L 12 - svar på spm. 5 om ministeren vil udarbejde teknisk bistand til ændringsforslag der medfører følgende: - Børn over 12 år skal have afgørende indflydelse på deres mulighed for at erhverve dansk indfødsret, og det skal således ikke være muligt for den ene forældremyndighedsindehaver at modsætte sig ved at undlade at give samtykke. - Et barn, der ikke optages som biperson sammen med en forælder pga. en sigtelse der efterfølgende frafaldes, eller hvor barnet efterfølgende frifindes, skal have mulighed for at søge igen på samme vilkår som ville have været gældende, såfremt barnet ikke havde været undtaget fra at blive optaget som biperson pga. sigtelsen, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Side 1/1
8. november 2016
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Astrid Kløve Albæk Pedersen
Tel. 61983607
Mail aap@uibm.dk
Sags nr. 2016 - 3008
Akt-id 149029
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Indfødsretsudvalg har den 3. november 2016 efter ønske fra Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) stillet følgende spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om dansk indfødsret (Krav om forældremyndighedsindehavers
samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret m.v.) (L
12) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
”Ministeren bedes udarbejde teknisk bistand til ændringsforslag der medfører
følgende:
- Børn over 12 år skal have afgørende indflydelse på deres mulighed for at
erhverve dansk indfødsret, og det skal således ikke være muligt for den
ene forældremyndighedsindehaver at modsætte sig ved at undlade at gi-
ve samtykke.
- Et barn, der ikke optages som biperson sammen med en forælder pga. en
sigtelse der efterfølgende frafaldes, eller hvor barnet efterfølgende frifin-
des, skal have mulighed for at søge igen på samme vilkår som ville have
været gældende, såfremt barnet ikke havde været undtaget fra at blive
optaget som biperson pga. sigtelsen.”
Svar:
Der henvises til vedlagte bilag med udkast ændringsforslag.
Jeg kan ikke støtte ændringsforslaget, og der henvises i den forbindelse til besva-
relserne af spørgsmål nr. 1-3 vedrørende lovforslaget.
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Indfødsretsudvalget 2016-17
L 12 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt


BILAG
Ændringsforslag
Til
Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk
indfødsret m.v.)
(L 12)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
Til § 1
1) I nr. 1 indsættes efter ”erklærende”: ”, medmindre barnet er fyldt 12 år, og barnet samtykker til at erhverve
indfødsret med den erklærende”.
[Et barn over 12 år skal have mulighed for at erhverve dansk indfødsret ved
forældremyndighedsindehaveres uenighed herom]
2) I nr. 2 indsættes efter ”naturalisation”: ”, jf. dog stk. 4”.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
”01. I § 6 indsættes som stk. 4:
”Stk. 4. Er et barn undtaget en forælders naturalisation ved lov, idet barnet på tidspunktet for forælderens
optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse var sigtet for en lovovertrædelse, og frafaldes sigtelsen
efterfølgende, eller frifindes barnet endeligt i en efterfølgende straffesag vedrørende samme forhold, kan barnet
erhverve indfødsret ved naturalisation, jf. stk. 1, efter de regler, der var gældende på tidspunktet for
forælderens naturalisation, såfremt barnet ikke var blevet undtaget ved lov.”
[Et barns mulighed for efterfølgende at erhverve dansk indfødsret, hvis vedkommende er undtaget en forælders
naturalisation ved lov på grund af en sigtelse, og hvor sigtelsen efterfølgende frafaldes, eller hvor barnet
efterfølgende frifindes endeligt for forholdet]
Til § 2
4) I nr. 1 indsættes efter ”erklærende”: ”, medmindre barnet er fyldt 12 år, og barnet samtykker til at erhverve
indfødsret med den erklærende”.
[Et barn over 12 år skal have mulighed for at erhverve dansk indfødsret ved
forældremyndighedsindehaveres uenighed herom]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1 og 4
Indfødsretsudvalget 2016-17
L 12 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Ved erhvervelse af dansk indfødsret som biperson stilles der i praksis krav om, at den anden
forældremyndighedsindehaver, hvis barnet er undergivet fælles forældremyndighed, meddeler samtykke til, at
barnet erhverver dansk indfødsret.
Kravet om samtykke stilles ud fra den betragtning, at erhvervelse af dansk indfødsret er en væsentlig beslutning
om barnets forhold efter forældreansvarslovens § 3. Dansk indfødsret medfører en række rettigheder og pligter,
f.eks. at stemme og stille op til Folketinget samt aftjening af værnepligt, ligesom indfødsretten kan få betydning
for barnets rettigheder og pligter i forhold til fremmede stater.
Hvis barnet er over 12 år, skal barnet endvidere give sit samtykke til, at barnet som biperson erhverver dansk
indfødsret sammen med en forælder. Et barn, der umiddelbart er i stand til at udtrykke sine egne synspunkter,
gives således mulighed for at tilkendegive sin holdning til erhvervelsen af dansk indfødsret.
I praksis vil et barn, der er undergivet fælles forældremyndighed, ikke erhverve dansk indfødsret som biperson til
en af forældrene, hvis den anden forældremyndighedsindehaver ikke har samtykket til barnets erhvervelse af
indfødsret, uanset at barnet selv har givet sit samtykke hertil.
Det foreslås med ændringsforslaget, at der etableres mulighed for, at et barn over 12 år kan erhverve dansk
indfødsret med den erklærende i det tilfælde, hvor den anden forældremyndighedsindehaver ikke vil meddele
samtykke til, at barnet erhverver indfødsret med den erklærende, men hvor barnet positivt tilkendegiver, at
barnet ønsker at erhverve indfødsret med den erklærende.
Til nr. 2 og 3
Erhverver en person dansk indfødsret, tilkommer indfødsretten som udgangspunkt også den pågældendes børn,
herunder adoptivbørn. Børn, der automatisk erhverver dansk indfødsret ved en forælders erhvervelse af dansk
indfødsret ved erklæring eller naturalisation, betegnes i praksis som bipersoner.
Det fremgår af indfødsretslovens § 6, stk. 2, at reglerne i indfødsretslovens § 5 finder tilsvarende anvendelse,
hvis den, der naturaliseres, har børn, herunder adoptivbørn. Et barn erhverver således automatisk dansk
indfødsret ved naturalisation som biperson, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være
omfattet af erhvervelsen af indfødsret.
Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret som biperson, at forælderen har del i
forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er
det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
I praksis stilles der endvidere krav om, at barnet ikke må have begået de former for kriminalitet, som udløser
karenstid, eller som helt udelukker en ansøger om dansk indfødsret fra at blive optaget på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse.
Kravet om vandel for bipersoner praktiseres i dag på baggrund af en tilkendegivelse i 1997 fra Folketingets
Indfødsretsudvalg om, at bipersoner, der er sigtede eller straffet af betydning for naturalisationssagen, skal
udtages fra lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Det vandelskrav, som børn skal opfylde for automatisk at erhverve dansk indfødsret som biperson til en
forælder, er det samme vandelskrav, som personer, der søger om dansk indfødsret ved naturalisation som
hovedpersoner, skal opfylde.
Det foreslås med ændringsforslaget, at et barn, der har været undtaget en forælders naturalisation ved lov, idet
barnet på tidspunktet for forælderens optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse var sigtet for en
lovovertrædelse, kan erhverve dansk indfødsret ved naturalisation efter de regler, der var gældende for barnet
på tidspunktet for forælderens naturalisation, hvis sigtelsen senere frafaldes, eller hvis barnet i en efterfølgende
straffesag frifindes endeligt for samme forhold.
Det vil efter ændringsforslaget fortsat være en forudsætning for et barns efterfølgende erhvervelse af dansk
indfødsret ved naturalisation, at forælderen har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift,
under 18 år og bosat her i riget, samt at barnet opfylder vandelskravet og kravene til
forældremyndighedsindehavernes samtykke. For adoptivbørn vil det tillige være en betingelse, at adoptionen
har gyldighed efter dansk ret.


