Udkast til lovforslag, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
21.oktober 2016
./.
./.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsudkast for lovforslag, med tilhørende høringsbrev
og høringsliste, om
Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Sammenlægning af to klageinstanser på miljø- og fødevare-
området), som har været i ekstern høring i perioden fra 19. august 2016 til 16. september 2016.
Jeg beklager den sene fremsendelse, som skyldes en teknisk fejl.
Esben Lunde Larsen / Paolo Perotti
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 44 Bilag 1
Offentligt


U D K A S T
Forslag
til
Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Miljø- og Fødevareklagenævnet er klagemyndighed for administrative
afgørelser i det omfang det fastsættes i den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og
afgørelse.
Stk. 3. Nævnet afgør selv spørgsmål om nævnets kompetence.
Kapitel 2
Nævnet
§ 2. Nævnet nedsættes af erhvervs- og vækstministeren efter høring af miljø- og
fødevareministeren. Nævnet består af:
1) 1 formand,
2) 2 medlemmer, der udpeges af landsretterne blandt retternes medlemmer,
3) 16 sagkyndige medlemmer, jf. § 4, der beskikkes af erhvervs- og
vækstministeren og
4) 4 medlemmer, der udpeges af Folketinget.
Stk. 2. Nævnets formand skal have bestået juridisk kandidateksamen.
Stk. 3. Beføjelser tildelt formanden kan udøves af faste stedfortrædere, der også
skal have bestået juridisk kandidateksamen.
Stk. 4. Landsretterne og Folketinget udpeger samtidig med udpegning af
medlemmer efter stk. 1, nr. 2 og 4, en suppleant for hvert medlem. Erhvervs- og
vækstministeren beskikker en suppleant for hvert medlem efter stk. 1, nr. 3.
Suppleanten kan deltage i behandlingen og afgørelsen af en sag, når medlemmet er
forhindret i at deltage.
Stk. 5. Medlemmerne nævnt i stk. 1, nr. 3, skal repræsentere sagkundskab inden
for de områder, der er angivet i § 3, stk. 1, nr.1-8, og de skal udøve deres hverv med
upartiskhed. Medlemmerne indstilles til beskikkelse efter reglerne i § 4.
Stk. 6. Medlemmerne må ikke modtage instrukser fra nogen om udførelsen af
deres opgaver i nævnet.
Stk. 7. Nævnsmedlemmer efter stk. 1, nr. 2-4, og suppleanter efter stk. 4 udpeges
og beskikkes for en periode på op til 4 år ad gangen. Ved udtræden udpeges eller
beskikkes et nyt medlem eller en ny suppleant for den resterende del af perioden.
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 44 Bilag 1
Offentligt
2
§ 3. Nævnet inddeles i 9 afdelinger, der består af medlemmerne nævnt i § 2, stk. 1,
nr. 1 og 2, og derudover af følgende medlemmer:
1) 2 sagkyndige i industriforhold,
2) 2 sagkyndige i jordforureningsforhold,
3) 2 sagkyndige i grundvands- og vandforsyningsforhold,
4) 2 sagkyndige medlemmer i landbrugsforhold,
5) 2 sagkyndige medlemmer i marine forhold,
6) 2 sagkyndige medlemmer i ferskvandsforhold,
7) 2 sagkyndige medlemmer i fødevareforhold,
8) 2 sagkyndige medlemmer i veterinærforhold, eller
9) 4 læge medlemmer.
Stk. 2. Formanden kan beslutte, at behandlingen af en sag kræver, at nævnet
tiltrædes af et eller flere yderligere sagkyndige medlemmer, der ad hoc beskikkes
Hvis formanden beslutter dette, indstiller styrelser under Miljø- og
Fødevareministeriet et eller flere sagkyndige medlemmer med de relevante
kompetencer til beskikkelse af erhvervs- og vækstministeren.
§ 4. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter § 3, stk. 1, nr. 1, og
suppleanter for disse indstiller Dansk Industri og Håndværksrådet i forening tre
kandidater. Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og
Danmarks Sportsfiskerforbund indstiller ligeledes tre kandidater i forening.
Stk. 2. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter § 3, stk. 1, nr. 2, og
suppleanter for disse, indstiller Dansk Industri og Danske Råstoffer i forening tre
kandidater. DANVA og Danmarks Naturfredningsforening indstiller ligeledes i
forening tre kandidater.
Stk. 3. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter § 3, stk. 1, nr. 3, og
suppleanter for disse indstiller Dansk Industri og Landbrug og Fødevarer i
forening tre kandidater. DANVA, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks
Sportsfiskerforening indstiller ligeledes i forening tre kandidater.
Stk. 4. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter § 3, stk. 1, nr. 4, og
suppleanter for disse indstiller Dansk Industri og Landbrug og Fødevarer i
forening tre kandidater. Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk
Landsforbund, Dyrenes Beskyttelse og Dansk Ornitologisk Forbund indstiller
ligeledes i forening tre kandidater.
Stk. 5. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter § 3, stk. 1, nr. 5, og
suppleanter for disse indstiller Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer, Danmarks
Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Rederiforening og Danske
Råstoffer i forening tre kandidater. Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Ornitologisk Forbund og Danmarks Sportsfiskerforening indstiller ligeledes i
forening tre kandidater.
Stk. 6. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter § 3, stk. 1, nr. 6, og
suppleanter for disse indstiller Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer, og
Håndværksrådet i forening tre kandidater. Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Sportsfiskerforening og Friluftsrådet indstiller ligeledes i forening tre
kandidater.
Stk. 7. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter § 3, stk. 1, nr. 7, og
suppleanter for disse indstiller Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer, De
Samvirkende Købmænd, Horesta, Dansk Erhverv og Danish Seafood Association i
forening tre kandidater. Aktive Forbrugere og Forbrugerrådet indstiller ligeledes i
forening tre kandidater.
3
Stk. 8. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter § 3, stk. 1, nr. 8, og
suppleanter for disse indstiller Landbrug og Fødevarer tre kandidater. Dyrenes
Beskyttelse indstiller ligeledes tre kandidater.
Stk. 9. Indstilles der ikke sagkyndige efter bestemmelserne i stk. 2-8 kan
ministeren genbeskikke eller midlertidig beskikke en sagkyndig på formandens
anbefaling.
§ 5. Formanden kan i særlige tilfælde beslutte, at en sag skal behandles i en anden
nævnsafdeling end den, der måtte fremgå af den øvrige lovgivning. Formanden
kan endvidere beslutte, at sagen skal behandles af flere af nævnets afdelinger i
fællesskab.
§ 6. Formanden orienterer nævnet om indkomne sager og om, hvilke sager der er
udtaget til afgørelse af formanden, jf. § 8. Formanden orienterer endvidere nævnet
om de tilfælde, hvor formanden har besluttet, at sagen skal behandles i en anden
afdeling end den, der måtte fremgå af den øvrige lovgivning, eller hvor formanden
har besluttet, at sagens skal behandles af flere af nævnets afdelinger i fællesskab,
jf. § 5.
Stk. 2. I mindre eller ukomplicerede sager eller sager, hvor afgørelse alene beror
på en juridisk vurdering, kan orienteringen efter stk. 1, 1. pkt., ske, efter sagen er
afgjort.
§ 7. Nævnet kan ændre formandens beslutning om, at en sag skal afgøres af
formanden, jf. § 8, eller at sagen skal behandles i en anden afdeling end den, der
fremgår af den øvrige lovgivning, jf. § 5. Dette gælder dog ikke sager omfattet af §
6, stk. 2.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljø- og
fødevareministeren fastsætte regler for fremgangsmåden ved eventuel uenighed
om en formandsbeslutning, jf. stk. 1, eller om en genudpegning eller midlertidig
beskikkelse, jf. § 4, stk. 9.
Kapitel 3
Formandens kompetence og nævnets afgørelsesmåde
§ 8. Formanden kan træffe afgørelse på nævnets vegne i alle sager, hvis sagerne
ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og hvis sagernes
afgørelse alene beror på en juridisk vurdering, jf. dog § 7, stk. 1.
§ 9. I sager der afgøres af nævnet, træffes afgørelsen på et møde, medmindre
formanden finder det ubetænkeligt, at afgørelsen træffes af nævnet på skriftligt
grundlag.
Stk. 2. Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 4 af medlemmerne, herunder
formanden, er til stede eller deltager i den skriftlige behandling af sagen.
§ 10. Nævnets afgørelse træffes ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er
formandens stemme udslagsgivende.
Kapitel 4
4
Nævnets prøvelse
§ 11. Nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget
over.
Stk. 2. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet begrænse sin
prøvelse til de væsentligste forhold.
§ 12. Nævnet skal, når en sag undtagelsesvis hjemvises, redegøre for nævnets
overvejelser i forbindelse med behandlingen af de klagepunkter, der har ført til
hjemvisningen. Nævnet skal samtidig vejlede myndigheden i 1. instans om,
hvordan sagen på disse punkter skal behandles.
Kapitel 5
Administrative bestemmelser m.v.
§ 13. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nævnets forretningsorden efter
høring af miljø- og fødevareministeren.
§ 14. Nævnets administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår ved
behandlingen af de sager, der indbringes for nævnet.
§ 15. Nævnet har samme adgang til at anmode om oplysninger, herunder om
økonomiske og regnskabsmæssige forhold, og til at påbyde prøveudtagning,
analyser og målinger m.v. for den pågældendes egen regning, som myndighederne
har efter den lovgivning, som den påklagede afgørelse er truffet efter.
§ 16. Nævnet har, hvis det skønnes nødvendigt for at træffe afgørelse i en klagesag,
mod behørig legitimation og uden retskendelse samme adgang til offentlige og
private ejendomme, lokaliteter og transportmidler og til herunder at foretage
undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og andre genstande,
som myndighederne har efter den lovgivning, som den påklagede afgørelse er
truffet efter.
Stk. 2. Politiet yder nævnet bistand ved udøvelse af beføjelserne efter stk. 1.
Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere regler herom.
Kapitel 6
Klage, søgsmål og gebyr
§ 17. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed,
medmindre andet følger af den øvrige lovgivning.
Stk. 2. For søgsmål vedrørende nævnets afgørelser gælder de regler, der er fastsat
i den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.
§ 18. For behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder anmodninger
om genoptagelse, jf. dog § 19, betaler klager et gebyr på 900 kr. for privatpersoner
og 1.800 kr. for virksomheder og organisationers vedkommende (2016-niveau).
5
Medfølger gebyret ikke inden for en af formanden i meddelelse til klager fastsat
frist, afvises klagen.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte gebyr reguleres den 1. januar hvert år efter den af
Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks som løbende
offentliggjort i forslag til finanslov med virkning for klager, der modtages i nævnet
fra og med den 1. februar 2017. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 100. Nævnet offentliggør størrelsen af klagegebyret
på nævnets hjemmeside.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om den praktiske
fremgangsmåde for betaling af gebyrer, herunder om elektronisk overførsel eller
giroindbetaling, og regler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om, at nævnet helt
eller delvist kan tilbagebetale gebyret til klageren, hvis klageren får helt eller
delvist medhold i nævnet, eller klagen trækkes tilbage.
Stk. 4. Afvises en klage fra realitetsbehandling, tilbagebetales gebyret.
§ 19. Uanset § 18, stk. 1, opkræves og betales ikke gebyr for klager i følgende sager:
1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelseslovens § 40.
2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbeskyttelseslovens §
60, skovlovens § 23, regler fastsat i medfør af naturbeskyttelseslovens § 60
a, § 27 i lov om råstoffer, § 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i
Tøndermarsken, vandforsyningslovens § 40, jordforureningslovens § 22,
stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 58 samt
klager over afgørelser truffet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 82, når
disse afgørelser vedrører sager efter § 58.
3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§ 19 d-19 g, § 37, stk.
4, og § 37 a, stk. 3.
4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-24.
5) Klager over afgørelser efter fødevare-, landbrugs- og fiskerilovgivningen.
6) Klager over afgørelser efter apotekerlovens § 13, stk. 6
7) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt, sammenstilling af
oplysninger i databaser (dataudtræk) og indsigt i databeskrivelser m.v.
efter lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om
aktindsigt i miljøoplysninger.
Kapitel 7
Digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af
klage, klagefrist m.v.
§ 20. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljø- og
fødevareministeren fastsætte regler om, at kommunikation mellem nævnet og 1.
instans og sagens parter vedrørende sager, som er påklaget til nævnet, skal ske ved
anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige
digitale formater, digital signatur eller lignende.
§ 21. Indgivelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med
nævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Nævnet afviser en klage,
der ikke indgives ved digital selvbetjening, jf. dog stk. 2-4.
6
Stk. 2. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
Stk. 3. En klage kan ikke afvises, hvis en afvisning vil være i strid med
internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne
afgørelser.
Stk. 4. Nævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske
fordele for nævnet og 1. instans ved at behandle klagen.
§ 22. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljø- og
fødevareministeren fastsætte regler om indgivelse af klage til nævnet, herunder om
klagefrist, samt krav til klagens indhold og form, i det omfang dette ikke er
reguleret i den øvrige lovgivning.
Kapitel 8
Straf m.v.
§ 23. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med
bøde den, der
1) undlader at efterkomme anmodning eller påbud efter § 15, eller
2) modvirker nævnets adgang til ejendomme, lokaliteter eller
transportmidler efter § 16.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. Er der ved en overtrædelse efter stk. 1, opnået en økonomisk fordel,
konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om der ved
overtrædelsen ikke er voldt skade på mennesker, natur eller på miljøet eller er
fremkaldt fare derfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn
hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§ 24. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljø- og
fødevareministeren fastsætte overgangsregler.
Stk. 3. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1620 af 8.
december 2015, ophæves.
Stk. 4. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov.
Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs
ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter
reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke klagesager, som skal afgøres efter
planloven, lov om sommerhuse og campering m.v. eller lov om kolonihaver eller
7
efter regler udstedt i medfør heraf. Verserende klagesager om VVM-afgørelser
efter planloven færdigbehandles dog af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
§ 25. I Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december
2015, som ændret ved § 7 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 og § 2, nr. 2-6, i lov
nr. 179 af 25. februar 2015, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Miljø- og
Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøklagenævnets« til: »Miljø- og
Fødevareklagenævnets«.
2. I § 33, stk. 2, og § 78, stk. 1, 3, 4, 6 og 7, ændres »som sammensat efter § 5, stk.
1, nr. 2,« til: », som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, jf. § 5«.
3. I § 78, stk. 5, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1,« til: », som
behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, jf. § 5«.
§ 26. I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november
2015, som ændret ved § 4 i lov nr. 132 af 16. februar 2016 og lov nr. 457 af 25. maj
2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Miljø- og
Fødevareklagenævnet« og » Natur- og Miljøklagenævnets« til: »Miljø- og
Fødevareklagenævnets«.
2. I kapitel 11 affattes § 91, stk. 1, 1. pkt., således:
»Stk. 1. Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 92, kan
kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er
fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, jf. § 5, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
3. I kapitel 11 affattes § 91, stk. 2, 1. pkt., således:
»Stk. 2. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter lovens § 58 kan påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. §
3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
4. I kapitel 11 affattes § 94, stk. 1, 1. pkt., således:
»Stk. 1. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 27. I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1585 af 10. december 2015, som
senest ændret ved § 6 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 og § 3 i lov nr. 427 af 18.
maj 2015, foretages følgende ændringer:
1. I §§ 15, stk. 3, §§ 16, 26 og 26 b ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. § 13, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Regionsrådets afgørelser efter loven eller regler fastsat i medfør af loven
kan, for så vidt angår forekomster på landjorden, påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i nævnets læge afdeling, jf. § 3, stk.1,
nr. 9, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i §§ 15
og 16. Regionsrådets afgørelse efter § 5 a kan, for så vidt angår retlige spørgsmål,
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet som behandler sagen i nævnets læge
afdeling, jf. § 3, stk.1, nr. 9, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Regionsrådets afgørelser efter kapitel 7 a kan dog påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk.
8
1, nr. 1-6, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Regionsrådets afgørelser
efter § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, og § 11 kan dog ikke påklages til anden administrativ
myndighed.«
3. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Miljø- og fødevareministerens afgørelser efter regler fastsat i medfør af §
36 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet som behandler sagen i den
læge afdeling, jf. § 3, stk.1, nr. 9, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
efter bestemmelserne i råstoflovens §§ 15 og 16. Øvrige afgørelser, som miljø- og
fødevareministeren træffer efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven
vedrørende forekomster på landjorden, kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.«
4. § 16, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
5. § 26, stk. 1 og 2, affattes således:
»§ 26. Afgørelser truffet af miljø- og fødevareministeren efter kapitel 7 a kan
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets
afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, jf. § 5 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk. 2. Afgørelser truffet af miljø- og fødevareministeren efter §§ 20, 20 b, 23 og
24 eller afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af § 20 a, stk. 5, og § 23, stk.
2, kan, for så vidt angår vilkår til beskyttelse af kulturarv, natur og miljø, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,
stk. 1, nr. 9, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
6. § 26 b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog § 21, stk.2-4 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 28. I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december 2015, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Miljø- og
Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøklagenævnets« ændres til: Miljø- og
Fødevareklagenævnets«.
2. § 80, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Vandløbsmyndighedens afgørelser, bortset fra afgørelser om erstatning og
andre økonomiske spørgsmål og miljø- og fødevareministerens afgørelser efter §
37 a, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet som behandler sagen i den
læge afdeling, jf. § 3, stk.1, nr. 9, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Afgørelser efter § 54 a kan dog ikke påklages.«
3. § 80, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk.
1, nr. 1-6, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Stk. 1, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.«
4. § 82, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 1. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
9
§ 29. I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 1577 af 8. december 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I §§ 16, 17, stk. 3, §§ 60, 62, stk. 4, og § 63 ændres »Natur- og
Miljøklagenævnet« til »Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. § 60, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Afgørelser efter § 4, § 6, § 7, stk. 2, § 13, § 15, stk. 2, § 17, stk. 3, §§ 19-21, §
38, § 39 og § 51, stk. 2 og 3, der er truffet af miljø- og fødevareministeren eller efter
bemyndigelse fra ministeren, jf. § 43, kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk.1, nr. 9,
jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
3. § 60, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgørelser efter kapitel 8 a, der er truffet af miljø- og fødevareministeren
eller efter bemyndigelse fra ministeren, jf. § 43, kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk.
1, nr. 1-6, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
4. § 63, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 1. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 30. I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8.
december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 8 a i §§ 53 j og 53 k ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til »Miljø-
og Fødevareklagenævnet«.
2. § 53 j, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Afgørelser efter dette kapitel kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk.
1, nr. 1-6, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
3. § 53 j, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 31. I lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr.
1533 af 10. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 16 ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til »Miljø- og
Fødevareklagenævnet«.
2. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Hvis planen eller programmet ikke er udarbejdet i henhold til lov eller den
pågældende lov ikke giver mulighed for klage, kan myndighedens afgørelser efter
§§ 4-13, for så vidt angår retlige spørgsmål, indbringes for Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk.1, nr. 9,
jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, af de i stk. 3 nævnte
klageberettigede inden 4 uger efter offentliggørelsen efter § 4, stk. 4, eller § 10.«
3. I kapitel 4 affattes § 16, stk. 5, 1. pkt., således:
»Stk. 5. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
10
§ 32. I lov om nationalparker, jf. lovbekendtgørelse nr. 1619 af 8. december 2015,
som ændret ved § 9 i lov nr. 1631 af 26. december 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I §§ 30, 31 og 32 ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til »Miljø- og
Fødevareklagenævnet«.
2. § 29, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Nationalparkfondens vedtagelse af en nationalparkplan kan påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,
stk.1, nr. 9, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige
spørgsmål.«
3. § 29, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at klager over retlige
spørgsmål i forbindelse med de afgørelser, der er nævnt i stk. 2, kan indbringes for
Miljø- og Fødevareklagenævnet til behandling i den læge afdeling, jf. § 3, stk.1, nr.
9, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder regler om opsættende
virkning af klage og om klageberettigelse.«
4. § 31, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 33. I lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1621 af 10. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 44 og 44 a ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til »Miljø- og
Fødevareklagenævnet«.
2. I kapitel 10 affattes § 44, stk. 2, 1. pkt., før nr. 1-8, således:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 37, stk. 3, samt § 38 om
fravigelser fra § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 19 og § 37, stk. 2, kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,
jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, af«
3. I kapitel 10 affattes § 44, stk. 3, således:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 33 kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,
jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, af adressaten for afgørelsen.«
4. I kapitel 10 affattes § 44, stk. 4, før nr. 1-5, således:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitel 9 a kan påklages til Miljø-
og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1,
nr. 9, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
5. I kapitel 10 affattes § 44, stk. 9, 1. pkt., således:
»Stk. 9. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 34. I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1584 af 10. december
2015, so ændret ved § 2 i lov r. 132 af 16. februar 2016, foretages følgende
ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Miljø- og
Fødevareklagenævnet« og Natur- og Miljøklagenævnets” ændres til: »Miljø- og
Fødevareklagenævnets«.
2. I kapitel 13 affattes § 75, stk. 1, således:
11
»Stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven, jf. dog stk. 2, og miljø- og
fødevareministerens afgørelser efter § 29, stk. 2 og 4, § 32, § 37 og § 38, jf. § 40,
stk. 2, og i konkrete sager efter kapitel 8 kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk.1, nr. 9,
jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
3. I kapitel 13 affattes § 75, stk. 2, således:
»Stk. 2. Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk.
1, nr. 1-6, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
4. I kapitel 13 affattes § 75, stk. 3, 1. pkt., således:
»Stk. 3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 35. I lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, jf. lov nr. 469 af
12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
1. I § 26 ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til »Miljø- og
Fødevareklagenævnet«.
2
§ 36. I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 13. maj 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 10 i §§ 77, 79, 80, 83, stk. 5 og § 86 ændres »Natur- og
Miljøklagenævnet« til »Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I kapitel 10 affattes § 77, stk. 1, før nr. 1-2, således:
»Stk. 1. Følgende afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, jf. § 5, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet:«
3. I kapitel 10 affattes § 77, stk. 2, således:
»Stk. 2. Regionsrådets afgørelser om ekspropriation, jf. § 22, stk. 2 og 4, kan
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge
afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
4. I kapitel 10 affattes § 77, stk. 3, 1. pkt., således:
»Stk. 1. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 37. I lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 18.
august 2015, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til »Miljø- og
Fødevareklagenævnet«.
2. § 4 a, affattes således:
»§ 4 a. Afslag på anmodning om aktindsigt, der er meddelt af et organ omfattet af §
1, stk. 2, og af forsyningsvirksomheder m.v. omfattet af § 1, stk. 1, kan påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger,
jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
3. § 4 b, stk. 1, affattes således:
»Klage indgives skriftligt til den myndighed, det organ eller den
forsyningsvirksomhed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden, organet eller
forsyningsvirksomheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som
12
udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende
klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en
udtalelse fra myndigheden, organet eller forsyningsvirksomheden med dennes
bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.«
4. § 4 b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 21. Ved klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives klagen ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog kapitel 7 i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet.«
5. § 4 b, stk. 3, ophæves og stk. 4 og 5, bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 38. I lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1531 af 8. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til »Miljø- og
Fødevareklagenævnet«.
2. I kapitel 16 affattes § 53, stk. 1, 1. pkt., før nr. 1 og 2 således:
»Stk. 1. Afgørelser truffet efter følgende bestemmelser kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,
jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
3. § 56, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 39. I lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 442
af 13. maj 2016, foretages følgende ændringer:
1. I §§ 60, 77, 80, 81 og 88 ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til »Miljø- og
Fødevareklagenævnet«.
2. I kapitel 7 affattes § 76, stk. 1, således:
»Stk. 1. Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 78, kan
kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er
fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, jf. § 5, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
3. I kapitel 7 affattes § 77, stk. 1, 1. pkt., således:
»Stk. 1. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 40. I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I kapitel 11 efter § 52 indsættes:
»§ 52 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf, og som hører under Miljø- og Fødevareministeriets område, kan hvis ikke
andet følger af lovgivningen i øvrigt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
13
2. »Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 41. I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1616 af 10.
december 2015, som ændret ved § 2, nr. 24 og 25 i lov nr. 1499 af 23. december
2014, § 2 i lov nr. 427 af 18. maj 2016 og § 3 i lov nr. 634 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Miljø- og
Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøklagenævnets« ændres til: »Miljø- og
Fødevareklagenævnets«.
2. I kapitel 15 affattes § 51, stk. 1, før nr. 1-5, således:
»Stk. 1. Følgende afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, jf. § 5, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
3. § 51, stk. 2-5 ophæves.
§ 42. I lov om miljø- og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 3. juli 2015,
foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til »Miljø- og
Fødevareklagenævnet«.
2. § 32, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 1. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 43. I lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 193 af 12. marts 2009, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf, og som hører under Miljø- og Fødevareministeriets område, kan påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger,
jf. § 3, stk. 1, nr. 4-8, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 44. I miljøskadeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 3. juli 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I kapitel 10 i §§ 50 og 52, stk.1, 2, 4 og 5 ændres »Natur- og Miljøklagenævnet«
til »Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I kapitel 10 affattes § 50 således:
»§ 50. Medmindre andet fremgår af loven, kan afgørelser efter loven påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger,
jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
3. I kapitel 10 affattes § 52, stk. 1, 1. pkt., således:
»Stk. 1. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
14
§ 45. I lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1618 af 10. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Miljø- og
Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøklagenævnets« ændres til: »Miljø- og
Fødevareklagenævnets«.
2. § 15, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Endeligt vedtagne risikostyringsplaner og senere revurderinger af disse
kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge
afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så
vidt angår retlige spørgsmål.«
3. § 17, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 46. I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I §§ 29 t, 29 u og 29 v ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til »Miljø- og
Fødevareklagenævnet«.
2. § 29 t, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel eller de regler, der
udstedes efter dette kapitel, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, jf. § 5, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet.«
3. § 29 t, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kulturministerens afgørelser efter § 29 h, stk. 2, og § 29 q, stk. 2, 1. pkt.,
kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge
afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Tilsvarende kan afgørelser efter § 29 j, stk. 1, påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk.1, nr. 9,
jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår dispensationer fra
bestemmelserne i § 29 e, stk. 1, 1. pkt., og § 29 g, stk. 1 og 2, bortset fra tilladelser
til arkæologiske undersøgelser af fortidsminder og historiske skibsvrag. Andre
afgørelser efter dette kapitel kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.«
4. § 29 t, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser
truffet af ministeren efter regler udstedt i medfør af dette kapitel.
Kulturministeren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,
jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, eller at sådanne afgørelser ikke
kan påklages til anden administrativ myndighed. Klage til Miljø- og
Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet
afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog kapitel 7 i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet.«
§ 47. I lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1582 af 10. december 2015,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1631 af 26. december 2013, foretages følgende
ændringer:
15
1. I §§ 20, 21 og 22 ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til »Miljø- og
Fødevareklagenævnet«.
2. § 19 affattes således:
»Stk. 1. Afgørelser truffet efter §§ 12 og 13 kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,
jf. § 5, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår processuelle
spørgsmål i forbindelse med tilvejebringelsen af havstrategierne.«
3. § 21, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 49. I lov om superficiære Fæste- og lejeforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 1692 af
14. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 50. I indkøbsforeningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 19. august 2010,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 51. I lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1845 af
14. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 52. I lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1748 af 14.
december 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 9 a indsættes:
»§ 9 b. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
16
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 53. I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1813 af 14.
december 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 54. I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion
inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 14. december
2015, foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 7 efter § 17 indsættes:
»§ 17 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 55. I innovationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1695 af 14. december 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 5 efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
St.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed,
der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog kapitel 7 i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 56. I lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. lovbekendtgørelse nr. 1848 af
14. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 b indsættes:
»Stk. 3. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 57. I lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1846 af 14. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 3 efter § 10 indsættes:
17
»§ 10 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 58. I jordfordelingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1707 af 14. december 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 6 indsættes:
»§ 27 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 59. I økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1657 af 14. december 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I kapitel 5 indsættes efter § 18:
»§ 18 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 60. I lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
417 af 3. maj 2011, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 indsættes i kapitel 2:
»§ 10 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 61. I lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 477 af 15. maj 2014, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 62. I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I kapitel 15 indsættes efter § 58:
18
»§ 58 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 63. Dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1019 af 29. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 24 d indsættes:
»Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 64. I lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, jf.
lovbekendtgørelse nr. 465 af 15. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 2 b indsættes i § 7 b:
»Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 65. Lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 77 af 21. januar 2015, foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 2 b indsættes i § 9 c:
»Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 66. I lov om udendørs hold af svin, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 12.
september 2015, foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 6 b indsættes efter § 15 b:
»§ 15 c. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 67. I lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, jf. lovbekendtgørelse nr.
470 af 15. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 7 indsættes efter § 36:
19
»§ 36 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 68. I lov om hold af slagtekyllinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 15. maj
2014, foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 3 indsættes efter § 14:
»§ 14 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 69. I lov om hold af slagtekalkuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af 15. maj 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 17 indsættes i kapitel 5:
»§ 17 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 70. I lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 472 af 15. maj 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 10 indsættes i § 32 a:
»Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 71. I lov om sikring af dyrepatogener, jf. lovbekendtgørelse nr. 475 af 15. maj
2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 72. I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 14. januar
2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 38 indsættes i kapitel 17:
20
»§ 39 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 73. I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 3. september
2014, foretages følgende ændringer:
1. § 13, stk. 7, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 7. Afgørelser efter § 13, stk. 6, og Afgørelser truffet i henhold til denne lov
eller regler udstedt i medfør af § 9, stk. 3, kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der
har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog kapitel 7 i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 74. I lov om Landdistriktsfonden, jf. lov nr. 1360 af 16. december 2014, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 11 indsættes i kapitel 2:
»§ 11 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 75. I lov om Hav- og Fiskerifonden, jf. lov nr. 1361 af 16. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 2 indsættes efter § 11:
»§ 11 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 76. I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 4 efter I kapitel 4 i § 18 og § 18a, stk-4-8, ændres »Natur- og
Miljøklagenævnet« til »Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
§ 77. I lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i
jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 28. februar 2013, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
21
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 78. I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om
ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske
Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1586 af 14. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 4 indsættes efter § 22 a:
»§ 22 b. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 79. I lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1812 af 14. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 19 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet
indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af
digital selvbetjening, jf. dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 80. I lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1706 af 14. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 19 indsættes i kapitel 6:
»§ 19 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 81. I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I kapitel 13 indsættes efter § 66:
»§ 66 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 82. I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 568 af 21. maj 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I kapitel 19 efter § 110 indsættes:
22
»§ 110 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 83. I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts
2009, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 84. I lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts
2009, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 85. I lov om biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 197 af 12. marts 2009, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 17 indsættes:
»§ 17 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 86. I lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 87. I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 12. september 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I kapitel 9 indsættes efter § 36:
23
»§ 36 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 88. I lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 21. januar 2015, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf
kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 89. I lov om plantenyheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 12. marts 2009,
foretages følgende ændringer:
1. Under overskriften Klage indsættes efter § 23:
»§ 23 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk.2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog kapitel 7 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
§ 90. I lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer og programmer og
af konkrete projekter (VVM) foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Miljø- og
Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøklagenævnets« ændres til: »Miljø- og
Fødevareklagenævnets«.
2. I § 48, stk. 3 og 4 og § 49, stk. 1, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2
til: », som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, jf. § 5«.
3. I § 49, stk. 2, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, « til: », som
behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6«.
4. I § 52 ændres »§ 18 b, stk. 2-4 til: »kapitel 7 i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet«.
§ 91. I lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning, foretages følgende
ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Miljø- og
Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøklagenævnets« ændres til: »Miljø- og
Fødevareklagenævnets«.
2. I § 36 ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, « til: », som behandler
sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, jf. § 5«.
§ 92. I lov nr. 130 af 10. februar 2015 om miljøteknologisk Udviklings-og
Demonstrationsprogram, foretages følgende ændringer:
24
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Miljø- og
Fødevareklagenævnet«.
2. I § 19, stk.2 ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, « til: », som
behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, jf. § 5«.
3. I § 19, stk.6 ændres »§ 18 b, stk. 2-4 til: kapitel 7 i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet«.
Kapitel 10
Lovens territoriale gyldighedsområde
§ 93. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
25
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Klageinstansernes kompetence
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Natur- og Miljøklagenævnet
2.1.1.1.2. Natur-og Miljøklagenævnets afgørelse i de enkelte sager
2.1.1.2. Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1.1.2.2. Klagecentrets afgørelse i de enkelte sager
2.1.2. Lovforslagets indhold
2.1.2.1. Miljø-og Fødevareklagenævnets prøvelse
2.2. Klageinstansernes sammensætning
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Natur- og Miljøklagenævnet
2.2.1.2. Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.2.2. Lovforslagets indhold
2.3. Gebyr ved indgivelse af klage
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Natur- og Miljøklagenævnet
2.3.1.2. Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.3.2. Lovforslagets indhold
26
2.4. Forretningsorden, sekretariat og formandens kompetence.
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Natur- og Miljøklagenævnet
2.4.2. Lovforslagets indhold
2.5. Digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening ved
indgivelse af klage, klagefrist m.v.
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Lovforslagets indhold
2.6. Straf m.v.
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Lovforslagets indhold
2.7. Ikrafttrædelse m.v.
2.8. Lovens territoriale gyldighedsområde
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Lovforslagets baggrund
Med regeringens udspil ”Vækst og udvikling i hele Danmark” fra november 2015
og aftalen mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og det
Konservative Folkeparti om ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for
kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” fra juni 2016 er det besluttet,
at nedlægge Natur-og Miljøklagenævnet og etablere to nye klagenævn i ”Nævnenes
Hus” i Viborg for henholdsvis planlovområdet og natur- og miljøområdet.
Endvidere er det besluttet, at gebyret for klage til disse to nævn hæves og
27
differentieres fra 500 kr. til henholdsvis 900 kr. for private og 1.800 kr. for
virksomheder og organisationer.
Med lovforslaget sammenlægges to af Miljø- og Fødevareministeriets
klageinstanser, henholdsvis Natur- og Miljøklagenævnet og Klagecenter for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, til ét nyt uafhængigt nævn for klager over
afgørelser fortrinsvist på Miljø- og Fødevareministeriets område.
Et væsentligt formål med lovforslaget er, at modernisere, forenkle og ensarte
Miljø- og Fødevareministeriets klagestruktur set i forhold til den sektorlovgivning,
der ressortmæssigt henhører under Miljø- og Fødevareministeriet. Det nye
klagenævn skal være uafhængigt og upartisk, og det skal kunne håndtere klager
mindst lige så kvalificeret og effektivt, som de to nuværende klageinstanser.
Ved at sammenlægge Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og
Miljøklagenævnet ved en ny nævnslov, vil det nye nævn kunne dække hele Miljø-
og Fødevareministeriets sagsområde – og ikke kun natur – og miljøsagerne - og
dermed mest effektivt indgå på lige fod med de øvrige klagenævn i Nævnenes Hus.
Det foreslås, at det nye nævn får navnet ”Miljø- og Fødevareklagenævnet”.
Det nye Miljø- og Fødevareklagenævn, og loven herom, ressortoverføres til
Nævnenes Hus under Erhvervs- og Vækstministeriet pr. 1. februar 2017, jf. kgl.
resolution af 8. juni 2016.
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. februar 2017.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Klageinstanserne
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1.. Natur- og Miljøklagenævnet
Natur- og Miljøklagenævnet er øverste administrative klageinstans for
forvaltningsafgørelser truffet inden for natur- og miljøområdet i det omfang, det
fastsættes i den øvrige lovgivning.
Afgørelserne, som kan påklages til dette nævn, er typisk afgørelser truffet af
forskellige offentlige myndigheder og virksomheder med specifikke opgaver inden
for natur- og miljøforvaltningen. Der kan særligt fremhæves afgørelser truffet af
Miljøstyrelsen, Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, kommunerne,
Kystdirektoratet og Naturstyrelsen. Nævnet er oprettet i 2011 ved lov om Natur- og
Miljøklagenævnet, jf. lov nr. 483 af 11. maj 2010 med senere ændringer. Loven er
senest bekendtgjort ved LBK nr. 1620 af 8. december 2015. Ved loven
gennemførtes en sammenlægning af Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet.
Nævnsloven blev fulgt af en parallel følgelov med en række nødvendige
konsekvensændringer, jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010. Formålet med nævnsloven,
som trådte i kraft den 1. januar 2011, var bl.a. at forenkle, styrke og effektivisere
behandlingen af klagesagerne. Loven udmøntede en aftale mellem den daværende
regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om
28
modernisering af klagesystemet på natur- og miljøområdet og styrkelse af
borgernes retsstilling.
Hovedloven om Natur- og Miljøklagenævnet er efterfølgende blevet ændret
henholdsvis ved lov nr. 1608 af 22. december 2010 om ændring af lov om Natur-
og Miljøklagenævnet og lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Differentieret
klagegebyr), ved lov nr. 580 af 18. juni 2012 om ændring af lov om Natur- og
Miljøklagenævnet og forskellige andre love (Reform af klagesystemet på natur – og
miljøområdet), ved lov nr. 1631 af 26. december 2013 om ændring af lov om
vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra
vandløb og søer og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov
om vandplanlægning), og ved lov nr. 86 af 28. januar 2014 om ændring af lov om
Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love (Obligatorisk digital
selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over
lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet). Sidstnævnte ændringer om obligatorisk
digital selvbetjening er for nævnets vedkommende trådt i kraft den 28. januar
2015.
Den særlige følgelov – Lov. Nr. 484/2010 - blev ligeledes ændret ved lov nr. 1608
af 22. december 2010 (Differentieret klagegebyr). Ændringerne indebar bl.a., at
der som udgangspunkt, fastsættes gebyr for at klage til nævnet i alle sager, der
efter lovgivningen kan indbringes for nævnet. Undtaget er dog f.eks.
ekspropriationssager, fredningssager og sager om aktindsigt, jf. lov om Natur- og
Miljøklagenævnet § 18.
I de enkelte særlove på miljø-og naturområdet kan nævnets kompetence også være
nærmere reguleret. Til eksempel er der i naturbeskyttelsesloven, jf. LBK nr. 1578 af
8. december 2016 en række bestemmelser, som regulerer Natur- og
Miljøklagenævnets opgaver på naturbeskyttelsesområdet, herunder navnlig
fredningsområdet, nævnets forhold til taksationskommissionerne og nævnets
adgang til prøvelse af kommunalbestyrelsernes afgørelser efter loven, jf. således
naturbeskyttelseslovens Kapitel 6. Fredning og Kapitel 12. Klage og søgsmål.
Natur- og Miljøklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter lov om
naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse, lov om råstoffer, lov om planlægning,
lov om vandløb, lov om skove, lov om jagt og vildtforvaltning, lov om sommerhuse
og campering m.v., lov om kolonihaver, lov om miljøvurdering af planer og
programmer, lov om nationalparker, lov om beskyttelse af de ydre koge i
Tøndermarsken, lov om vandforsyning, lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, lov om forurenet jord, lov om aktindsigt i miljøoplysninger,
lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug, lov om kemiske stoffer og produkter, lov om beskyttelse af havmiljøet,
lov om miljø og genteknologi, miljøskadeloven, lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, museumsloven, lov om havstrategi,
lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål
m.v., lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, lov om
vandplanlægning, lov om Miljøteknologisk Udviklings-og Demonstrationsprogram
og lov om kystbeskyttelse.
29
Nævnet foretager fuld prøvelse i de klagesager, hvor den relevante lovgivning ikke
indeholder begrænsninger af prøvelsesadgangen, og i øvrigt i alle sager hvor
nævnet efter sektorlovgivningen er tillagt kompetence til at foretage en fuld
prøvelse af underinstansens skønsudøvelse.
2.1.1.1.2. Natur-og Miljøklagenævnets afgørelse i de enkelte sager
Nævnet afgør ca. 2100 klager om året, hvoraf 12 % de seneste år har været forelagt
nævnet. De resterende 88 % har de seneste år været formandsafgørelser, der
afgøres af sekretariatet i overensstemmelse med den administrative praksis, der er
anlagt af nævnet. Til afgørelse af nævnssager med beskikkede medlemmer
udvælger formanden, eller dennes stedfortræder, de beskikkede sagkyndige,
således at nævnet besidder den sagkundskab, der er nødvendig for den enkelte
sags afgørelse. Dette valg er styret af sektorloven i almindelighed, men i særlige
tilfælde kan det besluttes af formanden, at en sag, der efter bestemmelser i
lovgivningen skal behandles af nævnet i den læge sammensætning, i stedet skal
behandles af nævnet i den sagkyndige sammensætning eller i en
nævnskombination af både sagkyndige medlemmer, højesteretsdommere og læge
medlemmer. De beskikkede sagkyndige medlemmer udvælges fra sag til sag fra en
liste, som formanden vælger fra. I hovedparten af sagerne, hvor der er brug for
specialviden og sagkundskab, indgår der typisk 1-2 sagkyndige nævnsmedlemmer.
Nævnets afgørelser i de mindre og ikke principielle sager, og sager af ren juridisk
art, kan afgøres på skriftligt grundlag eller ved et møde. Når nævnet derimod
sammensættes med sagkyndige eller læge medlemmer er hovedreglen, at der
træffes afgørelse i sagen på et møde. Nævnets afgørelser træffes ved almindelig
stemmeflerhed, dog således at formandens stemme er udslagsgivende ved eventuel
stemmelighed. Dissens i nævnet kan forekomme, og vil fremgå med kort
begrundelse af sagens akter.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser offentliggøres på nævnets afgørelsesportal
på www.nmknafgoerelser.dk
2.1.1.2. Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (navnet på organisationen siden 1.
august 2015) blev, som led i det almindelige over-/underordnelsesforhold, og med
hjemmel i enslydende bemyndigelsesbestemmelser indeholdt i en række
sektorlove på fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet, oprettet ved bekendtgørelse
nr. 58 af 6. februar 2008 om Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager.
Klageinstansen omtales første gang i forarbejderne til lov nr. 110 af 26. februar
2008 om ændring af lov om fødevarer med flere love (Fødevarekontrol og
sanktionsmuligheder m.v.), der gennemførte det treårige forlig om
fødevarekontrollen, jf. lovforslag nr. 45. af 12. december 2007, afsnit 1.3.1. I
forbindelse med udmøntningen af forliget om fødevarekontrollen og
sanktionsmuligheder m.v. af 31. maj 2007, anførtes således, som et punkt om
oprettelse af en uafhængig klageinstans, at der skulle oprettes som en uafhængig
klageinstans i Fødevarestyrelsen for at styrke Fødevarestyrelsens
vejledningsindsats og sikre ens sanktionering af virksomheder. Af bilag til
forligsteksten fremgik bl.a.: ”Ny uafhængig klageinstans. Klager over kontrollens
afgørelser behandles i en uafhængig klageinstans, der skal overtage den centrale
30
del af Fødevarestyrelsens (Mørkhøjs) opgaver i klagesager. Der oprettes til dette
formål en intern klageenhed, som bliver formelt uafhængig af Fødevarestyrelsen.
Ved en intern klageenhed muliggøres en fastholden af den faglige viden, som er
forbundet med klagesagsbehandlingen i Fødevarestyrelsen”.
Klagecentrets kompetencer og opgaver fremgår af bekendtgørelse nr. 513 af 23.
april 2015 om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser.
Centret behandler klager over administrative afgørelser, som kan træffes efter 47
forskellige sektorlove, efter en række EU-retsakter med direkte virkning for
medlemsstaterne og efter visse anordninger og materielle tekstanmærkninger til
de skiftende finanslove. Opgaven er dog hovedsagligt koncentreret om juridisk
efterprøvelse af afgørelser truffet af Fødevarestyrelsen eller NaturErhvervstyrelsen
i henhold til reglerne på de centrale lovområder for landbrugs-, fødevare - og
fiskeriområdet, som angår sager vedrørende økonomisk støtte til landmænd og
kontrol i forbindelse hermed (herunder nedsættelse af landbrugsstøtten, som følge
af de såkaldte krydsoverensstemmelseskrav), samt kontrol af fødevarer
(smileyordningen) og af dyr (dyrevelfærd og dyresundhed). Hertil kommer et
mindre antal klagesager vedrørende fiskeri, landbrugsejendomme og foder m.v.
Klagecenteret fungerer alene som rekursinstans og har ikke overordnet tilsynspligt
med styrelsernes virksomhed.
2.1.1.2.2. Klagecentrets afgørelse i de enkelte sager
Klagecentret modtager ca. 800 klagesager årligt. Sagsbehandlingen består i fuld
juridisk administrativ prøvelse af de påklagede afgørelser. I sin prøvelse af det
faglige skøn i klagesagerne foretager klagecentret alene en prøvelse af de retlige
rammer for 1. instansernes faglige vurderinger, da 1. instanserne på Miljø- og
Fødevareministeriets område besidder faglig ekspertise, der ikke er til stede i
klagecentret. Klagecentret kan om nødvendigt indhente videnskabelige udtalelser,
f.eks. hos Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet på Danmarks Tekniske
Universitet (DTU).
Klagecentrets afgørelser truffet i klagesager på Fødevarestyrelsens område har
siden 1. januar 2012 været offentligt tilgængelige via en afgørelsesportal, der i 2015
blev udvidet, så den også omfatter NaturErhvervstyrelsens område, og er inddelt i
forskellige områder, f.eks. grundbetaling, miljøordninger, krydsoverensstemmelse,
projektstøtte, dyr, fødevarer, foder m.v. Klageportalen findes på
http://fkcafgoerelser.dk
2.1.2. Lovforslagets indhold
Miljø- og Fødevareklagenævnet bliver ifølge forslaget den øverste og uafhængige
administrative klageinstans for afgørelser på Miljø- og Fødevareministeriet
område, i det omfang dette følger af den øvrige lovgivning. Afgørelserne vil være
endelige i det administrative system, medmindre andet følger af den øvrige
lovgivning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er udtryk for en forenkling af den nugældende
retstilstand, hvor der er to forskellige klageinstanser på miljø- og fødevareområdet
med varierende regelsæt og tradition. Et nævn for Miljø- og
31
Fødevareministerområdets forholdsvist mange klagesager vil skabe bedre
betingelser for styring af nævnsopgaverne, give adgang til fleksible
personaleløsninger og sikre effektiv ressourceudnyttelse.
Den foreslåede nye hovedlov om Miljø- og Fødevareklagenævnet etablerer det
nødvendige hjemmelsgrundlag for klageorganisationen og tilvejebringer de
nødvendige konsekvensændringer i sektorlovgivningen på miljø- og
fødevareområdet.
Regeringen vil med lovforslaget etablere Miljø- og Fødevareklagenævnet som en
fortsat effektiv og moderne uafhængig klagemyndighed, og forslaget sætter
ensartede og funktionelle rammer op for organiseringen klagesagsbehandling med
virkning fra 1. februar 2017, idet ressortansvaret for klagesagsområdet, som en
højt specialiseret forvaltningsretlig praksisnormerende opgave, samtidig overgår
til Erhvervs- og Vækstministeriet. Erhvervs- og vækstministeren er derfor i
forslaget anført som udøveren af de relevante beføjelser i forhold til det nye Miljø-
og Fødevareklagenævns fremtidige virke.
Alle de nuværende typer af klagesager på natur- og miljøområdet og alle
klagesager på fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet bliver omfattet af loven og
af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence. Hertil kommer afgørelser efter
museumsloven og apotekerloven.
De sektorlove, som det nye klagenævn skal anvende, fremgår af lovforslagets
Kapitel 9 hvor konsekvensændringer i sektorlovene fremgår. Hertil kommer også
en lille gruppe af afgørelser, der kan træffes efter nogle materielle
tekstanmærkninger på Finanslovens § 24, efter visse kgl. anordninger eller efter
direkte anvendelige bestemmelser i EU-forordninger på fødevare-, landbrugs- og
fiskeriområdet.
Fagområderne landbrug, miljø, fiskeri, natur og fødevarer er så emnemæssigt tæt
relateret, at det gør en sammenlægning af de to klagemyndigheder relevant og
nærliggende. Der er dermed både faglige og rent forvaltningsretlige
synergieffekter forbundet med en sammenlægning og etablering af ét samlet
klagenævn for det samlede miljø- og fødevareområde. Spørgsmål angående VVM-
sager, sager vedr. Natura 2000 og artsbeskyttelse efter habitatdirektivet og
konkrete spørgsmål om afslag på aktindsigt og tværgående problemstillinger i
forbindelse med klagebehandling vil eksempelvis blive behandlet og afgjort mere
ensartet for hele ministerområdets sager og mindst lige så effektivt som tilfældet er
i dag. Både sammenlægningen til ét nævn, der dækker hele miljø- og
fødevareministeriets sagsområde, og integrationen i Nævnenes Hus med virkning
fra 1. februar 2017, skal efter forslaget sikre øget fleksibilitet, større
tilpasningsevne og mindre sårbarhed bl.a. pga. muligheder for omfordeling af
medarbejdere, således at ekstra kræfter lettere kan sættes ind ved flaskehalse,
sygdom, vakancer, ferie, store sagspukler m.v.
