Fremsat den 9. november 2016 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Fremsat den 9. november 2016 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov
om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love
(Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.)
§ 1
I lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7. oktober 2013, foretages
følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om udstykning og anden registrering i matriklen
samt registrering af bygninger på forstranden eller
søterritoriet«.
2. Overalt i loven ændres »Matrikelmyndigheden« til: »Geo-
datastyrelsen«.
3. Overalt i loven ændres »Matrikelmyndighedens« til:
»Geodatastyrelsens«.
4. Overalt i loven bortset fra i § 49, stk. 2, 1. pkt., ændres
»matrikelmyndigheden« til: »Geodatastyrelsen«.
5. Overalt i loven ændres »matrikelmyndighedens« til:
»Geodatastyrelsens«.
6. § 2, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
7. § 10 ophæves.
8. § 11 affattes således:
»§ 11. Geodatastyrelsen skal føre og vedligeholde matrik-
len som et register over alle samlede faste ejendomme og
ejerlejligheder og som et kortværk med tilhørende måldoku-
mentation.
Stk. 2. Matriklen skal indeholde:
1) Oplysning om samlede faste ejendommes matrikelbe-
tegnelser, arealstørrelser, identifikationsnumre og note-
ringer som nævnt i stk. 3.
2) Oplysning om ejerlejligheders arealer, fordelingstal og
identifikationsnumre.
Stk. 3. Matriklen skal indeholde følgende noteringer:
1) Noteringer som nævnt i § 2.
2) Notering på samlet fast ejendom om opdeling i ejerlej-
ligheder og om bygninger, der tilhører en anden end
ejeren af den samlede faste ejendom. Noteringen skal
omfatte de noterede ejendommes identifikationsnumre.
3) Andre lovbestemte noteringer i matriklen.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere regler om noteringer efter stk. 3, herunder
om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale for-
mater og digital signatur eller lignende, og om ajourføringen
af de noterede oplysninger. Energi-, forsynings- og klima-
ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at landinspek-
tører med beskikkelse skal attestere oplysninger i forbindel-
se med dokumentationen.«
9. I § 23, 1. pkt., ændres »Tinglysningsdommeren« til:
»Tinglysningsretten«.
10. §§ 25-27 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 25. Matrikulære forandringer kan kun registreres i ma-
triklen, hvis de kan tinglyses.
Stk. 2. Er registrering af udstykning, matrikulering, areal-
overførsel, sammenlægning eller fraskillelse af andel i fæl-
leslod ikke i strid med denne lov eller regler fastsat i medfør
af loven, underretter Geodatastyrelsen Tinglysningsretten
om de påtænkte matrikulære forandringer. De matrikulære
forandringer indføres foreløbigt i tingbogen, hvis tinglyste
rettigheder ikke hindrer tinglysning.
Lovforslag nr. L 65 Folketinget 2016-17
Energi-, Forsynings- og Klimamin.
CI000180
Stk. 3. Når de matrikulære forandringer er indført foreløb-
igt i tingbogen, registrerer Geodatastyrelsen umiddelbart
herefter forandringerne i matriklen. Tinglysningsretten ind-
fører umiddelbart herefter forandringerne endeligt i tingbo-
gen.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter
forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at an-
dre matrikulære forandringer end nævnt i stk. 2 skal være
omfattet af stk. 2 og 3, samt nærmere regler om fremgangs-
måden ved tinglysning af matrikulære forandringer.«
11. § 30 affattes således:
»§ 30. Geodatastyrelsen kan kun nægte at registrere ejen-
domsberigtigelse, udstykning, matrikulering, arealoverfør-
sel, sammenlægning, fraskillelse af andel i fælleslod samt
matrikulære forandringer nævnt i regler fastsat i medfør af §
25, stk. 4, hvis
1) §§ 18-20 ikke er overholdt,
2) de matrikulære forandringer ikke kan tinglyses, jf. §
25, stk. 1,
3) de oplysninger m.v., som efter denne lov eller efter reg-
ler fastsat i medfør af loven er nødvendige for registre-
ringen, ikke foreligger, eller
4) Geodatastyrelsen ikke har modtaget beløb, der er kræ-
vet forudbetalt efter regler fastsat i medfør af § 47, stk.
1.«
12. I § 32 ophæves stk. 1, og i stk. 2, der bliver stk. 1, æn-
dres »tinglysningsdommeren eller kommunalbestyrelsen«
til: »Tinglysningsretten«.
13. § 33 affattes således:
»§ 33. Kan en matrikulær forandring, som ikke er omfat-
tet af kravet om forudgående underretning af Tinglysnings-
retten, jf. § 25, ikke tinglyses, skal Tinglysningsretten un-
derrette Geodatastyrelsen herom. Geodatastyrelsen skal da
tilbageføre registreringen, medmindre hindringen for tin-
glysning kan bringes til ophør. Geodatastyrelsen kan fast-
sætte en frist på indtil 3 måneder for modtagelsen af doku-
mentation for, at hindringen er bragt til ophør.«
14. Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 5 a
Register over bygninger på forstranden eller søterritoriet
§ 45 a. Geodatastyrelsen registrerer bygninger på for-
stranden eller på søterritoriet i øvrigt.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere regler om registrering efter stk. 1, herunder
om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale for-
mater og digital signatur eller lignende, og om ajourføringen
af de registrerede oplysninger.«
15. I § 47, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »matrikulære sag-
er«: », registrering af forhold vedrørende ejerlejligheder og
notering af bygninger på fremmed grund i matriklen, samt
registrering af bygninger på søterritoriet«.
16. Efter § 47 indsættes:
Ȥ 47 a. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om, at kommunikation mellem beskikkede land-
inspektører, kommuner og andre offentlige myndigheder,
der sker som led i behandlingen af sager om matrikulære
forandringer, andre registreringer eller noteringer i matrik-
len, skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte
regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digita-
le formater og digital signatur m.v.
§ 47 b. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte regler om, at beskikkede landinspektører gør data, der
er fremkommet i forbindelse med kommunikation omfattet
af § 47 a, tilgængelige for offentligheden.«
§ 2
I lov om Geodatastyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1210
af 9. oktober 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nye numre:
»3) forestå registrering af ejerlejligheder og notering af
bygninger på fremmed grund i matriklen, samt registre-
ring af bygninger på forstranden eller på søterritoriet i
øvrigt,
4) føre et register med oplysning om ejerforhold for faste
ejendomme,
5) føre et register med oplysning om beliggenhedsadres-
sen for faste ejendomme, «.«
Nr. 3-4 bliver herefter nr. 6-7.
2. Efter § 4 a indsættes:
»§ 4 b. Geodatastyrelsen fører et register over faste ejen-
dommes ejere, eventuelle administratorer eller andre, der på
ejers vegne kan råde over eller modtage oplysninger vedrø-
rende ejendommen.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere regler om, at offentlige myndigheder efter
forudgående validering skal indberette oplysninger som
nævnt i stk. 1 til Geodatastyrelsen. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at offentlige myndigheder skal holde de
nævnte oplysninger ajourført ved indberetning til Geodata-
styrelsen.
§ 4 c. Geodatastyrelsen fører et register over faste ejen-
dommes beliggenhedsadresse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra ejer
tildele en fast ejendom en anden beliggenhedsadresse end
den, der fremgår af Geodatastyrelsens register.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens tildeling af
beliggenhedsadresse efter stk. 2.«
2
§ 3
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30.
september 2014, som ændret ved § 15 i lov nr. 573 af 4. maj
2015 og § 2 i lov nr. 580 af 4. maj 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »får bygningen sit eget ejen-
domsblad« til: »får bygningen sit eget bygningsblad«.
2. § 19, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Bygninger på grunden, som tilhører den samme
ejer, registreres på samme bygningsblad.
Stk. 3. Får en bygning og en grund samme ejer, nedlæg-
ges bygningsbladet, og eventuelle tinglyste rettigheder over-
føres til grundens ejendomsblad. Retten underretter Geoda-
tastyrelsen herom.
Stk. 4. Forinden der tinglyses en rettighed på et bygnings-
blad, jf. stk. 1, skal bygningen af Geodatastyrelsen være no-
teret i matriklen med eget identifikationsnummer, og byg-
ningens placering på grunden skal være stedfæstet ved en
erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse.
Stk. 5. Er bygningen opført på forstranden eller på søterri-
toriet i øvrigt, skal bygningen før tinglysning af en rettighed
være registreret hos Geodatastyrelsen med eget identifikati-
onsnummer, og bygningens placering skal være stedfæstet.«
3. §§ 21-23 affattes således:
Ȥ 21. Inden Geodatastyrelsen kan notere udstykning,
matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskil-
lelse af fælleslod, skal retten godkende, at der ikke i tingbo-
gen er rettigheder, der er til hinder for dette, samt fastlægge
eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet.
Stk. 2. Retten kan til brug for godkendelsen efter stk. 1
forlange, at der fremsendes en erklæring fra en landinspek-
tør med beskikkelse om de servitutter, der er tinglyst på
ejendommen, og om hvilke grundstykker disse påhviler.
Stk. 3. Retten kan godkende en ændring, jf. stk. 1, selvom
der i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for dette, hvis
ændringen kan ske uden fare for pantesikkerheden og kun
giver anledning til en ubetydelig formindskelse af ejendom-
mens værdi.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke ændringer rettighedshaverne skal tåle, jf. stk. 3, samt
om afgivelse af erklæringer i forbindelse hermed.
§ 22. Er en rettighed til hinder for udstykning, matrikule-
ring, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskillelse af
fælleslod efter § 21, stk. 1, skal rettighedshavers accept fore-
ligge som tinglyst påtegning på den pågældende rettighed.
Stk. Nægter en rettighedshaver at give påtegning, jf. stk.
1, eller er det umuligt at skaffe en sådan påtegning, kan ret-
ten dog godkende ændringen mod en betryggende sikkerhed
for den pågældende rettigheds indfrielse. Sikkerheden fast-
sættes efter rettens skøn.
§ 23. §§ 21 og 22 finder tilsvarende anvendelse ved opde-
ling i ejerlejligheder.
Stk. 2. Ved sammenlægning og nedlæggelse af bygnings-
blade skal retten godkende, at der ikke i tingbogen er rettig-
heder, der er til hinder for dette, samt fastlægge eventuelle
rettigheders indbyrdes prioritet. § 21, stk. 2 og 3, samt § 22
finder tilsvarende anvendelse ved sammenlægning og ned-
læggelse af bygningsblade.«
4. I § 24 ændres »matrikelmyndighedernes« til: »Geodata-
styrelsens«.
§ 4
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16.
november 2015, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 641 af
8. juni 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 573 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Er ejendommen et resultat af en sammenlægning
eller arealoverførsel, ansætter fogedretten skønsmæssigt de
før sammenlægningen eller arealoverførelsen bestående ser-
vitutters, brugsrettigheders, grundbyrders og lignende byr-
ders andel i købesummen, såfremt de ikke fuldt dækkes. Fo-
gedretten skal ved udøvelsen af dette skøn tage hensyn til
forholdet mellem værdien af den del af ejendommen, som
byrderne vedrører, og ejendommens samlede værdi.«
§ 5
I lov om bygnings- og boligregistrering, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1080 af 5. september 2013, som
ændret ved § 157 i lov nr. 1520 af 27. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »de dertil knyttede
adressebetegnelser«: »og ejendomsidentifikationer«.
2. I § 1, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Andre parter kan dog bidrage efter aftale med skattemi-
nisteren.«
3. I § 1 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »et privat selskab
til«: »helt eller delvist«.
4. I § 3, stk. 1, indsættes efter »samt tekniske anlæg m.v.«:
», herunder at føre kontrol med ejeres indberetninger.«, og
som 2. pkt. indsættes:
»Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på, at data i
Bygnings- og Boligregistret ikke er i overensstemmelse med
de faktiske forhold, skal kommunalbestyrelsen aktivt sørge
for at ajourføre de pågældende data.«
5. I § 3 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvordan kontrol af ejeres indberetninger til Bygnings-
og Boligregistret skal foretages.«
6. I § 7, stk. 1, ændres »stedbestemte oplysninger« til: »op-
lysninger, der naturligt knytter sig hertil«.
7. § 7, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
3
»Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling med ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler
om, hvilke oplysninger der skal være registreret i Bygnings-
og Boligregistret, for at ejendomsregistrering kan gennem-
føres i matriklen.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
8. I § 11, stk. 1, indsættes efter »Færøerne«: »og Grønland«.
9. § 11, stk. 2, ophæves.
§ 6
I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1713 af
16. december 2010, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »ejendom«: »og er identifice-
ret ved eget identifikationsnummer«.
2. Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a. Oprettelse af ejerlejligheder sker ved Geodatasty-
relsens registrering af ejendommens opdeling i ejerlejlighe-
der i matriklen eller i Geodatastyrelsens register over byg-
ninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt. Geodatasty-
relsen registrerer endvidere ændringer af ejerlejligheder,
herunder videreopdeling.
Stk. 2. Registrering efter stk. 1 forudsætter, at følgende
betingelser er opfyldt:
1) Der foreligger dokumentation, som fastsat i medfør af
stk. 5, for overholdelse af lovens bestemmelser om op-
deling i eller ændring af ejerlejligheder.
2) Opdelingen eller ændringen kan tinglyses.
3) Der foreligger oplysninger m.v., som efter regler fastsat
i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering er
nødvendige for registreringen.
Stk. 3. Er betingelserne for registrering i stk. 2, nr. 1 og 3,
opfyldt, underretter Geodatastyrelsen Tinglysningsretten om
den påtænkte oprettelse eller ændring. Tinglysningsretten
indfører oprettelsen eller ændringen foreløbigt i tingbogen,
hvis ikke tinglyste rettigheder er til hinder herfor.
Stk. 4. Når oprettelsen eller ændringen er indført foreløb-
igt i tingbogen, registrerer Geodatastyrelsen umiddelbart
herefter opdelingen eller ændringen i matriklen. Tinglys-
ningsretten indfører umiddelbart herefter oprettelsen eller
ændringen endeligt i tingbogen.
Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere bestemmelser om registrering efter stk. 1,
herunder om krav til dokumentation, form, formater m.v. og
om, at en landinspektør med beskikkelse skal afgive eller at-
testere oplysninger i forbindelse med dokumentationen. Mi-
nisteren kan endvidere fastsætte bestemmelser om anvendel-
se af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digi-
tal signatur m.v.
§ 4 b. Geodatastyrelsen kan kun nægte at foretage regi-
strering efter § 4 a, stk. 1, hvis
1) betingelserne i § 4 a, stk. 2, ikke er opfyldt, eller
2) Geodatastyrelsen ikke har modtaget gebyr, der er kræ-
vet forudbetalt efter § 47, stk. 1, 2. pkt., i lov om ud-
stykning og anden registrering i matriklen samt regi-
strering af bygninger på forstranden eller søterritoriet.
Stk. 2. Geodatastyrelsens afgørelser efter stk. 1 og § 4 a,
stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndig-
hed.«
§ 7
Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter efter
forhandling med justitsministeren, skatteministeren og
erhvervs- og vækstministeren tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
2.1. Gennemførelse af grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata
2.1.1. Entydig identifikation af ejendomme på tværs af grunddataregistrene
2.1.2. Stringent ansvarsopdeling mellem grunddataregistrene
2.1.3. Øget digitalisering af sagsgange
2.1.4. Adgang til oplysning om forventede ejendomsændringer
2.2. Gebyr
2.3. Afskaffelse af kravet om geografisk stedfæstelse af tinglyste servitutter i forbindelse med matrikulære ændringer
2.4. Fordeling af tinglyste rettigheder ved matrikulære ændringer
2.5. Samordning og forenkling af registreringen af oplysninger
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Entydig identifikation af fast ejendom ved ejendomsidentifikationsnummer (BFE-nummer)
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Matriklens udvidelse
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Tinglysningssløjfen
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Bemyndigelse til indførelse af obligatorisk it-system til forberedelse af registreringer og noteringer i matriklen
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. Tidlig offentliggørelse af matrikulære data eller registreringer i matriklen
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.6. Fælles gebyrbestemmelse
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
3.6.3. Den foreslåede ordning
3.7. Den grundlæggende registrering af al fast ejendom forankres i Geodatastyrelsen
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
3.7.3. Den foreslåede ordning
3.8. Ejerfortegnelsen
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
3.8.3. Den foreslåede ordning
3.9. Register over beliggenhedsadresse
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
3.9.3. Den foreslåede ordning
3.10. Stiftelse af rettigheder over bygninger på fremmed grund
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Justitsministeriets overvejelser
3.10.3. Den foreslåede ordning
3.11. Fordeling af tinglyste rettigheder i forbindelse med matrikulære ændringer
5
3.11.1 Gældende ret
3.11.2. Justitsministeriets overvejelser
3.11.3. Den foreslåede ordning
3.12. Geografisk stedfæstelse af servitutter
3.12.1. Gældende ret
3.12.2. Justitsministeriets overvejelser
3.12.3. Den foreslåede ordning
3.13. Fogedrettens værdiansættelse af rettigheder og byrder ved tvangsauktion over sammenlagte og arealoverførte ejen-
domme
3.13.1. Gældende ret
3.13.2. Justitsministeriets overvejelser
3.13.3. Den foreslåede ordning
3.14. Udbygning af referencen mellem oplysninger i BBR og matriklen
3.14.1. Gældende ret
3.14.2. Skatteministeriets overvejelser
3.14.3. Den foreslåede ordning
3.15. Kontrol med indberetninger til BBR
3.15.1. Gældende ret
3.15.2. Skatteministeriets overvejelser
3.15.3. Den foreslåede ordning
3.16. Samordning og forenkling af registreringen af oplysninger
3.16.1. Gældende ret
3.16.2. Skatteministeriets overvejelser
3.16.3. Den foreslåede ordning
3.17. Bygningsregistreringsområdet i Grønland
3.17.1. Gældende ret
3.17.2. Skatteministeriets overvejelser
3.17.3. Den foreslåede ordning
3.18. Oprettelse af ejerlejligheder
3.18.1. Gældende ret
3.18.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
3.18.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forhold til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget er led i en reform, der skal effektivisere og
forenkle den offentlige registrering af landets faste ejendom-
me og bygninger.
Formålet med forslaget er således at sikre, at oplysninger
om ejendomme, bygninger og disses ejere og beliggenhed
registreres i de relevante grunddataregistre på en måde, hvor
der er sammenhæng og sikker identifikation på tværs af dis-
se registre på ejendomsområdet.
Kommunernes anvendelse af det eksisterende Ejendoms-
StamRegister (ESR), vil ophøre. Dette vil indebære betyde-
lige dokumenterede besparelser, fordi dobbeltregistreringer
herved undgås i de statslige og kommunale registre. Samti-
dig vil reformen, der også omfatter øget digitalisering, en
moderne it-understøttelse og forbedring af datakvaliteten,
indebære forenklinger og effektiviseringer af den offentlige
forvaltning på ejendomsområdet samt enklere adgang til
ejendomsoplysninger for virksomheder og andre private
brugere.
2. Lovforslagets baggrund og formål
2.1. Gennemførelse af grunddataprogrammets delaftale 1
om ejendomsdata
Ejendomsområdet er karakteriseret ved, at data om ejen-
domme og bygninger er fordelt på forskellige registre, og at
der foretages overlappende registreringer i statslige og kom-
munale registre. Det skyldes, at hver enkelt myndighed hi-
storisk har udviklet systemer og arbejdsgange, der passede
til egne behov. På grund af forældede it-systemer, som er
skabt, før det blev muligt digitalt at udveksle og sammenstil-
le data fra mange forskellige kilder, vedligeholder offentlige
myndigheder i dag de samme data flere steder og betaler
drift og vedligeholdelse for unødvendige kopiregistre. End-
videre er området i dag unødigt kompliceret, fordi oplysnin-
6
ger om ejendomme, bygninger og boliger registres på uens-
artet måde i de forskellige registre.
En realisering af grunddataprogrammets delaftale 1 – Ef-
fektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata –
kræver en række lovændringer på en række forskellige myn-
dighedsområder. Regeringen og KL indgik i efteråret 2012
en aftale om grunddataprogrammet »Gode grunddata til alle
– en kilde til vækst og effektivisering«, som efterfølgende
blev tiltrådt af Danske Regioner. Sigtet med grunddatapro-
grammet er at opnå en effektiv anvendelse af offentlige
grunddata ved at sikre korrekte grunddata, der opdateres ét
sted og anvendes af alle. Det skal bl.a. ske ved at forbedre
kvaliteten af statslige grunddataregistre samt udfase kopire-
gistre, og at sikre en effektiv og sikker distribution af grund-
data til myndigheder og virksomheder.
Der vil være væsentlige besparelser og effektiviseringer
ved fremover at basere sig på de centrale grunddataregistre
på ejendomsområdet samtidig med, at den kommunale
grundregistrering af ejendomme og ejere ophører i ESR.
ESR blev oprindeligt etableret af kommunerne i 1960’erne
og er ikke lovreguleret. På etableringstidspunktet varetog
kommunerne opgaver i relation til den offentlige vurdering,
samt den kommunale ejendomsbeskatning. ESR indeholder
derfor kopioplysninger fra en række statslige myndigheder.
Der er tale om oplysninger fra primært matriklen og tingbo-
gen, som muliggør sammenstilling af oplysninger om ejen-
domme og bygninger samt disses ejerforhold og beliggen-
hed. Staten overtager med etableringen af de statslige regi-
stre opbevaring og vedligeholdelse af data, der i dag findes i
ESR.
En realisering af disse besparelser og effektiviseringer for-
udsætter, at der sker en samordnet kvalitetsforbedring af
grunddata samt modernisering af de statslige ejendomsregi-
stre, der kan danne grundlag for digital forvaltning. Den tek-
niske modernisering af it-understøttelse, arbejdsgange m.v.,
der er igangsat, er sammen med den lovgivningsmæssige til-
pasning af registermyndighedernes opgaver m.v., som lov-
forslaget har til formål at gennemføre, forudsætninger for at
realisere besparelser og effektiviseringer.
I delaftalen blev fordeling af ansvar, opgaver og finansie-
ring af aftalens delelementer mellem de involverede myn-
digheder fastlagt. Aftaleparterne påbegyndte realiseringen af
en række af de tekniske elementer i delaftale 1 i januar
2013.
Samlet set indebærer aftalen, at der skal etableres en infra-
struktur, der sikrer, at oplysninger om ejendomme og byg-
ninger samt disses ejerforhold og beliggenhed kan registre-
res på ensartet og sikker måde i de relevante grunddataregi-
stre på ejendomsområdet, dvs. matriklen, Bygnings- og Bo-
ligregisteret (BBR), en ny ejerfortegnelse m.v. samt tingbo-
gen. Der indføres en ny fælles og entydig ejendomsidentifi-
kation (BFE-nummer), som anvendes af disse centrale ejen-
domsregistre, og dermed sikrer sammenhæng på tværs af re-
gistrene. Endvidere forbedrer myndighederne kvaliteten af
deres grunddata, og der etableres forenklede, digitaliserede
og automatiske processer mellem registrene.
Bortfaldet af de kommunale ESR-opgaver giver betydeli-
ge besparelser fortrinsvis for kommunerne. De vil endvidere
kunne modernisere deres forretningsgange ved fremover at
hente grunddata direkte i statslige registre i stedet for fra
ESR.
Reformen vil også indebære forenkling og effektivisering
for ejendomsregisteringen i statslige registre. Endvidere vil
den private sektor, herunder den finansielle sektor, ejen-
domsmæglere og advokater, opnå besparelser og forbedrin-
ger ved at have let adgang til kvalitetsforbedrede ejendoms-
data på en måde som blandt andet kan indgå direkte i egne
forretningsprocesser.
Grunddata om ejendomme i blandt andet matriklen og
BBR er allerede i dag frit tilgængelige for alle. Fremtidigt
vil disse grunddata sammen med grunddata fra de nye regi-
stre, Ejerfortegnelsen, Ejendomsbeliggenhedsregistret og re-
gistret over bygninger på søterritoriet blive distribueret via
den fællesoffentlige datafordeler, der også etableres som led
i grunddataprogrammet (delaftale 7), og vil frit kunne an-
vendes af myndigheder og private til kommercielle og ikke-
kommercielle formål. Datafordeleren er et stykke digital in-
frastruktur til distribution af grunddata. Datafordeleren er-
statter en række offentlige distributionsløsninger og sikrer,
at myndigheder og virksomheder får nem og sikker adgang
til grunddata i ét samlet system frem for mange forskellige
systemer og snitflader.
Reformen af den offentlige ejendomsregistrering, som
blev besluttet i 2012 og påbegyndt i 2013, forventes gen-
nemført i 2018.
Dette lovforslag har til formål at gennemføre følgende ini-
tiativer fra grunddataprogrammets delaftale 1:
2.1.1. Entydig identifikation af ejendomme på tværs af
grunddataregistrene
Der indføres en entydig identifikation af fast ejendom på
tværs af grunddataregistrene, det såkaldte BFE-nummer,
som tildeles af matrikelmyndigheden, Geodatastyrelsen. Det
er en supplerende teknisk identifikation, der tildeles en ejen-
dom allerede når den forventes dannet, og som fra dette tids-
punkt er en sikker identifikation af ejendommen for myndig-
heder, bygherrer, rådgivere, borgere, långivere m.fl. BFE-
nummeret erstatter ikke eksisterende ejendomsidentifikatio-
ner som f.eks. matrikelnummer eller adresse.
2.1.2. Stringent ansvarsopdeling mellem
grunddataregistrene
Der etableres en klar og stringent ansvarsfordeling mellem
registermyndighederne for så vidt angår registrering af data
om ejendomme m.v. Geodatastyrelsen varetager således
grundregistrering af alle faste ejendomme primært i matrik-
len, og tillige i to mindre registre i tilknytning til matriklen.
Desuden registrerer Geodatastyrelsen oplysninger om fak-
tisk ejer og administrator af faste ejendomme i ejerfortegnel-
sen. Tinglysningsretten registrerer alle rettigheder over fast
ejendom i tingbogen, mens SKAT registrerer bygninger, bo-
liger og tekniske anlæg i BBR.
7
Den grundlæggende registrering af al fast ejendom samles
hos matrikelmyndigheden. Som matrikelmyndighed er Geo-
datastyrelsen allerede ansvarlig for registreringen af samlede
faste ejendomme (jordstykker) i matriklen. Ved den foreslå-
ede ændring af ejerlejlighedsloven flyttes registreringen af
ejerlejligheder fra tingbogen til matriklen, og ved ændring af
tinglysningsloven flyttes registreringen af bygninger på
fremmed grund og bygninger, der er opført på søterritoriet,
til henholdsvis matriklen og et nyt register over bygninger
på søterritoriet, der etableres i Geodatastyrelsen.
Geodatastyrelsen etablerer et nyt register med oplysninger
om faste ejendommes beliggenhedsadresse, der i dag er in-
deholdt i ESR.
Geodatastyrelsen etablerer en ejerfortegnelse, som er et
nyt register med oplysninger om den enkelte faktiske ejen-
domsejer eller administrator, det vil sige, den person/virk-
somhed som myndighederne kan rette henvendelse til i
spørgsmål vedrørende ejendommen. Ejerfortegnelsen vide-
refører ESR’s ejerregistrering. Ejerfortegnelsen etableres
som et selvstændigt register, så det kan flyttes fra en myn-
dighed til en anden. Ejerfortegnelsen placeres midlertidigt i
Geodatastyrelsen med henblik på senere tilknytning til ting-
bogen. Det er aftalt, at kommunerne bistår med varetagelsen
af en række opgaver, indtil der er fundet en permanent løs-
ning omkring ejerfortegnelsens placering. Det er desuden af-
talt, at foged- og skifteretterne indberetter oplysninger om
ejerskifte til tingbogen, samt at foged- og skifteretterne
meddeler oplysninger om administratorer af døds- og kon-
kursboer til ejerfortegnelsen.
Der skabes dermed en mere klar opdeling mellem de
grundlæggende registreringer i matrikel og tingbog. Oplys-
ninger om ejendommenes identifikation, stedfæstelse, ejen-
domsgrænser, arealer m.v. findes fremover i matriklen og i
registret over bygninger på søterritoriet, mens oplysninger
om tinglyste rettigheder over fast ejendom (adkomst, pant,
servitutter m.v.) som hidtil findes i tingbogen.
Der sikres en klar identifikation af, på hvilken ejendom de
bygninger og faste anlæg, som er registreret i BBR, er belig-
gende.
2.1.3. Øget digitalisering af sagsgange
Samarbejdet mellem Geodatastyrelsen og Tinglysningsret-
ten om behandlingen af ejendomsændringer ændres ved ind-
førelsen af den såkaldte »tinglysningssløjfe«. Herved mini-
meres risikoen for, at der i en periode kan være uoverens-
stemmelse mellem registreringerne i matriklen og tingbo-
gen, fordi der uforvarende er tinglyst en rettighed, for ek-
sempel et nyt lån i ejendommen, som forhindrer, at en æn-
dring registreret i matriklen kan indføres i tingbogen.
Der gives mulighed for at fastsætte regler om øget digita-
lisering af forberedelsen af en matrikulær sag eller af anden
registrering og notering i matriklen. Disse regler vil pålægge
beskikkede landinspektører, kommuner og andre offentlige
myndigheder indbyrdes at kommunikere digitalt gennem et
fælles it-system. Formålet hermed er at gøre det muligt lø-
bende at indsamle og tilgå sagsakter i en sammenhængende
ekspedition. Forslaget vil bidrage til en mere effektiv opga-
vevaretagelse i både den private og offentlige sektor.
2.1.4. Adgang til oplysning om forventede
ejendomsændringer
Det vil blive pålagt beskikkede landinspektører at gøre da-
ta om igangværende ejendomsændringer tilgængelige, mens
sagen er under forberedelse hos landinspektøren. Oplysnin-
gerne bliver dannet i det it-system, som landinspektørerne
anvender til udarbejdelse af sager og indberetning til matrik-
len. Offentlige myndigheder og private vil herved kunne få
indsigt i forventede ejendomsændringer, inden de er regi-
streret eller noteret i matriklen, og således tidligt kunne tage
højde herfor i deres sagsbehandling.
2.2. Gebyr
Med lovforslaget gives energi- forsynings- og klimamini-
steren hjemmel til at opkræve et gebyr for Geodatastyrelsens
registrering af ejerlejligheder, stedfæstelse af bygninger på
fremmed grund og bygninger på søterritoriet, således at reg-
lerne herfor bliver ensartet med de eksisterende regler for
jordstykker.
2.3. Afskaffelse af kravet om geografisk stedfæstelse af
tinglyste servitutter i forbindelse med matrikulære
ændringer
Lovforslaget har endvidere til formål at ophæve det gæl-
dende krav om geografisk stedfæstelse af eksisterende servi-
tutter ved matrikulære ændringer, der blev indført med over-
gangen til digital tinglysning, jf. lov nr. 539 af 8. juni 2006
om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love
(Digital tinglysning). Dette foreslås som konsekvens af, at
den gældende stedfæstelsesordning har vist sig ikke at virke
efter hensigten. Med de foreslåede ændringer skal det frem-
over alene angives, på hvilket grundstykke en servitut hvi-
ler. Det bemærkes, at disse ændringer ikke direkte udsprin-
ger af grunddataprogrammet.
2.4. Fordeling af tinglyste rettigheder ved matrikulære
ændringer
Herudover indeholder lovforslaget en række justeringer og
moderniseringer af reglerne i tinglysningslovens §§ 21-23
vedrørende fordelingen af tinglyste rettigheder i forbindelse
med matrikulære ændringer, der udspringer af de øvrige æn-
dringer i dette lovforslag, herunder navnlig den ændrede op-
gavefordeling mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrel-
sen.
2.5. Samordning og forenkling af registreringen af
oplysninger
Lovforslaget præciserer endvidere udstrækningen af skat-
teministerens forpligtelse efter § 7, stk. 1, i lov om byg-
nings- og boligregistrering til at søge gennemført sådanne
regler eller foranstaltninger, at der i videst muligt omfang
sker en samordning og forenkling af registreringen af oplys-
ninger.
8
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Entydig identifikation af fast ejendom ved
ejendomsidentifikationsnummer (BFE-nummer)
3.1.1. Gældende ret
I formueretten er fast ejendom traditionelt blevet set som
et formuegode, der er forskelligt fra løsøre eller fordringer.
Fast ejendom kan opdeles i tre hovedtyper: Samlet fast ejen-
dom (jordstykker), ejerlejligheder og bygninger på fremmed
grund. Fast ejendom er reguleret indgående i lovgivningen,
men begrebet fast ejendom er ikke defineret entydigt og på
tværs af lovgivningen.
3.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
overvejelser
En reform af ejendomsregistreringen forudsætter, at fast
ejendom kan identificeres entydigt og sikkert på tværs af de
offentlige registre. Ved etableringen af Ejendomsdatapro-
grammet blev det derfor bestemt under Grunddataprogram-
mets delaftale 1, at det fælles ejendomsbegreb skulle være
Bestemt Fast Ejendom, og at den tværgående ejendomsiden-
tifikation skulle være BFE-nummeret. Hensigten var såle-
des, at tingbogens ejendomsbegreb skulle udbredes til andre
offentlige ejendomsregistre. Det viste sig imidlertid ikke at
være muligt, da tingbogens og matriklens ejendomsbegreber
er forskellige og ikke dækker det samme. I stedet for et fæl-
les ejendomsbegreb indføres et ejendomsidentifikations-
nummer, der entydigt identificerer fast ejendom på tværs af
de offentlige registre.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget indføres et ejendomsidentifikationsnum-
mer til identifikation af alle typer af fast ejendom. De for-
skellige typer af fast ejendom – samlede faste ejendomme,
ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund eller på sø-
territoriet – vil alle fremover kunne identificeres ved hjælp
af et ejendomsidentifikationsnummer (BFE-nummer). Hver
enkelt fast ejendom vil få tildelt sit eget unikke BFE-num-
mer, som vil blive anvendt i matriklen, i tingbogen og i
Bygnings- og Boligregistret. Hermed sikres det, at der er
overensstemmelse mellem de forskellige offentlige registres
identifikation af faste ejendomme, således at registrenes an-
vendelse af oplysninger om en konkret fast ejendom bygger
på det samme entydige og unikke BFE-nummer.
Med lovforslagets vedtagelse vil det fremover være BFE-
nummeret, der udgør den egentlige, entydige ejendomsiden-
tifikation, der skal danne grundlag for al udveksling og be-
handling af ejendomsdata, og som repræsenterer den enkelte
faste ejendom.
En samlet fast ejendom vil få tildelt ét BFE-nummer, hvis
grunden er ubebygget eller bebygget af grundens ejer - uan-
set antallet af adresser på ejendommen. Hvis en anden end
grundens ejer opfører en bygning på den samlede faste ejen-
dom, er der opstået en ny fast ejendom, og bygningen vil
derfor med lovforslaget få tildelt sit eget BFE-nummer,
samtidig med at den oprindelige samlede faste ejendom be-
holder sit BFE-nummer. Hvis en bygning opdeles i ejerlej-
ligheder, opstår igen nye faste ejendomme, som herefter
hver især får tildelt et BFE-nummer.
Tildelingen af et BFE-nummer ændrer ikke ved, at de en-
kelte ejendomstyper fortsat vil være reguleret af forskellige
bestemmelser i f.eks. udstykningsloven, tinglysningsloven
eller ejerlejlighedsloven.
Det vil være Geodatastyrelsen, som udsteder alle BFE-
numrene. I forbindelse med lovforslagets vedtagelse vil alle-
rede eksisterende ejendomme automatisk blive tildelt et
BFE-nummer. Det gælder de samlede faste ejendomme
(jordstykker), der i dag er registreret i matriklen, og det gæl-
der ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund, som ik-
ke er registreret i matriklen i dag. Ved lovforslagets vedta-
gelse vil ejerlejligheder blive overført til matriklen fra ting-
bogen, og bygninger på fremmed grund vil blive overført til
matriklen fra ejendomsstamregistret (ESR), hvor de er regi-
streret i dag. Ved overførsel til matriklen vil såvel ejerlejlig-
heder som bygninger på fremmed grund blive tildelt et BFE-
nummer. Nye ejendomme vil blive tildelt et BFE-nummer
på et tidligt tidspunkt – ofte før ejendommen bliver endeligt
registreret. For samlede faste ejendomme bestemmes tids-
punktet af den beskikkede landinspektør, da det sker i for-
bindelse med, at landinspektøren indleder den matrikulære
sag hos Geodatastyrelsen. For nye ejerlejligheder vil tilde-
lingen ske senest på det tidspunkt, hvor ansøgning om regi-
strering indsendes til Geodatastyrelsen. For bygninger på
fremmed grund tilknyttes BFE-nummeret af kommunens
BBR-afdeling i langt de fleste tilfælde i forbindelse med
byggesagsbehandlingen.
Det er ikke alle kolonihavehuse, der er opført på lejet
grund, der er registret i ESR, og kolonihavehuse, der ikke i
dag er registreret i ESR, vil ikke blive tildelt et BFE-num-
mer. Nye kolonihavehuse vil heller ikke blive tildelt et BFE-
nummer, for så vidt husene kan opføres uden forudgående
byggesagsbehandling.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, (forslag til
§ 11 i udstykningsloven) og bemærkningerne hertil.
3.2. Matriklens udvidelse
3.2.1 Gældende ret
Matriklen er en samlebetegnelse, der i dag dækker over et
register over alle landets samlede faste ejendomme og et
matrikelkort med tilhørende måldokumentation. Udstyk-
ningslovens § 2 definerer »samlet fast ejendom« som ét ma-
trikelnummer eller flere matrikelnumre, der efter notering i
matriklen skal holdes forenet. Dannelsen af en samlet fast
ejendom sker, når ejendommen registreres i matriklen.
I dag indeholder matriklen alene oplysninger om jordstyk-
ker, uanset om jordstykket er bebygget eller ej. Registrerin-
gen af ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund vare-
tages i dag af Tinglysningsretten som en integreret del af
tinglysningen af rettigheder over fast ejendom.
Det er ikke alle bygninger på fremmed grund, der er regi-
streret i tingbogen. Hvis ejeren af bygningen ikke har haft
9
behov for at tinglyse rettigheder over bygningen, har Ting-
lysningsretten ikke tildelt bygningen et eget ejendomsblad,
og bygningen er dermed ikke registret i tingbogen. Bygnin-
ger på fremmed grund vil derimod som hovedregel være re-
gistreret i ESR med oplysning om ejerforhold, og her sker
registreringen typisk i forbindelse med den kommunale byg-
gesagsbehandling. Med registreringen i ESR sikres det, at
ejendomsskatter, forbrugsafgifter m.v. bliver opkrævet hos
den, som ejer bygningen. Hvis en bygning på fremmed
grund alene er registreret i ESR, har Tinglysningsretten ikke
vurderet, hvorvidt der er tale om en bygning på fremmed
grund i tinglysningslovens forstand, og om der kan tinglyses
rettigheder over bygningen.
3.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
overvejelser
Som led i realiseringen af den samlede reform af ejen-
domsregistreringen er det naturligt, at den grundlæggende
registrering af bl.a. arealer og ejendomsgrænser for alle ty-
per af fast ejendom fremover sker i ét og samme register.
Herved vil processerne for dannelse og ændring af de enkel-
te ejendomstyper kunne gøres mere ensartede, ligesom det
vil være lettere at knytte oplysninger om de forskellige ejen-
domstyper sammen.
I dag sker dannelsen af en samlet fast ejendom efter ud-
stykningsloven, når ejendommen registreres i matriklen.
Dannelsen af en ejerlejlighed vil fremover ske, når ejendom-
mens opdeling registreres i matriklen, jf. forslagets § 6, nr.
2, til § 4 a i ejerlejlighedsloven. Registreringen af bygninger
på fremmed grund bør derfor også fremadrettet ske i matrik-
len. Registrering i matriklen af en bygning, der tilhører en
anden end ejeren af den samlede faste ejendom, bør dog ske
ved en notering på den samlede faste ejendom. Det skyldes,
at kompetencen til at afgøre, hvorvidt der er tale om en byg-
ning på fremmed grund, fortsat vil ligge hos Tinglysnings-
retten. Udtrykket »notering« angiver, at den grundlæggende
registrering i matriklen ikke er udtryk for en ejendomsdan-
nelse.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ejerlejligheder fremover skal registreres i
matriklen, og at bygninger på fremmed grund skal noteres i
matriklen. Forslaget indebærer, at den grundlæggende regi-
strering af alle typer af fast ejendom på landjorden fremover
samles i matriklen.
Efter forslaget vil oprettelsen eller dannelsen af ejerlejlig-
heder ske, når Geodatastyrelsen har registreret ejendom-
mens opdeling i ejerlejligheder i matriklen. Hermed bliver
kravet om registrering i matriklen fælles for ejendomsdan-
nelsen af samlet fast ejendom og ejerlejligheder. Betingel-
serne for, at opdelingen af ejerlejligheder kan registreres i
matriklen, fremgår af forslagets § 6, nr. 2, til § 4 a i ejerlej-
lighedsloven. Ejerlejlighedsloven er fortsat den centrale lov
for regulering af ejerlejligheder.
Den grundlæggende registrering af en bygning på frem-
med grund vil ske ved en notering i matriklen på den samle-
de faste ejendom. Eksisterende bygninger på fremmed
grund, som i dag er registreret i ESR, vil automatisk blive
overført til notering i matriklen. Nye bygninger på fremmed
grund vil kunne noteres i matriklen på to forskellige måder:
Den ene notering vil altid finde sted, og den vil ske i forbin-
delse med byggesagsbehandlingen, hvor den kommunale
sagsbehandler indberetter den nye bygning til BBR. Hvis
der er tale om en bygning på fremmed grund, indberetter
sagsbehandleren dette til BBR, tillige med oplysning om
navnet på bygningens ejer. Ved systemintegration overføres
oplysningen om bygning på fremmed grund automatisk til
matriklen, hvor bygningen tildeles et BFE-nummer. Hvis
ejeren af bygningen ønsker at få tinglyst rettigheder over
bygningen, vil der efter bestemmelserne i forslagets § 3, nr.
2, skulle ske endnu en notering i matriklen med stedfæstelse
af bygningens geografiske placering på grunden ved et rids
fra en beskikket landinspektør. Noteringen af bygningen på
fremmed grund i matriklen indebærer dog ikke nogen ejen-
domsdannelse, som det er tilfældet ved registrering af sam-
let fast ejendom og opdeling i ejerlejligheder. Det skyldes,
at det ikke med lovforslaget er hensigten at flytte kompeten-
ce fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen i relation til
vurderingen af, hvornår der er tale om en bygning på frem-
med grund, eller hvornår der kan tinglyses rettigheder over
bygningen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, (forslag til
§ 11 i udstykningsloven) og bemærkningerne hertil.
3.3. Tinglysningssløjfen
3.3.1 Gældende ret
Tinglysningsloven og udstykningsloven indeholder hver
især bestemmelser, der tager sigte på at undgå, at der ved
tinglysning og registrering af matrikulære forandringer op-
står uoverensstemmelse mellem tinglyste rettigheder og re-
gistreringen i matriklen.
Det følger af udstykningslovens § 14, at der som hovedre-
gel ikke kan ske ejerskifte eller pantsætning af en del af en
ejendom, der ifølge registreringen i matriklen er en samlet
fast ejendom. Før der kan tinglyses adkomst, pant eller
brugsret på en ejendom, pålægger udstykningslovens § 23
derfor Tinglysningsretten at påse, at § 14 er overholdt. Det
betyder, at dokumenter, der stifter rettigheder over ejendom-
men, først kan indføres endeligt i tingbogen, når ejendom-
men er registreret i matriklen som en samlet fast ejendom.
Der er flere bestemmelser i udstykningsloven, der på denne
måde sikrer overensstemmelse mellem tinglyste rettigheder
og registreringen i matriklen.
Tinglysningsloven indeholder tilsvarende en række be-
stemmelser, der skal hindre uoverensstemmelse mellem
tinglyste rettigheder og registreringen i matriklen. Efter ting-
lysningslovens § 21 må matrikelmyndigheden ikke registre-
re sammenlægning af ejendomme, før prioritetsordenen for
pantehæftelser på de sammenlagte ejendomme er fastlagt.
Lovens § 22 bestemmer, at der før tinglysning af skøde på
en udstykket parcel, skal være taget stilling til hvilke af den
oprindelige ejendoms servitutter, der vedrører den udstykke-
de parcel. Lovens § 23 bestemmer, at matrikelmyndigheden
10
ikke må registrere arealoverførsel i matriklen, før det pågæl-
dende areal er frigjort for pantehæftelser, og før det er klar-
lagt, hvilke af den oprindelige ejendoms servitutter, der ve-
drører det overførte areal.
Bekendtgørelse nr. 1676 af 20. december 2013 om matri-
kulære arbejder fastslår, at matrikelmyndigheden først må
registrere matrikulære forandringer, når Tinglysningsretten
har attesteret, at de relevante bestemmelser i tinglysningslo-
vens §§ 21-23 er overholdt.
Når en matrikulær forandring er registreret i matriklen,
skal matrikelmyndigheden efter udstykningslovens § 30 ori-
entere Tinglysningsretten, hvilket i praksis sker samme dag.
Tinglysningsretten kan herefter ajourføre tingbogen, og do-
kumenter, som kun er foreløbigt indført i tingbogen på
grund af bestemmelserne i tinglysningslovens §§ 21-23, vil
nu kunne indføres endeligt i tingbogen.
3.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
overvejelser
I nogle tilfælde har det imidlertid vist sig, at foreløbigt
indførte dokumenter ikke kan indføres endeligt i tingbogen,
selv om der ved matrikelmyndighedens registrering i ma-
triklen forelå attest fra Tinglysningsretten om, at tingly-
sningslovens §§ 21-23 var iagttaget. Der har således været
situationer, hvor der er tinglyst rettigheder på en ejendom,
efter at Tinglysningsretten har afgivet sin attest om, at der
ikke var tinglyst rettigheder på ejendommen til hinder for
den påtænkte matrikulære forandring. I disse tilfælde vil der
indtil, der ikke længere er nogen hindring for indførelsen i
tingbogen, være uoverensstemmelse mellem ejendommens
registrering i matrikel og tingbog. I sjældne tilfælde har ma-
trikelmyndigheden måttet tilbageføre registreringen i ma-
triklen.
Det er uheldigt og kan være forbundet med betydelige
omkostninger for ejeren, når matrikelmyndigheden bliver
nødt til at tilbageføre matrikulære ændringer, der er registre-
ret i matriklen. Der er derfor behov for en ny og bedre regu-
lering af sagsgange mellem Tinglysningsretten og matrikel-
myndigheden.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre sagsgangen mellem Tinglysningsret-
ten og Geodatastyrelsen med henblik på at minimere risiko-
en for, at der opstår uoverensstemmelse mellem tinglyste
rettigheder og registreringen i matriklen. Forslaget indebæ-
rer en forenklet og mere digital sagsgang mellem matrikel-
myndigheden (Geodatastyrelsen) og Tinglysningsretten.
Efter forslaget skal Geodatastyrelsen som det første un-
dersøge, om der efter udstykningsloven er noget, der hindrer
en ønsket matrikulær forandring. Når Geodatastyrelsen har
konstateret, at det ikke er tilfældet, underretter den Tinglys-
ningsretten om den påtænkte matrikulære forandring. Ting-
lysningsretten undersøger herefter, om der er tinglyste ret-
tigheder, der er til hinder for, at de påtænkte matrikulære
forandringer tinglyses. Hvis det ikke er tilfældet, indføres de
matrikulære forandringer foreløbigt i tingbogen, og Geoda-
tastyrelsen underrettes. Umiddelbart efter underretningen re-
gistrerer Geodatastyrelsen den matrikulære forandring i ma-
triklen, hvorefter forandringen indføres endeligt i tingbogen.
Viser Tinglysningsrettens undersøgelse derimod, at den ma-
trikulære forandring ikke kan tinglyses, kan forandringen ik-
ke registreres i matriklen, før hindringen for dens tinglys-
ning er fjernet.
Den foreslåede fremgangsmåde, hvor processen og kom-
munikationen mellem Geodatastyrelsen og Tinglysningsret-
ten billedligt talt foregår i en sløjfe, indebærer, at det kun
helt undtagelsesvist vil forekomme, at matrikulære foran-
dringer skal tilbageføres, fordi de ikke kan tinglyses. Frem-
gangsmåden er også på anden måde en forenkling af be-
handlingen af sager om matrikulære forandringer. Den be-
skikkede landinspektør, som forbereder og indsender den
matrikulære sag til Geodatastyrelsen, vil således ikke længe-
re skulle indhente attester fra Tinglysningsretten til doku-
mentation for, at der ikke er tinglyste rettigheder til hinder
for den matrikulære forandring.
Geodatastyrelsens og Tinglysningsrettens kommunikation
vil foregå ved automatiseret dataudveksling, og den endelige
indførsel i tingbogen vil derfor finde sted meget kort tid ef-
ter den foreløbige indførsel.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10 og 13,
(forslag til §§ 25 og 33 i udstykningsloven) og bemærknin-
gerne hertil.
3.4. Bemyndigelse til indførelse af obligatorisk it-system til
forberedelse af registreringer og noteringer i matriklen
3.4.1 Gældende ret
Med henblik på at sikre sammenhæng i den offentligretli-
ge regulering af arealanvendelsen m.m. bestemmer udstyk-
ningslovens § 20, at der ikke må foretages matrikulære for-
andringer, hvis den matrikulære forandring vil medføre for-
hold, der er i strid med anden lovgivning. I forbindelse med
forberedelsen af en matrikulær sag er det derfor efter ud-
stykningslovgivningen pålagt den beskikkede landinspektør
at forelægge og oplyse sagen for kommunalbestyrelsen, så
kommunen kan vurdere sagen i forhold til relevant lovgiv-
ning, som administreres af kommunerne. Forelæggelsen
sker på den måde, at landinspektøren udfylder »sin« del af
et todelt obligatorisk skema, der omhandler en række rele-
vante love, som administreres af kommunalbestyrelsen,
f.eks. planloven, byggeloven, vejlovene og miljøbeskyttel-
sesloven. Skemaet, som kaldes »grønt skema«, findes i dag
som et digitalt dokument på Geodatastyrelsens hjemmeside.
Når landinspektøren har indtastet sine oplysninger i skema-
et, kan det udskrives eller gemmes digitalt. Landinspektøren
sender herefter det grønne skema med tilhørende sagsoplys-
ninger til kommunen. Nogle kommuner udfylder og under-
skriver skemaet digitalt, mens andre udskriver skemaet, un-
derskriver det analogt og skanner det, hvorefter det returne-
res til landinspektøren. Der gennemføres ca. 8.000 matriku-
lære sager årligt, og de fleste af disse skal forelægges kom-
munalbestyrelsen. Landinspektøren forbereder også sagen
ved at forelægge den for andre offentlige myndigheder, der
11
administrere anden relevant lovgivning. Dette sker ikke på
et obligatorisk skema. Når kommunerne og andre myndig-
heder har vurderet sagen efter den lovgivning, de er ressort-
myndighed for, kan den beskikkede landinspektør fremsen-
de sagen til matrikelmyndigheden vedlagt erklæringer og
dokumentation fra kommunen og andre offentlige myndig-
heder. Den beskikkede landinspektør fremsender i dag sagen
digitalt til matrikelmyndigheden via Geodatastyrelsens it-sy-
stem Matrikulært Informations- og Ajourføringssystem
(MIA).
3.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
overvejelser
Geodatastyrelsen har som matrikelmyndighed et medan-
svar for den samlede proces og procestid for ejendomsdan-
nelsen. Bl.a. er det Geodatastyrelsen, der har ansvaret for
det skema med tilhørende vejledning, som anvendes ved
landinspektørens forelæggelse af den matrikulære sag for
kommunalbestyrelsen. Det er Geodatastyrelsens ansvar, at
den obligatoriske høringsproces mellem landinspektører og
kommuner og andre offentlige myndigheder tilrettelægges
så effektivt som muligt. Der bør derfor ske en øget og obli-
gatorisk digitalisering af sagsgange, i det omfang digitalise-
ringen kan bidrage til rationaliseringsgevinster og højere
kvalitet i sagsbehandlingen hos kommuner og matrikelmyn-
dighed.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget gives mulighed for en øget digitalisering
af forberedelsen af en matrikulær sag. Sigtet med forslaget
er at bidrage til en mere effektiv opgavevaretagelse og der-
med bedre ressourceudnyttelse i både den private og offent-
lige sektor.
Efter forslaget bemyndiges energi-, forsynings- og klima-
ministeren til at fastsætte regler om, at de beskikkede land-
inspektører, kommuner og andre offentlige myndigheder
indbyrdes skal kommunikere digitalt ved forberedelse af en
matrikulær sag eller af anden registrering og notering i ma-
triklen. Ministeren vil samtidigt kunne fastsætte bestemmel-
ser om, at såvel de beskikkede landinspektører som de in-
volverede offentlige myndigheder skal anvende et fælles it-
system. Et obligatorisk og fælles it-system, der stilles til rå-
dighed af Geodatastyrelsen, vil gøre det muligt løbende at
indsamle og tilgå sagsakter i en sammenhængende ekspedi-
tion. Desuden vil der blive foretaget en indholdsmæssig for-
bedring af skemaet, således at landinspektørerne bedre kan
oplyse sagerne for kommunerne med de oplysninger, som
landinspektørerne allerede har fremfundet som led i den ma-
trikulære sagsudarbejdelse, og som kommunerne også kan
anvende i deres sagsbehandling.
Den digitale høring og sagsgangen mellem landinspektør,
kommune og Geodatastyrelsen vil komme til at foregå via
en såkaldt portalløsning, som er integreret med Geodatasty-
relsens it-system miniMAKS (MAtrikulært Kvalitetssik-
ringsSystem), som landinspektørerne allerede i dag skal ind-
sende matrikulære sager til via it-systemet MIA (Matriku-
lært Informations- og Ajourføringssystem). Landinspektøren
kan således let tilknytte dokumenter fra den matrikulære
sag, når sagen skal forelægges kommunalbestyrelsen.
Da de beskikkede landinspektører i dag har pligt til at an-
vende Geodatastyrelsens it-system MIA, når de fremsender
en matrikulær sag til registrering i matriklen, og da forslaget
i øvrigt kun omfatter offentlige myndigheder, forventes der
ikke at være behov for overgangsregler, undtagelsesbestem-
mer eller dispensationsmuligheder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16, (forslag
til § 47 a i udstykningsloven) og bemærkningerne hertil.
3.5. Tidlig offentliggørelse af matrikulære data eller
registreringer i matriklen
3.5.1 Gældende ret
I dag offentliggøres data vedrørende matrikulære foran-
dringer i matriklen, men først på det tidspunkt, hvor Geoda-
tastyrelsen har registreret forandringen i matriklen. Det be-
stemmes således i udstykningslovens § 11, at matriklen skal
indeholde oplysninger om matrikelbetegnelser, arealstørrel-
ser, noteringer som nævnt i udstykningslovens § 2 samt an-
dre lovbestemte noteringer. Enhver har fri adgang til matri-
kelkortet og matrikelregistrets oplysninger via Geodatasty-
relsens hjemmeside.
3.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejel-
ser
En almindelig og generel adgang til at indhente oplysnin-
ger om påtænkte matrikulære forandringer vil kunne bidrage
til en rationel offentlig forvaltning. F.eks. vil kommunerne
kunne undgå dobbeltregistrering og ekstraarbejde i bygge-
sagsbehandlingen, når der er tilgængelige oplysninger fra en
udstykningssag under forberedelse. Også den finansielle
sektor og andre private aktører vil kunne have interesse i tid-
lig viden om ejendomsforandringer, som er under forbered-
else, men endnu ikke er registreret i matriklen. For den fi-
nansielle sektor betyder en tidlig offentliggørelse, at sikker-
heden og effektiviteten kan øges, når fast ejendom handles
på projektstadiet. Det skyldes, at en ejendom tildeles og
identificeres entydigt og stabilt ved et unikt BFE-nummer,
så snart landinspektøren anvender det obligatoriske it-sy-
stem, som Geodatastyrelsen stiller til rådighed til forberedel-
se af registreringer og noteringer i matriklen. Det er op til
landinspektøren og dennes rekvirent selv at bestemme, hvor
tidligt data vedr. ejendomsforandringer skal offentliggøres
via datafordeleren; dog vil offentliggørelse senest ske, når
sagen sendes til behandling i kommunen via det obligatori-
ske it-system. Forsyningssektoren kan også drage nytte af en
tidlig offentliggørelse på datafordeleren, idet der herved ska-
bes mulighed for en mere effektiv planlægning og projekte-
ring af infrastrukturen for muligt nye ejendomme.
Tilsvarende vil en påtænkt opdeling af en ejendom i ejer-
lejligheder blive offentliggjort, inden de nye ejerlejligheder
bliver registreret i matriklen. Det er op til landinspektøren
og dennes rekvirent at bestemme, hvor tidligt data skal of-
fentliggøres; dog skal offentliggørelse senest ske, når sagen
indsendes til Geodatastyrelsen.
12
3.5.3. Den foreslåede ordning
Der stilles forslag om, at energi-, forsynings- og klimami-
nisteren bemyndiges til at fastsætte regler, der pålægger be-
skikkede landinspektører at tilgængeliggøre data, der ud-
veksles i forbindelse med forberedelsen af en matrikulær sag
og anden registrering eller notering i matriklen.
Bemyndigelsen tænkes brugt til at pålægge beskikkede
landinspektører allerede under sagens forberedelse at tilgæn-
geliggøre data om ejendomsforandringer, der efter de nu-
gældende regler først gøres tilgængelige, når Geodatastyrel-
sen har registreret sagen i matriklen. De data, der efter be-
stemmelsen vil skulle offentliggøres, mens sagen er under
forberedelse, er foreløbige forandringer vedrørende blandt
andet matrikelkort og matrikelregisteroplysninger samt ejer-
lejlighedsopdelinger.
De foreløbige data dannes automatisk på grundlag af de
data, som landinspektøren har udarbejdet til registrering af
forandringer i matriklen. Der er tale om data, der - for de
matrikulære sagers vedkommende - allerede i dag gøres til-
gængelige i matrikelregistret og matrikelkortet, men altså
først, når de foreligger i deres endelige form.
Med kravet om tidlig tilgængeliggørelse kan såvel offent-
lige myndigheder som private få indsigt i data, der forventes
senere at blive registret eller noteret i matriklen. Det vil for
eksempel betyde, at SKAT selv kan hente oplysninger, der
danner grundlag for ejendomsvurderingerne. Tilgængeliggø-
relsen af data vil ske via datafordeleren, der distribuerer of-
fentlige grunddata.
En tidlig udstilling af matrikulære oplysninger m.v. inde-
bærer ikke en ændring eller udvidelse af området for landin-
spektørens professionsansvar. Ved udstilling af foreløbige
data vil det fremgå, at der alene er tale foreløbige data, der
derfor ikke er endelige, men kan ændres. Landinspektøren
skal som hidtil udøve sit virke med fornøden omhu og under
iagttagelse af gældende regler og god landinspektørskik. Det
er op til domstolene at afgøre, hvorvidt landinspektøren i en
given situation har handlet ansvarspådragende efter dansk
rets almindelige erstatningsregler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16, (forslag
til § 47 b i udstykningsloven) og bemærkningerne hertil.
3.6. Fælles gebyrbestemmelse
3.6.1. Gældende ret
Udstykningslovens § 47 bemyndiger energi-, forsynings-
og klimaministeren til at fastsætte regler om opkrævning og
betaling for ekspedition af matrikulære sager. Bemyndigel-
sen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1294 af 5. december
2014 om matrikulære afgifter og gebyrer m.v.
3.6.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
overvejelser
Som led i realiseringen af den samlede reform af ejen-
domsregistreringen samles registreringen af alle typer af fast
ejendom i matriklen. Jordstykker er allerede i dag registreret
i matriklen, og ejendomsforandringerne i de matrikulære
sager er afgifts- og gebyrpålagt. Registreringen af ejerlejlig-
heder og bygninger på fremmed grund sker i dag i Tingbo-
gen, hvilket er gebyr- og afgiftsfrit. Det har været nødven-
digt at se på gebyr- og afgiftsstrukturen for registrering af
bygninger på fremmed grund og ejerlejligheder, så reglerne
herfor ensartes med reglerne for jordstykker og der skabes
overensstemmende regler om gebyr for Geodatastyrelsens
registreringer af fast ejendom.
3.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den gældende bemyndigelse for energi-,
forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om op-
krævning og betaling for ekspedition af matrikulære sager
udvides. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil med
forslaget også kunne fastsætte regler om opkrævning og be-
taling for Geodatastyrelsens ekspedition af de nye registre-
ringer og noteringer, der foreslås indført med dette lovfor-
slag.
Der har tidligere skullet betales afgift efter stempelafgifts-
lovens § 45 a, når en ejendoms opdeling i ejerlejligheder
blev anmeldt til tinglysning. Disse regler blev imidlertid op-
hævet, da tinglysningsafgiftsloven trådte i kraft den 1. janu-
ar 2000.
Med forslaget gives hjemmel til at opkræve et gebyr, når
en ejendoms opdeling i ejerlejligheder registreres i matrik-
len eller registeret over ejendomme på søterritoriet, og når
bygninger på fremmed grund noteres i matriklen eller regi-
streres i registeret over ejendomme på søterritoriet.
Herved sikres det, at de tre ejendomstyper samlet fast
ejendom, ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund,
herunder søterritoriet, behandles lige ved den grundlæggen-
de registrering i Geodatastyrelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, (forslag
til ændringer af § 47, stk. 1, i udstykningsloven) og bemærk-
ningerne hertil.
3.7. Den grundlæggende registrering af al fast ejendom
forankres i Geodatastyrelsen
3.7.1. Gældende ret
Den grundlæggende registrering af de forskellige typer af
fast ejendom – samlet fast ejendom, ejerlejligheder og byg-
ninger på fremmed grund og søterritoriet – varetages i dag
af forskellige myndigheder. I dag registreres samlet fast
ejendom af Geodatastyrelsen i matriklen, mens registrering
af ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund og søter-
ritoriet varetages af Tinglysningsretten i forbindelse med
tinglysning af rettigheder over fast ejendom. I ESR er der
tillige registret bygninger på fremmed grund, som ikke er re-
gistreret i tingbogen, fordi der ikke er tinglyst rettigheder
over dem.
3.7.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
overvejelser
Som led i realiseringen af en samlet reform af ejendoms-
registreringen er det hensigtsmæssigt, at den grundlæggende
13
registrering af alle typer af fast ejendom fremover sker i ét
og samme register. Når den grundlæggende registrering af
fast ejendom sker i ét register, vil det samtidigt blive muligt
at identificere fast ejendom på en ensartet måde. Der henvi-
ses i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger pkt. 3..
2.2. og 3.17.2.
3.7.3. Den foreslåede ordning
Som beskrevet ovenfor i pkt. 3.2.3. foreslås det som noget
nyt i forslagets § 1, nr. 8, (til § 11 i udstykningsloven), at
ejerlejligheder registreres i matriklen, og at bygninger på
fremmed grund noteres i matriklen. Forslaget om matriklens
udvidelse indebærer, at den grundlæggende registrering af
alle typer af fast ejendom på landjorden frem over sker i ma-
triklen.
For at forankre den grundlæggende registrering af alle ty-
per af fast ejendom hos samme myndighed, vil Geodatasty-
relsen efter forslaget i § 1, nr. 14, (til § 45 a i udstykningslo-
ven) også skulle registrere bygninger på søterritoriet. Byg-
ninger på søterritoriet er ikke omfattet af forslaget om den
udvidede matrikel, da matriklen ikke omfatter søterritoriet.
Bygninger på søterritoriet vil derfor skulle registreres i deres
eget register.
Forslaget giver ikke ejeren af en bygning på fremmed
grund pligt til selv at foranledige bygningen noteret i ma-
triklen eller registreret i Geodatastyrelsens register over
bygninger på søterritoriet. Der er ikke noget behov for at på-
lægge ejeren en sådan pligt, idet allerede eksisterende byg-
ninger på fremmed grund automatisk overføres fra ESR til
matriklen, og idet nye bygninger på fremmed grund vil blive
indberettet til matriklen af kommunerne i forbindelse med
byggesagsbehandlingen. Hertil kommer, at ejeren af en byg-
ning efter lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-lo-
ven) har pligt til at indberette oplysninger om bygninger til
BBR-registret, og den grundlæggende registrering af samtli-
ge bygninger på fremmed grund vil således kunne sikres via
BBR-lovens påbudsbestemmelser og efterfølgende kommu-
nal indberetning til Geodatastyrelsen.
Retsvirkningerne af Geodatastyrelsens registrering eller
notering af de forskellige typer af fast ejendom, er forskelli-
ge. Når Geodatastyrelsen registrerer samlet fast ejendom i
matriklen efter udstykningslovens regler, sker ejendomsdan-
nelsen. Det samme gælder for ejerlejligheder, der oprettes,
når opdelingen i ejerlejligheder registreres i matriklen efter
bestemmelserne i ejerlejlighedsloven. Geodatastyrelsens no-
tering i matriklen af bygninger på fremmed grund og Geo-
datastyrelsens registrering af bygninger på søterritoriet inde-
bærer derimod ikke nogen ejendomsdannelse, da det uænd-
ret er Tinglysningsrettens opgave at vurdere, hvorvidt der er
tale om en bygning, der kan tinglyses rettigheder over.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og § 2,
nr. 1, (forslag til § 45 a i udstykningsloven og § 2, stk. 1, nr.
3, i lov om Geodatastyrelsen) og bemærkningerne hertil.
3.8. Ejerfortegnelsen
3.8.1. Gældende ret
Tingbogen er den primære kilde til adkomstforhold vedrø-
rende fast ejendom, idet langt de fleste ejerskifter tinglyses.
Da der ikke er lovkrav om tinglysning af ændringer i ejer-
forholdene, er tingbogen ikke altid ajourført med oplysnin-
ger om, hvem der ejer ejendommen; det er dog altid tingbo-
gen, der viser, hvem der er legitimeret til at råde over ejen-
dommen. Overdragelser af ejendomme, som ofte sker uden
tinglysning, er eksempelvis ejendomsoverdragelser i forbin-
delse med virksomhedssalg, hvor køber undlader at tinglyse
sin adkomst til de med handlen medfølgende ejendomme. Et
andet eksempel er ejerskifte efter en ægtefælles dødsfald til
den længstlevende ægtefælle, som vælger at sidde i uskiftet
bo.
Ved siden af tingbogen findes der i dag et register med
oplysninger om bl.a. ejerforholdene vedrørende fast ejen-
dom. Det er ESR, som ikke er lovreguleret. ESR er nærmere
beskrevet i forslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
3.8.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
overvejelser
Som konsekvens af, at kommunerne ophører med at an-
vende ESR, vil der blive behov for at samle oplysninger om
fast ejendoms ejerforhold i et andet register. Det ny register
bør etableres og indrettes, så det i videst muligt omfang an-
giver de aktuelle ejerforhold.
3.8.3. Den foreslåede ordning
Efter forslaget skal Geodatastyrelsen oprette et register
med oplysninger om ejerforhold vedrørende fast ejendom.
Den nye ejerfortegnelse kan rumme oplysninger om ejerfor-
hold vedrørende ejendomme, der er registreret eller noteret i
matriklen. Med ejerforhold forstås først og fremmest oplys-
ning om den enkelte ejendoms ejer eller administrator, men
udtrykket omfatter også oplysning om andre, der kan råde
over ejendommen med en ejers beføjelser, som f.eks. en bo-
bestyrer eller kurator. Etableringen af en ejerfortegnelse æn-
drer dog ikke på, at det altid er tingbogens oplysninger, der
viser, hvem der er legitimeret til at råde over en given ejen-
dom.
Umiddelbart etableres ejerfortegnelsen ved et udtræk af de
ejer- og administratoroplysninger, der er registreret i ESR.
Det foreslås at bemyndige energi-, forsynings- og klimami-
nisteren til at fastsætte bestemmelser om, at offentlige myn-
digheder skal indberette oplysninger til registret. I medfør af
bemyndigelsen vil det kunne sikres, at registret til stadighed
er ajourført. Som begivenheder, der udløser behov for ajour-
føring, kan nævnes oprettelse af ny fast ejendom, ejerskifte,
tinglysning af adkomst, tvangsauktion, dødsfald, indsættelse
af en ejendomsadministrator m.m. Det vil ikke være muligt
for private selv at foretage indberetning til ejerfortegnelsen,
og oplysninger fra f.eks. en borger om adkomst, der ikke er
tinglyst, eller indsættelse af ejendomsadministrator, vil der-
for skulle ske via den kommune, hvor ejendommen er belig-
gende.
14
Ejerfortegnelsen vil gøre det muligt for SKAT og kommu-
nerne at identificere den enkelte ejer af fast ejendom, og
medvirker dermed til at sikre en korrekt beskatning. I for-
bindelse med indberetning af tinglyste ejendomshandler vil
Tinglysningsretten derfor også indberette oplysninger i rela-
tion til ejerskiftet som f.eks. oplysning om købesum. Ejer-
fortegnelsens oplysninger vil ligeledes kunne anvendes af
den finansielle sektor.
Oplysninger i ejerfortegnelsen vil som udgangspunkt bli-
ve gjort gratis tilgængelige via datafordeleren. Oplysninger,
som er beskyttet mod videregivelse efter reglerne i lov om
Det Centrale Personregister (CPR-loven), vil dog ikke blive
udleveret til private. Hvis ejeren har navne- og adressebe-
skyttelse efter bestemmelser i CPR-loven, vil ejerens navn
eller adresse derfor ikke kunne udleveres til privatpersoner
eller virksomheder. De nævnte oplysninger vil efter anmod-
ning kunne udleveres til offentlige myndigheder efter regle-
rne i lov om behandling af personoplysninger (persondatalo-
ven).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, (forslag til
§ 4 b i lov om Geodatastyrelsen) og bemærkningerne hertil.
3.9. Register over beliggenhedsadresse
3.9.1 Gældende ret
Oplysning om en fast ejendoms beliggenhedsadresse fin-
des i dag ESR, som er ulovreguleret. I ESR indgår en belig-
genhedsadresse, som repræsenterer ejendommen. Beliggen-
hedsadressen er valgt blandt de adresser, som kan være til-
knyttet en ejendom. De fleste ejendomme har kun en adres-
se, men en ejendom kan have flere adresser. Det er f.eks. til-
fældet for etageejendomme, andelsboligbebyggelser og stør-
re erhvervs- og landbrugsejendomme. Beliggenhedsadressen
indgår i så godt som alle offentlige og private it-systemer,
som håndterer fast ejendom, f.eks. i systemer til vurdering
og beskatning af fast ejendom.
3.9.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
overvejelser
Selv om BFE-nummeret bliver den fremtidige, entydige
ejendomsidentifikation, der skal danne grundlag for digital
udveksling og behandling af ejendomsdata, er der behov for
en oplysning om ejendommens beliggenhed, der gør det let-
tere for f.eks. en sagsbehandler eller bruger at identificere
ejendommen i situationer, hvor der erfaringsmæssigt opstår
usikkerhed og fejl. Som en analogi, kan man sige, at hvor en
person har et navn og et CPR-nummer har fast ejendom en
beliggenhedsadresse og et BFE-nummer.
Som konsekvens af at kommunernes anvendelse af ESR
ophører, bliver der behov for, at oplysning om fast ejendoms
adresse kan findes i et andet register. Det er hensigtsmæs-
sigt, at dette nye register føres af Geodatastyrelsen, som ef-
ter lovforslaget skal stå for den grundlæggende registrering
af al fast ejendom.
3.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der som noget nyt oprettes et register med
oplysning om fast ejendoms beliggenhedsadresse.
Beliggenhedsadressen supplerer den egentlige ejendomsi-
dentifikation, dvs. BFE-nummeret. Der er nærmere rede-
gjort for BFE-nummeret i forslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 3.1.3.
Beliggenhedsadressen tænkes brugt til at identificere ejen-
dommen i forbindelse med borgerrettet kommunikation som
ejendomsskattebillet, vurderingsmeddelelse m.m.
Efter forslaget skal Geodatastyrelsen føre registeret, som
etableres ved indsamling af oplysninger om den eller de
adresser, der i Danmarks Adresseregister (DAR) er knyttet
til hver enkelt ejendom. Teknisk set etableres der i registret
over fast ejendoms beliggenhedsadresse en reference mel-
lem de faste ejendomme i matriklen og de adresser i Dan-
marks Adresseregister, der skal repræsentere ejendommene.
Dette vil være tilfældet i langt overvejende grad, men da det
ikke er alle faste ejendomme i matriklen, der har en adresse,
vil der i ejendomsbeliggenhedsregistret være mulighed for
alternativt at tildele en ejendomsbeliggenhed, der ikke er en
adresse, men en beskrivelse til identifikation af ejendom-
men. Energi-, forsynings- og klimaministeren er efter forsla-
get bemyndiget til at fastætte regler for, hvad der kan være
en fast ejendoms beliggenhedsadresse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, (forslag til
§ 4 c i lov om Geodatastyrelsen) og bemærkningerne hertil.
3.10. Stiftelse af rettigheder over bygninger på fremmed
grund
3.10.1. Gældende ret
Tinglysningsloven giver i § 19 hjemmel til, at en bygning,
der tilhører en anden end grundens ejer (en bygning på
fremmed grund), kan registreres som en selvstændig fast
ejendom i forhold til den grund, bygningen er beliggende
på.
Det følger således af tinglysningslovens § 19, stk. 1, at en
sådan bygning får sit eget ejendomsblad med fornøden hen-
visning til og fra grundens ejendomsblad. Bygningen be-
handles i disse situationer i det hele efter tinglysningsloven
som en selvstændig fast ejendom.
Det er efter gældende ret muligt at få tinglyst rettigheder
over en bygning på fremmed grund, selvom denne ligger på
et umatrikuleret areal på land.
Med indførelsen af den digitale tinglysning, jf. lov nr. 539
af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og forskel-
lige andre love (Digital tinglysning), blev det i § 19, stk. 2,
fastsat, at den geografiske placering af nye bygninger på
fremmed grund skal noteres i tingbogen, inden der første
gang sker tinglysning af en rettighed på en sådan bygnings
blad i tingbogen. I medfør af tinglysningslovens § 19, stk. 2,
2. pkt., kan Tinglysningsretten som grundlag for at notere en
bygning på fremmed grund i tingbogen forlange en erklæ-
15
ring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse om
bygningens geografiske placering på grunden.
I medfør af § 19, stk. 2, 3. pkt., er justitsministeren be-
myndiget til at fastsætte nærmere regler om registrering af
den geografiske placering af bygninger på fremmed grund,
hvilket er sket ved § 18 i bekendtgørelse nr. 834 af 3. sep-
tember 2009 om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) med
senere ændringer (herefter »tingbogsbekendtgørelsen«). Det
følger af § 18, stk. 1, at senest samtidig med tinglysning af
den første rettighed over en bygning på lejet grund, skal
bygningens geografiske placering på grunden noteres i ting-
bogen.
Endelig fremgår det af tinglysningslovens § 19, stk. 3, at
der gøres henvisning fra det ene ejendomsblad til det andet,
hvis en ret tinglyses som omhandlende flere ejendomme.
Denne del af bestemmelsen vedrører – modsat resten af ting-
lysningslovens § 19 – ikke kun bygninger, men ejendomme
generelt.
3.10.2. Justitsministeriets overvejelser
Som led i forslaget om at samle opgaven med registrering
af alle typer af fast ejendom i matriklen, som administreres
af Geodatastyrelsen, er der behov for at ændre reglerne i
tinglysningsloven om stiftelse af rettigheder over bygninger
på fremmed grund.
Da det ikke er en traditionel kerneopgave for Tinglys-
ningsretten at indsamle præcise geografiske data om ejen-
domme, og da indsamling af den slags oplysninger mere na-
turligt forankres i Geodatastyrelsen, foreslås det at ændre
reglerne vedrørende identificeringen og den geografiske
stedfæstelse af bygninger på fremmed grund i tinglysnings-
lovens § 19, således at geografiske data om bygninger på
fremmed grund fremover skal være noteret i matriklen af
Geodatastyrelsen, før der kan lyses rettigheder i tingbogen.
Kompetencen til at foretage vurderingen og prøvelsen af,
hvorvidt der er tale om en bygning, som har en sådan be-
skaffenhed, at der kan tinglyses rettigheder over den, bør
dog fortsat ligge hos Tinglysningsretten.
Justitsministeriet har herudover fundet anledning til at fore-
tage en række mindre, tekniske justeringer af tinglysningslo-
vens § 19, der bl.a. kodificerer Tinglysningsrettens praksis.
3.10.3. Den foreslåede ordning
Som en konsekvens af forslaget om at samle opgaven med
registrering af alle typer af fast ejendom hos Geodatastyrel-
sen, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i tinglys-
ningslovens § 19, stk. 4, hvorefter der først kan tinglyses
rettigheder over en bygning på fremmed grund, efter at byg-
ningen er noteret i matriklen og bygningens placering sted-
fæstet ved en erklæring fra en landinspektør. Ejendomsiden-
tifikation og -notering vil således fremover blive foretaget af
Geodatastyrelsen, og det vil fremover være Geodatastyrel-
sen, der skal sikre, at den enkelte bygning er entydigt identi-
ficeret. Hermed tilpasses tinglysningslovens § 19 til de sam-
tidigt foreslåede ændringer af bl.a. udstykningsloven og
ejerlejlighedsloven, hvorved der indføres en fælles nøgle (et
såkaldt BFE-nummer) til identifikation af ejendomme på
tværs af matriklen, BBR, Ejerfortegnelsen og tingbogen.
Om BFE-numre henvises til lovforslagets pkt. 3.1.3.
Det er ikke med forslaget tilsigtet i øvrigt at flytte kompe-
tence fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen, og den
tinglysningsmæssige prøvelse og vurdering vil fortsat alene
henhøre under Tinglysningsretten, som ud fra tinglysnings-
lovgivningen konkret tager stilling til, om en anmeldt rettig-
hed kan tinglyses.
Det bemærkes, at kravet om, at bygninger på fremmed
grund skal noteres i matriklen, ofte vil være opfyldt på det
tidspunkt, hvor en rettighed over bygningen begæres ting-
lyst. Det skyldes, at bygningsmyndigheden i forbindelse
med sin byggesagsbehandling indberetter bygningen til obli-
gatorisk førstegangsnotering i matriklen. I den forbindelse
tildeles bygningen sit eget identifikationsnummer med en
simpel stedfæstelse i matriklen, der knytter bygningen til et
matrikelnummer, men uden en præcis stedfæstelse af denne.
Hvis der efterfølgende ønskes tinglyst rettigheder over byg-
ningen, vil det således være et krav efter den foreslåede be-
stemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 4, at der forinden
tinglysningen er sket en stedfæstelse ved en erklæring udar-
bejdet af en landinspektør med beskikkelse.
Idet Geodatastyrelsen med lovforslagets § 1, nr. 14, (§ 45
a, stk. 1, i udstykningsloven) får hjemmel til at registrere
bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt, som i
tinglysningsmæssig forstand behandles som bygninger på
fremmed grund, er der behov for at præcisere tinglysnings-
lovens § 19, så det fremgår, at også sådanne bygninger skal
være registreret i Geodatastyrelsen med eget identifikations-
nummer og med angivelse af dens geografiske placering, før
der kan tinglyses rettigheder over bygningen.
Det foreslås derfor, jf. det foreslåede § 19, stk. 5, at byg-
ninger opført på forstranden eller søterritoriet i øvrigt skal
være registreret i Geodatastyrelsen med eget identifikations-
nummer, og at bygningernes placering skal være stedfæstet,
før der kan tinglyses rettigheder over de pågældende byg-
ninger. Sådanne bygninger kan ikke registreres i matriklen,
da de ikke ligger på land, men registreres i et nyt register for
bygninger på forstranden og søterritoriet i øvrigt. Se nærme-
re herom i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.
3.7.3.
For så vidt angår de tekniske justeringer foreslås tinglys-
ningslovens § 19, stk. 1, præciseret, således at en bygnings
ejendomsblad også i tinglysningsloven betegnes som et byg-
ningsblad, hvilket er i overensstemmelse med Tinglysnings-
rettens praksis. Denne ændring er alene af sproglig karakter.
Ordet »bygning« i tinglysningslovens § 19, stk. 1, har hid-
til været fortolket som en konkret fysisk bygning, hvilket
har medført, at der er blevet oprettet flere ejendomsblade,
hvis samme ejer ejede flere bygninger på en grund, ligesom
der er blevet oprettet nye ejendomsblade, hvis bygningen
blev om- eller tilbygget, herunder nedrevet og genopført.
Dette har givet anledning til misforståelser og uklarheder i
praksis.
16
På denne baggrund foreslås det, at der indsættes et nyt stk.
2, hvori det fastslås, at bygninger på grunden, som tilhører
den samme ejer, registreres på samme bygningsblad. Der er
ikke tilsigtet nogen ændring af fortolkningen af bygningsbe-
grebet i tinglysningslovens § 38.
Endelig foreslås Tinglysningsrettens praksis vedrørende
nedlæggelse af bygningsblade i situationer, hvor bygning og
grund får samme ejer, lovfæstet, jf. det foreslåede § 19, stk.
3. Idet ressortansvaret for identifikation og notering af byg-
ninger på fremmed grund ved lovforslaget overføres til Geo-
datastyrelsen, foreslås det, at Tinglysningsretten skal under-
rette Geodatastyrelsen om sådanne ændringer, jf. det fore-
slåede stk. 3, 2. pkt.
Den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk.
3, om henvisning mellem ejendomsblade, foreslås ikke vide-
reført, idet dette følger af de almindelige forskrifter for Den
Digitale Tingbog og således i dag sker automatisk i tinglys-
ningssystemet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, (for-
slag til tinglysningslovens § 19, stk. 1-5) og bemærkninger-
ne hertil.
3.11. Fordeling af tinglyste rettigheder i forbindelse med
matrikulære ændringer
3.11.1. Gældende ret
Tinglysningslovens §§ 21-23 vedrører fordelingen af ting-
lyste rettigheder, navnlig panterettigheder og servitutter, i
forbindelse med sammenlægning, udstykning eller areal-
overførsel af faste ejendomme forud for, at disse matrikulæ-
re forandringer registreres i matriklen.
§ 21 vedrører sammenlægning af ejendomme. Det følger
af § 21, stk. 1, at der – forinden en sammenlægning af ejen-
dommene kan tillades af matrikelmyndighederne – skal
foreligge en attest fra Tinglysningsretten om, at der mellem
de tinglyste panthavere i ejendommene har fundet et opgør
sted, hvorved hæftelsernes prioritet indbyrdes er blevet fast-
lagt, eller at ejendommene er undergivet de samme hæftel-
ser, eller om at kun den ene af ejendommene er behæftet.
Fastlæggelse af prioriteten skal ske ved tinglyst påtegning
på pantebrevene.
Det er antaget i den juridiske litteratur, at begrebet »hæf-
telser«, som anvendt i § 21, stk. 1, omfatter pantehæftelser,
herunder såvel pantebreve som skadesløsbreve, udlæg og
byrder, som er lyst pantstiftende på ejendommen, men at be-
stemmelsen ikke omfatter servitutter eller brugsrettigheder.
Hvis det ikke er muligt at skaffe påtegning, herunder hvis
en panthaver nægter at give påtegning, kan sammenlægnin-
gen alligevel tillades, når der enten stilles en efter Tinglys-
ningsrettens skøn betryggende sikkerhed for den pågælden-
de panterets indfrielse, eller der fremskaffes en såkaldt uska-
delighedsattest om, at sammenlægningen ikke kan medføre
nogen som helst fare for pantesikkerheden, jf. § 21, stk. 2. I
disse tilfælde fastsættes prioritetsforholdet af Tinglysnings-
retten.
Endelig indeholder bestemmelsen i stk. 3 en særlig regel
om tvangsauktion over en sammenlagt ejendom og i stk. 4
en regel om, at de gældende rettigheder anføres på ét ejen-
domsblad, når en sammenlægning er sket.
§ 22 vedrører udstykning af ejendomme. Det følger af §
22, stk. 1, at der skal foreligge en attest fra Tinglysningsret-
ten om den geografiske udstrækning af de på ejendommen
tinglyste servitutter, og hvilke af grundstykkerne disse på-
hviler, før en udstykning fuldbyrdes ved tinglysning af skø-
der på de enkelte grundstykker. Retten kan som grundlag for
denne attest forlange en erklæring fra en landinspektør om
nævnte spørgsmål. Se nærmere herom i pkt. 3.12.
I stk. 2-6 er der fastsat nærmere regler om fordeling af
tinglyste servitutter, hæftelser og grundbyrder mv. i forbin-
delse med udstykning. I stk. 7 fastslås det, at reglen om
uskadelighedsattester i § 23, stk. 3, også finder anvendelse i
udstykningstilfælde. Endelig følger det af stk. 8, at bestem-
melsen også finder anvendelse ved opdeling i ejerlejlighe-
der. I disse tilfælde påser Tinglysningsretten, om betingel-
serne vedrørende uskadelighedsattester er opfyldt.
§ 23 vedrører arealoverførsler mellem ejendomme. Det
følger af § 23, stk. 1, at matrikelmyndighederne kun må
foretage arealoverførsel, hvis panthaverne i den ejendom,
som det pågældende areal skal overføres fra, ved tinglyste
påtegninger på pantebrevene har givet samtykke til arealets
frigørelse fra hæftelserne, og hvis der foreligger attester fra
Tinglysningsretten om den geografiske udstrækning af de på
ejendommen tinglyste servitutter og grundbyrder. Det følger
endvidere af bestemmelsens stk. 2, at lovens § 22 om servi-
tutter og grundbyrder også gælder ved arealoverførsel.
Efter § 23, stk. 3, kan den i stk. 1 foreskrevne fremgangs-
måde dog undlades, hvis den påtænkte matrikulære ændring
kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden og
kun giver anledning til en ubetydelig formindskelse af ejen-
dommens værdi. Det er matrikelmyndighederne, der afgør,
om disse betingelser er opfyldt. Til brug for matrikelmyn-
dighedernes afgørelse, skal der foreligge erklæring fra en
landinspektør med beskikkelse. Justitsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om afgivelse af erklæringen. Dette er
sket i tingbogsbekendtgørelsens kapitel 10 om uskadelig-
hedsattester. Matrikelmyndigheden udsteder således uskade-
lighedsattesten på baggrund af en erklæring fra en landin-
spektør. De nærmere regler om, hvilke oplysninger en uska-
delighedsattest skal indeholde, fremgår af bekendtgørelsens
§ 43. Det følger bl.a. heraf, at det af uskadelighedsattesten
skal fremgå, at den matrikulære ændring kun giver anled-
ning til ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi, at
der ikke inden for de seneste fem år er udskilt eller omlagt
arealer fra ejendommen ved anvendelse af uskadelighedsat-
tester, og at der ikke findes bygninger på det udskilte areal,
eller at de bygninger, der findes herpå, er af helt ubetydelig
værdi. Herudover findes der nærmere bestemmelser om
værdigrænser mv.
Det følger af § 23, stk. 4, at der sker tinglysning på de re-
levante ejendomsblade om den foretagne arealoverførsel
med fornøden indbyrdes henvisning. Endelig følger det af
stk. 5, at bestemmelsen i § 21, stk. 3, om tvangsauktion over
17
sammenlagte ejendomme også finder anvendelse, hvis der er
foretaget arealoverførsel vedrørende ejendommen.
3.11.2. Justitsministeriets overvejelser
Som led i forslaget om at samle alle opgaver vedrørende
indsamling af geografiske data om ejendomme hos Geodata-
styrelsen, er der behov for at ændre tinglysningslovens reg-
ler om fordelingen af tinglyste rettigheder i forbindelse med
matrikulære ændringer, således at disse regler alene regule-
rer Tinglysningsrettens godkendelse af matrikulære ændrin-
ger.
Justitsministeriet har i den forbindelse endvidere fundet
anledning til at tilpasse og modernisere tinglysningslovens
§§ 21-23.
3.11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de gældende bestemmelser i tinglysnings-
lovens §§ 21-23 ophæves og erstattes med nye §§ 21-23.
Den foreslåede § 21 skal regulere tilfælde, hvor der ikke i
tingbogen er rettigheder, der er til hinder for udstykning,
matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskil-
lelse af fælleslod, og situationer, hvor der er sådanne rettig-
heder, men hvor ændringen kan ske uden fare for pantesik-
kerheden og kun giver anledning til en ubetydelig formind-
skelse af ejendommens værdi. Den foreslåede § 22 skal re-
gulere tilfælde, hvor rettigheder er til hinder for udstykning,
matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskil-
lelse af fælleslod. Efter den foreslåede § 23 skal reglerne i §
21 og 22 tillige finde anvendelse ved opdeling i ejerlejlighe-
der og – i relevant omfang – ved sammenlægning og ned-
læggelse af bygningsblade.
De nye bestemmelser skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 10, om ændring af udstykningsloven.
Efter det foreslåede § 21, stk. 1, skal Tinglysningsretten
godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til
hinder for udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sam-
menlægning eller fraskillelse af fælleslod, inden Geodata-
styrelsen kan registrere sådanne matrikulære ændringer i
matriklen. Tinglysningsretten skal endvidere fastlægge den
indbyrdes prioritet mellem eventuelle rettigheder, som ikke
er til hinder for udstykning, matrikulering, arealoverførsel,
sammenlægning eller fraskillelse af fælleslod.
Det foreslåede § 21, stk. 1, viderefører kravet om, at Ting-
lysningsretten skal fastlægge den indbyrdes prioritet mellem
eventuelle hæftelser, som ikke er til hinder for udstykning,
matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskil-
lelse af fælleslod. Justitsministeriet finder herudover, at Tin-
glysningsretten også bør fastlægge prioritetsstillingen mel-
lem andre rettigheder, herunder servitutter, som ikke er til
hinder for udstykning, matrikulering mv. Det foreslås der-
for, at begrebet »rettigheder« anvendes i stedet for begrebet
»hæftelser«.
Kravet om geografisk stedfæstelse af allerede tinglyste
servitutter i forbindelse med matrikulære ændringer, jf. ting-
lysningslovens § 22, stk. 1, og § 23, stk. 2, foreslås ikke vi-
dereført. For nærmere herom henvises til pkt. 3.12.
Justitsministeriet foreslår endvidere, at kravet om indhen-
telse af en uskadelighedsattest i forbindelse med matrikulæ-
re ændringer ophæves. De gældende regler om indhentelse
af uskadelighedsattester er på grund af de mange detaljerede
krav til attestens udformning tunge at administrere. Samtidig
er det svært på forhånd at gennemskue, om en påtænkt ma-
trikulær disposition kan tillades efter de gældende regler.
Det foreslås således, at Tinglysningsretten fremover –
uden indhentelse af en uskadelighedsattest – skal kunne
godkende en matrikulær ændring, selvom der i tingbogen er
rettigheder, der er til hinder for dette, hvis ændringen kan
ske uden fare for pantesikkerheden og kun giver anledning
til en ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi, jf.
det foreslåede § 21, stk. 3.
De materielle betingelser for, hvornår en sådan matrikulær
ændring kan tillades, videreføres, jf. kravet om, at ændrin-
gen skal kunne ske uden fare for pantesikkerheden og kun
give anledning til en ubetydelig formindskelse af ejendom-
mens værdi. Det er således ikke hensigten, at matrikulære
ændringer skal tillades i videre omfang end efter den gæl-
dende bestemmelse. I forlængelse heraf foreslås det fastsat i
tinglysningslovens § 21, stk. 4, at justitsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om, hvilke ændringer rettighedshaver-
ne skal tåle, samt om afgivelse af erklæringer i forbindelse
hermed.
Som en konsekvens af afskaffelsen af uskadelighedsatte-
ster videreføres kravet i tinglysningslovens § 23, stk. 3, 3.
pkt., om, at der til brug for matrikelmyndighedernes afgørel-
se skal foreligge en erklæring fra en landinspektør med be-
skikkelse, ikke. Landinspektørerne vil dog stadig skulle bi-
drage med oplysninger til brug for Tinglysningsrettens afgø-
relse efter den foreslåede § 21, stk. 3. Nærmere regler herom
vil skulle fastsættes i tingbogsbekendtgørelsen.
Formålet er at gøre området mere gennemskueligt og give
mulighed for en højere grad af automatiseret sagsbehand-
ling. Der vil således administrativt kunne fastsættes beløbs-
eller værdigrænser for, hvornår der kan ske arealoverførsel,
ligesom der vil kunne fastsættes regler for, i hvilket omfang
afgivelse af fællesareal i en ejerlejlighedsejendom vil kunne
ske uden skøde og uden panthavernes samtykke. Endvidere
foreslås bemyndigelsen affattet således, at justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om såkaldte overdragelseser-
klæringer i mindre arealoverførselssager. Det forudsættes, at
tingbogsbekendtgørelsen ændres i overensstemmelse her-
med.
Det foreslås i § 22, at såfremt en rettighed er til hinder for
en udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlæg-
ning eller fraskillelse af fælleslod efter den foreslåede § 21,
stk. 1, skal rettighedshavers accept foreligge som tinglyst
påtegning på den pågældende rettighed. Dette svarer til rets-
tilstanden i henhold til det gældende § 21, stk. 1 og § 23,
stk. 1.
Herudover videreføres de gældende regler om Tinglys-
ningsrettens mulighed for at bestemme, at en ændring, der
kræver en rettighedshavers accept, kan godkendes mod en
efter rettens skøn betryggende sikkerhed for den pågælden-
18
de panterets indfrielse, jf. den foreslåede bestemmelse i §
22, stk. 2. Dette svarer til retstilstanden i henhold til det gæl-
dende § 21, stk. 2.
Med de foreslåede ændringer af ejerlejlighedsloven, skal
lejligheder fremover oprettes ved Geodatastyrelsens regi-
strering af ejendommens opdeling i ejerlejligheder i matrik-
len m.v. På denne baggrund foreslås det i § 23, stk. 1, at de
foreslåede bestemmelser om Tinglysningsrettens behandling
i §§ 21 og 22 også skal finde anvendelse ved opdeling i ejer-
lejligheder.
Herudover foreslås det i § 23, stk. 2, at retten ved sam-
menlægning og nedlæggelse af bygningsblade skal godken-
de, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for
dette, samt fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prio-
ritet, og at § 21, stk. 2 og 3, samt § 22 skal finde anvendelse
ved sammenlægning eller nedlæggelse af bygningsblade.
Med bestemmelsen etableres der således som noget nyt
hjemmel til, at der i disse tilfælde kan finde et opgør sted
mellem rettighedshaverne.
Det bemærkes, at de gældende §§ 21-23 indeholder en
række bestemmelser om den praktiske fremgangsmåde i for-
bindelse med matrikulære ændringer. Der er tale om frem-
gangsmåder, der i alt væsentligt henviser til den tidligere op-
bygning af tinglysningssystemet med håndskrevne protokol-
ler, og som i dag er overflødiggjort af det digitale tinglys-
ningssystem, idet disse nu er en del af de almindelige for-
skrifter for Den Digitale Tingbog. Disse bestemmelser fore-
slås derfor ikke videreført.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 3, (forslag til
tinglysningslovens §§ 21-23) og bemærkningerne hertil.
3.12. Geografisk stedfæstelse af servitutter
3.12.1. Gældende ret
I forbindelse med indførelsen af digital tinglysning i Dan-
mark, jf. lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om
tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning),
anbefalede Justitsministeriets Tinglysningsudvalg, der udar-
bejdede betænkning nr. 1471/2006 om digital tinglysning,
bl.a., at den digitale tinglysningsordning burde udnyttes til
at anvende digitale kort til at angive den geografiske place-
ring af bygninger på fremmed grund og servitutter.
Der blev således i forbindelse med overgangen til digital
tinglysning bl.a. indført regler om, at der skal ske notering
af en servituts geografiske udstrækning ved anmeldelse til
tinglysning af nye servitutter, jf. tinglysningslovens § 10,
stk. 5, og af allerede tinglyste servitutter i forbindelse med
matrikulære ændringer (udstykning og arealoverførsel), jf.
tinglysningslovens § 22, stk. 1, og § 23, stk. 2. Dette erstat-
tede den tidligere ordning, hvor det alene blev noteret i ting-
bogen, på hvilke grundstykker der hviler servitutter, mens
den nærmere geografiske placering af servitutterne på grun-
den ikke blev noteret.
Desuden blev justitsministeren med overgangen til digital
tinglysning bemyndiget til at fastsætte nærmere tekniske og
indholdsmæssige regler om, hvilke oplysninger om den geo-
grafiske placering og udstrækning af nye servitutter, et ser-
vitutdokument skal indeholde, jf. tinglysningslovens § 7,
stk. 4, og § 50 f, stk. 2, samt om registrering af den geogra-
fiske placering og udstrækning af servitutter, der allerede er
tinglyst, i forbindelse med udstykning, jf. tinglysningslovens
§ 22, stk. 1, 3. pkt., og arealoverførsel, jf. tinglysningslovens
§ 23, stk. 2.
I medfør af bemyndigelsen er der i tingbogsbekendtgørel-
sen bl.a. fastsat regler om, at der i forbindelse med tinglys-
ning af nye servitutter og ved matrikulære ændringer skal
indsendes et elektronisk rids og en stedfæstelsesfil (en så-
kaldt GML-fil), der bl.a. indeholder oplysninger om servi-
tuttens geografiske afgrænsning.
De nærmere krav ved tinglysning af nye servitutter – her-
under om stedfæstelse – fremgår af tinglysningslovens § 10,
stk. 5, hvorefter et servitutdokument altid skal angive den
eller de påtaleberettigede, samt om en servitut er tidsbe-
grænset og i givet fald den periode, dokumentet skal være
tinglyst. Det følger endvidere af bestemmelsen, at perioden
kan forlænges ved ny tinglysning. Desuden skal servituttens
geografiske udstrækning angives, og det skal fremgå, hvil-
ken eller hvilke ejendomme der er herskende i henhold til
servitutten.
Der skal også ske en stedfæstelse af allerede tinglyste ser-
vitutter i forbindelse med udstykning og arealoverførsel. Ef-
ter tinglysningslovens § 22, stk. 1, skal der således, forinden
en udstykning fuldbyrdes ved tinglysning af skøder på de
enkelte grundstykker, foreligge en attest fra retten om den
geografiske udstrækning af de på ejendommen tinglyste ser-
vitutter og om, hvilke af grundstykkerne disse påhviler. Ser-
vitutattesten skal endvidere fastlægge, på hvilket eller hvilke
af de nye grundstykker servitutten hviler. Dette gælder også
ved arealoverførsel, jf. tinglysningslovens § 23, stk. 2.
Som grundlag for denne attest kan retten forlange en er-
klæring af en landinspektør om nævnte spørgsmål, jf. tingly-
sningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt., og § 23, stk. 1, nr. 2.
I forbindelse med indførelsen af ordningen vedrørende di-
gital tinglysning, herunder kravet om geografisk stedfæstel-
se af servitutter ved udstykning, blev der i tinglysningslo-
vens § 7, stk. 4, og § 50 f, stk. 2, givet bemyndigelse til ju-
stitsministeren til at fastsætte nærmere tekniske og indholds-
mæssige regler om, hvilke oplysninger et servitutdokument
skal indeholde om den geografiske placering og udstræk-
ning af nye servitutter.
Bemyndigelsen er udnyttet ved fastsættelse af regler her-
om i tingbogsbekendtgørelsen.
Det følger af bekendtgørelsens § 28, at nye servitutter, der
kan stedfæstes geografisk på en ejendom, skal stedfæstes, og
at en servitut kan vedrøre hele ejendommen. En anmeldelse
til tinglysning skal være vedhæftet et elektronisk rids og en
stedfæstelsesfil med beskrivelse af stedfæstelsen. De nær-
mere krav til stedfæstelsesfilen følger af § 28, stk. 2, hvoref-
ter filen skal indeholde bl.a. oplysning om stedfæstelsesko-
de, nøjagtighedsangivelseskode, stedfæstelsesdato, oprindel-
seskode, bestemmelsestypekode, geometri, og under- og
overgruppekoder, jf. bekendtgørelsens bilag 6.
19
Endvidere blev der i tinglysningsloven § 22, stk. 1, 3. pkt.,
givet en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte
nærmere regler om registrering af den geografiske udstræk-
ning af allerede tinglyste servitutter i forbindelse med matri-
kulære ændringer.
I medfør af denne bemyndigelse er der i tingbogsbekendt-
gørelsens § 30 fastsat nærmere regler herom. Efter § 30, stk.
1, kan Tinglysningsretten forlange, at en landinspektør med
beskikkelse forinden tinglysning af en matrikulær ændring
afgiver en servituterklæring. Det følger videre af § 30, stk.
2, at landinspektøren med erklæringen stedfæster de servi-
tutter, der hviler på den eller de ejendomme, som udstykkes
eller overføres, og at servituterklæringen skal indeholde de
oplysninger, der følger af § 28 i bekendtgørelsen, jf. oven-
for.
3.12.2. Justitsministeriets overvejelser
Baggrunden for indførelsen af kravet om geografisk sted-
fæstelse af både nye servitutter og allerede tinglyste servitut-
ter i forbindelse med matrikulære ændringer var bl.a., at en
nærmere geografisk stedfæstelse af rettigheder ville sikre
bedre muligheder for at identificere de rettigheder og ind-
skrænkninger, der hviler på en fast ejendom.
Geodatastyrelsen udviklede efter overgangen til digital
tinglysning i tilknytning til matrikelkortet en funktionalitet,
der kunne vise servitutters geografiske udstrækning på et
kort (stedfæstelsesdatabasen). Stedfæstelsesdatabasen fun-
gerede på den måde, at de stedfæstelsesfiler, som er krævet
ved stedfæstelse af servitutter, efter en maskinel kontrol
blev lagret i en database og udstillet via Kortforsyningen
hos Geodatastyrelsen.
Det viste sig imidlertid, at stedfæstelsesdatabasen ikke vir-
kede efter hensigten, bl.a. på grund af kvaliteten af de sted-
fæstelsesfiler, der anvendes til den geografiske stedfæstelse.
Stedfæstelsesdatabasen blev på denne baggrund nedlagt ved
udgangen af 2013.
Selvom stedfæstelsesdatabasen er nedlagt, påser Tinglys-
ningsretten fortsat, om kravet om medsendelse af stedfæstel-
sesfil overholdes, når der tinglyses nye servitutter, der alene
vedrører en del af en samlet fast ejendom. Tinglysningsret-
ten påser imidlertid alene, om stedfæstelsesfilen overholder
de tekniske krav, og har ikke mulighed for at validere oplys-
ningerne om servituttens placering.
Tinglysningsretten har efter nedlæggelsen af stedfæstel-
sesdatabasen udviklet en funktionalitet, der giver adgang til
stedfæstelsesfilerne, således at disse kan visualiseres af inter-
esserede på et kort. Domstolsstyrelsen har imidlertid oplyst,
at der ikke har været interesse for at udnytte denne funktio-
nalitet, som blev etableret i februar 2014.
Den gældende stedfæstelsesordning har således været
præget af en række tekniske og praktiske problemer. Det er
særligt geografisk stedfæstelse af eksisterende servitutter i
forbindelse med matrikulære ændringer, der har været for-
bundet med praktiske problemer, hvilket har gjort det om-
kostningstungt og byrdefuldt at gennemføre matrikulære
ændringer.
Endvidere har det vist sig, at der ikke er efterspørgsel efter
de geografiske data, som Tinglysningsretten indsamler, eller
de stedfæstelsesfiler, retten har stillet til rådighed på sin
hjemmeside efter nedlæggelsen af stedfæstelsesdatabasen.
Det betyder, at der indsamles data i tinglysningssystemet,
der ikke bliver benyttet eller efterspurgt, at tinglysningssy-
stemet indeholder oplysninger, der ikke har den forventede
kvalitet, og at det er ressourcekrævende og omkostnings-
tungt at gennemføre matrikulære ændringer.
Som oplyst i Justitsministeriets besvarelse af 25. novem-
ber 2014 af spørgsmål nr. 104 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg, har ministeriet drøftet stedfæstelsesordningen
med Domstolsstyrelsen, Tinglysningsretten, landinspektør-
foreningerne og Geodatastyrelsen.
Disse drøftelser har vist, at det særligt er den geografiske
stedfæstelse af ældre servitutter, der er tinglyst forud for
indførelsen af den digitale tinglysning, der er forbundet med
problemer. Det skyldes navnlig, at det er vanskeligt og der-
med ressourcekrævende for landsinspektørerne at foretage
nøjagtige og entydige opmålinger af sådanne servitutter.
Drøftelserne har endvidere vist, at en løsning på de prakti-
ske udfordringer med stedfæstelse af tinglyste servitutter vil
kræve væsentlige ændringer af tingslysningssystemet, som
ikke synes at stå mål med de mulige fordele, en præcis geo-
grafisk stedfæstelse af eksisterende servitutter vil kunne ha-
ve. Endvidere kan ingen relevante myndigheder umiddelbart
påtage sig opgaven med at visualisere og udstille de stedfæs-
tede servitutter.
Det bemærkes, at det overordnede formål med tinglys-
ningssystemet er at give rettighedshavere mulighed for at
sikre deres rettigheder over fast ejendom samt at skabe of-
fentlighed om sådanne rettigheder, således at potentielle kø-
bere, långivere mv. kan skaffe sig oplysninger om, hvilke
rettigheder de i givet fald vil skulle respektere. Tinglys-
ningsrettens opgave er i den forbindelse at sikre, at registre-
ring af rettigheder sker korrekt, og uden at andre rettigheder
bliver tilsidesat.
Det er således ikke en kerneopgave for Tinglysningsretten at
indsamle præcise geografiske data om, hvordan en fast ejen-
dom er indrettet.
3.12.3. Den foreslåede ordning
For at sikre at oplysninger i tinglysningssystemet er præ-
cise og brugbare, og at der ikke indsamles unødige data, der
ikke benyttes, foreslås det, at kravet om geografisk stedfæ-
stelse af allerede tinglyste servitutter i forbindelse med ma-
trikulære ændringer, jf. tinglysningslovens § 22, stk. 1, og §
23, stk. 2, ophæves.
Det betyder, at det fremover alene vil blive noteret i ting-
bogen, om der påhviler et grundstykke, som udstykkes eller
arealoverføres, servitutter, men at servitutternes geografiske
placering ikke længere noteres. Der vil således ikke længere
blive stillet krav om geografisk stedfæstelse af allerede ting-
lyste servitutter i forbindelse med matrikulære ændringer.
20
Det foreslås derfor, at det i § 21, stk. 2, fastsættes, at Ting-
lysningsretten fremover alene skal kunne kræve en erklæ-
ring fra en landinspektør om, hvilke grundstykker de på
ejendommen tinglyste servitutter påhviler. Der vil således
ikke længere skulle ske en geografisk stedfæstelse af disse.
Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at ophæve
kravet om geografisk stedfæstelse af nye servitutter, jf. ting-
lysningslovens § 10, stk. 5. Baggrunden er, at der generelt
ikke er praktiske udfordringer forbundet med at stedfæste
nye servitutter.
Justitsministeriet finder dog ikke, at der fremover bør stil-
les krav om, at der i forbindelse med tinglysning af nye ser-
vitutdokumenter, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 5, skal
vedhæftes anmeldelsen en stedfæstelsesfil, der indeholder
oplysninger om servituttens geografiske afgrænsning. Bag-
grunden herfor er som ovenfor anført, at kvaliteten af sted-
fæstelsesfilerne ikke er tilstrækkelig høj, og at der ikke er
efterspørgsel efter disse.
Tingbogsbekendtgørelsens §§ 28-30 vil derfor blive ænd-
ret, således at der fremover alene vil blive stillet krav om
geografisk stedfæstelse i form af et elektronisk rids, og at
kravet om stedfæstelse alene omfatter nye servitutter, der
anmeldes til tinglysning.
3.13. Fogedrettens værdiansættelse af rettigheder og byrder
ved tvangsauktion over sammenlagte og arealoverførte
ejendomme
3.13.1. Gældende ret
Tinglysningslovens § 21, stk. 3, og § 23, stk. 5, indeholder
regler for fogedrettens sagsbehandling i sager om værdian-
sættelsen af en ejendom, som er et resultat af en sammen-
lægning eller en arealoverførsel, i forbindelse med tvangs-
auktion over en sådan fast ejendom.
Det fremgår af bestemmelserne, at fogeden i tilfælde af
tvangsauktion over en ejendom, som er et resultat af en sam-
menlægning eller en arealoverførsel, ved et skøn ansætter de
før sammenlægningen eller arealoverførslen bestående ser-
vitutters, brugsrettigheders, grundbyrders og lignende byr-
ders andel i købesummen, såfremt de ikke fuldt ud dækkes.
Ved udøvelsen af dette skøn skal fogeden tage hensyn til
forholdet mellem værdien af den del af ejendommen, byr-
derne vedrører, og ejendommens samlede værdi.
Hensigten med bestemmelserne er, at den berettigede efter
sammenlægningen eller arealoverførelsen så vidt muligt er
stillet som før sammenlægningen eller arealoverførelsen.
3.13.2. Justitsministeriets overvejelser
Tinglysningslovens bestemmelser regulerer Tinglysnings-
rettens kompetence, mens retsplejelovens regler navnlig re-
gulerer sagsbehandlingen ved de almindelige domstole. Som
det fremgår ovenfor, skabes der med lovforslaget en klarere
opgavefordeling mellem Tinglysningsretten og Geodatasty-
relsen i forbindelse med behandlingen af sager om matriku-
lære ændringer. En regel, der vedrører fogedrettens kompe-
tence til at fastsætte byrders værdier i forbindelse med
tvangsauktion efter en matrikulær ændring er godkendt, skil-
ler sig ud fra resten af tinglysningslovens bestemmelser.
Justitsministeriet finder derfor anledning til – med visse
sproglige justeringer – at flytte tinglysningslovens § 21, stk.
3, og § 23, stk. 5, til retsplejelovens kapitel 51, der generelt
indeholder regler om tvangsauktion over fast ejendom.
3.13.3. Den foreslåede ordning
Det fremgår af den foreslåede nye bestemmelse i retsple-
jelovens § 573, stk. 4, at fogedretten i tilfælde af tvangsauk-
tion over en fast ejendom, som er et resultat af en sammen-
lægning eller arealoverførsel, ved et skøn skal ansætte de før
sammenlægningen eller arealoverførslen bestående servitut-
ters, brugsrettigheders, grundbyrders og lignende byrders
andel i købesummen, såfremt de ikke fuldt ud dækkes. Ved
udøvelsen af dette skøn skal fogedretten tage hensyn til for-
holdet mellem værdien af den del af ejendommen, byrderne
vedrører, og ejendommens samlede værdi.
Reglens formål er fortsat at sikre, at den berettigede ifølge
servitutten (servituthaveren) efter sammenlægningen eller
arealoverførslen så vidt muligt er stillet som før ændringen,
således at sammenlægningen eller arealoverførslen ikke
kommer servituthaveren til skade. Fogedretten vil i den for-
bindelse have et skøn til at vurdere bestående servitutters,
brugsrettigheders, grundbyrders og lignende byrders andel i
købesummen.
Det bemærkes, at omplaceringen af bestemmelserne fra
tinglysningsloven til retsplejeloven ikke vil medføre, at reg-
len skal fortolkes eller anvendes anderledes end hidtidig
praksis. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, (forslag til §
537, stk. 4, i retsplejeloven) og bemærkningerne hertil.
3.14. Udbygning af referencen mellem oplysninger i BBR og
matriklen
3.14.1. Gældende ret
Efter BBR-lovens § 7, stk. 2, påhviler det skatteministeren
at udforme en entydig fælles ejendomsreference og stille
den til rådighed for registrering af oplysninger om ejendom-
me. I den forbindelse har skatteministeren ved den eksister-
ende bestemmelse i BBR-lovens § 7, stk. 3, hjemmel til ef-
ter forhandling med de berørte ressortministre at fastsætte
nærmere regler for registrering og anvendelse af den fælles
ejendomsreference. Etableringen af den fælles ejendomsre-
ference sigtede mod at skabe sammenhæng mellem ejen-
domsbegreberne og en sikring af en entydig sammenhæng
mellem registreringen af ejendomsrelaterede oplysninger i
offentlige registre.
3.14.2. Skatteministeriets overvejelser
Den grundlæggende registrering af den del af fast ejen-
dom, der har karakter af bygninger eller tekniske anlæg
(f.eks. vindmøller, siloer og tankanlæg), sker i BBR. Byg-
ninger og tekniske anlæg indgår i den samlede faste ejen-
dom, hvorpå de ligger, med mindre de i sig selv udgør en
fast ejendom, som er registreret eller noteret i matriklen, jf.
21
lovforslagets § 1, nr. 8 (forslag til § 11 i udstykningsloven).
Med grunddataprogrammets indførelse af en fælles ejen-
domsidentifikation (BFE-nr.) er der behov for at fokusere
referencen, så den specifikt retter sig mod koblingen mellem
BBR og matriklen.
Den i dag bestående reference mellem BBR og matriklen
fungerer sådan, at ejer efter regler udstedt i medfør af BBR-
lovens § 4 er forpligtet til at oplyse, hvilke bygninger og
tekniske anlæg, der er tilknyttet ejendommen. Denne relati-
on er imidlertid ufuldstændig i en række tilfælde. For ek-
sempel vil der for en ejendom sammensat af flere jordstyk-
ker i dag være en risiko for, at BBR’s bygninger eller tekni-
ske anlæg, der er knyttet til ejendommen, ikke følger med
den korrekte ejendom, hvis ejendommen ændres matrikulært
for eksempel ved en udstykning. I den matrikulære proces er
der i dag ikke krav om, at det skal være oplyst, hvilket jord-
stykke den enkelte bygning eller det enkelte tekniske anlæg
ligger på.
Rent systemteknisk er der indlagt en forudsætning i BBR-
systemet, der sikrer, at ejeren tillige oplyser det af ejendom-
mens matrikelnumre, som den enkelte bygning eller det tek-
niske anlæg er placeret på. Der er således de facto etableret
en relation i BBR mellem bygninger/tekniske anlæg og de
jordstykker, som de ligger på. Ejeren har imidlertid ikke et
klart defineret ansvar for, at denne relation vedligeholdes,
og der er ikke fastsat specifikke krav om myndighedskontrol
af oplysningen, hverken i forbindelse med matrikulære æn-
dringer eller i forbindelse med ajourføringen af BBR.
Den manglende reference mellem på den ene side bygnin-
ger og tekniske anlæg registreret i BBR og på den anden si-
de jordstykkerne registreret i matriklen vanskeliggør be-
handlingen af visse sagstyper og optager unødigt arbejdstid i
kommunerne.
Nogenlunde det samme forhold gør sig gældende for de to
andre ejendomstyper, ejerlejlighed og bygning på fremmed
grund. I begge tilfælde er der ofte åbenlyst en relation mel-
lem den i matriklen noterede ejendom og det fysiske objekt
bygning, teknisk anlæg eller enhed, der er registreret i BBR.
Men i en række tilfælde, for eksempel hvor en ejerlejlighed
udgør én ejendom, men består af flere fysisk adskilte bolig-
enheder, er referencen ikke nødvendigvis etableret på en en-
tydig måde.
I de tilfælde hvor en samlet fast ejendom, der består af
flere jordstykker, opdeles, er det i en BBR-sammenhæng
nødvendigt at afgøre, hvilke af de nye ejendomme bygnin-
gen eller det tekniske anlæg faktisk ligger på. Herved sikres,
at beskatningsgrundlag m.v. også vil være korrekt efter op-
delingen.
3.14.3. Den foreslåede ordning
Lovforslaget udvider formålet med BBR, således at regis-
tret fremover også skal indeholde registreringer af ejen-
domsidentifikationer.
Med lovforslaget sikres de nødvendige rammer for, at
skatteministeren kan fastsætte regler om vedligeholdelse af
den korrekte relation mellem BBR og matriklen. Skattemini-
steren kan således efter forhandling med energi-, forsynings-
og klimaministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke op-
lysninger der skal være registreret i BBR, for at en ejen-
domsændring kan registreres i matriklen. Reglerne vil blive
implementeret i overensstemmelse med de aftaler, der er
indgået i regi af grunddataprogrammet, hvor det er aftalt, at
hver samlede faste ejendom, hver ejerlejlighed og hver byg-
ning på fremmed grund, der er registreret eller noteret i ma-
triklen, identificeres med et BFE-nummer, som hver enkelt
BBR-objekt herefter kan refereres til.
Ved udstykning, matrikulering og arealoverførsel af en
samlet fast ejendom (jordstykker) vil der med hjemmel i den
foreslåede § 7, stk. 2, i BBR-loven af skatteministeren blive
fastsat regler om, at referencen til den fremtidige ejendom
for alle bygninger og tekniske anlæg på ejendommen skal
være korrekt registreret i BBR, før ændringer kan registreres
i matriklen. Der vil her udover blive fastsat regler om, at
enhver bygning og ethvert tekniske anlæg forsynes med en
relation i form af ét koordinatsæt, der ligger inden for byg-
ningens eller det tekniske anlægs geografiske udbredelse, og
i øvrigt angives med et tilstrækkeligt kvalitetsniveau. Ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter med hjemmel
i udstykningsloven regler om, hvilken dokumentation der
skal foreligge, før ændringerne kan registreres i matriklen.
Det vil fortsat være kommunen, der kontrollerer, om de af-
givne BBR-oplysninger er korrekte, herunder om bygnin-
gerne er registreret på den korrekte ejendom efter den matri-
kulære forandring.
I særlige tilfælde, f.eks. hvis der er tale om en nedgravet
olietank, hvis beliggenhed kun kendes omtrentligt, accepte-
res en lavere kvalitet, der kun angiver den omtrentlige belig-
genhed. Netop for nedgravede olietanke kan kendskabet til
beliggenheden i nogle tilfælde være så begrænset, at det vil
være nødvendigt at igangsætte en mere omfattende eftersøg-
ning for at lokalisere den. Er dette tilfældet, vil det være til-
strækkeligt for den matrikulære sags registrering i matriklen,
at der er igangsat en miljøsag i kommunen. Ved mindre are-
aloverførsler, der tydeligvis ikke berører bygninger og tekni-
ske anlæg, der er optaget i BBR, vil det endvidere være til-
strækkeligt, at ejer attesterer, at arealoverførslen ikke berø-
rer disse i BBR optagne bygninger og tekniske anlæg.
Når ejendomme bestående af en eller flere bygninger eller
tekniske anlæg på fremmed grund etableres, nedlægges eller
forandres i matriklen, vil det være et krav, at enhver bygning
eller teknisk anlæg, der hører til ejendommen, forsynes med
en relation i form af ét koordinatsæt, der ligger inden for
bygningens eller det tekniske anlægs geografiske udstræk-
ning.
Når ejendomme bestående af ejerlejligheder etableres,
nedlægges eller forandres i matriklen, vil det være et krav, at
enhver enhed, bygning eller teknisk anlæg, der hører til
ejendommen, er optaget i BBR og forsynes med ejerlejlig-
hedens BFE-nummer. Før registrering i matriklen skal der
for Geodatastyrelsen foreligge dokumentation for, at de nød-
vendige referencer er etableret.
Den eksisterende hjemmel til fastsættelse af regler om
ejers oplysningspligt i BBR-lovens § 4, stk. 1, vil i den for-
22
bindelse blive brugt til at udvide oplysningspligten ved en
bekendtgørelse, der pålægger en ejer, der måtte ønske at
etablere, nedlægge eller forandre en ejendom, at oplyse den
nødvendige reference mellem den i matriklen registrerede
ejendom og de enheder, bygninger eller tekniske anlæg, som
registreret i BBR, og som indgår i ejendommen. Senest ved
denne bekendtgørelses ikrafttræden vil skatteministeren lan-
cere en borgervendt it-løsning, der kan understøtte ejerens
opgave med at oplyse den nødvendige reference i form af et
koordinatsæt eller et BFE-nummer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 7, (forslag til
§ 7, stk. 2, i BBR-loven) og bemærkningerne hertil.
3.15. Kontrol med indberetninger til BBR
3.15.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsens pligt til at sikre den fornødne kva-
litet af registreringen af oplysningerne i BBR fremgår af
BBR-lovens § 3, stk. 1. Det følger af bemærkningerne til
denne bestemmelse, at kommunerne generelt skal forholde
sig kritisk til de oplysninger, som ejer afgiver, og at kommu-
nerne har en handlepligt, hvis de bliver opmærksomme på
fejl i de indberetninger, de modtager fra ejendommens ejer.
Kommunen er generelt ansvarlig for kontrol og opfølgning
over for ejeren og er forpligtet til at reagere aktivt ved mis-
tanke om uoverensstemmelse mellem oplysninger i BBR og
de faktiske forhold. Pligten omfatter en egentlig revision af
ejers oplysninger, sådan at kommunen skal forkaste eller
ændre i de oplysninger, der modtages fra ejeren, hvis oplys-
ningerne er forkerte.
3.15.2. Skatteministeriets overvejelser
Den nuværende bestemmelse om ansvar for kontrol er af-
fattet på et tidspunkt, hvor der ikke var udsigt til, at ejeren
selv ville få adgang til at ajourføre data direkte i BBR. Som
led i det formaliserede samarbejde mellem Skatteministeriet
og KL om drift og udvikling af BBR er det imidlertid aftalt
at indføre en mulighed for ejere til at indberette ændringer
til ejendommens BBR-oplysninger digitalt. Det forventes, at
det i 2017 bliver muligt for BBR-systemet at modtage så-
danne formaliserede ejer-indberetninger på en struktureret
måde, således at data automatisk kan indlæses i BBR efter at
have undergået en manuel og/eller en systemmæssig kon-
trol.
Den it-tekniske udvikling hen mod, at BBR-oplysningerne
indløber i struktureret digital form direkte fra ejerne, vil væ-
re med til at fremskynde en transformation af den kommu-
nale registerførerrolle fra en indtastningsfunktion til i højere
grad at være en kontrolfunktion.
3.15.3. Den foreslåede ordning
Revisionsforpligtelsen og den heraf følgende pligt til om
nødvendigt at forkaste eller ændre i de af ejer afgivne oplys-
ninger skønnes på denne baggrund fremadrettet at få en så
central karakter, at kommunens ansvar foreslås trukket frem
fra bemærkningerne og ind i selve lovteksten, uden at dette
indebærer en ændring af retstilstanden.
Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvordan kontrol af ejernes indberetnin-
ger til BBR skal foretages.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 4 og 5, (for-
slag til § 3, stk. 1 og 7, i BBR-loven) og bemærkningerne
hertil.
3.16. Samordning og forenkling af registreringen af
oplysninger
3.16.1. Gældende ret
Det følger af BBR-lovens § 7, stk. 1, at det påhviler skat-
teministeren at søge gennemført sådanne regler eller foran-
staltninger, at der i videst muligt omfang sker en samord-
ning og forenkling af registreringen af oplysninger vedrø-
rende fast ejendom og andre stedbestemte oplysninger. Be-
stemmelsen tager sigte på at realisere samfundsmæssige ge-
vinster gennem sikringen af den nødvendige koordination på
området.
3.16.2. Skatteministeriets overvejelser
Stedbestemte oplysninger er et bredt begreb, og der sker i
de fleste offentlige myndigheder registreringer af oplysnin-
ger, der på en eller anden måde knytter sig til et sted. Det
kan fx være registreringer, der inkluderer adresser på perso-
ner eller virksomheder, eller oplysninger vedrørende veje,
bygninger eller tekniske anlæg, der er stedfæstet ved koordi-
nater eller adresser, samt registreringen af forskellige for-
valtningsmæssige beslutninger, der relaterer sig til geografi-
ske områder. Blandt de mange registreringer af stedbestemte
oplysninger vil nogle efter deres karakter ikke have en na-
turlig sammenhæng med ejendomsområdet og de registre-
ringer, der i øvrigt sker af fast ejendom i form af bygninger
og tekniske anlæg i Bygnings- og Boligregistret efter BBR-
loven. Det vurderes i den forbindelse at være hensigtsmæs-
sigt at præcisere anvendelsesområdet for BBR-lovens § 7,
stk. 1 og dermed skatteministerens forpligtelse til samord-
ning og forenkling af registreringen af oplysninger.
3.16.3. Den foreslåede ordning
Skatteministeriet finder det hensigtsmæssigt at præcisere
BBR-lovens § 7, stk. 1, sådan at skatteministerens forplig-
telse til at søge gennemført sådanne regler eller foranstalt-
ninger, at der i videst muligt omfang sker en samordning og
forenkling af registreringen af oplysninger, fremover vil
vedrøre fast ejendom og andre oplysninger, der naturligt
knytter sig hertil. Derved udgår begrebet stedbestemte op-
lysninger af bestemmelsen, og skatteministerens forpligtel-
ser efter bestemmelsen knyttes tydeligere til fast ejendom og
relaterede oplysninger. Det kan f.eks. være oplysninger om
bygninger og tekniske anlæg og disses energiforhold og re-
lation til offentlige planer. Ændringen af bestemmelsen til-
sigter ikke nogen ændring af den hidtidige administration af
bestemmelsen på ejendomsområdet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 6, (forslag til
§ 7, stk. 1, i BBR-loven) og bemærkningerne hertil.
23
3.17. Bygningsregistreringsområdet i Grønland
3.17.1. Gældende ret
Det fremgår af BBR-lovens § 11, stk. 2, at BBR-loven ik-
ke gælder for Grønland, men at loven ved kongelig anord-
ning kan sættes i kraft i Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger. Denne adgang til at
sætte BBR-loven i kraft i Grønland har været en del af
BBR-loven siden BBR-lovens vedtagelse i 1976, men BBR-
loven har på intet tidspunkt været sat i kraft i Grønland.
3.17.2. Skatteministeriets overvejelser
Skatteministeriet er i dialog med Grønlands Selvstyre for
at sikre en entydig fastlæggelse af, hvorvidt Grønlands Selv-
styre har overtaget lovgivende og administrativ kompetence
vedrørende bygningsregistrering i Grønland som et selvsty-
reanliggende. Dialogen er koordineret med Statsministeriet,
og det er Skatteministeriets vurdering, at selvstyret har over-
taget sagsområdet som selvstyreanliggende.
Såfremt bygningsregistreringsområdet er overtaget af
Grønlands Selvstyre, medfører det, at BBR-loven, som inde-
holder reguleringen på bygningsregistreringsområdet, ikke
kan sættes i kraft i Grønland ved kongelig anordning, sådan
som det fremgår af BBR-lovens § 11, stk. 2.
3.17.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ændring af BBR-lovens § 11 i lovfor-
slaget vil adgangen til at sætte BBR-loven i kraft i Grønland
ved kongelig anordning udgå af loven, som følge af at byg-
ningsregistreringsområdet vurderes at være overtaget af
Grønlands Selvstyre som et selvstyreanliggende.
Såfremt den videre dialog med Grønlands Selvstyre viser,
at bygningsregistreringsområdet ikke er overtaget af Grøn-
lands Selvstyre, vil der skulle fremsættes et ændringslovfor-
slag, således at den foreslåede ændring af BBR-lovens terri-
torialbestemmelse udgår af lovforslaget.
3.18. Oprettelse af ejerlejligheder
3.18.1. Gældende ret
En ejerlejlighed defineres i ejerlejlighedslovens § 1 som
en lejlighed, der ejes særskilt. Såvel boliger som butikker,
kontorer, lagerrum og andre husrum kan være ejerlejlighe-
der. Hver ejerlejlighed anses som en selvstændig fast ejen-
dom, jf. ejerlejlighedslovens § 4, stk. 1, der kan sælges og
pantsættes m.v.
Ejeren af en ejerlejlighed har sammen med de øvrige ejere
af lejligheder i ejendommen ejendomsret til grunden, fælles-
arealer, tilbehør m.v., jf. ejerlejlighedslovens § 2, stk. 1.
Grunden, som bygningen, der er opdelt i ejerlejligheder, lig-
ger på, er i udstykningslovens forstand en samlet fast ejen-
dom.
I dag skal og kan ejerlejligheder ikke registreres i matrik-
len, men alene i tingbogen. Reglerne om tinglysning af ret-
tigheder over ejerlejligheder findes i kapitel 8 i bekendtgø-
relse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom). Det følger
af bekendtgørelsens § 31, stk. 1, at der senest i forbindelse
med tinglysning af det første skøde på en af ejerlejligheder-
ne skal ske anmeldelse af hele ejendommens opdeling i ejer-
lejligheder. En ejerlejlighed identificeres i tingbogen ved
matrikelbetegnelsen efterfulgt af ejerlejlighedens nummer. I
dag fremgår det af tingbogen og ejendomsstamregisteret
(ESR) hvilke ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder.
3.18.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Som konsekvens af forslaget om at samle den grundlæg-
gende registrering af alle typer af fast ejendom hos Geodata-
styrelsen, er der behov for at indføre regler i ejerlejligheds-
loven om, at ejerlejligheders oprettelse fremover sker ved
Geodatastyrelsens registrering i matriklen. Når den grund-
læggende registrering af bl.a. arealer og ejendomsgrænser
for alle typer af fast ejendom samles i ét register, skabes der
samtidigt mulighed for at identificere fast ejendom på en
ensartet måde. Desuden vil processerne for dannelse og æn-
dring af de enkelte ejendomstyper kunne gøres mere ensar-
tede, ligesom det vil være lettere at knytte oplysninger om
de forskellige ejendomstyper sammen.
3.18.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning er nødvendig i nyordningen af
ejendomsregistreringen, hvorefter samlede faste ejendomme
(jordstykker), ejerlejligheder og bygninger på fremmed
grund fremover skal registreres eller noteres i matriklen. Ef-
ter forslaget ændres reglerne om ejendomsdannelsen af ejer-
lejligheder således, at oprettelsen af ejerlejligheder fremover
vil ske, når Geodatastyrelsen registrerer ejendommens opde-
ling i ejerlejligheder i matriklen. Opdelingen af en ejerlejlig-
hed og ændringer heraf skal være registreret i matriklen,
hvis ændringen skal danne grundlag for tinglysning og be-
skatning. Ved lovforslagets vedtagelse vil tingbogens note-
ringer af ejerlejligheder derfor skulle overføres elektronisk
til matriklen.
Ved registreringen i matriklen vil ejerlejligheden få tildelt
et unikt ejendomsidentifikationsnummer (BFE-nummer),
som vil blive anvendt i matriklen, i tingbogen og i Byg-
nings- og Boligregistret. Hermed sikres det, at der er over-
ensstemmelse mellem de forskellige offentlige registres
identifikation af faste ejendomme, således at registrenes an-
vendelse af oplysninger om en konkret fast ejendom bygger
på det samme entydige og unikke BFE-nummer.
Efter forslaget skal det være en betingelse for ejerlejlighe-
dens registrering i matriklen, at oprettelsen eller ændringen
af ejerlejligheden kan tinglyses. Forslaget indebærer således,
at selve ejendomsregistreringen af en ejerlejlighed overgår
fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen, mens det som
hidtil vil være Tinglysningsretten, der tager stilling til, om
tinglyste rettigheder hindrer en påtænkt oprettelse af eller
ændring af en ejerlejlighed. Proceduren i forbindelse med
tinglysningssløjfen, der er nærmere beskrevet i pkt. 3.3.3.
ovenfor foreslås derfor også lovfæstet ved oprettelse og æn-
dringer af ejerlejligheder.
24
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 2, (forslag til
§ 4 a og § 4 b i ejerlejlighedsloven) og bemærkningerne her-
til.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Dette lovforslag er en forudsætning for gennemførslen af
grunddataprogrammets delaftale 1 - Effektiv ejendomsfor-
valtning og genbrug af ejendomsdata (ejendomsdatapro-
grammet). De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal
således ses samlet for hele ejendomsdataprogrammet. De of-
fentlige etableringsudgifter er finansieret på de årlige finans-
love siden 2013 og i forbindelse med økonomiaftalerne med
kommuner og regioner, jf. aktstykke 125 om statens bloktil-
skud til kommunerne for 2014 afgjort den 28. juni 2013.
Ejendomsdataprogrammet vil efter implementeringen ha-
ve årlige gevinster på 50 mio. kr. for den offentlige sektor.
Gevinsterne skyldes primært sparet drift og videreudvikling
af ESR, hvilket giver kommunerne en besparelse på 28 mio.
kr. årligt. Hertil kommer sparet tid på manuelle arbejdsgan-
ge i kommunerne på 11 mio. kr. årligt, samt tid til vedlige-
holdelse af ejendoms- og ejeroplysninger i fagsystemer på
11 mio. kr. årligt.
Efter indfasning af ejendomsdataprogrammet vil der blive
etableret en vedvarende styringsmodel for ejendoms- og
bygningsområdet, der bl.a. skal sikre, at gevinsterne for så
vidt angår genbrug af ejendoms- og bygningsdata kan reali-
seres. Statens udgifter til den vedvarende styringsmodel vil
være 0,8 mio. kr. årligt.
Udvidelsen af de eksisterende grunddataregistre og øgede
drifts- og vedligeholdelses omkostninger udgør for udvidet
Bygnings- og Boligregister 5,7 mio. kr., og ny Ejerforteg-
nelse 1,9 mio. kr. De øgede omkostninger til den udvidede
matrikel modsvares af en mere effektiv proces i matriklen
med den moderniserede infrastruktur, således at der netto
opnås gevinster på 50.000 kr. årligt. De samlede omkostnin-
ger til vedvarende styringsmodel for ejendoms- og byg-
ningsområdet samt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger
vil udgøre 8,4 mio. kr. årligt.
Gebyrfinansieringen af registreringen af ejerlejligheder og
bygninger på fremmed grund vil give staten årlige indtægter
på ca. 5,0 mio. kr.
Lovforslaget medfører ikke konsekvenser for regionerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Samlet set vil der være væsentlige erhvervsøkonomiske
besparelser forbundet med ejendomsdataprogrammet.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at
de administrative lettelser som følge af lovforslaget er over
4 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Der vil derfor blive
foretaget en måling af de administrative lettelser.
De administrative lettelser følger dels af implementerin-
gen af ejendomsdataprogrammet, hvilket vurderes at medfø-
res væsentlige administrative lettelser.
Dels følger de af ophævelse af kravet om stedfæstelse af
ældre servitutter i tingslysningsloven. Der vurderes at være
ca. 7.500 matrikulære sager årligt, hvori kravet om stedfæ-
stelse ikke længere indgår. 25 pct. af disse vurderes at om-
handle private virksomheder. Kravet vurderes at koste ca.
1000 kr. i timen og tage ca. 1,5 time, og omkostningerne ud-
gøres af virksomhedernes udgifter til en landinspektør. Såle-
des vurderes der at være lettelser for 1.875 sager årligt x
1.250 kr. x 1,5 time = i alt ca. 3,5 mio. kr. Til gengæld vil
landinspektørernes tidsforbrug ved gennemførelse af en ma-
trikulær sag falde, hvilket vil medføre et omsætningstab i
landsinspektørfirmaerne.
De administrative omkostninger for erhvervslivet vurderes
at være begrænsede i forhold til gevinsterne.
For de brugere af grunddata om ejendomme, der allerede
har automatiserede og digitale forvaltningsprocesser, vil det
være nødvendigt at foretage tilpasninger i eksisterende ar-
bejdsgange og forretningssystemer for at kunne opnå de for-
ventede effektiviseringer. De reelle omstillingsomkostninger
afhænger af erhvervslivets konkrete implementering. Jo
længere tid erhvervslivet har til at tilpasse eksisterende ar-
bejdsgange og forretningssystemer, jo mere vil omstillings-
omkostningerne for erhvervslivet reduceres. Grunddatapro-
grammet er derfor i tæt og løbende dialog med de mest sy-
stematiserede og digitaliserede anvendere af ejendomsdata,
så omstillingerne kan planlægges i god tid. Der vil desuden
være et års paralleldrift, hvor data også stilles til rådighed i
de nuværende formater. Omstillingen vil således skulle gen-
nemføres helt frem til 1. halvår 2019. De mest berørte virk-
somheder vil således have over to år til at omstille deres ar-
bejdsgange og forretningssystemer.
Ejendomsprogrammet vurderes at give øvrige efterlevel-
seskonsekvenser for erhvervslivet i form af besparelser og
forbedringer på ca. 115 mio. kr. årligt gennem færre manu-
elle arbejdsgange og lavere omkostninger og mere effektive
processer og forbedret infrastruktur. Gevinstrealiseringen
forudsætter bl.a. it-mæssige omstillinger i virksomhederne.
Gevinsterne for erhvervslivet fremkommer hovedsageligt
ved lettere og billigere adgang til data, der vil være harmo-
niseret og standardiseret.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Borgere vil opleve hurtigere og smidigere sagsbehandling
på ejendomsområdet. Der bliver færre manuelle arbejdsgan-
ge og dermed kilder til fejl i håndtering og sagsbehandling.
Lovforslaget afskærer den administrative rekurs ved afgø-
relser om registrering af bygninger på forstranden eller sø-
territoriet i øvrigt og ved afgørelser om registrering af ejen-
dommes opdeling i ejelejligheder eller ændringer heraf. Det
er fundet forsvarligt at afskære muligheden for klage til an-
den administrativ myndighed, fordi Geodatastyrelsens afgø-
relser om registrering er lovbundne forvaltningsakter, hvor
der alene i helt begrænset omfang vil kunne blive tale om
udøvelse af et skøn. Reglerne for hvornår en registrering
skal ske, vil være så specifikke, at der sjældent er tvivl om
retsanvendelsen. Som udgangspunkt vil Geodatastyrelsen i
overensstemmelse med en anmodning herom registrere så-
25
vel bygninger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt
som ejendommes opdeling i ejerlejligheder eller ændringer
heraf. I de tilfælde, hvor Geodatastyrelsen efter omstændig-
hederne vil nægte registrering, vil begrundelsen være, at
formkrav m.m., som vil blive fastsat i medfør af forslaget,
ikke er opfyldt. Når nægtelse af registrering skyldes, at
formkrav m.m. ikke er opfyldt, vil Geodatastyrelsen skulle
foretage den ønskede registrering, når manglerne af afhjul-
pet. For så vidt angår ejerlejligheder vil begrundelsen for at
nægte registrering også kunne være, at tinglyste rettigheder
er til hinder for tinglysning. I tilfælde, hvor Tinglysningsret-
ten afgør, at tinglyste rettigheder er til hinder for tinglys-
ning, ville rekursinstansen, hvis der var klageadgang, skulle
lægge Tinglysningsrettens afgørelse til grund. Det anses un-
der disse omstændigheder for retssikkerhedsmæssigt for-
svarligt at afskære klageadgangen. Hertil kommer, at Geo-
datastyrelsen er den centrale myndighed for registrering,
hvorfor der ikke er behov for en rekursordning for at sikre
en ensartet retstilstand over hele landet.
Gebyrfinansieringen af registreringen af ejerlejligheder og
bygninger på fremmed grund vil give borgerne økonomiske
omkostninger på ca. 5 mio. kr. årligt. Omkostningen for den
enkelte borger vil være mellem 250 og 1.000 kr. per regi-
strering afhængig af hvilken type registrering, der er tale
om. Gebyret vil typisk skulle betales i forbindelse med op-
deling af nye ejerlejligheder. Gebyret vil udgøre en meget
lille del af grundejernes samlede udgifter til ejendomsudvik-
ling mv.
Lovforslaget indebærer, at borgerne ikke længere skal le-
ve op til kravet om stedfæstelse af ældre servitutter og der-
med heller ikke påføres udgifter hertil.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forhold til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2016
til den 12. august 2016 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Andelsboligforeninger-
nes Fællesrepræsentation, Boligselskabernes Landsforening,
CO Industri, Copenhagen Business School (Juridisk Insti-
tut), Danmarks Statistik, Dansk Byggeri, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Boligadvokater, Danske Regioner, Danske Udlejere, Datatil-
synet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landin-
spektørforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendoms-
foreningen Danmark, Ejendomsmæglernes Landsorganisati-
on, Ejerlejlighedernes Landsforening, Finansrådet, Forbru-
gerrådet Tænk, Forsikring & Pension, Fritidshusejernes
Landsforening, Håndværksrådet, KL, Kolonihaveforbundet,
Kommissarius for Jylland, Kommissarius for Øerne, Kort-
og Landmålingsteknikernes Forening, Kommunalteknisk
Chefforening, Københavns Universitet (Juridiske Fakultet),
Parcelhusejernes Landsforening, PET, Politiforbundet i
Danmark, Praktiserende Landinspektørers Forening, Realda-
nia, Realkreditankenævnet, Realkreditforeningen, Realkre-
ditrådet, Rigsarkivet, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Statens
Byggeforskningsinstitut, Sø- og Handelsretten, Tingly-
sningsretten, Udbetaling Danmark, Vestre Landsret, Østre
Landsret, Samtlige byretter, Aalborg Universitet (Juridisk
Institut), Aalborg Universitet, Landinspektøruddannelsen og
Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
Et udkast til lovforslag har endvidere været forelagt Fæ-
røernes Hjemmestyre og Grønlands Selvstyre til udtalelse.
10. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Samlet set medfører implementeringen af
ejendomsprogrammet positive gevinster
for den offentlige sektor på 50 mio. kr. år-
ligt for så vidt angår reduceret systemud-
vikling, lettere arbejdsgange mv.
Indførelsen af gebyr for registreringer af
ejerlejligheder og bygninger på fremmed
vil give staten et årligt provenu på 5 mio.
kr. årligt.
De eksisterende grunddataregistre udvi-
des. Udvidelserne medfører øgede om-
kostninger til vedvarende styringsmodel
for ejendoms- og bygningsområdet samt
vedligeholdelse, support og drift af den
udvidede matrikel, BBR og den ny Ejer-
fortegnelse på samlet 8,4 mio. kr. årligt.
26
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forenkling af forvaltningen af for ejen-
domsdata og arbejdsgange på ejendoms-
området, baseret på en moderniseret og
sammenhængende digitale infrastruktur.
Lovforslaget vurderes at have begræn-
sede negative administrative konsekven-
ser for stat, kommuner og regioner.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lavere omkostninger og mere effektive
processer baseret på en moderniseret og
sammenhængende digital infrastruktur på
området, som samlet set skønnes at give
besparelser og forbedringer hos virksom-
hederne i lighed med dem der findes i den
offentlige sektor på ca. 115 mio. kr. årligt.
Lovforslaget indebærer, at landinspek-
tørernes tidsforbrug ved gennemførelse
af matrikulære sager, hvor der hidtil har
skullet stedfæstes servitutter, i gennem-
snit vil falde med ca. 1,5 time (à 1.000
kr. + moms), hvilket vil medføre et min-
dre omsætningstab i landinspektørfir-
maerne.
For de brugere af grunddata om ejen-
domme, der allerede har automatiserede
og digitale forvaltningsprocesser, vil det
være nødvendigt at foretage tilpasninger
i eksisterende arbejdsgange og forret-
ningssystemer for at kunne opnå de for-
ventede effektiviseringer. De reelle om-
stillingsomkostninger afhænger af er-
hvervslivets konkrete implementering.
Omkostningerne reduceres, hvis er-
hvervslivet får en længere tidshorisont.
Grunddataprogrammet er derfor i tæt og
løbende dialog med de mest systemati-
serede og digitaliserede anvendere af
ejendomsdata, så omstillingerne kan
planlægges i god tid. Der vil desuden
være et års paralleldrift, hvor data også
stilles til rådighed i de nuværende for-
mater.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regu-
lering vurderer, at de administrative lettel-
ser som følge af lov om effektiv ejen-
domsadministration er over 4 millioner
årligt på samfundsniveau. Der vil derfor
blive foretaget en måling af de admini-
strative lettelser.
De administrative omkostninger for er-
hvervslivet vurderes at være begrænse-
de i forhold til gevinsterne.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Borgere vil kunne opleve hurtigere og
smidigere sagsbehandling på ejendoms-
området. Der bliver færre manuelle ar-
bejdsgange og dermed kilder til fejl i
håndtering og sagsbehandling.
Lovforslaget indebærer, at borgerne ikke
længere skal leve op til kravet om stedfæ-
stelse af ældre servitutter og dermed hel-
ler ikke påføres udgifter hertil.
Den administrative rekurs afskæres ved
afgørelser om registreringer af bygnin-
ger på forstranden eller søterritoriet i
øvrigt og ved afgørelser om registrering
af opdeling af bygninger i ejerlejlighe-
der eller ændringer heraf.
Der indføres gebyr for registreringer af
opdeling af nye ejerlejligheder og byg-
ninger på fremmed grund, hvilket vil gi-
ve borgerne omkostninger på ca. 5 mio.
kr. årligt. Omkostningen for den enkelte
borger vil være mellem 250 og 1.000 kr.
per registrering afhængig af hvilken ty-
27
pe registrering, der er tale om. Gebyret
vil typisk skulle betales i forbindelse
med opdeling af nye ejerlejligheder. Ge-
byret vil udgøre en meget lille del af
grundejernes samlede udgifter til ejen-
domsudvikling m.v.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget har ikke EU-retlige konsekvenser
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at titlen »lov om udstykning om anden regi-
strering i matriklen« tilføjes »samt registrering af bygninger
på forstranden eller søterritoriet«. Ændringen er en konse-
kvens af, at lovens anvendelsesområde udvides.
Til nr. 2-5
Det foreslås, at »matrikelmyndigheden« overalt i loven er-
stattes med »Geodatastyrelsen«, idet Geodatastyrelsen admi-
nistrerer lov om udstykning og anden registrering i matrik-
len og er den eneste matrikelmyndighed i landet. Se i øvrigt
bemærkningerne til nr. 7 nedenfor.
Efter forslaget skal »matrikelmyndigheden« dog uændret
anvendes i § 49, stk. 2. Det skyldes, at § 49, stk. 2, angår hi-
storiske forhold, hvor matrikelvæsenet var delt på flere
myndigheder.
Til nr. 6
Det foreslås, at § 2, stk. 2, i udstykningsloven ophæves.
Den gældende lovs § 2, stk. 2, giver mulighed for at notere
arealer, der er vurderet sammen med en landbrugsejendom,
som en del af den samlede faste ejendom. Bestemmelsen
mistede dog sin betydning ved lov nr. 435 af 9. juni 2004
om landbrugsejendomme (landbrugsloven), og det er derfor,
den foreslås ophævet. Landbrugsnoteringen er siden 2004 i
stedet blevet ajourført på grundlag af ejendomsvurderingen i
medfør af landbrugslovens § 4, stk. 2.
Til nr. 7
Den gældende § 10 i lov om udstykning om anden regi-
strering i matriklen, der angiver matrikelmyndigheden ved
myndighedens navn, blev indsat ved lov nr. 12 af 11. januar
2010. Bestemmelsen kom ind, fordi den hidtidige særlige
ordning af matrikelvæsenet i København og Frederiksberg
blev ophævet ved lovens ikrafttræden, og der på dét tids-
punkt derfor var behov for at slå fast, at der fremadrettet kun
var én og samme matrikelmyndighed. Bestemmelsen må i
dag anses for uaktuel og foreslås derfor ophævet.
Til nr. 8
Det foreslås, at § 11 om matriklens indhold affattes på ny.
Efter den nye bestemmelses stk. 1 skal såvel samlede faste
ejendomme som ejerlejligheder registreres i matriklen, og
efter bestemmelsens stk. 3, nr. 2, skal bygninger på frem-
med grund noteres i matriklen. I dag indeholder matriklen
alene oplysninger om jordstykker, men med forslagets ved-
tagelse vil matriklen fremover også indeholde oplysning om
ejerlejligheder og om bygninger på fremmed grund.
Geodatastyrelsens registrering af ejerlejligheder i matrik-
len vil skulle ske efter bestemmelser i ejerlejlighedsloven.
Der henvises til pkt. 3.17. i de almindelige bemærkninger,
hvor der nærmere er redegjort for den foreslåede registrering
af ejerlejligheder. Bortset fra bestemmelserne om registre-
ring af ejerlejligheder og notering af bygninger på fremmed
grund, vil der ikke efter forslaget ske ændringer af det, der i
dag er genstand for udstykningslovens regulering. Genstan-
den for udstykningslovens regulering vil fortsat være jord-
stykker, og forståelsen af begreberne »matrikulært arbejde«,
udstykningslovens § 13, og »matrikulære forandringer«, ud-
stykningslovens § 32, er derfor uændret og omfatter således
alene jordstykker.
I forslaget til stk. 2, nr. 1, fastlægger de oplysninger, der
skal registreres i matriklen om faste ejendomme (jordstyk-
ker) – det drejer sig om matrikelbetegnelser, arealstørrelser,
identifikationsnumre og visse noteringer. På tilsvarende vis
fastlægger forslagets stk. 2, nr. 2, de oplysninger, der skal
registreres i matriklen om ejerlejligheder – det drejer sig om
ejerlejlighedernes arealer, fordelingstal og identifikations-
numre.
Med forslaget til § 11, stk. 2 og 3, indføres et identifikati-
onsnummer for fast ejendom som en ny obligatorisk identi-
fikation. Der henvises til pkt. 3.1.3. i de almindelige be-
mærkninger. Med identifikationsnummeret gives en fast
ejendom en identifikationsnøgle, som gør det muligt at ska-
be entydighed og sammenhæng mellem forskelige ejen-
domstyper og begreber på tværs af regelsæt, myndigheder
og registre. I matriklen vil en samlet fast ejendom fortsat og-
28
så være identificeret ved oplysning om matrikelnummer og
ejerlav. I modsætning til matrikelnumre, der identificerer de
enkelte arealer eller jordstykker i en samlet fast ejendom, vil
identifikationsnummeret omfatte hele den samlede faste
ejendom og knytte sig til alle de matrikelnumre, som en
samlet fast ejendom eventuelt består af.
Det følger af den gældende udstykningslovs § 11, at ma-
triklen ud over notering om, at flere matrikelnumre skal hol-
des forenet, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2, skal indeholde andre
lovbestemte noteringer. Et eksempel på en lovbestemt note-
ring er § 2, stk. 1, i landbrugsloven, hvorefter en landbrugs-
ejendom defineres som en ejendom, der er noteret som en
landbrugsejendom i Geodatastyrelsens matrikelregister. Et
andet eksempel er naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 3, hvor-
af det følger, at strandbeskyttelseslinjen er registreret i ma-
triklen og noteret i tingbogen.
Det foreslåede stk. 3, nr. 2, indfører en ny form for note-
ring i matriklen, idet der stilles krav om, at matriklen skal
indeholde notering på samlet fast ejendom om opdeling i
ejerlejligheder og om bygninger på fremmed grund. De no-
teringer, som skal foretages efter de gældende regler, angår
bestemmelser om den arealmæssige anvendelse, men angår
ikke eventuelle bygninger på arealet. Med den foreslåede
bestemmelse stilles der også krav om, at noteringen om op-
deling i ejerlejligheder eller om bygninger på fremmed
grund skal omfatte den noterede ejendoms identifikations-
nummer, som er den nøgle, der skaber entydig sammenhæng
mellem ejendomstyperne.
Forslaget indebærer, at alle typer af ejendomme, der kan
tinglyses rettigheder over, fremover vil skulle registreres el-
ler noteres i matriklen. Det gælder dog ikke bygninger på
søterritoriet, da matriklen ikke omfatter søterritoriet.
Ved en ændring af bygningsreglementet vil kommunerne
blive forpligtet til at foranledige notering i matriklen, når de
f.eks. som led i byggesagsbehandlingen får oplysning om, at
en bygning tilhører en anden end grundens ejer. Der henvi-
ses til pkt. 3.2.3. i de almindelige bemærkninger.
I forbindelse med Geodatastyrelsens registrering i matrik-
len af opdeling af ejerlejligheder, foretager styrelsen også
notering om opdelingen på den samlede faste ejendoms regi-
strering i matriklen.
I det foreslåede stk. 4, 1. pkt., gives energi-, forsynings- og
klimaministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om de formelle krav til notering i matriklen og om ajour-
føring af matriklens noteringer. Med den foreslåede bestem-
melse kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte
krav om, at kommunerne skal anvende bestemte it-systemer,
når bygninger, der tilhører en anden end grundens ejer, note-
res i matriklen.
Efter forslaget til stk. 4, 2. pkt., kan energi-, forsynings- og
klimaministeren endvidere fastsætte nærmere regler om, at
en landinspektør med beskikkelse skal attestere oplysninger-
ne i den dokumentation, der indgives i forbindelse med no-
tering i matriklen. Denne del af bemyndigelsen tager især
sigte på kravene i forslagets § 3, nr. 2, hvorefter der ved tin-
glysning af rettigheder over bygning på fremmed grund skal
ske notering i matriklen med stedfæstelse af bygningens
geografiske placering på grunden ved et rids fra en beskik-
ket landinspektør.
Endelig indebærer forslaget en redaktionel tilpasning af
udstykningslovens § 11.
Til nr. 9
Det fremgår af § 23, 1. pkt., at tinglysningsdommeren ved
tinglysning af dokumenter skal påse, at bestemmelserne i §§
18-20 overholdes. Det foreslås, at tingslysningsdommeren
ændres til Tinglysningsretten. Det skyldes, at tinglysning af
rettigheder over fast ejendom siden 8. september 2009 er
foregået ved Tinglysningsretten i Hobro. Pligten efter ud-
stykningslovens § 23, 1. pkt., påhviler derfor Tinglysnings-
retten og ikke tinglysningsdommeren. Ændringen indebærer
ikke en ændring af retstilstanden.
Til nr. 10
Med de nugældende regler i udstykningsloven §§ 25-27
tilstræbes, at der ikke opstår uoverensstemmelse mellem
tinglyste rettigheder og registreringen i matriklen. Det for-
slås, at §§ 25-27 ophæves og erstattes af en ny § 25, som i
højere grad kan sikre overensstemmelse mellem matriklens
og tingbogens udvisende og samtidigt bidrage til øgede digi-
tale sagsgange.
Den nye § 25 skal ses i sammenhæng med forslagets § 3,
nr. 3, om ændring af tingslysningslovens §§ 21-23. Med de
to nye bestemmelser i udstykningsloven og tinglysningslo-
ven sikres det, at der er taget stilling til, at tinglyste rettighe-
der ikke er til hinder for en påtænkt matrikulær forandring.
Dette samvirke mellem Geodatastyrelsen og Tinglysnings-
retten, som i forslaget kaldes tinglysningssløjfen, er nærme-
re beskrevet i pkt. 3.3.3. i de almindelige bemærkninger.
Tinglyste rettigheder vil kun kunne være til hinder for
nogle former for matrikulære forandringer. Typiske eksemp-
ler er udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammen-
lægning eller fraskillelse af en fælleslod, jf. udstykningslo-
vens §§ 3 og 5-8. Efter forslaget til stk. 2 skal sådanne ma-
trikulære forandringer derfor altid igennem tinglysningssløj-
fen, før de kan registreres i matriklen.
Efter den foreslåede fremgangsmåde underretter Geodata-
styrelsen Tinglysningsretten om de påtænkte matrikulære
forandringer. Forud for underretningen har Geodatastyrelsen
vurderet sagen efter udstykningsloven og konstateret, at for-
andringerne vil kunne registreres i matriklen, hvis de kan
tinglyses. Når Geodatastyrelsen sender sin meddelelse om
den påtænkte registrering til Tinglysningsretten, er registre-
ringen i matriklen derfor alene betinget af, at forandringerne
kan tinglyses.
Tinglysningsretten foretager derefter den tinglysnings-
mæssige prøvelse af de matrikulære forandringer og under-
søger om adkomst-, panteforhold eller servitutter vil være til
hinder for tinglysningen. Hvis intet hindrer tinglysningen,
indføres Geodatastyrelsens meddelelse om de påtænkte ma-
trikulære forandringer foreløbigt i tingbogen. Forslaget in-
debærer, at Geodatastyrelsens underretning om påtænkte
29
matrikulære forandringer undergives en egentlig tinglys-
ningsmæssig prøvelse, og at underretningen efter den fore-
løbige indførsel i tingbogen skal respekteres af senere ting-
lyste rettigheder.
I stk. 3 foreslås, at umiddelbart efter, at Tinglysningsretten
har underrettet Geodatastyrelsen om, at de matrikulære for-
andringer er foreløbigt indført i tingbogen, registreres de
matrikulære forandringer i matriklen, hvorefter de tinglyses
endeligt. Udvekslingen af oplysninger mellem Geodatasty-
relsen og Tinglysningsretten vil ske ved automatiseret data-
overførsel. Den endelige indførsel i tingbogen vil derfor fin-
de sted meget kort tid efter den foreløbige indførsel.
I tilfælde, hvor de matrikulære forandringer ikke kan ting-
lyses, afviser Tinglysningsretten Geodatastyrelsens medde-
lelse. Geodatastyrelsen kan derefter nægte at registrere for-
andringen, jf. forslagets nr. 10 til § 30 i udstykningsloven.
Efter stk. 4 bemyndiges energi-, forsynings- og klimami-
nisteren til efter forhandling med justitsministeren at fast-
sætte regler om, at andre matrikulære forandringer end dem,
der er nævnt i forslaget til stk. 2, skal behandles efter proce-
duren i tinglysningssløjfen. Det forventes, at der vil blive
fastsat regler om, at proceduren efter tinglysningssløjfen
skal følges, hvor der er en vis mulighed for, at tinglyste ret-
tigheder kan være til hinder for tinglysning af en given ma-
trikulær forandring.
Ved registrering af ejendomsberigtigelse vil der som ho-
vedregel ikke opstå forhold i strid med tinglyste rettigheder,
da der ved ejendomsberigtigelse registreres ændringer, som
skyldes hævd, jf. udstykningslovens § 9 og tinglysningslo-
vens § 26, stk. 3. Ved ejendomsberigtigelse, hvor der er
vundet hævd på et helt matrikelnummer eller på en samlet
fast ejendom, er det dog efter de nugældende regler et krav,
at der ved registreringen i matriklen skal foreligge attest fra
Tinglysningsretten om, at matrikelnummeret ikke er særskilt
behæftet, eller at den samlede faste ejendom er ubehæftet, jf.
§ 17, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder.
Der vil efter det foreslåede stk. 4 blive fastsat bestemmelser
om, at Tinglysningsretten i disse særlige tilfælde skal under-
rettes om de påtænkte matrikulære forandringer.
Der vil endvidere kunne fastsættes bestemmelser om, at
proceduren efter tinglysningssløjfen kan følges i enkeltstå-
ende tilfælde. Det vil være situationen, hvor der foreligger
konkrete oplysninger, som giver anledning til usikkerhed
om, hvorvidt de matrikulære forandringer vil kunne tingly-
ses.
Til nr. 11
Det foreslås, at udstykningslovens § 30 affattes på ny. Be-
stemmelsen regulerer i hvilke tilfælde, Geodatastyrelsen kan
nægte at registrere matrikulære forandringer. Bestemmelsen
ændres som følge af forslagets nr. 10 til en ny § 25, hvor det
foreslås fastsat, at matrikulære forandringer kun kan regi-
streres i matriklen, hvis de kan tinglyses. Forslaget giver så-
ledes Geodatastyrelsen hjemmel til også at nægte registre-
ring af matrikulære forandringer, der ikke kan tinglyses.
Som nævnt i bemærkningerne til nr. 10 til en ny § 25 vil der
kunne være tale om matrikulære forandringer vedrørende
udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning
samt fraskillelse af en fælleslod, og andre matrikulære for-
andringer, som er fastsat i medfør af forslaget til § 25, stk. 4.
Til nr. 12
Det foreslås, at udstykningslovens § 32, stk. 1, hvorefter
Tinglysningsretten og kommunalbestyrelsen skal underrettes
om matrikulære forandringer, ophæves. Forslaget er en kon-
sekvens af forslagets nr. 9, hvorefter registrering af matriku-
lære forandringer betinges af, at forandringerne kan tingly-
ses. Forslaget er endvidere en følge af, at kommunalbesty-
relsen ikke længere vil skulle underrettes om matrikulære
forandringer af hensyn til ajourføring af ejendomsstamregi-
steret (ESR), da kommunerne som nævnt i pkt. 2.1. i forsla-
gets almindelige bemærkninger ophører med at anvende
ESR.
Til nr. 13
Efter den gældende udstykningslovs § 33 skal Tinglys-
ningsretten underrette Geodatastyrelsen, hvis en matrikulær
forandring ikke kan indføres i tingbogen. Geodatastyrelsen
skal da tilbageføre registreringen, medmindre hindringen
bortfalder inden for en kortere frist.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen er en følge af
forslaget til § 25, hvorefter Tinglysningsretten som hovedre-
gel skal påse, at en matrikulær forandring kan tinglyses, før
forandringen registreres i matriklen. I matrikulære sager,
hvor der ikke efter forslaget til § 25 skal ske forudgående
underretning af Tinglysningsretten, kan Geodatastyrelsen
umiddelbart registrere forandringen i matriklen efter udstyk-
ningslovens bestemmelser. Det kan ikke helt udelukkes, at
der kan opstå situationer, hvor matrikulære forandringer, der
ikke er omfattet af forslaget til § 25, ikke kan tinglyses. For
sådanne særlige tilfælde opretholdes med forslaget en mu-
lighed for, at Geodatastyrelsen efter underretning fra Ting-
lysningsretten kan tilbageføre registreringen, hvis ikke hin-
dringen bortfalder inden for en nærmere fastsat kortere frist.
Til nr. 14
Det foreslås i § 45 a, stk. 1, at Geodatastyrelsen registrerer
bygninger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt. Dette
vil ske i et nyt register, da det kun er bygninger på landjor-
den, der registreres i matriklen.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til den gæl-
dende forståelse af begreberne »forstranden« eller »søterri-
toriet« i tinglysningslovens § 19, stk. 1.
Geodatastyrelsens registrering indebærer en stedfæstelse,
som vil være en betingelse for tinglysning af rettigheder
over bygninger anbragt på søterritoriet.
Bestemmelsen medvirker til, at den grundlæggende regi-
strering af alle typer faste ejendomme samles og forankres i
Geodatastyrelsen.
Bygninger på fremmed grund herunder på forstranden og
søterritoriet i øvrigt har nu deres eget blad i tingbogen i for-
30
bindelse med, at der skulle tinglyses rettigheder over byg-
ningen.
Efter forslaget til § 45 a, stk. 2, afskæres den administrati-
ve klageadgang, når Geodatastyrelsen træffer afgørelser ef-
ter stk. 1. Bestemmelsen svarer til § 12, som afskærer klage-
adgangen for Geodatastyrelsens afgørelser efter loven i øv-
rigt. Forslaget til § 45 a, stk. 2, er nødvendig idet den nugæl-
dende § 12 er placeret i lovens kapitel 2, som har overskrif-
ten »Matrikelvæsenet«. Eftersom bygninger på søterritoriet
ikke kan blive registreret i matriklen, kunne der opstå tvivl
om anvendelsen af bestemmelserne i lovens kapitel 2 på så-
danne bygninger. Geodatastyrelsens afgørelser om registre-
ring af bygninger på forstranden og søterritorier i øvrigt er
lovbundne forvaltningsakter, hvor der alene i helt begrænset
omfang vil kunne blive tale om udøvelse af et skøn efter
regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk.
3. Reglerne for, hvornår en registrering skal ske, vil være så
specifikke, at der sjældent er retlig tvivl om retsanvendelsen.
Som udgangspunkt vil Geodatastyrelsen registrere bygnin-
ger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt i overens-
stemmelse med en anmodning herom. I de tilfælde, hvor
Geodatastyrelsen efter omstændighederne vil nægte registre-
ring, vil begrundelsen derfor være, at de formkrav m.m.,
som vil blive fastsat i medfør af forslagets stk. 3, ikke er op-
fyldt. Når manglen afhjælpes, vil Geodatastyrelsen derfor
skulle foretage den ønskede registrering, og det anses derfor
for retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at afskære klageadgan-
gen. Hertil kommer, at Geodatastyrelsen er den centrale
myndighed for registrering, hvorfor der ikke er behov for en
rekursordning for at sikre en ensartet retstilstand over hele
landet.
Efter det foreslåede § 45 a, stk. 3, kan energi-, forsynings-
og klimaministeren fastsætte regler om registrering af byg-
ninger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt. Der vil
f.eks. kunne fastsættes krav om, at bygningens placering er
angivet ved koordinater i et bestemt referencesystem, at an-
modning om registrering skal ske i en bestemt form, herun-
der digitalt, eller at der foreligger dokumentation for ejerfor-
hold eller tilladelse fra Kystdirektoratet eller anden relevant
myndighed. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan
endvidere fastsætte regler om, at de registrerede oplysninger
skal ajourføres, og hvordan dette skal ske, og om retsvirk-
ningerne af ikke-ajourførte oplysninger.
Til nr. 15
Det tilføjes til § 47, stk. 1, i udstykningsloven, at energi-,
forsynings- og klimaministeren får mulighed for at fastsætte
ensartede regler om opkrævning og gebyrer for Geodatasty-
relsens registrering og noteringer af ejendomsforandringer,
dvs. sager om ændring af matrikulære forhold, ejerlejlighe-
der og bygninger på fremmed grund.
I den gældende § 47 findes regler om opkrævning og beta-
ling af gebyrer for matrikulære forandringer svarende til det,
som med forslaget til ændringen af stk. 1 vil gælde for alle
tre ejendomstyper, der registreres eller noteres af Geodata-
styrelsen. Der vil dog først skulle betales gebyr for notering
af bygninger på fremmed grund og registrering af bygninger
på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt, når bygningen
skal stedfæstes forud for tinglysning, jf. lovforslagets § 3,
nr. 2. I medfør af det nugældende stk. 1, har ministeren i be-
kendtgørelse nr. 1294 af 5. december 2014 om matrikulære
afgifter og gebyrer m.v. fastsat nærmere regler om opkræv-
ning og betaling af gebyrer for matrikulære forandringer.
Gebyrerne vil også fremover skulle dække Geodatastyrel-
sens omkostninger til sagsbehandling, generel faglig drift,
support og vedligeholdelse og fastsættes i overensstemmelse
med Finansministeriets Budgetvejledning og Vejledning om
prisfastsættelse.
Sager om ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund,
som i dag registreres i tingbogen, er efter de gældende regler
gebyrfri. Frem til 2000 skulle der betales en afgift, når nye
ejerlejligheder blev anmeldt til notering i tingbogen. I for-
bindelse med at tinglysningsafgiftsloven trådte i kraft den 1.
januar 2000 blev disse regler ophævet. Ved at indføre regler
om gebyr ved registrering af ejerlejligheder samt indføre ge-
byr for notering af bygninger på fremmed grund sikres det,
at de tre ejendomstyper behandles lige ved den grundlæg-
gende registrering.
Til nr. 16
Efter lovens § 20 må udstykning og visse andre matriku-
lære forandringer ikke foretages, såfremt den matrikulære
forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter det op-
lyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Be-
stemmelsen indebærer, at de beskikkede landinspektører
skal forelægge udstykningssager for blandt andre kommu-
nalbestyrelsen og vedlægge kommunalbestyrelsens og andre
myndigheders udtalelse på sagen, før den indsendes til Geo-
datastyrelsen. Med lovforslagets gennemførelse vil den
praktiske forberedelse af udstykningssager blive ændret, idet
kommunikationen mellem landinspektøren og offentlige
myndigheder digitaliseres yderligere.
Efter forslaget til § 47 a, 1. pkt., kan energi-, forsynings-
og klimaministeren således fastsætte regler om, at beskikke-
de landinspektører, kommuner og andre offentlige myndig-
heder skal kommunikere digitalt, når en beskikket landin-
spektør forbereder en matrikulær forandring til registrering i
matriklen. Ministeren kan efter bestemmelsen fastsætte til-
svarende regler for andre registreringer og noteringer i ma-
triklen. Bemyndigelsen i forslagets § 47 a, 2. pkt., giver end-
videre ministeren mulighed for at fastsætte regler, der kræ-
ver anvendelse af bestemte it-systemer m.m.
Det forventes, at Geodatastyrelsen i medfør af den foreslå-
ede § 47 a vil stille et it-system til rådighed, som beskikkede
landinspektører, kommuner og andre offentlige myndighe-
der forpligtes til at anvende, når en sag om registrering eller
notering i matriklen er under forberedelse. Med et fælles it-
system vil det det blive muligt at foretage en sammenhæn-
gende ekspedition, hvor sagsakter, bilag og anden dokumen-
tation indsamles løbende. Et fælles it-system vil derfor kun-
ne bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgavevareta-
gelse og størst mulig ressourceudnyttelse i den offentlige og
private sektor. Efter de nugældende regler har de beskikkede
landinspektører pligt til at kommunikere digitalt, når de
31
fremsender sager om matrikulære forandringer til Geodata-
styrelsen.
Bemyndigelsen tænkes ikke anvendt til at fastætte regler
for kommunernes notering af bygninger på fremmed grund.
Om denne notering henvises til pkt. 3.2.3 i de almindelige
bemærkninger.
Der findes i dag ikke regler om, at data om ejendomsfor-
andringer skal stilles til rådighed for offentligheden, inden
data er registreret i matriklen.
Efter forslaget til § 47 b kan ministeren fastsætte regler
om, at beskikkede landinspektører gør data, der er fremkom-
met i forbindelse med kommunikation omfattet af § 47 a, til-
gængelige for offentligheden.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive brugt til at på-
lægge de beskikkede landinspektører under forberedelsen af
en matrikulær forandring, anden registrering eller notering i
matriklen at stille data om den matrikulære forandring eller
notering til rådighed for offentligheden. De data, som vil
blive stillet til rådighed, er foreløbige forandringer vedrøren-
de bl.a. matrikelkort og matrikelregisteroplysninger samt
ejerlejlighedsopdelinger. De foreløbige forandringer kan
dannes automatisk på grundlag af de data, som landinspek-
tøren har udarbejdet i det it-system, som landinspektøren er
pligtig til at anvende, når sagen sendes til registrering i ma-
triklen. De foreløbige data vil blive tilgængelige via den fæl-
lesoffentlige datafordeler, der er et stykke digital infrastruk-
tur til distribution af grunddata. Datafordeleren vil kunne
anvendes af såvel myndigheder som private.
Offentliggørelsen af de foreløbige forandringer skal for
matrikulære forandringer senest ske, når landinspektøren
sender sagen til i kommunen for at få kommunens erklæring
om den matrikulære sags forhold til anden lovgivning, jf. §
1 i bekendtgørelse nr. 1089 af 17. september 2010 om ud-
stykningskontrollen. Offentliggørelse af foreløbige data om
opdeling af ejendomme i ejerlejligheder m.v. skal senest
ske, når sagen sendes til registrering i matriklen. Landin-
spektøren kan dog i begge situationer vælge at lade foran-
dringerne udstille på et tidligere tidspunkt.
Disse foreløbige data vil senere og ligesom i dag blive
gjort tilgængelige i deres endelige form, når sagen – alt efter
sin karakter – er registreret eller noteret i matriklen.
§§ 47 a og 47 b skal læses og forstås i sammenhæng. Den
foreslåede § 47 a indebærer, at alle data i forbindelse med
forberedelsen af en matrikulær forandring, anden registre-
ring eller notering i matriklen samles i det it-system, Geoda-
tastyrelsen stiller til rådighed for de beskikkede landinspek-
tører, kommuner og andre offentlige myndigheder. Efter det
foreslåede § 47 b vil en del af disse data blive offentligt til-
gængelige, hvilket betyder, at såvel offentlige myndigheder
som private aktører kan få indsigt i påtænkte matrikulære
forandringer inden, de er registreret i matriklen. For kom-
munerne betyder det f.eks., at de via datafordeleren selv kan
hente de oplysninger, som danner grundlag for landets ejen-
domsvurderinger. Om kommunernes ophør af anvendelsen
af Ejendomsstamregistret (ESR) henvises til pkt. 2.1. i de al-
mindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås at indføre tre nye numre i § 2, stk. 1, i lov om
Geodatastyrelsen. § 2, stk. 1, indeholder en opremsning af
de opgaver, Geodatastyrelsen varetager. Efter gældende ret
varetager Geodatastyrelsen matrikel- og landinspektørvæse-
net, herunder registrering af forandringer af jordstykker.
Med lovforslaget til stk. 1, nr. 3-5, får Geodatastyrelsen og-
så til opgave at registrere ejerlejligheder og notere bygnin-
ger på fremmed grund i matriklen, samt at registrere bygnin-
ger på søterritoriet, herunder at registrere, når bygninger på
forstranden eller på søterritoriet i øvrigt opdeles i ejerlejlig-
heder. Registreringen af ejerlejligheder og bygninger på
fremmed grund og søterritoriet varetages i dag af Tinglys-
ningsretten som en integreret del af tinglysningen af rettig-
heder over fast ejendom.
Forslaget slår fast, at den grundlæggende registrering af
alle typer faste ejendomme samles og forankres i Geodata-
styrelsen.
Til nr. 2
Det foreslås i § 4 b, stk.1, at Geodatastyrelsen fører et re-
gister med oplysninger om ejerforhold vedrørende fast ejen-
dom. Ved ordet »fører« forstås ikke eksklusiv adgang for
Geodatastyrelsen til at indføre oplysninger i registret eller
ændre eksisterende oplysninger. De oplysninger, der indgår
i ejerfortegnelsen vil være oplysninger, der er overført fra
ESR. Herudover vil ejerfortegnelsens indhold blive baseret
på flere myndigheders direkte indberetninger til ejerforteg-
nelsen eller registreringer i andre registre, som automatisk
videreformidles i ejerfortegnelsen. I ordet »fører« ligger ho-
vedsageligt, at Geodatastyrelsen er den dataansvarlige myn-
dighed herunder, at Geodatastyrelsen bestemmer de sikker-
hedsforanstaltninger, der skal knyttes til registret. Derudover
vil Geodatastyrelsen være den myndighed, der modtager og
behandler henvendelser vedrørende registret fra private og
myndigheder.
Der vil blive tale om en ejerfortegnelse, der skal indeholde
opdaterede oplysninger om både den enkelte faste ejendoms
ejer og om ejendommens eventuelle administrator eller an-
dre, der kan råde over eller modtage meddelelser om ejen-
dommen på ejerens vegne, som det f.eks. er tilfældet med en
bobestyrer eller kurator. Ejerfortegnelsen kan omfatte oplys-
ninger om ejerforhold vedrørende alle ejendomme, der er
noteret eller registreret i matriklen eller i Geodatastyrelsens
register over bygninger på forstranden eller søterritoriet i
øvrigt. Om den grundlæggende registrering af al fast ejen-
dom henvises til pkt. 3.7.3. i forslagets almindelige bemærk-
ninger.
Den nye ejerfortegnelse i Geodatastyrelsen afløser ejerre-
gistreringen i Ejendomsstamregistret (ESR), idet kommu-
nerne ophører med at anvende ESR. Ejerregistreringen i
ESR er ulovreguleret. Geodatastyrelsens ejerfortegnelse
etableres umiddelbart ved et udtræk af de ejer- og admini-
stratoroplysninger, der er registreret i ESR. I det omfang
ESR rummer historiske oplysninger, vil også historiske op-
32
lysninger om ejer- og administratorforhold blive overført til
ejerfortegnelsen for de ejendomme, som er noteret eller re-
gistreret i matriklen.
Ejerfortegnelsen vil fremover være udgangspunktet for
kommunernes forvaltning af ejendomsområdet og for op-
krævning af ejendomsskatter. Som udgangspunkt vil regi-
strerede ejer- og administratoroplysninger også blive gjort
gratis tilgængelige for privatpersoner og virksomheder via
datafordeleren. Hvis ejeren har navne- og adressebeskyttelse
efter bestemmelser i CPR-loven, vil ejerens navn eller
adresse dog ikke kunne udleveres til privatpersoner eller
virksomheder. Historiske oplysninger om ejers navn og
adresse vil heller ikke kunne udleveres til private eller virk-
somheder, for så vidt ejeren af den pågældende ejendom ak-
tuelt har navne- og adressebeskyttelse efter reglerne i CPR-
loven. Datafordeleren er beskrevet i pkt. 2.1. i forslagets al-
mindelige bemærkninger.
Behandlingen af oplysninger om ejerforhold i forbindelse
med etablering og drift af ejerfortegnelsen vil være omfattet
af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personop-
lysninger med senere ændringer (persondataloven), idet det
kommende register vil indeholde personoplysninger, jf. per-
sondatalovens § 1, stk. 1, jf. § 3, nr.1. Ejerfortegnelsen vil
således indeholde personnumre, der skal anvendes som
identifikationsnøgle, når navn og adresse på ejeren af en fast
ejendom skal findes via CPR-registret. Driften af ejerforteg-
nelsen forudsætter dermed også en vis samkøring med per-
sonoplysninger fra CPR-registret. Personnumre vil ikke
fremgå af den offentligt tilgængelige adgang til registret.
Hvad angår registrets brug af personnummer som identifi-
kationsnøgle henvises til persondatalovens § 11, hvoraf det
fremgår, at offentlige myndigheder kan behandle oplysnin-
ger om personnummer med henblik på entydig identifikati-
on.
De oplysninger, som skal indgå i ejerfortegnelsen, udgør
almindelige ikke-følsomme oplysninger, som er omfattet af
behandlingsreglerne i persondatalovens § 6. Efter bestem-
melsen i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan Geodatasty-
relsen etablere og drive en ejerfortegnelse, hvis det er nød-
vendigt for at overholde en retlig forpligtelse, der påhviler
Geodatastyrelsen som dataansvarlig. Bestemmelsen forud-
sætter, at der foreligger et særskilt retsgrundlag, hvilket net-
op etableres ved lovforslagets bestemmelser om en ejerfor-
tegnelse.
Samkøring med personoplysninger fra CPR-registret sker
alene for at indhente navn og adresse på en given fast ejen-
doms ejer og dermed for at kunne opfylde registrets formål.
Samkøringen tjener dermed ikke kontrolformål, og der vil
ikke skulle indhentes forudgående udtalelse fra Datatilsynet,
jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4.
Da ejerfortegnelsen føres med henblik på information af
offentligheden, og er tilgængelig for offentligheden, vil der
heller ikke skulle ske anmeldelse til Datatilsynet, jf. undta-
gelsesbestemmelsen i persondatalovens § 44, stk. 3.
Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med re-
gistrets førelse forudsættes herudover at ske inden for ram-
merne af persondataloven, og det er derfor vurderingen, at
etablering og drift af ejerfortegnelsen er i overensstemmelse
med reglerne i persondataloven.
Med bestemmelsen i forslaget til stk. 2, 1. pkt., bemyndi-
ges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastætte
nærmere bestemmelser om offentlige myndigheders pligt til
at foretage indberetning til Geodatastyrelsens ejerfortegnel-
se. Relevante myndigheder kan for eksempel være kommu-
nerne, Tinglysningsretten og foged- og skifteretterne. Be-
myndigelsen vil ikke blive brugt til at pålægge kommunerne
at foretage indberetning om ejerforhold vedrørende bygnin-
ger i Geodatastyrelsens register over bygninger på forstran-
den eller søterritoriet i øvrigt. I medfør af forslaget til stk. 2,
2. pkt., bemyndiges ministeren endvidere til at fastlægge de
forhold, som giver anledning til indberetning med henblik
på ajourføring af ejerfortegnelsen. Som begivenheder kan
eksempelvis nævnes oprettelse af ny fast ejendom, overdra-
gelse og andet ejerskifte af fast ejendom, tinglysning af ad-
komst til fast ejendom, nedlæggelse af fast ejendom, begæ-
ring om tvangsauktion, ejerens dødsfald, indsættelse eller
fratrædelse af ejendomsadministrator, eller indsættelse af
bobestyrer eller kurator. Opremsningen er ikke udtømmen-
de. Ministeren vil også kunne fastsætte nærmere bestemmel-
ser om de oplysninger, der skal afgives i forbindelse med
indberetningen. Der vil således kunne stilles krav om ejers
eller ejendomsadministrators identitets- og kontaktoplysnin-
ger, om datoen for ejendommens overdragelse eller admini-
strators indsættelse og lignende. Endelig vil ministeren i
medfør af bestemmelsen kunne fastsætte krav, der angår
myndighedernes validering af data før indberetning. I ud-
trykket validering ligger, at myndigheden skal vurdere gyl-
digheden af de oplysninger, som ønskes indberettet til ejer-
fortegnelsen. For eksempel vil en kommunes validering af et
ikke tinglyst ejerskifte skulle ske på baggrund af forevisning
af en underskrevet købsaftale.
