L 6 - svar på spm. 2 om, en tidligere markering i CPR kan komme borgeren til skade ved at markeringen ligger som historik, fra social- og indenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SOU L 6 - svar på spm. 2.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L6/spm/2/svar/1354164/1681325.pdf

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 12. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (L 6) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren oplyse, om en tidligere markering i CPR kan komme borgeren til skade
ved at markeringen ligger som historik? Og kan en virksomhed gå tilbage i denne
historik, og derved konfrontere borgeren med markeringen?”
Svar:
Det foreslås, at historiske data om den foreslåede advarselsmarkering bevares i CPR
svarende til ordningen for så vidt angår historiske beskyttelsesoplysninger om navne-
og adressebeskyttelse, lokalvejviserbeskyttelse og markedsføringsbeskyttelse.
Sådanne historiske oplysninger er tilgængelige for borgeren selv via en registerindsigt
i de oplysninger, der står registreret om den pågældende i CPR. Borgeren kan såle-
des anvende de anførte historiske oplysninger til at konstatere, om borgeren på et
givet tidspunkt havde registreret den relevante beskyttelse.
Det bemærkes, at historiske beskyttelsesoplysninger som udgangspunkt ikke videre-
gives fra CPR til private.
Det er fundet rigtigst, at historiske data om den foreslåede advarselsmarkering ligele-
des bevares i CPR med henblik på, at borgeren kan få mulighed for at konstatere, om
vedkommende på et givet tidspunkt i CPR var registreret med den foreslåede marke-
ring, f.eks. til brug for borgerens henvendelse til en virksomhed i forbindelse med en
sag om identitetsmisbrug.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1 (L 6).
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Sagsnr.
2016 - 7599
Doknr.
403556
Dato
31-10-2016
Social- og Indenrigsudvalget 2016-17
L 6 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt