Skriftlig fremsættelse (9. november 2016)

Tilhører sager:

Aktører:


    CI182

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L65/20161_L65_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (9. november 2016)
    Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om udstykning og
    anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov
    om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af
    ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.)
    (Lovforslag nr. L 65)
    Formålet med forslaget er at sikre, at oplysninger om
    ejendomme, bygninger og disses ejere og beliggenhed regi-
    streres i de relevante grunddataregistre på en måde, hvor der
    er sammenhæng og sikker identifikation på tværs af disse
    registre på ejendomsområdet. Forslaget vedrører matriklen,
    Bygnings- og Boligregistret, en ny ejerfortegnelse mv. samt
    Tingbogen. Lovforslaget vil desuden gennemføre ændringer
    og øget digitalisering af sagsgange mellem myndigheder
    omkring registreringer på ejendomsområdet.
    Forslaget medvirker til at realisere grunddataprogram-
    mets delaftale 1 om ejendomsdata under den fællesoffentli-
    ge digitaliseringsstrategi 2011-2015. Delaftalen blev indgået
    med henblik på effektivisering og forenkling af den offentli-
    ge registrering af landets faste ejendomme og bygninger.
    Sigtet med Ejendomsdataprogrammet er at opnå en effektiv
    anvendelse af offentlige ejendomsdata ved at sikre korrekte
    ejendomsdata, der opdateres ét sted og anvendes af alle.
    Dette skal bl.a. ske ved at forbedre kvaliteten af de statslige
    grunddataregistre samt udfase kopiregistre, og at sikre en ef-
    fektiv og sikker distribution af grunddata til myndigheder og
    virksomheder.
    Lovforslaget skal gennemføre en række initiativer, herun-
    der at der etableres en klar og stringent ansvarsfordeling
    mellem registermyndighederne om registrering af data om
    ejendomme m.v. Der skabes en mere klar opdeling mellem
    de grundlæggende registreringer i matriklen og Tingbogen.
    Oplysninger om ejendommenes identifikation, stedfæstelse,
    ejendomsgrænser, arealer m.v. findes fremover i matriklen,
    mens oplysninger om tinglyste rettigheder over fast ejendom
    (adkomst, pant, servitutter m.v.) som hidtil findes i Tingbo-
    gen. Der sikres en klar identifikation af, på hvilken ejendom
    de bygninger og faste anlæg, som er registreret i BBR, er
    beliggende.
    For at sikre sammenhæng mellem grunddataregistrene
    indføres der en fælles, teknisk nøgle til entydig identifikati-
    on af fast ejendom, det såkaldte BFE-nummer, der tildeles
    af matrikelmyndigheden, Geodatastyrelsen. BFE-nummeret
    tildeles en ejendom allerede når den forventes dannet, og er
    fra dette tidspunkt en sikker identifikation af ejendommen
    for myndigheder, bygherrer, rådgivere, borgere, långivere
    m.fl. BFE-nummeret erstatter ikke de eksisterende ejen-
    domsidentifikationer som f.eks. matrikelnummer og adresse.
    Det indgår desuden i lovforslaget, at registermyndighe-
    derne forbedrer kvaliteten af deres grunddata og der etable-
    res forenklede, digitaliserede og automatiske processer mel-
    lem registrene, f.eks. omkring ejendomsændringer. Desuden
    vil lovforslaget give mulighed for at fastsætte regler om øget
    digitalisering af registrering og notering i matriklen. Disse
    regler vil pålægge beskikkede landinspektører, kommuner
    og andre offentlige myndigheder indbyrdes at kommunikere
    digitalt gennem et fælles it-system. Formålet hermed er at
    gøre det muligt løbende at indsamle og tilgå sagsakter i en
    sammenhængende ekspedition og dermed bidrage til en me-
    re effektiv opgavevaretagelse i både den private og offentli-
    ge sektor.
    Som konsekvens af lovforslaget vil den kommunale
    grundregistrering af ejendomme og ejere ophøre i Ejen-
    domsstamregistret og ejendomsdata, som bl.a. anvendes til
    ejendomsforvaltning og skatteberegning, vil fremover kunne
    findes i de statslige grunddataregistre.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 65 Folketinget 2016-17
    CI000182