Oplysningerne i Geodatastyrelsens ejerfortegnelse vil bli-
ve baseret på informationer og hændelser, som forskellige
myndigheder, f.eks. kommuner samt foged- og skifteretter,
registrerer i deres respektive it-systemer. I medfør af forsla-
get til stk. 2, 1. pkt., vil registrering i ejerfortegnelsen alene
finde sted på baggrund af indberetning fra offentlige myn-
digheder, som forud for indberetningen har foretaget en va-
lidering af de indberettede oplysninger.
Ejerfortegnelsen vil automatisk modtage og videreformid-
le information om alle tinglyste ejerskifter fra Tinglysnings-
retten. I forbindelse med tinglysning af ejendomshandler vil
Tinglysningsretten videresende oplysninger i relation til
ejerskiftet til ejerfortegnelsen. Det drejer sig om registrerede
handelsoplysninger, som f.eks. oplysning om købesum og
dato for købsaftale.
Kommunerne får en særlig rolle i forbindelse med opdate-
ring af ejerfortegnelsen. Det forventes med hjemmel i stk. 2,
1.pkt., at pålægge kommunerne at indberette oplysninger om
ejere, hvis adkomst ikke er tinglyst, og om administratorer
på baggrund af henvendelser fra borgere og virksomheder
samt foged- og skifteretter. Indberetninger fra foged- og
skifteretterne til ejerfortegnelsen vil i starten skulle foregå
33
pr. mail til kommunerne, idet retterne først om nogle år vil
være klar til at indberette digitalt direkte til ejerfortegnelsen.
En ejer, der har indsat en ejendomsadministrator, vil skulle
rette henvendelse til kommunen, som herefter kan indberette
den nye ejendomsadministrator til ejerfortegnelsen. På til-
svarende vis kan en ny ejer, der har erhvervet en ejendom,
uden at der sket tinglysning af overdragelsen, kunne anmode
kommunen om at foretage indberetning af rette ejerforhold
til ejerfortegnelsen. Forslaget berører ikke tinglysningslo-
vens regler om tinglysning af rettigheder over fast ejendom.
Tinglysning er altså fortsat sikringsakt i forhold til rettighe-
der over fast ejendom.
Efter forslaget til § 4 c, stk. 1, skal Geodatastyrelsen føre
et register over faste ejendommes beliggenhedsadresse. Be-
liggenhedsadressen anvendes til at identificere ejendommen,
som et supplement til den egentlige ejendomsidentifikation,
dvs. BFE-nummeret. Beliggenhedsadressen vil blive brugt
som identifikation i forbindelse med borgerrettet kommuni-
kation så som ejendomsskattebillet, BBR-rapport m.m.
Ved ordet »fører« forstås ikke eksklusiv adgang for Geo-
datastyrelsen til at indføre oplysninger i registret eller ændre
eksisterende oplysninger. De oplysninger, der indgår i regis-
tret over faste ejendommes beliggenhedsadresse, vil blive
dannet på baggrund af oplysninger i Danmarks Adresseregi-
ster. Også kommunerne vil have adgang til at indberette di-
rekte til registret i forbindelse med behandling af en ansøg-
ning om at tildele en fast ejendom en anden beliggenheds-
adresse end den, der fremgår af registret jf. stk. 2. I ordet
»fører« ligger hovedsageligt, at Geodatastyrelsen er den da-
taansvarlige myndighed herunder, at Geodatastyrelsen be-
stemmer de sikkerhedsforanstaltninger, der skal knyttes til
registret. Derudover vil Geodatastyrelsen, udenfor de tilfæl-
de, der er omfattet af stk. 2, være den myndighed, der mod-
tager og behandler henvendelser vedrørende registret fra pri-
vate og myndigheder.
Oplysningen svarer til den beliggenhedsbetegnelse, som
kommunerne i dag ajourfører i Ejendomsstamregistret
(ESR). Registreringen af beliggenhedsbetegnelse i ESR er
ulovreguleret.
Det foreslåede register kan omfatte oplysninger om belig-
genhedsadressen for alle ejendomme, der er registreret eller
noteret i matriklen. Dette sker ved, at der i ejendomsbelig-
genhedsregistret er skabt referencer mellem de faste ejen-
domme i matriklen og de adresser i Danmarks Adresseregi-
ster, der skal repræsentere ejendommene.
Registeret etableres ved indsamling af oplysninger om den
eller de adresser, der i Danmarks Adresseregister er knyttet
til hver enkelt ejendom. Til en fast ejendom kan der være
knyttet mere end en adresse i Danmarks Adresseregister –
det er f.eks. tilfældet for etageejendomme, andelsboligbe-
byggelser og større erhvervs- eller landbrugsejendomme. I
disse tilfælde foregår udvælgelsen af beliggenhedsadressen
automatisk, efter faste kriterier. Hvor Danmarks Adressere-
gister angiver flere vejnavne, vælges således det vejnavn,
der kommer først i alfabetet, og hvor adresseregistret angi-
ver flere husnumre, vælges det laveste nummer.
For nogle ejendomme, eksempelvis natur- og, landbrugs-
arealer uden bygninger, vejarealer og grønne områder og an-
læg på søterritoriet, findes der ikke adresser i Danmarks
Adresseregister. I så fald består beliggenhedsadressen af en
tekst, som bedst muligt beskriver ejendommens beliggen-
hed.
Det vurderes, at behandlingen af oplysninger om faste
ejendommes beliggenhedsadresse i forbindelse med etable-
ring og drift af registret vil være omfattet af lov nr. 429 af
31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-
nere ændringer (persondataloven), idet registret vil indehol-
de oplysninger, der kan henføres til en person, jf. personda-
talovens § 1, stk. 1, jf. § 3, nr. 1. Den foreslåede bestemmel-
se indebærer en vis samkøring af personoplysninger, idet re-
gistret etableres ved indsamling af oplysninger om den eller
de adresser, der i Danmarks Adresseregister er knyttet til
hver enkelt ejendom.
De oplysninger, som skal indgå i registret over faste ejen-
dommes beliggenhedsadresse, udgør almindelige ikke-føl-
somme oplysninger, som er omfattet af behandlingsreglerne
i persondatalovens § 6. Efter bestemmelsen i persondatalo-
vens § 6, stk. 1, nr. 3, kan Geodatastyrelsen etablere og dri-
ve et register over faste ejendommes beliggenhedsadresse,
hvis det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse,
der påhviler Geodatastyrelsen som dataansvarlig. Bestem-
melsen forudsætter, at der foreligger et særskilt retsgrund-
lag, hvilket netop etableres ved lovforslagets bestemmelser
om et register over faste ejendommes beliggenhedsadresse.
Samkøringen med oplysninger fra Danmarks Adresseregi-
ster tjener ikke kontrolformål, og der vil ikke forud for re-
gistrets etablering skulle indhentes en udtalelse fra Datatil-
synet, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4.
Da registret over faste ejendommes beliggenhedsadresse
føres med henblik på information af offentligheden, og er
tilgængeligt for offentligheden, vil der heller ikke skulle ske
anmeldelse til Datatilsynet, jf. undtagelsesbestemmelsen i
persondatalovens § 44, stk. 3.
Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med re-
gistrets førelse forudsættes herudover at ske inden for ram-
merne af persondataloven, og det er derfor vurderingen, at
etablering og drift af registret over faste ejendommes belig-
genhedsadresse er i overensstemmelse med reglerne i per-
sondataloven.
Hvis en fast ejendom er angivet ved flere forskellige
adresser i Danmarks Adresseregister, kan det tænkes, at eje-
ren ønsker en anden beliggenhedsadresse end den, registeret
over beliggenhedsadresse angiver. Det foreslås derfor i stk.
2, at ejeren af en fast ejendom gives mulighed for at søge
kommunalbestyrelsen om en anden beliggenhedsadresse.
Ejeren af den faste ejendom vil i givet fald skulle rette hen-
vendelse til den kommune, som den gældende beliggenheds-
adresse hører under. Kommunen skal herefter kontrollere, at
den, der anmoder om ændringen, er legitimeret hertil, og
herefter vurdere den ønskede beliggenhedsadresse i forhold
til de regler, der er udstedt i medfør af forslagets stk. 3.
34
Kommunen indberetter herefter en eventuel ændring af be-
liggenhedsadressen til Geodatastyrelsens register.
Efter forslaget til stk. 2, kan kommunalbestyrelsen efter
ansøgning fra ejer ændre en fast ejendoms beliggenheds-
adresse til en anden end den, der fremgår af Geodatastyrel-
sens register. Reglen forventes anvendt i de tilfælde, hvor en
ejendom har flere adresser i DAR, og hvor den automatisk
tildelte beliggenhedsadresse ikke svarer til den adresse, som
ejeren mener, skal repræsentere ejendommen.
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 vil ikke kun-
ne påklages til højere administrativ myndighed i kraft af den
almindelige ulovhjemlede rekurs. Det skyldes, at landets
kommuner ikke indgår i et administrativt hierarki, som det
er tilfældet for statslige styrelser. En administrativ klagead-
gang for kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2, ville
derfor kræve lovhjemmel. Der er ikke efter forslaget givet
mulighed for at klage over kommunalbestyrelsens afgørelse
efter stk. 2. Den manglende klageadgang skal ses i sammen-
hæng med bemyndigelsen i stk. 3, som giver mulighed for at
fastsætte præcise regler for ændring af beliggenhedsadres-
sen.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 bemyndiger energi, -
forsynings- og klimaministeren til at fastsætte de kriterier,
der skal ligge til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse
af, hvad der skal være en given fast ejendoms beliggenheds-
adresse. Bl.a. forventes der at blive fastsat kriterier for ud-
formningen af den tekst, kommunerne skal anføre, hvis der
til en ejendom ikke findes en adresse i Danmarks Adressere-
gister. Bemyndigelsen forventes udmøntet efter drøftelse
med KL.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende bestemmelse i tinglysnings-
lovens § 19, stk. 1, at en bygning, der tilhører en anden end
grundens ejer, får sit eget ejendomsblad med fornøden hen-
visning til og fra grundens ejendomsblad. Det samme gæl-
der bygninger, der er opført på forstranden eller i øvrigt på
søterritoriet, uden at der er sket nogen opfyldning, men såle-
des at bygningen er bestemt til varig forbliven på stedet.
Det foreslås, at tinglysningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., æn-
dres, så en bygning, der tilhører en anden end grundens ejer,
eller er beliggende på forstranden eller søterritoriet i øvrigt,
får sit eget bygningsblad i stedet for et ejendomsblad.
En sådan bygnings ejendomsblad betegnes i praksis som
et »bygningsblad«, og den foreslåede ændring indebærer, at
bestemmelsen ændres i overensstemmelse med denne sprog-
brug. Ændringen er således alene af sproglig karakter.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i tinglysningslovens §
19, stk. 2, skal bygningens geografiske placering på grunden
noteres, forinden der første gang tinglyses en rettighed på en
bygning på fremmed grunds ejendomsblad. Tinglysningsret-
ten kan som grundlag for denne notering forlange en erklæ-
ring af en landinspektør med beskikkelse. Justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om registrering af den geogra-
fiske placering af de pågældende bygninger.
Efter den gældende bestemmelse i tinglysningslovens §
19, stk. 3, skal der, hvis en ret tinglyses som omfattende
flere ejendomme, gøres henvisning fra det ene ejendomsblad
til det andet.
Det foreslås, at bestemmelserne i tinglysningslovens § 19,
stk. 2 og 3, ophæves, og erstattes af nye stk. 2-5.
Det foreslås i stk. 2, at bygninger på grunden, som tilhører
den samme ejer, registreres på samme bygningsblad.
Ordet »bygning« i den gældende bestemmelse i tinglys-
ningslovens § 19, stk. 1, har hidtil været fortolket som en
konkret fysisk bygning, hvilket har medført, at der f.eks. er
blevet oprettet flere bygningsblade på en bygning, som blev
nedrevet og genopført. Dette har givet anledning til misfor-
ståelse og uklarheder i praksis.
Efter forslaget skal bygningsbladet således vedrøre alle de
bygninger, der er beliggende på samme grund, og som har
samme ejer, uanset om disse siden oprettelsen måtte være
til- eller ombygget. Fremover vil flere bygninger på samme
fremmede grund, hvis bygningerne får samme ejer, blive re-
gistreret på samme bygningsblad i medfør af bestemmelsen.
Sammenlægningen vil ske i henhold til reglerne i det fore-
slåede § 23, stk. 2, 1. pkt., samt bestemmelserne i § 21, stk.
2 og 3, og § 22, jf. det foreslåede § 23, stk. 2, 2. pkt.
Fremover vil det således kun være muligt at stifte rettighe-
der over de på et bygningsblad registrerede bygninger under
ét, hvilket betyder, at det ikke længere vil være muligt f.eks.
at belåne en af flere bygninger, som er registreret på samme
bygningsblad, særskilt.
Ændringen tilsigter ikke at ændre fortolkningen af begre-
bet bygning i tinglysningslovens § 38.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at hvis en bygning og en
grund får samme ejer, nedlægges bygningsbladet, og even-
tuelle tinglyste rettigheder overføres til grundens ejendoms-
blad. Efter 2. pkt., underretter Tinglysningsretten Geodata-
styrelsen herom.
Efter Tinglysningsrettens faste praksis nedlægges byg-
ningsbladet, når der opstår sammenfald mellem bygningens
og grundens ejer. Forslaget lovfæster således denne praksis.
Ved nedlæggelsen af bygningsbladet vil der skulle ske en
indbyrdes prioritering af rettighederne mellem rettighedsha-
verne efter reglerne i det foreslåede § 23, stk. 2, 1. pkt., samt
bestemmelserne i § 21, stk. 2 og 3, og § 22, jf. det foreslåede
§ 23, stk. 2, 2. pkt. Da Geodatastyrelsen efter lovforslaget
får ansvaret for identifikation og notering af bygninger på
fremmed grund, foreslås det samtidig, at retten skal under-
rette Geodatastyrelsen om nedlæggelsen af bygningsbladet.
Det foreslås i stk. 4, at forinden der kan tinglyses en rettig-
hed på et bygningsblad, skal bygningen af Geodatastyrelsen
være noteret i matriklen med eget identifikationsnummer (et
såkaldt BFE-nummer) og bygningens placering på grunden
stedfæstet ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør.
35
Som beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 3.10, overføres opgaven med at indsamle og registrere
geografiske data om ejendomme til Geodatastyrelsen, og va-
retagelsen af de tinglyste rettighedshaveres interesser i for-
bindelse med ændringer af fast ejendom forbliver samlet hos
Tinglysningsretten. Efter den foreslåede bestemmelse skal
bygningens placering dermed noteres i matriklen inden tin-
glysning af rettigheder kan finde sted.
Ejendomsidentifikation og -notering vil således fremover
blive foretaget af Geodatastyrelsen, og det vil fremover væ-
re Geodatastyrelsen, der skal sikre, at den enkelte bygning
er entydigt identificeret med henvisning til det såkaldte
BFE-nummer. Der henvises herom til de almindelige be-
mærkninger i lovforslagets pkt. 3.1. vedrørende ændringerne
i udstykningsloven.
Med den foreslåede bestemmelse bliver det et tinglysnings-
mæssigt krav, at bygningen er noteret i matriklen og bygnin-
gens placering på grunden stedfæstet ved en erklæring fra en
landinspektør. Kravet om, at bygninger på fremmed grund
skal være noteret i matriklen, indebærer, at der fremover
kun kan tinglyses rettigheder over en bygning på fremmed
grund på land, hvis denne ligger på et matrikuleret areal.
Ligger bygningen på et umatrikuleret landareal, vil arealet
således skulle matrikuleres efter udstykningslovgivningens
regler herom, førend der kan ske tinglysning af rettigheder
over bygningen.
Det er ikke med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 tilsig-
tet at flytte kompetence fra Tinglysningsretten til Geodata-
styrelsen i relation til vurderingen af, hvornår der er tale om
en bygning på fremmed grund, eller hvornår der kan lyses
rettigheder over bygningen. Den foreslåede bestemmelse
vedrører alene kravene til identifikationen og geografisk
stedfæstelse af bygninger på fremmed grund.
Det foreslås i stk. 5, at en bygning, der er opført på for-
stranden eller på søterritoriet i øvrigt, skal være registreret
hos Geodatastyrelsen med eget identifikationsnummer
(BFE-nummer), og at bygningens placering skal være sted-
fæstet, før der kan tinglyses rettigheder over den.
Den foreslåede bestemmelse er et led i, at Geodatastyrel-
sen med forslaget til § 45 a, stk. 1, i udstykningsloven (lov-
forslagets § 1, nr. 14) får hjemmel til at registrere bygninger
på forstranden og søterritoriet i øvrigt.
Som beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 3.10, overføres opgaven med at indsamle og registrere
geografiske data om ejendomme til Geodatastyrelsen, og va-
retagelsen af de tinglyste rettighedshaveres interesser i for-
bindelse med ændringer af fast ejendom forbliver samlet hos
Tinglysningsretten. Efter den foreslåede bestemmelse skal
bygningens placering dermed registreres hos Geodatastyrel-
sen, forinden tinglysning af rettigheder kan finde sted.
Det er ikke med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 tilsig-
tet at flytte kompetence fra Tinglysningsretten til Geodata-
styrelsen i relation til vurderingen af, hvornår der er tale om
en bygning, eller hvornår der kan lyses rettigheder over byg-
ningen. Den foreslåede bestemmelse vedrører alene kravene
til identifikationen og geografisk stedfæstelse af bygninger
på forstranden eller søterritoriet i øvrigt.
Når et dokument vedrørende en bygning på fremmed
grund eller på forstranden eller søterritoriet i øvrigt anmel-
des til tinglysning, og der ikke tidligere har været lyst rettig-
heder over bygningen, vil Tinglysningsretten skulle påse, at
bygningen er noteret eller registreret i overensstemmelse
med bestemmelserne i de foreslåede bestemmelser i stk. 4
og 5. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Tinglysningsretten i
medfør af § 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 763 af 20. juli
2009 om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysnings-
måden skulle afvise dokumentet fra tinglysning, og anmel-
deren må eventuelt foranledige, at der sker den fornødne no-
tering eller registrering af bygningen, inden dokumentet på
ny anmeldes til tinglysning.
Hvis bygningen er noteret eller registreret i overensstem-
melse med de foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5, vil Ting-
lysningsretten påse, om der i øvrigt er hindringer for tinglys-
ning, jf. navnlig bestemmelserne i tinglysningslovens § 10
og § 19, stk. 1. Forhold i relation til selve bygningen, der vil
kunne udgøre en hindring for tinglysning, vil f.eks. være
ejersammenfald, eller at bygningen ikke har en tilstrækkelig
permanent karakter.
Det vil således principielt kunne forekomme, at en byg-
ning er entydigt identificeret og noteret af Geodatastyrelsen,
men at Tinglysningsretten afviser at lyse rettigheder over
den, fordi Tinglysningsretten konstaterer, at bygningen ejes
af grundens ejer, eller Tinglysningsretten finder, at bygnin-
gen ikke er ment til varig forbliven på stedet, og at den der-
for skal behandles efter reglerne om tinglysning af rettighe-
der over løsøre i personbogen. Sådanne situationer, hvor
Tinglysningsretten vil afvise at lyse rettigheder over en byg-
ning på fremmed grund, som er noteret i overensstemmelse
med de foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5, må dog anta-
ges at være yderst sjældent forekommende i praksis. Dels vil
en landinspektør med beskikkelse som professionel rådgiver
have været på stedet og have foretaget opmåling mv. for at
kunne afgive erklæring om placeringen af bygningen, dels
vil ejere og rettighedshavere næppe have interesse i at bek-
oste stedfæstelse og notering i matriklen, hvis tinglysning på
grund af bygningens beskaffenhed eller ejersammenfald må
anses for udelukket eller yderst tvivlsom.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 3.10., samt til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 8 og 10, og § 2, nr. 1.
Til nr. 3
Tinglysningslovens §§ 21-23 vedrører fordelingen af ting-
lyste rettigheder, navnlig panterettigheder og servitutter, i
forbindelse med henholdsvis sammenlægning, udstykning
eller arealoverførsel af faste ejendomme.
Den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 21 ve-
drører sammenlægning af ejendomme.
Det følger af § 21, stk. 1, at der – forinden en sammenlæg-
ning af ejendommen kan tillades af matrikelmyndighederne
– skal foreligge en attest fra Tinglysningsretten om, at der
36
mellem de tinglyste panthavere i ejendommene har fundet et
opgør sted, hvorved hæftelsernes prioritet indbyrdes er ble-
vet fastlagt, eller at ejendommene er undergivet de samme
hæftelser, eller om at kun den ene af ejendommene er be-
hæftet. Fastlæggelse af prioriteten skal ske ved tinglyst på-
tegning på pantebrevene.
Hvis det ikke er muligt at skaffe påtegning, herunder hvis
en panthaver nægter at give påtegning, kan sammenlægnin-
gen alligevel tillades, når der enten stilles en efter Tingly-
sningsrettens skøn betryggende sikkerhed for den pågælden-
de panterets indfrielse, eller der fremskaffes en såkaldt uska-
delighedsattest om, at sammenlægningen ikke kan medføre
nogen som helst fare for pantesikkerheden, jf. § 21, stk. 2. I
disse tilfælde fastsættes prioritetsforholdet af Tinglysnings-
retten.
Endelig indeholder bestemmelsen i stk. 3 en særlig regel
om tvangsauktion over en sammenlagt ejendom og i stk. 4
en regel om, at de gældende rettigheder anføres på ét ejen-
domsblad, når en sammenlægning er sket.
Den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 22 ve-
drører udstykning af ejendomme.
Det følger af § 22, stk. 1, at der skal foreligge en attest fra
Tinglysningsretten om den geografiske udstrækning af de på
ejendommen tinglyste servitutter, og hvilke af grundstykker-
ne disse påhviler, før en udstykning fuldbyrdes ved tinglys-
ning af skøder på de enkelte grundstykker. Retten kan som
grundlag for denne attest forlange en erklæring fra en land-
inspektør om nævnte spørgsmål.
I stk. 2-6 er der fastsat nærmere regler om fordeling af
tinglyste servitutter, hæftelser og grundbyrder mv. i forbin-
delse med udstykning. I stk. 7 fastslås det, at reglen om
uskadelighedsattester i § 23, stk. 3, også finder anvendelse i
udstykningstilfælde. Endelig følger det af stk. 8, at bestem-
melsen også finder anvendelse ved opdeling i ejerlejlighe-
der. I disse tilfælde påser Tinglysningsretten, om betingel-
serne vedrørende uskadelighedsattester er opfyldt.
Den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 23 ve-
drører arealoverførsler mellem ejendomme.
Det følger af § 23, stk. 1, at matrikelmyndighederne kun
må foretage arealoverførsel, hvis panthaverne i den ejen-
dom, som det pågældende areal skal overføres fra, ved ting-
lyste påtegninger på pantebrevene har givet samtykke til
arealets frigørelse fra hæftelserne, og hvis der foreligger at-
tester fra Tinglysningsretten om den geografiske udstræk-
ning af de på ejendommen tinglyste servitutter og grundbyr-
der. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at lovens
§ 22 om servitutter og grundbyrder også gælder ved areal-
overførsel.
Efter § 23, stk. 3, kan den i stk. 1 foreskrevne fremgangs-
måde dog undlades, hvis den påtænkte matrikulære ændring
kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden og
kun giver anledning til en ubetydelig formindskelse af ejen-
dommens værdi. Det er matrikelmyndighederne, der afgør,
om disse betingelser er opfyldt. Til brug for matrikelmyn-
dighedernes afgørelse, skal der foreligge erklæring fra en
landinspektør med beskikkelse. Justitsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om afgivelse af erklæringen. Dette er
sket i tingbogsbekendtgørelsens kapitel 10 om uskadelig-
hedsattester. Matrikelmyndigheden udsteder således uskade-
lighedsattesten på baggrund af en erklæring fra en landin-
spektør. De nærmere regler om, hvilke oplysninger en uska-
delighedsattest skal indeholde, fremgår af bekendtgørelsens
§ 43. Det følger bl.a. heraf, at det af uskadelighedsattesten
skal fremgå, at den matrikulære ændring kun giver anled-
ning til ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi, at
der ikke inden for de seneste fem år er udskilt eller omlagt
arealer fra ejendommen ved anvendelse af uskadelighedsat-
tester, og at der ikke findes bygninger på det udskilte areal,
eller at de bygninger, der findes herpå, er af helt ubetydelig
værdi. Herudover findes der nærmere bestemmelser om
værdigrænser mv.
Det følger af § 23, stk. 4, at der sker tinglysning på de re-
levante ejendomsblade om den foretagne arealoverførsel
med fornøden indbyrdes henvisning. Endelig følger det af
stk. 5, at bestemmelsen i § 21, stk. 3, om tvangsauktion over
sammenlagte ejendomme også finder anvendelse, hvis der er
foretaget arealoverførsel vedrørende ejendommen.
Med lovforslaget foreslås de gældende bestemmelser i tin-
glysningslovens §§ 21-23 ophævet og erstattet med nye §§
21-23.
I § 21, stk. 1, foreslås det, at Tinglysningsretten skal god-
kende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder
for udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlæg-
ning eller fraskillelse af fælleslod, inden Geodatastyrelsen
kan notere sådanne matrikulære ændringer i matriklen.
Efter bestemmelsen fastlægger retten endvidere eventuelle
rettigheders indbyrdes prioritet. Herved forstås rettigheder,
som ikke er til hinder for udstykning mv., herunder også ret-
tigheder, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse i
stk. 3, jf. nærmere nedenfor. Der er i den henseende tale om
en videreførelse af den gældende retstilstand efter § 21, stk.
1 og 2.
Ved »rettigheder« efter bestemmelsen forstås navnlig ad-
komstrettigheder samt pant, byrder, servitutter og udlæg.
Som anført ovenfor anvendes i den gældende § 21, stk. 1,
begrebet »hæftelser«. Det er i den juridiske litteratur anta-
get, at dette omfatter pantehæftelser, herunder såvel pante-
breve som skadesløsbreve, udlæg og byrder, som er lyst
pantstiftende på ejendommen, men ikke servitutter eller
brugsrettigheder.
Udover at videreføre kravet om, at Tinglysningsretten skal
fastlægge den indbyrdes prioritet mellem eventuelle hæftel-
ser, som ikke er til hinder for udstykning, matrikulering, are-
aloverførsel, sammenlægning eller fraskillelse af fælleslod,
indebærer bestemmelsen således, at Tinglysningsretten også
skal fastlægge prioriteten af andre rettigheder, herunder ser-
vitutter.
I § 21, stk. 2, foreslås det, at Tinglysningsretten i forbin-
delse med godkendelsen efter stk. 1 kan kræve, at der frem-
sendes en erklæring fra en landinspektør med beskikkelse
om de på ejendommen tinglyste servitutter, og hvilke grund-
stykker disse påhviler.
37
Erfaringerne med den gældende stedfæstelsesordning har
som anført i de almindelige bemærkninger under pkt. 3.12.
vist, at det i praksis er vanskeligt og ressourcekrævende for
landinspektørerne at foretage nøjagtige og entydige opmå-
linger af ældre servitutter, der er tinglyst forud for indførel-
sen af kravet om geografisk stedfæstelse af servitutter. Dette
medfører også, at gennemførelsen af matrikulære ændringer
generelt er omkostningstung og byrdefuld.
Det foreslås derfor i stk. 2, at Tinglysningsretten fremover
alene skal kunne kræve en erklæring fra en landinspektør
om, hvilke grundstykker de på ejendommen tinglyste servi-
tutter påhviler, og at kravet om, at der skal foretages en geo-
grafisk stedfæstelse af eksisterende servitutter, inden der kan
ske udstykning eller arealoverførsel af ejendomme, således
ophæves.
I § 21, stk. 3, foreslås det, at Tinglysningsretten kan god-
kende en ændring som omhandlet i stk. 1, selvom der i ting-
bogen er rettigheder, der er til hinder for dette, hvis ændrin-
gen kan ske uden fare for pantesikkerheden og kun giver an-
ledning til en ubetydelig formindskelse af ejendommens
værdi. Kravet om indhentelse af en uskadelighedsattest, jf.
bestemmelsen i det gældende § 21, stk. 2, og § 23, stk. 3,
foreslås således ophævet, idet de gældende regler om ind-
hentelse af uskadelighedsattester, på grund af de mange de-
taljerede krav til attestens udformning, er tunge at admini-
strere. Samtidig er det svært på forhånd at gennemskue, om
en påtænkt matrikulær disposition kan tillades efter de gæl-
dende regler. I stedet vil der i medfør af bemyndigelsen i
stk. 4, blive fastsat nærmere regler om, hvilke ændringer ret-
tighedshaverne skal tåle, jf. nærmere nedenfor.
Det foreslås i § 21, stk. 4, at justitsministeren bemyndiges
til at fastsætte nærmere retningslinjer om, hvilke ændringer
rettighedshavere skal tåle, samt om afgivelse af erklæringer
i forbindelse hermed. Tingbogsbekendtgørelsens kapitel 10
om uskadelighedsattester forventes ændret i overensstem-
melse hermed. Det er ikke hensigten i videre omfang at tilla-
de matrikulære ændringer end efter den gældende bestem-
melse i tinglysningslovens § 23, stk. 3, og regler fastsat i
medfør heraf.
Der forventes i medfør af bemyndigelsen i § 21, stk. 4,
bl.a. fastsat nærmere beløbs- eller værdigrænser for, hvornår
en ændring må anses for værende af mindre betydning for
rettighedshaverne, samt regler for i hvilket omfang afgivelse
af fællesareal i en ejerlejlighedsejendom vil kunne ske uden
skøde og uden panthavernes samtykke.
Det forudsættes endvidere, at der i medfør af bemyndigel-
sesbestemmelsen udstedes nærmere regler om overdragel-
seserklæringer ved mindre arealoverførsler. De planlagte ad-
ministrative regler forventes overordnet at videreføre gæl-
dende ret i udstykningslovens § 25, stk. 3, samt de særlige
regler i § 14, stk. 3-5, i bekendtgørelse nr. 1676 af 20. de-
cember 2013 om matrikulære arbejder, men vil dog blive til-
passet de ændringer, der følger af dette lovforslag, herunder
vedrørende rollefordelingen mellem Tinglysningsretten og
Geodatastyrelsen ved behandlingen af matrikulære sager.
Det foreslås i § 22, stk. 1, at såfremt en rettighed er til hin-
der for en udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sam-
menlægning eller fraskillelse af fælleslod omfattet af § 21,
stk. 1, skal rettighedshavers accept foreligge som tinglyst
påtegning på den pågældende rettighed. Den foreslåede § 22
henviser alene til § 21, stk. 1, da en rettighedshavers accept
ikke er fornøden efter den foreslåede § 21, stk. 3.
Den accept, der skal foreligge som tinglyst påtegning på
rettigheden efter bestemmelsen, indebærer en accept af den
prioritetsstilling, som panthaverne har opnået enighed om i
forbindelse med en sammenlægning, jf. den gældende be-
stemmelse i § 21, stk. 1. Der tilsigtes således ikke nogen æn-
dring af, i hvilke tilfælde der skal finde et panthaveropgør
sted. Ligeledes medfører bestemmelsen ingen ændring i for-
hold til gældende ret efter bestemmelsen i § 23, stk. 1, nr. 1,
idet en panthaver også efter den foreslåede bestemmelse
skal give sin accept af arealets frigørelse fra hæftelserne.
Det foreslås i § 22, stk. 2, at hvis en rettighedshaver næg-
ter at give påtegning, jf. stk. 1, eller hvis det er umuligt at
skaffe en sådan påtegning, kan retten dog godkende ændrin-
gen mod en betryggende sikkerhed for den pågældende ret-
tigheds indfrielse. Sikkerheden fastsættes efter rettens skøn.
Dermed videreføres Tinglysningsrettens mulighed for
mod sikkerhedsstillelse at godkende en matrikulær ændring
trods manglende påtegning, hvilket retten også i dag har mu-
lighed for ved sammenlægninger, jf. den gældende bestem-
melse i § 21, stk. 2.
Det foreslås i § 23, stk. 1, at §§ 21 og 22 skal finde tilsva-
rende anvendelse ved opdeling i ejerlejligheder.
Efter den gældende bestemmelse i tinglysningslovens §
22, stk. 8, finder reglerne om udstykning, jf. tinglysningslo-
vens i § 22, stk. 1-7, tilsvarende anvendelse ved opdeling i
ejerlejligheder.
Med de foreslåede ændringer af ejerlejlighedsloven skal
oprettelse af lejligheder fremover ske ved Geodatastyrelsens
registrering af ejendommens opdeling i ejerlejligheder, jf.
forslaget til § 4 a, stk. 1, i ejerlejlighedsloven (lovforslagets
§ 6, nr. 2). Det er en betingelse for Geodatastyrelsens regi-
strering, at opdelingen eller ændringen kan tinglyses, jf. § 4
a, stk. 2.
Efter det foreslåede § 23, stk. 1, finder reglerne i §§ 21 og
22, der regulerer bl.a. udstykning, tilsvarende anvendelse
ved en ejendoms opdeling i ejerlejligheder. Det vil således
bl.a. være en betingelse, at retten har godkendt, at der ikke
er rettigheder til hinder for opdelingen, inden opdelingen re-
gistreres i matriklen, jf. det foreslåede § 21, stk. 1. Ligeledes
vil retten kunne kræve en erklæring om eventuelle servitut-
ter, der er tinglyst på ejendommen, som nævnt i det foreslåe-
de § 21, stk. 2, og retten vil kunne godkende en opdeling,
selvom der i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for
dette, hvis opdelingen kan ske uden fare for pantesikkerhe-
den og kun giver anledning til en ubetydelig formindskelse
af ejendommens værdi. Endvidere vil rettighedshavere, hvis
rettigheder er til hinder for opdelingen, skulle acceptere op-
delingen ved en tinglyst påtegning, jf. det foreslåede § 22,
stk. 1.
38
Hermed videreføres den gældende ordning efter § 22, stk.
8, hvorefter reglerne om udstykning finder tilsvarende an-
vendelse ved opdeling i ejerlejligheder.
Det foreslås i § 23, stk. 2, at retten ved sammenlægning og
nedlæggelse af bygningsblade skal godkende, at der ikke i
tingbogen er rettigheder, der er til hinder for dette, samt fast-
lægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet, og at § 21,
stk. 2 og 3, samt § 22 også skal finde anvendelse ved sam-
menlægning og nedlæggelse af bygningsblade. Med bestem-
melsen etableres der således som noget nyt hjemmel til, at
der også i disse tilfælde kan finde et opgør sted mellem ret-
tighedshaverne.
Ved sammenlægning af bygningsblade forstås de tilfælde,
hvor to eller flere bygningsblade lægges sammen, fordi byg-
ninger, som er beliggende på samme fremmede grund, får
samme ejer, og dermed skal registreres på samme bygnings-
blad, jf. det foreslåede § 19, stk. 2.
Ved nedlæggelse af bygningsblade henvises der for det
første til tilfælde, hvor en bygning på fremmed grund, jf.
tinglysningslovens § 19, stk. 1, og grunden, som bygningen
er beliggende på, får samme ejer. Efter det foreslåede § 19,
stk. 3, nedlægges bygningsbladet i disse tilfælde, og eventu-
elle tinglyste rettigheder overføres til grundens ejendoms-
blad. For det andet henvises der til tilfælde, hvor en byg-
ning, som er beliggende på fremmed grund, rives ned, og
dermed ikke længere eksisterer.
