Fremsat den 26. oktober 2016 af erhvervs  og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)

Fremsat den 26. oktober 2016 af erhvervs og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om Planklagenævnet
Kapitel 1
Planklagenævnets kompetence og uafhængighed
§ 1. Planklagenævnet er klageinstans for administrative
afgørelser i det omfang, det fastsættes ved lov eller i hen-
hold til lov.
Stk. 2. Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den en-
kelte sags behandling og afgørelse.
Kapitel 2
Planklagenævnets sammensætning
§ 2. Planklagenævnet nedsættes af erhvervs- og vækstmi-
nisteren. Planklagenævnets medlemmer skal have viden om
og indsigt i fysisk planlægning og udpeges for en periode på
op til 4 år ad gangen. Nævnet består af
1) en formand og en eller flere stedfortrædere for denne,
der udpeges af erhvervs- og vækstministeren, jf. stk. 2,
2) et medlem, der udpeges af landsretternes præsidenter
blandt retternes medlemmer, jf. stk. 3,
3) et medlem med viden om og erfaring med konkret fy-
sisk planlægning, der udpeges af erhvervs- og vækstmi-
nisteren,
4) to medlemmer med viden om og indsigt i vækst og er-
hvervsudvikling, der udpeges af erhvervs- og vækstmi-
nisteren, jf. stk. 4,
5) et medlem med viden om og indsigt i kultur- og land-
skabsforhold, der udpeges af erhvervs- og vækstmini-
steren, jf. stk. 5,
6) et medlem med viden om og indsigt i natur- og miljø-
forhold, der udpeges af erhvervs- og vækstministeren,
jf. stk. 6, og
7) fire læge medlemmer, der udpeges af Folketinget.
Stk. 2. Nævnets formand og dennes stedfortrædere skal
have bestået juridisk kandidateksamen. Erhvervs- og vækst-
ministeren kan bestemme, at formanden kan bemyndige en
medarbejder, der er knyttet til nævnet og har bestået juridisk
kandidateksamen, til midlertidigt at fungere som stedfortræ-
der for formanden.
Stk. 3. Landsretternes præsidenter udpeger en suppleant
for medlemmet, der er omfattet af stk. 1, nr. 2. Folketinget
udpeger en suppleant for hvert medlem, der er omfattet af
stk. 1, nr. 7, erhvervs- og vækstministeren udpeger en sup-
pleant for hvert medlem, der er omfattet af stk. 1, nr. 3-6.
Suppleanterne udpeges samtidig med udpegningen af med-
lemmerne og kan deltage i behandlingen og afgørelsen af en
sag, når medlemmet er forhindret i at deltage. I tilfælde af
udtræden udpeges et nyt medlem eller en ny suppleant for
den resterende del af perioden.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren udpeger nævnets
medlemmer og suppleanter for disse, der er omfattet af stk.
1, nr. 4, i deres personlige egenskab efter indstilling fra
Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer.
Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer
indstiller de to medlemmer og to suppleanter i forening.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren udpeger nævnets
medlem og en suppleant for denne, der er omfattet af stk. 1,
nr. 5, i dennes personlige egenskab efter indstilling fra Aka-
demisk Arkitektforening, Landinspektørforeningen og Inge-
niørforeningen IDA. Akademisk Arkitektforening, Landin-
spektørforeningen og Ingeniørforeningen IDA indstiller et
medlem og en suppleant i forening.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren udpeger nævnets
medlem og en suppleant for denne, der er omfattet af stk. 1,
nr. 6, i dennes personlige egenskab efter indstilling fra Dan-
marks Naturfredningsforening.
Stk. 7. Medlemmerne må ikke modtage eller søge instruk-
ser fra nogen under udførelsen af deres opgaver i nævnet.
Kapitel 3
Planklagenævnets sagsbehandling
§ 3. Sagsbehandlingen ved klagenævnet er skriftlig. Hvor
særlige grunde taler derfor, kan formanden dog bestemme,
at mundtlig forhandling skal finde sted.
Stk. 2. Er en klage uegnet til at danne grundlag for sagens
behandling, kan Planklagenævnet afvise klagen.
Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2016-17
Erhvervs- og Vækstmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr.
BP001780
Stk. 3. Planklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Planklagenævnets afgørelser kan indbringes for
domstolene senest 6 måneder efter, at nævnets afgørelse er
truffet, medmindre andet følger af den lovgivning, som af-
gørelsen er truffet efter.
§ 4. Formanden eller en stedfortræder for denne kan på
nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke indeholder
spørgsmål af større eller principiel betydning, og i sager,
hvis afgørelse alene beror på en retlig vurdering.
Stk. 2. I sager, der ikke kan afgøres af formanden eller en
stedfortræder for denne alene, jf. stk. 1, skal Planklagenæv-
net være fuldtalligt, og nævnet træffer afgørelser ved almin-
deligt stemmeflertal på et møde eller ved skriftlig behand-
ling. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme i den
enkelte sag udslagsgivende.
§ 5. Planklagenævnet kan tillade en tredjemand og en of-
fentlig myndighed, der har en retlig interesse i udfaldet af en
sag, at indtræde i sagen til støtte for klageren eller den ind-
klagede myndighed.
§ 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at visse tilladelser ikke må udnyttes før klagefri-
stens udløb.
§ 7. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre
dette er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om, at rettidig klage i nærmere bestemte tilfælde
har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet be-
stemmer andet.
Stk. 3. Hvor særlige grunde taler derfor, kan Planklage-
nævnet bestemme, at en klage tillægges opsættende virk-
ning.
§ 8. For behandling af klager, der indbringes for nævnet,
herunder anmodninger om genoptagelse, jf. dog stk. 3, beta-
ler klager et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr.
for virksomheder og organisationer (2016-niveau). Betales
gebyret ikke inden for en af formanden i meddelelse til kla-
ger fastsat frist, afvises klagen.
Stk. 2. Det i stk. 1, nævnte gebyr reguleres den 1. januar
hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det
generelle pris- og lønindeks som løbende offentliggjort i for-
slag til finanslov med virkning for klager, der modtages i
nævnet fra og med den 1. februar 2017. Det regulerede be-
løb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
100. Nævnet offentliggør størrelsen af klagegebyret på næv-
nets hjemmeside.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan, uanset stk. 1,
fastsætte regler om, at visse sager er gebyrfrie, om den prak-
tiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer, herunder om
elektronisk overførsel eller giroindbetaling, og regler om til-
bagebetaling af gebyr, herunder om, at nævnet helt eller del-
vist kan tilbagebetale gebyret til klageren, hvis klageren får
helt eller delvist medhold i nævnet, eller klagen trækkes til-
bage.
Stk. 4. Afvises en klage fra realitetsbehandling, tilbagebe-
tales gebyret.
§ 9. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler for Planklagenævnets administration og virksomhed,
herunder regler om frister for indgivelse af klage, frister og
proces for parternes afgivelse af bemærkninger, om sagsop-
lysning og – behandling og obligatorisk brug af digitale
selvbetjeningsløsninger.
§ 10. Planklagenævnet fastsætter selv sin forretningsor-
den.
Stk. 2. Planklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes
Hus.
Kapitel 4
Regler om digital kommunikation
§ 11. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Planklagenævnet
skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om digital kommunikation, herunder om anven-
delse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 12. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at Planklagenævnet kan udstede afgørelser og andre do-
kumenter uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvaren-
de måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har ud-
stedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og do-
kumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med per-
sonlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er
truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehand-
ling, kan udstedes alene med angivelse af Planklagenævnet
som afsender.
§ 13. Hvor det efter lovgivningen er krævet, at et doku-
ment, som er udstedt af andre end Planklagenævnet, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter si-
destilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan her-
under bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan
fraviges for visse typer af dokumenter.
Kapitel 5
Ikrafttræden og ændringer i anden lovgivning m.v.
§ 14. Loven træder i kraft 1. februar 2017.
Stk. 2. Klager, der er indgivet før tidspunktet for lovens
ikrafttræden, men som ikke er færdigbehandlede på tids-
punktet for lovens ikrafttræden, behandles efter reglerne i
denne lov.
2
§ 15. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1529 af 23. november 2015, som senest ændret ved § 25 i
lov nr. 615 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 35, stk. 7 og i stk. 9, ændres »bestemmelserne i §§ 59
og 60« til: »kredsen af klageberettigede efter § 59 og om
regler for indgivelse og behandling af klage«.
2. § 58 affattes således:
»§ 58. Til Planklagenævnet kan påklages:
1) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1, jf.
dog § 5, stk. 4.
2) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 47, stk. 1.
3) Kommunalbestyrelsens afgørelser om andre forhold,
der er omfattet af denne lov og regler udstedt i medfør
af loven, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om klageadgangen, herunder om frister for ind-
givelse af klage, frister og proces for parternes afgivelse af
bemærkninger, om nævnets sagsoplysning og -behandling,
obligatorisk brug af digitale selvbetjeningsløsninger samt
regler om, at klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet
en klage.«
§ 16. I lov om sommerhuse og campering m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013, som ændret ved § 21 i
lov nr. 86 af 28. januar 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 d, stk. 2, indsættes efter »ikke«: », eller kun for så
vidt angår retlige spørgsmål,«
2. § 10 e affattes således:
»§ 10 e. Afgørelser truffet efter lovens §§ 2 og 8 af er-
hvervs- og vækstministeren eller afgørelser truffet efter be-
myndigelse af en kommunalbestyrelse, jf. § 2, stk. 2, kan
påklages til Planklagenævnet.
Stk. 2. Klageberettiget er
1) adressaten for afgørelsen,
2) offentlige myndigheder og
3) enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om klageadgangen, herunder om frister for indgivelse
af klage, frister og proces for parternes afgivelse af bemærk-
ninger, om nævnets sagsoplysning og -behandling, obligato-
risk brug af digitale selvbetjeningsløsninger samt regler om,
at klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en klage.«
§ 17. I lov om kolonihaver, jf. lov nr. 790 af 21. juni
2007, som ændret senest ved § 20 i lov nr. 86 af 28. januar
2014, foretages følgende ændringer:
1. § 9 affattes således:
»§ 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 4 kan på-
klages til Planklagenævnet.«
2. § 10, stk. 1, affattes således:
»§ 10. Klageberettiget efter § 9 er erhvervs- og vækstmi-
nisteren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens ud-
fald.«
3. § 11 affattes således:
»§ 11. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om klageadgangen, herunder om frister for indgivelse
af klage, frister og proces for parternes afgivelse af bemærk-
ninger, om nævnets sagsoplysning og -behandling, obligato-
risk brug af digitale selvbetjeningsløsninger samt regler om,
at klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en klage.«
§ 18. I lov om etablering og fælles udnyttelse af master til
radiokommunikationsformål m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
681 af 23. juni 2004, som ændret ved § 35 i lov nr. 542 af
24. juni 2005, § 26 i lov nr. 484 af 11. maj 2010 og § 26 i
lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende æn-
dringer:
1. Overalt i loven ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
»Planklagenævnet«.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Lovforslagets formål, baggrund og hovedindhold
2. Etableringen af Planklagenævnet
2.1. Gældende ret på området
2.2. Den foreslåede ordning
2.2.1. Planklagenævnets uafhængighed
2.2.2. Planklagenævnets sammensætning
2.2.3. Planklagenævnets sagsbehandling
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
6. De miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Lovforslagets formål, baggrund og hovedindhold
Regeringen har den 9. juni 2016 indgået den politiske af-
tale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti Danmark i bedre balance – Bedre ram-
mer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet.
Som led heri er det aftalt, at der skal etableres et selvstæn-
digt klagenævn på planområdet.
Moderniseringen af planloven indebærer et behov for et
nyt klagesystem på planområdet. Klagesystemet skal afspej-
le en bedre balance mellem hensynet til vækst og udvikling
over for hensynet til natur og miljø. Derfor nedlægges det
nuværende Natur- og Miljøklagenævn (ved særskilt lovfor-
slag), og der etableres et nyt klagenævn på planområdet med
et selvstændigt fagligt miljø omkring fysisk planlægning.
Det nye planklagenævn vil blive sammensat af faglige eks-
perter, relevante organisationer og lægmænd.
Lovforslaget etablerer Planklagenævnet og fastlægger
rammerne for Planklagenævnets virke og sammensætning.
Planklagenævnet er et nyt selvstændigt klagenævn, der skal
træffe afgørelser på planområdet i henhold til planloven
m.v. Klagenævnets sammensætning skal afspejle hovedhen-
synene i planloven.
Planklagenævnet sammensættes af faglige eksperter, rele-
vante organisationer og lægmænd. Nævnet etableres med
medlemmer, der foruden generelle juridiske kompetencer
har konkret viden og indsigt i henholdsvis planforhold,
vækst og udviklingsmuligheder, landskabs- og kulturforhold
samt miljø- og naturforhold.
Lovforslaget indeholder desuden konsekvensændringer i
anden lovgivning, som den nye lov giver anledning til. Det
omfatter ændringer i lov om planlægning, lov om sommer-
huse og campering m.v., lov om kolonihaver og lov om
etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommuni-
kationsformål m.v., jf. forslagets §§ 15-18.
2. Etableringen af Planklagenævnet
2.1. Gældende ret
Klager over afgørelser efter planloven behandles i dag af
Natur- og Miljøklagenævnet, jf. planlovens § 58.
Natur- og Miljøklagenævnet har på planområdet kompe-
tence til at foretage en fuldstændig efterprøvelse (efterprø-
velse af både retlige og skønsmæssige spørgsmål) af sager
om landzonetilladelser og ekspropriationssager. I alle andre
sager er prøvelsen begrænset til at angå retlige spørgsmål.
Natur- og Miljøklagenævnet kan have forskellig sammen-
sætning afhængigt af, hvilken type sag, nævnet skal tage
stilling til, jf. §§ 5-7 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
Ved behandling af sager på miljøområdet har nævnet en
sagkyndig sammensætning, og ved behandling af sager på
planområdet har nævnet en læg sammensætning.
Natur- og Miljøklagenævnet har således ved behandling af
klager efter planloven en læg sammensætning bestående af
formanden eller en stedfortræder for denne, to højesterets-
dommere og syv læge medlemmer, der udpeges af Folketin-
get. De læge medlemmer repræsenterer almene og sam-
fundsmæssige synspunkter - og skal dermed sikre, at disse
hensyn indgår i afvejningen i sager, hvor nævnet kan efter-
prøve kommunens skøn.
Sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller princi-
piel betydning, og sager, hvis afgørelse alene beror på en ju-
ridisk vurdering, kan dog afgøres af formanden alene, jf. § 9
i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. I dag afgør forman-
den på den baggrund hovedparten af plansagerne alene, idet
langt de fleste sager enten alene angår retlige spørgsmål el-
ler ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel be-
tydning.
Erhvervs- og vækstministeren og enhver med retlig inte-
resse i sagens udfald er klageberettiget i forhold til afgørel-
ser efter planloven. Derudover er landsdækkende foreninger
4
og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø til
hovedformål, tillagt klageret (dog ikke i ekspropriationssa-
ger).
2.2. Den foreslåede ordning
Med moderniseringen af planloven følger et behov for et
nyt klagenævn på planområdet. Klagenævnets sammensæt-
ning skal afspejle en bedre balance mellem hensynet til
vækst og udvikling over for hensynet til natur- og miljø. Det
foreslås derfor, at der etableres et nyt klagenævn på planom-
rådet med et selvstændigt fagligt miljø omkring planklager.
2.2.1. Planklagenævnets uafhængighed
Planklagenævnet skal være uafhængigt, hvilket underbyg-
ges med nævnets foreslåede sammensætning. Planklagenæv-
net skal således være uafhængigt i relation til behandling og
afgørelse af de indbragte sager og skal i den forbindelse
blandt andet leve op til EU-rettens (Århuskonventionens)
regler om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøom-
rådet, jf. nærmere herom under pkt. 8 om forholdet til EU-
retten.
Plankagenævnet skal være uafhængigt i forhold til be-
handling af den enkelte sag og afgørelsen af denne. Det be-
tyder navnlig, at nævnsmedlemmerne skal være (funktio-
nelt) uafhængige af enhver anden myndighed og privat orga-
nisation. Det gælder såvel nævnet, formanden som særligt
udpegede stedfortrædere for denne.
EU-retten (Århuskonventionen) udelukker ikke, at nævnet
og formanden samt dennes stedfortrædere inden for disse
rammer kan få praktisk bistand, herunder lade sig sekretaria-
tsbetjene af medarbejdere i Nævnenes Hus, der ikke er ansat
i nævnet, samt udnytte fælles faciliteter såsom IT mv. i
Nævnenes Hus.
2.2.2. Planklagenævnets sammensætning
Planklagenævnet skal behandle sager på planområdet,
men ikke de øvrige sager, der i dag behandles af Natur- og
Miljøklagenævnet. Det foreslås derfor, at Planklagenævnet
skal nedsættes med et styrket fokus på planfaglighed og an-
den faglighed, der er særlig relevant for afgørelsen af sager
på planområdet. Hele Planklagenævnet skal have viden om
og indsigt i fysisk planlægning.
For at sikre et funktionsdygtigt og fagligt solidt nævn,
foreslås det, at Planklagenævnet skal bestå af i alt følgende
11 medlemmer: En juridisk formand, et juridisk medlem, et
medlem med erfaring og indsigt i konkret fysisk planlæg-
ning, to medlemmer med viden om og indsigt i vækst og er-
hvervsudvikling, et medlem med viden om og indsigt i kul-
tur- og landskabsforhold, et medlem med viden om og ind-
sigt i natur- og miljøforhold og fire læge medlemmer. Plan-
klagenævnet bliver et stående nævn med faste medlemmer
og suppleanter for disse, der udpeges for en periode på op til
4 år.
Sammensætningen uddybes nærmere i det følgende.
Det foreslås, at Planklagenævnet skal have en juridisk for-
mand, idet nævnet skal efterprøve retlige spørgsmål vedr.
planloven. Formanden skal derfor have bestået juridisk kan-
didateksamen.
Formanden kan, på samme vis som formanden i Natur- og
Miljøklagenævnet i dag, overlade sager og spørgsmål omfat-
tet af formandskompetencen til en eller flere stedfortrædere.
Stedfortræderne skal på samme vis som formanden have be-
stået juridisk kandidateksamen og skal generelt være egnede
til at træde i stedet for formanden. Stedfortræderne kan for
eksempel være chefer i sekretariatet i Nævnenes Hus.
Formanden og dennes stedfortrædere udpeges af erhvervs-
og vækstministeren.
Da nævnet skal træffe afgørelser af retlig karakter på bag-
grund af planloven, er det vigtigt, at nævnet, på samme vis
som Natur- og Miljøklagenævnet, har en juridisk kerne. Det
foreslås, at det juridiske medlem skal være landsdommer.
Afgørelsernes juridiske legitimitet underbygges dermed. Det
juridiske medlem udpeges af landsretternes præsidenter.
Det foreslås, at Planklagenævnet, på samme vis som det
eksisterende Natur- og Miljøklagenævn, også skal bestå af
et antal læge medlemmer, der udpeges af Folketinget og der-
med repræsenterer almindelige samfundsmæssige hensyn.
Det vurderes dog, at der bør være færre læge medlemmer i
Planklagenævnet end i det eksisterende Natur- og Miljøkla-
genævn, og at antallet af læge medlemmer skal kombineres
med et antal sagkyndige medlemmer for at styrke nævnets
faglighed.
Planklagenævnets sagkyndige medlemmer skal underbyg-
ge et styrket fokus på saglighed og objektivitet. Der vil med
det selvstændige nævn, der kun skal behandle sager på plan-
området, være mulighed for at fokusere skarpt på planområ-
det og løbende styrke nævnets planfaglighed. Det skal være
med til at sikre, at sagerne belyses af saglige forhold, og at
de hensyn, som planloven har til formål at varetage, inddra-
ges i nævnets afgørelser.
Dette foreslås opfyldt ved, at erhvervs- og vækstministe-
ren - udover de juridiske og læge medlemmer - beskikker et
medlem med viden om og erfaring med konkret fysisk plan-
lægning, to medlemmer med viden om og indsigt i vækst og
erhvervsudvikling (efter indstilling fra interesseorganisatio-
ner, der repræsenterer hensynet til vækst og erhvervsudvik-
ling), et medlem med viden om og indsigt i kultur- og land-
skabsforhold (efter indstilling fra interesseorganisationer,
der repræsenter hensynet til kultur-, landskabsforhold) og et
medlem med viden om og indsigt i natur- og miljøforhold
(efter indstilling fra interesseorganisationer, der repræsenter
hensynet til natur- og miljøforhold).
Det foreslås, at de sagkyndige medlemmer udpeges i kraft
af deres personlige egenskaber og kompetencer og ikke i
kraft af deres ansættelsesforhold eller særinteresser. Med-
lemmerne skal således ikke repræsentere virksomheder, or-
ganisationer eller lignende. Det foreslås endvidere, at med-
lemmerne skal have en særlig viden om og indsigt i hen-
holdsvis vækst og erhvervsudvikling, kultur- og landskabs-
forhold samt natur- og miljøforhold. Medlemmerne kan ikke
være politikere eller personer med nær tilknytning til politi-
5
ske partier, herunder sekretariatsmedarbejdere for partierne,
særlige rådgivere m.v.
De sagkyndige medlemmer skal udpeges i kraft af deres
personlige kompetencer og ikke i kraft af deres ansættelses-
forhold/særinteresser for at sikre nævnets uafhængighed. De
sagkyndige medlemmer skal således sikre belysning af sag-
lige forhold i nævnets afgørelser og inddragelse af de hen-
syn, som planloven har til formål at varetage. Det er derfor
en klar forudsætning, at organisationerne ikke indstiller
medlemmer til nævnet, der er centralt placeret i egne organi-
sationer eller organer. Hvis der indstilles sådanne medlem-
mer, kan erhvervs- og vækstministeren afvise at udpege
dem. Ved centralt placerede personer forstås fx medlemmer
af direktionen, bestyrelsesmedlemmer, formænd og andre
ledende medarbejdere i egne organisationer eller dertil knyt-
tede organer, herunder foreninger, råd, kredse og udvalg
m.v. Således vil fx en kredsformand for en kreds tilknyttet
en indstillingsberettiget organisation ikke kunne indstilles
som medlem af nævnet.
Det foreslås, at der samtidigt med udpegningen af med-
lemmer, udpeges en suppleant for hvert medlem. Supplean-
ten kan deltage i behandlingen og afgørelsen af en sag, når
medlemmet er forhindret i at deltage.
2.2.3. Planklagenævnets sagsbehandling
Planklagenævnet vil udgøre en del af den almindelige for-
valtning og bliver omfattet af de almindelige forvaltnings-
retlige regler og retsgrundsætninger.
Planklagenævnets formand eller en stedfortræder for den-
ne foreslås tillagt kompetence til på nævnets vegne at træffe
afgørelser i sager, der ikke indeholder spørgsmål af større
eller principiel betydning, og i sager, der alene angår retlige
spørgsmål. Formandens kompetence svarer således til den
kompetence, som den nuværende formand for Natur- og
Miljøklagenævnet har i dag på planområdet, og det er der-
med hensigten, at formanden på samme vis som formanden i
Natur- og Miljøklagenævnet skal kunne afgøre hovedparten
af plansagerne alene, idet langt de fleste sager enten alene
angår retlige spørgsmål eller ikke indeholder spørgsmål af
større eller principiel betydning.
Formanden kan desuden på samme vis som formanden i
Natur- og Miljøklagenævnet i dag overlade sager og spørgs-
mål omfattet af formandskompetencen til sine stedfortræde-
re.
Klager, der indbringes for Planklagenævnet, og som ikke
er omfattet af formandens kompetence til at afgøre sagen
alene, skal som udgangspunkt afgøres af det samlede nævn
på et møde eller ved skriftlig behandling. Det vil sige, at
Planklagenævnet i disse sager skal bestå af alle 11 medlem-
mer (formanden eller en stedfortræder for denne, en lands-
dommer, fire læge medlemmer og de fem sagkyndige med-
lemmer), i det suppleanterne kan indtræde i stedet, når med-
lemmer er forhindret i at deltage.
Planklagenævnet foreslås at blive sekretariatsbetjent af
Nævnenes Hus. Planklagenævnet foreslås således placeret
sammen med en række andre statslige klagenævn, bl.a. det
nye Miljø- og Fødevareklagenævn, som også foreslås opret-
tet, i Nævnenes Hus. Hensigten med etableringen af Nævne-
nes Hus er at skabe en indgang for klagesager og et stærkt
fagligt juridisk miljø, der kan bidrage til en bedre og mere
effektiv sagsbehandling i de forskellige nævn, herunder i si-
tuationer, hvor der klages over flere forskellige afgørelser
hos forskellige nævn. Det foreslås, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren skal fastsætte nærmere regler af mere praktisk ka-
rakter om Planklagenævnets sagsbehandling og arbejde.
Det fremgår af aftalen om Danmark i bedre balance fra ju-
ni 2016, at det er et mål, at den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid på sigt kan nedbringes og varigt være under 6 måne-
der.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Planklagenævnet erstatter den del af det eksisterende Na-
tur- og Miljøklagenævn, der behandler klager efter planlo-
ven. Ved nedlæggelsen af Natur- og Miljøklagenævnet over-
tager Planklagenævnet derfor den del af Natur- og Miljøkla-
genævnets opgaver, bevilling, udgifter og indtægter, der ve-
drører behandling af klager på planområdet.
Lovforslaget indebærer, at der fortsat skal betales gebyr
for nævnets behandling af klager på planområdet. Klagege-
byret er 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for organisa-
tioner og virksomheder (2016-niveau).
Det nuværende klagegebyr for behandling af klager på
planområdet i Natur- og Miljøklagenævnet er 500 kr. Det
højere klagegebyr vil dermed dække en større andel af de
gennemsnitlige udgifter til klagebehandlingen, der i gen-
nemsnit udgør 30.000 kr. pr. klagesag. Det er hensigten, at
ministeren fastsætter regler, der viderefører den gældende
ordning, hvorefter klager over fx ekspropriation er gebyrfrie
jf. § 18, stk. 4, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, lige-
som gebyret vil blive tilbagebetalt, hvis klager får helt eller
delvist medhold i sin klage, jf. gebyrbekendtgørelsens § 2.
De samlede årlige merindtægter for det offentlige vurderes
at blive i størrelsesordenen 0,34 mio. kr. Det vurderes, at ge-
byrerne samlet set vil udgøre ca. 640.000 kr. om året.
Lovudkastet forventes ikke derudover at have administra-
tive og økonomiske konsekvenser for det offentlige. Det for-
ventes dog, at etableringen af nævnet på sigt vil have positi-
ve økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Klagere vil som hidtil skulle betale klagegebyr for be-
handlingen af klager på planområdet. Klagegebyret, der i
dag er på 500 kr., vil med lovforslaget være 1800 kr. for or-
ganisationer og virksomheder (2016-niveau). Det højere kla-
gegebyr vil dermed dække en større andel af de gennemsnit-
lige udgifter til klagebehandlingen, der i gennemsnit udgør
30.000 kr. pr. klagesag. Der vil ikke blive ændret ved de nu-
gældende regler om, at klager over fx ekspropriation er ge-
6
byrfrie, ligesom gebyret vil blive tilbagebetalt, hvis klager
får helt eller delvist medhold i sin klage.
De årlige erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes at
blive i størrelsesordenen 0,15 mio. kr. Det vurderes, at geby-
rerne for erhvervslivet samlet set vil udgøre ca. 210.000 kr.
om året.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for
borgere
Klagere vil som hidtil skulle betale klagegebyr for be-
handlingen af klager på planområdet. Klagegebyret, der i
dag er på 500 kr., vil med lovforslaget være 900 kr. for pri-
vatpersoner (2016-niveau). Det højere klagegebyr vil der-
med dække en større andel af de gennemsnitlige udgifter til
klagebehandlingen, der i gennemsnit udgør 30.000 kr. pr.
klagesag. Der vil ikke blive ændret ved de nugældende reg-
ler om, at klager over fx ekspropriation er gebyrfrie, ligesom
gebyret vil blive tilbagebetalt, hvis klager får helt eller del-
vist medhold i sin klage.
De årlige økonomiske konsekvenser for borgerne vurderes
at blive i størrelsesordenen 0,19 mio. kr. Det vurderes, at ge-
byrerne for borgerne samlet set vil udgøre ca. 430.000 kr.
om året.
I relation til borgernes retssikkerhed foreslås det i lighed
med gældende ret, at Planklagenævnets afgørelser ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Planklagenævnet etableres i overensstemmelse med EU-
retten, herunder Århuskonventionen. Århuskonventionen er
en international konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge og domstolsprøvelse på miljøområdet. Den blev vedtaget
i 1998 og trådte i kraft i 2001. Danmark har ratificeret kon-
ventionen, og EU tiltrådte konventionen i 2005.
Til gennemførelse af Århuskonventionens artikel 9, stk. 2
og 4, er det i artikel 25 i direktiv 2010/75/EU om industriel-
le emissioner ( om integreret forebyggelse og bekæmpelse
af forurening) og artikel 11 i direktiv 2011/92/EU, som ænd-
ret ved direktiv 2014/52/EU, fastlagt, at der skal være ad-
gang til at indbringe afgørelser efter de to direktiver til prø-
velse ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upar-
tisk ved lov nedsat organ, og at disse procedurer skal være
fair, rimelige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre. Dis-
se bestemmelser er på planområdet i dag gennemført ved
den lovbestemte klageadgang til Natur- og Miljøklagenæv-
net.
Tilsvarende er klageadgang til Planklagenævnet en del af
gennemførelsen af reglerne om prøvelse af afgørelser om
adgang til miljøoplysninger i artikel 6, stk. 1, i direktiv
2003/4/EF om offentlig adgang til miljøoplysninger, som
gennemfører dele af artikel 9, stk. 1, i Århuskonventionen.
Direktivets artikel 6, stk. 1, foreskriver bl.a., at proceduren
skal være hurtig og enten billig eller helt gratis. Planklage-
nævnet lever på linje med Natur- og Miljøklagenævnet op til
kravene i konventionen og direktivet. Det bemærkes i den
forbindelse, at der ikke foreslås indført gebyr på klager over
afslag på aktindsigt m.v.
Århuskonventionen såvel som EU-krav vedrørende klage-
instanserne skal således overholdes af Planklagenævnet, bå-
de rent organisationsmæssigt og i nævnets konkrete afgørel-
sesvirksomhed. Det vurderes samlet set, at etableringen af
Planklagenævnet opfylder både Århuskonventionen og de
EU-retlige krav til klageorganets uafhængighed.
Det foreslåede differentierede klagegebyr for plansager på
900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for organisationer og
virksomheder er baseret på en vurdering af praksis i den så-
kaldte Compliance komité under UNECE, der fastlægger
den nærmere fortolkning af Århuskonventionen.
Forslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 19. august
2016 til den 16. september 2016 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, 3F –
Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Advokatfirmaet Hen-
ning Moritzen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affald
Danmark, Akademikernes Centralorganisation, Akademirå-
det, Akademiet for de tekniske videnskaber, Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektfor-
ening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Antenne-, Satel-
lit- og Kabel-tv-branchens Fællesorganisation (ASK), Asfalt-
industrien, ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Batteriforeningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer,
Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Biokemisk For-
ening ved Vivian Dyrup Juhl, BL – Danmarks almene Boli-
ger, Boxer TV ApS, Branchen Forbruger-Elektronik (BFE),
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen
SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO – Foreningen
for ejere af private fredede ejendomme i Danmark, Bygher-
reforeningen, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Byg-
ningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Canal Digital
Danmark A/S, Campingrådet, Centralorganisationen af in-
dustriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisatio-
nernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, DAKOFA
(Dansk Kompetencecenter for Affald), Danmarks Apoteker-
forening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Fiskerifor-
ening, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Idrætsfor-
bund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfisker-
forbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akvakultur,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk
Automobil Sports Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd,
Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk forening, Dansk
Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Byplan-
laboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistfor-
bund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening,
7
Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Ento-
mologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFrem-
me, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri,
Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano- og
Kajak Forbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jæ-
gerforbund, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsråd-
givning (DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Land-
skabsarkitektforening, Dansk Magisterforening, Dansk Me-
tal, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk
Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System),
Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skov-
forening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker
Forbund, Dansk Supermarked I/S, Dansk Standard, Dansk
Transport og Logistik, Dansk Vand- og Spildevandsfor-
ening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske An-
lægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Dag-
blades Forening, Danske Designere, Danske Døves Lands-
forbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne,
Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenø-
rer, Danske Mediers, Danske Overfladebehandlere, Danske
Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske
Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Udlejere,
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske
Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den
Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørfor-
ening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centra-
le Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale In-
stitut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning –
KO0RA, Det Ny Public Serviceråd, Det Økologiske Råd,
Det Økonomiske Råd, DHI, Dk4, DONG Energy, DR, att. :
DR Jura, Politik og Strategi, Dyrenes Beskyttelse, EHS For-
eningen af el-overfølsomme, Ejendomsforeningen Danmark,
Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, EnviNa, Er-
hvervslejernes Landsorganisation og Storkøbenhavns Er-
hvervslejer Forening, FAB – Foreningen af byplanlæggere,
Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskerifor-
eningen, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbundet arkitekter
og designere, FORCE Technology, Foreningen Bevarings-
værdige Bygninger, Foreningen af Bæredygtige Byer og
Bygninger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af
Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Interaktive me-
dier (FDIM), Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, For-
eningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelses-
parker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i
Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehav-
ne i Danmark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedar-
bejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Foreningen for Dansk Internet Handel, Forenin-
gen Vandværker i Danmark, Foreningen Digitale Publici-
ster, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindu-
stri, Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluft-
srådet, Fritidshusejernes Landsforening, FTVS – fællesrådet
for tv-sendesamvirker i Danmark, GI – GenvindingsIndu-
strien, Godkendt Teknologisk Service – GTS, Gold FM/
Klassisk FM ApS, Green Network, Greenpeace Danmark,
Grønne Familier, Hedeselskabet, HK Handel, HK Danmark,
HK-Kommunal, HK-Kommunal Miljøudvalg, HOFOR,
HORESTA, Høreforeningen, Håndværksrådet, Ingeniørfor-
eningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP A/S, In-
ternational Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK,
Kalk- og Teglværksforeningen, Kanal Hovedstaden, Kanal
23, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening,
Kommunekemi A/S, Kyst, Land & Fjord, Københavns
Kommune – Center for byudvikling, Landbrug & Fødeva-
rer, LandBoUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landsby-
rådet, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Lands-
foreningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav,
Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre
Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Læge-
middelindustriforeningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond, Nordicom, Mejeriforeningen, METV
– Mesopotamia TV, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet
de Grønne, Mobilselskabet 3 v/Anne Louise Vogensen,
MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, se-
kretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Natio-
nalpark Vadehavet, sekretariatet, Natur og Ungdom, Novo
Nordisk A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Plastindustri-
en, Praktiserende Landinspektørers Forening, Radio 100FM,
Radio 2, RealDania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
ReturBat, Rådet for Danske Campister, Rådet for Større Ba-
desikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, SBS-
Net, SBS Radio A/S, att. Jim Receveur, SBS TV A/S, Skov-
dyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Københavns Uni-
versitet), Småskovsforeningen Danmark, Spildevandstek-
nisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg
Universitet), Stofa A/S, TDC, Teknologi-Rådet, Teknolo-
gisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Telenor, Trolle
Advokatfirma, TV Midt Vest, TV Syd, TV 2 Bornholm, TV
2/Danmark A/S, TV 2/Fyn, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/
Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, Verdensnaturfonden
(WWF), Verdens Skove, Viasat, Videnscenter for Landbrug,
Visit Denmark, WAOO, YOUSEE, Ældresagen, Økologisk
Landsforening, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aar-
hus Universitet, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Medie-
og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, El-
len Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle Tegner An-
ker, Københavns Universitet, Kunstakademiets Arkitektsko-
le, Københavns Universitet, Peter Pagh, Københavns Uni-
versitet, RUC – Roskilde Universitetscenter, Syddansk Uni-
versitet og alle landets kommuner.
