L 6 - svar på spm. 5, hvordan man kan udforme et ændringsforslag til lovforslaget, som udbygger lovforslaget til at omfatte muligheden for endnu en markering i CPR, som kan advare f.eks. kredit- og lånegivere om, at personen ikke skal ydes kredit, f.eks. fordi personen har ringe kreditværdighed, svært ved at håndtere privatøkonomien etc., som også Rådet for Socialt udsatte foreslår, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Stiller: Pernille Skipper
SOU L 6 svar på spm. 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L6/spm/5/svar/1354772/1682279.pdf
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 5 (L 6) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL). Spørgsmål nr. 5: ”Ministeren bedes oplyse, hvordan man kan udforme et ændringsforslag til lovforslaget, som udbygger lovforslaget til at omfatte muligheden for endnu en markering i CPR, som kan advare f.eks. kredit- og lånegivere om, at personen ikke skal ydes kredit, f.eks. fordi personen har ringe kreditværdighed, svært ved at håndtere privatøkonomien etc., som også Rådet for Socialt udsatte foreslår?” Svar: Et ændringsforslag til lovforslaget, hvorved der indføres mulighed for en markering i CPR som nævnt i spørgsmålet, vil kunne udformes således, at der foreslås indsat en ny bestemmelse i CPR-lovens § 29, hvorefter enhver, der er fyldt15 år, har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR om, at vedkom- mende ønsker at advare mod kreditgivning til vedkommende selv på grund af mang- lende kreditværdighed. Der vil skulle foretages visse konsekvensændringer som følge af et sådant ændrings- forslag. Således vil der bl.a. skulle foretages ændringer i CPR-lovens § 38, stk. 2, og § 42, stk. 2, om de typer af oplysninger, som Social- og Indenrigsministeriet henholdsvis kommunalbestyrelserne kan videregive fra CPR til private. Tilsvarende vil bilag 1 til CPR-loven skulle ændres, således at det fastsættes, at oplysninger om den foreslåe- de markering er en del af dataindholdet i CPR. Det bemærkes, at et ændringsforslag som det anførte ikke er nærmere kvalificeret eller afstemt med relevante parter. Der er endvidere ikke taget stilling til, hvorledes et sådant forslag påvirker lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt. Et forslag om en særskilt registrering i CPR af forhold vedrørende borgerens mang- lende kreditværdighed udgør en grundlæggende ændring af lovforslaget og rejser en række problemstillinger i forhold til bl.a. behandling af følsomme personoplysninger om økonomisk soliditet og kreditværdighed, virksomhedernes kreditvurdering og ind- satsen over for overgældsætning m.v., som kræver nærmere udredning og derfor ikke er behandlet i forbindelse med besvarelsen af dette spørgsmål. Sagsnr. 2016-7599 Doknr. 405045 Dato 01-11-2016 Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 L 6 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt 2 Jeg kan derfor ikke tilslutte mig, at der udformes og fremsættes et sådant ændrings- forslag til lovforslaget. Med venlig hilsen Karen Ellemann