Ministeren
Side 1/2
31. oktober 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 3008
Akt-id 140142
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Indfødsretsudvalg har den 14. oktober 2016 efter ønske fra Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) stillet følgende spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om dansk indfødsret (Krav om forældremyndighedsindehavers
samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret m.v.) (L
12) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Det fremgår af ministeriets bemærkninger til høringssvarene i den kommenterede
oversigt (L12, bilag 1, punkt 2, side 4), at et barn over 12 år skal give sit samtykke,
og at dette barn således gives ”mulighed for at tilkendegive sin holdning til
erhvervelsen af dansk indfødsret”. Vil barnets tilkendegivelse af et ønske om
dansk indfødsret ved afgørelsen af spørgsmålet om optagelse på lovforslag om
indfødsrets meddelelse kunne veje tungere end én af
forældremyndighedsindehavernes manglende samtykke til, at barnet erhverver
dansk indfødsret? I bekræftende fald ønskes oplyst, under hvilke omstændigheder
barnets tilkendegivelse kan veje tungere end et manglende samtykke fra en af
forældremyndighedsindehaverne.
Svar:
Ved erhvervelse af dansk indfødsret som biperson stilles der i praksis krav om, at
den anden forældremyndighedsindehaver, hvis barnet er undergivet fælles
forældremyndighed, meddeler samtykke til, at barnet erhverver dansk indfødsret.
Kravet om samtykke stilles ud fra den betragtning, at erhvervelse af dansk
indfødsret er en væsentlig beslutning om barnets forhold efter
forældreansvarslovens § 3. Dansk indfødsret medfører en række rettigheder og
pligter, f.eks. at stemme og stille op til Folketinget samt aftjening af værnepligt,
ligesom indfødsretten kan få betydning for barnets rettigheder og pligter i forhold
til fremmede stater.
Hvis barnet er over 12 år, skal barnet endvidere give sit samtykke til, at barnet
som biperson erhverver dansk indfødsret sammen med en forælder. Et barn, der
Indfødsretsudvalget 2016-17
L 12 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Side 2/2
umiddelbart er i stand til at udtrykke sine egne synspunkter, gives således
mulighed for at tilkendegive sin holdning til erhvervelsen af dansk indfødsret.
I praksis vil et barn, der er undergivet fælles forældremyndighed, ikke erhverve
dansk indfødsret som biperson til en af forældrene, hvis den anden
forældremyndighedsindehaver ikke har samtykket til barnets erhvervelse af
indfødsret, uanset at barnet selv har givet sit samtykke hertil.
Baggrunden herfor er, at der er tale om en væsentlig beslutning om barnets
forhold, hvor begge forældremyndighedsindehavere må anses for at være
nærmest til at vurdere, hvad der er bedst for barnet. Det er Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriets vurdering, at denne praksis er i
overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter Børnekonventionen.
Inger Støjberg
/
Helle Ankersen


Ministeren
Side 1/2
31. oktober 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 3008
Akt-id 140159
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Indfødsretsudvalg har den 14. oktober 2016 efter ønske fra Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) stillet følgende spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om dansk indfødsret (Krav om forældremyndighedsindehavers
samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret m.v.) (L
12) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
Der ønskes en nærmere redegørelse for børns mulighed for at erhverve dansk
indfødsret inden det fyldte 18. år i de sager, hvor barnet pga. en sigtelse er
undtaget fra forældrenes naturalisation, og hvor sigtelsen siden frafaldes, eller
barnet frifindes. Der ønskes en redegørelse, der omfatter både de børn, der er
omfattet af kapitel 4 i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om
naturalisation, og de børn, der ikke er.
Svar:
Et barn kan som udgangspunkt kun erhverve dansk indfødsret ved naturalisation
som biperson – det vil sige sammen med ét af barnets forældre. Det følger af § 18
i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.
Et barn kan dog erhverve dansk indfødsret ved optagelse på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse som hovedperson - det vil sige alene - hvis barnet ikke har
mulighed for at blive optaget på et lovforslag som biperson til én af forældrene.
Muligheden for optagelse som biperson foreligger, når én af forældrene, der ikke
er dansk statsborger, har del i forældremyndigheden over barnet og opholder sig
her i landet.
Et barn, der undtages en forælders naturalisation på grund af en sigtelse, vil
således have mulighed for at erhverve dansk indfødsret som biperson til den
anden forælder. I tilfælde, hvor dette ikke er muligt, kan barnet søge om
erhvervelse af dansk indfødsret som hovedperson efter cirkulæreskrivelsens § 18.
Indfødsretsudvalget 2016-17
L 12 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Side 2/2
Børn, der ønsker at erhverve dansk indfødsret efter cirkulæreskrivelsens § 18, skal
som udgangspunkt opfylde de almindelige betingelser for optagelse på lovforslag
om indfødsrets meddelelse.
Der stilles dog lempede krav vedrørende dokumentation for danskkundskaber og
en bestået Indfødsretsprøve af 2015 for børn, der endnu ikke har aflagt
Folkeskolens afgangsprøve.
For børn over 12 år, der endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve og ikke
forventes at aflægge denne inden tidspunktet for vedtagelsen af det lovforslag,
barnet optages på, anses en udtalelse fra ansøgerens skole om, at barnets
danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og
historie er på et niveau svarende til det, der kan forventes af et barn på den
pågældendes alderstrin, som tilstrækkelig dokumentation for barnets
danskkundskaber og Indfødsretsprøven af 2015.
Hvor særlige forhold taler herfor, vil en ansøgning endvidere kunne forelægges for
Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om et
barn kan meddeles dispensation fra en eller flere betingelser, jf.
cirkulæreskrivelsens § 25.
Det bemærkes, at et barn, der er omfattet af de særlige regler for børns
erhvervelse af dansk indfødsret efter cirkulæreskrivelsens § 14 (adoptivbørn), § 15
(forældrenes genoptagelse af samlivet efter separation), § 16 (børn født af
udenlandsk mor og dansk far) og § 17 (statsløse børn født i Danmark), altid har
mulighed for at søge om dansk indfødsret som hovedpersoner.
Inger Støjberg
/
Helle Ankersen


Ministeren
Side 1/2
31. oktober 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 3008
Akt-id 140165
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Indfødsretsudvalg har den 14. oktober 2016 efter ønske fra Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) stillet følgende spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om dansk indfødsret (Krav om forældremyndighedsindehavers
samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret m.v.) (L
12) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren ændre lovforslaget, så det gøres helt klart, at alle børn, der pga. en
sigtelse er undtaget fra forældremyndighedsindehaveres naturalisation, men hvor
sigtelsen frafaldes, eller barnet frifindes, får mulighed for efterfølgende optagelse
på lovforslag om indfødsrets meddelelse på tilsvarende betingelser som dem, der
stilles ved børns optagelse som bipersoner, uanset om barnet i mellemtiden
eventuelt er fyldt 18 år?
Svar:
Kravet om vandel for bipersoner praktiseres i dag på baggrund af en
tilkendegivelse i 1997 fra Folketingets Indfødsretsudvalg om, at bipersoner, der er
sigtede eller straffet af betydning for naturalisationssagen, skal udtages fra
lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Bestemmelsen i indfødsretslovens § 6, stk. 3, foreslås på baggrund af
retssikkerhedsmæssige overvejelser indsat for at lovfæste den praksis, som
Folketingets Indfødsretsudvalg i 1997 besluttede skulle gælde for bipersoner, der
er sigtede eller straffet af betydning for naturalisationssagen.
Det vandelskrav, som børn skal opfylde for automatisk at erhverve dansk
indfødsret som biperson til en forælder, er det samme vandelskrav, som personer,
der søger om dansk indfødsret ved naturalisation som hovedpersoner, skal
opfylde.
Jeg finder det kun rimeligt, at der stilles høje krav til udlændinge, der ønsker
dansk statsborgerskab. Og selvfølgelig også til deres børn.
Indfødsretsudvalget 2016-17
L 12 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Side 2/2
På denne baggrund finder jeg ikke grundlag for at ændre lovforslaget.
Det bemærkes i øvrigt, at et barn, der ikke automatisk erhverver dansk indfødsret
som biperson til en forælder, ikke er udelukket fra at erhverve dansk indfødsret.
Barnet har mulighed for at blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse
som biperson til den anden forælder, og i tilfælde, hvor dette ikke er muligt, kan
barnet søge om erhvervelse af dansk indfødsret som hovedperson. Der henvises i
den forbindelse til besvarelsen af spørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslaget.
Det kan tilføjes, at de betingelser, som et barn skal opfylde for at erhverve dansk
indfødsret som hovedperson, fremgår af cirkulæreskrivelsen om naturalisation, og
derfor bør en ændring som beskrevet i spørgsmålet i givet fald ske ved en ændring
af cirkulæreskrivelsen.
Inger Støjberg
/
Helle Ankersen