8
9. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Planklagenævnet erstatter den del af det
eksisterende Natur- og Miljøklagenævn,
der behandler klager efter planloven. Ved
nedlæggelsen af Natur- og Miljøklage-
nævnet overtager Planklagenævnet derfor
den del af Natur- og Miljøklagenævnets
opgaver, bevilling, udgifter og indtægter,
der vedrører behandling af klager på plan-
området.
Lovudkastet skønnes at give øgede gebyr-
indtægter for staten på omkring 0,34 mio.
kr.
Lovudkastet forventes ikke derudover at
have økonomiske konsekvenser for det
offentlige. Det forventes dog, at etablerin-
gen af nævnet på sigt vil have positive
økonomiske konsekvenser for det offent-
lige.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Planklagenævnet erstatter den del af det
eksisterende Natur- og Miljøklagenævn,
der behandler klager efter planloven. Ved
nedlæggelsen af Natur- og Miljøklage-
nævnet overtager Planklagenævnet derfor
den del af Natur- og Miljøklagenævnets
opgaver, bevilling, udgifter og indtægter,
der vedrører behandling af klager på plan-
området.
Lovudkastet forventes ikke derudover at
have administrative konsekvenser for det
offentlige. Det forventes dog, at etablerin-
gen af nævnet på sigt vil have positive ad-
ministrative konsekvenser for det offentli-
ge.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Lovforslaget skønnes at give øgede ge-
byromkostninger for erhvervslivet på
0,15 mio. kr.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Lovforslaget skønnes at give øgede ge-
byromkostninger for borgere på 0,19
mio. kr.
Miljømæssige konsekvenser Ingen.
9
Forholdet til EU-retten Lovudkastet er i overensstemmelse med EU-retten, herunder Århuskonventionen.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Planklagenævnets kompetence og uafhængighed
Det foreslås i stk. 1, at det nye Planklagenævn bliver kla-
gemyndighed for administrative afgørelser inden for områ-
det for fysisk planlægning, i det omfang det fastsættes i lov-
givningen. Opgaven varetages i dag af Natur- og Miljøkla-
genævnet. Det bemærkes, at spørgsmålet om hvem, der er
berettiget til at indbringe klage for Planklagenævnet, er re-
guleret i de enkelte love, der henlægger klagekompetencen
til Planklagenævnet.
Ved oprettelse af Planklagenævnet er det tillagt afgørende
vægt, at nævnet er uafhængigt af de øvrige administrative
myndigheder, og at det både repræsenterer og råder over den
fornødne sagkundskab.
Nævnets status som en selvstændig og uafhængig myndig-
hed er fastslået i stk. 2, hvor det foreslås, at det ikke kan
modtage instruktioner om, hvorledes den enkelte sag skal
behandles og afgøres, ligesom det er tilfældet med Natur- og
Miljøklagenævnet. Det betyder navnlig, at nævnsmedlem-
merne skal være uafhængige af enhver anden myndighed og
privat organisation med hensyn til behandling og afgørelse
af de indbragte sager. Uafhængigheden omfatter nævnet og
dets enkelte medlemmer, herunder formanden og dennes
stedfortrædere. Uafhængigheden udelukker ikke, at nævnet
kan sekretariatsbetjenes af medarbejdere i Nævnenes Hus,
der ikke er ansat i nævnet, samt at nævnet udnytter fælles fa-
ciliteter i Nævnenes Hus.
Til kapitel 2
Planklagenævnets sammensætning
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren ned-
sætter et Planklagenævn, som skal behandle afgørelser der
vedrører fysisk planlægning.
Planklagenævnets formandskab og medlemmer skal have
viden om og indsigt i fysisk planlægning og udpeges for en
periode på op til 4 år ad gangen for at sikre en høj relevant
faglig standard og en passende balance mellem kontinuitet
og fornyelse i nævnet. Formandskabets og medlemmernes
viden om og indsigt i fysisk planlægning kan fx være viden
om national infrastruktur eller byudvikling.
Det foreslås, at Planklagenævnet skal bestå af en formand
og en eller flere stedfortrædere for denne, en landsdommer,
et medlem, der har erfaring med og indsigt i konkret fysisk
planlægning, to medlemmer, der har viden om og indsigt i
vækst og erhvervsudvikling, et medlem, der har viden om
og indsigt i kultur- og landskabsforhold, et medlem, der har
viden om og indsigt i natur- og miljøforhold og fire læge
medlemmer, jf. nærmere herom i bemærkningerne nedenfor.
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpeger
nævnets formand og stedfortrædere for denne efter stk. 1, nr.
1, og stk. 2.
Planklagenævnets juridiske medlem og en suppleant her-
for foreslås udpeget af landsretternes præsidenter blandt ret-
ternes medlemmer efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3. Bestemmel-
sen er i overensstemmelse med retsplejelovens § 47 a, stk. 3,
hvoraf det fremgår, at udpegning af en dommer som med-
lem af et offentligt eller privat råd eller nævn, som medlem
af en voldgiftsret eller til en anden tvistløsning uden for
domstolene skal foretages af vedkommende retspræsident
eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyn-
diget hertil. Medlemmet og suppleanten skal være lands-
dommere.
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpeger
nævnets planfaglige medlem, hvilket er et medlem med vi-
den om og erfaring med konkret fysisk planlægning og en
suppleant herfor, efter stk. 1, nr. 3, og stk. 3. Medlemmet og
suppleanten skal være uvildige og udpeges i kraft af deres
personlige egenskaber og kompetencer.
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpeger to
medlemmer med viden om og indsigt i vækst og erhvervs-
udvikling og suppleanter herfor, efter stk. 1, nr. 4, stk. 3, og
stk. 4. Medlemmerne kan fx være personer med ledelseser-
faring inden for drift af produktionsvirksomhed eller turis-
me. Medlemmerne og suppleanterne udpeges efter indstil-
ling fra de relevante organisationer.
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpeger et
medlem med viden om og indsigt i kultur- og landskabsfor-
hold og en suppleant herfor, efter stk. 1, nr. 5, stk. 3, og stk.
5. Medlemmet og suppleanten udpeges efter indstilling fra
de relevante organisationer.
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpeger et
medlem med viden om og indsigt i natur- og miljøforhold
og en suppleant herfor, efter stk. 1, nr. 6, og stk. 6. Medlem-
met og suppleanten udpeges efter indstilling fra de relevante
organisationer.
Efter stk. 1, nr. 7, og stk. 3, udpeger Folketinget fire læge
medlemmer og suppleanter for medlemmerne. De fire læge
medlemmer og suppleanterne, der udpeges af Folketinget,
10
skal på samme vis som de læge medlemmer i Natur- og Mil-
jøklagenævnet repræsentere almene og samfundsmæssige
interesser, som skal indgå i den samlede vurdering og afvej-
ning af de sager, hvor Planklagenævnet har kompetence til
at foretage en fuldstændig prøvelse af 1. instansens afgørel-
se.
Der er ingen kvalifikationskrav knyttet til det at fungere
som lægmand. Det væsentlige er, at der sikres dels en bred-
de i de synspunkter, der er repræsenteret, dels et entydigt
udpegningsgrundlag. Politikere eller personer udpeget af po-
litiske partier vurderes som gode repræsentanter for almene
samfundsmæssige hensyn. Politikerne sidder ikke i nævnet i
deres egenskab af at være politikere, men i deres egenskab
af at være lægmænd. Det foreslås derfor at videreføre ord-
ningen fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvor Folketinget
udpeger de læge medlemmer.
Efter stk. 2, foreslås det, som det også har været tilfældet i
Natur- og Miljøklagenævnet, at formanden og dennes sted-
fortrædere skal have bestået juridisk kandidateksamen. Der
forudsættes derudover et solidt juridisk erfaringsgrundlag.
Forslaget indebærer yderligere, at erhvervs- og vækstmini-
steren har kompetence til at bemyndige en medarbejder, der
er knyttet til nævnet og har bestået juridisk kandidateksa-
men, til midlertidigt at fungere som stedfortræder for for-
manden. En sådan bemyndigelse vil kunne begrænses, i tråd
med de hidtil gældende regler for Natur- og Miljøklagenæv-
net, til nærmere angivne sagskategorier fx afgørelser om af-
visning af klager, afgørelser om aktindsigt, afgørelse i sager,
hvor der kun kan klages over retlige spørgsmål m.v. En mid-
lertidig stedfortræder vil i disse tilfælde kunne fungere som
stedfortræder for formanden på samme måde som de faste
stedfortrædere i de sager og i den periode, som bemyndigel-
sen omfatter.
Udpegelsen sker for en periode på op til 4 år med mulig-
hed for genudpegning.
Det foreslås i stk. 3, at der udpeges suppleanter for samtli-
ge af nævnets medlemmer. Suppleanten deltager i behand-
lingen og afgørelsen af en sag, når medlemmet er forhindret
i at deltage.
Det foreslås desuden, at der foretages en ny udpegning for
den resterende del af perioden, hvis et medlem eller en sup-
pleant udtræder inden periodens udløb.
Udpegningen sker for en periode på op til 4 år med mulig-
hed for genudpegning.
De nærmere regler om indkaldelse m.v. af suppleanter for-
udsættes at blive fastsat i nævnets forretningsorden, jf. for-
slaget til § 10.
Med stk. 4, foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren
udpeger to sagkyndige medlemmer og to suppleanter efter
indstilling fra organisationer, der repræsenterer hensynet til
vækst og erhvervsudvikling. Det er konkret: Dansk Industri,
Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer. Organisationerne
skal i forening indstille to medlemmer med viden om og
indsigt i vækst og erhvervsudvikling.
Eksempler på personer med viden om og indsigt i vækst
og erhvervsudvikling vil fx kunne være aktive erhvervsfolk
på højt niveau fra fx produktions-, service- eller turisme-
virksomheder, ledende konsulenter med baggrund fra råd-
givningssektoren eller forskere ved højere læreanstalter.
Udpegningen sker for en periode på op til 4 år med mulig-
hed for genudpegning.
Hvis et medlem udtræder i løbet af 4-års-perioden, vil or-
ganisationerne, der har indstillet den pågældende, blive bedt
om at indstille et nyt medlem.
Såfremt organisationerne ikke kan nå til enighed om, hvil-
ke medlemmer, de i forening vil indstille til Planklagenæv-
net, vil det være op til erhvervs- og vækstministeren at ud-
pege medlemmet.
Med stk. 5, foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren
udpeger et sagkyndigt medlem og en suppleant efter indstil-
ling fra organisationer, der repræsenterer hensynet til kultur-
og landskabsforhold. Det er konkret: Akademisk Arkitekt-
forening, Landinspektørforeningen og Ingeniørforeningen
IDA. Organisationerne skal i forening indstille et medlem
med viden om og indsigt i kultur- og landskabsforhold.
Eksempler på personer med viden om og indsigt i kultur-
og landskabsforhold vil fx kunne være ledende konsulenter
med baggrund fra rådgivningssektoren eller forskere ved hø-
jere læreanstalter.
Udpegelsen sker for en periode på op til 4 år med mulig-
hed for genudpegning.
Hvis et medlem udtræder i løbet af 4-års-perioden, vil or-
ganisationerne, der har indstillet den pågældende, blive bedt
om at indstille et nyt medlem.
Såfremt organisationerne ikke kan nå til enighed om, hvil-
ket medlem de i forening vil indstille til Planklagenævnet,
vil det være op til erhvervs- og vækstministeren at udpege
medlemmet.
Med stk. 6, foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren
udpeger et sagkyndigt medlem og en suppleant efter indstil-
ling fra Danmarks Naturfredningsforening. Organisationen
skal indstille et medlem med viden om og indsigt i natur- og
miljøforhold.
Eksempler på personer med viden om og indsigt i natur-
og miljøforhold vil fx kunne være ledende konsulenter med
baggrund fra rådgivningssektoren eller forskere ved højere
læreanstalter.
Udpegelsen sker for en periode på op til 4 år med mulig-
hed for genudpegning.
Hvis et medlem udtræder i løbet af 4-års-perioden, vil or-
ganisationen blive bedt om at indstille et nyt medlem.
Efter stk. 7, foreslås det, at nævnsmedlemmerne ikke må
modtage eller søge instrukser fra nogen under udførelsen af
deres opgaver i nævnet. Med forslaget præciseres det, at
nævnet skal være en uafhængig klageinstans. Der henvises
endvidere til forslaget til § 1, stk. 2, og bemærkningerne
hertil.
11
Til kapitel 3
Planklagenævnets sagsbehandling
Til § 3
Det foreslåede stk. 1 fastslår, at sagsbehandlingen ved
Planklagenævnet som hovedregel er skriftlig, det betyder, at
en klage indbringes skriftligt for nævnet, og at sagen afslut-
tes med, at klager modtager den skriftlige afgørelse fra næv-
net. Hvor særlige grunde forelægger, kan formanden på eget
initiativ beslutte, at sagen skal forhandles mundtligt.
Klageren og den myndighed, der har truffet afgørelsen,
kan anmode om mundtlig forhandling af sagen, hvorefter
formanden beslutter, om der foreligger særlige grunde, som
gør, at anmodningen kan imødekommes. Der tænkes her i
første række på sager, som rummer elementer af almen sam-
fundsmæssig karakter, men fx også i sager om lokalisering
af større anlæg, eller i særligt principielle eller komplicerede
sager kan formanden beslutte at sagen skal undergives
mundtlig forhandling.
Det er således i begge tilfælde formanden, som beslutter,
om en sag kan forhandles mundtligt.
Undervejs i sagsbehandlingen kan Planklagenævnet drøfte
sager på møder eller i skriftlig procedure på samme vis, som
nævnet træffer afgørelser på et møde eller ved skriftlig pro-
cedure i nævnet, jf. det foreslåede § 4, stk. 2, og bemærknin-
gerne hertil.
Med stk. 2, foreslås det, at nævnet kan afvise sager uden
realitetsprøvelse, såfremt klagen er uegnet til at danne
grundlag for sagens behandling. Det vil fx kunne være til-
fældet, hvis det ikke er muligt at udlede med fornøden sik-
kerhed, hvilket forhold, der påklages, eller hvis der er væ-
sentlig uklarhed i påstanden eller de anførte anbringender.
En klage vil endvidere kunne afvises, hvis klagen vedrører
andre forhold, end de, der er omfattet af den påklagede afgø-
relse, eller hvis klagen ikke fremtræder som en klage. En
klage, der er indgivet for sent i forhold til de fastsatte frister,
vil ligeledes kunne afvises uden videre prøvelse. Nævnet vil
i almindelighed kunne overlade det til sekretariatet at afvise
en sag.
Det foreslås i stk. 3, at Planklagenævnets afgørelser ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, hvilket
er en videreførsel af den gældende ordning i § 17, stk. 1, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
Med stk. 4, foreslås det, at en eventuel indbringelse af
Planklagenævnets afgørelse for domstolene senest skal være
foretaget 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet, medmin-
dre andet følger af særlovgivningen, som afgørelsen er truf-
fet efter. Fristen er fastsat i lyset af, at der er et behov for at
afgørelsens adressat, fx en bygherre, kan agere i tillid til
nævnets afgørelser uden at risikere domstolsindbringelse
lang tid efter, afgørelsen er truffet.
Til § 4
Af forslaget til stk. 1 følger, at Planklagenævnets formand
eller en stedfortræder for formanden på vegne af nævnet kan
træffe afgørelse i sager, der ikke indeholder spørgsmål af
større eller principiel betydning, og i sager, der alene angår
retlige spørgsmål. Den foreslåede formandskompetence sva-
rer til den kompetence, som formanden for Natur- og Miljø-
klagenævnet i dag er tillagt i plansager, jf. § 9 i lov om Na-
tur- og Miljøklagenævnet.
Større og principielle afgørelser er afgørelser, hvor væ-
sentlig hensyn til vækst og udvikling skal afvejes over for
væsentlige hensyn til natur og miljø, herunder afgørelser af
særligt vidtrækkende økonomisk betydning for samfundet
eller for afgørelsens adressat. Det vil endvidere kunne til-
lægges betydning, om der i sagen er uenighed mellem myn-
digheder, hvilket ofte vil være tilfældet, hvis klager er en
myndighed. Kriteriet "større eller principiel" sigter endvide-
re til, at sagens genstand ikke er af rent lokal betydning.
Formanden eller en stedfortræder for denne kan desuden
træffe afgørelse i sager, der alene angår retlige spørgsmål,
hvilket er sager, der alene kræver juridisk sagkundskab.
Sager, der alene angår retlige spørgsmål, vil for eksempel
være aktindsigtssager, hvor der alene kræves juridisk sag-
kundskab. Tilsvarende vil hjemmelsspørgsmål, fx spørgs-
målet om, hvorvidt der er anvendt den rette påbudsbestem-
melse eller afvisning af sager pga. formelle spørgsmål (kla-
geberettigelse, klagefrist, forkert klageinstans m.v.) være
retlige spørgsmål, der kan afgøres af formanden alene. For-
manden eller en stedfortræder for denne kan i den forbindel-
se træffe principielle afgørelser af retlig betydning.
Med stk. 2, foreslås det, at Planklagenævnet skal være
fuldtalligt, når det træffer afgørelser i de klagesager, som
formanden eller en stedfortræder for denne ikke har kompe-
tence til at behandle alene efter stk. 1.
Det indebærer, at klager, der indbringes for Planklage-
nævnet, og som falder uden for formandskompetencen efter
stk. 1, skal afgøres af det samlede nævn. Det vil sige, at
Planklagenævnet ved behandling af disse klagesager skal
bestå af alle 11 medlemmer (formanden eller en stedfortræ-
der for denne, en landsdommer, fire læge medlemmer og de
fem sagkyndige medlemmer), idet suppleanterne kan ind-
træde i stedet, når medlemmer er forhindret i at deltage.
Det vil gælde for større og principielle afgørelser, og for
sager, der ikke alene angår retlige spørgsmål. Kriteriet ”stør-
re eller principiel” sigter til afgørelser, hvis indhold ikke kun
er af rent lokal betydning. Afgørelser er fx ”større eller prin-
cipielle”, hvis hensynet til væsentlige natur-, miljø-, kultur-
eller landskabsværdier skal afvejes overfor andre væsentlige
interesser, herunder væsentlige interesser til vækst og er-
hvervsudvikling, hvilket fx vil være tilfældet ved afgørelser
med vidtrækkende økonomisk betydning for samfundet eller
for afgørelsens adressat. Afgørelser af uenigheder mellem
myndigheder, ofte markeret ved at klager er en myndighed,
vil desuden være principielle, ligesom klager, der tillige in-
deholder principielle retlige spørgsmål kan henregnes til
denne kategori.
Det foreslås desuden, at Planklagenævnets afgørelser træf-
fes med almindelig stemmeflerhed, og at formandens - eller
12
i dennes fravær stedfortræderens - stemme er udslagsgiven-
de.
Det foreslås samtidig, at Planklagenævnet træffer afgørel-
serne på et møde eller ved skriftlig procedure i nævnet. For-
manden eller en stedfortræder for denne beslutter i den kon-
krete sag, om afgørelsen skal træffes på et møde eller på
skriftligt grundlag (skriftlig nævnsprocedure), og Plankla-
genævnet kan i sin forretningsorden, jf. den foreslåede § 10,
stk. 1, fastsætte nærmere retningslinjer for, hvornår afgørel-
ser træffes på henholdsvis møder og i skriftlige procedure.
Det vil normalt kun være nødvendigt for nævnet at træde
sammen og holde møde i de større eller principielt betyden-
de sager, hvor en nævnsafgørelse kræver kollektivt kalibre-
rede afvejninger og egentlig votering, eller i sager hvor
skriftlighed ikke er en egnet måde for nævnet at afgøre kla-
gesagen på.
Til § 5
Som noget nyt foreslås det, at der gives tredjemænd og of-
fentlige myndigheder mulighed for at indtræde i sagen til
støtte for klageren eller den indklagede myndighed, såfremt
de har retlig interesse i udfaldet af sagen.
Tredjemænd og offentlige myndigheder har en retlig inte-
resse, når de har en særlig kvalificeret interesse i klagesa-
gens afgørelse, hvilket er en individuel og væsentlig interes-
se. Tredjemænd og offentlige myndigheder kan fx have ret-
lig interesse i afgørelser, der vil være bindende for tredje-
manden eller den offentlige myndighed. Afgrænsningen af
begrebet retlig interesse må i øvrigt bero på afgørelsens art
og hvilke hensyn, der skal varetages efter den eller de be-
stemmelser, som den påklagede afgørelse er truffet efter og
den konkrete interesse i sagens afgørelse. Som et eksempel
kan nævnes, at konkurrencemæssige forhold normalt ikke er
en interesse, der varetages efter planloven, og derfor som
udgangspunkt ikke kan danne grundlag for intervention efter
den foreslåede bestemmelse. Planklagenævnet skal ved tred-
jemands eller en offentlig myndigheds konkrete ønske om at
indtræde i en klagesag i nævnet vurdere, hvorvidt der er til-
strækkelig retlig interesse.
Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger en retlig interesse,
træffes i første instans af Planklagenævnet. Planklagenæv-
nets afgørelse herom er underkastet domstolsprøvelse efter
den foreslåede § 3, stk. 4.
Til § 6
Det foreslås med bestemmelsen, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om, at visse tilladelser ikke må udnyttes, før klagefristens
udløb.
I den kommende bekendtgørelse, der fastsættes efter for-
slaget, vil de gældende regler blive opretholdt. Det er såle-
des hensigten at planlovens regler i § 60, stk. 9, om, at land-
zonetilladelser efter § 35 ikke må udnyttes før klagefristens
udløb videreføres i bekendtgørelsesform.
Til § 7
Det foreslås med stk. 1, at indgivelse af klage som ud-
gangspunkt ikke har opsættende virkning, medmindre en
klages opsættende virkning enten følger af de nærmere reg-
ler, som erhvervs- og vækstministeren har fastsat i medfør af
stk. 2, eller Planklagenævnet bestemmer, at klagen skal have
opsættende virkning, jf. stk. 3
Det foreslås med bestemmelsen, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om, at rettidig klage i
nærmere bestemte tilfælde har opsættende virkning, med-
mindre Planklagenævnet bestemmer andet.
De nugældende regler vil blive videreført i den kommende
bekendtgørelse. Det er således hensigten, at videreføre plan-
lovens regler i § 60, stk. 9, om, at rettidig klage over en
landzonetilladelse efter § 35 har opsættende virkning.
Planklagenævnet har med forslaget til stk. 3 mulighed for
at bestemme, at klagen skal have opsættende virkning, hvor
særlige grunde taler herfor. Det vil fx sige, at Planklagenæv-
net på baggrund af en rettidigt indgivet klage kan bestemme,
at en meddelt tilladelse ikke må udnyttes, og at et påbud ik-
ke skal efterkommes såfremt særlige grunde taler herfor. Er
fx et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan nævnet i en
klagesag påbyde dette standset, indtil nævnet har truffet sin
afgørelse.
Ved Planklagenævnets vurdering af, om en klage skal til-
lægges opsættende virkning, bør der først og fremmest ind-
drages hensyn til, om det er overvejende sandsynligt, at der
foreligger en væsentlig overtrædelse af loven. Andre om-
stændigheder som tidspunktet for klagens indgivelse, aktivi-
teternes påbegyndelse og karakter indgår også i vurderingen.
Planklagenævnet skal begrunde sine afgørelser om anmod-
ninger om opsættende virkning.
Til § 8
Der foreslås med stk. 1, at der skal betales klagegebyr for
behandling af klagesager på planområdet.
Hidtil har Natur- og Miljøklagenævnet i medfør af § 18 i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet og bekendtgørelsen om
gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklage-
nævnet opkrævet et klagegebyr på 500 kr. for klager over
afgørelser efter bl.a. planloven, som er blevet opkrævet i
forbindelse med indgivelse af en klage via Klageportalen.
Det foreslås, at der indføres et differentieret klagegebyr
for plansager på 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for
organisationer og virksomheder for at sikre, at klagegebyret
dækker en større andel af de gennemsnitlige udgifter til kla-
gebehandlingen. Disse klagegebyrer er baseret på en vurde-
ring af praksis i den såkaldte Compliance komité under UN-
ECE, der fastlægger den nærmere fortolkning af Århuskon-
ventionen. Den gennemsnitlige statslige udgift for en klage-
sag udgør ca. 30.000 kr.
I regler der udstedes efter stk. 3 vil der vil ikke blive ænd-
ret ved de gældende regler om , at klager over fx ekspropria-
tion er gebyrfrie, ligesom gebyret vil blive tilbagebetalt, hvis
klager får helt eller delvist medhold i sin klage, jf. stk. 3 og
4.
13
Privatpersoner vil være lodsejere og andre, der som perso-
ner er klageberettigede efter de pågældende love, herunder
flere personer, der klager sammen. En klage vil også anses
for at være fra privatpersoner, når disse repræsenteres af
rådgivere, herunder advokater. Klager fra grundejerforenin-
ger eller andre foreninger, der alene anses som klageberetti-
gede som repræsentanter for klageberettigede privatperso-
ner, vil også falde under reglen om privatpersoners gebyr.
Det forudsættes i den forbindelse, at foreningen kan godtgø-
re, at den repræsenterer klageberettigede privatpersoner. Og-
så intervenienter efter lovforslagets § 5 forudsættes at skulle
betale gebyr.
Virksomheder er CVR registrerede virksomheder, der er
klageberettigede efter de pågældende love. Det gælder såvel
personligt drevne virksomheder som virksomheder i sel-
skabsregi. Derudover vil erhvervsdrivende fonde være om-
fattet af gebyrbestemmelserne. Det er i den forbindelse uden
betydning, hvordan virksomheden repræsenteres i klagen,
herunder ved direktion, bestyrelse eller rådgivere. Det er
endvidere uden betydning for gebyrreglerne, om virksomhe-
den klager som adressat for den afgørelse, der klages over,
eller om den på andet grundlag er klageberettiget.
Organisationer er de foreninger og lignende, som er klage-
berettigede i henhold til de pågældende love. Under dette
begreb falder også klager fra foreninger og lignende, som
indgives på vegne af klageberettigede personer, når forenin-
gen selv er klageberettiget i sagen. Lokale foreninger, som
efter de forskellige love er klageberettiget i sagen, er omfat-
tet.
Offentlige myndigheder som kommunalbestyrelser, regi-
onsråd eller statslige myndigheder sidestilles efter forslaget
med virksomheder eller organisationer, og skal således beta-
le et gebyr på 1.800 kr.
Hvis flere klageberettigede indgiver en samlet klage beta-
les ét klagegebyr. Hvis blot én af klagerne er en virksomhed,
en organisation eller en offentlig myndighed er gebyret
1.800 kr.
Det foreslås i stk. 2, at der skal foretages pristalsregulering
af gebyrerne. Pris- og lønindeksniveauet vil være 2016-ni-
veauet, jf. stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte regler om, at visse sager er gebyr-
frie. Det gælder fx at klager over ekspropriation og aktind-
sigtsklager er gebyrfrie. Der vil desuden blive fastsat regler
om hel eller delvis tilbagebetaling til klager, hvis denne får
medhold eller trækker sin klage tilbage. De gældende regler
i lov om Natur- og Miljøklagenævnets § 18 om gebyrfrie
klager og gebyrbekendtgørelsens regler i § 2 om tilbagebeta-
ling af klagegebyr videreføres dermed uændret i den kom-
mende bekendtgørelse.
Erhvervs- og vækstministeren vil desuden fastsætte nær-
mer regler om den praktiske fremgangsmåde ved gebyrbeta-
ling, herunder om at betaling kan ske ved elektronisk over-
førsel eller giroindbetaling.
Det forslås i stk. 4, at der ikke skal betales klagegebyr,
hvis Planklagenævnet efter den foreslåede § 3, stk. 2, afviser
en klage fra realitetsbehandling.
Til § 9
Det foreslås i § 9, at erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter en række processuelle detailregler, som det ikke er
fundet nødvendigt at optage i selve lovteksten, eller som føl-
ger af forvaltningsloven. Der vil således kunne fastsættes
regler om kompetenceforholdene inden for nævnet, om sag-
ernes forberedelse, om fremgangsmåden ved udpegning af
medlemmer til nævnet, om medlemmernes vederlæggelse
og om sekretariatsbetjening af Planklagenævnet, herunder
samarbejdet med Nævnenes Hus.
Derudover vil ministeren kunne udstede regler om obliga-
torisk brug af digitale selvbetjeningsløsninger. Det er hen-
sigten, at borgere, virksomheder og organisationer, som øn-
sker at klage til Planklagenævnet skal klage via en klage-
portal eller en tilsvarende digital selvbetjeningsløsning, men
på nuværende tidspunkt er den tekniske løsning endnu ikke
udviklet.
Det vil være af væsentlig betydning, at der fastsættes så-
danne regler for nævnets virksomhed, der sikrer en effektiv,
hurtig og betryggende sagsbehandling, dog med skyldig
hensyntagen til væsentlige fundamentale retssikkerheds-
mæssige principper.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at Planklagenævnet selv fastsætter sin
forretningsorden. I medfør af denne bestemmelse vil der bli-
ve udarbejdet en række detailregler for nævnets virksomhed,
ligesom det er tilfældet for nugældende forretningsordener. I
den forretningsorden, der fastsættes af nævnet, kan der fast-
sættes supplerende processuelle bestemmelser.
I stk. 2 foreslås det i lighed med de gældende regler for
Natur- og Miljøklagenævnet, at Planklagenævnets admini-
stration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med be-
handlingen af de sager, der indbringes for nævnet. Det fore-
slås, at det er Nævnenes Hus, der yder sekretariatsbistand,
hvilket bl.a. indebærer, at der i forbindelse med etableringen
af Nævnenes Hus etableres et fællessekretariat, som admini-
strerer og betjener flere klagenævn, herunder Planklagenæv-
net. Nævnenes Hus bliver en særlig styrelse i Erhvervs- og
Vækstministeriet. De ansatte medarbejdere i Nævnenes Hus
kan bl.a. forberede de enkelte nævnsmøder, hvis sådanne af-
holdes, skrive udkast til breve og afgørelser efter anvisning
fra nævnsformanden eller dennes stedfortrædere, og kan op-
lyse og behandle klagesagerne. Arbejdsdelingen mellem
nævnets sekretariat og ansatte i Nævnenes Hus forventes
fastlagt i sagsbehandlerinstrukser.
14
Til kapitel 4
Regler om digital kommunikation
Til § 11
Erhvervs- og vækstministeren har mulighed for at fastsæt-
te nærmere regler for digital kommunikation, herunder om
pligt til at anvende digital kommunikation for så vidt angår
Planklagenævnet.
Det er hensigten, at borgere, virksomheder og organisatio-
ner, som ønsker at klage til Planklagenævnet, skal klage via
en klageportal eller en tilsvarende digital selvbetjeningsløs-
ning, jf. bemærkningerne til § 9.
Udgangspunktet i den foreslåede stk. 1, er, at al skriftlig
kommunikation til og fra Planklagenævn skal foregå digi-
talt.
Med forslagets stk. 1, skabes der hjemmel til, at erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Planklagenævnet om alle forhold,
som er omfattet af lov om Planklagenævnet, skal foregå di-
gitalt.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om ., at
skriftlige klager m.v. til Planklagenævnet ikke anses for be-
hørigt modtaget i Planklagenævnet, hvis de indsendes på an-
den vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til Planklagenævnet på an-
den måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis
pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf.
forvaltningslovens § 7, at nævnet må vejlede om reglerne på
området, herunder om pligten til at kommunikere på den
foreskrevne digitale måde.
Samtidig indebærer forslaget, at klager og afgørelser m.v.
til eller fra Planklagenævnet, der sendes på den foreskrevne
digitale måde, anses for at være kommet frem til modtage-
ren på det tidspunkt, hvor klagen eller afgørelsen m.v. er til-
gængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk. 3. Det
vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der an-
ses for at være kommet frem, når den pågældende meddelel-
se m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Ved henvendelser til Planklagenævnet kan der stilles krav
om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den
pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlin-
gen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse
kan der også pålægges den pågældende en pligt til at under-
rette Planklagenævnet om en eventuel ændring i e-mail-
adressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendel-
sen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videre-
sendt til den nye e-mailadresse.
På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale
løsninger, herunder nye selvbetjeningsløsninger, som det
hidtil har været tilfældet med Klageportalen, til brug for
kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller
regler udstedt i medfør af loven.
Det er desuden hensigten, at erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte regler om fritagelse for pligten til digital kom-
munikation.
Efter det foreslåede stk. 2, kan der i en bekendtgørelse
specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, di-
gitale formater og digital signatur eller lignende.
Det foreslåede stk. 3, fastsætter, hvornår en digital medde-
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, dvs. modtageren af klagen. For klager, der
sendes til Planklagenævnet, er nævnet adressat for medde-
lelsen. For afgørelser, som nævnet sender, er den pågælden-
de fysiske eller juridiske person, som afgørelsen sendes til,
adressat for afgørelsen.
En klage vil normalt anses for at være kommet frem til
Planklagenævnet på det tidspunkt, hvor klagen er tilgænge-
lig for nævnet, dvs. når nævnet kan behandle klagen. En kla-
ge, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt
først for modtaget den dag, klagen er tilgængelig. En afgø-
relse vil normalt anses for at være kommet frem til en juri-
disk eller fysisk person på det tidspunkt, hvor afgørelsen er
tilgængelig for den pågældende. En afgørelse vil blive anset
for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan
skaffe sig adgang til afgørelsen, hvis dette skyldes hindrin-
ger, som det er op til den pågældende at overvinde. Som ek-
sempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen com-
puter ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden
til sin digitale signatur.
Til § 12
Det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt er, at
afgørelser forsynes med underskrift. Bestemmelsen i det
foreslåede stk. 1, vedrører fravigelse af underskriftskravet
for afgørelser, der er truffet af og dokumenter, der er ud-
sendt af Planklagenævnet. Der kan således efter det foreslå-
ede § 12, stk. 1, fastsættes regler om, at Planklagenævnet
kan udstede afgørelser og dokumenter udstedt i medfør af
anden lovgivning uden underskrift, med maskinel eller på
tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendel-
se af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt afgørelsen.
Efter det foreslåede stk. 2 kan erhvervs- og vækstministe-
ren fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek-
tronisk databehandling, kan udstedes alene med Planklage-
nævnet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både
på dokumenter, som Planklagenævnet sender digitalt, og på
dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med alminde-
lig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendes digi-
talt.
Til § 13
Det foreslåede stk. 1 vedrører fravigelse af underskrifts-
krav for dokumenter, der er udstedt af andre end Plankla-
genævnet, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør
af loven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Under-
skriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist
15
af de pågældende regler. For at der ikke skal kunne opstå
tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der derfor
indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, at under-
skriftskravet som anført i stk. 1, kan opfyldes ved, at under-
skriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikati-
on af den pågældende, fx digital signatur.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig
underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede be-
stemmelse kan der desuden fastsættes regler om, at krav om
personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af do-
kumenter.
Til kapitel 5
Ikrafttræden og ændringer i anden lovgivning m.v.
Til § 14
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. fe-
bruar 2017.
Det foreslås i stk. 2, at klager der er indgivet inden lovens
ikrafttrædelsestidspunkt og ikke færdigbehandlede inden lo-
vens ikrafttrædelse skal behandles efter denne lovs regler.
Det anses mest hensigtsmæssigt, at verserende sager afgøres
efter den nye lov om Planklagenævnet, idet der oprettes en
helt ny klagenævnsstruktur, og idet det forventes, at der i
øvrigt vedtages en ny lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, som ikke vil give bemyndigelse til at afgøre sager om
fysisk planlægning.
Til § 15
Til nr. 1.
Planlovens § 60 fastsætter krav om indgivelse af klage,
herunder om klagefrist. Endvidere omhandler bestemmel-
sen, i hvilket omfang en klage har eller kan tillægges opsæt-
tende virkning. Med forslaget ændres ordlyden af lovtekni-
ske grunde for dels at gøre indholdet af bestemmelsen lette-
re at forstå, og dels fordi bestemmelsen i lovens § 60 fore-
slås ændret og senere ophævet ved det parallelt fremsatte
forslag til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet med hen-
blik på at bemyndige ministeren til at fastsætte de praktiske
regler om indgivelsesfrister og proces for klagesagsbehand-
lingen m.v. De gældende regler vil blive videreført.
Til nr. 2.
Planlovens § 58 fastsætter hvilke afgørelser, der kan på-
klages og hvem der er klageinstans.
Med lovforslaget justeres planlovens § 58, der i dag regu-
lerer klageadgangen til Natur- og Miljøklagenævnet. Den
nyaffattede § 58 regulerer hvilke afgørelser, der kan påkla-
ges til Planklagenævnet. Der er med det foreslåede stk. 1,
tale om en uændret videreførelse af gældende ret i forhold til
hvilke afgørelser, der kan påklages. Det indebærer, at der for
klager på planområdet ikke ændres på hvad, der kan påkla-
ges, hvem, der kan klage, og hvem, der har partsstatus.
Med forslaget ophæves bestemmelserne i § 58, stk. 1, nr.
3, henvisningen til stk. 2 sidst i nr. 4, og nr. 5, samt stk. 2.
De ophævede bestemmelser vedrører alle klager over VVM-
afgørelser, som fremover skal behandles af Miljø- og Føde-
vareklagenævnet efter planlovens §§ 58 c og 59 a, der fore-
slås indsat ved det parallelt fremsatte forslag til lov om Mil-
jø- og Fødevareklagenævnet. Forslaget er således en konse-
kvens af, at klager over VVM-afgørelser fremover foreslås
behandlet af Miljø og Fødevareklagenævnet.
Til Planklagenævnet kan der således efter forslaget klages
over 1) kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1,
(landzonesager) 2) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §
47, stk. 1 (ekspropriation) og 3) kommunalbestyrelsens af-
gørelser om andre forhold, der er omfattet af loven og regler
udstedt i medfør af loven for så vidt angår retlige spørgsmål.
(retlige klager).
I det nye stk. 2, foreslås det, at erhvervs- og vækstministe-
ren kan fastsætte regler om en række formelle forhold i for-
bindelse med klagesagsbehandlingen, herunder om frister
for indgivelse af klage, sammensætningen af nævnet, frister
og proces for parternes afgivelse af bemærkninger, om næv-
nets sagsoplysning og -behandling, obligatorisk brug af digi-
tale selvbetjeningsløsninger samt regler om, at klagerne skal
betale et gebyr for at få behandlet en klage. De gældende
regler vil blive videreført.
Til § 16
Til nr. 1.
Den gældende bestemmelse i sommerhuslovens § 10 d,
stk. 2, giver miljø- og energiministeren bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om klageadgang. Bestemmelsen
giver herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om, at
visse afgørelser ikke skal kunne påklages. Bestemmelsen gi-
ver imidlertid ikke mulighed for at begrænse klagegenstan-
den til retlige spørgsmål.
Der foreslås derfor en ændring af bestemmelsen i som-
merhuslovens § 10 d, stk. 2, således at erhvervs- og vækst-
ministeren bemyndiges til også at fastsætte regler om, at vis-
se afgørelser kun kan påklages til Planklagenævnet for så
vidt angår retlige spørgsmål.
Til nr. 2.
Efter den gældende bestemmelse i § 10 e kan afgørelser
efter lovens § 2 og § 8 påklages til Natur- og Miljøklagen-
ævnet.
Der foreslås en ændring af lovens § 10 e, således at det
fastsættes, at klage fremover indgives til Planklagenævnet,
som anses for den mest nærliggende klagemyndighed for af-
gørelser efter sommerhusloven efter nedlæggelsen af Natur-
og Miljøklagenævnet.
Forslaget til sommerhuslovens § 10 e fastslår, at afgørel-
ser efter lovens §§ 2 og 8 kan påklages til Planklagenævnet.
Med forslaget til bestemmelsen i stk. 2 fastslås endvidere
16
kredsen af klageberettigede, hvilket er en uændret viderefø-
relse af gældende ret. Det foreslås endvidere i stk. 3, at er-
hvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte reg-
ler om en række formelle forhold i forbindelse med klage-
sagsbehandlingen, herunder om frister for indgivelse af kla-
ge, sammensætningen af nævnet, frister og proces for parter-
nes afgivelse af bemærkninger, om nævnets sagsoplysning
og -behandling, obligatorisk brug af digitale selvbetjenings-
løsninger samt regler om, at klagerne skal betale et gebyr for
at få behandlet en klage. De gældende regler vil blive vide-
reført.
Til § 17
Til nr. 1.
Den gældende bestemmelse i kolonihavelovens § 9 fast-
slår, at afgørelser efter lovens § 4 kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet. Med forslaget ændres kolonihavelovens
§ 9, således at det fastsættes, at klage kan indgives til Plan-
klagenævnet, som anses for den mest nærliggende klage-
myndighed for afgørelser efter kolonihaveloven efter ned-
læggelsen af Natur- og Miljøklagenævnet.
Til nr. 2.
Med forslaget til ændring af stk. 1 præciseres det at er-
hvervs- og vækstministeren er klageberettiget. I øvrigt er
enhver med retlig interesse i sagens udfald som hidtil klage-
berettiget. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at
med bestemmelsen i lovens § 10, stk. 2, der videreføres
uændret, tillægges der endvidere en lovbestemt klageberetti-
gelse til landsdækkende foreninger og organisationer, der
som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller va-
retagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealan-
vendelsen, på betingelse af, at foreningen eller organisatio-
nen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens for-
mål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer
mindst 100 medlemmer.
Til nr. 3.
Med forslaget lægges der op til, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren bemyndiges til at fastsætte regler om en række for-
melle forhold i forbindelse med klagesagsbehandlingen, her-
under om frister for indgivelse af klage, sammensætningen
af nævnet, frister og proces for parternes afgivelse af be-
mærkninger, om nævnets sagsoplysning og -behandling, ob-
ligatorisk brug af digitale selvbetjeningsløsninger samt reg-
ler om, at klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en
klage. De gældende regler vil blive videreført.
Til § 18
Til nr. 1.
Med forslaget ændres lov om etablering og fælles udnyt-
telse af master til radiokommunikationsformål m.v. (ma-
steloven). De klager over afgørelser vedr. masteloven, der
hidtil har kunnet indbringes for Natur- og Miljøklagenæv-
net, foreslås fremover at skulle indbringes for Planklagen-
ævnet, som anses for den mest nærliggende klagemyndighed
for afgørelser efter masteloven efter nedlæggelsen af Natur-
og Miljøklagenævnet..
Til § 19
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Grønland og Fæ-
røerne, da ingen af de af lovforslaget omfattede love gælder
for Grønland og Færøerne.
17
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lov/bekendtgørelse Forslag til Lov om Planklagenævnet
MASTELOV Lovforslaget
Gældende lov: Bekendtgørelse af lov om etable-
ring og fælles udnyttelse af master til kommunikati-
onsformål m.v. (LBK nr. 681 af 23/06/2004)
§ 18
§ 22. Klage over landzonemyndighedens afgørel-
ser efter § 3, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, og § 11, stk. 1 og
2, indgives til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. § 58 i
lov om planlægning.
Stk. 2. Natur- og Miljøklagenævnet kan af parterne
kræve alle relevante oplysninger, som skønnes nød-
vendige med henblik på behandling af sagerne.
I lov om etablering og fælles udnyttelse af ma-
ster til radiokommunikationsformål m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004, som ænd-
ret ved § 35 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 26 i
lov nr. 484 af 11. maj 2010 og § 26 i lov nr. 1231
af 18. december 2012, foretages følgende ændrin-
ger:
Stk. 3. Natur- og Miljøklagenævnet er ikke bundet
af IT- og Telestyrelsens udtalelse efter § 18, stk. 1.
Naturklagenævnet kan indhente yderligere radiotek-
niske oplysninger i sagen.
1. Overalt i loven ændres ”Natur- og Miljøklagen-
ævnet” til: ”Planklagenævnet”.
Stk. 4. Natur- og Miljøklagenævnet kan hjemvise
en klagesag til landzonemyndigheden til yderligere
behandling, herunder for at få de tekniske forhold
vedrørende fælles udnyttelse og opsætning af anten-
nesystemer yderligere inddraget og belyst. Landzo-
nemyndigheden er i sådanne sager ikke bundet af
IT- og Telestyrelsens udtalelse efter § 18, stk. 1.
Stk. 5. §§ 59 og 60 i lov om planlægning finder til-
svarende anvendelse.
SOMMERHUSLOVEN
Gældende lov: Bekendtgørelse af lov om sommer-
huse og campering m.v. (LBK nr. 949 af 3/07/2013)
§ 16
I lov om sommerhuse og campering m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013, som
ændret ved § 21 i lov nr. 86 af 28. januar 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 10 d, stk. 1 og 2
Miljø- og energiministeren kan bemyndige en un-
der ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter
forhandling med vedkommende minister andre stats-
lige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren.
1. I § 10 d, stk. 2, indsættes efter »ikke«: », eller
kun for så vidt angår retlige spørgsmål,«
18
Stk.2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte
regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er
truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herun-
der at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
2. § 10 e affattes således:
»§ 10 e. Afgørelser truffet efter lovens §§ 2 og 8
af erhvervs- og vækstministeren eller afgørelser
truffet efter bemyndigelse af en kommunalbesty-
relse, jf. § 2, stk. 2, kan påklages til Planklagen-
ævnet.
§ 10 e.
Afgørelser truffet efter lovens §§ 2 og 8 af miljø-
og energiministeren eller afgørelser truffet efter be-
myndigelse af en kommunalbestyrelse, jf. § 2, stk. 2,
kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som
sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet.
Stk. 2. Klageberettiget er
1) adressaten for afgørelsen,
2) offentlige myndigheder og
3) enhver med individuel væsentlig interesse i
afgørelsen.
Stk. 2. Klageberettiget er
1) adressaten for afgørelsen,
2) offentlige myndigheder og
3) enhver med individuel væsentlig interesse i af-
gørelsen.
Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørel-
sen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort,
regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en hel-
ligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om klageadgangen, herunder om
frister for indgivelse af klage, frister og proces for
parternes afgivelse af bemærkninger, om nævnets
sagsoplysning og -behandling, obligatorisk brug
af digitale selvbetjeningsløsninger samt regler
om, at klagerne skal betale et gebyr for at få be-
handlet en klage.«
Stk. 4. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgi-
ves skriftligt til den myndighed, der har truffet afgø-
relsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om Natur- og Miljøklagen-
ævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation
om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbe-
tjening. En klage anses for indgivet, når den er til-
gængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis
den vil fastholde afgørelsen, snarest og som ud-
gangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefri-
stens udløb videresende klagen til Natur- og Miljø-
klagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være
ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse
fra myndigheden med myndighedens bemærkninger
til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 5. Når myndigheden videresender klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig en
kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede
med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og
Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Stk. 6. Myndigheden skal straks underrette Natur-
og Miljøklagenævnet, hvis den, efter at klagen er vi-
19
deresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med
adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasnin-
ger af det ansøgte projekt, der er af betydning for
klagen. Natur- og Miljøklagenævnet kan sætte be-
handlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er
afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resul-
tatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.
Stk. 7. Myndighedens videresendelse af klage til
og efterfølgende kommunikation om klagesagen
med Natur- og Miljøklagenævnet skal ske ved an-
vendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder
sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af
digital selvbetjening, men hvor Natur- og Miljøkla-
genævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke af-
vises.
Stk. 8. Indgives en klage ikke ved anvendelse af di-
gital selvbetjening, skal myndigheden snarest vide-
resende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. I så-
danne tilfælde finder stk. 4, 4. og 5. pkt., og stk. 5
ikke anvendelse.
Stk. 9. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefri-
sten er udløbet. Rettidig klage har opsættende virk-
ning for den påklagede afgørelse, medmindre Natur-
og Miljøklagenævnet bestemmer andet.
LOV OM KOLONIHAVER
Gældende lov: Bekendtgørelse af lov om koloniha-
ver (LBK 790 af 21/06/2007)
§ 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 4
kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, som
sammensat som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
§17
I lov om kolonihaver, jf. lov nr. 790 af 21. juni
2007, som ændret senest ved § 20 i lov nr. 86 af
28. januar 2014, foretages følgende ændringer:
§ 10, stk. 1. Klageberettiget efter § 9 er miljømini-
steren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sa-
gens udfald.
1. § 9 affattes således:
§ 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 4
kan påklages til Planklagenævnet.
§ 11. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen
offentliggjort, regnes klagefristen dog altid fra of-
fentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lør-
dag eller en helligdag, forlænges fristen til den føl-
gende hverdag.
2. § 10, stk. 1, affattes således:
§ 10, stk. 1. Klageberettiget efter § 9 er er-
hvervs- og vækstministeren og i øvrigt enhver
med retlig interesse i sagens udfald.
Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgi-
ves skriftligt til den myndighed, der har truffet afgø-
relsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf.
dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om Natur- og Miljøklagen-
ævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation
3. § 11 affattes således:
»§ 11. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om klageadgangen, herunder om
frister for indgivelse af klage, frister og proces for
parternes afgivelse af bemærkninger, om nævnets
20
om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbe-
tjening. En klage anses for indgivet, når den er til-
gængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis
den vil fastholde afgørelsen, snarest og som ud-
gangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefri-
stens udløb videresende klagen til Natur- og Miljø-
klagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være
ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter,
der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse
fra myndigheden med myndighedens bemærkninger
til sagen og de anførte klagepunkter.
sagsoplysning og -behandling, obligatorisk brug
af digitale selvbetjeningsløsninger samt regler
om, at klagerne skal betale et gebyr for at få be-
handlet en klage.«
Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til
Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig en
kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede
med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og
Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Stk. 4. Myndigheden skal straks underrette Natur-
og Miljøklagenævnet, hvis den, efter at klagen er vi-
deresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med
adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasnin-
ger af det ansøgte projekt, der er af betydning for
klagen. Natur- og Miljøklagenævnet kan sætte be-
handlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er
afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resul-
tatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.
Stk. 5. Myndighedens videresendelse af klage til
og efterfølgende kommunikation om klagesagen
med Natur- og Miljøklagenævnet skal ske ved an-
vendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder
sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af
digital selvbetjening, men hvor Natur- og Miljøkla-
genævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke af-
vises.
Stk. 6. Indgives en klage ikke ved anvendelse af di-
gital selvbetjening, skal myndigheden snarest vide-
resende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. I så-
danne tilfælde finder stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3
ikke anvendelse.
Stk. 7. En tilladelse efter § 4 må ikke udnyttes før
klagefristens udløb. Rettidig klage har opsættende
virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet
bestemmer andet.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen underretter straks
den, som har modtaget en tilladelse, om klagen.
PLANLOVEN
Gældende lov: Bekendtgørelse af lov om planlæg-
ning. (LBK nr. 1529 af 23/11/2015)
21
§ 35
Stk. 7. En afgørelse efter stk. 1 skal indeholde op-
lysning om bestemmelserne i §§ 59 og 60.
Stk. 9. Offentliggørelsen af en tilladelse efter stk. 1
skal indeholde oplysning om bestemmelserne i §§ 59
og 60.
§ 15
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1529 af 23. november 2015, som senest ændret
ved § 25 i lov nr. 615 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 35, stk. 7 og i stk. 9, ændres »bestemmelser-
ne i §§ 59 og 60« til: »kredsen af klageberettigede
efter § 59 og om regler for indgivelse og behand-
ling af klage«.
§ 58 Til Natur- og Miljøklagenævnet som sam-
mensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet kan påklages:
1) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35,
stk. 1jf. dog § 5, stk. 4.
2) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 47,
stk. 1.
3) Kommunalbestyrelsens, regionsrådets og er-
hvervs- og vækstministerens afgørelser om tilladel-
ser efter regler fastsat af erhvervs- og vækstministe-
ren i henhold til § 11 g, stk. 3, jf. dog stk. 2.
4) Kommunalbestyrelsens afgørelser om andre for-
hold, der er omfattet af denne lov og regler udstedt i
medfør af loven, for så vidt angår retlige spørgsmål,
jf. dog stk. 2.
5) Erhvervs- og vækstministerens afgørelser om
andre forhold i sager, hvor ministeren har overtaget
kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser efter
regler fastsat i henhold til § 11 i, stk. 1, for så vidt
angår retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.
2. § 58 affattes således:
»§ 58. Til Planklagenævnet kan påklages:
4) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35,
stk. 1, jf. dog § 5, stk. 4.
5) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 47,
stk. 1.
6) Kommunalbestyrelsens afgørelser om andre
forhold, der er omfattet af denne lov og regler ud-
stedt i medfør af loven, for så vidt angår retlige
spørgsmål.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om klageadgangen, herun-
der om frister for indgivelse af klage, frister og
proces for parternes afgivelse af bemærkninger,
om nævnets sagsoplysning og -behandling, obli-
gatorisk brug af digitale selvbetjeningsløsninger
samt regler om, at klagerne skal betale et gebyr
for at få behandlet en klage.«
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at klager over VVM-afgørelser, der er
omfattet af stk. 1, nr. 4 og 5, i visse tilfælde skal be-
handles af Natur- og Miljøklagenævnet som sam-
mensat efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet.
22