Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om en henstilling om forlængelse af den midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder, som truer den overordnede funktion af Schengenområdet

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 25.10.2016
COM(2016) 711 final
2016/0347 (NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om en henstilling om forlængelse af den midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser
under ekstraordinære omstændigheder, som truer den overordnede funktion af
Schengenområdet
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0711
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Indledning
Den 12. maj 2016 vedtog Rådet på forslag af Kommissionen en gennemførelsesafgørelse, der
indeholdt en henstilling om midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser under
ekstraordinære omstændigheder, som truer Schengenområdets overordnede funktion. Det var
første gang, at sikringsproceduren i artikel 29 i Schengengrænsekodeksen blev anvendt.
Kombinationen af de daværende alvorlige mangler i forbindelse med grænsekontrollen ved de
ydre grænser i Grækenland og det betydelige antal uregistrerede personer i Grækenland, der
kunne tænkes at ville forsøge at indrejse illegalt til andre medlemsstater, havde karakter af
ekstraordinære omstændigheder, der udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller
den indre sikkerhed og som truer Schengenområdets overordnede funktion.
Denne henstilling var rettet til fem Schengenstater (Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og
Norge) og vedrørte et begrænset antal afsnit af de indre grænser i disse stater.
Henstillingen gjorde det muligt at opretholde en målrettet og proportional kontrol i en periode
på seks måneder, nemlig indtil den 12. november 2016.
Det fremgår af artikel 29 i Schengengrænsekodeksen, at denne periode kan forlænges i
overensstemmelse med de betingelser og efter den procedure, der er fastsat i bestemmelsen.
Situationen i dag
Som opfølgning på Rådets henstilling af 12. maj meddelte de fem Schengenstater
Kommissionen, at de ville udføre den anbefalede midlertidige kontrol ved de indre grænser.
Kommissionen anførte i sin rapport af 28. september 2016, der var baseret på oplysninger fra
de berørte Schengen-stater, at grænsekontrollen var blevet udført inden for rammerne af
henstillingen: Kontrollen var begrænset til de identificerede migrationsruter og trusler, de var
målrettede og var med hensyn til omfang, hyppighed, tid og sted begrænset til det, der var
strengt nødvendigt for at imødegå den identificerede trussel, og selv om en vis økonomisk
påvirkning ikke kunne udelukkes, berørte de i mindst muligt omfang befolkningens passage af
de indre grænser. Henset til de oplysninger, som Kommissionen rådede over på daværende
tidspunkt, konkluderede den desuden, at den ikke fandt anledning til at foreslå ændringer af
sin henstilling.
Den 18. og den 21. oktober 2016 aflagde de berørte Schengenstater for anden gang rapport til
Kommissionen om gennemførelsen af Rådets henstilling. De fremlagte oplysninger
understøtter den tendens, der kom til udtryk i tallene i den første rapport (fald i antallet af
personer, der nægtes indrejse, og fald i antallet af asylansøgninger), og der er således tale om
en gradvis stabilisering af situationen. Den 20. oktober skrev de fem Schengenstater til
Kommissionen og fremhævede nødvendigheden af, at den midlertidige grænsekontrol
fortsatte. Slovenien skrev endvidere den 6. oktober til Kommissionen og gav udtryk for sine
betænkeligheder ved en mulig fortsættelse af kontrollen ved den østrigsk-slovenske grænse.
DA 3 DA
Anvendelsen af artikel 29 i Schengengrænsekodeksen og vedtagelsen af en samordnet tilgang
til problemstillingen på EU-plan var nogle af de initiativer, der indgik i Schengenkøreplanen1
,
og som havde til formål at skabe grundlag for en ophævelse af grænsekontrollen ved de indre
grænser og en tilbagevenden til Schengenområdets normale funktion.
Til trods for det kraftige fald i antallet af irregulære migranter og asylansøgere, der ankommer
til den Europæiske Union - navnlig på grund af gennemførelsen af erklæringen fra EU og
Tyrkiet -, er der stadig et betydeligt antal irregulære migranter (ca. 60 000), der er strandet i
Grækenland, og som med rimelighed må forventes at ville søge at rejse illegalt ind i de øvrige
medlemsstater.
Dertil kommer, at det samlede antal asylansøgninger, som de af henstillingen berørte
Schengenstater har modtaget, stadig er en relevant faktor, selv om det ikke kan sammenlignes
med det antal ansøgninger, der blev modtaget på samme tidspunkt sidste år. Det store antal
irregulære migranter og asylansøgere, der er ankommet til Den Europæiske Union siden
efteråret 2015, har givet anledning til massive udfordringer for alle medlemsstaterne, hvilket
også skal tages i betragtning. Disse udfordringer vedrørte sikring af passende indkvartering
og adgang til uddannelses- og sundhedssystemet for dem, der er kommet siden sidste år.
Behandlingen af det efterslæb af asylsager, der stadig findes, og yderligere indrejsende og
anmodninger om beskyttelse udgør en løbende belastning af disse staters forvaltningsapparat.
Der er desuden andre tiltag i Schengenkøreplanen, der - på trods af væsentlige fremskridt -
stadig kræver tid, før de er fuldt gennemførte, og de tilsvarende resultater er bekræftede.
Herved bemærkes, at den europæiske grænse- og kystvagt er blevet oprettet overordentligt
hurtigt. De hurtige udrykningshold (menneskelige ressourcer og teknisk udstyr) og de
hurtige tilbagesendelseshold skal imidlertid oprettes og være operationelle senest den 7.
december 2016 og den 7. januar 2017. De første sårbarhedsvurderinger forventes at ville
blive færdiggjort i løbet af de første tre måneder af 2017.
Gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet giver fortsat resultater. Der er ikke desto
mindre stadig gennemsnitlig 107 personer, der dagligt ankommer til de græske øer. Det er
vigtigt fortsat at sikre sig, at erklæringen vedvarende opfylder sit formål. Der er desuden
fortsat behov for det samarbejde, der blev opnået enighed om ved erklæringen fra stats- og
regeringscheferne fra landene langs Vestbalkanruten, hvilket den fortsatte tilstrømning til
Serbien er et tydeligt udtryk for.
De ekstraordinære omstændigheder, der udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden
eller den indre sikkerhed, og som truer Schengenområdets overordnede funktion, gør sig
således fortsat gældende.
Vejen frem
Henset til ovennævnte faktiske omstændigheder må det lægges til grund, at de betingelser,
som Schengenkøreplanen havde til formål at tilvejebringe med henblik på at muliggøre en
ophævelse af al kontrol ved de indre grænser og en tilbagevenden til et normalt fungerende
Schengenområde, endnu ikke er fuldt ud til stede. Der har imidlertid løbende været opnået
vigtige resultater på vejen tilbage til et fuldt fungerende Schengenområde. På nuværende
tidspunkt er situationen i Grækenland og langs Vestbalkanruten imidlertid fortsat skrøbelig,
1
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, "Tilbage til
Schengen — En køreplan", COM(2016) 120 final af 4.3.2016.
DA 4 DA
og der er et betydeligt pres på de medlemsstater, der er mest berørt af de sekundære strømme
af irregulære migranter fra Grækenland. Den fulde gennemførelse af den europæiske grænse-
og kystvagt, hvilket yderligere vil styrke beskyttelsen af EU's ydre grænser, vil blive afsluttet
i januar 2017. Den videre gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet vil bidrage til at
mindske antallet af indrejsende i EU og give de nationale systemer mulighed for at absorbere
efterslæbet af asylansøgninger og konsolidere deres modtagelseskapacitet.
Den fulde anvendelse af de gældende Dublinregler må gradvis genoprettes med Grækenlands
fulde deltagelse, jf. Kommissionens henstillinger2
, samtidig med at disse regler fremover
forbedres på grundlag af solidaritet og ansvarlighed. De nødomfordelingsordninger, der har
været gældende siden september 2015, skulle desuden gerne fortsætte med at give konkrete
resultater med hensyn til antallet af personer, der flyttes. Endelig skal tilbagesendelsen af
personer, der ikke har ret til at opholde sig i Den Europæiske Union, yderligere intensiveres.
Det er derfor berettiget at give de pågældende medlemsstater mulighed for at forlænge den
nuværende indre grænsekontrol som en ekstraordinær foranstaltning i en yderligere periode.
Henset til de foreliggende faktiske omstændigheder bør forlængelsen ikke overstige tre
måneder.
FORSLAGETS ANVENDELSESOMRÅDE
De Schengenstater, der i øjeblikket foretager en midlertidig kontrol ved de indre grænser i
henhold til Rådets henstilling af 12. maj 2016, bør have tilladelse til at fortsætte hermed.
I betragtning af den gradvise stabilisering af situationen bør grænsekontrol imidlertid kun
vedtages som en sidste udvej, når alle andre foranstaltninger, der er mindre indgribende for
den grænseoverskridende trafik, såsom politikontrol som omhandlet i artikel 23
Schengengrænsekodeksen, ikke i tilstrækkelig grad kan imødegå de identificerede trusler. De
medlemsstater, der beslutter at opretholde grænsekontrollen ved deres indre grænser i
overensstemmelse med denne henstilling, bør, før de vælger at fortsætte hermed, overveje alle
de forhåndenværende alternativer til grænsekontrol. De berørte medlemsstater bør underrette
de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen om resultatet af disse
overvejelser i deres anmeldelse om opretholdelse af kontrollen ved de indre grænser.
Som anført i Det Europæiske Råds konklusioner om migration af 20. oktober 2016 indebærer
den proces, der fører frem til genoptagelsen af Schengensamarbejdet, at den midlertidig
kontrol ved de indre grænser justeres for at afspejle de aktuelle behov. Grænsekontrollen ved
de indre grænser bør udelukkende udføres på grundlag af en risikoanalyse og relevante
efterretninger og bør målrettes og begrænses med hensyn til omfang, hyppighed, sted og tid til
det, som er strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel og opretholde den
offentlige orden og den indre sikkerhed. De medlemsstater, som udfører grænsekontrol ved de
indre grænser i overensstemmelse med denne henstilling, bør hver uge foretage en
revurdering af kontrollens nødvendighed og hyppighed, tid og sted for denne kontrol, tilpasse
kontrollen til trusselsniveauet og udfase den, når det er hensigtsmæssigt. De medlemsstater,
2
Kommissionens henstilling af 10.2.2016 rettet til Den Hellenske Republik om hastende
foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til
forordning (EU) nr. 604/2013 (C(2016) 871 endelig), Kommissionens henstilling af 15.6.2016 til Den
Hellenske Republik om særligt hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på
genoptagelse af overførslerne i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013 (C(2016) 3805 endelig),
Kommissionens henstilling af 15.6.2016 til Den Hellenske Republik om særligt hastende
foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til
forordning (EU) nr. 604/2013 (C(2016) 6311 endelig).
DA 5 DA
der udfører grænsekontrol ved de indre grænser i overensstemmelse med denne henstilling,
bør ligeledes konsultere den eller de relevante medlemsstater for at sikre, at kontrol ved de
indre grænser kun foretages ved de dele af den indre grænse, hvor det anses for at være
nødvendigt og forholdsmæssigt, i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen.
En mere detaljeret indberetningspligt bør også indføres. Hver måned efter, at denne
henstilling er blevet efterkommet, bør de berørte medlemsstater underrette Kommissionen om
resultatet af den kontrol, der er foretaget, og i påkommende tilfælde foretage en vurdering af,
om der fortsat er behov for en sådan kontrol. Rapporten skal som minimum indeholde en
opregning af det samlede antal personer, der er blevet kontrolleret, det samlede antal afslag på
indrejse efter denne kontrol, det samlede antal afgørelser om tilbagesendelse, der er truffet
efter kontrollen, og antallet af asylansøgninger, der er modtaget ved de indre grænser, hvor
kontrollen finder sted.
Kommissionen vil nøje overvåge anvendelsen af henstillingen og situationen på stedet.
• Overensstemmelse med gældende bestemmelser på området
Denne henstilling har til formål at få gennemført de gældende regler på området.
• Overensstemmelse med andre EU-politikker
Denne henstilling har forbindelser med Unionens indre marked og indvandrings- og
asylpolitikken.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en
EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I artikel 29 forordning (EU) nr. 2016/399 bestemmes det, at Rådet vedtager en henstilling om
midlertidig kontrol ved de indre grænser på grundlag af et forslag fra Kommissionen.
Foranstaltninger på EU-niveau er påkrævet, når den overordnede funktion af området uden
grænsekontrol ved de indre grænser er truet.
• Proportionalitet
Dette forslag går ikke videre end nødvendigt for at nå det tilsigtede mål.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant
• Høring af interesserede parter
På grund af forslagets hastende karakter har en høring af de berørte parter ikke været mulig.
DA 6 DA
• Sagkyndig bistand
Ikke relevant
• Konsekvensanalyse
I betragtning af den begrænsede tidsramme og de oplysninger, der er blevet afgivet af de
berørte medlemsstater, og de foreliggende oplysninger vedrørende situationen i Grækenland,
er der ikke blevet udarbejdet en fuldstændig konsekvensanalyse.
• Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant
• Grundlæggende rettigheder
Beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder er blevet taget i betragtning ved udarbejdelsen
af dette forslag.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den foreslåede foranstaltning har ingen konsekvenser for EU-budgettet.
DA 7 DA
2016/0347 (NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om en henstilling om forlængelse af den midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser
under ekstraordinære omstændigheder, som truer den overordnede funktion af
Schengenområdet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR—
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016
om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)3
, særlig artikel 29,
som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen, og
som tager følgende i betragtning:
(1) I medfør af artikel 29 i Schengengrænsekodeksen vedtog Rådet den 12. maj 2016 på
forslag af Kommissionen en gennemførelsesafgørelse, der indeholdt en henstilling om
midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære
omstændigheder, som truer Schengenområdets overordnede funktion.
(2) Rådet henstillede til fem Schengenstater (Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og
Norge), at de opretholdte en forholdsmæssigt afpasset midlertidig grænsekontrol i en
periode på seks måneder fra datoen for gennemførelsesafgørelsens vedtagelse, for at
imødegå en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i disse
stater, der skyldes en kombination af en mangelfuld kontrol ved de ydre grænser i
Grækenland og sekundære bevægelser foretaget af irregulære migranter, der indrejser
via Grækenland, og som har til hensigt at bosætte sig i andre Schengen-stater.
(3) Den 28. september 2016 fremlagde Kommissionen sin rapport om implementeringen
af gennemførelsesafgørelsen. Den konkluderede, at den indre grænsekontrol, der er
blevet udført af Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge har været passende og i
overensstemmelse med Rådets henstilling. Kommissionen konkluderede endvidere, at
den på grundlag af de foreliggende oplysninger og de rapporter, som de berørte stater
har indsendt, ikke fandt, at der var behov for at foreslå ændringer til
gennemførelsesafgørelse på indberetningstidspunktet.
(4) Den 18. og den 21. oktober 2016 aflagde de berørte Schengenstater for anden gang
rapport til Kommissionen om gennemførelsen af Rådets henstilling. De fremlagte
oplysninger understøtter den tendens, der kom til udtryk i tallene i den første rapport
(fald i antallet af personer, der nægtes indrejse, og fald i antallet af asylansøgninger),
og der er således tale om en gradvis stabilisering af situationen.
(5) Trods det kraftige fald i irregulære migranter og asylansøgeres indrejse i Den
Europæiske Union, er der fortsat et stort antal irregulære migranter i Grækenland såvel
som i de medlemsstater, der er mest berørt af de sekundære strømme af irregulære
migranter fra Grækenland. Henset til det mønster, der tidligere er blevet observeret,
3
EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1.
DA 8 DA
kan det med rimelighed forventes, at disse personer har til hensigt at indrejse ulovligt
til andre medlemsstater, når den grænsekontrol, som hindrer deres sekundære
bevægelser, ophæves.
(6) Det samlede antal asylansøgninger, der er indgivet siden migrationskrisen tog sin
begyndelse, og de til stadighed indkomne ansøgninger har lagt et massivt pres på de
nationale forvaltninger og tjenester i alle EU's medlemsstater og især i de Schengen-
stater, der er berørt af gennemførelsesafgørelsen.
(7) Kontrollen ved de indre grænser kan ikke anskues isoleret fra andre vigtige faktorer. I
sin meddelelse "tilbage til Schengen — En køreplan" 4
identificerede Kommissionen
de forskellige politikker, som skal iværksættes for at vende tilbage til et fuldt
fungerende Schengenområde.
(8) Køreplanen omfattede navnlig vedtagelsen og gennemførelsen af den europæiske
grænse- og kystvagt. Forordning (EU) nr. 2016/1624 af Europa-Parlamentets og
Rådets af 17. september 2016 om en europæisk grænse- og kystvagt5
trådte i kraft den
6. oktober 2016, dvs. inden ni måneder efter at Kommissionen havde fremlagt sit
forslag, hvilket viser engagementet hos alle involverede aktører. Det må forventes, at
de hurtige udrykningshold, der omfatter både menneskelige ressourcer og teknisk
udstyr, og de hurtige tilbagesendelseshold vil være oprettet og være operationelle
senest den 7. december 2016 og den 7. januar 2017.
(9) Et andet element i køreplanen for tilbagevenden til Schengensamarbejdet er en
vellykket gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet. Selv om gennemførelsen af
erklæringen, jf. den tredje statusrapport6
, fortsætter med at give resultater, er det
vigtigt fortsat at sikre, at erklæringen vedvarende virker efter hensigten. Der er
desuden fortsat behov for det samarbejde, der blev opnået enighed om ved erklæringen
fra stats- og regeringscheferne fra landene langs Vestbalkanruten.
(10) Det følger af ovenstående, at til trods for de vedvarende og betydelige fremskridt, der
er opnået på de områder, der er udpeget i Schengenkøreplanen, og den gradvise
stabilisering af situationen, vil det stadig tage tid, før disse foranstaltninger er
fuldstændigt gennemført, og de tilsvarende resultater er bekræftede.
(11) De ekstraordinære omstændigheder, der udgør en alvorlig trussel mod den offentlige
orden eller den indre sikkerhed, og som truer Schengenområdets overordnede
funktion, gør sig således fortsat gældende.
(12) Henset til den usikre situation i Grækenland og det fortsatte pres på de medlemsstater,
der er mest berørt af de irregulære migranters sekundære bevægelser fra Grækenland,
synes det derfor berettiget at tillade en rimelig forlængelse af den midlertidige kontrol
ved de indre grænser, som visse Schengenstater - dvs. Østrig, Tyskland, Danmark,
Sverige og det associerede land Norge - for tiden udfører med hjemmel i artikel 29 i
Schengengrænsekodeksen som en sidste udvej som reaktion på en alvorlig trussel mod
deres offentlige orden eller indre sikkerhed.
(13) Henset til de foreliggende faktiske omstændigheder bør forlængelsen ikke overstige tre
måneder fra datoen for vedtagelsen af denne afgørelse.
4
COM(2016) 120 final.
5
EUT L 251 af 31.3.2006, s. 1-76.
6
Tredje rapport om fremskridt i gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet (COM(2016) 634).
DA 9 DA
(14) De medlemsstater, som beslutter fortsat at udføre kontrol ved de indre grænser under
henvisning til denne gennemførelsesafgørelse, bør underrette de øvrige medlemsstater,
Europa-Parlamentet og Kommissionen herom.
(15) Før man vælger en sådan grænsekontrol, skal medlemsstaterne undersøge, om
alternative foranstaltninger til grænsekontrollen ikke kan anvendes til effektivt at
afhjælpe de identificerede trusler. De berørte medlemsstater bør oplyse om resultaterne
af deres overvejelser og begrundelsen for valget af grænsekontrol i deres meddelelser.
(16) Som anført i Det Europæiske Råds konklusioner om migration af 20. oktober 2016
indebærer den proces, der fører frem til genoptagelsen af Schengensamarbejdet, at den
midlertidig kontrol ved de indre grænser justeres for at afspejle de aktuelle behov.
Grænsekontrol som tilladt ved denne gennemførelsesafgørelse bør kun anvendes i
nødvendigt omfang, og dens intensitet skal være begrænset til et absolut minimum.
F.eks. når tantallet af indrejsende i en bestemt periode er ubetydeligt, kan kontrollen
ved visse grænsestrækninger vise sig overhovedet ikke at være nødvendig. Med
henblik på i så begrænset omfang som muligt at hindre passagen af de indre grænser
for den brede offentlighed, er det kun en målrettet kontrol baseret på risikoanalyser og
efterretningsoplysninger, der kan finde sted. Nødvendigheden af disse kontroller ved
de relevante grænseafsnit bør endvidere regelmæssigt revurderes i samarbejde med
alle de berørte medlemsstater med henblik på gradvist at reducere kontrollen.
(17) Ved udgangen af hver måned efter gennemførelsen af denne gennemførelsesafgørelse
skal der sendes en fuldstændig rapport om resultaterne af den udførte kontrol til
Kommissionen sammen med en vurdering af, om der stadig er behov for denne
kontrol, hvis dette er relevant. Rapporten skal indeholde en opregning af det samlede
antal personer, der er blevet kontrolleret, det samlede antal afslag på indrejse efter
denne kontrol, det samlede antal afgørelser om tilbagesendelse, der er truffet efter
kontrollen, og antallet af asylansøgninger, der er modtaget ved de indre grænser, hvor
kontrollen finder sted.
(18) Rådet noterer sig, at Kommissionen har meddelt, at den vil nøje overvåge anvendelsen
af denne gennemførelsesafgørelse.
HENSTILLER:
1. at Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge opretholder forholdsmæssig midlertidig
grænsekontrol i en periode på højst tre måneder regnet fra datoen for vedtagelse af denne
gennemførelsesafgørelse ved følgende indre grænser:
Østrig ved den østrig-ungarske landgrænse og den østrig-slovenske landgrænse
Tyskland ved den tysk-østrigske landgrænse
Danmark i de danske havne med færgeforbindelse til Tyskland og ved den dansk-tyske
landgrænse
Sverige i de svenske havne i politiregion Syd og politiregion Vest samt på Øresundsbroen
Norge i de norske havne med færgeforbindelse til Danmark, Sverige og Tyskland.
2. Inden den pågældende medlemsstat forlænger denne kontrol, bør den udveksle synspunkter
med den eller de relevante medlemsstater for at sikre, at kontrol ved de indre grænser kun
foretages der, hvor det anses for at være nødvendigt og forholdsmæssigt. De berørte
DA 10 DA
medlemsstater skal desuden sikre sig, at kontrollen ved de indre grænser kun udføres som en
sidste udvej, når andre alternative foranstaltninger ikke kan opnå samme virkning, og kun på
de dele af de indre grænser, hvor det er nødvendigt og rimeligt, i overensstemmelse med
Schengengrænsekodeksen. De berørte medlemsstater bør underrette de øvrige medlemsstater,
Europa-Parlamentet og Kommissionen herom.
3. Grænsekontrollen skal være målrettet, være baseret på en risikoanalyse og relevante
efterretninger og begrænses med hensyn til omfang, hyppighed, sted og tid til det, som er
strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel og opretholde den offentlige orden og
den indre sikkerhed. De medlemsstater, som udfører grænsekontrol ved de indre grænser i
henhold til denne gennemførelsesafgørelse, bør ugentligt foretage en revurdering af
kontrollens nødvendighed, hyppighed, sted og tid, tilpasse kontrollens intensitet til
trusselsniveauet, udfase den, når det er hensigtsmæssigt, og aflægge rapport til Kommissionen
hver måned.
Udfærdiget i Strasbourg, den .
På Rådets vegne
F. Mogherini