L 9 - svar på MFU spm. 1, hvordan det er afgrænset i lovforslaget, hvem der kan gøre brug af ordningen med at have en personligt udpeget hjælper med, når der skal afgives stemme ved en valghandling, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Stiller/MFU: Magnus Heunicke
SOU L 9 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L9/spm/1/svar/1356788/1684523.pdf
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 17. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslag nr. L 9 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Magnus Heunicke (S). Spørgsmål nr. 1: ”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det er afgrænset i lovforslaget, hvem der kan gøre brug af ordningen med at have en personligt udpeget hjælper med, når der skal afgives stemme ved en valghandling.” Svar: Det følger af den gældende valglovgivning, at vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen. Ved brevstemmeaf- givningen kan vælgere, der ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet eller i øvrigt ønsker hjælp i forbindelse med brevstemmeaf- givningen, ligeledes få hjælp hertil. Retten til at få hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen eller i forbindelse med brev- stemmeafgivningen gælder således alle vælgere, der har behov for hjælp hertil. Det kan f.eks. være vælgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, men også vælgere med behov for at få forklaret stemmesedlens indhold og få vejledning om fremgangsmåden ved stemmeafgivningen har ret til at få hjælp hertil. Såfremt en vælger ønsker hjælp i forbindelse med stemmeafgivningen, vil det som hidtil være vælgeren selv, der skal anmode en valgstyrer, tilforordnet vælger eller stemmemodtager om at få hjælp hertil. Der er forskel på synligheden af forskellige former for handicap, funktionsnedsættelser og lignende, der kan gøre, at man har behov for hjælp til stemmeafgivningen. Der vil derfor kunne forekomme tilfælde, hvor det ikke er umiddelbart synligt, at en vælger har behov for hjælp til stemmeafgivnin- gen. En ordning, hvorefter de nævnte myndighedspersoner ville skulle vurdere, hvor- vidt en vælgers handicap eller lignende er ”alvorligt nok” til, at vælgeren kan få hjælp til stemmeafgivningen, er derfor ikke fundet hensigtsmæssig. F.eks. vil ordblindhed kunne begrunde, at en vælger ønsker hjælp til stemmeafgivningen, da vælgeren f.eks. vil kunne få læst stemmesedlen højt eller få udpeget et bestemt parti eller en bestemt kandidat. Vælgeren skal derfor på baggrund af en anmodning herom tilbydes hjælp til stemmeafgivningen. Det vil som udgangspunkt være den samme gruppe af vælgere, der efter den gæl- dende valglovgivning kan få hjælp til stemmeafgivningen, som med lovforslaget frem- over ligeledes vil kunne vælge at få hjælp alene af en personligt udpeget hjælper. Der Sagsnr. 2016 - 7705 Doknr. 405504 Dato 08-11-2016 Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 L 9 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 ændres således ikke med lovforslaget på, hvilke personer der kan få hjælp til stem- meafgivningen. Det er imidlertid efter lovforslaget en betingelse for, at hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper, at vælgeren over for en valgstyrer, tilforordnet vælger eller stemmemodtager udtrykkeligt og utvetydigt kan tilkendegive et ønske herom. De væl- gere, der kan få hjælp ved stemmeafgivningen alene af en personligt udpeget hjælper, er således afgrænset til de vælgere, der udtrykkeligt og utvetydigt kan tilkendegive et ønske herom. Hvis vælgeren ikke udtrykkeligt og utvetydigt kan tilkendegive dette, kan hjælpen ikke ydes alene af en personligt udpeget hjælper, hvorfor der også skal med- virke en myndighedsperson i dette tilfælde. Med venlig hilsen Karen Ellemann