Fremsat den 9. november 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Fremsat den 9. november 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. samt lov om ændring af lov om
udstationering af lønmodtagere m.v.1)
(Ændring af organisering og finansiering af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7.
september 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 1538 af 21.
december 2010 og senest ved § 37 i lov nr. 426 af 18. maj
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, nr. 2, og § 64, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, ændres
»hans« til: »dennes«.
2. I § 11, 1. pkt., ændres »hans« til: »arbejdslederens«.
3. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Branchefællesskaber for arbejdsmiljø«
4. I § 14, stk. 1, og § 73, 2. pkt., ændres »§ 66, stk. 2, 3.
pkt.« til: »§ 66, stk. 3, 3. pkt.«.
5. I § 14, stk. 1, § 66, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt.,
§ 68 a, stk. 1 og 3, og § 72, stk. 1, nr. 1., ændres »branchear-
bejdsmiljøråd« til: »branchefællesskaber for arbejdsmiljø«.
6. I § 14, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4 og 5, og § 14 a,
stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »branchearbejdsmiljøråd« til:
»branchefællesskab for arbejdsmiljø«.
7. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »rådet« til: »branchefælles-
skabet«.
8. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »råd« til: »branchefælles-
skab«.
9. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres »rådets« til: »branchefæl-
lesskabets«.
10. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »inden for bran-
chen«: »samt deltage i tværgående aktiviteter iværksat af
Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6«.
11. I § 14 a, stk. 2, ændres »branchearbejdsmiljørådenes op-
bygning« til: »branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, deres
opbygning«.
12. I § 14 a, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., ændres »rådenes« til:
»branchefællesskabernes«.
13. I § 26, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »han« til:
»denne«, i stk. 1, 2. pkt., ændres »Han« til: »Arbejdslede-
ren«, i stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til: »arbejdslederen«, og
i stk. 2, 2. pkt., ændres »hans« til: »arbejdslederens«.
14. I § 32, stk. 2, 2. pkt., ændres »han« til: »reparatøren«.
15. § 66, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) fordeling af midler efter § 68 a, stk. 1, og«
16. I § 66 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Arbejdsmiljørådet giver i forbindelse med indstil-
lingerne efter stk. 1 anbefalinger til beskæftigelsesministe-
ren om, hvilke indsatser Videncenter for Arbejdsmiljø skal
igangsætte for de midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø
har fået tildelt efter § 68 a, stk. 1.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2015 om håndhævelse af
direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om
administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”).
Lovforslag nr. L 64 Folketinget 2016-17
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000453
BE007019
17. I § 66, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »betydning for arbejdsmiljøet«: »og arbejdsskadeområ-
det«.
18. I § 66, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »arbejdsmiljøom-
rådet« til: »arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet«.
19. I § 66 indsættes som stk. 6 og stk. 7:
»Stk. 6. Arbejdsmiljørådet iværksætter tværgående aktivi-
teter for de midler, der afsættes hertil i medfør af § 68 a, stk.
1.«
»Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om de tværgående aktiviteter efter stk. 6.«
20. I § 68, stk. 1, ændres »og branchearbejdsmiljørådenes«
til: », indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø«.
21. § 68, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige,
jf. stk. 1, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for
varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er til-
kendt efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor
bidraget opkræves.«
22. § 68, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb,
som fastsættes som gennemsnittet af to procent af de årlige
godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsev-
netab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om ar-
bejdsskadesikring i en ti-årig periode. Perioden på ti år reg-
nes fra og med det kalenderår, som ligger to år før bidrags-
året og ti år bagud. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige,
jf. stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf.
stk. 1, nr. 2, ud fra deres andel af de samlede godtgørelser
for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er
tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesik-
ring i året før det år, hvor bidraget opkræves.«
23. I § 68 a, stk. 1, indsættes efter »Arbejdsmiljørådets akti-
viteter,«: »herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk.
6,«.
24. § 68 a, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilba-
gebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i Arbejdsmiljørådets
midler til tværgående aktiviteter. Beskæftigelsesministeren
kan dog efter høring af Arbejdsmiljørådet træffe anden be-
slutning om midlernes anvendelse.«
25. I § 68 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »planer for branchear-
bejdsmiljørådenes virksomhed, regnskabsaflæggelse og ef-
terregulering m.v.« til: »årsplaner, som branchefællesska-
berne for arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse
og efterregulering m.v. for branchefællesskaberne for ar-
bejdsmiljø«.
26. I § 73, 2. pkt., ændres »§ 66, stk. 3« til: »§ 66, stk. 4«.
27. § 81 a, stk. 1, nr. 9, ophæves.
Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 9 og 10.
28. § 81 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen og
have bestået juridisk kandidateksamen.«
§ 2
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
278 af 14. marts 2013, som ændret senest ved § 1 i lov nr.
395 af 2. maj 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen«
til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
2. § 35, stk. 1, affattes således:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter retningslinjer for
samarbejdet mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, An-
kestyrelsen, forsikringsselskaber, regioner og kommuner
m.fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltninger-
ne for tilskadekomne.«
3. § 35, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Forsikringsselskabet betaler alle udgifter til sags-
oplysning i konkrete sager vedrørende ulykker, jf. § 6, og
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler alle udgifter til
sagsoplysning i konkrete sager vedrørende erhvervssygdom-
me, jf. § 7, af bidrag, jf. § 55.«
4. § 42, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 17 skal un-
derrette forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring om enhver forandring i sine forhold, som kan
formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af ydelsen,
ligesom forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring skal være opmærksom på, om der indtræder
sådanne forandringer i modtagerens forhold.«
5. § 49, stk. 1, 2., pkt. affattes således:
»Ved erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejds-
markedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, jf. dog § 10
a.«
6. § 55, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Bidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension sammen med andre bidrag, der opkræves fra ar-
bejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring vedrørende opkrævning af bidrag i
medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Til-
lægspension i forbindelse med en fælles opkrævning.«
7. § 63 a, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal
udarbejde en sikringsplan.«
8. § 66, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved revisorskifte skal bestyrelsen for Arbejds-
markedets Erhvervssikring og afgående revisor senest en
måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegø-
relse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.«
9. § 68, stk. 2, nr. 3, affattes således:
2
»3) Har bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen
for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, med-
regnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes vær-
di.«
10. § 69 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring kan for at sikre allerede foretagne investeringer midler-
tidigt drive en anden virksomhed eller medvirke ved om-
strukturering af erhvervsvirksomheder. Bestyrelsen for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring skal underrette Finanstilsy-
net herom.«
11. § 71, affattes således:
»§ 71. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 63, 63 a
og 64-70 c.
Stk. 2. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk.
1 inden for bestyrelsens kompetenceområde, jf. lov om fi-
nansiel virksomhed § 345, stk. 7.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give bestyrelsen for Arbejds-
markedets Erhvervssikring påbud om inden for en fastsat
frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet
skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen
af de i stk. 1 nævnte bestemmelser i denne lov.«
12. § 73, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal
give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for til-
synets virksomhed.«
13. § 73 a affattes således:
»§ 73 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte reg-
ler om bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vur-
dering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og om, at Fi-
nanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før Arbejds-
markedets Erhvervssikring.«
14. § 74 affattes således:
»§ 74. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren
en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og en beretning baseret på en gennemgang af
den ansvarshavende aktuars beretning, herunder redegørel-
sen om hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
jf. § 63 a, stk. 6.«
§ 3
I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 342 af 4. april 2014, som ændret ved
lov nr. 175 af 24. februar 2015 og lov nr. 626 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. § 7 a, stk. 3, og §§ 7 b – 7 e, finder anvendelse i
situationer, hvor virksomheder ved udførelse af arbejde i
Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for at
udstationere lønmodtagere er opfyldt, jf. § 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2. I § 7 a, stk. 5,1. pkt., ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
3. I § 7 b, stk. 1, nr. 3, ændres »den udstationerede lønmod-
tager« til: »lønmodtageren«.
§ 4
I lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om
udstationering af lønmodtagere m.v., foretages følgende
ændring:
1. § 1, nr. 3. ophæves.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. I 2017 beregner og opkræver Arbejdstilsynet for
hver af de bidragspligtige det endelige bidrag, efter gælden-
de regler i arbejdsmiljølovens § 68, stk. 1-3. Restbidrag for-
falder til betaling den 30. juni 2017 og skal indbetales til Ar-
bejdstilsynet senest den 31. juli 2017. Tilsvarende skal Ar-
bejdstilsynet tilbagebetale overskydende bidrag til de bi-
dragspligtige senest den 31. juli 2017.
Stk. 3. Branchearbejdsmiljørådene varetager efter lovens
ikrafttræden opgaver med at indsende redegørelse om bran-
chearbejdsmiljørådenes virksomhed og aflægge afsluttende
årsregnskab for tilskudsåret 2016. Branchearbejdsmiljøråde-
ne afgiver i den forbindelse forslag til fordeling af samtlige
aktiver og passiver med udestående forpligtelser ved udgan-
gen af tilskudsåret 2016, herunder forslag til hvilke branche-
fællesskaber for arbejdsmiljø, der skal videreføre ikke-gen-
nemførte aktiviteter med tilhørende budget samt forslag til
videreførelse af eventuelle uforbrugte midler.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Den brancherettede partsindsats
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Udvidelse af Arbejdsmiljørådets opgaver
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Finansieringen af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Fordeling af midlerne til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Ændring af Arbejdsmiljøklagenævnets sammensætning
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Konsekvensrettelse af udstationeringsloven
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
6. De miljømæssige konsekvenser
4
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen finder, at det er vigtigt, at der på arbejdsmil-
jøområdet er et velfungerende partssystem, hvor arbejds-
markedets parter understøtter og medvirker til, at målene i
strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 nås. En
forudsætning for et velfungerende partssystem er, at der er
tæt samarbejde mellem aktørerne både på centralt niveau og
på brancheniveau i systemet, hvor de enkelte aktører bidra-
ger mest effektivt inden for rammerne af deres ansvar og op-
gaver. Regeringen finder, at en ny struktur i partssystemet
vil understøtte ambitionerne om en tættere kobling mellem
de forskellige aktører og deres aktiviteter, så potentialet ved
det samlede partssystem kan udnyttes fuldt ud, herunder at
der hurtigt og smidigt skal kunne reageres på opståede be-
hov og arbejdsmiljøudfordringer, hvad enten de er af tvær-
gående eller branchespecifik karakter.
Lovforslaget har til formål at tilpasse reglerne og rammerne
for arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats i lyset he-
raf og dermed understøtte en samlet effektiv arbejdsmiljø-
indsats.
Den foreslåede tilpasning af partssystemet sker på baggrund
af et forslag fra Arbejdsmiljørådet med sigte på at styrke
dels samarbejdet og koordineringen mellem Arbejdsmiljørå-
dets indsats og den brancherettede indsats, som i dag vareta-
ges af branchearbejdsmiljørådene, dels samarbejdet og koor-
dineringen på brancheniveau.
Endvidere har lovforslaget til formål at skabe et mere stabilt
bevillingsgrundlag for indsatsen.
Med lovforslaget effektiviseres strukturen for den virksom-
hedsrettede partsindsats, således at potentialet ved det sam-
lede partssystem kan udnyttes fuldt ud. Samtidigt skabes der
en mere stabil finansieringsmodel, da fastsættelsen af to pro-
cent bidraget fremover beregnes på baggrund af et gennem-
snit af tilkendte godtgørelser og erstatninger i arbejdsulyk-
kesager efter arbejdsskadesikringsloven i en løbende ti-årig
periode frem for som nu af tilkendte godtgørelser og erstat-
ninger i et enkelt år. Den ændrede finansieringsmodel er så-
ledes mindre sårbar over for årlige udsving i omfanget af af-
gjorte arbejdsulykkessager.
Herudover lægges der med lovforslaget op til en mindre æn-
dring af Arbejdsmiljøklagenævnets sammensætning, lige-
som der indgår mindre ordensmæssige ændringer.
Lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om udstatio-
nering af lønmodtagere m.v. blev vedtaget af Folketinget
den 3. juni 2016 som led i implementeringen af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU om håndhævelse
af direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere som led
i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning
(EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via infor-
mationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”)
(herefter håndhævelsesdirektivet).
Loven medførte bl.a., at der blev oprettet en ny kategori i
Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret) for
udenlandske virksomheder med ansatte, der leverer tjeneste-
ydelser i Danmark, men som ikke er omfattet af udstatione-
ringsdirektivet.
Det har med lov nr. 626 af 8. juni 2016 været forudsat, at
anmeldelsespligten til RUT-registret for virksomheder i den
nye kategori skulle kunne håndhæves på samme måde, som
over for virksomheder uden ansatte og virksomheder med
ansatte, der er omfattet af udstationeringsdirektivet. Det er
imidlertid i forbindelse med implementeringen af lovæn-
dringen konstateret, at det for at opnå dette formål er nød-
vendigt, at gennemføre yderligere konsekvensrettelser i ud-
stationeringsloven. Foretages disse konsekvensrettelser kan
der ske en ensartet håndhævelse af anmeldelsespligten til
RUT-registret, hvilket er formålet med dette lovforslag.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Den brancherettede partsindsats
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 14, at beskæftigelses-
ministeren godkender et antal branchearbejdsmiljøråd, der
består af medlemmer udpeget af arbejdstager- og arbejdsgi-
verorganisationer inden for de brancher, som det enkelte
branchearbejdsmiljøråd dækker. Beskæftigelsesministerens
godkendelse sker efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. §
66, stk. 2, 3. pkt.
Efter § 14 a skal det enkelte branchearbejdsmiljøråd inden
for rådets område bistå branchens virksomheder med infor-
mation og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branche-
arbejdsmiljøråd kan iværksætte og deltage i særlige virk-
somhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.
5
Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en rede-
gørelse om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren, jf.
arbejdsmiljølovens § 14, stk. 6.
Der er i dag 11 branchearbejdsmiljøråd, der dækker alle
brancher.
2.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Regeringen finder, at der er behov for at styrke samarbejdet
og koordineringen af partsindsatsen samt at tilpasse ramme-
rne for en målrettet og effektiv indsats på brancheniveau.
Formålet er en mere effektiv udnyttelse af den viden, de er-
faringer og de ressourcer, der er på brancheniveau, og at
partssystemet i højere grad systematisk udnytter den syne-
rgi, der er forbundet med at samarbejde både om branche-
specifikke og tværgående områder.
I overensstemmelse med Arbejdsmiljørådets ønsker i rådets
såkaldte § 66-redegørelse fra december 2015 samt den så-
kaldte § 16-indstilling fra april 2016, som begge kan findes
på Arbejdsmiljørådets hjemmeside (www.amr.dk), er der
behov for at forbedre betingelserne for partssystemets kon-
krete, arbejdspladsnære indsats. Derfor bør strukturen for
branchearbejdsmiljørådene gentænkes med henblik på at
sikre en robust og fremtidssikret struktur, der styrker samar-
bejdet og sikrer en bedre koordinering af partsindsatsen. I
den forbindelse tænkes organiseringen af indsatsen på bran-
cheniveau ændret, så de nuværende 11 branchearbejdsmiljø-
råd erstattes af et mindre antal branchefællesskaber for ar-
bejdsmiljø.
Forslaget om at ændre brancheorganernes navne fra ”bran-
chearbejdsmiljøråd” til ”branchefællesskaber for arbejdsmil-
jø” skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for ar-
bejdsmiljø dækker flere brancher end de nuværende bran-
chearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser
for en koordinering af den virksomhedsrettede indsats. Her-
udover foreslås det, at branchefællesskaberne som noget nyt
vil kunne indgå i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejds-
miljørådet. Herved opnås mulighed for et styrket samarbejde
og en styrket koordinering af partsindsatsen.
Branchefællesskabernes aktiviteter vil også fremadrettet
skulle rette sig mod virksomhederne i de brancher, som det
enkelte branchefællesskab dækker.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 3 og 5-12.
2.2. Udvidelse af Arbejdsmiljørådets opgaver
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 66, at Arbejdsmiljørå-
det deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den
samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæfti-
gelsesministeren. Rådet afgiver indstilling til beskæftigel-
sesministeren om overordnede mål for og prioritering af ar-
bejdsmiljøindsatsen, fordeling af midler, der er tilvejebragt
efter § 68, mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljø-
rådene og Videncenter for Arbejdsmiljø og opfølgning på
Arbejdsmiljørådets indsats.
Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som
det finder af betydning for arbejdsmiljøet og kan udtale sig
om arbejdsmiljø generelt til beskæftigelsesministeren.
Arbejdsmiljørådet kan til brug for de politiske drøftelser og
prioriteringer i rådet iværksætte udviklings- og analyseakti-
viteter, som kan have tværgående karakter, jf. § 66, stk. 2, 2.
pkt. Rådet udtaler sig desuden inden beskæftigelsesministe-
ren godkender branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1, jf. §
66, stk. 2, 3. pkt.
Arbejdsmiljørådet afgiver en årlig beretning til ministeren
om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de forbedrin-
ger, som rådet finder ønskeligt, jf. § 66, stk. 4.
Arbejdsmiljørådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg og
udpege medlemmer til disse, også uden for rådets medlems-
kreds, jf. § 67, stk. 5.
2.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Regeringen finder, at der er behov for at styrke det gensidigt
forpligtende samarbejde og koordineringen mellem Arbejds-
miljørådet og parterne på brancheniveau. Der er således be-
hov for at udvikle og styrke den styringsmæssige dynamik i
partssystemet først og fremmest i forhold til tværgående ak-
tiviteter, således at partssystemet kan agere hurtigt, effektivt
og slagkraftigt.
Regeringen finder endvidere, at der er behov for, at Arbejds-
miljørådet sikrer effektiv rammesætning, koordinering og
opfølgning i forhold til den tværgående partsindsats, mens
parterne på brancheniveau bidrager med specifik viden i for-
hold til at udvikle fælles initiativer.
Med forslaget udvides Arbejdsmiljørådets opgaver, således
at Arbejdsmiljørådet kan godkende og iværksætte tværgåen-
de aktiviteter hovedsageligt via parterne på brancheniveau,
dvs. via de nye branchefællesskaber for arbejdsmiljø. Der
vil være tale om aktiviteter, der berører flere eller alle bran-
cher på tværs af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
Tværgående aktiviteter kan fx udspringe af politiske aftaler
(som fx initiativ 5 i 2020-arbejdsmiljøstrategien), initiativer
6
fra Arbejdstilsynet, temadrøftelser i Arbejdsmiljørådet eller
aktuelle emner, som er relevante på tværs af branchefælles-
skaberne.
De tværgående aktiviteter, som skal supplere såvel Arbejds-
miljørådets som den brancherettede indsats, skal som ud-
gangspunkt være virksomhedsrettede, men kan dog også ha-
ve et bredere sigte. Arbejdsmiljørådet har som hidtil ansva-
ret for at være retningsgivende, dagsordensættende og poli-
cyskabende i partssystemet. I branchefællesskaberne vil der
som hidtil foregå aktiviteter rettet mod de branchespecifikke
arbejdsmiljøproblemstillinger.
For at understøtte og koordinere de tværgående aktiviteter
vil Arbejdsmiljørådet nedsætte et fast udvalg, kaldet ”Dia-
logforum for tværgående samarbejde og udvikling”. Ned-
sættelsen af dialogforum samt forummets opgaver og kom-
petence vil blive nærmere reguleret i Arbejdsmiljørådets
forretningsorden, jf. bekendtgørelse nr. 1477 af 20. decem-
ber 2004 med senere ændringer.
Dette forum forventes sammensat af medlemmerne af Ar-
bejdsmiljørådets forretningsudvalg, formand og næstfor-
mand eller disses suppleanter for de enkelte branchefælles-
skaber samt Arbejdstilsynet som tilforordnet. Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø og andre relevante aktø-
rer vil kunne inviteres, når der konkret er behov for det.
Formålet med Dialogforum er at styrke det gensidigt for-
pligtende samarbejde og koordinering mellem branchefæl-
lesskaberne og Arbejdsmiljørådet omkring tværgående initi-
ativer, der udspringer af politiske prioriteringer eller aktuelle
arbejdsmiljøudfordringer. Dialogforum skal således drøfte
strategiske politiske prioriteringer, ligesom det er tanken, at
dialogforummet kan komme med forslag til tværgående ak-
tiviteter forud for branchefællesskabernes udarbejdelse af
årsplaner. De tværgående aktiviteter, som rådet fremover
skal kunne iværksætte, forventes således iværksat efter ind-
stilling fra dialogforum.
For yderligere at understøtte de tværgående aktiviteter på ar-
bejdsmiljøområdet foreslås det, at Arbejdsmiljørådet frem-
adrettet som noget nyt i forbindelse med indstilling af mid-
ler til Videncenter for Arbejdsmiljø også får kompetence til
på tematisk niveau at komme med anbefaling til den konkre-
te anvendelse af midlerne til Videncenter for Arbejdsmiljø
til ministeren.
Endvidere finder regeringen, at der er behov for i endnu hø-
jere grad at samtænke arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområ-
det. Lovgivnings- og udviklingsopgaver på arbejdsskadeom-
rådet er pr. 1. juli 2016 organisatorisk placeret i Arbejdstil-
synet som opfølgning på den af Folketinget vedtagne æn-
dring af lov om arbejdsskadesikring samt lov om arbejds-
miljø m.v. om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver
til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, jf. lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Det foreslås i forlængelse heraf, at Arbejdsmiljørådet i råd-
givning af ministeren om arbejdsmiljø generelt også kan
inddrage viden om, erfaringer med og ønsker til udvikling af
arbejdsskadeområdet som en integreret del af arbejdsmiljø-
et. Det giver nye muligheder i forhold til en tidlig indsats og
styrket arbejdsmiljøforebyggelse, at arbejdsskader i endnu
højere grad sammentænkes med arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø-
rådet får herved mulighed for at kunne drøfte og rådgive om
mere politiske temaer inden for arbejdsskadeområdet, som
er relevante for arbejdsmiljøet og den forebyggende indsats,
fx anbefalinger om hvordan virksomheder konkret kan un-
derstøttes i at forebygge arbejdsskader, og hvordan virksom-
heder kan følge op på arbejdsskader.
Arbejdsmiljørådets kompetence til at rådgive ministeren ve-
drører politiske temaer om sammenhængen mellem arbejds-
miljø og arbejdsskader, som kan styrke arbejdsmiljøfore-
byggelse. Forslaget medfører ikke ændringer i kompetence-
fordelingen mellem Arbejdsmiljørådet, bestyrelsen for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudval-
get. Forslaget ændrer således ikke ved, at bestyrelsen for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring har ansvar for og kompe-
tence til at sætte strategiske mål for og til at prioritere Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandling af arbejds-
skader som fastsat i den af Folketinget vedtagne lov om den
selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf.
lov nr. 394 af 2. maj 2016. Arbejdsmiljørådet kan heller ik-
ke drøfte konkrete arbejdsskadesager, herunder spørgsmål
om anerkendelsespraksis og erstatningsniveau, som Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen som før-
ste og anden instans har ansvar for og kompetence til at
træffe afgørelse i, jf. lov nr. 395 af 2. maj 2016. Forslaget
ændrer herudover ikke ved, at Erhvervssygdomsudvalget
har kompetence til at indstille til ministeren, hvilke sygdom-
me der skal på erhvervssygdomsfortegnelsen, jf. lov nr. 395
af 2. maj 2016.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 15-19.
2.3. Finansieringen af arbejdsmarkedets parters arbejdsmil-
jøindsats
2.3.1. Gældende ret
Finansieringen af arbejdsmiljøindsatsen er reguleret i § 68 i
arbejdsmiljøloven, mens midlernes anvendelse er reguleret i
§ 68 a.
Efter § 68, stk. 1, tilvejebringes midler til gennemførelse af
Arbejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljøråde-
nes og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring
af arbejdsmiljøet gennem bidrag, jf. stk. 2 og 3, fra
7
1. staten,
2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår
opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af er-
hvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring,
3. forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring,
og
4. kommuner, regioner og andre arbejdsgivere, der ikke
har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-5, og § 88 i lov om
arbejdsskadesikring.
Det fremgår af § 68, stk. 7, at 50,4 mio. kr. af de årligt op-
krævede midler tilfalder staten.
Det samlede bidrag består dels, jf. § 68, stk. 2, af et beløb på
45 mio. kr., der regulereres af beskæftigelsesministeren efter
indstilling fra Arbejdsmiljørådet, dels, jf. § 68, stk. 3, af et
beløb, som udgør to procent af de godtgørelser for varigt
mén og erstatninger for erhvervstab, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har tilkendt i arbejdsulykkessager efter ar-
bejdsskadesikringsloven i det kalenderår, der ligger to år før
bidragsåret. Statens bidrag til beløbet på 45 mio. kr. samt til
bidraget på to procent ydes af staten som arbejdsgiver.
Staten yder endvidere et årligt bidrag, som fastsættes af be-
skæftigelsesministeren, jf. § 68, stk. 6.
Bidraget på 45 mio. kr. efter stk. 2 fordeles forholdsmæssigt
på de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de
samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger for er-
hvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som
led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt efter arbejds-
skadesikringsloven i det år, hvor bidraget opkræves.
To-procentsbidraget efter stk. 3 opkræves hos de bidrags-
pligtige efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for
varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagel-
sen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring har tilkendt i arbejdsulykkesager efter arbejds-
skadesikringsloven i det år, hvor bidraget opkræves.
Den endelige samlede opgørelse af erstatninger for er-
hvervsevnetab og godtgørelser for varigt mén foreligger i
marts måned i året efter bidragsåret. Fordeling og opkræv-
ning af bidraget på 45 mio. kr. efter § 68, stk. 2, og to-pro-
centbidraget efter § 68, stk. 3, fra bidragspligtige sker derfor
a conto i bidragsåret, baseret på erstatninger for erhvervsev-
netab og godtgørelser for varigt mén fra året før med efterre-
gulering i det efterfølgende år, når den endelige opgørelse
foreligger.
Bidragene efter § 68, stk. 2 og 3, optages på finansloven.
2.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Den nuværende finansieringsmodel indebærer, at niveauet
for det samlede bidrag til parternes arbejdsmiljøindsats i
kraft af beregningen af bidraget på to procent efter § 68, stk.
3, til dels er betinget af omfanget af tilkendte godtgørelser
for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab i arbejds-
ulykkessager. Hensigten hermed var at skabe en sammen-
hæng mellem niveauet for tilkendte godtgørelser og erstat-
ninger og indsatsen i partssystemet for at give incitament til
at nedbringe omfanget af arbejdsulykker.
Den nuværende model har vist sig at medføre en utilsigtet
ustabilitet i det samlede bidrag til parternes arbejdsmiljøind-
sats, idet omfanget af tilkendte godtgørelser for varigt mén
og erstatninger for erhvervsevnetab i arbejdsulykkessager
kan variere betydeligt fra år til år.
For at sikre en større forudsigelighed, et mere stabilt økono-
misk grundlag og mulighed for langsigtet planlægning fore-
slås en ny finansieringsmodel.
Den foreslåede nye finansieringsmodel indebærer, at to-pro-
centsbidraget bliver fastlagt på grundlag af et gennemsnit af
to procent af de samlede godtgørelser og erstatninger til-
kendt i arbejdsulykkessager efter lov om arbejdsskadesik-
ring over en løbende ti årig periode. Det foreslås, at ti-års
perioden regnes fra og med det kalenderår, der ligger to år
før bidragsåret og ti år tilbage. Den nye model vil styrke for-
udsigeligheden for såvel bidragspligtige som de berørte ak-
tører. Samtidig kan incitamentsstrukturen fastholdes ved bi-
dragsopkrævningen.
Forslaget vil stabilisere det økonomiske grundlag for part-
sindsatsen og tage højde for udsving i antal afgjorte arbejds-
skadesager i det enkelte år. I forhold til den nuværende mo-
del indebærer forslaget en højere opkrævning for 2017.
Samtidig vil de fremtidige opkrævninger stige relativt min-
dre, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i de kommende
år forventes at afgøre flere arbejdsskadesager.
Den foreslåede model ændrer ikke på 45 mio. kr.’s bidraget
efter § 68, stk. 2, samt statens bidrag fastsat af beskæftigel-
sesministeren efter § 68, stk. 6.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 22.
Ved siden af forslaget om ændring af finansieringsmodellen
for beløb, der opkræves efter § 68, stk. 3, foreslås den nuvæ-
rende opkrævningsmodel forenklet. Det foreslås således, at
den gældende a conto opkrævning med efterfølgende regu-
lering ændres til en endelig opkrævning. Det foreslås såle-
des, at de enkelte bidragspligtiges andel af det samlede bi-
drag fremover bliver baseret på deres andel af de samlede
8
godtgørelser og erstatninger i året før det år, hvor bidraget
opkræves. Herved er det muligt at undgå den nuværende ef-
terregulering af den foreløbige a conto opkrævning, hvor det
foreløbige bidrag er baseret på deres andel af de samlede
godtgørelser og erstatninger i året før bidragsåret.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 21 og 22.
Lovforslaget indeholder endvidere nogle få og mindre lov-
tekniske justeringer af bestemmelsen om finansieringen af
partsindsatsen i lyset af den af Folketinget vedtagne ændring
af lov om arbejdsskadesikring samt lov om arbejdsmiljø
m.v. om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til
den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, jf. lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 21 og 22.
2.4. Fordeling af midlerne til arbejdsmarkedets parters ar-
bejdsmiljøindsats
2.4.1. Gældende ret
Finansieringen af arbejdsmiljøindsatsen er reguleret i § 68 i
arbejdsmiljøloven, mens midlernes anvendelse er reguleret i
§ 68 a.
Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 1, fordeler beskæftigel-
sesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilve-
jebragte midler efter § 68 til gennemførelse af parternes ar-
bejdsmiljøindsats mellem Arbejdsmiljørådet, branchear-
bejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø.
Beskæftigelsesministeren fastlægger nærmere vilkår for
midlernes anvendelse, jf. § 68 a, stk. 2.
Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd be-
slutter, inden for den udmeldte tilskudsramme og de fastlag-
te vilkår, hvilke aktiviteter der skal gennemføres, jf. § 68 a,
stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan dog bestemme, at til-
skud tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, så-
fremt vilkår for midlernes anvendelse ikke overholdes, jf. §
68 a, stk. 4.
Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte
tilskud, indgår i en fornyet fordeling efter reglerne i § 68,
stk. 1.
2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Som beskrevet oven for i afsnit 2.2.2 lægges der med forsla-
get bl.a. op til at udvide Arbejdsmiljørådets opgaver, således
at Arbejdsmiljørådet kan iværksætte tværgående aktiviteter
hovedsagelig via parterne på brancheniveau, dvs. i de nye
branchefællesskaber for arbejdsmiljø.
Fordelingen af midlerne til partsindsatsen skal understøtte
muligheden for at iværksætte tværgående aktiviteter, og der-
for foreslås det, at der ved den årlige fordeling af midler af-
sættes midler til Arbejdsmiljørådet hertil.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 23.
For at understøtte den tværgående indsats foreslås det endvi-
dere, at uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbage-
betalte tilskud, i modsætning til i dag, hvor uforbrugte mid-
ler omfordeles, indgår i Arbejdsmiljørådets midler til tvær-
gående aktiviteter. Det foreslås dog, at beskæftigelsesmini-
steren efter høring af Arbejdsmiljørådet kan beslutte, at mid-
lerne skal anvendes til andet formål.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 24.
2.5. Ændring af Arbejdsmiljøklagenævnets sammensætning
2.5.1. Gældende ret
Arbejdsmiljøklagenævnet behandler i henhold til arbejds-
miljølovens § 81, stk. 1, jf. § 79 a, stk. 4, klager over afgø-
relser, som Arbejdstilsynet har truffet i henhold til arbejds-
miljølovgivningen samt lov om røgfrie miljøer, samt klager
over Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt i sager, hvor
Arbejdstilsynet har truffet afgørelse, jf. arbejdsmiljølovens §
81 a, stk. 6. Arbejdsmiljøklagenævnet betjenes af et sekreta-
riat, der hører hjemme i Ankestyrelsen. Sekretariatet forbe-
reder sagerne til nævnets medlemmer. Sekretariatet er be-
mandet med medarbejdere med juridisk uddannelsesbag-
grund.
Arbejdsmiljøklagenævnets sammensætning er reguleret i ar-
bejdsmiljølovens § 81 a, stk. 1. Klagenævnet består i dag af
en formand og 10 medlemmer, som er indstillet af en række
arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Formanden og
de medlemmer, der er indstillet af arbejdsmarkedets parter,
har alle stemmeret. Derudover indstiller henholdsvis Justits-
ministeriet, Danmarks Tekniske Universitet samt Ministeriet
for sundhed og forebyggelse hver et medlem med særlig
sagkundskab inden for disse områder. Disse medlemmer har
ikke stemmeret.
Formanden for klagenævnet skal efter § 81 a, stk. 2, være
ansat i Ankestyrelsen og skal opfylde uddannelseskravet i §
51, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (retssikkerhedsloven). Henvisningen til § 51,
stk. 2, skulle rettelig have været konsekvensrettet til § 51,
stk. 3, i forbindelse med ændringen af retssikkerhedsloven
ved L 158 af 27. februar 2013. Retssikkerhedslovens § 51,
9
stk. 3, lyder: ”Styrelseschefen, vicestyrelseschefen og anke-
cheferne skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller
økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen.
[…]”
2.5.2 Overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår ikke af forarbejderne til arbejdsmiljøloven,
hvilke overvejelser der har ligget til grund for bestemmelsen
om, at et der skal udpeges et medlem fra Justitsministeriet.
Justitsministeriet udpeger ikke i øvrigt juridisk sagkyndige
til andre offentlige nævn. Justitsministeriet og Beskæftigel-
sesministeriet vurderer tilsvarende, at der ikke er behov for,
at Justitsministeriet er repræsenteret i klagenævnet, og det
foreslås på den baggrund, at bestemmelsen ændres, så Ju-
stitsministeriet ikke længere skal indstille et medlem med
særlig juridisk sagkundskab til klagenævnet.
For at sikre, at der er juridisk sagkundskab også på møderne
i klagenævnet, foreslås det imidlertid at ændre uddannelses-
kravet til formanden, så det sikres, at denne er uddannet ju-
rist.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 27 og 28.
2.6. Konsekvensrettelse af udstationeringsloven
2.6.1 Gældende ret
Udstationeringslovens kapitel 3 a fastsætter en række be-
stemmelser om Registret for Udenlandske Tjenesteydere
(RUT-registret).
I § 7 a, stk. 1-3, fastsættes anmeldelsespligten for tre katego-
rier af virksomheder, henholdsvis udenlandske virksomhe-
der der udstationerer ansatte til Danmark i forbindelse med
levering af tjenesteydelser; virksomheder uden ansatte, der
leverer tjenesteydelser i Danmark, og senest er der med lov
nr. 626 af 8. juni 2016 indført en anmeldelsespligt for virk-
somheder med ansatte, der leverer tjenesteydelser i Dan-
mark, uden at betingelserne for udstationering er opfyldt.
§ 7 a, stk. 4-6, fastsætter de nærmere betingelser for anmel-
delse til RUT-registret, bl.a. følger det af § 7 a, stk. 5, 1.
pkt., at oplysningerne efter stk. 1 og 2 skal anmeldes senest
samtidig med, at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark
påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal an-
meldes senest førstkommende hverdag efter ændringen.
§§ 7 b - 7 e fastsætter supplerende regler omkring RUT-re-
gistret, bl.a. undtagelser til anmeldelsespligten, regler om
offentlig adgang til visse oplysninger i registret, faglige or-
ganisationers adgang til yderligere oplysninger, når der er
indledt en fagretlig sag, den såkaldte ”hvervgiverpligt” og
bestemmelser om Arbejdstilsynets tilsyn med anmeldelses-
pligten.
2.6.2 Overvejelser og den foreslåede ordning
Med lov nr. 626 af 8. juni 2016 blev udstationeringsloven
ændret som led i implementering af håndhævelsesdirektivet.
Med lovændringen blev der blandt andet tilføjet et nyt stk. 3
i § 7 a, der fastsætter en anmeldelsespligt til RUT-registret
for en ny kategori af udenlandske tjenesteydere: virksomhe-
der, der ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjeneste-
ydelser, uden at betingelserne for udstationering er opfyldt.
Denne kategori af virksomheder skal anmelde de samme op-
lysninger til RUT-registret, som udenlandske tjenesteydere,
der er omfattet af udstationeringsreglerne.
Formålet med lovændringen var bl.a. at fremme, at reglerne
om den fri bevægelighed udnyttes i overensstemmelse for
forudsætningerne for at kunne udstationere lønmodtagere.
Den nye kategori i RUT-registret betyder blandt andet, at
der nu for myndigheder og arbejdsmarkedets parter bliver en
øget transparens omkring, hvorvidt udenlandske tjenestey-
dere er omfattet af udstationeringsreglerne eller ej.
Det har med lov nr. 626 af 8. juni 2016 været forudsat, at
anmeldelsespligten til RUT-registret for virksomheder i den
nye kategori skulle kunne håndhæves på samme måde, som
over for virksomheder uden ansatte og virksomheder med
ansatte, der er omfattet af udstationeringsreglerne. Det er i
forbindelse med implementeringen af lovændringen imidler-
tid konstateret, at det for at opnå dette formål er nødvendigt
at gennemføre yderligere konsekvensrettelser i udstatione-
ringsloven.
Derfor foreslås det, at der i § 1 i udstationeringsloven ind-
sættes et nyt stk. 2, der vedrører den nye kategori i RUT-re-
gistret. Det nye stk. 2 henviser til § 7 a, stk. 3, og bestem-
melserne i §§ 7 b – 7 e. Dette svarer til den måde hvorpå de
øvrige områdebestemmelser for henholdsvis udenlandske
tjenesteydere omfattet af udstationeringsreglerne (§ 1, stk.
1) og udenlandske tjenesteydere uden ansatte (§ 1, stk. 3)
henviser til disse bestemmelser. Som en lovteknisk konse-
kvensrettelse foreslås det at ophæve § 1, nr. 3 i ændringslo-
ven, jf. lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om ud-
stationering af lønmodtagere m.v.
Derudover foreslås det, at ændre § 7 a, stk. 5, 1. pkt., om an-
meldelsesfristen til RUT-registret, således at anmeldelsesfri-
sten er den samme for alle udenlandske tjenesteydere, uan-
set om de har ansatte eller ej, og uanset om de er omfattet af
udstationeringsreglerne eller ej.
Desuden foreslås det at ændre undtagelsesreglen i § 7 b, stk.
1, således at der tages højde for, at virksomheder med an-
10
meldelsespligt til RUT-registret ikke nødvendigvis er enten
udstationerende virksomheder eller selvstændige virksomhe-
der. Derfor foreslås det, at formuleringen ”den udstationere-
de lønmodtager” ændres til ”lønmodtageren” i § 7 b, stk. 1,
nr. 3.
Der henvises til forslaget i §§ 3 og 4.
Med disse ændringer vil anmeldelsespligten til RUT-regis-
tret kunne håndhæves på samme måde, uanset hvilken uden-
landsk tjenesteyder, der er tale om.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget stabiliserer indsatsen i det selvfinansierende
kredsløb. De nuværende udsving mellem år vil blive udjæv-
net.
Beskæftigelsesministeriet vil yde ekstraordinære tilskud til
partsindsatsen på 3,9 mio. kr. i 2017 og 1,9 mio. kr. årligt i
perioden 2018-2020 som et særligt midlertidigt tilskud til
parternes arbejdsmiljøindsats med henblik på at sikre en
hensigtsmæssig opstart af de nye branchefællesskaber for
arbejdsmiljø.
Forslaget medfører ikke mer- eller mindre omkostninger
(DUT) for regioner og kommuner, idet det hverken direkte
eller indirekte ændrer ved deres pligter.
Lovforslaget indebærer en ny periodisering af statens udgif-
ter som arbejdsgiver. Statens udgifter som arbejdsgiver vil i
2017 og de førstkommende år stige pga. den ændrede finan-
sieringsmodel. Merudgifter vil efter en periode blive mod-
svaret af mindreudgifter, idet de fremtidige opkrævninger
vil stige langsommere, givet Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring som forventet øger antallet af afgjorte arbejdsskadesa-
ger i de kommende år.
Med lovforslaget foreslås opkrævningsmodellen forenklet,
således at de enkelte bidragspligtiges andel af det samlede
bidrag bliver baseret på deres andel af de samlede godtgø-
relser og erstatninger i året før det år, hvor bidraget opkræ-
ves. Herved undgås den nuværende efterregulering af den
foreløbige a conto opkrævning. Det vurderes at opkrævnin-
gen derved bliver mere gennemskuelig, og at det vil reduce-
re det tidsforbrug som medgår hos de bidragspligtige blandt
de offentlige arbejdsgivere til at kontrollere og gennemføre
betalingstransaktionen.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det
offentlige som arbejdsgiver.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører en ny periodisering af arbejdsgiver-
nes bidrag til parternes arbejdsmiljøindsats. Udgifterne vil i
2017 og de førstkommende år medføre merudgifter, som vil
blive modsvaret af mindre udgifter efter en periode. Den
ændrede periodisering skal ses i sammenhæng med udsving
i antal afgjorte arbejdsskadesager fra år til år.
Med lovforslaget foreslås opkrævningsmodellen forenklet,
således at de enkelte bidragspligtiges andel af det samlede
bidrag bliver baseret på deres andel af de samlede godtgø-
relser og erstatninger i året før det år, hvor bidraget opkræ-
ves. Herved undgås den nuværende efterregulering af den
foreløbige a conto opkrævning. Det vurderes at opkrævnin-
gen derved bliver mere gennemskuelig, og at det vil reduce-
re det tidsforbrug som medgår hos de bidragspligtige til at
kontrollere og gennemføre betalingstransaktionen.
Forslaget om ændring af udstationeringsloven har været
sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering med
henblik på en vurdering af de administrative byrder for er-
hvervslivet. Team Effektiv Regulering vurderer, at konse-
kvensrettelser af udstationeringsloven ikke medfører admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borger-
ne.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget om konsekvensrettelse af udstationeringsloven er
en mindre del af implementeringen dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2015 om
håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af ar-
bejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om
ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt
samarbejde via informationssystemet for det indre marked
(”IMI-forordningen”).
Derudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven har
i perioden fra den 26. august til den 23. september 2016 væ-
ret sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
Rigsrevisionen, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Ar-
bejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Landsorganisati-
11
onen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Akademikerne (AC), Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Landbrug & Fødevarer, Finanssektorens Arbejdsgi-
verforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Modernise-
ringsstyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagfor-
ening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisa-
tion i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiver-
forening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skov-
brugets Arbejdsgivere, Det Faglige Hus, Producentforenin-
gen og Forsikring og Pension.
Et udkast til lovforslag om ændring af udstationeringsloven
har i perioden fra den 10. oktober til den 21. oktober 2016
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Anke-
nævnet for ATP m.m., ATP, Beskæftigelsesrådet (BER),
Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advoka-
ter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommer-
forening, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening (FA), Finansforbundet, Frie Funktionærer, Forenin-
gen Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemænde-
nes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Ar-
bejdsgivere (GLS-A), KL, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO), Kooperationen, Kristelig Ar-
bejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA),
Landsorganisationen i Danmark (LO) og Lederne.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
(hvis ja, angiv hvilke)
Negative konsekvenser/
Merudgifter
(hvis ja, angiv hvilke)
De økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige
Ændringen af arbejdsmiljøloven med-
fører ikke langsigtede ændringer i de
årlige bidrag til partsindsatsen, idet en
midlertidig stigning i 2017 vil blive
udjævnet over en årrække, når omfan-
get af afgjorte arbejdsulykkessager ef-
ter forventningen stiger igen.
Ændringen af arbejdsmiljøloven
medfører ikke langsigtede ændringer
i de årlige bidrag til partsindsatsen,
idet en midlertidig stigning i 2017
vil blive udjævnet over en årrække,
når omfanget af afgjorte arbejds-
ulykkessager efter forventningen sti-
ger igen.
De administrative konsekvenser for det
offentlige
Ændringen af arbejdsmiljøloven inde-
bærer mindre administrative lettelser
da den nuværende opkrævningsmodel
med en foreløbig og en endelig op-
krævning bliver erstattet af en op-
krævningsmodel med en endelig op-
krævning.
Ingen
De økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ændringen af arbejdsmiljøloven med-
fører ikke langsigtede ændringer i de
årlige bidrag til partsindsatsen, idet en
midlertidig stigning i 2017 vil blive
udjævnet over en årrække, når omfan-
get af afgjorte arbejdsulykkessager ef-
ter forventningen stiger igen.
Ændringen af arbejdsmiljøloven
medfører ikke langsigtede ændringer
i de årlige bidrag til partsindsatsen,
idet en midlertidig stigning i 2017
vil blive udjævnet over en årrække,
når omfanget af afgjorte arbejds-
ulykkessager efter forventningen sti-
ger igen.
Ændringen af udstationeringsloven
har ingen konsekvenser.
De administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ændringen af arbejdsmiljøloven inde-
bærer mindre administrative lettelser
da den nuværende opkrævningsmodel
med en foreløbig og en endelig op-
krævning bliver erstattet af en op-
Ingen
12
krævningsmodel med en endelig op-
krævning.
De administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
De miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget om ændring af udstationeringsloven implementerer dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2015 om håndhævel-
se af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveks-
ling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om
administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked
(”IMI-forordningen”).
Derudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.
Ja Nej
Overimplementering af EU-retlige mini-
mumsforpligtelser X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 2, nr. 2, at arbej-
de, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgi-
ver familie, som hører til hans hustand, er undtaget fra ho-
vedreglen om, at arbejdsmiljøloven omfatter arbejde for en
arbejdsgiver. Begrebet ”hans” benyttes endvidere i, § 64,
stk. 2 og 3, om lægeundersøgelser m.v. af unge. Disse be-
stemmelser omfatter ikke kun mænd, idet arbejdsmiljøloven
gælder arbejde som afgrænset i § 2, uanset om det pågæl-
dende arbejde udføres af mænd eller kvinder.
På den baggrund foreslås det, at begrebet ”hans” erstattes
med ”dennes”, så arbejdsmiljølovens sprogbrug afspejler, at
loven er kønsneutral.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 2
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 11, 1. pkt., at hvis en
arbejdsleder i en arbejdsmiljøorganisation afskediges efter
udløbet af en eventuel prøvetid, og det af en af parterne gø-
res gældende, at afskedigelsen er begrundet i sikkerheds-
mæssige forhold, kan hans ansættelsesforhold i opsigelses-
perioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergi-
vet behandling.
Bestemmelsen omfatter ikke kun mænd, idet arbejdsleder-
funktionen kan varetages af både mænd og kvinder.
På den baggrund foreslås det, at begrebet ”hans” erstattes
med ”arbejdslederens”, så arbejdsmiljølovens sprogbrug af-
spejler, at loven er kønsneutral.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 3
Overskriften til kapitel 3 i arbejdsmiljøloven er ”Branchear-
bejdsmiljøråd”. Det foreslås, at overskriften ændres til
”Branchefællesskaber for arbejdsmiljø”. Forslaget medfører,
at overskriften er i overensstemmelse med den ændring af
brancheorganernes navne, som omhandles i nr. 5 – 9 og 11,
12, 20 og 25.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1.
Til nr. 4
Efter arbejdsmiljølovens § 14, stk. 1, skal beskæftigelsesmi-
nisteren efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2,
3. pkt., godkende et antal branchearbejdsmiljøråd, der inden
for det enkelte råds område skal bistå branchens virksomhe-
der med information og vejledning om arbejdsmiljø. Efter §
73, 2. pkt. kan beskæftigelsesministeren, i forbindelse med
bemyndigelse til direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve
beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren,
efter forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at bl.a.
§ 66, stk. 2, 3. pkt. kan fraviges.
13
I nr. 16 foreslås det, at der i § 66 indsættes et nyt stk. 2,
hvorefter det gældende stk. 2 bliver til stk. 3. I konsekvens
heraf foreslås henvisningen til bestemmelsen i § 14, stk. 1,
og § 73 ændret til § 66, stk. 3, 3. pkt.
Til nr. 5-9
Efter arbejdsmiljølovens § 14, stk. 1, skal beskæftigelsesmi-
nisteren godkende et antal branchearbejdsmiljøråd, der in-
den for det enkelte råds område skal bistå branchens virk-
somheder med information og vejledning om arbejdsmiljø.
Efter § 14, stk. 2, udpeger arbejdstager- og arbejdsgiveror-
ganisationer inden for de brancher, som det enkelte branche-
arbejdsmiljøråd dækker, hver lige mange medlemmer til rå-
det. Det enkelte råd bestemmer selv antallet af medlemmer.
Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter beskæfti-
gelsesministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og
stedfortrædere for disse udpeges for fire år ad gangen og kan
genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode,
gælder den kun til periodens udløb. Efter § 14, stk. 3, vælger
det enkelte branchearbejdsmiljøråd blandt sine medlemmer
en formand og en næstformand. Efter stk. 4 fastsætter det
enkelte branchearbejdsmiljøråd selv sin forretningsorden og
etablerer et sekretariat. Efter stk. 5 afgiver det enkelte bran-
chearbejdsmiljøråd hvert år en redegørelse om sin virksom-
hed til beskæftigelsesministeren.
Efter § 14 a, stk. 1, skal det enkelte branchearbejdsmiljøråd
inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
information og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte
branchearbejdsmiljøråd kan iværksætte og deltage i særlige
virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for bran-
chen.
Det foreslås, at ”branchearbejdsmiljøråd” erstattes af ”bran-
chefællesskaber for arbejdsmiljø”.
Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte
branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher
end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a.
skabe bedre betingelser for en koordinering af den virksom-
hedsrettede indsats.
Forslaget indebærer, at de enkelte branchefællesskaber får
samme ansvar som de enkelte branchearbejdsmiljøråd har i
dag, og skal ligesom de nuværende branchearbejdsmiljøråd
udarbejde og følge op på årsplaner, budget og regnskab m.v.
Det enkelte branchefællesskab forudsættes – ligesom de nu-
værende branchearbejdsmiljøråd – at etablere ét sekretariat,
som skal understøtte branchefællesskabets opgavevaretagel-
se, og at have en fælles digital indgang. De enkelte branche-
fællesskaber for arbejdsmiljø forudsættes i øvrigt at medvir-
ke til en koordinering af indsatserne mellem de enkelte
branchefællesskaber.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1.
Til nr. 10
Efter arbejdsmiljølovens § 14 a, stk. 1, er de nuværende
branchearbejdsmiljøråds opgaver at bistå branchens virk-
somheder inden for rådets område med information og vej-
ledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchearbejdsmiljø-
råd kan iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede
arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.
Det foreslås, at det i § 14 a, stk. 1, indføjes, at de fremtidige
branchefællesskaber for arbejdsmiljø også kan deltage i
tværgående aktiviteter iværksat af Arbejdsmiljørådet efter §
66, stk. 6.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 19 om, at Ar-
bejdsmiljørådet fremadrettet kan iværksætte tværgående ak-
tiviteter. De tværgående aktiviteter, som skal supplere såvel
Arbejdsmiljørådets som den brancherettede indsats, skal
som udgangspunkt være virksomhedsrettede, men kan dog
også have et bredere sigte.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1.
Til nr. 11
Efter arbejdsmiljølovens § 14 a, stk. 2, fastsætter beskæfti-
gelsesministeren nærmere regler om branchearbejdsmiljørå-
denes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder
om rådenes opgaver og funktion.
Det foreslås, at ”branchearbejdsmiljøråd” erstattes af ”bran-
chefællesskaber for arbejdsmiljø”.
Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte
branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher
end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a.
skabe bedre betingelser for en koordinering af den virksom-
hedsrettede indsats.
De enkelte branchefællesskaber får i øvrigt samme ansvar
som de enkelte branchearbejdsmiljøråd har i dag, og skal li-
gesom de nuværende branchearbejdsmiljøråd udarbejde og
følge op på årsplaner, budget og regnskab m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1.
Til nr. 12
14
Efter arbejdsmiljølovens § 14 a, stk. 2, fastsætter beskæfti-
gelsesministeren nærmere regler om branchearbejdsmiljørå-
denes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder
rådenes opgaver og funktion. Efter lovens § 14 a, stk. 3, kan
rådenes opgaver efter forhandling med miljøministeren ud-
vides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til
virksomhederne.
Det foreslås, at ”rådenes” erstattes af ”branchefællesskaber-
nes”.
Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte
branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher
end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a.
skabe bedre betingelser for en koordinering af den virksom-
hedsrettede indsats.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1.
Til nr. 13
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at ar-
bejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikker-
heds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for det
arbejdsområde, som han leder. Han skal herunder påse, at de
foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og
sundhed, virker efter deres hensigt. Det fremgår af lovens §
26, stk. 2, 2. pkt., at hvis arbejdslederen bliver bekendt med
fejl og mangler, som kan medføre fare for ulykker eller syg-
dom, skal han sørge for at afværge faren. Kan faren ikke af-
værges ved hans indgriben på stedet, skal han straks gøre ar-
bejdsgiveren bekendt med forholdet.
Bestemmelsen omfatter ikke kun mænd, idet arbejdsleder-
funktionen kan varetages af både mænd og kvinder.
På den baggrund foreslås det, at begrebet ”han” i stk. 1, 1.
pkt., og i stk. 2, 2. pkt., erstattes med ”denne”, at begrebet
”Han” i stk. 1, 2. pkt., erstattes med ”Arbejdslederen”, at be-
grebet ”han” i stk. 2, 1. pkt., erstattes med ”arbejdslederen”,
og at begrebet ”hans” i stk. 2, 2. pkt., erstattes med ”arbejds-
lederens”, så arbejdsmiljølovens sprogbrug afspejler, at lo-
ven er kønsneutral.
Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 14
Det følger af lovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at hvis en reparatør
under sit arbejde bliver opmærksom på andre fejl eller
mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal han gøre
ejeren eller brugeren bekendt med dem.
Bestemmelsen omfatter ikke kun mænd, idet en reparatør
kan være både en mand og en kvinde.
På den baggrund foreslås det, at begrebet ”han” i § 32, stk.
2, 2. pkt., erstattes med ”reparatøren”, så arbejdsmiljølovens
sprogbrug afspejler, at loven er kønsneutral.
Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 15
Efter § 66, stk. 1, nr. 2, afgiver Arbejdsmiljørådet indstilling
om fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem
Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncen-
ter for Arbejdsmiljø, hvorefter beskæftigelsesministeren for-
deler de tilvejebragte midler og melder tilskudsrammer ud
til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, de enkelte branchearbejds-
miljøråd og Videncenter for Arbejdsmiljø, jf. § 68 a, stk. 1.
De tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af Ar-
bejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes
samt Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af
arbejdsmiljøet består af et fast bidrag på 45 mio. kr., jf. § 68,
stk. 2, et variabelt bidrag på to procent af tilkendte godtgø-
relser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab i arbejds-
ulykkessager, jf. § 68, stk. 3, og et årligt bidrag fra staten,
som fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. § 68, stk. 6.
I tilknytning til forslaget om at erstatte branchearbejdsmiljø-
rådene med branchefællesskaber for arbejdsmiljø samt af
forslaget om, at de tilvejebragte midler fremadrettet også
fordeles til tværgående aktiviteter i regi af Arbejdsmiljørå-
det, jf. forslaget i nr. 19, foreslås det, at bestemmelsen i §
66, stk. 1, nr. 2, sprogligt forenkles. Det foreslås således, at
Arbejdsmiljørådets opgave vedrørende indstilling om forde-
ling af midler afgrænses ved henvisningen til § 68 a, stk. 1,
uden gengivelse af opregningen af de formål, der fremgår af
§ 68 a, stk. 1.
Forslaget om sproglig forenkling af § 66, stk. 1, nr. 2, med-
fører ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til Ar-
bejdsmiljørådets indstilling om fordeling af midler eller den
efterfølgende fordeling af midlerne.
Til nr. 16
Det følger af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 2, at Ar-
bejdsmiljørådet afgiver indstilling om fordeling af midler,
der er tilvejebragt efter § 68, mellem Arbejdsmiljørådet,
branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmil-
jø.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke, hvorefter Ar-
bejdsmiljørådet i forbindelse med indstillingen efter stk. 1
15
giver anbefaling til beskæftigelsesministeren om, hvilke ind-
satser Videncenter for Arbejdsmiljø skal igangsætte for de
midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø har fået tildelt ef-
ter § 68 a, stk. 1.
Med forslaget får Arbejdsmiljørådet således fremadrettet
som noget nyt i forbindelse med indstilling af midler til Vi-
dencenter for Arbejdsmiljø også kompetence til på tematisk
niveau at komme med anbefaling til den konkrete anvendel-
se af midlerne til Videncenter for Arbejdsmiljø til ministe-
ren.
Med forslaget understøttes de tværgående aktiviteter på ar-
bejdsmiljøområdet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.4.
Til nr. 17
Efter arbejdsmiljølovens § 66, stk. 2, 1. pkt., drøfter Ar-
bejdsmiljørådet på eget initiativ spørgsmål, som det finder
af betydning for arbejdsmiljøet og udtaler sig herom til be-
skæftigelsesministeren. Bestemmelsen indebærer, at rådet
kan drøfte alle spørgsmål om arbejdsmiljøet.
Det foreslås, at der i § 66, stk. 2, 1. pkt., efter ”af betydning
for arbejdsmiljøet” indsættes ”og arbejdsskadeområdet”.
Ændringen vil betyde, at Arbejdsmiljørådet fremover på
eget initiativ kan drøfte spørgsmål af betydning for arbejds-
miljøet og for arbejdsskadeområdet som en integreret del af
arbejdsmiljøet. Forslaget har til formål at give mulighed for,
at Arbejdsmiljørådet i endnu højere grad kan samtænke ar-
bejdsmiljø og arbejdsskader med henblik på at styrke ar-
bejdsmiljøforebyggelse i forlængelse af, at udviklings- og
lovgivningsopgaver pr. 1. juli 2016 på arbejdsskadeområdet
er placeret i Arbejdstilsynet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2. 2.
Til nr. 18
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, at Arbejds-
miljørådet hvert år afgiver en redegørelse til beskæftigelses-
ministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om
de forbedringer, som rådet finder ønskelige.
Det foreslås, at ”arbejdsmiljøområdet” ændres til ”arbejds-
miljø- og arbejdsskadeområdet”.
Ændringen vil betyde, at Arbejdsmiljørådet fremover i sin
redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på
arbejdsmiljøområdet og om ønskede forbedringer, også skal
medtage arbejdsskadeområdet i det omfang, det er relevant i
forhold til arbejdsmiljøet. Rådet kan fx give anbefalinger
om, hvordan virksomheder kan forebygge arbejdsskader, el-
ler hvordan virksomheder kan følge op på arbejdsskader.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2. 2.
Til nr. 19
Arbejdsmiljørådets opgaver er beskrevet i arbejdsmiljølo-
vens § 66. Det fremgår bl.a. af stk. 2., 2. pkt., at rådet til
brug for politiske drøftelser og prioriteringer i rådet kan
iværksætte udviklings- og analyseaktiviteter, som kan have
tværgående karakter.
Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 1, fordeler beskæftigel-
sesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilve-
jebragte midler efter § 68 til gennemførelse af parternes ar-
bejdsmiljøindsats mellem Arbejdsmiljørådet, branchear-
bejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 66, stk. 6, der indebæ-
rer, at Arbejdsmiljørådet kan iværksætte tværgående aktivi-
teter for de midler, der afsættes hertil i medfør af § 68 a, stk.
1.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmiljørådet får en ny opgave
med at iværksætte tværgående aktiviteter. De tværgående
aktiviteter er et supplement til de aktiviteter, der iværksættes
af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
Forslag om de tværgående aktiviteter, der som hovedregel
skal være af virksomhedsrettet karakter, kan komme fra bl.a.
Arbejdsmiljørådet og de nye branchefællesskaber. For at
styrke den tværgående indsats vil Arbejdsmiljørådet nedsæt-
te et fast udvalg (Dialogforum for tværgående samarbejde
og udvikling) – med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 67, stk.
5, hvorefter Arbejdsmiljørådet kan nedsætte arbejdsudvalg
med medlemmer også uden for rådets kreds. Dette faste ud-
valg under Arbejdsmiljørådet vil drøfte forslag om tværgå-
ende aktiviteter og afgive indstilling til Arbejdsmiljørådet
om iværksættelse af sådanne aktiviteter.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i nr. 23 om,
at det kommer til at fremgå tilsvarende, at der fremadrettet
også afsættes midler til Arbejdsmiljørådet til tværgående ak-
tiviteter.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt § 66, stk. 7,
hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
16
regler om de tværgående aktiviteter, som omfattet af det
foreslåede stk. 6 .
Bemyndigelsen skal benyttes til at fastsætte nærmere regler
om organisering og iværksættelse af de tværgående initiati-
ver, herunder samspillet mellem Arbejdsmiljørådet og bran-
chefællesskaberne herom. I den forbindelse vil der bl.a. bli-
ve fastsat regler om Arbejdsmiljørådets ansvar for admini-
strationen af og opfølgningen m.v. på de tværgående aktivi-
teter.
Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte
rammerne for de tværgående aktiviteter, herunder bl.a. at
aktiviteterne som hovedregel skal være af virksomhedsrettet
karakter, men at de dog også kan have et bredere sigte, de
kan således fx udspringe af politiske aftaler, initiativer fra
Arbejdstilsynet, temadrøftelser i Arbejdsmiljørådet eller ak-
tuelle emner, som er relevante på tværs af branchefællesska-
berne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.2 og 2.4.
Til nr. 20
Efter arbejdsmiljølovens § 68, stk. 1, tilvejebringes midler
til staten, jf. stk. 7, og til gennemførelse af Arbejdsmiljørå-
dets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes og Videncen-
ter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af arbejdsmiljøet
ved bidrag, jf. stk. 2 og 3 fra en række aktører.
Det foreslås, at ”branchearbejdsmiljørådenes” erstattes af
”indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø”.
Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte
branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher
end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a.
skabe bedre betingelser for en koordinering af den virksom-
hedsrettede indsats.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1.
Til nr. 21
Efter arbejdsmiljølovens § 68 finansieres parternes arbejds-
miljøindsats m.v. bl.a. af et bidrag på 45 mio. kr., jf. § 68,
stk. 2, 1. pkt.
Efter lovens § 68, stk. 2, 2. pkt., fordeles beløbet på 45 mio.
kr. forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter § 68, stk. 1,
ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og
erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring har tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven i
det år, hvor bidraget opkræves.
Da fordeling af bidrag på de bidragspligtige i dag skal base-
res på erstatninger og godtgørelser tilkendt i bidragsåret må
fordeling og opkrævning af bidrag ske a conto i bidragsåret
– på grundlag af erstatninger for erhvervsevnetab og godtgø-
relser for varigt mén fra året før – med efterregulering i det
efterfølgende år, når den endelige opgørelse foreligger.
Det foreslås derfor, at den nuværende opkrævningsmodel
forenkles. Det foreslås således, at § 68, stk. 2, 2. pkt., for-
muleres, så det fremgår, at beløbet (de 45 mio. kr.) fordeles
forholdsmæssigt på de bidragspligtige, jf. stk. 1, ud fra deres
andele af de samlede godtgørelser for varigt mén og erstat-
ninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt efter lov om ar-
bejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves.
Dette betyder, at den gældende a conto opkrævning med ef-
terfølgende regulering ændres til en endelig opkrævning.
Vedrørende den gældende § 68, stk. 2, 2. pkt., bemærkes
det, at Folketinget den 26. april 2016 har vedtaget en æn-
dring af lov om arbejdsskadesikring samt lov om arbejds-
miljø m.v. (lov nr. 395 af 2. maj 2016) om overførsel af Ar-
bejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det følger bl.a. heraf, at
fordeling og opkrævning af 45 mio. kr.’s bidraget efter § 68,
stk. 2, 2. pkt., fremover sker på grundlag af godtgørelser og
erstatninger tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov
om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ikke som hidtil af
Arbejdsskadestyrelsen. Denne lovændring er trådt i kraft 1.
juli 2016.
Da Arbejdsskadestyrelsen imidlertid har tilkendt godtgørel-
ser og erstatninger frem til 1. juli 2016, hvor lov nr. 395 af
2. maj 2016 er trådt i kraft, er det nødvendigt at ændre § 68,
stk. 2, 2. pkt.
Der er således behov for en ændring af § 68, som åbner mu-
lighed for, at fordeling og opkrævning af bidrag efter § 68,
stk. 2, 2. pkt., kan ske på grundlag af godtgørelser og erstat-
ninger, som er tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen frem til 1.
juli 2016 og herefter af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det foreslås på den baggrund, at ”som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har tilkendt” erstattes af "som er tilkendt ef-
ter lov om arbejdsskadesikring”. Forslaget betyder, at den
specifikke myndighedshenvisning fjernes, og der alene hen-
vises til godtgørelser og erstatninger, der er tilkendt efter lov
om arbejdsskadesikring.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.3.
Til nr. 22
Efter arbejdsmiljølovens § 68, stk. 3, 1. pkt., finansieres par-
ternes arbejdsmiljøindsats m.v. bl.a. af et bidrag, der udgør
17
to procent af de godtgørelser for mén og erstatninger for er-
hvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har
tilkendt i arbejdsulykkesager efter arbejdsskadesikringslo-
ven i det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret.
For at sikre forudsigelighed, stabilitet og mulighed for lang-
sigtet planlægning af partsindsatsen foreslås det, at § 68, stk.
3, 1. og 2. pkt., nyaffattes på følgende måde: ”Bidraget efter
stk. 1 består endvidere af et beløb, som fastsættes som gen-
nemsnittet af to procent af de årlige godtgørelser for varigt
mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i
arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i en ti-
årig periode. Perioden på ti år regnes fra og med det kalen-
derår, som ligger to år før bidragsåret og ti år bagud. ” Op-
krævningen for 2017 vil således være baseret på tilkendte
erstatninger i årene 2006 til 2015.
Med forslaget udjævnes forskelle mellem indsatsen i de en-
kelte år, idet der anvendes et gennemsnit over en ti-årig pe-
riode ved fastlæggelse af niveauet for den samlede opkræv-
ning. De enkelte bidragsyderes andel af den samlede op-
krævning vil fortsat være baseret på deres relative andel af
de samlede godtgørelser og erstatninger i et givet år.
Efter den gældende § 68, stk. 3, 2. pkt., opkræves beløbet
hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarke-
dets Erhverssikring, jf. § 68 stk. 1, nr. 2, ud fra deres andele
af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for er-
hvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har
tilkendt i arbejdsulykkessager efter lov om arbejdsskadesik-
ring i det år, hvor bidraget opkræves.
Da fordeling af bidrag på de bidragspligtige i dag skal base-
res på erstatninger og godtgørelse tilkendt i bidragsåret må
fordeling og opkrævning af bidrag ske a conto i bidragsåret -
på grundlag af erstatninger for erhvervsevnetab og godtgø-
relser for varigt mén fra året før - med efterregulering i det
efterfølgende år, når den endelige opgørelse foreligger.
Det foreslås derfor, at den nuværende opkrævningsmodel
forenkles, herunder at den gældende a conto opkrævning
med efterfølgende regulering ændres til en endelig opkræv-
ning. I lyset heraf foreslås det, at § 68, stk. 3, 2. pkt., æn-
dres, så beløbet opkræves hos de bidragspligtige, jf. stk. 1,
bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr.
2, ud fra deres andel af de samlede godtgørelser for varigt
mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i
arbejdsulykkessager efter lov om arbejdsskadesikring i året
før det år, hvor bidraget opkræves.
Forslaget betyder, at man vil kunne undgå den nuværende
efterregulering af den foreløbige a conto opkrævning, hvor
det foreløbige bidrag er baseret på godtgørelser og erstatnin-
ger i året før bidragsåret.
Vedrørende den gældende § 68, stk. 3, bemærkes det, at Fol-
ketinget den 26. april 2016 har vedtaget en ændring af lov
om arbejdsskadesikring samt lov om arbejdsmiljø m.v. (lov
nr. 395 af 2. maj 2016) om overførsel af Arbejdsskadestyrel-
sens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. Det følger bl.a. heraf, at beregningen af to-
procentsbidraget efter § 68, stk. 3, 1. pkt., og fordeling og
opkrævning af bl.a. to-procentsbidraget efter § 68, stk. 3, 2.
pkt., fremover sker på grundlag af godtgørelser og erstatnin-
ger tilkendt i arbejdsulykkessager af Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ikke
som hidtil af Arbejdsskadestyrelsen. Denne lovændring er
trådt i kraft 1. juli 2016.
Da Arbejdsskadestyrelsen imidlertid har tilkendt godtgørel-
ser og erstatninger frem til 1. juli 2016, hvor lov nr. 395 af
2. maj 2016 er trådt i kraft, er det nødvendigt at ændre § 68,
stk. 3.
Der er således behov for en ændring af § 68, som åbner mu-
lighed for, at to-procentbidraget efter § 68, stk. 3, 1. pkt.,
kan beregnes på grundlag af både godtgørelser og erstatnin-
ger i arbejdsulykkessager, som er tilkendt af Arbejdsskades-
tyrelsen frem til 1. juli 2016 og godtgørelser og erstatninger
tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i op-
gavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejds-
markedets Erhvervssikring fra og med 1. juli 2016 og tiden
herefter. Tilsvarende må der skabes mulighed for, at forde-
ling og opkrævning af bidrag efter § 68, stk. 3, 2. pkt., kan
ske på grundlag af godtgørelser og erstatninger, som er til-
kendt af Arbejdsskadestyrelsen frem til 1. juli 2016 og her-
efter af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det foreslås på den baggrund, at ”som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har tilkendt” erstattes af ”som er tilkendt ef-
ter lov om arbejdsskadesikring”. Forslaget betyder, at den
specifikke myndighedshenvisning fjernes, og der alene hen-
vises til godtgørelser og erstatninger, der er tilkendt efter lov
om arbejdsskadesikring.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.3.
Til nr. 23
Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 1, fordeler beskæftigel-
sesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilve-
jebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmil-
jøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørå-
dets aktiviteter, de enkelte branchearbejdsmiljøråd og Vi-
dencenter for Arbejdsmiljø.
Det foreslås, at der i § 68 a, stk. 1, efter ”Arbejdsmiljørådets
aktiviteter” indsættes: ”herunder til tværgående aktiviteter”,
så der fremadrettet også afsættes midler til Arbejdsmiljørå-
det til tværgående aktiviteter.
18
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i nr. 19,
hvor det foreslås, at rådet fremover også skal kunne iværk-
sætte tværgående aktiviteter, som et supplement til de akti-
viteter, der iværksættes af branchefællesskaberne for ar-
bejdsmiljø.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.2 og 2.4.
Til nr. 24
Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 5, indgår uforbrugte
midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter
stk. 4, i en fornyet fordeling efter reglerne i stk. 1.
Det foreslås, at § 68 a, stk. 5, ændres, således at uforbrugte
midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter
stk. 4, indgår i Arbejdsmiljørådets midler til tværgående ak-
tiviteter. Beskæftigelsesministeren kan dog efter høring af
Arbejdsmiljørådet træffe anden beslutning om midlernes an-
vendelse.
Det foreslåede 2. pkt. kan fx finde anvendelse ved stor op-
hobning af uforbrugte midler som følge af forsinket gen-
nemførelse af planlagte aktiviteter og deraf følgende lavere
udgifter i det enkelte tilskudsår. Det er hensigten, at midler-
ne skal anvendes til partsindsatsen, jf. § 68 a, stk. 1, og det
er ikke tanken, at midlerne skal anvendes til andre formål
end parternes arbejdsmiljøindsats. Formålet hermed er at
sikre, at de afsatte midler til indsatsen bliver anvendt til at
gennemføre aktiviteter i overensstemmelse med lovens for-
mål, fremfor at der over tid bliver ophobet uforbrugte mid-
ler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.4.
Til nr. 25
Efter den gældende § 68 a, stk. 6, fastsætter beskæftigelses-
ministeren nærmere regler om udbetaling af tilskud, udar-
bejdelse af planer for branchearbejdsmiljørådenes virksom-
hed, regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så ”planer for bran-
chearbejdsmiljørådenes virksomhed, regnskabsaflæggelse
og efterregulering m.v.” ændres til ”årsplaner, som branche-
fællesskaberne for arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaf-
læggelse og efterregulering af branchefællesskaberne for ar-
bejdsmiljø”.
Branchearbejdsmiljørådene udarbejder efter bekendtgørelse
nr. 1705 af 21. december 2010 om branchearbejdsmiljøråde-
nes arbejdsmiljøindsats, finansiering, regnskab m.v. hvert år
en plan for det kommende års aktiviteter, der godkendes af
Arbejdstilsynet. Planen udarbejdes inden for den udmeldte
ramme til aktiviteter i finansåret. Ved afslutningen af finans-
året indsender branchearbejdsmiljørådene en redegørelse for
de gennemførte aktiviteter. I sammenhæng med redegørel-
sen indsender branchearbejdsmiljørådene et regnskab, som
omfatter de faktisk afholdte udgifter. I forbindelse med
regnskabsaflæggelsen skal branchearbejdsmiljørådene rede-
gøre for, hvorvidt uforbrugte midler knyttet til igangværen-
de aktiviteter skal videreføres til det følgende år. Udbetalin-
gen af tilskuddet til branchearbejdsmiljørådene sker i dag
som hovedregel a conto hvert kvartal med én fjerdedel af
årets udmeldte tilsagnsramme.
I tilknytning til forslaget om, at ”branchearbejdsmiljøråd”
erstattes af ”branchefællesskaber for arbejdsmiljø”, jf. § 1,
nr. 3, 5-9, 11, 12 og 20 forventes der med hjemmel i den
foreslåede § 68 a, stk. 6, bl.a. fastsat regler om, at branche-
fællesskaberne for arbejdsmiljø (ligesom branchearbejdsmil-
jørådene) hvert år vil skulle udarbejde en plan for det kom-
mende års aktiviteter, der skal godkendes af Arbejdstilsynet.
Branchefællesskaberne skal, udover det kommende års akti-
viteter, også redegøre for igangværende aktiviteter samt
hvor stor en andel af finansårets tilskudsramme, der efter
planen vil blive anvendt i de efterfølgende år.
For samtidig at sikre en fleksibel anvendelse af de afsatte
midler i et bevillingsår forventes der fastsat regler om, at
branchefællesskaberne kan disponere med flerårige aktivite-
ter, der skal være afsluttet senest to år efter bevillingsåret.
Ved den årlige aflæggelse af regnskab skal der tages stilling
til uforbrugte midler og senest efter de tre år overføres re-
sterende uforbrugte midler til tværgående aktiviteter.
I forlængelse af de efter § 1, nr. 19 af beskæftigelsesministe-
ren fastsatte regler om tværgående aktiviteter forventes der
med hjemmel i § 68 a, stk. 6, fastsat regler om, at det vil væ-
re Arbejdsmiljørådet, der bliver økonomisk og administrativ
ansvarlig for midlerne til tværgående aktiviteter. I praksis
forudsættes det, at Arbejdsmiljørådets sekretariatet bistår
Arbejdsmiljørådet med denne opgave.
Der forventes i den forbindelse fastsat regler om, at branche-
fællesskaberne – og Arbejdsmiljørådet for så vidt angår
midlerne til tværgående aktiviteter – kan igangsætte aktivi-
teter, der strækker sig over flere finansår, dog således at ak-
tiviteter skal være gennemført senest to år efter finansåret.
Der forventes fortsat fastsat regler om, at midler, som skal
finansiere finansårets aktiviteter, kan udbetales a conto.
Branchefællesskaber forudsættes (ligesom branchearbejds-
miljørådene) at aflægge regnskab for midlernes anvendelse
til Arbejdstilsynet. Endvidere vil Arbejdsmiljørådet skulle
aflægge regnskab til Arbejdstilsynet for anvendelsen af mid-
ler til tværgående aktiviteter.
Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter
reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Til nr. 26
19
Det følger af arbejdsmiljølovens § 73, 2. pkt., at beskæfti-
gelsesministeren, i forbindelse med bemyndigelse til direk-
tøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved lo-
ven er tillagt beskæftigelsesministeren, efter forhandling
med Arbejdsmiljørådet kan bestemme, at § 66, stk. 2, 3. pkt.
og § 66, stk. 3, kan fraviges.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget
i nr. 16, hvor det foreslås, at der i § 66 indsættes et nyt stk.
2, hvorefter det gældende stk. 3 bliver til stk. 4. I konse-
kvens heraf foreslås henvisningen i § 73 til § 66, stk. 3 ænd-
ret til § 66, stk. 4.
Til nr. 27
Efter arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 1, nr. 9, indstiller Ju-
stitsministeriet et medlem med særlig juridisk sagkundskab
til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Arbejdsmiljøklagenævnet betjenes af et sekretariat, der hø-
rer hjemme i Ankestyrelsen. Sekretariatet forbereder sager-
ne til nævnets medlemmer. Sekretariatet er bemandet med
en række medarbejdere med juridisk uddannelsesbaggrund.
Justitsministeriet udpeger ikke juridisk sagkyndige til andre
offentlige nævn. På den baggrund foreslås det, at § 81 a, stk.
1, nr. 9, ophæves. Forslaget betyder, at Justitsministeriet ik-
ke længere skal indstille et medlem med særlig juridisk sag-
kundskab til klagenævnet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.5.
Til nr. 28
Efter arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 2, skal formanden for
Arbejdsmiljøklagenævnet være ansat i Ankestyrelsen og op-
fylde uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område (nu stk. 3). Dette
uddannelseskrav indebærer, at formanden skal have bestået
juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller
anden dermed ligestillet eksamen.
I tilknytning til forslaget i nr. 27 om, at Justitsministeriet ik-
ke længere skal indstille et medlem med særlig juridisk sag-
kundskab til klagenævnet, foreslås det, at bestemmelsen æn-
dres, så det fremgår, at formanden for klagenævnet skal væ-
re ansat i Ankestyrelsen og have bestået juridisk kandida-
teksamen.
Forslaget skal medvirke til at sikre, at der er juridisk sag-
kundskab til stede på møderne i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.5.
Til § 2
Til nr. 1
Arbejdsskadestyrelsen er i medfør af lov nr. 395 af 2. maj
2016 blevet nedlagt med virkning fra 1. juli 2016, idet sty-
relsens opgaver er overført til Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring.
Det foreslås som en konsekvens heraf, at ”Arbejdsskadesty-
relsen” ændres til ”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring” i §
10 a, stk. 3, 1. pkt.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion.
Til nr. 2
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 35, stk. 1, i arbejdsska-
desikringsloven ændret i § 1, nr. 1, og nr. 20, da Arbejds-
markedets Erhvervssikring har overtaget både Arbejdsska-
destyrelsens opgaver vedrørende sagsbehandling og Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrø-
rende erhvervssygdomsområdet.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestem-
melsen.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har ind-
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 3
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 35, stk. 7, ændret ved §
1, nr. 20, og nyaffattet ved § 1, nr. 25.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at præcisere nyaffat-
telsen af bestemmelsen i overensstemmelse med § 1, nr. 25,
i lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har ind-
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 4
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 42, stk. 2, i arbejdsska-
desikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 32, da Arbejds-
markedets Erhvervssikring har overtaget både Arbejdsska-
destyrelsens opgaver vedrørende sagsbehandling og Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrø-
rende erhvervssygdomsområdet.
20
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestem-
melsen.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har ind-
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 5
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 49, stk. 1, 2. pkt., i ar-
bejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 38.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestem-
melsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 38, i
lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har ind-
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 6
Af lov nr. 395 af 2. maj 2016 fremgår i § 1, nr. 20, en æn-
dring af § 55, stk. 3, 2. pkt., i arbejdsskadesikringsloven.
Ændringen vedrører rettelig § 55, stk. 3, 3. pkt.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at præcisere ændrin-
gen ved en nyaffattelse af § 55, stk. 3, 2. og 3. pkt.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har ind-
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 7
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 63 a, stk. 3, 1. pkt., i
arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 61.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestem-
melsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 61 i lov
nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har ind-
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 8
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 66, stk. 5, i arbejdsska-
desikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 61.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestem-
melsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 61, i
lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har ind-
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 9
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 68, stk. 2, nr. 3, i ar-
bejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 61.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestem-
melsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 61, i
lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har ind-
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 10
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 69 a, stk. 3, 1. og 2. pkt.,
i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 65.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestem-
melsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 65 i lov
nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har ind-
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 11
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 71, stk. 3-5, i arbejds-
skadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 61. § 71, stk.
4-7, er ophævet ved § 1, nr. 67.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte § 71 i
overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 61, (vedrørende
stk. 3) og § 1, nr. 67, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har ind-
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 12
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 73, stk. 1, i arbejdsska-
desikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 65.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestem-
melsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 65 i lov
nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har ind-
holdsmæssige ændringer.
21
Til nr. 13
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 73 a, i arbejdsskadesi-
kringsloven ændret i § 1, nr. 20, 62, 65 og 68.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestem-
melsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 65 og
68, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har ind-
holdsmæssige ændringer.
Til nr. 14
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 74, stk. 1, i arbejdsska-
desikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 65.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestem-
melsen i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 65, i
lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har ind-
holdsmæssige ændringer.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at der i udstationeringslovens § 1, indsættes et
nyt stk. 2, således at § 7 a, stk. 3, og §§ 7 b – 7 e, finder
anvendelse i situationer, hvor virksomheder ved udførelse af
arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingel-
serne for at udstationere lønmodtagere er opfyldt, jf. § 4 i
udstationeringsloven.
§ 7 a, stk. 3, vedrører anmeldelse til RUT-registret.
§§ 7 b – 7 e fastsætter supplerende regler omkring anmeldel-
sespligten til RUT-registret.
§ 7 b, vedrører undtagelser til anmeldelsespligten til RUT-
registret.
§ 7 c, vedrører offentlig adgang til visse oplysninger i RUT-
registret.
§ 7 d, vedrører faglige organisationers adgang til yderligere
oplysninger i RUT-registret, når der er indledt en fagretlig
sag, den såkaldte ”hvervgiverpligt”.
§ 7 e, vedrører Arbejdstilsynets tilsyn med anmeldelsesplig-
ten til RUT-registret.
Der henvises til forslagets § 4, nr. 1.
Den forslåede ændring betyder, at der etableres grundlag for
en ensartet håndhævelse af anmeldelsespligten til RUT-re-
gistret, uanset hvilken tjenesteyder, der er tale om, herunder
virksomheder i den nye kategori i RUT-registret, der ikke
opfylder betingelserne for at kunne udstationere lønmodta-
gere til Danmark.
Til nr. 2
Det fremgår af udstationeringslovens § 7 a, stk. 5, 1. pkt., at
oplysningerne efter § 7 a stk. 1 og 2, skal anmeldes, senest
samtidig med at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark på-
begyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmel-
des senest førstkommende hverdag efter ændringen. Den
gældende bestemmelse henviser ikke til § 7 a, stk. 3, og der
er således ikke fastsat nogen anmeldelsesfrist for virksom-
hederne i den nye kategori for virksomheder, der ikke opfyl-
der betingelserne for at kunne udstationere til Danmark.
Det foreslås, at der i den gældende bestemmelse ligeledes
henvises til § 7 a, stk. 3, således at virksomhederne i den
nye kategori er underlagt den samme anmeldelsesfrist, som
de øvrige virksomheder med anmeldelsespligt til RUT-re-
gistret.
Den forslåede ændring betyder, at der etableres grundlag for
en ensartet håndhævelse af anmeldelsespligten til RUT-re-
gistret. Således at anmeldelsesfristen er den samme for alle
udenlandske tjenesteydere, uanset om de har ansatte eller ej,
og uanset om de er omfattet af udstationeringsreglerne eller
ej.
Til nr. 3
Det fremgår af udstationeringslovens § 7 b, stk. 1, at en
virksomhed ikke skal foretage anmeldelse efter § 7 a, hvis
leveringen af tjenesteydelsen ikke varer over 8 dage og sker
som led i levering af et teknisk anlæg eller en teknisk instal-
lation og den udstationerede lønmodtager eller den selv-
stændige virksomhed, jf. § 7 a, stk. 2, har til opgave og er
specialiseret i eller kvalificeret til at montere, installere, ef-
terse, reparere eller informere om et teknisk anlæg eller en
teknisk installation i Danmark.
Virksomheder med ansatte, der er omfattet af anmeldelses-
pligten til RUT-registret er med introduktionen af den nye
kategori ikke nødvendigvis udstationerende virksomheder.
Det foreslås derfor, at ”den udstationerede lønmodtager”
ændres til ”lønmodtageren”.
Den forslåede ændring betyder, at der tages højde for, at
virksomheder med anmeldelsespligt til RUT-registret ikke
nødvendigvis er enten udstationerende virksomheder eller
selvstændige virksomheder.
22
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, nr. 3, i lov nr. 626 af 8. juni 2016 om
ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v., at
der i udstationeringslovens § 1 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf
det vil fremgå, at § 7 a, stk. 3, finder anvendelse i situatio-
ner, hvor virksomheder ved udførelse af arbejde i Danmark
leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for at udstatio-
nere lønmodtagere er opfyldt, jf. § 4.
Det foreslås med ændringerne i forslagets § 4, nr. 1, at det
tilføjes, at §§ 7 b – 7 e ligeledes finder anvendelse i denne
situation.
Disse ændringer foretages af lovtekniske hensyn.
På baggrund heraf ophæves § 1, nr. 3, i ændringsloven, jf.
lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om udstatione-
ring af lønmodtagere m.v.
Til § 5
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Til stk. 2
Efter lovforslagets § 1, nr. 21 (opkrævning af bidrag efter §
68 a, stk. 2) og § 1, nr. 22 (opkrævning af bidrag efter § 68
a, stk. 3), vil bidrag efter § 68, stk. 2 og 3, fremover blive
opkrævet på grundlag af godtgørelser og erstatninger til-
kendt året før det år, hvor bidraget opkræves.
Efter de gældende regler opkræves bidrag på grundlag af
godtgørelser og erstatninger tilkendt i bidragsåret. Det inde-
bærer, at der i dag sker en a conto-opkrævning i bidragsåret
(baseret på godtgørelser og erstatninger tilkendt året før),
med en efterregulering i året efter bidragsåret (på grundlag
af de i bidragsåret tilkendte godtgørelser og erstatninger).
Da der således allerede i 2016 er foretaget en a conto op-
krævning for bidraget for 2016 på grundlag af erstatninger
og godtgørelser tilkendt i 2015, må der i 2017 foretages en
endelig opkrævning af bidraget for 2016 på grundlag af
godtgørelser og erstatninger tilkendt i 2016. Dette sker un-
der hensyn til, at bidragsyderne kan have en forventning om,
at bidrag for 2016 opkræves på grundlag af de gældende
regler – med en efterregulering i 2017.
Til stk. 3
Det foreslås, at de eksisterende branchearbejdsmiljøråd efter
lovens ikrafttræden skal varetage opgaver med at indsende
redegørelse for deres virksomhed og aflægge afsluttende
årsregnskab for tilskudsåret 2016. I den forbindelse skal
branchearbejdsmiljørådene afgive forslag til fordeling af
samtlige aktiver og passiver med udestående forpligtelser
ved udgangen af tilskudsåret 2016, herunder forslag til hvil-
ke branchefællesskaber for arbejdsmiljø, der skal videreføre
ikke-gennemførte aktiviteter med tilhørende budget samt
forslag til videreførelse af eventuelle uforbrugte midler.
Forslaget sikrer, at de eksisterende branchearbejdsmiljøråd
afslutter deres virksomhed korrekt og opfylder gældende
krav for afrapportering af indsatsen og aflæggelse af regn-
skab for tilskudsåret 2016 samt at de bidrager med forslag til
fordeling af deres aktiver og passiver på de nye branchefæl-
lesskaber for arbejdsmiljø, der overtager deres opgaver med
virkning for tilskudsåret 2017.
Til § 6
Hverken den gældende lov om arbejdsmiljø, den gældende
lov om arbejdsskadesikring eller den gældende lov om ud-
stationering af lønmodtagere m.v. gælder for Færøerne og
Grønland.
I konsekvens heraf foreslås det, at de foreslåede ændringer
af de omhandlede love heller ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland.
23
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7.
september 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 1538 af 21. de-
cember 2010 og senest ved § 37 i lov nr. 426 af 18. maj
2016, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2. Undtaget er
1. ---
2. arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af ar-
bejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog §
59,
1. I § 2, stk. 2, nr. 2, og § 64, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, ændres
»hans« til: »dennes«.
3. ---
Stk. 3–4. ---
§ 11. Såfremt en arbejdsleder i arbejdsmiljøorganisationen
afskediges efter udløbet af en eventuel prøvetid, og det af en
af parterne gøres gældende, at afskedigelsen er begrundet i
sikkerhedsmæssige forhold, kan hans ansættelsesforhold i
opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været
undergivet organisationsmæssig forhandling efter reglerne
inden for det pågældende overenskomstområde eller be-
handlet i overensstemmelse med funktionærlovens regler om
forhandling og mægling. Forhandlingen og mæglingen skal
fremmes mest muligt.
2. I § 11, 1. pkt., ændres »hans« til: »arbejdslederens«.
Kapitel 3
Branchearbejdsmiljøråd 3. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Branchefællesskaber for arbejdsmiljø«
§ 14. Beskæftigelsesministeren godkender efter udtalelse fra
Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 2. pkt., et antal branchear-
bejdsmiljøråd, der skal medvirke ved løsning af sikkerheds-
og sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher.
4. I § 14, stk. 1, og § 73, 2. pkt., ændres »§ 66, stk. 2, 3.
pkt.« til: »§ 66, stk. 3, 3. pkt.«
5. I § 14, stk. 1, § 66, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt.,
§ 68 a, stk. 1 og 3, og § 72, stk. 1, nr. 1, ændres »branchear-
bejdsmiljøråd« til: »branchefællesskaber for arbejdsmiljø«.
Stk. 2. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for
de brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dæk-
ker, skal hver udpege lige mange medlemmer til rådet. Det
enkelte råd bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der
ikke kan opnås enighed herom, fastsætter beskæftigelsesmi-
nisteren antallet af medlemmer. Medlemmer og stedfortræ-
dere for disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpe-
ges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den
kun til periodens udløb.
6. I § 14, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4 og 5, og § 14 a,
stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »branchearbejdsmiljøråd« til:
»branchefællesskab for arbejdsmiljø«.
7. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »rådet« til: »branchefælles-
skabet«.
8. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »råd« til: »branchefælles-
skab«.
24
Stk. 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd vælger blandt si-
ne medlemmer en formand og en næstformand. Arbejdsta-
ger- og arbejdsgiversiden har på skift henholdsvis formands-
posten og næstformandsposten for to år ad gangen.
Stk. 4. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin
forretningsorden og etablerer et sekretariat.
Stk. 5. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år
en redegørelse om sin virksomhed til beskæftigelsesministe-
ren.
§ 14 a. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rå-
dets område bistå branchens virksomheder med information
og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchearbejds-
miljøråd kan iværksætte og deltage i særlige virksomheds-
rettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.
9. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »rådets« til: »branchefæl-
lesskabets«.
10. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »inden for bran-
chen«: »samt deltage i tværgående aktiviteter iværksat af
Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 5«.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning
og virksomhed, herunder om rådenes opgaver og funktion.
11. I § 14 a, stk. 2, ændres »branchearbejdsmiljørådenes op-
bygning« til: »branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, deres
opbygning«.
12. I § 14 a, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., ændres »rådenes« til:
»branchefællesskabernes«.
Stk. 3. Efter forhandling med miljøministeren kan rådenes
opgaver udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte til-
knytning til virksomhederne. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhe-
dernes arbejdsmiljøspørgsmål.
§ 26. Arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene
sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden
for det arbejdsområde, som han leder. Han skal herunder på-
se, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikker-
hed og sundhed, virker efter deres hensigt.
13. I § 26, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »han« til:
»denne«, i stk. 1, 2. pkt., ændres »Han« til: »Arbejdslede-
ren«, i stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til: »arbejdslederen« og i
stk. 2, 2. pkt., ændres »hans« til: »arbejdslederens«.
Stk. 2. Bliver arbejdslederen bekendt med fejl eller mangler,
som kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal han
sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges ved
hans indgriben på stedet, skal han straks gøre arbejdsgiveren
bekendt med forholdet.
§ 32. ---
Stk. 2. Hvis en reparation kun berører én eller nogle dele af
det, der repareres, skal reparatøren påse, at de sikkerheds-
mæssige forskrifter og anvisninger, som gælder for delene,
er opfyldt. Bliver reparatøren under sit arbejde opmærksom
på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betyd-
ning, skal han gøre ejeren eller brugeren bekendt med dem.
14. I § 32, stk. 2, 2. pkt., ændres »han« til: »reparatøren«.
§ 64. ---
Stk. 2. I reglerne kan det fastsættes, at en skolelæge på
grundlag af en undersøgelse, foretaget før eleven forlader
skolen, skal afgive en erklæring, om eleven lider eller har
lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på hans sikker-
hed og sundhed under erhvervsarbejde. Tilsvarende regler
25
kan fastsættes for unge under 18 år, der er under faglig ud-
dannelse.
Stk. 3. I reglerne kan det endvidere fastsættes, at arbejdsgi-
vere ved ansættelse af en ung under 18 år skal sikre sig, at
det arbejde, den unge antages til, er foreneligt med hans hel-
bredstilstand.
Kapitel 12
Arbejdsmiljørådet
§ 66. ---
1) ---
2) fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem
Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncen-
ter for Arbejdsmiljø og
15. § 66, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) fordeling af midler efter § 68 a, stk. 1, og«
3) ---
16. I § 66 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Arbejdsmiljørådet giver sammen med indstillingerne
efter stk. 1 anbefalinger til beskæftigelsesministeren om,
hvilke indsatser Videncenter for Arbejdsmiljø skal igangsæt-
te for de midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø har fået
tildelt efter § 68 a, stk. 1.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål,
som det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig
herom til beskæftigelsesministeren. Rådet kan til brug for de
politiske drøftelser og prioriteringer i rådet iværksætte ud-
viklings- og analyseaktiviteter, som kan have tværgående
karakter. Rådet udtaler sig, inden beskæftigelsesministeren
godkender branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.
17. I § 66, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »betydning for arbejdsmiljøet«: »og arbejdsskadeområ-
det«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til
beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmil-
jøområdet og om de forbedringer, som rådet finder ønskeli-
ge.
18. I § 66, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »arbejdsmiljøom-
rådet« til: »arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet«.
19. I § 66 indsættes som stk. 6 og stk. 7:
»Stk. 6. Arbejdsmiljørådet iværksætter tværgående aktivite-
ter for de midler, der afsættes hertil i medfør af § 68 a, stk.
1.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om de tværgående aktiviteter efter stk. 6.«
Kapitel 12 a
Finansiering af parternes arbejdsmiljøindsats m.v.
§ 68. Midler til staten, jf. stk. 7, og til gennemførelse af Ar-
bejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes
og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af
arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2 og 3, fra
20. I § 68, stk. 1, ændres »og branchearbejdsmiljørådenes«
til: », indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø«.
1) staten,
26
2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår op-
gavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssyg-
domsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring.
3) forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring,
og
4) kommuner, regioner og andre arbejdsgivere, der ikke har
tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-5, og § 88 i lov om arbejds-
skadesikring.
Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finans-
lov og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af be-
skæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørå-
det. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige
efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godtgørelser
for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejds-
skadestyrelsen har tilkendt efter lov om sikring mod følger
af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.
21. § 68, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige, jf.
stk. 1, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for va-
rigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt
efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidra-
get opkræves.«
Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som
udgør to procent af de godtgørelser for mén og erstatninger
for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt
i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af ar-
bejdsskade i det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret.
Beløbet opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra deres
andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger
for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt
i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af ar-
bejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.
22. § 68, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb,
som fastsættes som gennemsnittet af to procent af de årlige
godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsev-
netab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om ar-
bejdsskadesikring i en ti-årig periode. Perioden på 10 år reg-
nes fra og med det kalenderår, som ligger to år før bidrags-
året og ti år bagud. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige,
jf. stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf.
stk. 1, nr. 2, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser
for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er
tilkendt i arbejdsulykker efter lov om arbejdsskadesikring i
året før det år, hvor bidraget opkræves.«
Stk. 4-8 ---
§ 68 a. Beskæftigelsesministeren fordeler efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 til gen-
nemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsram-
mer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, de enkelte bran-
chearbejdsmiljøråd og Videncenter for Arbejdsmiljø.
23. I § 68 a, stk. 1, indsættes efter »Arbejdsmiljørådets akti-
viteter,«: »herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk.
6,«.
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbage-
betalte tilskud efter stk. 4, indgår i en fornyet fordeling efter
reglerne i stk. 1.
24. § 68 a, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbage-
betalte tilskud efter stk. 4, indgår i Arbejdsmiljørådets mid-
ler til tværgående aktiviteter. Beskæftigelsesministeren kan
dog efter høring af Arbejdsmiljørådet træffe anden beslut-
ning om midlernes anvendelse.«
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om udbetaling af tilskud, udarbejdelse af planer for branche-
arbejdsmiljørådenes virksomhed, regnskabsaflæggelse og
efterregulering m.v. Beskæftigelsesministeren kan bestem-
me, at tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnska-
berne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisio-
nen af statens regnskaber m.m.
25. I § 68 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »planer for branchear-
bejdsmiljørådenes virksomhed, regnskabsaflæggelse og ef-
terregulering m.v.« til: »årsplaner, som branchefællesskaber-
ne for arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse og
efterregulering m.v. for branchefællesskaberne for arbejds-
miljø«.
27
§ 73. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige direktøren
for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er
tillagt beskæftigelsesministeren.
Beskæftigelsesministeren kan i forbindelse hermed efter for-
handling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at § 66, stk. 2,
3. pkt., og § 66, stk. 3, kan fraviges.
26. I § 73, 2. pkt. ændres »§ 66, stk. 3« til: »§ 66, stk. 4«.
§ 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af
følgende beskikkede medlemmer:
1-8). ---
9) Et medlem med særlig juridisk sagkundskab indstillet af
Justitsministeriet.
27. § 81 a, stk. 1, nr. 9, ophæves.
10-11) --- Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 9 og 10.
Stk. 2. Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen og opfyl-
de uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
28. § 81 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen og have
bestået juridisk kandidateksamen.«
Stk. 3-12. ---
§ 2
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278
af 14. marts 2013, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 395 af
2. maj 2016, foretages følgende ændringer:
§ 10. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan efter § 49, stk. 1-8, og §
59 kræve udgifterne betalt af et forsikringsselskab m.fl. eller
af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, når
skaden har ramt personer, hvis arbejde går ud på at forebyg-
ge, forhindre eller afværge terrorhandlinger eller på at yde
hjælp, assistance eller anden indsats før, under eller efter en
sådan handling.
1. I § 10 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen«
til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
Stk. 4–5. ---
§ 35. Beskæftigelsesministeren fastsætter retningslinjer for
samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen,
forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring, regioner og kommuner m.fl. med henblik på koordi-
nering af hjælpeforanstaltningerne for tilskadekomne.
2. § 35, stk. 1, affattes således:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter retningslinjer for sam-
arbejdet mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Anke-
styrelsen, forsikringsselskaber, regioner og kommuner m.fl.
med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for
tilskadekomne.«
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring betaler alle udgifter til sagsoplysning i kon-
krete sager.
3. § 35, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Forsikringsselskabet betaler alle udgifter til sagsop-
lysning i konkrete sager vedrørende ulykker, jf. § 6, og Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring betaler alle udgifter til sags-
oplysning i konkrete sager vedrørende erhvervssygdomme,
jf. § 7, af bidrag, jf. § 55.«
§ 42. ---
Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 17 skal under-
rette forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver foran-
4. § 42, stk. 2, affattes således:
28
dring i sine forhold, som kan formodes at medføre nedsæt-
telse eller bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet,
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller Arbejds-
skadestyrelsen skal være opmærksom på, om der indtræder
sådanne forandringer i modtagerens forhold.
»Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 17 skal under-
rette forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring om enhver forandring i sine forhold, som kan formo-
des at medføre nedsættelse eller bortfald af ydelsen, ligesom
forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
skal være opmærksom på, om der indtræder sådanne foran-
dringer i modtagerens forhold.«
§ 49. […] Ved erhvervssygdomme betales udgifterne af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. dog § 10 a. […]
5. § 49, stk. 1, 2., pkt. affattes således:
»Ved erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, jf. dog § 10 a.«
§ 55. ---
Stk. 3. […] Bidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets Til-
lægspension sammen med andre bidrag, der opkræves fra ar-
bejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring vedrørende opkrævning af bi-
drag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. […]
6. § 55, stk. 3, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Bidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on sammen med andre bidrag, der opkræves fra arbejdsgi-
verne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af
denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i
forbindelse med en fælles opkrævning.«
Stk. 4. ---
§ 63 a.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal ud-
arbejde en sikringsplan. […]
7. § 63 a, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal ud-
arbejde en sikringsplan.«
§ 66. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring og afgående revisor senest en måned efter
fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skif-
tet skyldes særlige forhold.
8. § 66, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved revisorskifte skal bestyrelsen for Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring og afgående revisor senest en måned
efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis
skiftet skyldes særlige forhold.«
Stk. 6-9. ---
§ 68. ---
Stk. 2. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne
i dette kapitel efter følgende regler:
1-2) ---
3) Har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indgået
finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiver-
ne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af så-
danne kontrakter i aktivernes værdi.
9. § 68, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) Har bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at
aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdi-
en af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.«
4) ---
§ 69 a. ---
Stk. 2. ---
29
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan for at
sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive en
anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af er-
hvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring skal underrette Finanstilsynet herom.
10. § 69 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt
drive en anden virksomhed eller medvirke ved omstrukture-
ring af erhvervsvirksomheder. Bestyrelsen for Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring skal underrette Finanstilsynet her-
om.«
§ 71. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 63-70 c. 11. § 71 affattes således:
»§ 71. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 63, 63 a og
64-70 c.
Stk. 2. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden
for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksom-
hed § 345, stk. 2.
Stk. 2. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1
inden for bestyrelsens kompetenceområde, jf. lov om finan-
siel virksomhed § 345, stk. 7.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring påbud om inden for en fastsat frist at foreta-
ge de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødven-
dige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1
nævnte bestemmelser i denne lov.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give bestyrelsen for Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring påbud om inden for en fastsat frist at
foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner
nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i
stk. 1 nævnte bestemmelser i denne lov.«
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring at afsætte direktøren inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 62, stk. 2, ikke
kan bestride stillingen.
Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren, når der
er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, lov om arbejdsskadesikring eller den finansiel-
le lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i
§ 62, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efter-
levelse af påbuddet.
Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5 kan af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af direktøren
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er
meddelt direktøren. Anmodningen har ikke opsættende virk-
ning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme,
at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin
stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for
domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes for-
mer.
Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 4 og 5. Afslår
Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøge-
ren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning
herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at
afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om dom-
stolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke
er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for
udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstil-
synets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke
lever op til kravene i § 62, stk. 2, underretter Finanstilsynet
den organisation, der har udpeget medlemmet, herom. Orga-
nisationen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt pågælden-
30
de bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv. Samti-
dig hermed orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesministe-
ren om underretningen.
Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 el-
ler indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 6 under-
rettes de organisationer, der har udpeget bestyrelsesmedlem-
merne. Samtidig orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesmi-
nisteren om underretningen.
Stk. 10. Med bøde straffes den, som ikke efterkommer et på-
bud, der er givet i medfør af stk. 4 og 5.
§ 73. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal give
Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsy-
nets virksomhed.
12. § 73, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal gi-
ve Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for til-
synets virksomhed.«
Stk. 2. ---
§ 73 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings pligt til at
offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og om, at Fi-
nanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring.
13. § 73 a affattes således:
»§ 73 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt
til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering
af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og om, at Finanstilsy-
net kan offentliggøre oplysningerne før Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.«
§ 74. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en
årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring og en beretning baseret på en gennemgang
af den ansvarshavende aktuars beretning, herunder redegø-
relsen om hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring, jf. § 63 a, stk. 6. Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring underrettes om beretningens indhold.
14. § 74 affattes således:
»§ 74. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en
årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring og en beretning baseret på en gennemgang af den an-
svarshavende aktuars beretning, herunder redegørelsen om
hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 63
a, stk. 6.«
§ 3
I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 342 af 4. april 2014, som ændret ved lov nr.
175 af 24. februar 2015 og lov nr. 626 af 8. juni 2016, fore-
tages følgende ændringer:
§ 1.
Stk. 1. §§ 2-6 a, § 7 a, stk. 1 og 3-6, og §§ 7 b-7 e finder
anvendelse i situationer, hvor virksomheder i forbindelse
med levering af tjenesteydelser udstationerer lønmodtagere
til Danmark.
Stk. 2-4--- 1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. § 7 a, stk. 3, og §§ 7 b – 7 e, finder anvendelse i si-
tuationer, hvor virksomheder ved udførelse af arbejde i Dan-
mark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for at ud-
stationere lønmodtagere er opfyldt, jf. § 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
31
§ 7 a.
Stk. 1-4. ---
Stk. 5. Oplysningerne efter stk. 1 og 2 skal anmeldes, senest
samtidig med at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark på-
begyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmel-
des senest førstkommende hverdag efter ændringen.
2. I § 7 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
Stk. 6. ---
§ 7 b. En virksomhed skal ikke foretage anmeldelse efter § 7
a, hvis
1) levering af tjenesteydelsen ikke varer over 8 dage,
2) levering af tjenesteydelsen sker som led i levering af et
teknisk anlæg eller en teknisk installation og
3) den udstationerede lønmodtager eller den selvstændige
virksomhed, jf. § 7 a, stk. 2, har til opgave og er specialise-
ret i eller kvalificeret til at montere, installere, efterse, repa-
rere eller informere om et teknisk anlæg eller en teknisk in-
stallation i Danmark.
3. I § 7 b, stk. 1, nr. 3, ændres »den udstationerede lønmod-
tager« til »lønmodtageren«.
Stk. 2. ---
§ 4
I lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om udstatio-
nering af lønmodtagere m.v., foretages følgende ændring:
§ 1.
Nr. 1-2 ---
Nr. 3. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. § 7 a, stk. 3, finder anvendelse i situationer, hvor
virksomheder ved udførelse af arbejde i Danmark leverer
tjenesteydelser, uden at betingelserne for at udstationere løn-
modtagere er opfyldt, jf. § 4.«
1. § 1, nr. 3. ophæves.
Nr. 4-29. ---
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. I 2017 beregner og opkræver Arbejdstilsynet for hver
af de bidragspligtige det endelige bidrag, efter gældende
regler i arbejdsmiljølovens § 68, stk. 1-3. Restbidrag forfal-
der til betaling den 30. juni 2017 og skal indbetales til Ar-
bejdstilsynet senest den 31. juli 2017. Tilsvarende skal Ar-
bejdstilsynet tilbagebetale overskydende bidrag til de bi-
dragspligtige senest den 31. juli 2017.
Stk. 3. Branchearbejdsmiljørådene varetager efter lovens
ikrafttræden opgaver med at indsende redegørelse om bran-
chearbejdsmiljørådenes virksomhed og aflægge afsluttende
årsregnskab for tilskudsåret 2016. Branchearbejdsmiljøråde-
ne afgiver i den forbindelse forslag til fordeling af samtlige
aktiver og passiver med udestående forpligtelser ved udgan-
gen af tilskudsåret 2016, herunder forslag til hvilke branche-
fællesskaber for arbejdsmiljø, der skal videreføre ikke-gen-
nemførte aktiviteter med tilhørende budget samt forslag til
videreførelse af eventuelle uforbrugte midler.
§ 6
32
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
33