L 12 - svar på spm. 4 om, hvordan vil det vægtes i loven, i tilfælde af modstand fra en af forældremyndighedsindehaverne, hvis det strider mod barnets tarv ikke at opnå dansk statsborgerskab, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Stiller: Pernille Schnoor
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
L 12 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L12/spm/4/svar/1354402/1681713.pdf
Ministeren Side 1/2 31. oktober 2016 Udlændingeafdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2016 - 3008 Akt-id 140142 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Folketingets Indfødsretsudvalg har den 14. oktober 2016 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) stillet følgende spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret m.v.) (L 12) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 1: Det fremgår af ministeriets bemærkninger til høringssvarene i den kommenterede oversigt (L12, bilag 1, punkt 2, side 4), at et barn over 12 år skal give sit samtykke, og at dette barn således gives ”mulighed for at tilkendegive sin holdning til erhvervelsen af dansk indfødsret”. Vil barnets tilkendegivelse af et ønske om dansk indfødsret ved afgørelsen af spørgsmålet om optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse kunne veje tungere end én af forældremyndighedsindehavernes manglende samtykke til, at barnet erhverver dansk indfødsret? I bekræftende fald ønskes oplyst, under hvilke omstændigheder barnets tilkendegivelse kan veje tungere end et manglende samtykke fra en af forældremyndighedsindehaverne. Svar: Ved erhvervelse af dansk indfødsret som biperson stilles der i praksis krav om, at den anden forældremyndighedsindehaver, hvis barnet er undergivet fælles forældremyndighed, meddeler samtykke til, at barnet erhverver dansk indfødsret. Kravet om samtykke stilles ud fra den betragtning, at erhvervelse af dansk indfødsret er en væsentlig beslutning om barnets forhold efter forældreansvarslovens § 3. Dansk indfødsret medfører en række rettigheder og pligter, f.eks. at stemme og stille op til Folketinget samt aftjening af værnepligt, ligesom indfødsretten kan få betydning for barnets rettigheder og pligter i forhold til fremmede stater. Hvis barnet er over 12 år, skal barnet endvidere give sit samtykke til, at barnet som biperson erhverver dansk indfødsret sammen med en forælder. Et barn, der Indfødsretsudvalget 2016-17 L 12 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Side 2/2 umiddelbart er i stand til at udtrykke sine egne synspunkter, gives således mulighed for at tilkendegive sin holdning til erhvervelsen af dansk indfødsret. I praksis vil et barn, der er undergivet fælles forældremyndighed, ikke erhverve dansk indfødsret som biperson til en af forældrene, hvis den anden forældremyndighedsindehaver ikke har samtykket til barnets erhvervelse af indfødsret, uanset at barnet selv har givet sit samtykke hertil. Baggrunden herfor er, at der er tale om en væsentlig beslutning om barnets forhold, hvor begge forældremyndighedsindehavere må anses for at være nærmest til at vurdere, hvad der er bedst for barnet. Det er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets vurdering, at denne praksis er i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter Børnekonventionen. Inger Støjberg / Helle Ankersen
L 12 - svar på spm. 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L12/spm/4/svar/1354402/1681712.pdf
Ministeren Side 1/1 31. oktober 2016 Udlændingeafdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2016 - 3008 Akt-id 141120 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Folketingets Indfødsretsudvalg har den 18. oktober 2016 efter ønske fra Pernille Schnoor (ALT) stillet følgende spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret m.v.) (L 12) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 4: Det fremgår af ministeriets svar på pkt. 2 side 4 i den kommenterede oversigt over høringssvar, at ”hvis barnet er over 12 år, skal barnet endvidere give sit samtykke til, at barnet som biperson erhverver dansk indfødsret sammen med en forælder. Et barn, der umiddelbart er i stand til at udtrykke sine egne synspunkter, gives således mulighed for at tilkendegive sin holdning til erhvervelsen af dansk indfødsret." Dette synes i overensstemmelse med FN’s Børnekonvention, f.eks. kapitel 1, art. 12, pkt. 1 om, at "barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed." Hvordan vil dette vægtes i loven, eksempelvis i tilfælde af eventuel modstand fra en af forældremyndighedsindehaverne, hvis det strider mod barnets tarv ikke at opnå dansk statsborgerskab? Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslaget. Inger Støjberg / Helle Ankersen Indfødsretsudvalget 2016-17 L 12 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt