Fremsat den 26. oktober 2016 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Fremsat den 26. oktober 2016 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Forslag
til
Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Miljø- og Fødevareklagenævnet er klagemyndighed
for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes i
den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den en-
kelte sags behandling og afgørelse.
Stk. 3. Nævnet afgør selv spørgsmål om nævnets kompe-
tence.
Kapitel 2
Nævnet
§ 2. Nævnet nedsættes af erhvervs- og vækstministeren
efter høring af miljø- og fødevareministeren. Nævnet består
af:
1) 1 formand, der udpeges af erhvervs- og vækstministe-
ren,
2) 2 medlemmer, der udpeges af landsretterne blandt ret-
ternes medlemmer,
3) 16 sagkyndige medlemmer, jf. § 4, der beskikkes af er-
hvervs- og vækstministeren og
4) 4 læge medlemmer, der udpeges af Folketinget.
Stk. 2. Nævnets formand skal have bestået juridisk kandi-
dateksamen.
Stk. 3. Beføjelser tildelt formanden kan udøves af stedfor-
trædere, der også skal have bestået juridisk kandidateksa-
men.
Stk. 4. Landsretterne og Folketinget udpeger samtidig
med udpegning af medlemmer efter stk. 1, nr. 2 og 4, en
suppleant for hvert medlem. Erhvervs- og vækstministeren
beskikker en suppleant for hvert medlem efter stk. 1, nr. 3,
jf. § 4. Suppleanten kan deltage i behandlingen og afgørel-
sen af en sag, når medlemmet er forhindret i at deltage.
Stk. 5. Medlemmerne nævnt i stk. 1, nr. 3, skal repræsen-
tere sagkundskab inden for de områder, der er angivet i § 3,
stk. 1, nr. 1-8, og de skal udøve deres hverv med upartisk-
hed. Medlemmerne indstilles til beskikkelse efter reglerne i
§ 4.
Stk. 6. Medlemmerne må ikke modtage instruktioner fra
nogen om udførelsen af deres opgaver i nævnet.
Stk. 7. Medlemmer efter stk. 1, og suppleanter efter stk. 4
udpeges og beskikkes for en periode på op til 4 år ad gan-
gen, med mulighed for genudpegning. Ved udtræden udpe-
ges eller beskikkes et nyt medlem eller en ny suppleant for
den resterende del af perioden.
§ 3. Nævnet inddeles i 9 afdelinger, der udgøres af med-
lemmerne nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og derudover af føl-
gende medlemmer i de enkelte afdelinger:
1) 2 sagkyndige i industriforhold,
2) 2 sagkyndige i jordforureningsforhold,
3) 2 sagkyndige i grundvands- og vandforsyningsforhold,
4) 2 sagkyndige i jordbrugsforhold,
5) 2 sagkyndige i marine forhold,
6) 2 sagkyndige i ferskvandsforhold,
7) 2 sagkyndige i fødevareforhold,
8) 2 sagkyndige i veterinærforhold, eller
9) 4 læge medlemmer.
Stk. 2. Formanden kan beslutte, at behandlingen af en sag
kræver, at nævnet tiltrædes af et eller flere yderligere sag-
kyndige medlemmer, der ad hoc beskikkes. Hvis formanden
beslutter dette, indstiller styrelser under Miljø- og Fødevare-
ministeriet et eller flere sagkyndige medlemmer med de re-
levante kompetencer til beskikkelse af erhvervs- og vækst-
ministeren.
§ 4. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter §
3, stk. 1, nr. 1, og suppleanter for disse indstiller Dansk In-
dustri, Landbrug og Fødevarer og Håndværksrådet i for-
ening tre kandidater. Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Ornitologisk Forening, LO og Danmarks Sportsfi-
skerforbund indstiller ligeledes tre kandidater i forening.
Stk. 2. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter
§ 3, stk. 1, nr. 2, og suppleanter for disse, indstiller Dansk
Industri, Håndværksrådet og Danske Råstoffer i forening tre
Lovforslag nr. L 44 Folketinget 2016-17
Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2016-8494
CK000968
kandidater. DANVA, Danske Vandværker og Danmarks
Naturfredningsforening indstiller ligeledes i forening tre
kandidater.
Stk. 3. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter
§ 3, stk. 1, nr. 3, og suppleanter for disse indstiller Dansk In-
dustri og Landbrug og Fødevarer i forening tre kandidater.
DANVA, Danske Vandværker, Friluftsrådet, Danmarks Na-
turfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforening ind-
stiller ligeledes i forening tre kandidater.
Stk. 4. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter
§ 3, stk. 1, nr. 4, og suppleanter for disse indstiller Dansk In-
dustri, Økologisk Landsforening og Landbrug og Fødevarer
i forening tre kandidater. Danmarks Naturfredningsforening,
Dyrenes Beskyttelse, Friluftsrådet, LO og Dansk Ornitolo-
gisk Forbund indstiller ligeledes i forening tre kandidater.
Stk. 5. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter
§ 3, stk. 1, nr. 5, og suppleanter for disse indstiller Dansk In-
dustri, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Fiskeriforening
Producent Organisation, Danmarks Rederiforening og Dan-
ske Råstoffer i forening tre kandidater. Danmarks Naturfred-
ningsforening, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forbund og
Danmarks Sportsfiskerforening indstiller ligeledes i for-
ening tre kandidater.
Stk. 6. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter
§ 3, stk. 1, nr. 6, og suppleanter for disse indstiller Dansk In-
dustri, Landbrug og Fødevarer, og Håndværksrådet i for-
ening tre kandidater. Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Sportsfiskerforening og Friluftsrådet indstiller li-
geledes i forening tre kandidater.
Stk. 7. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter
§ 3, stk. 1, nr. 7, og suppleanter for disse indstiller Dansk In-
dustri, Landbrug og Fødevarer, De Samvirkende Købmænd,
Horesta, Dansk Erhverv og Danish Seafood Association i
forening tre kandidater. Aktive Forbrugere, LO og Forbru-
gerrådet indstiller ligeledes i forening tre kandidater.
Stk. 8. Til beskikkelse som sagkyndige medlemmer efter
§ 3, stk. 1, nr. 8, og suppleanter for disse indstiller Landbrug
og Fødevarer tre kandidater. Dyrenes Beskyttelse indstiller
ligeledes tre kandidater.
Stk. 9. Indstilles der ikke sagkyndige efter bestemmelser-
ne i stk. 2-8, kan erhvervs- og vækstministeren genbeskikke
eller midlertidigt beskikke en sagkyndig på formandens an-
befaling.
§ 5. Formanden kan i særlige tilfælde beslutte, at en sag
skal behandles i en anden nævnsafdeling end den, der måtte
fremgå af den øvrige lovgivning. Fremgår det ikke entydigt
af den øvrige lovgivning, hvilken nævnsafdeling der skal
behandle sagen, beslutter formanden sagens placering i en af
nævnets afdelinger og kan også i særlige tilfælde beslutte, at
sagen skal behandles af flere af nævnets afdelinger i fælles-
skab.
§ 6. Formanden orienterer nævnet om indkomne sager og
om, hvilke sager der er udtaget til afgørelse af formanden,
jf. § 8. Formanden orienterer endvidere nævnet om de tilfæl-
de, hvor formanden har truffet en beslutning om sagens be-
handling efter reglerne i § 5.
Stk. 2. I mindre eller ukomplicerede sager eller sager,
hvor afgørelse alene beror på en juridisk vurdering, kan ori-
enteringen efter stk. 1, 1. pkt., ske, efter sagen er afgjort.
§ 7. Nævnet kan ændre formandens beslutning om, at en
sag skal afgøres af formanden, jf. § 8, eller at sagen skal be-
handles i en anden afdeling end den, der fremgår af den øv-
rige lovgivning, jf. § 5. Dette gælder dog ikke beslutninger
omfattet af § 6, stk. 2.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af
miljø- og fødevareministeren fastsætte regler for fremgangs-
måden ved eventuel uenighed om en formandsbeslutning, jf.
stk. 1.
Kapitel 3
Formandens kompetence og nævnets afgørelsesmåde
§ 8. Formanden kan træffe afgørelse på nævnets vegne i
alle sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller prin-
cipiel betydning, og i sager, hvis afgørelse alene beror på en
juridisk vurdering, jf. dog § 7, stk. 1.
§ 9. I sager, der afgøres af nævnet, træffes afgørelsen på
et møde, medmindre formanden finder det ubetænkeligt, at
afgørelsen træffes af nævnet på skriftligt grundlag.
Stk. 2. Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 4 af med-
lemmerne, herunder formanden, er til stede eller deltager i
den skriftlige behandling af sagen.
§ 10. Nævnets afgørelse træffes ved stemmeflerhed. Ved
stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Kapitel 4
Nævnets prøvelse
§ 11. Nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse
til de forhold, der er klaget over.
Stk. 2. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan
nævnet begrænse sin prøvelse til de væsentligste forhold.
§ 12. Nævnet skal, når en sag undtagelsesvis hjemvises,
redegøre for nævnets overvejelser i forbindelse med behand-
lingen af de klagepunkter, der har ført til hjemvisningen.
Nævnet skal samtidig vejlede myndigheden i 1. instans om,
hvordan sagen på disse punkter skal behandles.
Kapitel 5
Administrative bestemmelser m.v.
§ 13. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nævnets
forretningsorden efter høring af miljø- og fødevareministe-
ren.
§ 14. Nævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus.
§ 15. Nævnet har samme adgang til at anmode om oplys-
ninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige for-
hold, og til at påbyde prøveudtagning, analyser og målinger
m.v. for den pågældendes egen regning, som myndigheder-
ne har efter den lovgivning, som den påklagede afgørelse er
truffet efter.
2
§ 16. Nævnet har, hvis det skønnes nødvendigt for at træf-
fe afgørelse i en klagesag, mod behørig legitimation og uden
retskendelse samme adgang til offentlige og private ejen-
domme, lokaliteter og transportmidler og til herunder at
foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage
dokumenter og andre genstande, som myndighederne har ef-
ter den lovgivning, som den påklagede afgørelse er truffet
efter.
Stk. 2. Politiet yder nævnet bistand ved udøvelse af befø-
jelserne efter stk. 1. Erhvervs- og vækstministeren kan efter
forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler
herom.
Kapitel 6
Klage, søgsmål og gebyr
§ 17. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, medmindre andet følger af den
øvrige lovgivning.
Stk. 2. For søgsmål vedrørende nævnets afgørelser gælder
de regler, der er fastsat i den lovgivning, som afgørelsen er
truffet efter.
§ 18. For behandling af klager, der indbringes for nævnet,
herunder anmodninger om genoptagelse, jf. dog § 19, beta-
ler klager et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr.
for virksomheder og organisationers vedkommende (2016-
niveau). Medfølger gebyret ikke inden for en af formanden i
meddelelse til klager fastsat frist, afvises klagen.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte gebyr reguleres den 1. januar
hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det
generelle pris- og lønindeks som løbende offentliggjort i for-
slag til finanslov med virkning for klager, der modtages i
nævnet fra og med den 1. februar 2017. Det regulerede be-
løb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
100. Nævnet offentliggør størrelsen af klagegebyret på næv-
nets hjemmeside.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer,
herunder om elektronisk overførsel eller giroindbetaling, og
regler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om, at nævnet
helt eller delvist kan tilbagebetale gebyret til klageren, hvis
klageren får helt eller delvist medhold i nævnet, eller klagen
trækkes tilbage.
Stk. 4. Afvises en klage fra realitetsbehandling, tilbagebe-
tales gebyret.
§ 19. Uanset § 18, stk. 1, opkræves og betales ikke gebyr
for klager i følgende sager:
1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelses-
lovens § 40.
2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbe-
skyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i
medfør af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om
råstoffer, § 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i
Tøndermarsken, vandforsyningslovens § 40, jordforur-
eningslovens § 22, stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71 og
miljøbeskyttelseslovens § 58 samt klager over afgørel-
ser truffet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 82, når
disse afgørelser vedrører sager efter § 58.
3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§
19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3.
4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21.
5) Klager over afgørelser, der træffes efter de love, på fø-
devare-, landbrugs- og fiskeriets område, som giver
klageadgang til nævnet efter bestemmelserne i denne
lovs §§ 49-72, §§ 74- 75, §§ 77-89 og §§ 93-94.
6) Klager over afgørelser efter lov om apoteksvirksom-
heds § 13, stk. 6
7) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt,
sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk)
og indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offent-
lighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om akt-
indsigt i miljøoplysninger.
Kapitel 7
Digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening
ved indgivelse af klage, klagefrist m.v.
§ 20. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af
miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at kom-
munikation mellem nævnet og 1. instans og sagens parter
vedrørende sager, som er påklaget til nævnet, skal ske ved
anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-
systemer, særlige digitale formater, digital signatur eller lig-
nende.
§ 21. Indgivelse af klage til og efterfølgende kommunika-
tion om klagesagen med nævnet skal ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. Nævnet afviser en klage, der ikke ind-
gives ved digital selvbetjening, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særli-
ge forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne an-
vende digital selvbetjening.
Stk. 3. En klage kan ikke afvises, hvis en afvisning vil væ-
re i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om
ret til at klage over trufne afgørelser.
Stk. 4. Nævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for næv-
net og 1. instans ved at behandle klagen.
§ 22. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af
miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om klagefrist
samt om krav til klagens indhold og form, i det omfang dette
ikke er reguleret i den øvrige lovgivning.
Kapitel 8
Straf m.v.
§ 23. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der
1) undlader at efterkomme anmodning eller påbud efter §
15, eller
2) modvirker nævnets adgang til ejendomme, lokaliteter
eller transportmidler efter § 16.
3
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 9
Ikrafttræden og konsekvensændringer i anden lovgivning
m.v.
§ 24. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Stk. 2. Denne lovs § 48, nr. 1 og 2, og lov om planlæg-
nings § 60, som ændret ved denne lovs § 48, nr. 3-7, ophæ-
ves den 16. maj 2017.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af
miljø- og fødevareministeren fastsætte overgangsregler.
Stk. 4. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1205 af 28. september 2016, ophæves.
Stk. 5. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende
regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reg-
lerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenæv-
net eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden,
færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenæv-
net efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verse-
rende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved
lovens ikrafttræden skal færdigbehandles og afgøres af Plan-
klagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.
Stk. 7. Gebyrbestemmelsen i § 18 gælder alene for klager
der er indbragt efter lovens ikrafttræden.
§ 25. I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1217 af 28. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøkla-
genævnets« til: »Miljø- og Fødevareklagenævnets«.
2. I § 33, stk. 2, og § 78, stk. 1, 3, 4, 6 og 7, ændres »som
sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2,« til: », som behandler sag-
en i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
3. I § 78, stk. 5, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: », som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
4. I § 87, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 26. I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1189 af 27. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøkla-
genævnets« til: »Miljø- og Fødevareklagenævnets«.
2. I § 91, stk. 1, 1. pkt., ændres »som sammensat efter § 5,
stk. 1, nr. 1,« til: », som behandler sagen i en af nævnets af-
delinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
3. I § 91, stk. 2, 1. pkt., ændres »som sammensat efter § 5,
stk. 1, nr. 2,« til: », som behandler sagen i den læge afde-
ling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
4. I § 94, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 27. I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af
28. september 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 427 af 18.
maj 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 13, stk. 2, 1.pkt. og § 26, stk.
2, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2,« til: »,
som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr.
9,«.
3. I § 13, stk. 1, 3. pkt., og § 26, stk. 1, ændres »som sam-
mensat efter § 5, stk. 1, nr. 1,« til: », som behandler sagen i
en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
4. I § 16, stk. 2, 1. pkt., og § 26 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf.
dog § 18 b, stk. 2-4,« til: »jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 28. I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af
28. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøkla-
genævnets« til: Miljø- og Fødevareklagenævnets«.
2. I § 80, stk. 1, 1. pkt., ændres »som sammensat efter § 5,
stk. 1, nr. 2,« til: », som behandler sagen i den læge afde-
ling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
3. I § 80, stk. 2, 1. pkt., ændres »som sammensat efter § 5,
stk. 1, nr. 1,« til: »som behandler sagen i en af nævnets afde-
linger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6,«
4. I § 82, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 29. I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 1577 af 8.
december 2015, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til.
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 60, stk. 1, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
2,« til: », som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,
stk. 1, nr. 9,«.
3. I § 60, stk. 2, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: »som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
4. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
4
§ 30. I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1617 af 8. december 2015, foretages følgende æn-
dringer:
1. I § 53 j og § 53 k ændres »Natur- og Miljøklagenævnet«
til »Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 53 j, stk. 1, 1. pkt., ændres »som sammensat efter § 5,
stk. 1, nr. 1,« til: »som behandler sagen i en af nævnets afde-
linger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6,«
3. I § 53 j, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,«
til: »jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 31. I lov om miljøvurdering af planer og programmer,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10. december 2015, foreta-
ges følgende ændringer:
1. I § 16 ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til »Miljø-
og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 16, stk. 2, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
2,« til: », som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,
stk. 1, nr. 9,«.
3. I § 16, stk. 5, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 32. I lov om nationalparker, jf. lovbekendtgørelse nr.
1202 af 28. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 29, stk. 1, og § 29, stk. 3, ændres »som sammensat ef-
ter § 5, stk. 1, nr. 2,« til: », som behandler sagen i den læge
afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
3. I § 31, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 33. I lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermar-
sken, jf. lovbekendtgørelse nr. 1621 af 10. december 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I §§ 44 og 44 a ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 44, stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og 4, ændres »som sammensat
efter § 5, stk. 1, nr. 2,« til: », som behandler sagen i den læ-
ge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
3. I § 44, stk. 9, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 34. I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1204 af 28. september 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøkla-
genævnets« til: »Miljø- og Fødevareklagenævnets«.
2. I § 75, stk. 1, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
2,« til: », som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,
stk. 1, nr. 9,«.
3. I § 75, stk. 2, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: », som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
4. I § 75, stk. 3, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 35. I lov om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold, jf. lov nr. 469 af 12. juni 2009, som ændret ved § 14
i lov nr. 484 af 11. maj 2010 og ved § 23 i lov nr. 580 af 18.
juni 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 26 ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Miljø-
og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 26, stk. 3, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: », som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
§ 36. I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr.
1190 af 27. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 77, stk. 1, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: », som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
3. I § 77, stk. 2, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
2,« til: », som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,
stk. 1, nr. 9,«.
4. I § 77, stk. 3, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 37. I lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1036 af 18. august 2015, foretages følgende
ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 4 a ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1,«
til: »som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3,
stk. 1, nr. 1-8,«.
3. § 4 b, stk. 1, affattes således:
»Klage indgives skriftligt til den myndighed, det organ el-
ler den forsyningsvirksomhed, der har truffet afgørelsen.
Myndigheden, organet eller forsyningsvirksomheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden, organet eller forsyningsvirksomhe-
5
den med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen an-
førte klagepunkter.«
4. § 4 b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Ved klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
klagen ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21,
stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
5. § 4 b, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 38. I lov om miljømål m.v. for internationale naturbe-
skyttelsesområder (Miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1251 af 29. september 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirekti-
vet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret
ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpas-
ning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Repu-
blikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158,
side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som senest ændret
ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpas-
ning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Repu-
blikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158,
side 193.«
2. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
3. I § 53, stk. 1, 1. pkt., ændres »som sammensat efter § 5,
stk. 1, nr. 2,« til: », som behandler sagen i den læge afde-
ling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
4. I § 56, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 39. I lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf.
lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016, som ændret ved
§ 15, nr. 1, i lov nr. 341 af 27. april 2011 og § 1 i lov nr. 427
af 18. maj 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøkla-
genævnets« til: »Miljø- og Fødevareklagenævnets«.
2. I § 76, stk. 1, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: », som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
3. I § 77, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog 21, stk. 2-4,«.
§ 40. I lov nr. 427 af 18. maj 2016 om ændring af lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om planlægning,
lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om frem-
me af vedvarende energi og forskellige andre love konse-
kvensændringer m.v. som følge af lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
foretages følgende ændringer:
1. § 4, nr. 11-15, ophæves.
2. I § 10, stk. 3, ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
§ 41. I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1216 af 28. september 2016 som ændret ved § 2 i
lov nr. 427 af 18. maj 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøkla-
genævnets« til: »Miljø- og Fødevareklagenævnets«.
2. I § 51, stk. 1, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: »som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-6,«.
3. § 51, stk. 2-5, ophæves.
Stk. 6-11 bliver herefter stk. 2-7.
4. I § 51, stk. 7, som bliver stk. 3, ændres »jf. dog § 18 b,
stk. 2-4,« til: »jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
5. I § 51, stk. 11, som bliver stk. 7, ændres »stk. 7, 4. og 5.
pkt., og stk. 8« til: »stk. 3, 4. og 5. pkt., og stk. 4«.
§ 42. I lov om miljø- og genteknologi, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 840 af 3. juli 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 646
af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet.
2. I § 32, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
3. I § 34, stk. 1, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: »som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
4. § 34, stk. 2-4, ophæves.
§ 43. I lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede af-
grøder, jf. lovbekendtgørelse nr. 695 af 9. juni 2016, foreta-
ges følgende ændringer:
1. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
6
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 44. I lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning
af miljøskader (miljøskadeloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1191 af 27. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 50 ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1,« til:
»som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk.
1, nr. 1-6,«.
3. I § 52, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 45. I lov om vurdering og styring af oversvømmelsesri-
sikoen fra vandløb og søer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1618 af
10. december 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 1631 af 26.
december 2013, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøkla-
genævnets« til: »Miljø- og Fødevareklagenævnets«.
2. I § 15, stk. 1, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
2,« til: », som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,
stk. 1, nr. 9,«.
3. I § 17, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 46. I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8.
april 2014, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 29 t, stk. 1, og to steder i stk. 2 og 3, ændres »som
sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2,« til: », som behandler sag-
en i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
3. I § 29 v, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,«
til: »jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 47. I lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203
af 28. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 19 ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2,« til:
», som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1,
nr. 9,«.
3. I § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 48. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1529 af 23. november 2015, som senest ændret ved § 25 i
lov nr. 615 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 58 b indsættes:
»§ 58 c. Til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behand-
ler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, kan påklages:
1) Kommunalbestyrelsens, regionsrådets og miljø- og fø-
devareministerens afgørelser om tilladelser efter regler
fastsat af miljø- og fødevareministeren i henhold til §
11 g, stk. 3, jf. dog stk. 2.
2) Kommunalbestyrelsens eller regionsrådets afgørelser
om andre forhold, der er omfattet af denne lovs § 11 g
og regler fastsat i henhold til lovens § 11 g og § 11 h
for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.
3) Miljø- og fødevareministerens afgørelser om andre for-
hold i sager, hvor ministeren har overtaget kommunal-
bestyrelsens eller regionsrådets opgaver og beføjelser
efter regler fastsat i henhold til § 11 i, for så vidt angår
retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at klager omfattet af stk. 1 i visse tilfælde skal behand-
les i en anden af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
2. Efter § 59 indsættes:
»§ 59 a. Klageberettiget efter § 58 c er miljø- og fødeva-
reministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens
udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om
nationalparker.
Stk. 2. Klageberettiget efter § 58 c er endvidere landsdæk-
kende foreninger og organisationer, der som hovedformål
har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væ-
sentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på be-
tingelse af,
1) at foreningen eller organisationen har vedtægter eller
love, som dokumenterer dens formål, og
2) at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst
100 medlemmer.«
3. Overalt i § 60 ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
4. I § 60, stk. 1, 1.pkt., indsættes efter »klage«: »til Miljø- og
Fødevareklagenævnet«.
5. I § 60, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 18 b, stk. 2-4,« til: »§ 21,
stk. 2-4,« og i § 60, stk. 2, 4. pkt., udgår », jf. dog stk. 5«.
6. § 60, stk. 5 og stk. 9, der bliver stk. 8, ophæves.
Stk. 6-8, bliver herefter stk. 5-7, og stk. 10 bliver herefter
stk. 8.
7. I § 60, stk. 8, som bliver stk. 7, ændres »§ 58, stk. 1, nr. 3,
4 og 5« til: »§ 58 c«, efter »kommunalbestyrelsen« indsæt-
7
tes: », regionsrådet« og »erhvervs- og vækstministeren« æn-
dres til: »miljø- og fødevareministeren«
§ 49. Afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i med-
før af tekstanmærkninger ad § 24 på Finansloven kan, hvis
ikke andet er fastsat i medfør heraf, påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets
afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-8, i lov om Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.
§ 50. I lov om indkøbsforeninger for mindre virksomhe-
der i landdistrikterne, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 19.
august 2010, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Afgørelser truffet i henhold til § 7, stk. 3, eller
regler udstedt i medfør af § 7, stk. 4, kan, hvis ikke andet er
fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør he-
raf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som be-
handler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 51. I lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1845 af 14. december 2015, foretages føl-
gende ændringer:
1. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Afgørelser truffet i henhold til kapitel 2 i lov om
læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr.
17. af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. ja-
nuar 1998 og lov nr. 466 af 7. juni 2001 eller regler udstedt i
medfør heraf kan, med undtagelse af afgørelser truffet af
Plantning og Landskab, Landsforeningen påklages til Miljø-
og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen
omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, og kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 52. I lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1748 af 14. december 2015, foretages føl-
gende ændringer:
1. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg-
ler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i lo-
ven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2 -4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 53. I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1813 af 14. december 2015, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
8
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 54. I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og
til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 23. juni 2016, foretages føl-
gende ændringer:
1. I § 17, stk. 3, ændres »miljø- og fødevareministeren« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«
2. Efter § 17 indsættes i kapitel 7:
»§ 17 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 55. I lov om tilskud til fremme af innovation, forskning
og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren
(innovationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1695 af 14. de-
cember 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 15 indsættes i kapitel 5:
»§ 15 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 56. I lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 779 af 23. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 8 b ændres »miljø- og fødevareministeren« til »Miljø-
og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen
omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed.«
2. § 8 b, 3. pkt., ophæves.
3. I § 8 b indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgi-
ves skriftligt til Udbetaling Danmark ved anvendelse af digi-
tal selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Udbetaling Danmark skal, hvis afgø-
relsen fastholdes, snarest og som udgangspunkt ikke senere
end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen
til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være
ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er
indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndighe-
den med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen an-
førte klagepunkter.«
§ 57. I lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskeri-
sektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 23. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.
§ 10 b. Udbetaling Danmarks afgørelser vedrørende stats-
garantier ydet efter § 6 kan ikke påklages til anden admini-
strativ myndighed.«
§ 58. I lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af
fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordforde-
lingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 9. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 27 indsættes i kapitel 6:
9
»§ 27 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.
§ 27 b. Udbetaling Danmarks afgørelser vedrørende den
udestående fordringsmasse i henhold til regler fastsat i med-
før af § 22, stk. 2, eller i henhold til reglerne nævnt i § 22,
stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-
hed.«
§ 59. I økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1657 af 14.
december 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 18 indsættes før overskriften før § 19:
»§ 18 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, 7 eller 8, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 60. I lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 417 af 3. maj 2011, foretages følgen-
de ændringer:
1. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4 eller 8, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 61. I lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 477
af 15. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg-
ler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i lo-
ven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4 eller 8, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 62. I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af
12. januar 2016, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 58 indsættes:
»§ 58 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
10
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 63. I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af
29. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 24 d indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 64. I lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagt-
esvin, jf. lovbekendtgørelse nr. 465 af 15. maj 2014, foreta-
ges følgende ændringer:
1. I § 7 b indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 65. Lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægti-
ge søer, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 21. januar 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I § 9 c indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 66. I lov om udendørs hold af svin, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1148 af 12. september 2015, foretages følgende æn-
dringer:
1. Efter § 15 b indsættes i kapitel 6 b:
»§ 15 c. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 67. I lov om hold af malkekvæg og afkom af malke-
kvæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 15. maj 2014, foreta-
ges følgende ændringer:
1. Efter § 36 indsættes:
»§ 36 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
11
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 68. I lov om hold af slagtekyllinger, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 468 af 15. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 69. I lov om hold af slagtekalkuner, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 476 af 15. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 17 indsættes:
»§ 17 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 70. I lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 472
af 15. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 32 a indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 71. I lov om sikring af dyrepatogener, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 475 af 15. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg-
ler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i lo-
ven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 72. I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 389 af 27. april 2016, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 38 indsættes:
»§ 38 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Afgørelser truffet af en jordbrugskommission i
henhold til loven eller i henhold til regler udstedt i medfør af
loven før den 1. april 2013 kan alene påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
12
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 73. I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1040 af 3. september 2014, som ændret ved § 1 i lov nr.
580 af 4. maj 2015 og § 4 i lov nr. 656 af 8. juni 2016, fore-
tages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 7, ændres: »Fødevareministeriets Klagecenter«
til: »Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. Efter § 13, stk. 7, indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Påklages afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, behandler nævnet sagen i afdelingen omhandlet i § 3,
stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klage
til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af di-
gital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fast-
holde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere
end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen
til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være
ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er
indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndighe-
den med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen an-
førte klagepunkter.«
§ 74. I lov om Landdistriktsfonden, jf. lov nr. 1360 af 16.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 11 indsættes i kapitel 2:
»§ 11 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, 4 eller 7, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
2. Efter § 13 indsættes:
»§ 13 a. Afgørelser truffet i henhold til lov nr. 316 af 31.
marts 2007 (landdistriktsloven) eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til
regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afde-
linger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 7, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 75. I lov om Hav- og Fiskerifonden, jf. lov nr. 1361 af
16. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 11 indsættes i kapitel 2:
»§ 11 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf, kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, 5 eller 6, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
2. Efter § 13 indsættes:
»§ 13 a. Afgørelser truffet i henhold til lov nr. 1552 af 20.
december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakultursekto-
ren (fiskeriudviklingsloven) eller regler udstedt i medfør he-
raf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til
regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afde-
linger, jf.§ 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, i lov om Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
13
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 76. I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
15 af 8. januar 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 18, stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk. 2, ændres »som sam-
mensat efter § 5, stk. 1, nr. 2,« til: », som behandler sagen i
den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
3. I § 18 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,«
til: »jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 77. I lov om behandling af oplysninger om brug af plan-
tebeskyttelsesmidler i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr.
249 af 28. februar 2013, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg-
ler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i lo-
ven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 78. I lov om administration af Det Europæiske Fælles-
skabs forordninger om ordninger under Den Fælles Land-
brugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for
Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1586 af 14. december 2015, foretages følgende æn-
dringer:
1. Efter § 22 a indsættes i kapitel 4:
»§ 22 b. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i en af nævnets afdelinger jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 4, 7 eller 8,
i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ik-
ke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 79. I lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordnin-
ger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 23. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I § 19, stk. 3, ændres »miljø- og fødevareministeren« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 19, stk. 4, ændres »ministeren« til: »Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet«.
3. I § 19 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller
7, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 8. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 80. I lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationspro-
gram, jf. lovbekendtgørelse nr. 1706 af 14. december 2015,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 18 indsættes i kapitel 6:
»§ 18 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
14
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
2. I § 19, stk. 2, udgår: »til ministeren«.
§ 81. I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af
15. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 66 indsættes i kapitel 13:
»§ 66 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 82. I lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 568 af 21. maj 2014, foretages følgen-
de ændringer:
1. I § 110, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »ministe-
ren« til: »Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. Efter § 110 indsættes:
»§ 110 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 83. I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 191 af 12. marts 2009, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 84. I lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 195 af 12. marts 2009, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg-
ler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i lo-
ven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 85. I lov om biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 197 af 12.
marts 2009, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 17 indsættes:
»§ 17 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4 eller 8, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
15
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 86. I lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse
nr. 198 af 12. marts 2009, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 87. I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af
12. september 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 36 indsættes:
»§ 36 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 88. I lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 21.
januar 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Afgørelser truffet i henhold til § 4, stk. 1, 2. pkt.,
kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som be-
handler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 89. I lov om plantenyheder, jf. lovbekendtgørelse nr.
190 af 12. marts 2009, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 23 indsættes før overskriften før § 24:
»§ 23 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 90. I lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) fore-
tages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøkla-
genævnets« ændres til: »Miljø- og Fødevareklagenævnets«.
2. I § 48, stk. 3 og 4 og § 49, stk. 1, ændres »som sammensat
efter § 5, stk. 1, nr. 2« til: », som behandler sagen i den læge
afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
3. I § 49, stk. 2, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: », som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
4. I § 52, stk. 1, 1.pkt., ændres »§ 18 b, stk. 2-4,« til: »§ 21,
stk. 2-4,«.
16
§ 91. I lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplan-
lægning, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 36 ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2,« til:
», som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1,
nr. 9,«.
3. § 38, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes som stk.
2-5:
»Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgi-
ves skriftligt til den myndighed, der har offentliggjort vand-
områdeplanen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesa-
gen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage
anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden.
Myndigheden skal, hvis den vil fastholde vandområdepla-
nen, snarest efter klagefristens udløb videresende klagen til
Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresen-
delsen være ledsaget af den påklagede vandområdeplan og
en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærk-
ninger til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin
udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at
afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på
3 uger fra modtagelsen.
Stk. 4. Myndighedens videresendelse af klage til og efter-
følgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fø-
devareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selv-
betjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er ind-
givet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at kla-
gen ikke afvises.
Stk. 5. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital
selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen
til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder
stk. 2, 3. og 4. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse.«
§ 92. I lov nr. 130 af 10. februar 2015 om Miljøteknolo-
gisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, foretages føl-
gende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 19, stk. 2, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
2,« til: », som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,
stk. 1, nr. 9,«.
3. I § 19, stk. 6, ændres »§ 18 b, stk. 2-4,« til: »§ 21, stk.
2-4,«.
§ 93. I lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i land-
brugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 23. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 3, ændres »miljø- og fødevareministeren« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. Efter § 22 indsættes før overskriften før § 23:
»§ 22 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 94. I lov om støtte til miljøforbedrende investering i
mindre landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 23.
juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 21, stk. 4, ændres »miljø- og fødevareministeren« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. Efter § 21 indsættes i kapitel 4:
»§ 21 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sag-
en i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
Kapitel 10
Lovens territoriale gyldighedsområde
§ 95. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
§§ 41, 44, 60, 61, 62, 71, 73, 81, 82 og 87 kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med
de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
17
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indhold
1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Klageinstansernes kompetence
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1 Natur- og Miljøklagenævnet
2.1.1.1.2 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i de enkelte sager
2.1.1.2 Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1.1.2.1 Klagecentrets afgørelse i de enkelte sager
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.1.2.1 Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse
2.2. Klageinstansernes sammensætning
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1 Natur- og Miljøklagenævnets sammensætning
2.2.1.2 Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris sammensætning
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Gebyr ved indgivelse af klage
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1 Natur- og Miljøklagenævnet
2.3.1.2 Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. Forretningsorden, sekretariat og formandens kompetence
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1 Natur- og Miljøklagenævnet
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage, klagefrist m.v.
2.5.1. Gældende ret
18
2.5.2. Den foreslåede ordning
2.6. Straf m.v.
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Den foreslåede ordning
2.7. Ikrafttræden og konsekvensændringer i anden lovgivning m.v.
2.8. Lovens territoriale gyldighedsområde
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Lovforslagets formål og baggrund
Med regeringens udspil ”Vækst og udvikling i hele Dan-
mark” fra november 2015 og aftalen mellem regeringen,
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og det Konservative
Folkeparti om ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer
for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” fra
juni 2016 er det besluttet at nedlægge Natur- og Miljøkla-
genævnet og etablere to nye klagenævn i ”Nævnenes Hus” i
Viborg for henholdsvis planområdet og natur- og miljøom-
rådet. Endvidere er det besluttet, at gebyret for klage til dis-
se to nævn hæves og differentieres fra 500 kr. til henholds-
vis 900 kr. for private og 1.800 kr. for virksomheder og or-
ganisationer.
Med lovforslaget sammenlægges to af Miljø- og Fødeva-
reministeriets klageinstanser, henholdsvis Natur- og Miljø-
klagenævnet og Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri, til ét nyt uafhængigt nævn for klager over afgørelser
fortrinsvist på Miljø- og Fødevareministeriets område.
Loven skal efter forslaget etablere det nødvendige hjem-
melsgrundlag for klageorganisationen og tilvejebringe en i
forhold til Natur- og Miljøklagenævnet mere forenklet
nævnsmodel, hvor nævnet inddeles i faste sagkyndige afde-
linger, der i højere grad vil kunne tilgodese fleksibilitet og
fokus på den mest hensigtsmæssige og effektive sagsbe-
handling, og som bedre vil kunne varetage hensynet til bor-
gernes retssikkerhed, hurtig sagsbehandling og afgørelse.
Inddelingen i sagkyndige afdelinger gør, at der er truffet et
sagligt og hensynsfuldt valg af sagkundskab på forhånd.
Dermed begrænses det eksisterende behov for vejledning til
de sagkyndige nævnsmedlemmer markant. Samtidig kan og-
så visitationsproceduren, som den kendes i dag fra Natur- og
Miljøklagenævnet, moderniseres til en langt mere effektiv
proces, som ligner processen for orienteringen af de læge
nævnsmedlemmer i det nuværende Natur- og Miljøklagen-
ævn. Det foreslåede begrænsede antal sagkyndige vil for-
venteligt oparbejde en større erfaring end hidtil med nævn-
sarbejdet, når de kommer til at deltage i flere sager i de for-
skellige faste nævnsafdelinger.
Forslaget tilvejebringer samtidig de nødvendige konse-
kvensændringer i sektorlovene på Miljø- og Fødevaremini-
steriets område, samt i visse love på henholdsvis Erhvervs-
og Vækstministeriets, Energi-, Forsynings- og Klimamini-
steriets, Kulturministeriets og Sundheds- og Ældreministeri-
ets områder.
Endvidere foreslås der også foretaget en rent ordensmæs-
sig præcisering af EU-noten til miljømålsloven, jf. forslagets
§ 38.
Et væsentligt formål med lovforslaget er også at moderni-
sere, forenkle og ensarte den gældende retstilstand, hvor der
på miljø- og fødevareområdet i dag er to forskellige klagein-
stanser med varierende regelsæt og traditioner. Det vurde-
res, at der er både faglige og rent forvaltningsmæssige syne-
rgieffekter forbundet med en sammenlægning og etablering
af ét klagenævn for det samlede miljø-, natur-, fødevare-,
landbrugs- og fiskeriområde.
Ved at sammenlægge Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri samt Natur- og Miljøklagenævnet ved en ny
nævnslov, vil det nye nævn dække hele Miljø- og Fødevare-
ministeriets sagsområde og dermed indgå på lige fod med de
øvrige klagenævn i Nævnenes Hus.
Integrationen i Nævnenes Hus, som efter forslaget skal se-
kretariatsbetjene nævnet, forventes at give øget fleksibilitet,
19
større tilpasningsevne og mindre sårbarhed i forbindelse
med klagebehandlingen bl.a. pga. muligheder for omforde-
ling af medarbejdere, således at ekstra kræfter lettere kan
sættes ind ved flaskehalse, sygdom, vakancer, ferie, store
sagspukler m.v. Generelt har større nævnssekretariater bedre
muligheder for at iværksætte arbejde med udvikling af sags-
gange, sagsflow, systemunderstøttelse etc. samt sætte
nævns- og kundebetjeningen i system. Dialog og vidensfor-
midling vil kunne systematiseres bedre, og der vil komme
ensartet fokus på god sagsbehandling, som vil kunne højne
kvaliteten i forvaltningsafgørelserne, når et uafhængigt
nævn fastlægger praksis og formidler viden om de afgørel-
ser, som nævnet træffer.
Det nye klagenævn skal efter forslaget være uafhængigt
og upartisk, og det skal kunne håndtere klager mindst lige så
kvalificeret og på sigt effektivt, som de to nuværende klage-
instanser. Mulighederne for digital selvbetjening og klage-
behandling foreslås videreført og udvidet.
Det foreslås, at det nye nævn får navnet Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet.
Regeringen er opmærksom på, at en sammenlægning på
kort sigt kan medføre et øget ressourceforbrug i forbindelse
med organisationsændringen og udflytningen til Viborg. Re-
geringen skønner dog, at sagsbehandlingstiden på sigt kan
nedbringes. I forlængelse af den politiske aftale om Dan-
mark i Bedre Balance fra juni 2016 er det et mål, at den gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid på sigt kan nedbringes og
varigt være under 6 måneder samlet set for de sager, der i
dag behandles i Natur- og Miljøklagenævnet.
Det nye Miljø- og Fødevareklagenævn, og loven herom,
ressortoverføres til Erhvervs- og Vækstministeriet pr. 1. fe-
bruar 2017, jf. kgl. resolution af 8. juni 2016. Erhvervs- og
vækstministeren er derfor i forslaget anført som udøveren af
de relevante beføjelser i forhold til det nye Miljø- og Føde-
vareklagenævns fremtidige virke.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2017.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Klageinstansernes kompetence
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Natur- og Miljøklagenævnet
Natur- og Miljøklagenævnet blev oprettet i 2011 ved lov
om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lov nr. 483 af 11. maj
2010 med senere ændringer, der senest er bekendtgjort ved
lovbekendtgørelse nr. 1205 af 28. september 2016. Med lo-
ven gennemførtes en sammenlægning af Naturklagenævnet
og Miljøklagenævnet. Nævnsloven blev fulgt af en parallel
følgelov med en række nødvendige konsekvensændringer i
den øvrige lovgivning.
Natur- og Miljøklagenævnet er øverste administrative kla-
geinstans for forvaltningsafgørelser truffet inden for natur-
og miljøområdet i det omfang, det fastsættes i den øvrige
lovgivning.
Natur- og Miljøklagenævnet behandler klager over afgø-
relser truffet efter lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbe-
skyttelse, lov om råstoffer, lov om planlægning, lov om
vandløb, lov om skove, lov om jagt og vildtforvaltning, lov
om sommerhuse og campering m.v., lov om kolonihaver,
lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov om na-
tionalparker, lov om beskyttelse af de ydre koge i Tønder-
marsken, lov om vandforsyning, lov om vandsektorens or-
ganisering og økonomiske forhold, lov om forurenet jord,
lov om aktindsigt i miljøoplysninger, lov om miljømål m.v.
for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesom-
råder (miljømålsloven), lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om miljø
og genteknologi, miljøskadeloven, lov om vurdering og sty-
ring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, muse-
umsloven, lov om havstrategi, lov om etablering og fælles
udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.,
lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter,
lov om vandplanlægning, lov om Miljøteknologisk Udvik-
lings- og Demonstrationsprogram og lov om kystbeskyttel-
se.
Afgørelserne, som kan påklages til nævnet, er typisk afgø-
relser truffet af forskellige offentlige myndigheder og virk-
somheder med specifikke opgaver inden for natur- og miljø-
forvaltningen. Der kan f.eks. nævnes afgørelser truffet af
kommunerne, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Vand og Natur-
forvaltning, Kystdirektoratet og Naturstyrelsen.
Nævnet foretager fuld prøvelse i de klagesager, hvor den
relevante lovgivning ikke indeholder begrænsninger af prø-
velsesadgangen.
I de enkelte sektorlove på miljø- og naturområdet kan
nævnets kompetence også være nærmere reguleret. Eksem-
pelvis er der i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1217 af 28. september 2016, en række bestemmelser,
som regulerer Natur- og Miljøklagenævnets opgaver på na-
turbeskyttelsesområdet, herunder navnlig fredningsområdet,
nævnets forhold til taksationskommissionerne og nævnets
adgang til prøvelse af kommunalbestyrelsernes afgørelser
efter loven.
2.1.1.1.2. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i de
enkelte sager
Nævnet afgør ca. 2100 klager om året, hvoraf 12 % de se-
neste år har været forelagt nævnet. De resterende 88 % har
de seneste år været formandsafgørelser, der afgøres af sekre-
tariatet i overensstemmelse med den administrative praksis,
der er anlagt af nævnet.
Nævnet består i den læge sammensætning efter § 5, stk. 1,
nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet ( nævnsloven) af
formanden (eller en stedfortræder for denne), 7 medlemmer
udpeget af Folketinget, og 2 medlemmer udpeget af Høje-
steret.
Til afgørelse af nævnssager med beskikkede medlemmer
udvælger formanden eller dennes stedfortræder de beskikke-
de sagkyndige, således at nævnet besidder den sagkundskab,
der er nødvendig for den enkelte sags afgørelse. Dette valg
20
er i almindelighed styret af sektorlovene på natur- og miljø-
området, men i særlige tilfælde kan det besluttes af forman-
den, at en sag, der efter bestemmelser i lovgivningen skal
behandles af nævnet i den læge sammensætning, i stedet
skal behandles af nævnet i den sagkyndige sammensætning
eller i en nævnskombination af både sagkyndige medlem-
mer, højesteretsdommere og læge medlemmer. De beskikke-
de sagkyndige medlemmer udvælges fra sag til sag fra en li-
ste, som formanden vælger fra. I hovedparten af sagerne,
hvor der er brug for specialviden og sagkundskab, indgår
der typisk 1-2 sagkyndige nævnsmedlemmer.
Nævnets afgørelser i de mindre og ikke principielle sager,
og sager af ren juridisk art, kan afgøres på skriftligt grund-
lag eller ved et møde. Når nævnet derimod sammensættes
med sagkyndige eller læge medlemmer er hovedreglen, at
der træffes afgørelse i sagen på et møde. Nævnets afgørelser
træffes ved almindelig stemmeflerhed, dog således at for-
mandens stemme er udslagsgivende ved eventuel stemme-
lighed. Dissens i nævnet kan forekomme og vil fremgå med
kort begrundelse af sagens akter.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser offentliggøres på
nævnets afgørelsesportal på www.nmknafgoerelser.dk
2.1.1.2. Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (navnet
på organisationen siden den 1. august 2015) blev, som led i
det almindelige over-/underordnelsesforhold, og med hjem-
mel i enslydende bemyndigelsesbestemmelser indeholdt i en
række sektorlove på fødevare-, landbrugs- og fiskeriområ-
det, oprettet ved bekendtgørelse nr. 58 af 6. februar 2008 om
Sekretariatet for Fødevare- og Vetrinærklager.
Klageinstansen blev oprettet som led i Forlig om fødeva-
rekontrollen, 31. maj 2007 (også kaldet Fødevareforlig 1.0.),
jf. lov nr. 110 af 26. februar 2008 om ændring af lov om fø-
devarer med flere love (Fødevarekontrol og sanktionsmulig-
heder m.v.), der gennemførte forliget, jf. Folketingstidende
2007 - 08, 2. samling, B, L 45 som fremsat, side 185. Af
lovforslaget L 45, afsnit 1.3.1., og af forliget fremgik det, at
der skulle oprettes en uafhængig klageinstans med det for-
mål at styrke Fødevarestyrelsens vejledningsindsats og sikre
ens sanktionering af virksomheder. Hidtil havde Fødevare-
styrelsen behandlet klager over de daværende Fødevarere-
gioners afgørelser, samtidig med at Fødevarestyrelsen skulle
vejlede de daværende fødevareregioner om fortolkning og
udmøntning af reglerne. Oprettelsen af klageinstansen kræ-
vede ikke en lovændring, da delegation af fødevareministe-
rens kompetence (samt adgang til afskæring af klageadgang)
var hjemlet i bl.a. fødevarelovens § 58, stk. 1.
Klagecentrets kompetencer og opgaver fremgår af be-
kendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015 om Fødevareministe-
riets Klagecenters opgaver og beføjelser.
Klagecentret behandler klager over administrative afgørel-
ser, som kan træffes efter 47 forskellige sektorlove, efter en
række EU-retsakter med direkte virkning for medlemsstater-
ne og efter visse anordninger og materielle tekstanmærknin-
ger til de skiftende finanslove. Opgaven er dog hovedsage-
ligt koncentreret om juridisk efterprøvelse af afgørelser truf-
fet af Fødevarestyrelsen eller NaturErhvervstyrelsen i hen-
hold til reglerne på de centrale lovområder for landbrugs-,
fødevare - og fiskeriområdet. Sagerne angår typisk økono-
misk støtte til landmænd og kontrol i forbindelse hermed
(herunder nedsættelse af landbrugsstøtten, som følge af de
såkaldte krydsoverensstemmelseskrav), samt kontrol af fø-
devarer (smileyordningen) og af dyr (dyrevelfærd og dyre-
sundhed). Hertil kommer et mindre antal klagesager vedrø-
rende fiskeri, landbrugsejendomme og foder m.v., samt sag-
er vedrørende Fødevarestyrelsens kontrolvirksomhed i
Grønland. Klagecenteret fungerer alene som rekursinstans.
2.1.1.2.2. Klagecentrets afgørelse i de enkelte sager
Klagecentret modtager ca. 800 klagesager årligt. Sagsbe-
handlingen består i fuld juridisk prøvelse af de påklagede af-
gørelser. I sin prøvelse af det faglige skøn i klagesagerne
foretager klagecentret alene en prøvelse af de retlige rammer
for 1. instansernes faglige vurderinger, da 1. instanserne på
Miljø- og Fødevareministeriets område besidder faglig eks-
pertise, der ikke er til stede i klagecentret. Klagecentret kan
om nødvendigt indhente videnskabelige udtalelser, f.eks.
hos Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet på Danmarks
Tekniske Universitet (DTU).
Klagecentrets afgørelser truffet i klagesager på Fødevare-
styrelsens område har siden den 1. januar 2012 været offent-
ligt tilgængelige via en afgørelsesportal, der i 2015 blev ud-
videt, så den også omfatter NaturErhvervstyrelsens område,
og er inddelt i forskellige områder, f.eks. grundbetaling, mil-
jøordninger, krydsoverensstemmelse, projektstøtte, dyr, fø-
devarer, foder m.v. Afgørelsesportalen findes på http://
fkcafgoerelser.dk.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Miljø- og Fødevareklagenævnet bliver efter forslaget den
øverste og uafhængige administrative klageinstans for afgø-
relser på Miljø- og Fødevareministeriets område, i det om-
fang dette følger af den øvrige lovgivning. Miljø- og Føde-
vareklagenævnet vil også efter forslaget blive den øverste
klageinstans for afgørelser på visse andre ministerområder i
det omfang dette følger af sektorlovgivningen.
Det er centralt, at der med den foreslåede nævnsmodel
sikres en bredde i de synspunkter, der er repræsenteret i
nævnet. For at etablere balanceret faglig bredde, fasthed og
kontinuitet i sammensætningen af nævnet foreslås der derfor
indført faste nævnssammensætninger i 8 sagkyndige afdelin-
ger og 1 læg afdeling. Politikere eller personer udpeget af
politiske partier vurderes som gode repræsentanter for al-
mene samfundsmæssige hensyn. Muligheden for en nævns-
sammensætning bestående af sagkyndige eller læge med-
lemmer, som kendes fra Natur- og Miljøklagenævnet, fore-
slås derfor videreført.
Afgørelserne fra nævnet vil efter forslaget være endelige i
det administrative system, medmindre andet følger af den
øvrige lovgivning. Ifølge forslaget vil klageadgang til næv-
21
net samtidig betyde at klage til den overordnede ressortmini-
ster for området tilsvarende bliver afskåret.
Fagområderne landbrug, miljø, fiskeri, natur og fødevarer
er på trods af sagernes indbyrdes forskelligartethed relateret,
særligt fordi der er tale om klagesager under det samme res-
sortområde, hvorfor en sammenlægning af de to klagemyn-
digheder er relevant og nærliggende. Alle de nuværende ty-
per af klagesager på natur- og miljøområdet og alle klagesa-
ger på fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet bliver såle-
des efter forslaget omfattet af loven og af Miljø- og Fødeva-
reklagenævnets kompetence. Hertil kommer forvaltningsaf-
gørelser efter bl.a. museumsloven og lov om apoteksvirk-
somhed. De sektorlove, som det nye klagenævn skal træffe
afgørelser efter, fremgår af lovforslagets kapitel 9, hvor kon-
sekvensændringerne i lovene fremgår. Nævnet skal også
iagttage en række bestemmelser om klage fastsat i bekendt-
gørelser, der er udstedt i henhold til de nævnte sektorlove.
Hertil kommer en lille gruppe af regler om afgørelser, der
kan træffes efter nogle materielle tekstanmærkninger på Fi-
nanslovens § 24, jf. de specielle bemærkninger til forslagets
§ 49, eller efter direkte anvendelige bestemmelser i EU-for-
ordninger på fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet. Kla-
genævnet vil efter forslaget også skulle behandle klager over
afgørelser i henhold til love på veterinær- og fødevareområ-
det, som er sat i kraft for Grønland ved tre kongelige anord-
ninger, jf. de specielle bemærkninger til forslagets §§ 1 og
95.
2.1.2.1. Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse
Nævnet skal efter forslaget tage stilling til alle relevante
klagepunkter. Det vil navnlig sige klagepunkter, der vil kun-
ne føre til, at den indklagede afgørelse ophæves, ændres el-
ler hjemvises. I visse sager vil sagsbehandlingen dog kunne
koncentreres om et enkelt klagepunkt, hvis det f.eks. efter en
foreløbig gennemgang viser sig, at det pågældende klage-
punkt indebærer, at den indklagede afgørelse skal ophæves.
Det skal dog anføres i afgørelsen, om den indklagede afgø-
relse indeholder yderligere væsentlige mangler, så risikoen
for at gentage disse mindskes. Hvis nævnet finder, at en af-
gørelse er ulovlig, skal den omgøres, også selv om dette lig-
ger uden for klagens konkrete tema. Nævnet foretager såle-
des efter forslaget en fuld prøvelse af både retlige og fakti-
ske spørgsmål.
Begrundelsen for nævnets afgørelser skal indeholde en
henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er
truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et
administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de ho-
vedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en
kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens fakti-
ske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for
afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.
Om prøvelsesintensiteten og efterprøvelsen af faglige vur-
deringer, skøn mv. henvises til de specielle bemærkninger til
forslagets § 11.
2.2. Klageinstansernes sammensætning
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Natur- og Miljøklagenævnets sammensætning
Natur- og Miljøklagenævnets sager er indbyrdes meget
forskellige, hvilket afspejles i Natur- og Miljøklagenævnets
forskellige sammensætninger (nævnskombinationer), jf. lov
om Natur- og Miljøklagenævnet (nævnslovens) §§ 5-7, og
den særlige visitationsudvalgsprocedure for de sager, som
kræver medvirken af sagkyndige nævnsmedlemmer, jf.
nævnslovens §§ 11-12. Generelt er klagesagerne på miljø-
området præget af både miljøfaglig og teknisk kompleksitet,
og afgørelserne beror typisk på produktionstekniske vurde-
ringer sammenholdt med miljøfaglige vurderinger. På natur-
og planområdet deltager læge nævnsmedlemmer i nævnets
klagesagsbehandling, for at sikre at almene og samfunds-
mæssige hensyn og synspunkter afvejes og indgår i nævnets
samlede vurdering af en klagesag.
Nævnet er derfor organiseret som et kombinationsnævn,
hvor både det sagkyndige og det læge element indgår. Det
betyder, at nævnet som udgangspunkt har to forskellige
sammensætninger, dels en læg sammensætning, hvor næv-
net sammensættes med formanden og syv medlemmer udpe-
get af Folketinget og to højesteretsdommere, jf. nævnslo-
vens § 5, stk. 1, nr. 2, og dels en sagkyndig sammensætning,
hvor nævnet besættes af formanden og en række beskikkede
sagkyndige, jf. nævnslovens § 5, stk. 1, nr. 1. Hvordan næv-
net skal sammensættes konkret i de enkelte typer klagesager
følger af den øvrige lovgivning, jf. nævnslovens § 5, stk. 2.
Nævnet sammensættes således i de forskellige kombinatio-
ner i almindelighed efter klagesagens art og karakter.
Efter § 7 i nævnsloven kan formanden eller en stedfortræ-
der i ganske særlige tilfælde beslutte, at en sag skal behand-
les af nævnet med deltagelse både af et eller flere sagkyndi-
ge medlemmer, jf. § 5, stk. 1, nr. 1 og de læge medlemmer,
jf. § 5, stk. 1, nr. 2 i nævnsloven.
Medlemmerne har et alsidigt kendskab til en række natur-
og miljøretligt relevante sagsområder. Det er i vidt omfang
op til nævnets formand at bestemme, hvilke specifikke kom-
petencer der konkret er behov for i den enkelte sag. Det læ-
ge nævn træffer afgørelser i langt de fleste af nævnets sager,
som angår 1. instansernes afgørelser truffet efter bl.a. natur-
beskyttelsesloven, planloven, skovloven, museumsloven og
vandforsyningsloven. Det sagkyndige nævn træffer afgørel-
ser i bl.a. klagesager efter miljøbeskyttelsesloven, husdyr-
brugsloven og jordforureningsloven.
Undtagelserne består i de særlige tilfælde, hvor nævnet
sammensættes med både beskikkede sagkyndige medlem-
mer, læge medlemmer og højesteretsdommere, jf. nævnslo-
vens § 7 eller de sager, der ikke indeholder spørgsmål af
større eller principiel betydning, og sager, hvis afgørelse ale-
ne beror på en juridisk vurdering, jf. dog nævnslovens § 12,
stk. 3 og 4, hvor formanden (næstformanden eller stedfor-
træderne) efter loven kan afgøre sagerne på nævnets vegne,
dvs. alene på formandskompetencen, jf. § 9 i nævnsloven.
22
Nævnets formand og næstformand skal have bestået juri-
disk embedseksamen, jf. nævnslovens § 2, stk. 2.
Dommerne i nævnet, som Højesteret har udpeget for en
periode af 4 år, jf. nævnslovens § 2, stk. 1, og § 4, styrker
den juridiske legitimitet af nævnets afgørelser. Deltagelsen
af dommere skal i øvrigt også ses i sammenhæng med delta-
gelsen af dommere i fredningsnævnene, jf. naturbeskyttel-
seslovens kapitel 6.
De sagkyndige medlemmer udpeges af miljø- og fødeva-
reministeren i deres personlige egenskab. Natur- og Miljø-
klagenævnet har for tiden tilknyttet 216 sagkyndige med-
lemmer, der benyttes i forhold til de sager, som kræver sær-
lig sagkundskab, set i forhold til oplysning, fastlæggelse og
vurdering af sagens faktum. De sagkyndige er indstillet til
udpegning dels af en lang række organisationer, som pri-
mært er opregnet i nævnslovens § 3, stk. 2 og 3, dels af or-
ganisationer og styrelser under Miljø- og Fødevareministeri-
et og andre myndigheder, jf. § 3 stk. 4 og 5.
De læge medlemmer i Natur- og Miljøklagenævnet udpe-
ges for en periode af 4 år af Folketinget, jf. nævnslovens §
2, stk. 1, og § 4. Nævnet er optaget på finansloven for 2016
under § 24.11.02. Natur- og Miljøklagenævnet (driftsbevil-
ling).
2.2.1.2. Klagecentret for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
sammensætning
Klagecentret er en selvstændig administrativ enhed under
Miljø- og Fødevareministeriet, som primært er bemandet
med juridiske sagsbehandlere, under ledelse af en kontor-
chef. Klagecentret er ikke organiseret som et nævn. Klage-
center for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er optaget på fi-
nansloven for 2016 under § 24.11.01.50. Departementet
(driftsbevilling).
2.2.2. Den foreslåede ordning
Miljø- og Fødevareklagenævnet vil efter forslaget skulle
udgøre en del af den offentlige forvaltning og vil dermed
blive omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler og
retsgrundsætninger.
Nævnet vil ifølge forslaget bestå af 1 formand, der er ju-
rist, 2 dommere (udpeget fra landsretterne), der suppleres
enten af en sagkyndig afdeling eller af en læg afdeling med
medlemmer, der er udpeget af Folketinget. Det er hensigten,
at tilstedeværelsen af både landsretsdommere, sagkyndige
og læge nævnsmedlemmer skal styrke nævnets uafhængig-
hed og dets legitimitet. Det foreslås, at alle nævnsmedlem-
merne inddeles på faste nævnsafdelinger.
Sammensætningen uddybes og begrundes nærmere i det
følgende.
Det foreslås, at formanden og dennes stedfortrædere skal
have bestået juridisk kandidateksamen. Formanden og den-
nes stedfortrædere udpeges af erhvervs- og vækstministeren
efter høring af miljø- og fødevareministeren for en periode
af 4 år og med mulighed for genudpegning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal efter forslaget ud
over nævnsformanden have en stærk juridisk kerne beståen-
de af 2 landsdommere. Dommerne skal ifølge forslaget ud-
peges af landsretternes præsidenter, jf. retsplejelovens § 47
a, stk. 3.
De læge medlemmer af nævnet består ifølge forslaget af 4
af Folketinget udpegede medlemmer. Regeringen vurderer
således, at der fortsat er et behov for deltagelse af læge med-
lemmer i klagesagsbehandlingen. Dette gør sig særligt gæl-
dende i f.eks. ekspropriationssager, hvor et element af næv-
nets prøvelse er en stillingtagen til generelle samfundsmæs-
sige hensyn. Også i fredningssager er det læge element vig-
tigt, da afgørelsen af disse sager ikke beror på en ren juri-
disk vurdering. Udover i ekspropriationssager og i fred-
ningssager indeholder sektorlovgivningen, herunder natur-
beskyttelsesloven, museumsloven og skovloven, bestemmel-
ser, hvorefter der skal træffes skønsmæssige afgørelser, f.
eks. afgørelser om dispensation til indgreb i beskyttede na-
turtyper, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, afgørelser om of-
fentlighedens adgang til naturen, jf. naturbeskyttelseslovens
kapitel 4 eller nedlæggelse af beskyttede diger, jf. museums-
loven § 29 a.
Fælles for den type af afgørelser, som særligt kræver læg
deltagelse, er, at beskrivelsen i lovteksten af, hvilke hensyn
der skal lægges vægt på i de konkrete afgørelser, er enten
tom eller meget sparsom. Der skal således, for at der kan
træffes en afgørelse, foretages en afvejning af forskellige
modsatrettede hensyn, herunder bl.a. beskyttelseshensyn og
formålsinteresser, samfundsmæssige interesser (såvel hensy-
net til almenvellet og rekreative interesser samt samfunds-
økonomiske interesser), private interesser (f.eks. det ønske-
de formål med ansøgningen, privatøkonomiske/erhvervs-
økonomiske interesser), og forvaltningsretlige proportionali-
tetsafvejninger. I større miljøsager kan deltagelse af det læ-
ge element være vigtigt i forhold til overordnede proportio-
nalitetsafvejninger, hvilket tilsvarende må forventes at kun-
ne være tilfældet i visse fødevaresager m.v., hvor producent-
hensyn og forbrugerhensyn skal afvejes nærmere. Endvidere
kan der være tale om afgørelser af skønsmæssig karakter,
som er truffet efter politisk behandling i kommunalbestyrel-
ser eller i politiske udvalg herunder. Temaet i de klagesager
er typisk, om en sådan afgørelse skal ændres eller fasthol-
des. En ændring af afgørelsen bør derfor kræve, at klagein-
stansen også selv besidder en tilsvarende form for demokra-
tisk legitimitet. Regeringen vurderer, at denne legitimitet i
nævnet bedst opnås ved en udpegning, der ud over de over-
ordnede nationale interesser også afspejler det danske politi-
ske hierarki. Udpegningen bør derfor efter forslaget foreta-
ges af Folketinget.
De sagkyndige medlemmer skal efter forslaget indplaceres
i en fast nævnsafdeling, jf. forslagets § 3. En sagkyndig af-
deling skal bestå af 2 sagkyndige personer, som af hensyn til
paritetsprincippet er indstillet til beskikkelse af hhv. ’er-
hvervssiden’ eller af ’miljø-/natur-/forbrugersiden’ inden for
nævnets hovedfagområder, således at sagkyndigheden i af-
delingen både er anerkendt af en indstillende organisation på
produktionssiden og en indstillende organisation på forbru-
23
gersiden eller en organisation, der dækker natur- og miljø-
mæssige interesser.
Baggrunden for forslaget om faste inddelinger (nævnsaf-
delinger) er, at det nuværende Natur- og Miljøklagenævn i
den sagkyndige sammensætning i dag består af formanden
og et antal sagkyndige medlemmer, der udtages af forman-
den blandt de beskikkede til behandling af en konkret sag på
baggrund af deres kvalifikationer. Udtagelsen af de sagkyn-
dige medlemmer sker fra en liste med mere end 200 sagkyn-
dige, hvilket i praksis er yderst ressourcekrævende både for
nævnet, der skal udtage sagkyndige til den enkelte sag, og
for de indstillende organisationer, styrelser og myndigheder.
Langt de fleste af de sagkyndige udtages dog aldrig, da der
ikke har været behov for deres specifikke kompetencer til
brug ved nævnets behandling af sagerne. Deltagelse af sag-
kyndige medlemmer i sagsbehandlingen i Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet vurderes samtidig at være nødvendig for de
af sagerne, der er af teknisk karakter og rummer spørgsmål
af dels produktionsteknisk karakter, f.eks. anvendelse af
bedste tilgængelige teknik (BAT), dels spørgsmål af miljø-
faglig karakter, f. eks. risikovurderinger af forurenings-
spredning. Det er endvidere ifølge erfaringerne fra Natur- og
Miljøklagenævnets praksis normalt fuldt tilstrækkeligt med
en sagkyndig nævnskonstruktion som består af 1-2 sagkyn-
dige nævnsmedlemmer.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet sker der om-
vendt ikke sagkyndig efterprøvelse af 1. instansernes faglige
vurderinger eller faglige skøn, da Klagecentret ikke har de
fornødne faglige forudsætninger for en sådan revurdering.
Den foreslåede nævnskonstruktion muliggør som noget nyt
på området, at der i særlige situationer, hvor der i forbindel-
se med klagen påpeges oplysninger, som i nødvendigt og til-
strækkeligt omfang rejser berettiget tvivl f.eks. om det fagli-
ge skøn, vil kunne foretages en efterprøvelse, hvor det dels
er muligt og relevant, og når sektorloven ikke afskærer kla-
geadgangen til alene at kunne angå retlige spørgsmål. Rege-
ringen finder, at især sager på planteavlsområdet, f.eks. sag-
er om arealernes tilstand og støtteberettigelse, sager om
overholdelsen af ”grønne krav” såsom efterafgrøder og dæk-
ningsgraden heraf, og sager vedrørende utilstrækkelig slå-
ning og afgræsning vil kunne undergives en faglig efterpr-
øvelse. På det dyrevelfærdsretlige område er det især sager
om dyretransporter og registreringer af brok, skuldersår og
andre skader på produktionsdyr, som f.eks. kan indeholde
aspekter, hvor en ny faglig vurdering eller et nyt fagligt
skøn efter omstændighederne kan blive relevant og indgå i
en egentlig nævnsbehandling.
Nævnet kan ifølge forslaget i helt særlige tilfælde supple-
res af en fagspecialist, i de sager, hvor der er behov for sær-
lig specialviden, jf. de specielle bemærkninger til forslagets
§ 3, stk. 2.
2.3. Gebyr ved indgivelse af klage
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Natur- og Miljøklagenævnet
Ifølge gældende regler opkræves gebyr for at klage til Na-
tur- og Miljøklagenævnet på 500 kr. for hovedparten af de
typer klager, som nævnet håndterer, jf. § 18 i lov om Natur-
og Miljøklagenævnet og bekendtgørelse nr. 754 af 16. juni
2012 om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Mil-
jøklagenævnet m.v. Gebyret er efter loven pristalsreguleret
(2012-niveau) og reguleres den 1. januar hvert år, jf. § 18,
stk. 2.
Der er væsentlige undtagelser til hovedreglen om gebyr-
betaling efter bestemmelserne i nævnslovens § 18, stk. 3-7.
Der betales således ikke gebyr ved indgivelse af klager over
fredningsafgørelser efter naturbeskyttelseslovens § 40, kla-
ger over ekspropriationsbeslutninger efter naturbeskyttelses-
lovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i medfør af na-
turbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om råstoffer, § 47 i
lov om planlægning, § 33 i lov om beskyttelsen af de ydre
koge i Tøndermarsken, vandforsyningslovens § 40, jordfor-
ureningslovens § 22, stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71 og
miljøbeskyttelseslovens § 58 samt klager over afgørelser
truffet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 82, når disse
afgørelser vedrører sager efter § 58. Der betales endvidere
ikke gebyr for klager efter naturbeskyttelseslovens §§ 19
d-19 f, og heller ikke for klager over afgørelser efter skovlo-
vens §§ 19-21. Endelig betales der ikke gebyr for klager til
Natur- og Miljøklagenævnet, der udelukkende vedrører akt-
indsigt.
2.3.1.2. Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Der er ikke hjemmel til at kræve gebyr for indgivelse af
klage til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Der skal efter forslaget til §§ 18-19 som hovedregel kunne
opkræves gebyr for at klage til nævnet i alle sager, der kan
indbringes for nævnet, uanset bestemmelser herom i den en-
kelte sektorlov. Efter forslaget differentieres gebyrets stør-
relse, alt efter om klager er en borger eller en virksomhed /
organisation. For behandling af klager, der indbringes for
Miljø- og Fødevareklagenævnet, skal privatpersoner efter
forslaget som hovedregel betale et gebyr på 900 kr. Dette
gælder også for en anmodning om genoptagelse. Virksom-
heder og organisationer skal efter forslaget betale det dob-
belte beløb på i alt 1.800 kr. for behandling af eller genopta-
gelse af en klage til nævnet. Visse klager indeholder klage-
punkter, som relaterer sig til afgørelser efter flere forskellige
sektorlove på en gang (interne parallelle klageforløb). Ge-
byrordningen vil også skulle afspejle dette, så det f.eks.
fremgår klart, hvornår der er tale om flere forskellige sager,
som udløser, at der skal betales gebyr for hver sag. For så
vidt angår regler for gebyr og tilbagebetaling af gebyr er det
hensigten, at de hidtidige regler for opkrævning m.v. ifølge
24
forslaget vil skulle videreføres i en ny og ajourført gebyrbe-
kendtgørelse.
En række sagskategorier vil efter forslaget være undtaget
fra klagegebyr. Det gælder bl.a. klager over afgørelser efter
fødevare-, landbrugs- og fiskerilovgivningen og klager over
afgørelser efter § 13, stk. 6, i lov om apoteksvirksomhed
(klager over afgørelser, der hidtil har kunnet påklages til
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) samt de
nugældende undtagelser fra betaling af gebyr til Natur- og
Miljøklagenævnet (bl.a. aktindsigt, fredningssager og eks-
propriationsager m.v.). Hertil foreslås det, at også afgørelser
efter naturbeskyttelseslovens § 19 g, § 37, stk. 4 og § 37a,
stk. 3, skal kunne fritages, jf. nærmere de specielle bemærk-
ninger til forslagets § 19.
2.4. Forretningsorden, sekretariat, og formandens
kompetence
2.4.1 Gældende ret
2.4.1.1. Natur- og Miljøklagenævnet
Nævnets forretningsorden er fastsat i medfør af lov om
Natur- og Miljøklagenævnets § 2, stk. 4, § 11, stk. 2, § 12,
stk. 4, og § 13 i form af bekendtgørelse nr. 1726 af 16. de-
cember 2015 om forretningsorden for Natur- og Miljøkla-
genævnet. Forretningsordenen gælder for nævnets behand-
ling af sager efter de forskellige sektorlove, hvor nævnet er
indsat som klagemyndighed. Den indeholder bl.a. bestem-
melser om formanden og dennes stedfortræder, om nedsæt-
telsen af visitationsudvalg, reglerne for gennemførelse af vi-
sitation, indsigelser mod beslutninger om formandsafgørel-
ser, indsigelser mod beslutning om nævnssammensætning,
generelle regler om sagernes forberedelse og behandling,
regler vedrørende Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser,
regler for offentliggørelse af nævnets afgørelsespraksis m.v.
samt aflæggelse af årsberetning m.v.
Natur- og Miljøklagenævnet betjenes af et sekretariat, der
ledes af nævnsformanden. Sekretariatet foretager en indle-
dende screening af alle indgåede klagesager, forbereder sag-
er til afgørelse og påser herunder, at sagerne er tilstrækkeligt
oplyst.
Orienteringen om indkomne sager til medlemmerne af
nævnet i den sagkyndige sammensætning sker i dag via de
faste visitationsudvalg, jf. nævnslovens § 11. Efter den gæl-
dende ordning nedsættes 6 forskellige visitationsudvalg.
Hvert visitationsudvalg består af et antal medlemmer, som
udpeges blandt de sagkyndige medlemmer af nævnet for
indtil 4 år ad gangen efter indstilling fra de ifølge sektorlov-
givningen indstillingsberettigede organisationer. De 6 eksi-
sterende visitationsudvalg består af samlet 48 medlemmer,
der er udpeget af 20 forskellige organisationer, både alene
og i forening. Medlemmerne af visitationsudvalgene får
mindst en gang månedligt oversigter over de sager, der er
indkommet på det område, det enkelte visitationsudvalg
dækker. Ordningen med brug af visitationsudvalg har eksi-
steret siden 2007. Begrundelsen for ordningen er, at Natur-
og Miljøklagenævnet i dets sagkyndige sammensætning er
et nævn, der nedsættes ad hoc fra sag til sag. Der eksisterer
således ikke et fast stående nævn, som formanden kan orien-
tere om indkomne sager og behandlingsmåde og derved op-
nå konsensus og legitimitet til sin udmøntning af formand-
skompetencen, jf. nævnslovens § 9. Orientering af Natur- og
Miljøklagenævnet i dets læge sammensætning sker derimod
månedligt efter en procedure, hvor nævnsmedlemmerne ori-
enteres dels om indkomne klager og dels om, hvilke sager
der af formanden er udtaget til nævnsbehandling.
For begge procedurer gælder, at nævnsmedlemmerne eller
medlemmerne af det enkelte visitationsudvalg kan forlange
sager, der er udtaget til afgørelse af formanden, henvist til
afgørelse i nævnet (indkaldeordningen). Ifølge § 9, stk. 1, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet kan formanden eller en
stedfortræder for denne på nævnets vegne således træffe af-
gørelse i sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller
principiel betydning, og i sager, hvis afgørelse alene beror
på en juridisk vurdering. Formandskompetencen kan dog ik-
ke udnyttes, hvis et nævnsmedlem gør indsigelse, og visita-
tionsudvalget eller nævnet i den læge sammensætning bak-
ker indsigelsen op.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Erhvervs- og vækstministeren vil efter høring af miljø- og
fødevareministeren fastsætte nævnets forretningsorden, jf.
forslagets § 13. I en forretningsorden optages de generelle
bestemmelser for nævnets virke. Der vil bl.a. i forretnings-
ordenen blive indført orienteringsmøder med de 9 afdelinger
i nævnet. På møderne redegør formanden for nævnets faste
afgørelsespraksis på relevante retsområder og dermed også
for den forgangne periodes konkrete udmøntning af for-
mandskompetencen, jf. forslaget til § 8, og om formandens
forventninger til udmøntningen heraf i den kommende peri-
ode. Nærmere regler for afholdelse af disse faglige oriente-
ringsmøder, som skal supplere formandens løbende oriente-
ring til nævnsmedlemmerne om indkomne sager, vil blive
fastsat i nævnets forretningsorden.
Den orienteringsprocedure i forhold til nævnsmedlemmer-
ne, der i dag anvendes i forhold til Natur- og Miljøklagen-
ævnet i dets læge sammensætning, foreslås videreført, da
den er smidig, praktisk og effektiv, ligesom den fuldt ud kan
understøttes digitalt, jf. de specielle bemærkninger til forsla-
gets § 6, der indebærer at formanden skal orientere nævnet
om indkomne sager og pålægger formanden at orientere
nævnet om tilfælde, hvor formanden har besluttet, at sagen
skal behandles i en anden afdeling end den i lovgivningen
forudsatte. Orienteringen skal indeholde oplysninger om,
hvad sagen drejer sig om, og om hvorvidt sagen vurderes til
at skulle afgøres på formandskompetencen eller af nævnet.
Medlemmerne kan herefter forlange sager, der er udtaget til
afgørelse af formanden, henvist til afgørelse i nævnet. Dette
gælder dog ikke for mindre eller ukomplicerede sager eller
sager, der alene beror på en juridisk vurdering, da disse kan
afgøres uden forudgående orientering af nævnsmedlemmer-
ne.
Nævnenes Hus skal efter forslaget stå for nævnets daglige
administration. I det omfang der uddelegeres beslutnings-
25
eller afgørelseskompetence fra nævnet eller fra formanden,
refererer de pågældende medarbejdere alene til den uafhæn-
gige afgørelsesmyndighed (dvs. nævnet). Nævnet vil således
være uafhængigt i forhold til behandlingen af den enkelte
klagesag og afgørelsen af denne. Det betyder navnlig, at
nævnsmedlemmerne skal være uafhængige (funktionelt) af
enhver anden instans offentlig såvel som privat. Dette gæl-
der både nævnet, formanden og de udpegede stedfortrædere
for formanden.
Medarbejdere i Nævnenes Hus, som sekretariatsbetjener
nævnet, kan bl.a. forberede de enkelte nævnsmøder, skrive
udkast til breve og afgørelser efter anvisning fra nævnsfor-
manden eller dennes stedfortrædere, og de kan også modta-
ge, screene, vejlede, oplyse og behandle sagerne. Sekretaria-
tsmedarbejdere, der arbejder med nævnets sager, skal i alle
faglige spørgsmål referere til nævnet, formanden eller den-
nes stedfortræder. Oplysningen af klagesagen sker som ud-
gangspunkt på skriftligt grundlag. Reglen i lovforslagets §
16 om adgang til besigtigelser på stedet uden forudgående
retskendelse er dog fortsat nødvendig for klart og enkelt at
understøtte nævnets uafhængige mulighed for at foretage
nødvendig sagsoplysning. Formanden eller dennes stedfor-
træder deltager ved behandlingen af alle sager i nævnet.
Efter lovforslagets § 8 får formanden bl.a. kompetencen til
at afgøre klager på nævnets vegne, når sagen ikke indehol-
der spørgsmål af større eller principiel betydning og i sager,
hvis afgørelse alene kræver en juridisk vurdering. Dette selv
om det måtte fremgå af den øvrige lovgivning, hvilken
nævnsafdeling sagen skal behandles i. Sager, der vil kunne
løses i overensstemmelse med en i forvejen kendt og lovlig
praksis fra hhv. Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecen-
teret for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, vil som udgangs-
punkt ikke være af principiel betydning. Sager, hvor klagen
kan afvises af formelle grunde, er eksempler på rene juridi-
ske sager. Til denne kategori hører f.eks. sager om afvisning
på grund af overskridelse af klagefrist, manglende klagebe-
rettigelse, eller fordi der er klaget over et forhold, som næv-
net ikke har kompetence til at behandle. Ved større og prin-
cipielle spørgsmål forstås sager, hvor f.eks. hensynet til væ-
sentlige miljø- eller naturværdier skal afvejes med andre væ-
sentlige beskyttelsesværdige interesser, herunder afgørelser
af særligt vidtrækkende økonomisk betydning for samfundet
eller for afgørelsens adressat. Det vil endvidere kunne til-
lægges betydning, om der i sagen er uenighed mellem myn-
digheder ofte markeret ved, at klager er en myndighed.
Det er en indarbejdet afgørelsesmetode, at formanden kan
træffe afgørelser på nævnets vegne på Natur- og Miljøkla-
genævnets område, hvor ca. 88 % af sagerne afgøres af for-
manden. Det er vurderingen, at den eksisterende ordning ve-
drørende formandskompetencen i Natur- og Miljøklagenæv-
net har fungeret efter hensigten, og den indebærer i forhold
til egentlig nævnsbehandling en mere enkel og effektiv og
moderne sagsbehandling. Reglen i den gældende § 9, stk. 1,
i lov om Natur- og Miljøklagenævnet foreslås således vide-
reført i en tilpasset form, så den dækker alle det nye nævns
sagskategorier med de modifiktioner som følger af, at visita-
tionsproceduren foreslås afskaffet og erstattet af en enklere
og mere effektiv orienteringsprocedure. Også fremover vil
formanden ifølge forslaget skulle orientere nævnet om de
indkomne klager og om, hvilke sager der er udtaget til afgø-
relse af formanden. Formanden vil endvidere også skulle
orientere nævnet om de særlige tilfælde, hvor formanden har
besluttet, at en klage skal behandles i en anden sammensæt-
ning af nævnet end den i lovgivningen forudsatte. I det nu-
værende Natur- og Miljøklagenævn orienteres nævnsmed-
lemmerne om indkomne klager efter to forskellige procedu-
rer. Erfaringerne fra Natur- og Miljøklagenævnet med de to
forskellige orienteringsprocedurer for henholdsvis nævnet i
den sagkyndige sammensætning og nævnet i den læge sam-
mensætning viser imidlertid, at proceduren for orientering af
nævnet i det sagkyndige sammensætning via de stående visi-
tationsudvalg er både utidssvarende og uforholdsmæssig
tidskrævende, ligesom den vanskeligt kan understøttes digi-
talt. Erfaringerne fra visitationsudvalgene viser, at der i
2014 og 2015 anslået kun var under 5 tilfælde, hvor et med-
lem af et visitationsudvalg benyttede sig af indkaldeordnin-
gen, hvorefter nævnet kan kalde en sag ind til egentlig
nævnsbehandling. Nødvendigheden af visitationsudvalgene
ophører desuden med den foreslåede nye nævnsstruktur i
Miljø- og Fødevareklagenævnet, da dette foreslås nedsat
som et fast nævn på alle sine sagsområder, jf. forslaget til §
3.
2.5. Digital kommunikation og obligatorisk digital
selvbetjening ved indgivelse af klage, klagefrist m.v.
