Henvendelse af 31/10-16 fra FSR-danske revisorer

Tilhører sager:

Aktører:


    Henvendelse til FT SAU om L28.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L28/bilag/4/1681764.pdf

    Folketingets Skatteudvalg
    Christiansborg
    1240 København K
    31. oktober 2016
    Henvendelse vedr. L28 – Retssikkerhedspakke II
    Skatteministeren har d. 05. oktober 2016 fremsat L28, som FSR-danske
    revisorer kommenterede under høringen.
    Der er dog fortsat uklarheder efter fremsættelsen og FSR tillader sig derfor at
    rette nærværende henvendelse.
    Som anført i vores høringssvar af 15. august 2016 indebærer lovforslaget vigtige
    retssikkerhedsmæssige forbedringer, og FSR hilser derfor forslaget meget
    velkomment. Genindførelse af omkostningsdækningen markerer en markant
    forbedring af retssikkerheden.
    FSR finder det dog beklageligt, at lovforslaget trods den tilsigtede forbedring af
    borgernes retssikkerhed også indeholder bestemmelser, der trækker i den
    modsatte retning, herunder en meget bred begrænsning af mulighed for at få
    omkostningsgodtgørelse i sager om omkostningsgodtgørelse mv. Det fremgår af
    høringsskemaet til lovforslaget, at mange høringsparter deler denne opfattelse,
    og vi skal derfor opfordre til, at Skatteudvalget revurderer disse aspekter af
    lovforslaget.
    En af de uklarheder som vi påpegede i vores høringssvar vedrører rækkevidden
    af bestemmelsen om SKATs adgang til at begære adgang til rådgiverens
    regnskabsmateriale og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen
    med udbetalingen af omkostningsgodtgørelse (lovforslagets § 1, nr. 14). Det er
    glædeligt, at ministeriet i lovforslagets bemærkninger har forsøgt at beskrive
    hvilke dokumenter, der er omfattet af denne udleveringspligt. FSR antager, at
    det af ministeriet anførte om ”juridiske vurderinger” også er gældende for andre
    end advokaters juridiske vurderinger. Skatteministeren bedes dog bekræfte, at
    SKAT ikke kan anmode om eksempelvis revisorers juridiske vurderinger af en
    sag.
    FSR henviser i øvrigt til vores høringssvar af 15. august 2016 på ovennævnte
    lovforslag.
    Skatteudvalget 2016-17
    L 28 Bilag 4
    Offentligt
    Side 2
    Med venlig hilsen
    Bjarne Gimsing Mette Bøgh Larsen
    Formand for Skatteudvalget Skattechef