Fremsat den 9. november 2016 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Fremsat den 9. november 2016 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af
drivhusgasser fra transport1
(Indførelse af krav om anvendelse af 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport, ændret definition af
hvilke virksomheder, der er omfattet af loven, bemyndigelse til fastsættelse af regler til efterlevelse af MRV-forordning om
fremme af reduktion af CO2-emissioner fra søtransport og regler om adgang til skibe)
§ 1
I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 21.
juni 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 276 af 27. marts
2012 og § 5 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, foretages
følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion
af drivhusgasser (biobrændstofloven)«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om
ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og
2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv
98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om æn-
dring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015 nr. L
239, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv
98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, die-
sel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for over-
vågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og
om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår
specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til
sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv
93/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88 og Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. sep-
tember 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten
af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv
2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-
rende energikilder, EU-Tidende 2015 nr. L 239, side 1.«
3. I § 1 indsættes som 2. pkt.:
»Formålet er endvidere at fastsætte et kontrol- og sankti-
onssystem m.v. med henblik på at sikre overholdelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757
af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikati-
on af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af di-
rektiv 2009/16/EF (MRV-forordningen).«
4. I § 2 indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) Avancerede biobrændstoffer: Biobrændstoffer, der er
fremstillet af råprodukter, og andre brændstoffer, der er
anført i bilag IX, del A, til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om
ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin
og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende ener-
gikilder.«
Nr. 1-10 bliver herefter nr. 2-11.
5. § 2, nr. 9, der bliver nr. 10, affattes således:
»10) Virksomhed: Den virksomhed, der angiver og betaler
energiafgift efter mineralolieafgiftsloven for det fly-
1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af
direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1.
Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2016-17
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr 2016-7115
CI000185
dende brændstof, der sælges til transport, eller den na-
turgasleverandør, der er leverandør af gasformige
brændstoffer til en gastankstation, eller selskaber, som
hverken angiver eller betaler energiafgift for brænd-
stoffet, men sælger brændstoffet til et selskab, som
angiver og betaler energiafgift, og selv forbruger
brændstoffet.«
6. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«, og i 3.
pkt. ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
7. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
8. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Enhver virksomhed har pligt til at sikre, at avan-
cerede biobrændstoffer udgør mindst 0,9 pct. af virksomhe-
dens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport
målt efter energiindhold. Virksomheden kan alene medregne
biobrændstoffer, der overholder krav til biobrændstoffers
bæredygtighed fastsat i medfør af § 4. Forpligtelsen skal væ-
re opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.«
Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.
9. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »og lignocellulose«
til: »lignocellulose eller avancerede biobrændstoffer«.
10. To steder i § 3, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »efter stk.
1« til: »efter stk. 1 og 3« og »stk. 8« ændres til: »stk. 9«.
11. I § 3, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes efter »der ikke
overstiger«: »henholdsvis« og efter »5,75 pct.,« indsættes
»jf. stk. 1, og 0,9 pct., jf. stk. 3,«
12. I § 3, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes efter nr. 1 som
nyt nummer:
»2) hvor avancerede biobrændstoffer bliver uforholdsmæs-
sigt dyre,«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
13. I § 3, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 4« til: »stk.
5«.
14. I § 3, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 5« til: »stk.
6«.
15. I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan end-
videre fastsætte regler med henblik på at gennemføre EU-
regler om fremme af reduktion af CO2-emissioner fra sø-
transport, herunder regler om fastsættelse af et sanktionssy-
stem for manglende opfyldelse af overvågnings- og rappor-
teringsforpligtelserne i artikel 8-12 i MRV-forordningen.«
16. I § 5, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1« til: »§ 3, stk. 1 og 3«.
17. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.
18. I § 5, stk. 2, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
19. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 3, stk. 1 eller 2« til: »§ 3,
stk. 1, 2 eller 3«.
20. I § 8, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 3, stk. 1« til: »§ 3, stk. 1
eller 2«.
21. § 8, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller for-
tier oplysninger, der har betydning for størrelsen af for-
pligtelsen efter § 3, stk. 1, 2 eller 3.«
22. I § 8, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) ikke opfylder overvågnings- og rapporteringsforpligtel-
serne i artikel 8-12 i MRV-forordningen,«
Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9.«
23. I § 9, stk. 1, indsættes efter »denne lov«: »eller efter
MRV-forordningen«.
24. Efter § 9 indsættes:
Ȥ 9 a. Energi-, forsynings- og klimaministeren har uden
retskendelse mod behørig legitimation adgang til at gå om
bord på skibe i en havn, som anløber en havn eller ligger
ved ankerplads under dansk jurisdiktion for at udføre sine
forpligtelser efter MRV-forordningen til at kontrollere,
hvorvidt der er et gyldigt overensstemmelsesdokument om-
bord på skibene.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 6-8, 10-14, 16-19 og 21, træder i kraft den
1. januar 2020.
Stk. 3. Virksomheder, der er omfattet af § 2, nr. 9, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011, og som ikke er om-
fattet af § 2, nr. 9, der bliver nr. 10, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 5, skal sende en rapport for kalenderåret 2016
efter de hidtil gældende regler, jf. § 5 i lovbekendtgørelse
nr. 674 af 21. juni 2011, som ændret ved lov nr. 276 af 27.
marts 2012 og lov nr. 1498 af 23. december 2014 og regler
udstedt i medfør heraf.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Krav om anvendelse af avancerede biobrændstoffer
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Virksomheder omfattet af biobrændstofloven
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. MRV-forordningen og biobrændstoflovens håndhævelsesordning
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget skal implementere dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om
ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og
dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om frem-
me af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
(ILUC-direktivet). ILUC-direktivet indeholder blandt andet
et krav om iblanding af avancerede biobrændstoffer i alt
brændstof til landtransportsektoren, jf. ILUC-direktivets ar-
tikel 2, stk. 2, litra b, nr. iv.
ILUC-direktivets iblandingskrav for avancerede biobrænd-
stoffer er på minimum 0,5 procentpoint i alt brændstof til
landtransport. Regeringen indgik den 9. juni 2016 aftale om
modernisering af planloven med Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om ”Et Danmark
i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og
virksomheder i hele landet”. Af aftalens punkt 6.2 fremgår,
at regeringen vil fremsætte lovforslag om anvendelse af 0,9
pct. avancerede biobrændstoffer i energiforbruget til trans-
port.
Avancerede biobrændstoffer er særligt attraktive, da de
fremstilles af råprodukter, der typisk betragtes som affald el-
ler restprodukter, der ikke er direkte bioressourcekrævende,
og som har en høj fortrængning af drivhusgasser. Endvidere
tillægges de ingen ILUC-effekt (indirekte arealforskydnin-
ger hvor produktionen ikke fortrænger dyrkning af fødeva-
rer, se afsnit 3.1.2 i de almindelige bemærkninger for nær-
mere beskrivelse af ILUC-effekt).
Det er således aftalt at overimplementere EU᾽s iblandings-
krav, der er på 0,5 procentpoint, til 0,9 pct. avancerede bio-
brændstoffer i alt brændstof til landtransportsektoren. Det er
vigtigt at være opmærksom på, at for begrebet procentpoint
og procent, som de to udtryk optræder i dette lovforslag, er
værdien stort set ens. Således svarer 0,5 procentpoint til 0,51
pct. Der henvises til afsnit 3.1.3 i de almindelige bemærk-
ninger for en gennemgang af beregningsmetoder.
Lovforslaget giver dog ministeren mulighed for at nedsætte
kravet om iblanding af 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer,
såfremt disse bliver uforholdsmæssigt dyre.
Avancerede biobrændstoffer er med lovforslaget gjort dob-
belttællende.
3
En øget anvendelse af dobbelttællende biobrændstoffer,
frem for ikke-dobbelttællende biobrændstoffer, vil kunne
have som konsekvens, at reduktionen i drivhusgasudlednin-
gen vil være mindre, end hvis der ikke havde været anvendt
dobbelttællende biobrændstoffer – se afsnit 7 i de almindeli-
ge bemærkninger for nærmere beskrivelse.
Lovforslaget ændrer endvidere definitionen på virksomhed.
Den gældende biobrændstoflov omfatter virksomheder, som
importerer eller producerer benzin, gas eller dieselolie.
Fremover foreslås det, at det er virksomheder, som angiver
og betaler energiafgift efter mineralolieafgiftsloven, som vil
være omfattet.
Lovforslaget skal desuden sikre opfyldelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april
2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-
emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv
2009/16/EF (MRV-forordningen).
Efter MRV-forordningens artikel 19 og 20 skal EU᾽s med-
lemsstater fastsætte supplerende nationale regler med hen-
blik på kontrol med samt sanktioner for manglende efterle-
velse af MRV-forordningen. Lovforslaget giver energi-, for-
synings- og klimaministeren mulighed for at fastsætte regler
om et sanktionssystem for overtrædelse af MRV-forordnin-
gen.
Søfartsstyrelsen udfører efter Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestats-
kontrol (havnestatskontroldirektivet) stikprøvevis inspektion
af udenlandske skibe, der ligger i en havn under dansk juris-
diktion. Det er efter aftale mellem Søfartsstyrelsen og Ener-
gi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Søfartsstyrelsen, som
vil udføre kontrol med overholdelse af MRV-forordningens
krav om gyldigt overensstemmelsesdokument på energi-,
forsynings- og klimaministerens vegne. Der foreslås derfor
indført en hjemmel til, at Søfartsstyrelsens eksisterende in-
spektion af de udenlandske skibe, der ligger i havn, anløber
en havn eller ligger ved ankerplads under dansk jurisdiktion,
kan udvides til at omfatte kontrol af, om MRV-forordnin-
gens bestemmelser er overholdt.
For at kunne overholde MRV-forordningens artikel 19, stk.
2 og 3, foreslås det, at der indsættes en hjemmel til, at myn-
dighederne kan kræve adgang til skibe uden retskendelse
mod behørig legitimation, som ligger i havn, som anløber en
havn eller ligger ved ankerplads under dansk jurisdiktion for
at kontrollere, at de har et gyldigt overensstemmelsesdoku-
ment om bord. Overensstemmelsesdokumentet er defineret i
MRV-forordningens artikel 3, litra h, som et skibsspecifikt
dokument, der udstedes til et selskab af en verifikator, der
bekræfter, at det pågældende skib har opfyldt kravene i den-
ne MRV-forordning i en bestemt rapporteringsperiode.
2. Lovforslagets baggrund
Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere
ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (VE-di-
rektivet) artikel 3, stk. 4, at medlemsstaterne er forpligtet til
i 2020 at lade mindst 10 pct. af energianvendelsen til land-
transport udgøres af vedvarende energi. Det antages bredt i
EU, at langt hovedparten af den omtalte vedvarende energi
vil komme fra biobrændstoffer.
I september 2015 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet
ILUC-direktivet, der er et ændringsdirektiv, der dels ændrer
VE-direktivet, dels ændrer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af ben-
zin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv
93/12/EØF (brændstofkvalitetsdirektivet).
Efter ILUC-direktivets artikel 2, stk. 2, litra b, nr. iv, skal
medlemsstaterne sikre, at mindst 0,5 procentpoint af de i
VE-direktivets artikel 3, stk. 4, nævnte 10 pct. energi fra
vedvarende energikilder i 2020 udgøres af biobrændstoffer
baseret på råprodukter, og med andre brændstoffer, som
fremgår af listen i direktivets bilag IX, del A. Disse bio-
brændstoffer kaldes populært avancerede biobrændstoffer.
Biobrændstoffer skal være fremstillet af et af de råprodukter
og andre brændstoffer, som findes oplistet i direktivets bilag
IX, del A, for at kunne bidrage til opfyldelse af 0,5 procent-
point-målet.
ILUC-direktivet åbner mulighed for, at kravet om anvendel-
se af avancerede biobrændstoffer skal udgøre mindst 0,5
procentpoint af den absolutte andel af energi fra vedvarende
energikilder inden for alle former for transport i 2020, kan
fastsættes lavere end til 0,5 procentpoint i tre helt særlige til-
fælde. Fravigelsen kan finde sted, hvis der er begrænset po-
tentiale for bæredygtig produktion, eller en begrænset til-
gængelighed af biobrændstoffer til omkostningseffektive
priser, hvis der er særlige tekniske eller klimatiske forhold,
eller der er nationale politikker, der gør, at der bruges tilsva-
rende finansielle midler til andre tiltag, der fremmer ener-
gieffektivitet.
Det fremgår af ILUC-direktivets artikel 2, stk. 2, litra b, nr.
iv, at medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte et høje-
re krav til anvendelsen af avancerede biobrændstoffer end
ILUC-direktivets minimumskrav om 0,5 procentpoint avan-
cerede biobrændstoffer.
Regeringen ønsker at fremme anvendelsen af avancerede
biobrændstoffer i landtransportsektoren, og vil derfor øge
det i ILUC-direktivet fastsatte krav om anvendelse af avan-
cerede biobrændstoffer fra 0,5 procentpoint for den absolut-
te andel af energi fra vedvarende energikilder inden for alle
former for transport i 2020 til mindst 0,9 pct. avancerede
biobrændstoffer af virksomhedens samlede årlige salg af
brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold.
Den 9. juni 2016 indgik regeringen aftale om modernisering
af planloven med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti: ”Et Danmark i bedre balance –
Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i
4
hele landet”. Af aftalens punkt 6.2 fremgår, at regeringen vil
fremsætte lovforslag om anvendelse af 0,9 pct. avancerede
biobrændstoffer i energiforbruget til transport.
Ud over kravet om anvendelse af 0,5 procentpoint af avan-
cerede biobrændstoffer, indeholder ILUC-direktivets artikel
1 og 2 yderligere krav til medlemsstaterne, herunder om rap-
portering efter brændstofkvalitetsdirektivet, hvor udlednin-
ger som følge af indirekte arealforskydning skal medtages i
olie- og gasselskabernes rapportering om anvendelse af bæ-
redygtige biobrændstoffer, og om fastsættelse af en be-
grænsning for anvendelsen af biobrændstoffer baseret på fø-
devareafgrøder på højst 7 procentpoint af de 10 pct. bio-
brændstoffer, der skal være i transportsektoren i henhold til
VE-direktivets artikel 3, stk. 4. Hertil kommer krav om ind-
arbejdelse af en række definitioner i medlemsstaternes lov-
givning.
Endvidere gives medlemsstaterne mulighed for at fastsætte
bestemmelser om eksempelvis, at luftfarten kan bidrage til
reduktionsforpligtelsen i brændstofkvalitetsdirektivet, at
energiafgrøder dyrket på degraded land (nedbrudte arealer)
ikke skal være omfattet af begrænsningen af anvendelse af
fødevarer som råprodukter til produktion af biobrændstoffer,
og at der efter brændstofkvalitetsdirektivet kan fastsættes
regler om, at den ovenfor nævnte begrænsning af anvendel-
sen af fødevarer som råprodukter for produktion af bio-
brændstoffer i henhold til VE-direktivet, også skal være
gældende efter brændstofkvalitetsdirektivet.
Direktivets yderligere krav til medlemsstaterne, vil senere
blive udmøntet i en bekendtgørelse, der udstedes med hjem-
mel i den gældende biobrændstoflovs § 4, som i øvrigt æn-
dres med lovforslagets § 1, nr. 15.
Den gældende biobrændstoflovs § 4 vil ligeledes blive brugt
til at indarbejde nye rapporteringskrav og beregningsmeto-
der i Rådets direktiv (EU) 2015/652 af 20. april 2015 om
fastlæggelse af beregningsmetoder og indberetningskrav i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie (metodedi-
rektivet).
ILUC-direktivets artikel 1 og 2 skal være indarbejdet i
dansk ret senest den 10. september 2017. Dog vil de enkelte
medlemsstater skulle have fastsat den endelige størrelse af
deres forpligtelse til anvendelse af avancerede biobrændstof-
fer senest den 6. april 2017. Kravene i henhold til metodedi-
rektivets artikel 2-6 om beregningsmetoder og indberetning
vil skulle være indarbejdet i dansk ret senest den 21. april
2017.
Endvidere vil lovforslaget indebære, at der foretages en æn-
dring af den gældende biobrændstoflovs § 2, nr. 9, der med
lovforslaget bliver nr. 10, der fastlægger, hvilke virksomhe-
der der er omfattet af biobrændstofloven.
Den gældende biobrændstoflov er fra 2009, og olie- og gas-
markedet har siden gennemgået en udvikling. Da den oprin-
delige lov blev vedtaget, var der 6 olieselskaber og ingen
gasselskaber på markedet. Gasselskaberne er kommet til si-
den, ligesom der også er kommet biogas til transportsekto-
ren. Endvidere har flere af de store olieselskaber foretaget
omstruktureringer af deres selskabsstruktur og ejerforhold.
Selskabet, der producerer eller importerer brændstoffet, har
typisk ikke det præcise overblik over, til hvilke sektorer
brændstoffet afsættes. Dette kan give problemer i forhold til
viden om, hvor meget biobrændstof der skal iblandes, da der
ikke er lovkrav om iblanding af biobrændstof i alle sektorer,
men alene indenfor landstransport.
De nævnte omstruktureringer, samt at gasselskaberne, der
sælger gas til landtransport, i takt med at der er kommet me-
re gas i landtransportsektoren, er blevet aktive på området,
kan skabe usikkerhed om, hvilke selskaber der er omfattet af
den gældende biobrændstoflov.
Endvidere indeholder den gældende biobrændstoflovs § 3,
stk. 2, bestemmelse om, at der altid skal være mindst 1 pct.
bæredygtige biobrændstoffer i al benzin og diesel, der sæl-
ges til landtransport til slutbrugeren.
Efter den gældende biobrændstoflovs § 8, stk. 1, nr. 3, er det
alene afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortielse af oplysninger, der har betydning for størrelsen af
forpligtelsen efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk.
1, som er belagt med straf.
Den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 2, der blev indsat
ved ændringslov nr. 276 af 27. marts 2012 om ændring af
lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af
drivhusgasser fra transport og lov om fremme af vedvarende
energi, blev ikke ved indsættelsen strafbelagt. Det findes
hensigtsmæssigt, at den gældende biobrændstoflovs § 3, stk.
2, kan sanktioneres med bøde på samme måde som stk. 1.
Endvidere vil lovforslaget sikre opfyldelsen af krav i MRV-
forordningen til nationale bestemmelser om kontrol og sank-
tioner. MRV-forordningen fastlægger regler for overvåg-
ning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra ski-
be på over 5000 bruttotonnage, der ankommer til, opholder
sig i eller forlader en havn under en medlemsstats jurisdikti-
on. Hensigten med MRV-forordningen er at sikre, at sø-
transport bidrager til EU’s emissionsreduktioner.
Efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmå-
des art. 288 er en forordning almengyldig. Den er bindende i
alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. I
MRV-forordningen er det dog fastlagt, at medlemsstaterne
skal fastsætte supplerende nationale regler i form af et sank-
tionssystem for overtrædelse af forordningens bestemmelser
om skibsejernes eventuelle manglende opfyldelse af over-
vågnings- og rapporteringsforpligtelserne samt træffe alle
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne
iværksættes.
Endvidere vil hver medlemsstat skulle sikre, at enhver in-
spektion af et skib udført i henhold til havnestatskontroldi-
rektivet i en havn under dens jurisdiktion omfatter kontrol
5
af, at der opbevares et gyldigt overensstemmelsesdokument
om bord.
MRV-forordningen gør det endvidere muligt for medlems-
staterne at kontrollere, om der opbevares et gyldigt overens-
stemmelsesdokument om bord, hvis der på tidspunktet for
skibets anløb til en havn under dansk jurisdiktion, ikke fore-
findes oplysninger efter MRV-forordningens artikel 21, stk.
2, litra i og j, dvs. overensstemmelsesdokumentets udstedel-
sesdato og udløbsdato samt identifikation af den verifikator,
som vurderede emissionsrapporten.
Lovforslaget skal således sikre, at den eksisterende inspekti-
on af skibe under bestemmelserne for havnestatskontrol om-
fatter kontrol af overholdelse af MRV-forordningens be-
stemmelser, og at det fornødne sanktionssystem etableres.
Søfartsstyrelsen har efter lov om sikkerhed til søs adgang til
at udføre havnestatskontrol med de forhold, som er omfattet
af søsikkerhedslovgivningen om bord på udenlandske skibe,
der anløber dansk havn eller ligger ved dansk ankerplads.
Det fremgår af MRV-forordningens artikel 19, stk. 2, at en
medlemsstat skal sikre, at enhver inspektion af et skib under
dets jurisdiktion udført i henhold til havnestatskontroldirek-
tivet skal omfatte kontrol af, om der opbevares et gyldigt
overensstemmelsesdokument om bord.
Lovforslaget indebærer, at energi-, forsynings- og klimami-
nisteren vil kunne bemyndige Søfartsstyrelsen til også at
foretage dele af kontrollen med overholdelse af MRV-for-
ordningen, når Søfartsstyrelsen er ombord på skibe for at
kontrollere de søsikkerhedsmæssige forhold. Det foreslås
derfor, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndi-
ges til at delegere kompetencen til at kræve adgang til skibe
i havn til andre myndigheder.
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Krav om anvendelse af avancerede biobrændstoffer
3.1.1. Gældende ret
Efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1, skal alle
virksomheder, der importerer eller producerer benzin, diesel
eller gas, anvende mindst 5,75 pct. bæredygtige biobrænd-
stoffer, målt efter energiindhold, i alt det brændstof, de sæl-
ger til landtransport (drift af vejgående køretøjer og jernba-
ne).
Der stilles ikke yderligere krav til biobrændstofferne udover,
at de skal være bæredygtige. Der kan således anvendes de
såkaldte konventionelle biobrændstoffer (disse er typisk la-
vet på sukkerrør, sukkerroer, korn, majs, palmeolie, sojaolie
eller rapsolie) til opfyldelse af forpligtelsen på 5,75 pct., li-
gesom der kan anvendes de traditionelle dobbelttællende
biobrændstoffer.
Dobbelttællende biobrændstoffer er typisk lavet på affald,
restprodukter, celluloseholdige materialer, der ikke er bereg-
net til fødevarer, eller lignocellulose. Denne gruppe af bio-
brændstoffer bliver typisk produceret med anvendelse af
slagteriaffald eller brugt køkkenolie som råprodukt. Et yder-
ligere kendetegn for denne type biobrændstoffer er, at de
bliver produceret med kendte teknologier. De kendte tekno-
logier har meget vanskeligt ved at håndtere andre råproduk-
ter, der findes i større mængder, end det nævnte slagteria-
ffald og brugte køkkenolie.
De dobbelttællende biobrændstoffer er særligt attraktive, da
de som nævnt ovenfor, fremstilles af affald, og også har en
høj fortrængning af drivhusgasser. EU har med VE-direkti-
vets artikel 21, stk. 2, forsøgt at fremme anvendelsen ved at
lade dem være dobbelttællende. VE-direktivet fastsætter
blandt andet regler om, at der skal være mindst 10 pct. ved-
varende energi (f.eks. bæredygtige biobrændstoffer og el) i
transportsektoren i 2020, og i de nævnte 10 pct. vedvarende
energi, kan der indgå dobbelttællende biobrændstoffer.
Dobbelttællingsfunktionen fremgår af den gældende bio-
brændstoflovs § 3, stk. 4. At de er dobbelttællende betyder,
at anvendelse af f.eks. 1 pct. dobbelttællende biobrændstof-
fer tæller som 2 pct. biobrændstoffer i forhold til opfyldelse
af kravet om anvendelse af 5,75 pct. biobrændstoffer i den
gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1.
Efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 2, skal der
som udgangspunkt altid være anvendt mindst 1 pct. bio-
brændstoffer i al benzin og diesel, der sælges til landtrans-
port til slutbrugere målt efter energiindhold. Dog er benzin
på 98 oktan og derover fritaget for kravet i biobrændstoflo-
vens § 3, stk. 2, jf. den gældende biobrændstoflovs § 3, stk.
3.
Der er efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 5, mu-
lighed for, at en virksomhed kan fravige den procentsats, der
er fastsat i stk. 1, med op til 0,5 procentpoint. En sådan fra-
vigelse vil dog skulle udlignes det efterfølgende år.
Efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 6, gælder for-
pligtelsen til anvendelse af biobrændstoffer efter biobrænd-
stoflovens § 3, stk. 1, ikke ved salg til eksport og ved salg til
andre virksomheder.
Det følger af den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 7, at
en virksomhed kan aftale med andre virksomheder, at disse
opfylder den første virksomheds forpligtelse efter den gæl-
dende biobrændstoflovs § 3, stk. 1.
Efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 8, kan mini-
steren fastsætte en anden biobrændstofandel end den i bio-
brændstoflovens § 3, stk. 1, fastsatte, såfremt særlige hensyn
gør sig gældende. Disse særlige hensyn, som fremgår af be-
stemmelsens nr. 1-3, kan eksempelvis være en mangel på
biobrændstoffer opstået i forbindelse med en stigende efter-
spørgsel af bæredygtige biobrændstoffer.
Efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 9, kan mini-
steren fastsætte regler om definition og dokumentation af
biobrændstoffer. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 1403
af 15. december 2009 om biobrændstoffers bæredygtighed
6
m.v., med senere ændringer, hvori der i kapitel 2 blandt an-
det er fastsat regler om biobrændstoffers bæredygtighed.
Det fremgår af den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 10,
at ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder ikke
kan fravige biobrændstofandelen på 5,75 pct. efter den gæl-
dende biobrændstoflovs § 3, stk. 1, i de år, hvor Danmark
har forpligtelser, der kan relateres til anvendelse af bio-
brændstoffer.
Ministeren har endnu ikke udnyttet bemyndigelserne i den
gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 8 og 10.
3.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser
Et grundlæggende problem for mange biobrændstoffer er
deres bæredygtighed. EU har derfor med VE-direktivet be-
sluttet, at man kun kan anvende bæredygtige biobrændstof-
fer til opfyldelse af det ovenfor nævnte krav om 10 pct. ved-
varende energi i alt brændstof til landtransport. Et af kriteri-
erne for, om biobrændstoffer kan anses for bæredygtige eller
ej, er, at de skal fortrænge mindst 35 pct. af de drivhusgasser
et fossilt brændstof ville have udledt, jf. bekendtgørelse nr.
1403 af 15. december 2009. Ved drivhusgasser forstås CO2
(kuldioxid), CH4 (metan) og N2O (lattergas), jf. den gæl-
dende biobrændstoflovs § 2, nr. 4.
I kriteriet, om at biobrændstoffer skal fortrænge mindst 35
pct. drivhusgasser for at kunne anses som bæredygtige, ind-
drages ikke de effekter, der vil kunne komme i forbindelse
med indirekte arealforskydninger, den såkaldte ILUC-effekt
(indirect land use change, dvs. indirekte arealforskydnin-
ger). Indirekte arealforskydninger kan eksempelvis opstå,
når fødevarebehovet er konstant eller stigende, og hvor et
landområde der hidtil har været brugt til produktion af føde-
varer, kunne omlægges til produktion af bæredygtige bio-
brændstoffer.
Når det lægges til grund, at behovet for fødevarer ikke
mindskes, vil de fødevarer, der hidtil har været dyrket på det
landområde, hvor der nu dyrkes biobrændstoffer, skulle dyr-
kes på anden jord. Der er ikke nogen bæredygtighedskrav til
den fødevareproduktion, der er blevet fortrængt af den nye
produktion af biobrændstoffer.
Dette kan indebære, at de fortrængte fødevarer bliver dyrket
på områder, der ikke ville være at anse som bæredygtige, så-
fremt der dyrkedes biobrændstoffer på området. Dette kunne
eksempelvis være tilfældet, hvor der fældes regnskov for at
dyrke fortrængte fødevarer. Selv om biobrændstofferne er
dyrket bæredygtigt, har dyrkningen alligevel medført yderli-
gere indirekte udledning af drivhusgasser. Disse indirekte
drivhusgasudledninger kan være anseelige, og kan i værste
tilfælde føre til, at biobrændstofferne udleder flere drivhus-
gasser end fossile brændsler.
De avancerede biobrændstoffer står ikke over for denne pro-
blemstilling, da avancerede biobrændstoffer udelukkende
produceres på affalds- og restprodukter, og derfor ikke for-
trænger fødevareproduktion. I en årrække har en produktion
af bæredygtigt biodiesel været lavet på slagteriaffald og
brugt køkkenolie, da processerne hertil er relativt simple.
Markedet for disse råprodukter er relativt begrænset, og der-
for er det nødvendigt at udvikle metoder til anvendelse af
andre råprodukter, der kan anvendes til produktion af avan-
cerede biobrændstoffer.
EU har ønsket at understøtte udviklingen mod en højere an-
vendelse af avancerede biobrændstoffer, og har bl.a. derfor
vedtaget ILUC-direktivet, der som nævnt under afsnit 2 i de
almindelige bemærkninger, bl.a. indeholder regler om, at i
år 2020 skal mindst 0,5 procentpoint, målt efter energiind-
hold, af de nævnte 10 pct. vedvarende energi udgøres af
avancerede biobrændstoffer. I ILUC-direktivets bilag IX,
del A, er der opremset alle de råprodukter, og andre brænd-
stoffer, som biobrændstoffer skal være lavet af, for at kunne
bidrage til 0,5 procentpoint-målet.
ILUC-direktivet er som nævnt bl.a. vedtaget for at fremme
anvendelsen af avancerede biobrændstoffer, og kravet om
anvendelse af avancerede biobrændstoffer er bl.a. blevet
indført for at tilvejebringe større sikkerhed for de investorer,
der vil skulle investere milliardbeløb til produktionsfacilite-
ter af de avancerede biobrændstoffer, der er produceret på
basis af råprodukter oplistet i bilag IX, del A. Der har hidtil
kun været ganske få investorer, der har ville investere i pro-
duktionen af avancerede biobrændstoffer, da produktions-
omkostningerne er væsentligt højere end produktionsom-
kostningerne for konventionelle biobrændstoffer. Det for-
ventes, at ILUC-direktivet kan medvirke til at understøtte
investorsikkerheden.
Det er hensigten med lovforslaget at fremme avancerede
biobrændstoffer. Investorsikkerhed er dog af stor betydning
for de selskaber, der ønsker at gøre de meget store investe-
ringer, der er nødvendige for at fremme udviklingen på om-
rådet.
En yderligere fremme af avancerede biobrændstoffer kan
ske ved at øge kravet om anvendelse af de avancerede bio-
brændstoffer. En sådan øgning vil samtidigt øge incitamen-
tet til en dansk produktion af de avancerede biobrændstof-
fer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at produktio-
nen af avancerede biobrændstoffer er ny teknologi, der kun
er ved at bevæge sig fra forsøgsværker til produktion i fuld
skala. Der vil derfor kunne opstå mangel på avancerede bio-
brændstoffer med deraf følgende højere pris for de avance-
rede biobrændstoffer.
Hvis prisen på avancerede biobrændstoffer bliver uforholds-
mæssig høj, vil kravet om anvendelse af avancerede bio-
brændstoffer ikke kunne opfyldes på økonomisk forsvarlig
vis.
Det foreslås derfor, at ministeren bemyndiges til at kunne
nedsætte kravet om anvendelse af avancerede biobrændstof-
fer i tilfælde af uforholdsmæssigt høje priser på de avance-
rede biobrændstoffer.
7
I modsætning til ILUC-direktivet, hvor iblandingskravet for
avancerede biobrændstoffer kun gælder i 2020, vil kravet
om anvendelse af avancerede biobrændstoffer efter lovfor-
slaget være gældende fra 2020 og frem. Ved indførelsen af
kravet om anvendelse af avancerede biobrændstoffer fra
2020, gives aktørerne på markedet mulighed for at foretage
de nødvendige investeringer, inden kravet om anvendelse af
avancerede biobrændstoffer træder i kraft.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Investorsikkerhed er som nævnt af stor betydning for, at der
kan foretages de nødvendige og store investeringer på områ-
det. Blandt andet derfor foreslås det med lovforslaget at hæ-
ve EU’s krav om anvendelse af avancerede biobrændstoffer,
der skal udgøre mindst 0,5 procentpoint af virksomhedens
samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt ef-
ter energiindhold til 0,9 pct. af virksomhedens samlede årli-
ge salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiind-
hold.
Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at beregnings-
metoden der anvendes i ILUC-direktivet til fastsættelse af
de 0,5 procentpoint, ikke er fuldstændig den samme, som
anvendes i lovforslaget. I det efterfølgende redegøres der for
beregningsmetoden. Redegørelsen er teknisk, men 0,5 pro-
centpoint beregnet efter ILUC-direktivets metode, jf. neden-
for, svarer til iblanding af en anelse flere avancerede bio-
brændstoffer end ved beregning efter lovforslagets metode.
Gennemgang af beregningsmetode:
EU’s referenceværdi for målet for avancerede biobrændstof-
fer er et energiindhold på 0,5 procentpoint for den absolutte
andel af energi fra vedvarende energikilder inden for alle
former for transport i 2020, der skal opnås med biobrænd-
stoffer, som er fremstillet af råprodukter, og med andre
brændstoffer, der er anført i bilag IX, del A, i ILUC-direkti-
vet.
Den absolutte andel af energi fra vedvarende energikilder
inden for alle former for transport i 2020, der nævnes i før-
ste afsnit i artikel 3, stk. 4, er målet på 10 pct. vedvarende
energi i forhold til det endelige energiforbrug på transpor-
tområdet i medlemsstaten.
Ifølge artikel 3, stk. 4, andet afsnit, defineres dette mål ved
en brøk, hvis tæller udgøres af mængden af energi fra alle
former for vedvarende energi forbrugt inden for alle former
for transport. Ved opgørelsen af nævneren tages kun benzin,
diesel og biobrændstoffer forbrugt inden for jernbane- og
vejtransport, samt elektricitet (forbrugt i transport) i betragt-
ning.
Elektricitet inkluderer også el anvendt til produktion af ved-
varende energi til transportbrændstoffer af ikke-biologisk
oprindelse (f.eks. metanol baseret på CO2 fra vulkansk akti-
vitet i kombination med brint produceret med brug af el la-
vet på vedvarende energi).
Referenceværdien udgør således 0,5 procentpoint af 10 pct.
af den samlede mængde energi i benzin, diesel og biobrænd-
stoffer forbrugt i jernbane- og vejtransport og elektricitet an-
vendt i transport.
Et iblandingskrav på 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer af
virksomhedernes samlede årlige salg af brændstoffer til
landtransport målt efter energiindhold, hvor der ikke indgår
el, svarer derfor ikke fuldt ud til 0,9 pct. opgjort på den må-
de, som kravet om iblanding af avancerede biobrændstoffer
efter ILUC-direktivet opgøres på.
Det skyldes, at der ved beregning af 0,5 procentpoint kravet
efter ILUC-direktivets metode også indgår el (herunder el i
tog) og diesel anvendt i tog i opgørelsen af den samlede
mængde energi anvendt i transport, som 10-procentskravet
og dermed også kravet om avancerede biobrændstoffer skal
beregnes i forhold til.
Iblandingskravet på 0,9 pct. svarer til ca. 0,88 procentpoint
opgjort efter ILUC-direktivets metode, ligesom, at 0,5 pro-
centpoint efter ILUC-direktivets metode svarer til ca. 0,51
procent efter metoden som anvendes i den gældende bio-
brændstoflov, og som videreføres med lovforslaget.
Endelig er det i denne forbindelse vigtigt at være opmærk-
som på, at ILUC-direktivets krav om anvendelse af 0,5 pro-
centpoint avancerede biobrændstoffer er et krav, der retter
sig til medlemsstaterne. Ved indførelse af et iblandingskrav
på 0,9 pct. vil Danmark til fulde have opfyldt dette med-
lemsstatsrettede krav, da det danske krav på 0,9 pct. svarer
til 0,88 procentpoint opgjort efter ILUC-direktivets metode.
Regeringen har endvidere besluttet at foreslå, at kravet om
anvendelse af avancerede biobrændstoffer skal være gæl-
dende fra 2020 og fremover. EU’s krav om anvendelse af
avancerede biobrændstoffer, der skal udgøre mindst 0,5 pro-
centpoint af virksomhedens samlede årlige salg af brænd-
stoffer til landtransport målt efter energiindhold, er kun gæl-
dende for året 2020, og der er således ikke nogen EU-for-
pligtelse efter 2020 til anvendelse af avancerede biobrænd-
stoffer.
Lovforslaget er teknologineutralt i forhold til den anvendte
biobrændstoftype. Målet på 0,9 pct., målt efter energiind-
hold, vil derfor kunne nås med avanceret bioethanol, avan-
ceret biodiesel, avanceret biogas eller andre brændstoftyper
baseret på ILUC-direktivets bilag IX, del A.
Efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 4, kan bio-
brændstoffer, der er lavet på eksempelvis affald eller rest-
produkter dobbelttælles mod det generelle mål på 5,75 pct.,
hvilket indebærer, at når der anvendes f.eks. 1 pct. dobbelt-
tællende biobrændstoffer, så vil disse kunne tælle for 2 pct.
med det generelle mål på 5,75 pct.
Med lovforslaget vil der ikke være mulighed for at dobbelt-
tælle inden for 0,9 pct.-målet. 0,9 pct.-målet vil derfor ikke
kunne opfyldes med anvendelsen af 0,45 pct. avancerede
biobrændstoffer.
8
De avancerede biobrændstoffer, der bidrager til 0,9 pct. må-
let, vil dog kunne tælle dobbelt mod det generelle mål på
5,75 pct. i den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1, lige-
som det vil kunne tælle dobbelt mod 1 pct.-målet i den gæl-
dende biobrændstoflovs § 3, stk. 2.
ILUC-direktivet indeholder tilsvarende bestemmelser, hvor-
efter der ikke kan dobbelttælles inden for 0,5 procentpoint-
målet, men der kan dobbelttælles mod det generelle mål om
10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Forsla-
get er således i overensstemmende med ILUC-direktivet på
dette område.
3.2. Virksomheder omfattet af biobrændstofloven
3.2.1. Gældende ret
Efter § 2, nr. 9, i den gældende biobrændstoflov anses en
virksomhed som en importør eller producent af benzin, gas
eller dieselolie. Efter § 3, stk. 1, i den gældende biobrænd-
stoflov, er virksomheder, som defineret i § 2, nr. 9, forplig-
tet til at sikre, at der anvendes mindst 5,75 pct. bæredygtige
biobrændstoffer i alt årligt salg af brændstof til landtrans-
port.
Disse virksomheder kan f.eks. være raffinaderiselskaber, der
samtidigt ejer og leverer brændstof til de enkelte tankstatio-
ner.
Den virksomhed, der er omfattet af den gældende biobrænd-
stoflov, er typisk også ejer af de tankstationer, hvorfra
brændstoffet sælges. Dette medfører, at virksomhederne og-
så har god indsigt i, hvortil de brændstoffer de sælger, bliver
anvendt.
Det forhold har stor betydning, da det er nødvendigt for
virksomheden at vide, hvor meget af det brændstof, som
virksomheden har solgt, der er solgt til landtransport.
Brændstof bruges ikke kun til landtransport, men også til
f.eks. landbrug, proces og opvarmning.
Når virksomheden ved, hvor meget brændstof den sælger til
landtransport, kan den også beregne, hvor meget biobrænd-
stof den skal sælge sammen med det fossile brændstof for at
opfylde kravet om anvendelse af biobrændstoffer i den gæl-
dende biobrændstoflovs § 3, stk. 1.
Det forhold, at nogle af de virksomheder der importerer eller
producerer benzin, diesel eller gas, og derved er omfattet af
loven, har solgt deres underliggende tankstationer til andre
selskaber, der ikke er koncernforbundne med det sælgende
selskab, kan gøre det vanskeligt for det importerende sel-
skab at vide, hvortil deres brændstof anvendes, herunder
hvor meget der sælges uden for landtransportsektoren.
Dog kan en virksomhed, efter den gældende biobrændstof-
lovs § 3, stk. 7, aftale med andre virksomheder, at disse op-
fylder den første virksomheds forpligtelse efter den gælden-
de biobrændstoflovs § 3, stk. 1.
Når en virksomhed bliver omfattet af den gældende bio-
brændstoflov, vil virksomheden have to hovedforpligtelser.
Den første hovedforpligtelse er at sikre, at der anvendes
mindst 5,75 pct. biobrændstoffer i alt årligt salg af brænd-
stof til landtransport, jf. den gældende biobrændstoflovs § 3,
stk. 1.
Den anden hovedforpligtelse er, så gradvist som muligt, at
reducere vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr.
energienhed fra leveret brændstof og elektricitet til brug i
vejkøretøjer, jf. § 3 e, med mindst 6 pct. senest den 31. de-
cember 2020, jf. den gældende biobrændstoflovs § 3 b, stk.
1.
Reduktionen kan f.eks. ske ved anvendelse af biobrændstof-
fer, der udleder færre drivhusgasser end fossile brændstof-
fer, ligesom den vil kunne ske ved såkaldte opstrømsreduk-
tioner. Opstrømsreduktioner er reduktioner af de drivhus-
gasser, som et brændstof udleder, forinden det kommer til et
raffinaderi. I brændstofkvalitetsdirektivets forstand vil op-
strømsudledninger blive tillagt det brændstof, der indvindes.
Ved forskellige metoder kan man mindske opstrømsudled-
ningerne, og derved have reduceret sin opstrømsudledning
af drivhusgasser, og vil på den baggrund kunne medvirke til
at løfte virksomhedernes forpligtelse i lovens § 3 b, stk. 1,
om reduktion af drivhusgasser med mindst 6 pct. i 2020.
I den gældende biobrændstoflovs § 5 forpligtes virksomhe-
derne til årligt at indsende en rapport til energi-, forsynings-
og klimaministeren som dokumentation for, at virksomhe-
den det foregående kalenderår har opfyldt sine to hovedplig-
ter efter § 3, stk. 1, eller § 3 b, stk. 1.
3.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser
Da biobrændstofloven blev vedtaget i 2009, fandtes der stort
set ingen gasdrevne vejkøretøjer. Disse er dog kommet til si-
den. Biogas og fossilt gas er på vej ind i landtransportsekto-
ren, hvor det særligt er de tunge køretøjer som busser og
lastbiler, der anvender denne brændstoftype. Brændstof til
gasdrevne køretøjer har derfor ikke haft en fremtrædende
plads i den gældende biobrændstoflov.
Endvidere har flere af de store olieselskaber, der tidligere
var ét selskab, delt sig op i flere forskellige selskaber. Flere
af disse selskaber er blevet solgt til andre selskaber, også til
selskaber uden for koncernen, og dermed kan det være van-
skeligt for de virksomheder, der er omfattet af den gældende
biobrændstoflov (de der importerer eller producerer benzin,
diesel eller gas) at få kendskab til, hvortil brændstoffet sæl-
ges.
Som beskrevet under afsnit 3.2.1 i de almindelige bemærk-
ninger, kan særligt udviklingen inden for olieselskaberne
gøre det vanskeligt for de virksomheder, der er omfattet af
den gældende biobrændstoflov, at få tilstrækkelig klarhed
over, om det solgte brændstof anvendes til landtransport el-
9
ler til andre sektorer. Dermed kan iblanding af den korrekte
mængde biobrændstoffer i det solgte brændstof, der skal til
for at opfylde iblandingskravet på 5,75 pct., være vanskelig.
Det foreslås derfor at tilpasse definitionsbestemmelsen af
virksomheder, således at den afspejler de nuværende forhold
på området. Der er ikke med ændringen tilsigtet nogen væ-
sentlige ændringer af omfanget af, hvilke virksomheder der
omfattes af loven, om end der vil ske mindre ændringer på
området.
Der eksisterer en håndfuld små olieselskaber, der sælger
brændstof til landtransport. Disse selskaber hverken impor-
terer eller producerer brændstoffer, og er derfor ikke omfat-
tet af loven, da de ikke er en virksomhed i lovens forstand,
jf. den gældende biobrændstoflovs § 2, nr. 9. Disse selska-
ber køber det brændstof, de videresælger til forbrugerne af
virksomheder omfattet af loven. Det er ikke alle de mindre
olieselskaber, der selv betaler energiafgiften efter mineral-
olieafgiftsloven, og derved vil blive omfattet af den nye de-
finition af virksomhed.
Fossilt gas og biogas er ved at komme ind i transportsekto-
ren. Disse brændstoftyper forhandles typisk ikke af oliesel-
skaberne, som var lovens oprindelige målgruppe, og selv om
gasselskaberne allerede er omfattet af den gældende bio-
brændstoflov, skal det tydeliggøres, at disse aktører med
lovforslaget fortsat vil være omfattet af loven. Der vil derfor
skulle justeres i bestemmelsen i den gældende lov om, hvil-
ke virksomheder der er omfattet af loven, og dermed bl.a.
underlagt kravet om anvendelse af biobrændstoffer i brænd-
stof, der sælges til landtransport, herunder om de forpligtede
skal være den naturgas-leverandør, der leverer gas til en
tankstation.
I forbindelse med overvejelserne om hvorledes en ny defini-
tion af hvilke virksomheder, der er omfattet af loven, kan
udarbejdes, har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
undersøgt, hvordan en række andre medlemsstater og Norge
har indrettet deres lovgivning på området.
Sverige har et fundamentalt anderledes system end de øvrige
medlemsstater. Sverige har, som den eneste medlemsstat, ik-
ke et decideret krav om anvendelse af biobrændstoffer, men
har indrettet sit skattesystem således, at biobrændstoffer be-
gunstiges skattemæssigt i betydeligt omfang, hvilket har
medført, at Sverige, sammen med Finland, har den højeste
iblanding af biobrændstoffer i EU.
Danmark har ikke indrettet sit skattesystem på en måde, så
biobrændstoffer begunstiges i et sådant omfang, at et krav
om anvendelse af biobrændstoffer ikke er nødvendigt for at
få biobrændstoffer på markedet.
Storbritannien, Malta, Norge og Østrig benytter alle en mo-
del, hvor den, der er ansvarlig efter den nationale lovgiv-
ning, er den enhed, der betaler energiafgift for motorbrænd-
stoffet. Fordelen ved denne model, hvor den forpligtede er
den, der betaler energiafgiften efter mineralolieafgiftsloven
(lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014 om ener-
giafgift af mineralolieprodukter m.v.), er, at det altid er helt
klart, hvem det er, der har betalt afgiften.
Endvidere er det en fordel, at energiafgiften betales så tæt på
det endelige forbrug som muligt. Dette har den fordel, at den
virksomhed, der betaler afgiften, også har kendskab til, hvil-
ken sektor brændstoffet sælges til, herunder om det sælges
til landtransport-, landbrugs- eller entreprenørsektoren.
Det er afgørende, at der er klarhed over, hvilken sektor
brændstoffet sælges til, da det kun er landtransportsektoren,
der er omfattet af kravet om anvendelse af biobrændstoffer.
Brændstof solgt til landbrugs- eller entreprenørsektoren er
ikke omfattet af kravet om anvendelse af biobrændstoffer i
den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1.
Yderligere vil den foreslåede løsning, hvor de selskaber, der
omfattes af loven, er de selskaber, der betaler energiafgift,
kunne tage højde for de omstruktureringer, der har fundet
sted på markedet de seneste år, hvor dele af de enkelte sel-
skaber er udskilt og solgt til nye aktører på markedet.
Det er ikke med lovforslaget tilsigtet at ændre væsentligt på,
hvilke virksomheder der omfattes af loven. Det vil dog ikke
kunne undgås, at der sker mindre ændringer. Som nævnt
ovenfor, er en mindre virksomhed, der ikke selv importerer
eller producerer brændstoffet, og som tidligere har fået leve-
ret flydende brændstof fra et af de store raffinaderier ikke
omfattet af den gældende biobrændstoflov.
Såfremt den mindre virksomhed selv indberetter og betaler
deres energiafgift, vil den mindre virksomhed med lovfor-
slaget fremover være omfattet af biobrændstofloven. Det er
dog ikke alle mindre virksomheder, der selv indberetter og
betaler energiafgiften. Det vurderes, at det vil være færre
end en håndfuld af de mindre virksomheder, der selv indbe-
retter og betaler energiafgiften, og derved bliver omfattet af
den foreslåede definition.
Efter den gældende biobrændstoflov vil det være raffinade-
riet, der er ansvarlig efter loven, da det er denne virksom-
hed, der importerer eller producerer det brændstof, der sæl-
ges til den mindre virksomhed, der ikke selv importerer eller
producerer brændstoffet, der sælges.
Efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 7, er det mu-
ligt for en virksomhed at aftale med en eller flere andre virk-
somheder, at denne eller disse andre virksomheder helt eller
delvist opfylder førstnævnte virksomheds forpligtelse til at
anvende bæredygtige biobrændstoffer.
Dette indebærer, at eksempelvis en mindre virksomhed med
et begrænset salg af brændstoffer, der ikke selv ønsker at på-
tage sig det administrative arbejde, der kan være ved at op-
fylde kravet om anvendelse af biobrændstoffer, kan indgå
aftale med en anden virksomhed om, at denne opfylder kra-
vet på den mindre virksomheds vegne.
Endvidere vil en virksomhed på privatretligt grundlag have
mulighed for at aftale med sin leverandør, at denne sørger
10
for, at virksomheden får leveret brændstof, der lever op til
virksomhedens forpligtelse til anvendelse af biobrændstof-
fer. En sådan aftale vil minde meget om det system, som
nogle virksomheder og selskaber har under den gældende
biobrændstoflov, og som der er redegjort for i afsnit 3.2.1 i
de almindelige bemærkninger.
Uanset om der indgås en aftale efter den gældende bio-
brændstoflovs § 3, stk. 7, eller der indgås en privatretlig af-
tale, vil en sådan aftale dog ikke fritage virksomheden for at
skulle overholde forpligtelsen om anvendelsen af biobrænd-
stoffer og rapportere herom til Energistyrelsen efter den
gældende biobrændstoflovs § 5, stk. 1.
Endvidere vil der kunne være enkelte busselskaber og trans-
portselskaber, som vil kunne blive omfattet af loven. Det vil
kunne være tilfældet, hvis selskabet også betaler energiafgif-
ten efter mineralolieafgiftsloven, hvilket kan lade sig gøre,
hvis der er indgået aftale med SKAT om, at afgiften først
skal betales ved forbrug af brændstoffet.
Det er ikke med lovforslaget tilsigtet, at busselskaber og
transportselskaber skal omfattes af loven.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den gældende biobrændstoflovs § 2, nr. 9,
ændres således, at de selskaber der fremover vil være omfat-
tet af loven, vil være de selskaber, der angiver og betaler
energiafgift, efter mineralolieafgiftsloven, af brændstof, der
sælges til landtransport for så vidt angår de flydende brænd-
stoffer, og at det for de gasformige brændstoffer (ethvert
gasformigt brændstof, der kan benyttes i transportsektoren)
vil være den naturgasleverandør, jf. naturgasforsyningslo-
vens § 6, stk. 1, nr. 16, der er leverandør af gas til en tank-
station.
Det er ikke intentionen med lovforslaget, at de bus- og
transportselskaber, der selv betaler energiafgiften, skal om-
fattes af loven og dermed af kravet om iblanding af bio-
brændstoffer.
For så vidt angår de flydende brændstoffer, fastlægges det
med den foreslåede bestemmelse, at definitionen kun gælder
for de selskaber, der angiver og betaler energiafgift af
brændstof, der sælges til landtransport. Med ”sælges til
landtransport” menes de tilfælde, hvor et selskab sælger fly-
dende brændstof til et andet selskab med henblik på, at dette
selskab videresælger brændstoffet til den endelige forbruger.
Et bus- eller transportselskab, der efter aftale med SKAT
selv betaler energiafgift, vil ikke være omfattet af biobrænd-
stofloven, da de selv forbruger brændstoffet, og dermed ikke
videresælger brændstoffet til landtransport. Dette indebærer,
at de virksomheder, der leverer brændstof til disse bus- og
transportselskaber, vil være omfattet af biobrændstofloven
for den mængde brændstof, de leverer til bus- og transport-
selskaberne, uanset at de ikke angiver og betaler energiafgift
efter mineralolieafgiftsloven.
Lovforslaget skal således sikre, at det kun bliver de selska-
ber, som er i leddet forinden forbrugsleddet, og dermed har
den bedste indsigt i, om det solgte brændstof anvendes til
landtransportsektoren eller uden for denne, der forpligtes ef-
ter loven. Lovforslaget vil samtidig medvirke til, at Dan-
mark benytter den samme afgrænsning, som flere medlems-
stater bruger, og som også anvendes i brændstofkvalitetsdi-
rektivets artikel 2, stk. 1, nr. 8, der fastlægger, at en ”leve-
randør” (f.eks. et olieselskab) er den enhed, der er ansvarlig
for ekspedition af brændstof eller energi gennem et punktaf-
giftsopkrævningssted, der er det sted, hvor der eksempelvis
betales energiafgift efter mineralolieafgiftsloven.
3.3. MRV-forordningen og biobrændstoflovens håndhævel-
sesordning
3.3.1. Gældende ret
MRV-forordningen er et nyt initiativ, som fastlægger regler
med henblik på reduktion af CO2-emissioner i søtranspor-
ten. Der har ikke tidligere været lovgivet på området.
Den gældende biobrændstoflovs § 4 giver ministeren mulig-
hed for at fastsætte regler med henblik på at gennemføre
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herun-
der forordninger, direktiver og beslutninger om biobrænd-
stoffer, biobrændstoffers bæredygtighed og reduktion af
drivhusgasser fra transport.
Det følger af § 6, stk. 1, i den gældende biobrændstoflov, at
ministeren fører tilsyn med loven og regler udstedt i medfør
af loven. I samme lovs § 6, stk. 3, gives ministeren mulig-
hed for at fastsætte regler om tilsynets udøvelse.
I den gældende biobrændstoflovs § 7, stk. 1, er der regler
om, at ministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod lo-
ven eller mod regler eller afgørelser i henhold til loven,
bringes i orden straks eller inden for en nærmere angivet
frist.
Endvidere er der i den gældende biobrændstoflovs § 8 fast-
sat strafbestemmelser for overtrædelse af loven og regler ud-
stedt i medfør af loven.
Efter den gældende biobrændstoflovs § 9, stk. 1, kan mini-
steren bemyndige en institution under ministeriet eller anden
offentlig myndighed til at udøve beføjelser, der i denne lov
er henlagt til ministeren.
Den gældende biobrændstoflov indeholder således ikke be-
stemmelser, som gør det muligt at sanktionere for overtræ-
delse af MRV-forordningen eller gå om bord på skibe i en
havn, som anløber en havn eller ligger ved ankerplads under
dansk jurisdiktion, da den gældende biobrændstoflov ikke
finder anvendelse på søtransport.
3.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser
11
Til brug for sikring af efterlevelse af MRV-forordningen
skal medlemsstaterne fastsætte et sanktionssystem. I MRV-
forordningen er det beskrevet i artikel 20, at de sanktioner,
som medlemsstaterne skal fastsætte, skal være effektive, stå
i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen
om reglerne for sanktionssystemet senest den 1. juli 2017.
Af retssikkerhedsmæssige hensyn er det vigtigt, at hjemlen
til at fastsætte strafsanktioner er klar og utvetydig.
Der er ikke i MRV-forordningen anført yderligere indikatio-
ner for sanktionssystemets udformning, men Kommissionen
har oplyst, at de i løbet af november 2016 vil nedsætte en ju-
ridisk arbejdsgruppe, der kan facilitere medlemsstaterne i
forbindelse udformningen af de enkelte medlemsstaters nati-
onale sanktionssystemer. Danmark vil deltage i denne ar-
bejdsgruppe.
Baggrunden herfor er, at EU ønsker, at regelsættene om-
kring sanktionssystemerne for overtrædelse af MRV-forord-
ningen bliver så harmoniserede som muligt. Det vil fortsat
være op til de enkelte medlemsstater at fastsætte sanktions-
reglerne, men under hensyntagen til, at de skal være effekti-
ve, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskræk-
kende virkning.
Der kan være klare fordele ved en ensartet lovgivning på
området, herunder at de enkelte selskaber, der er omfattet af
MRV-forordningen, ikke skal have mulighed for at vælge
kun at anløbe havne i de medlemsstater, der har de mest for-
delagtige sanktionsbestemmelser for manglende overholdel-
se af MRV-forordningen.
For at sikre at Danmark kan fastsætte et sanktionssystem,
hvor sanktionerne er effektive, står i rimeligt forhold til
overtrædelsen, og har afskrækkende virkning, vil resultater-
ne af den ovenfor nævnte arbejdsgruppe indgå i overvejel-
serne om sanktionssystemet.
En metode til inddragelse af arbejdsgruppens arbejde er, at
lovforslaget indeholder en hjemmel til ministeren om at
kunne fastsætte de regler, der er nødvendige for at kunne
udarbejde et sanktionssystem, hvor sanktionerne skal være
effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have af-
skrækkende virkning.
Der er dog ikke for indeværende fuldstændig klarhed over,
hvordan sanktionssystemet kommer til at se ud. Det er dog
sikkert, at rederierne og de øvrige selskaber, der er omfattet
af MRV-forordningen, og som forestår driften af skibene,
skal kunne idømmes en bøde for overtrædelse af MRV-for-
ordningens artikel 8-12 om manglende opfyldelse af over-
vågnings- og rapporteringsforpligtelserne, medmindre høje-
re straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås derfor, at energi-, forsynings- og klimaministe-
ren bemyndiges til at fastsætte regler om et sanktionssystem
m.v. til opfyldelse af MRV-forordningens krav herom.
Endvidere vil en bemyndigelsesbestemmelse give ministe-
ren mulighed for at fastsætte eventuelle regler, der måtte
komme på baggrund af supplerende retsakter fra EU, der ud-
stedes med hjemmel i MRV-forordningen – herunder dele-
gerede retsakter.
Det følger endvidere af MRV-forordningens artikel 19, stk.
2, at hver medlemsstat skal sikre, at enhver inspektion af et
skib i en havn under dens jurisdiktion udført i henhold til
havnestatskontroldirektivet omfatter kontrol af, at der opbe-
vares et gyldigt overensstemmelsesdokument om bord. End-
videre følger det af artikel 19, stk. 3, at medlemsstaterne kan
kontrollere, om der opbevares et gyldigt overensstemmel-
sesdokument om bord, såfremt overensstemmelsesdoku-
mentets udstedelsesdato og udløbsdato samt identifikation af
den verifikator, som vurderede emissionsrapporten, ikke
forefindes ved anløb til en havn under dansk jurisdiktion.
Dette indebærer, at de nationale myndigheder skal kunne
kræve adgang til et skib i havn, som anløber havn eller lig-
ger ved ankerplads med henblik på at kontrollere, om det
nævnte overensstemmelsesdokument er om bord.
Det følger af den gældende biobrændstoflovs § 9, stk. 1, at
energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyndige en
anden myndighed til at udføre kontrol på ministerens vegne.
Det er hensigten, at energi-, forsynings- og klimaministeren
vil bemyndige Søfartsstyrelsen, til at udføre kontroller på
området. Søfartsstyrelsen vil herefter, mod refusion af de
dermed forbundne udgifter, udføre stikprøvevis kontrol af
skibe medens disse er i havn, anløber en havn eller ligger
ved ankerplads under dansk jurisdiktion. Dette anses som
hensigtsmæssigt, da Søfartsstyrelsen allerede foretager stik-
prøvevis kontrol af skibe i forbindelse med Søfartsstyrelsens
havnekontrol af udenlandske skibe i henhold til havnestats-
kontroldirektivet.
Havnestatskontrol er havnestatsmyndigheders ret til kontrol
af forholdene om bord på udenlandske skibe, som anløber
havnestaten.
Havnestatskontrol er reguleret ved havnestatskontroldirekti-
vet. Havnestatskontroldirektivet finder anvendelse ved Sø-
fartsstyrelsens gennemførelse af havnestatskontrol inden for
rammerne af lov om sikkerhed til søs. Søfartsstyrelsen føl-
ger også direktivets bestemmelser, når styrelsen efter be-
myndigelse og aftale med andre myndigheder gennemfører
havnestatskontrolopgaver på disses vegne. Direktivet er
gennemført inden for rammerne af bekendtgørelse nr. 1195
af 12. november 2014 om havnestatskontrol af skibe, jf. lov
om sikkerhed til søs.
Ved havnestatskontrol kontrolleres som udgangspunkt, at
skibets certifikater, udstedt af flagstaten, er gyldige og lever
op til gældende regler. Herudover kontrolleres ved en stik-
prøvegennemgang af skibet, at skibet teknisk og operationelt
fortsat lever op til de certificerede forhold. Såfremt de kon-
trollerede certifikater eller områder på skibet ikke lever op
12
til gældende regler, kan skibe, afhængigt af alvorligheden af
forholdet, tilbageholdes eller påbydes udbedring med frister.
Søfartsstyrelsen udfører på supervisionsbasis stikprøvevis
kontrol med lastskibe større end 5000 bruttotonnageton. Ved
disse kontrolsyn indgår kontrol af, at lovpligtig dokumenta-
tion og certificering er i orden på skibene. Yderligere kon-
trolleres passagerskibe omfattet af MRV-forordningen af
Søfartsstyrelsen ved årlige syn. Ved disse tilsyn vil kontrol
af den af MRV-forordningen påkrævede dokumentation
kunne indgå i tilsynet.
Det vurderes dog, at hjemlen i MRV-forordningen til at kræ-
ve adgang til skibe ikke er tilstrækkelig tydelig til at opfylde
kravene i grundlovens § 72 om boligens ukrænkelig. Ad-
gang til privat bolig kan derfor kun ske ved lov, hvor det til
lige skal fremgå, at adgang kan ske uden retskendelse.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at lovforslaget indeholder en hjemmel til mini-
steren om at kunne fastsætte de regler, der er nødvendige for
at kunne udarbejde et sanktionssystem, hvor sanktionerne
skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning. Et sådant forslag vil samti-
dig sikre inddragelse af den under afsnit 3.3.2 i de alminde-
lige bemærkninger nævnte arbejdsgruppes arbejde.
Endvidere vil den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse gi-
ve ministeren mulighed for at fastsætte eventuelle regler, der
måtte komme på baggrund af supplerende retsakter fra EU,
der udstedes med hjemmel i MRV-forordningen – herunder
delegerede retsakter.
Det følger af den gældende biobrændstoflovs § 9, stk. 1, at
energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyndige en
anden myndighed til at udføre kontrol på ministerens vegne.
Det er hensigten, at energi-, forsynings- og klimaministeren
vil bemyndige Søfartsstyrelsen, til, mod refusion af de der-
med forbundne udgifter, på energi-, forsynings- og klimami-
nisterens vegne at udføre stikprøvevis kontrol af skibe me-
dens disse er i havn, anløber en havn eller ligger ved anker-
plads under dansk jurisdiktion. Dette anses som hensigts-
mæssigt, da Søfartsstyrelsen allerede foretager stikprøvevis
kontrol af skibe i forbindelse med Søfartsstyrelsens havne-
kontrol af udenlandske skibe i henhold til havnestatskon-
troldirektivet.
Det vurderes at være uhensigtsmæssigt, at skulle indhente
en retskendelse før kontrol af hvert enkelt skib, og det fore-
slås derfor med lovforslaget, at der etableres en hjemmel til
at kræve adgang til skibe i havn med henblik på kontrol af,
om der er et gyldigt overensstemmelsesdokument ombord,
uden retskendelse, mod behørig legitimation.
Søfartsstyrelsens medarbejdere har allerede mulighed for,
hvis det skønnes nødvendigt i forbindelse med deres hverv,
til enhver tid og mod behørig legitimation og uden retsken-
delse adgang til at gå om bord i ethvert skib, der er omfattet
af loven, for at udføre deres opgaver. Det vil derfor være na-
turligt at adgangen til at kontrollere skibe efter MRV-forord-
ningen kan ske på samme måde.
Det er i MRV-forordningens artikel 20 fastslået, at med-
lemsstaterne skal fastsætte et sanktionssystem for overtræ-
delse af MRV-forordningen.
Der er ikke i MRV-forordningen anført yderligere indikatio-
ner for sanktionssystemets udformning, men Kommissionen
har oplyst, at man i løbet af november 2016 vil nedsætte en
juridisk arbejdsgruppe, der kan facilitere medlemsstaterne i
forbindelse udformningen af de enkelte medlemsstaters nati-
onale sanktionssystemer. Det vurderes hensigtsmæssigt, at
arbejdsgruppens arbejde inddrages i grundlaget for udarbej-
delse af sanktionssystemet. Der henvises til afsnit 3.3.2 i de
almindelige bemærkninger.
Det ligger dog fast, at der skal være mulighed for at straf-
sanktionere med bøde for overtrædelse af MRV-forordnings
artikel 8-12.
Det foreslås derfor med § 8, stk. 1, nr. 5, at der kan fastsæt-
tes bødestraf for overtrædelse af MRV-forordningens artikel
8-12.
En bødestraf vil medføre, at der kan fastsættes bøder for
overtrædelse af MRV-forordningen, og disse bøder vil kun-
ne medvirke til at sikre, at MRV-forordningen overholdes.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Fastsættelsen af et krav om at avancerede biobrændstoffer
skal udgøre mindst 0,9 pct. af virksomhedens samlede årlige
salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiind-
hold, vil medføre udgifter på ca. 20-100 mio. kr. årligt af-
hængigt af, hvad merprisen på avancerede biobrændstoffer
er.
Usikkerheden i dette skøn er forbundet med netop produkti-
onen af avancerede biobrændstoffer, hvor der endnu ikke er
etableret en international notering, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 12. Der er tale om et statsligt provenu-
tab, der følger af de afledte effekter af, at prisen på bio-
brændstof stiger. Prisstigningen følger af, at avancerede bio-
brændstoffer er dyrere end konventionelle biobrændstoffer.
De afledte effekter er reduceret salg og øget grænsehandel. I
det omfang Danmarks nabolande gennemfører lignende til-
tag vil grænsehandelseffekterne blive reduceret betydeligt
eller helt elimineret.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har estimeret, at
benzinprisen vil komme til at stige ca. 8 øre, hvorimod die-
selprisen vil falde ca. 3 øre per liter. Da nogle kommuner og
regioner har benzindrevne køretøjer til f.eks. hjemmeplejen,
vil der kunne være beskedne udgifter på benzinsiden, lige-
som der kan forventes besparelser på dieselsiden. Alt i alt
vurderes det, at der ikke vil være udgifter for kommuner og
regioner. Det bemærkes, at kravet om anvendelse af bio-
13
brændstoffer først vil være gældende fra 2020, og at de øko-
nomiske konsekvenser derfor først vil være gældende fra det
tidspunkt.
Det antages, at eventuelle administrative konsekvenser vil
være meget beskedne og primært bestå i let øget administra-
tion i forhold til registrering af korrekt opfyldelse af selska-
bernes forpligtelse til at anvende 0,9 procent avancerede
biobrændstoffer. Det vurderes, at udgifterne kan afholdes in-
den for eksisterende bevillinger.
Vedrørende MRV-forordningen vurderes det, at der ikke vil
være statsfinansielle omkostninger ved lovforslaget.
Administrative omkostninger i forbindelse med sanktionssy-
stemet for MRV-forordningen vurderes at ligge i størrelses-
ordenen af et kvart årsværk. Disse omkostninger vil blandt
andet skulle gå til administrativ kontrol af blandt andet ind-
sendt emissionsrapport og overvågningsplan, udarbejdelse
af dataudvekslingsformater for indsendelse af emissionsrap-
porter og overvågningsplaner, koordinering med Søfartssty-
relsen om kontrol af skibe, teknisk udveksling med tredje-
lande, navnlig vedrørende videreudvikling af overvågnings-
metoder, tilrettelæggelse af rapportering og verifikation af
emissionsrapporter, fastsættelse af straf for overtrædelse af
MRV-forordningen samt almindelig sagsbehandling på om-
rådet.
Den fysiske kontrol ombord på skibene kan gennemføres i
forbindelse med den eksisterende havnestatskontrol, hvorfor
der i den forbindelse kun vil være en begrænset yderligere
byrde som følge af lovforslaget. Det vurderes på det forelig-
gende grundlag, at der vil være udgifter på 30.000 kr. for
den fysiske kontrol, der vil blive udført af Søfartsstyrelsen
på energi-, forsynings- og klimaministerens vegne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Som en afledt effekt på samfundsniveau for erhvervslivet
forventes lovforslagets krav om, at avancerede biobrænd-
stoffer skal udgøre mindst 0,9 pct. af virksomhedens samle-
de årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter
energiindhold, at ville medføre en lettelse i dieselprisen på
ca. 30 mio. kr. årligt, da prisen på biodiesel vil falde.
Dette skyldes, at en forventet konsekvens af kravet om an-
vendelse af avancerede biobrændstoffer vil være, at der vil
blive behov for mindre brug af 2. generations biodiesel, der
typisk er lavet på brugt køkkenolie eller slagteriaffald, der er
dyrere end 1. generations biodiesel, der typisk er lavet på
palmeolie, raps eller soja.
Den forventede lavere brug af 2. generations biodiesel vil
derfor medføre et fald i prisen på diesel på standeren i stør-
relsesordenen 3 øre per liter.
Avancerede biobrændstoffer er væsentligt dyrere at produ-
cere end konventionelle biobrændstoffer. Det forventes, at
en stor del af kravet om anvendelse af avancerede biobrænd-
stoffer vil blive opfyldt med avanceret bioethanol, der blan-
des i benzin. På den baggrund forventes benzinprisen at sti-
ge med ca. 8 øre per liter. Det skal dog bemærkes, at prisbe-
regningerne er behæftet med nogen usikkerhed, da der ikke
er noterede priser på avancerede biobrændstoffer, da der for
indeværende kun er ganske få avancerede biobrændstoffer.
Det forventes, at lovforslaget medfører øvrige efterlevelses-
omkostninger af meget beskedent omfang ved gennemførel-
sen af kravet om anvendelse af avancerede biobrændstoffer i
form af mindre ændringer i de forpligtede virksomheders
IT-systemer.
Det vurderes, at der vil kunne være meget begrænsede admi-
nistrative omkostninger i form af meget begrænsede juste-
ringer af olie- og gasselskabernes administrative sagsgange i
forbindelse med fastsættelsen af et krav om, at anvendelse af
avancerede biobrændstoffer skal udgøre mindst 0,9 pct. af
virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til land-
transport målt efter energiindhold.
I forbindelse med ændringen af den gældende biobrændstof-
lovs § 2, nr. 9 (lovforslagets § 1, nr. 5), der fastlægger hvil-
ke selskaber, der er omfattet af loven, vil enkelte mindre
olieselskaber med lovforslaget blive omfattet af biobrænd-
stofloven. Dette vil medføre, at disse mindre selskaber vil få
en forpligtelse til anvendelse af biobrændstoffer, som de ik-
ke har efter de gældendende regler, hvor ansvaret ligger hos
det selskab (typisk et raffinaderi), der sælger brændstof til
det mindre selskab.
Efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 7, kan virk-
somheder aftale med andre virksomheder, at disse opfylder
førstnævnte virksomheds forpligtelser efter den gældende
biobrændstoflovs § 3, stk. 1 (kravet om anvendelse af bio-
brændstoffer). Vælger en mindre virksomhed at benytte den-
ne mulighed, vil de administrative konsekvenser være af be-
grænset omfang og primært bestå af indsendelse af rapport i
henhold til den gældende biobrændstoflovs § 5. Der vil være
begrænsede økonomiske udgifter til udarbejdelsen denne
rapport, ligesom der antagelig vil kunne være begrænsede
udgifter til honorering af den virksomhed, der varetager for-
pligtelserne efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 7.
For så vidt angår MRV-forordningen, vurderes der ikke at
være økonomiske eller administrative konsekvenser ved lov-
forslaget. De økonomiske eller administrative konsekvenser,
der måtte være, vil være afledt af selve MRV-forordningen,
men ikke af lovgivningen om sanktionssystemet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Vedrørende kravet om anvendelse af avancerede biobrænd-
stoffer antages det, at der vil være en let øget udledning af
drivhusgasser på grund af anvendelsen af avancerede bio-
brændstoffer, der er dobbelttællende.
14
Biobrændstoffer kan have en meget varierende drivhusgas-
fortrængning, da denne bl.a. afhænger af råproduktet som
biobrændstofferne bliver produceret på og på selve produk-
tionsmetoden samt det dertil anvendte procesbrændsel. Der
er ikke regler for, hvilke biobrændstoffer, bortset fra anven-
delsen af 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer, virksomhe-
derne skal anvende. Derfor kan den let øgede udledning af
drivhusgasser ikke opgøres mere præcist end, at de vil være
let øgede.
Endvidere vanskeliggøres en præcis opgørelse af den øgede
drivhusgasudledning af, at efter den gældende biobrændsto-
flov vil nogle biobrændstoffer tælle dobbelt mod det ovenfor
nævnte mål om 5,75 pct. vedvarende energi i transportsekto-
ren.
Dobbelttællingsmekanismen indebærer, at anvendes der
f.eks. 0,5 procent dobbelttællende biobrændstoffer svarer
dette til 1,0 pct. ikke-dobbelttællende (konventionelle) bio-
brændstoffer. Det vil sige, at 5,75 pct.-målet eksempelvis vil
kunne opfyldes med 2,875 pct. dobbelttællende biobrænd-
stoffer, eller med f.eks. 2 pct. dobbelttællende biobrændstof-
fer og 1, 75 pct. ikke-dobbelttællende (konventionelle) bio-
brændstoffer.
I forhold til den gældende lov kan biobrændstoffer, der er
lavet på eksempelvis affald eller restprodukter, dobbelttæl-
les mod det generelle mål på 5,75 pct. De avancerede bio-
brændstoffer, der bidrager til 0,9 pct.-målet, vil på samme
vis kunne tælle dobbelt mod det generelle mål på 5,75 pct. i
den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1, ligesom det vil
kunne tælle dobbelt mod 1 pct.-målet i den gældende bio-
brændstoflovs § 3, stk. 2.
Når nogle biobrændstoffer tæller dobbelt mod 5,75 pct.-må-
let, vil der derfor blive anvendt færre biobrændstoffer målt
efter volumen. Når der ses bort fra den i afsnit 3.1.2 i de al-
mindelige bemærkninger beskrevne ILUC-effekt, udleder
stort set alle biobrændstoffer færre drivhusgaser end fossile
brændstoffer.
En øget anvendelse af dobbelttællende biobrændstoffer vil
derfor have som konsekvens, at reduktionen i drivhusgasud-
ledningen vil være mindre, end hvis der ikke havde været
anvendt dobbelttællende biobrændstoffer.
For så vidt angår MRV-forordningen har Kommissionen
vurderet, at MRV-forordningen vil medføre reduktion af
CO2-udledningen fra søtransport på 2 pct. i forhold til frem-
skrivninger. Sanktionssystemet vil medvirke til at sikre ef-
terlevelse af MRV-forordningen. Lovforslagets regler om
sanktioner har ikke i sig selv miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skal implementere ILUC-direktivets krav om,
at anvendelse af avancerede biobrændstoffer skal udgøre
mindst 0,5 procentpoint af virksomhedens samlede årlige
salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiind-
hold, som vedtaget i artikel 2, stk. 2, litra e, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september
2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af ben-
zin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-
der (ILUC-direktivet).
Medlemsstaterne skal have fastsat størrelsen af kravet om
anvendelse af avancerede biobrændstoffer og meddelt dette
til Kommissionen senest den 6. april 2017.
Lovforslaget overimplementerer denne del af direktivet, da
lovforlaget udmønter regeringens aftale af 9. juni 2016 om
modernisering af planloven med Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti: ”Et Danmark i
bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og
virksomheder i hele landet”, hvori det er aftalt, at iblan-
dingskravet for avancerede biobrændstoffer i Danmark skal
være på 0,9 pct.
Lovforslaget overholder ikke regeringens fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Således
overholdes princip 1 ikke, da den nationale regulering går
videre end minimumskravene i EU-reguleringen.
Indholdet af lovforslagets § 1, nr. 8, (fastsættelse af et iblan-
dingskrav for avancerede biobrændstoffer på 0,9 pct.) har
været forelagt regeringens implementerings udvalgs sekreta-
riat, der har vurderet, at der er tale om ikke-bebyrdende
overimplementering.
De øvrige dele af ILUC-direktivet, der er anført under afsnit
2 i de almindelige bemærkninger, vil blive gennemført ved,
at energi-, forsynings- og klimaministeren i løbet af 2017
fastsætter regler herom i en bekendtgørelse. Energi-, forsy-
nings- og klimaministeren har efter den gældende biobrænd-
stoflovs § 4, samt den foreslåede ændring af § 4, mulighed
for at implementerer den resterende del af ILUC-direktivet.
Endvidere skal lovforslaget sikre opfyldelse af kravene til et
sanktionssystem i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rap-
portering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport
og om ændring af direktiv 2009/16/EF (MRV-forordnin-
gen). Seneste dato for opfyldelse er 1. juli 2017.
9. Hørte virksomheder, myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 12. august
2016 til den 9. september 2016 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, inklusiv Ak-
krediteringsrådet, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Aka-
demiet for de Tekniske Videnskaber, Altinex Oil Denmark
A/S, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Benzinforhandlernes Fælles
Repræsentation, BFI-indkøb, Bilfærgernes Rederiforening,
Bio-Energipark Tønder, Brancheforeningen for Biogas,
Brancheforeningen for Biogas (Bruno Sander Nielsen),
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Cepos, Cevea,
15
Circle K, CO-industri, Concito, Dajolka, Daka, Dakofo,
DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond),
Danisco – Genencor, Hveiti, Danish Offshore Industry (Es-
ben Mortensen), Danish Operators, Danmarks Fiskerifor-
ening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rede-
riforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejds-
giverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center
(DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Industri, Dansk Orni-
tologisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk Standard,
Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske Regioner, De
Danske Bilimportører, Det Økologiske Råd, DONG Energy
A/S, DS Håndværk & Industri, DTU – Afdelingen for myn-
dighedsbetjening, Emmelev Mølle, Energi- og Olieforum,
Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energitilsynet, Energitje-
nesten, Forbrugerrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeni-
ører (FRI), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-
eningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbru-
gere af Energi, Fremsyn, Frie Elforbrugere, Go’on, Green-
peace, GTS (Godkendt Teknologisk service), Haahr benzin,
HMN Naturgas I/S, Hornsyld Købmandsgaard A/S, Hånd-
værksrådet, Inbicon, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA),
KL (Kommunernes Landsforening), Københavns Kommune
- Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune –
Økonomiforvaltningen, Landbrug & Fødevarer, Landsorga-
nisationen i Danmark (LO), Maskinmestrenes Forening,
Materialeplatformen, Mollerup Mølle, Mærsk Olie og Gas
AS, Nature Energy, Nephentes, Noah, Nordic Green, Nor-
disk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordsøenheden,
Novozymes, Offentlig Ansattes Organisationer (OAO), OK,
Oles Olie, Organisationen for Vedvarende Energi, Q8, Re-
deriforeningen af 2010, RenoSam, Rigsrevisionen, Samvir-
kende Energi- og Miljøkontorer, SDE - Sammensluttede
Danske Energiforbrugere, Skibs- og Bådebyggeriernes Ar-
bejdsgiverforening Danske Maritime, Statoil, Søfartens Le-
dere og Radiotelegrafistforeningen af 1917, Sønderjysk
Landboforening, Tekniq, Teknologisk Institut, UNO X, Vat-
tenfall A/S, Vindmølleindustrien, WWF, Østkraft.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(Hvis ja, da angiv omfang) (Hvis ja, da angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Der vil være færre udgifter til dieselbrænd-
stoffer af meget begrænset omfang.
20-100 mio.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Mindre end et årsværk.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Dieselprisen vil falde med ca. 3 øre per li-
ter.
Benzinprisen vil stige med ca. 8 øre per li-
ter.
Der vil ikke være økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet for den del, der vedrø-
rer MRV-forordningen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Antagelig let forhøjede.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Let øget udledning af drivhusgasser fra
2020.
Forholdet til EU-retten Den ene del af lovforslaget skal implementere kravet om at anvendelse af avancerede
biobrændstoffer skal udgøre mindst 0,5 procentpoint af virksomhedens samlede årlige
salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold, som det er vedtaget i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om æn-
dring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af di-
rektiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
(ILUC-direktivet). Medlemsstaterne skal have fastsat størrelsen af kravet og meddelt
dette til Kommission senest den 6. april 2017.
Lovforslaget overimplementerer denne del af direktivet, da lovforlaget udmønter rege-
ringens ønske om at øge EU᾽s krav om anvendelse af avancerede biobrændstoffer fra
0,5 procentpoint til 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer i alt brændstof til landtrans-
portsektoren.
Endvidere skal lovforslaget sikre opfyldelse af kravene til et sanktionssystem i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning,
16
rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direk-
tiv 2009/16/EF. Seneste dato for opfyldelse er 1. juli 2017.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
JA
X
NEJ
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den nuværende titel omhandler bæredygtige biobrændstof-
fer og reduktion af drivhusgasser fra transport. I den gæl-
dende biobrændstoflovs § 2, nr. 8, er transport defineret som
drift af vejgående køretøjer, jernbaner og mobile ikkevejgå-
ende maskiner, herunder fartøjer til sejlads på indre vandve-
je, når de ikke er til søs, landbrugs- og skovbrugstraktorer
samt fritidsfartøjer, når de ikke er til søs. De her nævnte far-
tøjer, der typisk anvendes til transport af gods på floder, er
ikke søtransport i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapporte-
ring og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og
om ændring af direktiv 2009/16/EF (MRV-forordningens)
forstand, dvs. skibe på over 5000 bruttotonnage.
Det foreslås, at lovforslagets titel ændres, således at den af-
spejler, at biobrændstofloven ikke kun omhandler reduktion
af drivhusgasser fra transport, men også fastsættelse af reg-
ler til efterlevelse af MRV-forordningen om fremme af re-
duktion af CO2-emissioner fra søtransport. Ordet transport
foreslås fjernet fra lovens titel, således at titlen ikke længere
er begrænset til transport som defineret i den gældende bio-
brændstoflov. Herved gøres biobrændstoflovens anvendel-
sesområde bredere, og dermed kan omfatte søtransport.
MRV-forordningen er et nyt initiativ med henblik på reduk-
tion af CO2-emissioner i søtransporten. Der har derfor ikke
tidligere været lovgivet på området.
MRV-forordningen blev vedtaget den 29. april 2015 og re-
gulerer overvågning, rapportering og verifikation af CO2-
emissioner fra søtransport. MRV-forordningen indeholder i
artikel 20, stk. 1, en bestemmelse om, at medlemsstaterne
skal fastsætte et sanktionssystem, herunder straf i form af
bøde, og underrette Kommissionen om bestemmelserne for
sanktionssystemet senest den 1. juli 2017.