2.5.1. Gældende ret
I nævnslovens kapitel 6 a om Obligatorisk digital selvbe-
tjening ved indgivelse af klage m.v. er det i dag i lovens §
18 a bestemt, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om at kommunikation mellem nævnet og 1. instans
vedrørende sager, som er påklaget til nævnet, skal ske ved
anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-
systemer, særlige digitale formater, digital signatur eller lig-
nende.
I nævnslovens § 18 b er det bestemt, at indgivelse af klage
til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med
nævnet skal ske ved digital selvbetjening, samt at klager, der
ikke indgives digitalt, afvises, medmindre der foreligger
særlige forhold, der bevirker, at klager ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening, eller afvisning ville
være i strid med internationale regler eller EU-retlige for-
pligtelser. Undtagelsesmulighederne, som nævnet efter
konkret vurdering kan vælge at bringe i anvendelse, fremgår
af nævnslovens § 18 b, stk. 2-4.
Nævnet kan også undlade at afvise en klage, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for nævnet ved at be-
handle klagen.
På langt de fleste lovområder på fødevare-, landbrugs- og
fiskeriområdet er der hjemmel til at kræve klagen indgivet
via 1. instansen (”obligatorisk postkassemodel”). På visse
ældre lovområder findes denne hjemmel imidlertid ikke, og
ved afgørelser efter disse ældre regler vejledes modtageren
26
af afgørelsen om, at indgivelse via 1. instansen er frivillig
(”frivillig postkassemodel”). De klagesager, som Klagecen-
ter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri behandler, håndteres
normalt også digitalt, men klagecentret modtager ikke kla-
ger via en klageportal, men som nævnt direkte fra 1. instan-
serne i form af e-post. Om klagen håndteres ved digital
kommunikation følger af reglerne i de enkelte sektorlove,
hvor der er indarbejdet regler om obligatorisk digital kom-
munikation og regler om eventuelle undtagelser fra kravet
herom. Der er ikke fastsat regler om frister for NaturEr-
hvervstyrelsens og Fødevarestyrelsens oversendelse af kla-
ger til klageinstansen, men der arbejdes i praksis efter, at
oversendelse af klagesagen til klageinstansen bør ske inden
for 4 uger efter modtagelsen af klagen. I de forskellige be-
kendtgørelser udstedt med hjemmel i sektorlovene, som
etablerer klageadgang til klagecentret, er der bl.a. også reg-
ler om remonstrationsadgang for 1. instansen og regler om
afskæring af videre klageadgang til ministeriet.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Ordningen, som foreslås i kapitel 7, svarer med få tilpas-
ninger til indholdet af kapitel 6 a i lov om Natur- og Miljø-
klagenævnet. Der vil dermed også fremover være digitale
kommunikationsbestemmelser i nævnsloven, som vil gælde
parallelt med nogle tilsvarende digitale kommunikationsbe-
stemmelser i sektorlovene på dele af nævnets område, jf.
f.eks. miljøbeskyttelseslovens § 94.
Både Natur- og Miljøklagenævnet og Klagecenter for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri er langt fremme i forhold til
digitalisering af klagesagsbehandlingen. For at understøtte
og videreudvikle dette i det nye Miljø- og Fødevareklagen-
ævn foreslås den gældende ordning, der giver mulighed for
administrativt at fastsætte regler om pligt til digital kommu-
nikation mellem Natur- og Miljøklagenævnet og 1. instans,
videreført og udvidet til også at muliggøre fastsættelse af
regler for nævnets og 1. instans kommunikation med sagens
parter. Det sidste aspekt hænger sammen med, at det også
foreslås gjort obligatorisk for en klager at anvende digital
selvbetjening ved indgivelse af klage til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet over en afgørelse truffet af en myndighed og
ved den efterfølgende kommunikation med nævnet og 1. in-
stans om klagesagen. Hvor særlige forhold gør sig gælden-
de, eller hvor en afvisning vil være i strid med internationale
eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne
afgørelser, skal klager dog kunne indgive klage på anden vis
end ved brug af digital selvbetjening. Endvidere kan nævnet
acceptere en indgivelse af klage uden anvendelse af den di-
gitale selvbetjeningsløsning, hvis nævnet eller afgørelsens 1.
instans har klare økonomiske fordele herved. I sådanne til-
fælde vil den myndighed, der har truffet den påklagede af-
gørelse, skulle indføre klagen i den digitale selvbetjening i
forbindelse med videresendelse af klagen til nævnet.
Den digitale selvbetjeningsløsning skal også fremover ef-
ter forslaget indeholde oplysninger til både borgere, virk-
somheder og myndigheder om fremgangsmåden ved klage.
Afgørelser, der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, skal ledsages af en klagevejledning med oplysning
om proceduren for digital selvbetjening. Klagen skal efter
forslaget via selvbetjeningsløsningen sendes frem digitalt til
den myndighed, der har truffet afgørelsen. Ordningen giver
dermed også pligt for den myndighed, hvis afgørelse der på-
klages, til at overveje, om der er grundlag for at genoptage
sagen og dermed også en retlig mulighed for – men normalt
ikke pligt til – at genoptage sagen til fuld realitetsbehandling
(remonstrationsadgang i forbindelse med indgivelse af kla-
ge).
Som konsekvensændringer til en række af særlovene på
fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet er der i lovforsla-
gets kapitel 9 indarbejdet ensartede forslag til regler om di-
gital indsendelse af klager gennem 1. instans, svarende til
den gældende remonstrationsordning for afgørelser til det
nuværende Natur- og Miljøklagenævn. Klagen er efter for-
slaget indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden via
den kommende digitale selvbetjeningsløsning. Det foreslås
således generelt som en konsekvensændring fastsat, at klage
til Miljø- og Fødevareklagenævnet skal indgives skriftligt til
den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af
digital selvbetjening, og at myndigheden snarest og som ud-
gangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af kla-
gen skal videresende klagen til klageinstansen, såfremt myn-
digheden vil fastholde afgørelsen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter. Hvis afgørelsen er truf-
fet af private i henhold til delegation af afgørelseskompeten-
ce gælder reglen tilsvarende for den privates afgørelse i sag-
en, medmindre der er fastsat særlige regler for klagegangen i
særloven eller i regler udstedt i medfør heraf.
På visse af NaturErhvervstyrelsens sagsområder vedr.
grundbetalingsordningen og krydsoverensstemmelse er fri-
sten for oversendelse af klagesagen til klagecentret i dag 2
måneder, mens der på andre områder er en 4 ugers oversen-
delsesfrist til klagecentret. NaturErhvervstyrelsen vil i 2017
og 2018 på grund af flytning af opgaver og opbygning af
nye funktioner i Sønderjylland have fokus på stabil drift af
kerneforretningen, idet man prioriterer udbetalingsmålene.
Det indebærer, at NaturErhvervstyrelsen i denne periode ge-
nerelt vil have længere oversendelsestider for klagesager, jf.
de specielle bemærkninger til forslagets § 74 og § 78.
Den foreslåede § 22 bemyndiger erhvervs- og vækstmini-
steren til at fastsætte regler om klagefrister for klage til næv-
net, og om krav til klagens indhold og form, i det omfang
dette ikke er reguleret i den øvrige lovgivning. Der er i for-
vejen i vidt omfang fastsat en klagefrist på 4 uger på Miljø-
og Fødevareministeriets område ved en række bekendtgørel-
ser med hjemmel i sektorlovgivningen. Det vurderes allige-
vel relevant at tilvejebringe en central hjemmel i nævnslo-
ven til at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte én ho-
vedregel om en klagefrist på 4 uger for klager til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, da dette vil medføre mulighed for at
forenkle og ensarte formuleringerne i 1. instansernes vejled-
ninger om klageadgangen til nævnet. Der vil også efter for-
27
slaget kunne fastsættes relevante bestemmelser om fravigel-
ser fra klagefristen på 4 uger.
2.6. Straf m.v.
2.6.1. Gældende ret
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgiv-
ning kan der ifaldes strafansvar i form af bøde ved overtræ-
delse af reglerne i nævnslovens § 15 og § 16, jf. § 19. Det er
ifølge reglerne strafbart at undlade at efterkomme nævnets
anmodning eller påbud efter lovens § 15, om at afgive op-
lysninger, herunder om økonomiske forhold og regnskabs-
mæssige forhold. Nævnet kan også som led i sagens oplys-
ning påbyde prøveudtagning, analyser og målinger m.v.
foretaget for den pågældendes egen regning, når dette er på-
krævet efter den lovgivning, som den pågældende afgørelse
er truffet efter. Efterkommes påbuddet ikke, vil dette kunne
udgøre en strafbar undladelse, jf. nævnslovens § 19, stk. 1,
nr. 1.
Hvis man modvirker klagemyndighedens adgang mod be-
hørig legitimation og uden retskendelse til ejendomme, lo-
kaliteter eller transportmidler efter nævnslovens § 16, som
giver nævnet adgang til at foretage en nødvendig sagsoplys-
ning på stedet i forbindelse med en konkret klagesag, vil
dette ligeledes kunne straffes, jf. § 19, stk. 1, nr. 2.
Selskaber og andre juridiske personer vil kunne ifalde et
sådant strafansvar, jf. § 19, stk. 2, og efter stk. 3 er der i for-
bindelse med straffesagen adgang til konfiskation af en
eventuel opnået økonomisk fordel, også selv om der ikke er
voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, jf. lovens
§ 19.
2.6.2. Den foreslåede ordning
Lige som efter reglen i nævnslovens § 19 foreslås det, at
der skal kunne ifaldes strafansvar såfremt en person eller
virksomhed undlader at efterkomme en anmodning eller et
påbud efter lovforslagets § 15 eller modvirker myndigheder-
nes adgang til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler
efter lovforslagets § 16.
Efter forslaget skal der også kunne pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
lovens 5. kapitel.
Mulighederne for konfiskation og tillægsbøde følger i øv-
rigt efter forslaget straffelovens almindelige regler.
2.7. Ikrafttræden og konsekvensændringer i anden
lovgivning m.v.
Ikrafttrædelsestidspunktet for loven er 1. februar 2017.
Arbejdet med at nedsætte det nye Miljø- og Fødevarekla-
genævn vil blive forberedt, så nævnet kan nedsættes umid-
delbart, når loven er vedtaget.
Forslag om adgang til at fastsætte overgangsregler vedrø-
rende verserende sager i Natur- og Miljøklagenævnet og
sager hos Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
der ikke angår planloven, sommerhusloven eller kolonihave-
loven, og som ikke er færdigbehandlede ved lovens ikraft-
træden, findes i lovforslagets § 24. Udgangspunktet i forsla-
get er, at sagerne færdigbehandles i Miljø- og Fødevarekla-
genævnet efter reglerne i lov om Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet. Bestemmelsen i forslaget til § 24, stk. 5, giver er-
hvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte de
nødvendige supplerende overgangsregler. Der kan således
opstå behov for overgangsregler, som det ikke er muligt at
forudse eller fastlægge på forhånd.
Lovforslaget medfører behov for konsekvensændringer og
tilpasninger i en lang række sektorlove, der fortrinsvist hører
under Miljø- og Fødevareministeriets ressort. Der er derfor i
forslagets §§ 25-94 indarbejdet diverse forslag til konse-
kvensændringer i miljø- og fødevareministeriets sektorlov-
givning, samt i museumsloven (forslagets § 46), lov om
apoteksvirksomhed (forslagets § 73), lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold (forslagets § 35) efter
følgende fremgangsmåde:
Alle henvisninger til Natur- og Miljøklagenævnet i lov-
givningen er foreslået erstattet med en henvisning til det
foreslåede nye Miljø- og Fødevareklagenævn.
I de sektorlove, som giver klageadgang til Klagecenter for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, er der indsat enslydende
bestemmelser i lovene om den ændrede klageadgang til Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet. For at understøtte remonstrati-
onsadgangen i sektorlovene, er der indsat forslag til ensly-
dende bestemmelser, hvorefter klager til nævnet skal indgi-
ves digitalt til 1. instansen. Dette harmonerer med at 1. in-
stansernes nuværende adgang til genoptagelse og remonstra-
tion opretholdes og lovfæstes med forslaget af hensyn til
ensartet, effektiv og hurtig sagsbehandling.
Der foreslås også, for at ensarte vilkårene hos afgørelses-
myndighederne og fremme ekspeditionerne, at indføre en
ensartet frist for videresendelse af klagesagen til nævnet på
3 uger fra sagens modtagelse. Reglen er i forvejen gældende
ifølge sektorlovene på natur- og miljøområdet. Det bemær-
kes i øvrigt at offentlighedslovens § 37, stk. 2, har en lignen-
de remonstrationsordning som forudsætter, at klager over af-
gørelser i aktindsigtssager skal sendes til den myndighed,
hvis afgørelse der klages over, dog med en frist for videre-
sendelse af sagen og dens dokumenter til klageinstansen på
7 dage efter modtagelsen af klagen. I aktindsigtssagerne er
fristen for videresendelse til klageinstansen således 7 dage
fra sagens modtagelse.
Hvor sektorlovene indeholder afvigende regler om indstil-
lingsret til det nuværende Natur- og Miljøklagenævnet,
f.eks. havmiljølovens § 51, foreslås disse regler ophævet i
konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 4, idet der
fremadrettet skal gælde ét samlet og enkelt sæt regler i selve
nævnsloven for udpegning og fast etablering og afdelings-
inddeling af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
I lovregler om klageadgang til det nuværende Natur- og
Miljøklagenævn er der indsat ensartede bestemmelser om
henvisning til forslagets § 3, stk. 1, nr. 9, ved de situationer
som efter loven kræver en læg nævnssammensætning, og en
henvisning til en eller flere af afdelingerne omhandlet i § 3,
28
stk. 1, nr. 1-6, ved de sager, som ifølge sektorloven i dag
kræver en sagkyndig nævnssammensætning. Gennemgående
er regler, som foreskriver enten læg eller sagkyndig nævns-
sammensætning, opretholdt, nu blot med henvisning til af-
delingerne i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Henvisninger i sektorlovene til undtagelsesbestemmelsen i
§ 18 b, stk. 2-4, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet er
overalt erstattet af en henvisning til lov om Miljø- og Føde-
vareklagenævnets § 21, stk. 2-4. Bestemmelsen indgår i for-
slagets kapitel 7, som angår digital kommunikation og pligt
til obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage,
bemyndigelse til fastsættelse af klagefrist, regler om krav til
indhold og form på en klage m.v.
Øvrige bemyndigelser i den omfattende sektorlovgivning
og administrative udmøntninger heraf i form af regler om
administration af og behandling af klager, herunder regler
om gebyr, opsættende virkning, frister, klagebetingelser og
retlig interesse, i lovene på Natur- og Miljøklagenævnets og
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris sagsområ-
der, foreslås ikke ophævet eller ændret ved nærværende lov-
forslag. I lyset af reorganiseringen af klageområdet vil sek-
torlovene på længere sigt skulle tilpasses den nye retstil-
stand, som følge af den nye nævnslov og reglerne for Næv-
nenes Hus. Der vil bl.a. i denne forbindelse kunne være be-
hov for fastsættelse af overgangsregler, jf. forslaget til § 24.
Det bemærkes særligt, at sektorlovenes bemyndigelser til
afskæring af klageadgang til Miljø- og Fødevareministeriets
departement generelt opretholdes, således at den øverste kla-
geinstans, jf. forslagets § 1, som hovedregel vil blive Miljø-
og Fødevareklagenævnet fra den 1. februar 2017.
2.8. Lovens territoriale gyldighedsområde
Det foreslås, at loven om Miljø- og Fødevareklagenævnet
ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at loven ved
kongelig anordning skal kunne sættes i kraft for Grønland
med virkning for klagesager, der er omfattet af de sektorlove
med tilsvarende anordningshjemmel, og som efter lovforsla-
get giver klageadgang til nævnet.
Grønlands selvstyre har delvist hjemtaget veterinær- og fø-
devareområdet og Fødevarestyrelsen varetager en række op-
gaver på veterinær- og fødevareområdet i Grønland og op-
træder i den forbindelse som myndighed på vegne af Grøn-
land i disse relationer. Styrelsen har også bemyndiget Grøn-
lands Selvstyre til at udstede visse certifikater på Fødevare-
styrelsens vegne. Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri kan i dag behandle klagesager på disse områder,
hvor Fødevarestyrelsen eller Grønlands Selvstyre har truffet
afgørelser. Opgaven vil ifølge lovforslaget skulle delegeres
til Miljø- og Fødevareklagenævnet ved bekendtgørelse. Det
er således hensigten, at kompetencen til at behandle klager
over afgørelser i henhold til følgende tre kgl. anordninger vil
blive udlagt til nævnet ved bekendtgørelse: Kgl. anordning
nr. 523 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov
om fødevarer m.m., kgl. anordning nr. 524 af 8. juni 2004
om ikrafttræden for Grønland af lov om sygdomme og in-
fektioner hos dyr, samt kgl. annordning nr. 525 af 8. juni
2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om dyrlægeger-
ning m.v. Disse anordninger indeholder fornøden hjemmel
til at Fødevarestyrelsen kan udlægge opgavevaretagelse til
andre offentlige institutioner efter forhandling med Grøn-
lands Selvstyre, jf. også omtalen til forslagets § 1. Forslaget
til § 95 muliggør således bl.a., at loven kan sættes i kraft for
både fødevareloven, lov om dyrlægegerning m.v. og lov om
sygdomme og infektioner hos dyr, men under hensyn til det
netop anførte er det ikke umiddelbart påkrævet.
Forslaget til § 95 tager således hensyn til at følgende sek-
torlove, som er omfattet af forslaget: havmiljøloven, miljø-
skadeloven, gødningsloven, foderstofloven, fødevareloven,
dyrepatogenloven, lov om apoteksvirksomhed, dyreholdslo-
ven, fiskeriloven og dyrlægeloven (forslagets §§ 41, 44, 60,
61, 62, 71, 73, 81, 82 og 87) alle ved kongelig anordning
kan sættes i kraft for Grønland. Miljøskadeloven (forslagets
§ 44), kan også ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøer-
ne, jf. de specielle bemærkninger til § 95.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Der er ikke økonomiske og administrative konsekvenser
for kommuner eller regioner.
Det nye nævn under erhvervs- og vækstministeren vil bli-
ve oprettet som en del af Nævnenes Hus. På forslag til Fi-
nanslov 2017 er der afsat en bevilling til Nævnenes Hus,
som blandt andet skal finansiere etablering og drift af Miljø-
og Fødevareklagenævnet.
Der vil være udgiftsmæssige konsekvenser forbundet med
etableringen af det nye nævn. Der skal forsat være en for-
mand og udpeges medlemmer til nævnet og afholdes merud-
gifter, bl.a. til etablering af en ny hjemmeside, ny fælles
journaldatabase, en digital selvbetjenings- og klagebehand-
lingsløsning og systemunderstøttelse af gebyradministratio-
nen etc.
Lovforslaget forventes på længere sigt at kunne bidrage til
en øget omkostningseffektivitet og til ensartning og afkort-
ning af sagsbehandlingstiderne for klagesagerne under Mil-
jø- og Fødevareministeriet, bl.a. som en følge af øget digita-
lisering, en forenklet nævnsstruktur, modernisering af sekre-
tariatsfunktionen og samspillet med Nævnenes Hus samt
nedlæggelsen af visitationsordningen.
Det foreslås, at gebyrerne for at klage i natur- og miljøsa-
gerne hæves og differentieres for hhv. borgere og virksom-
heder og organisationer. For behandling af klager, der ind-
bringes for nævnet af borgere, foreslås det at klager betaler
et gebyr på 900 kr., mens for virksomheder og organisatio-
ner, betaler klager et gebyr på 1800 kr. (2016-niveau). Den
eksisterende gebyrsats er 500 kr. Forslaget om forhøjet kla-
gegebyrer til Miljø- og Fødevareklagenævnets sager inden
for natur- og miljølovgivningen vil give en samlet gevinst
for staten på ca. 430.000 kr. om året.
I forlængelse af kgl. resolution af 8. juni 2016, hvorved
Energiklagenævnet og Natur- og Miljøklagenævnet er res-
sortoverført til erhvervs- og vækstministeren pr. 1. januar
2017, bliver Erhvervs- og Vækstministeriet administrativt
29
og ressortmæssigt ansvarlig for Miljø- og Fødevareklagen-
ævnets personelle, funktionelle og saglige kompetence, set i
forhold til løsningen af selve ”klagemyndighedsopgaven”,
således som lovgivningen og de forvaltningsretlige grund-
sætninger for rekurs m.v. fastlægger denne. Dette betyder, at
det med vedtagelsen af lovforslaget bliver erhvervs- og
vækstministerens ressortansvar at nedsætte, administrere,
drive (økonomisk drift), organisere og bemande nævnet, idet
udpegningen af de sagkyndige medlemmer af nævnet skal
ske efter høring af miljø- og fødevareministeren og øvrige
indstillingsberettigede.
Erhvervs- og vækstministeren får med forslaget bl.a. be-
myndigelsen til at administrere og udstede bekendtgørelser
om nævnets forhold, herunder forretningsordenen og næv-
nets kommende gebyrbekendtgørelse. Alle de regelspørgs-
mål, som vedrører nævnsbeføjelserne, herunder de formelle
regler såvel som saglige, f.eks. alle spørgsmål om sagsbe-
handlingsregler og afgørelsesvirksomheden, samt udnyttel-
sen af alle lovens bemyndigelser og regelspørgsmål, hører
med forslaget fra ikrafttrædelsen den 1. februar 2017 under
Erhvervs- og Vækstministeriet, idet alle disse sager og
spørgsmål dog efter omstændighederne bør drøftes med
Miljø- og Fødevareministeriet, når dette vurderes sagligt re-
levant. Især skal regler med særlig miljø- og fødevaremæs-
sig betydning nøje afstemmes med Miljø- og Fødevaremini-
steriet, før reglerne sendes i offentlig høring.
Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende styrelser er
også fremover ansvarlig for administration m.v. af alle sek-
torlovene på ministerområdet, bortset fra de regler, der an-
går Miljø- og Fødevareklagenævnet og dets særlige myndig-
hedsopgave (som klageinstans). Ministeriet har således hele
ansvaret for reglerne om, hvilke afgørelsessager inden for
ministerområdet der kan eller skal kunne påklages til Miljø-
og Fødevareklagenævnet.
Der skal efter forslaget koordineres tæt med Erhvervs- og
Vækstministeriet om eventuelle kommende lovgivningsini-
tiativer, således at de økonomiske overvejelser forbundet
med enten udvidet eller indskrænket klageadgang til nævnet
inddrages, bl.a. af sædvanlige budgetmæssige eller finans-
lovsmæssige grunde. Alle forhandlinger nationalt, internati-
onalt og i EU om regler og krav til eller for klageinstanser i
sektorlovene og i regler og retsakter, der i øvrigt varetages
under Miljø- og Fødevareministeriet, ligger fortsat i Miljø-
og Fødevareministeriet, idet Erhvervs- og Vækstministeriet
og efter omstændighederne også Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet selv, efter forslaget skal inddrages og høres i forbin-
delse med disse sager, når Miljø- og Fødevareministeriet
vurderer, at spørgsmålene har betydning for Erhvervs- og
Vækstministeriets ansvar for nævnet og opgaveløsningen i
nævnet (rekursbehandlingen), jf. ovenfor.
For begge de omtalte ministerområder gælder det, at næv-
net er uafhængigt af regeringen og af enhver part eller inte-
resse i afgørelsen af de konkrete sager.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
For behandling af klager, der indbringes for nævnet af
virksomheder og organisationer, foreslås det at klager beta-
ler et gebyr på 1800 kr. (2016-niveau), jf. forslagets kapitel
6. Den eksisterende gebyrsats er 500 kr. Forslaget om for-
højet klagegebyr til Miljø- og Fødevareklagenævnet vil have
en samlet omkostning for virksomheder og organisationer
på ca. 191.000 kr. om året efter tilbagebetaling af gebyrer,
der estimeres til ca. 339.000 kr. årligt, jf. omtalen af regler
for tilbagebetaling af gebyr i de specielle bemærkninger til
forslagets § 19.
Det bemærkes, at såfremt en privatperson benytter retten
til repræsentation ved en forening, advokatvirksomhed eller
anden organisation, vil virksomheden, foreningen eller orga-
nisationen skulle betale det gebyr, som gælder for private, jf.
nærmere de specielle bemærkninger til forslagets § 18.
Lovforslaget skønnes at give forenkling og på sigt kortere
sagsbehandlingstider for de ukomplicerede sager.
Forslaget har i forbindelse med den offentlige høring væ-
ret sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
(TER), der ikke har haft bemærkninger.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
For behandling af klager, der indbringes for nævnet af pri-
vatpersoner, foreslås det at klager betaler et gebyr på 900
kr., jf. forslagets kapitel 6. Den eksisterende gebyrsats er
500 kr. Forslaget om forhøjet klagegebyr til Miljø- og Føde-
vareklagenævnet vil have en samlet omkostning for borgere
på ca. 239.000 kr. om året. Den årlige tilbagebetaling af ge-
byrer estimeres samlet til ca. 141.000 kr. årligt. Der henvi-
ses vedrørende mulighederne for tilbagebetaling af gebyr til
de specielle bemærkninger til forslagets § 19.
Lovforslaget skønnes at give forenkling og på sigt kortere
sagsbehandlingstider for de ukomplicerede sager.
Efter forslaget til § 16, stk. 1, skal det kommende Miljø-
og Fødevareklagenævn, hvis det skønnes nødvendigt for at
træffe afgørelse i en klagesag, mod behørig legitimation og
uden retskendelse have den samme adgang til offentlige og
private ejendomme, lokaliteter og transportmidler og til her-
under at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller
medtage dokumenter og andre genstande, som myndighe-
derne (dvs. 1. instanserne) har efter den lovgivning, som den
påklagede afgørelse er truffet efter. Forslaget er en viderefø-
relse af den nuværende nævnslovs § 16, stk. 1., jf. de speci-
elle bemærkninger til forslaget til § 16. For så vidt angår de
klagesager, som i dag afgøres af Klagecentret for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, er den foreslåede beføjelse til at gen-
nemføre oplysning forbundet med klagesagen på stedet dog
ny.
Med forslaget til § 17, stk. 1 vil nævnets afgørelser ikke
kunne indbringes for anden administrativ myndighed, med-
mindre andet følger af den øvrige lovgivning. Der henvises
til de specielle bemærkninger til forslagets § 17, stk. 1. Både
for det nuværende Natur- og Miljøklagenævns afgørelser og
for de afgørelser, som træffes af Klagecenter for Fødevarer,
30
Landbrug og Fiskeri udgør forslaget til § 17, stk. 1, en vide-
reførelse, idet begge klageinstansers afgørelser også i dag er
endelige i det administrative system, medmindre andet føl-
ger af den øvrige lovgivning.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Århuskonventionen er en international konvention om ad-
gang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningspro-
cesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljø-
området. Den blev vedtaget i 1998 og er verdens første in-
ternationale konvention om borgernes miljørettigheder.
Danmark har ratificeret Århuskonventionen, som trådte i
kraft i 2001. EU som organisation har tiltrådt Århuskonven-
tionen i 2005.
I henhold til Århuskonventionens artikel 9, stk. 4, må det
ikke være »uoverkommeligt dyrt« at klage. Ændringen af
klagegebyret består i regulering af gebyret for private fra
500 kr. til 900 kr. og differentiering af klagegebyret, således
at virksomheder og organisationer fremover skal betale
1800 kr. Da klagegebyret for visse sager blev indført i 2004,
blev gebyret fastsat til 500 kr. I august 2012 blev det indført
at gebyret skal reguleres som en konsekvens af den alminde-
lige pris- og lønudvikling med virkning fra 1. januar 2013.
Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele 100. Klage-
gebyret i dag er således uændret i forhold til niveauet i 2004.
Med lovforslaget reguleres klagegebyret for private til et hø-
jere og mere tidsvarende niveau, som stadig efter regerin-
gens opfattelse vil være beskedent og ikke uoverkommelig
dyrt for private. Samtidig differentieres gebyret, så virksom-
heder og organisationer, der må antages generelt at have en
større økonomisk formåen end private, skal betale 1800 kr. i
gebyr. Klagegebyret skal hermed dække en større andel af
de gennemsnitlige udgifter til klagesagsbehandlingen, da
den gennemsnitlige statslige udgift for en klagesag er
30.000 kr. Det bemærkes, at såfremt private lader sig repræ-
sentere i en klagesag ved f.eks. en advokatvirksomhed eller
en forening, vil klagegebyret være på 900 kr. Vinder klage-
ren klagesagen skal gebyret også efter de kommende gebyr-
regler, der foreslås fastsat ved bekendtgørelse, skulle betales
tilbage.
Gebyr for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet har tid-
ligere været behandlet i en konkret sag (ACCC/C2011/57)
mod Danmark, hvor Compliance komitéen under Århuskon-
ventionen i 2012 konkluderede, at et gebyr på 3.000 kr. for
organisationer var ’uoverkommeligt dyrt’, hvorfor et fremti-
digt klagegebyr for organisationer skal være væsentligt lave-
re end 3000 kr. Compliance komitéen er et internationalt or-
gan under UNECE, der fortolker Århuskonventionen. Rege-
ringen vurderer, at gebyrer på hhv. 900 kr. for private og
1800 kr. for virksomheder og organisationer ikke er uover-
kommeligt dyrt i en dansk kontekst. Med den begrænsede
praksis på området er det vanskeligt at forudse, hvilket be-
løb, Compliance komitéen vil anse som ’ikke uoverkomme-
ligt dyrt’, hvis spørgsmålet måtte blive genstand for fornyet
vurdering i komiteen.
Til gennemførelse af Århuskonventionens artikel 9, stk. 2
og 4, er det i artikel 25 i direktiv 2010/75 /EU om industriel-
le emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af
forurening) og artikel 11 i direktiv 2011/92/EU om vurde-
ring af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, som ændret ved direktiv 2014/52/EU fastlagt, at der
skal være adgang til at indbringe afgørelser efter de to direk-
tiver til prøvelse ved en domstol eller ved et andet uafhæn-
gigt og upartisk ved lov nedsat organ, og at disse procedurer
skal være fair, rimelige, betimelige og ikke uoverkommeligt
dyre. Disse bestemmelser er på Miljø- og Fødevareministe-
riets område gennemført ved den lovbestemte klageadgang
til Natur- og Miljøklagenævnet, som er fastsat i den øvrige
lovgivning.
Tilsvarende er klageadgang til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet en del af gennemførelsen af reglerne om prøvelse af
afgørelser om adgang til miljøoplysninger i artikel 6, stk. 1,
i direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøoplysnin-
ger, som gennemfører dele af artikel 9, stk. 1, i Århuskon-
ventionen. Direktivets artikel 6, stk. 1, foreskriver bl.a., at
proceduren skal være hurtig og enten billig eller helt gratis.
Det foreslåede Miljø- og Fødevareklagenævn lever, på linje
med det nuværende nævn, op til kravene i konventionen og
direktivet, idet regeringen bemærker, at der ikke foreslås
indført gebyr på klager over afslag på aktindsigt m.v.
Århuskonventionen indeholder herudover i artikel 9, stk.
3, et krav om » at medlemmer af offentligheden, der opfyl-
der eventuelle kriterier i national ret, har adgang til admini-
strative eller retslige procedurer for at anfægte private perso-
ners og offentlige myndigheders handlinger og undladelser,
der er i strid med de bestemmelser i national ret, der vedrø-
rer miljøet.« Denne bestemmelse er ikke gennemført i et
EU-direktiv og dens rækkevidde er ikke klar.
Både Århuskonventionens og EU’s krav vedrørende kla-
geinstanserne skal overholdes af det nye Miljø- og Fødeva-
reklagenævn, både rent organisationsmæssigt og i nævnets
konkrete afgørelsesvirksomhed. Det kommende Miljø- og
Fødevareklagenævns uafhængige status svarer blandt andet
til den nugældende bestemmelse i lov om Natur- og Miljø-
klagenævnet § 1, stk. 2. Regeringen vurderer samlet set, at
forslaget til bestemmelsen i forslagets § 1, stk. 2, opfylder
både Århuskonventionens og de EU-retlige krav til klageo-
rganets uafhængighed.
Forslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. august
2016 til den 16. september 2016 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Alle regioner og kommuner, 3F – Fagligt Fælles Forbund,
A-Consult a/s, Advokatsamfundet, Akademirådet, Akademi-
kernes Centralorganisation, Akademiet for de Tekniske Vi-
denskaber (ATV), ALECTIA, Alternativfondet, Anticimex,
Altox, Arbejdsgiverforeningen for konditorer, bagere og
31
chokolademagere, Arbejdsgiverne, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arkitektforeningen, Asfaltindustrien, Astma-
og Allergiforbundet, A/S Mortalin, Bager- og Konditorme-
stre i Danmark, Biodania, Biodynamisk Forbrugersammen-
slutning, Biologiforbundet, Boligselskabernes Landsfor-
ening, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Branchefor-
eningen for Biogas, Brancheforeningen for farmaceutiske
industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen SPT,
Branchen ForbrugerElektronik, Brancheudvalget for frø,
Bryggeriforeningen, By & Havn, Bygge-, Anlægs- og Træ-
kartellet (BAT-kartellet), Byggeskadefonden, Bureau Veri-
tas, Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Cam-
pingrådet, Cbfood, Center for Miljø og Toksologi på DHI
Vand - Miljø – Sundhed, Centralorganisationen af industri-
ansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes
Fællesudvalg (CFU), Centrovice, CIBIS-Fødevarerådgiv-
ning, CONCITO, COOP Danmark, COWI A/S, Dacopa,
DAKA, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald),
DAKOFO (Danske Korn- og Foderstof- Im- og Eksportø-
rers Fællesorganisation), Danish Seafood Association, Dan-
kost ApS, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Aktive
Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Ar-
bejdsgiverforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Far-
ve- og Limindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landbo-
ungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Re-
deriforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks
Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,Dan-
mark Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening,
Danmarks Vækstråd, Dansk Affaldsforening, DANAK,
Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Bo-
tanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratori-
um, Dansk Camping Union, Dansk Center for Lys, Dansk
Cyklistforbund, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
Energi, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv,
Dansk Fødevaresupport, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk
Facilities Management (DFM), Dansk Falkejagtklub, Dansk
Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk
Center (DGC), Dansk Gedeunion, Dansk Hunderegister,
Dansk Industri, Dansk Jagt- & Skovbrugsmuseum, Dansk
Journalistforbund, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk
Kennelklub, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk
Landbrug Sydhavsøerne, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk
Magisterforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Navigatør-
forening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrfor-
ening, Dansk Planteværn, Dansk Primat Sammenslutning,
Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Rideforbund, Dansk
Sejlunion, Dansk Skalddyrcenter, Dansk Skovforening,
Dansk Solvarme Forening, Danske Speditører, Dansk
Sportsdykker Forbund, Dansk Standard, Dansk Supermar-
ked, Dansk Terrier Klub, Dansk Transport og Logistik,
Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Træforening,
Dansk Træinformation, Dansk Vand- og Spildevandsfor-
ening (DANVA), Dansk Vandrelaug, Dansk Varefakta
Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske An-
lægsgartnere, Danske Erhvervsakademier, Danske Fuglefor-
eninger, Danske Havne, Danske Juletræer, Danske Kloak-
mestre, Danske Lammeproducenter, Danske Landskabsarki-
tekter, Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Maritime,
Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Professi-
onshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske
Råstoffer, Danske Speditører, Danske Svineproducenter,
Danske Vandløb, Danske Vandværker, DANVAK, Datatil-
synet, DAZA, De Samvirkende Købmænd, Delta Dansk
elektronik, Den Danske Brancheorganisation for Vitalmid-
ler, Den Danske dommerforening, Den Danske Dyrlægefor-
ening, Den Danske Landinspektørforening, Den Kooperati-
ve arbejdsgiver-og interesseorganisation i Danmark (Koope-
rationen), Det Danske Fjerkræråd, Det Dyreetiske Råd, Det
Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og
Forskning – KORA, Det Veterinære Sundhedsråd, Det Øko-
logiske Råd, Det Økonomiske Råd, DGI, Diabetesforenin-
gen, DI ITEK, Djursland Landboforening, DJØF, DONG
Energy, DOSO, Dyrenes Beskyttelse, Dyrefondet, Dyrefor-
søgstilsynet, Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret, E-Bran-
chekoden ApS, Ecscom, EFSA, Elite Food Aps, Ejendoms-
foreningen Danmark, EKOKEM, Ellen Margrethe Basse,
Aarhus Universitet, Elretur, EMCON, Energiforbrugeren,
Energiforum Danmark, Energinet.dk, Energi- og Oliefo-
rum.dk, eSmiley, Eurofins Steins Laboratiorium, Eurolab
Danmark, FEHA, Felis Danica, Finansrådet, Fokus på Dyr,
Foodcare, Food Diagnostics ApS, FoodEfficiency, Forbun-
det Arkitekter og Designere, Forbrugerrådet, FORCE Tech-
nology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Dan-
mark, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af
fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter,
Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Fi-
skeauktioner og Samlecentraler i Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Vandværker i Dan-
mark, Foreningen Fair Dog, Foreningen for Biodynamisk
Jordbrug, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Dan-
mark, Foreningen Muslingeerhvervet (FME), Friluftsrådet,
Frie bønder – levende land, Fritidshusejernes Landsfor-
ening, FS-C.dk (Food Safety Consult), FødevareDanmark,
FødevareExperten, Fødevaregruppen, Fødevarekonceptet,
Gefion, Genindvindingsindustrien, GEUS, GI – Genvin-
dingsIndustrien, Gigtforeningen, Godkendt Teknologisk
Service – GTS, Grafisk Arbejdsgiverforening, Green Net-
work, Greenpeace Danmark, Grønlands Selvstyre, Grønne
Familier, Hatting-KS A/S, Heden og Fjorden, Hedeselska-
bet, Helsebranchens Leverandørforening, HELSAM, He-
stens Værn, Hjerteforeningen, HOFOR, HORESTA, Høj-
markslaboratoriet A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen
IDA, Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi,
International Transport Danmark, Jysk Landbrugsrådgiv-
ning, Kalk- og Teglværksforeningen, Kantineledernes
Landsklub, Kelsen Group, KGH CUSTOMS SERVICES
Danmark, Kolding-Herreds Landbrugsforening, Kommunal-
teknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening, Ko-
penhagen Fur, Kliniske Diætister, Komply A/S, Kontrol-
gruppen, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS), Kost & Er-
næringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Uni-
versitet, Landbo Limfjord, Landboforeningen Midtjylland,
Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Kartoffelfond, Land-
brugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fællesråd, Lands-
byggefonden, Landsforeningen af Danske Mælkeproducen-
32
ter, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,
Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Komitéen
mod Dyreforsøg, Landsforeningen Naboer til kæmpe vind-
møller, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landskontoret
for Heste, Landsorganisationen Grøn Hverdag, Lemvige-
gnenes Landboforening, LHN, LMO, LO (Landsorganisati-
onen i Danmark), Lolex ApS, Lægemiddelindustriforenin-
gen, Maistic, Marine Ingredients, Mejeriforeningen, Mærsk
Olie & Gas A/S, Møllers Fødevarerådgivning, Natur og
Ungdom, Naturgas Fyn, NEAS Energy A/S, Nemhygiejne,
Ninkovich Consult ApS, NF Plus, NOAH, NOPALAX,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nyt Hesteliv,
Nærbutikkernes Landsforening, OASA, Odsherred Landbo-
forening, Olie Gas Danmark, Orbicon, Parcelhusejernes
Landsforening, Patriotisk Selskab, Peter Pagh, Københavns
Universitet, Plastindustrien, Poul Kjaerulff, Praktiserende
Landinspektørers Forening, QESH Consult, Q-food ApS,
QMS – Consult, Rambøll Danmark, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Reel Energi Oplysning (REO), Returbat,
RUC – Roskilde Universitetscenter, Rådgivningscenter
Nord, SamMak, Sammenslutningen af Danske Småsøer, Se-
dan, SEGES, Sills & Løndal Rådgivning ApS, Skovdyrker-
foreningerne, Smiley-One, Småskovsforeningen Danmark,
SPF-Danmark, Spildevandsteknisk Forening, Stop Spild af
Mad, Strømmen Vordingborg Produktionsskole, Sundheds-
rådet, SvineRådgivningen, Syddansk Universitet, Sønder-
jysk Landboforening, Teknologirådet, Teknologisk Institut,
Tonny Møldrup, Uniscrap, Vedvarende Energi, Veltek, Ver-
densnaturfonden (WWF),Verdens Skove, Vestjysk Landbo-
forening, Vestas Wind systems A/S, Veterinærmedicinsk In-
dustriforening, Vindenergi Danmark, Visit Denmark,
WEEE-System, World Animal Protection Danmark, Økolo-
gisk Landsforening, Østkraft, Østdansk Landbrugsforening,
WEEE-System, Aalborg Portland, Aalborg Universitet, Aar-
hus Universitet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget skønnes at give øgede
gebyrindtægter for staten på omkring
0,4 mio. kr.
Lovforslaget skønnes at give etable-
ringsomkostninger for staten
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget skønnes, at give øgede
gebyrudgifter for erhvervslivet på
omkring 0,2 mio. kr.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget skønnes at give forenk-
ling og på længere sigt mulighed for
kortere sagsbehandlingstider, og det
er et mål, at den gennemsnitlige sags-
behandlingstid på sigt kan nedbringes
og varigt være under 6 måneder sam-
let set for de sager, der i dag behand-
les i Natur- og Miljøklagenævnet.
Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget skønnes at give forenk-
ling og på længere sigt mulighed for
kortere sagsbehandlingstider, og det
er et mål, at den gennemsnitlige sags-
behandlingstid på sigt kan nedbringes
og varigt være under 6 måneder sam-
let set for de sager, der i dag behand-
les i Natur- og Miljøklagenævnet.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Det foreslåede nævn er i overensstemmelse med kravene i IE-, VVM- og Mil-
jøoplysningsdirektivet til klageadgang til et uafhængigt og upartisk organ, og
33
at disse procedurer skal være fair, rimelige, betimelige og ikke uoverkomme-
ligt dyre. Forslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Til § 1
Det foreslås, at stk. 1 afgrænser det nye Miljø- og Fødeva-
reklagenævns myndighedsopgave, idet nævnet skal behand-
le og afgøre klager over administrative afgørelser inden for
Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde, i det omfang
dette følger af sektorlovgivningen i øvrigt. Sager vedrørende
visse klager over afgørelser truffet efter museumsloven, lov
om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, og
sager efter lov om apoteksvirksomhed, vil således bl.a. også
skulle behandles i nævnet. På fødevare-, landbrugs- og fi-
skeriområdet vil klager til nævnet over afgørelser truffet i
medfør af direkte anvendelige EU-retsakter, visse tekstan-
mærkninger med materielt indhold (jf. Finansloven § 24) og
kgl. anordninger, der har sat sektorlove i kraft for Grønland,
også blive omfattet af nævnets opgave som den øverste ad-
ministrative rekursinstans. Det er konkret hensigten, at kom-
petencen til at behandle klager over afgørelser i henhold til
de nedennævnte kgl. anordninger vil blive udlagt til nævnet
ved bekendtgørelse:
Anordning nr. 523 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for
Grønland af lov om fødevarer m.m.
Anordning nr. 524 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for
Grønland af lov om sygdomme og infektioner hos dyr.
Anordning nr. 525 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for
Grønland af lov om dyrlægegerning m.v.
Disse anordninger indeholder fornøden hjemmel til at ud-
lægge opgavevaretagelse til andre offentlige institutioner ef-
ter forhandling med Grønlands Selvstyre.
I henhold til dyreværnsloven og bekendtgørelse nr. 1729
af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport
samt efter lov om hunde bemærkes, at det i vidt omfang er
politiet, der træffer afgørelser på disse områder. Lovforsla-
get ændrer ikke på den eksisterende klageadgang for klager
over politiets afgørelser efter disse love. Der er således kla-
geadgang over politiets afgørelser, som træffes efter disse
særlove, til Rigspolitichefen.
Bestemmelsen i stk. 1 ligner i form og indhold den gæl-
dende bestemmelse i lov om Natur- og Miljøklagenævnets §
1, stk. 1. Da Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
varetager en rekursopgave, som ligner den opgave som Na-
tur- og Miljøklagenævnet løser, som den øverste administra-
tive klagemyndighed på sit særlige opgave- og sagsområde,
er der et opgavemæssigt sammenfald mellem hhv. nævnets
opgaver og klagecentrets opgaver, som disse er reguleret i
dag i bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015 om Fødevare-
ministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser. Dog bort-
falder den mindre opgave, som er beskrevet i bekendtgørel-
sens § 1, stk. 5, vedrørende isolerede klager over myndighe-
dernes sagsbehandling, f.eks. klage over 1. instansens even-
tuelle manglende overholdelse af en lovbestemt svarfrist el-
ler lignende, på det lovområde, som ifølge bekendtgørelsen
er omfattet af klagecentrets kompetence. Sager om klage
over sagsbehandling, dvs. klager som ikke angår trufne for-
valtningsakter (afgørelser), vil således fremover skulle afvi-
ses. Nævnet bør i stedet henvise sådanne former for klager,
som ikke angår trufne afgørelser, til den rette myndighed,
der typisk vil være den overordnede myndighed på området.
I lovforslagets §§ 25-94 fremgår de sektorlove, der især
refereres til med udtrykket ”den øvrige lovgivning”, men
som nævnt ovenfor kan dette udtryk også referere til bl.a. di-
rekte gældende EU-retsakter. Som det fremgår af de enkelte
forslag til konsekvensændringer i sektorlovene på fødevare-,
landbrugs- og fiskeriområdet, betyder forslaget om klagead-
gang til det nye nævn også, at adgangen til at klage over af-
gørelserne til ressortministeren afskæres ved lov.
Forslaget til bestemmelsens stk. 2 fastslår, at nævnet i for-
hold til behandling og afgørelse af de enkelte klagesager er
uafhængigt af instruktioner. Nævnet er efter forslaget uaf-
hængigt af regeringen og af enhver part eller interesse i af-
gørelsen af de konkrete sager, jf. nedenfor ad bemærknin-
gerne til stk. 3, og også de almindelige bemærkninger punkt
7.
Efter forslaget til stk. 3 skal Miljø- og Fødevareklagenæv-
net selv afgøre spørgsmål om nævnets kompetence. Beføjel-
sen skal efter forslaget understøtte nævnets uafhængige
domstolslignende karakter. Reglen antages at være en al-
mindeligt gældende bestemmelse for et uafhængigt klagen-
ævn.
Til kapitel 2
Til § 2
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren efter høring
af miljø- og fødevareministeren og efter indhentet indstilling
fra en række indstillingsberettigede nedsætter Miljø- og Fø-
devareklagenævnet, som skal kunne agere fleksibelt og agilt
og på sigt mindst lige så effektivt som de nuværende to for-
skellige klageinstanser på Miljø- og Fødevareområdet.
Ifølge forslaget til stk. 1, nr. 1-4, består nævnet af hen-
holdsvis en formand (jurist), som udpeges af erhvervs- og
vækstministeren, 2 medlemmer udpeget af landsretterne
(dommere), samt 4 læge medlemmer, der udpeges af Folke-
34
tinget. Hertil kommer 16 sagkyndige medlemmer, som mi-
nisterbeskikkes til opgaven efter indstilling fra en række or-
ganisationer. Reglen er en modificeret videreførelse af den
gældende bestemmelse i § 2 i nævnsloven, men i forhold til
den gældende ordning for natur- og miljøsagerne foreslås
der færre læge medlemmer end tilfældet er i dag i Natur- og
Miljøklagenævnet. At nævnet inddeles i 8 afdelinger med i
alt 16 faste sagkyndige medlemmer og afdelingen med 4 læ-
ge medlemmer, er en forenkling og effektivisering i forhold
til den gældende ordning på Natur- og Miljøklagenævnets
område, jf. lov om Natur- og Miljøklagenævnet §§ 2, 3 og 5.
Efter forslaget udpeges nævnets to dommere af henholds-
vis Østre- og Vestre Landsret blandt den pågældende lands-
rets medlemmer af landsretspræsidenterne. I Natur- og Mil-
jøklagenævnet består nævnets dommere af højesteretsdom-
mere, jf. lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 2, stk. 1.
Medvirken af dommere i nævnssagerne skal efter forslaget
fortsat understøtte det nye klagenævns legitimitet og juridi-
ske kompetence.
De læge medlemmer, som efter forslaget skal udpeges af
Folketinget, indgår i den læge nævnsafdeling, jf. forslagets §
3, stk. 1.
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren fremover
skal beskikke de sagkyndige nævnsmedlemmer til hvervet i
deres personlige egenskab på baggrund af indstillinger fra
en række indstillingsberettigede organisationer i forening og
efter høring af miljø- og fødevareministeren. De sagkyndige
nævnsmedlemmer skal efter forslaget alene beskikkes i de-
res personlige egenskab. De er således ikke repræsentanter
for de organisationer, de er udpeget af. Beskikkelsen fore-
slås at vare i op til 4 år ad gangen.
Bestemmelsen i forslagets stk. 2 svarer til den gældende
bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om Natur- og Miljøklagen-
ævnet. Kravet om, at nævnsformanden skal have bestået den
juridiske kandidateksamen (cand. jur.), er fortsat velbegrun-
det, da håndtering af nævnssagerne kræver omfattende juri-
disk kapacitet og ekspertise.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at formandsbefø-
jelserne som hidtil i Natur- og Miljøklagenævnet skal kunne
udøves af stedfortrædere. Det afspejler et praktisk behov for
at kunne uddelegere opgaver og kompetence til at træffe af-
gørelser. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal efter forslaget
sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus.
Det foreslås i stk. 4, at der, som det hidtil har været gæl-
dende på Natur- og Miljøklagenævnets område, jf. nævnslo-
vens § 2, stk. 3, skal udpeges eller beskikkes suppleanter for
hvert nævnsmedlem. Med den foreslåede model, hvorefter
nævnets sagkyndige afdelinger besættes med faste medlem-
mer, skal bestemmelsen udvides til også at gælde sådanne
medlemmer. Suppleanten kan efter forslaget deltage i sagens
behandling og afgørelse, forudsat at medlemmet selv er for-
hindret. Reglen er begrundet i hensynet til at kunne vedlige-
holde en effektiv afgørelsesfunktion og beslutningsdygtig-
hed i nævnet.
Det fremgår af forslaget til stk. 5, at de sagkyndige med-
lemmer skal repræsentere sagkundskab inden for et eller
flere af de relevante sagsområder, jf. nærmere bemærknin-
gerne til forslagets § 3, og at de skal agere upartisk. Lige-
som efter § 3, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet,
sker indstilling og beskikkelse efter forslaget ikke med hen-
blik på, at den pågældende skal varetage særinteresser, men
alene fordi den pågældendes viden og sagkundskab på et
område er nødvendig ved behandlingen af klagesagerne. De
beskikkede medlemmer af nævnet udpeges således alene på
grund af deres faglighed og ikke som interesserepræsentan-
ter og forventes således at besidde den til hvervet nødvendi-
ge ekspertise, jf. de specielle bemærkninger til forslagets §
4, stk. 1-8. Spørgsmål om eventuel inhabilitet afgøres i øv-
rigt af nævnet i overensstemmelse med forvaltningsrettens
regler herom.
I stk. 6 foreslås det, at nævnsmedlemmerne ikke må mod-
tage instruktioner fra nogen under udførelsen af deres opga-
ver i nævnet. Ifølge forslaget skal nævnet være en uafhæn-
gig og uvildig klageinstans, jf. også afsnit 7 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at medlemmerne, dvs. forman-
den og de øvrige medlemmer, som udpeges af landsretterne
og af Folketinget, samt medlemmer og suppleanter, som be-
skikkes af erhvervs- og vækstministeren, udpeges og beskik-
kes for en periode på op til 4 år ad gangen og med mulighed
for genudpegning. Efter den gældende ordning gælder de
udpegninger, som er foretaget af Folketinget og Højesteret
for 4 år ad gangen, jf. lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
4. Beskikkelse af de sagkyndige medlemmer og suppleanter
gælder efter den gældende ordning for indtil 4 år ad gangen,
jf. lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 3.
Forslaget til stk. 7, 2. pkt., hvorefter Folketinget eller
landsretterne udpeger et nyt medlem eller en ny suppleant
for den resterende periode, eller hvor erhvervs- og vækstmi-
nisteren beskikker et nyt medlem eller en ny suppleant ved
udtræden inden udløbet af den periode, som medlemmet er
udpeget for eller beskikket til, svarer til ordlyden i den gæl-
dende § 4 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet for de læge
nævnsmedlemmer, dog med den ændring som følger af, at
nævnets dommermedlemmer fremover foreslås at være
landsdommere.
Til § 3
Bestemmelsen er ny og fastsætter den nye opbygning af
nævnet med 8 forskellige sagkyndige afdelinger og 1 læg af-
deling. Det fremgår af forslagets § 4, hvilke organisationer
der fremover vil være indstillingsberettigede til i forening at
indstille sagkyndige til de forskellige afdelinger.
De enkelte afdelinger behandler de klagesager, som efter
den øvrige lovgivnings bestemmelser og dermed materielt
og sagligt set henhører under den pågældende nævnsafde-
ling. Hvis ikke sektorloven forudsætter en bestemt nævnsaf-
deling, beslutter formanden ud fra sagens karakter, hvilken
nævnsafdeling der skal behandle sagen. Formanden kan og-
så finde, at der foreligger en særlig situation og derefter be-
slutte, at sagen skal behandles med en anden nævnssammen-
sætning end den, som sektorloven har fastsat, eller at sagen
35
f.eks. grundet dens kompleksitet skal behandles af flere af
nævnets afdelinger i fællesskab, jf. forslagets § 5.
Efter § 3, stk. 1, nr. 1, skal en af nævnets afdelinger bestå
af 2 sagkyndige i industriforhold. Disse sagkyndige skal
samlet besidde sagkundskab inden for indretning og drift af
industrivirksomheder og tilknyttede miljøteknologier (BAT)
herunder luftrensning og støj- og lugtreduktion, støj og vi-
brationer (støjberegninger, vurdering af udbredelse m.m.),
luftforurening (emissions- og immissionsberegninger herun-
der OML beregninger samt lugtspredning), samt indsigt i
udførelse og fortolkning af resultater af kemiske analyser.
Efter § 3, stk. 1, nr. 2, skal en af nævnets afdelinger bestå
af 2 sagkyndige i jordforureningsforhold. Disse sagkyndige
skal tilsammen have viden inden for oprensning af forurenet
jord og grundvand (afværgeteknologier m.m.), jordflytning
og opfyldning af råstofgrave, fasefordelingsberegninger,
spredning af miljøfarlige stoffer i jordmiljøet og risikovur-
dering i f.t. arealanvendelse, grundvand, recipienter samt in-
deklima, samt indsigt i udførelse og fortolkning af resultater
af kemiske analyser.
Efter § 3, stk. 1, nr. 3, skal en af nævnets afdelinger bestå
af 2 sagkyndige i grundvands- og vandforsyningsforhold.
Disse sagkyndige skal tilsammen have viden inden for vand-
indvinding, vandbehandling samt drikkevandskvalitet, geo-
logi, hydrogeologi og grundvandskemi, samt indsigt i udfø-
relse og fortolkning af resultater af kemiske analyser.
Efter § 3, stk. 1, nr. 4, skal en af nævnets afdelinger bestå
af 2 sagkyndige i jordbrugsforhold. Disse sagkyndige skal
tilsammen have viden inden for jordbrugs- og landbrugs-
drift, arealforvaltning, husdyrproduktion (kvæg, svin, fjer-
kræ, mink m.m.), planteavl samt håndtering og anvendelse
af husdyrgødning, samt miljøteknologier, som anvendes in-
denfor jord- og landbrug, herunder særligt kendskab til
BAT, jord- og landbrugsbedrifters påvirkning af natur, spe-
cielt terrestrisk natur og overfladevand, herunder internatio-
nalt beskyttede og § 3-beskyttede naturtypers tålegrænser
for tilførsler af næringsstoffer og næringsstofudvaskning fra
landbrugsdrift til overfladevand og grundvand.
Efter § 3, stk. 1, nr. 5, skal en af nævnets afdelinger bestå
af 2 sagkyndige i marine forhold. Disse sagkyndige skal til-
sammen have viden inden for marin hydraulik og spredning
af metaller, miljøfarlige stoffer og næringsstoffer i det mari-
ne miljø og beregninger heraf, dels i forbindelse med udled-
ning af stofferne fra land og dels i forbindelse med etable-
ring og drift af tekniske anlæg på havet, herunder havbrug,
samt i forbindelse med oprensning/uddybning af havne og
sejlrender samt deponering og klapning af sedimenter, marin
biologi, herunder viden om biologiske effekter og tålegræn-
ser i forhold til eutrofiering i marine områder og metaller og
miljøfarlige stoffers ophobning i marine organismer på alle
trofiske niveauer, viden om internationalt beskyttede marine
arter og naturtyper og deres bevaringsstatus, samt viden om
fiskeriforhold og opdræt af fisk i saltvand.
Efter § 3, stk. 1, nr. 6, skal en af nævnets afdelinger bestå
af 2 sagkyndige i ferskvandsforhold. Disse sagkyndige skal
tilsammen have viden inden for akvakultur, herunder akva-
kulturopdræt (dambrug) samt viden om miljøteknologier,
som anvendes indenfor akvakultur, herunder særligt kends-
kab til BAT, ferskvandsbiologi, herunder viden om fersk-
vandshydraulik, afstrømning og oversvømmelsesrisici samt
viden om biologiske effekter og tålegrænser i forhold til eu-
trofiering i søer og vandløb samt metaller og miljøfarlige
stoffers ophobning i ferskvands organismer på alle trofiske
niveauer, viden om internationalt beskyttede arter og natur-
typer i søer og vandløb og deres bevaringsstatus, samt viden
om fiskeri og opdræt i ferske vande.
Efter § 3, stk. 1, nr. 7, skal en af nævnets afdelinger bestå
af 2 sagkyndige i fødevareforhold. Disse sagkyndige skal
tilsammen have viden inden for fødevareproduktion, herun-
der viden om fødevaresikkerhed samt hygiejne, og ernæring,
herunder kosttilskud.
Efter § 3, stk. 1, nr. 8, skal en af nævnets afdelinger bestå
af 2 sagkyndige i veterinærforhold. Disse sagkyndige skal
tilsammen have viden inden for dyresundhed og veterinære
forhold, herunder smitsomme dyresygdomme, dyrevelfærd
samt foder.
Efter forslaget til 3, stk. 1, nr. 9, skal nævnets læge afde-
ling bestå af 4 medlemmer. Disse medlemmer udpeges af
Folketinget og skal dække behovet for, at almene og sam-
fundsmæssige aspekter bliver tilgodeset i sagerne, jf. herved
bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 1, nr. 4.
Det foreslås i stk. 2, at hvis en sags behandling kræver
yderligere kompetencer end de kompetencer, som den på-
gældende afdeling besidder, kan formanden ad hoc efter for-
slaget anmode den relevante styrelse under det relevante på-
gældende ressortministerium om at indstille en person med
disse kompetencer, hvorefter personen beskikkes af er-
hvervs- og vækstministeren til brug for den konkrete sag.
Denne adgang til ad hoc beskikkelser forventes anvendt ef-
ter behov for at sikre, at der fortsat er den fornødne sag-
kundskab til den enkelte sag.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om indstil-
ling af de sagkyndige medlemmer af nævnet, jf. § 2, stk. 1,
nr. 3, og disses suppleanter, jf. § 2, stk. 4. Efter de hidtil
gældende regler har Dansk Industri, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Håndværksrådet, Landbrug og Fødevarer,
Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfon-
den, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet og Dan-
marks Sportsfiskerforbund indstillet kandidater til Natur- og
Miljøklagenævnet, jf. lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
3, stk. 2. I sager om miljøskade kan Dansk Skovforening,
Danmarks Jægerforbund, Foreningen af Danske Ral- og
Sandsugere og Danmarks Rederiforening også indstille
yderligere sagkyndige medlemmer.
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke
sagkyndige medlemmer, idet myndigheden ikke er et nævn.
Det foreslås i stk. 1-8, at relevante organisationer og for-
eninger indstiller kandidater til beskikkelse som enten sag-
kyndigt medlem eller suppleant for det sagkyndige medlem
til brug for de sagkyndige nævn. Organisationerne og for-
36
eningerne er fastsat ud fra, hvilke emner, brancher eller er-
hvervsområder, der reguleres ved de afgørelser, der behand-
les i den pågældende afdeling af nævnet og afhængig af,
hvilke behov for sagkundskab de forskellige afdelinger har.
Bestemmelserne medfører, at organisationerne og forenin-
gerne grupperes således, at de repræsenterer de to typisk
forekommende hensyn i sagerne for det sagkyndige nævn,
f.eks. hensyn til industrivirksomheder og hensyn til natur og
miljø. De to grupperinger vil i indbyrdes forening, hvilket
forudsætter indbyrdes enighed, efter forslaget skulle indstil-
le hver tre kandidater, seks kandidater i alt, til beskikkelse af
erhvervs- og vækstministeren. Erhvervs- og vækstministeren
har herefter mulighed for at beskikke to sagkyndige med-
lemmer, én fra hver gruppering, og to suppleanter, ligeledes
én fra hver gruppering.
Forslagets stk. 1-8 fastsætter udtrykkeligt, hvilke organi-
sationer og foreninger, der kan indstille sagkyndige med-
lemmer samt suppleanter. Det foreslås, at der til hver sag-
kyndig afdeling, jf. forslagets § 3, stk. 1, nr. 1-8, indstilles i
alt seks kandidater, således at erhvervs- og vækstministeren
kan beskikke to sagkyndige medlemmer samt to suppleanter
til hver sagkyndig afdeling.
Beskikkelse af sagkyndige nævnsmedlemmer sker ikke
med henblik på at varetage specielle interesser, men fordi
det udpegede medlems sagkundskab er nødvendig for be-
handlingen af klagesager i den afdeling af nævnet, som den
pågældende beskikkes til. Et sagkyndigt medlem vil ikke
blive inhabilt i en sag, blot fordi sagen er indbragt for næv-
net af den organisation, som har indstillet den pågældende
sagkyndige, da denne beskikkes i sin personlige egenskab
og ikke repræsenterer organisationen, jf. de specielle be-
mærkninger til forslagets § 2, stk. 5. Det vil heller ikke i sig
selv medføre inhabilitet, at et sagkyndigt medlem er almin-
deligt medlem af den organisation, der har klaget. Spørgs-
målet om nævnsmedlemmernes habilitet vil i øvrigt bero på
en konkret vurdering.
Antallet af organisationer og foreninger svarer kun delvist
til den liste af organisationer, der i dag indstiller sagkyndige
medlemmer til beskikkelse til Natur- og Miljøklagenævnet,
jf. lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 3, stk. 2 og 3.
Til denne liste er tilføjet organisationerne: Dansk Erhverv,
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Dyrenes
Beskyttelse, DANVA, Danske vandværker, LO, Friluftsrå-
det, Danish Seafood Association, De Samvirkende Køb-
mænd, Horesta, Forbrugerrådet TÆNK, Aktive Forbrugere
og Økologisk Landsforening med henblik på at disse kan
indstille nævnsmedlemmer med de kompetencer, der er nød-
vendige for at behandle de klagesager, der med forslaget
skal tilføres Miljø- og Fødevareklagenævnet.
En række organisationer, der i dag har indstillingsret til
sagkyndige medlemmer af Natur- og Miljøklagenævnet,
indgår ikke i den gruppe af organisationer, der efter forsla-
get kan indstille medlemmer til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet. Det drejer sig om: Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, WWF, Dansk Skovforening, Danmarks Jægerforbund
og den tidligere Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere
(nu en del af Danske Råstoffer). For disse organisationers
vedkommende gælder, at de interesser, de varetager, helt el-
ler delvist tillige varetages af de organisationer, der er om-
fattet af forslagets § 4.
Efter det foreslåede stk. 9 kan erhvervs- og vækstministe-
ren, i tilfælde af manglende enighed eller indstilling, sikre
kontinuitet ved på formandens anbefaling at genbeskikke en
sagkyndig for yderligere op til 4 år eller midlertidigt.
Til § 5
Forslaget til § 5 regulerer bl.a. den situation, hvor sektor-
loven ikke har taget stilling til hvilken nævnsafdeling sagen
skal behandles i, eller hvor klagen i en sag involverer flere
regelsæt, der hver især forudsætter, at klager behandles af
nævn med indbyrdes forskellige krav til nævnets konkrete
sammensætning. Forslagets § 5 indebærer endelig også, at
formanden kan beslutte, at nævnet i særlige tilfælde skal
kunne sammensættes af f.eks. både en sagkyndig og en læg
afdeling. Den foreslåede bestemmelse er parallel til bemyn-
digelsen til formanden i den nugældende nævnslovs § 6, stk.
1 og 2, til at kunne flytte konkrete klagesager til en anden
nævnssammensætning end den, som den pågældende lov
forudsætter.
Reglen i forslagets § 5 skal kunne finde anvendelse på alle
tilfælde af interne parallelle klageforløb, hvor en sag skal
behandles efter forskellige lovgrundlag, som ligger fordelt
på flere nævnsafdelinger i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Reglen skal også kunne benyttes, hvor en konkret klagesag,
som efter sektorloven skal behandles af et nævn, som er
sammensat af sagkyndige medlemmer, i det konkrete tilfæl-
de primært skal afgøres ud fra en stillingtagen til spørgsmål
af almen samfundsmæssig karakter. Eller, hvis en klagesag
efter loven skal behandles af afdelingen, som er bestående af
læge medlemmer, men den konkrete sag overvejende angår
stillingtagen til tekniske eller videnskabeligt funderede
spørgsmål og problemstillinger, som et sagkyndigt nævn el-
ler efter omstændighederne evt. en kombination af medlem-
mer af to sagkyndige afdelinger er bedre rustet til at afgøre.
Formanden kan således i særlige situationer beslutte, at en
sag, der efter loven skal behandles af nævnet i en bestemt
sagkyndig afdeling, i stedet skal behandles af nævnet i en
anden sagkyndig afdeling eller af flere sagkyndige afdelin-
ger sammen med formanden og de to landsdommere. En
nævnsbesætning med flere sagkyndige afdelinger forventes
alene anvendt i begrænset omfang, men der kan være behov
herfor i f.eks. store sager med klagepunkter, der går på tværs
af flere forskellige sagkyndige afdelinger.
Til § 6
Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af ordlyden i § 12,
stk. 1-2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet og reglen ind-
fører for alle nævnets sager den orienteringsprocedure, der i
dag anvendes i Natur- og Miljøklagenævnet i dets læge sam-
mensætning, da denne procedure er både smidig, praktisk og
effektiv, ligesom den kan understøttes digitalt.
Forslagets stk. 1, 1. pkt., indebærer, at formanden skal ori-
entere nævnet om indkomne klager og om, hvilke sager der
er udtaget til afgørelse af formanden, jf. § 8. Reglen har til
37
hensigt at sikre en ensartet, smidig og digitalt understøttet
procedure for orientering af nævnsmedlemmerne om alle
indkomne sager til nævnet og disses behandlingsform. Den
foreslåede bestemmelses stk. 1, 2. pkt., pålægger formanden
at orientere nævnet om tilfælde, hvor formanden har truffet
en beslutning i henhold til forslagets § 5, jf. bemærkninger-
ne hertil. Denne orientering sker i samme form som oriente-
ringen efter bestemmelsens stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 2, at mindre eller ukomplicerede sager
og sådanne sager, som alene beror på en juridisk vurdering,
kan afgøres af formanden, jf. forslagets § 8, med en efterføl-
gende orientering af den relevante afdeling af nævnet. Min-
dre eller ukomplicerede sager omfatter bl.a. sager, der ve-
drører simple spørgsmål, og som er tilstrækkeligt oplyst i
form af klagen og indsendt dokumentation og/eller at man-
glende oplysninger kan indhentes f.eks. telefonisk, elektro-
nisk mv., og at sagerne kan afgøres uden høring af parter el-
ler myndigheder. Sager, der alene beror på en juridisk vur-
dering, omfatter bl.a. aktindsigtssager og sager vedrørende
formelle spørgsmål som f.eks. klageret, klagefrist eller kla-
getema uden for nævnets kompetence. Der er tale om en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende regel i lov
om Natur- og Miljøklagenævnet § 12, stk. 2.
Hvis formanden efter reglen i stk. 2 har afgjort en sag før
orienteringen af nævnet er afgørelsen endelig i det admini-
strative system.
Til § 7
Forslaget til stk. 1 giver nævnet mulighed for at ændre for-
mandens beslutning om, at en sag skal afgøres på formand-
skompetencen, jf. forslagets § 8, eller at sagen skal behand-
les i en anden afdeling af nævnet end den, der fremgår af
den øvrige lovgivning, jf. forslagets § 5. Den foreslåede be-
stemmelse svarer til reglen i lov om Natur- og Miljøklagen-
ævnet § 12, stk. 3, hvorefter en sag ikke kan afgøres på for-
mandskompetencen, hvis et medlem af et nuværende visita-
tionsudvalg eller af det læge nævn gør indsigelse. Efter for-
slaget vil det være nævnets afdelinger som i givet fald kan
gøre indsigelse, idet lovforslaget indebærer, at reglerne om
visitationsudvalgene ophæves.
Der vil i medfør af bemyndigelsen i stk. 2 kunne fastsæt-
tes regler for fremgangsmåden ved en eventuel uenighed i
en formandsbeslutning. Der henvises til bemærkningerne til
forslagets § 14.
Til kapitel 3
Til § 8
Reglen indeholder bestemmelsen om formandskompeten-
cen. Efter forslaget til § 8, som svarer til § 9, i den gældende
lov om Natur- og Miljøklagenævnet, vil formanden på det
nye Miljø- og Fødevareklagenævns vegne kunne træffe af-
gørelse i alle nævnets sager, der ikke indeholder spørgsmål
af større eller principiel betydning samt i sager, hvis afgørel-
se alene beror på en juridisk vurdering. Med forslaget til § 8
dækkes alle kategorier af klager under Miljø- og Fødevare-
klagenævnet. Den afgørelsespraksis, som er fastlagt hhv. af
Natur- og Miljøklagenævnet og af Klagecenter for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri i afgørelsessager, vil umiddelbart
skulle videreføres på formandskompetencen alene. Det for-
ventes dermed, at den overvejende del af klagecentrets nu-
værende sagsportefølje vil kunne afgøres på formandskom-
petencen alene, i det omfang der allerede foreligger relevant
afgørelsespraksis. Nævnet forudses inddraget i spørgsmål
om principiel relevans af en foreliggende afgørelsespraksis.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1 at nævnet som hovedregel træffer af-
gørelse på et møde, medmindre formanden for nævnet fin-
der det ubetænkeligt, at afgørelsen træffes af nævnet på
skriftligt grundlag (skriftlig nævnsprocedure).
I dag fremgår det af nævnslovens § 8, stk. 2, at i sager,
hvor Natur- og Miljøklagenævnet har den i nævnslovens §
5, stk. 1, nr. 1, nævnte sammensætning (sagkyndigt nævn),
træffes afgørelsen på skriftligt grundlag eller på et møde.
Det fremgår endvidere, at i sager hvor nævnet har den i
nævnslovens § 5, stk. 1, nr. 2, nævnte sammensætning (læg
sammensætning), træffes afgørelsen på et møde, jf. stk. 3,
og at nævnet i øvrigt er beslutningsdygtigt, når mindst halv-
delen af medlemmerne, herunder formanden eller en sted-
fortræder for denne, er til stede. Hvor Natur- og Miljøkla-
genævnet i øvrigt består både af læge og sagkyndige med-
lemmer er nævnet beslutningsdygtigt, når alle de udtagne
sagkyndige medlemmer og mindst halvdelen af dommerne
og de læge medlemmer, herunder formanden eller en sted-
fortræder for denne, er til stede, jf. nævnslovens § 8, stk. 4.
Med forslaget til § 9 moderniseres Miljø- og Fødevarekla-
genævnets mødepraksis set i forhold til den hidtidige møde-
praksis i Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet behøver efter
forslaget kun at træde sammen i de større eller principielt
betydende sager, hvor en nævnsafgørelse kræver kollektive
afvejninger og egentlig votering i nævnet, eller i sager hvor
skriftlighed ikke er en egnet måde for nævnet at afgøre kla-
gesagen på. Formanden får efter forslaget til stk. 1, beføjelse
vedrørende tilrettelæggelsen af, hvordan nævnet skal tage
stilling og for hvilken proces for nævnsafgørelse af klagen,
der er den bedst egnede.
Det følger af forslaget til stk. 1, at alle sager afgøres på et
møde i nævnet, medmindre formanden finder det ubetænke-
ligt, at afgørelsen træffes af nævnet på skriftligt grundlag, jf.
hertil de specielle bemærkninger til forslagets § 8.
Efter forslagets stk. 2 kræves tilstedeværelse eller delta-
gelse i den skriftlige behandling af sagen af mindst 4 nævns-
medlemmer for at nævnet er beslutningsdygtigt. Denne regel
er ny og skal understøtte en agil og effektiv opgavevareta-
gelse under hensyn til den fornødne retssikkerhed. F.eks.
kan nævnet i den sagkyndige sammensætning, hvor nævn-
safdelingen almindeligvis består af 2 sagkyndige og 2 dom-
mere samt formanden efter bestemmelsen være beslutnings-
dygtigt, selvom en dommer eller stedfortræderen for denne
ikke kan deltage i beslutningen, og nævnet således i en kol-
lektiv beslutningssituation alene vil kunne udgøres af 4
medlemmer. Det vil for nævnet i den læge sammensætning
efter forslagets § 3, stk. 1, nr. 9, hvor nævnet i almindelig-
hed vil bestå af 4 læge medlemmer, de to dommere og for-
38
manden, i alt 7 personer, kunne forekomme, at en enkelt læg
deltager sammen med formanden og de to dommere vil væ-
re beslutningsdygtige. Det anførte forudses kun at få en ren
undtagelsesvis betydning, idet de stedfortrædende nævns-
medlemmer (suppleanter) generelt også kan forventes at
kunne træde til, hvis et nævnsmedlem har forfald. Reglerne
for beslutningsdygtighed forudses i øvrigt nærmere fastlagt i
nævnets forretningsorden, jf. forslaget til § 13.
Formanden eller dennes stedfortræder, som sørger for
forelæggelsen af sagen, skal være til stede på mødet og har
den udslagsgivende stemme i tilfælde af stemmelighed, jf.
forslaget til § 10, omtalt nedenfor. Det er op til formanden
eller dennes stedfortræder at sikre, at nævnet er beslutnings-
dygtigt i forhold til den konkrete sag.
Til § 10
Forslaget til lovens § 10 er indholdsmæssigt set en parallel
til den gældende bestemmelse i lov om Natur- og Miljøkla-
genævnet § 10. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser
træffes efter forslaget til § 10 ved stemmeflerhed. Forman-
dens stemme er udslagsgivende ved eventuel stemmelighed.
Afgørelsens fordeling af stemmer skal fremgå af afgørelses-
sagen.
Til kapitel 4
Til § 11
Det foreslås i stk. 1, at nævnet kan begrænse sin prøvelse
til de påklagede forhold. Reglen svarer til den nuværende re-
gel i lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 12 a, som vide-
reføres. Det vil sige, at nævnet i almindelighed skal tage stil-
ling til de forhold, der er klaget over. Nævnet vil dog fortsat
have mulighed for og efter omstændighederne pligt til at
inddrage andre forhold end det, der er klaget over, f.eks.
spørgsmålet om overholdelse af gældende EU-ret. Nævnet
kan således prøve andre dele af afgørelsen end de påklage-
de, ligesom nævnet kan oplyse sagen yderligere både i for-
hold til klagetemaet og til belysning af de elementer i afgø-
relsen, som nævnet ønsker at inddrage i klagesagsbehandlin-
gen. Nævnet skal som udgangspunkt, jf. dog stk. 2, tage stil-
ling til alle påstande og relevante anbringender, som klager
gør gældende.
Prøvelsesintensiteten afhænger i almindelighed af nævnets
sammensætning, de tildelte ressourcer, nævnets sagsbehand-
ling og af 1. instansens afgørelse, og vil kunne variere, idet
nævnet må sondre mellem om det, der konkret skal efterprø-
ves, er 1. instansens anvendelse af retsreglerne, sagens fakti-
ske grundlag eller afgørelsens hensigtsmæssighed og rime-
lighed (herunder også afgørelsens proportionalitet). Som ud-
gangspunkt foretager nævnet fuld efterprøvelse af 1. instan-
sens afgørelse (dvs. efterprøver både retlige og faktiske
spørgsmål), medmindre der i den enkelte sektorlov er sær-
ligt fastsatte begrænsninger i denne del af prøvelsen. Ud-
gangspunktet ved prøvelsen af sagens faktum er officialprin-
cippet, og nævnet kan vælge at lægge 1. instansens fastlæg-
gelse af faktum uprøvet til grund, medmindre faktum bestri-
des, der foreligger nye oplysninger eller hvis nævnet finder,
at oplysningen af sagen i 1. instans har været utilstrækkelig i
forhold til de retsregler, som nævnet anser for relevante for
sagen. For nævnsprøvelse af afgørelsernes hensigtsmæssig-
hed, rimelighed, formålstjenlighed m.v. gælder, at nævnet
kan efterprøve disse elementer fuldt ud, medmindre lovgiv-
ningen indeholder en særlig begrænsning. Men nævnet kan
også udvise konkret tilbageholdenhed, f.eks. når 1. instansen
har en særlig ekspertise eller lokalkendskab, eller når 1. in-
stansen, f.eks. en kommunalbestyrelse, har et politisk man-
dat, forudsat dette aspekt er relevant i henhold til det kon-
krete retsgrundlag.
Nævnet skal i forbindelse med screeningen af de indkom-
ne klagesager på fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet, i
højere grad end tidligere i klagecentret vurdere, om en faglig
efterprøvelse af 1. instansens faglige vurdering eller skøn er
nødvendig for at nå frem til den korrekte afgørelse. F.eks.
skal nævnet efter forslaget kunne efterprøve visse konkrete
faglige vurderinger af arealordningerne, der administreres af
NaturErhvervstyrelsen, og som hviler på et meget komplekst
regelsæt. Nævnet vil i sine procesledende vurderinger af,
hvorvidt prøvelse af det faglige skøn er konkret nødvendig,
skulle tage hensyn til hidtidig praksis og til omfanget af en
eventuel præcedensvirkning. Det vil i almindelighed have
undtagelsens karakter, at de faglige vurderinger, som 1. in-
stansen har foretaget og lagt til grund for sine konkrete afgø-
relser, skal revurderes af sagkyndige i nævnet.
Bestemmelsens stk. 2 svarer til ordlyden af den gældende
nævnslovs § 12 a, stk. 2. Hvis en klage indeholder flere kla-
gepunkter, kan nævnet indskrænke sig til alene at forholde
sig til de væsentligste klagepunkter. Reglen ændrer ikke i
den almindelige pligt til at oplyse sagen.
Til § 12
Bestemmelsen i § 12 svarer til det, der gælder for hjem-
visning af sager i Natur- og Miljøklagenævnet, jf. nævnslo-
vens § 12 b. Der er tale om en bestemmelse, der indebærer
en begrænsning og en præcisering af Miljø- og Fødevarekla-
genævnets adgang til at hjemvise sager. Det foreslås, at bru-
gen af hjemvisning skal være restriktiv, begrundet og ledsa-
ges af en grundig vejledning til 1. instansen om, hvorledes
sagen skal behandles. Med forslaget tilsigtes ingen fravigel-
ser af de almindelige forvaltningsretlige principper for Mil-
jø- og Fødevareklagenævnets reaktionsmuligheder overfor
førsteinstansens påklagede afgørelser i form af stadfæstelse,
ophævelse og ændringer af afgørelsen.
Reglen foreslås for så vidt gentaget for alle Miljø- og Fø-
devareklagenævnets sager. Der vil kunne være store variati-
oner indenfor de forskellige sagskategorier, hvor omfanget
af hjemvisninger er meget forskellige, og tilsvarende vil der
være variationer i intensiteten af den vejledning fra nævnet,
som efter forslaget skal følge med hjemvisningen til 1. in-
stansen, om hvordan sagen efter nævnets opfattelse skal be-
handles på de klagepunkter, der har ført til hjemvisningen.
Til kapitel 5
Til § 13
Med bestemmelsen foreslås det, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren bemyndiges til at fastsætte Miljø- og Fødevarekla-
39
genævnets forretningsorden efter forudgående høring af mil-
jø- og fødevareministeren. I forretningsordenen fastsætter
erhvervs- og vækstministeren ifølge forslaget en række de-
tailregler for nævnets virksomhed og opgavevaretagelse, li-
gesom det er tilfældet i den nugældende forretningsorden, jf.
bekendtgørelse nr. 1726 af 16. december 2015 om forret-
ningsorden for Natur- og Miljøklagenævnet. Forretnings-
ordenen skal blandt andet inden for hjemmelslovens rammer
indeholde generelle regler om nævnets virkemåde, om de
midlertidige stedfortrædere for formanden, om ordningen
for sammensætning i særlige sagkyndige afdelinger, regler
for sekretariatets screening af indkomne sager, om oriente-
ringsproceduren i forhold til nævnet og øvrige særlige for-
hold. Hertil kommer regler for fordeling af sager til hhv. for-
mandsafgørelse eller nævnsafgørelse, og regler vedrørende
proces for formandsbeslutning om en anden nævnssammen-
sætning end den, lovgivningen foreskriver, forholdet til
Nævnenes Hus, den digitale selvbetjening m.v.
Det bemærkes, at hvis der i den øvrige materielle lovgiv-
ning på f.eks. fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet, er
behov for præciseringer af forretningsordenen, som følge af
gældende ret, herunder internationale regler og direkte an-
vendelige EU-retsakter, vil proceduren m.v. i forretnings-
ordenen efter omstændighederne skulle tilpasses sådanne
regler, f.eks. via relevante henvisningsbestemmelser, forkla-
rende noter eller regler alt med henblik på understøttelse af
en korrekt regelanvendelse. Beskrivelsen af indholdet i for-
retningsordenen er ikke udtømmende, idet forretningsorde-
nen i almindelighed skal indeholde de regler, som er rele-
vante for at understøtte en funktionsdygtig nævnsorganisati-
on i Nævnenes Hus.
Til § 14
Ifølge forslaget til § 14 skal Miljø- og Fødevareklagenæv-
net betjenes af en ny styrelse under Erhvervs- og Vækstmi-
nistreiet, Nævnenes Hus, der yder sekretariatsbistand, hvil-
ket bl.a. indebærer, at der i forbindelse med etableringen af
Nævnenes Hus etableres et fællessekretariat, som admini-
strerer og betjener flere klagenævn, herunder Miljø- og Fø-
devareklagenævnet.
Til § 15
Reglen i forslagets § 15 giver nævnet adgang til oplysnin-
ger om bl.a. økonomiske og regnskabsmæssige forhold og
ret til, under strafansvar, jf. forslagets § 24, at påbyde prøve-
udtagning, analyser og målinger m.v. for den pågældendes
egen regning, dvs. en adgang, som myndighederne tilsvaren-
de har efter den lovgivning, som den påklagede afgørelse er
truffet efter. Der henvises til den tilsvarende regel i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet § 16. Da nævnet som sin pri-
mære opgave skal kunne træffe korrekte afgørelser og har
pligt til oplysning af sagerne og til sædvanlig inddragelse af
nye informationer m.v., er det ministeriets opfattelse, at ad-
gangen til oplysninger bør videreføres i uændret form for al-
le kategorier af klager i det nye nævn. Tilsvarende regler om
adgang til at indhente oplysninger, herunder eventuelt ved
besigtigelsesbesøg på stedet, jf. bemærkningerne til forsla-
gets § 16, kendes bl.a. også fra fødevare-, landbrugs- og fi-
skeriområdet.
Til § 16
Forslaget til stk. 1 gentager ordlyden i § 16, stk. 1, i nævn-
sloven. Reglen omhandler det nye klagenævns ret til i for-
bindelse med sagens oplysning at foretage besigtigelse på
stedet i helt samme omfang som de kompetente myndighe-
der har hjemmelsmæssig adgang til at foretage kontrol på
stedet, herunder ret til at foretage undersøgelser, fotografere,
kopiere eller medtage dokumenter og andre genstande.
Reglen i den gældende nævnslovs § 16 er ikke blevet be-
nyttet ofte, men den er stadig nødvendig for at sikre det nye
nævn en nem adgang til at gennemføre en uafhængig sags-
oplysning, også for så vidt angår sager på fødevare-, fiskeri
og landbrugsområdet, idet adgangen allerede i dag eksisterer
for så vidt angår Natur- og Miljøklagenævnets oplysning af
natur- og miljøsagerne. Oplysninger om nævnets brug af
hjemlen til at foretage sagsoplysning på stedet uden forud-
gående retskendelse skal efter forslaget indgå i den årlige
retssikkerhedsredegørelse til Folketinget, jf. således lov nr.
442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens an-
vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Forslaget til stk. 2 er en sædvanlig bestemmelse om, at po-
litiet vil kunne yde nævnet fornøden bistand ved udøvelsen
af beføjelserne efter forslagets stk. 1. Bestemmelsen svarer
til reglen i nævnslovens § 16, stk. 2.
Til kapitel 6
Til § 17
Ifølge forslaget til bestemmelsens stk. 1 skal nævnets af-
gørelser være endelige i det administrative system, medmin-
dre andet følger af den øvrige lovgivning. Dette kan f.eks.
være tilfældet for så vidt angår afgørelser om erstatningstil-
kendelser i anledning af en afgørelse efter naturbeskyttelses-
lovens § 19 g, en fredning efter naturbeskyttelseslovens § 40
eller en ekspropriation efter naturbeskyttelseslovens § 60.
Reglen er en videreførelse af den nuværende nævnslovs §
17, stk. 1. Klagecenter for Fødevare, Landbrug og Fiskeris
afgørelser af klagesager er tilsvarende endelige afgørelser i
det administrative system.
Bestemmelsen i forslaget til stk. 2, svarer til den nugæl-
dende regel i nævnslovens § 17, stk. 2. I bestemmelsen præ-
ciseres det, at for søgsmål vedrørende nævnets afgørelser
gælder de regler, der er fastsat i den lovgivning, som afgø-
relsen er truffet efter. Eksempelvis er det efter § 88 i natur-
beskyttelsesloven et krav, at søgsmål til prøvelse af afgørel-
ser efter naturbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør
heraf, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende. Hvis afgørelsen er offentligt be-
kendtgjort, og således berører flere, regnes fristen dog fra
bekendtgørelsen.
Til § 18
Forslaget til stk. 1 svarer til den gældende bestemmelse
om klagegebyr i lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 18,
stk. 1, dog bortset fra gebyrstørrelsen som hæves fra 500 kr.
40
(2012 niveau) til 900 for private og differentieringen mellem
betaling fra private og betaling fra virksomheder og organi-
sationer, da sidstnævnte efter forslaget skal betale 1800 kr. i
gebyr. Bestemmelsen fastsætter som hovedregel, at der skal
betales gebyr på alle de af nævnets sagskategorier, der hidtil
har kunnet påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Efter
forslaget til § 19 vil visse sagskategorier dog fortsat være
undtaget fra klagegebyr. Det er bl.a. tilfældet for klager over
afgørelser efter fødevare- landbrugs- og fiskerilovgivningen
samt klager over afgørelser efter lov om apoteksvirksomhed
§ 13, stk. 6 (klager over afgørelser, der tidligere har kunnet
påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiske-
ri). Derudover opretholdes alle de eksisterende undtagelser
af sagskategorier, jf. den tilsvarende regel i den gældende
nævnslovs § 18, stk. 4, og nogle få yderligere undtagelser
føjes til, jf. de specielle bemærkninger til forslagets § 19.
Privatpersoner vil være lodsejere og andre, der som perso-
ner er klageberettigede efter de pågældende love, herunder
flere personer, der klager sammen. En klage vil også anses
for at være fra privatpersoner, når disse repræsenteres af
rådgivere, herunder af advokater. Også klager fra grundejer-
foreninger eller andre foreninger, som alene anses som kla-
geberettigede som repræsentanter for klageberettigede pri-
vatpersoner, vil falde ind under reglen om privatpersoners
gebyr. Det forudsættes i den forbindelse, at foreningen kan
godtgøre, at den repræsenterer klageberettigede privatperso-
ner.
Virksomheder er CVR-registrerede virksomheder, der er
klageberettigede efter de pågældende love. Det gælder såvel
personligt drevne virksomheder som virksomheder i selska-
bsregi, herunder erhvervsdrivende fonde. Det er i den for-
bindelse uden betydning, hvordan virksomheden repræsen-
teres i klagen, herunder ved direktion, bestyrelse eller rådgi-
vere. Det er endvidere uden betydning for gebyrreglerne, om
virksomheden klager som adressat for den afgørelse, der
klages over, eller om den på andet grundlag er klageberetti-
get.
Organisationer er de foreninger og lignende, som er klage-
berettigede i henhold til de pågældende love. Under dette
begreb falder også klager fra foreninger og lignende, som
indgives på vegne af klageberettigede personer, når forenin-
gen selv er klageberettiget i sagen. Også lokale foreninger,
som efter de forskellige love er klageberettigede, vil falde
ind under reglerne for organisationer.
Offentlige myndigheder som kommunalbestyrelser, regi-
onsråd eller statslige myndigheder sidestilles efter forslaget
med virksomheder eller organisationer, og skal således også
efter forslaget betale et gebyr på 1800 kr.
Hvis flere klageberettigede indgiver en samlet klage, beta-
les ét klagegebyr. Hvis blot én af klagerne er en virksomhed,
en organisation eller en offentlig myndighed er gebyret 1800
kr.
Forslaget til stk. 2 angår pristalsreguleringen af de i stk. 1
nævnte gebyrer. Reglen om pristalsregulering er en videre-
førelse af nævnslovens § 18, stk. 2, dog vil pris- og lønin-
deksniveauet efter forslaget skulle være 2016-niveauet.
Efter forslaget til stk. 3 bemyndiges erhvervs- og vækst-
ministeren til at fastsætte regler om den praktiske frem-
gangsmåde ved gebyrbetaling, herunder om at betaling kan
ske ved elektronisk overførelse eller giroindbetaling, og reg-
ler om hel eller delvis tilbagebetaling til klager, hvis denne
for medhold eller trækker sin klage tilbage. Reglen er sprog-
ligt set identisk med bestemmelsen i § 18, stk. 8, i loven om
Natur- og Miljøklagenævnet.
Udmøntningen forventes at skulle svare til opbygningen
af den nugældende gebyrordning, jf. bekendtgørelse nr. 754
af 16. juni 2012 om gebyr for indbringelse af klager for Na-
tur- og Miljøklagenævnet m.v., med de ændringer, som føl-
ger af at det nye nævns opgaveportefølje og øvrige gælden-
de retlige krav. Praksis og regler for tilbagebetaling af gebyr
vil blive videreført i forhold til det nye nævn.
Gebyrordningen skal således også fremadrettet fastættes
og administreres således, at kravene i artikel 9, stk. 4, jf. stk.
1, 2 og 3 i Århuskonventionen, artikel 25 i direktiv
2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening), artikel 11 i direktiv
2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private pro-
jekters indvirkning på miljøet, som ændret ved direktiv
2014/52/EU, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2003/4/EF om of-
fentlig adgang til miljøoplysninger overholdes. Der henvises
til lovforslagets almindelige bemærkningers afsnit 4 og 7.
Det foreslås i stk. 4, at reglen svarer til bestemmelsen i
den gældende nævnslov, hvorefter der sker tilbagebetaling,
hvis sagen afvises. En klage kan således efter reglen afvises,
hvis ikke gebyret medfølger. Dette kræver dog, at der tages
kontakt til klager, og at formanden fastsætter en konkret ind-
betalingsfrist.
Til § 19
Efter forslaget til § 19 skal der, uanset forslaget til § 18,
stk. 1, ikke opkræves og betales gebyr til nævnet, i de sager,
som hidtil efter reglerne i lov om Natur- og Miljøklagenæv-
net har været friholdt for gebyr. Dvs. at der ikke efter forsla-
get til § 19 skal betales gebyr for klager over fredningsafgø-
relser efter naturbeskyttelseslovens § 40, gebyr for klager
over ekspropriationsbeslutninger efter naturbeskyttelseslo-
vens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i medfør af natur-
beskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om råstoffer, § 47 i lov
om planlægning, § 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge
i Tøndermarsken, vandforsyningslovens § 40, jordforure-
ningslovens § 22, stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71 og miljø-
beskyttelseslovens § 58 samt klager over afgørelser truffet i
medfør af miljøbeskyttelseslovens § 82, når disse afgørelser
vedrører sager efter § 58. Endvidere skal der ikke betales
gebyr for klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslo-
vens §§ 19 d-19 f, efter skovlovens §§ 19-21 og heller ikke
for den type klager, der udelukkende vedrører afslag på akt-
indsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen, forvalt-
ningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
Forslaget til § 19, nr. 3 indeholder, som noget nyt i for-
hold til den gældende nævnslovs § 18, stk. 5, regler om at
der ikke skal betales gebyr ved klage over afgørelser efter
naturbeskyttelseslovens § 19 g, § 37, stk. 4 og § 37 a, stk. 3.
41
Forslaget til undtagelser fra gebyrbetaling og begrundel-
sen herfor er nedenfor anført enkeltvist ud for de enkelte
grupper af undtagelser, som er opregnet i forslaget til § 19
nr. 1-7:
1) Klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelses-
lovens § 40. Reglen er en foreslået videreførelse af den gæl-
dende nævnslovs § 18, stk. 3.
2) Klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbe-
skyttelseslovens § 60, skovlovens § 23, regler fastsat i med-
før af naturbeskyttelseslovens § 60 a, § 27 i lov om råstof-
fer, § 33 i lov om beskyttelsen af de ydre koge i Tøndermar-
sken, vandforsyningslovens § 40, jordforureningslovens §
22, stk. 2 og 4, vandløbslovens § 71 og miljøbeskyttelseslo-
vens § 58 samt klager over afgørelser truffet i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 82, når disse afgørelser vedrører
sager efter § 58. Begrundelsen for forslaget er, at der er tale
om en videreførelse af reglen i den gældende nævnslovs §
18, stk. 4, dog bortset fra at undtagelsen for så vidt angår
klager efter § 47 i lov om planlægning, hvorefter kommu-
nalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører
private, eller private rettigheder over fast ejendom, når eks-
propriationen vil være af væsentlig betydning for virkelig-
gørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt, ikke fore-
slås videreført. Dette skyldes at bestemmelsen (§ 47) fra den
1. februar 2017 vil høre ind under reguleringen vedrørende
det kommende Planklagenævn, jf. § 1 og § 15 i forslaget til
lov om Planklagenævnet.
3) Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§
19 d-19 g, § 37, stk. 4, og § 37 a, stk. 3. Begrundelsen for
bestemmelsen er, at der er tale om en foreslået videreførelse
af nævnslovens § 18, stk. 5, for så vidt angår §§ 19 d-19 f i
naturbeskyttelsesloven. Med hensyn til gebyrundtagelsen for
klage over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens § 19 g,
bemærkes, at § 19 g angår muligheden for erstatning for det
tab, som en afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 19 b
eller §§ 19 d-19 f påfører en ejer, bruger eller indehaver af
andre rettigheder over ejendommen. Spørgsmålet om even-
tuel erstatning som følge af en afgørelse efter § 19 e afgøres
i øvrigt i forbindelse med aftale efter § 19 c eller endelig af-
gørelse efter § 19 d, jf. § 19 g, stk. 2. Hertil kommer, at det
følger af § 19 g, stk. 3, at ved afgørelsen om erstatning fin-
der reglerne i naturbeskyttelseslovens § 39, stk. 1, 2 og 4, §
43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47 og § 49, stk. 2, tilsvarende
anvendelse med de fornødne modifikationer, idet kommu-
nalbestyrelsen træder i stedet for fredningsnævnet. § 19 g ’s
sammenhæng til reglerne i naturbeskyttelseslovens § 19
d-19 f taler således samlet for, at også afgørelser efter § 19 g
fremover bør undtages fra betaling af gebyr. Det andet fore-
slåede nye element i bestemmelsen i forslagets § 19 nr. 3,
nemlig klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens
§ 37, stk. 4, der bestemmer, at medens fredningssagen ver-
serer, kan fredningsnævnet træffe afgørelse om ophævelse
af retsvirkninger af forslag til fredningsbestemmelser, når
disse ikke anses for nødvendige for at opfylde formålet med
fredningen, vurderes at være helt på linje med klager over
fredningsafgørelser efter bl.a. naturbeskyttelseslovens § 40.
Derfor bør der ikke være forskel med hensyn til fritagelsen
fra klagegebyret. Det tredje nye element i forslaget til § 19,
nr. 3 er sager efter naturbeskyttelseslovens § 37 a, stk. 3,
hvorefter fredningsnævnet i særlige tilfælde inden udløbet af
den frist, der er nævnt i stk. 1, kan beslutte at forlænge den-
ne med op til 2 år. Grundet fredningssagernes generelt me-
get indgribende art, vurderes der ligeledes for så vidt angår
naturbeskyttelseslovens § 37 a, stk. 3, at være reale grunde
til fremover også at friholde klagerne for betalingen af gebyr
i disse situationer.
4) Klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19-21. Be-
grundelsen for undtagelsen er at reglen er en videreførelse,
jf. den tilsvarende bestemmelse i nævnslovens § 18, stk. 6.
5) Klager over afgørelser, der træffes efter de love, på fø-
devare-, landbrugs- og fiskeriets område, som giver klage-
adgang til nævnet efter bestemmelserne i denne lovs §§
49-72, §§ 74- 75, §§ 77-89 og §§ 93-94. Begrundelsen for at
der efter forslaget ikke skal betales gebyr for disse klagesa-
ger er, at hidtidig retstilstand og praksis søges videreført, jf.
at gruppen af klagesager under det nuværende klagecenter
ikke hidtil har været gebyrbelagt.
6) Klager over afgørelser efter lov om apoteksvirksom-
heds § 13, stk. 6. Begrundelsen for forslaget er, at klagerne
under det nuværende klagecenter ikke hidtil har været ge-
byrbelagt og at denne praksis bør fortsætte.
7) Klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt,
sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk) og
indsigt i databeskrivelser m.v. efter lov om offentlighed i
forvaltningen, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i mil-
jøoplysninger. Begrundelsen er, at der er tale om et forslag
om videreførelse af nævnslovens nugældende § 18, stk. 7.
Regeringen finder sammenfattende, at der er reale grunde
til at friholde de hidtil gældende undtagelser (sagskategori-
er) fra gebyr og herunder alle afgørelser på fødevare -, land-
brugs- og fiskeriområdet, jf. forslagets §§ 49-72, §§ 74-75,
§§ 77 -89 og §§ 93-94, idet der ikke hidtil har været gebyr
på klage til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
hvilket også omfatter klager efter lov om apoteksvirksom-
hed.
Til kapitel 7
Til § 20
Forslaget til § 20 er en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte regler om, at kommunikation
mellem nævnet og 1. instans og sagens parter vedrørende
sager, som er påklaget til nævnet, skal ske ved anvendelse af
digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, sær-
lige digitale formater, digital signatur eller lignende. Lig-
nende bestemmelser findes i sektorlovene på hele Miljø- og
Fødevareministeriets område.
Bestemmelsen i § 20 er en parallel til § 18 a i lov om Na-
tur- og Miljøklagenævnet. Reglen skal understøtte en digital
og effektiv klagesagsbehandling. Reglen skal ses i sammen-
hæng med forslagets § 21, som gør digital kommunikation
med nævnet obligatorisk for parten, dog med visse undtagel-
ser.
42
Ligesom efter den gældende § 18 a i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet giver bemyndigelsen i forslagets § 20 mi-
nisteren adgang til at fastsætte regler om, at 1. instanserne
skal indsende klagesager til nævnet via en elektronisk klage-
formular. Sådanne bestemmelser findes i lovene på natur-
og miljøområdet. Bestemmelsen skal også som den nugæl-
dende § 18 a ses i lyset af, at alle klagesager på Miljø- og
Fødevareministeriets område fremover efter forslaget skal
indsendes gennem 1.instansen, der via de foreslåede konse-
kvensændringer til sektorlovgivningen forpligtes til at over-
veje, om der er grundlag for at genoptage afgørelsessagen
(remonstrationsordning).
Det bemærkes vedrørende underskriftskrav, at § 13 a i lov
om Natur- og Miljøklagenævnet ikke indgår i lovforslaget,
da reglen er overflødig efter indførelsen af § 32 b, stk. 1, i
forvaltningsloven, som bestemmer, at i en sag, hvori der er
eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed,
skal de dokumenter, der udgår fra myndigheden til borgere,
virksomheder m.v., være forsynet med en personlig under-
skrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en
entydig identifikation af den, som er afsender af dokumen-
tet, og at dokumentet er endeligt.
Til § 21
Efter forslaget til stk. 1 skal indgivelse af klage til og ef-
terfølgende kommunikation om klagesagen med nævnet ske
ved anvendelse af digital selvbetjening. Dette er en parallel
til § 18 b i den gældende nævnslov. Som en konsekvens af
forpligtelsen til at anvende digital selvbetjening ved indgi-
velse af klage til nævnet foreslås det, at nævnet som hoved-
regel skal afvise klager, der er indgivet uden anvendelse af
digital selvbetjening. Nævnet kan dog undtagelsesvist dis-
pensere fra denne hovedregel, jf. § 21, stk. 2-4.
Såfremt en myndighed modtager en klage, der er mangel-
fuld på grund af manglende anvendelse af digital selvbetje-
ning, vil myndigheden skulle vejlede klager om at anvende
den digitale selvbetjening i stedet, jf. forvaltningslovens § 7,
stk. 1, herunder i form af vejledning i forhold til helt grund-
læggende spørgsmål som f.eks. pligten til at anvende digita-
le selvbetjeningsløsning, den digitale selvbetjenings web-
adresse, kontaktoplysninger til en supportfunktion og lig-
nende. Mulighederne for at anvende digital selvbetjening og
klagebehandling forventes udvidet og suppleret til at omfat-
te alle Miljø- og Fødevareklagenævnets sagskategorier.
Hvis en klage ikke indgives ved anvendelse af den digitale
selvbetjening, skal nævnet efter forslaget afvise klagen, jf.
dog de foreslåede bestemmelser i stk. 2-4. En afvisning af at
tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende
anvendelse af den digitale selvbetjening ved indgivelse af
klage er en afgørelse, som indebærer den sagsbehandling,
der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og prin-
cipper om eksempelvis partshøring og begrundelse.
Nævnets afgørelse om afvisning af en klage på grund af
manglende anvendelse af digital selvbetjening kan ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed, medmindre det
følger af den lovgivning, som den påklagede afgørelse er
truffet i medfør af, jf. forslaget til § 17, stk. 1, som svarer til
formuleringen af den gældende § 17, stk. 1, i nævnsloven.
Det er ikke hensigten med kravet om obligatorisk anven-
delse af digital selvbetjening m.v. at ændre, hvordan det nu-
værende Natur- og Miljøklagenævn hidtil i sin praksis har
håndteret og afgjort situationer, hvor klagefristen i sager på
natur- og miljøområdet overskrides. Nævnet skal efter for-
slaget på samme måde som hidtil i Natur- og Miljøklagen-
ævnet afgøre, om procesforudsætningerne for behandlingen
af en klage ved nævnet er opfyldt. Videre foreslås det, at
hvis klager har behov for at kommunikere yderligere med
nævnet eller 1. instansen omkring klagesagen, skal det ske
via den digitale selvbetjening. Det kan f.eks. være i forbin-
delse med partshøring eller indgivelse af supplerende oplys-
ninger.
I den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsættes det, at
nævnet uanset stk. 1 kan behandle en klage, der er indgivet
uden anvendelse af digital selvbetjening, hvis nævnet vurde-
rer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke
må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjening.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at efterfølgende
kommunikation om klagesagen også, som efter hidtil gæl-
dende praksis i Natur- og Miljøklagenævnet, kan foregå
uden anvendelse af digital selvbetjening.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes for borge-
re, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte
borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprog-
vanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden
eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning.
Der kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere
fra de nævnte grupper, der gør, at borgeren ikke kan anven-
de digital selvbetjening. Tilsvarende vil der også være nogle
borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende digital selv-
betjening, og som derfor er forpligtet til at anvende denne.
Der vil også være tale om, at særlige forhold gør sig gæl-
dende, hvis en borger ikke er i besiddelse af et kreditkort, da
borgeren i den valgte digitale selvbetjeningsløsning forudses
at skulle indtaste betalingsoplysninger samtidig med indtast-
ningen af klage, og der vil kunne pålægges et klagegebyr,
hvorefter den digitale selvbetjening sikrer, at klagegebyret
opkræves. Særlige forhold gør sig også gældende, hvor kla-
ger ikke kan få udstedt NemID, fordi klager ikke har et per-
sonnummer eller ikke kan legitimere sig fyldestgørende. I
dette tilfælde kan klager ikke indgive klage digitalt. For så
vidt angår en klager, der ikke er registret med CPR med bo-
pæl eller fast opholdssted i Danmark, herunder en hjemløs
eller borger bosat i udlandet, stilles der særlige identifikati-
onskrav, der kan vanskeliggøre erhvervelse af NemID. En
sådan klager vil derfor som udgangspunkt ikke kunne indgi-
ve klagen digitalt og skal betjenes på anden vis. Såfremt kla-
ger alligevel har fået anskaffet sig NemID, eksempelvis ved
personligt fremmøde i borgerservice eller via dansk ambas-
sade i udlandet, vil borgeren skulle indgive klage digitalt.
Foreligger der særlige forhold, der gør, at klager ikke kan
eller må forventes at kunne anvende digital selvbetjening,
43
skal nævnet efter forslaget tilbyde klager en alternativ klage-
mulighed. Inden for det rekreative fiskeri og fiskeri efter ål
er der i øvrigt en forhåndsforventning om, at en række bor-
gere vil falde ind under gruppen, hvor særlige forhold gør
sig gældende. Hvis en borger således allerede er fritaget fra
Digital Post via Borgerservice, taler dette forhold generelt
for en tilavarende konkret fritagelse fra digital selvbetjening
i forhold til nævnssagerne. Det forudsættes i øvrigt, at klage
fra flere personer i fællesskab, f.eks. en forening, skal fore-
tages digitalt, hvis blot en af de deltagende personer er i
stand til at indgive klagen ved anvendelse af digital selvbe-
tjening.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 at næv-
net ikke vil kunne afvise en klage, hvis afvisningen vil stride
mod de internationale og EU-retlige forpligtelser, der følger
af f.eks. Århuskonventionen og miljøoplysningsdirektivet.
Det følger blandt andet af disse regler, at klageberettigede
skal have adgang til at få efterprøvet visse afgørelser, hand-
linger eller undladelser på miljøområdet enten ved domsto-
lene eller ved et uafhængigt organ. Endvidere skal der stilles
tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, der skal
være rimelige, retfærdige, betimelige og ikke uoverkomme-
ligt dyre. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det
indre marked (servicedirektivet) er der tillige regler om, at
afgørelser om tilladelser, der meddeles til tjenesteydere, skal
kunne prøves ved domstolene eller andre klageinstanser.
Reglerne stiller ikke krav om, hvordan en klage skal indgi-
ves, men den digitale ramme for prøvelsen må ikke udgøre
en barriere for adgangen til klage eller hindre, at systemet er
effektivt. Når der etableres en ordning, hvorefter der stilles
krav om indgivelse af klage til nævnet ved anvendelse af di-
gital selvbetjening, må det derfor sikres, at klageadgangen
til Miljø- og Fødevareklagenævnet reelt ikke afskæres eller
begrænses i et omfang, der strider mod kravet om rimelige
og effektive retsmidler. Den foreslåede bestemmelse om, at
nævnet kan undlade at afvise en klage, hvis afvisningen vil
være i strid med internationale og EU-retlige forpligtelser,
sikrer dette.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 medfører, at nævnet
uanset stk. 1 kan behandle en klage, der er indgivet uden an-
vendelse af digital selvbetjening, hvis nævnet vurderer, at
det vil medføre betydelige omkostninger for nævnet eller for
1. instansen, hvis den digitale selvbetjening skal anvendes
ved indgivelse af klage. Det kan f.eks. være, hvis en klage
indeholder så mange data, at den digitale selvbetjening ikke
er indrettet til at håndtere denne. Der vil i sådanne tilfælde
være tale om, at der ud fra en samlet vurdering er klare øko-
nomiske fordele ved at behandle klagen uden indgivelse ved
anvendelse af digital selvbetjening.
Til § 22
Efter den foreslåede § 22 skal erhvervs- og vækstministe-
ren efter høring af miljø- og fødevareministeren kunne fast-
sætte regler om klagefrist, hvor der består et behov for en
ensretning heraf, samt krav til klagens indhold og form. Det
forventes, at der som udgangspunkt vil blive fastsat en kla-
gefrist på 4 uger. I sektorlovene på natur- og miljøområdet
er der allerede fastsat en lovbestemt 4 ugers klagefrist. På
fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet er reglen om 4
ugers klagefrist i vidt omfang fastsat i henhold til bemyndi-
gelse, med adgang til ved bekendtgørelse at fravige dette ud-
gangspunkt. Denne fravigelsesmulighed foreslås opretholdt.
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har f.eks. i
nogle sagstyper en adgang til inden for 6 måneder efter af-
gørelsen at se bort fra overskridelse af klagefristen, når
overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig, og i visse
tilfælde kan klagecentret også efter det nugældende regelsæt
behandle en klage indgivet efter klagefristens udløb, jf. be-
stemmelsen i § 7, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 513 af 23. april
2015.
Forslaget er en delvis gentagelse af bemyndigelsen i den
gældende § 12 a, stk. 3, i lov om Natur- og Miljøklagenæv-
net. Bestemmelsens baggrund er således på linje med hvad
der gælder i dag for Natur- og Miljøklagenævnet, at der kan
vise sig behov for nærmere regler om indgivelse af klager til
nævnet med henblik på at sikre nævnet de bedste mulighe-
der for på grundlag af klagen at fokusere sagsbehandlingen,
hvilket kan medvirke til at sikre, at nævnets ressourcer an-
vendes på de forhold, som klager finder relevant. Bestem-
melsen giver derfor hjemmel til at stille krav om, at klagen
skal opfylde nærmere fastsatte krav til form og indhold, her-
under om, at klagen skal angive, på hvilke punkter afgørel-
sen anses for urigtig og begrundelsen herfor. Reglerne skal
efter forslaget udmøntes, så de harmonerer bedst muligt med
øvrige lovbestemmelser om klagefrist, form og indhold på
klager mv. efter sektorlovgivningen.
Til kapitel 8
Til § 23
Efter forslaget til stk. 1 skal fysiske personer kunne ifalde
strafansvar, hvis de ikke efterkommer påbud fra nævnet om
oplysninger efter § 15 eller modvirker adgang til ejendom
m.v. efter § 16. Efter forslaget til stk. 2 skal der kunne på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel. De foreslåede regler i stk.
1 og 2 viderefører ordlyden i den gældende nævnslovs § 19,
stk. 1 og 2.
Nævnslovens § 19, stk. 3, foreslås ikke videreført, da §§
75-79 a i straffeloven om konfiskation samt reglerne om til-
lægsbøde i straffelovens § 50, stk. 2, i øvrigt finder anven-
delse.
Til kapitel 9
Til § 24
Forslaget til stk. 1 indeholder lovforslagets ikrafttrædel-
sestidspunkt. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. fe-
bruar 2017. Dette tidspunkt er valgt, fordi det er nært sam-
menfaldende med det tidspunkt udflytningen til Nævnenes
Hus i Viborg vil være gennemført, nemlig den 1. januar
2017, og under hensyntagen til ressortforholdene pr. 1. janu-
ar 2017, jf. kgl. resolution af 8. juni 2016.
44
Det foreslås i stk. 2, at planlovens §§ 58 c og § 59 a, som
affattet ved denne lovs § 48, nr. 1 og 2, samt at planlovens §
60, som ændret ved denne lovs § 48, nr. 3-7, der indeholder
regler om klage i VVM- sager, ophæves den 16. maj 2017.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lov om miljøvurde-
ring af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), som fra 16. maj 2017 erstatter planlovens VVM-
regler, herunder også regler om klage.
Forslagets stk. 3 indeholder en bestemmelse om, at er-
hvervs- og vækstministeren efter høring af miljø- og fødeva-
reministeren skal kunne fastsætte de nødvendige overgangs-
bestemmelser. Samme regel findes i den nugældende nævn-
slovs § 20, stk. 2. Det er på grund af sektorlovenes omfang
og kompleksitet ikke muligt at forudse og beskrive behovet
for eventuelle overgangsregler. Der kan f.eks. ikke udeluk-
kes forekomst af tvivlsspørgsmål og regeloverlap, som ek-
sempelvis kan opstå grundet eksistensen af enslydende eller
delvist krydsende eller overlappende regler i sektorlovgiv-
ningen om pligt til digital kommunikation, adgang til re-
monstration eller genoptagelse af en sag i 1.instans i forbin-
delse med klage, fristregler m.v. Den type af problemer,
som i praksis giver anledning til tvivl, skal kunne løses ved
overgangsbestemmelser. Der kan f.eks. blive behov for
overgangsregler for de klagesager, der er modtaget hos 1.
instansen, men endnu ikke er oversendt til Klagecentret ved
lovens ikrafttræden, eller for sager, som ikke efter forslaget
skal behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Er-
hvervs- og vækstministeren vil med forslaget kunne fastsæt-
te relevante overgangsbestemmelser, som skal gælde indtil
nye administrative regler er tilvejebragt.
Det foreslås i stk. 4, at den gældende nævnslov ophæves
som en ordensmæssigt set nødvendig konsekvens af den nye
nævnslovs ikrafttræden og nedlæggelsen af Natur- og Miljø-
klagenævnet, som efter 1. februar 2017 vil være delt op i
henholdsvis et nyt nævn for planklagesagerne og et nyt Mil-
jø- og Fødevareklagenævn.
Det foreslås i stk. 5, at alle de hidtil gældende regler, som
angår denne lovs anvendelsesområde, fastsat henholdsvis af
eller for Natur- og Miljøklagenævnet eller for Klagecenter
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om de to klageinstansers
opgaver og forhold m.v. efter forslaget skal kunne oprethol-
des indtil de kan afløses af nye administrativt fastsatte reg-
ler. De forventes foreløbigt at skulle anvendes med de for-
nødne modifikationer, som følger af sammenlægningen af
de to klageinstanser og den nye lov. Der vil også kunne fast-
sættes de fornødne overgangsbestemmelser, jf. bemærknin-
gerne ad stk. 3.
Reglen i forslagets stk. 6 regulerer behandlingen af de kla-
gesager som verserer for Natur- og Miljøklagenævnet og i
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved lovens
ikrafttræden. De behandles således efter de regler, som føl-
ger af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Verserende
nævnssager efter planloven (bortset fra VVM-sager, jf. for-
slagets § 48), lov om sommerhuse og campering m.v., lov
om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokom-
munikationsformål m.v. eller lov om kolonihaver, eller reg-
ler udstedt i medfør af disse love, færdigbehandles ved det
kommende Planklagenævn, jf. forslag til lov om Plankla-
genævnet, der forventes fremsat samtidig med forslaget til
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og med forventet
ikrafttrædelse den 1. februar 2017, jf. § 14, stk. 1, i lovfor-
slaget om Planklagenævnet.
Det foreslås i stk. 7, at den nye gebyrbestemmelse om dif-
ferentieret klagegebyr i § 18 skal gælde for de klager, der er
indbragt for nævnet efter lovens ikrafttrædelse 1. februar
2017, uanset hvornår den påklagede afgørelse er truffet. Be-
stemmelsen skal efter forslaget lette nævnets håndtering af
gebyradministrationen. Det er således indbringelsestids-
punktet for klagen og ikke tidspunktet for afgørelsen af den
påklagede sag, der skal være afgørende for opkrævningen af
gebyr, på de klager som vil blive gebyrpligtige efter reglerne
som foreslås i §§ 18-19.
Til § 25
Til nr. 1
De foreslåede ændringer til lov om naturbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1217 af 28. september 2016, er en
konsekvens af forslaget til lov om Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af
Miljø- og Fødevareklagenævnet og at lov om Natur- og Mil-
jøklagenævnet ophæves.
Til nr. 2
De foreslåede ændringer af § 33, stk. 2, og § 78, stk. 1, 3,
4, 6 og 7, i lov om naturbeskyttelse indebærer, at adgangen
til at klage til Natur- og Miljøklagenævnet i den læge sam-
mensætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljø-
klagenævnet, erstattes af adgang til at klage til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afde-
ling, jf. forslaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
§ 3, stk. 1, nr. 9.
Til nr. 3.
Den foreslåede ændring af § 78, stk. 5, i lov om naturbe-
skyttelse indebærer, at adgangen til at klage til Natur- og
Miljøklagenævnet i den sagkyndige sammensætning, jf. § 5,
stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes
af en adgang til at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
som behandler sagen i en af nævnets sagkyndige afdelinger,
jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i forslaget til lov om Miljø- og Føde-
vareklagenævnet.
Til nr. 4.
Det foreslås, at henvisningen i lov om naturbeskyttelse, §
87, stk. 2, 1. pkt., til lov om Natur- og Miljøklagenævnets §
18 b, stk. 2-4, ændres til en henvisning til forslag til lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnets § 21, stk. 2-4, jf. de speci-
elle bemærkninger til § 21, stk. 2-4.
Til § 26
Til nr. 1
45
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget til
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter Natur- og
Miljøklagenævnet erstattes af Miljø- og Fødevareklagenæv-
net og lov om Natur- og Miljøklagenævnet ophæves.
Til nr. 2 og 3
De foreslåede bestemmelser indebærer, at adgangen § 91,
stk. 1, 1. pkt., i lov om miljøbeskyttelse til at klage til Natur-
og Miljøklagenævnet i den sagkyndige sammensætning, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, er-
stattes af en adgang til at klage til Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, som behandler sagen i en af nævnets sagkyndige
afdelinger, jf. forslaget til § 3, stk. 1, nr. 1-6, i forslaget til
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, samt at adgangen i
§ 91, stk. 1, 2. pkt., i lov om miljøbeskyttelse til at klage til
Natur- og Miljøklagenævnet i den læge sammensætning, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, er-
stattes af adgang til at klage til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk.
1, nr. 9, i forslaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-
net.
Til nr. 4
Det foreslås, at henvisningen i lov om miljøbeskyttelses §
94, stk. 1, 1. pkt., til lov om Natur- og Miljøklagenævnet, §
18 b, stk. 2-4, ændres til en henvisning til forslaget til lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnets § 21, stk. 2-4, jf. de
specielle bemærkninger til § 21, stk. 2-4.
Til § 27
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov om råstoffer, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1218 af 28. september 2016, som ændret ved § 3
i lov 427 af 18. maj 2016, er en konsekvens af forslaget til
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter Natur- og
Miljøklagenævnet foreslås erstattet af Miljø- og Fødevare-
klagenævnet og at lov om Natur- og Miljøklagenævnet op-
hæves.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 13,
stk. 2, 1. pkt., og § 26, stk. 2, i lov om råstoffer indebærer, at
adgangen til at klage til Natur- og Miljøklagenævnet i den
læge sammensætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur-
og Miljøklagenævnet, erstattes af adgang til at klage til Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læ-
ge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i forslaget til lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, 3. pkt., og § 26,
stk. 1, i lov om råstoffer indebærer, at adgangen til at klage
til Natur- og Miljøklagenævnet i den sagkyndige sammen-
sætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøkla-
genævnet, erstattes af en adgang til at klage til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets
sagkyndige afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i forslaget til
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 4
De eksisterende henvisninger i lov om råstoffers § 16, stk.
2, 1. pkt. og § 26 b, stk. 2, 1 pkt., til lov om Natur- og Miljø-
klagenævnet § 18 b foreslås erstattet med en henvisning til
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet§ 21, stk. 2-4. Der
henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 21,
stk. 2-4.
Til § 28
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov om vandløb, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1219 af 28. september 2016, er en konsekvens af
forslaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvoref-
ter Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Miljø- og Føde-
vareklagenævnet og at lov om Natur- og Miljøklagenævnet
ophæves.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 80, stk. 1, 1. pkt., i lov om
vandløb indebærer, at adgangen til at klage til Natur- og
Miljøklagenævnet i den læge sammensætning, jf. § 5, stk. 1,
nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes af ad-
gang til at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som be-
handler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i for-
slaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring i § 80, stk. 2, 1. pkt., i lov om
vandløb indebærer, at adgangen til at klage til Natur- og
Miljøklagenævnet i den sagkyndige sammensætning, jf. § 5,
stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes
af en adgang til at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
som behandler sagen i en af nævnets sagkyndige afdelinger,
jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i forslaget til lov om Miljø- og Føde-
vareklagenævnet.
Til nr. 4
Den eksisterende henvisning i lov om vandløbs § 82, stk.
1, 1. pkt., til lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 18 b, stk.
2-4, foreslås erstattet med en henvisning til lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet § 21, stk. 2-4. Der henvises til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 21, stk. 2-4.
Til § 29
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov om skove, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1577 af 8. december 2015, er en konsekvens af for-
slaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter
Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Miljø- og Fødevare-
klagenævnet og at lov om Natur- og Miljøklagenævnet op-
hæves.
46
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 60, stk. 1, i lov om skove in-
debærer, at adgangen til at klage til Natur- og Miljøklagen-
ævnet i den læge sammensætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov
om Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes af adgang til at
klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i den læge afdeling, jf. forslaget til § 3, stk. 1, nr. 9, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af § 60, stk. 2, i lov om skove in-
debærer, at adgangen til at klage til Natur- og Miljøklagen-
ævnet i den sagkyndige sammensætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 1,
i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes af en adgang
til at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behand-
ler sagen i en af nævnets sagkyndige afdelinger, jf. § 3, stk.
1, nr. 1-6, i forslaget til lov om Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet.
Til nr. 4
Den eksisterende henvisning i lov om skoves § 63, stk. 2,
1. pkt., til lov om Natur- og Miljøklagenævnet, § 18 b, stk.
2-4, foreslås ændret til en henvisning til lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet § 21, stk. 2-4. Der henvises til de spe-
cielle bemærkninger til lovforslagets § 21, stk. 2-4.
Til § 30
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov om jagt og vildtforvaltning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, er en
konsekvens af forslaget til lov om Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af
Miljø- og Fødevareklagenævnet og at lov om Natur- og Mil-
jøklagenævnet ophæves.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 53 j, stk. 1, 1. pkt., i lov om
jagt og vildtforvaltning indebærer, at adgangen til at klage
til Natur- og Miljøklagenævnet i den sagkyndige sammen-
sætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøkla-
genævnet, erstattes af en adgang til at klage til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets
sagkyndige afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i forslaget til
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 3
Den eksisterende henvisning i lov om jagt og vildtforvalt-
nings § 53 j, stk. 2, 1. pkt., til lov om Natur- og Miljøkla-
genævnet, § 18 b, stk. 2-4, foreslås ændret til en henvisning
til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 21, stk. 2-4.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 21, stk. 2-4.
Til § 31
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov om miljøvurdering af planer
og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10. de-
cember 2015, er en konsekvens af forslaget til lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, hvorefter Natur- og Miljøklagen-
ævnet erstattes af Miljø- og Fødevareklagenævnet og at lov
om Natur- og Miljøklagenævnet ophæves.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 16, stk. 2, i lov om miljøvur-
dering af planer og programmer indebærer, at adgangen til
at klage til Natur- og Miljøklagenævnet i den læge sammen-
sætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøkla-
genævnet, erstattes af adgang til at klage til Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling,
jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i forslaget til lov om Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet.
Til nr. 3
Den eksisterende henvisning i lov om miljøvurdering af
planer og programmers § 16, stk. 5, 1. pkt., til lov om Natur-
og Miljøklagenævnet, § 18 b, stk. 2-4, foreslås ændret til en
henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 21,
stk. 2-4. Der henvises til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 21, stk. 2-4.
Til § 32
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov om nationalparker, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1202 af 28. september 2016, er en konse-
kvens af forslaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet og at lov om Natur- og Miljø-
klagenævnet ophæves.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 29, stk. 1 og 3, i lov om nati-
onalparker indebærer, at adgangen til at klage til Natur- og
Miljøklagenævnet i den læge sammensætning, jf. § 5, stk. 1,
nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes af ad-
gang til at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som be-
handler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i for-
slaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 3
Den eksisterende henvisning i lov om nationalparkers §
31, stk. 2, 1. pkt., til lov om Natur- og Miljøklagenævnet, §
18 b, stk. 2-4, foreslås ændret til en henvisning til lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet § 21, stk. 2-4. Der henvises
til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 21, stk. 2-4.
Til § 33
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov om beskyttelse af de ydre
koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr. 1621 af 10.
december 2015, er en konsekvens af forslaget til lov om
47
Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter Natur- og Miljø-
klagenævnet erstattes af Miljø- og Fødevareklagenævnet og
at lov om Natur- og Miljøklagenævnet ophæves.
Til nr. 2
De foreslåede ændringer af § 44, stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og 4,
i lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken inde-
bærer, at adgangen til at klage til Natur- og Miljøklagenæv-
net i den læge sammensætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes af adgang til at klage
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i forslaget til lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 3
Den eksisterende henvisning i lov om beskyttelse af de
ydre koge i Tøndermarskens § 44, stk. 9, 1. pkt., til lov om
Natur- og Miljøklagenævnet § 18 b, stk. 2-4, foreslås ændret
til en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
§ 21, stk. 2-4. Der henvises til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 21, stk. 2-4.
Til § 34
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov om vandforsyning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1204 af 28. september 2016, er en
konsekvens af forslaget til lov om Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af
Miljø- og Fødevareklagenævnet og at lov om Natur- og Mil-
jøklagenævnet ophæves.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 75, stk. 1, i lov om vandfor-
syning m.v. indebærer, at adgangen til at klage til Natur- og
Miljøklagenævnet i den læge sammensætning, jf. § 5, stk. 1,
nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes af ad-
gang til at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som be-
handler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i for-
slaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af § 75, stk. 2, i lov om vandfor-
syning m.v. indebærer, at adgangen til at klage til Natur- og
Miljøklagenævnet i den sagkyndige sammensætning, jf. § 5,
stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes
af en adgang til at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
som behandler sagen i en af nævnets sagkyndige afdelinger,
jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i forslaget til lov om Miljø- og Føde-
vareklagenævnet.
Til nr. 4
Den eksisterende henvisning i lov om vandforsynings §
75, stk. 3, 1. pkt., til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b, stk. 2-4, foreslås ændret til en henvisning til lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet § 21, stk. 2-4. Der henvises
til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 21, stk. 2-4.
Til § 35
Til nr. 1
Den foreslåede ændring i § 26 i lov om vandsektorens or-
ganisering og økonomiske forhold, jf. lov nr. 469 af 12. juni
2009, som ændret ved § 14 i lov nr. 484 af 11. maj 2010 og
ved § 23 i lov nr. 580 af 18. juni 2012, er en konsekvens af
forslaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvoref-
ter Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Miljø- og Føde-
vareklagenævnet og at lov om Natur- og Miljøklagenævnet
ophæves.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 26, stk. 3, i lov om vandsek-
torens organisering og økonomiske forhold indebærer, at ad-
gangen til at klage til Natur- og Miljøklagenævnet i den sag-
kyndige sammensætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Na-
tur- og Miljøklagenævnet, erstattes af en adgang til at klage
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
en af nævnets sagkyndige afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i
forslaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til § 36
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov om forurenet jord, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1190 af 27. september 2016, er en konse-
kvens af forslaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet og at lov om Natur- og Miljø-
klagenævnet ophæves.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 77, stk. 1, i lov om forurenet
jord indebærer, at adgangen til at klage til Natur- og Miljø-
klagenævnet i den sagkyndige sammensætning, jf. § 5, stk.
1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes af en
adgang til at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i en af nævnets sagkyndige afdelinger, jf. §
3, stk. 1, nr. 1-6, i forslaget til lov om Miljø- og Fødevare-
klagenævnet.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af § 77, stk. 2, i lov om forurenet
jord indebærer, at adgangen til at klage til Natur- og Miljø-
klagenævnet i den læge sammensætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 2,
i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes af adgang til
at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i forslaget til
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 4
Den eksisterende henvisning i lov om forurenet jords §
77, stk. 3, 1. pkt., til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b, stk. 2-4, foreslås ændret til en henvisning til lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet § 21, stk. 2-4. Der henvises
til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 21, stk. 2-4.
48
Til § 37
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov om aktindsigt i miljøoplys-
ninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 18. august 2015, er
en konsekvens af forslaget til lov om Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet erstat-
tes af Miljø- og Fødevareklagenævnet og at lov om Natur-
og Miljøklagenævnet ophæves.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at henvisningen i
miljøoplysningslovens § 4 a, til lov om Natur- og Miljøkla-
genævnets § 5, stk. 1, nr. 1, om nævnssammensætning, er-
stattes af en adgang til at klage til Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger,
jf. § 3, stk. 1, nr. 1-8, i forslaget til lov om Miljø- og Føde-
vareklagenævnet.
Til nr. 3
I den gældende miljøoplysningslov er fastsat en remon-
strationsordning, der finder anvendelse i forbindelse med
klager over aktindsigtsafgørelser truffet af organer omfattet
af lovens § 1, stk. 2, og af forsyningsvirksomheder m.v. om-
fattet af § 1, stk. 1, jf. § 4 b, stk. 1, samt ved klage af myn-
dighedsafgørelser til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. § 4 b,
stk. 3. Efter denne remonstrationsordning skal organet, for-
syningsmyndigheden eller myndigheden efter modtagelsen
af klagen tage stilling til, om afgørelsen fastholdes og i givet
fald snarest og senest 3 uger efter modtagelsen videresende
klagen til klageinstansen. Tidligere omfattede remonstrati-
onsordningen tillige klager over aktindsigtsafgørelser truffet
af en myndighed med klageadgang til en anden myndighed
end Natur- og Miljøklagenævnet, men dette blev ophævet
som en utilsigtet konsekvens af en ved lov nr. 86 af 28. ja-
nuar 2014 gennemført ændring af § 4 b.
Med den foreslåede affattelse af § 4 b, stk. 1, genindføres
remonstrationsordningen i relation til klager over aktind-
sigtsafgørelser truffet af en myndighed med klageadgang til
en anden myndighed end Miljø- og Fødevareklagenævnet
(tidligere Natur- og Miljøklagenævnet), således at remon-
strationsordningen igen vil finde anvendelse ved alle klager
over aktindsigtsafgørelser.
Til nr. 4
Henvisningen i miljøoplysningslovens § 4 b, stk. 2, 1. pkt.
til lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 18 b, stk. 2-4, fore-
slås erstattet med en henvisning til lovforslagets § 21, stk.
2-4. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 21, stk. 2-4. Der er i øvrigt i lyset af den foreslåede
affattelse af § 4 b, stk. 1, foretaget en sproglig justering af
bestemmelsen.
Til nr. 5
Den foreslåede bestemmelse og rykningsklausul er en
konsekvensændring.
Til § 38
Til nr. 1
Det fremgår af den nugældende fodnote til titlen til lov om
miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1531 af 8. december 2015, som
ændret ved § 41 i lov nr. 1606 af 26. december 2013, at lo-
ven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af to
vandplanlægningsdirektiver (Rådets direktiv 79/923/EØF af
30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande og Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. okto-
ber 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet)) og
dele af to naturdirektiver (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og plan-
ter (EF-habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle).
Med den foreslåede ændring opdateres fodnoten til titlen
til lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttel-
sesområder ved en nyaffattelse, således at det fremadrettet
kun fremgår, at loven gennemfører dele af de to naturdirek-
tiver - habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, jf.
ovenfor. Den foreslåede opdatering er en følge af, at miljø-
målslovens bestemmelser om vandplanlægning pr. 1. juli
2016 blev ophævet og erstattet af lov om vandplanlægning,
jf. bekendtgørelse nr. 774 af 24. juni 2016 om ikrafttræden
af visse bestemmelser i lov om vandplanlægning.
Til nr. 2
De foreslåede ændringer i lov om miljømål m.v. for inter-
nationale naturbeskyttelsesområder er en konsekvens af for-
slaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter
Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Miljø- og Fødevare-
klagenævnet og at lov om Natur- og Miljøklagenævnet op-
hæves.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af § 53, stk. 1, 1. pkt., i lov om
miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder
indebærer, at adgangen til at klage til Natur- og Miljøkla-
genævnet i den læge sammensætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes af adgang til
at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i forslaget til
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 4
Den eksisterende henvisning i miljømålslovens § 56, stk.
2, 1. pkt., til lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 18 b, stk.
2-4, foreslås ændret til en henvisning til lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet § 21, stk. 2-4. Der henvises til de spe-
cielle bemærkninger til lovforslagets § 21, stk. 2-4.
Til § 39
Til nr. 1
49
De foreslåede ændringer i lov om miljøgodkendelse m.v.
af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj
2016, som ændret ved § 15, nr. 1 i lov nr. 341 af 27. april
2011 og § 1 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, er en konsekvens
af forslaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet,
hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Miljø- og
Fødevareklagenævnet og at lov om Natur- og Miljøklagen-
ævnet ophæves.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 76, stk. 1, i lov om miljøgod-
kendelse m.v. af husdyrbrug indebærer, at adgangen til at
klage til Natur- og Miljøklagenævnet i den sagkyndige sam-
mensætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljø-
klagenævnet, erstattes af en adgang til at klage til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets
sagkyndige afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i forslaget til
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 3
Den eksisterende henvisning i lov om miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrugs § 77, stk. 1, 1. pkt., til lov om Natur- og
Miljøklagenævnet § 18 b, stk. 2-4, foreslås ændret til en
henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 21,
stk. 2-4. Der henvises til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 21, stk. 2-4.
Til § 40
Til nr. 1
Det foreslås, at § 4, nr. 11-15, som indeholder ændringer
af planlovens §§ 58-60, der træder i kraft 16. maj 2017, op-
hæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 48, nr. 1 og 3, hvorefter planlovens § 58 og § 59 for så
vidt angår klager over afgørelser i VVM-sager foreslås er-
stattet af en ny § 58 c og en ny § 59 a den 1. februar 2017.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 48, nr. 1-2, og til § 24, stk. 2.
Til nr. 2
Natur- og Miljøklagenævnet ændres til Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet under hensyn til forslaget om nedlæggelse af
Natur- og Miljøklagenævnet og oprettelsen af Miljø- og Fø-
devareklagenævnet og lovforslagets § 48 (planloven), § 27
(råstofloven) og § 41 (havmiljøloven), som flytter kompe-
tencen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til § 41
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov om beskyttelse af havmiljø-
et, jf. lovbekendtgørelse nr.1216 af 28. september 2016, som
ændret ved § 2 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, er en konse-
kvens af forslaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet og at lov om Natur- og Miljø-
klagenævnet ophæves.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 51, stk. 1, lov om beskyttelse
af havmiljøet indebærer, at adgangen til at klage til Natur-
og Miljøklagenævnet i den sagkyndige sammensætning, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, er-
stattes af en adgang til at klage til Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, som behandler sagen i en af nævnets sagkyndige
afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i forslaget til lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 3
Det foreslås at ophæve § 51, stk. 2-5, i lov om beskyttelse
af havmiljøet, som indeholder særlige regler om indstillings-
ret til Natur- og Miljøklagenævnet. Forslaget er en konse-
kvens af lovforslagets § 4, om nævnssammensætning, idet
der efter forslaget fremadrettet skal gælde et samlet og en-
kelt sæt regler for udpegning og dermed for sammensætning
og etableringen af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 4
Den eksisterende henvisning i lov om beskyttelse af hav-
miljøets § 51, stk. 7, (som bliver stk. 3), 1. pkt., til lov om
Natur- og Miljøklagenævnet, § 18 b, stk. 2-4, foreslås ænd-
ret til en henvisning til lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-
net § 21, stk. 2-4. Der henvises til de specielle bemærknin-
ger til lovforslagets § 21, stk. 2-4.
Til nr. 5
Ændringen er en regelteknisk konsekvens af de øvrige
foreslåede tilpasninger af lov om beskyttelse af havmiljøets
§ 51.
Til § 42
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov om miljø- og genteknologi,
jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 3. juli 2015, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 646 af 8. juni 2016, er en konsekvens af forsla-
get til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter
Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Miljø- og Fødevare-
klagenævnet og at lov om Natur- og Miljøklagenævnet op-
hæves.
Til nr. 2
Den eksisterende henvisning i § 32, stk. 1, 1. pkt., i lov
om miljø- og genteknologi til lov om Natur- og Miljøkla-
genævnet, § 18 b, stk. 2-4, foreslås ændret til en henvisning
til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, § 21, stk. 2-4.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 21, stk. 2-4.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af § 34, stk. 1, i lov om miljø- og
genteknologi indebærer, at adgangen til at klage til Natur-
og Miljøklagenævnet i den sagkyndige sammensætning, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, er-
stattes af en adgang til at klage til Miljø- og Fødevarekla-
50
genævnet, som behandler sagen i nævnsafdelingen omhand-
let i § 3, stk. 1, nr. 1, i forslaget til lov om Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet.
Til nr. 4
Forslaget går ud på at ophæve lovens § 34, stk. 2-4, i lov
om miljø- og genteknologi, der indeholder regler om indstil-
lingsret til Natur- og Miljøklagenævnet, i konsekvens af lov-
forslagets § 4, om nævnssammensætning, idet der efter for-
slaget fremadrettet skal gælde et samlet og enkelt sæt regler
for udpegning og dermed for sammensætning og etablerin-
gen af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til § 43
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge lov om dyrkning m.v. af genetisk
modificerede afgrøder, jf. lovbekendtgørelse nr. 695 af 9. ju-
ni 2016, har indtil den 1. februar 2017 kunnet påklages til
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal frem-
over efter den foreslåede bestemmelse, som er en ny be-
stemmelse i sektorloven, kunne påklages til Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen
i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettel-
se af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Kla-
gecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og
Miljøklagenævnet. Der foreslås endvidere indsat en bestem-
melse, hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet
indgives skriftligt via 1. instansen, ved anvendelse af digital
selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at und-
gå tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til, at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, og at klageadgang til ministeren samtidig
afskæres. Efter forslaget skal nævnet som uafhængigt kla-
genævn overtage alle de opgaver på klageområdet, som hid-
til er delegeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april
2015 om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og be-
føjelser. Denne bekendtgørelse skal i konsekvens af lovens
vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves. Loven vil
efter forlaget samtidig få konsekvenser for opgavebeskrivel-
serne (delegationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødeva-
reministeriets underordnede styrelser.
Til § 44
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i miljøskadeloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1191 af 27. september 2016, er en konse-
kvens af forslaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet og at lov om Natur- og Miljø-
klagenævnet ophæves.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at henvisningen i
§ 50 i miljøskadeloven til lov om Natur- og Miljøklagenæv-
nets § 5, stk. 1, nr. 1, erstattes af en henvisning til § 3, stk. 1,
nr.1-6, i forslaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-
net.
Til nr. 3
I miljøskadeloven foreslås de eksisterende henvisninger i
§ 52, stk. 1, 1. pkt. til lov om Natur- og Miljøklagenævnets
§ 18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fø-
devareklagenævnets § 21, stk. 2-4. Der henvises til de speci-
elle bemærkninger til lovforslagets § 21, stk. 2-4.
Til § 45
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1618 af 10. december 2015, som ændret ved § 2 i
lov nr. 1631 af 26. december 2013, er en konsekvens af for-
slaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter
Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Miljø- og Fødevare-
klagenævnet og at lov om Natur- og Miljøklagenævnet op-
hæves.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring i lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søers § 15, stk. 1 in-
debærer, at lovens henvisninger til lov om Natur- og Miljø-
klagenævnets § 5, stk. 1, nr. 2 om nævnssammensætning er-
stattes af en henvisning til § 3, stk. 1, nr. 9, i forslaget til lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 3
I lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen
fra vandløb og søers § 17, stk. 2, 1. pkt. foreslås den eksi-
sterende henvisning til lov om Natur- og Miljøklagenævnet
§ 18 b erstattet med en henvisning til lov om Miljø- og Fø-
devareklagenævnet § 21, stk. 2-4. Der henvises til de speci-
elle bemærkninger til lovforslagets § 21, stk. 2-4.
Til § 46
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i museumsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 358 af 8. april 2014, er en konsekvens af forsla-
51
get til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter
Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Miljø- og Fødevare-
klagenævnet og at lov om Natur- og Miljøklagenævnet op-
hæves. De foreslåede bestemmelser i museumsloven, som
henhører under kulturministeren, er derfor konsekvensæn-
dringer, der medfører at afgørelser, som ifølge loven indtil
den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Natur- og Miljø-
klagenævnet, fremover kan påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet.
Til nr. 2
Den foreslåede ændringsbestemmelse indebærer, at muse-
umslovens henvisninger til lov om Natur- og Miljøklagen-
ævnets § 5, stk. 1, nr. 2, erstattes af en henvisning til § 3,
stk. 1, nr. 9, i forslaget til lov om Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet.
Til nr. 3
De eksisterende henvisninger i museumslovens § 29 v,
stk. 2, 1. pkt. til lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 18 b,
stk. 2-4, foreslås erstattet med en henvisning til lov om Mil-
jø- og Fødevareklagenævnets § 21, stk. 2-4. Der henvises til
de specielle bemærkninger til forslagets § 21, stk. 2-4.
Til § 47
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov om havstrategi, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1203 af 28. september 2016, er en konse-
kvens af forslaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet og at lov om Natur- og Miljø-
klagenævnet ophæves.
Til nr. 2.
Den foreslåede ændring af havstrategilovens § 19, inde-
bærer, at adgangen til at klage til Natur- og Miljøklagenæv-
net i den læge sammensætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes af adgang til at klage
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i forslaget til lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 3
Den eksisterende henvisning i havstrategilovens § 21, stk.
2, 1. pkt., til lov om Natur- og Miljøklagenævnet, § 18 b,
stk. 2-4, foreslås erstattet af en henvisning til lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnets § 21, stk. 2-4. Der henvises til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 21, stk. 2-4.
Til § 48
Til nr. 1
I perioden fra 1. februar 2017 til 16. maj 2017 indsættes
en ny § 58 c, som omhandler klageadgang over afgørelser
efter reglerne om miljøvurdering af projekter (VVM). Den
foreslåede § 58 c viderefører planlovens § 58 for så vidt an-
går VVM med de ændringer, der følger af nedlæggelsen af
Natur- og Miljøklagenævnet og oprettelsen af Miljø- og Fø-
devareklagenævnet.
Forslag til ændring af planlovens klagebestemmelser for
så vidt angår klage over andre afgørelsestyper er indeholdt i
§ 15 i forslag til lov om Planklagenævnet, som er fremsat
samtidig med dette lovforslag og indeholder forslag til nyaf-
fattelse af planlovens § 58.
Med stk. 1 foreslås, at klager over de i bestemmelsen
nævnte afgørelser skal behandles af Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. for-
slaget til § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, medmindre andet er fastsat i regler efter stk. 2, jf.
nedenfor.
Efter forslaget kan afgørelser om tilladelser efter regler
fastsat af miljø- og fødevareministeren i henhold til planlo-
vens § 11 g, stk. 3, prøves i forhold til både retlige og skøns-
mæssige spørgsmål. Det gælder såvel en afgørelse om afslag
som en afgørelse om tilladelse.
Afgørelser om andre forhold, der er omfattet af planlovens
§ 11 g og regler fastsat i henhold til § 11 g og § 11 h for kan
efter forslaget påklages så vidt angår retlige spørgsmål. Det
omfatter f.eks. afgørelser om et anlæg forudsætter en VVM-
vurdering (screeningsafgørelser). Klageadgangen omfatter
både afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen eller regi-
onsrådet og miljø- og fødevareministerens afgørelser om an-
dre forhold i sager, hvor ministeren har overtaget kommu-
nalbestyrelsens eller regionsrådets opgaver og beføjelser ef-
ter regler fastsat i henhold til § 11 i, for så vidt angår retlige
spørgsmål. Det følger nu udtrykkeligt af det foreslåede nr. 2
og 3, at regionsrådets screeningafgørelser også kan påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at sager, hvor miljø-
og fødevareministeren har overtaget regionsrådets beføjelser
efter § 11 i, kan påklages. Forslaget skal ses i sammenhæng
med kompetenceoverførelsen for råstofsager, herunder
VVM-kompetencen i tilknytning hertil, fra kommunerne til
regionerne ved lov nr. 380 af 23. april 2014 om ændring af
lov om råstoffer og lov om miljøbeskyttelse og lov nr. 742
af 25. juni 2014 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og
lov om planlægning.
Retlige spørgsmål omfatter alle spørgsmål om lovligheden
eller gyldigheden af trufne afgørelser, herunder fortolkning
eller forståelse af lovbestemmelser samt overholdelse af al-
mindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglige
hensyn, lighed og proportionalitet. Endelig er spørgsmål om
iagttagelse af tilvejebringelses eller procedurekrav efter lov-
forslaget omfattet af muligheden for at klage over retlige
spørgsmål. Klage over retlige spørgsmål skal ses i modsæt-
ning til klage over skønsmæssige spørgsmål, som omfatter
myndighedernes konkrete vurdering og afvejning af hensyn
ved behandling af en VVM-sag.
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 giver miljø- og føde-
vareministeren mulighed for at fastsætte regler om, at klager
over afgørelser, der kan påklages efter forslagets § 58 c, stk.
1, i visse tilfælde skal behandles i en anden af nævnets afde-
linger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevare-
52
klagenævnet. Der vil således kunne fastsættes regler om, at
klager over myndighedens afgørelser om VVM-pligt eller
ikke VVM-pligt (screeningsafgørelser) og om tilladelse eller
ikke tilladelse i visse tilfælde skal behandles af i en af næv-
nets sagkyndige afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i forslaget
til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det kan f.eks.
være hensigtsmæssigt, i det omfang projektet samtidig er
omfattet af tilladelser og godkendelser, f.eks. efter miljøbe-
skyttelsesloven, som alene skal behandles af nævnet i en
sagkyndig afdeling. Det foreslåede stk. 2 viderefører § 58,
stk. 2, med den ændring, at bestemmelsen også omfatter kla-
ger over afgørelser om tilladelse eller ikke tilladelse.
Efter den nuværende bestemmelse i planlovens § 58, stk.
1, nr. 3, kan kommunalbestyrelsens, regionsrådets og miljø-
og fødevareministerens afgørelser efter planlovens § 11 g
om VVM påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som
sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljø-
klagenævnet.
Miljø- og fødevareministeren kan dog fastsætte regler om,
at sager skal behandles efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Na-
tur- og Miljøklagenævnet. Denne bemyndigelse er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016 om vurdering af vis-
se offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i
medfør af lov om planlægning i forhold visse projekter efter
miljøbeskyttelsesloven.
Til nr. 2
Planlovens § 59 indeholder regler om klageberettigelse i
sager omfattet af § 58. Efter forslag til lov om Planklagen-
ævnet vil § 59 kun omfatte de sager, som kan påklages til
det nye Planklagenævn og derfor ikke omfatte sager om
VVM, som efter den foreslåede § 58 c kan påklages til Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet. Den foreslåede § 59 a vedrører
klageberettigelse i de tilfælde, hvor der er klageadgang efter
lovforslagets § 58 c. Klageberettiget efter den forslåede be-
stemmelse er miljø- og fødevareministeren og i øvrigt enh-
ver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en natio-
nalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Klagebe-
rettiget er endvidere landsdækkende foreninger og organisa-
tioner, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og
miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden
for arealanvendelsen, på betingelse af, at foreningen eller or-
ganisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer
dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsen-
terer mindst 100 medlemmer. Den foreslåede § 59 a videre-
fører de gældende regler i § 59 om klageberettigelse i VVM-
sager.
Til nr. 3 og 4
Det foreslås, at Natur- og Miljøklagenævnet overalt i § 60
ændres til Miljø- og Fødevareklagenævnet, under hensyn til,
at § 60 fremadrettet foreslås alene at regulere klagesagsbe-
handlingen i VVM-sager, som efter det foreslåede § 58 c va-
retages af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 5
Planlovens § 60, stk. 2, indeholder en henvisning til § 18
b, stk. 2-4, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Henvis-
ningen foreslås ændret til en henvisning til forslaget til § 21,
stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Der hen-
vises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 21,
stk. 2-4.
Til nr. 6
Planlovens § 60, stk. 5, indeholder særlige procedurereg-
ler for behandlingen af klager over afgørelse om endelig
vedtagelse af en lokalplan efter § 27, stk. 1. Stk. 2 indehol-
der en henvisning til disse særlige regler. § 60, stk. 9, inde-
holder regler om, at en tilladelse efter § 35, stk. 1, må ikke
udnyttes før klagefristens udløb og at rettidig klage efter §
58, stk. 1, nr. 1 og 2, har opsættende virkning, medmindre
Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Bestemmel-
serne vedrørende behandlingen af klager over lokalplaner og
sager om landzonetilladelser og ekspropriation og foreslås
ophævet, idet det foreslås, at § 60 fremadrettet alene skal
omfatte klager omfattet af den foreslåede § 58 c (VVM-sag-
er). Som konsekvens heraf foreslås i nr. 6 en konsekvensæn-
dring i stk. 2, hvorved henvisningen til stk. 5 udgår.
For så vidt angår procedureregler mv. i øvrige sager efter
planloven er det hensigten at disse fastsættes af erhvervs- og
vækstministeren, jf. § 15 i det fremsatte lovforslag om Plan-
klagenævnet.
Da det foreslås, at § 60 fremadrettet alene vedrører VVM-
klagesager, foreslås stk. 5 og 9 (der bliver stk. 8) ophævet.
Stk. 6-8, bliver herefter stk. 5-7 og stk. 10 bliver stk. 8.
Til nr. 7
De foreslåede ændringer af § 60, stk. 8 (som bliver stk. 7),
er en konsekvens af forslaget om, at § 60 fremover alene
skal vedrøre klager efter den foreslåede § 58 c, som alene
omfatter sager vedrørende VVM, hvorfor henvisningen i
stk. 8 til § 58, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, ændres til en henvisning
til § 58 c. I henhold til kgl. resolution er det miljø- og føde-
vareministeren, der er ressortmyndighed i sager om VVM,
hvorfor det endvidere foreslås, at erhvervs- og vækstmini-
steren ændres til miljø- og fødevareministeren, under hensyn
til, at § 60 efter lovforslaget ikke længere omfatter klager
over øvrige afgørelser efter planlovgivningen.
Endvidere foreslås, at Miljø- og Fødevareklagenævnet og-
så kan tillægge VVM-screeningsafgørelser, som regionsrå-
det har truffet, opsættende virkning. Forslaget skal ses i
sammenhæng den foreslåede § 58 c og kompetenceoverfø-
relsen for råstofsager, herunder VVM-kompetencen i til-
knytning hertil, fra kommunerne til regionerne ved lov nr.
380 af 23. april 2014 om ændring af lov om råstoffer og lov
om miljøbeskyttelse og lov nr. 742 af 25. juni 2014 om æn-
dring af lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning.
Til § 49
Til nr. 1.
Afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af
tekstanmærkningerne nr. 148, nr. 151, nr. 154, nr. 157-159,
53
nr. 162-163, nr. 165 og nr. 168 ad § 24 på finansloven, som
indtil 1. februar 2017 har kunnet påklages til Klagecenter for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, samt afgørelser, der træffes
i henhold til regler udstedt i medfør af tekstanmærkning nr.
170 ad § 24 på finansloven for finansåret 2017, skal frem-
over efter bestemmelsen kunne påklages til Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen
i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettel-
se af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Kla-
gecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og
Miljøklagenævnet. Der foreslås endvidere indsat en bestem-
melse, hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet
indgives skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital
selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at und-
gå tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen, herunder visse tekstanmærkninger ad § 24 på
finansloven, relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene og tekstanmærkninger ad §
24 på finansloven fastsætte regler om indgivelse af klager,
herunder om formkrav til selve klagen. Bemyndigelserne i
tekstanmærkningerne ad § 24 på finansloven ændres ikke
med dette forslag, da de også i et vist omfang regulerer an-
dre relationer end klageadgangen til klagecentret. Men ve-
drørende tekstanmærkninger ad § 24 på finansloven foreslås
det i dette lovforslag som hovedregel fastlagt, at klagein-
stansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, der som uafhængigt klagenævn med loven overtager al-
le de opgaver på klageområdet, som hidtil er delegeret til og
varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiske-
ri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015 om Fødevare-
ministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser. Denne de-
legationsbekendtgørelse skal i konsekvens af lovens vedta-
gelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves. Loven får også
konsekvenser for opgavebeskrivelserne (delegationsbe-
kendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministeriets under-
ordnede styrelser.
Til § 50
Til nr. 1
Afgørelser truffet i henhold til § 7, stk. 3 i lov om ind-
købsforeninger for mindre virksomheder i landdistrikterne,
jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 19. august 2010, eller i hen-
hold til regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 4, som
ifølge loven indtil 1. februar 2017 har kunnet påklages til
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal frem-
over efter bestemmelsen, som er en ny bestemmelse i sek-
torloven, kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i øvrigt. Det-
te er en konsekvens af lovforslaget om oprettelse af et nyt
Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Klagecenter for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Miljøklagen-
ævnet. Der foreslås endvidere indsat en bestemmelse, hvor-
efter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital selvbetje-
ning, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at undgå tvivl
om den fortsatte adgang til remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 51
Til nr. 1
Afgørelser truffet i henhold til kapitel 2 i lov om læhegn
og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18.
januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998
og lov nr. 466 af 7. juni 2001, eller regler udstedt i medfør
heraf, som ifølge loven indtil 1. februar 2017 har kunnet på-
klages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
skal fremover efter bestemmelsen, som er en ny bestemmel-
se i sektorloven, kunne påklages til Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i øv-
rigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettelse af
et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Klage-
center for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Mil-
jøklagenævnet. Der foreslås endvidere indsat en bestemmel-
se, hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet ind-
gives skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital
selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at und-
gå tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
54
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 52
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge lov om ophørsstøtte til erhvervsfi-
skere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1748 af 14. december 2015,
indtil 1. februar 2017 har kunnet påklages til Klagecenter for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter bestem-
melsen, som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne på-
klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet
er fastsat i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af
lovforslaget om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevarekla-
genævn ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri og Natur- og Miljøklagenævnet. Der foreslås end-
videre indsat en bestemmelse, hvorefter klagen til Miljø- og
Fødevareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen,
ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forsla-
get. Dette sker for at undgå tvivl om den fortsatte adgang til
remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 53
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge lov om ophørsstøtte til jordbrugere,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1813 af 14. december 2015, indtil
1. februar 2017 har kunnet påklages til Klagecenter for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter bestem-
melsen, som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne på-
klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet
er fastsat i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af
lovforslaget om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevarekla-
genævn ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri og Natur- og Miljøklagenævnet. Der foreslås end-
videre indsat en bestemmelse, hvorefter klagen til Miljø- og
Fødevareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen,
ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forsla-
get. Dette sker for at undgå tvivl om den fortsatte adgang til
remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 54
Til nr. 1
55
Efter § 17, stk. 3, i lov om støtte til jordbrugets struktu-
rudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og
fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 23. juni 2016,
kan Udbetaling Danmarks afgørelser som nævnt i lovens §
16, stk. 2, påklages til miljø- og fødevareministeren.
Det foreslås, at § 17, stk. 3 ændres, således at Udbetaling
Danmarks afgørelser som nævnt i lovens § 16, stk. 2, frem-
over skal kunne påklages til det foreslåede nyoprettede Mil-
jø- og Fødevareklagenævn, som er en fusion af Klagecenter
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Miljøkla-
genævnet, jf. lovforslagets §§ 1-24.
Til nr. 2
Afgørelser, som ifølge loven indtil 1. februar 2017 har
kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, skal fremover efter den foreslåede bestemmelse i §
17 a, stk. 1, som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre an-
det er fastsat i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens
af lovforslaget om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevare-
klagenævn ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri og Natur- og Miljøklagenævnet. Der fore-
slås endvidere indsat en bestemmelse, hvorefter klagen til
Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt via 1. in-
stansen ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7
i forslaget. Dette sker for at undgå tvivl om den fortsatte ad-
gang til remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 55
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge innovationsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1695 af 14. december 2015 indtil 1. februar 2017
har kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen, som er en ny
bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivnin-
gen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om op-
rettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur-
og Miljøklagenævnet. Der foreslås endvidere indsat en be-
stemmelse, hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet indgives skriftligt via 1. instansen, ved anvendelse af
digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for
at undgå tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 56
Til nr. 1
Efter Kongeriget Danmarks Fiskeribanks nedlæggelse
med virkning fra udgangen af 2008 har staten overtaget alle
bankens aktiver og passiver, og er indtrådt i alle bankens
rettigheder og forpligtelser, jf. § 8 a, stk. 1 i lov om Konge-
riget Danmarks Fiskeribank, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af
23. juni 2016. Efter § 8 a, stk. 2-4 og § 8, b, stk. 1, 1. pkt.
varetages administrationen af de aktiver og passiver, som
staten har overtaget fra Kongeriget Danmarks Fiskeribank af
Udbetaling Danmark. Afgørelser truffet af Udbetaling Dan-
mark i henhold til loven vedrørende de eksisterende udlån
kan efter § 8 b påklages til miljø- og fødevareministeren.
Det foreslås, at § 8 b ændres, således at Udbetaling Dan-
marks afgørelser vedrørende de eksisterende udlån fremover
skal kunne påklages til det foreslåede nyoprettede Miljø- og
56
Fødevareklagenævn, som er en fusion af Klagecenter for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Miljøklagen-
ævnet, jf. lovforslagets §§ 1-24. Afgørelser truffet af Miljø-
og Fødevareklagenævnet, som er et uafhængigt klagenævn,
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Til nr. 2 og 3
Efter § 8 b, 3. pkt. kan Udbetaling Danmark genoptage en
sag efter, at der er indgivet klage.
Det foreslås, at 3. pkt. ophæves, jf. lovforslagets § 56, nr.
2, og at der i lovens § 8 b indsættes et nyt stk. 2, jf. lovfor-
slagets § 56, nr. 3, således at adgangen til remonstration og
genoptagelse efter at der er indgivet klage, bibeholdes.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 8 b, stk. 2, vil klager
til Miljø- og Fødevareklagenævnet skulle indgives skriftligt
via Udbetaling Danmark, ved anvendelse af digital selvbe-
tjening, jf. lovforslagets kapitel 7.
Til § 57
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge lov om strukturforanstaltninger ve-
drørende fiskerisektoren jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 23.
juni, indtil 1. februar 2017 har kunnet påklages til Klagecen-
ter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter
bestemmelsen i § 10 a, stk. 1, som er en ny bestemmelse i
sektorloven, kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i øvrigt.
Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettelse af et
nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Klagecenter
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Miljøkla-
genævnet. Der foreslås endvidere indsat en bestemmelse §
10, a, stk. 2, hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet indgives skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af
digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for
at undgå tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.
Endelig foreslås det, at Udbetaling Danmarks afgørelser
vedrørende statsgarantier ydet efter § 6, ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed, jf. den foreslåede be-
stemmelse til lovens § 10 b. Udbetaling Danmark er en of-
fentligt reguleret selvejende institution, der er omfattet af
forvaltningsloven og offentlighedsloven, men som ikke ind-
går i et over-/underordnelsesforhold til staten. Det betyder,
at afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark vedrørende
lån med statsgaranti for yngre jordbrugeres førstegangseta-
blering som udgangspunkt ikke kan påklages til miljø- og
fødevareministeren, medmindre der er fastsat regler herom.
Forslaget til lovens § 10 b indebærer, at den hidtidige retstil-
stand, hvorefter afgørelser truffet af Udbetaling Danmark ik-
ke kan påklages til miljø- og fødevareministeren, viderefø-
res uændret.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 58
Til nr. 1
Afgørelser, som jordfordelingsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 696 af 9. juni 2016, indtil 1. februar 2017 har kunnet på-
klages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
skal fremover efter bestemmelsen i § 27 a, stk. 1, som er en
ny bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat i lovgiv-
ningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om
oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion
af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Na-
tur- og Miljøklagenævnet.
Der foreslås endvidere indsat en bestemmelse, jf. § 27 a,
stk. 2, hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet
indgives skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital
selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at und-
gå tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.
Endelig foreslås det, at Udbetaling Danmarks afgørelser
vedrørende den udestående fordringsmasse i henhold til reg-
ler fastsat i medfør af § 22, stk. 2, eller i henhold til reglerne
nævnt i § 22, stk. 3, ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed, jf. den foreslåede bestemmelse til lovens
§ 27 b. Udbetaling Danmark er en offentligt reguleret selv-
ejende institution, der er omfattet af forvaltningsloven og of-
fentlighedsloven, men som ikke indgår i et over-/underord-
nelsesforhold til staten. Det betyder, at afgørelser, der træf-
fes af Udbetaling Danmark som udgangspunkt ikke kan på-
klages til miljø- og fødevareministeren, medmindre der er
fastsat regler herom. Forslaget til lovens § 27 b indebærer, at
den hidtidige retstilstand, hvorefter afgørelser truffet af Ud-
betaling Danmark ikke kan påklages til miljø- og fødevare-
ministeren, videreføres uændret.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
57
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 59
Afgørelser som ifølge økologiloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1657 af 14. december 2015, indtil 1. februar 2017 har
kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen, som er en ny be-
stemmelse i sektorloven, kunne påklages til Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen
i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettel-
se af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Kla-
gecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og
Miljøklagenævnet. Der foreslås endvidere indsat en bestem-
melse, hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet
indgives skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital
selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at und-
gå tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 60
Afgørelser som ifølge lov om gødning og jordforbedrings-
midler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 417 af 3. maj 2011,
indtil 1. februar 2017 har kunnet påklages til Klagecenter for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter bestem-
melsen, som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne på-
klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet
er fastsat i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af
lovforslaget om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevarekla-
genævn ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri og Natur- og Miljøklagenævnet. Der foreslås end-
videre indsat en bestemmelse, hvorefter klagen til Miljø- og
Fødevareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget.
Dette sker for at undgå tvivl om den fortsatte adgang til re-
monstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til §§ 61-71
Til nr. 1
Af hensyn til overskueligheden er bemærkningerne til de
foreslåede konsekvensændringer i de følgende 10 love, som
hører under Fødevarestyrelsens sagsområde, samlet og kom-
58
menteret under ét. Der er tale om ændringer til lov om fo-
derstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 477 af 15. maj 2014, lov
om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
2016, dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 29.
juni 2016, lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagt-
esvin, jf. lovbekendtgørelse nr. 465 af 15. maj 2014, lov om
indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 77 af 21. januar 2015, lov om udendørs
hold af svin, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 12. september
2015, lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg,
jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 15. maj 2014, lov om hold
af slagtekyllinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 15. maj
2014, lov om hold af slagtekalkuner, jf. lovbekendtgørelse
nr. 476 af 15. maj 2014, lov om hold af heste, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 472 af 15. maj 2014 samt lov om sikring af
dyrepatogener, jf. lovbekendtgørelse nr. 475 af 15. maj
2014.
Afgørelser, som ifølge lovene indtil den 1. februar 2017
har kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen som er ensar-
tet og indsættes i de omhandlede 10 love, kunne påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat
i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforsla-
get om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn
ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri og Natur- og Miljøklagenævnet. Der foreslås endvide-
re i lovene indsat en bestemmelse, hvorefter klagen til Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instan-
sen ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i
forslaget. Dette sker for at undgå tvivl om den fortsatte ad-
gang til remonstration.
Hvis myndigheden således vil fastholde sin afgørelse skal
klagen videresendes til nævnet senest 3 uger efter modtagel-
sen. Denne 3-ugers frist forventes 1. instansen at kunne
overholde i langt de fleste sager, men i nogle tilfælde vil 1.
instansen have behov for længere tid, f.eks. hvis klagepunk-
terne vedrører komplicerede forhold. Endvidere kan 1. in-
stansen have behov for længere tid til at overveje, om der er
grundlag for at genoptage sagen.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. I medfør af nogle love på Fødevarestyrelens
område, er der bemyndigelse til delegation af afgørelses-
kompetence til private, og klagegangen kan være reguleret
særskilt. Ministeren kan endvidere efter disse standardbe-
stemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgivelse af
klager, herunder om formkrav til selve klagen. Bemyndigel-
serne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløbigt opret-
holdes, da de også i et vist omfang regulerer andre relationer
end klageadgangen til klagecentret. Men i sektorlovene fore-
slås det i dette lovforslag som hovedregel fastlagt, at klage-
instansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven overtager
alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er delegeret til
og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015 om Føde-
vareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser. Denne
delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af lovens ved-
tagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves. Loven får
også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (delegationsbe-
kendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministeriets under-
ordnede styrelser.
Det bemærkes til dyreværnsloven, jf. forslaget til § 63, at
lovforslaget ikke ændrer på ordningen af klageadgangen til
Politidirektøren for de afgørelser efter dyreværnsloven eller
efter bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om be-
skyttelse af dyr under transport, der træffes af politiet.
Til § 72
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge lov om landbrugsejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 389 af 27. april 2016, indtil 1. februar
2017 har kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen,
som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat
i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforsla-
get om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn
ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri og Natur- og Miljøklagenævnet. Der foreslås endvide-
re indsat en bestemmelse, hvorefter klagen til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget.
Dette sker for at undgå tvivl om den fortsatte adgang til re-
monstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
59
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 73
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge lov om apoteksvirksomhed, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1040 af 3. september 2014, som ændret
ved § 1 i lov nr. 580 af 4. maj 2015 og § 4 i lov nr. 656 af 8.
juni 2016, indtil 1. februar 2017 har kunnet påklages til Kla-
gecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal fremover
efter bestemmelsen, som er en ny bestemmelse i sektorlo-
ven, kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
medmindre andet er fastsat i lovgivningen i øvrigt. Dette er
en konsekvens af lovforslaget om oprettelse af et nyt Miljø-
og Fødevareklagenævn ved fusion af Klagecenter for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Miljøklagenævnet.
Til nr. 2
Der indsættes efter forslaget en bestemmelse om adgang
til remonstration og genoptagelse, hvorefter klagen til Miljø-
og Fødevareklagenævnet skal indgives skriftligt via 1. in-
stansen ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7
i forslaget.
I sektorlovene foreslås det i dette lovforslag som hovedre-
gel fastlagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø-
og Fødevareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn
med loven overtager alle de opgaver på klageområdet, som
hidtil er delegeret til og varetaget af Klagecenter for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23.
april 2015 om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver
og beføjelser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i kon-
sekvens af lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse
ophæves. Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivel-
serne (delegationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødeva-
reministeriets underordnede styrelser.
Til § 74
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge lov om Landdistriktsfonden, jf. lov
nr. 1360 af 16. december 2014, indtil 1. februar 2017 har
kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen, som er en ny be-
stemmelse i sektorloven, kunne påklages til Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen
i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettel-
se af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Kla-
gecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og
Miljøklagenævnet. Der foreslås endvidere indsat en bestem-
melse, hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet
indgives skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital
selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at und-
gå tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 11 a, stk. 2, 2. pkt.
skal den myndighed, der har truffet afgørelse i 1. instans,
hvis den påklage afgørelse fastholdes, snarest og som ud-
gangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af kla-
gen videresende klagen til klageinstansen.
Af Miljø- og Fødevareministeriets koncernfælles klage-
sagsvejledning (september 2016) fremgår imidlertid, at fri-
sten for oversendelse af klagesager til Klagecenter for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeri vedrørende afgørelser om ned-
sættelse af støtte efter artikel 91, stk. 1, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. decem-
ber 2013 eller udelukkelse fra at ansøge om støtte efter arti-
kel 75 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
809/2014 af 17. juli 2014 (krydsoverensstemmelse) i beta-
linger, der ydes efter grundbetalingsordningen og andre di-
rekte betalinger, jf. bilag I til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013,
betalinger, der ydes til foranstaltninger for bæredygtig an-
vendelse af landbrugsarealer og skovbrugsarealer, jf. artikel
21, stk. 1, litra a, artikel 28-29 og 34 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december
2013, og betalinger, der ydes til foranstaltninger for bære-
dygtig anvendelse af landbrugsarealer og skovbrugsarealer,
jf. artikel 36, litra a, nr. iv og litra b, nr. i og v, i Rådets for-
ordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 er 2 må-
neder. Den længere oversendelsesfrist skal ses i lyset af, at
der på området årligt træffes en større mængde afgørelser
inden for en forholdsvis kort periode, hvorfor eventuelle
klager ligeledes indkommer inden for en forholdsvis kort
periode, jf. den 4 ugers klagefrist fastsat i § 14, stk. 2, i be-
kendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervsty-
relsens opgaver og beføjelser.
Det er hensigten, at den hidtidige praksis med den længere
oversendelsesfrist på 2 måneder skal videreføres, som en
fravigelse fra det i bestemmelsen fastsatte udgangspunkt om
en oversendelsesfrist på 3 uger.
NaturErhvervstyrelsen vil i 2017 og 2018 på grund af flyt-
ning af opgaver og opbygning af nye funktioner i Sønderjyl-
land have fokus på stabil drift af kerneforretningen, idet man
prioriterer udbetalingsmålene. Det indebærer, at NaturEr-
hvervstyrelsen i denne periode generelt vil have længere
oversendelsestider for klagesager og ikke vil kunne indfri
målet om en oversendelsesfrist på 3 uger i 2017 og 2018.
Der vil i samme periode også være længere oversendelsesti-
der for klagesager, der efter hidtidig praksis har en oversen-
delsesfrist på 2 måneder, og som videreføres med forslaget.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
60
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til nr. 2
Afgørelser truffet i henhold til den ved § 13, stk. 2, i lov
om Landdistriktsfonden ophævede lov nr. 316 af 31. marts
2007 (landdistriktsloven) eller regler udstedt i medfør heraf,
der ifølge landdistriktsloven, jf. § 13, stk. 5, 1. og 2. pkt., i
lov om Landdistriktsfonden, som ifølge landdistriktslovens,
jf. § 13, stk. 4, i lov om Landdistriktsfonden, indtil 1. fe-
bruar 2017 har kunnet påklages til Klagecenter for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter den foreslåede
bestemmelse, kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i øvrigt.
Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettelse af et
nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Klagecenter
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Miljøkla-
genævnet. Der foreslås endvidere indsat en bestemmelse,
hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgi-
ves skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital selv-
betjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at undgå
tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 75
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge lov om Hav-og Fiskerifonden, jf.
lov nr. 1361 af 16. december 2014, indtil 1. februar 2017 har
kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen, som er en ny be-
stemmelse i sektorloven, kunne påklages til Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen
i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettel-
se af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Kla-
gecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og
Miljøklagenævnet. Der foreslås endvidere indsat en bestem-
melse, hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet
indgives skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital
selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at und-
gå tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til nr. 2
Afgørelser truffet i henhold til den ved § 13, stk. 2, i lov
om Hav- og Fiskerifonden ophævede lov nr. 1552 af 20. de-
cember 2006 (fiskeriudviklingsloven) eller regler udstedt i
medfør heraf, der ifølge fiskeriudviklingsloven, jf. § 13, stk.
4, i lov om Hav- og Fiskerifonden, indtil 1. februar 2017 har
kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, skal fremover efter den foreslåede bestemmelse,
kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, med-
mindre andet er fastsat i lovgivningen i øvrigt. Dette er en
konsekvens af lovforslaget om oprettelse af et nyt Miljø- og
61
Fødevareklagenævn ved fusion af Klagecenter for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Miljøklagenævnet.
Der foreslås endvidere indsat en bestemmelse, hvorefter kla-
gen til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt
via 1. instansen ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at undgå tvivl om den
fortsatte adgang til remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 76
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov om kystbeskyttelse, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2016, er en konsekvens af
forslaget til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvoref-
ter Natur- og Miljøklagenævnet erstattes af Miljø- og Føde-
vareklagenævnet og at lov om Natur- og Miljøklagenævnet
ophæves.
Det bemærkes, at den bekendtgjorte lovtekst vedrørende
kystbeskyttelseslovens § 18 og § 18 a først træder i kraft på
det tidspunkt, miljø- og fødevareministeren fastsætter, jf. §
4, stk. 2, i lov nr. 178 af 24. februar 2015 ændring af lov om
råstoffer, lov om kystbeskyttelse og lov om havstrategi (Æn-
dringer af auktionsordningen og andre regler om indvinding
af råstoffer på havet som følge af regeringens konkurrence-
politiske udspil og evaluering af råstofloven, ændringer som
følge af overførelse af kystbeskyttelsesloven til Miljømini-
steriet og præcisering af gennemførelse af havstrategiram-
medirektivet m.v.).
Til nr. 2
Den foreslåede ændring § 18, stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk.
2, i kystbeskyttelsesloven indebærer, at adgangen til at klage
til Natur- og Miljøklagenævnet i den læge sammensætning,
jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet,
erstattes af adgang til at klage til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk.
1, nr. 9, i forslag til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 3
Den eksisterende henvisning i kystbeskyttelseslovens § 18
a, stk. 4, 1. pkt. til lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 18
b, stk. 2-4, foreslås erstattet med en henvisning til lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnets § 21, stk. 2-4. Der henvi-
ses til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 21, stk.
2-4.
Til § 77
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge lov om behandling af oplysninger
om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 249 af 28. februar 2013, indtil 1. februar
2017 har kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen,
som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat
i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforsla-
get om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn
ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri og Natur- og Miljøklagenævnet. Der foreslås endvide-
re indsat en bestemmelse, hvorefter klagen til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget.
Dette sker for at undgå tvivl om den fortsatte adgang til re-
monstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
62
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 78
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge landbrugsstøtteloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1586 af 14. december 2015, indtil 1. fe-
bruar 2017 har kunnet påklages til Klagecenter for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen,
som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat
i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforsla-
get om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn
ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri og Natur- og Miljøklagenævnet. Der foreslås endvide-
re indsat en bestemmelse, hvorefter klagen til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget.
Dette sker for at undgå tvivl om den fortsatte adgang til re-
monstration.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 2, 2. pkt.
skal den myndighed, der har truffet afgørelse i 1. instans,
hvis den påklage afgørelse fastholdes, snarest og som ud-
gangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af kla-
gen videresende klagen til klageinstansen.
Af Miljø- og Fødevareministeriets koncernfælles klage-
sagsvejledning (september 2016) fremgår imidlertid, at fri-
sten for oversendelse af klagesager til Klagecenter for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeri vedrørende afgørelser om direkte
støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen eller
nedsættelse af støtte efter artikel 91, stk. 1, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. de-
cember 2013 eller udelukkelse fra at ansøge om støtte efter
artikel 75 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
nr. 809/2014 af 17. juli 2014 (krydsoverensstemmelse) i be-
talinger, der ydes efter grundbetalingsordningen og andre di-
rekte betalinger, jf. bilag I til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013,
betalinger, der ydes til foranstaltninger for bæredygtig an-
vendelse af landbrugsarealer og skovbrugsarealer, jf. artikel
21, stk. 1, litra a, artikel 28-29 og 34 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december
2013, og betalinger, der ydes til foranstaltninger for bære-
dygtig anvendelse af landbrugsarealer og skovbrugsarealer,
jf. artikel 36, litra a, nr. iv og litra b, nr. i og v, i Rådets for-
ordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 er 2 må-
neder. Den længere oversendelsesfrist skal ses i lyset af, at
der på området årligt træffes en større mængde afgørelser
inden for en forholdsvis kort periode, hvorfor eventuelle
klager ligeledes indkommer inden for en forholdsvis kort
periode, jf. den 4 ugers klagefrist fastsat i § 14, stk. 2, i be-
kendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervsty-
relsens opgaver og beføjelser.
Det er hensigten, at den hidtidige praksis med den længere
oversendelsesfrist på 2 måneder skal videreføres, som en
fravigelse fra det i bestemmelsen fastsatte udgangspunkt om
en oversendelsesfrist på 3-uger. NaturErhvervstyrelsen vil i
2017 og 2018 på grund af flytning af opgaver og opbygning
af nye funktioner i Sønderjylland have fokus på stabil drift
af kerneforretningen, idet man prioriterer udbetalingsmåle-
ne. Det indebærer, at NaturErhvervstyrelsen i denne periode
generelt vil have længere oversendelsestider for klagesager
og ikke vil kunne indfri målet om en oversendelsesfrist på 3
uger i 2017 og 2018. Der vil i samme periode også være
længere oversendelsestider for klagesager, der efter hidtidig
praksis har en oversendelsesfrist på 2 måneder, og som vide-
reføres med forslaget.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 79
Til nr. 1
Efter § 18, stk. 2, i lov om visse landdistriktsrelaterede til-
skudsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 23. ju-
ni 2016, varetager Udbetaling Danmark opgaver vedrørende
statsgaranterede etableringslån til yngre jordbrugere ydet ef-
ter kapitel 3 i lov om statsgaranti for lån til yngre jordbruge-
re m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 10. december
2009. Efter § 19, stk. 3, kan Udbetaling Danmarks afgørel-
ser efter § 18, stk. 2, påklages til miljø- og fødevareministe-
ren.
Det foreslås, at § 19, stk. 3 ændres, således at Udbetaling
Danmarks afgørelser vedrørende statsgaranterede etable-
ringslån til yngre jordbrugere ydet efter lovens kapitel 3
fremover skal kunne påklages til det foreslåede nyoprettede
Miljø- og Fødevareklagenævn, som er en fusion af Klage-
center for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Mil-
jøklagenævnet, jf. lovforslagets §§ 1-24. Afgørelser truffet
63
af Miljø- og Fødevareklagenævnet, som er et uafhængigt
klagenævn, kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Til nr. 2
Efter § 18, stk. 3, kan ministeren delegere udøvelsen af si-
ne beføjelser vedrørende dele af de i § 2, stk. 1, nr. 5, litra a,
og § 2, stk. 1, nr. 8, omhandlede foranstaltninger til kommu-
nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Efter § 18, stk. 4,
kan ministeren delegere udøvelsen af sine beføjelser vedrø-
rende dele af de under § 2, stk. 1, nr. 8 og § 2, stk. 1, nr. 9,
omhandlede foranstaltninger til en privat organisation. Efter
§ 19, stk. 1, kan afgørelser truffet af et regionsråd, en kom-
munalbestyrelse eller en privat organisation i henhold til be-
myndigelse efter loven påklages til miljø- og fødevaremini-
steren.
Det foreslås, at § 19, stk. 4 ændres, således at afgørelser
truffet af et regionsråd, en kommunalbestyrelse eller en pri-
vat organisation i henhold til bemyndigelse efter loven, skal
kunne påklages til det foreslåede nyoprettede Miljø- og Fø-
devareklagenævn, som er en fusion af Klagecenter for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Miljøklagenævnet,
jf. lovforslagets §§ 1-24. Afgørelser truffet af Miljø- og Fø-
devareklagenævnet, som er et uafhængigt klagenævn, kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Til nr. 3
Afgørelser, som ifølge loven indtil 1. februar 2017 har
kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen i § 19, stk. 7, som
er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat i
lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget
om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved
fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og
Natur- og Miljøklagenævnet.
Det foreslås endvidere for at undgå tvivl om den fortsatte
adgang til remonstration og genoptagelse, at der indsættes
en bestemmelse, jf. § 19, stk. 8, hvorefter klager til Miljø-
og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen
ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forsla-
get.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 80
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge lov om Grønt Udviklings-og De-
monstrationsprogram, jf. lovbekendtgørelse nr. 1706 af 14.
december 2015, indtil 1. februar 2017 har kunnet påklages
til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal
fremover efter bestemmelsen, som er en ny bestemmelse i
sektorloven, kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i øvrigt.
Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettelse af et
nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Klagecenter
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Miljøkla-
genævnet. Der foreslås endvidere indsat en bestemmelse,
hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgi-
ves skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital selv-
betjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at undgå
tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til nr. 2
64
Den foreslåede ændring af lovens § 19, stk. 2, er en konse-
kvens af den foreslåede bestemmelse i lovens § 18 a, jf. æn-
dringspunkt nr. 1 ovenfor.
Ændringen indebærer, at afgørelser truffet af bestyrelsen
for GUDP i henhold til loven eller i henhold til regler ud-
stedt i medfør af loven alene kan påklages for så vidt angår
retlige spørgsmål uanset om behandlingen af klager over
disse afgørelser sker i Miljø- og Fødevareklagenævnet efter
bestemmelsen i den foreslåede bestemmelse i lovens § 18 a,
eller i en af styrelserne under ministeriet efter delegation.
Til § 81
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge lov om hold af dyr, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 466 af 15. maj 2014, indtil 1. februar 2017 har
kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen, som er en ny be-
stemmelse i sektorloven, kunne påklages til Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen
i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettel-
se af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Kla-
gecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og
Miljøklagenævnet. Der foreslås endvidere indsat en bestem-
melse, hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet
indgives skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital
selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at und-
gå tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 82
Til nr. 1
Afgørelser truffet efter § 110, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2.
pkt., i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 21. maj
2014, som ifølge loven indtil 1. februar 2017 har kunnet på-
klages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
skal fremover efter bestemmelsen, som er en ny bestemmel-
se i sektorloven, kunne påklages til Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i øv-
rigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettelse af
et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Klage-
center for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Mil-
jøklagenævnet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til nr.
2.
Til nr. 2
Afgørelser, som ifølge loven indtil 1. februar 2017 har
kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen, som er en ny be-
stemmelse i sektorloven, kunne påklages til Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen
i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettel-
se af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Kla-
gecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og
Miljøklagenævnet. Der foreslås endvidere indsat en bestem-
melse, hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet
indgives skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital
selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at und-
gå tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 83
Til nr. 1
65
Afgørelser, som ifølge lov om drift af landbrugsjorder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009, lov om frø,
kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12.
marts 2009, lov om biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 197 af
12. marts 2009, og lov om planteskadegørere, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009, indtil 1. februar
2017 har kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen,
som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat
i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforsla-
get om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn
ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri og Natur- og Miljøklagenævnet. Der foreslås endvide-
re indsat en bestemmelse, hvorefter klagen til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget.
Dette sker for at undgå tvivl om den fortsatte adgang til re-
monstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 84
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge lov om frø, kartofler og planter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, indtil 1. fe-
bruar 2017 har kunnet påklages til Klagecenter for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen,
som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat
i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforsla-
get om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn
ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri og Natur- og Miljøklagenævnet. Der foreslås endvide-
re indsat en bestemmelse, hvorefter klagen til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget.
Dette sker for at undgå tvivl om den fortsatte adgang til re-
monstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 85
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge lov om biavl, jf. lovbekendtgørelse
nr. 197 af 12. marts 2009, indtil 1. februar 2017 har kunnet
påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
skal fremover efter bestemmelsen, som er en ny bestemmel-
se i sektorloven, kunne påklages til Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i øv-
rigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettelse af
et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Klage-
center for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Mil-
jøklagenævnet. Der foreslås endvidere indsat en bestemmel-
se, hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet ind-
gives skriftligt via 1. instansen, ved anvendelse af digital
selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at und-
gå tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
66
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 86
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge lov om planteskadegørere, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009, indtil 1. februar
2017 har kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen,
som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat
i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforsla-
get om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn
ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri og Natur- og Miljøklagenævnet. Der foreslås endvide-
re indsat en bestemmelse, hvorefter klagen til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget.
Dette sker for at undgå tvivl om den fortsatte adgang til re-
monstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 87
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1149 af 12. september 2015, indtil 1. februar 2017
har kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen, som er en ny
bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til Miljø- og Fø-
devareklagenævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivnin-
gen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om op-
rettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur-
og Miljøklagenævnet. Der foreslås endvidere indsat en be-
stemmelse, hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet indgives skriftligt via 1. instansen, ved anvendelse af
digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for
at undgå tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.
Hvis myndigheden således vil fastholde sin afgørelse skal
klagen videresendes til nævnet senest 3 uger efter modtagel-
sen. Denne 3 ugers frist forventes 1. instansen at kunne
overholde i langt de fleste sager, men i nogle tilfælde vil 1.
instansen have behov for længere tid, f.eks. hvis klagepunk-
terne vedrører komplicerede forhold. Endvidere kan 1. in-
stansen have behov for længere tid til at overveje, om der er
grundlag for at genoptage sagen.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det med forslaget som hovedregel fastlagt, at
klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Fødevarekla-
genævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven over-
tager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er delege-
ret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015 om
Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser.
Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af lo-
vens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves. Lo-
ven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne i dele-
gationsbekendtgørelserne i forhold til Miljø- og Fødevare-
ministeriets underordnede styrelser.
67
Til § 88
Til nr. 1
Ifølge forslaget til § 4 a, stk. 1, i lov om hunde, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 76 af 21. januar 2015, vil dispensationer,
der er meddelt en erhvervsmæssig opdrætter af hunde efter
bestemmelsen i hundelovens § 4, stk. 1, 2. pkt., kunne på-
klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er i øvrigt
hensigten, at klageadgangen til miljø- og fødevareministeren
skal forblive afskåret i medfør af regler fastsat af miljø- og
fødevareministeren i henhold til bemyndigelsen i hundelo-
vens § 4, stk. 2.
I forslaget til stk. 2 indsættes en bestemmelse hvorefter
klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt
via 1. instansen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
kapitel 7 i forslaget. Der er herved fortsat adgang til remon-
stration. Hvis myndigheden således vil fastholde sin afgørel-
se skal klagen videresendes til nævnet senest 3 uger efter
modtagelsen. Denne 3 ugers frist forventes 1. instansen at
kunne overholde i langt de fleste sager, men i nogle tilfælde
vil 1. instansen have behov for længere tid, f.eks. hvis klage-
punkterne vedrører komplicerede forhold. Endvidere kan 1.
instansen have behov for længere tid til at overveje, om der
er grundlag for at genoptage sagen.
Lovforslaget ændrer ikke på ordningen af klageadgangen
til Politidirektøren for de afgørelser efter hundeloven, der
træffes af politiet.
Til § 89
Til nr. 1
Afgørelser, som ifølge lov om plantenyheder, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 190 af 12. marts 2009, indtil 1. februar
2017 har kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen,
som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat
i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforsla-
get om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn
ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri og Natur- og Miljøklagenævnet. Der foreslås endvide-
re indsat en bestemmelse § 10, a, stk. 2, hvorefter klagen til
Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt via 1. in-
stansen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7
i forslaget. Dette sker for at undgå tvivl om den fortsatte ad-
gang til remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 90
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov nr. 425 af 18. maj 2016 om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete pro-
jekter (VVM) er en konsekvens af forslaget til lov om Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter Natur- og Miljøkla-
genævnet erstattes af Miljø- og Fødevareklagenævnet og at
lov om Natur- og Miljøklagenævnet ophæves.
Til nr. 2
De foreslåede ændringer af § 48, stk. 3 og 4 og § 49, stk.
1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM) indebærer, at adgangen til at kla-
ge til Natur- og Miljøklagenævnet i den læge sammensæt-
ning, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenæv-
net, erstattes af en adgang til at klage til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i forslag til Lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring i § 49, stk. 2, i lov om miljøvur-
dering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM) indebærer, at adgangen til at klage til Natur- og Mil-
jøklagenævnet i den sagkyndige sammensætning, jf. § 5, stk.
1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes af
den adgang til at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
som behandler sagen i en af nævnets sagkyndige afdelinger,
jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-
net.
Til nr. 4
Den eksisterende henvisning i § 52, stk. 1, 1. pkt., i lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM) til lov om Natur- og Miljøklagenævnet §
18 b, stk. 2-4, foreslås ændret til en henvisning til lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnets § 21, stk. 2-4. Der henvi-
ses til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 21, stk.
2-4.
68
Til § 91
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov nr. 1606 af 26. december
2013 om vandplanlægning er en konsekvens af forslaget til
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter Natur- og
Miljøklagenævnet erstattes af Miljø- og Fødevareklagenæv-
net og at lov om Natur- og Miljøklagenævnet ophæves.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 36 i lov om vandplanlægning
indebærer, at adgangen til at klage til Natur- og Miljøkla-
genævnet i den læge sammensætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet, erstattes af en adgang
til at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behand-
ler sagen i den læge afdeling, jf. forslaget til § 3, stk. 1, nr.
9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 3
Med de foreslåede ændringer til § 38 i lov om vandplan-
lægning indføres regler om klage ved digital selvbetjening i
lov om vandplanlægning. Kravet om indgivelse af klage
over vandområdeplaner ved digital selvbetjening følger i
dag allerede af § 18 b i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
De foreslåede bestemmelser svarer til lignende bestem-
melser om klage ved digital selvbetjening i en række andre
natur- og miljøretlige love med de modifikationer, der følger
af, at en vandområdeplan ikke retter sig mod enkeltpersoner
eller virksomheder og ikke blot dækker en enkelt eller nogle
få ejendomme, men et helt hovedvandopland.
Det foreslås bl.a., at hvis den myndighed, der har offent-
liggjort den påklagede vandområdeplan, vil fastholde pla-
nen, skal den snarest efter klagefristens udløb videresende
klagen til klagenævnet ledsaget af den påklagede plan og
myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klage-
punkter. Klageren skal underrettes herom og oplyses om, at
evt. bemærkninger til klagenævnet skal være afgivet inden
for 3 uger fra modtagelsen. Det foreslås endvidere, at al
kommunikation mellem den myndighed, der har offentlig-
gjort vandområdeplanen, og klagenævnet skal ske ved digi-
tal selvbetjening.
Til § 92
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i lov nr. 130 af 10. februar 2015
om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationspro-
gram er en konsekvens af forslaget til lov om Miljø- og Fø-
devareklagenævnet, hvorefter Natur- og Miljøklagenævnet
erstattes af Miljø- og Fødevareklagenævnet og at lov om
Natur- og Miljøklagenævnet ophæves.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af § 19, stk. 2, i lov om Miljøtek-
nologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram indebærer,
at adgangen til at klage til Natur- og Miljøklagenævnet i den
læge sammensætning, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur-
og Miljøklagenævnet, erstattes af en adgang til at klage til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i for-
slag til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 3
Den eksisterende henvisning i § 19, stk. 6, i lov om Miljø-
teknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram til lov
om Natur- og Miljøklagenævnet § 18 b, stk. 2-4, foreslås
ændret til en henvisning til lov om Miljø- og Fødevarekla-
genævnets § 21, stk. 2-4. Der henvises til de specielle be-
mærkninger til lovforslagets § 21, stk. 2-4.
Til § 93
Til nr. 1
Efter § 22, stk. 2, i lov om refinansiering af realkreditlån
m.v. i landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af
23. juni 2016, varetager Udbetaling Danmark opgaver efter
§ 8, stk. 1-3, og §§ 9 og 20, og træffer afgørelser efter loven,
jf. § 19. Efter § 22, stk. 3, kan Udbetaling Danmarks afgø-
relser efter § 22, stk. 2, påklages for miljø- og fødevaremini-
steren.
Det foreslås, at § 22, stk. 3, ændres, således at Udbetaling
Danmarks afgørelser efter § 22, stk. 2, fremover skal kunne
påklages til det foreslåede nyoprettede Miljø- og Fødevare-
klagenævn, som er en fusion af Klagecenter for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri og Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lov-
forslagets §§ 1-24. Afgørelser truffet af Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, som er et uafhængigt klagenævn, kan ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
Til nr. 2
Afgørelser, som ifølge loven indtil 1. februar 2017 har
kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen i § 22 a, stk. 1,
som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat
i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforsla-
get om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn
ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri og Natur- og Miljøklagenævnet.
Det foreslås endvidere for at undgå tvivl om den fortsatte
adgang til remonstration og genoptagelse, at der indsættes
en bestemmelse, jf. § 22 a, stk. 2, hvorefter klager til Miljø-
og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen,
ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forsla-
get.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
69
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til § 94
Til nr. 1
Efter § 19, stk. 2, i lov om støtte til miljøforbedrende in-
vestering i mindre landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
785 af 23. juni 2016, administrerer Udbetaling Danmark
statsgarantier ydet i henhold til § 10, stk. 1. Efter § 21, stk.
4, kan Udbetaling Danmarks afgørelser som nævnt i § 19,
stk. 2, påklages for miljø- og fødevareministeren.
Det foreslås, at § 21, stk. 4, ændres, således at Udbetaling
Danmarks afgørelser efter § 19, stk. 2, fremover skal kunne
påklages til det foreslåede nyoprettede Miljø- og Fødevare-
klagenævn, som er en fusion af Klagecenter for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri og Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lov-
forslagets §§ 1-24. Afgørelser truffet af Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, som er et uafhængigt klagenævn, kan ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
Til nr. 2
Afgørelser, som ifølge loven indtil 1. februar 2017 har
kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen i § 21 a, stk. 1,
som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat
i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforsla-
get om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn
ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri og Natur- og Miljøklagenævnet.
Det foreslås endvidere for at undgå tvivl om den fortsatte
adgang til remonstration og genoptagelse, at der indsættes
en bestemmelse, jf. § 21 a, stk. 2, hvorefter klager til Miljø-
og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen,
ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forsla-
get.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder
lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø-
og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine
beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”,
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndig-
hedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myn-
dighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse stan-
dardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgi-
velse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Be-
myndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløb-
igt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre
relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektor-
lovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fast-
lagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven
overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er de-
legeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015
om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjel-
ser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af
lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves.
Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (de-
legationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministe-
riets underordnede styrelser.
Til Kapitel 10
Til § 95
Reglen i forslagets § 95 fastsætter lovens territoriale gyl-
dighedsområde. Det foreslås, at loven ikke gælder for Fæ-
røerne og Grønland. Under hensyn til at havmiljøloven, mil-
jøskadeloven, gødningsloven, foderstofloven, fødevarelo-
ven, dyrepatogenloven, lov om apoteksvirksomhed, dyre-
holdsloven, fiskeriloven og dyrlægeloven (forslagets §§ 41,
44, 60, 61, 62, 71, 73, 81, 82 og 87) ved kongelig anordning
kan sættes i kraft for Grønland, og en række sager efter disse
sektorlove kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
foreslås, at loven ved kongelig anordning skal kunne sættes i
kraft for Grønland med virkning for sager omfattet af disse
sektorlove. Miljøskadeloven (forslagets § 44) kan også ved
kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne, men den
gældende retstilstand, hvorefter den gældende nævnslov, jf.
nævnslovens § 21, ikke kan sættes i kraft for Færøerne, fore-
slås videreført, således at lov om Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet ikke efter forslaget skal gælde for Færøerne. Der hen-
vises i øvrigt til de almindelige bemærkningers punkt 2.8.
70
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 25. I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1217 af 28. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøkla-
genævnets« til: »Miljø- og Fødevareklagenævnets«.
§ 33. ---
Stk. 2. Fredningsnævnets beslutning om fredning kan efter
reglerne i § 43 indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet
som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnets beslutning
om erstatning kan indbringes for Taksationskommissionen ef-
ter reglerne i § 45.
Stk. 3-5. ---
2. I § 33, stk. 2, og § 78, stk. 1, 3, 4, 6 og 7, ændres »som
sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2,« til: », som behandler sag-
en i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9.«.
§ 78. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de
regler, der udstedes efter loven, kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov
om Natur- og Miljøklagenævnet efter bestemmelserne i dette
kapitel. Afgørelser efter § 73, stk. 5, kan dog ikke påklages.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a, stk. 2, kan på-
klages til Natur- og Miljøklagenævnet efter kapitel 12, for så
vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1, kan
påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat ef-
ter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet ef-
ter bestemmelserne i dette kapitel. For klage over frednings-
nævnets øvrige afgørelser gælder § 43.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministerens afgørelser efter § 9, §
11, stk. 1 og 2, § 27, stk. 1 og 2, § 53, stk. 1, 2 og 4, og § 65,
stk. 1, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sam-
mensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagen-
ævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Miljø- og fødeva-
reministerens afgørelser efter § 65 a, stk. 1, kan påklages til
Natur- og Miljøklagenævnet efter kapitel 12, for så vidt angår
retlige spørgsmål.
Stk. 5. Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov
om Natur- og Miljøklagenævnet.
3. I § 78, stk. 5, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: », som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte bestem-
melser om klage over afgørelser truffet af ministeren efter
regler udstedt i medfør af loven. Miljø- og fødevareministe-
ren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Na-
tur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, eller at sådanne af-
gørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
71
Stk. 7. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte bestemmel-
ser om klage over afgørelser truffet af en myndighed, som ef-
ter miljø- og fødevareministerens bestemmelse efter § 73, stk.
3, fører tilsyn med overholdelsen af loven. Miljø- og fødeva-
reministeren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan påkla-
ges til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5,
stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, eller at så-
danne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 87. ---
Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke sene-
re end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 3-10. ---
4. I § 87, stk. 2, 1. pkt., ændres » jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4.«.
§ 26. I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1189 af 27. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøkla-
genævnets« til: »Miljø- og Fødevareklagenævnets«.
§ 91. Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf.
dog § 92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutnin-
ger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i lo-
ven, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat
efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljø- og fødeva-
reministeren efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1,
nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a, afgørelser truffet i medfør af §
25 eller § 82 samt afgørelser efter § 70 a, § 70 b og § 72, når
disse afgørelser vedrører sager efter regler udstedt i medfør af
lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a og afgørel-
ser truffet i medfør af § 25 eller § 82.
2. I § 91, stk. 1, 1. pkt., ændres »som sammensat efter § 5,
stk. 1, nr. 1,« til: », som behandler sagen i en af nævnets af-
delinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
Stk. 2. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter lo-
vens § 58 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som
sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljø-
klagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af mil-
jø- og fødevareministeren efter lovens § 58 og afgørelser truf-
fet i medfør af § 82, når disse afgørelser vedrører sager efter §
58.
3. I § 91, stk. 2, 1. pkt., ændres »som sammensat efter § 5,
stk. 1, nr. 2,« til: », som behandler sagen i den læge afdeling,
jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
72
Stk. 3. ---
§ 94. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skrift-
ligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anven-
delse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende
kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital
selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgæn-
gelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fast-
holde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere
end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 2-5. ---
4. I § 94, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 27. I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af
28. september 2016, som ændret ved § 3 i lov 427 af 18. maj
2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
§ 13. Regionsrådets afgørelser efter loven eller regler fast-
sat i medfør af loven kan, for så vidt angår forekomster på
landjorden, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som
sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljø-
klagenævnet efter §§ 15 og 16. Regionsrådets afgørelse efter
§ 5 a kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Na-
tur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Regionsrådets afgø-
relser efter kapitel 7 a kan dog påklages til Natur- og Miljø-
klagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet. Regionsrådets afgørelser efter §
7, stk. 2, § 9, stk. 2, og § 11 kan dog ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministerens afgørelser efter regler
fastsat i medfør af § 36 kan påklages til Natur- og Miljøkla-
genævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Na-
tur- og Miljøklagenævnet efter §§ 15 og 16. Øvrige afgørel-
ser, som miljø- og fødevareministeren træffer efter loven eller
efter regler fastsat i medfør af loven vedrørende forekomster
på landjorden, kan ikke påklages til anden administrativ myn-
dighed.
2. I § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 13, stk. 2, 1.pkt. og § 26, stk.
2, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2,« til: »,
som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr.
9,«.
3. I § 13, stk. 1, 3. pkt., og § 26, stk. 1, ændres »som sam-
mensat efter § 5, stk. 1, nr. 1,« til: », som behandler sagen i
en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
§ 16. ---
Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
4. I § 16, stk. 2, 1. pkt., og § 26 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf.
dog § 18 b, stk. 2-4,« til: »jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
73
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke sene-
re end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 3-8. ---
§ 26. Afgørelser truffet af miljø- og fødevareministeren ef-
ter kapitel 7 a kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet
som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet.
Stk. 2. Afgørelser truffet af miljø- og fødevareministeren ef-
ter §§ 20, 20 b, 23 og 24 eller afgørelser truffet efter regler
fastsat i medfør af § 20 a, stk. 5, og § 23, stk. 2, kan, for så
vidt angår vilkår til beskyttelse af kulturarv, natur og miljø,
påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat ef-
ter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
Stk. 3. ---
§ 26 b. ---
Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke sene-
re end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 3-10. ---
§ 28. I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af
28. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøkla-
genævnets« til: Miljø- og Fødevareklagenævnets«.
§ 80. Vandløbsmyndighedens afgørelser, bortset fra afgø-
relser om erstatning og andre økonomiske spørgsmål og mil-
jø- og fødevareministerens afgørelser efter § 37 a, kan påkla-
ges til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5,
stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelser
efter § 54 a kan dog ikke påklages.
2. I § 80, stk. 1, 1. pkt., ændres »som sammensat efter § 5,
stk. 1, nr. 2,« til: », som behandler sagen i den læge afdeling,
jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
74
Stk. 2. Afgørelser efter kapitel 11 a kan dog påklages til Na-
tur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Stk. 1, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. ---
3. I § 80, stk. 2, 1. pkt., ændres »som sammensat efter § 5,
stk. 1, nr. 1,« til: »som behandler sagen i en af nævnets afde-
linger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6,«
§ 82. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skrift-
ligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anven-
delse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende
kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital
selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgæn-
gelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fast-
holde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere
end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 2-10. ---
4. I § 82, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 29. I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 1577 af 8.
december 2015, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
§ 60. Afgørelser efter § 4, § 6, § 7, stk. 2, § 13, § 15, stk. 2,
§ 17, stk. 3, §§ 19-21, § 38, § 39 og § 51, stk. 2 og 3, der er
truffet af miljø- og fødevareministeren eller efter bemyndigel-
se fra ministeren, jf. § 43, kan påklages til Natur- og Miljø-
klagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet.
2. I § 60, stk. 1, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
2,« til: », som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,
stk. 1, nr. 9,«.
Stk. 2. Afgørelser efter kapitel 8 a, der er truffet af miljø- og
fødevareministeren eller efter bemyndigelse fra ministeren, jf.
§ 43, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sam-
mensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagen-
ævnet.
3. I § 60, stk. 2, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: »som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
§ 63. ---
Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke sene-
re end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
4. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
75
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 3-10. ---
§ 30. I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1617 af 8. december 2015, foretages følgende æn-
dringer:
§ 53 j. Afgørelser efter dette kapitel kan påklages til Natur-
og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger
fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4 i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke sene-
re end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Natur- og
Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalel-
se til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive
bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra
modtagelsen.
Stk. 4. Myndighedens videresendelse af klage til og efter-
følgende kommunikation om klagesagen med Natur- og Mil-
jøklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetje-
ning. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet
ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Natur- og
Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke af-
vises.
Stk. 5. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital
selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen
til Natur- og Miljøklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk.
2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse.
Stk. 6. Klage har opsættende virkning, medmindre Natur-
og Miljøklagenævnet beslutter andet.
§ 53 k. Afgørelser efter dette kapitel kan påklages af
1) adressaten for afgørelsen,
2) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sag-
en,
3) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis ho-
vedformål er beskyttelse af natur og miljø,
4) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter
deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når
afgørelsen berører sådanne interesser, og
1. I § 53 j og § 53 k ændres »Natur- og Miljøklagenævnet«
til »Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. I § 53 j, stk. 1, 1. pkt., ændres »som sammensat efter § 5,
stk. 1, nr. 1,« til: »som behandler sagen i en af nævnets afde-
linger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6,«
3. I § 53 j, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,«
til: »jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
76
5) lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse
af natur og miljø som hovedformål.
Stk. 2. Ved klage efter stk. 1, nr. 3 og 4, kan Natur- og Mil-
jøklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne
dokumenterer deres klageberettigelse ved at indsende vedtæg-
ter eller på anden måde.
§ 31. I lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10. december 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I § 16 ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til »Miljø-
og Fødevareklagenævnet«.
§ 16. ---
Stk. 2. Hvis planen eller programmet ikke er udarbejdet i
henhold til lov eller den pågældende lov ikke giver mulighed
for klage, kan myndighedens afgørelser efter §§ 4-13, for så
vidt angår retlige spørgsmål, indbringes for Natur- og Miljø-
klagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet af de i stk. 3 nævnte klageberet-
tigede inden 4 uger efter offentliggørelsen efter § 4, stk. 4, el-
ler § 10.
Stk. 3-4. ---
2. I § 16, stk. 2, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
2,« til: », som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,
stk. 1, nr. 9,«.
Stk. 5. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke sene-
re end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 6-8. ---
3. I § 16, stk. 5, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 32. I lov om nationalparker, jf. lovbekendtgørelse nr.
1202 af 28. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
§ 29. Nationalparkfondens vedtagelse af en nationalpark-
plan kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sam-
mensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagen-
ævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med de af-
gørelser, der er nævnt i stk. 2, kan indbringes for Natur- og
2. I § 29, stk. 1, og § 29, stk. 3, ændres »som sammensat ef-
ter § 5, stk. 1, nr. 2,« til: », som behandler sagen i den læge
afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
77
Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov
om Natur- og Miljøklagenævnet, herunder regler om opsæt-
tende virkning af klage og om klageberettigelse.
§ 31. ---
Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke sene-
re end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 3-5. ---
3. I § 31, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 33. I lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermar-
sken, jf. lovbekendtgørelse nr. 1621 af 10. december 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I §§ 44 og 44 a ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
§ 44. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 37, stk. 3,
samt § 38 om fravigelser fra § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 19 og
§ 37, stk. 2, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som
sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljø-
klagenævnet af
1) adressaten for afgørelsen,
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
3) Digelaget for Marsken ved Tønder, når afgørelsen vedrø-
rer spørgsmål af betydning for drift og vedligeholdelse af di-
ger og afvandings- og bevandingsanlæg,
4) enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interes-
se i sagen,
5) offentlige myndigheder,
6) lokale foreninger og organisationer, som har en væsent-
lig interesse i afgørelsen,
7) Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitolo-
gisk Forening og
8) Friluftsrådet, når afgørelsen berører væsentlige rekreati-
ve interesser.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 33 kan på-
klages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter §
5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet af adres-
saten for afgørelsen.
2. I § 44, stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og 4, ændres »som sammensat
efter § 5, stk. 1, nr. 2,« til: », som behandler sagen i den læ-
ge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
78
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitel 9 a
kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat
efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet af
1) adressaten for afgørelsen,
2) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sag-
en,
3) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis ho-
vedformål er beskyttelse af natur og miljø,
4) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter
deres vedtægter varetager væsentlige rekreative interesser,
når afgørelsen berører sådanne interesser, og
5) lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse
af natur og miljø som hovedformål.
Stk. 5-8. ---
Stk. 9. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke sene-
re end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 10-14. ---
3. I § 44, stk. 9, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 34. I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1204 af 28. september 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet« og Natur- og Miljøkla-
genævnets” til: »Miljø- og Fødevareklagenævnets«.
§ 75. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven, jf. dog
stk. 2, og miljø- og fødevareministerens afgørelser efter § 29,
stk. 2 og 4, § 32, § 37 og § 38, jf. § 40, stk. 2, og i konkrete
sager efter kapitel 8 kan påklages til Natur- og Miljøklagen-
ævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur-
og Miljøklagenævnet.
2. I § 75, stk. 1, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
2,« til: », som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,
stk. 1, nr. 9,«.
Stk. 2. Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages til Natur-
og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
3. I § 75, stk. 2, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: », som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
Stk. 3. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
4. I § 75, stk. 3, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
79
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke sene-
re end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
§ 35. I lov om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold, jf. lov nr. 469 af 12. juni 2009, som ændret ved § 14
i lov nr. 484 af 11. maj 2010 og ved § 23 i lov nr. 580 af 18.
juni 2012 foretages følgende ændringer:
1. I § 26 ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Miljø-
og Fødevareklagenævnet«.
§ 26. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Vandselskabernes afgørelser om aktindsigtsspørgs-
mål efter lov om offentlighed i forvaltningen, jf. § 14, stk. 1,
og efter lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. § 14, stk. 2,
kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat
efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
Stk. 4-8. ---
2. I § 26, stk. 3, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: », som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
§ 36. I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr.
1190 af 27. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
§ 77. Følgende afgørelser kan påklages til Natur- og Miljø-
klagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet:
1) Kommunalbestyrelsens og regionsrådets afgørelser efter
loven eller regler udstedt i medfør af loven, medmindre andet
fremgår af lovens øvrige bestemmelser.
2) Miljø- og fødevareministerens afgørelser efter kapitel 4 a
og 4 b, § 39, stk. 2, § 72, § 73, stk. 2, 2. pkt., § 73 a og § 73 b.
2. I § 77, stk. 1, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: », som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
Stk. 2. Regionsrådets afgørelser om ekspropriation, jf. § 22,
stk. 2 og 4, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som
sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljø-
klagenævnet.
3. I § 77, stk. 2, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
2,« til: », som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,
stk. 1, nr. 9,«.
Stk. 3. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil
4. I § 77, stk. 3, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
80
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke sene-
re end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 4-7. ---
§ 37. I lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1036 af 18. august 2015, foretages følgende
ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
§ 4 a. Afslag på anmodning om aktindsigt, der er meddelt
af et organ omfattet af § 1, stk. 2, og af forsyningsvirksomhe-
der m.v. omfattet af § 1, stk. 1, kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov
om Natur- og Miljøklagenævnet.
2. I § 4 a ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1,«
til: »som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3,
stk. 1, nr. 1-8,«.
§ 4 b. Klage indgives skriftligt til det organ eller den forsy-
ningsvirksomhed, der har truffet afgørelsen. Organet eller for-
syningsvirksomheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen,
snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter
modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen.
Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påkla-
gede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens be-
dømmelse, og en udtalelse fra organet eller forsyningsvirk-
somheden med organets eller forsyningsvirksomhedens be-
mærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
3. § 4 b, stk. 1, affattes således:
»Klage indgives skriftligt til den myndighed, det organ eller
den forsyningsvirksomhed, der har truffet afgørelsen. Myn-
digheden, organet eller forsyningsvirksomheden skal, hvis
den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt
ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videre-
sende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresen-
delsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de doku-
menter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse
fra myndigheden, organet eller forsyningsvirksomheden
med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte
klagepunkter.«
Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden.
4. § 4 b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Ved klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives kla-
gen ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk.
2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
Stk. 3. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen,
snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter
modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen.
Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påkla-
gede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens be-
dømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighe-
dens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 4. Myndighedens videresendelse af klage til og efter-
følgende kommunikation om klagesagen med Natur- og Mil-
jøklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetje-
ning. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet
ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Natur- og
5. § 4 b, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
81
Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke af-
vises.
Stk. 5. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital
selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen
til Natur- og Miljøklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk.
3 ikke anvendelse
§ 38. I lov om miljømål m.v. for internationale naturbe-
skyttelsesområder (Miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1251 af 29. september 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 79/923/EØF af 30. oktober 1979 om kvalitets-
krav til skaldyrvande, EF-Tidende 1979, nr. L 281, side 47,
dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om beva-
ring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirek-
tivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest
ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-
Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske for-
anstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L
327, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vil-
de fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirekti-
vet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret
ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpas-
ning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Repu-
blikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158,
side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som senest ændret
ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpas-
ning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Repu-
blikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158,
side 193.«
2. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
§ 53. Afgørelser truffet efter følgende bestemmelser kan
påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat ef-
ter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet:
1) § 45, for så vidt angår Natura 2000-planens tilvejebrin-
gelse.
2) § 46 c, for så vidt angår handleplanens indhold og tilve-
jebringelse, jf. §§ 46 a-46 e.
3. I § 53, stk. 1, 1. pkt., ændres »som sammensat efter § 5,
stk. 1, nr. 2,« til: », som behandler sagen i den læge afdeling,
jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
§ 56. ---
Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden.
Stk. 3-6. ---
4. I § 56, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 39. I lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf.
lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016, som ændret ved
§ 15, nr. 1, i lov nr. 341 af 27. april 2011 og § 1 i lov nr. 427
af 18. maj 2016 foretages følgende ændringer:
82
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøkla-
genævnets« ændres til: »Miljø- og Fødevareklagenævnets«.
§ 76. Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf.
dog § 78, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutnin-
ger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i lo-
ven, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat
efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
Stk. 2. ---
2. I § 76, stk. 1, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: », som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
§ 77. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skrift-
ligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anven-
delse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende
kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital
selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgæn-
gelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fast-
holde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere
end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 2-5. ---
3. I § 77, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog 21, stk. 2-4,«.
§ 40. I lov nr. 427 af 18. maj 2016 om ændring af lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om planlægning,
lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om frem-
me af vedvarende energi og forskellige andre love konse-
kvensændringer m.v. som følge af lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
foretages følgende ændringer:
§ 4. ---
1.-10. ---
11. § 58, stk. 1, nr. 3 og 5, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
12. I § 58, stk. 1, nr. 4, der bliver nummer 3, udgår », jf. dog
stk. 2«.
13. § 58, stk. 2, ophæves.
14. I § 59, stk. 2, ændres »§ 58, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5« til: »§
58, stk. 1, nr. 1 og 3«.
15. I § 60, stk. 8, 1. pkt., ændres »§ 58, stk. 1, nr. 3, 4 og 5«
til: »§ 58, stk. 1, nr. 3«.
Nr. 16.-18. ---
1. § 4, nr. 11-15, ophæves.
83
§ 10. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse ved Natur- og Miljø-
klagenævnets behandling af klager over afgørelser truffet før
lovens ikrafttræden efter lov om planlægning, lov om råstof-
fer og lov om beskyttelse af havmiljøet og regler udstedt i
medfør af disse love. For sådanne klager finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Stk. 4-9. ---
2. I § 10, stk. 3, ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
§ 41. I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1216 af 28. september 2016, som ændret ved § 2 i
lov nr. 427 af 18. maj 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøkla-
genævnets« ændres til: »Miljø- og Fødevareklagenævnets«.
§ 51. Følgende afgørelser kan påklages til Natur- og Miljø-
klagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet:
1) Afgørelser efter § 24 a, stk. 1, og afgørelser truffet efter
regler fastsat med hjemmel i § 24 a, stk. 2-5.
2) Miljø- og fødevareministerens afgørelser om dumpning
af optaget havbundsmateriale, jf. § 26, og ministerens afgø-
relse om foretagelse af undersøgelser heraf efter § 45 a.
3) Afgørelser om dispensationer truffet efter regler fastsat
med hjemmel i § 19 b, stk. 3.
4) Afgørelser efter § 34 a, stk. 3, og afgørelser truffet efter
regler fastsat med hjemmel i § 30, stk. 1, § 33, stk. 2 og 4, og
§ 34 a, stk. 3.
5) Afgørelser efter kapitel 14 a.
2. I § 51, stk. 1, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: »som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-6,«.
Stk. 2. Til brug for Natur- og Miljøklagenævnets behand-
ling af klager over afgørelser efter §§ 26 og 45 a indstiller føl-
gende organisationer sagkyndige til beskikkelse efter § 3 i lov
om Natur- og Miljøklagenævnet:
1) Danske Havne.
2) Foreningen af Danske Privathavne.
3) Udviklingsselskabet By & Havn I/S.
4) Danmarks Fiskeriforening.
5) Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere.
6) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
7) Danmarks Naturfredningsforening.
8) WWF Verdensnaturfonden.
9) Dansk Ornitologisk Forening.
10) Friluftsrådet.
11) Danmarks Sportsfiskerforbund.
3. § 51, stk. 2-5, ophæves.
Stk. 6-11 bliver herefter stk. 2-7.
84
Stk. 3. Til brug for Natur- og Miljøklagenævnets behand-
ling af klager over afgørelser efter regler fastsat i medfør af §
19 b, stk. 3, og § 33, stk. 2, indstiller følgende organisationer
sagkyndige til beskikkelse efter § 3 i lov om Natur- og Miljø-
klagenævnet:
1) Bilfærgernes Rederiforening.
2) Danmarks Rederiforening.
3) Dansk Navigatørforening.
4) Danmarks Naturfredningsforening.
5) WWF Verdensnaturfonden.
6) Dansk Ornitologisk Forening.
7) Friluftsrådet.
8) Danmarks Sportsfiskerforbund.
Stk. 4. Til brug for Natur- og Miljøklagenævnets behand-
ling af klager over afgørelser efter § 34 a, stk. 3, og afgørelser
efter regler fastsat i medfør af § 30, stk. 1, og § 34 a, stk. 3,
indstiller følgende organisationer sagkyndige til beskikkelse
efter § 3 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet:
1) Olie Gas Danmark.
2) Danmarks Fiskeriforening.
3) Danmarks Naturfredningsforening.
4) WWF Verdensnaturfonden.
5) Dansk Ornitologisk Forening.
6) Greenpeace.
Stk. 5. Styrelser under Miljø- og Fødevareministeriet samt
Kystdirektoratet og Transport- og Bygningsministeriet kan ud
over de sagkyndige medlemmer, som er indstillet af organisa-
tionerne efter stk. 2-4 , indstille yderligere sagkyndige med-
lemmer til beskikkelse med henblik på at sikre tilstedeværel-
sen af den fornødne sagkundskab i nævnet.
Stk. 6. Klage skal være indgivet inden 4 uger fra afgørel-
sens meddelelse. Når offentlig annoncering finder sted, jf. §
49, stk. 2, regnes klagefristen dog altid fra annonceringens
dato. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en hellig-
dag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Stk. 7. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden.
4. I § 51, stk. 7, som bliver stk. 3, ændres »jf. dog § 18 b,
stk. 2-4,« til: »jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
Stk. 8. Når myndigheden videresender klagen til Natur- og
Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalel-
se til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive
bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra
modtagelsen.
Stk. 9. Myndigheden skal straks underrette Natur- og Miljø-
klagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til næv-
net, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen
85
og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af
betydning for klagen. Natur- og Miljøklagenævnet kan sætte
behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afslut-
tet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af for-
handlingerne, når de er afsluttet.
Stk. 10. Myndighedens videresendelse af klage til og efterføl-
gende kommunikation om klagesagen med Natur- og Miljø-
klagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening.
Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved an-
vendelse af digital selvbetjening, men hvor Natur- og Miljø-
klagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
Stk. 11. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selv-
betjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 7,
4. og 5. pkt., og stk. 8 ikke anvendelse.
5. I § 51, stk. 11, som bliver stk. 7, ændres »stk. 7, 4. og 5.
pkt., og stk. 8« til: »stk. 3, 4. og 5. pkt., og stk. 4«.
§ 42. I lov om miljø- og genteknologi, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 840 af 3. juli 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 646 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet.
§ 32. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skrift-
ligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anven-
delse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende
kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital
selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgæn-
gelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fast-
holde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere
end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 2-5. ---
2. I § 32, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 34. Afgørelser efter § 8 og kapitel 3 a truffet af miljø- og
fødevareministeren og vilkår fastsat i medfør af regler udstedt
i medfør af § 7, stk. 3, til sikring af det ydre miljø i Beskæfti-
gelsesministeriets afgørelser om klassifikation af laboratorier,
laboratorieområder og anlæg til storskalaforsøg kan påklages
til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk.
1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
3. I § 34, stk. 1, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: »som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
Stk. 2. Til brug for Natur- og Miljøklagenævnets behand-
ling af klagesager indstiller følgende organisationer sagkyndi-
ge til beskikkelse efter § 3 i lov om Natur- og Miljøklagenæv-
net:
1) DI – Organisation for erhvervslivet.
2) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
4. § 34, stk. 2-4, ophæves.
86
3) Håndværksrådet.
4) Landbrug & Fødevarer.
5) Danmarks Naturfredningsforening.
6) WWF Verdensnaturfonden.
7) Dansk Ornitologisk Forening.
8) Friluftsrådet.
9) Danmarks Sportsfiskerforbund.
Stk. 3. Styrelser under Miljø- og fødevareministeriet samt
Danmarks Miljøundersøgelser kan ud over de sagkyndige,
som er indstillet af organisationerne efter stk. 2, indstille
yderligere sagkyndige til beskikkelse med henblik på at sikre
tilstedeværelsen af den fornødne sagkundskab i nævnet.
Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på indstilling af
sagkyndige til behandling af sager efter kapitel 3 a.
§ 43. I lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede af-
grøder, jf. lovbekendtgørelse nr. 695 af 9. juni 2016, foreta-
ges følgende ændringer:
1. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 44. I lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning
af miljøskader (miljøskadeloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1191 af 27. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
§ 50. Medmindre andet fremgår af loven, kan afgørelser ef-
ter loven påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sam-
mensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagen-
ævnet.
2. I § 50 ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 1,« til:
»som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk.
1, nr. 1-6,«.
§ 52. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skrift-
ligt til miljø- og fødevareministeren ved anvendelse af digital
3. I § 52, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
87
selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om Natur- og Mil-
jøklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation
om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening.
En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for miljø-
og fødevareministeren. Miljø- og fødevareministeren skal,
hvis ministeren vil fastholde afgørelsen, snarest og som ud-
gangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb
videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen
skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede af-
gørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse,
og en udtalelse fra miljø- pg fødevareministeren med ministe-
rens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 2-5. ---
§ 45. I lov om vurdering og styring af oversvømmelsesri-
sikoen fra vandløb og søer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1618 af
10. december 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 1631 af 26.
december 2013, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøkla-
genævnets« ændres til: »Miljø- og Fødevareklagenævnets«.
§ 15. Endeligt vedtagne risikostyringsplaner og senere re-
vurderinger af disse kan påklages til Natur- og Miljøklagen-
ævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Miljø-
og Naturklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.
2. I § 15, stk. 1, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
2,« til: », som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,
stk. 1, nr. 9,«.
§ 17. ---
Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke sene-
re end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 3-5. ---
3. I § 17, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 46. I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8.
april 2014, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
88
§ 29 t. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel
eller de regler, der udstedes efter dette kapitel, kan påklages
til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk.
1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet efter bestem-
melserne i dette kapitel.
Stk. 2. Kulturministerens afgørelser efter § 29 h, stk. 2, og §
29 q, stk. 2, 1. pkt., kan påklages til Natur- og Miljøklagen-
ævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur-
og Miljøklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel.
Tilsvarende kan afgørelser efter § 29 j, stk. 1, påklages til Na-
tur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår dis-
pensationer fra bestemmelserne i § 29 e, stk. 1, 1. pkt., og §
29 g, stk. 1 og 2, bortset fra tilladelser til arkæologiske under-
søgelser af fortidsminder og historiske skibsvrag. Andre afgø-
relser efter dette kapitel kan ikke påklages til anden admini-
strativ myndighed.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om
klage over afgørelser truffet af ministeren efter regler udstedt
i medfør af dette kapitel. Kulturministeren kan bestemme, at
sådanne afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenæv-
net som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet, eller at sådanne afgørelser ikke kan påkla-
ges til anden administrativ myndighed.
2. I § 29 t, stk. 1, og to steder i stk. 2 og 3, ændres »som
sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2,« til: », som behandler sag-
en i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
§ 29 v. ---
Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke sene-
re end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Styk. 3-9. ---
3. I § 29 v, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,«
til: »jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 47. I lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203
af 28. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
§ 19. Afgørelser truffet efter §§ 12 og 13 kan påklages til
Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1,
nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår
processuelle spørgsmål i forbindelse med tilvejebringelsen af
havstrategierne.
2. I § 19 ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2,« til:
», som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr.
9,«.
89
§ 21. ---
Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke sene-
re end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 3-5. ---
3. I § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,« til:
»jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
§ 48. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1529
af 23. november 2015, som senest ændret ved lov nr. 615 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 58 b indsættes:
»§ 58 c. Til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behand-
ler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, kan påklages:
1) Kommunalbestyrelsens, regionsrådets og miljø- og fø-
devareministerens afgørelser om tilladelser efter regler fast-
sat af miljø- og fødevareministeren i henhold til § 11 g, stk.
3, jf. dog stk. 2.
2) Kommunalbestyrelsens eller regionsrådets afgørelser
om andre forhold, der er omfattet af denne lovs § 11 g og
regler fastsat i henhold til lovens § 11 g og § 11 h for så vidt
angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.
3) Miljø- og fødevareministerens afgørelser om andre for-
hold i sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbesty-
relsens eller regionsrådets opgaver og beføjelser efter regler
fastsat i henhold til § 11 i, for så vidt angår retlige spørgs-
mål, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at klager omfattet af stk. 1 i visse tilfælde skal behand-
les i en anden af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«
2. Efter § 59 indsættes:
»§ 59 a. Klageberettiget efter § 58 c er miljø- og fødevare-
ministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens
udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om
nationalparker.
Stk. 2. Klageberettiget efter § 58 c er endvidere landsdæk-
kende foreninger og organisationer, der som hovedformål
har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væ-
sentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på be-
tingelse af,
90
1) at foreningen eller organisationen har vedtægter eller
love, som dokumenterer dens formål, og
2) at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst
100 medlemmer.«
3. Overalt i § 60 ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
§ 60. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendt-
gjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I til-
fælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke
meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt,
hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefri-
sten udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen
til den følgende hverdag.
4. I § 60, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »klage«: »til Miljø-
og Fødevareklagenævnet« .
Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening.
En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myn-
digheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørel-
sen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger ef-
ter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og Miljø-
klagenævnet, jf. dog stk. 5. Klagen skal ved videresendelsen
være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der
er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndig-
heden med myndighedens bemærkninger til sagen og de an-
førte klagepunkter.
Stk. 3-4. ---
5. I § 60, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 18 b, stk. 2-4,« til: »§ 21,
stk. 2-4,« og i § 60, stk. 2, 4. pkt., udgår », jf. dog stk. 5«.
Stk. 5. Ved klage over afgørelse om endelig vedtagelse af
en lokalplan efter § 27, stk. 1, hvor kommunalbestyrelsen vil
igangsætte proceduren efter §§ 24-27 med henblik på vedta-
gelse af en ny lokalplan, skal kommunalbestyrelsen snarest
videresende klagen vedlagt afgørelsen til Natur- og Miljøkla-
genævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 5. pkt., og stk. 3 og
4 ikke anvendelse. Kommunalbestyrelsen underretter Natur-
og Miljøklagenævnet om vedtagelse af den nye lokalplan.
(ophæves)
Stk. 6. Myndighedens videresendelse af klage til og efter-
følgende kommunikation om klagesagen med Natur- og Mil-
jøklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetje-
ning. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet
ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Natur- og
Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke af-
vises.
Stk. 7. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital
selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen
til Natur- og Miljøklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk.
2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse.
6. § 60, stk. 5 og stk. 9, der bliver stk. 8, ophæves.
Stk. 6-8, bliver herefter stk. 5-7, og stk. 10 bliver herefter
stk. 8.
91
Stk. 8. Ved rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, kan
Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at en af kommunal-
bestyrelsen eller erhvervs- og vækstministeren meddelt tilla-
delse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke
skal efterkommes. Er et bygge- eller anlægsarbejde iværksat,
kan nævnet påbyde dette standset.
7. I § 60, stk. 8, som bliver stk. 7, ændres »§ 58, stk. 1, nr. 3,
4 og 5« til: »§ 58 c«, efter »kommunalbestyrelsen« indsæt-
tes: », regionsrådet« og »erhvervs- og vækstministeren« æn-
dres til: »miljø- og fødevareministeren.«
Stk. 9. En tilladelse efter § 35, stk. 1, må ikke udnyttes før
klagefristens udløb. Rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 1 og
2, har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøkla-
genævnet bestemmer andet. (ophæves)
Stk. 10. Natur- og Miljøklagenævnet påser, at den, som har
modtaget en tilladelse, underrettes om klagen. Når klage ind-
gives til kommunalbestyrelsen, underretter kommunalbesty-
relsen straks den, der har modtaget en tilladelse, om klagen.
§ 49. Afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i med-
før af tekstanmærkninger ad § 24 på Finansloven kan, hvis
ikke andet er fastsat i medfør heraf, påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets
afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-8, i lov om Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.
§ 50. I lov om indkøbsforeninger for mindre virksomheder
i landdistrikterne, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 19. august
2010, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Afgørelser truffet i henhold til § 7, stk. 3, eller reg-
ler udstedt i medfør af § 7, stk. 4, kan, hvis ikke andet er
fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør he-
raf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som be-
handler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
92
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 51. I lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1845 af 14. december 2015, foretages føl-
gende ændringer:
1. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Afgørelser truffet i henhold til kapitel 2 i lov om
læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr.
17. af 18. januar 2996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. ja-
nuar 1998 og lov nr. 466 af 7. juni 2001 eller regler udstedt i
medfør heraf kan, med undtagelse af afgørelser truffet af
Plantning og Landskab, Landsforeningen påklages til Miljø-
og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen
omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, og kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 52. I lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1748 af 14. december 2015, foretages føl-
gende ændringer:
1. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg-
ler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i lo-
ven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2 -4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
93
§ 53. I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1813 af 14. december 2015, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 54. I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til
økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 784 af 23. juni 2016, foretages følgen-
de ændringer:
§ 17. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Udbetaling Danmarks afgørelser som nævnt i § 16,
stk. 2, kan påklages til miljø- og fødevareministeren.
Stk. 4-6. ---
1. I § 17, stk. 3, ændres »miljø- og fødevareministeren« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«
2. Efter § 17 indsættes i kapitel 7:
»§ 17 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
94
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 55. I lov om tilskud til fremme af innovation, forskning
og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren
(innovationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1695 af 14. de-
cember 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 15 indsættes i kapitel 5:
»§ 15 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 56. I lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 779 af 23. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 8 b. Administrationen af de aktiver og passiver, som sta-
ten overtager fra Kongeriget Danmarks Fiskeribank, vareta-
ges af Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmarks afgørelser
vedrørende de eksisterende udlån kan påklages til miljø- og
fødevareministeren. Udbetaling Danmark kan genoptage en
sag, efter at der er indgivet klage. Efter statens overtagelse af
aktiver og passiver fastsætter ministeren nærmere regler for
udlånene, herunder gebyrer m.v.
1. I § 8 b ændres »miljø- og fødevareministeren« til »Miljø-
og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen
omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed.«
2. § 8 b, 3. pkt., ophæves.
3. I § 8 b indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til Udbetaling Danmark ved anvendelse af digital
selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fø-
devareklagenævnet. Udbetaling Danmark skal, hvis afgørel-
sen fastholdes, snarest og som udgangspunkt ikke senere
end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen
til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være
ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er
indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndighe-
den med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen an-
førte klagepunkter.«
95
§ 57. I lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskeri-
sektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 23. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.
§ 10 b. Udbetaling Danmarks afgørelser vedrørende stats-
garantier ydet efter § 6 kan ikke påklages til anden admini-
strativ myndighed.«
§ 58. I lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af
fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordforde-
lingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 9. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 27 indsættes i kapitel 6:
»§ 27 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.
§ 27 b. Udbetaling Danmarks afgørelser vedrørende den
udestående fordringsmasse i henhold til regler fastsat i med-
før af § 22, stk. 2, eller i henhold til reglerne nævnt i § 22,
96
stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-
hed.«
§ 59. I økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1657 af 14.
december 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 18 indsættes før overskriften før § 19:
»§ 18 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, 7 eller 8, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 60. I lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 417 af 3. maj 2011, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 10 indsættes :
»§ 10 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4 eller 8, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 61. I lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 477
af 15. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 indsættes:
97
»§ 5 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg-
ler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i lo-
ven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4 eller 8, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 62. I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af
12. januar 2016, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 58 indsættes:
»§ 58 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 63. I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af
29. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 24 d. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om adgang til at klage over afgørelser truffet i henhold til lo-
ven eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder om, at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage
en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvide-
re fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om form-
krav til klagen.
1. I § 24 d indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg-
ler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i lo-
ven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
98
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 64. I lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagt-
esvin, jf. lovbekendtgørelse nr. 465 af 15. maj 2014, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 7 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet i
henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler, her-
under om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at
genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herun-
der om formkrav til klagen.
1. I § 7 b indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg-
ler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i lo-
ven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 65. Lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægti-
ge søer, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 21. januar 2015, fore-
tages følgende ændringer:
§ 9 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet i
henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler, her-
under om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at
genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herun-
der om formkrav til klagen.
1. I § 9 c indsættes som stk 2 og 3:
»Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg-
ler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i lo-
ven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
99
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 66. I lov om udendørs hold af svin, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1148 af 12. september 2015, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Efter § 15 b indsættes i kapitel 6 b:
»§ 15 c. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 67. I lov om hold af malkekvæg og afkom af malke-
kvæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 15. maj 2014, foreta-
ges følgende ændringer:
1. Efter § 36 indsættes:
»§ 36 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 68. I lov om hold af slagtekyllinger, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 468 af 15. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 14 indsættes:
100
»§ 14 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 69. I lov om hold af slagtekalkuner, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 476 af 15. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 17 indsættes:
»§ 17 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 70. I lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 472
af 15. maj 2014, foretages følgende ændringer:
§ 32 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet i
henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler, her-
under om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at
genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herun-
der om formkrav til klagen.
1. I § 32 a indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg-
ler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i lo-
ven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
101
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 71. I lov om sikring af dyrepatogener, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 475 af 15. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg-
ler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i lo-
ven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 72. I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 389 af 27. april 2016, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 38 indsættes:
»§ 38 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Afgørelser truffet af en jordbrugskommission i hen-
hold til loven eller i henhold til regler udstedt i medfør af lo-
ven før den 1. april 2013 kan alene påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 3. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
102
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 73. I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1040 af 3. september 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 13. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Afgørelser efter § 13, stk. 6, kan påklages til Fødeva-
reministeriets Klagecenter. Klage skal indgives til Fødevare-
styrelsen, senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen. Fødevareministeriets Klagecenter kan i særli-
ge tilfælde behandle en klage, selv om den er indgivet efter
fristens udløb. Fødevarestyrelsen kan genoptage en sag, efter
at der er indgivet klage. Afgørelser truffet af Fødevaremini-
steriets Klagecenter kan ikke indbringes for anden admini-
strativ myndighed.
1. I § 13, stk. 7, ændres: »Fødevareministeriets Klagecenter«
til: »Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. Efter § 13, stk. 7, indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Påklages afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, behandler nævnet sagen i afdelingen omhandlet i § 3,
stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klage
til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af di-
gital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fast-
holde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere
end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen
til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være
ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er
indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndighe-
den med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen an-
førte klagepunkter.«
§ 74. I lov om Landdistriktsfonden, jf. lov nr. 1360 af 16.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 11 indsættes i kapitel 2:
»§ 11 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, 4 eller 7, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
103
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
2. Efter § 13 indsættes:
»§ 13 a. Afgørelser truffet i henhold til lov nr. 316 af 31.
marts 2007 (landdistriktsloven) eller regler udstedt i medfør
heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til
regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelin-
ger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 7, i lov om Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 75. I lov om Hav- og Fiskerifonden, jf. lov nr. 1361 af
16. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 11 indsættes i kapitel 2:
»§ 11 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf, kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, 5 eller 6, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
2. Efter § 13 indsættes:
»§ 13 a. Afgørelser truffet i henhold til lov nr. 1552 af 20.
december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakultursekto-
104
ren (fiskeriudviklingsloven) eller regler udstedt i medfør he-
raf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til
regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelin-
ger, jf.§ 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, i lov om Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 76. I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 15
af 8. januar 2016, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
§ 18. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan på-
klages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter §
5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Kom-
munalbestyrelsens afgørelser efter § 2, stk. 2, kan dog kun på-
klages, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 2. Afgørelser efter §§ 16, 16 a og 16 b, der er truffet af
miljø- og fødevareministeren eller efter bemyndigelse fra mil-
jø- og fødevareministeren, jf. § 19, stk. 1, kan påklages til Na-
tur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår ret-
lige forhold.
Stk. 3. ---
2. I § 18, stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk. 2, ændres »som sam-
mensat efter § 5, stk. 1, nr. 2,« til: », som behandler sagen i
den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
§ 18 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterføl-
gende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er
tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke sene-
re end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
3. I § 18 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »jf. dog § 18 b, stk. 2-4,«
til: »jf. dog § 21, stk. 2-4,«.
105
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 5-11. ---
§ 77. I lov om behandling af oplysninger om brug af plan-
tebeskyttelsesmidler i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr.
249 af 28. februar 2013, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg-
ler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i lo-
ven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 78. I lov om administration af Det Europæiske Fælles-
skabs forordninger om ordninger under Den Fælles Land-
brugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for
Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1586 af 14. december 2015, foretages følgende æn-
dringer:
1. Efter § 22 a indsættes i kapitel 4:
»§ 22 b. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i en af nævnets afdelinger jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 4, 7 eller 8, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
106
§ 79. I lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordnin-
ger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 23. juni 2016, fore-
tages følgende ændringer:
§ 19. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Udbetaling Danmarks afgørelser efter § 18, stk. 2,
kan påklages til miljø- og fødevareministeren.
1. I § 19, stk. 3, ændres »miljø- og fødevareministeren« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
Stk. 4. Afgørelser, der er truffet af et regionsråd, en kom-
munalbestyrelse eller en privat organisation i henhold til be-
myndigelse efter loven, kan indbringes for ministeren.
2. I § 19, stk. 4, ændres »ministeren« til: »Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet«.
Stk. 5-6. ---
3. I § 19 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg-
ler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i lo-
ven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 7, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 8. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 80. I lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationspro-
gram, jf. lovbekendtgørelse nr. 1706 af 14. december 2015,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 18 indsættes i kapitel 6:
»§ 18 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
107
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 19. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet af bestyrelsen for GUDP i henhold
til loven eller i henhold til regler udstedt i medfør af loven
kan alene påklages til ministeren for så vidt angår retlige
spørgsmål.
2. I § 19, stk. 2, udgår: »til ministeren«.
§ 81. I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af
15. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 66 indsættes i kapitel 13:
»§ 66 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 82. I lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 568 af 21. maj 2014, foretages følgen-
de ændringer:
§ 110. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler, hvorefter visse afgørelser eller dispositioner i
medfør af de i § 10 nævnte EU-retsakter kan træffes af produ-
centorganisationer eller brancheorganisationer eller sammen-
slutninger heraf. Disse afgørelser kan indbringes for ministe-
ren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Af-
gørelsen skal indeholde oplysning om klageadgang og klage-
frist. Ministeren kan ændre afgørelsen, uden at der foreligger
klage.
Stk. 2. Ministeren kan henlægge sine beføjelser til at træffe
visse afgørelser i medfør af regler fastsat efter § 34, stk. 1, nr.
3, om fartøjsejeres indbyrdes bytning af de til deres fartøjer
tildelte fangstrettigheder til producentorganisationer, branche-
organisationer eller sammenslutninger heraf. Disse afgørelser
kan indbringes for ministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt klageren. Afgørelsen skal indeholde oplysning om
klageadgang og klagefrist. Ministeren kan ændre en afgørel-
se, uden at der foreligger klage. Ministeren kan fastsætte
1. I § 110, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »ministe-
ren« til: »Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
108
yderligere regler om adgangen til at klage over organisatio-
nernes afgørelse. En organisation er undergivet ministerens
instruktion og tilsyn i de sager, som er henlagt til organisatio-
nen efter denne bestemmelse.
Stk. 3. ---
2. Efter § 110 indsættes:
»§ 110 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 83. I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 191 af 12. marts 2009, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 84. I lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 195 af 12. marts 2009, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Efter § 3 indsættes:
109
»§ 3 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller reg-
ler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i lo-
ven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 85. I lov om biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 197 af 12.
marts 2009, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 17 indsættes:
»§ 17 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4 eller 8, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 86. I lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr.
198 af 12. marts 2009, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan ikke indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
110
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 87. I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af
12. september 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 36 indsættes:
»§ 36 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 88. I lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 21.
januar 2015, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Afgørelser truffet i henhold til § 4, stk. 1, 2. pkt.,
kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som be-
handler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet og kan dermed ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 89. I lov om plantenyheder, jf. lovbekendtgørelse nr.
190 af 12. marts 2009, foretages følgende ændringer:
111
1. Efter § 23 indsættes før overskriften før § 24:
»§ 23 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
§ 90. I lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) fore-
tages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet« og »Natur- og Miljøkla-
genævnets« ændres til: »Miljø- og Fødevareklagenævnets«.
§ 48. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er planen eller programmet eller ændringer deri ikke
udarbejdet i henhold til lov, eller giver den pågældende lov
ikke mulighed for klage, kan afgørelsen efter § 10 om, at
myndigheden ikke skal gennemføre en miljøvurdering af pla-
ner og programmer eller ændringer deri, påklages til Natur-
og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige
spørgsmål.
Stk. 4. Er planen eller programmet eller ændringer deri ikke
udarbejdet i henhold til lov, eller giver den pågældende lov
ikke mulighed for klage, kan myndighedens afgørelse, som
træffes ved gennemførelsen af en miljøvurdering efter § 8,
stk. 1, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammen-
sat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenæv-
net, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 5. ---
2. I § 48, stk. 3 og 4 og § 49, stk. 1, ændres »som sammensat
efter § 5, stk. 1, nr. 2« til: », som behandler sagen i den læge
afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9,«.
§ 49. ---
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om, at klager over afgørelser efter stk. 1 i visse tilfælde skal
behandles af Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat ef-
ter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
Stk. 3-4. ---
3. I § 49, stk. 2, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
1,« til: », som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 1-6,«.
112
§ 52. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skrift-
ligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anven-
delse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende
kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital
selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgæn-
gelig for myndigheden.
4. I § 52, stk. 1, 1.pkt., ændres »§ 18 b, stk. 2-4,« til: »§ 21,
stk. 2-4,«.
§ 91. I lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplan-
lægning, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
§ 36. Vandområdeplaner efter § 26 kan påklages til Natur-
og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår vand-
områdeplanernes tilvejebringelse.
2. I § 36 ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2,« til:
», som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr.
9,«.
§ 38. ---
Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har offentliggjort vandområ-
deplanen. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde vandom-
rådeplanen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3
uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og
Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være led-
saget af den påklagede vandområdeplan og en udtalelse fra
myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og
de anførte klagepunkter.
Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Natur- og
Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalel-
se til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive
bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra
modtagelsen.
3. § 38, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes som stk.
2-5:
»Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har offentliggjort vandom-
rådeplanen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog §
21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. End-
videre skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske
ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for
indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndig-
heden skal, hvis den vil fastholde vandområdeplanen, sna-
rest efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø-
og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen
være ledsaget af den påklagede vandområdeplan og en udta-
lelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til
sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin
udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at
afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på
3 uger fra modtagelsen.
Stk. 4. Myndighedens videresendelse af klage til og efter-
følgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fø-
devareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selv-
betjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er ind-
givet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at kla-
gen ikke afvises.
Stk. 5. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital
selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen
til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder
stk. 2, 3. og 4. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse.«
113
§ 92. I lov nr. 130 af 10. februar 2015 om Miljøteknolo-
gisk Udviklings-og Demonstrationsprogram, foretages føl-
gende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
§ 19. ---
Stk. 2. Klage over retlige spørgsmål i forbindelse med afgø-
relser efter denne lovs §§ 7-9 og § 13, stk. 1 og 2, eller efter
regler fastsat i medfør heraf kan indbringes for Natur- og Mil-
jøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om
Natur- og Miljøklagenævnet.
2. I § 19, stk. 2, ændres »som sammensat efter § 5, stk. 1, nr.
2,« til: », som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,
stk. 1, nr. 9,«.
Stk. 3-5. ---
Stk. 6. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet efter stk. 4
skal indgives ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog
§ 18 b, stk. 2-4, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvi-
dere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske
ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for
indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden.
Stk. 7-9. ---
3. I § 19, stk. 6, ændres »§ 18 b, stk. 2-4,« til: »§ 21, stk.
2-4,«.
§ 93. I lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i land-
brugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 23. juni
2016, foretages følgende ændringer:
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 2 kan på-
klages til miljø- og fødevareministeren.
Stk. 4. ---
1. I § 22, stk. 3, ændres »miljø- og fødevareministeren« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. Efter § 22 indsættes før overskriften før § 23:
»§ 22 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
114
§ 94. I lov om støtte til miljøforbedrende investering i
mindre landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 23.
juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 21. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Udbetaling Danmarks afgørelser som nævnt i § 19,
stk. 2, kan påklages til miljø- og fødevareministeren.
Stk. 5. ---
1. I § 21, stk. 4, ændres »miljø- og fødevareministeren« til:
»Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
2. Efter § 21 indsættes i kapitel 4:
»§ 21 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen
i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen vi-
deresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videre-
sendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udta-
lelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.«
115