Generelt har større nævnssekretariater bedre muligheder for at iværksætte arbejde
med udvikling af sagsgange, sagsflow, systemunderstøttelse etc. samt sætte nævns-
og kundebetjeningen i system. Dialog og vidensformidling vil kunne
systematiseres bedre, og fokus på god sagsbehandling hos 1. instanserne, herunder
32
kommunerne, vil kunne højne kvaliteten i forvaltningsafgørelserne, når et
uafhængigt nævn fastlægger praksis på Miljø- og Fødevareministeriets sagsområde
og formidler sin viden om de afgørelser, som nævnet træffer. Integrationen med
Nævnenes Hus forventes også at bidrage væsentligt hertil.
Både Natur- og Miljøklagenævnet og Klagecentret for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri er meget langt fremme med systemer for effektiv sagsstyring, driftsledelse
og digital understøttelse, og Natur- og Miljøklagenævnet har en velfungerende
klageportal på internettet, hvor klager generelt skal indgives digitalt. Portalen for
det nye nævn forventes udvidet og suppleret til at omfatte alle Miljø- og
Fødevareklagenævnets klagesagskategorier.
Regeringen er opmærksom på, at en sammenlægning på kort sigt kan medføre et
øget ressourceforbrug i forbindelse med organisationsændringen og udflytningen
til Viborg, og har i løbet af det første og andet kvartal af 2016 konstateret en
tendens til stigning i sagsbehandlingstiderne i Klagecentret for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri. Fusionen af de to myndigheder nødvendiggør også
personalemæssige tilpasninger og rokeringer, som imidlertid indledtes allerede
kort efter regeringsbeslutningen i 2015 om udflytningen af en række klagenævn til
Nævnenes Hus. Udflytningssituationen har i sagens natur betydet en tendens til
stigning i sagsbehandlingstiden og til en lavere produktion end ellers normalt for
begge klageinstanserne. Regeringen skønner dog, at sagsbehandlingstiden hos det
nye Miljø- og Fødevareklagenævn relativt hurtigt stabiliseres, og at der på alle
klagetyperne fremover vil kunne differentieres og screenes effektivt set i forhold til
klageindholdet, således at f.eks. alle de retligt og faktisk ukomplicerede klagesager,
og sager vedrørende ny lovgivning på miljø- og fødevareområdet, med den
organisering, som foreslås, kan afgøres hurtigt og i gennemsnit på 6 måneder. De
mere tunge og principielle sager forventes foreløbigt fortsat at kunne afgøres med
en sagsbehandlingstid på ca. 12 måneder i gennemsnit.
Det er i forbindelse med ressortoverførsel til Erhvervs- og Vækstministeriet, jf.
Kgl. Resolution af 8. juni 2016, aftalt mellem Miljø- og Fødevareministeriet og
Erhvervs- og Vækstministeriet, at det nugældende niveau for de gennemsnitlige
sagsbehandlingstider skal fastholdes, og på længere sigt forbedres.
2.1.2.1. Miljø-og Fødevareklagenævnets prøvelse
Nævnet skal efter forslaget tage stilling til alle relevante klagepunkter. Det vil
navnlig sige klagepunkter, der vil kunne føre til, at den indklagede afgørelse
ophæves, ændres eller hjemvises. I visse sager vil sagsbehandlingen dog kunne
koncentreres om et enkelt klagepunkt, hvis det f.eks. efter en foreløbig
gennemgang viser sig, at det pågældende klagepunkt indebærer, at den indklagede
afgørelse skal ophæves. Det skal dog anføres i afgørelsen, om den indklagede
afgørelse indeholder yderligere væsentlige mangler, så risikoen for at gentage disse
mindskes. Hvis nævnet finder at en afgørelse er ulovlig, skal den selvfølgelig
omgøres, også selv om dette ligger uden for klagens konkrete tema. Nævnet
foretager således en fuld prøvelse af både sagens jura og faktum.
Begrundelsen for nævnets afgørelser skal angive de retsregler, afgørelsen er truffet
i henhold til, de hovedhensyn, der har været bestemmende for en eventuel
skønsudøvelse, og de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning
33
for nævnsafgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24. Begrundelsen kan efter
omstændighederne være kortfattet og koncentreret om afgørelsens væsentligste
indhold.
Om prøvelsesintensiteten og efterprøvelsen af faglige vurderinger, skøn mv.
henvises til de specielle bemærkninger til forslagets § 11.
2.2. Klageinstansernes sammensætning
2.2.1 Gældende ret
2.2.1.1. Natur-og Miljøklagenævnet
Natur- og Miljøklagenævnets sager er indbyrdes meget forskellige, hvilket afspejles
i Natur- og Miljøklagenævnets forskellige sammensætninger
(nævnskombinationer) og den særlige visitationsudvalgsprocedure for de sager,
som kræver medvirken af sagkyndige nævnsmedlemmer. Generelt er klagesagerne
på miljøområdet præget af både miljøfaglig og teknisk kompleksitet, og
afgørelserne beror typisk på produktionstekniske vurderinger sammenholdt med
miljøfaglige vurderinger. På natur- og planområdet deltager læge
nævnsmedlemmer i nævnets klagesagsbehandling, for at sikre at almene og
samfundsmæssige hensyn og synspunkter afvejes og indgår i nævnets samlede
vurdering af en klagesag.
Nævnet er derfor organiseret som et kombinationsnævn, hvor både det sagkyndige
og det læge element indgår. Det betyder, at nævnet som udgangspunkt har to
forskellige sammensætninger, dels en læg sammensætning, hvor nævnet
sammensættes med formanden og syv medlemmer udpeget af Folketinget og to
højesteretsdommere, og dels en sagkyndig sammensætning, hvor nævnet besættes
af formanden og en række beskikkede sagkyndige. Hvordan nævnet skal
sammensættes konkret i de enkelte typer klagesager, følger af den øvrige
lovgivning. Nævnet sammensættes således i de forskellige kombinationer i
almindelighed efter klagesagens art og karakter.
Medlemmerne har et alsidigt kendskab til en række natur- og miljøretligt relevante
sagsområder. Det er i vidt omfang op til nævnets formand, at bestemme hvilke
specifikke kompetencer, der konkret er behov for i den enkelte sag. Det læge nævn
træffer afgørelser i langt de fleste af nævnets sager, som angår 1. instansernes
afgørelser truffet efter bl.a. naturbeskyttelsesloven, planloven, skovloven,
museumsloven og vandforsyningsloven. Det sagkyndige nævn træffer afgørelser i
bl.a. klagesager efter miljøbeskyttelsesloven, husdyrbrugsloven og
jordforureningsloven.
Undtagelserne består i de særlige tilfælde, hvor nævnet sammensættes med både
beskikkede sagkyndige medlemmer, læge medlemmer og højesteretsdommere, jf.
nævnslovens § 7, eller de almindelige sager, der ikke indeholder spørgsmål af
større eller principiel betydning, og hvor formanden (næstformanden eller
ankecheferne) afgør sagerne alene på formandskompetencen, jf. § 9 i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet.
Nævnets formand og næstformand skal have bestået juridisk embedseksamen.
34
De to dommere i nævnet, som Højesteret har udpeget, styrker den juridiske
legitimitet af nævnets afgørelser. Deltagelsen af dommere skal i øvrigt også ses i
sammenhæng med deltagelsen af dommere i fredningsnævnene, jf.
naturbeskyttelseslovens Kapitel 6.
De sagkyndige medlemmer udpeges af miljø- og fødevareministeren i deres
personlige egenskab. Natur- og Miljøklagenævnet har for tiden tilknyttet 216
sagkyndige medlemmer, der benyttes i forhold til de sager, som kræver særlig
sagkundskab, set i forhold til oplysning, fastlæggelse og vurdering af sagens
faktum. De sagkyndige, er indstillet til udpegning dels af en lang række
organisationer, som primært er opregnet i nævnslovens § 3, stk. 2 og 3, dels af
organisationer og styrelser under Miljø- og Fødevareministeriet og andre
myndigheder, jf. § 3 stk. 4 og 5.
De læge medlemmer i Natur- og Miljøklagenævnet, udpeges af Folketinget.
Nævnet er optaget på finansloven for 2016 under § 24. 11.02 Natur – og
Miljøklagenævnet (driftsbevilling). Nævnet har i alt ca. 80 arbejdspladser.
2.2.1.2. Klagecentrets sammensætning
Klagecentret ledes af en kontorchef. Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri er optaget på finansloven for 2016 under § 24.11.01.50. Departementet
(Driftsbevilling). Klagecentret har ca. 12 arbejdspladser.
2.2.2. Lovforslagets indhold
Miljø- og Fødevareklagenævnet vil udgøre en del af den offentlige forvaltning, og
bliver omfattet af alle de almindelige forvaltningsretlige regler og
retsgrundsætninger. Nævnet skal efter forslaget bestå af 1 formand, der er jurist, 2
dommere (udpeget fra landsretterne), der suppleres enten af en sagkyndig afdeling
eller af en læg afdeling med medlemmer, der er udpeget af Folketinget.
Tilstedeværelsen af både landsretsdommere, sagkyndige og læge
nævnsmedlemmer styrker nævnets uafhængighed og dets legitimitet.
Nævnsmedlemmerne inddeles i faste afdelinger, jf. videre nedenfor. Nævnet kan
herudover i helt særlige tilfælde suppleres af en fagspecialist, i de sager, hvor der
er behov for særlig specialviden. Der kan både ske fast beskikkelse og ad hoc
beskikkelse, jf. de specielle bemærkninger til forslagets § 3, stk. 1-2.
Det nuværende Natur- og Miljøklagenævn i den sagkyndige sammensætning
består i dag af formanden og et antal sagkyndige medlemmer, der udtages af
formanden blandt de beskikkede til behandling af en konkret sag på baggrund af
deres kvalifikationer. Udtagelsen af de sagkyndige medlemmer sker fra en liste
med mere end 200 sagkyndige, hvilket i praksis er yderst ressourcekrævende både
for nævnet, der skal udtage sagkyndige til den enkelte sag, og for de indstillende
organisationer, styrelser og myndigheder. Langt de fleste af de sagkyndige udtages
dog aldrig, da der ikke har været behov for deres specifikke kompetencer til brug
ved nævnets behandling af sagerne.
35
Der vurderes derfor at være behov for en ændret og enklere model, der i højere
grad vil kunne tilgodese fleksibilitet og fokus på den mest hensigtsmæssige og
effektive sagsbehandling, der varetager hensynet til borgernes retssikkerhed,
hurtig sagsbehandling og afgørelse. Deltagelse af sagkyndige medlemmer i
sagsbehandlingen i Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderes fortsat at være
nødvendig for de af sagerne, der er af teknisk karakter og rummer spørgsmål af
dels produktionsteknisk karakter, f. eks. anvendelse af bedste tilgængelige teknik
(BAT), dels spørgsmål af miljøfaglig karakter, f. eks. risikovurderinger af
forureningsspredning. Det er ifølge erfaringerne fra Natur- og Miljøklagenævnets
praksis normalt fuldt tilstrækkeligt med en sagkyndig nævnskonstruktion som
består af 1-2 sagkyndige nævnsmedlemmer.
På fødevare -, landbrugs- og fiskeriområdet er der ikke tradition for sagkyndig
efterprøvelse af 1. instansernes faglige vurderinger eller faglige skøn, da
Klagecentret ikke har de fornødne faglige forudsætninger for en sådan
revurdering. Den foreslåede nævnskonstruktion muliggør, at der i særlige
situationer, hvor der i forbindelse med klagen påpeges oplysninger, som i
nødvendigt og tilstrækkeligt omfang rejser berettiget tvivl f.eks. om det faglige
skøn, vil kunne foretages en efterprøvelse, hvor det dels er muligt og relevant, og
når sektorloven ikke afskærer klageadgangen til alene at kunne angå retlige
spørgsmål. Regeringen finder, at især sager på planteavlsområdet, f.eks. sager om
arealernes tilstand og støtteberettigelse, sager om overholdelsen af ”grønne krav”
så som efterafgrøder og dækningsgraden heraf, og sager vedrørende utilstrækkelig
slåning og afgrænsning vil kunne undergives en faglig efterprøvelse. På det
dyrevelfærdsretlige område er det især sager om dyretransporter og registreringer
af brok, skuldersår og andre skader på produktionsdyr, som f.eks. kan indeholde
aspekter, hvor en ny faglig vurdering eller et nyt fagligt skøn e.o. kan blive relevant
og indgå i en egentlig nævnsbehandling.
Det er centralt for Miljø- og Fødevareministeriet, at der med forslaget sikres en
bredde i de synspunkter, der er repræsenteret i nævnet. For at etablere balanceret
faglig bredde, fasthed og kontinuitet i sammensætningen af nævnet foreslås
indført faste nævnssammensætninger i 8 sagkyndige afdelinger og 1 læg afdeling.
Politikere eller personer udpeget af politiske partier vurderes som gode
repræsentanter for almene samfundsmæssige hensyn. Politikerne er medlemmer
af Natur-og Miljøklagenævnet i deres egenskab af at være lægmænd. Begge
muligheder for nævnssammensætning (sagkyndig eller læg sammensætning)
foreslås således videreført i det nye Miljø- og Fødevareklagenævn, dog med en
betydeligt enklere sammensætning af de sagkyndige i en ny fastliggende
afdelingsstruktur, som skal lette nævnets screening af indkomne klager og
tilrettelæggelse af sagsbehandlingen.
De sagkyndige foreslås umiddelbart efter udpegningen indplaceret i en fast
nævnsafdeling, jf. forslagets § 3. En sagkyndig afdeling skal bestå af 2 sagkyndige
personer, som af hensyn til paritetsprincippet er indstillet til beskikkelse af hhv.’
erhvervssiden’ eller af ’miljø-/natur-/forbrugersiden’ inden for nævnets
hovedfagområder, således at sagkyndigheden i afdelingen både er anerkendt af en
indstillende organisation på produktionssiden og en indstillende organisation på
forbrugersiden. Inddelingen gør, at der er truffet et sagligt og hensynsfuldt valg af
sagkundskab på forhånd. Dermed begrænses det eksisterende behov for vejledning
36
fra sekretariatets side til de sagkyndige medlemmer markant. Samtidig kan også
visitationsproceduren, som den kendes i dag fra Natur- og Miljøklagenævnet,
moderniseres til en langt mere effektiv proces, som ligner processen for
orienteringen af de læge nævnsmedlemmer i det nuværende Natur- og
Miljøklagenævn. Det begrænsede antal sagkyndige vil forventeligt oparbejde en
større erfaring en hidtil med nævnsarbejdet, når de kommer til at deltage i flere
sager i de forskellige faste nævnsafdelinger.
Regeringen vurderer endvidere, at der fortsat er et behov for deltagelse af læge
medlemmer i klagesagsbehandlingen. Dette gør sig særligt gældende i f.eks.
ekspropriationssager, hvor et element af nævnets prøvelse er en stillingtagen til
generelle samfundsmæssige hensyn. Også i fredningssager er det læge element
vigtigt, da afgørelsen af disse sager ikke beror på en ren juridisk vurdering. Ud
over i ekspropriationssager og i fredningssager indeholder sektorlovgivningen,
herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og skovloven, bestemmelser
hvorefter der skal træffes skønsmæssige afgørelser, f. eks. afgørelser om
dispensation til indgreb i beskyttede naturtyper, jf. naturbeskyttelseslovens § 3,
afgørelser om offentlighedens adgang til naturen, jf. naturbeskyttelseslovens
kapitel 4 eller nedlæggelse af beskyttede diger, jf. museumsloven § 29 a.
Fælles for den type af afgørelser som særligt kræver læg deltagelse er, at
beskrivelsen i lovteksten af, hvilke hensyn der skal lægges vægt på i de konkrete
afgørelser, er enten tom eller meget sparsom. Der skal således for at kunne træffes
en afgørelse foretages en afvejning af forskellige modsatrettede hensyn, herunder
bl.a. beskyttelseshensyn og formålsinteresser, samfundsmæssige interesser (såvel
hensynet til almenvellet og rekreative interesser samt samfundsøkonomiske
interesser), private interesser (f. eks. det ønskede formål med ansøgningen,
privatøkonomiske/erhvervsøkonomiske interesser), og forvaltningsretlige
proportionalitetsafvejninger. I større miljøsager kan deltagelse af det læge element
være vigtigt i forhold til overordnede proportionalitetsafvejninger, hvilket
tilsvarende må forventes at kunne være tilfældet i visse fødevaresager m.v., hvor
producenthensyn og forbrugerhensyn skal afvejes nærmere. Endvidere kan der
være tale om afgørelser af skønsmæssig karakter, som er truffet efter politisk
behandling i kommunalbestyrelser eller i politiske udvalg herunder. Temaet i de
klagesager er typisk, om en sådan afgørelse skal ændres eller fastholdes. En
ændring af afgørelsen bør derfor efter regeringens opfattelse kræve, at
klageinstansen også selv besidder en tilsvarende form for demokratisk legitimitet.
Regeringen vurderer, at denne legitimitet i nævnet bedst opnås ved en udpegning,
der ud over de overordnede nationale interesser også afspejler det danske politiske
hierarki. Udpegningen bør derfor som hidtil foretages af Folketinget.
Den læge afdeling af nævnet består ifølge forslaget af de 4 af Folketinget udpegede
medlemmer.
2.3. Gebyr ved indgivelse af klage
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Natur-og Miljøklagenævnet
Ifølge gældende regler opkræves gebyr for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet
på 500 kr. for hovedparten af de typer klager, som nævnet håndterer, jf. § 18 i lov
om Natur- og Miljøklagenævnet og jf. bekendtgørelse nr. 754 af 16. juni 2012 om
gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v. Gebyret er
37
efter loven pristalsreguleret (2012-niveau) og reguleres den 1. januar hvert år, jf. §
18, stk. 2. Gebyret er indført på natur- og miljøområdet for at begrænse antallet af
grundløse klager, typisk klager over petitesser eller klager fra mere fjerntboende
naboer, som ikke er direkte berørt af en afgørelse m.v. Der er visse områder, der er
friholdt fra kravet om gebyr, bl.a. fredningsområdet, ekspropriation og afgørelser
efter skovloven og naturbeskyttelsesloven vedr. Natura 2000-anmeldesagerne.
Der er væsentlige undtagelser til hovedreglen om gebyrbetaling efter
bestemmelserne i lovens § 18, stk. 3-7. Der betales ikke gebyr ved indgivelse af
klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelseslovens § 40, klager over
ekspropriationsbeslutninger efter naturbeskyttelseslovens § 60, skovlovens § 23,
regler fastsat i medfør af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om råstoffer, §
33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i Tøndermarsken, vandforsyningslovens §
40, jordforureningslovens § 22, stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71 og
miljøbeskyttelseslovens § 58 samt klager over afgørelser truffet i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 82, når disse afgørelser vedrører sager efter § 58.
Der skal endvidere ikke betales gebyr for klager over afgørelser efter
naturbeskyttelseslovens §§ 19 d-19 g, § 37, stk. 4 og § 37 a, stk. 3, og heller ikke for
klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-24. Endelig betales ikke gebyr for
klager til Natur- og Miljøklagenævnet, der udelukkende vedrører aktindsigt.
2.2.1.2. Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Der er ikke hjemmel til at kræve gebyr for indgivelse af klage til Klagecenter for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
2.3.2. Lovforslagets indhold
Der skal efter forslaget til §§ 18-19 som hovedregel kunne opkræves gebyr for at
klage til nævnet i alle sager, der kan indbringes for nævnet, uanset bestemmelser
herom i den enkelte sektorlov. Efter forslaget differentieres gebyrets størrelse alt
efter om klager er en borger eller en virksomhed /organisation. For behandling af
klager, der indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet skal privatpersoner efter
forslaget som hovedregel betale et gebyr på 900 kr. Dette gælder også for en
anmodning om genoptagelse. Virksomheder og organisationer skal efter forslaget
betale det dobbelte beløb på i alt 1.800 kr. for behandling af en eller genoptagelse
af en klage til nævnet. Visse klager indeholder klagepunkter, som relaterer sig til
flere forskellige sektorlove (interne parallelle klageforløb). Gebyrordningen vil
også skulle afspejle dette.
En række sagskategorier vil dog være undtaget fra klagegebyr, det gælder f.eks.
klager over afgørelser efter fødevare- landbrugs- og fiskerilovgivningen og klager
over afgørelser efter apotekerlovens § 13, stk. 6 (klager over afgørelser, der
tidligere har kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)
samt de nugældende undtagelser fra betaling af gebyr til Natur- og
Miljøklagenævnet (bl.a. aktindsigt, fredningssager og ekspropriationsager m.v.).
For så vidt angår regler for tilbagebetaling af gebyr er det hensigten, at de hidtidige
regler herfor skal videreføres.
38
Regeringen mener, at det med fordel vil kunne overvejes på længere sigt at indføre
et ensartet gebyr på alle det nye nævns sager, når der har været mulighed for en
tværgående vurdering og stillingtagen til behovet for yderligere harmoniseringer
m.v. af klagesagsgebyrerne i regi af Nævnenes Hus.
2.4. Forretningsorden, sekretariat, og formandens kompetence
2.4.1 Gældende ret
2.4.1.1. Natur – og Miljøklagenævnet
Nævnets forretningsorden er fastsat i medfør af lov om Natur- og
Miljøklagenævnets § 2, stk. 4, § 11, stk. 2, § 12, stk. 4, og § 13, i form af
bekendtgørelse nr. 1726 af 16. december 2015 om forretningsorden for Natur- og
Miljøklagenævnet.
Forretningsordenen gælder for nævnets behandling af sager efter de forskellige
sektorlove, hvor nævnet er indsat som klagemyndighed. Den indeholder bl.a.
bestemmelser om formanden og dennes stedfortræder, om nedsættelsen af
visitationsudvalg, reglerne for gennemførelse af visitation, indsigelser mod
beslutninger om formandsafgørelser, indsigelser mod beslutning om
nævnssammensætning, generelle regler om sagernes forberedelse og behandling,
regler vedrørende Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser, regler for
offentliggørelse af nævnets afgørelsespraksis m.v. og aflæggelse af årsberetning
m.v.
Natur- og Miljøklagenævnet betjenes af et sekretariat, der ledes af
nævnsformanden. Sekretariatet foretager en indledende screening af alle indgåede
klagesager, forbereder sager til afgørelse og påser herunder, at sagerne er
tilstrækkeligt oplyst.
Orienteringen til medlemmerne af nævnet i den sagkyndige sammensætning om
indkomne sager sker i dag via de faste visitationsudvalg, jf. lov om Natur- og
Miljøklagenævnet § 11. Efter den gældende ordning nedsættes 6 forskellige
visitationsudvalg. Hvert visitationsudvalg består af et antal medlemmer, som
udpeges blandt de sagkyndige medlemmer af nævnet for indtil 4 år ad gangen efter
indstilling fra de indstillingsberettigede organisationer efter henholdsvis lov om
Natur- og Miljøklagenævnet, lov om kemiske stoffer og produkter, lov om
beskyttelse af havmiljøet og lov om miljø og genteknologi. De 6 eksisterende
visitationsudvalg består af samlet 48 medlemmer, der er udpeget af 20 forskellige
organisationer, både alene og i forening. Medlemmerne af visitationsudvalgene får
mindst en gang månedligt oversigter over de sager, der er indkommet på det
området, det enkelte visitationsudvalg dækker. Ordningen med brug af
visitationsudvalg har eksisteret siden 2007. Begrundelsen for ordningen er, at
Natur- og Miljøklagenævnet i dets sagkyndige sammensætning er et nævn, der
nedsættes ad hoc fra sag til sag. Der eksisterer således ikke et fast stående nævn,
som formanden kan orientere om indkomne sager og behandlingsmåde og derved
opnå konsensus og legitimitet til sin udmøntning af formandskompetencen, jf.
nævnslovens § 9. Orientering af Natur- og Miljøklagenævnet i dets læge
sammensætning sker derimod månedligt efter en procedure, hvor
39
nævnsmedlemmerne orienteres dels om indkomne klager og dels om, hvilke sager
der af formanden er udtaget til nævnsbehandling.
