SUU alm. del - svar på spm. 947 om der er noget til hinder for, at vederlagsfri udlevering af medicin til patienter, der er i fast stabil behandling, kan ske tættere på borgeren f.eks. på det lokale apotek, hvor borgerens eventuelle øvrige medicin i forvejen hentes, fra sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 947)
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Adressat: sundheds- og ældreministeren
- Stiller: Flemming Møller Mortensen
SUU alm. del - svar på spm. 947 [DOK176617].docm
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/SUU/spm/947/svar/1355470/1683398.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 947 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S). Spørgsmål nr. 947: ”Er der noget til hinder for, at vederlagsfri udlevering af medicin til patienter, der er i fast stabil behandling, kan ske tættere på borgeren f.eks. på det lokale apotek, hvor borgerens eventuelle øvrige medicin i forvejen hentes?” Svar: Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Danske Regioner, som oplyser følgende: ”Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 945. Det kan supplerende oplyses, at vederlagsfri udlevering af medicin oftest er knyttet til en specialiseret behandling, hvorfor patienten møder op på hospitalet til behandling eller kontrol som en del af behandlingsforløbet. Herudover er en stor del af lægemid- lerne forbeholdt sygehusudlevering.” Med venlig hilsen Sophie Løhde / Line Bork Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 04-11-2016 Enhed: Psykiatri og Lægemiddel- politik Sagsbeh.: DEPMSOT Sagsnr.: 1608724 Dok. nr.: 176617 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 947 Offentligt
SUU alm. del - svar på spm. 945 [DOK176614].docm
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/SUU/spm/947/svar/1355470/1683399.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 945 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S). Spørgsmål nr. 945: ”Hvad er begrundelsen for, at nogle borgere får udleveret den medicin, de selv skal indtage i deres hjem, vederlagsfrit fra sygehuset?” Svar: Jeg kan generelt oplyse, at patienter med bopæl her i landet har ret til vederlagsfri sygehusbehandling, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1 og 2, og § 81, stk. 1. Patienters ret til vederlagsfri sygehusbehandling omfatter også den medicin, som indgår i undersø- gelse og behandling, der finder sted på et sygehus. Medicin, som et sygehus ordine- rer, og som skal anvendes uden for sygehuset, må patienten som udgangspunkt selv købe på et apotek. Regionerne har imidlertid udarbejdet et sæt principper for veder- lagsfri udlevering af medicin til ikke-indlagte patientgrupper, der er i fortsat sygehus- behandling. Danske Regioner har til brug for besvarelsen af spørgsmålet således op- lyst følgende: ”Danske Regioner har sammen med regionerne udarbejdet et sæt principper for ve- derlagsfri udlevering af medicin til særlige ikke-indlagte patientgrupper, der er i fort- sat sygehusbehandling. Dette skyldes, at der for visse patientgrupper er særlige be- handlingsmæssige hensyn, der begrunder vederlagsfri udlevering af bestemte læge- midler samt at det tilstræbes, at regionerne har en ensartet praksis indenfor udleve- ring af medicin til ikke indlagte patienter. Medicinen udleveres som led i en igangvæ- rende behandling, som hospitalet styrer og har ansvaret for. Herudover er langt hovedparten af den medicin, der udleveres vederlagsfrit, sygehus- forbeholdt og må i henhold til receptbekendtgørelsen ikke udleveres til borgerne fra private apoteker.” Med venlig hilsen Sophie Løhde / Marie Simone Ottesen Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 04-11-2016 Enhed: Psykiatri og Lægemiddel- politik Sagsbeh.: DEPMSOT Sagsnr.: 1608724 Dok. nr.: 176614 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 947 Offentligt