L 10 - svar på spm. 15 om, hvordan ministeren vil sikre borgerne, at effektiviseringer i de almene boligforeninger fører til en reel huslejenedsættelse, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


UUI L 10 - svar på spm 15.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L10/spm/15/svar/1357000/1684800.pdf

Ministeren
Side 1/1
7. november 2016
Almene boliger
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 4582
Akt-id 147777
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 1. november 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 15 ad forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om friplejeboliger (Effektivisering af den
almene boligsektors drift, forsøg med varmeregnskaber m.v.) (L 10) efter ønske
fra Kirsten Normann Andersen (SF) til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 15:
Hvordan vil ministeren sikre borgerne, at effektiviseringer i de almene
boligforeninger fører til en reel huslejenedsættelse?
Svar:
Huslejen i det almene byggeri fastsættes ud fra et balanceprincip, dvs. at
indtægterne skal dække alle udgifter. Almene boligafdelinger er økonomisk
uafhængige både af hinanden og af boligorganisationen. Den enkelte afdeling er
således en selvstændig økonomisk enhed, hvilket indebærer, at afdelingens
indtægter (=lejeindtægterne) skal kunne dække afdelingens udgifter.
Foruden kapitaludgifter, dvs. udgifter til betaling af lån i forbindelse med
opførelsen, betaler beboerne de løbende driftsudgifter til vedligeholdelse,
periodiske fornyelser, renovation, skatter og afgifter, administration m.v.
Falder afdelingens driftsudgifter som følge af effektivisering vil det således alt
andet lige slå tilsvarende igennem på huslejen. En udgiftsreduktion på 1 kr. vil
medføre, at (leje)indtægten reduceres med 1. kr. Det følger således af
balancelejeprincippet, at effektiviseringer alt andet lige fører til nedsættelse af
huslejen.
Inger Støjberg
/
Mikael Lynnerup Kristensen
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17
L 10 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt