L 12 - svar på spm. 1 om erhvervelse af dansk indfødsret for børn over 12 år, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Ministeren
Side 1/2
31. oktober 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 3008
Akt-id 140142
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Indfødsretsudvalg har den 14. oktober 2016 efter ønske fra Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) stillet følgende spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om dansk indfødsret (Krav om forældremyndighedsindehavers
samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret m.v.) (L
12) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Det fremgår af ministeriets bemærkninger til høringssvarene i den kommenterede
oversigt (L12, bilag 1, punkt 2, side 4), at et barn over 12 år skal give sit samtykke,
og at dette barn således gives ”mulighed for at tilkendegive sin holdning til
erhvervelsen af dansk indfødsret”. Vil barnets tilkendegivelse af et ønske om
dansk indfødsret ved afgørelsen af spørgsmålet om optagelse på lovforslag om
indfødsrets meddelelse kunne veje tungere end én af
forældremyndighedsindehavernes manglende samtykke til, at barnet erhverver
dansk indfødsret? I bekræftende fald ønskes oplyst, under hvilke omstændigheder
barnets tilkendegivelse kan veje tungere end et manglende samtykke fra en af
forældremyndighedsindehaverne.
Svar:
Ved erhvervelse af dansk indfødsret som biperson stilles der i praksis krav om, at
den anden forældremyndighedsindehaver, hvis barnet er undergivet fælles
forældremyndighed, meddeler samtykke til, at barnet erhverver dansk indfødsret.
Kravet om samtykke stilles ud fra den betragtning, at erhvervelse af dansk
indfødsret er en væsentlig beslutning om barnets forhold efter
forældreansvarslovens § 3. Dansk indfødsret medfører en række rettigheder og
pligter, f.eks. at stemme og stille op til Folketinget samt aftjening af værnepligt,
ligesom indfødsretten kan få betydning for barnets rettigheder og pligter i forhold
til fremmede stater.
Hvis barnet er over 12 år, skal barnet endvidere give sit samtykke til, at barnet
som biperson erhverver dansk indfødsret sammen med en forælder. Et barn, der
Indfødsretsudvalget 2016-17
L 12 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/2
umiddelbart er i stand til at udtrykke sine egne synspunkter, gives således
mulighed for at tilkendegive sin holdning til erhvervelsen af dansk indfødsret.
I praksis vil et barn, der er undergivet fælles forældremyndighed, ikke erhverve
dansk indfødsret som biperson til en af forældrene, hvis den anden
forældremyndighedsindehaver ikke har samtykket til barnets erhvervelse af
indfødsret, uanset at barnet selv har givet sit samtykke hertil.
Baggrunden herfor er, at der er tale om en væsentlig beslutning om barnets
forhold, hvor begge forældremyndighedsindehavere må anses for at være
nærmest til at vurdere, hvad der er bedst for barnet. Det er Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriets vurdering, at denne praksis er i
overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter Børnekonventionen.
Inger Støjberg
/
Helle Ankersen