bets oplysningspligt over for ministeren. Den foreslåede be-
stemmelse er i overensstemmelse med den gældende be-
stemmelse i BBR-lovens § 1 a, stk. 6, som fastsætter mini-
sterens tilsyn med bl.a. det bemyndigede selskab, for så vidt
angår registret.
Ligesom BBR-lovens tilsynsbestemmelse er den foreslåe-
de bestemmelses stk. 4 en følge af, at myndigheden eller sel-
skabet overlades etableringen, driften, vedligeholdelsen og
udviklingen af et register, som ministeren er ansvarlig for.
Det er nødvendigt, at energi-, forsynings- og klimaministe-
ren kan føre tilsyn med myndighedens eller selskabets øko-
nomi og opgaveløsning, for så vidt angår Danmarks Adres-
seregister.
Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede be-
myndigelse i stk. 6, 3. pkt., skal fastsættes regler for, at
myndigheden eller selskabet årligt skal afrapportere sit virke
til ministeren og give ministeren uhindret adgang til alle op-
lysninger, data og interne dokumenter vedrørende registret.
Formålet med tilsynet efter stk. 4 er at sikre en høj data-
kvalitet samt sikre, at håndtering af indberetninger, ajourfø-
ring og validering af data sker korrekt. Idet myndigheden el-
ler selskabet har ret til at føre anden virksomhed ved siden
af de opgaver, som følger af bemyndigelsen, er det en forud-
sætning, at alle aktiviteter med at etablere, drive, vedligehol-
de og udvikle Danmarks Adresseregister holdes tydeligt ad-
skilt fra selskabets øvrige virksomhed.
Samtlige direkte og indirekte omkostninger og indtægter
forbundet med opgaven skal opføres særskilt i selskabets
regnskab. Myndighedens eller selskabets øvrige (kommerci-
elle) ydelser må alene anvende data fra it-systemets offent-
ligt tilgængelige grænseflade således, at myndigheden eller
selskabet på dette område opererer på samme markedsvilkår
som andre.
Midler fra den eksklusive rettighed til at etablere, drive,
vedligeholde og udvikle registret (monopoldelen) må ikke
anvendes i forbindelse med øvrige aktiviteter. Såfremt myn-
digheden eller selskabet har eller får flere monopoler, skal
driften og økonomien mellem disse være klart adskilt, og
midlerne fra det ene monopol må ikke anvendes i forbindel-
se med et andet monopol.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 5 kan Rigsrevisio-
nen kræve regnskabet for et bemyndiget selskab forelagt til
gennemgang. Herved er bestemmelsen en videreførelse af
tilsynsbestemmelsen i BBR-lovens § 1 a, stk. 7, som gælder
for BBR.
37
Ved Rigsrevisionens gennemgang af selskabets økonomi
påses blandt andet, at regnskabet er undergivet betryggende
revision, og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved
forvaltningen af midlerne, jf. reglerne i § 4, jf. § 6 i lov om
revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse
nr. 101 af 19. januar 2012. Energi-, forsynings- og klimami-
nisteren kan fastsætte en revisionsinstruks.
Det foreslås i stk. 6, at energi-, forsynings- og klimamini-
steren fastsætter de nærmere regler for, hvordan myndighe-
den eller selskabet skal etablere, drive, vedligeholde og ud-
vikle Danmarks Adresseregister og udbyde opgaverne i for-
bindelse hermed, ligesom det er tilfældet for BBR. Kravspe-
cifikationer m.v. i forbindelse med Danmarks Adresseregi-
ster udarbejdes af den offentlige myndighed eller det private
selskab efter energi-, forsynings- og klimaministerens nær-
mere anvisninger, som det også er tilfældet for BBR i dag.
De nærmere regler vil blive fastsat ved bekendtgørelse eller
gennem kontrakter og aftaler, og vil vedrøre etablering,
drift, vedligeholdelse, herunder finansiering, og udvikling af
registret, samt regnskab, revision og tilsyn.
Det bemærkes, at energi-, forsynings- og klimaministeren
fortsat er dataansvarlig myndighed og efter det foreslåede
stk. 6 kan fastsætte nærmere regler om, hvordan og hvornår
myndigheden eller selskabet skal levere data og aflægge
regnskab, samt om myndighedens eller selskabets funktion,
administration af udbud, kontraktstyring m.v. Det er alene
ministeren, der kan pålægge myndigheden eller selskabet
krav til udvikling og videreudvikling af registret. Myndighe-
den eller selskabet har ansvaret for udførelsen af de anviste
opgaver.
Til § 14
De foreslåede bestemmelser i § 14 angiver, hvilke oplys-
ninger som skal registreres i Danmarks Adresseregister.
Der har hidtil ikke eksisteret et samlet register over vej-
navne og adresser i Danmark. I stedet registreres oplysnin-
ger om vejnavne og adresser i henholdsvis CPR og BBR.
Det følger således af adressebekendtgørelsens § 32, at adres-
semyndigheden registrerer oplysninger om vejnavne m.v.
samt oplysninger om vejenes og adressernes beliggenhed
samt oplysninger om eventuelt fastsatte supplerende bynav-
ne i CPR’s vejregister. Efter adressebekendtgørelsens § 33,
registrerer adressemyndigheden samtlige fastsatte adresser i
BBR.
Hensigten med lovforslagets § 14 er blandt andet at tyde-
liggøre, at Danmarks Adresseregister alene indeholder op-
lysninger om de vejnavne, adresser og supplerende bynavne,
som findes i Danmark, og hvor de er beliggende. Danmarks
Adresseregister skal således ikke registrere oplysninger om
de personer eller virksomheder, som bor eller hører til på
ejendommen, eller nærmere oplysninger om ejendommen
og dens bygninger og boliger. Der registreres ligeledes hel-
ler ikke oplysninger om ejendommens ejer.
I overensstemmelse med grunddataprogrammets princip-
per findes sådanne oplysninger i de andre grunddataregistre:
CPR, CVR, matriklen, BBR, den kommende Ejerfortegnelse
og det kommende register over faste ejendommes beliggen-
hedsadresse. Da grunddataprogrammet sikrer, at registrene
passer ind i en fælles datamodel og bygger på hinandens op-
lysninger, er det muligt at sammenstille oplysninger på
tværs af registrene, når dette er relevant.
For at muliggøre sådanne sammenstillinger indeholder
Danmarks Adresseregister både en geografisk beliggenheds-
oplysning, som kan bruges i et digitalt kort eller et navigati-
onssystem, og en oplysning om, hvilket jordstykke i grund-
dataregistret matriklen adressen ligger på, eller hvilke byg-
ninger adressen hører til.
Herudover registreres det i Danmarks Adresseregister,
hvilket sogn og afstemningsområde som adressen er belig-
gende i. Oplysning om sogn og afstemningsområde indgår i
udtræk fra CPR over personer med valgret, der udgør grund-
laget for udarbejdelse af valglisten i forbindelse med menig-
hedsrådsvalg, kommunal-, regions- og folketingsvalg, lands-
dækkende folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg.
Som anført under lovforslagets pkt. 2.7.2. i de almindelige
bemærkninger vurderes det, at behandlingen af oplysninger
om adresser i forbindelse med oprettelsen og anvendelsen af
Danmarks Adresseregister vil være omfattet af persondata-
loven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-
sonoplysninger med senere ændringer, da der – uanset der
ikke indgår oplysninger om konkrete personer – vil være ta-
le om registrering af oplysninger, der kan henføres til en
person. Persondataloven finder på den baggrund anvendelse
på den omhandlede registrering og anvendelse af oplysnin-
gerne i registret, jf. persondatalovens § 1, stk. 1, jf. § 3, nr.
1-3. Det bemærkes i den forbindelse, at der vil være hjem-
mel til den behandling af personoplysninger, der efter lov-
forslaget vil finde sted i forbindelse med oprettelsen og fø-
relsen m.v. af adresseregistret, jf. persondatalovens § 6, stk.
1, nr. 3 og 6.
Herudover bemærkes, at behandlingen af personoplysnin-
gerne i forbindelse med registrets anvendelse forudsættes at
finde sted inden for rammerne af persondataloven.
Det foreslås i stk. 1, at adressemyndigheden i Danmarks
Adresseregister registrerer oplysninger om vejnavne, adres-
ser og supplerende bynavne, som er fastsat efter denne lov
eller efter reglerne fastsat i medfør af loven.
Bestemmelsen fastlægger Danmarks Adresseregisters
funktion som grunddataregister for samtlige vejnavne,
adresser og supplerende bynavne i Danmark. De nærmere
regler for udformningen af de enkelte elementer, som indgår
i Danmarks Adresseregister, vil blive fastlagt af energi-, for-
synings- og klimaministeren i en bekendtgørelse, som udste-
des med hjemmel i lovforslagets § 3, stk. 4, § 5, stk. 3, og §
7, stk. 6.
Det fremgår af lovforslagets § 12, stk. 3, at det er hver
kommune, der fører registret efter regler som fastsættes af
energi-, forsynings- og klimaministeren.
Som nævnt i bemærkningerne til § 2 skal ordet »fastsat«
forstås således, at det dækker såvel den situation, at adresse-
myndigheden fastsætter et nyt vejnavn, adresse eller supple-
rende bynavn, og den situation at en eksisterende forekomst
38
ændres eller nedlægges. I alle tilfælde skal den korrekte op-
lysning registreres i Danmarks Adresseregister således, at
registret stedse indeholder de fuldstændige oplysninger om
samtlige kommunens vejnavne og adresser.
Uanset at lovforslaget anvender formuleringen »og fastsat
efter denne lov eller reglerne udstedt i medfør af denne lov«,
skal også den nuværende, ældre bestand af vejnavne, adres-
ser og supplerende bynavne m.v. være registreret i Dan-
marks Adresseregister, selv om disse forekomster er fastsat
efter nugældende og tidligere lovgivning.
Danmarks Adresseregister indeholder oplysninger, der re-
gistreres direkte af adressemyndigheden, men også oplys-
ninger, der optagets automatisk på baggrund af adressemyn-
dighedernes registreringer, eller oplysninger, der indgår fra
andre registre, for eksempel Danmarks Administrative Geo-
grafiske Inddeling.
I de foreslåede stk. 2-4 fremgår, hvilke oplysninger, der
optages i Danmarks Adresseregister, uanset om oplysninger-
ne registreres direkte eller optages automatisk, jf. ovenfor.
Den foreslåede stk. 2 indeholder en liste over oplysninger,
som skal optages i Danmarks Adresseregister for hvert vej-
navn.
I nr. 1 foreslås, at selve vejnavnet og et forkortet vejnavn
skal optages i Danmarks Adresseregister. I dag optages dis-
se oplysninger i CPR’s vejregister.
I forbindelse med den aftalte forenkling af registrerings-
processen, som er et led i det igangværende adresseprogram,
er det besluttet, at registreringen af vejnavne skal overflyttes
til Danmarks Adresseregister, således at hele adressen regi-
streres ét sted.
Af hensyn til de mange eksisterende it-systemer, registre
m.v. som i dag anvender CPR’s vejnavnedata, vil de nuvæ-
rende formater for vejnavne m.v. blive opretholdt, når Dan-
marks Adresseregister overtager opgaven.
Ligesom i dag vil vejnavne således kunne registreres med
indtil 40 tegn. Er et vejnavn mere end 20 tegn langt vil der,
af hensyn til systemer med begrænset plads, eksempelvis
sundhedskort, tillige blive registreret et forkortet vejnavn
(kaldet vejadresseringsnavn) på maksimalt 20 tegn. Dette er
i dag fastsat i adressebekendtgørelsens § 6 og vil blive vide-
reført ved regler udstedt i medfør af lovforslagets § 3, stk. 4,
i en kommende ny adressebekendtgørelse.
I nr. 2 foreslås, at den omtrentlige geografiske beliggen-
hed og udstrækning af den navngivne vej skal optages i
Danmarks Adresseregister. En sådan registrering findes ikke
i dag i CPR’s vejregister. Hensigten med forslaget er at gøre
det muligt for et it-system, som anvender de autoritative
adressedata, eksempelvis i et satellitbaseret navigationssy-
stem eller i en smartphone, at søge efter vejnavne i et givent
geografisk område. Oplysningen vil tillige blive anvendt for
at sikre den geografiske entydighed af nye vejnavne. I for-
bindelse med etableringen af Danmarks Adresseregister vil
oplysningen blive beregnet automatisk for alle nuværende
vejnavne på basis af data om de tilknyttede adresses belig-
genhed og det digitale vejnet, som GeoDanmark har etable-
ret.
I nr. 3 foreslås, at postnumre og eventuelle supplerende
bynavne skal optages for vejnavnet.
Disse oplysninger er i dag optaget i CPR’s vejregister. I
forbindelse med den forenkling af registreringsprocessen,
som er et led i det igangværende adresseprogram, er det af-
talt at overflytte denne registrering til Danmarks Adressere-
gister.
I nr. 4 foreslås det, at oplysninger om hvilke kommuner
og tilhørende vejkoder, som vejnavnet vedrører, optages i
Danmarks Adresseregister.
Disse oplysninger svarer ligeledes til, hvad der i dag opta-
ges i CPR’s vejregister, hvor det for hvert vejnavn findes en
kommunekode, der angiver den pågældende kommune, som
vejen berører og en såkaldt vejkode, som er en unik identifi-
kation af vejnavnet inden for den pågældende kommune.
I Danmarks Adresseregister vil kommune- og vejkoder så-
ledes blive optaget fuldstændig som i dag af hensyn til de
mange eksisterende it-systemer, registre med videre, som i
dag anvender CPR’s vejnavnedata.
Som noget nyt vil stavemåden for navngivne veje, der be-
rører mere end en kommune, som eksempelvis motorveje,
kun blive registreret én gang, selv om der vil være en kom-
mune- og vejkode for hver af de kommuner, som vejen ve-
drører. I dag registreres sådanne vejnavne manuelt i hver af
de kommuner, som vejen berører, hvilket betyder, at der op-
træder små staveforskelle i vejnavnet. Samtidig er der risiko
for, at det samme husnummer kan optræde på vejen to for-
skellige steder. Hvis sådanne navngivne veje kun registreres
én gang, undgås disse fejl. De nærmere regler herom vil bli-
ve fastsat i bekendtgørelsesform.
I nr. 5 foreslås det, at status for vejnavnet optages i Dan-
marks Adresseregister. Et vejnavn kan skifte status og det er
adressemyndigheden, der registrer den aktuelle status for
vejnavnet. Et vejnavns status kan eksempelvis være foreløb-
ig, gældende eller nedlagt. Oplysningen er primært relevant
for adressemyndigheden, men andre interesserede vil også
have adgang til oplysningen.
I nr. 6 foreslås, at datoen for vejnavnet ikrafttræden opta-
ges i Danmarks Adresseregister. Oplysningen herom har na-
turligvis først og fremmest betydning for nye vejnavne og i
situationer, hvor en eksisterende navngiven vej helt eller
delvist ændrer navn. Det er således såvel datoen for vejnav-
nets oprindelige ikrafttræden, som eventulle datoer for efter-
følgende ændringer, der skal optages i registret.
Når adressemyndigheden træffer beslutning om et nyt el-
ler ændret vejnavn, er det som regel hensigtsmæssigt samti-
dig at bestemme, at vejnavnet først skal træde i kraft på en
bestemt dato, således at eksterne parter, som eksempelvis de
berørte borgere og virksomheder, postvæsnet, politi og be-
redskab har mulighed for at forberede sig. Det samme gæl-
der i de situationer, hvor et vejnavn nedlægges.
Det foreslåede stk. 3 indeholder en liste over de oplysnin-
ger, som skal optages i Danmarks Adresseregister for hver
adresse.
39
I nr. 1-3 foreslås, at de elementer, der efter lovforslagets §
6 indgår i den fuldstændige adresse, skal registreres, det vil
sige, vejnavn samt husnummer (inklusive et eventuelt bog-
stav) og eventuel etage- og dørbetegnelse, eventuelt supple-
rende bynavn samt postnummer.
I dag foregår registreringen af postnummer og et eventuelt
supplerende bynavn, i CPR’s vejregister, idet kommunen for
hvert vejnavn manuelt registrerer, hvilke intervaller af hus-
numre der hører til et bestemt postnummer og supplerende
bynavn.
I forbindelse med den aftalte forenkling af registrerings-
processen vil registreringen blive overflyttet til Danmarks
Adresseregister. Samtidig vil registreringen kunne ske auto-
matisk, idet den kan baseres på oplysninger om den geogra-
fiske afgrænsning af postnumrene og af de supplerende by-
navne, som findes i grunddataregistret Danmarks Admini-
strative Geografiske Inddeling (DAGI), der drives af Styrel-
sen for Dataforsyning og Effektivisering.
Ved at anvende adressens geografiske koordinater i en
forespørgsel mod Danmarks Administrative Geografiske
Inddeling, vil dette register automatisk kunne oplyse, hvilket
postnummer og eventuelt supplerende bynavn, der skal ind-
gå i adressen.
I nr. 4 forslås det endvidere, at adressens geografiske be-
liggenhed og tilknytning til vejnettet skal optages i Dan-
marks Adresseregister.
Siden 2001 har kommunerne for hver adresse registreret et
sæt geografiske koordinater, som repræsenterer den hoved-
dør eller lignende, som adressen angiver adgangen til. Op-
lysningerne om de geografiske koordinater kan bruges til at
vise adressen på et digitalt kort, hvilket betyder at Danmarks
adresser i stigende omfang bliver brugt geografisk, eksem-
pelvis i beredskabet og til vejvisning i smartphones og satel-
litbaserede navigationssystemer (GPS).
I forbindelse med det igangværende adresseprogram er det
aftalt, at oplysningerne om adressernes geografiske belig-
genhed skal forbedres for så vidt angår både kvalitet og ak-
tualitet.
I samme forbindelse er det aftalt, at der udover adressens
position i den bygning eller lignende, som adressen hører til
(adgangspunktet), desuden skal registreres koordinaterne til
et punkt (vejpunktet) på den vejmidte, som giver adgang til
adressen. Hensigten hermed er at forbedre mulighederne for
at anvende de autoritative adresseoplysninger til transport-
planlægning og navigation.
I forbindelse med etableringen af Danmarks Adresseregi-
ster, vil oplysningen blive beregnet automatisk for alle nu-
værende adresser på basis af forskellige andre geografiske
data, bl.a. det digitale vejnet, som GeoDanmark har etable-
ret.
I dag registrerer mange kommuner de geografiske oplys-
ninger om adresserne i særskilte kortbaserede it-systemer.
Med introduktionen af Danmarks Adresseregister vil regi-
streringen af adressens geografiske beliggenhed kunne ske
direkte på et digitalt kort, der er integreret i registrets
skærmbilleder. Det digitale kort er baseret på data fra Geo-
Danmark.
I nr. 5 foreslås, at det sogn og de afstemningsområder,
adressen hører til, optages i Danmarks Adresseregister.
Oplysningen om, hvilket sogn og afstemningsområder
hver adresse er beliggende i, er nødvendig for dannelsen af
CPR’s valgudtræk over personer med valgret med henblik
på afholdelse af menighedsrådsvalg, kommunal-, regions-
og folketingsvalg, landsdækkende folkeafstemninger og
Europa-Parlamentsvalg.
I dag foregår denne registrering i CPR’s vejregister, hvor
kommunen for hvert vejnavn angiver, hvilke intervaller af
husnumre der hører til et bestemt sogn og afstemningsområ-
de. I forbindelse med den aftalte forenkling af registrerings-
processen, er det besluttet, at registreringen skal overflyttes
til Danmarks Adresseregister.
Ligesom det er tilfældet for postnummer og supplerende
bynavn, vil registreringen i Danmarks Adresseregister kun-
ne ske automatisk, idet den kan baseres på oplysninger om
den geografiske afgrænsning af sognene og afstemningsom-
råderne, som findes i Danmarks Administrative Geografiske
Inddeling. Ved at anvende adressens geografiske koordina-
ter i en forespørgsel mod Danmarks Administrative Geogra-
fiske Inddeling, vil dette register automatisk kunne oplyse,
hvilket sogn og afstemningsområder adressen hører til.
I nr. 6 foreslås, at det optages hvilket jordstykke, adressen
ligger på.
Ved at anvende adressens geografiske koordinater i en
forespørgsel mod grunddataregistret matriklen, vil dette re-
gister automatisk kunne oplyse, hvilket jordstykke adressen
ligger på.
Herved sikres der et datamæssigt grundlag for at kunne
udstille og sammenstille oplysninger om adressen fra Dan-
marks Adresseregister med oplysninger fra andre grunddata-
registre om ejendommen, som adressen ligger på. Dette har
stor betydning for en række offentlige myndigheder og pri-
vate anvendere.
I nr. 7 foreslås det, at der optages oplysninger om, hvilken
bygning eller teknisk anlæg i Bygnings- og Boligregistret
(BBR), som adressen eventuelt hører til.
Oplysningen herom har især betydning, når der på en
ejendom er mere end en bygning, og hvor der derfor kan
være tvivl om, hvilken af bygningerne adressen hører til.
Eksempelvis skal ejeren være fuldt oplyst herom for at kun-
ne udføre skiltningen med de fastsatte husnumre korrekt ef-
ter de foreslåede regler herom i § 9.
Når adressemyndigheden fastsætter en adresse og registre-
rer dens geografiske beliggenhed, jf. forslaget til nr. 4, vil
adressemyndigheden altid vide, hvilken bygning, der er tale
om. Tilsvarende gælder for adresser, der fastsættes for at be-
nævne tekniske anlæg, som eksempelvis en gruppe vindmøl-
ler.
Er adressen fastsat for at identificere en bestemt bolig, vil
adressen høre til den bygning, som boligen ligger i.
40
I nr. 8 foreslås det, at der optages oplysning om, hvilken
kommune adressen er beliggende i.
Denne oplysning er nødvendig, da det for aftagere af
adresseoplysninger er relevant at få kendskab til, hvilken
kommune den enkelte adresse er beliggende i.
I nr. 9 foreslås det, at status for adressen registreres.
Adressens status kan skifte, og det er adressemyndigheden,
der registrer den aktuelle status, som eksempelvis kan være
foreløbig, gældende eller nedlagt. Oplysningen om adres-
sens status er primært relevant for adressemyndigheden,
men andre interesserede vil også have adgang til oplysnin-
gen.
I nr. 10 foreslås det, at dato for adressens ikrafttræden re-
gistreres. Oplysningen har først og fremmest betydning for
nye adresser eller eksisterende adresser, som ændres, ek-
sempelvis når det er nødvendigt at ændre husnummeret for
en bestemt ejendom fra 14 til 14A.
I så fald kan adressemyndigheden beslutte at ændringen
først skal træde i kraft på en bestemt dato, således at de be-
rørte borgere og virksomheder, postvæsenet, politi, bered-
skab med videre har mulighed for at forberede sig.
Det foreslåede stk. 4 fastsætter, hvilke oplysninger, der
skal optages i Danmarks Adresseregister om postnumre og
supplerende bynavne.
Oplysningerne hentes fra Danmarks Administrative Geo-
grafiske Inddeling.
I nr. 1 foreslås det, at oplysning om alle postnumre med
tilhørende navn på postnummerområder, der kan indgå i
adresser, skal optages i Danmarks Adresseregister, samt da-
to for postnummerets eller navnets ikrafttræden.
Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 1,
er det ifølge § 21 i postloven, den befordringspligtige post-
virksomhed, som vedligeholder postnummersystemet, her-
under bestemmer, hvilke postnumre der findes, og hvilket
navn der er knyttet til hvert postnummerområde, som ek-
sempelvis 4000 Roskilde.
Da postnummeret indgår som en central del af en adresse,
er det vigtigt, at oplysningerne findes i Danmarks Adresse-
register således, at alle, der bruger registrets oplysninger,
har nem og lige adgang til en komplet og opdateret liste
over alle gyldige postnumre med tilhørende navn. Det skal i
øvrigt bemærkes, at der kun sjældent opstår nye postnumre.
Med vendingen »som kan indgå i adresser« er hensigten at
tydeliggøre, at postnumre, som er fastsat af Post Danmark til
rent interne, administrative formål, ikke indgår i Danmarks
Adresseregister.
Den forslåede bestemmelse omfatter ikke oplysningen om
hvert postnummers geografiske afgrænsning. I lighed med
oplysninger om den geografiske afgrænsning af andre admi-
nistrative inddelinger, registreres og lagres den geografiske
afgrænsning af postnumre i grunddataregistret Danmarks
Administrative Geografiske Inddeling. Oplysninger om
postnummergrænserne i Danmarks Administrative Geogra-
fiske Inddeling opdateres af Post Danmark efter aftale med
Transport- og Bygningsministeriet.
Det foreslås også, at det registreres, hvilken dato postnum-
meret og det tilhørende navn på postnummerområdet træder
i kraft. Det er både datoen for nye postnumre og deres tilhø-
rende navn ikrafttræden og eventuelle efterfølgende ændrin-
ger, der skal registreres.
I nr. 2 foreslås det, at oplysning om supplerende bynavne,
samt dato for navnets ikrafttrædelse skal optages i Dan-
marks Adresseregister.
Bestemmelsen omhandler de supplerende bynavne, som
adressemyndigheden fastsætter efter reglerne i lovforslagets
§ 5, stk. 2. Hensigten er, ligesom for postnumrene, at bruge-
re af oplysningerne fra Danmarks Adresseregister har nem
og lige adgang til en komplet og opdateret liste over samtli-
ge supplerende bynavne for hele landet.
Det forslåede nr. 2 omfatter, ligesom nr. 1, ikke oplysnin-
gen om den geografiske afgrænsning af bynavnet, som
adressemyndigheden skal fastsætte efter lovforslagets § 5,
stk. 2.
Ligesom det er tilfældet for postnumrene, lagres den geo-
grafiske afgrænsning af de supplerende bynavne ikke i Dan-
marks Adresseregister men i Danmarks Administrative Geo-
grafiske Inddeling. Selv om oplysningerne lagres i Dan-
marks Administrative Geografiske Inddeling, vil adresse-
myndigheden kunne foretage registreringen via et digitalt
kortvindue i Danmarks Adresseregister.
Det foreslås desuden, at det registreres hvilken dato det
supplerende bynavn træder i kraft. Det er både datoen for
nye navnes ikrafttræden, som eventuelle efterfølgende æn-
dringer, der skal registreres.
I den foreslåede stk. 5 bestemmes, at energi-, forsynings-
og klimaministeren sikrer, at oplysninger om den geografi-
ske afgrænsning af supplerende bynavne og postnumre er til
rådighed for Danmarks Adresseregister.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 6
udgør postnummeret og et eventuelt supplerende bynavn
centrale elementer i en adresse.
Som det ydermere fremgår af bemærkningerne til § 14,
stk. 2-4, er funktionsmåden for Danmarks Adresseregister
baseret på, at den geografiske afgrænsning af disse to ele-
menter lagres i et andet grunddataregister, nemlig Danmarks
Administrative Geografiske Inddeling. Imidlertid vil oplys-
ningerne blive vist som en del af skærmbillederne i Dan-
marks Adresseregister, uanset at oplysningerne stammer fra
og lagres i et andet register.
Danmarks Administrative Geografiske Inddeling er imid-
lertid ikke som sådan reguleret af nærværende lov. I dag dri-
ves Danmarks Administrative Geografiske Inddeling af Sty-
relsen for Dataforsyning og Effektivisering, som er en sty-
relse under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Indtil
videre har ministeren opfyldt forpligtelsen til at sikre, at op-
lysninger om den geografiske afgrænsning af supplerende
bynavne og postnumre er til rådighed for Danmarks Adres-
seregister, i og med Styrelsen for Dataforsyning og Effekti-
visering vil stille Danmarks Administrative Geografiske
Inddeling til rådighed for, at Danmarks Adresseregister kan
hente de nævnte oplysninger.
41
Hvis Danmarks Administrative Geografiske Inddeling op-
hører eller ændrer funktionsmåde må energi-, forsyning- og
klimaministerens derfor drage omsorg for, at Danmarks
Adresseregister kan tilgå oplysningerne fra en anden kilde,
eller eventuelt lagre dem selv. Hvis Danmarks Administrati-
ve Geografiske Inddeling skifter ressortområde, vil forplig-
telsen i stk. 5, bestå i at indgå en aftale med den pågældende
ressortmyndighed om, at samspillet med Danmarks Adres-
seregister opretholdes.
Forslaget til stk. 6 bemyndiger energi-, forsynings- og kli-
maministeren til at fastsætte nærmere regler om indholdet i
Danmarks Adresseregister, herunder at der kan indgå yderli-
gere oplysninger end de i stk. 2-4 nævnte.
Hensigten med bestemmelsen er, at ministeren skal kunne
fastsætte nærmere detaljeorienterede eller tekniske regler
om, hvordan de enkelte oplysninger, som er nævnt i stk. 2-4,
skal registreres i Danmarks Adresseregister, eksempelvis
om længden af de enkelte datafelter, hvilke tegn- eller kode-
sæt der kan anvendes og lignende.
De nærmere regler kan også omfatte krav om, hvordan
ændringer i registrets oplysninger er dokumenteret i form af
historiske data, og hvordan kvalitets- og oprindelsesoplys-
ninger for de enkelte felter skal registreres, eksempelvis så-
ledes at en bruger kan gøre sig bekendt med, hvornår en op-
lysning er registreret, hvad der er kilden til oplysningen, og
hvilken nøjagtighed, der kan forventes.
Endelig er det hensigten, at ministeren, hvis det viser sig
at være hensigtsmæssigt, skal kunne beslutte at udvide op-
lysningerne i Danmarks Adresseregister med yderligere tek-
niske, geografiske eller administrative oplysninger, således
at oplysningerne kommer alle brugere til gavn.
Det kunne eksempelvis være tekniske oplysninger som på
en mere præcis måde kan knytte hvert vejnavn til det lands-
dækkende digitale vej- og stinet, den såkaldte »Vejreferen-
cemodel«, som etableres i et samarbejde mellem Vejdirekto-
ratet, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og
GeoDanmark. Det kunne også være, at der opstår behov for
at knytte en ekstra administrativ oplysning til hver adresse,
eksempelvis om adressen er beliggende i byzone, landzone
eller sommerhusområde eller oplysning om adressens geo-
grafiske beliggenhed i det vertikale plan (højde over havet).
Til § 15
Det foreslås i § 15, at registreringen i Danmarks Adresse-
register for så vidt angår oplysninger om administrative geo-
grafiske inddelinger, jordstykker, bygninger eller tekniske
anlæg, skal ske på grundlag af den autoritative oplysning fra
matriklen, Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Danmarks
Administrative Geografiske Inddeling (DAGI).
Administrative geografiske inddelinger er eksempelvis
kommuner, sogne og afstemningsområder.
Bestemmelsen indebærer, at når der i henhold til lovfor-
slagets § 14, stk. 2-4, eller regler udstedt i medfør af § 14,
stk. 6, skal knyttes oplysninger om administrative geografi-
ske inddelinger, jordstykker, bygninger eller tekniske anlæg
i Danmarks Adresseregister, som er indeholdt i de i stk. 1
nævnte grunddataregistre, skal de autoritative oplysninger i
disse registre lægges til grund.
Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til BBR-loven
og har til formål at understøtte grunddataprogrammets ho-
vedprincip, hvorefter offentlige grunddata skal genbruges
med henblik på at opnå en optimal anvendelse af de fælles
offentlige grunddata, at undgå fejl og usikkerhed og at hin-
dre unødvendig, parallel indsamling af data, som det offent-
lige allerede har.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en vis samkøring
af personoplysninger indeholdt i andre registre, jf. også den
foreslåede § 16. Det bemærkes, at der i forbindelse med den
samkøring af oplysninger, der skal finde sted efter reglerne i
lovforslaget, ikke vurderes at være tale om samkøring af op-
lysninger i kontroløjemed.
Til § 16
Den foreslåede § 16 handler om anvendelsen af grunddata
fra Danmarks Adresseregister. Bestemmelsen indeholder
først en bestemmelse om, at adresseregistrets oplysninger
stilles frit til rådighed som fælles grunddata, og dernæst krav
om at visse offentlige registre og it-systemer skal anvende
oplysningerne, samt at offentlige myndigheder har pligt til
at indberette fejl eller mangler i registres oplysninger til
adressemyndigheden.
Det foreslås i stk. 1, at energi-, forsynings- og klimamini-
steren sikrer, at adresseregistrets oplysninger om vejnavne
og adresser, jf. § 14, stk. 2 og 3, samt oplysninger om sup-
plerende bynavne og postnumre, jf. § 14, stk. 4, vederlags-
frit stilles digitalt til rådighed som fælles grunddata for alle.
Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i BBR-loven.
Dog fremgår det af BBR-lovens § 3 f, stk. 4, at det påhviler
energi-, forsynings- og klimaministeren, at træffe foranstalt-
ninger for at sikre, at oplysninger om postnumre og deres
geografiske afgrænsning er til rådighed for brugerne.
Bestemmelsen udmønter lovens tredje formål om, at op-
lysningerne i Danmarks Adresseregister vederlagsfrit stilles
til rådighed digitalt, således at alle har nem og lige adgang
til de samme oplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Forslaget til stk. 1 indebærer ikke en ændring i forhold til
de gældende vilkår for anvendelse af de offentlige adresse-
data. Allerede i 2003 blev det således aftalt mellem staten
og kommunerne, at adresseoplysninger i digital form (så-
kaldte adressedata) skulle kunne anvendes uden særskilt be-
taling. Aftalen, der ofte blev benævnt som et frikøb af adres-
serne betød, at offentlige såvel som private virksomheder fra
2005 frit kunne anvende adressedata, uanset om der var tale
om kommercielle eller ikke-kommercielle formål.
Når forslaget til stk. 1 fastsætter, at energi-, forsynings- og
klimaministeren sikrer, at adresseregistrets oplysninger om
vejnavne og adresser, samt oplysninger om supplerende by-
navne og postnumre vederlagsfrit stilles digitalt til rådighed,
skal dette forstås således, at ministeren skal sørge for, at de
oplysninger, som er omfattet af bestemmelsen, i digital form
fortsat skal kunne anvendes uden særskilt betaling, samt at
oplysningerne stilles til rådighed via en digital distributions-
42
kanal. Det er aftalt i grunddataprogrammet, at Danmarks
Adresseregistres data skal distribueres gennem den fællesof-
fentlige datafordeler, der også er etableret som led i grund-
dataprogrammet (delaftale 7).
De oplysninger, der stilles til rådighed om vejnavne og
adresser, er de oplysninger, som er nævnt i forslaget til § 14,
stk. 2 og 3. Endvidere stilles oplysninger, som er nævnt i
lovforslagets § 14, stk. 4, om supplerende bynavne og post-
numre til rådighed.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 12 vurde-
res det, at Danmarks Adresseregister vil være omfattet af
persondataloven, da registreringen af oplysninger kan hen-
føres til en person. Persondataloven finder på den baggrund
anvendelse på den omhandlede registrering og anvendelse af
oplysningerne i registret, jf. persondatalovens § 1, stk. 1, jf.
§ 3, nr. 1-3. Det bemærkes i den forbindelse, at der vil være
hjemmel til den behandling af personoplysninger, der efter
lovforslaget vil finde sted i forbindelse med oprettelsen og
førelsen m.v. af Danmarks Adresseregister, jf. persondatalo-
vens § 6, stk. 1, nr. 3 og 6.
De autoritative adresseoplysninger, som stilles frit til rå-
dighed, omfatter kun selve adressen og oplysninger om dens
beliggenhed, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk.
3. Der er derimod ikke tilknyttet nogen oplysning om perso-
ner eller virksomheder, som er registreret på adressen.
Formålet med den foreslåede stk. 1 er at give myndighe-
der og virksomheder den nødvendige sikkerhed for og tillid
til, at vilkårene for anvendelsen af oplysningerne fra Dan-
marks Adresseregister opretholdes. Det vil først og frem-
mest sige, at oplysningerne er digitalt til rådighed uden ve-
derlag, altså uden betaling af nogen art.
Hensigten er, at oplysningerne fra Danmarks Adresseregi-
ster, i overensstemmelse med Digitaliseringsstyrelsens »Vil-
kår for brug af danske offentlige data«, skal kunne tilgås og
anvendes digitalt via internetbaserede tjenester, uden beta-
ling af vederlag, ligesom data frit skal kunne kopieres, dis-
tribueres, offentliggøres og sammensættes med andet mate-
riale.
Sikkerheden for og tilliden til, at sådanne frie anvendel-
sesvilkår ikke uden videre ændres, er en afgørende faktor,
når en privat virksomhed skal træffe beslutning om at inve-
stere i en it-løsning eller udvikle og markedsføre et kom-
mercielt produkt, som er baseret på de autoritative adresse-
data.
Forslaget skal således give både virksomheder og myndig-
heder den investeringssikkerhed, som er nødvendig for at re-
alisere grunddataprogrammets målsætning om et systema-
tisk genbrug af offentlige grunddata, frem for at alle vedli-
geholder sine egne oplysninger.
Oplysningerne fra Danmarks Adresseregister vil blive stil-
let til rådighed som udtræk og for enkeltopslag.
Hensigten hermed er, at oplysningerne både skal være til
rådighed i form af digitale udtræk af data, dvs. således at et
it-system kan tilgå alle eller et nærmere bestemt udsnit af re-
gistrets data, og som enkeltopslag, det vil sige, så enhver
uden særlige forudsætninger kan foretage et opslag og ek-
sempelvis se, om en bestemt adresse findes, og hvor den lig-
ger.
Udtræk af data fra Danmarks Adresseregister vil blive stil-
let til rådighed gennem internetbaserede datatjenester, hvor
et eksternt it-system kan foretage en digital forespørgsel ef-
ter data, baseret på et eller flere kriterier. Når forespørgslen
er behandlet, leveres det ønskede dataudtræk til det eksterne
system. Denne mulighed for at få et digitalt udtræk fra Dan-
marks Adresseregister vil som nævnt ovenfor blive stillet til
rådighed via den fællesoffentlige datafordeler.
Datafordeleren er et stykke digital infrastruktur til distri-
bution af grunddata, som erstatter en række offentlige distri-
butionsløsninger og sikrer, at myndigheder og virksomheder
får nem og sikker adgang til grunddata i ét samlet system
frem for mange forskellige systemer og snitflader.
Enkeltopslag kan eksempelvis tilbydes via en hjemmesi-
de, hvor en borger eller anden part manuelt kan søge efter et
bestemt vejnavn eller en adresse, eller på et kort kunne se
hvilke adresser der findes i et bestemt område. I dag findes
en sådan mulighed blandt andet på hjemmesiden www.dan-
marksadresser.dk, der drives af Styrelsen for Dataforsyning
og Effektivisering.
I stk. 2 foreslås det, at de offentlige grunddataregistre om
personer, virksomheder, ejendomme og bygninger ved regi-
streringer, hvori der indgår et vejnavn eller en adresse, skal
anvende Danmarks Adresseregister som autoritativ kilde til
oplysningen om, hvilke vejnavne og adresser der findes i
Danmark.
Når bestemmelsen bruger formuleringen »autoritativ kil-
de«, er det et udtryk for, at oplysningerne om vejnavne og
adresser i Danmarks Adresseregister anses for korrekte, gyl-
dige og pålidelige, da de vil være fastsat og registreret af
adressemyndigheden (kommunalbestyrelsen), som er den
autoritet, der fastsætter vejnavne og adresser for den enkelte
kommune, jf. lovforslagets § 2.
Formuleringen »autoritativ kilde« understreger endvidere
hovedidéen i det offentlige grunddataprogram, som er at ud-
pege de registre, som har ansvaret for, at bestemte typer af
oplysninger er registreret korrekt, således at de kan fungere
som autoritativ kilde for de pågældende grunddata. Herved
opnås bl.a. den effektiviseringsgevinst som består i, at det
offentlige kun registrerer en oplysning én gang, ét sted, samt
den sikkerhed som består i, at alle myndigheder har adgang
til de samme grunddata af høj kvalitet.
Danmarks Adresseregister er i delaftale 2 under grundda-
taprogrammet udpeget som det autoritative grunddataregi-
ster for Danmarks vejnavne og adresser. Det er endvidere
aftalt, at det er oplysninger om vejnavne og adresser i Dan-
marks Adresseregister, der skal udgøre det autoritative
adressegrundlag for personregistreringen (folkeregistrerin-
gen) i CPR, virksomhedsregistreringen i CVR samt byg-
nings- og ejendomsregisteringen i BBR og ejendomsbelig-
genhedsregistreringer i det kommende register over faste
ejendommes beliggenhedsadresse.
43
Der stilles ikke krav om, at registreringer, som er histori-
ske og dermed ikke længere er aktuelle, skal baseres på
adresseoplysninger i Danmarks Adresseregister.
Hensigten med bestemmelsen er udover effektiviserings-
gevinsten også at undgå, at øvrige grunddataregistre videre-
giver vejnavne- og adresseoplysninger, som afviger fra eller
slet ikke optræder i det autoritative adresseregister, fordi der
herved vil opstå tvivl og usikkerhed om, hvilken oplysning
der er rigtig.
Danmarks Adresseregister indeholder ikke vejnavne og
adresser beliggende på Færøerne, i Grønland og i udlandet.
Registreringer, hvori der indgår vejnavne og adresser belig-
gende uden for Danmark, er derfor ikke omfattet af pligten
til at basere registreringer på oplysninger fra Danmarks
Adresseregister.
Forslagets stk. 2 indebærer, at folkeregistreringen (bo-
pælsregistreringen) i CPR fremover skal baseres på adresse-
oplysninger fra Danmarks Adresseregister og ikke som hid-
til på CPR’s vejregister. Fra bestemmelsens ikrafttræden vil
aktuelle og nye bopælsregistreringer i CPR således skulle
ske på grundlag af adresseoplysningerne i Danmarks Adres-
seregister, og kommunerne skal derfor sikre, at der ikke
foretages nye bopælsregistreringer i CPR, der ikke er base-
ret på oplysninger fra Danmarks Adresseregister.
Bopælsregistreringer i CPR på eksempelvis de såkaldte
høje vejkoder, der blandt andet anvendes til registrering af
personer uden fast bopæl, samt adresser i Grønland er ikke
omfattet af den foreslåede bestemmelse, idet disse ikke er
indeholdt i Danmarks Adresseregister. Desuden vil adresser,
der ikke er den egentlige folkeregistrering (bopælsregistre-
ring) af en person ikke blive baseret på Danmarks Adresse-
register. Det drejer sig for eksempel om tilfælde, hvor en
person har fået registreret en kontaktadresse eller en såkaldt
supplerende adresse i CPR.
Forslagets stk. 2 indebærer ligeledes, at virksomhedsregi-
streringen i CVR fremover skal baseres på adresseoplysnin-
ger fra Danmarks Adresseregister og ikke som hidtil CPR’s
vejregister.
Fra bestemmelsens ikrafttræden skal registreringer i CVR
baseres på adresseoplysninger i Danmarks Adresseregister.
Erhvervsstyrelsen skal sikre, at det ikke er muligt at registre-
re adresser i CVR, der ikke baserer sig på oplysninger fra
Danmarks Adresseregister, med mindre der er tale om grøn-
landske, færøske eller udenlandske adresser.
Forslagets stk. 2 indebærer desuden, at bygnings- og bo-
ligregistreringen i BBR baseres på adresseoplysninger fra
Danmarks Adresseregister. Forslaget vil ikke medføre æn-
dringer i forhold til situationen i dag, idet registrering af
bygninger, boliger og tekniske anlæg m.v. i BBR fuldt ud er
baseret på de officielle vejnavne og adresser, som kommu-
nen har fastsat og registreret i medfør af BBR-lovens nuvæ-
rende bestemmelser. Der vil således ikke være behov for at
foretage korrektioner i BBR’s adresseoplysninger i forbin-
delse med, at Danmarks Adresseregister sættes i drift.
I visse tilfælde behandler BBR herudover adresseoplys-
ninger, som ikke stemmer overens med de autoritative
adresseoplysninger i Danmarks Adresseregister. Dette gæl-
der eksempelvis i forbindelse med, at BBR i medfør af
BBR-lovens § 4, stk. 4, modtager oplysninger fra energisel-
skaberne om bygningernes energiforbrug. Disse adresseop-
lysninger baseres ikke på oplysninger fra Danmarks Adres-
seregister.
Endelig indebærer stk. 2, at registreringen af faste ejen-
dommes beliggenhedsadresse i ejendomsbeliggenhedsregis-
tret skal baseres på adresseoplysninger fra Danmarks Adres-
seregister. Ejendomsbeliggenhedsregistret er et nyt register,
der etableres som led i grunddataprogrammet (delaftale 1 -
ejendomsdataprogrammet) .
I stk. 3 foreslås at offentlige myndigheder og institutioner
ved etablering af nye it-systemer skal tilrettelægge systemet
således, at registreringer, hvori der indgår et vejnavn eller en
adresse, anvender Danmarks Adresseregister som autoritativ
kilde til oplysningen om, hvilke vejnavne og adresser der
findes i Danmark.
Denne bestemmelse gennemfører den del af delaftale 2
under grunddataprogrammet, hvorefter offentlige myndighe-
ders anvendelse af adresser ligeledes skal lægge Danmarks
Adresseregisters autoritative adressedata til grund for deres
anvendelse af adresser i it-løsninger, sagsbehandlingssyste-
mer m.v. En omstilling hertil vil normalt først være aktuel,
når et nyt it-system skal anskaffes eller et ældre system skal
ombygges eller moderniseres.
Forståelsen af formuleringen »autoritativ kilde« er beskre-
vet i bemærkningerne til stk. 2.
Stk. 3 indebærer, at de offentlige myndigheder og institu-
tioner, som etablerer it-systemer efter bestemmelsens ikraft-
træden, er forpligtet til at tilrettelægge systemet således, at
eventuelle oplysninger om vejnavne og adresser, som indgår
i databehandlingen, på en passende måde kontrolleres og
korrigeres, således at de stemmer overens med oplysninger-
ne i Danmarks Adresseregister.
Hensigten med bestemmelsen er således at undgå, at nye
offentlige it-systemer vedligeholder og videregiver vejnav-
ne- og adresseoplysninger, som afviger fra eller slet ikke op-
træder i det autoritative adresseregister, fordi der herved vil
opstå tvivl og usikkerhed om hvilken oplysning, der er rig-
tig. Finder en offentlig myndighed eller en institution en fejl
i en oplysning i de autoritative grunddata, skal fejlen rettes
ved kilden, det vil sige i Danmarks Adresseregister, jf. stk.
4.
Hvis etableringen af et it-system er påbegyndt inden be-
stemmelsens ikrafttræden, herunder hvis annonceringen af
udbud om et it-system er påbegyndt, vil disse ikke være om-
fattet af forpligtelsen til at lægge oplysninger fra Danmarks
Adresseregister til grund.
Adresseregistret indeholder ikke vejnavne og adresser be-
liggende på Færøerne, i Grønland og i udlandet. Databe-
handling, hvori der indgår oplysninger om vejnavne og
adresser beliggende uden for Danmark, er derfor ikke om-
fattet af pligten til at anvende Danmarks Adresseregister,
som autoritativ kilde for så vidt angår disse oplysninger om
færøske, grønlandske eller udenlandske adresser.
44
Oplysningerne fra Danmarks Adresseregister vil, som an-
ført i bemærkningerne til stk. 1, blandt andet blive stillet til
rådighed i form af digitale udtræk af data. Et it-system kan
således tilgå alle eller et nærmere bestemt udsnit af adresse-
registrets data. Udtræk af data fra Danmarks Adresseregister
vil blive stillet til rådighed gennem internet-baserede data-
tjenester, via datafordeleren, hvor et eksternt it-system kan
foretage en digital forespørgsel efter data, baseret på et eller
flere kriterier. Når forespørgslen er behandlet, leveres det
ønskede dataudtræk til det eksterne system.
Det skal dog bemærkes, at forslaget til stk. 3 ikke har til
hensigt at forhindre en myndighed i at tilrettelægge et it-sy-
stem således, at der i systemet er en lokal kopi af de relevan-
te vejnavne- og adresseoplysninger fra Danmarks Adresse-
register. En sådan løsning kan i mange situationer være nød-
vendig af hensyn til systemets ydelse og funktionsmåde,
hvorfor de internet-baserede datatjenester som stilles til rå-
dighed, også vil understøtte denne model. Hensigten med
forslaget er alene at undgå at den lokale kopi vedligeholdes
med vejnavne- og adresseoplysninger, som ikke stemmer
overens med de autoritative grunddata. For at kravet i forsla-
get til stk. 3 til stadighed er opfyldt, skal der løbende tages
kopier af de relevante vejnavne- og adresseoplysninger fra
Danmarks Adresseregister. Intervallerne mellem, hvor ofte
disse kopier bør tages, afhænger af hvor ofte og til hvilket
formål oplysningerne skal anvendes i det enkelte it-system.
Det er beregnet, at myndigheder, som i forbindelse med
en it-modernisering eller nyanskaffelse, tager de autoritative
adressedata og datatjenester m.v., i brug, vil kunne reducere
både udviklings- og driftsomkostninger, sammenlignet med
en situation, hvor myndigheden skulle bygge og vedligehol-
de sit eget adresseregister efter de traditionelle metoder.
I stk. 4 foreslås det, at en offentlig myndighed, som finder
en fejl eller mangler i de fastsatte og registrerede vejnavne
eller adresser i Danmarks Adresseregister, skal meddele fej-
len eller manglen til adressemyndigheden, dvs. til kommu-
nen.
Offentlige myndigheder vil være undtaget fra pligten til at
meddele fejl eller mangler i vejnavne og adresser, hvis disse
er fundet i forbindelse med indsamling eller behandling af
oplysninger, som alene foretages i statistisk eller videnska-
beligt øjemed. Denne undtagelse følger af persondatalovens
§ 10, stk. 2.
Forslaget følger, ligesom stk. 2 og 3, hovedideen i grund-
dataprogrammet om at udpege en autoritativ kilde, det vil si-
ge et bestemt grunddataregister, som har ansvaret for at regi-
strere en bestemt type af oplysninger. Hvis en bruger finder
en fejl i de pågældende grunddata, skal fejlen indberettes til
den myndighed, som har ansvaret, således at fejlen kan ret-
tes ved kilden og komme alle brugere af de autoritative
grunddata til gode.
Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd kun offentlige
myndigheders pligt til at meddele fejl og mangler.
Borgere og virksomheder er også velkomne til at meddele
til adressemyndigheden, hvis de finder en fejl i et vejnavn
eller i en adresse.
Meddelelsen kan f.eks. ske via e-post, telefon eller en di-
gital indberetningsmulighed som energi-, forsynings- og kli-
maministeren stiller til rådighed.
Til § 17
I § 17 foreslås regler om tilsyn.
I stk. 1 foreslås det således, at energi-, forsynings- og kli-
maministeren fører tilsyn med kommunernes føring af Dan-
marks Adresseregister.
Helt tilsvarende regler om tilsyn findes i dag i BBR-lo-
vens § 3, stk. 3, hvor tilsynsforpligtigelsen omfatter såvel
kommunernes registrering af bygnings- og boligoplysninger
som adresseoplysninger.
Det er et centralt element i statens og kommunernes aftale
om det igangværende adresseprogram, at der skal ske en for-
bedring af kvaliteten og aktualiteten af de vejnavne- og
adresseoplysninger, som kommunerne skal registrere i Dan-
marks Adresseregister.
Opretholdelsen af en høj kvalitet og aktualitet vil have en
meget væsentlig betydning for de offentlige grunddataregi-
stre (CPR, CVR, BBR m.fl.) og andre it-systemer, som efter
bestemmelserne i lovforslagets § 16 skal anvende Danmarks
Adresseregister som den eneste og autoritative kilde til,
hvilke vejnavne og adresser der findes i Danmark.
Et tilsvarende krav om hyppig opdatering, stor troværdig-
hed og hurtig rettelse af eventuelle fejl og mangler vil gøre
sig gældende for de mange private it-systemer, produkter og
tjenester, som i overensstemmelse med grunddataprogram-
mets principper i dag og fremover vil basere sig på grundda-
ta fra Danmarks Adresseregister.
Aftalerne om datakvalitet og aktualitet i Danmarks Adres-
seregister vil blive indskrevet som krav og normer i en ny
bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i lovforslagets §
12, stk. 3, om registrets førelse og § 14, stk. 6, om registrets
indhold, og ministerens tilsyn vil bl.a. omfatte kontrollen
med disse forhold. Det er forventningen, at tilsynet i helt alt-
overvejende grad kan ske i form af digitale målinger af re-
gistrets dataindhold, opdatering, nøjagtighed og sammen-
hæng.
Hensigten med bestemmelsen om ministerens tilsyn er så-
ledes først og fremmest, at give brugerne af de autoritative
adresseoplysninger sikkerhed for, at de aftalte kvalitetsmål
realiseres og opretholdes i alle kommuner.
På denne måde vil datakvaliteten kunne måles løbende for
hele landet og for hver enkel kommune med et minimum af
byrder for såvel ministeren som for den enkelte kommune.
Et egentligt udgående, manuelt tilsyn med enkeltkommuner
forventes således kun helt undtagelsesvist at være nødven-
digt og vil i givet fald ske med forudgående varsel.
I stk. 2 foreslås det, at kommunerne, efter anmodning fra
energi-, forsynings- og klimaministeren, skal udlevere op-
lysninger, data og dokumenter, som er nødvendige for udø-
velse af tilsynet. Bestemmelsen er en videreførelse af BBR-
lovens § 3, stk. 4.
45
Som det fremgår af bemærkningerne til stk. 1, er det ikke
hensigten at gennemføre et egentligt udgående, manuelt til-
syn med enkeltkommuner, idet tilsynet med kommunernes
føring af Danmarks Adresseregister i altovervejende grad vil
kunne ske i form af digitale målinger af registrets dataind-
hold.
Såfremt det er nødvendigt at supplere med oplysninger fra
andre kilder for eksempel for at gennemføre sådanne målin-
ger hensigtsmæssigt, vil den forslåede bestemmelse i stk. 2
kunne bringes i anvendelse.
Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt at sammenlig-
ne antallet af nye adresser med antallet af byggesager i hver
kommune. I så fald vil ministeren med hjemmel i den fore-
slåede bestemmelse kunne rekvirere kommunale data om
igangværende eller afsluttede byggesager fra Bygnings- og
Boligregisteret. I praksis vil dette kunne ske via Bygnings-
og Boligregistrets almindelige kanaler for distribution af da-
ta, det vil sige uden at bebyrde den enkelte kommune med
en forespørgsel.
Ligesom det fremgår af bemærkningerne til stk. 1, skøn-
nes det, at det kun helt undtagelsesvis vil være nødvendigt at
rekvirere supplerende oplysninger, data og dokumenter fra
en enkelt kommune, for at kunne gennemføre det nødvendi-
ge tilsyn.
Til § 18
I § 18 foreslås regler om klageadgang over adressemyn-
dighedens afgørelser truffet i medfør af loven.
De gældende regler herom findes i BBR-lovens § 9 a.
Den foreslåede § 18 er en videreførelse af BBR-lovens § 9
a, som ligeledes fastsætter, at kommunalbestyrelsens afgø-
relser om fastsættelse af vejnavne m.v., kan påklages for så
vidt angår retlige spørgsmål inden for klagefristen på 4 uger,
jf. BBR-lovens § 9 a, stk. 1 og 2. Der tilsigtes ingen ændrin-
ger i retstilstanden for reglerne om adgangen til påklage
adressemyndighedens afgørelser vedrørende fastsættelse af
vejnavne og adresse m.v. Reglen i BBR-lovens § 9 a, stk. 3,
om at afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplys-
ning om, hvilken myndighed klage kan ske til, og om fristen
for indgivelse af klage, videreføres ikke, da der findes regler
herom i forvaltningslovens § 25, stk. 1.
Det foreslås i stk. 1, at adressemyndighedens afgørelser
efter loven eller regler udstedt i medfør heraf kan påklages
til energi-, forsynings- og klimaministeren, for så vidt angår
retlige spørgsmål.
Det er kun adressemyndighedens afgørelser efter loven og
de i medfør af loven fastsatte regler, der kan påklages. Dette
indebærer, at afgørelser, der træffes af andre myndigheder
end adressemyndigheden under anvendelse af oplysninger i
Danmarks Adresseregister efter anden lovgivning, ikke kan
påklages efter den foreslåede klageordning.
Afgørelser kan udelukkende påklages for så vidt angår ret-
lige spørgsmål. Klagemyndighedens bedømmelsesgrundlag
er således begrænset til en prøvelse af afgørelsens retlige
grundlag og faktum, og omfatter ikke en prøvelse af afgørel-
sens hensigtsmæssighed.
Prøvelsen af retlige spørgsmål omfatter først og fremmest
de materielle og processuelle forvaltningsretlige regler. Kla-
gemyndigheden vil ligeledes kunne prøve, om afgørelsen er
hjemlet i lovgivningen, herunder kunne tage stilling til, om
lovgivningen er fortolket korrekt, og om den konkrete sag er
omfattet af lovens bestemmelser. Klagemyndigheden vil
endvidere kunne prøve, om de generelle uskrevne forvalt-
ningsretlige grundsætninger og principper er overholdt, her-
under magtfordrejningsgrundsætningen, lighedsgrundsæt-
ningen, proportionalitetsprincippet, forbuddet mod at sætte
skønnet under regel m.v. Prøvelsen af retlige spørgsmål om-
fatter endvidere interne regler, vejledninger m.v.
Det forvaltningsretlige skøn er ikke et retligt spørgsmål,
og klagemyndigheden vil dermed ikke kunne tage stilling til
den skønsmæssig afvejning, der er foretaget i forbindelse
med afgørelsen i første instans. Klagemyndigheden vil ek-
sempelvis ikke kunne efterprøve adressemyndighedens
eventuelle skønsmæssige vurdering i forbindelse med fast-
sættelsen af vejnavne for private veje, jf. lovforslagets § 3,
stk. 2.
I stk. 2 foreslås kredsen af klageberettigede afgrænset.
Med bestemmelsen gives den, afgørelsen er rettet til, og
enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen,
klageadgang over adressemyndighedens afgørelser efter lo-
ven. Med individuel, væsentlig interesse i sagen menes, at
den pågældende klager skal være berørt af afgørelsen i en
vis kvalificeret grad, og at denne påvirkning skal være spe-
ciel i sammenligning med den påvirkning, som afgørelsen
vil have over for alle og enhver inden for en større person-
kreds.
Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i BBR-loven,
men det er af retssikkerhedsmæssige hensyn fundet hen-
sigtsmæssigt, at loven indeholder en bestemmelse, der af-
grænser kredsen af klageberettigede.
I stk. 3 foreslås det, at klagefristen er 4 uger fra den dag,
afgørelsen er meddelt, eller fra offentliggørelsen, hvis der er
tale om en beslutning, hvorom der er udfærdiget offentlig
kundgørelse. Det foreslås endvidere, at der kan ses bort fra
overskridelser af klagefristen, når der er særlig grund dertil.
Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen
om afgørelsen er kommet frem til den pågældende, eller fra
kundgørelsen. Klagefristen udløber 4 uger senere på samme
ugedag, som meddelelsen er kommet frem eller kundgjort.
Hvis klagefristen sidste dag er en lørdag, søndag eller hellig-
dag, bliver fristen forlænget til den efterfølgende hverdag.
Offentlig kundgørelse sker, når kommunen vælger at of-
fentliggøre ændringer, eksempelvis for større områder, gen-
nem andre kanaler end via direkte kontakt til hver enkelt i
en bestemt borgerkreds. Eksempelvis kan det ske, når en be-
slutning om et nyt vejnavn i et nyt lokalplanområde er givet
ved offentliggørelsen af lokalplanen eller ved en konkurren-
ce om nye vejnavne, hvor resultatet af konkurrencen offent-
liggøres i lokalavisen.
Som særlige grunde, der kan føre til, at klagemyndigheden
ser bort fra overskridelse af klagefristen, kan nævnes man-
glende eller mangelfuld begrundelse eller klagevejledning i
46
adressemyndighedens afgørelse. Der kan ligeledes være
særlige grunde hos den klageberettigede, som gør, at den
klageberettigede forhindres i at klage inden klagefristens ud-
løb. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om
sådanne særlige grunde, der kan begrunde, at der ses bort fra
overskridelsen af klagefristen.
I stk. 4 foreslås det, at klage over adressemyndighedens
afgørelser ikke skal have opsættende virkning, medmindre
ministeren bestemmer andet. Det betyder, at adressaten for
afgørelsen skal efterkomme adressemyndighedens afgørelse
– eksempelvis om at en adressebetegnelse træder i kraft –
selv om der indgives en klage efter den foreslåede bestem-
melse, medmindre ministeren bestemmer andet.
I stk. 5 foreslås det, at udnyttelsen af rekurs efter § 18 er
en betingelse for indbringelse af adressemyndighedens afgø-
relse for domstolene. Det foreslås endvidere, at søgsmålsfri-
sten er 6 måneder efter klagemyndighedens afgørelse er
meddelt den pågældende, dvs. 6 måneder efter, at afgørelsen
er kommet frem.
Til § 19
Energi-, forsynings- og klimaministeren har efter alminde-
lige forvaltningsretlige regler en ulovbestemt adgang til at
delegere sine beføjelser efter den foreslåede lov til myndig-
heder under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Det
foreslås dog, at der i loven indsættes en hjemmel for mini-
steren til at bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse
eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i
loven er tillagt ministeren, med henblik på at kunne gen-
nemføre en samlet regulering af spørgsmål om delegation og
klageadgang, jf. nedenfor. Ministeren kan herefter i en be-
kendtgørelse udnytte adgangen til at delegere opgaver og
beføjelser til en statslig myndighed under ministeriet.
I stk. 1, foreslås det, at energi-, forsynings- og klimamini-
steren kan bemyndige en statslige myndighed under Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriet til at udøve de beføjelser,
der efter loven er tillagt ministeren.
Bemyndigelseshjemlen i stk. 1 er formuleret, så den kan
rumme statslige myndigheder, som organisatorisk er place-
ret direkte under ministeriet. Ministeren kan således efter
den foreslåede bestemmelse delegere sine beføjelser efter
loven til enhver myndighed inden for ministeriets admini-
strative hierarki.
Der er alene adgang til at delegere til statslige myndighe-
der. Der kan således ikke i medfør af den foreslåede bestem-
melse ske delegation til private virksomheder eller organisa-
tioner.
Det er hensigten, at Styrelsen for Dataforsyning og Effek-
tivisering skal bemyndiges til at udøve ministerens beføjel-
ser i henhold til loven efter den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i stk. 2, at energi-, forsynings- og klimamini-
steren får hjemmel til at fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse
efter stk. 1, herunder at afgørelser ikke skal kunne påklages,
hvilket betyder, at ministeren også kan afskære klageadgan-
gen for organisatorisk underordnede statslige myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at hvis
ministeren bemyndiger Styrelsen for Dataforsyning og Ef-
fektivisering til at udøve ministerens beføjelser i henhold til
loven, vil ministeren således kunne fastsætte regler om bl.a.,
at styrelsens afgørelser, herunder styrelsens afgørelser som
klagemyndighed efter lovforslagets § 18, ikke kan påklages
til ministeren.
Muligheden for at afskære klageadgang knytter sig kun til
afgørelser på områder, som er delegeret fra ministeren i hen-
hold til loven. Således vil ministeren ikke i denne bestem-
melse have hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt
er fastsat i lovgivningen m.v.
Til § 20
I § 20 foreslås en strafbestemmelse, der skal gøre det mu-
ligt at sanktionere manglende overholdelse af oplysnings-
eller dokumentationspligten i lovforslagets § 8, stk. 1, samt
manglende overholdelse af lovforslagets § 9 om skiltning
med husnummer, henvisning og vejnavne. Bestemmelsen
indeholder endvidere hjemmel til at fastsætte strafbestem-
melser i de regler, der udstedes i medfør af loven, og til at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i staffelovens kapital 5.
Bestemmelsen viderefører i det væsentlige den gældende
strafbestemmelse i BBR-lovens § 8, som giver en tilsvaren-
de mulighed for at sanktionere manglende rettidig overhol-
delse af oplysningspligten i BBR-lovens § 8, stk. 1, nr. 1, og
mangelfuld skiltning i medfør af BBR-lovens § 8, stk. 1, nr.
5, samt indeholder en bemyndigelse til, at der i de forskrif-
ter, der udstedes i henhold til loven, kan fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne, jf.
BBR-lovens § 8, stk. 2. Endvidere videreføres BBR-lovens
§ 8, stk. 3, hvorefter der kan pålægges selskaber m.v. (juri-
diske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
I stk. 1 foreslås, at medmindre højere straf er forskyldt ef-
ter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der forsæt-
ligt eller ved grov uagtsomhed undlader rettidigt at meddele
oplysninger eller dokumentation, der afkræves efter § 8, stk.
1, eller undlader at opsætte skiltning i overensstemmelse
med § 9, stk. 1, 2, 4 og 5.
Simple uagtsomme overtrædelser af § 8, stk. 1, og § 9,
stk. 1, 2, 4 og 5, er straffri. Det er en forudsætning for an-
vendelsen af straffebestemmelsen, at den pågældende ikke
kan straffes med højere straf for undladelsen efter andre al-
vorligere bestemmelser i straffeloven.
Oplysnings- og dokumentationspligten i § 8, stk. 1, påhvi-
ler ejere af fast ejendom. Det vil således jf. stk. 1, nr. 1, væ-
re ejere af fast ejendom, der kan straffes for manglende
overholdelse af oplysnings- eller dokumentationspligten.
Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 8, stk. 1,
for hvad der forstås ved ejere af fast ejendom. Såvel fysiske
som juridiske personer kan være ejere af fast ejendom.
Der vil være tale om en overtrædelser, der vil kunne med-
føre straf efter stk. 1, hvis de afkrævede oplysninger eller
dokumentation for disses rigtighed ikke meddeles rettidig
47
eller slet ikke meddeles til adressemyndigheden, eller hvis
oplysningerne eller dokumentationen for oplysningernes rig-
tighed er mangelfuld. Manglen kan eksempelvis bestå i, at
oplysningerne eller dokumentationen er urigtig, vildledende
eller ukomplet i forhold til det, der er anmodet om.
Hvis ejeren ikke er i besiddelse af de afkrævede oplysnin-
ger eller dokumentation, eller hvis adressemyndigheden for-
holdsvis let og omkostningsfrit kan skaffe de afkrævede op-
lysninger på anden vis, kan proportionalitetshensyn betyde,
at det ikke er rimeligt at straffe for overtrædelse af § 8, stk.
1.
Det forventes, at behovet for at sanktionere efter stk. 1, nr.
1, for manglende rettidig overholdelse af oplysnings- og do-
kumentationspligten i § 8, stk. 1, vil være begrænset, idet
oplysnings- og dokumentationspligten kun vil blive bragt i
anvendelse i de tilfælde, hvor adressemyndigheden ikke på
forhånd er i besiddelse af de relevante oplysninger.
Forpligtelsen til at opsætte husnummer- og henvisnings-
skilte, jf. lovforslagets § 9, stk. 1 og 2, påhviler som ud-
gangspunkt grundejeren. Er der tale om bygning på frem-
med grund, påhviler forpligtelsen bygningsejeren, jf. § 9,
stk. 3.
For så vidt angår sanktioneringen af skiltningsreglerne be-
mærkes, at den gældende strafbestemmelse ved overtrædel-
se af skiltningsreglerne i BBR-lovens § 3 c blev indført, for-
di kommunerne i forbindelse med håndhævelsen af skil-
tningsbestemmelsen af og til stødte på det problem, at en
bygningsejer bevidst skiltede med en forkert adresse, ek-
sempelvis som resultat af en strid med kommunen. Den
foreslåede bestemmelses stk. 1, nr. 2, skal – ligesom BBR-
lovens § 8, stk. 1, nr. 5 – sikre sanktionsmuligheder over for
ejere, der undlader korrekt skiltning i henhold til lovforsla-
gets regler herom.
For så vidt angår vejnavne for private veje eller andre
færdselsarealer og områder, jf. § 3, stk. 2, og regler fastsat i
medfør af § 3, stk. 4, påhviler en eventuel pligt til at opsætte
vejnavneskilte grundejeren. Det vil således være grundejer-
en, der vil kunne straffes for ikke at have opsat vejnavne-
skilt.
Med den foreslåede bestemmelse sanktioneres således
overtrædelsen af pligterne til at opsætte synlige husnummer-
skilt og henvisningsskilt, jf. § 9, stk. 1 og 2, samt adresse-
myndighedens påbud om at udføre skiltningen på en nærme-
re bestemt måde, jf. § 9, stk. 4, samt manglende overholdel-
se af påbud fra adressemyndigheden om at opsætte vejnav-
neskilte, jf. § 9, stk. 5.
Inden adressemyndigheden anmelder en overtrædelse af §
9, stk. 1 og 2, til politiet, vil proportionalitetshensyn almin-
deligvis betyde, at adressemyndigheden forud for anmeldel-
sen ved vejledning eller påbud har søgt at få grundejeren el-
ler hvor relevant bygningsejeren, jf. lovforslagets § 9, stk. 3,
til at opsætte korrekt skiltning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåe-
de § 9.
I stk. 2 fastsættes, at der i regler, der udstedes i medfør af
loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regle-
rne.
Den foreslåede bemyndigelse er udformet således, at der i
de administrative forskrifter, som skal udstedes i medfør af
loven, kan fastsættes straf for overtrædelser bestemmelser-
ne. Det vil i den forbindelse kunne fastsættes, at en overtræ-
delse af reglerne om skiltning med angivelse af etage- og
dørbetegnelser udstedt i medfør af § 10, stk. 2, er strafbe-
lagt. Det vil i forbindelse med fastsættelsen af administrati-
ve regler skulle præciseres, hvilke bestemmelser i de admi-
nistrative forskrifter, der er strafbelagt.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vi-
derefører hjemlen i BBR-lovens § 8, stk. 2, til at fastsætte
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter,
der udstedes i henhold til loven.
I stk. 3 foreslås det endvidere at videreføre adgangen til at
pålægge selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelsen indebærer, at der også i regler, som udste-
des i medfør af loven, kan fastsættes regler om, at der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar ef-
ter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Både forsætlige og
groft uagtsomme undladelser kan straffes efter denne lov og
efter regler, som udstedes i medfør af loven, jf. stk. 1.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter for virksomheden, vil straf kunne pålægges virk-
somheden og/eller en eller flere personer med tilknytning til
virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af ledelsen. Det
er i den forbindelse udgangspunktet, at tiltalen rejses mod
den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være an-
ledning til - udover tiltalen mod den juridiske person – tilli-
ge at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt
den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist
grov uagtsomhed.
Til § 21
Det foreslås i stk. 1, at energi-, forsynings- og klimamini-
steren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, og at
ministeren herunder kan fastsætte, at forskellige dele af lo-
ven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Loven vil som udgangspunkt blive sat i kraft, når det nye
Danmarks Adresseregister er etableret, sat i drift og er klar
til at kunne anvendes, hvilket formodes at ske i løbet af 1.
halvår 2018.
Det forslås dog, at ministeren får mulighed for at fastsæt-
te, at forskellige dele af loven træder i kraft på forskellige
tidspunkter. Der er i stk. 2 angivet specifikke bestemmelser,
der foreslås at træde i kraft 1. juli 2017. Det er herudover
forventningen, at de øvrige dele af loven vil blive sat i kraft
samtidigt.
Det kan dog blive nødvendigt særskilt at sætte lovforsla-
gets § 16, stk. 2, i kraft på et senere tidspunkt, da ikraftsæt-
telse af denne bestemmelse blandt andet forudsætter, at
ajourføringen af aktuelle bopælsregistreringer i CPR efter
lovforslagets § 22, stk. 1, er tilendebragt, og at den tekniske
48
integration mellem CPR og Danmarks Adresseregister er
fuldført og fungerer.
Det foreslås i stk. 2, at §§ 12, 13, 22 og 24 træder i kraft
den 1. juli 2017.
Forslagets § 12 pålægger energi-, forsynings- og klimami-
nisteren bl.a. at etablere Danmarks Adresseregister og være
den dataansvarlige myndighed herfor. Endvidere giver be-
stemmelsen hjemmel til, at ministeren fastsætter regler om
kommunernes førelse af registret, ligesom ministeren kan
fastsætte regler om fordelingen af udgifterne til registret
mellem staten og kommunerne. Efter forslagets § 13 kan mi-
nisteren bemyndige en anden offentlig myndighed eller et
privat selskab til helt eller delvist at etablere, drive, vedlige-
holde og udvikle Danmarks Adresseregister. Se i øvrigt be-
mærkningerne til de foreslåede §§ 12 og 13.
Det foreslås, at §§ 12 og 13 træder i kraft den 1. juli 2017,
således at bemyndigelserne til at fastsætte regler og indgå
aftaler omkring Danmarks Adresseregisters drift, vedlige-
holdelse og udvikling kan benyttes.
Forslagets § 22, stk. 1, vedrører korrektioner af bopælsre-
gistreringer i CPR, foreslås ligeledes at skulle træde i kraft
den 1. juli 2017, således at opgaven med at korrigere bo-
pælsregistrering kan påbegyndes, inden Danmarks Adresse-
register sættes i drift. Se i øvrigt bemærkningerne til § 22.
Efter lovforslagets § 22, stk. 2, og § 24 slettes oplysninger
om lokalitet fra CPR, og lokalitet udgår af CPR-lovens bilag
1. Baggrunden herfor er, at det er besluttet som en del af
adresseprogrammet, at stednavneregistret, Danske Stednav-
ne, fremover skal være det autoritative register for stednav-
ne, herunder lokaliteter. I den forbindelse er de bygnings- og
gårdnavne, som kommunerne igennem årene har registreret
som lokaliteter i CPR, gennemgået og sammenlignet med
det eksisterende indhold i Danske Stednavne. I det omfang
denne gennemgang har vist, at lokaliteter, som er registreret
i CPR, ikke er registreret i Danske Stednavne, er disse ind-
ført i stednavneregistret, ligesom stednavneregistrets eksi-
sterende oplysninger om lokalitet er blevet ajourført i nød-
vendigt omfang på baggrund af CPR’s oplysninger om loka-
litet. Oplysningerne kan således slettes fra CPR, og det fore-
slås derfor, at lovforslagets § 22, stk. 2, og § 24 træder i
kraft den 1. juli 2017.
Til § 22
Det foreslås i stk. 1, at Kommunalbestyrelsen snarest skal
sikre, at aktuelle bopælsregistreringer i Det Centrale Person-
register (CPR) stemmer overens med adresseoplysninger,
som energi-, forsynings- og klimaministeren stiller til rådig-
hed til brug for opgaven.
I lovforslagets § 21 foreslås, at bl.a. § 22 træder i kraft den
1. juli 2017, hvilket er tidligere end hovedparten af lovfor-
slaget, såfremt det vedtages. Korrektioner af aktuelle bo-
pælsregistreringer i CPR, som det i forslaget til § 22, stk. 1,
foreslås gennemført, skal sikre, at registreringer i CPR kan
leve op til kravet i lovforslagets § 16, stk. 2. Kravet er, at re-
gistreringer, hvori der indgår et vejnavn eller en adresse,
skal anvende Danmarks Adresseregister som autoritativ kil-
de til oplysninger om, hvilke vejnavne og adresser, der fin-
des i Danmark.
Forslaget til § 22 skal sikre, at aktuelle bopælsregistrerin-
ger i CPR bliver bragt i overensstemmelse med en adresse,
der er fastsat efter adresselovgivningen, som i dag findes i
BBR-loven og adressebekendtgørelsen, og som fra tids-
punktet for ikrafttræden af lovforslagets §§ 2-11 findes i
adresseloven.
Der stilles derimod ikke krav om, at bopælsregistreringer,
som er historiske, skal være i overensstemmelse med Dan-
marks Adresseregister.
Korrektioner af aktuelle bopælsregistreringer i CPR skal
ske i forhold til adresseoplysninger, som energi-, forsy-
nings- og klimaministeren stiller til rådighed for korrekti-
onsopgaven. Den nærmere tilrettelæggelse af korrektionsop-
gaven og hvor, hvornår og hvordan de adresseoplysninger,
der skal anvendes til opgaven stilles til rådighed, vil blive
aftalt i adresseprogrammet. Adresseprogrammet vil også
sørge for, at kommunerne bliver informeret om opgaven for-
ud for, at den sættes i værk.
Det forventes, at højst 4.000 adresser i CPR skal korrige-
res. Heraf forventes hovedparten at være mindre korrektio-
ner som for eksempel etage- og dørbetegnelser på kollegier,
plejehjem m.v.
Korrektioner skal foretages i CPR, når den adresse, en
person er bopælsregistret på, ikke findes blandt de adresser,
som energi-, forsynings- og klimaministeren stiller til rådig-
hed for korrektionsopgaven. De adresser, der stilles til rådig-
hed, er fastsat i overensstemmelse med adresselovgivningen.
Afgørelser efter adresselovgivningen i BBR-loven, kan på-
klages efter BBR-lovens § 9 a, indtil adresselovgivningen i
BBR-loven ophæves og erstattes af reglerne i dette lovfor-
slag. Afgørelser efter adresselovgivningen i adresseloven,
kan påklages efter lovforslagets § 18.
Korrektioner af bopælsregistreringer i CPR er en konse-
kvens af, at den adresse, en person er registret på, ikke er
fastsat i overensstemmelse med adresselovgivningen. Der er
således ikke tale om en afgørelse efter lov om Det Centrale
Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9.
januar 2013 med senere ændringer.
Både offentlige og private modtagere af data vil fra CPR
blive orienteret om adressekorrektionerne gennem deres
CPR-leverancer.
En korrektion af en bopælsregistrering i CPR kan i andre
myndigheders it-systemer opfattes som en flytning. Korrek-
tionen kan derfor medføre en afledt sagsbehandling hos ud-
betalingsmyndigheder, idet flytning eller ændring af hus-
tandsstatus kan påvirke offentlige ydelser som for eksempel
boligstøtte, familieydelser og ungdomskort til offentlig
transport. Antallet af sådanne korrektioner forventes at være
mindre end 500, og der vil blive indgået aftaler med rele-
vante myndigheder, der sikrer, at ingen borgeres ydelser på-
virkes uretmæssigt, som følge af de korrektioner lovforsla-
get giver anledning til.
Det foreslås i stk. 2, at oplysninger om lokalitet, som er re-
gistreret i CPR, skal slettes af CPR. Baggrunden herfor er, at
49
det er besluttet som en del af adresseprogrammet, at sted-
navneregistret, Danske Stednavne, fremover skal være det
autoritative register for stednavne, herunder lokaliteter. Der
vil derfor være tale om dobbeltregistrering, hvis oplysning
om lokalitet fastholdes i CPR. Stednavne, herunder lokalite-
ter, vil således fremover være til rådighed for alle stednav-
nebrugere i Danske Stednavne. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til § 24.
Til § 23
Til nr. 1
Det foreslås, at BBR-lovens §§ 3 a-3 g ophæves.
BBR-lovens § 3 a indeholder regler om myndighedsan-
svaret for fastsættelse af vejnavne for offentlige veje herun-
der regler for entydighed inden for samme postnummer.
BBR-lovens § 3 a foreslås ophævet, idet myndighedsansva-
ret forslås videreført i lovforslagets § 2, § 3, stk. 1, nr. 1,
samt § 4, stk. 1, og reglerne for entydighed i lovforslagets §
3, stk. 3.
BBR-lovens § 3 b indeholder regler om myndighedsan-
svaret for fastsættelse af husnumre. Bestemmelsen foreslås
ophævet, idet indholdet foreslås videreført i lovforslagets §
2, § 4, stk. 1, og § 7, stk. 1, således at husnumre fastsættes af
adressemyndigheden, og at husnumre til statsveje fastsættes
efter samtykke fra Vejdirektoratet.
BBR-lovens § 3 c indeholder regler om ejers pligt til at
opsætte husnummerskilte m.v. Bestemmelsen foreslås op-
hævet, idet indholdet foreslås videreført i lovforslagets § 9,
stk. 1-4, og § 10.
BBR-lovens § 3 d indeholder regler om fastsættelse af
vejnavne og husnumre for private fællesvej og private veje
m.v. Bestemmelsen foreslås ophævet, idet indholdet foreslås
videreført i lovforslagets § 2, § 3, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, § 4,
stk. 2, og § 9, stk. 5.
BBR-lovens § 3 e indeholder regler om adressebetegnel-
sen samt ansvaret for fastsættelsen af denne. BBR-lovens §
3 e foreslås ophævet, idet indholdet foreslås videreført i lov-
forslagets §§ 2 og 6, samt § 7, stk. 4.
BBR-lovens § 3 f bemyndiger energi-, forsynings- og kli-
maministeren til bl.a. at fastsætte nærmere regler om adres-
ser, skiltning og registrering heraf og til at træffe foranstalt-
ninger, der sikre, at oplysninger om postnumre og deres
geografiske afgrænsning er til rådighed for brugerne. Det
foreslås at bestemmelsen ophæves, idet indholdet foreslås
videreført i lovforslagets § 3, stk. 4, § 4, stk. 3, § 5, stk. 3, §
7, stk. 3 og 6, § 10, stk. 2, § 14 og § 16, stk. 1.
BBR-lovens § 3 g omhandler tvister mellem kommuner
eller mellem en kommune og Vejdirektoratet om fastsættel-
se af vejnavne. Bestemmelsen foreslås ophævet, idet indhol-
det foreslås videreført i lovforslagets § 5, stk. 4.
Med lovforslaget foreslås indholdet af bestemmelser i
BBR-lovens §§ 3 a-3 g videreført i de anførte bestemmelser
i lovforslaget. Dermed forventes ophævelsen af bestemmel-
serne i BBR-lovens §§ 3 a-3 g ikke at få nogen virkning.
Til nr. 2 og 3
BBR-lovens § 8, stk. 1, indeholder en opremsning af hvil-
ke bestemmelser i loven, der er strafbelagt. Det foreslås i
forslaget til nr. 4, at § 8, stk. 1, nr. 5, som er det sidste num-
mer i opremsningen, ophæves. De foreslåede ændringer af §
8, stk. 1, nr. 3 og 4, hvormed et komma i nr. 3 ændres til
»eller«, og »eller« i nr. 4 ændres til et punktum, er konse-
kvensændringer heraf.
Til nr. 4
Det foreslås, at bestemmelsen i BBR-lovens § 8, stk. 1, nr.
5, ophæves. Bestemmelsen indeholder en straffebestemmel-
se, hvorefter undladelse af at opsætte korrekt husnummer-
skilt kan straffes med bøde. Bestemmelsen foreslås videre-
ført i lovforslagets § 20, stk. 1, nr. 2. Ophævelsen af BBR-
lovens § 8, stk. 1, nr. 5, får derfor ingen virkning.
Til nr. 5
Som konsekvens af forslaget om, at ejers pligt til at opsæt-
te husnummerskilt efter BBR-lovens § 3 c, stk. 1, foreslås
ophævet i lovforslagets § 23, nr. 1, foreslås det, at BBR-lo-
vens § 9, stk. 1, ændres, således af henvisningen til § 3 c,
stk. 1, om adgangen til at afgøre sager om overtrædelse af
pligten udenretligt ved ejers accept af et administrativt bøde-
forlæg udgår. Da der ikke foreslås en tilsvarende bestem-
melse om administrativt bødeforlæg i forslaget til adresselo-
ven, medfører ophævelsen, at det ikke længere vil være mu-
ligt for kommunalbestyrelsen at afslutte sager om manglen-
de eller mangelfuld husnummerskiltning med bødeforelæg.
Til nr. 6
Som konsekvens af, at det i nr. 1 foreslås, at BBR-lovens
§§ 3 a-3 g ophæves, foreslås det, at adgangen i BBR-lovens
§ 9 a til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser efter
lovens §§ 3 a-3 e ligeledes ophæves. Klagebestemmelsen
foreslås videreført i lovforslagets § 18, og ophævelsen af § 9
a, vil derfor ikke have nogen virkning.
Til § 24
Til nr. 1
Efter CPR-lovens bilag 1, nr. 3, litra a, kan der som led i
de data, der registreres som adressedata i CPR, registreres
oplysninger om lokalitet.
I medfør af bestemmelsen har kommunerne gennem årene
registreret ca. 14.300 bygnings- og gårdnavne som lokalite-
ter i CPR.
Det foreslås, at bilag 1, nr. 3, litra a, i CPR-loven ændres
således, at oplysninger om lokalitet udgår som en del af da-
taindholdet i CPR.
Baggrunden for forslaget er, at det som en del af grundda-
taprogrammet er besluttet, at stednavneregistret, Danske
Stednavne, fremover skal være det autoritative register for
stednavne, herunder lokaliteter.
50
Oplysninger om lokalitet vil således fremover blive regi-
streret i Danske Stednavne og skal således af eventuelle af-
tagere heraf hentes fra Danske Stednavne.
I den forbindelse er de bygnings- og gårdnavne, som kom-
munerne igennem årene har registreret som lokaliteter i
CPR, gennemgået og sammenlignet med det eksisterende
indhold i Danske Stednavne. I det omfang denne gennem-
gang har vist, at lokaliteter, som er registreret i CPR, ikke er
registreret i Danske Stednavne, er disse indført i stednavne-
registret, ligesom stednavneregistrets eksisterende oplysnin-
ger om lokalitet er blevet ajourført i nødvendigt omfang på
baggrund af CPR’s oplysninger om lokalitet.
Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 22, stk. 3,
at allerede registrerede oplysninger om lokalitet i CPR skal
slettes, idet disse oplysninger allerede er registreret i Danske
Stednavne. Konsekvensen heraf er, at lokalitet ikke længere
vil indgå som en del af adresseoplysningerne i bopælsregi-
streringer i CPR.
Der vil ikke ske registrering af lokalitet i Danmarks
Adresseregister, og stednavne, herunder lokaliteter, vil såle-
des fremover være til rådighed for alle stednavnebrugere i
Danske Stednavne.
Den foreslåede ændring af CPR-loven er medtaget i lov-
forslaget, da overførelsen af lokalitet til Danske Stednavne
er en del af adresseprogrammet.
Til § 25
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færørene og Grøn-
land, men at § 24 ved kongelig anordning kan sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske for-
hold tilsiger.
Adresseområdet er overtaget af Færøernes Hjemmestyre
og er reguleret ved Lagtingslov nr. 17 af 6. marts 2002 om
adresser.
Der pågår drøftelser med Grønlands Selvstyre om, hvor-
vidt kompetencen vedrørende lovgivning og administration
om adresser og bygningsregistrering i Grønland er overtaget
af Grønlands Selvstyre som et selvstyreanliggende.
Bygningsregistreringsområdet er reguleret af BBR-loven,
som foreslås ændret ved lovforslagets § 23.
Viser det sig, at adresser og bygningsregistrering ikke er
overtaget af Grønlands Selvstyre, vil der skulle fremsættes
et ændringsforslag, således at de relevante dele af lovforsla-
get vil kunne sættes helt eller delvist i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
§ 24 vedrører en ændring af lov om Det Centrale Person-
register (CPR-loven), og når det foreslås, at denne bestem-
melse ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grøn-
land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger
sikres det, at ændringen af CPR-loven i dette lovforslag i
lighed med hovedloven kan sættes i kraft for Grønland.
51
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 24. I lov om bygnings- og boligregistrering, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1080 af 5. september 2013,
som ændret ved § 157 i lov nr. 1520 af 27. decem-
ber 2014, foretages følgende ændringer:
§ 3 a. Kommunalbestyrelsen fastsætter navne på
offentlige veje, jf. § 3, nr. 2, i lov om offentlige ve-
je.
Stk. 2. For hovedlandeveje fastsættes navne dog
efter forhandling med Vejdirektoratet.
Stk. 3. Et vejnavn, som allerede findes inden for
det pågældende postnummer, må ikke fastsættes til
en anden vej inden for samme postnummer.
1. §§ 3 a-3 g ophæves.
§ 3 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter de enkel-
te husnumre for bebyggede ejendomme med ad-
gang til offentlig vej og andre ejendomme, der er
udstykket med henblik på bebyggelse, og hvor der
er adgang til vejen. For hovedlandeveje kan hus-
numre dog kun fastsættes efter samtykke fra Vejdi-
rektoratet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte hus-
numre for ubebyggede arealer, anlæg m.v., som
har adgang til offentlig vej. For hovedlandeveje
kan husnumre dog kun fastsættes efter samtykke
fra Vejdirektoratet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ændre de en-
kelte husnumre, for hovedlandeveje dog kun efter
samtykke fra Vejdirektoratet.
§ 3 c. Ejere af ejendomme skal opsætte husnum-
merskilte, som angiver de af kommunalbestyrelsen
fastsatte husnumre på en sådan måde, at disse er
synlige fra det adgangsgivende vejareal.
Stk. 2. Nærmere bestemmelser om udførelse og
anbringelse af skilte med husnumre samt belysning
af husnummerskilte kan fastsættes af kommunalbe-
styrelsen, for hovedlandeveje dog kun efter for-
handling med Vejdirektoratet.
52
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fast-
sætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan kræ-
ve, at der ved ejerens foranstaltning og på dennes
bekostning skal opsættes skilte med angivelse af de
fastsatte dørbetegnelser.
§ 3 d. §§ 3 a-3 c finder tilsvarende anvendelse på
private fællesveje, jf. § 2 i lov om private fællesve-
je.
Stk. 2. For private veje, interne veje, torve, plad-
ser og lign. kan kommunalbestyrelsen efter samråd
med den enkelte grundejer fastsætte vejnavne og
husnumre, jf. §§ 3 a og 3 b.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
private veje m.v., jf. stk. 2, for hvilke der er fastsat
husnumre, ved ejerens foranstaltning og for dennes
bekostning skal forsynes med vejnavneskilte, som
udformes og belyses efter samme regler, som gæl-
der for den øvrige vejnavneskiltning i området.
§ 3 e. Kommunalbestyrelsen fastsætter adresse-
betegnelser for de enkelte bygninger, bolig- og er-
hvervsenheder, tekniske anlæg samt tekniske enhe-
der mv.
Stk. 2. Adressebetegnelsen for den enkelte byg-
ning og for det enkelte tekniske anlæg m.v. består
af postnummer, vejnavn samt husnummer inklusi-
ve eventuelt bogstav. I bygninger og tekniske an-
læg m.v., hvortil der er mere end én hovedad-
gangsvej, kan der fastsættes en selvstændig adres-
sebetegnelse til hver enkelt adgangsvej.
Stk. 3. Adressebetegnelsen for de enkelte enheder
kan bestå af etagebetegnelse samt sidebetegnelse
eller dørnummer.
§ 3 f. Økonomi- og erhvervsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om tildeling og ændring af
adressebetegnelser samt skiltning hermed, jf. §§ 3
a-3 e, samt om yderligere krav til sikring af adres-
sebetegnelsernes geografiske entydighed og deres
registrering.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter
aftale med de dataansvarlige myndigheder fastsæt-
te regler om, at registreringen efter stk. 1 skal til-
knyttes andre administrative betegnelser som ma-
trikelnummer, bygningsnummer, ejendomsnum-
mer og lign.
53
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter
forhandling med forsvarsministeren og justitsmini-
steren fastsætte særlige regler for tildeling og æn-
dring af adresser vedrørende ejendomme, bygnin-
ger samt tekniske anlæg mv., der anvendes af For-
svarsministeriet og Justitsministeriet.
Stk. 4. Det påhviler økonomi- og erhvervsmini-
steren at træffe foranstaltninger for at sikre, at op-
lysninger om postnumre og deres geografiske af-
grænsning er til rådighed for brugerne.
§ 3 g. Uenighed mellem kommuner eller mellem
en kommune og Vejdirektoratet om fastsættelse af
vejnavne afgøres af økonomi- og erhvervsministe-
ren.
§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der for-
sætligt eller ved grov uagtsomhed
1-2)---
3) uden tilladelse skaffer sig oplysninger fra
Bygnings- og Boligregistret,
2. I § 8, stk. 1, nr. 3, ændres »Bygnings- og Bolig-
registret,« til: »Bygnings- og Boligregistret eller«.
4) overtræder vilkår for behandlingen af meddel-
te oplysninger eller
3. I § 8, stk. 1, nr. 4, ændres »oplysninger eller«
til: »oplysninger.«.
5) undlader at opsætte korrekt husnummerskilt i
overensstemmelse med § 3 c, stk. 1.
4. § 8, stk. 1, nr. 5, ophæves.
Stk. 2-3. ---
§ 9. I sager om overtrædelse af § 3 c, stk. 1, og §
4, stk. 1, samt overtrædelser af forskrifter udstedt i
henhold til loven, kan kommunen tilkendegive den
pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig for-
følgning, såfremt vedkommende erkender sig skyl-
dig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden
for en nærmere angivet frist, der efter begæring
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i
tilkendegivelsen på højst 5.000 kr.
5. I § 9, stk. 1, udgår »§ 3 c, stk. 1, og«.
Stk. 2-4. ---
§ 9 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§
3 a-3 e kan påklages til ministeren for by, bolig og
landdistrikter, for så vidt angår retlige spørgsmål.
6. § 9 a ophæves.
Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgø-
relsen er meddelt den pågældende. For beslutning,
hvorom der er udfærdiget offentlig kundgørelse,
regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er
54
særlig grund dertil, kan klagemyndigheden se bort
fra overskridelse af klagefristen.
Stk. 3. Afgørelser, som kan påklages, skal inde-
holde oplysning om, til hvilken myndighed klage
kan ske, og om fristen for indgivelse af klage.
Stk. 4. Klage over en beslutning fritager ikke kla-
geren for at efterkomme denne. Klagemyndighe-
den kan dog bestemme, at klagen skal have opsæt-
tende virkning.
Stk. 5. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1,
kan ikke indbringes for domstolene, før klagead-
gangen er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt in-
den 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgø-
relse er meddelt.
§ 25. I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som
ændret senest ved § 12 i lov nr. 742 af 1. juni
2015, foretages følgende ændring:
Bilag 1
Dataindholdet i Det Centrale Personregister
(CPR), jf. § 4, er følgende:
1-2)---
3) Adresseoplysninger:
a) Kommune, vej, husnummer, etage, side-dør-
nummer, bygningsnummer, c/o-navn, lokalitet, by-
navn, postnummer og postdistrikt.
1. I bilag 1, nr. 3, litra a, udgår »lokalitet«.
b-f)---
4-18)---
55