Endvidere vil der skulle udarbejdes en hjemmel til at ener-
gi-, klima, og energiministeren kan gå om bord på skibe for
at kontrollere, at skibet har et overensstemmelsesdokument
om bord. Denne hjemmel vil skulle kunne delegeres til an-
dre myndigheder, og det vil være nærliggende at delegere
muligheden for at gå om bord på skibe til Søfartsstyrelsen,
der allerede går om bord på skibe for at udføre opgaver i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (havne-
statskontroldirektivet).
Da biobrændstofloven overordnet set handler om reduktion
af drivhusgasudledning i transportsektoren, findes det mest
hensigtsmæssigt at indsætte de nødvendige kontrol og sank-
tionsbestemmelser for overtrædelse af MRV-forordningen i
biobrændstofloven.
Ved drivhusgasser forstås efter den gældende biobrændstof-
lovs § 2, nr. 4: CO2, CH4 og N2O.
Til nr. 2
Den eksisterende EU-note indeholder henvisning til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april
2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv
2001/77/EF og 2003/30/EF (VE-direktivet) og Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009
om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifika-
tionerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en
mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af
drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF
for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyt-
tes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse
af direktiv 93/12/EØF (brændstofkvalitetsdirektivet).
VE-direktivet ændres med Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af
direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og
om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendel-
sen af energi fra vedvarende energikilder (ILUC-direktivet),
og det foreslås derfor, at EU-noten ajourføres med henvis-
ning til ILUC-direktivet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det af EU-noten
fremgår, at loven gennemfører dele af VE-direktivet, som
ændret ved ILUC-direktivet, brændstofkvalitetsdirektivet,
og dele af ILUC-direktivet.
Til nr. 3
I den gældende biobrændstoflovs § 1 beskrives det, at lo-
vens formål er at fremme anvendelsen af bæredygtige bio-
brændstoffer til landtransport og at reducere vugge til grav-
emissioner af drivhusgasser fra transport med henblik på at
bidrage til opfyldelsen af Danmarks internationale klimafor-
pligtelser.
I den gældende lovs § 2, nr. 8, er transport defineret som
drift af vejgående køretøjer, jernbaner og mobile ikkevejgå-
ende maskiner, herunder fartøjer til sejlads på indre vandve-
je, når de ikke er til søs, landbrugs- og skovbrugstraktorer
samt fritidsfartøjer, når de ikke er til søs. De her nævnte far-
tøjer, der typisk anvendes til transport af gods på floder, er
ikke omfattet af MRV-forordningens anvendelsesområde,
17
som gælder for skibe over 5000 bruttotonnage, der ankom-
mer til, opholder sig i eller forlader en havn under en med-
lemsstats jurisdiktion.
Det foreslås, at der i § 1 tilføjes et pkt. 2, om at formålet
med loven også er at fastsætte et kontrol- og sanktionssy-
stem m.v. for overtrædelse af MRV-forordningen.
I artikel 19 i MRV-forordningen fastslåes det, at hver med-
lemsstat skal træffe alle fornødne foranstaltninger for at sik-
re, at skibe, der fører dens flag, opfylder overvågnings- og
rapporteringskravene i artikel 8-12. Envidere skal enhver
medlemsstat sikre, at enhver inspektion af et skib i en havn
under dens jurisdiktion udført i henhold til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om
havnestatskontrol (havnestatskontroldirektivet) omfatter
kontrol af, at der opbevares et gyldigt overensstemmelsesdo-
kument om bord. Medlemsstaterne kan endvidere for hvert
skib, for hvilket oplysningerne i MRV-forordningens artikel
21, stk. 2, litra i) og j), ikke forefindes på det tidspunkt, hvor
det anløber en havn under en medlemsstats jurisdiktion,
kontrollere, om der opbevares et gyldigt overensstemmel-
sesdokument om bord.
MRV-forordningen pålægger i artikel 20 de enkelte med-
lemsstater at fastsætte et sanktionssystem for manglende op-
fyldelse af overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne i
artikel 8-12 og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at
sikre, at sanktionerne iværksættes. Sanktionerne skal være
effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have af-
skrækkende virkning.
Der er ikke i MRV-forordningen anført yderligere indikatio-
ner for sanktionssystemets udformning, men Kommissionen
har oplyst, at Kommissionen i løbet af november 2016 vil
nedsætte en juridisk arbejdsgruppe, der kan facilitere med-
lemsstaterne i forbindelse udformningen af de enkelte med-
lemsstaters nationale sanktionssystemer. Danmark vil delta-
ge i denne arbejdsgruppe.
Baggrunden herfor er, at EU ønsker, at regelsættene om-
kring sanktionssystemerne for overtrædelse af MRV-forord-
ningen bliver så harmoniserede som muligt. Det vil fortsat
være op til de enkelte medlemsstater at fastsætte sanktions-
reglerne, men under hensyntagen til, at de skal være effekti-
ve, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskræk-
kende virkning.
For at sikre at Danmark kan fastsætte et sanktionssystem,
hvor sanktionerne er effektive, står i rimeligt forhold til
overtrædelsen, og har afskrækkende virkning, vil resultater-
ne af den ovenfor nævnte arbejdsgruppe indgå i overvejel-
serne om sanktionssystemet.
Der er dog ikke for indeværende fuldstændig klarhed over,
hvordan sanktionssystemet kommer til at se ud. Det er dog
sikkert, at rederierne og de øvrige selskaber, der er omfattet
af MRV-forordningen, og som forestår driften af skibene,
skal kunne idømmes en bøde for overtrædelse af MRV-for-
ordningens artikel 8-12 om manglende opfyldelse af over-
vågnings- og rapporteringsforpligtelserne, medmindre høje-
re straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Til nr. 4
Den gældende biobrændstoflovs § 2 indeholder en række
definitioner, bl.a. en definition af biobrændstof. Loven inde-
holder ikke en definition af avancerede biobrændstoffer.
I den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 4, fastslås det, at
bidraget i forhold til kravet om anvendelse af biobrændstof-
fer i den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1 og 2, fra bio-
brændstoffer, der fremstilles på baggrund af affald, restpro-
dukter, celluloseholdige materialer, der ikke er beregnet til
fødevarer, og lignocellulose for at være dobbelt så stort som
bidraget fra konventionelle biobrændstoffer.
I ILUC-direktivet er der krav om anvendelse af minimum
0,5 procentpoint biobrændstoffer, der er fremstillet af råpro-
dukter og andre brændstoffer, der er anført i ILUC-direkti-
vets bilag IX, del A. I biobrændstofkredse bliver disse bio-
brændstoffer typisk omtalt som avancerede biobrændstoffer.
EU har ikke i ILUC-direktivet defineret ”avancerede bio-
brændstoffer”, og der kan være lidt usikkerhed over, hvad
termen dækker over, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt
at udarbejde en definition til brug for lovforslaget.
Det foreslås at der i § 2, nr. 1, i biobrændstofloven indsættes
en definition af avancerede biobrændstoffer. Avancerede
biobrændstoffer foreslås defineret som biobrændstoffer, der
er fremstillet af råprodukter, og andre brændstoffer, der er
anført i bilag IX, del A, i ILUC-direktivet. Den foreslåede
definition, er den som EU anvender til at beskrive de bio-
brændstoffer, som fremgår af ILUC-direktivets bilag IX, del
A. De biobrændstoffer, der fremgår af bilaget, er dem, som
kan anvendes til at opfylde EU᾽s krav om anvendelse af 0,5
procentpoint avancerede biobrændstoffer i ILUC-direktivets
artikel 2, stk. 2, litra b, nr. iv.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 3, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 8), hvorefter
0,9 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstof-
fer til landtransport målt efter energiindhold skal udgøres af
avancerede biobrændstoffer. Der henvises til afsnit 3.1.2 og
3.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Ved anvendelse af den foreslåede definition sikres det sam-
tidig, at de biobrændstoffer, der kan anvendes til opfyldelse
af det foreslåede krav, om at anvendelse af mindst 0,9 pct.
avancerede biobrændstoffer af virksomhedens samlede årli-
ge salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiind-
hold (lovforslagets § 1, nr. 8) er de samme, som skal anven-
des til opfyldelse af ILUC-direktivets krav om anvendelse af
0,5 procentpoint avancerede biobrændstoffer.
Avancerede biobrændstoffer er allerede på markedet, om
end det kun er i meget begrænset omfang, Det foreslås der-
for, at bestemmelsen om definition af avancerede biobrænd-
stoffer sættes i kraft allerede den 1. januar 2017, selv om
18
iblandingskravet for de avancerede biobrændstoffer først er
gældende fra 1. januar 2020.
Herved sikres det, at avancerede biobrændstoffer kan anven-
des til opfyldelse af iblandingskravet i den gældende bio-
brændstoflovs § 3, stk. 1, fra 1. januar 2017.
Endvidere sikres det, at avancerede biobrændstoffer fra 1.
januar 2017 kan tælle dobbelt efter den gældende biobrænd-
stoflovs § 3, stk. 4, der bliver til stk. 5, jævnfør lovforslagets
§ 1, nr. 9, i forhold til den gældende biobrændstoflovs § 3,
stk. 1, fastsatte pligt for virksomheder til at sikre, at bio-
brændstoffer udgør mindst 5,75 pct. af virksomhedens sam-
lede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter
energiindhold.
Til nr. 5
Efter den gældende biobrændstoflovs § 2, nr. 9, er de virk-
somheder, der er omfattet af loven, virksomheder, der im-
porterer eller producerer benzin, gas eller dieselolie.
Som nævnt i afsnit 3.2.1 i de almindelige bemærkninger er
virksomheder som defineret i § 2, nr. 9, f.eks. forpligtet til at
sikre, at der anvendes mindst 5,75 pct. bæredygtige bio-
brændstoffer i al årligt salg af brændstof til landtransport.
Disse virksomheder kan eksempelvis være raffinaderiselska-
ber, der samtidigt ejer og leverer brændstof til de enkelte
tankstationer.
Den virksomhed, der er omfattet af den gældende biobrænd-
stoflov, er typisk også ejer af de tankstationer, hvorfra
brændstoffet sælges. Dette indebærer, at virksomhederne
også har god indsigt i, hvortil det brændstof, de sælger, bli-
ver anvendt.
Det forhold har stor betydning, da det er nødvendigt for
virksomheden at vide, hvor meget af det brændstof, som
virksomheden har solgt, der er solgt til landtransport, da det
kun er brændstof solgt til landtransport, der er omfattet af
kravet om anvendelse af biobrændstoffer i den gældende
biobrændstoflovs § 3, stk. 1.
Brændstof bruges ikke kun til landtransport, men også til ek-
sempelvis landbrug og opvarmning. Det er som nævnt kun
brændstof til landtransport, der er omfattet af kravet om an-
vendelse af biobrændstoffer, og kun de virksomheder, der
leverer brændstof til landtransport er omfattet af biobrænd-
stoflovens krav om anvendelse af biobrændstoffer.
Når virksomheden ved, hvor meget brændstof, den sælger til
landtransport, kan den også beregne, hvor meget biobrænd-
stof den skal bringe på markedet samme med det fossile
brændstof for at opfylde kravet om anvendelse af biobrænd-
stoffer i den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1.
Det foreslås i § 2, nr. 9, der bliver til nr. 10, at for så vidt
angår de flydende brændstoffer, vil de omfattede virksomhe-
der være de virksomheder, der angiver og betaler energiaf-
gift efter mineralolieafgiftsloven for det flydende brændstof,
der sælges til transportsektoren.
For så vidt angår gasformige brændstoffer foreslås det, at de
omfattede virksomheder vil være de naturgasleverandører,
der er leverandør af gasformige brændstoffer til en gastank-
station.
Der vil kunne være enkelte busselskaber og transportselska-
ber, der selv angiver og betaler energiafgiften for det brænd-
stof, de selv forbruger. Det er ikke intentionen med lovfor-
slaget, at de bus- og transportselskaber der selv betaler ener-
giafgiften og ikke videresælger til transportsektoren, skal
omfattes af loven og dermed af kravet om anvendelse af bio-
brændstoffer.
For så vidt angår de flydende brændstoffer, fastlægges det
med den foreslåede bestemmelse, at definitionen kun gælder
for de selskaber, der angiver og betaler energiafgift af
brændstof, der sælges til transport.
Med ”sælges til transport” skal forstås de tilfælde, hvor et
selskab sælger flydende brændstof til et andet selskab med
henblik på, at dette selskab videresælger brændstoffet til den
endelige forbruger.
Da bus- eller transportselskabet selv forbruger brændstoffet,
og dermed ikke videresælger brændstoffet til transport, vil
bus- eller transportselskabet ikke være omfattet af lovens
forpligtelse til iblanding af biobrændstoffer efter den gæl-
dende biobrændstoflovs § 3, stk. 1.
De virksomheder, der leverer brændstof til bus eller trans-
portselskabet der er omfattet af SKATs suspensionsordning
(mulighed for selv at betale energiafgift under nærmere be-
tingelser omkring oplagringsfaciliteter) vil derimod være
omfattet af iblandingskravet i lovens § 3, stk. 1. De mæng-
der brændstof, der leveres til et bus- eller transportselskab,
er altså ikke undtaget biobrændstoflovens iblandingskrav. I
disse tilfælde vil det derfor være det selskab, der leverer mo-
torbrændstof til det forbrugende selskab, der vil være at anse
som en virksomhed i lovens forstand.
Dette indebærer, at de virksomheder, der leverer brændstof
til disse bus- og transportselskaber, også vil være omfattet af
loven for de mængder brændstof, de leverer til bus- og
transportselskaberne.
Ved tankstation forstås en optankningsfacilitet, hvor ethvert
brændstof, med undtagelse af LNG, kan tankes via et fast el-
ler mobilt anlæg. Definitionen anvendes i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om
etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer artikel
2, nr. 8.
Dette skaber et klart grundlag for, hvilke virksomheder der
er omfattet af loven. Fordelen ved den foreslåede ændring
er, at det altid er helt klart, hvilken virksomhed, der har be-
talt afgiften. Fordelen er endvidere, at afgiften betales så tæt
på det endelige forbrug som muligt, da dette indebærer, at
19
det selskab der betaler afgiften også har kendskab til, hvil-
ken sektor brændstoffet sælges til.
Der er sket en ikke ubetydelig udvikling inden for selska-
bsstrukturen blandt de selskaber, der er omfattet af bio-
brændstofloven, ligesom der er kommet nye aktører på om-
rådet i form af gasselskaber, der leverer både naturgas og
biogas til landtransport. Den nuværende definition af, hvilke
selskaber, der er omfattet af biobrændstoflovens virksom-
hedsbegreb, og dermed de selskaber, der er omfattet af bio-
brændstoflovens forpligtelser til anvendelse af biobrænd-
stoffer, er ikke fuldstændigt på højde med denne nye udvik-
ling.
Opbrydningen af de enkelte selskaber i flere selskaber kan
også medføre en vis usikkerhed om, hvilket af de opdelte
selskaber der er omfattet af loven. Se nærmere afsnit 3.2.2 i
de almindelige bemærkninger.
Fossilt gas og biogas er ved at komme ind i transportsekto-
ren. Disse brændstoftyper forhandles typisk ikke af oliesel-
skaberne, der er lovens oprindelige målgruppe, og selv om
gasselskaberne allerede er omfattet af den gældende bio-
brændstoflov, skal det tydeliggøres, at disse aktører med
lovforslaget fortsat vil være omfattet.
Det er ikke med lovforslaget tilsigtet at ændre væsentligt på,
hvilke virksomheder der omfattes af loven. Det må dog for-
ventes, at der sker mindre ændringer. Eksempelvis vil et
mindre selskab, der ikke selv importerer eller producerer
brændstof, og som tidligere har fået leveret flydende brænd-
stof fra et af raffinaderierne i Danmark, blive omfattet af lo-
ven, da det typisk vil være det mindre selskab, der betaler
energiafgiften, og dermed vil blive omfattet af foreslåede
bestemmelse. Der henvises til afsnit 3.2.1 i de almindelige
bemærkninger.
Såfremt den mindre virksomhed selv indberetter og betaler
deres energiafgift, vil den mindre virksomhed med lovfor-
slaget fremover være omfattet af biobrændstofloven. Det er
dog ikke alle mindre virksomheder, der selv indberetter og
betaler energiafgiften. Det vurderes, at det vil være færre
end en håndfuld af de mindre virksomheder, der selv indbe-
retter og betaler energiafgiften, og derved bliver omfattet af
den foreslåede definition.
Efter den gældende biobrændstoflov vil det være raffinade-
riet, der er ansvarlig efter loven, da det er denne virksom-
hed, der importerer eller producerer det brændstof, der sæl-
ges til den mindre virksomhed.
Efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 7, er det mu-
ligt for en virksomhed at aftale med en eller flere andre virk-
somheder, at denne eller disse andre virksomheder helt eller
delvist opfylder førstnævnte virksomheds forpligtelse til at
anvende bæredygtige biobrændstoffer.
Det fremgår af den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 7, at
eksempelvis en mindre virksomhed med et begrænset salg af
brændstoffer, der ikke selv ønsker at påtage sig det admini-
strative arbejde, der kan være ved at opfylde kravet om an-
vendelse af biobrændstoffer, kan indgå aftale med en anden
virksomhed om, at denne opfylder kravet på den mindre
virksomheds vegne.
Endvidere vil en virksomhed på privatretligt grundlag have
mulighed for at aftale med sin leverandør, at denne sørger
for, at virksomheden får leveret brændstof, der lever op til
virksomhedens forpligtelse til anvendelse af biobrændstof-
fer. En sådan aftale vil minde meget om det system, som
nogle virksomheder og selskaber har under den gældende
biobrændstoflov, og som der er redegjort for ovenfor under
afsnit 3.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Uanset om der indgås en aftale efter den gældende bio-
brændstoflovs § 3, stk. 7, eller der indgås en privatretlig af-
tale, vil en sådan aftale dog ikke fritage virksomheden for at
skulle overholde forpligtelsen om anvendelsen af biobrænd-
stoffer og rapportere herom til Energistyrelsen efter den
gældende biobrændstoflovs § 5.
Til nr. 6
Det fremgår af biobrændstoflovens § 3, stk. 1, at enhver
virksomhed har pligt til at sikre, at biobrændstoffer udgør
mindst 5,75 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af
brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold, jf.
dog stk. 4. Virksomheden kan alene medregne biobrænd-
stoffer, der overholder krav til biobrændstoffers bæredygtig-
hed fastsat i medfør af § 4. Forpligtelsen skal være opfyldt
ved udgangen af hvert kalenderår, jf. dog stk. 5.
Det følger af stk. 4, at ved opgørelsen af en virksomheds
forpligtelse efter stk. 1 og 2 anses bidraget til opfyldelse af
forpligtelsen efter stk. 1 og 2 fra biobrændstoffer fremstillet
på basis af affald, restprodukter, celluloseholdige materialer,
der ikke er beregnet til fødevarer, og lignocellulose for at
være dobbelt så stort som bidraget fra andre biobrændstof-
fer.
I stk. 5 fastslås, at en virksomhed kan fravige den procents-
ats, der er fastsat i stk. 1, med op til 0,5 procentpoint. En så-
dan fravigelse vil skulle udlignes det efterfølgende år. I
2020 kan den procentsats, der er fastsat i stk. 1, ikke fravi-
ges.
Den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at
stk. 4 ændres til stk. 5, og i 3. pkt. ændres stk. 5 til stk. 6.
Dette er som en konsekvens af, at der med lovforslaget fore-
slås indsat en ny § 3, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvor-
efter den gældende lovs § 3, stk. 3-11 bliver til stk. 4-12.
Til nr. 7
Det fremgår af biobrændstoflovens § 3, stk. 2, at benzin, der
sælges til landtransport til slutbrugere, skal indeholde
mindst 1 pct. bæredygtigt biobrændstof, jf. § 4, målt efter
energiindhold, jf. dog stk. 3. Diesel, der sælges til landtrans-
port til slutbrugere, skal indeholde mindst 1 pct. bæredygtigt
biobrændstof, jf. § 4, målt efter energiindhold. Alt brænd-
20
stof, der sælges til transport, dog ikke til landbrugs- og
skovbrugstraktorer og fartøjer til sejlads, og som indeholder
biobrændstoffer, anses som solgt til landtransport.
Den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at
stk. 3 ændres til stk. 4. Dette er som en konsekvens af, at der
med lovforslaget foreslås indsat en ny § 3, stk. 3, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 8, hvorefter den gældende lovs § 3, stk. 3-11
bliver til stk. 4-12.
Til nr. 8
Efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1, har enhver
virksomhed pligt til at sikre, at biobrændstoffer udgør
mindst 5,75 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af
brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold, jf.
dog stk. 4. Virksomheden kan alene medregne biobrænd-
stoffer, der overholder krav til biobrændstoffers bæredygtig-
hed fastsat i medfør af § 4. Forpligtelsen skal være opfyldt
ved udgangen af hvert kalenderår, jf. dog stk. 5.
Efter den gældende biobrændstoflovs § 4, kan energi-, for-
synings- og klimaministeren fastsætte regler med henblik på
at gennemføre EU-regler om blandt andet biobrændstoffers
bæredygtighed. Ministeren har udnyttet denne bemyndigel-
se, og har fastsat nærmere regler om biobrændstoffers bære-
dygtighed i bekendtgørelse nr. 1403 af 15. december 2009
om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
Der kan således anvendes de såkaldte konventionelle bio-
brændstoffer, der typisk er lavet på sukkerrør, sukkerroer,
korn, majs, palmeolie, sojaolie og rapsolie, til opfyldelse af
forpligtelsen på 5,75 pct., ligesom der kan anvendes de tra-
ditionelle dobbelttællende biobrændstoffer, der typisk er la-
vet på affald, restprodukter, celluloseholdige materialer, der
ikke er beregnet til fødevarer eller lignocellulose.
EU har ønsket at understøtte udviklingen mod anvendelse af
avancerede biobrændstoffer og har bl.a. derfor vedtaget
ILUC-direktivet, der som nævnt under afsnit 2 i de alminde-
lige bemærkninger, bl.a. indeholder regler om, at i 2020 skal
mindst 0,5 procentpoint af virksomhedens samlede årlige
salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiind-
hold udgøres af biobrændstoffer, der er fremstillet af de rå-
produkter, og andre brændstoffer, der listes i ILUC-direkti-
vets bilag IX, del A (avancerede biobrændstoffer).
Det foreslås i § 3, stk. 3, at indsætte krav om anvendelse af
mindst 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer af virksomhe-
dens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport
målt efter energiindhold. Virksomheden kan alene medregne
biobrændstoffer, der overholder krav til biobrændstoffers
bæredygtighed fastsat i medfør af § 4. Forpligtelsen skal væ-
re opfyldt ved udgang af hvert kalenderår.
Kravene til biobrændstoffers bæredygtighed er, med hjem-
mel i den gældende biobrændstofslovs § 4, udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 1403 af 15. december 2009 om biobrænd-
stoffers bæredygtighed m.v.
For at fremme de avancerede biobrændstoffer yderligere
foreslås det med den foreslåede § 3, stk. 3, at hæve EU’s
krav om anvendelse af avancerede biobrændstoffer fra 0,5
procentpoint til 0,9 pct., målt efter energiindhold, af alt år-
ligt salg af brændstof, der bruges til landtransport. Det fore-
slås endvidere, at kravet skal være gældende fra 2020 og
fremover.
Det skal bemærkes, at iblandingskravet på 0,9 pct. svarer til
ca. 0,88 procentpoint opgjort efter ILUC-direktivets metode,
ligesom, at 0,5 procentpoint efter ILUC-direktivets metode
svarer til ca. 0,51 procent efter metoden som anvendes i den
gældende biobrændstoflov, og som videreføres med lovfor-
slaget. Der henvises til afsnit 3.1.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Biobrændstoffers bæredygtighed er et grundæggende pro-
blem for mange biobrændstoffer. Problemstillingen bliver
særlig aktuel, når ILUC-aspekter (indirekte arealforskydnin-
ger) inddrages i vurderingen. Som anført i afsnit 3.1.2 i de
almindelige bemærkninger, kan indirekte arealforskydninger
eksempelvis opstå, når fødevarebehovet er konstant eller sti-
gende, og hvor et landområde hidtil har været brugt til pro-
duktion af fødevarer. Dette landområde vil kunne omlægges
til produktion af bæredygtige biobrændstoffer uden at være i
strid med bæredygtighedskriterierne i den gældende bio-
brændstoflov.
Når det lægges til grund, at behovet for fødevarer ikke
mindskes, vil de fødevarer, der hidtil har været dyrket på det
landområde, hvor der nu dyrkes biobrændstoffer, skulle dyr-
kes på anden jord. Der er ikke nogen bæredygtighedskrav til
den fødevareproduktion, der er blevet fortrængt af den nye
produktion af biobrændstoffer.
Dette kan indebære, at de fortrængte fødevarer nu kan blive
dyrket på områder, der ikke ville være at anse som bæredyg-
tige, såfremt der dyrkedes biobrændstoffer på området. Det-
te kunne eksempelvis være tilfældet, hvor der fældes regn-
skov for at dyrke fortrængte fødevarer. Selv om biobrænd-
stofferne er dyrket bæredygtigt, har dyrkningen alligevel
medført yderligere indirekte udledning af drivhusgasser.
Disse indirekte drivhusgasudledninger kan være anseelige,
og kan i værste tilfælde føre til, at biobrændstofferne udle-
der flere drivhusgasser end fossile brændsler.
EU har derfor besluttet, at man kun kan anvende bæredygti-
ge biobrændstoffer til opfyldelse af VE-direktivets krav om
10 pct. vedvarende energi i alt brændstof til landtransport.
EU᾽s bæredygtighedskriterier inddrager ikke ILUC-pro-
blemstillingen.
Avancerede biobrændstoffer står som udgangspunkt ikke
over for ILUC-problemstillingen, da avancerede biobrænd-
stoffer udelukkende produceres på affalds- og restprodukter,
og derfor ikke fortrænger fødevareproduktion. Målet på 0,9
pct. er ikke et krav om yderligere biobrændstoffer udover
den forpligtelse, der allerede er i den gældende biobrænd-
stoflovs § 3, stk. 1, på 5,75 pct. De 0,9 pct. avancerede bio-
21
brændstoffer er således en delmængde af kravet om anven-
delse af biobrændstoffer i den gældende biobrændstoflovs §
3, stk. 1, på 5,75 pct.
Kravet om anvendelse af biobrændstoffer i den gældende
biobrændstoflovs § 3, stk. 1, vil derfor f.eks. kunne opfyldes
ved anvendelse af 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer (der
svarer til 1,8 pct. efter dobbelttælling, jf. § 3, stk. 4 i den
gældende biobrændstoflov) og 3,95 pct. konventionelle bio-
brændstoffer.
Regeringens forslag er teknologineutralt i forhold til den an-
vendte biobrændstoftype. Målet på 0,9 pct., målt efter ener-
giindhold, vil derfor kunne nås med avanceret bioethanol,
avanceret biodiesel, avanceret biogas eller andre brændstof-
typer, der er baseret på råprodukterne i ILUC-direktivets bi-
lag IX, del A.
I forhold til den gældende lov kan biobrændstoffer, der er
lavet på eksempelvis affald eller restprodukter, dobbelttæl-
les mod det generelle mål på 5,75 pct., hvilket indebærer, at
når der anvendes f.eks. 1 pct. dobbelttællende biobrændstof-
fer, så vil disse kunne tælle for 2 pct. mod det generelle mål
på 5,75 pct.
De avancerede biobrændstoffer, der bidrager til 0,9 pct.-må-
let, vil på samme vis kunne tælle dobbelt mod det generelle
mål på 5,75 pct. i den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1,
ligesom det vil kunne tælle dobbelt mod 1 pct.-målet i den
gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 2.
Derimod vil der med forslaget ikke være mulighed for at
dobbelttælle inden for 0,9 pct.-målet. ILUC-direktivet inde-
holder tilsvarende bestemmelser, hvorefter der ikke kan
dobbelttælles inden for 0,5 procentpoint-målet, men der kan
dobbelttælles mod det generelle mål om 10 pct. vedvarende
energi i transportsektoren i 2020. Forslaget er således over-
ensstemmende med ILUC-direktivet.
Det skal bemærkes, at når nogle biobrændstoffer tæller dob-
belt mod 5,75 pct.-målet, vil der derfor blive anvendt færre
biobrændstoffer målt efter volumen. Når der ses bort fra den
i afsnit 3.1.2 i de almindelige bemærkninger beskrevne
ILUC-effekt, udleder stort set alle biobrændstoffer færre
drivhusgaser end fossile brændstoffer.
En øget anvendelse af dobbelttællende biobrændstoffer vil
derfor have som konsekvens, at reduktionen i drivhusgasud-
ledningen vil være mindre, end hvis der ikke havde været
anvendt dobbelttællende biobrændstoffer.
Til nr. 9
I den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 4, fastslås det, at
bidraget i forhold til kravet om anvendelse af biobrændstof-
fer i den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1 og 2, fra bio-
brændstoffer, der fremstilles på basis af affald, restproduk-
ter, celluloseholdige materialer, der ikke er beregnet til føde-
varer, og lignocellulose for at være dobbelt så stort som bi-
draget fra konventionelle biobrændstoffer.
Da de avancerede biobrændstoffer også skal kunne tælle
dobbelt i forhold til målene i den gældende biobrændstof-
lovs § 3, stk. 1 og 2, foreslås det i § 3, stk. 4, der bliver stk.
5, at også bidraget fra avancerede biobrændstoffer kan være
dobbelt så stort som bidraget fra konventionelle biobrænd-
stoffer i forhold til den gældende biobrændstoflovs § 3, stk.
1 og 2.
Med den foreslåede § 3, stk. 3, foreslås det, at avancerede
biobrændstoffer skal udgøre mindst 0,9 procent af virksom-
hedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport
målt efter energiindhold.
Endvidere foreslås det, at bidraget til opfyldelsen af forplig-
telsen efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1 og 2
fra biobrændstoffer fremstillet på basis af affald, restproduk-
ter, celluloseholdige materialer, der ikke er beregnet til føde-
varer, og lignocellulose kan ske ved anvendelsen af bare et
enkelt af disse råprodukter. Der vil med forslaget ikke være
krav om anvendelse af alle råprodukterne på samme tid for,
at bidraget kan være dobbelt så stort som ved anvendelsen af
konventionelle biobrændstoffer. Dette vil også være i over-
ensstemmelse med den måde som bestemmelsen hidtil har
været anvendt, hvor anvendelsen af et enkelt af disse råpro-
dukter har været anset som værende dobbelt så stort, som
hvis der havde været anvendt konventionelle biobrændstof-
fer.
Lovforslaget giver ikke mulighed for, at der kan dobbelttæl-
les i forhold til 0,9 pct.-målet i den foreslåede § 3, stk. 3.
ILUC-direktivet indeholder tilsvarende bestemmelser, hvor-
efter der ikke kan dobbelttælles inden for 0,5 procentpoint-
målet for avancerede biobrændstoffer, men der kan dobbelt-
tælles mod det generelle mål om 10 pct. energi fra vedva-
rende energikilder i transportsektoren i 2020. Forslaget er
således i overensstemmelse med ILUC-direktivet.
Til nr. 10
Efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 7, er det mu-
ligt for en virksomhed at aftale med en eller flere andre virk-
somheder, at denne eller disse andre virksomheder helt eller
delvist opfylder virksomhedens forpligtelse til at anvende
bæredygtige biobrændstoffer.
Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 7, der bliver stk. 8,
sikres det, at mulighederne i den gældende biobrændstoflovs
§ 3, stk. 7, hvorefter en virksomhed kan opfylde sin forplig-
telse efter § 3, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 3, stk.
8, ved aftale med en eller flere virksomheder om, at de helt
eller delvis opfylder forpligtelsen efter § 3, stk. 1, også kom-
mer til at gælde for forpligtelsen til at anvende avancerede
biobrændstoffer efter den foreslåede § 3, stk. 3.
En virksomhed vil således fortsat kunne aftale med en anden
virksomhed, at denne anden virksomhed helt eller delvist
opfylder den første virksomheds forpligtelser til anvendelse
af biobrændstoffer efter loven. Denne muligved vil med lov-
forslaget også gælde for forpligtelsen til anvendelse af avan-
cerede biobrændstoffer.
22
Ligeledes vil en virksomhed også på privatretligt grundlag
have mulighed for at aftale med sin leverandør, at denne
sørger for, at virksomheden får leveret brændstof, der lever
op til virksomhedens forpligtelse til anvendelse af bio-
brændstoffer. Se også afsnit 3.2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at i begge ek-
sempler ovenfor vil en sådan aftale ikke fritage virksomhe-
den for at skulle overholde forpligtelsen til anvendelse af
biobrændstoffer og rapportere herom til energi-, forsynings-
og klimaministeren efter den gældende biobrændstoflovs §
5.
Dette indebærer, at en virksomhed kan indgå en aftale med
f.eks. en leverandør om, at denne leverer brændstof, der le-
ver op til virksomhedens forpligtelse til anvendelse af bio-
brændstoffer. Overholder leverandøren ikke denne aftale, vil
det altid være virksomheden, der er ansvarlig i henhold til
loven. Dette gælder selv om de har indgået aftale med ek-
sempelvis en leverandør om, at denne skal levere brændstof,
der lever op til virksomheds forpligtelse til anvendelse af
biobrændstoffer.
Det følger af § 3, stk. 8, at klima- og energiministeren kan
fastsætte regler om en anden biobrændstofandel, der ikke
overstiger 5,75 pct., såfremt særlige hensyn gør sig gælden-
de, herunder en krise, hvor der er behov for træk på bered-
skabslagrene, mangel på bæredygtige biobrændstoffer eller
brug af andre vedvarende energiteknologier i landtransport-
sektoren end anvendelsen af biobrændstoffer.
Den foreslåede ændring af § 3, stk. 7, der bliver stk. 8, inde-
bærer, at stk. 8 ændres til stk. 9. Dette er som en konsekvens
af, at der med lovforslaget foreslås indsat en ny § 3, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter den gældende lovs § 3,
stk. 3-11 bliver til stk. 4-12.
Til nr. 11
Den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 8, er en bemyndi-
gelsesbestemmelse til energi-, forsynings- og klimaministe-
ren til, såfremt særlige hensyn gør sig gældende, at fastsætte
et lavere krav til anvendelsen af biobrændstoffer end det i
den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1. Disse særlige
hensyn kan eksempelvis være en krise, hvor der er behov for
træk på beredskabslagrene, ved mangel på bæredygtige bio-
brændstoffer eller hvor der har været brug af andre vedva-
rende energiteknologier i landtransportsektoren end anven-
delsen af biobrændstoffer. Energi-, forsynings- og klimami-
nisteren har endnu ikke benyttet denne bemyndigelsesbe-
stemmelse til at fastsætte et lavere krav til anvendelse af
biobrændstoffer.
Det foreslås i § 3, stk. 8, der bliver til stk. 9, at bestemmel-
sen udvides til også at omfatte de avancerede biobrændstof-
fer.
Energi-, forsynings-, og klimaministeren vil herefter også
kunne fastsætte et lavere krav for anvendelse af avancerede
biobrændstoffer. Se også bemærkningerne til nr. 12.
Til nr. 12
Efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 8, kan ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om en
anden biobrændstofandel, der ikke overstiger 5,75 pct., så-
fremt særlige hensyn gør sig gældende, herunder hvor der
under en krise er behov for træk på beredskabslagrene, hvor
der er mangel på bæredygtige biobrændstoffer eller hvor der
har været brug af andre vedvarende energiteknologier i land-
transportsektoren end biobrændstoffer.
De nævnte eksempler er ikke udtømmende, og ministeren
vil derfor også kunne nedsætte biobrændstofandelen i andre
tilfælde end de ovenfor nævnte.
Med § 3, stk. 8, der bliver stk. 9, foreslås det, at energi-, for-
synings- og klimaministeren bemyndiges til at justere på
kravet om anvendelse af avancerede biobrændstoffer, hvis
prisen på de avancerede biobrændstoffer bliver uforholds-
mæssig høj. Som redegjort for i afsnit 5 i de almindelige be-
mærkninger er det på grund af usikkerhed om markedet ikke
muligt på nuværende tidspunkt at fastsætte nøjagtige para-
metre for, hvad en uforholdsmæssig høj pris vil være, da pri-
sen på de avancerede biobrændstoffer ikke har fået en offici-
el notering. Det må dog forventes, at prisen vil skulle over-
stige Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets beregnings-
grundlag for prisen på avancerede biobrændstoffer i et ikke
ubetydeligt omfang. Ministeren har endnu ikke udnyttet sin
hjemmel til at fastsætte en lavere biobrændstofandel.
Stiger prisen på avancerede biobrændstoffer voldsomt, eller
der ikke er tilstrækkelige mængder af avancerede biobrænd-
stoffer til rådighed i forhold til udgangspunktet, vil ministe-
ren have mulighed for at justere anvendelsesprocenten for
avancerede biobrændstoffer ned til 0,0 pct.
Da avancerede biobrændstoffer kun findes i et meget be-
grænset omfang på nuværende tidspunkt, er der endnu ikke
etableret en egentlig international notering for disse bio-
brændstoffer. Det er derfor vanskeligt på nuværende tids-
punkt at fastlægge en nøjagtig pris for de avancerede bio-
brændstoffer, og det er lige så vanskeligt at vurdere, hvad
prisen for de avancerede biobrændstoffer vil blive på sigt.
Der er dog en forventning i markedet om, at prisen for avan-
cerede biobrændstoffer på sigt vil falde, og nærme sig prisen
for konventionelle 2. generations biobrændstoffer, som ty-
pisk er lavet på slagteriaffald eller brugt køkkenolie.
Det skal understreges, at de beregninger, som Energi-, For-
synings- og Klimaministeriet har foretaget, er behæftet med
en betydelig usikkerhed, da der for indeværende kun er en
meget begrænset produktion af avancerede biobrændstoffer
med deraf følgende manglende erfaringsmæssigt grundlag,
og at prisen derfor kan afvige fra estimaterne.
23
Udover den økonomiske usikkerhed, der er ved fastsættelse
af prisen for de avancerede biobrændstoffer, der kun findes i
stærkt begrænsede mængder, kan der også være ulemper
ved at fastsætte et loft for prisen for de avancerede bio-
brændstoffer. Markedsbaseret økonomi vil alt andet lige til-
sige, at producenter af avancerede biobrændstoffer vil lægge
prisen på deres produkter tæt på den maksimale pris. Dette
vil særligt være gældende, hvor der kun er ganske få produ-
center af produktet, kombineret med obligatorisk krav om
anvendelse af avancerede biobrændstoffer.
Af markedsmæssige årsager vil dette kunne være til ulempe
for forbrugerne af produktet, da de under sådanne forhold
ikke kan være sikre på, at markedsmekanismerne sikrer dem
en konkurrencedygtig pris. Den foreslåede bestemmelse skal
således medvirke til at sikre en konkurrencedygtig pris.
Til nr. 13
Det fremgår af biobrændstoflovens § 3, stk. 9, at klima- og
energiministeren kan fastsætte regler om definition og doku-
mentation af biobrændstoffer nævnt i stk. 4.
Det følger af stk. 4, at ved opgørelsen af en virksomheds
forpligtelse efter stk. 1 og 2 anses bidraget til opfyldelse af
forpligtelsen efter stk. 1 og 2 fra biobrændstoffer fremstillet
på basis af affald, restprodukter, celluloseholdige materialer,
der ikke er beregnet til fødevarer, og lignocellulose, for at
være dobbelt så stort som bidraget fra andre biobrændstof-
fer.
Den foreslåede ændring af § 3, stk. 9, der bliver stk. 10, in-
debærer, at stk. 4 ændres til stk. 5. Dette er som en konse-
kvens af, at der med lovforslaget foreslås indsat en ny § 3,
stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter den gældende
lovs § 3, stk. 3-11 bliver til stk. 4-12.
Til nr. 14
Det fremgår af biobrændstoflovens § 3, stk. 10, at klima-,
energi- og bygningsministeren kan med mindst 1 års varsel
fastsætte regler om, at fravigelse af den procentsats, der er
fastsat i stk. 1, jf. stk. 5, ikke kan finde sted i de år, hvor
Danmark har forpligtelser, der kan relateres til iblanding af
biobrændstoffer.
Det følger af stk. 5, at en virksomhed kan fravige den pro-
centsats, der er fastsat i stk. 1, med op til 0,5 procentpoint.
En sådan fravigelse vil skulle udlignes det efterfølgende år. I
2020 kan den procentsats, der er fastsat i stk. 1, ikke fravi-
ges.
Den foreslåede ændring af § 3, stk. 10, der bliver stk. 11, in-
debærer, at stk. 5 ændres til stk. 6. Dette er som en konse-
kvens af, at der med lovforslaget foreslås indsat en ny § 3,
stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter den gældende
lovs § 3, stk. 3-11 bliver til stk. 4-12.
Til nr. 15
Den gældende biobrændstoflovs § 4 giver ministeren mulig-
hed for at fastsætte regler med henblik på at gennemføre
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herun-
der forordninger, direktiver og beslutninger om biobrænd-
stoffer, biobrændstoffers bæredygtighed og reduktion af
drivhusgasser fra transport.
I den gældende biobrændstoflovs § 7, stk. 1, fremgår det, at
ministeren kan påbyde, at forhold der strider mod loven eller
mod regler eller afgørelser i henhold til loven, bringes i or-
den straks eller inden for en nærmere angivet frist.
Endvidere er der i den gældende biobrændstoflovs § 8, stk. 1
og 2, strafbestemmelser for overtrædelse af loven og regler
udstedt i medfør af loven.
Efter den gældende biobrændstoflovs § 9, stk. 1, kan mini-
steren bemyndige en institution under ministeriet eller anden
offentlig myndighed til at udøve beføjelser, der i denne lov
er henlagt til ministeren.
Der er ikke før dette lovforslag udarbejdet regler i forbindel-
se med MRV-forordningen.
Med den foreslåede § 4, stk. 2, bemyndiges energi-, forsy-
nings- og klimaministeren til at kunne fastsætte regler med
henblik på at gennemføre EU-regler om fremme af redukti-
on af CO2-emissioner fra søtransport, herunder regler om
fastsættelse af et sanktionssystem for manglende opfyldelse
af overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne i artikel
8-12 i MRV-forordningen.
MRV-forordningen blev vedtaget den 29. april 2015. Det
følger af MRV-forordningens artikel 20, at medlemsstaterne
skal have indført et sanktionssystem og underrettet Kom-
missionen herom senest den 1. juli 2017.
I MRV-forordningen er det blandt andet fastlagt i artikel 20,
at medlemsstaterne skal fastsætte supplerende nationale reg-
ler i form af et sanktionssystem for overtrædelse af forord-
ningens bestemmelser om skibsejernes eventuelle manglen-
de opfyldelse af overvågnings- og rapporteringsforpligtel-
serne, som anført i MRV-forordningens artikler 8-12.
Efter MRV-forordningens artikel 8 skal selskaberne fra 1.
januar 2018 med udgangspunkt i den overvågningsplan, der
er blevet vurderet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1,
overvåge CO2-emissionerne for hvert skib pr. sejlads.
Efter MRV-forordningens artikel 9 skal selskaberne på
grundlag af den overvågningsplan, der vurderes i overens-
stemmelse med artikel 13, stk. 1, for hvert skib, der anløber
eller forlader, og for hver sejlads til eller fra, en havn, under
en medlemsstats jurisdiktion overvåge en række oplysnin-
ger, herunder dato og tidspunkt for ankomst og afgang for
afgangs- og ankomsthavn, mængde af og emissionsfaktor
for hver af de typer brændstoffer, som forbruges, hvor me-
get CO2 der er udledt, tilbagelagt distance og tid til søs.
24
Efter MRV-forordningens artikel 10 skal selskaberne på
grundlag af den overvågningsplan, der vurderes i overens-
stemmelse med artikel 13, stk. 1, for hvert skib og for hvert
kalenderår overvåge en række parametre, herunder mængde
og emissionsfaktor for hver af de typer af brændstof, som
forbruges i alt, samlet mængde udledt CO2, der falder ind
under denne forordnings anvendelsesområde, samlede CO2-
emissioner fra alle sejladser mellem havne under en med-
lemsstats jurisdiktion og samlede CO2-emissioner fra alle
sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats juris-
diktion.
Efter MRV-forordningens artikel 11 skal selskaberne fra
2019 hvert år senest den 30. april indsende en emissionsrap-
port til Kommissionen og myndighederne i de relevante
flagstater vedrørende CO2-emissioner og andre relevante
oplysninger for hele rapporteringsperioden for hvert skib,
som de er ansvarlige for, som en verifikator har verificeret
som tilfredsstillende i overensstemmelse med artikel 13. Det
fremgår af stk. 3, hvilke oplysninger emissionsrapporten
skal indeholde.
Efter MRV-forordningens artikel 12 skal selskaberne ind-
sende emissionsrapporten ved hjælp af automatiske syste-
mer og dataudvekslingsformater, herunder elektroniske ska-
beloner.
Der er ikke i MRV-forordningen anført yderligere indikatio-
ner for sanktionssystemets udformning, men Kommissionen
har oplyst, at man i løbet af november 2016 vil nedsætte en
juridisk arbejdsgruppe, der kan facilitere medlemsstaterne i
forbindelse udformningen af de enkelte medlemsstaters nati-
onale sanktionssystemer. Det vurderes hensigtsmæssigt, at
arbejdsgruppens arbejde inddrages i grundlaget for udarbej-
delse af sanktionssystemet. Der henvises til afsnit 3.3.2 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås derfor i § 4, stk. 2, at energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte regler med henblik på at gen-
nemføre EU-regler om fremme af reduktion af CO2-emissi-
oner fra søtransport, herunder regler om fastsættelse af et
sanktionssystem m.v. for manglende opfyldelse af overvåg-
nings- og rapporteringsforpligtelserne i artikel 8-12 i MRV-
forordningen.
Forslaget indeholder en bemyndigelse til ministeren om at
kunne fastsætte de regler, der er nødvendige for at kunne
udarbejde et sanktionssystem for manglende opfyldelse af
overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne i MRV-for-
ordningens artikel 8-12. Sanktionerne skal være effektive,
stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækken-
de virkning. Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at Dan-
mark kan fastsætte et sådant sanktionssystem.
Det kan ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at der vil
være behov for fastsættelse af yderligere regler, der dog ikke
vil være af markant indgribende karakter. Endvidere vil en
sådan bemyndigelsesbestemmelse give ministeren mulighed
for at fastsætte eventuelle regler, der måtte komme på bag-
grund af supplerende retsakter fra EU, der udstedes med
hjemmel i MRV-forordningen – herunder delegerede retsak-
ter.
Endvidere lægger MRV-forordningen i artikel 22, stk. 3, op
til, at forordningen eventuelt revurderes og tilpasses et glo-
balt reguleringssystem, hvis et sådant vedtages. IMO (Inter-
national Maritime Organization) arbejder på at kunne vedta-
ge et globalt dataindsamlingssystem i oktober 2016 med
henblik på ikrafttrædelse i 2019. Indgås en sådan internatio-
nal aftale om et globalt system til overvågning, rapportering
og verifikation for drivhusgasemissioner eller om globale
foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner fra sø-
transport, revurderer Kommissionen forordningen, og fore-
slår, hvor det er relevant, ændringer til denne for at sikre til-
pasning til denne internationale aftale.
Til nr. 16
Efter den gældende biobrændstoflovs § 5, stk. 1, skal virk-
somheder årligt indsende en rapport til energi-, forsynings-
og klimaministeren som dokumentation for, at virksomhe-
den for det foregående kalenderår har opfyldt sin forpligtel-
se efter blandt andet den gældende biobrændstoflovs § 3,
stk. 1.
Det foreslås med § 5, stk. 1, at den rapport som virksomhe-
der allerede skal indsende, også skal indeholde oplysninger
om, at virksomheden har opfyldt sin forpligtelse efter den
foreslåede bestemmelse om iblanding af 0,9 pct. avancerede
biobrændstoffer, jf. den foreslåede § 3, stk. 3.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at avancerede bio-
brændstoffer skal udgøre mindst 0,9 pct. af virksomhedens
samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt ef-
ter energiindhold fra den 1. januar 2020, jf. lovforslagets §
2, stk. 2.
Det foreslås derfor, at også den foreslåede ændring af den
gældende biobrændstoflovs § 5, stk. 1, om rapportering om
brugen af avancerede biobrændstoffer, først træder i kraft
den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.
Med den foreslåede ændring sikres det, at virksomheder på
samme vis er forpligtet til årligt at indsende en rapport til
energi-, forsynings-, og klimaministeren om, at virksomhe-
den også har opfyldt sin forpligtelse efter den foreslåede § 3,
stk. 3, om anvendelse af 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer
i alt brændstof til transport. Der er ikke noget krav om, at
rapporteringen efter den foreslåede § 3, stk. 3, skal ske i en
separat rapport. Rapporteringen kan og bør ske i den samme
rapport, som indsendes i forbindelse med rapportering efter
den gældende biobrændstoflovs § 5.
Til nr. 17
Det fremgår af biobrændstoflovens § 5, stk. 1, at en virk-
somhed årligt skal indsende en rapport til klima- og energi-
ministeren som dokumentation for, at virksomheden det
foregående kalenderår har opfyldt forpligtelsen efter § 3,
25
stk. 1, eller § 3 b, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 3,
stk. 8, § 3 b, stk. 2-4, eller § 11.
Det følger af § 3, stk. 8, at Klima- og energiministeren kan
fastsætte regler om en anden biobrændstofandel, der ikke
overstiger 5,75 pct., såfremt særlige hensyn gør sig gælden-
de, herunder en krise, hvor der er behov for træk på bered-
skabslagrene, mangel på bæredygtige biobrændstoffer eller
brug af andre vedvarende energiteknologier i landtransport-
sektoren end anvendelsen af biobrændstoffer.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, indebærer, at stk. 8
ændres til stk. 9. Dette er som en konsekvens af, at der med
lovforslaget foreslås indsat en ny § 3, stk. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 8, hvorefter den gældende lovs § 3, stk. 3-11 bliver
til stk. 4-12.
Til nr. 18
Det fremgår af biobrændstoflovens § 5, stk. 2, at såfremt der
er indgået aftale mellem virksomheder som nævnt i § 3, stk.
7, eller § 3 c, skal det fremgå af de rapporter, som de pågæl-
dende virksomheder årligt sender til klima- og energimini-
steren efter stk. 1.
Det følger af § 3, stk. 7, at en virksomhed kan opfylde sin
forpligtelse efter stk. 1 eller regler udstedt i medfør af stk. 8
ved aftale med en eller flere virksomheder om, at de helt el-
ler delvis opfylder forpligtelsen efter stk. 1.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, indebærer, at stk. 7
ændres til stk. 8. Dette er som en konsekvens af, at der med
lovforslaget foreslås indsat en ny § 3, stk. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 8, hvorefter den gældende lovs § 3, stk. 3-11 bliver
til stk. 4-12.
Til nr. 19
Efter den gældende biobrændstoflovs § 8, stk. 1, nr. 1, kan
virksomheder, der ikke overholder deres forpligtelse til at
anvende biobrændstoffer efter den gældende biobrændstof-
lovs § 3, stk. 1 eller 2, straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås, at § 8, stk. 1, nr. 1, ændres, således at virksom-
heder, der ikke overholder deres forpligtelse til at anvende
biobrændstoffer efter den foreslåede § 3, stk. 3, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 8, straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning. Dette indebærer, at såfremt
en virksomhed ikke iblander 0,9 pct. avancerede biobrænd-
stoffer i deres årlige salg af brændstoffer til landtransport
målt efter energiindhold, vil virksomheden kunne straffes
med bøde.
Med den foreslåede ændring af den gældende biobrændstof-
lovs § 8, stk. 1, nr. 1, vil virksomheder, der ikke overholder
deres forpligtelse til anvendelse af avancerede biobrændstof-
fer efter den foreslåede § 3, stk. 3, om anvendelse af 0,9 pct.
avancerede biobrændstoffer i alt årligt salg af brændstof til
landtransport, ligeledes kunne straffes med bøde medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Da iblandingskravet først træder i kraft den 1. januar 2020,
jf. lovforslagets § 2, stk. 2, foreslås det, at den foreslåede be-
stemmelse om straf for manglende iblanding af avancerede
biobrændstoffer først vil få virkning fra den 1. januar 2020,
jf. lovforslagets § 2, stk. 2.
Til nr. 20
Efter den gældende biobrændstoflovs § 8, stk. 1, nr. 3, straf-
fes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter an-
den lovgivning, den der afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger, der har betydning for
størrelsen af forpligtelsen efter den gældende biobrændstof-
lovs § 3, stk. 1. Bestemmelsen tilvejebringer således straf-
sanktioner for virksomheders afgivelse af urigtige eller vild-
ledende oplysninger eller fortielse af oplysninger om for-
pligtelsen efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1.
Den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 2, indeholder be-
stemmelse om, at der altid skal være mindst 1 pct. bæredyg-
tige biobrændstoffer i alt benzin og diesel, der sælges til
landtransport til slutbrugeren.
Efter den gældende biobrændstoflovs § 8, stk. 1, nr. 3, er af-
givelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiel-
se af oplysninger, der har betydning for størrelsen af forplig-
telsen efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 2, ikke
belagt med straf. Den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 2,
blev indsat ved ændringslov nr. 276 af 27. marts 2012 om
ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om re-
duktion af drivhusgasser fra transport og lov om fremme af
vedvarende energi.
Denne manglende strafsanktionering af afgivelse af urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger,
der har betydning for størrelsen af forpligtelsen efter den
gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 2, har ved en fejl ikke
været med i lovforslaget.
Med den foreslåede ændring af den gældende biobrændstof-
lovs § 8, stk. 1, nr. 3, vil det på samme måde som ved over-
trædelse af forpligtelsen efter den gældende biobrændstof-
lovs § 3, stk. 1, være strafbart, at afgive urigtige eller vildle-
dende oplysninger eller fortie oplysninger, der har betydning
for størrelsen af forpligtelsen efter den gældende biobrænd-
stoflovs § 3, stk. 2.
Det er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet at øge
sanktionsstørrelsen for overtrædelse af bestemmelserne,
men alene at sikre, at overtrædelse af den gældende bio-
brændstoflovs § 3, stk. 2, strafsanktioneres på samme måde
som ved overtrædelse af den gældende biobrændstoflovs §
3, stk. 1.
Til nr. 21
26
Efter den gældende biobrændstoflovs § 8, stk. 1, nr. 3, straf-
fes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter an-
den lovgivning den, der afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger, der har betydning for
størrelsen af forpligtelsen efter den gældende biobrændstof-
lovs § 3, stk. 1. Bestemmelsen sikrer således strafsanktioner
for virksomheders afgivelse af urigtige eller vildledende op-
lysninger eller fortielse af oplysninger om forpligtelsen til
anvendelsen af biobrændstoffer.
Lovforslaget indeholder en nyaffattelse af biobrændstoflo-
vens § 8, stk. 1, nr. 3. Forslaget til § 8, stk. 1, nr. 3, indehol-
der en yderligere tilføjelse i forhold til den ændring af § 8,
stk. 1, nr. 3, som er foreslået med lovforslagets § 1, nr. 20.
Baggrunden herfor er, at lovforslagets § 1, nr. 20, skal træde
i kraft på lovforslagets almindelige ikrafttrædelsesdato, der
er den 1. januar 2017, jf. lovforslagets § 2, stk. 1. Den yder-
ligere tilføjelse, som er tilføjet med dette forslag, skal først
træde i kraft den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at enhver virksom-
hed har pligt til at lade avancerede biobrændstoffer udgøre
mindst 0,9 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af
brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold.
Det foreslås, at der i § 8, stk. 1, nr. 3, indsættes mulighed
for, at sanktioner i form af straf med bøde, medmindre høje-
re straf er forskyldt efter anden lovgivning, for den der afgi-
ver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplys-
ninger, der har betydning for størrelsen af forpligtelsen efter
den foreslåede § 3, nr. 3.
Da den del af lovforslaget, der omhandler kravet om anven-
delse af avancerede biobrændstoffer i lovforslagets § 1, nr.
8, først træder i kraft den 1. januar 2020, jf. lovforslagets §
2, stk. 2, foreslås det, at strafbestemmelsen for manglende
opfyldelse af kravet om anvendelse af avancerede biobrænd-
stoffer også først træder i kraft den 1. januar 2020.
Det er med den foreslåede bestemmelse tilsigtet at fastholde
det oprindelige tiltænkte niveau for sanktionsstørrelsen for
overtrædelse af bestemmelserne, og derfor alene at sikre at
overtrædelse af lovforslagets § 1, nr. 8, strafsanktioneres på
samme måde som ved overtrædelse af den gældende bio-
brændstoflovs § 3, stk. 1.
Til nr. 22
I den gældende biobrændstoflovs § 8, stk. 1 og 2, er der fast-
sat strafbestemmelser for overtrædelse af loven og regler ud-
stedt i medfør af loven. Efter disse bestemmelser kan der
blandt andet straffes for manglende opfyldelse af iblan-
dingskravet efter den gældende biobrændstoflovs § 3, stk. 1,
og for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger el-
ler fortielse af oplysninger, der har betydning for størrelsen
af forpligtelsen efter den gældende biobrændstoflovs § 3,
stk. 1.
Endvidere kan der på samme måde straffes for overtrædelse
af forpligtelsen efter den gældende biobrændstoflovs § 3 b,
stk. 1, ligesom der kan straffes for manglende rapportering,
undladelse af afgivelse af oplysninger, undladelse af at ef-
terkomme påbud, ligesom der kan fastsættes bødestraf for
overtrædelse af regler udstedt i medfør af loven.
Der er ikke før dette lovforslag udarbejdet regler i forbindel-
se med MRV-forordningen.
MRV-forordningen blev vedtaget den 29. april 2015. I
MRV-forordningen er det blandt andet fastlagt i artikel 20,
at medlemsstaterne skal fastsætte supplerende nationale reg-
ler i form af et sanktionssystem for overtrædelse af forord-
ningens bestemmelser om skibsejernes eventuelle manglen-
de opfyldelse af overvågnings- og rapporteringsforpligtel-
serne, som anført i MRV-forordningens artikler 8-12.
Efter MRV-forordningens artikel 8 skal selskaberne fra 1.
januar 2018 med udgangspunkt i den overvågningsplan, der
er blevet vurderet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1,
overvåge CO2-emissionerne for hvert skib pr. sejlads.
Efter MRV-forordningens artikel 9 skal selskaberne på
grundlag af den overvågningsplan, der vurderes i overens-
stemmelse med artikel 13, stk. 1, for hvert skib, der anløber
eller forlader, og for hver sejlads til eller fra, en havn, under
en medlemsstats jurisdiktion overvåge en række oplysnin-
ger, herunder dato og tidspunkt for ankomst og afgang for
afgangs- og ankomsthavn, mængde af og emissionsfaktor
for hver af de typer brændstoffer, som forbruges, hvor me-
get CO2 der er udledt, tilbagelagt distance og tid til søs.
Efter MRV-forordningens artikel 10 skal selskaberne på
grundlag af den overvågningsplan, der vurderes i overens-
stemmelse med artikel 13, stk. 1, for hvert skib og for hvert
kalenderår overvåge en række parametre, herunder mængde
og emissionsfaktor for hver af de typer af brændstof, som
forbruges i alt, samlet mængde udledt CO2, der falder ind
under denne forordnings anvendelsesområde, samlede CO2-
emissioner fra alle sejladser mellem havne under en med-
lemsstats jurisdiktion og samlede CO2-emissioner fra alle
sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats juris-
diktion.
Efter MRV-forordningens artikel 11 skal selskaberne fra
2019 hvert år senest den 30. april indsende en emissionsrap-
port til Kommissionen og myndighederne i de relevante
flagstater vedrørende CO2-emissioner og andre relevante
oplysninger for hele rapporteringsperioden for hvert skib,
som de er ansvarlige for, som en verifikator har verificeret
som tilfredsstillende i overensstemmelse med artikel 13. Det
fremgår af stk. 3, hvilke oplysninger emissionsrapporten
skal indeholde.
Efter MRV-forordningens artikel 12 skal selskaberne ind-
sende emissionsrapporten ved hjælp af automatiske syste-
mer og dataudvekslingsformater, herunder elektroniske ska-
beloner.
27
Der er ikke i MRV-forordningen anført yderligere indikatio-
ner for sanktionssystemets udformning, men Kommissionen
har oplyst, at man i løbet af november 2016 vil nedsætte en
juridisk arbejdsgruppe, der kan facilitere medlemsstaterne i
forbindelse udformningen af de enkelte medlemsstaters nati-
onale sanktionssystemer. Det vurderes hensigtsmæssigt, at
arbejdsgruppens arbejde inddrages i grundlaget for udarbej-
delse af sanktionssystemet. Der henvises til afsnit 3.3.2 i de
almindelige bemærkninger.
Det ligger dog fast, at der skal være mulighed for at straf-
sanktionere med bøde for overtrædelse af MRV-forordnings
artikel 8-12.
Det foreslås derfor med § 8, stk. 1, nr. 5, at der kan fastsæt-
tes bødestraf for overtrædelse af MRV-forordningens artikel
8-12.
En bødestraf vil medføre, at der kan fastsættes bøder for
overtrædelse af MRV-forordningen, og disse bøder vil kun-
ne medvirke til at sikre, at MRV-forordningen overholdes.
Til nr. 23
Efter den gældende biobrændstoflovs § 9, stk. 1, kan ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren bemyndige en instituti-
on under ministeriet eller anden offentlig myndighed til at
udøve beføjelser, der i denne lov er henlagt til ministeren.
Den gældende biobrændstoflovs § 9, stk. 1, indeholder ikke
hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan
bemyndige en institution under ministeriet eller anden of-
fentlig myndighed til at kontrollere, om der er et overens-
stemmelsesdokument om bord på skibet, da denne kontrol
ikke er henlagt til ministeren efter loven, men efter MRV-
forordningen.
Det foreslås, at der i § 9, stk. 1, tilføjes, at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren ligeledes kan bemyndige en an-
den myndighed til at udføre kontrol efter MRV-forordnin-
gen på ministerens vegne.