I de nævnte tilfælde vil Tinglysningsretten herefter i med-
før af det foreslåede § 23, stk. 2, skulle godkende, at der ik-
ke er rettigheder til hinder for sammenlægningen eller ned-
læggelsen af bygningsbladet, samt fastlægge den indbyrdes
prioritet mellem eventuelle rettigheder, som ikke er til hin-
der herfor. Ligeledes vil rettighedshavere, hvis rettigheder er
til hinder for en sammenlægning eller nedlæggelse af byg-
ningsbladet, skulle afgive accept i form af en tinglyst påteg-
ning på rettigheden, jf. henvisningen til den foreslåede § 22,
herunder stk. 1. Dette indebærer bl.a., at der i tilfælde, hvor
en bygning på fremmed grund og grunden får samme ejer,
jf. det foreslåede § 19, stk. 3, fremover vil skulle finde et op-
gør mellem rettighedshaverne sted, svarende til det opgør,
som finder sted efter den gældende bestemmelse i § 21, stk.
1, og som fortsat skal finde sted efter det foreslåede § 22,
stk. 1, jf. ovenfor.
Hvis en rettighedshaver nægter at give påtegning på rettig-
heden i forbindelse med sammenlægning eller nedlæggelse
af et bygningsblad, vil retten i medfør af henvisningen til
den foreslåede § 22, herunder stk. 2, kunne godkende sam-
menlægning eller nedlæggelse, hvis der stilles en betryggen-
de sikkerhed for den pågældende rettigheds indfrielse.
Til nr. 4
Den gældende § 24 omhandler spørgsmålet om pantehæf-
telsernes udstrækning i tilfælde hvor den ejendom, som de
oprindeligt påhviler, sammenlægges med parceller, som in-
den sammenlægningen enten var ubehæftede eller frigjort
fra tidligere hæftelser.
Det foreslås alene at ændre betegnelsen matrikelmyndig-
hederne i § 24 til Geodatastyrelsen. Ændringen er en konse-
kvens af, at matrikelmyndighederne er erstattet af Geodata-
styrelsen, der administrerer de matrikulære sager.
Til § 4
Til nr. 1
Tinglysningslovens § 21, stk. 3, og § 23, stk. 5, indeholder
regler for fogedretternes sagsbehandling i forbindelse med
sager vedrørende værdiansættelsen af en fast ejendom, som
er et resultat af en sammenlægning eller arealoverførsel, i
forbindelse med tvangsauktion over en sådan fast ejendom.
Reglerne fastslår, at såfremt der ved tvangsauktion over
en sammenlagt eller arealoverført fast ejendom ikke opnås
fuld dækning for de før sammenlægningen bestående byr-
der, ansætter fogden ved skøn byrdernes andel af købesum-
men. Skønnet sker under hensyn til forholdet mellem værdi-
en af den del af ejendommen, som byrderne vedrører, og
værdien af den samlede ejendom.
Disse regler foreslås – med en sproglig modernisering –
indsat som nyt stk. 4 i retsplejelovens § 573 i lovens kapitel
51, hvor regler om fogedrettens sagsbehandling i forbindelse
med tvangsauktioner over fast ejendom generelt er behand-
let. For Justitsministeriets nærmere overvejelser herom, hen-
vises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.13.
Den foreslåede bestemmelses formål er således – ligesom
de nugældende bestemmelser i tinglysningsloven – at sikre,
at den berettigede ifølge servitutten (servituthaveren) efter
sammenlægningen eller arealoverførslen så vidt muligt er
stillet som før sammenlægningen eller arealoverførslen, så-
ledes at sammenlægningen ikke kommer servituthaveren til
skade. Fogedretten vil således også fremover have et skøn til
at vurdere bestående servitutters, brugsrettigheders, grund-
byrders og lignende byrders andel i købesummen, så længe
det sikres, at servituthaveren efter sammenlægningen eller
arealoverførslen vil være stillet, som hvis sammenlægningen
eller arealoverførslen ikke havde fundet sted.
Fogedretten bør i forbindelse med den skønsmæssige fast-
sættelse sikre, at den pantegæld, der forud for sammenlæg-
ningen eller arealoverførslen hvilede på arealet med prioritet
forud for den pågældende servitut, trækkes fra den andel af
købesummen, som antages at svare forholdsmæssigt til det
pågældende jordstykkes værdi i forhold til den samlede
ejendoms værdi.
Det bemærkes, at tvangsauktionskøberen vil overtage byr-
den, hvis servituthaveren efter ovennævnte beregning opnår
fuld dækning. Såfremt servituthaveren ikke opnår fuld
dækning, kan den pågældende fogedret benytte fremgangs-
måden vedrørende alternativt opråb mv. i retsplejelovens §
573.
Det bemærkes endvidere, at omplaceringen af bestemmel-
serne fra tinglysningsloven til retsplejeloven samt den
sproglige modernisering ikke tilsigter at medføre, at reglen
skal fortolkes eller benyttes anderledes end efter hidtidig
praksis.
39
Til § 5
Til nr. 1
Formålet med BBR fremgår af BBR-lovens § 1, stk. 2.
Registrets formål er at indeholde grunddata om bygnings-
og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. Derudover er for-
målet med registret at indeholde en entydig registrering af
alle bygninger, bolig- og erhvervsenheder samt de i registret
optagne tekniske anlæg og tekniske enheder m.v. samt de
dertil knyttede adressebetegnelser. Endelig er formålet med
registret at stille data til rådighed for offentlige myndighe-
der, koncessionerede selskaber, personer og virksomheder.
Med lovforslaget forslås det, at formålet med BBR udvides
til også at indeholde registreringer af ejendomsidentifikatio-
ner. Forslaget til ændringen af § 1, stk. 2, nr. 2, er et led i
udmøntningen af grunddataprogrammets delaftale 1 – Effek-
tiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata, hvor
det er aftalt, at bygninger, tekniske anlæg og enheder i BBR
skal kunne indeholde et BFE-nummer, som identificerer den
ejendom, som objektet tilhører. Den foreslåede ændring bi-
drager til at sikre sammenhængen mellem oplysningerne i
BBR og registreringen af ejendomsrelaterede oplysninger i
øvrige offentlige registre.
Til nr. 2
Det fremgår af BBR-lovens § 1, stk. 3, at udgifterne til
BBRs vedligeholdelse og drift afholdes af kommunalbesty-
relsen, samt at skatteministeren kan fastsætte regler om for-
delingen af udgifterne mellem de enkelte kommuner. Det
foreslås præciseret i § 1, stk. 3, at andre end kommunerne
kan bidrage til udgifterne i forbindelse med BBR. Andre
parters bidrag vil skulle ske på frivillig basis, og der vil i de
enkelte tilfælde skulle indgås aftale herom med skattemini-
steren. Der vil f.eks. i forbindelse med implementeringen af
grunddataprogrammet blive tale om et statsligt engangsbi-
drag til udviklingen af BBR. Den foreslåede ændring af be-
stemmelsens formulering indebærer alene en præcisering af,
at der eksisterer en sådan adgang for andre parter til at bi-
drage til udgifterne ved registrene, men ændrer ikke den ek-
sisterende retstilstand.
Til nr. 3
Skatteministeren kan efter reglerne i BBR-lovens § 1 a be-
myndige en anden offentlig myndighed eller et privat sel-
skab til at etablere, drive og udvikle BBR. Bemyndigelses-
adgangen er i dag benyttet til at bemyndige Kombit A/S til
at drive og udvikle registret. Med den foreslåede ændring af
§ 1 a, stk. 1, 1. pkt., vil ministeren kunne foretage en delvis
bemyndigelse til en anden offentlig myndighed eller et pri-
vat selskab.
Denne adgang vil kunne anvendes til at bemyndige en of-
fentlig myndighed eller et privat selskab til at etablere, drive
og udvikle en del af BBR eller at varetage en del af opgaver-
ne i forbindelse med etablering, drift og udvikling af regis-
tret. De opgaver, der ikke bemyndiges til myndigheden eller
selskabet, vil kunne bemyndiges til andre myndigheder eller
selskaber, ligesom ministeren vil kunne undlade at foretage
en bemyndigelse for så vidt angår disse resterende opgaver.
Den foreslåede ændring skal sikre, at skatteministeren har
mulighed for at finde omkostningseffektive løsninger på
større eller mindre dele af it-funktionaliteten, hvor det er
hensigtsmæssigt, eksempelvis ved eventuelle fremtidige
funktionaliteter af ren statslig interesse, der ikke nødvendig-
vis skal udformes under hensyn til den kommunale ramme-
arkitektur for it-systemer.
Til nr. 4
Efter BBR-lovens § 3, stk. 1, påhviler det kommunalbe-
styrelsen at sikre den fornødne entydighed og kvalitet i regi-
streringen af bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg
m.v. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1429 af 21.
december 2005, der indsatte den gældende formulering, at
kommunen ved føring af BBR er ansvarlig for kontrol og
opfølgning over for ejeren, samt at kommunen er forpligtet
til at revidere ejerens oplysninger og reagere aktivt ved mis-
tanke om uoverensstemmelse mellem oplysningerne i BBR
og de faktiske forhold. Pligten omfatter en egentlig revision
af ejers oplysninger, sådan at kommunen skal forkaste eller
ændre i de oplysninger, der modtages fra ejeren, hvis oplys-
ningerne er forkerte.
I forbindelse med kommunalbestyrelsens pligt til at sikre
den fornødne entydighed og kvalitet i registreringen i BBR
foreslås det i lovens § 3, stk. 1, præciseret, at pligten inklu-
derer at føre kontrol med ejeres indberetninger. Det foreslås
endvidere præciseret, at kommunalbestyrelsen aktivt skal
sørge for at ajourføre de pågældende data, såfremt kommu-
nalbestyrelsen bliver opmærksom på, at data i BBR ikke er i
overensstemmelse med de faktiske forhold. Med den fore-
slåede ændring af BBR-lovens § 3, stk. 1, vil disse forhold
vedrørende kommunalbestyrelsens ansvar for at sikre den
fornødne entydighed og kvalitet i registreringen dermed bli-
ve overført fra bemærkningerne til lov nr. 1429 af 21. de-
cember 2005 til selve lovteksten. Hensigten hermed er at gø-
re kommunalbestyrelsens ansvar tydeligere, men den fore-
slåede ændring af BBR-lovens § 3, stk. 1, ændrer ikke den
nuværende retstilstand.
Den it-tekniske udvikling hen mod, at BBR-oplysningerne
indløber i struktureret digital form direkte fra ejerne, vil væ-
re med til at fremskynde en transformation af den kommu-
nale registerførerrolle fra en indtastningsfunktion til i højere
grad at være en kontrolfunktion. Som led i det formaliserede
samarbejde mellem Skatteministeriet og KL om drift og ud-
vikling af BBR er det i den forbindelse aftalt at indføre en
mulighed for ejere til at indberette ændringer til ejendom-
mens BBR-oplysninger digitalt. Det forventes, at det i 2017
bliver muligt for BBR-systemet at modtage sådanne forma-
liserede ejer-indberetninger på en struktureret måde, således
at data automatisk kan indlæses i BBR efter at have under-
gået en manuel og/eller en systemmæssig kontrol.
Revisionsforpligtelsen og den heraf følgende pligt til om
nødvendigt at forkaste eller ændre i de af ejer afgivne oplys-
ninger skønnes på denne baggrund fremadrettet at få en så
40
central karakter, at kommunens ansvar foreslås trukket frem
fra bemærkningerne og ind i selve lovteksten.
Til nr. 5
Kommunalbestyrelsen skal efter BBR-lovens § 3, stk. 1,
sikre den fornødne entydighed og kvalitet i registreringen af
bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. Kom-
munalbestyrelsen er herunder forpligtet til at revidere eje-
rens oplysninger til BBR og reagere aktivt ved mistanke om
uoverensstemmelse mellem oplysningerne i BBR og de fak-
tiske forhold. Efter BBR-lovens § 3, stk. 3, fører skattemini-
steren tilsyn med kommunernes føring af BBR samt med
kommunernes indsats med rettidig indberetning og opfølg-
ning på oplysninger i BBR.
Det foreslås at indsætte et nyt § 3, stk. 7, i loven, hvorefter
skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan
kontrol af ejeres indberetninger til BBR skal foretages. Den
foreslåede ændring er en nødvendig forudsætning for at sik-
re den fornødne kontrol i forbindelse med, at ejere af ejen-
domme fremover gives mulighed for at indberette ændringer
til ejendommens BBR-oplysninger digitalt. Det forventes, at
det i 2017 bliver muligt for BBR-systemet at modtage for-
maliserede ejer-indberetninger på en struktureret måde, såle-
des at data automatisk kan indlæses i BBR efter at have un-
dergået en manuel og/eller en systemmæssig kontrol. Den
foreslåede adgang til at fastsætte nærmere regler om kontrol
af ejeres indberetninger til BBR vil endvidere finde anven-
delse i forhold til at sikre den fornødne kontrol med de ind-
beretninger, der ikke sker digitalt via selvbetjeningssyste-
mer.
Til nr. 6
Ifølge den nugældende BBR-lovs § 7, stk. 1, påhviler det
skatteministeren at søge gennemført sådanne regler eller for-
anstaltninger, at der i videst muligt omfang sker en samord-
ning og forenkling af registreringen af oplysninger vedrø-
rende fast ejendom og stedbestemte oplysninger. Bestem-
melsen har til hensigt at realisere samfundsmæssige gevin-
ster gennem sikringen af den nødvendige koordination på
området. BBR-lovens § 3, stk. 1, foreslås ændret, således at
denne forpligtelse til samordning og forenkling af registre-
ringen knyttes tydeligere til fast ejendom og relaterede op-
lysninger. Det brede begreb, stedbestemte oplysninger, der
er med til at afgrænse skatteministerens samordnings- og
forenklingsforpligtelse i den nuværende formulering af
BBR-lovens § 7, stk. 1, foreslås således præciseret til oplys-
ninger, der naturligt knytter sig til fast ejendom. Det omfat-
ter for eksempel oplysninger om bygninger og tekniske an-
læg og disses energiforhold og relation til offentlige planer.
Stedbestemte oplysninger er et bredt begreb, og der sker i
de fleste offentlige myndigheder registreringer af oplysnin-
ger, der på en eller anden måde knytter sig til et sted. Det
kan fx være registreringer, der inkluderer adresser på perso-
ner eller virksomheder, eller oplysninger vedrørende veje,
bygninger eller tekniske anlæg, der er stedfæstet ved koordi-
nater eller adresser, samt registreringen af forskellige for-
valtningsmæssige beslutninger, der relaterer sig til geografi-
ske områder. Blandt de mange registreringer af stedbestemte
oplysninger vil nogle efter deres karakter ikke have en na-
turlig sammenhæng med ejendomsområdet og de registre-
ringer, der i øvrigt sker af fast ejendom i form af bygninger
og tekniske anlæg i Bygnings- og Boligregistret efter BBR-
loven. Det vurderes i den forbindelse at være hensigtsmæs-
sigt at præcisere anvendelsesområdet for BBR-lovens § 7,
stk. 1 og dermed skatteministerens forpligtelse til samord-
ning og forenkling af registreringen af oplysninger.
Til nr. 7
Efter BBR-lovens § 7, stk. 2, påhviler det skatteministeren
at udforme en entydig fælles ejendoms-reference og stille
den til rådighed for registrering af oplysninger om ejendom-
me. I den forbindelse har skatteministeren ved den eksister-
ende bestemmelse i BBR-lovens § 7, stk. 3, hjemmel til at
fastsætte nærmere regler for registrering og anvendelse af
den fælles ejendomsreference efter forhandling med de be-
rørte ressortministre. Etableringen af den fælles ejendomsre-
ference sigtede mod at skabe sammenhæng mellem ejen-
domsbegreberne og en sikring af en entydig sammenhæng
mellem registreringen af ejendomsrelaterede oplysninger i
offentlige registre.
Det foreslås, at BBR-lovens § 7, stk. 2 og 3, ophæves, og
at der indsættes et nyt stk. 2, hvorefter skatteministeren efter
forhandling med energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der
skal være registreret i BBR, for at ejendomsregistrering kan
gennemføres i matriklen.
Med grunddataprogrammets indførelse af en fælles ejen-
domsidentifikation (BFE-nummer) er der behov for at foku-
sere referencen, så den specifikt retter sig mod koblingen
mellem BBR og matriklen. De foreslåede ændringer sikrer
de nødvendige rammer for, at skatteministeren kan fastsætte
regler om vedligeholdelse af den korrekte relation mellem
BBR og matriklen. Reglerne vil blive implementeret i over-
ensstemmelse med de aftaler, der er indgået i regi af grund-
dataprogrammet, hvor det er aftalt, at hver samlede faste
ejendom, hver ejerlejlighed og hver bygning på fremmed
grund, der er registreret eller noteret i matriklen, identifice-
res med et BFE-nummer, som hver enkelt BBR-objekt her-
efter kan refereres til.
Til nr. 8 og 9
Det fremgår af BBR-lovens § 11, stk. 2, at BBR-loven ik-
ke gælder for Grønland, men at loven ved kongelig anord-
ning kan sættes i kraft i Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger. Denne adgang til at
sætte BBR-loven i kraft i Grønland har været en del af
BBR-loven siden BBR-lovens vedtagelse i 1976, men BBR-
loven har på intet tidspunkt været sat i kraft i Grønland.
Det foreslås, at BBR-lovens § 11 ændres, sådan at adgan-
gen til at sætte BBR-loven i kraft i Grønland ved kongelig
anordning udgår af loven.
Skatteministeriet er i dialog med Grønlands Selvstyre ve-
drørende spørgsmålet om, hvorvidt Grønlands Selvstyre har
41
overtaget bygningsregistreringsområdet i Grønland som et
selvstyreanliggende, hvorved selvstyremyndighederne har
fået den lovgivende og udøvende magt inden for sagsområ-
det. Det er i den forbindelse Skatteministeriets vurdering, at
selvstyret har overtaget sagsområdet som selvstyreanliggen-
de.
Såfremt bygningsregistreringsområdet er overtaget af
Grønlands Selvstyre, medfører det, at BBR-loven, som inde-
holder reguleringen på bygningsregistreringsområdet, ikke
kan sættes i kraft i Grønland ved kongelig anordning, sådan
som det fremgår af BBR-lovens § 11, stk. 2.
Hvis den videre dialog med Grønlands Selvstyre viser, at
bygningsregistreringsområdet ikke er overtaget af Grøn-
lands Selvstyre, vil der skulle fremsættes et ændringslovfor-
slag, således at den foreslåede ændring af BBR-lovens terri-
torialbestemmelse udgår af lovforslaget.
Til § 6
Til nr. 1
Oprettelsen af ejerlejligheder sker i dag ved ejerens an-
meldelse om ejendommens opdeling i ejerlejligheder, jf.
kap. 6 i bekendtgørelse nr. 834 af 3. september 2009 om tin-
glysning i tingbogen (fast ejendom). Efterfølgende ændrin-
ger af ejerlejligheder sker ligeledes ved tinglysning af ejers
anmeldelse herom.
Ifølge § 4, stk. 1, i ejerlejlighedsloven anses hver ejerlej-
lighed som en selvstændig fast ejendom. Ejerlejlighedsloven
har ikke i dag bestemmelser, der fastslår, hvordan den en-
kelte ejerlejlighed defineres, men i tingbogen er en ejerlej-
lighed defineret ved matrikelbetegnelsen efterfulgt af ejer-
lejlighedens nummer. Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, tilfø-
jes, at hver ejerlejlighed er identificeret ved eget identifikati-
onsnummer. Med forslagets gennemførelse vil identifikati-
onsnummeret (BFE-nummer) danne grundlag for al udveks-
ling og behandling af ejendomsdata på tværs af offentlige
registre og systemer og f.eks. blive anvendt som identifikati-
on af en ejerlejlighed ved tinglysning af adkomst, pant m.v.
og ved offentlig ejendomsvurdering. I dag har hver ejerlej-
lighed inden for en hovedejendom desuden sit eget ejerlej-
lighedsnummer, hvad der ikke ændres på med forslaget.
Ved oprettelse af ejerlejligheder vil hver enkelt ejerlejlig-
hed udgøre en selvstændig fast ejendom, og hver ejerlejlig-
hed får sit eget identifikationsnummer. Det er alene fast
ejendom, der tildeles et identifikationsnummer. Det forhold,
at den enkelte ejerlejlighed er indrettet som flere lejligheder,
f.eks. flere boliger, har ingen betydning for tildeling af iden-
tifikationsnummer.
Der er flere ejendomstyper, der kan opdeles i ejerlejlighe-
der. Der kan således ske opdeling af bebyggelsen på en sam-
let fast ejendom eller opdeling af en bygning på fremmed
grund, herunder på søterritoriet eller forstranden i øvrigt, og
der kan også ske videreopdeling af en allerede eksisterende
ejerlejlighed. Uanset hvad der er udgangspunktet for opde-
lingen i ejerlejligheder, udgør den enkelte ejerlejlighed en
selvstændig fast ejendom, som efter forslaget får et eget
identifikationsnummer. Den oprindelige samlede faste ejen-
dom eller bygning på fremmed grund, der er blevet opdelt i
ejerlejligheder, beholder sit eget identifikationsnummer. Ef-
ter lovforslagets § 1, nr. 8, (forslag til § 11 i udstykningslo-
ven) skal matriklen indeholde registrering af opdeling i ejer-
lejligheder og notering om bygninger på fremmed grund, og
registreringen og noteringen skal omfatte hver enkelt fast
ejendoms identifikationsnummer uanset ejendomstype. I
matriklen vil der ved hjælp af den enkelte ejendoms identifi-
kationsnummer blive skabt sammenhæng mellem de for-
skellige ejendomstyper, f.eks. vil det fremgår på hvilket ma-
trikelnummer en ejerlejlighed er beliggende, og om ejerlej-
ligheden er i en bygning på fremmed grund.
Til nr. 2
Det foreslås at indsætte en ny § 4 a i lov om ejerlejlighe-
der. Bestemmelsen indeholder regler om ejendomsdannelsen
af ejerlejligheder. Efter forslaget sker oprettelsen af en ejer-
lejlighed ved Geodatastyrelsens registrering af ejendom-
mens opdeling i matriklen eller i Geodatastyrelsens register
over bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt. Det
samme gælder ændringer af ejerlejligheder; ændringer sker
ved Geodatastyrelsens registrering. En ændring kan f.eks.
være videreopdeling af en ejerlejlighed, overførsel af areal
mellem ejerlejligheder eller mellem en ejerlejlighed og fæl-
lesareal eller ændring af fordelingstallene for de enkelte
ejerlejligheder. Oprettelse af en ejerlejlighed og ændringer
heraf forudsætter Geodatastyrelsens registrering i matriklen
eller i registeret over bygninger på forstranden eller søterri-
toriet i øvrigt, hvis ændringerne skal danne grundlag for tin-
glysning og beskatning.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, 1. pkt., er helt
central i nyordningen af ejendomsregistreringen for så vidt
angår ejerlejligheder, idet det med bestemmelsen slås fast, at
en ejerlejlighed oprettes og alene kan oprettes ved Geodata-
styrelsens registrering af ejendommens opdeling i ejerlejlig-
heder. Forslaget indebærer således, at der ikke kan tinglyses
rettigheder over nye ejerlejligheder, førend de er registreret
af Geodatastyrelsen i matriklen eller i registeret over byg-
ninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt.
Med bestemmelsen i § 4 a, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at
alle ændringer sker ved Geodatastyrelsens registrering. De
gældende bestemmelser i ejerlejlighedsloven omhandler ale-
ne opdeling og videreopdeling. Efter den gældende bestem-
melse i tinglysningsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, stilles der
imidlertid også en række krav til dokumentationen ved an-
meldelse af ændringer af de angivelser, der er omfattet af
bekendtgørelsens § 31, stk. 3, f.eks. om ejerlejlighedernes
arealer eller fordelingstal. Forslaget er således alene en vide-
reførelse af gældende ret.
Det foreslås i § 4 a, stk. 2, nr. 1, at der skal foreligge do-
kumentation for, at ejerlejlighedslovens bestemmelser om
opdeling eller ændring af ejerlejligheder er overholdt, før
Geodatastyrelsen kan registrere opdelingen eller ændringen.
De gældende betingelser for opdeling og videreopdeling fin-
des i ejerlejlighedslovens § 3 og § 10 eller § 10 a. Når en
sag om opdeling eller ændring af ejerlejligheder indsendes
42
til Geodatastyrelsen, skal den bl.a. indeholde kort over de
enkelte ejerlejligheder, som er attesteret af en landinspektør
med beskikkelse.
Det forslås i § 4 a, stk. 2, nr. 2, at det endvidere skal være
en betingelse for Geodatastyrelsens registrering efter stk. 1,
at opdelingen eller ændringen kan tinglyses. Bestemmelsen
er en følge af, at selve ejendomsregistreringen af ejerlejlig-
heder overgår fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen,
mens det som hidtil vil være Tinglysningsretten, der tager
stilling til, om tinglyste rettigheder hindrer en påtænkt ejen-
domsforandring af en ejerlejlighed.
Bestemmelsen indebærer, at Geodatastyrelsen skal nægte
registrering, hvis den anmodede oprettelse eller ændring er i
strid med tinglyste rettigheder. Et eksempel på, at en tinglyst
rettighed hindrer opdeling af en ejendom i ejerlejligheder,
kan være, at der på ejendommen er lyst en servitut om for-
bud mod opdeling i ejerlejligheder. I tilfælde hvor f.eks. to
eller flere ejerlejligheder lægges sammen til én ejerlejlighed,
eller hvor der sker overførsel af areal fra en ejerlejlighed til
en anden ejerlejlighed eller mellem fællesareal og en ejerlej-
lighed, vil også tinglyste panterettigheder kunne være til
hinder for ændringen, hvis ikke der på forhånd har fundet et
opgør sted med panthaverne.
Det foreslås i § 4 a, stk. 2, nr. 3, at det endvidere skal væ-
re en betingelse for Geodatastyrelsens registrering efter stk.
1, at der foreligger oplysninger m.v., som efter regler fastsat
i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering er nød-
vendige for registreringen. Der henvises til pkt. 3.14.3 i de
almindelige bemærkninger.
Efter de foreslåede § 4 a, stk. 3 og 4, finder fremgangsmå-
den efter udstykningslovens § 25, stk. 1-3, tilsvarende an-
vendelse på registrering af oprettelse og ændringer af ejer-
lejligheder. Forslagets stk. 3 og 4 skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 3, nr. 3, (forslag til § 21 i tinglysnings-
loven). Med disse bestemmelser i tinglysningsloven og ejer-
lejlighedsloven sikres det, at der er taget stilling til, at ting-
lyste rettigheder ikke er til hinder for en påtænkt oprettelse
eller ejendomsforandring. Dette samvirke mellem Geodata-
styrelsen og Tinglysningsretten, som i forslaget kaldes ting-
lysningssløjfen, er nærmere beskrevet i pkt. 3.3.3 i alminde-
lige bemærkninger. Med forslaget er arbejdsdelingen mel-
lem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen ved ejendoms-
dannelsen af ejerlejligheder gjort helt klar. Geodatastyrelsen
varetager selve ejendomsregisteringen af ejerlejligheder,
mens Tinglysningsretten som hidtil tager stilling til, om
tinglyste rettigheder hindrer en påtænkt oprettelse eller for-
andring af en ejerlejlighed. Ved enhver oprettelse eller æn-
dring af ejerlejligheder skal proceduren efter tinglysnings-
sløjfen iagttages, før Geodatastyrelsen kan registrere opret-
telsen eller ændringen. Ejendomsforandringer vedrørende
ejerlejligheder vil i alle tilfælde skulle følge fremgangsmå-
den som beskrevet i tinglysningssløjfen, uanset om der er ta-
le om mindre overførsler af areal, mindre arealændringer
m.v. Det er alene fejl, der ikke indebærer ejendomsændrin-
ger, der kan rettes af Geodatastyrelsen uden inddragelse af
Tinglysningsretten og iagttagelse af proceduren efter tinglys-
ningssløjfen. Som eksempler på fejl, der kan rettes ved Geo-
datastyrelsens registrering og uden inddragelse af Tinglys-
ningsretten, kan nævnes tegnefejl på et ejerlejlighedskort -
eksempelvis en spejlvending - som ingen indflydelse får på
ejerlejlighedsarealet.
Som konsekvens af at den grundlæggende registrering af
ejerlejligheder fremover sker i matriklen, gives energi-, for-
synings- og klimaministeren i det foreslåede § 4 a, stk. 5, 1.
pkt., bemyndigelse til at fastsætte regler om oprettelsen af
ejerlejligheder, videreopdeling og ændring af ejerlejlighe-
der. Den bekendtgørelse, der vil udmønte bemyndigelsen,
vil kunne indeholde bestemmelser om sagsbehandling, kon-
trol og generelle krav til dokumentation, form og formater.
Der vil således f.eks. kunne stilles krav om, at ansøgninger
er vedlagt en fortegnelse over ejerlejlighederne, et kort over
hver enkelt ejerlejlighed og oplysning om ejerlejlighedernes
beliggenhed og areal. Der vil også kunne stilles krav om, at
en landinspektør med beskikkelse har attesteret visse oplys-
ninger og kortmateriale. I bekendtgørelsen vil der endvidere
blive fastsat bestemmelser om, hvordan det skal dokumente-
res, at lovens krav til opdeling i ejerlejligheder eller ændrin-
ger heraf er overholdt. Dokumentation vil typisk skulle fore-
ligge i form af erklæring fra ejer, en landinspektør med be-
skikkelse, kommunen eller en anden offentlig myndighed.
Kravene til dokumentation m.v. findes i dag i tinglys-
ningsbekendtgørelsens kapitel 8 og tænkes indholdsmæssigt
videreført med de tilpasninger, som følger af, at registrerin-
gen overgår fra Tingslysningsretten til Geodatastyrelsen.
Det er således ikke hensigten med forslaget at ændre grund-
læggende på indholdet af de gældende krav til oprettelse og
ændring af ejerlejligheder.
Efter de gældende regler i ejerlejlighedsloven og tinglys-
ningsbekendtgørelsen er hovedparten af sagerne om opde-
ling og forandringer af ejerlejligheder omfattet af de beskik-
kede landinspektørers eneret. Det følger af ejerlejlighedslo-
ven, at en landinspektør ved opdeling af en ejendom i ejer-
lejligheder altid skal attestere, at udstykning ikke er mulig.
Ved opdeling og videreopdeling af ejendomme eller bygnin-
ger fra før ejerlejlighedslovens ikrafttræden den 1. juli 1966
er i der i visse tilfælde krav om landinspektørerklæring. Der-
udover følger det af tinglysningsbekendtgørelsen, at en land-
inspektør ved anmeldelsen til tinglysning af en opdeling, vi-
dereopdeling eller ændring af en ejerlejlighed skal attestere
kort og oplysninger om beliggenhed, areal og numre for de
enkelte ejerlejligheder.
Det er hensigten at videreføre kravet om landinspektører-
klæringer i de tilfælde, hvor det er et krav efter de gældende
regler. I visse ændringssager (ændring af fordelingstal) vil
der dog ikke blive stillet krav om attestation af landinspek-
tør. Med den foreslåede bemyndigelse til energi-, forsy-
nings- og klimaministeren, vil der som hidtil administrativt
kunne fastsættes bestemmelser om eneret.
Efter § 4 c i landinspektørloven er det bl.a. en betingelse
for udførelsen af eneretsarbejder, at den praktiserende land-
inspektør er forsikret mod eventuelle erstatningskrav, som
måtte følge af udførelse af arbejdet. Endvidere følger det af
Landinspektørnævnets praksis, at nævnet anser sig for kom-
petent til at behandle klager over forsømmelser ved udførel-
43
se af bl.a. eneretsarbejder i medfør af ejerlejlighedslovgiv-
ningen.
§ 4 a, stk. 5, 2. pkt., giver hjemmel til, at energi-, forsy-
nings- og klimaministeren endvidere kan fastsætte regler om
pligt til at anvende digital kommunikation, bestemte it-sy-
stemer m.m. ved registrering af opdeling eller ændring af en
ejerlejlighed.
Det forslåede § 4 b, stk. 1, angiver udtømmende de situati-
oner, hvor Geodatastyrelsen kan nægte at foretage registre-
ring af oprettelse eller ændring af en ejerlejlighed.
Bestemmelserne i § 4 b, stk. 1, nr. 1, henviser til forsla-
gets § 4 a, stk. 2, der angår betingelser efter ejerlejlighedslo-
ven og betingelser, der er fastsat med hjemmel i ejerlejlig-
hedsloven eller BBR-loven. Hvis der f.eks. er mangler ved
ejerlejlighedens kortmateriale, fordi det ikke lever op til de
krav, som energi-, forsynings- og klimaministeren har fast-
sat med hjemmel i forslaget til stk. 5, vil Geodatastyrelsen
kunne afvise at registrere oprettelse eller ændring af den på-
tænkte ejerlejlighed. Geodatastyrelsen skal i sin administra-
tion af reglerne om registrering af ejerlejligheder følge de
forvaltningsretlige regler om vejledningspligt, og efter om-
stændighederne vil det derfor være muligt for landinspektø-
ren at rette op på en registrering, der er afslået med henvis-
ning til manglende overholdelse af formkrav.
Efter bestemmelsens nr. 2 gives Geodatastyrelsen mulig-
hed for at afslå registrering af oprettelse eller ændring af en
ejerlejlighed, hvis Geodatastyrelsen ikke har modtaget be-
løb, der kræves forudbetalt efter lov om Geodatastyrelsen.
Forslaget i nr. 2 følger naturligt af lovforslagets § 1, nr. 15,
(forslag til § 47 i udstykningsloven), hvorefter Geodatasty-
relsen kan - men ikke skal - kræve betaling forud for regi-
strering. En tilsvarende bestemmelse findes i udstykningslo-
vens § 30, for så vidt angår registrering af matrikulære for-
andringer.
Efter forslaget til § 4 b, stk. 2, vil Geodatastyrelsens afgø-
relser efter § 4 a, stk. 1, og § 4 b, stk. 1, ikke kunne påklages
til anden administrativ myndighed. Forslaget om afskæring
af klageadgangen svarer i øvrigt til den gældende bestem-
melse i udstykningslovens § 12, der finder anvendelse i ma-
trikulære sager om registrering af forandringer af samlet fast
ejendom, f.eks. udstykning, sammenlægning, arealoverfør-
sel m.v.
Det forventes, at Geodatastyrelsen i langt størstedelen af
sager umiddelbart vil kunne imødekomme en ansøgning om
registrering, og at der derfor ikke i almindelighed vil være
behov for at kunne påklage Geodatastyrelsens afgørelser. I
de tilfælde, hvor Geodatastyrelsen efter omstændighederne
vil nægte registrering, vil begrundelsen enten være, at de
formkrav m.m., som vil blive fastsat i medfør af forslagets
stk. 5 ikke er opfyldt eller, at tinglyste rettigheder er til hin-
der for tinglysning. I tilfælde, hvor Tinglysningsretten i hen-
hold til den foreslåede stk. 3 afgør, at tinglyste rettigheder er
til hinder for tinglysning, ville rekursinstansen, hvis der var
klageadgang, skulle lægge Tinglysningsrettens afgørelse til
grund. I tilfælde, hvor nægtelse af registrering skyldes, at
formkrav m.m., som vil blive fastsat i medfør af forslagets
stk. 5, ikke er opfyldt, vil Geodatastyrelsen skulle foretage
den ønskede registrering, når manglerne af afhjulpet. Det
anses under disse omstændigheder for retssikkerhedsmæs-
sigt forsvarligt at afskære klageadgangen. Hertil kommer, at
Geodatastyrelsen er den centrale myndighed for registrering,
hvorfor der ikke er behov for en rekursordning for at sikre
en ensartet retstilstand over hele landet.
Til § 7
Det foreslås i § 7, at energi-, forsynings- og klimaministe-
ren fastsætter efter forhandling med justitsministeren, skat-
teministeren og erhvervs- og vækstministeren tidspunktet
for lovens ikrafttræden.