For begge procedurer gælder, at nævnsmedlemmerne eller medlemmerne af det
enkelte visitationsudvalg kan forlange sager, der er udtaget til afgørelse af
formanden, henvist til afgørelse i nævnet (indkaldeordningen). Et medlem kan
således forlange at sager, der er visiteret til formanden, i stedet skal henvises til
afgørelse i nævnet med beskikkede medlemmer, med mindre visitationsudvalget
beslutter, at formanden kan afgøre sagen. Et medlem kan dog ikke forlange dette
for så vidt angår de ukomplicerede sager, hvor sagen alene beror på en juridisk
vurdering, og hvor sagen afgøres alene på formandskompetencen.
Ifølge 9, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet kan formanden eller en
stedfortræder for denne på nævnets vegne således træffe afgørelse i sager, der ikke
indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og i sager, hvis afgørelse
alene beror på en juridisk vurdering. Formandskompetencen kan dog ikke
udnyttes, hvis et nævnsmedlem gør indsigelse og visitationsudvalget eller nævnet i
den læge sammensætning bakker indsigelsen op, jf. lov om Natur-og
Miljøklagenævnet § 12, stk. 3 og 4 om regelsættet for adgang til at ændre
formandens beslutning.
2.4.2. Lovforslagets indhold
Erhvervs- og vækstministeren vil efter høring af miljø- og fødevareministeren
fastsætte nævnets forretningsorden, jf. forslagets § 13. I en forretningsorden
optages de generelle bestemmelser for nævnets virke. Der vil bl.a. i
forretningsordenen blive indført orienteringsmøder med de 9 afdelinger i nævnet.
På møderne redegør formanden for nævnets faste afgørelsespraksis på relevante
retsområder og dermed også for den forgangne periodes konkrete udmøntning af
formandskompetencen, jf. forslaget til § 8, og om formandens forventninger til
udmøntningen heraf i den kommende periode. Nærmere regler for afholdelse af
disse faglige orienteringsmøder, som skal supplere formandens løbende
orientering til nævnsmedlemmerne om indkomne sager, vil blive fastsat i nævnets
forretningsorden.
Den orienteringsprocedure i forhold til nævnsmedlemmerne, der i dag anvendes i
forhold til Natur- og Miljøklagenævnet i dets læge sammensætning, foreslås
videreført, da den er smidig, praktisk og effektiv, ligesom den fuldt ud kan
understøttes digitalt, jf. de specielle bemærkninger til forslagets § 6, der indebærer
at formanden skal orientere nævnet om indkomne sager, og pålægger formanden
at orientere nævnet om tilfælde, hvor formanden har besluttet at sagen skal
behandles i en anden afdeling end den i lovgivningen forudsatte. Orienteringen
skal indeholde oplysninger om, hvad sagen drejer sig om, og om hvorvidt sagen
vurderes til at skulle afgøres på formandskompetencen eller af nævnet.
Medlemmerne kan herefter forlange sager, der er udtaget til afgørelse af
formanden, henvist til afgørelse i nævnet. Dette gælder dog ikke for mindre eller
ukomplicerede sager eller sager, der alene beror på en juridisk vurdering, da disse
kan afgøres uden forudgående orientering af nævnsmedlemmerne.
Nævnet skal efter forslaget betjenes af et sekretariat. Sekretariatet står for nævnets
daglige administration. I det omfang der uddelegeres beslutningskompetence eller
afgørelseskompetence fra nævnet eller fra formanden refererer de pågældende
40
medarbejdere alene til den uafhængige afgørelsesmyndighed (dvs. nævnet).
Nævnet, formanden eller dennes stedfortrædere har således den fulde
instruktionsbeføjelse i forhold til sagens behandling og forberedelse til afgørelse.
Det er alene nævnsmedlemmerne, eller personer med samme uafhængige status
som et nævnsmedlem, der træffer alle væsentlige beslutninger og afgørelser ved
behandling af klagesagerne.
Efter forslaget skal det nye nævn fra 1. februar 2017 indgå i Nævnenes Hus (ny
styrelse), hvor nævnet vil blive betjent sekretariatsmæssigt, med de undtagelser,
som følger af lovforslagets § 2, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, om formandens
delegationsbeføjelse til stedfortrædere, der skal kunne træffe afgørelse på
formandens og nævnets vegne.
De ansatte medarbejdere i Nævnenes Hus kan bl.a. forbedrede de enkelte
nævnsmøder, skrive udkast til breve og afgørelser efter anvisning fra
nævnsformanden eller dennes stedfortrædere, og kan også modtage, screene,
vejlede, oplyse og behandle sagerne. Og styrelsens medarbejdere, der arbejder med
nævnets sager, skal i alle faglige spørgsmål referere til nævnet, formanden eller
dennes stedfortræder. Arbejdsdelingerne mellem nævnets sekretariat og ansatte i
Nævnenes Hus forventes i øvrigt fastlagt i sagsbehandlerinstrukser. Nævnet skal
efter forslaget i forbindelse med sagens oplysning bl.a. kunne indhente erklæringer
fra særligt sagkyndige uden for nævnet eller indhente udtalelser, f.eks. fra Det
Veterinære Sundhedsråd og skal kunne foretage besigtigelser på stedet.
Oplysningen af klagesagen sker dog som udgangspunkt på skriftligt grundlag.
Reglen i lovforslagets § 16 om adgang til besigtigelser på stedet uden forudgående
retskendelse er fortsat nødvendig for klart og enkelt at understøtte nævnets
uafhængige mulighed for at foretage nødvendig sagsoplysning. Kompetencen til
besigtigelse på stedet tilkommer alene nævnet, formanden og dennes
stedfortrædere.
Formanden eller dennes stedfortræder deltager ved behandlingen af alle sager i
nævnet.
Efter lovforslagets § 8 får formanden bl.a. kompetencen til at afgøre klager på
nævnets vegne, når sagen hverken er stor eller principiel og kan løses i
overensstemmelse med en i forvejen kendt praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet
og Klagecenteret for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. At formanden kan træffe
afgørelser på nævnets vegne, er en indarbejdet afgørelsesmetode på Natur- og
Miljøklagenævnets område, hvor ca. 88 % af sagerne afgøres af formanden. Det er
regeringens vurdering, at den eksisterende ordning vedrørende
formandskompetencen i Natur- og Miljøklagenævnet har fungeret efter hensigten,
og den indebærer – i forhold til egentlig nævnsbehandling – en mere enkel og
effektiv og moderne sagsbehandling. Reglen i den gældende § 9, stk. 1 i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet, foreslås videreført i en tilpasset form, så den dækker
alle det nye nævns sagskategorier med de modifiktioner som følger af, at
visitationsproceduren foreslås afskaffet og erstattet af en enklere og mere effektiv
orienteringsprocedure.
Også fremover vil formanden skulle orientere nævnet om de indkomne klager og
om, hvilke sager der er udtaget til afgørelse af formanden. Formanden skal
endvidere også orientere nævnet om de særlige tilfælde, hvor formanden har
41
besluttet, at en klage skal behandles i en anden sammensætning af nævnet end den
i lovgivningen forudsatte. I det nuværende Natur- og Miljøklagenævn orienteres
nævnsmedlemmerne om indkomne klager efter to forskellige procedurer.
Erfaringerne fra Natur- og Miljøklagenævnet med de to forskellige
orienteringsprocedurer for henholdsvis nævnet i den sagkyndige sammensætning
og nævnet i den læge sammensætning viser imidlertid, at proceduren for
orientering af nævnet i det sagkyndige sammensætning via de stående
visitationsudvalg er både utidssvarende og uforholdsmæssig tidskrævende,
ligesom den vanskeligt kan understøttes digitalt. Erfaringerne fra
visitationsudvalgene viser at der i 2014 og 2015 anslået kun var under 5 tilfælde,
hvor et medlem af et visitationsudvalg benyttede sig af indkaldeordningen,
hvorefter nævnet kan kalde en sag ind til egentlig nævnsbehandling.
Nødvendigheden af visitationsudvalgene ophører desuden med den foreslåede nye
nævnsstruktur i Miljø- og Fødevareklagenævnet, da dette nedsættes som et fast
nævn på alle sagsområder.
Formanden får kompetence til på nævnets vegne at træffe afgørelse i sager, der
ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, samt i sager, hvis
afgørelse alene beror på en juridisk vurdering, således at størstedelen af nævnets
sager kan afgøres af formanden. Dette selv om det måtte fremgå af den øvrige
lovgivning, hvilken nævnsafdeling sagen skal behandles i.
Sager, hvor klagen kan afvises af formelle grunde, er et eksempel på juridiske
sager. Til denne kategori hører f. eks. sager om afvisning på grund af overskridelse
af klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi der er klaget over et forhold,
som nævnet ikke har kompetence til at behandle. Ved større og principielle
afgørelser forstås afgørelser, hvor hensynet til væsentlige miljø- eller naturværdier
skal afvejes med andre væsentlige beskyttelsesværdige interesser, herunder
afgørelser af særligt vidtrækkende økonomisk betydning for samfundet eller for
afgørelsens adressat. Det vil endvidere kunne tillægges betydning, om der i sagen
er uenighed mellem myndigheder ofte markeret ved, at klager er en myndighed.
2.5. Digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af
klage, klagefrist m.v.
2.5.1. Gældende ret
I lov om Natur-og Miljøklagenævnets kapitel 6a om Obligatorisk digital
selvbetjening ved indgivelse af klage m.v. er det i dag i lovens § 18 a bestemt, at
Miljø-og Fødevareministeren kan fastsætte regler om kommunikation mellem
nævnet og 1.instans vedrørende sager, som er påklaget til nævnet, skal ske ved
anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige
digitale formater, digital signatur eller lignende.
I lovens § 18b er det endvidere bestemt, at indgivelse af klage til og efterfølgende
kommunikation om klagesagen med nævnet skal ske ved digital selvbetjening,
samt at klager, der ikke indgives digitalt afvises, med mindre der foreligger særlige
forhold, der bevirker at klager ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening, afvisning ville være i strid med internationale regler eller EU-retlige
forpligtelser.
42
Nævnet kan også undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for
nævnet ved at behandle klagen.
2.5.2. Lovforslagets indhold
Ordningen som foreslås med forslagets kapitel 7 svarer med få tilpasninger til
indholdet af kapitel 6a i lov om Natur – og Miljøklagenævnet. Der vil dermed
fortsat være digitale kommunikationsbestemmelser i nævnsloven, som vil gælde
parallelt med nogle tilsvarende digitale kommunikationsbestemmelser i særlovene
på dele af nævnets område, jf. f.eks. miljøbeskyttelseslovens kapital 11.Både Natur-
og Miljøklagenævnet og Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er meget
langt fremme i forhold til digitalisering og dermed effektivisering af
klagesagsbehandlingen. For at understøtte og videreudvikle dette i det nye Miljø-
og Fødevareklagenævn foreslås den nugældende ordning, der giver mulighed for
administrativt at fastsætte regler om pligt til digital kommunikation mellem
Natur- og Miljøklagenævnet og 1. instans, videreført, samt udvidet til også at
muliggøre fastsættelse af regler for nævnets og 1. instans kommunikation med
sagens parter. Det sidste aspekt hænger sammen med, at det også foreslås gjort
obligatorisk for en klager, at anvende digital selvbetjening ved indgivelse af klage
til Miljø- og Fødevareklagenævnet over en afgørelse truffet af en myndighed og ved
den efterfølgende kommunikation med nævnet og 1. instans om klagesagen. Hvor
særlige forhold gør sig gældende, eller hvor en afvisning vil være i strid med
internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne
afgørelser, skal klager dog kunne indgive klage på anden vis end ved digital
selvbetjening. Endvidere kan nævnet acceptere en indgivelse af klage uden
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, hvis nævnet eller afgørelsens 1.
instans har klare økonomiske fordele herved. I sådanne tilfælde vil den
myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, skulle indføre klagen i den
digitale selvbetjening i forbindelse med videresendelse af klagen til Natur- og
Miljøklagenævnet.
Den foreslåede § 22 bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte
regler om klagefrister for klage til nævnet, i det omfang dette ikke er reguleret i
den øvrige lovgivning. Der er i forvejen indarbejdet klagefrister på i Miljø- og
Fødevareministeriets område ved en række bekendtgørelser med hjemmel i
særlovgivningens bemyndigelser, men det vurderes relevant at tilvejebringe en
central hjemmel i selve nævnsloven til at fastsætte en ensartet klagefrist for klager
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, da dette vil medføre mulighed for at forenkle
og ensarte formuleringerne i 1. instansernes klagevejledninger.
2.6. Straf m.v.
2.6.1. Gældende ret
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning kan der ifaldes
strafansvar i form af bøde ved overtrædelse af reglerne i lovens § 15 og 16, jf.§ 19 i
lov om Natur-og Miljøklagenævnet. Det er ifølge reglerne strafbart at undlade at
efterkomme nævnets anmodning eller påbud efter lovens § 15, om at afgive
oplysninger, herunder om økonomiske forhold og regnskabsmæssige forhold.
Nævnet kan også som led i sagens oplysning påbyde prøveudtagning, analyser og
målinger m.v. foretaget for den pågældendes egen regning, når dette er påkrævet
43
efter den lovgivning, som den pågældende afgørelse er truffet efter. Efterkommes
påbuddet ikke vil dette kunne udgør en strafbar undladelse, jf. lovens § 19, stk.1,
nr. 1.
Hvis man modvirker myndighedernes adgang - mod behørig legitimation og uden
retskendelse - til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler efter lovens § 16,
som giver nævnet adgang til at foretage en nødvendig sagsoplysning på stedet i
forbindelse med en konkret klagesag, vil dette ligeledes kunne straffes, jf. § 19, stk.
1, nr. 2.
Selskaber og andre juridiske personer vil kunne ifalde et sådant strafansvar, jf. §
19, stk.2, og efter stk.3 er der i forbindelse med straffesagen adgang til
konfiskation af en eventuel opnået økonomisk fordel, også selv om der ikke er
voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor.mv. jf. lovens § 19.
2.6.2. Lovforslagets indhold
Lige som efter reglen i § 19 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, foreslås det, at
der skal kunne ifaldes strafansvar såfremt en person eller virksomhed undlader at
efterkomme en anmodning eller et påbud efter lovforslagets § 15 eller modvirker
myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler efter
lovforslagets § 16.
Efter forslaget skal der også kunne pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Endvidere skal der efter lovforslagets § 23, stk. 3, kunne ske konfiskation af en
opnået økonomisk fordel forbundet med overtrædelsen. Adgangen til konfiskation
bredes imidlertid ud i forhold til den gældende regel i loven om Natur- og
Miljøklagenævnet, således at der bliver konfiskationsadgang, også selv om der ikke
konkret er voldt skade på hhv. miljø, på mennesker eller på natur eller fremkaldt
fare herfor. Den nugældende konfiskationsregel i nævnsloven omhandler alene
skader på miljøet eller fare herfor.
2.7. Ikrafttrædelse m.v.
Ikrafttrædelsestidspunktet for loven er 1. februar 2017, hvor udflytningen til
Nævnenes Hus er afsluttet, erhvervs- og vækstministeren har overtaget
ressortansvaret for det nuværende Natur- og Miljøklagenævn og for loven om dette
nævn som erstattes af den nye lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Arbejdet
med at nedsætte det nye Miljø- og Fødevareklagenævn vil blive forberedt, så
nævnet kan nedsættes, umiddelbart når loven er vedtaget og hjemlerne er trådt i
kraft. Relevante bemandingsmæssige, overførsler, flytninger, udpegninger og
beskikkelser m.v. kan forberedes og få virkning, senest samtidig med at loven
træder i kraft.
Overgangsregler vedrørende verserende sager i Natur- og Miljøklagenævnet og
sager hos Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke angår
planloven, sommerhusloven eller kolonihaveloven, og som ikke er
færdigbehandlede ved lovens ikrafttræden, findes i lovforslagets § 24.
Udgangspunktet er, at sagerne færdigbehandles i Miljø- og Fødevareklagenævnet
efter reglerne i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Bestemmelsen i forslaget til
44
§ 24, stk. 5, giver erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte de
nødvendige supplerende overgangsregler. Der kan således opstå behov for
overgangsregler, som det ikke er muligt at fastlægge på forhånd.
Lovforslaget medfører behov for konsekvensændringer i en lang række love, der
fortrinsvist hører under Miljø- og Fødevareministeriets ressort. Der er derfor i
forslagets §§ 25-90 indarbejdet forslag til konsekvensmæssige ændringer i miljø-
og fødevareministeriets sektorlovgivning og i museumslovens (forslagets § 46) og
apotekerloven (forslagets § 73), på følgende måde:
Alle henvisninger til Natur- og Miljøklagenævnet i lovgivningen under Miljø- og
Fødevareministeriet er foreslået erstattet med en henvisning til det nye Miljø- og
Fødevareklagenævn.
I de sektorlove, som hidtil på grundlag af lov eller bekendtgørelse har haft
klageadgang til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, er der indsat
enslydende bestemmelser i lovene om den ændrede klageadgang til Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Samtidig er der indsat enslydende bestemmelser, hvorefter
klager til nævnet skal indgives via 1. instansen (”postkassemodellen”). Dette
harmonerer med at 1.instansernes nuværende adgang til genoptagelse og
remonstration skal opretholdes. På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet følger
adgangen i dag af regler fastsat i bekendtgørelser på områderne samt af den
ulovbestemte adgang til remonstration. Det bemærkes, i øvrigt at
offentlighedslovens § 37, stk.2 forudsætter, at sager skal sendes til den myndighed,
hvis afgørelse der klages over.
I sektorlovene på Natur- og Miljøklagenævnets nugældende ansvarsområde er der
i forslaget indarbejdet en henvisning til den nye regel om nævnssammensætning.
Den foreslåede model for Miljø- og Fødevareklagenævnet betyder, at nævnet fast
vil bestå af i alt 9 afdelinger, jf. forslagets § 3.
Hvor sektorlovene indeholder afvigende regler om indstillingsret til Natur- og
Miljøklagenævnet, f.eks. Havmiljølovens § 51, foreslås disse regler ophævet i
konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 4, idet der fremadrettet skal gælde et
samlet og enkelt sæt regler for udpegning og fast etablering og afdelingsinddeling
af Miljø- og Fødevareklagenævnet. I lovregler om klageadgang til Natur- og
Miljøklagenævnet er der derfor indsat ensartede bestemmelser om henvisning til
forslagets § 3, stk.1, nr. 9, ved de situationer som efter loven kræver en læg
nævnssammensætning, og en henvisning til § 3, stk. 1, nr. 1-6, ved de sager, som
ifølge sektorloven i dag kræver en sagkyndig nævnssammensætning.
Gennemgående er regler, som foreskriver enten læg eller sagkyndig
nævnssammensætning, opretholdt, nu blot med henvisning til lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Regler i sektorlovgivningen om indstillingsret til medlemmer til Natur- og
Miljøklagenævnet, er i forslaget generelt erstattet med en regel, der henviser til
forslaget til § 3 om nævnets forskellige afdelinger i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
45
Den øvrige lovgivnings henvisninger til § 18 b i lov om Natur- og Miljøklagenævnet
er overalt erstattet af en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnets
kapitel 7, som er bredere end § 18b og som angår digital kommunikation og pligt
til obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage, bemyndigelse til
fastsættelse af klagefrist og regler om krav til indhold og form på en klage m.v. En
undtagelsesbestemmelse som svarer til indholdet i § 18 b findes i forslagets § 21.
Øvrige bemyndigelser i den omfattende sektorlovgivning og administrative
udmøntninger heraf i form af regler om administration af og behandling af klager,
herunder regler om gebyr, opsættende virkning, frister, klagebetingelser og retlig
interesse, i lovene på Natur- og Miljøklagenævnets og Klagecenter for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeris sagsområder, foreslås ikke ophævet eller ændret ved
nærværende lovforslag. I lyset af reorganiseringen af klageområdet vil
sektorlovene dog alle hver især på længere sigt skulle tilpasses den nye
retstilstand, som følge af den nye nævnslov og reglerne for Nævnenes Hus. Der vil
bl.a. i denne forbindelse kunne være behov for fastsættelse af overgangsregler, jf.
forslaget til § 24.
2.8. Lovens territoriale gyldighedsområde
Det foreslås, at loven om Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke i almindelighed skal
gælde for Færøerne og Grønland, men at nævnsloven ved kongelig anordning skal
kunne sættes i kraft for Grønland med virkning for visse klagesager, der er
omfattet af bl.a. fødevareloven, lov om dyrlægegerning m.v. og lov om sygdomme
og infektioner hos dyr.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Staten
Det nye nævn under erhvervs- og vækstministeren, som ressortminister for
løsningen af klagemyndighedens opgave som klageinstans, vil blive oprettet som
en del af Nævnenes hus. På forslag til Finanslov 2017 er der afsat en bevilling til
Nævnenes Hus, som blandt anet skal finansiere etablering og drift af Natur- og
Fødevareklagenævnet.
Der vil være udgiftsmæssige konsekvenser forbundet med etableringen af det nye
nævn. Der skal forsat være en formand og udpeges medlemmer til nævnet og
afholdes merudgifter, bl.a. til etablering af en ny hjemmeside, ny fælles
journaldatabase, en fælles klageportal og herunder systemunderstøttelse af
gebyradministrationen etc.
Lovforslaget forventes på længere sigt at kunne bidrage til en øget
omkostningseffektivitet og til ensartning og afkortning af sagsbehandlingstiderne
for klagesagerne under Miljø- og Fødevareministeriet, bl.a. som en følge af øget
digitalisering, en forenklet nævnsstruktur, modernisering af
sekretariatsfunktionen og samspillet med Nævnenes Hus samt nedlæggelsen af
visitationsordningen i Natur- og Miljøklagenævnet.
Det foreslås, at gebyrerne for at klage hæves og differentieres for hhv. borgere og
virksomheder og organisationer. For behandling af klager, der indbringes for
nævnet af borgere, betaler klager et gebyr på 900 kr., mens for virksomheder og
46
organisationer, betaler klager et gebyr på 1800 kr. (2016-niveau). Den
eksisterende gebyrsats er 500 kr. Forslaget om forhøjet klagegebyrer til Miljø- og
Fødevareklagenævnet sager inden for natur- og miljølovgivningen vil give en
samlet gevinst for staten på ca. 430.000 kr. om året
I naturlig forlængelse af Kgl. Resolution af 8. juni 2016, hvorved
Energiklagenævnet og Natur- og Miljøklagenævnet er ressortoverført til erhvervs-
og vækstministeren pr. 1. januar 2017, bliver Erhvervs- og Vækstministeriet
administrativt og ressortmæssigt ansvarlig for Miljø- og Fødevareklagenævnets
personelle, funktionelle og saglige kompetence, set i forhold til løsningen af selve
”klagemyndighedsopgaven”, således som lovgivningen og de forvaltningsretlige
grundsætninger for rekurs m.v. fastlægger denne. Dette betyder, at det med
vedtagelsen af lovforslaget bliver erhvervs- og vækstministerens ressortansvar at
nedsætte, administrere, drive (økonomisk drift), organisere og bemande nævnet,
idet udpegningen af de sagkyndige medlemmer af nævnet skal ske efter høring af
miljø- og fødevareministeren og øvrige indstillingsberettigede.
Erhvervs- og vækstministeren får med forslaget bl.a. bemyndigelsen til at
administrere og udstede bekendtgørelser om nævnets forhold, især
forretningsordenen og nævnets gebyrbekendtgørelse. Alle de regelspørgsmål, som
vedrører nævnsbeføjelserne - de formelle regler såvel som saglige, f.eks. alle
spørgsmål om sagsbehandlingsregler og afgørelsesvirksomheden, samt
udnyttelsen af alle lovens bemyndigelser og regelspørgsmål, hører med forslaget
fra 1. februar 2017 under Erhvervs- og Vækstministeriet, idet alle disse sager og
spørgsmål dog efter omstændighederne bør drøftes med Miljø- og
Fødevareministeriet, når dette vurderes sagligt relevant. Især skal regler med
særlig miljø- og fødevaremæssig betydning nøje afstemmes med Miljø- og
Fødevareministeriet før reglerne sendes i offentlig høring.
Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende styrelser er også fremover ansvarlig
for administration m.v. af alle sektorlovene på ministerområdet, bortset fra de
regler, der angår Miljø- og Fødevareklagenævnet og dets særlige
myndighedsopgave (som klageinstans). Ministeriet har således hele ansvaret for
reglerne om hvilke afgørelsessager, der kan eller skal kunne påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Der skal koordineres tæt med Erhvervs- og Vækstministeriet om eventuelle
kommende lovgivningsinitiativer, således at de økonomiske overvejelser forbundet
med enten udvidet eller indskrænket klageadgang til nævnet inddrages, bl.a. af
sædvanlige budgetmæssige eller finanslovsmæssige grunde. Alle forhandlinger
nationalt, internationalt og i EU om regler og krav til eller for klageinstanser i
sektorlovene og i regler og retsakter, der i øvrigt varetages under Miljø- og
Fødevareministeriet ligger fortsat i Miljø- og Fødevareministeriet, idet Erhvervs-
og Vækstministeriet og efter omstændighederne også Miljø- og
Fødevareklagenævnet selv, skal inddrages og høres i forbindelse med disse sager,
når Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at spørgsmålene har betydning for
Erhvervs- og Vækstministeriets ansvar for nævnet og opgaveløsningen i nævnet
(rekursbehandlingen), jf. ovenfor.
47
For begge de omtalte ministerområder gælder det, at nævnet er uafhængigt af
regeringen og af enhver part eller interesse i afgørelsen af de konkrete sager.
Styringsmæssigt, i forhold til nævnets uafhængige og administrativt endelige
normering af den miljø-, natur-, fødevare-, landbrugs- og fiskerimæssige
lovgivning (og også af museumsloven og apotekerloven) er nævnsuafhængigheden
også understøttet af beslutningen om ressortopdelingen, jf. forudsætningsvist kgl.
resolution af 8.juni 2016.
Der vil fremadrettet være behov for tæt samarbejde mellem ministrene om alle
lovforslag, der angår eller berører nævnets virke, så unødig lovgivning kan undgås
og de respektive ressortinteresser kan varetages i nødvendigt og tilstrækkeligt
omfang, ligesom mindre væsentlige forhold vil kunne løses og indgå i de respektive
fagministeriers lovforslag efter nærmere konferering mellem ministerområderne.
Der skal således efter aftale i regeringen generelt koordineres tæt mellem
ministerområderne, for at sikre at det uafhængige klagenævns fremtidige
normering af sektorlovgivningen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriets
ressort, bliver tilvejebragt på et både sikkert og sagligt fundament.
3.2 Kommunerne
Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
kommunerne.
3.3. Regionerne
Forslaget har ingen for konsekvenser regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
For behandling af klager, der indbringes for nævnet af virksomheder og
organisationer, betaler klager et gebyr på 1800 kr. (2016-niveau), jf. kapitel 6. Den
eksisterende gebyrsats er 500 kr. Forslaget om forhøjet klagegebyrer til Miljø- og
Fødevareklagenævnet vil have en samlet omkostning for virksomheder og
organisationer på ca. 191.000 kr. om året efter tilbagebetaling af gebyrer, der
estimeres til ca. 339.000 kr. årligt.
Forslaget har […..]været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
(TER). [… ]
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
For behandling af klager, der indbringes for nævnet af privatpersoner, betaler
klager et klagegebyr på 900 kr., jf. kapitel 6. Den eksisterende gebyrsats er 500 kr.
Forslaget om forhøjet klagegebyr til Miljø- og Fødevareklagenævnet vil have en
samlet omkostning for borgere på ca. 239.000 kr. om året. Den årlige
tilbagebetaling af gebyrer estimeres samlet til ca. 141.000 kr. årligt.
Lovforslaget skønnes at give forenkling og kortere sagsbehandlingstider.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen direkte miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
48
Til gennemførelse af Århuskonventionens artikel 9, stk. 2 og 4, er det i artikel 16 i
direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening og
direktiv 85/337/EF om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet, som ændret ved direktiv 2003/35/EF, fastlagt, at der skal
være adgang til at indbringe afgørelser efter de to direktiver til prøvelse ved en
domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ, og at disse
procedurer skal være fair, rimelige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre. Disse
bestemmelser er på Miljø- og Fødevareministeriets område gennemført ved den
lovbestemte klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet.
Ændringen af klagegebyret består i regulering af gebyret for private fra 500 kr. til
900 kr. og differentiering af klagegebyret, således at virksomheder og
organisationer fremover skal betale 1800 kr. Da klagegebyret blev indført i 2004
blev gebyret fastsat til 500 kr. og gebyret er aldrig blevet reguleret som en
konsekvens af den almindelige pris- og lønudvikling. Klagegebyret i dag er således
uændret i forhold til niveauet i 2004. Med lovforslaget reguleres klagegebyret for
private til et højere og mere tidsvarende niveau, som stadig efter regeringens
opfattelse vil være beskedent og ikke uoverkommelig dyrt for private. Samtidig
differentieres gebyret, så virksomheder og organisationer, der må antages generelt
at have en større økonomisk formåen end private, vil skulle betale 1800 kr.
Klagesagsgebyret har tidligere været behandlet i en konkret sag (ACCC/C2011/57)
mod Danmark, hvor Compliance komitéen under Århuskonventionen i 2012
konkluderede, at et gebyr på 3.000 kr. for organisationer var ’uoverkommeligt
dyrt’, hvorfor et fremtidigt klagegebyr for organisationer skal være væsentligt
lavere end 3000 kr. Compliance komitéen er et internationalt organ under
UNECE, der fortolker Århus konventionen. Regeringen vurderer, at gebyrer på
hhv. 900 kr. for private og 1800 kr. for virksomheder og organisationer ikke er
uoverkommeligt dyrt i en dansk kontekst. Med den begrænsede praksis på
området er det vanskeligt at forudse, hvilket beløb, Compliance komitéen vil anse
som ’ikke uoverkommeligt dyrt’ hvis spørgsmålet måtte blive genstand for fornyet
vurdering i komiteen.
Det foreslåede nye Miljø- og Fødevareklagenævn lever på linje med det nuværende
Natur- og Miljøklagenævn op til kravene i konventionen og direktiverne.
Tilsvarende er klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet en del af
gennemførelsen af reglerne om prøvelse af afgørelser om adgang til
miljøoplysninger i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til
miljøoplysninger, som gennemfører dele af artikel 9, stk. 1, i Århuskonventionen.
Direktivets artikel 6, stk. 1, foreskriver bl.a., at proceduren skal være hurtig og
enten billig eller helt gratis. Det foreslåede Miljø- og Fødevareklagenævn lever på
linje med det nuværende nævn op til kravene i konventionen og direktivet, idet
regeringen bemærker, at der ikke foreslås indført gebyr på klager over afslag på
aktindsigt m.v.
De direkte gældende internationale såvel som EU-krav vedrørende
klageinstanserne skal således overholdes af det nye Miljø- og Fødevareklagenævn,
både rent organisationsmæssigt og i nævnets konkrete afgørelsesvirksomhed. Det
kommende Miljø- og Fødevareklagenævns uafhængige status svarer blandt andet
49
til den nugældende bestemmelse i lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 1, stk. 2.,
Regeringen vurderer samlet set, at forslaget til bestemmelsen i forslagets § 1, stk.
2, opfylder både de internationale og de EU-retlige krav til klageorganets
uafhængighed.
Forslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. august 2016 til xx september
2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
[ xx ]
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Lovforslaget skønnes at
give øgede
gebyrindtægter for staten
på omkring 0,4 mio. kr.
Lovforslaget skønnes at give
etableringsomkostninger
for staten.
Administrative
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Lovforslaget skønnes, at give øgede gebyrudgifter for
erhvervslivet på omkring 0,2 mio. kr.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget skønnes at
give forenkling
og på længere sigt
mulighed for kortere
sagsbehandlingstider
Ingen
Økonomiske
konsekvenser for
borgerne
Ingen Lovforslaget skønnes at give øgede gebyrudgifter for
borgere på omkring 0,2 mio. kr.
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget skønnes at
give forenkling
og kortere
sagsbehandlingstider
Ingen
Forholdet til EU-
retten
Forslaget tager højde for
gældende EU-krav.
Den foreslåede bestemmelse om, at Miljø- og
Fødevareklagenævnet kan undlade at afvise en klage, hvis
afvisningen vil være i strid med internationale og EU-
retlige forpligtelser, sikrer, at klageadgangen ikke afskæres
eller begrænses i et omfang, der strider mod kravet om
rimelige og effektive retsmidler.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
50
Til kapitel 1
Til § 1
Bestemmelsens stk. 1 afgrænser det nye Miljø- og Fødevareklagenævns
myndighedsopgave, idet nævnet, skal behandle og afgøre klager over
administrative afgørelser inden for Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde,
i det omfang dette i følger af lovgivningen i øvrigt. Sager vedrørende klager over
afgørelser truffet efter museumsloven og sager efter apotekerloven, vil således bl.a.
skulle behandles i nævnet. På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet vil klager til
nævnet over afgørelser truffet i medfør af direkte anvendelige EU-retsakter, kgl.
anordninger eller visse tekstanmærkninger med materielt indhold (jf. Finansloven
§ 24) også blive omfattet af nævnets opgave som den øverste administrative
rekursinstans.
Bestemmelsen i stk. 1 ligner i form og indhold den gældende bestemmelse i lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 1, stk. 1. Da Klagecentret for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri varetager en i det væsentlige ganske tilsvarende rekursopgave, som
øverste administrative klagemyndighed på sit særlige opgave- og sagsområde, er
der ligeledes et opgavemæssigt sammenfald med klagecentrets opgaver, som disse
er reguleret i dag i bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015 om
Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser. Dog bortfalder den
mindre opgave, som er beskrevet i bekendtgørelsens § 1, stk. 5, vedrørende
isolerede klager over myndighedernes sagsbehandling på det lovområde, som
ifølge bekendtgørelsen er omfattet af klagecentrets kompetence. Sager som ikke
angår forvaltningsafgørelser, vil således fremover skulle afvises.
I lovforslagets §§ 25-91 fremgår de sektorlove, der især refereres til med udtrykket
”den øvrige lovgivning”, men som nævnt ovenfor kan dette udtryk også referere til
bl.a. EU-retsakter. Nævnets opgavefelt kan med reglens formulering også udvides
eller begrænses ved senere lovgivning.
Forslaget til bestemmelsens stk. 2 fastslår, at nævnet i forhold til behandling og
afgørelse af de enkelte klagesager er uafhængigt af instruktioner. Nævnet er med
andre ord ikke en underordnet myndighed.
Efter forslaget til stk. 3 skal Miljø- og Fødevareklagenævnet selv afgøre spørgsmål
om nævnets kompetence. Beføjelsen skal efter forslaget understøtte nævnets
uafhængige domstolslignende karakter. Reglen antages at være en almindeligt
gældende bestemmelse for et uafhængigt klagenævn.
Til kapitel 2
Til § 2
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren efter høring af miljø- og
fødevareministeren og efter indhentet indstilling fra en række
indstillingsberettigede nedsætter Miljø- og Fødevareklagenævnet, som skal kunne
51
agere fleksibelt og agilt, og mindst lige så effektivt som de nuværende to forskellige
klageinstanser på Miljø- og Fødevareområdet.
Ifølge forslaget til stk. 1, nr. 1-4, består nævnet af henholdsvis en formand (jurist),
2 medlemmer udpeget af landsretterne (dommere), samt 4 læge medlemmer, der
udpeges af Folketinget. Hertil kommer 16 sagkyndige medlemmer, som
ministerbeskikkes til opgaven, efter indstilling fra en række organisationer. Reglen
er en modificeret videreførelse, men i forhold til den gældende ordning for natur-
og miljøsagerne, foreslås der færre læge medlemmer end tilfældet er i dag i Natur-
og Miljøklagenævnet. At nævnet inddeles i afdelinger med i alt 16 faste sagkyndige
medlemmer og 4 læge medlemmer, er en forenkling og effektivisering i forhold til
den gældende ordning på Natur- og Miljøklagenævnets område, jf. lov om Natur-
og Miljøklagenævnet §§ 2, 3 og 5.
Efter forslaget udpeges nævnets to dommere af henholdsvis Østre- og Vestre
Landsret blandt den pågældende landsrets medlemmer. I Natur- og
Miljøklagenævnet består nævnets dommere til sammenligning af
højesteretsdommere, jf. lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 2, stk. 1. Medvirken
af dommere i nævnssagerne skal efter forslaget fortsat understøtte det nye
klagenævns legitimitet og juridiske kompetence. At nævnet får sæde i Viborg gør
det nærliggende at involvere medlemmer af landsretterne, med mere lokal
forankring i landsdelene, fremfor dommere fra Højesteret.
De læge medlemmer, som efter forslaget skal udpeges af Folketinget, indgår i den
læge nævnsafdeling, jf. forslagets § 3, stk.1.
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren fremover skal beskikke de
sagkyndige nævnsmedlemmer til hvervet i deres personlige egenskab på baggrund
af indstillinger fra en række indstillingsberettigede organisationer i forening og
efter høring af miljø- og fødevareministeren. De sagkyndige nævnsmedlemmer
skal efter forslaget alene beskikkes i deres personlige egenskab. De er således ikke
repræsentanter for de organisationer, de er udpeget af. Beskikkelsen foreslås at
vare i op til 4 år adgangen.
Bestemmelsen i forslagets stk. 2 svarer til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Kravet om at nævnsformanden skal have
bestået den juridiske kandidateksamen (cand.jur.) er fortsat velbegrundet, da
håndtering af nævnssagerne kræver omfattende juridisk kapacitet og ekspertise.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., at formandsbeføjelserne som hidtil
i Natur- og Miljøklagenævnet skal kunne benyttes også af faste stedfortrædere. Det
afspejler et praktisk behov for at kunne uddelegere opgaver og afgørelseskompe-
tence. I overensstemmelse med Århus-konventionen Miljø- og
Fødevareklagenævnet sekretariatsbetjenes af medarbejdere ansat i Nævnenes Hus,
forudsat at formanden eller en af dennes faste stedfortrædere træffer alle
sagsrelevante beslutninger og afgørelser. Ansatte i Nævnenes Hus der arbejder
med Miljø- og Fødevareklagenævnets sager skal i alle faglige spørgsmål referere til
formanden eller dennes faste stedfortrædere. Det anførte vedrørende delegation
af formandskompetence, skal yderligere reguleres nærmere i forretningsorden
bl.a. under hensyn til det kommende retsgrundlag for ansættelse og virke m.v. i
52
”Nævnenes Hus”. Der forventes yderligere udstedt sagsbehandlingsinstrukser
vedrørende de forskellige myndighedsrelationer og opgaver. Det bemærkes, at
formanden og dennes faste stedfortrædere i nævnet har sædvanlig in-
struktionsbeføjelse i forhold til sekretariatets ansatte.
Det følger af forslaget til stk. 4 at der, som det hidtil har været gældende på Natur-
og Miljøklagenævnets område, jf. lov om Natur-og Miljøklagenævnet § 2, stk. 3,
skal udpeges eller beskikkes suppleanter for hvert nævnsmedlem. Med den
foreslåede model, hvorefter nævnets sagkyndige afdelinger besættes med faste
medlemmer, skal bestemmelsen udvides til også at gælde sådanne medlemmer.
Suppleanten kan efter forslaget deltage i sagens behandling og afgørelse, forudsat
at medlemmet selv er forhindret. Reglen er begrundet i hensynet til at kunne
vedligeholde en effektiv afgørelsesfunktion og beslutningsdygtighed i nævnet.
Det fremgår af forslaget til stk. 5 at de sagkyndige medlemmer skal repræsentere
sagkundskab inden for et eller flere af de relevante sagsområder, jf. nærmere
bemærkningerne til forslagets § 3, og at de skal agere upartisk. Lige som efter § 3,
stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, sker indstilling og beskikkelse efter
forslaget ikke med henblik på at den pågældende skal varetage særinteresser, men
alene fordi den pågældendes viden og sagkundskab på et område er nødvendig ved
behandlingen af klagesagerne. De beskikkede medlemmer af nævnet udpeges
således alene på grund af deres faglighed og ikke som interesserepræsentanter. Et
sagkyndigt medlem er derfor heller ikke inhabilt, blot fordi der skal behandles en
klage, som involverer den indstillingsberettigede organisation eller et medlem
heraf. De sagkyndige medlemmer forventes således at besidde den til hvervet
nødvendige ekspertise. Spørgsmål om eventuel inhabilitet afgøres i øvrigt af
nævnet i overensstemmelse med forvaltningsrettens regler herom.
Til stk. 6 bemærkes, at nævnsmedlemmerne ikke må modtage instrukser fra nogen
under udførelsen af deres opgaver i nævnet. Regeringen tillægger det her
betydning, at nævnet skal være en uafhængig og uvildig klageinstans, jf. forslagets
afsnit 7. Forholdet til EU-retten.
Bestemmelsen i forslagets stk. 7, 1. pkt., fastslår, at medlemmer, som udpeges af
landsretterne og af Folketinget, samt medlemmer og suppleanter, som beskikkes
af erhvervs- og vækstministeren, udpeges og beskikkes for en periode på op til 4 år
ad gangen. Efter den gældende ordning gælder de udpegninger, som er foretaget af
Folketinget og Højesteret for 4 år ad gangen, jf. lov om Natur- og
Miljøklagenævnet § 4. Beskikkelse af de sagkyndige medlemmer gælder efter den
gældende ordning for indtil 4 år ad gangen, jf. lov om Natur-og Miljøklagenævnet
§ 3. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 7, 1. pkt., udpeges og beskikkes
landsretternes og Folketingets medlemmer i nævnet samt suppleanter for disse
medlemmer for en periode på op til 4 år ad gangen. Det samme gør sig gældende
for de sagkyndige medlemmer af nævnet og disses suppleanter. Med forslaget
tilsigtes ikke en ændring af praksis. Forslaget til stk. 7, 2. pkt., hvorefter
Folketinget eller landsretterne udpeger et nyt medlem eller en ny suppleant for
den resterende periode, eller hvor erhvervs- og vækstministeren beskikker et nyt
medlem eller en ny suppleant ved udtræden inden udløbet af den periode, som
medlemmet er udpeget for eller beskikket til, svarer til ordlyden i den gældende §
4 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet for de læge nævnsmedlemmer, dog med
53
den ændring som følger af, at nævnets dommermedlemmer fremover foreslås at
være landsdommere.
Til § 3
Bestemmelsen er ny og fastsætter den nye opbygning af nævnet med 8 forskellige
sagkyndige afdelinger og en læg afdeling. Det fremgår af forslagets § 4, hvilke
organisationer, der er indstillingsberettigede til i forening at indstille sagkyndige
til de forskellige afdelinger. De enkelte afdelinger behandler de klagesager, som
efter den øvrige lovgivning – materielt og sagligt set - henhører under den
pågældende afdeling. Dette gælder medmindre formanden finder, at der foreligger
en særlig situation og derefter beslutter, at sagen skal behandles med en anden
nævnssammensætning, jf. forslagets § 5.
Efter § 3, stk. 1, nr. 1, skal en af nævnets afdelinger således bestå af 2 sagkyndige i
industriforhold. Disse sagkyndige skal samlet besidde sagkundskab inden for:
– Indretning og drift af industrivirksomheder og tilknyttede miljøteknologier
(BAT) herunder luftrensning og støj- og lugtreduktion, og
– støj og vibrationer (støjberegninger, vurdering af udbredelse m.m.),
luftforurening (emissions- og immissionsberegninger herunder OML beregninger
samt lugtspredning), samt
– indsigt i udførelse og fortolkning af resultater af kemiske analyser.
Efter § 3, stk. 1, nr. 2, skal en af nævnets afdelinger bestå af 2 sagkyndige i
jordforureningsforhold. Disse sagkyndige skal tilsammen have viden inden for:
– Oprensning af forurenet jord og grundvand (afværgeteknologier m.m.),
jordflytning og opfyldning af råstofgrave, og
– fasefordelingsberegninger, spredning af miljøfarlige stoffer i jordmiljøet og
risikovurdering i f.t. arealanvendelse, grundvand, recipienter samt indeklima,
samt
– indsigt i udførelse og fortolkning af resultater af kemiske analyser.
Efter § 3, stk. 1, nr. 3, skal en af nævnets afdelinger bestå af 2 sagkyndige i
grundvands- og vandforsyningsforhold. Disse sagkyndige skal tilsammen have
viden inden for:
– Vandindvinding, vandbehandling samt drikkevandskvalitet, og
– geologi, hydrogeologi samt grundvandskemi samt
– indsigt i udførelse og fortolkning af resultater af kemiske analyser.
Efter § 3, stk. 1, nr. 4, skal en af nævnets afdelinger bestå af 2 sagkyndige i
landbrugsforhold. Disse sagkyndige skal tilsammen have viden inden for:
– Landbrugsdrift, arealforvaltning, husdyrproduktion (kvæg, svin, fjerkræ, mink
m.m.), planteavl samt håndtering og anvendelse af husdyrgødning, samt
miljøteknologier, som anvendes indenfor landbruget, herunder særligt kendskab
til BAT, og
– landbrugets påvirkning af natur, specielt terrestrisk natur og overfladevand,
herunder internationalt beskyttede og § 3-beskyttede naturtypers tålegrænser for
tilførsler af næringsstoffer og næringsstofudvaskning fra landbrugsdrift til
overfladevand og grundvand.
54
Efter § 3, stk. 1, nr. 5, skal en af nævnets afdelinger bestå af 2 sagkyndige i marine
forhold. Disse sagkyndige skal tilsammen have viden inden for:
– Marin hydraulik og spredning af metaller, miljøfarlige stoffer og næringsstoffer i
det marine miljø og beregninger heraf, dels i forbindelse med udledning af
stofferne fra land og dels i forbindelse med etablering og drift af tekniske anlæg på
havet samt i forbindelse med oprensning/uddybning af havne og sejlrender samt
deponering og klapning af sedimenter, og
– marin biologi, herunder viden om biologiske effekter og tålegrænser i forhold til
eutrofiering i marine områder og metaller og miljøfarlige stoffers ophobning i
marine organismer på alle trofiske niveauer, samt
– viden om internationalt beskyttede marine arter og naturtyper og deres
bevaringsstatus.
Efter § 3, stk. 1, nr. 6, skal en af nævnets afdelinger bestå af 2 sagkyndige i
ferskvandsforhold. Disse sagkyndige skal tilsammen have viden inden for:
– Akvakultur, herunder akvakulturopdræt samt viden om miljøteknologier, som
anvendes indenfor akvakultur, herunder særligt kendskab til BAT, og
– ferskvandsbiologi, herunder viden om ferskvandshydraulik, afstrømning og
oversvømmelsesrisici samt viden om biologiske effekter og tålegrænser i forhold til
eutrofiering i søer og vandløb samt metaller og miljøfarlige stoffers ophobning i
ferskvands organismer på alle trofiske niveauer samt
– viden om internationalt beskyttede arter og naturtyper i søer og vandløb og
deres bevaringsstatus.
Efter § 3, stk. 1, nr. 7, skal en af nævnets afdelinger bestå af 2 sagkyndige i
fødevareforhold. Disse sagkyndige skal tilsammen have viden inden for:
– Fødevareproduktion, herunder viden om fødevaresikkerhed samt hygiejne, og
– ernæring, herunder kosttilskud.
Efter § 3, stk. 1, nr. 8, skal en af nævnets afdelinger bestå af 2 sagkyndige i
veterinærforhold. Disse sagkyndige skal tilsammen have viden inden for:
– Dyresundhed og veterinære forhold, herunder smitsomme dyresygdomme og
dyrevelfærd.
Efter forslaget til 3, stk. 1, nr. 9, skal nævnets læge afdeling bestå af 4 medlemmer
udpeget af Folketinget. Disse medlemmer skal dække behovet for, at almene og
samfundsmæssige aspekter bliver tilgodeset i sagerne, jf. herved bemærkningerne
til § 2, stk. 1, nr. 4.
Det bemærkes, til stk. 2 at hvis en sags behandling kræver yderligere kompetencer
end de kompetencer, som den pågældende afdeling besidder, kan formanden ad
hoc efter forslaget anmode den relevante styrelse under det relevante pågældende
ressortministerium om at indstille en person med disse kompetencer, hvorefter
personen beskikkes af erhvervs- og vækstministeren til brug for den konkrete sag.
Denne adgang til ad hoc beskikkelser forventes anvendt efter behov for at sikre, at
der fortsat er den fornødne sagkundskab til den enkelte sag.
Til § 4
55
Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om indstilling af de sagkyndige
medlemmer af nævnet, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, og disses suppleanter, jf. § 2, stk. 4.
Efter de hidtil gældende regler har Dansk Industri, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Håndværksrådet, Landbrug og Fødevarer, Danmarks
Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden, Dansk Ornitologisk
Forening, Friluftsrådet og Danmarks Sportsfiskerforbund indstillet kandidater til
Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 3, stk. 2. I
sager om miljøskade kan Dansk Skovforening, Danmarks Jægerforbund,
Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere og Danmarks Rederiforening tillige
indstille yderligere sagkyndige medlemmer.
Det gældende Fødevareministeriets Klagecenter (nu: Klagecenter for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri) har ikke sagkyndige medlemmer.
Det foreslås i stk. 1-8, at relevante organisationer og foreninger indstiller
kandidater til beskikkelse som enten sagkyndigt medlem eller suppleant for det
sagkyndige medlem til brug for de sagkyndige nævn. Organisationerne og
foreningerne er fastsat ud fra, hvilke emner, brancher eller erhvervsområder, der
reguleres ved de afgørelser, der behandles i den pågældende afdeling af nævnet og
afhængig af, hvilke behov for sagkundskab de forskellige afdelinger har.
Bestemmelserne medfører, at organisationerne og foreningerne grupperes således,
at de repræsenterer de to typisk forekommende hensyn i sagerne for det
sagkyndige nævnt, f.eks. hensyn til industrivirksomheder og hensyn til natur og
miljø. De to grupperinger vil i indbyrdes forening skulle indstille hver tre
kandidater, seks kandidater i alt, til beskikkelse af erhvervs- og vækstministeren.
Erhvervs- og vækstministeren har herefter mulighed for at beskikke to sagkyndige
medlemmer, en fra hver gruppering, og to suppleanter, en fra hver gruppering.
Stk. 1-8 fastsætter udtrykkeligt, hvilke organisationer og foreninger, der kan
indstille sagkyndige medlemmer samt suppleanter. Det foreslås, at der til hver
sagkyndig afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-8, indstilles i alt seks kandidater, således at
erhvervs- og vækstministeren kan beskikke to sagkyndige medlemmer samt to
suppleanter til hver sagkyndig afdeling.
Beskikkelse af sagkyndige nævnsmedlemmer sker ikke med henblik på at varetage
specielle interesser, men fordi det udpegede medlems sagkundskab er nødvendig
for behandlingen af klagesager i den afdeling af nævnet, som den pågældende
beskikkes til. Et sagkyndigt medlem vil ikke blive inhabilt i en sag, blot fordi sagen
er indbragt for nævnet af den organisation, som har indstillet den pågældende
sagkyndige, da denne beskikkes i sin personlige egenskab og ikke repræsenterer
organisationen, jf. § 2, stk. 5. Det vil heller ikke i sig selv medføre inhabilitet, at et
sagkyndigt medlem er almindeligt medlem af den organisation, der har klaget.
Spørgsmålet om nævnsmedlemmernes habilitet vil i øvrigt bero på en konkret
vurdering.
Sammensætningen af de indstillende organisationer er fastsat ud fra, hvilke
emner, brancher eller erhvervsområder, der reguleres ved de afgørelser, der
behandles i den pågældende afdeling af nævnet og afhængig af, hvilke behov for
sagkundskab de forskellige afdelinger har.
56
Antallet af organisationer og foreninger svarer kun delvist til den liste af
organisationer, der i dag indstiller sagkyndige medlemmer til beskikkelse til
Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 3, stk. 2 og 3.
Til denne liste er tilføjet organisationerne: Dansk Erhverv, Danmarks
Fiskeriforening Producent Organisation, Dyrenes Beskyttelse, DANVA, Danish
Seafood Association, De Samvirkende Købmænd, Horesta, Forbrugerrådet TÆNK,
Aktive Forbrugere og Økologisk Landsforening med henblik på at disse kan
indstille nævnsmedlemmer med de kompetencer, der er nødvendige for at
behandle de klagesager, der med forslaget skal tilføres Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
En række organisationer, der i dag har indstillingsret til sagkyndige medlemmer af
Natur- og Miljøklagenævnet, indgår ikke i den gruppe af organisationer, der efter
forslaget kan indstille medlemmer til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det drejer
sig om: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, WWF, Dansk Skovforening, Danmarks
Jægerforbund og Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere. For disse
organisationers vedkommende gælder, at de interesser, de varetager, helt eller
delvist tillige varetages af de organisationer, der er omfattet af forslagets § 4.
Efter det foreslåede stk. 9 kan erhvervs- og vækstministeren, i tilfælde af
manglende enighed eller indstilling, sikre kontinuitet ved på formandens
anbefaling at genbeskikke en sagkyndig for yderligere op til 4 år eller midlertidigt.
Til § 5
Forslaget til § 5 regulerer bl.a. den situation, hvor klagen i en sag involverer flere
regelsæt, der her især forudsætter, at klager behandles af nævn med indbyrdes
forskellige krav til nævnets konkrete sammensætning. Forslagets § 5 indebærer, at
formanden tilsvarende kan beslutte, at nævnet i særlige tilfælde skal kunne
sammensættes af både en sagkyndig og en læg afdeling. Den foreslåede
bestemmelse er parallel til bemyndigelsen til formanden i den nugældende
nævnslovs § 6, stk. 1 og 2, til at kunne flytte konkrete klagesager til en anden
nævnssammensætning end den, som den pågældende lov forudsætter.
Reglen kan finde anvendelse på alle tilfælde af interne parallelle klageforløb i
Miljø- og Fødevareklagenævnet. Reglen kan også benyttes, hvor en konkret
klagesag, der efter loven skal behandles af et nævn, som er sammensat af
sagkyndige medlemmer, i det konkrete tilfælde primært skal afgøres ud fra en
stillingtagen til spørgsmål af almen samfundsmæssig karakter. Eller, hvis en
klagesag efter loven skal behandles af afdelingen, som er bestående af læge
medlemmer, men den konkrete sag overvejende angår stillingtagen til tekniske
eller videnskabeligt funderede spørgsmål og problemstillinger, som et sagkyndigt
nævn er bedre rustet til at afgøre.
Formanden kan endvidere i særlige situationer beslutte, at en sag, der efter loven
skal behandles af nævnet i en bestemt sagkyndig afdeling, i stedet skal behandles
af nævnet i en anden sagkyndig afdeling eller af flere sagkyndige afdelinger
57
sammen med formanden og de to landsdommere. En nævnsbesætning med flere
sagkyndige afdelinger forventes alene anvendt i begrænset omfang, men der kan
være behov herfor i f.eks. store sager med klagepunkter der går på tværs af flere
forskellige sagkyndige afdelinger.
Til § 6
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af ordlyden i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet § 12, stk. 1-2 og viderefører for alle nævnets sager den
orienteringsprocedure, der i dag anvendes i Natur- og Miljøklagenævnet i dets
læge sammensætning, da denne procedure er både smidig, praktisk og effektiv,
ligesom den fuldt ud kan understøttes digitalt.
Forslagets stk. 1, 1. pkt., indebærer, at formanden skal orientere nævnet om
indkomne klager og om, hvilke sager der er udtaget til afgørelse af formanden, jf. §
8. Reglen har til hensigt at sikre en ensartet, smidig og fuldt digitalt understøttet
procedure for orientering af nævnsmedlemmerne om alle indkomne sager til
nævnet og disses behandlingsform. Den foreslåede bestemmelses stk. 1, 2. pkt.,
pålægger formanden at orientere nævnet om tilfælde, hvor formanden har
besluttet at sagen skal behandles i en anden afdeling end den i lovgivningen
forudsatte. Denne orientering sker i samme form som orienteringen efter
bestemmelsens stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 2 at mindre eller ukomplicerede sager eller sager, hvis afgørelse
alene beror på en juridisk vurdering, kan afgøres af formanden med en
efterfølgende orientering af den relevante afdeling af nævnet. Mindre eller
ukomplicerede sager omfatter bl.a. sager, der vedrører simple spørgsmål, og som
er tilstrækkeligt oplyst i form af klagen og indsendt dokumentation og/eller at
manglende oplysninger kan indhentes f.eks. telefonisk, elektronisk, mv. og at
sagerne kan afgøres uden høring af parter eller myndigheder. Sager, der alene
beror på en juridisk vurdering, omfatter bl.a. aktindsigtssager og sager vedrørende
formelle spørgsmål som f.eks. klageret, klagefrist eller klagetema uden for nævnets
kompetence. Der er tale om en videreførelse af den gældende regel i lov om Natur-
og Miljøklagenævnet § 12, stk. 2.
Hvis formanden efter reglen i stk. 2 har afgjort en sag før orienteringen af nævnet
er afgørelsen endelig i det administrative system.
Til § 7
Forslaget til stk. 1 giver nævnet mulighed for at ændre formandens beslutning om,
at en sag skal afgøres på formandskompetencen, jf. forslagets § 8, eller at sagen
skal behandles i en anden afdeling af nævnet end den, der fremgår af den øvrige
lovgivning, jf. forslagets § 5. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af
reglen i lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 12, stk. 3, hvorefter en sag ikke kan
afgøres på formandskompetencen, hvis et medlem af et visitationsudvalg eller af
det læge nævn gør indsigelse.
58
Der vil i medfør af bemyndigelsen i stk. 2 kunne fastsættes regler for
fremgangsmåden ved en eventuel uenighed i en formandsbeslutning. Der henvises
til bemærkningerne til forslagets § 14.
Til kapitel 3
Til § 8
Reglen indeholder bestemmelsen om formandskompetencen. Efter forslaget til §
8, som svarer til § 9, stk. 1 i den gældende lov om Natur- og Miljøklagenævnet, vil
formanden på det nye Miljø- og Fødevareklagenævns vegne kunne træffe afgørelse
i alle nævnets sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel
betydning, samt i sager, hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering. Med
forslaget til § 8 dækkes alle kategorier af klager under Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Den afgørelsespraksis, som er fastlagt hhv. af Natur- og
Miljøklagenævnet og af Klagecenteret for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i
afgørelsessager, vil umiddelbart skulle videreføres på formandskompetencen
alene. Det forventes dermed, at den overvejende del af klagecentrets nuværende
sagsportefølje vil kunne afgøres på formandskompetencen alene, i det omfang der
allerede foreligger relevant afgørelsespraksis.
Til § 9
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1 at nævnet som hovedregel træffer afgørelse
på et møde, med mindre formanden for nævnet finder det ubetænkeligt, at
afgørelsen træffes af nævnet på skriftligt grundlag (skriftlig nævnsprocedure). Med
forslaget moderniseres nævnets mødepraksis set i forhold til den hidtidige
mødepraksis i Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet behøver kun at træde sammen
i de større eller principielt betydende sager, hvor en nævnsafgørelse kræver
kollektivt kalibrerede afvejninger og egentlig votering, eller i sager hvor
skriftlighed ikke er en egnet måde for nævnet at afgøre klagesagen på. Formanden
får efter stk. 1, beføjelse vedrørende tilrettelæggelsen af, hvordan nævnet skal tage
stilling og for hvilken proces for nævnsafgørelse af klagen, der er den bedst egnede.
Det følger af forslaget til stk. 2, 1. pkt., at alle sager afgøres på et møde i nævnet,
når sagen har større eller principiel betydning, dog bortset fra de sager, der alene
beror på en ren juridisk vurdering, jf. hertil bemærkningerne til forslagets § 8.
Efter forslagets stk. 2, 2. pkt., kræves tilstedeværelse eller deltagelse i den skriftlige
behandling af sagen af mindst 4 nævnsmedlemmer for at nævnet er
beslutningsdygtigt. Denne regel er ny og skal understøtte en agil og effektiv
opgavevaretagelse under hensyn til den fornødne retssikkerhed. Formanden - eller
dennes faste stedfortræder - skal altid være til stede på mødet og har den
udslagsgivende stemme i tilfælde af stemmelighed, jf. forslaget til § 10, omtalt
nedenfor.
Til § 10
Forslaget til lovens § 10 er indholdsmæssigt set en parallel til den gældende
bestemmelse i lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 10. Miljø- og
59
Fødevareklagenævnets afgørelser træffes efter forslaget til § 10 ved stemmeflerhed.
Formandens stemme er udslagsgivende ved eventuel stemmelighed. Afgørelsens
fordeling af stemmer skal fremgå af afgørelsessagen.
Til kapitel 4
Til § 11
Ifølge forslaget til bestemmelsens stk. 1 kan nævnet begrænse sin prøvelse til de
påklagede forhold. Reglen svarer til den nuværende regel i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet § 12 a, som videreføres.
Prøvelsesintensiteten afhænger i almindelighed af nævnets sammensætning, de
tildelte ressourcer, nævnets sagsbehandling og af 1. instansens afgørelse, og vil
kunne variere, idet nævnet må sondre mellem om det, der konkret skal
efterprøves, er 1. instansens anvendelse af retsreglerne, sagens faktiske grundlag
eller afgørelsens hensigtsmæssighed og rimelighed (herunder også afgørelsens
proportionalitet). Som udgangspunkt foretager nævnet fuld efterprøvelse af 1.
instansens afgørelse (dvs. efterprøver både juraen og sagens faktum), med mindre
der i den enkelte sektorlov er særligt fastsatte begrænsninger i denne del af
prøvelsen. Udgangspunktet ved prøvelsen af sagens faktum er officialprincippet,
og nævnet kan vælge at lægge 1. instansens fastlæggelse af faktum uprøvet til
grund, med mindre faktum bestrides, der foreligger nye oplysninger eller hvis
nævnet finder, at oplysningen af sagen i 1. instans har været utilstrækkelig i
forhold til de retsregler, som nævnet anser for relevante for sagen. For
nævnsprøvelse af afgørelsernes hensigtsmæssighed, rimelighed, formålstjenlighed
m.v. gælder, at nævnet kan efterprøve disse elementer fuldt ud, med mindre
lovgivningen indeholder en særlig begrænsning. Men nævnet kan også udvise
konkret tilbageholdenhed, f.eks. når 1. instansen har en særlig ekspertise eller
lokalkendskab, eller når 1. instansen - f.eks. en kommunalbestyrelse - har et
politisk mandat, forudsat dette aspekt er relevant i henhold til det konkrete
retsgrundlag.
Nævnet skal i forbindelse med screeningen af de indkomne klagesager på
fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet, i højere grad end tidligere i klagecentret
vurdere, om en faglig efterprøvelse af 1. instansens faglige vurdering eller skøn er
nødvendig for at nå frem til den korrekte afgørelse. F.eks. skal nævnet efter
forslaget kunne efterprøve visse konkrete faglige vurderinger af arealordningerne,
der administreres af NaturErhvervstyrelsen, og som hviler på et meget komplekst
regelsæt. Nævnet vil i sine procesledende vurderinger af, hvorvidt prøvelse af det
faglige skøn er konkret nødvendig, skulle tage hensyn til hidtidig praksis og til
omfanget af en eventuel præcedensvirkning. Det vil i almindelighed have
undtagelsens karakter, at de faglige vurderinger, som 1. instansen har foretaget og
lagt til grund for sine konkrete afgørelser, skal revurderes af sagkyndige i nævnet.
Bestemmelsens stk. 2 svarer til den gældende nævnslovs § 12 a, stk. 2. Hvis en
klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet indskrænke sig til alene at
forholde sig til de væsentligste klagepunkter. Reglen ændrer ikke i den almindelige
pligt til at oplyse sagen.
60
Til § 12
Bestemmelsen i § 12 svarer til det der gælder for hjemvisning af sager i Natur- og
Miljøklagenævnet, jf. nævnslovens § 12 b. Reglen foreslås gentaget for alle Miljø-
og Fødevareklagenævnets sager. Der vil kunne være store variationer indenfor de
forskellige sagskategorier, hvor omfanget af hjemvisninger er meget forskellige, og
tilsvarende vil der være variationer i intensiteten af den vejledning fra nævnet,
som efter forslaget skal følge med hjemvisningen til 1. instansen, om hvordan
sagen efter nævnets opfattelse skal behandles på de klagepunkter, der har ført til
hjemvisningen.
Til kapitel 5
Til § 13
Med bestemmelsen foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at
fastsætte Miljø- og Fødevareklagenævnets forretningsorden efter forudgående
høring af miljø- og fødevareministeren. I forretningsordenen fastsætter erhvervs-
og vækstministeren ifølge forslaget en række detailregler for nævnets virksomhed
og opgavevaretagelse, ligesom det er tilfældet i den nugældende forretningsorden
for Natur- og Miljøklagenævnet. Forretningsordenen skal blandt andet inden for
hjemmelslovens rammer indeholde generelle regler om nævnets virkemåde, om de
midlertidige stedfortrædere for formanden, om ordningen for sammensætning i
særlige sagkyndige afdelinger, regler for sekretariatets screening af indkomne
sager, om orienteringsproceduren i forhold til nævnet og øvrige særlige forhold.
Hertil kommer regler for fordeling af sager til hhv. formandsafgørelse eller
nævnsafgørelse, og regler vedrørende proces for formandsbeslutning om en anden
nævnssammensætning end den, lovgivningen foreskriver, forholdet til Nævnenes
Hus m.v. Det bemærkes, at hvis der i den øvrige materielle lovgivning på f.eks.
fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet, og for de sager, der afgøres i 1. instans
efter regler, der administreres af Kystdirektoratet, er behov for præciseringer, som
følge af gældende ret, herunder internationale regler og direkte anvendelige EU-
retsakter, vil proceduren m.v. i forretningsordenen e.o. skulle tilpasses sådanne
regler, f.eks. via relevante henvisningsbestemmelser, forklarende noter eller regler
alt med henblik på understøttelse af en korrekt regelanvendelse. Beskrivelsen af
indholdet i forretningsordenen er ikke udtømmende, idet forretningsordenen i
almindelighed skal indeholde de regler, som er relevante for at understøtte en
funktionsdygtig nævnsorganisation i Nævnenes Hus.
Til § 14
Ifølge forslaget til § 14 skal Miljø- og Fødevareklagenævnet betjenes af et
sekretariat, der bistår ved behandlingen af de sager, der indbringes for nævnet.
Bestemmelsen om sekretariatet og dets nærmere opgave ses at svare overens med
de nugældende sekretariatsopgaver i Natur- og Miljøklagenævnet, ligesom
sagsbehandlerne i Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri varetager
opgaver, som i det store og hele svarer til sekretariatsopgaver. Der henvises til
loven om Natur- og Miljøklagenævnet § 14, der har samme ordlyd.Det er
61
hensigten, at nævnets forretningsorden vil indeholde relevante regler for
sekretariatsfunktionen, jf. bemærkningerne til § 13.
Til § 15
Reglen i forslagets § 15 giver nævnet adgang til oplysninger om bl.a. økonomiske
og regnskabsmæssige forhold og ret til, under strafansvar, jf. forslagets § 24, at
påbyde prøveudtagning, analyser og målinger m.v. for den pågældendes egen
regning, dvs. en adgang, som myndighederne tilsvarende har efter den lovgivning,
som den påklagede afgørelse er truffet efter. Der henvises til den tilsvarende regel i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 16. Da nævnet som sin primære opgave skal
kunne træffe korrekte afgørelser og har pligt til oplysning af sagerne og til
sædvanlig inddragelse af nye informationer m.v., er det regeringens opfattelse, at
adgangen til oplysninger videreføres i uændret form for alle kategorier af klager i
det nye nævn. Tilsvarende regler om adgang til oplysninger, herunder eventuelt
ved besøg på stedet, jf. bemærkningerne til § 16, kendes bl.a. også fra fødevare-,
landbrugs- og fiskeriområdet.
Til § 16
Reglen i forslagets § 16, stk. 1, gentager ordlyden i § 16 i loven om Natur- og
Miljøklagenævnet. Reglen omhandler det nye klagenævns ret til i forbindelse med
sagens oplysning at foretage besigtigelse på stedet i helt samme omfang som de
kompetente myndigheder har hjemmelsmæssig adgang til at foretage kontrol på
stedet, herunder ret til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller
medtage dokumenter og andre genstande.
Reglen i den gældende nævnslovs § 14 er ikke ofte benyttet, men den er stadig
nødvendig for at sikre nævnet nem adgang til at gennemføre en uafhængig
sagsoplysning. Oplysninger om nævnets brug af hjemlen til at foretage
sagsoplysning på stedet uden forudgående retskendelse skal efter forslaget indgå i
den årlige retssikkerhedsredegørelse til Folketinget, jf. lov nr. 442 af 9. juni 2004
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter.
Forslaget til bestemmelsens stk. 2 er en sædvanlig bestemmelse om, at politiet vil
kunne yde nævnet fornøden bistand ved udøvelsen af beføjelserne efter forslagets
stk. 1. Bestemmelsen svarer til reglen i § 14, stk. 2, i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet. Bestemmelsen foreslås selv om også den er sjældent anvendt.
Til kapitel 6
Til § 17
Ifølge forslaget til bestemmelsens stk. 1 skal nævnets afgørelser være endelige i det
administrative system, med mindre andet følger af den øvrige lovgivning. Denne
regel afspejler hovedreglen i forvaltningsretten i almindelighed, hvorefter en
forvaltningsafgørelse normalt skal kunne behandles i to forskellige administrative
enheder før den betragtes som endelig i det administrative system. I visse love kan
62
klageadgangen dog været begrænset til alene at kunne angå retlige spørgsmål eller
afskåret.
På dyrevelfærdsområdet er der lovbestemt adgang til 3. instansbehandling efter 7
love, som Miljø- og Fødevareministeriet har planer om at regelforenkle.
På dyrevelfærdsområdet og efter lov om hunde bemærkes, at det i vidt omfang er
politiet, der træffer afgørelser på disse områder. Lovforslaget ændrer ikke på den
eksisterende klageadgang for klager over politiets afgørelser efter disse love.
Bestemmelsen i forslaget til § 17, stk. 2, svarer til den nugældende regel i § 17, stk.
2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. I bestemmelsen præciseres det, at for
søgsmål vedrørende nævnets afgørelser gælder de regler, der er fastsat i den
lovgivning, som afgørelsen er truffet efter. Eksempelvis er det efter § 88 i
naturbeskyttelsesloven et krav, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter
naturbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør heraf, skal være anlagt inden 6
måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis afgørelsen er
offentligt bekendtgjort, og således berører flere, regnes fristen dog fra
bekendtgørelsen.
Til § 18
Forslaget til stk. 1 svarer til den gældende bestemmelse om klagegebyr i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet § 18, stk. 1, dog bortset fra gebyrstørrelsen som hæves
fra 500 kr. (2012 niveau) til 900 for private og differentieringen mellem betaling
fra private og betaling fra virksomheder og organisationer, da sidstnævnte efter
forslaget skal betale 1800 kr. i gebyr. Reglen fastsætter som hovedregel, at der skal
betales gebyr på alle de af nævnets sagskategorier, der hidtil har kunnet påklages
til Natur- og Miljøklagenævnet. Efter forslaget til § 19 vil visse sagskategorier dog
fortsat være undtaget fra klagegebyr. Det er klager over afgørelser efter fødevare-
landbrugs- og fiskerilovgivningen samt klager over afgørelser efter apotekerlovens
§ 13, stk. 6 (klager over afgørelser, der tidligere har kunnet påklages til Klagecenter
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri). Derudover opretholdes alle de eksisterende
undtagelser af sagskategorier, jf. den tilsvarende regel i den gældende nævnslovs §
18, stk. 4.
Privatpersoner vil være lodsejere og andre, der som personer er klageberettigede
efter de pågældende love, herunder flere personer, der klager sammen. En klage vil
også anses for at være fra privatpersoner, når disse repræsenteres af rådgivere,
herunder af advokater. Også klager fra grundejerforeninger eller andre foreninger,
som alene anses som klageberettigede som repræsentanter for klageberettigede
privatpersoner, vil falde ind under reglen om privatpersoners gebyr. Det
forudsættes i den forbindelse, at foreningen kan godtgøre, at den repræsenterer
klageberettigede privatpersoner.
Virksomheder er CVR registrerede virksomheder, der er klageberettigede efter de
pågældende love. Det gælder såvel personligt drevne virksomheder som
virksomheder i selskabsregi. Det er i den forbindelse uden betydning, hvordan
virksomheden repræsenteres i klagen, herunder ved direktion, bestyrelse eller
rådgivere. Det er endvidere uden betydning for gebyrreglerne, om virksomheden
63
klager som adressat for den afgørelse, der klages over, eller om den på andet
grundlag er klageberettiget.
Organisationer er de foreninger og lignende, som er klageberettigede i henhold til
de pågældende love. Under dette begreb falder også klager fra foreninger og
lignende, som indgives på vegne af klageberettigede personer, når foreningen selv
er klageberettiget i sagen. Også lokale foreninger, som efter de forskellige love er
klageberettigede, vil falde ind under reglerne for organisationer.
Offentlige myndigheder som kommunalbestyrelser, regionsråd eller statslige
myndigheder sidestilles efter forslaget med virksomheder eller organisationer, og
skal således betale et gebyr på 1800 kr.
Hvis flere klageberettigede indgiver en samlet klage betales ét klagegebyr. Hvis
blot én af klagerne er en virksomhed, en organisation eller en offentlig myndighed
er gebyret 1800 kr.
Forslaget til stk. 2 angår pristalsreguleringen af de i stk. 1 nævnte gebyrer. Reglen
om pristalsregulering en videreførelse af nævnslovens § 18, stk. 2, dog vil pris- og
lønindeksniveauet efter forslaget skulle være 2016-niveauet.
Efter forslaget til stk. 3 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte
regler om den praktiske fremgangemåde ved gebyrbetaling, herunder om at
betaling kan ske ved elektronisk overførelse eller giroindbetaling, og regler om hel
eller delvis tilbagebetaling til klager, hvis denne for medhold eller trækker sin
klage tilbage. Reglen er sprogligt set identisk med bestemmelsen i § 18, stk. 8, i
loven om Natur- og Miljøklagenævnet.
Udmøntningen forventes at skulle svare til opbygningen af den nugældende
gebyrordning, jf. bekendtgørelse nr. 754 af 16. juni 2012 om gebyr for indbringelse
af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v., med de ændringer, som følger af at
det nye nævns opgaveportefølje og øvrige gældende retlige krav. Praksis og regler
for tilbagebetaling af gebyr vil blive videreført i forhold til det nye nævn.
Gebyrordningen skal således også fremadrettet fastættes og administreres således,
at kravene i artikel 9, stk. 4, jf. stk. 1, 2 og 3 i Århuskonventionen, artikel 16 i
direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening,
artikel 10 a i direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved direktiv 2003/35/EF, og artikel
6, stk. 1, i direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøoplysninger overholdes.
Der henvises til lovforslagets afsnit 4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. og afsnit 7. Forholdet til EU-retten.
Til stk. 4 bemærkes, at reglen svarer til bestemmelsen i den gældende nævnslov,
hvorefter der sker tilbagebetaling, hvis sagen afvises. En klage kan således efter
reglen afvises, hvis ikke gebyret medfølger, dette kræver dog at der tages kontakt
til klager og at formanden fastsætter en konkret indbetalingsfrist.
Til § 19
Efter forslaget til § 19 skal der, uanset forslaget til § 18, stk. 1, ikke opkræves og
64
betales gebyr til nævnet, i sager, som hidtil efter reglerne i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet har været friholdt for gebyr, idet regeringen fortsat finder, at der
er reale grunde til at friholde de i bestemmelsen opregnede særligt indgribende
sagskategorier fra gebyr. Der vil heller ikke efter forslaget skulle betales gebyr ved
aktindsigtsanmodninger m.v. efter miljøoplysningsloven, offentlighedsloven eller
forvaltningsloven, jf. tilsvarende i den gældende nævnslovs § 18, stk. 7.
Til kapitel 7
Til § 20
Forslaget til § 20 er en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte regler om, at kommunikation mellem nævnet og 1. instans og sagens
parter vedrørende sager, som er påklaget til nævnet, skal ske ved anvendelse af
digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater,
digital signatur eller lignende.
Bestemmelsen i § 20 er en parallel til§ 18 a i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
Reglen skal understøtte en digital og effektiv klagesagsbehandling. Reglen skal ses
i sammenhæng med forslagets § 21, som gør digital kommunikation med nævnet
obligatorisk for parten, dog med visse undtagelser.
Den nuværende udgave af Natur- og Miljøklagenævnets klageportal giver teknisk
mulighed for, at 1. instansen udsender en første orientering om sagens
videresendelse til nævnet samt høring af sagens parter over 1. instansens udtalelse
til nævnet via portalen. Den giver også teknisk mulighed for at sagens parter via
portalen orienteres, hver gang 1. instansen lægger nye dokumenter på en sag.
Disse og andre tekniske støttefunktioner foreslås videreført.
Det bemærkes vedrørende underskriftskrav, at § 13 b i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet ikke indgår i forslaget, da reglen er overflødig efter indførelsen
af § 32 b, stk. 1, i forvaltningsloven, som bestemmer, at i en sag, hvori der er eller
vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal de dokumenter, der
udgår fra myndigheden til borgere, virksomheder m.v., være forsynet med en
personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en
entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er
endeligt.
Til § 21
Efter forslaget til stk. 1 skal indgivelse af klage til og efterfølgende kommunikation
om klagesagen med nævnet ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Dette er
parallel til § 18b i den gældende nævnslov. Som en konsekvens af forpligtelsen til
at anvende digital selvbetjening ved indgivelse af klage til nævnet foreslås det, at
nævnet som hovedregel skal afvise klager, der er indgivet uden anvendelse af
digital selvbetjening. Nævnet kan dog undtagelsesvist dispensere fra denne
hovedregel, jf. stk. 2-4.
Såfremt en myndighed modtager en klage, der er mangelfuld på grund af
manglende anvendelse af digital selvbetjening, vil myndigheden skulle vejlede
65
klager om at anvende den digitale selvbetjening i stedet, jf. forvaltningslovens § 7,
stk. 1, herunder i form af vejledning i forhold til helt grundlæggende spørgsmål
som f.eks. pligten til at anvende digitale selvbetjening, den digitale selvbetjenings
web-adresse, kontaktoplysninger til nævnets supportfunktion og lignende.
Nævnets supportfunktion vil bestå i en mulighed for henvendelse pr. telefon eller
mail i et nærmere bestemt tidsrum, hvor klager og myndigheder vil kunne få
vejledning til forståelsesmæssige problemer med at håndtere den digitale
selvbetjening eller tilfælde af tekniske problemer med den digitale selvbetjenings
funktioner. Supportfunktionen begrænser sig til vejledning med håndtering/teknik
omkring den digitale selvbetjening. Supportfunktionens kontaktoplysninger vil
være at finde på nævnets hjemmeside.
Hvis en klage ikke indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjening, skal
nævnet afvise klagen, jf. dog de foreslåede bestemmelser i stk. 2-4. En afvisning af
at tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af den
digitale selvbetjening ved indgivelse af klage er en afgørelse, som indebærer den
sagsbehandling, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper
om eksempelvis partshøring og begrundelse.
Nævnets afgørelse om afvisning af en klage på grund af manglende anvendelse af
digital selvbetjening kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed,
medmindre det følger af den lovgivning, som den påklagede afgørelse er truffet i
medfør af, jf. forslaget til § 17.
Det er ikke hensigten med kravet om obligatorisk anvendelse af digital
selvbetjening m.v. at ændre, hvordan det nuværende Natur- og Miljøklagenævn
hidtil i praksis har håndteret situationer, hvor klagefristen overskrides. Nævnet
afgør på samme måde som i Natur-og Miljøklagenævnet, om
procesforudsætningerne for behandlingen af en klage ved nævnet er opfyldt.
Videre foreslås det, at hvis klager har behov for at kommunikere yderligere med
nævnet eller 1. instansen omkring klagesagen, skal det ske via den digitale
selvbetjening. Det kan f.eks. være i forbindelse med partshøring eller indgivelse af
supplerende oplysninger.
I den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsættes det, at nævnet uanset stk. 1 kan
behandle en klage, der er indgivet uden anvendelse af digital selvbetjening, hvis
nævnet vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må
forventes at kunne anvende den digitale selvbetjening. Den foreslåede
bestemmelse medfører, at efterfølgende kommunikation om klagesagen også, som
efter hidtil gældende praksis i Natur- og Miljøklagenævnet, kan foregå uden
anvendelse af digital selvbetjening.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med
særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens.
Ligeledes for borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte
borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor
hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være
en egnet løsning. Der kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere fra de
nævnte grupper, der gør, at borgeren ikke kan anvende digital selvbetjening.
66
Tilsvarende vil der også være nogle borgere fra de nævnte grupper, der kan
anvende digital selvbetjening, og som derfor er forpligtet til at anvende denne.
Der vil også være tale om, at særlige forhold gør sig gældende, hvis en borger ikke
er i besiddelse af et kreditkort, da borgeren skal indtaste betalingsoplysninger
samtidig med indtastningen af klage, og der pålægges et klagegebyr, hvorefter den
digitale selvbetjening sikrer, at klagegebyret opkræves. Endnu et eksempel på, at
særlige forhold gør sig gældende, er, hvor klager ikke kan få udstedt NemID, fordi
klager ikke har et personnummer eller ikke kan legitimere sig fyldestgørende. I
dette tilfælde kan klager ikke indgive klage digitalt. For så vidt angår en klager, der
ikke er registret med CPR med bopæl eller fast opholdssted i Danmark, herunder
en hjemløs eller borger bosat i udlandet, stilles der særlige identifikationskrav, der
kan vanskeliggøre erhvervelse af NemID. En sådan klager vil derfor som
udgangspunkt ikke kunne indgive klagen digitalt og skal betjenes på anden vis.
Såfremt klager alligevel har fået anskaffet sig NemID, eksempelvis ved personligt
fremmøde i borgerservice eller via dansk ambassade i udlandet, vil borgeren skulle
indgive klage digitalt.
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke kan eller må forventes
ikke at kunne anvende digital selvbetjening, skal nævnet tilbyde klager en
alternativ klagemulighed. Det forudsættes, at klage fra flere personer i fællesskab,
f.eks. en forening, skal foretages digitalt, hvis blot en af de deltagende personer er i
stand til at indgive klagen ved anvendelse af digital selvbetjening.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 at nævnet ikke vil kunne afvise en
klage, hvis afvisningen vil stride mod de internationale og EU-retlige forpligtelser,
der følger af f.eks. Århuskonventionen og miljøoplysningsdirektivet. Det følger
blandt andet af disse regler, at klageberettigede skal have adgang til at få
efterprøvet visse afgørelser, handlinger eller undladelser på miljøområdet enten
ved domstolene eller ved et uafhængigt organ. Endvidere skal der stilles
tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, der skal være rimelige,
retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre. I Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre
marked (servicedirektivet) er der tillige regler om, at afgørelser om tilladelser, der
meddeles til tjenesteydere, skal kunne prøves ved domstolene eller andre
klageinstanser. Reglerne stiller ikke krav om, hvordan en klage skal indgives, men
den digitale ramme for prøvelsen må ikke udgøre en barriere for adgangen til klage
eller hindre, at systemet er effektivt. Når der etableres en ordning, hvorefter der
stilles krav om indgivelse af klage til nævnet ved anvendelse af digital
selvbetjening, må det derfor sikres, at klageadgangen til Miljø- og
Fødevareklagenævnet reelt ikke afskæres eller begrænses i et omfang, der strider
mod kravet om rimelige og effektive retsmidler. Den foreslåede bestemmelse om,
at nævnet kan undlade at afvise en klage, hvis afvisningen vil være i strid med
internationale og EU-retlige forpligtelser, sikrer dette.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 medfører, at nævnet uanset stk. 1 kan
behandle en klage, der er indgivet uden anvendelse af digital selvbetjening, hvis
nævnet vurderer, at det vil medføre betydelige omkostninger for nævnet eller for 1.
instansen, hvis den digitale selvbetjening skal anvendes ved indgivelse af klage.
Det kan f.eks. være, hvis en klage indeholder så mange data, at den digitale
67
selvbetjening ikke er indrettet til at håndtere denne. Der vil i sådanne tilfælde være
tale om, at der ud fra en samlet vurdering er klare økonomiske fordele ved at
behandle klagen uden indgivelse ved anvendelse af digital selvbetjening.
Til § 22
Efter bestemmelsen i § 22 skal erhvervs- og vækstministeren efter høring af miljø-
og fødevareministeren kunne fastsætte regler om indgivelse af klage til nævnet,
herunder om klagefrist, hvor der består et behov for en ensretning heraf, samt krav
til klagens indhold og form. Det forventes, at der som udgangspunkt vil blive
fastsat en klagefrist på 4 uger.
Forslaget er en delvis gentagelse af bemyndigelsen i den gældende § 12 a, stk. 3, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Bestemmelsens baggrund er således, på linje
med hvad der gælder i dag for Natur-og Miljøklagenævnet, at der kan vise sig
behov for nærmere regler om indgivelse af klager til nævnet med henblik på at
sikre nævnet de bedste muligheder for på grundlag af klagen at fokusere
sagsbehandlingen, hvilket kan medvirke til at sikre, at nævnets ressourcer
anvendes på de forhold, som klager finder relevant. Bestemmelsen giver derfor
hjemmel til at stille krav om, at klagen skal opfylde nærmere fastsatte krav til form
og indhold, herunder om, at klagen skal angive, på hvilke punkter afgørelsen anses
for urigtig og begrundelsen herfor. Reglerne skal efter forslaget til bemyndigelsen
udmøntes så de harmonerer bedst muligt med øvrige lovbestemmelser om
klagefrist, form og indhold på klager mv. efter sektorlovgivningen.
Til kapitel 8
Til § 23
Både fysiske og juridiske personer skal fremover kunne ifalde strafansvar efter §
23, hvis de ikke efterkommer påbud om oplysninger efter § 15 eller modvirker
adgang til ejendom m.v. efter § 16. Reglen svarer ordlydsmæssigt til den
eksisterende nævnslovs § 19, der i princippet gentages uændret, bortset fra
forslaget til § 23, stk. 3, hvori det foreslås, at der skal kunne ske konfiskation af en
økonomisk fordel opnået ved overtrædelsen, efter reglerne i straffelovens 9.
kapitel, selv om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på henholdsvis
mennesker, natur eller på miljøet eller er fremkaldt fare derfor.
Kan der ikke ske konfiskation, skal der efter forslaget tages særskilt hensyn hertil
ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde. Alle sagskategorier
under Miljø- og Fødevareklagenævnet vil således blive omfattet af bestemmelsen
om strafansvar og konfiskation. Forslaget skal ud over miljøskadesituationen bl.a.
dække fødevareområdet, hvor f.eks. en personskade eller nærliggende risiko
herfor, som følge af alvorlig madforgiftning eller bakterieforekomst grundet
fordærvede, ikke-konsumegnede eller sundhedsfarlige fødevarer eller andre
alvorlige brud på fødevaresikkerheden, ud fra en almindelig lighedsbetragtning
også bør kunne begrunde konfiskation. Dette gælder, selv om der ikke konkret kan
påvises en skade eller risiko for en eventuel forekomst, f.eks. af en farlig
madforgiftning eller bakterieinfektion.
68
Til kapitel 9
Til § 24
Forslaget til stk. 1 indeholder lovforslagets ordning af lovens
ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Dette tidspunkt er valgt, fordi det er sammenfaldende med det tidspunkt
udflytningen til Nævnenes Hus i Viborg vil være gennemført, og under
hensyntagen til ressortforholdene pr. 1. januar 2017, jf. Kgl. Resolution af 8.juni
2016.
Forslaget til stk. 2 indeholder en bestemmelse om at erhvervs- og vækstministeren
efter høring af miljø- og fødevareministeren skal kunne fastsætte de nødvendige
overgangsbestemmelser. Det er ikke grundet lovområdernes omfang og
kompleksitet på nuværende tidspunkt muligt at forudse behovet for eventuelle
overgangsregler. Der kan f.eks. ikke udelukkes forekomst af tvivlsspørgsmål og
regeloverlap, som eksempelvis opstå grundet eksistensen af enslydende eller
overlappende regler i særlovgivningen om pligt til digital kommunikation, adgang
til remonstration eller genoptagelse af en sag i 1.instans i forbindelse med klage,
fristregler m.v. Den type af problemer,hvor flere regelsæt spiller sammen men
giver anledning til praktisk tvivl, skal kunne løses ved overgangsbestemmelser.
Med bestemmelsen stk. 3 ophæves den gældende nævnslov som en ordensmæssigt
set nødvendig konsekvens af den nye nævnslovs ikrafttræden og nedlæggelsen af
Natur- og Miljøklagenævnet, som efter 1. februar 2017 vil være delt op i
henholdsvis et nyt nævn for planklagesagerne og et nyt Miljø- og
Fødevareklagenævn.
Til bestemmelsens stk. 4 bemærkes, at alle de hidtil gældende regler, som angår
denne lovs anvendelsesområde, fastsat henholdsvis af eller for Natur- og
Miljøklagenævnet eller for Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om de
to klageinstansers opgaver og forhold m.v. indtil videre forbliver i kraft med de
modifikationer, som følger af sammenlægningen af de to klageinstanser.
Delegationsbekendtgørelsen vedrørende klagecentrets opgaver og beføjelser vil
forblive i kraft, indtil den kan erstattes af de nye administrative bestemmelser for
så vidt angår håndteringen af fødevare-, fiskeri- og landbrugsklagesagerne i Miljø-
og Fødevareklagenævnet. 1. instanserne på området skal derfor indtil videre i sine
klagevejledninger give klagevejledning til Miljø- og Fødevareklagenævnet, men i
øvrigt følge de forskrifter, som er gældende for indgivelse af klage til Klagecentret,
indtil disse regler erstattes af nye regler i henhold til den nye hovedlov om nævnet.
Til bestemmelsen i stk. 5 bemærkes, at reglen nærmere regulerer behandlingen af
de klagesager som verserer for Natur- og Miljøklagenævnet og i Klagecenter for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved lovens ikrafttræden. De behandles således
efter de regler, som følger af den nye lov.
Til § 25
Til nr. 1
69
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget til lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Miljø- og
Fødevareklagenævnet og lov om Natur- og Miljøklagenævnet ophæves.
Til nr. 2
De foreslåede ændringer af § 33, stk. 2, og § 78, stk. 1, 3, 4, 6 og 7, indebærer, at
adgangen til at klage til Natur- og Miljøklagenævnet i den læge sammensætning, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes af den adgang til at
klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling,
medmindre formanden beslutter, at sagen skal behandles i en anden
nævnsafdeling.
Til nr. 3.
Den foreslåede ændring af § 78, stk. 5, indebærer, at adgangen til at klage til
Natur- og Miljøklagenævnet i den sagkyndige sammensætning, jf. § 5, stk., nr. 1, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes af en adgang til at klage til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets sagkyndige afdelinger,
jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre
formanden beslutter, at sagen skal behandles i en anden nævnsafdeling.
Til nr. 4.
Det foreslås, at henvisningen til lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 18 b, stk. 2-
4, ændres til en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
lovforslagets kapitel 7.
Til § 26
Til nr.1
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 2 og 3
De foreslåede bestemmelser indebærer, at sektorlovens henvisninger til Lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1 nr. 1 eller 2 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1, om
de nye nævnsafdelinger.
Til nr. 4
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
Til § 27
Til nr.1
70
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 2 og 3
De foreslåede bestemmelser indebærer, at sektorlovens henvisninger til Lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1 nr. 1 eller 2 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1, om
de nye nævnsafdelinger.
Til nr. 4
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
Til nr. 5
De foreslåede bestemmelser indebærer, at sektorlovens henvisninger til Lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1 nr. 1 eller 2 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1, om
de nye nævnsafdelinger.
Til nr.6
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
§ 28
Til nr.1
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 2 og 3
De foreslåede bestemmelser indebærer, at sektorlovens henvisninger til Lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1 nr. 1 eller 2 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1, om
de nye nævnsafdelinger.
Til nr.4
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
Til § 29
Til nr. 1
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 2 og 3
71
De foreslåede bestemmelser indebærer, at sektorlovens henvisninger til Lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1 nr. 1 eller 2 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1, om
de nye nævnsafdelinger.
Til nr.4
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
Til § 30
Til nr.1
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 2
De foreslåede bestemmelser indebærer, at sektorlovens henvisninger til Lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1 nr. 1 eller 2 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1, om
de nye nævnsafdelinger.
Til nr. 3
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
Til § 31
Til nr.1.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sektorlovens henvisninger til Lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1 nr. 1 eller 2 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1, om
de nye nævnsafdelinger.
Til nr. 3
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
Til § 32
Til nr.1
72
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at Afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 2 og 3
De foreslåede bestemmelser indebærer, at sektorlovens henvisninger til Lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1 nr. 1 eller 2 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1, om
de nye nævnsafdelinger.
Til nr.4
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
Til § 33
Til nr. 1
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at Afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 2, 3 og 4
De foreslåede bestemmelser indebærer, at sektorlovens henvisninger til Lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1 nr. 1 eller 2 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1, om
de nye nævnsafdelinger.
Til nr.5
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
Til § 34
Til nr.1
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 2 og 3
De foreslåede bestemmelser indebærer, at sektorlovens henvisninger til Lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1 nr. 1 eller 2 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1, om
de nye nævnsafdelinger.
Til nr.4
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
Til § 35
73
Til nr.1
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til § 36
Til nr.1
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 2 og 3
De foreslåede bestemmelser indebærer, at sektorlovens henvisninger til Lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1 nr. 1 eller 2 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1, om
de nye nævnsafdelinger.
Til nr.4
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
Til § 37
Til nr.1
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur-og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø-og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 2
I den gældende miljøoplysningslov er fastsat en remonstrationsordning, der finder
anvendelse i forbindelse med klager over aktindsigtsafgørelser truffet af organer
omfattet af lovens § 1, stk. 2, og af forsyningsvirksomheder m.v. omfattet af § 1, stk.
1, jf. § 4 b, stk. 1, samt ved klage af afgørelser truffet myndigheder med
klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. § 4 b, stk. 3. Efter denne
remonstrationsordning skal organet, forsyningsmyndigheden eller myndigheden
efter modtagelsen af klagen tage stilling til, om afgørelsen fastholdes og i givet fald
snarest og senest 3 uger efter modtagelsen videresende klagen til klageinstansen.
Tidligere omfattede remonstrationsordningen tillige klager over
aktindsigtsafgørelser truffet af en myndighed med klageadgang til en anden
myndighed end Natur- og Miljøklagenævnet, men dette blev ophævet som en
tilsyneladende utilsigtet konsekvens af en ved lov nr. 86 af 28. januar 2014
gennemført ændring af § 4 b.
Med den foreslåede affattelse af § 4 b, stk. 1, genindføres remonstrationsordningen
i relation til klager over aktindsigtsafgørelser truffet af en myndighed med
klageadgang til en anden myndighed end Miljø- og Fødevareklagenævnet (tidligere
Natur- og Miljøklagenævnet), således at remonstrationsordningen igen vil finde
anvendelse ved alle klager over aktindsigtsafgørelser.
74
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sektorlovens henvisning til Lov om
Natur-og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1, nr. 1, om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1, om
de nye nævnsafdelinger.
Til nr. 3
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet,
lovforslagets Kapitel 7. Der er i øvrigt i lyset af den foreslåede affattelse af § 4 b,
stk. 1, foretaget en sproglig justering af bestemmelsen, jf. lovforslagets Kapitel 7.
Til nr. 4
Som en konsekvens af, at der med den foreslåede affattelse af § 4 b, stk. 1,
genetableres en almindelig remonstrationsordning også omfattende afgørelser
truffet af myndigheder, er det ikke længere påkrævet at bibeholde den gældende §
4 b, stk. 3.
Til nr. 5
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring.
Til § 38
Til nr.1
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sektorlovens henvisninger til Lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1 nr. 1 eller 2 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1, om
de nye nævnsafdelinger.
Til nr. 3
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
Til § 39
Til nr.1
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 2 og 3
De foreslåede bestemmelser indebærer, at sektorlovens henvisninger til Lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1 nr. 1 eller 2 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1, om
de nye nævnsafdelinger.
75
Til nr.4
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
Til § 40
Til nr.1
Den foreslåede bestemmelse til lov om kemikalier (ny § 52 a) er en præciserende
konsekvensændring, der medfører at afgørelser, der som ifølge loven indtil den 1.
februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, fremover kan
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
§ 41
Til nr.1
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 2
De foreslåede bestemmelser indebærer, at sektorlovens henvisninger til Lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1 nr. 1 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1, om
de nye nævnsafdelinger.
Til nr.3
Forslaget går ud på at ophæve § 51, stk. 2-5 i Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf.
LBK nr. 1616 af 10. december 2015 indeholder regler om indstillingsret til Natur-
og Miljøklagenævnet, i konsekvens af lovforslagets § 4, om nævnssammensætning
idet der efter forslaget fremadrettet skal gælde et samlet og enkelt sæt regler for
udpegning og dermed for sammensætning og etableringen af Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
§ 42
Til nr.1
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 2
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
Til § 43
Til nr.1
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 2
76
Den foreslåede bestemmelse i sektorlovens § 16 a er ny og skal præcisere en
relevant henvisning til de nye nævnsafdelinger, jf. § 3, stk.1 nr. 4-8, som
fremadrettet vil behandle klagesager vedrørende loven om dyrkning af genetisk
modificerede afgrøder, jf. LBK nr. 193 af 12. marts 2009. Klager på området har
hidtil været håndteret efter bemyndigelse (delegation) af Klagecenter, for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og har derfor ikke en specifik henvisning til en
bestemt nævnssammensætning.
Til § 44
Til nr.1
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr.2
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sektorlovens henvisninger til Lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1 nr. 1 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1, om
de nye nævnsafdelinger.
Til nr.3
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
Til § 45
Til nr.1
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr.2
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sektorlovens henvisninger til Lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1, nr. 2 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1 nr.9,
om den nye læge nævnsafdeling.
Til nr. 3
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
Til § 46
Til nr. 1
De foreslåede bestemmelser i museumsloven, som henhører under
kulturministeren, er konsekvensændringer, der medfører at afgørelser, som ifølge
loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
77
Til nr. 2, 3 og 4
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at museumslovens henvisninger til Lov
om Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1, nr. 2 om nævnssammensætning
indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til lovforslagets § 3, stk.1 nr.9,
om den nye læge nævnsafdeling.
Til § 47
Til nr.1
De foreslåede bestemmelser er konsekvensændringer, der medfører at afgørelser,
som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr.2
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at henvisningen i § 19 i havstrategilovens
§ 19, til Lov om Natur- og Miljøklagenævnets § 5, stk. 1, nr. 2 om
nævnssammensætning, indholdsmæssigt er søgt fastholdt ved henvisningen til
lovforslagets § 3, stk.1 nr.9, om den nye læge nævnsafdeling.
Til nr. 3
I loven foreslås eksisterende henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
Lovforslagets Kapitel 7.
Til §§ 49-75
Til nr.1
Afgørelser, som ifølge loven indtil 1. februar 2017 har kunnet påklages til
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter
bestemmelsen, som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til Miljø-
og Fødevareklagenævnet, med mindre andet er fastsat i lovgivningen i øvrigt.
Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettelse af et nyt Miljø- og
Fødevareklagenævn ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
og Natur- og Miljøklagenævnet. Der indsættes endvidere for at undgå tvivl om den
fortsatte adgang til remonstration og genoptagelse, en bestemmelse hvorefter
klagen til Miljø-og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Reglen fastslår derved at
klagerne også fremover skal følge postkassemodellen, som er en effektiv og
allerede indarbejdet måde at begrænse den samlede sagsbehandlingstid i
klagesagerne på.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder lovgivningen relativt
enslydende bemyndigelser til at miljø- og fødevareministeren, i det omfang denne
henlægger sine beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”, kan
fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder
om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om
myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Ministeren kan endvidere efter disse standardbestemmelser i sektorlovene
fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til selve klagen.
Bemyndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløbigt opretholdes, da
78
de også i et vist omfang regulerer andre relationer end klageadgangen til
klagecentret. Men i sektorlovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel
fastlagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Fødevareklagenævnet,
der som uafhængigt klagenævn med loven overtager alle de opgaver på
klageområdet, som hidtil er delegeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015 om
Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser. Denne
delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af lovens vedtagelse og klagecentrets
nedlæggelse sammen med Natur- og Miljøklagenævnet, ophæves. Loven får også
konsekvenser for opgavebeskrivelserne (delegationsbekendtgørelserne) for Miljø-
og Fødevareministeriets underordnede styrelser.
Til § 76
Til nr.1
Den foreslåede ændringsbestemmelse i lov om kystbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2016 er en konsekvensændring, der medfører
at afgørelser, som ifølge loven indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til
Natur- og Miljøklagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
[Bemærk at den bekendtgjorte lovtekst vedrørende sektorlovens § 18 og § 18 a
først træder i kraft på det tidspunkt, miljø- og fødevareministeren fastsætter, jf. §
4, stk. 2, i lov nr. 178 af 24. februar 2015 ændring af lov om råstoffer, lov om
kystbeskyttelse og lov om havstrategi (Ændringer af auktionsordningen og andre
regler om indvinding af råstoffer på havet som følge af regeringens
konkurrencepolitiske udspil og evaluering af råstofloven, ændringer som følge af
overførelse af kystbeskyttelsesloven til Miljøministeriet og præcisering af
gennemførelse af havstrategirammedirektivet m.v.). ]
Til §§ 77-89
Til nr.1
Afgørelser, som ifølge loven indtil 1. februar 2017 har kunnet påklages til
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter
bestemmelsen, som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til Miljø-
og Fødevareklagenævnet, med mindre andet er fastsat i lovgivningen i øvrigt.
Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettelse af et nyt Miljø- og
Fødevareklagenævn ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
og Natur- og Miljøklagenævnet. Der indsættes endvidere for at undgå tvivl om den
fortsatte adgang til remonstration og genoptagelse, en bestemmelse hvorefter
klagen til Miljø-og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Reglen fastslår derved at
klagerne også fremover skal følge postkassemodellen, som er en effektiv og
allerede indarbejdet måde at begrænse den samlede sagsbehandlingstid i
klagesagerne på.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder lovgivningen relativt
enslydende bemyndigelser til at miljø- og fødevareministeren, i det omfang denne
henlægger sine beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”, kan
fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder
om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om
79
myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Ministeren kan endvidere efter disse standardbestemmelser i sektorlovene
fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til selve klagen.
Bemyndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløbigt opretholdes, da
de også i et vist omfang regulerer andre relationer end klageadgangen til
klagecentret. Men i sektorlovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel
fastlagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Fødevareklagenævnet,
der som uafhængigt klagenævn med loven overtager alle de opgaver på
klageområdet, som hidtil er delegeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015 om
Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser. Denne
delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af lovens vedtagelse og klagecentrets
nedlæggelse sammen med Natur- og Miljøklagenævnet, ophæves. Loven får også
konsekvenser for opgavebeskrivelserne (delegationsbekendtgørelserne) for Miljø-
og Fødevareministeriets underordnede styrelser.
Til § 90
Til nr. 1.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget til lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Miljø- og
Fødevareklagenævnet og lov om Natur- og Miljøklagenævnet ophæves.
Til nr. 2.
De foreslåede ændringer af § 48, stk. 3 og 4 og § 49, stk. 1 indebærer, at adgangen
til at klage til Natur- og Miljøklagenævnet i den læge sammensætning, jf. § 5, stk. 1,
nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes af en adgang til at klage til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling,
medmindre formanden beslutter, at sagen skal behandles i en anden afdeling.
Til nr. 3.
Den foreslåede ændring § 49, stk. 2, indebærer, at adgangen til at klage til Natur-
og Miljøklagenævnet i den sagkyndige sammensætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes af den adgang til at klage til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets sagkyndige afdelinger,
jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre
formanden beslutter, at sagen skal behandles i en anden nævnsafdeling.
Til nr. 4.
Det foreslås, at henvisningen til lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 18 b, stk. 2-
4, ændres til en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
lovforslagets kapitel 7.
Til § 91
Til nr. 1.
De foreslåede ændringer af lov om vandplanlægning er en konsekvens af forslaget
til lov om Miljø og Fødevareklagenævnet, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet
erstattes af Miljø- og Fødevareklagenævnet og lov om Natur- og Miljøklagenævnet
ophæves.
80
Til nr. 2
Den foreslåede ændring indebærer, at adgangen til at klage til Natur- og
Miljøklagenævnet i den læge sammensætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur-
og Miljøklagenævnet, erstattes af en adgang til at klage til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, medmindre
formanden beslutter, at sagen skal behandles i en anden nævnsafdeling.
§ 92
Til nr. 1.
De foreslåede ændringer af lov om Miljøteknologisk Udviklings-og
Demonstrationsprogram er en konsekvens af forslaget til lov om Miljø og
Fødevareklagenævnet, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Miljø- og
Fødevareklagenævnet og lov om Natur- og Miljøklagenævnet ophæves.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring indebærer, at adgangen til at klage til Natur- og
Miljøklagenævnet i den læge sammensætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur-
og Miljøklagenævnet, erstattes af en adgang til at klage til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, medmindre
formanden beslutter, at sagen skal behandles i en anden nævnsafdeling.
Til Kapitel 10
Til § 93
Reglen i forslagets § 93 fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde. Loven
gælder i almindelighed ikke for Færøerne eller Grønland, men loven kan dog
sættes i kraft for Grønland, helt eller delvist, med de ændringer som de
grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelsen svarer til den gældende
anordningsbestemmelse for Natur- og Miljøklagenævnet.


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Koncern Jura
Den 19. august 2016
Til høringsparter, jf. høringsliste
Forslag til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
Miljø- og Fødevareministeriet sender hermed ovennævnte forslag til lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet i høring.
Baggrund
Med regeringens udspil ”Vækst og udvikling i hele Danmark ” og aftalen om Dan-
mark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i
hele landet ” er det besluttet, at nedlægge Natur-og Miljøklagenævnet og etablere
to nye klagenævn i Nævnenes Hus i Viborg for henholdsvis planlovområdet og
natur- og miljøområdet. Endvidere er det besluttet, at gebyret for klage til Plan-
klagenævnet og Natur- og Miljøklagenævnet hæves og differentieres fra 500 kr. til
henholdsvis 900 kr. for private og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer.
Lovforslaget
Der foreslås en organisatorisk sammenlægning af Miljø- og Fødevareministeriets
to klageinstanser, henholdsvis Natur- og Miljøklagenævnet og Klagecentret for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, til ét nyt uafhængigt nævn for klager over afgør-
elser på Miljø- og Fødevareministeriets område. Det nye nævn skal overgå til Er-
hvervs- og Vækstministeriet og på effektiv vis indgå på lige fod med de øvrige
klagenævn i Nævnenes Hus. Det foreslås, at det nye nævn får navnet ”Miljø- og
Fødevareklagenævnet”.
Det foreslås, at Miljø- og Fødevareklagenævnet sammensættes af:
• 1 formand (jurist),
• 2 dommere (udpeget fra landsretterne) og
• 1 sagkyndig afdeling bestående af 2 sagkyndige personer – af hensyn til
paritetsprincippet udpeges 1 sagkyndig af ’erhvervssiden’ og 1 sagkyndig
udpeges af miljø/natur/forbrugersiden inden for Miljø- og
Fødevareministeriets hovedfagområder – eller
• 1 læg afdeling bestående af 4 politisk udpegede medlemmer.
Der etableres 8 afdelinger med 2 sagkyndige medlemmer, og 1 afdeling med 4 læge
medlemmer.
Nævnet vil i den sagkyndige sammensætning bestå af de 3 juridiske medlemmer
sammen med 2 sagkyndige, i alt 5 medlemmer.
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 44 Bilag 1
Offentligt
2
Nævnet vil i den læge sammensætning bestå af de 3 jurister sammen med 4 læge
medlemmer, i alt 7 medlemmer.
Nævnet skal desuden kunne suppleres af en specialist, i de sager hvor der er behov
for en ganske særlig specialviden til at behandle sagen – det gælder både i den læ-
ge og den sagkyndige sammensætning. Specialisten bliver del af nævnet og del-
tager i afgørelsen af den konkrete sag.
Der opkræves i dag et gebyr på 500 kr. for alle klager til Natur- og Miljøklage-
nævnet. Som indledningsvist nævnt, er det besluttet i ’Vækst i hele Danmark’ at
gebyret skal hæves til 900 kr. for private og 1.800 kr. for virksomheder/organisa-
tioner. Der opkræves i dag ikke gebyr for behandling af klager i Klagecenteret for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Med lovforslaget vil der fortsat ikke blive opkræv-
et gebyr for sager på dette område.
Overordnet set vil det samlede nævn i sig selv være en forenkling af den gældende
tilstand med to klageinstanser. I det nye Miljø- og Fødevareklagenævn vil langt de
fleste sager blive afgjort på formandskompetencen, dvs. at mindst 90 % altså ikke
undergives egentlig nævnsbehandling, men afgøres på nævnets vegne af sekretari-
atet efter gældende praksis.
Hovedparten af sagerne fra KC vil blive afgjort på formandskompetencen, og de
resterende sager herfra vil fortrinsvist blive behandlet i det sagkyndige nævn, hvor
der som noget nyt vil blive mulighed for efterprøvelse af visse af 1. instansernes
faglige vurderinger. Sagsbehandlingen bliver således ikke mere omstændelig for
KC.
Antallet af læge medlemmer er reduceret fra de nuværende 7 medlemmer til 4 for
at opnå forenkling af klagenævnet. Der vil også være en forenkling i forhold til
udpegning af sagkyndige medlemmer af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Arbejdet
vil kunne køre mere smidigt, når den nuværende liste med 216 sagkyndige, som
formanden vælger ud fra, erstattes med 8 sagkyndige afdelinger, bestående af et
samlet antal sagkyndige på i alt 16 personer. Det begrænsede antal sagkyndige vil
oparbejde en større erfaring med nævnsarbejdet, når de kommer til at deltage i
flere sager via de faste afdelinger.
Endelig indeholder lovforslaget en lang række nødvendige følgeændringer i
sektorlovgivningen.
Det bemærkes, at lovudkastet om Miljø-og Fødevareklagenævnet sendes i høring
med forbehold for efterfølgende lovtekniske justeringer, der bl.a. sikrer, at
klagemuligheden for miljøvurderinger (VVM) opretholdes i perioden fra etablering
af Miljø-og Fødevareklagenævnet og af Planklagenævnet den 1. februar 2017 og
indtil den nye lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering (VVM) træder i kraft
den 16. maj 2017.
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. februar 2017, hvor udflytning af
Klagecenterets og nævnets medarbejdere til Nævnenes Hus vil være gennemført.
3
Høringsfrist
Bemærkninger til lovudkastet skal være Miljø- og Fødevareministeriet i hænde
senest den 16. september 2016. Bemærkninger sendes til Charlotte Arp
Vibegaard carp@mfvm.dk eller til Miljø- og Fødevareministeriet, Slotsholmsgade
12, 1216 København K.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Charlotte Arp Vibegaard på adressen
carp@mfvm.dk og Kirsten Vielwerth på adressen kirst@mfvm.dk.
Forslaget vil blive lagt på Høringsportalen og høringssvar vil blive offentliggjort på
høringsportalen www.hoeringsportalen.dk efter høringsfristens udløb.
Med venlig hilsen
Charlotte Arp Vibegaard
Koncern Jura
Miljø-og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
+45 50 83 95 73
carp@mfvm.dk


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Koncern Jura
August 2016
Høringsliste
3F – Fagligt Fælles Forbund
A-consult a/s
Advokatsamfundet
Akademirådet
Akademikernes Centralorganisation
Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)
ALECTIA
Alternativfondet
Alle kommuner og regioner
Anticimex
Altox
Arbejdsgiverforeningen for konditorer_ bagere og chokolademagere
Arbejdsgiverne
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arkitektforeningen
Asfaltindustrien
Astma- og Allergiforbundet
A/S Mortalin
Bager- og Konditormestre i Danmark
Biodania
Biodynamisk Forbrugersammenslutning
Biologiforbundet
Boligselskabernes Landsforening
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord
Brancheforeningen for Biogas
Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark
Brancheforeningen SPT
Branchen ForbrugerElektronik
Brancheudvalget for frø
Bryggeriforeningen
By & Havn
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet)
Byggeskadefonden
Bureau Veritas
Bygningskultur Danmark
Bæredygtigt Landbrug
Campingrådet
Cbfood
Center for Miljø og Toksologi på DHI Vand - Miljø - Sundhed
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 44 Bilag 1
Offentligt
2
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri)
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)
Centrovice
CIBIS-Fødevarerådgivning
CONCITO
COOP Danmark
COWI A/S
Dacopa
DAKA
DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald)
DAKOFO (Danske Korn- og Foderstof- Im- og Eksportørers Fællesorganisation)
Danish Seafood Association
Dankost ApS
Danmarks Biavlerforening
Danmarks Aktive Forbrugere
Danmarks Apotekerforening
Danmarks Arbejdsgiverforening
Danmarks Cykel Union
Danmarks Farve- og Limindustri
Danmarks Fiskeriforening
Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Jægerforbund
Danmarks Landboungdom
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Rederiforening
Danmarks Restauranter og Cafeer
Danmarks Skibsmæglerforening
Danmarks Sportsfiskerforbund
Danmark Tekniske Universitet
Danmarks Vindmølleforening
Danmarks Vækstråd
Dansk Affaldsforening
DANAK
Dansk Akvakultur
Dansk Amatørfiskerforening
Dansk Botanisk Forening
Dansk Byggeri
Dansk Byplanlaboratorium
Dansk Camping Union
Dansk Center for Lys
Dansk Cyklistforbund
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Entomologisk Forening
Dansk Erhverv
Dansk Fødevaresupport
Dansk Fritidsfiskerforbund
Dansk Facilities Management (DFM)
Dansk Falkejagtklub
3
Dansk Fåreavl
Dansk Galop
Dansk Gartneri
Dansk Gasteknisk Center (DGC)
Dansk Gedeunion
Dansk Hunderegister
Dansk Industri
Dansk Jagt- & Skovbrugsmuseum
Dansk Journalistforbund
Dansk Kano og Kajak Forbund
Dansk Kennelklub
Dansk Kvæg
Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR)
Dansk Landbrug Sydhavsøerne
Dansk Land- og Strandjagt
Dansk Magisterforening
Dansk Miljøteknologi
Dansk Navigatørforening
Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Pattedyrforening
Dansk Planteværn
Dansk Primat Sammenslutning
Dansk Retspolitisk Forening
Dansk Rideforbund
Dansk Sejlunion
Dansk Skalddyrcenter
Dansk Skovforening
Dansk Solvarme Forening
Danske Speditører
Dansk Sportsdykker Forbund
Dansk Standard
Dansk Supermarked
Dansk Terrier Klub
Dansk Transport og Logistik
Dansk Travsports Centralforbund
Dansk Træforening
Dansk Træinformation
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA)
Dansk Vandrelaug
Dansk Varefakta Nævn
Dansk Ventilation
Danske Advokater
Danske Anlægsgartnere
Danske Erhvervsakademier
Danske Fugleforeninger
Danske Havne
Danske Juletræer
Danske Kloakmestre
Danske Lammeproducenter
Danske Landskabsarkitekter
4
Danske Læskedrik Fabrikanter
Danske Maritime
Danske Maskinstationer og Entreprenører
Danske Professionshøjskoler
Danske Regioner
Danske Revisorer
Danske Råstoffer
Danske Speditører
Danske Svineproducenter
Danske Vandløb
Danske Vandværker
DANVAK
Datatilsynet
DAZA
De Samvirkende Købmænd
Delta Dansk elektronik
Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler
Den Danske dommerforening
Den Danske Dyrlægeforening
Den Danske Landinspektørforening
Den Kooperative arbejdsgiver-og interesseorganisation i Danmark (Kooperationen)
Det Danske Fjerkræråd
Det Dyreetiske Råd
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – KORA
Det Veterinære Sundhedsråd
Det Økologiske Råd
Det Økonomiske Råd
DGI
Diabetesforeningen
DI ITEK
Djursland Landboforening
DJØF
DONG Energy
DOSO
Dyrenes Beskyttelse
Dyrefondet
Dyreforsøgstilsynet
Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret
E-Branchekoden ApS
Ecscom
EFSA
Elite Food Aps
Ejendomsforeningen Danmark
EKOKEM
Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet
Elretur
EMCON
Energiforbrugeren
Energiforum Danmark
Energinet.dk
5
Energi- og Olieforum.dk
eSmiley
Eurofins Steins Laboratiorium
Eurolab Danmark
FEHA
Felis Danica
Finansrådet
Fokus på Dyr
Foodcare
Food Diagnostics ApS
FoodEfficiency
Forbundet Arkitekter og Designere
Forbrugerrådet
FORCE Technology
Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark
Foreningen af Danske Brøndborere
Foreningen af fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter
Foreningen af Danske Kraftvarmeværker
Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Foreningen af Vandværker i Danmark
Foreningen Fair Dog
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark
Foreningen Muslingeerhvervet (FME)
Friluftsrådet
Frie bønder – levende land
Fritidshusejernes Landsforening
FS-C.dk (Food Safety Consult)
FødevareDanmark
FødevareExperten
Fødevaregruppen
Fødevarekonceptet
Gefion
Genindvindingsindustrien
GEUS
GI – GenvindingsIndustrien
Gigtforeningen
Godkendt Teknologisk Service – GTS
Grafisk Arbejdsgiverforening
Green Network
Greenpeace Danmark
Grønlands Selvstyre
Grønne Familier
Hatting-KS A/S
Heden og Fjorden
Hedeselskabet
Helsebranchens Leverandørforening
HELSAM
6
Hestens Værn
Hjerteforeningen
HOFOR
HORESTA
HygiejneGruppen
Højmarkslaboratoriet A/S
Håndværksrådet
Ingeniørforeningen IDA
Institut for produktudvikling (IPU)
Intelligent Energi
International Transport Danmark
Jysk Landbrugsrådgivning
Kalk- og Teglværksforeningen
Kantineledernes Landsklub
Kelsen Group
KGH CUSTOMS SERVICES Danmark
Kolding-Herreds Landbrugsforening
Kommunalteknisk Chefforening
Kommunernes Landsforening
Kopenhagen Fur
Kliniske Diætister
Komply A/S
Kontrolgruppen
Kost, Motion & Sund fornuft (KMS)
Kost & Ernæringsforbundet
Kræftens Bekæmpelse
Københavns Universitet
Landbo Limfjord
Landboforeningen Midtjylland
Landbrug og Fødevarer
Landbrugets Kartoffelfond
Landbrugsrådgivning Syd
Landdistrikternes Fællesråd
Landsbyggefonden
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Landsforeningen Levende Hav
Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg
Landsforeningen Naboer til kæmpe vindmøller
Landsforeningen Praktisk Økologi
Landskontoret for Heste
Landsorganisationen Grøn Hverdag
Lemvigegnenes Landboforening
LHN
LMO
LO (Landsorganisationen i Danmark)
Lolex ApS
Lynges E.Kontrol
Lægemiddelindustriforeningen
Maistic
7
Marine Ingredients
Mejeriforeningen
Mærsk Olie & Gas A/S
Møllers Fødevarerådgivning
Natur og Ungdom
Naturgas Fyn
NEAS Energy A/S
Nemhygiejne
Ninkovich Consult ApS
NF Plus
NOAH
NOPALAX
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
Nyt Hesteliv
Nærbutikkernes Landsforening
OASA
Odsherred Landboforening
Olie Gas Danmark
Orbicon
Parcelhusejernes Landsforening
Patriotisk Selskab
Peter Pagh, Københavns Universitet
Plastindustrien
Poul Kjaerulff
Praktiserende Landinspektørers Forening
QESH Consult
Q-food ApS
QMS - Consult
Rambøll Danmark
Realkreditforeningen
Realkreditrådet
Reel Energi Oplysning (REO)
Returbat
RUC – Roskilde Universitetscenter
Rådgivningscenter Nord
SamMak
Sammenslutningen af Danske Småsøer
Sedan
SEGES
Sills & Løndal Rådgivning ApS
Skovdyrkerforeningerne
Smiley-One
Småskovsforeningen Danmark
SPF-Danmark
Spildevandsteknisk Forening
Stop Spild af Mad
Strømmen Vordingborg Produktionsskole
Sundhedsrådet
SvineRådgivningen
8
Syddansk Universitet
Sønderjysk Landboforening
Teknologirådet
Teknologisk Institut
Tonny Møldrup
Uniscrap
Vedvarende Energi
Veltek
Verdensnaturfonden (WWF)
Verdens Skove
Vestjysk Landboforening
Vestas Wind systems A/S
Veterinærmedicinsk Industriforening
Vindenergi Danmark
Visit Denmark
WEEE-System
World Animal Protection Danmark
Økologisk Landsforening
Østkraft
Østdansk Landbrugsforening
WEEE-System
Aalborg Portland
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet