SUU alm. del - svar på spm. 989 om kommentar til oplægget fra Dansk Psykolog Forening, jf. SUU alm. del – bilag 703, og vil ministeren herunder særligt forholde sig til, at det politiske beslutningsgrundlag er mangelfuldt og fejlbehæftet, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 989 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 989:
”Vil ministeren kommentere oplægget fra Dansk Psykolog Forening, jf. SUU alm. del –
bilag 703, og vil ministeren herunder særligt forholde sig til, at det politiske beslut-
ningsgrundlag er mangelfuldt og fejlbehæftet. Ministeren bedes desuden forholde sig
til de beløb, der fremgår af oplægget.”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet
bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens besvarelse.
Sundhedsstyrelsen oplyser:
”Med satspuljeaftalen for 2014-2017 blev det, efter anbefaling fra den daværende
regerings psykiatriudvalg, besluttet, at ordningen med tilskud til psykologbehandling i
praksissektoren blev revideret med henblik på en faglig vurdering af relevante mål-
grupper, kriterier for henvisning og tidsbegrænsning.
På den baggrund udarbejdede Sundhedsstyrelsen i september 2015 en evaluering og
perspektivering af tilskudsordningen til psykologbehandling i praksissektoren for sær-
ligt udsatte persongrupper (herefter kaldt ’rapporten’). Denne rapport baserede sig
på henholdsvis en kortlægning og analyse af tilskudsordningen1
udarbejdet af Imple-
ment og Kora samt en evaluering af de faglige retningslinjer udarbejdet af Forsk-
ningsenheden for Almen Praksis, Institut for Folkesundhed på Århus Universitet2
.
Oplægget fra Dansk Psykolog Forening består af tre notater:
 Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger
 Redegørelse for de metodologiske problemer ved rapporten ’Opfølgning på
Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehand-
ling’
 Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagno-
serne angst og depression under psykologordningen
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at det i rapportens afsnit 4.1 ’Overordnet konklusion’
fremgår, at ét af de vigtigste fund i evalueringen er, at det på en række områder ikke
er muligt at identificere data vedrørende effekt og kvalitet i psykologordningen. Data
om behandlingsresultater, om de konkrete problemstillinger hos de henviste perso-
1 Implement Consulting Group og Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning
(KORA): Kortlægning og analyse af tilskudsordningen for psykologbehandling i praksissektoren (2015).
2 Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus: Opfølgning på Sundhedsstyrelsen kliniske retningslinjer for
henvisning til psykologbehandling (2014).
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 01-11-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPDPT
Sagsnr.: 1609139
Dok. nr.: 204041
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 989
Offentligt
Side 2
ner samt om de behandlingsmetoder, som psykologerne anvender i konkrete forløb
eksisterer ikke.
Der er derfor et begrænset datagrundlag til at vurdere de økonomiske implikationer
af de enkelte ændringer tilstrækkeligt. Beregninger på de forskellige tiltag vil være
behæftet med stor usikkerhed. Der bliver endvidere peget på, at der bør udvikles et
bedre datagrundlag til at dokumentere aktiviteter og resultater af tilskudsordningen.
Dansk Psykolog Forening har i det fremsendte notat om Redegørelse for de metodo-
logiske problemer ved rapporten ’Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske ret-
ningslinjer for henvisning til psykologbehandling’ peget på, at de undersøgelser og
metoder, der er anvendt ved evaluering af praksisoverenskomsten, dels er utilstræk-
kelige og dels ikke er forskningsmæssige valide.
Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at det fremgår af rapporten i forhold til
undersøgelser af henvisningsårsag for depression og angst udført af Forskningsenhe-
den For Almen Praksis i 20113
og 20144
, som Dansk Psykolog Forening henviser til, at
datagrundlaget for disse undersøgelser er for usikkert til, at der kan drages endelige
konklusioner i forhold til, om patienter henvist til behandling på baggrund af henvis-
ningsårsag for depression og angst faktisk tilhører de tilsvarende målgrupper.
Rapporten peger endvidere på, at eventuelle ændringer i adgangen til ordningen
blandt andet bør afvente, at der er etableret et bedre vidensgrundlag til at estimere
konsekvenserne af eventuelle ændringer i målgruppen.
Sundhedsstyrelsen ønsker ligeledes at gøre opmærksom på, som det fremgår af
Dansk Psykolog Forenings notat om redegørelse for de metodologiske problemer ved
rapporten ’Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til
psykologbehandling’, at Sundhedsstyrelsen ser positivt på det arbejde, der pågår med
at få udviklet et bedre datagrundlag til belysning af aktiviteter og behandling for til-
skudsordningen i form af udarbejdelse af en klinisk kvalitetsdatabase.
Sundhedsstyrelsen har ikke mulighed for at bidrage med oplysninger eller kvalifice-
ring af de beløb, som Dansk Psykolog Forening har oplyst i deres notater.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Dennis Pihl Thomsen
3 Fjeldsted R, Christensen KS, evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til mode-
rat depression: Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, 2011.
4 Christensen KS, Mortensen M, Beyer H, Vedsted P, Vestergaard M. Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kli-
niske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling: Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus
Universitet, 2014.