Ikrafttræden af loven vil hænge sammen med det tids-
punkt, hvor de relevante it-systemer er klar. Det vil sige vi-
dereudviklingen af matriklen og BBR, og etableringen af de
tre nye registre, registret over bygninger på forstranden og
søterritoriet i øvrigt, ejerfortegnelsen og registret over faste
ejendommes beliggenhedsadresse samt deres integration via
datafordeleren er tilvejebragt. Udgangspunktet er grunddata-
programmets tidsplan dvs. idriftsættelse i 1. halvår 2018.
Når tidspunktet for ikrafttræden af loven skal ske efter
energi-, forsynings- og klimaministerens forhandling med
andre ministre, skyldes det, at de love, der ændres, og de it-
systemer, der skal udvikles, ligger under forskellige minist-
res ressort. Udstykningsloven og lov om Geodatastyrelsen
ligger således under energi-, forsynings- og klimaministe-
rens eget ressort, tingslysningsloven og retsplejeloven ligger
under justitsministerens ressort, lov om bygnings- og bolig-
registrering ligger under skatteministerens ressort, mens
ejerlejlighedsloven ligger under erhvervs- og vækstministe-
rens ressort.
Til § 8
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
Udstykningsloven, som ændres ved § 1, tinglysningslo-
ven, som ændres ved § 3, retsplejeloven, som ændres ved §
4, og ejerlejlighedsloven, som ændres ved § 6, gælder ikke
for Færøerne eller Grønland, og kan heller ikke ved konge-
lig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Uanset at lov om Geodatastyrelsen, som ændres ved § 2,
som udgangspunkt gælder direkte for Færøerne og Grønland
foreslås det, at de ændringer i lov om Geodatastyrelsen, som
foreslås i § 2, ikke skal gælde direkte for Færøerne og Grøn-
land, og heller ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland. Baggrunden herfor er, at der med ændringerne af
lov om Geodatastyrelsen indføres nogle nye registre, ejer-
fortegnelsen og registret over faste ejendommes beliggen-
hedsadresse. Ejerfortegnelsen omfatter oplysninger om ejer-
forhold vedrørende ejendomme, der er registreret eller note-
ret i matriklen eller register over bygninger på forstranden
eller søterritoriet, mens ejendomsbeliggenhedsregistret om-
fatter oplysninger om beliggenhedsadressen for ejendomme,
der er registreret eller noteret i matriklen. Matriklen og regi-
ster over bygninger på forstranden eller søterritoriet er regu-
44
leret i udstykningsloven, som ikke gælder for Færøerne og
Grønland. Færøerne har eget matrikelvæsen og Grønland
har ingen matrikel. Det anses derfor ikke for muligt, at de ny
registre kan anvendes for Færøerne og Grønland.
BBR-loven, som ændres ved § 5, gælder ikke for Færøer-
ne og Grønland, men indeholder en bestemmelse om, at lo-
ven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland
med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsi-
ger. Dette foreslås ændret ved lovforslagets § 5, nr. 8 og 9,
således, at BBR-loven ikke kan sættes i kraft ved kongelig
anordning for Grønland.
Skatteministeriet er i dialog med Grønlands Selvstyre om,
hvorvidt Grønlands Selvstyre har overtaget lovgivende og
administrativ kompetence vedrørende bygningsregistrering i
Grønland som et selvstyreanliggende.
Hvis bygningsregistrering ikke er overtaget af Grønlands
Selvstyre, vil der skulle fremsættes et ændringslovforslag,
således at lovforslagets § 5 vil kunne sættes i kraft for Grøn-
land med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.
45
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om udstykning og anden registrering i ma-
triklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7. okto-
ber 2013, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om udstykning og anden registrering i
matriklen
»Lov om udstykning og anden registrering i
matriklen samt registrering af bygninger på
forstranden eller søterritoriet«.
2. Overalt i loven ændres »Matrikelmyndigheden«
til: »Geodatastyrelsen«.
3. Overalt i loven ændres »Matrikelmyndighe-
dens« til: »Geodatastyrelsens«.
4. Overalt i loven bortset fra i § 49, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »matrikelmyndigheden« til: »Geodatasty-
relsen«.
5. Overalt i loven ændres »matrikelmyndighe-
dens« til: »Geodatastyrelsens«.
§ 2. - - - 6. § 2, stk. 2, ophæves.
Stk. 2. Hvis en samlet fast ejendom er noteret i
matriklen som en landbrugsejendom, omfatter
den tillige arealer, der ifølge lov om landbrugse-
jendomme skal henregnes til landbrugsejendom-
men.
Stk. 3. Hvis der til et matrikelnummer hører an-
del i en fælleslod, udgør andelen en del af den
samlede faste ejendom.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 10. Matrikelmyndigheden er Geodatastyrel-
sen.
7. § 10 ophæves.
8. § 11 affattes således:
§ 11. Matrikelmyndigheden skal føre og vedli-
geholde matriklen som et register over samtlige
ejendomme og som et kortværk med tilhørende
måldokumentation. Matriklen skal indeholde op-
»§ 11. Geodatastyrelsen skal føre og vedligehol-
de matriklen som et register over alle samlede fa-
ste ejendomme og ejerlejligheder og som et kort-
værk med tilhørende måldokumentation.
46
lysning om matrikelbetegnelser, arealstørrelser,
noteringer som nævnt i § 2 samt andre lovbestem-
te noteringer i matriklen.
Stk. 2. Matriklen skal indeholde:
1) Oplysning om samlede faste ejendommes ma-
trikelbetegnelser, arealstørrelser, identifikations-
numre og noteringer som nævnt i stk. 3.
2) Oplysning om ejerlejligheders arealer, forde-
lingstal og identifikationsnumre.
Stk. 3. Matriklen skal indeholde følgende note-
ringer:
1) Noteringer som nævnt i § 2.
2) Notering på samlet fast ejendom om opdeling
i ejerlejligheder og om bygninger, der tilhører en
anden end ejeren af den samlede faste ejendom.
Noteringen skal omfatte de noterede ejendommes
identifikationsnumre.
3) Andre lovbestemte noteringer i matriklen.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte nærmere regler om noteringer efter
stk. 3, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signa-
tur eller lignende, og om ajourføringen af de note-
rede oplysninger. Energi-, forsynings- og klima-
ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
landinspektører med beskikkelse skal attestere op-
lysninger i forbindelse med dokumentationen.«
§ 23. Tinglysningsdommeren skal ved tinglys-
ning af dokumenter om adkomst, pant eller brugs-
ret vedrørende fast ejendom påse, at bestemmel-
serne i § 14, § 15, 1. pkt., og § 16 overholdes.
Miljøministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren nærmere regler om grundlaget
for kontrollen.
9. I § 23, 1. pkt., ændres »Tinglysningsdomme-
ren« til: »Tinglysningsretten«.
10. §§ 25-27 ophæves, og i stedet indsættes:
§ 25. Arealoverførsel kan kun registreres i ma-
triklen, såfremt det godtgøres, at bestemmelserne
om pantehæftelser og servitutter i tinglysningslo-
vens § 23 er iagttaget.
»§ 25. Matrikulære forandringer kan kun regi-
streres i matriklen, hvis de kan tinglyses.
Stk. 2. Såfremt arealet er overdraget, skal det til-
lige godtgøres, at dokumentet om overdragelsen
er tinglyst på begge ejendomme og ikke er betin-
get af andet end registreringen i matriklen. Endvi-
dere skal overdragelsesdokumentet fremsendes til
matrikelmyndigheden med bemyndigelse for ma-
Stk. 2. Er registrering af udstykning, matrikule-
ring, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskil-
lelse af andel i fælleslod ikke i strid med denne
lov eller regler fastsat i medfør af loven underret-
ter Geodatastyrelsen Tinglysningsretten om de på-
tænkte matrikulære forandringer. De matrikulære
47
trikelmyndigheden til at begære det tinglyst som
endelig adkomst, når arealoverførslen er registre-
ret i matriklen.
forandringer indføres foreløbigt i tingbogen, hvis
tinglyste rettigheder ikke vil hindre tinglysning.
Stk. 3. Hvis værdien af det overdragne ikke
overstiger et af miljøministeren fastsat beløb, kan
en skriftlig erklæring herom fra ejerne af de på-
gældende ejendomme erstatte betingelserne i stk.
2. Ved værdien af det overdragne forstås købe-
summen, dog mindst det beløb, hvormed værdien
af det overdragne indgår i den ansatte ejendoms-
værdi ved seneste offentlige vurdering.
Stk. 3. Når de matrikulære forandringer er ind-
ført foreløbigt i tingbogen, registrerer Geodatasty-
relsen umiddelbart herefter forandringerne i ma-
triklen. Tinglysningsretten indfører umiddelbart
herefter forandringerne endeligt i tingbogen.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler, der
for særlige tilfælde af arealoverførsel fraviger stk.
1-3.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan efter forhandling med justitsministeren fast-
sætte regler om, at andre matrikulære forandringer
end nævnt i stk. 2 skal være omfattet af stk. 2 og
3, samt nærmere regler om fremgangsmåden ved
tinglysning af matrikulære forandringer.«
§ 26. Sammenlægning kan kun registreres i ma-
triklen, såfremt det godtgøres, at de pågældende
ejendomme tilhører samme ejer, og at bestemmel-
serne om pantehæftelser i tinglysningslovens § 21
er iagttaget.
§ 27. §§ 25 og 26 gælder ikke, såfremt den ma-
trikulære forandring sker som følge af ekspropria-
tion eller jordfordelingskendelse. Der skal i stedet
foreligge erklæring fra vedkommende myndighed
om, at arealoverførslen eller sammenlægningen er
i overensstemmelse med beslutning, der er truffet
ved ekspropriationen eller kendelsen.
11. § 30 affattes således:
§ 30. Matrikelmyndigheden kan kun nægte at
registrere ejendomsberigtigelse, udstykning, ma-
trikulering, arealoverførsel, sammenlægning samt
fraskillelse af en fælleslod, såfremt
»§ 30. Geodatastyrelsen kan kun nægte at regi-
strere ejendomsberigtigelse, udstykning, matriku-
lering, arealoverførsel, sammenlægning, fraskillel-
se af andel i fælleslod samt matrikulære forandrin-
ger nævnt i regler fastsat i medfør af § 25, stk. 4,
hvis
1) §§ 18-20 ikke er overholdt, 1) §§ 18-20 ikke er overholdt,
2) de oplysninger m.v., som efter bestemmelser-
ne i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte
regler er nødvendige for registreringen, ikke fore-
ligger, eller
2) de matrikulære forandringer ikke kan tingly-
ses, jf. § 25, stk. 1,
3) matrikelmyndigheden ikke har modtaget be-
løb, der er krævet forudbetalt efter § 47, stk. 1, el-
ler efter lov om afgift ved udstykning m.m.
3) de oplysninger m.v., som efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør af loven er nødvendige
for registreringen, ikke foreligger, eller
48
4) Geodatastyrelsen ikke har modtaget beløb,
der er krævet forudbetalt efter regler fastsat i med-
før af § 47, stk. 1.«
§ 32. Matrikelmyndigheden skal underrette tin-
glysningsdommeren og kommunalbestyrelsen om
matrikulære forandringer med henblik på nødven-
dig ajourføring af tingbogen henholdsvis det fæl-
leskommunale ejendomsdatasystem (ESR).
12. I § 32 ophæves stk. 1, og i stk. 2, der bliver
stk. 1, ændres »tinglysningsdommeren eller kom-
munalbestyrelsen« til: »Tinglysningsretten«.
Stk. 2. Hvis tinglysningsdommeren eller kom-
munalbestyrelsen bliver opmærksom på uover-
ensstemmelser med matriklens oplysninger, skal
matrikelmyndigheden underrettes.
13. § 33 affattes således:
§ 33. Hvis en matrikulær forandring ikke kan
indføres i tingbogen, skal tinglysningsdommeren
underrette matrikelmyndigheden herom. Matri-
kelmyndigheden skal da tilbageføre registrerin-
gen, medmindre der inden en af matrikelmyndig-
heden fastsat frist fremskaffes dokumentation for,
at der ikke længere er nogen hindring for indfø-
relsen i tingbogen.
»§ 33. Kan en matrikulær forandring, som ikke
er omfattet af kravet om forudgående underretning
af Tinglysningsretten, jf. § 25, ikke tinglyses, skal
Tinglysningsretten underrette Geodatastyrelsen
herom. Geodatastyrelsen skal da tilbageføre regi-
streringen, medmindre hindringen for tinglysning
kan bringes til ophør. Geodatastyrelsen kan fast-
sætte en frist på indtil 3 måneder for modtagelse
af dokumentation for, at hindringen er bragt til op-
hør.«
14. Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 5 a
Register af bygninger på forstranden eller søterri-
toriet
§ 45 a. Geodatastyrelsen registrerer bygninger
på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages
til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte nærmere regler om registrering efter
stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og digital signa-
tur eller lignende, og om ajourføringen af de regi-
strerede oplysninger. «
§ 47. Miljøministeren fastsætter regler om op-
krævning og betaling for ekspedition af matriku-
lære sager. Betaling kan kræves forud.
15. I § 47, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »matriku-
lære sager«: », registrering af forhold vedrørende
ejerlejligheder og notering af bygninger på frem-
49
med grund i matriklen, samt registrering af byg-
ninger på søterritoriet«.
Stk. 2. Sker betaling ikke rettidigt, tillægges
renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, og ind-
til betalingen sker. Rentesatsen er den til enhver
tid i medfør af § 5 i lov om renter ved forsinket
betaling m.v. fastsatte rentesats.
Stk. 3. Matrikelmyndigheden kan fastsætte reg-
ler om gebyr for udskrivning af rykkerskrivelse,
såfremt betaling ikke sker rettidigt.
16. Efter § 47 indsættes:
Ȥ 47 a. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om, at kommunikation mel-
lem beskikkede landinspektører, kommuner og an-
dre offentlige myndigheder, der sker som led i be-
handlingen af sager om matrikulære forandringer,
andre registreringer eller noteringer i matriklen,
skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fast-
sætte regler om anvendelse af bestemte it-syste-
mer, særlige digitale formater og digital signatur
m.v.
§ 47 b. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om, at beskikkede landinspek-
tører, kommuner og andre offentlige myndigheder
gør data, der er fremkommet i forbindelse med
kommunikation omfattet af § 47 a, tilgængelige
for offentligheden.«
§ 2
I lov om Geodatastyrelsen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1210 af 9. oktober 2013, foretages følgende
ændringer:
§ 2. Geodatastyrelsen skal
1) varetage den geodætiske opmåling og den to-
pografiske kortlægning af Danmark, herunder
Færøerne og Grønland, samt opmåling og kort-
lægning af farvandene heromkring.
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nye num-
re:
2) forestå matrikel- og landinspektørvæsenet i
overensstemmelse med lovgivningen herom, og
»3) forestå registrering af ejerlejligheder og no-
tering af bygninger på fremmed grund i matriklen,
samt registrering af bygninger på forstranden eller
på søterritoriet i øvrigt,
3) forestå infrastrukturen for geografisk infor-
mation i Danmark og
4) føre et register med oplysning om ejerforhold
for faste ejendomme,
50
4) udføre udviklingsarbejder inden for de nævn-
te fagområder, når det er hensigtsmæssigt af hen-
syn til styrelsens virksomhed.
5) føre et register med oplysning om beliggen-
hedsadressen for faste ejendomme, «.
Stk. 2-3. - - - Nr. 3-4 bliver herefter nr. 6-7.
§ 4 a. Søopmåling i de danske farvande, herun-
der farvandene omkring Færøerne og Grønland,
må alene foretages med Geodatastyrelsens tilla-
delse. Efter at opmålingen er afsluttet, skal kopi
af alle opmålingsdata afleveres til Geodatastyrel-
sen.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages
til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om
ansøgningens udformning og om vilkår, der knyt-
ter sig til tilladelsen. Miljøministeren kan tillige
fastsætte regler om afleveringen af opmålingsda-
ta.
2. Efter § 4 a indsættes:
»§ 4 b. Geodatastyrelsen fører et register over
faste ejendommes ejere, eventuelle administrato-
rer eller andre, der på ejers vegne kan råde over
eller modtage oplysninger vedrørende ejendom-
men.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at offentlige
myndigheder efter forudgående validering skal
indberette oplysninger som nævnt i stk. 1 til Geo-
datastyrelsen. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at offentlige myndigheder skal holde de
nævnte oplysninger ajourført ved indberetning til
Geodatastyrelsen.
§ 4 c. Geodatastyrelsen fører et register over fa-
ste ejendommes beliggenhedsadresse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøg-
ning fra ejer tildele en fast ejendom en anden be-
liggenhedsadresse end den, der fremgår af Geoda-
tastyrelsens register.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte nærmere regler for kommunalbesty-
relsens tildeling af beliggenhedsadresse efter stk.
2.«
51
§ 3
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1075 af 30. september 2014, som ændret ved § 15
i lov nr. 573 af 4. maj 2015 og § 2 i lov nr. 580 af
4. maj 2015, foretages følgende ændringer:
§ 19. Hvor en bygning tilhører en anden end
grundens ejer, får bygningen sit eget ejendoms-
blad med fornøden henvisning til og fra grundens
ejendomsblad - og behandles i det hele efter den-
ne lov som en selvstændig fast ejendom. Det sam-
me gælder bygninger, der er opført på forstranden
eller i øvrigt på søterritoriet, uden at der er sket
nogen opfyldning, men således at bygningen er
bestemt til varig forbliven på stedet.
1. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »får bygningen sit
eget ejendomsblad« til: »får bygningen sit eget
bygningsblad«.
2. § 19, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 2. Forinden der første gang tinglyses en ret-
tighed på et sådant ejendomsblad, skal bygnin-
gens geografiske placering på grunden noteres.
Som grundlag for denne notering kan retten for-
lange en erklæring af en landinspektør med be-
skikkelse. Justitsministeren kan fastsætte nærme-
re regler om registrering af den geografiske place-
ring af de pågældende bygninger.
»Stk. 2. Bygninger på grunden, som tilhører den
samme ejer, registreres på samme bygningsblad.
Stk. 3. Hvis en ret tinglyses som omfattende
flere ejendomme, tilhørende samme ejer, gøres
der henvisning fra det ene ejendomsblad til det
andet.
Stk. 3. Får en bygning og en grund samme ejer,
nedlægges bygningsbladet, og eventuelle tinglyste
rettigheder overføres til grundens ejendomsblad.
Retten underretter Geodatastyrelsen herom.
Stk. 4. Forinden der tinglyses en rettighed på et
bygningsblad, jf. stk. 1, skal bygningen af Geoda-
tastyrelsen være noteret i matriklen med eget iden-
tifikationsnummer og bygningens placering på
grunden skal være stedfæstet ved en erklæring ud-
arbejdet af en landinspektør med beskikkelse.
Stk. 5. Er bygningen opført på forstranden eller
på søterritoriet i øvrigt, skal bygningen før tinglys-
ning af en rettighed være registreret hos Geodata-
styrelsen med eget identifikationsnummer, og
bygningens placering skal være stedfæstet.«
3. § 21-23 affattes således:
§ 21. Forinden en sammenlægning af ejendom-
me tillades af matrikelmyndighederne, således at
ejendommene ikke på ny må adskilles uden disse
myndigheders tilladelse, skal der foreligge attest
§ 21. Inden Geodatastyrelsen kan notere udstyk-
ning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlæg-
ning eller fraskillelse af fælleslod, skal retten god-
kende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er
52
fra retten om, at der mellem de tinglyste pantha-
vere i ejendommene har fundet et opgør sted,
hvorved hæftelsernes prioritet indbyrdes er blevet
fastlagt, eller om, at ejendommene er undergivet
de samme hæftelser, eller at kun den ene af ejen-
dommene er behæftet. Nævnte fastlæggelse af
prioriteten skal ske ved tinglyst påtegning på pan-
tebrevene.
til hinder for dette, samt fastlægge eventuelle ret-
tigheders indbyrdes prioritet.
Stk. 2. Er det i øjeblikket umuligt at skaffe på-
tegning, eller nægter en panthaver at give påteg-
ning, kan sammenlægningen dog tillades, når der
enten stilles en efter rettens skøn betryggende sik-
kerhed for den pågældende panterets indfrielse,
eller der fremskaffes attest, som i § 23, stk. 3,
foreskrevet, om, at sammenlægningen ikke kan
medføre nogen som helst fare for pantesikkerhe-
den. I disse tilfælde fastsættes prioritetsforholdet
af retten.
Stk. 2. Retten kan til brug for godkendelsen efter
stk. 1 forlange, at der fremsendes en erklæring fra
en landinspektør med beskikkelse om de servitut-
ter, der er tinglyst på ejendommen og om hvilke
grundstykker, disse påhviler.
Stk. 3. Ved tvangsauktion over en sammenlagt
ejendom ansættes de før sammenlægningen bestå-
ende servitutters, brugsrettigheders, grundbyrders
o.lign. byrders andel i købesummen, hvis de ikke
fuldt dækkes, ved et skøn af fogeden under hen-
syntagen til forholdet mellem værdien af den byr-
derne vedkommende del af ejendommen og vær-
dien af den samlede ejendom.
Stk. 3. Retten kan godkende en ændring jf. stk.
1, selvom der i tingbogen er rettigheder, der er til
hinder for dette, hvis ændringen kan ske uden fare
for pantesikkerheden og kun giver anledning til en
ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi.
Stk. 4. Når sammenlægningen er sket, anføres
de gældende rettigheder på ét ejendomsblad. På
ejendomsbladet må herefter alene anføres sådan-
ne rettigheder, for hvilke hele den nye ejendom
hæfter.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvilke ændringer rettighedshaverne
skal tåle, jf. stk. 3, samt om afgivelse af erklærin-
ger i forbindelse hermed.
§ 22. Forinden en udstykning fuldbyrdes ved
tinglysning af skøder på de enkelte grundstykker,
skal der foreligge attest fra retten om den geogra-
fiske udstrækning af de på ejendommen tinglyste
servitutter, og hvilke af grundstykkerne disse på-
hviler. Som grundlag for denne attest kan retten
forlange en erklæring af en landinspektør om
nævnte spørgsmål. Justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om registrering af den geografi-
ske udstrækning af servitutter.
§ 22. Er en rettighed til hinder for udstykning,
matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning el-
ler fraskillelse af fælleslod efter § 21, stk. 1, skal
rettighedshavers accept foreligge som tinglyst på-
tegning på den pågældende rettighed.
Stk. 2. Påhviler der ejendommen tinglyste
grundbyrder, skal der, inden tinglysning af skøder
på de enkelte grundstykker finder sted, foreligge
attest fra retten om, at nævnte grundbyrder enten
er blevet afløst efter reglerne i lov nr. 505 af 28.
Stk. 2. Nægter en rettighedshaver at give påteg-
ning, jf. stk. 1, eller er det umuligt at skaffe en så-
dan påtegning, kan retten dog godkende ændrin-
gen mod en betryggende sikkerhed for den pågæl-
53
september 1918, eller på anden måde ophørt, eller
er blevet lagt på et enkelt jordstykke. Ved vejaf-
gifter og lignende byrder med gensidig pligt kan
der dog også finde en fordeling af byrderne på de
enkelte grundstykker sted; men en sådan forde-
ling må ikke tilstedes, når den efter rettens skøn
må anses for upraktisk, være sig på grund af de
pålignede bidrags ubetydelige størrelse, opkræv-
ningsvanskeligheder for den grundbyrdeberettige-
de o.lign. ; og ved ingen fordeling må der pålæg-
ges de enkelte grundstykker solidarisk ansvar.
dende rettigheds indfrielse. Sikkerheden fastsættes
efter rettens skøn.
Stk. 3. Retten skal i øvrigt være den udstykken-
de behjælpelig ved at anvende fremgangsmåden
efter denne lovs § 20, over for sådanne på hoved-
ejendommen hvilende hæftelser og byrder, der er
egnet til udslettelse i medfør af nævnte bestem-
melse.
Stk. 4. Modtages der meddelelse om en udstyk-
ning eller matrikulering efter de herom gældende
regler, opretter retten straks ejendomsblade for de
nye ejendomme. Udstykning noteres på den ud-
stykkede ejendoms blad.
Stk. 5. På de nye ejendomsblade anføres i ad-
komst-, byrde- og hæftelsesrubrikken en kort hen-
visning til hovedejendommens blad.
Stk. 6. Senest ved første tinglysning af skøde
anføres de byrder og hæftelser, der hviler på den
enkelte nye ejendom. Er den nye ejendom ikke
frigjort for de hæftelser, der hviler på hovedejen-
dommen, anføres disse samtidig.
Stk. 7. Reglen i § 23, stk. 3, finder også anven-
delse i disse tilfælde.
Stk. 8. Reglerne i stk. 1-7 finder tilsvarende an-
vendelse ved opdeling i ejerlejligheder. Opfyldel-
se af betingelserne i § 23, stk. 3, påses i disse til-
fælde af retten.
§ 23. Matrikelmyndighederne må kun foretage
arealoverførsel, hvis
1) panthaverne i den ejendom, som det pågæl-
dende areal skal overføres fra, ved tinglyste på-
tegninger på pantebrevene har givet samtykke til
arealets frigørelse fra hæftelserne og
2) der foreligger attester fra retten som nævnt i
§ 22, stk. 1 og 2.
§ 23. §§ 21 og 22 finder tilsvarende anvendelse
ved opdeling i ejerlejligheder.
54
Stk. 2. Reglerne i § 22 om servitutter og grund-
byrder gælder også ved arealoverførsel.
Stk. 2. Ved sammenlægning og nedlæggelse af
bygningsblade skal retten godkende, at der ikke i
tingbogen er rettigheder, der er til hinder for dette,
samt fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes
prioritet. § 21, stk. 2 og 3, samt § 22 finder tilsva-
rende anvendelse ved sammenlægning og nedlæg-
gelse af bygningsblade.«
Stk. 3. Den i stk. 1 foreskrevne fremgangsmåde
kan dog undlades, hvis den påtænkte matrikulære
ændring kan ske uden nogen som helst fare for
pantesikkerheden og kun giver anledning til en
ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi.
Matrikelmyndighederne afgør, om disse betingel-
ser er opfyldt. Til brug for matrikelmyndigheder-
nes afgørelse skal der foreligge erklæring fra en
landinspektør med beskikkelse. Justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af er-
klæringen.
Stk. 4. Om den foretagne arealoverførsel sker
der tinglysning på de vedkommende ejendoms-
blade med fornøden indbyrdes henvisning.
Stk. 5. § 21, stk. 3, gælder også i disse tilfælde.
§ 24. Når en ikke pantsat ejendom eller et styk-
ke af en sådan tillægges en anden ejendom, såle-
des at den ikke atter må fraskilles sidstnævnte
ejendom uden matrikelmyndighedernes tilladelse,
omfatter de på denne tinglyste hæftelser fremtidig
også den tillagte ejendom eller det tillagte stykke,
dog med prioritet efter de mulig resterende byrder
på den tillagte ejendom eller stykke.
6. I § 24 ændres »matrikelmyndighedernes« til:
»Geodatastyrelsens«.
§ 4
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255
af 16. november 2015, som ændret senest ved § 3 i
lov nr. 641 af 8. juni 2016, foretages følgende æn-
dring:
§ 573. Påhviler der ejendommen servitutter,
brugsrettigheder, aftægts-, livrente- eller lignende
forpligtelser, som har prioritet forud for al pante-
gæld, opråbes ejendommen med forpligtelse til at
overtage eller udrede sådan byrde ud over aukti-
onsbudet, medmindre den berettigede samtykker i
andet. Er en ydelse forfaldet inden den endelige
55
auktion, skal den betales af køberen inden 7 dage
efter auktionens slutning.
Stk. 2. Har sådanne byrder sekundær prioritet,
kan fogedretten, hvis den skønner, at de ikke på-
virker ejendommens salgsværdi nævneværdigt,
bestemme, at de skal overtages af køberen ud
over auktionsbudet. Ellers opråbes ejendommen
først med forpligtelse til at overtage eller udrede
byrden ud over auktionsbudet. Opnås der ikke et
bud, der giver fuld dækning til de forud priorite-
rede krav, opråbes ejendommen uden sådan for-
pligtelse. I så fald kapitaliseres byrden efter lov-
givningens almindelige regler, idet kapitalværdi-
en om fornødent fastsættes ved fogedrettens skøn,
efter at alle interesserede har haft lejlighed til at
udtale sig. Den berettigede har ret til dækning af
købesummen forud for senere prioriterede i det
omfang, den strækker til. Beløbet skal betales på
samme måde som pantehæftelser, der kan kræves
udbetalt, og forrentes med en årlig rente, der er
fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved
forsinket betaling m.v.
Stk. 3. Kan nogen gøre betingede eller uvisse
krav gældende i ejendommen, kan den berettige-
de kræve, at der under hensyn til kravets art af-
sættes det fornødne beløb af købesummen til hans
fyldestgørelse. Det afsatte beløb indbetales til fo-
gedretten, der indsætter det til forrentning i et
pengeinstitut.
1. I § 573 indsættes som stk. 4. :
»Stk. 4. Er ejendommen et resultat af sammen-
lægning eller arealoverførsel, ansætter fogedretten
skønsmæssigt de før sammenlægningen eller are-
aloverførslen bestående servitutters, brugsrettighe-
ders, grundbyrders og lignende byrders andel i kø-
besummen, såfremt de ikke fuldt dækkes. Foged-
retten skal ved udøvelsen af dette skøn tage hen-
syn til forholdet mellem værdien af den del af
ejendommen, som byrderne vedrører, og ejendom-
mens samlede værdi.«
§ 5
I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1080 af 5. september 2013,
56
som ændret ved § 157 i lov nr. 1520 af 27. decem-
ber 2014, foretages følgende ændringer:
§ 1. - - -
Stk. 2. Bygnings- og Boligregistret (BBR) har
til formål at
1) indeholde grunddata om bygnings- og bolig-
forhold samt tekniske anlæg m.v.,
2) indeholde en entydig registrering af alle byg-
ninger, bolig- og erhvervsenheder samt de i regis-
tret optagne tekniske anlæg og tekniske enheder
m.v. samt de dertil knyttede adressebetegnelser
og
3) stille data til rådighed for offentlige myndig-
heder, koncessionerede selskaber, personer og
virksomheder.
1. I § 1, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »de dertil
knyttede adressebetegnelser«: »og ejendomsiden-
tifikationer«.
2. I § 1, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
Stk. 3. Udgifterne til registrets vedligeholdelse
og drift afholdes af kommunalbestyrelsen. Mini-
steren for by, bolig og landdistrikter kan fastsætte
regler om fordelingen af udgifterne mellem de en-
kelte kommuner.
Stk. 4. - - -
»Andre parter kan dog bidrage efter aftale med
skatteministeren.«
§ 1 a. Ministeren for by, bolig og landdistrikter
kan bemyndige en anden offentlig myndighed el-
ler et privat selskab til at etablere, drive og udvik-
le registret. Ministeren for by, bolig og landdi-
strikter fastsætter nærmere regler for, hvordan
myndigheden eller selskabet skal etablere, drive
og udvikle Bygnings- og Boligregistret og udby-
de driftsopgaverne efter stk. 2. Kravspecifikatio-
ner m.v. udarbejdes af myndigheden eller selska-
bet efter ministeren for by, bolig og landdistrik-
ters nærmere anvisninger.
Stk. 2-7. ---
3. I § 1 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »et privat
selskab til«: »helt eller delvist«.
§ 3. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre
den fornødne entydighed og kvalitet i registrerin-
gen af bygnings- og boligforhold samt tekniske
anlæg m.v.
Stk. 2-6. ---
4. I § 3, stk. 1, indsættes efter »samt tekniske an-
læg m.v.«: », herunder at føre kontrol med ejeres
indberetninger.« og som 2. pkt. indsættes:
»Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på,
at data i Bygnings- og Boligregistret ikke er i
overensstemmelse med de faktiske forhold, skal
kommunalbestyrelsen aktivt sørge for at ajourføre
de pågældende data.«
57
5. I § 3 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvordan kontrol af ejeres indberetnin-
ger til Bygnings- og Boligregistret skal foretages.«
§ 7. Det påhviler ministeren for by, bolig og
landdistrikter at søge gennemført sådanne regler
eller foranstaltninger, at der i videst muligt om-
fang sker en samordning og forenkling af regi-
streringen af oplysninger vedrørende fast ejen-
dom og andre stedbestemte oplysninger.
6. I § 7, stk. 1, ændres »stedbestemte oplysninger«
til: »oplysninger, der naturligt knytter sig hertil«.
7. § 7, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 2. Det påhviler ministeren for by, bolig og
landdistrikter at udforme en entydig fælles ejen-
domsreference og stille den til rådighed for regi-
strering af oplysninger om ejendomme.
Stk. 3. Ministeren for by, bolig og landdistrikter
fastsætter efter forhandling med de berørte res-
sortministre nærmere regler for registrering og
anvendelse af den fælles ejendomsreference.
Stk. 4-5. ---
»Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling
med energi-, forsynings- og klimaministeren fast-
sætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der
skal være registreret i Bygnings- og Boligregistret,
for at ejendomsregistrering kan gennemføres i ma-
triklen.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne. 8. I § 11, stk. 1, indsættes efter »Færøerne«: »og
Grønland«.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft med de
afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
9. § 11, stk. 2, ophæves.
§ 6
I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1713 af 16. december 2010, foretages følgende
ændringer:
§ 4. Hver ejerlejlighed anses som en selvstæn-
dig fast ejendom.
Stk. 2. - - -
1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »ejendom«: »og er
identificeret ved eget identifikationsnummer«.
2. Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a. Oprettelse af ejerlejligheder sker ved
Geodatastyrelsens registrering af ejendommens
opdeling i ejerlejligheder i matriklen eller i Geo-
58
datastyrelsens register over bygninger på forstran-
den eller søterritoriet i øvrigt. Geodatastyrelsen re-
gistrerer endvidere ændringer af ejerlejligheder,
herunder videreopdeling.
Stk. 2. Registrering efter stk. 1 forudsætter, at
følgende betingelser er opfyldt:
1) Der foreligger dokumentation, som fastsat i
medfør af stk. 5, for overholdelse af lovens be-
stemmelser om opdeling i eller ændring af ejerlej-
ligheder.
2) Opdelingen eller ændringen kan tinglyses.
3) Der foreligger oplysninger m.v., som efter
regler fastsat i medfør af lov om bygnings- og bo-
ligregistrering er nødvendige for registreringen.
Stk. 3. Er betingelserne for registrering i stk. 2,
nr. 1 og 3, opfyldt, underretter Geodatastyrelsen
Tinglysningsretten om den påtænkte oprettelse el-
ler ændring. Tinglysningsretten indfører oprettel-
sen eller ændringen foreløbigt i tingbogen, hvis ik-
ke tinglyste rettigheder er til hinder herfor.
Stk. 4. Når oprettelsen eller ændringen er indført
foreløbigt i tingbogen, registrerer Geodatastyrel-
sen umiddelbart herefter opdelingen eller ændrin-
gen i matriklen. Tinglysningsretten indfører umid-
delbart herefter oprettelsen eller ændringen ende-
ligt i tingbogen.
Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte nærmere bestemmelser om registre-
ring efter stk. 1, herunder om krav til dokumenta-
tion, form, formater m.v. og om, at en landinspek-
tør med beskikkelse skal afgive eller attestere op-
lysninger i forbindelse med dokumentationen. Mi-
nisteren kan endvidere fastsætte bestemmelser om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digita-
le formater og digital signatur m.v.
§ 4 b. Geodatastyrelsen kan kun nægte at foreta-
ge registrering efter § 4 a, stk. 1, hvis
1) betingelserne i § 4 a, stk. 2, ikke er opfyldt,
eller
2) Geodatastyrelsen ikke har modtaget gebyr,
der er krævet forudbetalt efter § 47, stk. 1, 2. pkt.,
i lov om udstykning og anden registrering i ma-
triklen samt registrering af bygninger på forstran-
den eller søterritoriet.
59
Stk. 2. Geodatastyrelsens afgørelser efter stk. 1
og § 4 a, stk. 1, kan ikke påklages til anden admi-
nistrativ myndighed.«
60