L 9 - svar på spm. 8 om hvordan ministeren vil sikre, at der løbende er de relevante hjælpemidler til rådighed ved stemmeafgivningen, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Stiller: Karina Adsbøl
SOU L 9 - svar på spm. 8.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L9/spm/8/svar/1355515/1683476.pdf
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 1. november 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 8 vedrørende lovforslag nr. L 9 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF). Spørgsmål nr. 8: ”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at der løbende er de relevante hjælpemidler til rådighed ved stemmeafgivningen?” Svar: Social- og Indenrigsministeriet vil med den bemyndigelse, der foreslås indført med lovforslaget, løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte de nærmere regler om, hvilke hjælpemidler der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen. På denne måde kan der løbende tages stilling til, hvilke hjælpemidler der skal stilles til rådighed og i hvilket omfang. Dermed kan der tages højde for den løbende teknologi- ske udvikling. Der tages således højde for, at man på et senere tidspunkt vil kunne stille hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at der med tiden kan blive tale om at stille nye eller ændrede krav om hjælpemidler. Når reglerne fastsættes ved bekendtgørelse, kan de ændres på en smidig måde, hvis der viser sig behov for det. Forinden der stilles krav om at stille et hjælpemiddel til rådighed ved stemmeafgivnin- gen, vil Social- og Indenrigsministeriet undersøge, om det er praktisk muligt at stille hjælpemidlet til rådighed, og om dette rent faktisk vil kunne hjælpe de personer, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen. Ministeriet vil bl.a. inddrage relevante han- dicappolitiske organisationer i den proces. Et udkast til bekendtgørelse vil også blive sendt i offentlig høring efter den almindelige procedure herfor. Social- og Indenrigsud- valget vil i den forbindelse få tilsendt både udkast til bekendtgørelsen og eventuelle høringssvar, inden bekendtgørelsen udstedes. Social- og Indenrigsministeriet vil løbende følge den teknologiske udvikling på dette område og vil desuden indsamle viden og erfaringer om hjælpemidler fra andre lande. Den foreslåede bemyndigelse giver også mulighed for at gennemføre forsøgsordnin- ger med konkrete hjælpemidler i enkelte kommuner eller opstillingskredse ved kom- mende valg. Social- og Indenrigsministeriet vil således ved brug af forsøgsordninger kunne undersøge et konkret hjælpemiddels effekt, inden der tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det pågældende hjælpemiddel skal stilles til rådighed i alle kommuner henholdsvis opstillingskredse og i hvilket omfang. Sagsnr. 2016 - 8054 Doknr. 410314 Dato 04-11-2016 Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 L 9 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt 2 Det er afgørende, at de hjælpemidler, der stilles til rådighed, er praktisk anvendelige og samtidig tager højde for befolkningens tillid til valghandlingen. Det betyder bl.a., at vælgerne skal kunne se, at deres stemme bliver afgivet rigtigt, og at vælgerne skal kunne se, at hjælpemidlerne ikke giver mulighed for at snyde med stemmeafgivnin- gen. Med venlig hilsen Karen Ellemann