Skriftlig fremsættelse (26. oktober 2016)
Tilhører sager:
Aktører:
BP1781
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L42/20161_L42_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (26. oktober 2016) Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om Planklagenævnet (Lovforslag nr. L 42) Formålet med lovforslaget er at etablere et nyt klagenævn på planområdet med et selvstændigt fagligt miljø omkring fysisk planlægning. Lovforslaget følger op på aftalen om Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder og i hele landet, som Regeringen indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i juni 2016. Lovforslaget fastlægger Planklagenævnets sammensætning og rammerne for næv- nets virke. Moderniseringen af planloven indebærer et behov for et nyt klagesystem på planområdet. Klagesystemet skal afspej- le en bedre balance mellem hensynet til vækst og udvikling over for hensynet til natur og miljø. Med lovforslaget etable- res derfor Planklagenævnet, som skal behandle de klagesa- ger på planområdet, der i dag behandles af Natur- og Miljø- klagenævnet. Planklagenævnet nedsættes af erhvervs- og vækstministe- ren med en juridisk formand og en eller flere stedfortrædere for denne, et juridisk nævnsmedlem, fire læge nævnsmed- lemmer og fem sagkyndige nævnsmedlemmer. Nævnet vil således bestå af medlemmer, der foruden generelle juridiske kompetencer, har konkret viden om og indsigt i henholdsvis planforhold, vækst og udviklingsmuligheder, landskabs- og kulturforhold og miljø- og naturforhold. Planklagenævnet etableres pr. 1. februar 2017 og vil bli- ve sekretariatsbetjent af Nævnenes Hus i Viborg. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærk- ninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tin- gets velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 42 Folketinget 2016-17 BP001781