Efter MRV-forordnings artikel 19, stk. 2, skal enhver med-
lemsstat sikre, at enhver inspektion af et skib i en havn un-
der dens jurisdiktion udført i henhold til havnestatskontrold-
irektivet omfatter kontrol af, at der opbevares et gyldigt
overensstemmelsesdokument om bord.
Som nævnt i afsnit 1 i de almindelige bemærkninger er et
overensstemmelsesdokument et skibsspecifikt dokument,
der udstedes til et selskab af en verifikator, der bekræfter, at
det pågældende skib har opfyldt kravene i MRV-forordnin-
gen i en bestemt rapporteringsperiode, jf. MRV-forordnin-
gens artikel 3, litra h.
Efter MRV-forordningens artikel 19, stk. 3, kan en med-
lemsstat kontrollere, om der opbevares et gyldigt overens-
stemmelsesdokument ombord, hvis der ikke forefindes op-
lysninger om overensstemmelsesdokumentets udstedelses-
dato og udløbsdato og identiteten af den verifikator, som
vurderede emissionsrapporten på tidspunktet hvor skibet an-
løber en havn under en medlemsstats jurisdiktion, jf. MRV-
forordningens artikel 21, stk. 2, litra i og j.
Efter MRV-forordningens artikel 19, stk. 2 og 3, vil en med-
lemsstats myndigheder skulle kunne kræve adgang til skibe i
en havn, som anløber en havn eller ved ankerplads under
dansk jurisdiktion for at kontrollere, om de har et overens-
stemmelsesdokument om bord på skibet.
Søfartsstyrelsen foretager allerede kontrol ombord på uden-
landske skibe, der anløber havne m.v. under dansk jurisdik-
tion. Det forventes derfor, at energi-, forsynings- og klima-
ministeren vil bemyndige Søfartsstyrelsen, til når denne er
om bord på skibene for at foretage havnestatskontrol, tillige
kontrollerer, om skibet har et gyldigt overensstemmelsesdo-
kument om bord.
Endvidere vil Søfartsstyrelsen kunne kontrollere, om der op-
bevares et gyldigt overensstemmelsesdokument ombord,
hvis der ikke forefindes oplysninger om overensstemmelses-
dokumentets udstedelsesdato og udløbsdato og identiteten af
den verifikator, som vurderede emissionsrapporten på tids-
punktet, hvor skibet anløber en havn under en medlemsstats
jurisdiktion, jf. MRV-forordnings artikel 21, stk. 2, litra i og
j.
Med en foreslået ændring af § 9, stk. 1, kan energi-, forsy-
nings- og klimaministeren bemyndige Søfartsstyrelsen til at
føre kontrol med overholdelse af MRV-forordningens arti-
kel 19 på ministeren vegne.
Til nr. 24
I den gældende biobrændstoflov er der ikke mulighed for at
kræve adgang til skibe i dansk havn uden tilladelse fra
skibsejeren.
Det foreslås, at der med § 9 a indsættes en hjemmel i den
gældende biobrændstoflov til, at energi-, forsynings- og kli-
maministeren kan kræve adgang til skibe i en havn, som an-
løber en havn eller ved ankerplads under dansk jurisdiktion
med henblik på at kontrollere, om der er et overensstemmel-
sesdokument ombord.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
23, kræver MRV-forordningen i artikel 19, stk. 2, at de nati-
onale myndigheder skal sikre, at enhver inspektion af et skib
i en havn under dens jurisdiktion udført i henhold til havne-
statskontroldirektivet omfatter kontrol af, at der opbevares et
gyldigt overensstemmelsesdokument om bord.
Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 23, kræver MRV-forordningen endvidere i artikel 19,
stk. 3, at for hvert skib, for hvilket oplysningerne i direkti-
vets artikel 21, stk. 2, litra i, om overensstemmelsesdoku-
mentets udstedelsesdato og udløbsdato og i direktivets arti-
kel 21, stk. 2, litra j, om identiteten af den verifikator, som
vurderede emissionsrapporten, ikke forefindes på det tids-
punkt, hvor det anløber en havn under en medlemsstats ju-
risdiktion, så kan den berørte medlemsstat kontrollere, om
28
der opbevares et gyldigt overensstemmelsesdokument om
bord.
Havnestatskontroldirektivet finder anvendelse på skibe, som
anløber en havn eller en ankerplads i en medlemsstats. Da
der i henhold til MRV-forordningen skal føres kontrol med
opbevaring af et overensstemmelsesdokument, når der fore-
tages kontrol efter havnestatskontroldirektivet, skal der lige-
ledes være adgang til at gå om bord på skibe efter MRV-for-
ordningen, når et skib ligger ved ankerplads.
Efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmå-
des artikel 288 er en forordning almengyldig, hvilket inde-
bærer, at den er bindende i alle enkeltheder og gælder umid-
delbart i hver medlemsstat. Det er energi-, forsynings- og
klimaministerens vurdering, at hjemlen i MRV-forordnin-
gens artikel 19 til at kræve adgang til skibe ikke er tilstræk-
kelig tydelig til at opfylde grundlovens § 72 om boligens
ukrænkelighed uden retskendelse. For at sikre, at der er en
tilstrækkelig klar hjemmel til at kunne kræve adgang til ski-
be i en havn, som anløber en havn eller ligger ved anker-
plads efter dansk jurisdiktion, foreslås det derfor, at energi-,
forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at kræ-
ve adgang til skibe i dansk havn med henblik på at undersø-
ge, om der opbevares et gyldigt overensstemmelsesdoku-
ment ombord.
Da Søfartsstyrelsen foretager inspektion af skibe efter hav-
nestatskontroldirektivet, forventes det, at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren vil bemyndige Søfartsstyrelsen
til, på energi-, forsynings- og klimaministerens vegne, at
kontrollere, om der er et overensstemmelsesdokument om-
bord, jf. MRV-forordningens artikel 19, stk. 2 og 3. Såfremt
det konstateres, at det foreskrevne dokument ikke er om
bord, vil Søfartsstyrelsen underrette Energistyrelsen, som
herefter vil foretage den videres sagsbehandling.
Det vurderes nødvendigt, at adgangen til skibene skal ske
uden retskendelse mod behørig legitimation, da adgangen til
skibene, der muligvis kun opholder sig i en havn eller ligger
ved ankerplads i meget kort tid, helt ned til få timer, bør
kunne ske meget hurtigt. Endvidere vil dette være overens-
stemmende med Søfartsstyrelsen beføjelser i forbindelse
med deres inspektion efter havnestatskontroldirektivet, hvor
Søfartsstyrelsen har adgang til skibene uden retskendelse.
Der er ikke i den lovgivning, som implementerer havnestats-
kontroldirektivet, hjemmel til at kontrollere, om der opbeva-
res et overensstemmelsesdokumentet, jf. artikel 19, stk. 2 og
3.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede ændring af den gældende biobrændstoflovs §
9, stk. 1. Ved den foreslåede ændring af § 9, stk. 1, bemyn-
diges energi-, forsynings- og klimaministeren til at kunne
bemyndige en anden offentlig myndighed til at udøve de be-
føjelser, der i henhold til MRV-forordningen er henlagt til
ministeren. Dette indebærer, at energi-, forsynings- og kli-
maministeren kan bemyndige Søfartsstyrelsen til at kontrol-
lere, om det omtalte overensstemmelsesdokument er om-
bord på de skibe, der undersøges.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at dele af loven, bl.a. lovens titel, lovens
formålsbestemmelse, definition af avancerede biobrændstof-
fer, definition af virksomheder, dobbelttælling af avancerede
biobrændstoffer, bemyndigelse til fastsættelse af sanktions-
system for overtrædelse af MRV-forordningen m.v. træder i
kraft den 1. januar 2017.
Datoen er valgt dels fordi, det er et ønske fra regeringens si-
de at fremme de avancerede biobrændstoffer hurtigst muligt,
dels for at tilvejebringe den investorsikkerhed, der er afgø-
rende for igangsættelse af produktionen af avancerede bio-
brændstoffer, og for at kunne overholde EU’s frist for fast-
sættelse af sanktionssystemet for overtrædelse af MRV-for-
ordningen.
Endelig er datoen valgt for at sikre så gnidningsfri en over-
gang som mulig fra den gældende definition i biobrændstof-
lovens § 2, nr. 9, af, hvilke virksomheder der er omfattet af
biobrændstofloven og dermed lovens generelle krav om an-
vendelse af biobrændstoffer i § 3, stk. 1.
Virksomhedernes forpligtelse til anvendelse af biobrænd-
stoffer opgøres som udgangspunkt på årsbasis, og det vurde-
res derfor hensigtsmæssigt, at der anvendes en ikrafttrædel-
sesdato, der er overensstemmende hermed, da det vil lette de
administrative processer for både de forpligtede virksomhe-
der og den tilsynsførende myndighed.
Der er ikke i dag noget krav om anvendelse af avancerede
biobrændstoffer. Med lovens § 1, nr. 8, foreslås det, at der
indføres et krav om anvendelse af avancerede biobrændstof-
fer på 0,9 pct. af en virksomheds samlede årlige salg af
brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold. Af §
2, stk. 2, fremgår det, at kravet om anvendelse af avancerede
biobrændstoffer efter lovforslaget først vil være gældende
fra 2020.
Det foreslås derfor i stk. 2, at den foreslåede § 1, nr. 8, træ-
der i kraft den 1. januar 2020.
Den foreslåede § 2, stk. 2, udspringer af det foreslåede krav
i den foreslåede § 1, nr. 8, om at sikre, at avancerede bio-
brændstoffer udgør mindst 0,9 pct. af virksomhedens samle-
de årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter
energiindhold.
Det foreslås derfor, at lovforslagets § 1, nr. 6-8, 10-14,
16-19 og 21, træder i kraft den 1. januar 2020, der er samti-
digt med den foreslåede § 1, nr. 8.
Den foreslåede stk. 3, skal sikre, at de virksomheder, som
var omfattet af den gældende biobrændstoflov, rapporterer
efter den gældende biobrændstofloves § 5 for kalenderåret
2016. Ved den forslåede ændring af definitionen af virksom-
heder ved lovforslagets § 1, nr. 5, vil virksomhedsbegrebet
29
blive ændret. Der vil derfor være virksomheder, der var om-
fattet af den gældende biobrændstoflov i 2016, som ikke vil
være omfattet af den nye definition af virksomheder, der
foreslås at træde i kraft den 1. januar 2017. Med den foreslå-
ede bestemmelse vil det sikres, at virksomheder omfattet af
den gældende definition, også er forpligtet til at rapportere
for perioden før lovforslagets ikrafttræden.
Til § 3
Bestemmelsen foreslår, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland.
30
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af
21. juni 2011 om bæredygtige biobrændstoffer og om
reduktion af drivhusgasser fra transport, som ændret
ved § 1 i lov nr. 276 af 27. marts 2012 og § 5 i lov nr.
1498 af 23. december 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om bæredygtige biobrændstoffer og om re-
duktion af drivhusgasser fra transport (bio-
brændstofloven)
»Lov om bæredygtige biobrændstoffer og om re-
duktion af drivhusgasser (biobrændstofloven)«
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
1 Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvaren-
de energikilder og om ændring og senere ophævel-
se af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Ti-
dende 2009, nr. L 140, side 16, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23.
april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så
vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og
gasolie og om indførelse af en mekanisme for
overvågning og reduktion af emissionerne af driv-
husgasser og om ændring af Rådets direktiv
1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for
brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på ind-
re vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/
EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88.
»1 Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om frem-
me af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-
der og om ændring og senere ophævelse af direktiv
2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L
140, side 16, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015
om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af ben-
zin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder, EU-Tidende 2015 nr. L 239, side 1, og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin
og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/
EØF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om æn-
dring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og
dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende ener-
gikilder, EU-Tidende 2015 nr. L 239, side 1.«
3. I § 1 indsættes som 2. pkt.:
§ 1. Loven har til formål at fremme anvendelsen af
bæredygtige biobrændstoffer til landtransport og at
reducere vugge til grav-emissioner af drivhusgas-
ser fra transport med henblik på at bidrage til op-
fyldelsen af Danmarks internationale klimaforplig-
telser.
»Formålet er endvidere at fastsætte et kontrol- og
sanktionssystem m.v. med henblik på at sikre overhol-
delse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rap-
portering og verifikation af CO2-emissioner fra søtrans-
31
port og om ændring af direktiv 2009/16/EF (MRV-for-
ordningen).«
4. I § 2 indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
§ 2. I denne lov forstås ved følgende:
1) Biobrændstof: Flydende eller gasformigt
brændstof til brug for transportsektoren fremstillet
på grundlag af biomasse.
2)-8) ---
9) Virksomhed: Importør eller producent af ben-
zin, gas eller dieselolie.
10)---
»1) Avancerede biobrændstoffer: Biobrændstoffer, der
er fremstillet af råprodukter, og andre brændstoffer, der
er anført i bilag IX, del A, til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015
om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af ben-
zin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder.«
Nr. 1-10 bliver herefter nr. 2-11.
5. § 2, nr. 9, der bliver nr. 10, affattes således:
»10) Virksomhed: Den virksomhed, der angiver og be-
taler energiafgift efter mineralolieafgiftsloven for det
flydende brændstof, der sælges til transport, eller den
naturgasleverandør, der er leverandør af gasformige
brændstoffer til en gastankstation, eller selskaber, som
hverken angiver eller betaler energiafgift for brænd-
stoffet, men sælger brændstoffet til et selskab, som an-
giver og betaler energiafgift, og selv forbruger brænd-
stoffet.«
§ 3. Enhver virksomhed har pligt til at sikre, at
biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. af virk-
somhedens samlede årlige salg af brændstoffer til
landtransport målt efter energiindhold, jf. dog stk.
4. Virksomheden kan alene medregne biobrænd-
stoffer, der overholder krav til biobrændstoffers
bæredygtighed fastsat i medfør af § 4. Forpligtel-
sen skal være opfyldt ved udgangen af hvert ka-
lenderår, jf. dog stk. 5.
6. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«, og i
3. pkt. ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
Stk. 2. Benzin, der sælges til landtransport til
slutbrugere, skal indeholde mindst 1 pct. bæredyg-
tigt biobrændstof, jf. § 4, målt efter energiindhold,
jf. dog stk. 3. Diesel, der sælges til landtransport
til slutbrugere, skal indeholde mindst 1 pct. bære-
dygtigt biobrændstof, jf. § 4, målt efter energiind-
hold. Alt brændstof, der sælges til transport, dog
ikke til landbrugs- og skovbrugstraktorer og fartø-
jer til sejlads, og som indeholder biobrændstoffer,
anses som solgt til landtransport.
7. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
8. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
32
Stk. 3 --- »Stk. 3. Enhver virksomhed har pligt til at sikre, at
avancerede biobrændstoffer udgør mindst 0,9 pct. af
virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til
landtransport målt efter energiindhold. Virksomheden
kan alene medregne biobrændstoffer, der overholder
krav til biobrændstoffers bæredygtighed fastsat i med-
før af § 4. Forpligtelsen skal være opfyldt ved udgan-
gen af hvert kalenderår.«
Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.
Stk. 4. Ved opgørelsen af en virksomheds for-
pligtelse efter stk. 1 og 2 anses bidraget til opfyl-
delse af forpligtelsen efter stk. 1 og 2 fra bio-
brændstoffer fremstillet på basis af affald, restpro-
dukter, celluloseholdige materialer, der ikke er be-
regnet til fødevarer, og lignocellulose for at være
dobbelt så stort som bidraget fra andre biobrænd-
stoffer.
9. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »og lignocellu-
lose« til: »lignocellulose eller avancerede biobrænd-
stoffer«.
Stk. 5-6 ---
Stk. 7. En virksomhed kan opfylde sin forpligtel-
se efter stk. 1 eller regler udstedt i medfør af stk. 8
ved aftale med en eller flere virksomheder om, at
de helt eller delvis opfylder forpligtelsen efter stk.
1.
10. To steder i § 3, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »ef-
ter stk. 1« til: »efter stk. 1 og 3 og »stk. 8« ændres til:
»stk. 9«.
Stk. 8. Klima- og energiministeren kan fastsætte
regler om en anden biobrændstofandel, der ikke
overstiger 5,75 pct., såfremt særlige hensyn gør
sig gældende, herunder
1) en krise, hvor der er behov for træk på bered-
skabslagrene,
2) mangel på bæredygtige biobrændstoffer eller
3) brug af andre vedvarende energiteknologier i
landtransportsektoren end anvendelsen af bio-
brændstoffer.
11. I § 3, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes efter »der
ikke overstiger«: »henholdsvis« og efter »5,75 pct.,«
indsættes »jf. stk. 1, og 0,9 pct., jf. stk. 3,«
12. I § 3, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes efter nr. 1
som nyt nummer:
»2) hvor avancerede biobrændstoffer bliver uforholds-
mæssigt dyre,«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
Stk. 9. Klima- og energiministeren kan fastsætte
regler om definition og dokumentation af bio-
brændstoffer nævnt i stk. 4.
13. I § 3, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«.
Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministeren
kan med mindst 1 års varsel fastsætte regler om, at
fravigelse af den procentsats, der er fastsat i stk. 1,
jf. stk. 5, ikke kan finde sted i de år, hvor Danmark
har forpligtelser, der kan relateres til iblanding af
biobrændstoffer.
14. I § 3, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 5« til:
»stk. 6«.
Stk. 11. ---
15. I § 4 indsættes som stk. 2:
33
§ 4. --- »Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan
endvidere fastsætte regler med henblik på at gennemfø-
re EU-regler om fremme af reduktion af CO2-emissio-
ner fra søtransport, herunder regler om fastsættelse af
et sanktionssystem for manglende opfyldelse af over-
vågnings- og rapporteringsforpligtelserne i artikel 8-12
i MRV-forordningen.«
§ 5. Virksomheden sender årligt en rapport til kli-
ma- og energiministeren som dokumentation for,
at virksomheden det foregående kalenderår har op-
fyldt forpligtelsen efter § 3, stk. 1, eller § 3 b, stk.
1, eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 8, § 3 b,
stk. 2-4, eller § 11.
16. I § 5, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1« til: »§ 3, stk. 1 og
3«.
17. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.
Stk. 2. Er der indgået aftale mellem virksomhe-
der som nævnt i § 3, stk. 7, eller § 3 c, skal det
fremgå af de rapporter, som de pågældende virk-
somheder årligt sender til klima- og energiministe-
ren efter stk. 1.
Stk. 3. ---
18. I § 5, stk. 2, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter an-
den lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder forpligtelsen efter § 3, stk. 1 eller
2,
2) overtræder forpligtelsen efter § 3 b, stk. 1, om
at reducere vugge til grav-emissionerne af driv-
husgasser pr. energienhed fra leveret brændstof og
elektricitet til brug i vejkøretøjer, jf. § 3 e, med
mindst 6 pct. senest den 31. december 2020,
19. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 3, stk. 1 eller 2« til: »§
3, stk. 1, 2 eller 3«.
3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger, der har betydning for
størrelsen af forpligtelsen efter § 3, stk. 1,
4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger, der har betydning for
størrelsen af forpligtelsen efter
20. I § 8, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 3, stk. 1« til: »§ 3, stk.
1 eller 2«.
21. § 8, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger, der har betydning for størrelsen af
forpligtelsen efter § 3, stk. 1, 2 eller 3.«
§ 3 b, stk. 1,
5-8) ---
Stk. 2-3 ---
22. I § 8, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) ikke opfylder overvågnings- og rapporteringsfor-
pligtelserne i artikel 8-12 i MRV-forordningen,«
Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9.
§ 9. Klima- og energiministeren kan bemyndige en
institution under ministeriet eller anden offentlig
23. I § 9, stk. 1, indsættes efter »denne lov«: »eller efter
MRV-forordningen«.
34
myndighed til at udøve beføjelser, der i denne lov
er henlagt til ministeren.
Stk. 2-3 ---
24. Efter § 9 indsættes:
Ȥ 9 a. Energi-, forsynings- og klimaministeren har
uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til
at gå om bord på skibe i en havn, som anløber en havn
eller ligger ved ankerplads under dansk jurisdiktion for
at udføre sine forpligtelser efter MRV-forordningen til
at kontrollere, hvorvidt der er et gyldigt overensstem-
melsesdokument ombord på skibene.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 6-8, 10-14, 16-19 og 21, træder i kraft
den 1. januar 2020.
Stk. 3. Virksomheder, der er omfattet af § 2, nr. 9, jf.
lovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011, og som ik-
ke er omfattet af § 2, nr. 9, der bliver nr. 10, som affat-
tet ved denne lovs § 1, nr. 5, skal sende en rapport for
kalenderåret 2016 efter de hidtil gældende regler, jf. §
5 i lovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011, som
ændret ved lov nr. 276 af 27. marts 2012 og lov nr.
1498 af 23. december 2014 og regler udstedt i medfør
heraf.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
35