L 37 - svar på spm. 3 om, hvordan ministeren vil sikre høj pædagogisk kvalitet i internationale dagtilbud, hvis der ingen krav er om ansattes uddannelsesbaggrund, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Bedre vilkår for etablering af virksomhedsinstitutioner og internationale dagtilbud). (Spørgsmål 3)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Internationale dagtilbud). (Spørgsmål 3)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Bedre vilkår for etablering af virksomhedsinstitutioner). (Spørgsmål 3)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
- Adressat: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
- Stiller: Pernille Bendixen
Svar på spørgsmål 3_1.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L37/spm/3/svar/1356892/1684648.pdf
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg 08-11-2016 I forbindelse med behandlingen af (L 37) Forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre vilkår for etablering af virksomhedsinstitutioner og internationale dagtilbud) har udvalget i brev af 28. oktober 2016 efter ønske fra Pernille Bendixen (DF) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 3: ”Hvordan vil ministeren sikre høj pædagogisk kvalitet i internationale dagtilbud, hvis der ingen krav er om ansattes uddannelsesbaggrund?” Svar: Der stilles i dagtilbudsloven generelt ikke krav til personalets uddannel- sesmæssige baggrund. Herudover skal alle dagtilbud (daginstitutioner og dagplejere) leve op til de samme indholdsmæssige krav – herunder kravene om pædagogiske læreplaner og det specifikke formål for dagtilbud. Af sidstnævnte frem- går det bl.a., at dagtilbuddene skal bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst, at de skal fremme børns trivsel, læring og udvikling samt give dem medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Der lægges med lovforslaget ikke op til, at der særskilt skal stilles krav til personalets uddannelsesmæssige baggrund i de internationale dagtilbud. De internationale dagtilbud vil dog være omfattet af de samme ind- holdsmæssige krav, som alle andre dagtilbud. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby Børne- og Undervisningsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget L 37 , L 37 A , L 37 B Offentligt