L 14 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 10/10-16 fra Danske Medier, til transport- og bygningsminiseren

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
26. oktober 2016
2016-5027
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 10. oktober 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 14 – Forslag til ændring af postloven, som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. oktober 2016 fra Danske
Medier, jf. L 14 - bilag 1.
Svar:
Henvendelsen fra Danske Medier omhandler den postale udligningsordning, og
indeholder en række påstande om, at udligningsordningen er uklar, at ordnin-
gen burde afskaffes straks, og endelig, at der gøres op med befordringspligten i
dens nuværende form.
I forhold til påstandene om, at udligningsordningen er uklar, har mit departe-
ment rettet henvendelse til Trafik- og Byggestyrelsen, som administrerer ord-
ningen. Styrelsen har udarbejdet de vedlagte 2 dokumenter af henholdsvis den
21. juni 2016 og den 18. oktober 2016. I dokumenterne forholder styrelsen sig
til påstandene i henvendelsen fra Danske Medier.
Jeg skal henvise til de vedlagte dokumenter, men skal bemærke følgende:
 I forbindelse med, at Post Danmark A/S har ansøgt om bidrag fra udlig-
ningsordningen for hovedtjenesten breve for regnskabsåret 2014, har Tra-
fik- og Byggestyrelsen foretaget en grundig gennemgang af ansøgningsma-
terialet, herunder kontrolleret, at Post Danmarks dokumentation for be-
regning af nettoomkostningerne er opgjort korrekt.
 Styrelsen har den 1. februar 2016 afholdt et informationsmøde om udlig-
ningsordningen for alle postvirksomheder og dertilhørende brancheorgani-
sationer, hvor Danske Medier blandt andre deltog. På mødet orienterede
Trafik- og Byggestyrelsen generelt om ordningen, herunder beregnings-
grundlag, processen omkring ordningen, samt hvad der er omfattet af ord-
ningen.
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17
L 14 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/2
 Den 21. juni 2016 har styrelsen fremsendt svar på de stillede spørgsmål til
alle deltagerne fra informationsmødet, herunder Danske Medier.
 Trafik- og Byggestyrelsen deler ikke Danske Mediers opfattelse af, at der er
mange uklarheder, som betyder, at det reelt ikke er muligt på juridisk gyl-
dig grund at beregne, hvor meget der skal betales i udligningsbidrag.
I forhold til Danske Mediers ønske om at om at få afskaffet udligningsordnin-
gen med tilbagevirkende kraft, jf. foreningens høringssvar om ændring af post-
loven af 10. august 2016, finder Trafik- og Byggestyrelsen, at det ikke vil være
juridisk holdbart at ændre postloven med tilbagevirkende kraft således, at Post
Danmarks ret til at kræve økonomiske kompensation for regnskabsårene frem
til og med 2016 fjernes.
Et sådant indgreb med en ophævelse af en ret med tilbagevirkende kraft har
ekspropriativ karakter og udløser dermed ret til økonomisk kompensation til
Post Danmark fra staten. Det bemærkes i den forbindelse, at udligningsordnin-
gen er givet Post Danmark som modydelse for at påtage sig befordringspligten.
For så vidt angår Danske Mediers ønske om, at der gøres op med befordrings-
pligten i dens nuværende form, skal jeg bemærke, at et bredt flertal i Folketin-
get har besluttet, at Post Danmark indtil 2020 skal være pålagt befordrings-
pligt. Dermed er virksomheden forpligtet til at levere breve, pakker m.m. til
hele Danmark.
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt


Side 1 (3)
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Telefon 72267094
Fax 7262 6790
kmo@tbst.dk
www.trafikstyrelsen.dk
Notat
Journal TS40000-00051
Dato 18. oktober 2016
Bidrag til besvarelse af henvendelsen fra Danske Medier
af 10. oktober 2016 i forbindelse med L.14 – Ændring af
postloven
I Danske Mediers henvendelse til Transport- og Bygningsudvalget an-
føres det bl.a., at der er mange uklarheder i udligningsordningen, som
betyder, at det reelt ikke er muligt på juridisk gyldig grund at bereg-
ne, hvor meget der skal betales i udligningsbidrag. Endvidere anføres
det, at definitionerne, der skal bruges ved beregning af udligningsbi-
draget, skulle være uklare, samt at postvirksomhedernes og Post
Danmark A/S’ indberetninger til brug for beregningerne skulle være
usikre. Endelig anfører Danske Medier, at Transport- og Bygningsmi-
nisteriet i høringsnotatet til ændring af postloven (L 14 bilag 1) ikke
forholder sig til Danske Mediers begrundelser for at afskaffe udlig-
ningsordningen med tilbagevirkende kraft.
Trafik- og Byggestyrelsen kan oplyse, at det følger af § 1 i bekendtgø-
relse nr. 725 af 24. juni 2011 om en udligningsordning til finansiering
af befordringspligten, jf. postlovens § 18, at alle postvirksomheder,
der udøver erhvervsmæssig postbefordring af adresserede breve på
op til 2 kg, kan pålægges at betale et økonomisk bidrag til en udlig-
ningsordning. Formålet med ordningen er at fordele nettoomkostnin-
gerne ved befordringspligten, der udgør en økonomisk urimelig byrde
for den befordringspligtige virksomhed, mellem alle postvirksomhe-
der, der tilbyder den pågældende posttjeneste.
I forbindelse med, at Post Danmark A/S har ansøgt om bidrag fra ud-
ligningsordningen for hovedtjenesten breve for regnskabsåret 2014,
har Trafik- og Byggestyrelsen foretaget en grundig gennemgang af
ansøgningsmaterialet, herunder kontrolleret, at Post Danmarks doku-
mentation for beregning af nettoomkostningerne er opgjort korrekt.
Ligesom styrelsen har vurderet, at de opgjorte nettoomkostninger på
153 mio. kr. udgør en urimelig økonomisk byrde.
Endvidere har styrelsen den 1. februar 2016 afholdt et informations-
møde om udligningsordningen for alle postvirksomheder og dertilhø-
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17
L 14 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2 (3)
Notat
Journal TS40000-00051
Dato 18. oktober 2016
rende brancheorganisationer, hvor Danske Medier blandt andre del-
tog. På mødet orienterede Trafik- og Byggestyrelsen generelt om ord-
ningen, herunder beregningsgrundlag, processen omkring ordningen,
samt hvad der er omfattet af ordningen.
På mødet blev der rejst en række spørgsmål til ordningen, herunder:
1. Hvad er forskellen mellem breve og pakker i relation til udlig-
ningsordningen?
2. Omfanget af udligningsordningen – hvilke posttjenester skal
medregnes?
3. Hvordan kan en postvirksomhed tilbyde og udføre den pågæl-
dende hovedtjeneste ”på lignende vilkår som den befordrings-
pligtige postvirksomhed”?
4. Hvorfor er udgiften til tidligere tjenestemænd identificeret som
en ”byrde” og dermed indgår i beregningen af udligningsbidra-
get?
5. Hvordan er nettoomkostningerne opgjort?
I lyset af de stillede spørgsmål har Trafik- og Byggestyrelsen foretaget
en dybdegående granskning af lovgrundlaget samt haft spørgsmålene
forelagt ekstern juridisk rådgivning. Den 21. juni 2016 har styrelsen
fremsendt svar på de stillede spørgsmål til alle deltagerne fra informa-
tionsmødet, herunder Danske Medier. Notatet er vedlagt til oriente-
ring.
Trafik- og Byggestyrelsen kan endvidere oplyse, at det fremgår af § 4
i bekendtgørelse nr. 725 af 24. juni 2011 om en udligningsordning til
finansiering af befordringspligten, hvordan nettoomkostningerne skal
beregnes. Bl.a. skal Post Danmark A/S medtage alle relevante ele-
menter, som Post Danmark A/S har ved at være udpeget til at vare-
tage befordringspligten. Post Danmark A/S har ved opgørelse af net-
toomkostningerne ved befordringspligtens enkelte elementer modreg-
net immaterielle og markedsmæssige fordele. Trafik- og Byggestyrel-
sen har gennemgået dokumentationen, og det er styrelsens vurde-
ring, at nettoomkostningerne er opgjort korrekt.
Postvirksomhederne har i marts 2015 indsendt en opgørelse til Trafik-
og Byggestyrelsen over antal befordrede adresserede forsendelser for
2014, herunder adresserede breve på op til 2 kg, inkl. breve til og fra
udlandet. Af disse opgørelser fremgår det, at Post Danmark A/S i
2014 havde 97,3 pct. af markedet for breve.
På baggrund af det totale antal adresserede breve i 2014 (551 mio.)
og Post Danmark A/S’ opgjorte nettoomkostninger på 153 mio. kr., er
stykprisen opgjort til 28,3 øre pr. brev (efter korrektur for udviklingen
i nettoprisindekset fra 2014 til 2016).
Side 3 (3)
Notat
Journal TS40000-00051
Dato 18. oktober 2016
Ved at opgøre antallet af forsendelser i forhold til bidrag pr. brev, kan
Trafik- og Byggestyrelsen fastsætte udligningsbidraget, der tilfalder
Post Danmark A/S. Beløbet er opgjort til 4,3 mio. kr., hvilket fremgår
af finansloven.
Trafik- og Byggestyrelsen vil pr. 15. marts 2017 opkræve det samlede
udligningsbidrag på 4,3 mio. kr. fra de postvirksomheder, der har be-
fordret breve i 2016. Den enkelte postvirksomheds andel af den sam-
lede befordrede brevmængde for 2016 vil danne grundlag for betaling
af udligningsbidrag til Trafik- og Byggestyrelsen, jf. bilag 1 i bekendt-
gørelse nr. 725 af 24. juni 2011 om en udligningsordning til finansie-
ring af befordringspligten.
På baggrund af ovenstående deler Trafik- og Byggestyrelsen derfor
ikke Danske Mediers opfattelse af, at der er mange uklarheder, som
betyder, at det reelt ikke er muligt på juridisk gyldig grund at bereg-
ne, hvor meget der skal betales i udligningsbidrag. Ej heller at defini-
tionerne, der skal bruges ved beregning af udligningsbidraget, skulle
være uklare, samt at postvirksomhedernes og Post Danmark A/S’ ind-
beretninger til brug for beregningerne skulle være usikre.
Endelig hvad angår Danske Mediers ønske om at få afskaffet udlig-
ningsordningen med tilbagevirkende kraft, jf. deres høringssvar om
ændring af postloven af 10. august 2016, finder Trafik- og Byggesty-
relsen, at det ikke vil være juridisk holdbart at ændre postloven med
tilbagevirkende kraft således, at Post Danmarks ret til at kræve øko-
nomiske kompensation for regnskabsårene frem til og med 2016 fjer-
nes. Et sådant indgreb med en ophævelse af en ret med tilbagevir-
kende kraft kan have ekspropriativ karakter og dermed udløse ret til
økonomisk kompensation til Post Danmark fra staten.


Side 1 (17)
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Telefon 72267094
Fax 7262 6790
kmo@tbst.dk
www.trafikstyrelsen.dk
Notat
Journal TS40103-00037
Dato 21. juni 2016
Opfølgning på informationsmøde om udligningsordnin-
gen den 1. februar 2016
På informationsmødet om udligningsordningen på postområdet den 1.
februar 2016 blev der bl.a. rejst nedenstående spørgsmål:
1. Hvad er forskellen mellem breve og pakker i relation til udlig-
ningsordningen?
2. Omfanget af udligningsordningen – hvilke posttjenester skal
medregnes?
3. Hvordan kan en postvirksomhed tilbyde og udføre den pågæl-
dende hovedtjeneste ”på lignende vilkår som den befordrings-
pligtige postvirksomhed”?
4. Hvorfor er udgiften til tidligere tjenestemænd identificeret som
en ”byrde” og dermed indgår i beregningen af udligningsbidra-
get?
5. Hvordan er nettoomkostningerne opgjort?
Som aftalt på mødet, følger hermed Trafik- og Byggestyrelsens besva-
relse af spørgsmålene.
Ad 1) Hvad er forskellen mellem breve og pakker i relation
til udligningsordningen
På informationsmødet blev der fra flere sider efterlyst en klar definiti-
on på henholdsvis breve og pakker i relation til udligningsordningen.
Forud for mødet havde Dansk Erhverv blandt andet stillet følgende
spørgsmål:
Hvordan adskilles i praksis breve fra småpakker, hvor der f.eks. er
sendt en bog eller en T-shirt i en stor konvolut indeholdende varen
samt en skriftlig faktura?
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17
L 14 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2 (17)
Notat
Dato 21. juni 2016
1.1 Baggrund
2.1.1 Dansk ret
Befordringspligten på postområdet er reguleret ved lov nr. 1536 af 21.
december 2010 med senere ændringer (postloven). Efter lovens § 14,
stk. 3, skal den befordringspligtige virksomhed bl.a. tilbyde lands-
dækkende- befordring af "adresserede breve på op til 2 kg" og
"adresserede pakker på op til 20 kg, herunder en pakketjeneste med
og uden omdeling". Udligningsordningen i relation til befordringsplig-
ten er reguleret i postlovens § 18.
Med hjemmel i § 18 har Transportministeriet udstedt bekendtgørelse
nr. 725 af 24. juni 2011 om en udligningsordning til finansiering af
befordringspligten (udligningsbekendtgørelsen). I bekendtgørelsens §
1, stk. 2, er breve defineret som "adresserede forsendelser indehol-
dende meddelelser i skriftlig form uanset fysisk medium, når dette er
lagt i konvolut eller lignende emballering, samt postkort og andre
meddelelser med et individuelt skriftligt indhold".
I forhold til postloven specificeres det altså i udligningsbekendtgørel-
sen, at der skal være tale om en meddelelse i skriftlig form.
Samme definition findes i den tidligere bekendtgørelse nr. 1312 af 14.
december 2004 om koncession for Post Danmark A/S, § 6, stk. 1, 2.
pkt., og det fremgår da også af de specielle bemærkninger til postlo-
vens § 14 (forslag nr. L44 af 27. oktober 2010 til postlov, § 15), at
loven ikke ændrer i befordringspligtens omfang i forhold til indholdet i
den dagældende koncessionsbekendtgørelse.
Koncessionsbekendtgørelsen blev udstedt med hjemmel i dagældende
postlov (lov nr. 472 af 9. juni 2004 om postbefordring). Ligesom i den
senere postlov (2010) omfattede befordringspligten efter 2004-loven
en pligt til at sikre landsdækkende befordring af adresserede breve op
til 2 kg, jf. bemærkningerne til § 11, nr. 1 (forslag nr. L121 af 17. de-
cember 2003 til lov om postbefordring).
Som bilag til lovforslaget er optaget en rapport fra en tværministeriel
arbejdsgruppe om fremtidens postpolitik, hvori man indledningsvis
beskriver postmarkedet i Danmark. Her oplistes fire kategorier på
brevmarkedet (kapitel 3.1, side 20 i lovforslaget), ud over seriepost
og direct mail, følgende:
• Klassisk post – almindelige individuelle skrevne meddelelser,
• Distributionspost – adresserede forsendelser, som indeholder
andet end skriftlige meddelelser, f eks. en vare. Efter forøgel-
sen af vægtgrænsen for breve til 2 kg i 1999 sendes en del
forsendelser - f.eks. bogpakker fra bogklubber - snarere som
tunge breve end som pakker.
Side 3 (17)
Notat
Dato 21. juni 2016
Både postloven (2004) og postloven (2010) blev gennemført med
EU's postdirektiv (1997/67/EF med senere ændringer) for øje.
I forarbejderne til postloven 2010 (f.eks. de specielle bemærkninger
til § 16) fremgår endvidere, at den i loven regulerede befordringspligt
vedrører statens pligt til at befordre forsendelser i medfør af verdens-
postkonventionen og postdirektivet, og at ministerens bemyndigelses-
bestemmelser skal udnyttes på en sådan måde, at disse internationale
forpligtelser sikres overholdt.
Dette er ligeledes anført i forarbejderne til den endnu tidligere postlov
fra 1995 (forslag nr. L82 af 24. november 1994 til lov om postvirk-
somhed, de specielle bemærkninger til § 2). I postloven 1995 (lov nr.
89 af 8. februar 1995 om postvirksomhed) blev breve imidlertid defi-
neret som ”adresserede forsendelser uanset indhold, når dette er lagt
i konvolut eller lignende emballering (samt) adresserede skriftlige
meddelelser, herunder postkort, med et individuelt indhold", jf. § 2,
stk. 1, jf. § 3, stk. 1. Samme definition fremgår af § 1 i den tilhørende
koncessionsbekendtgørelse (nr. 94 af 7. februar 1999).
2.1.2 Postdirektivet
Det første postdirektiv er fra 1997 (1997/67/EF), og befordringsplig-
ten skal ifølge artikel 3, stk. 4, bl.a. omfatte "indsamling, sortering,
transport og omdeling af postforsendelser på op til 2 kg". En postfor-
sendelse defineres i artikel 2, nr. 6, som:
"adresseret forsendelse i den endelige form, hvori den skal befordres
af den befordringspligtige. Ud over brevforsendelser omfatter sådanne
forsendelser bl.a. bøger, kataloger, aviser og tidsskrifter samt post-
pakker indeholdende varer med eller uden kommerciel værdi."
Ved direktiv 2008/6 af 20. februar 2008 er den citerede nr. 6 ændret,
således at ordene "den befordringspligtige" er ændret til "en postbe-
fordrende virksomhed."
En brevforsendelse defineres i artikel 2, nr. 7 som:
"meddelelse i skriftlig form på et hvilket som helst fysisk medium, der
skal befordres og omdeles til den adresse, afsenderen har angivet på
selve forsendelsen eller på dens emballage. Bøger, kataloger, aviser
og tidsskrifter betragtes ikke som brevforsendelser."
2.1.3 Verdenspostkonventionen
Verdenspostkonventionen skelner imellem "letter-post" (breve) og
”parcel post" (pakker). Ifølge artikel 12, stk. 2, er "letter-post items"
bl.a.:
• 2. I. Priority items and non-priority items, up to 2 kilo-
grammes.
Side 4 (17)
Notat
Dato 21. juni 2016
• 2.2. Letters, postcards, printed papers and small packets, up
to 2 kilogrammes.
Sådanne forsendelser reguleres af den til konventionen hørende "Let-
ter Post Regulation". Det fremgår tillige eksplicit af konventionens ar-
tikel 1, nr. 9, at små pakker (small packets) henhører under "Letter
Post Regulations".
Artikel 15 regulerer indholdet af postforsendelserne og oplister en
række ting, som ikke kan sendes med posten, herunder i stk. 4, le-
vende dyr. Undtaget herfra er imidlertid bier, igler og silkeorme (pkt.
4.2.1), visse nærmere angivne parasitter (pkt. 4.2.2) og visse nær-
mere angivne fluer (pkt. 4.2.3), der kan sendes som brevpost.
Tilsvarende indeholder artikel 4, pkt. 4.3.1, en eksplicit undtagelse for
visse levende dyr, der kan fremsendes som ”parcels".
Efter artikel 21, pkt. 1.1.1, er postoperatøren ansvarlig for bortkomst
m.m. af "registered items, ordinary parcels and insured items".
Brevpost er yderligere reguleret i den senere tilkomne "Letter Post
Regulation" og pakker i "Parcel Post Regulation". Der gælder ingen
særlige minimumskrav til størrelsen af en pakke, jf. artikel RC (Parcel
Post Regulation) 115, litra 3.
1.2 Trafik- og Byggestyrelsens vurdering
Efter ordlyden af udligningsbekendtgørelsen synes der umiddelbart at
være et skriftlighedskrav knyttet til definitionen af breve. Dette kan i
dansk ret spores tilbage til koncessionsbekendtgørelsen fra 2004 og er
med samme formulering fastholdt i den gældende udligningsbekendt-
gørelse.
Et af hensynene bag lovændringen i 2004 var implementering af post-
direktivet, og den nye brevdefinition i koncessionsbekendtgørelsen
minder meget om definitionen i postdirektivet, herunder kravet om
skriftlighed af meddelelsen. Samtidig har man dog i de tilhørende,
meget udførlige, bilag til postloven (2004) netop beskrevet brevmar-
kedet, hvorved man opretholder 'distributionspost', såsom bogpakker
fra bogklubber, som en del heraf, og der ses ikke i forarbejderne at
være stillet nogen krav til en skriftlig meddelelse i form af en ledsa-
gende faktura eller andet eksplicit skriftlighedskrav.
Samtidig har hoveformålet med befordringspligten i dansk ret helt til-
bage fra postloven (1995) været at sikre opfyldelsen af statens for-
pligtelser til postbefordring efter verdenspostkonventionen. Verdens-
postkonventionen har ingen betingelser om skriftlighed i relation til
breve. Tværtimod fremgår det eksplicit af konventionens artikel 15, at
Side 5 (17)
Notat
Dato 21. juni 2016
bier, igler m.v. kan sendes under kategorien 'breve', hvilket ikke ville
være foreneligt med et skriftlighedskrav.
Et afgørende kriterium efter verdenspostkonventionen synes i stedet
at være ansvarsfordelingen ved bortkomst, tyveri og beskadigelse af
en forsendelse, hvor postleverandøren i udgangspunktet er ansvarlig
for pakker, men ikke for breve.
På den baggrund kan det afgørende for definitionen af henholdsvis
breve og pakker ikke være indholdet af forsendelsen i den forstand, at
en skriftlig meddelelse i en eller anden form er en betingelse for at
anerkende, at der er tale om et brev.
Er der tale om indhold under 2 kg, kan der ifølge verdenspostkonven-
tionen både være tale om et brev eller en pakke. I den situation kan
man som forbruger hos Post Danmark A/S selv vælge, om forsendel-
sen skal være en pakke med dertilhørende forsikringer m.v., eller et
almindeligt brev. Dette er fuldstændig i tråd med strukturen i ver-
denspostkonventionen og må være det afgørende kriterium ved vur-
deringen af, om der er tale om et brev eller en pakke.
Det understøttes yderligere af, at et nærmere angivet krav om skrift-
lighed ville udelukke visse forsendelser, som åbenlyst ikke af lovgiver
har været tænkt undtaget. Eksempelvis kan nævnes blindeforsendel-
ser, der, som nærmere anført nedenfor, altid kan fremsendes portofrit
som brev. Der er imidlertid ikke noget tilhørende krav om, at blinde-
forsendelser skal indeholde en skriftlig meddelelse af en slags.
Tværtimod er det specifikt anført i Post Danmark A/S’ individuelle til-
ladelse af 30. maj 2016, bilag 1, at blindeforsendelser må indeholde
eksempelvis papir til fremstilling af blindskrift eller materiale med lyd-
optagelser.
Hvis der gjaldt et skriftlighedskrav ville sådanne forsendelser netop
falde uden for brevdefinitionen, uanset at der i øvrigt måtte være tale
om en adresseret forsendelse på mindre end 2 kg.
Endelig må det også inddrages i den samlede vurdering, at brevhem-
meligheden er en grundlovssikret rettighed. Et kriterium om, at et
brev skal indeholde en skriftlig meddelelse i en eller anden form, vil
derfor være helt umuligt at håndhæve i praksis. Postloven (2010) in-
deholder i §§ 11-12 regler om posthemmelighed og en tavshedspligt
for personer, der virker i en postvirksomhed.
En forsendelse må åbnes, hvis det hverken har været muligt at finde
adressat eller afsender, men forsendelsen må ikke åbnes for at kon-
statere, om den opfylder et muligt krav om at indeholde meddelelser i
skriftlig form.
Det er således Trafik- og Byggestyrelsens vurdering, at der ikke gæl-
der noget krav om, at et brev skal indeholde en meddelelse på skrift.
Side 6 (17)
Notat
Dato 21. juni 2016
Ved forsendelser under 2 kg tilbyder Post Danmark A/S både forsen-
delse som almindeligt, uforsikret brev og forsendelse som pakke med
dertilhørende forsikringer etc., og forbrugernes valg af tjeneste er i
den henseende afgørende for, om forsendelsen skal anses som et
brev eller en pakke.
Ad 2) Omfanget af udligningsordningen – hvilke posttjene-
ster skal medregnes?
På informationsmødet blev der ligeledes sat spørgsmålstegn ved,
hvorvidt Post Danmark A/S’ udækkede nettoomkostninger til omdeling
her i landet af brevforsendelser fra udlandet samt gratis befordring af
blindeforsendelser i det hele taget kunne indgå i opgørelsen af netto-
omkostningerne ved varetagelsen af befordringspligten.
Baggrunden herfor var Trafik- og Byggestyrelsens skematiske gen-
nemgang af Post Danmark A/S’ beregning af nettoomkostningerne for
brevområdet, hvori A-breve uden mulighed for konsolidering, herun-
der ankomne brev fra udlandet samt blindeforsendelser indgik som en
relevant byrde.
Rationalet bag spørgsmålet var formuleringen af postlovens § 18, stk.
1, 2. pkt.: ”Nettoomkostningerne og deres finansiering opgøres sepa-
rat for hver enkelt hovedtjeneste anført i § 14, stk. 3, nr. 1 og 3.”
sammenholdt med § 18, stk. 2: ”Postvirksomheder, der ikke er pålagt
befordringspligt, og som tilbyder en eller flere af de i § 14, stk. 3, nr.
1 eller 3, anførte tjenester, yder et økonomisk bidrag til en udlig-
ningsordning til dækning af nettoomkostningerne ved befordringsplig-
ten inden for hver af hovedtjenesterne i nr. 1 eller 3.”.
2.1 Baggrund
Efter postlovens § 14, stk. 3, skal Post Danmark A/S tilbyde lands-
dækkende postbefordring af følgende posttjenester:
1) Adresserede breve på op til 2 kg.
2) Adresserede dag-, uge- og månedsblade og lign., tidsskrifter
samt adresserede forsendelser med et ensartet, trykt indhold,
f.eks. kataloger og brochurer, på op til 2 kg.
3) Adresserede pakker på op til 20 kg, herunder en pakketjeneste
henholdsvis med og uden omdeling.
4) Befordring af rekommanderede forsendelser og værdiforsen-
delser.
5) Befordring i indlandet af forsendelser fra udlandet og befor-
dring af forsendelser til udlandet og til Færøerne og Grønland.
6) Gratis befordring af blindeforsendelser på op til 7 kg.
Side 7 (17)
Notat
Dato 21. juni 2016
Efter postlovens § 18, stk. 1, kan udligningsordningen aktiveres, hvis
der ved udførelsen af de befordringspligtige posttjenester dokumente-
res nettoomkostninger, som udgør en urimelig økonomisk byrde for
den befordringspligtige virksomhed. I så fald skal nettoomkostninger-
ne og deres finansiering opgøres separat for hver enkelt hovedtjene-
ste anført i § 14, stk. 3, nr. 1 og 3, dvs. adresserede breve på op til 2
kg og adresserede pakker på op til 20 kg, jf. ligeledes udligningsbe-
kendtgørelsens § 3, 2. pkt.
Udligningsordningen omfatter ikke posttjenesten angivet i § 14, stk.
1, nr. 2, jf. de specielle bemærkninger til postlovens § 18 (forslag nr.
L44 af 27. oktober 2010 til postlov, § 19), dvs. adresserede dag-,
uge- og månedsblade og lign., tidsskrifter samt adresserede forsen-
delser med ensartet, trykt indhold, f.eks. kataloger og brochurer, på
op til 2 kg.
Det fremgår af udligningsbekendtgørelsen § 4, stk. 1, 1. pkt., at net-
toomkostningerne ved udførelsen af den pågældende hovedposttjene-
ste omfatter samtlige omkostninger, der er knyttet til og nødvendige
for at opfylde befordringspligten. Efter § 4, stk. 4, skal nettoomkost-
ningerne ved de forskellige dele af befordringspligten beregnes sær-
skilt.
Efter § 18, stk. 2, omfatter udligningsordningen de postvirksomheder,
som uden at være pålagt befordringspligt tilbyder tjenester inden for
de to hovedkategorier, henholdsvis breve og pakker.
2.2 Trafik- og Byggestyrelsens vurdering
I forarbejderne til postloven har lovgiver eksplicit løftet omdeling af
adresserede dag-, uge og månedsblade m.v. ud af udligningsordnin-
gen. Ingen af de øvrige posttjenester omfattet af befordringspligten er
derimod undtaget herfra i loven eller forarbejderne.
På den baggrund må det stå klart, at udgifterne til de resterende fem
posttjenester forudsættes indeholdt i den beregning af nettoomkost-
ningerne, der ligger til grund for aktiveringen af udligningsordningen.
Posttjenesterne angivet i postlovens § 14, stk. 3, nr. 4-6, er alle spe-
cificeret i forhold til de overordnede angivelser af henholdsvis breve
og pakker. For så vidt angår rekommanderede forsendelser og værdi-
forsendelser (nr. 4) samt forsendelser til og fra udlandet, Grønland og
Færøerne (nr. 5) vil disse, afhængig af kundens valg af tjeneste hos
Post Danmark A/S, kunne sendes som enten breve op til 2 kg eller
pakker op til 20 kg.
Hvad angår blindeforsendelser (nr. 6) må disse veje op til 7 kg og kan
derfor umiddelbart sendes som enten brev eller pakke, afhængig af
vægten på den konkrete forsendelse. Efter Post Danmark A/S’ forret-
Side 8 (17)
Notat
Dato 21. juni 2016
ningsbetingelser (gældende fra 1. januar 2015), punkt 6, er blindefor-
sendelser imidlertid altid omfattet af betingelserne for A-breve. Tilsva-
rende fremgår det af den af Trafik- og Byggestyrelsen udstedte indivi-
duelle tilladelse til Post Danmark A/S af 30. maj 2016, bilag 1, at blin-
deforsendelser kan sendes portofrit, og at erstatningsreglerne for
adresserede breve finder anvendelse for blindeforsendelser. Det er
dog herved forudsat, at der er tale om et ikke-kommercielt forhold
mellem afsender og modtager.
Uanset at blindeforsendelser i det omfang, de overstiger 2 kg, ikke
umiddelbart falder under kategorien breve i postlovens forstand, må
det derfor alligevel antages, at nettoomkostningerne hertil i relation til
udligningsordningen, henhører under hovedposttjenesten 'breve' i
postloven § 14, stk. 3, nr. 1.
På den baggrund er det Trafik- og Byggestyrelsens vurdering, at op-
gørelsen over nettoomkostningerne skal foretages separat for hver af
hovedposttjenesterne, jf. postlovens § 18, stk. 1, og at nettoomkost-
ningerne for de forskellige dele af befordringspligten, herunder post-
tjenesterne i postlovens § 14, stk. 3, nr. 3-6, skal beregnes særskilt,
jf. udligningsbekendtgørelsens § 4, stk. 4.
Ad 3) Hvordan kan en postvirksomhed tilbyde og udføre
den pågældende hovedtjeneste på ”lignende vilkår som den
befordringspligtige virksomhed”?
På informationsmødet blev der endvidere fra flere sider efterlyst
nærmere retningslinjer for, hvordan en postvirksomhed kan tilbyde og
udføre den pågældende hovedtjeneste (dvs. postbefordring af hen-
holdsvis breve og pakker) ”på lignende vilkår som den befordrings-
pligtige postvirksomhed”, jf. § 18, stk. 2, i postloven.
Forud for mødet havde Dansk Erhverv blandt andet stillet følgende
spørgsmål:
”Hvordan vil styrelsen vurdere om andre postvirksomheder tilbyder og
udfører den pågældende hovedtjeneste på lignede vilkår som den be-
fordringspligtige postvirksomhed, og hvilke kriterier vil der i vurderin-
gen blive lagt vægt på?”
3.1 Baggrund
Postlovens § 18, stk. 2, er sålydende:
Postvirksomheder fritages for bidrag, hvis de tilbyder og udfører den
pågældende hovedtjeneste på lignende vilkår som den befordrings-
pligtige postvirksomhed.
Side 9 (17)
Notat
Dato 21. juni 2016
Trafik- og Byggestyrelsen har tidligere tilkendegivet, at lovens forar-
bejder ikke umiddelbart kan bidrage med relevante fortolkningsbi-
drag.
I forbindelse med Folketingets behandling af postloven har ministeren
i et svar til Transportudvalget tilkendegivet (spm. 4), at ”en pakke-
postvirksomhed, der udbringer pakker i hele landet på lignende vilkår
som Post Danmark A/S, ikke vil skulle bidrage til udligningsordnin-
gen.”.
Der kan heller ikke indhentes fortolkningsbidrag fra postdirektivet el-
ler andre internationale forskrifter på postområdet.
3.2 Trafik- og Byggestyrelsens vurdering
På brevområdet er ”lignende vilkår” efter Trafik- og Byggestyrelsens
opfattelse følgende:
1. landsdækkende postbefordring, herunder til/fra udkantsområ-
der og øer,
2. postbefordring af breve til og fra udlandet,
3. indsamling af breve i et landsdækkende net enten af opstillede
postkasser og/eller på postbetjeningssteder (detailhandel,
tankstationer etc.),
4. mulighed for indlevering og efterfølgende omdeling af enkelt-
forsendelser,
5. muligheden for dag-til-dag befordring af indleverede enkeltfor-
sendelser,
6. enhedstakster i hele landet,
7. gratis befordring af forsendelser til blinde mv.
Fortegnelsen er ikke udtømmende.
Da lovens tekst taler om både at tilbyde og udføre, bør der – efter
Trafik- og Byggestyrelsens opfattelse – også stilles krav om, at en an-
den postvirksomhed skal leve op til visse kvalitetskrav à la dem, som i
dag påhviler Post Danmark som befordringspligtig postvirksomhed.
Ad 4) Hvorfor er udgiften til tidligere tjenestemænd identi-
ficeret som en ”byrde” og dermed indgår i beregningen af
udligningsbidraget?
På informationsmødet blev der ydermere sat spørgsmålstegn ved,
hvorfor udgiften til tidligere tjenestemænd er identificeret som en
”byrde” og dermed indgår i beregningen af udligningsbidraget.
Side 10 (17)
Notat
Dato 21. juni 2016
Forud for mødet havde Dansk Erhverv blandt andet stillet følgende
spørgsmål:
”Er styrelsen enig i, at det ikke er en del af den gældende befor-
dringspligt, at den befordringspligtige virksomhed skal have tidligere
tjenestemænd ansat?”
Og
”Med hvilken lovhjemmel mener styrelsen, at man kan pålægge andre
postvirksomheder at medfinansiere Post Danmarks udgifter til tidlige-
re tjenestemænd”
4.1 Baggrund
Ved Post Danmarks omdannelse til A/S i 2002 overtog aktieselskabet
samtlige rettigheder og forpligtelser, herunder såvel befordringsplig-
ten som forpligtelserne over for tjenestemænd og de tidligere tjene-
stemænd, der havde valgt at gå over til ansættelse på overenskomst-
vilkår med særlige rettigheder.
Ifølge advokatfirmaet Lett’s vurdering og den tværministerielle rap-
port fra november 2003 ”Overvejelse om fremtidens postpolitik”1
,
fremgår det bl.a., at lønomkostningerne ved tidligere tjenestemænd
er højere end for overenskomstansatte medarbejdere. Post Danmark
A/S har derfor en højere lønomkostningsstruktur end konkurrerende
postvirksomheder. Endvidere fremgår det, at afskedigelser af tjene-
stemænd kan udgøre en betydelig finansiel byrde for Post Danmark
A/S i forhold til konkurrerende postvirksomheder. Herudover er der
flere steder i rapporten anført, at planerne om at reducere eller af-
skaffe eneretten ikke kan ses isoleret fra Post Danmark A/S’ forplig-
telser over for tjenestemændene og de tidligere tjenestemænd.
Det kan i tilknytning hertil anføres, at Transport- og Bygningsministe-
riet har oplyst, at Post Danmark A/S hverken i forbindelse med om-
dannelsen til selvstændig offentlig virksomhed (1995), omdannelse til
aktieselskab (2002) eller i forbindelse med fusionen med Posten AB
(2009) har modtaget økonomisk kompensation fra den danske stat for
merudgifter i forbindelse med de i Post Danmark A/S A/S ansatte tje-
nestemænd eller tidligere tjenestemænd, der nu er ansat med særlige
rettigheder.
Det fremgår af bilag 1 til postdirektivet og udligningsbekendtgørelsen,
at der ved beregningen af udligningsbidraget skal tages hensyn til alle
direkte og indirekte fordele knyttet til befordringspligten. Det må tilli-
1
Medtaget som bilag til 2004-loven om postbefordring, jf. lovfoslag nr. L121/2003.
Side 11 (17)
Notat
Dato 21. juni 2016
ge indebære, at der tilsvarende skal tages hensyn til alle direkte og
indirekte ulemper.
Det kan endvidere oplyses, at Swiss Economics i en rapport om udlig-
ningsordningen har anført, at de særlige omkostninger til tjeneste-
mænd bør medtages i beregningen af nettoomkostningerne, idet disse
omkostninger har karakter af såkaldte ”legacy costs”, som historisk er
tæt knyttet til befordringspligten.
Tjenestemændene i Post Danmark A/S – som Post Danmark A/S har
”arvet”/er blevet dem påtvunget – betyder, at Post Danmark A/S dels
har højere lønomkostninger end konkurrerende postvirksomheder,
dels har betydelige merudgifter ved nødvendige tilpasninger på grund
af retten til rådighedsløn i 3 år ved stillingsnedlæggelser.
4.2 Trafik- og Byggestyrelsens vurdering
På baggrund af ovenstående er det Trafik- og byggestyrelsens vurde-
ring, at Post Danmark A/S’ forpligtelser over for tjenestemændene er
en ulempe (byrde) for Post Danmark A/S set i forhold til konkurreren-
de postvirksomheder. Derfor er omkostningerne til tidligere tjeneste-
mænd medtaget i beregningen af nettoomkostningerne ved befor-
dringspligten.
Byrden beregnes dels som forskellen mellem rådighedsløn ved afsked
af tidligere eller udlånte tjenestemænd i forhold til, hvad omkostnin-
gen ville have været, hvis de pågældende havde været ansat på over-
enskomstvilkår, og dels den ekstra lønomkostning, der er til de tidli-
gere tjenestemænd/udlånte tjenestemænd i forhold til ansatte på
overenskomstvilkår.
Byrden vedrørende tjenestemænd i 2014 – som kan henføres til brev-
området – er opgjort til 86 mio. kr.
I tilknytning hertil kan det oplyses, at KPMG har foretaget afstemnin-
ger mellem de data, som Post Danmark A/S har anvendt i opgørelser-
ne og relevante datakilder, herunder de af Post Danmark A/S udar-
bejdede interne opgørelser over de ekstra lønomkostninger samt
meromkostninger ved afskedigelse af tidligere tjenestemænd/udlånte
tjenestemænd.
Side 12 (17)
Notat
Dato 21. juni 2016
Ad 5) Hvordan er nettoomkostningerne opgjort?
Forud for informationsmødet havde Dansk Erhverv bl.a. stillet følgen-
de 4 spørgsmål i relation til opgørelse af nettoomkostninger.
1. ”Er beregningen af nettoomkostninger foretaget på baggrund
af nettoomkostninger for de fire identificerede byrder (frimær-
kefrankerede breve, A-breve uden mulighed for konsolidering,
tidligere tjenestemænd, blindeforsendelser) eller på baggrund
af hele Post Danmarks hovedproduktområde for adresserede
breve?”
2. ”Hvordan har styrelsen vurderet de markedsmæssige fordele
Post Danmark samlet set har ved at oppebære befordringsplig-
ten og herunder de fire identificerede byrder [fordele]?”
3. ”Hvordan har styrelsen vurderet om Post Danmark er en om-
kostningseffektiv virksomhed? Er der foretaget sammenlignin-
ger med omkostningseffektiviteten i sammenlignelige befor-
dringspligtige postselskaber i andre lande?”
4. ”Hvordan har det påvirket opgørelsen af nettoomkostninger på
brevområdet, at Post Danmark samlet set havde overskud på
befordringspligten før ekstraordinære poster?”
Ad 5.1) Trafik- og Byggestyrelsens besvarelse
Trafik- og Byggestyrelsen kan hertil oplyse, at nettoomkostningerne
er opgjort på baggrund af de fire identificerede byrder:
1. Frimærkefrankerede breve
2. A-breve uden mulighed for konsolidering
3. Tidligere tjenestemænd
4. Blindeforsendelser.
Frimærkefrankerede breve
For så vidt angår de frimærkefrankerede breve anfører Post Danmark
A/S, at de høje leveringsomkostninger, der er ved omdeling af post til
visse geografiske områder og videokodning af breve, der ikke kan læ-
ses maskinelt, bl.a. resulterer i, at servicering af segmentet ikke kan
ske på almindelige forretningsmæssige vilkår, og dermed ikke giver
overskud. Post Danmark A/S oplyser, at såfremt virksomheden ikke
var pålagt befordringspligt, ville de frimærkefrankerede breve ikke
blive omdelt i geografiske områder med høje nettoleveringsomkost-
ninger. Byrden er opgjort til 73,0 mio. kr.
Side 13 (17)
Notat
Dato 21. juni 2016
A-breve uden mulighed for konsolidering
Ifølge Post Danmark A/S afleveres størstedelen af A-breve uden mu-
lighed for konsolidering. Kravet om omdeling dagen efter, at forsen-
delsen er ankommet i Post Danmark A/S’ produktionssystem, har iføl-
ge Post Danmark A/S stor betydning for en omkostningseffektiv tilret-
telæggelse af produktionen og distributionen, og forhindrer en yderli-
gere udnyttelse af stordriftsfordele. Det anføres endvidere af Post
Danmark A/S, at det udgør en byrde at omdele post til geografiske
områder med høje leveringsomkostninger.
93 pct. af A-brevene skal være omdelt dagen efter, de er indleveret.
Det betyder, at størstedelen af A-brevene afleveres som soloafleve-
ring. Forsendelserne må kun produktionsstyres, såfremt det betyder,
at Post Danmark A/S fortsat kan overholde servicekravet om dag-til-
dag omdeling. Post Danmark A/S oplyser, at de opretholder en nød-
vendig reservekapacitet2
for ikke at ifalde bod. Byrden er opgjort til
86,2 mio. kr.
Tidligere tjenestemænd
Post Danmark A/S har i beregningen medtaget den ekstra lønomkost-
ning og de meromkostninger, der vil være ved afskedigelser for tidli-
gere tjenestemænd i 2014 sammenlignet med omkostninger ved af-
skedigelser af overenskomstansatte i 2014.
Post Danmark A/S anfører, at tjenestemænd har været nært knyttet
til Post Danmark A/S’ særlige status som befordringspligtig postvirk-
somhed. Ved omdannelsen af Generaldirektoratet for Post- og Tele-
grafvæsenet i 1995 til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV)
fortsatte tjenestemænd uændret som tjenestemandsansatte med de
dertil hørende rettigheder og forpligtelser. Staten havde og har fortsat
ansvaret for, at der tilbydes landsdækkende basale posttjenester, og
Post Danmark A/S er derfor pålagt landsdækkende befordringspligt.
Som modvægt til denne befordringspligt blev Post Danmark A/S tildelt
eneret til befordring af adresserede breve under 100 gram.
Samtidig med den gradvise liberalisering af brevmarkedet og med den
nye postlovs ikrafttræden den 1. januar 2011 (lov nr. 1536 2011) blev
Post Danmark A/S’ eneret til befordring af breve op til 50 gram ophæ-
vet. Det vil sige, at andre postvirksomheder nu også kunne tilbyde
befordring af små breve.
I 2002 blev Post Danmark A/S omdannet til et aktieselskab. Herved
skabtes et mere hensigtsmæssigt grundlag for, at Post Danmark A/S
kunne agere på et marked præget af øget liberalisering, konkurrence,
2
EU-Kommissionens afgørelse af 20. marts 2001, omtalt som Deutsche Post afgørelsen,
hvor begrebet anvendes første gang.
Side 14 (17)
Notat
Dato 21. juni 2016
internationalisering, brancheglidning og koncentration, f.eks. i form af
indgåelse af alliancer og partnerskaber samt virksomhedsopkøb. Ved
opløsningen af den selvstændige offentlige virksomhed, Post Danmark
A/S, overtog Post Danmark A/S pligten overfor tjenestemænd og
dem, der havde valgt at overgå til ansættelse på overenskomstvilkår
med særlige rettigheder. Post Danmark A/S forpligtede sig til at re-
fundere staten løn m.v. for udlånte tjenestemænd, foruden de særlige
omkostninger til de tidligere tjenestemænd på særlige vilkår. Post
Danmark A/S indbetalte 1.738 mia. kr. til staten til reduktion af den
løbende pensionsindbetaling for tidligere tjenestemænd, som dækker
over de løbende pensionsbidrag, som ville have været foretaget. Sta-
ten afholder udgifterne til pension efter bestemmelserne i tjeneste-
mandspensionslovgivningen. Hvis Post Danmark A/S går konkurs eller
vælger at afskedige alle tjenestemandsansatte, betaler staten, efter
påkrav og med fuld anmeldelsesret i konkursboet, rådighedsløn eller
ventepenge. Omkostningen er beregnet til 86,5 mio. kr.
Blindeforsendelser
Ifølge Post Danmark A/S har ingen andre postoperatører valgt at til-
byde blindeforsendelser gratis. Trafik- og Byggestyrelsen bemærker,
at der ikke genereres omsætning ved dette segment. Byrden er op-
gjort til 3,3 mio. kr.
Ad 5.2 Trafik- og Byggestyrelsens besvarelse
Det er Trafik- og Byggestyrelsens opfattelse, at følgende fordele ind-
går i vurderingen af de markedsmæssige fordele, som Post Danmark
A/S samlet set har ved at oppebære befordringspligten.
Det er Trafik- og Byggestyrelsens opfattelse, at beregningerne er op-
gjort korrekt og at fordelene kan medtages i beregningen af nettoom-
kostningerne.
Post Danmark A/S har identificeret følgende fordele:
- Moms
- Immaterielle aktiver
- Øvrige fordele
o Rentefrie lån ved ubrugte frimærker
o Undtagelser i forhold til told og moms
Moms
Post Danmark A/S er delvist fritaget fra moms, da befordringspligtige
produkter ikke er momspligtige. Ingen af Post Danmark A/S’ konkur-
renter er fritaget for moms på befordringspligtige produkter.
Post Danmark A/S har udarbejdet en vurdering vedrørende momsfor-
del ved befordringspligten 2014, som indeholder en analyse af den
Side 15 (17)
Notat
Dato 21. juni 2016
umiddelbare økonomiske effekt på Post Danmark A/S i en situation,
hvor der ikke længere er momsfritagelse for tjenester underlagt be-
fordringspligt.
Ifølge Post Danmark A/S findes der ikke nogen eksakt viden på områ-
det, hvorfor beregningerne bygger på en række vurderinger. Vurde-
ringerne er baseret på erfaringer fra tidligere prisstigninger og efter-
følgende kundereaktioner, analyserapport fra 2005 udarbejdet på om-
rådet i samarbejde med konsulentvirksomheden, Marked Consult samt
Post Danmark A/S’ egne grunddata om omsætning på kundeniveau.
Da der er en væsentlig følsomhed forbundet med disse vurderinger, er
resultatet suppleret med en følsomhedsanalyse. Fordelen er opgjort til
68,6 mio. kr.
Det er Trafik- og Byggestyrelsens opfattelse, at fordelen kan medta-
ges i opgørelsen af nettoomkostninger, særligt fordi det er en fordel
der knytter sig direkte til befordringspligten.
Immaterielle fordele
Mediebureauet OMD har beregnet værdien af den del af Post Danmark
A/S’ varemærke og synlighed i markedet, der kan knyttes til befor-
dringspligten. Værdien er opgjort til at omfatte trafikken omkring kon-
taktpunktet, værdien af eksponeringen og den fysiske størrelse af
kontaktpunktet. De immaterielle fordele er opgjort til 25,7 mio. kr.
Øvrige fordele
Post Danmark A/S har vurderet følgende øvrige fordele:
• efterspørgselskomplimentaritet
• stordriftsfordele
• rentefrie lån ved ubrugte frimærker
• forhandlingskraft
• tilstedeværelse alle vegne
• filateli
• befordringspligtig virksomhed foretrækkes
• strategisk finansiering og ekspansion
• kunders life cycle effect
• ret til at opsætte postkasser
• modtagerdatabase
• undtagelser i forhold til told og moms
• ejerskab over postkasser
Samlet set udgør de øvrige fordele 1,6 mio. kr.
Strategisk finansiering og ekspansion er ikke medtaget som følge af,
at Post Danmark A/S ikke har overskud på det befordringspligtige om-
råde. Produktøkonomiregnskabet dokumenterer dette.
Side 16 (17)
Notat
Dato 21. juni 2016
Kunders life cycle effect, dvs. ulønsomme kunder der kan udvikle sig
til at blive lønsomme kunder, har været ikkeeksisterende for Post
Danmark A/S. Post Danmark A/S fremfører et brevfald på mellem 10
og 12 pct. samt, at nye virksomheder oftest anvender digitale løsnin-
ger.
Modtagerdatabasen vurderes ikke at udgøre en økonomisk fordel for
Post Danmark A/S. Det samme gør sig gældende for stordriftsfordele,
som Post Danmark A/S ikke har haft værdi af, da det mere eller min-
dre ikke har været muligt at tilpasse produktionsapparatet med sam-
me hastighed som brevfaldet. I vurderingen af Post Danmark A/S’ til-
stedeværelse alle vegne udgør en fordel, er der foretaget analogier i
forhold til magasinpostmarkedet, som viser, at der er stor villighed til
at anvende andre distributører end Post Danmark A/S på trods af, at
disse ikke er landsdækkende.
For så vidt angår at den befordringspligtige virksomhed foretrækkes,
er der ligeledes foretaget analogier i forhold til magasinpostmarkedet,
som viser, at Post Danmark A/S ikke bliver foretrukket fremfor andre
postvirksomheder.
For så vidt angår rentefrit lån ved ubrugte frimærker opgøres fordelen
til 1,1 mio. kr.
Retten til at opsætte postkasser er allerede indregnet i beregning fri-
mærkefrankerede breve, hvorfor denne ikke er medtaget.
Undtagelser i forhold til told og moms opgøres til 500.000 kr., som
stammer fra ca. 150.000 toldforsendelser.
En række af de øvrige fordele er ikke opgjort ifølge Post Danmark A/S
både, fordi de ikke har kunnet opgøres realistisk og desuden falder
uden for opgørelsesmetoden. Det gør sig gældende for Post Danmark
A/S’ tilstedeværelse alle vegne, som vurderes til at have en værdi der
ikke kan kvantificeres. Andre på baggrund af at der ikke foreligger
retningslinjer eller eksempler på konkrete beregninger af værdien.
Dette gør sig gældende for efterspørgselskomplimentaritet3
, forhand-
lingskraft og ejerskab over postbokse.
Filateli er opgjort til ikke at udgøre en fordel, som ved udtræk fra pro-
duktregnskabet viser en negativ værdi. Post Danmark A/S har på
denne baggrund valgt ikke at medtage denne i beregningen af forde-
le.
3 Mere salg af ikke befordringspligtige produkter som modvægt til salget af befordringspligtige produkter.
Side 17 (17)
Notat
Dato 21. juni 2016
Ad 5.3 Trafik- og Byggestyrelsens besvarelse
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at Trafik- og Byggestyrelsen
ikke skal vurdere, om Post Danmark er en omkostningseffektiv virk-
somhed. Trafik- og Byggestyrelsens opgaver i medfør af bekendtgø-
relse nr. 725 af 24. juni 2011 om en udligningsordning til finansiering
af befordringspligten er følgende:
På baggrund af Post Danmark A/S’ dokumentation skal Trafik- og
Byggestyrelsen kontrollere, om Post Danmark A/S’ beregning af net-
toomkostningerne er korrekt opgjort.
Ligeledes skal Trafik- og Byggestyrelsen træffe afgørelse om netto-
omkostningernes størrelse samt afgøre, hvorvidt de udgør en urimelig
økonomisk byrde for Post Danmark A/S.
Under forudsætning af antal adresserede befordrede forsendelser og
nettoomkostningernes størrelse skal Trafik- og Byggestyrelsen opgøre
det økonomiske bidrag pr. forsendelse fra de ikke-befordringspligtige
postvirksomheder samt opgøre udligningsbidraget, som tilfalder Post
Danmark A/S.
Trafik- og Byggestyrelsen skal opkræve og inddrive bidragene fra
postvirksomhederne og udbetale de indgåede udligningsbidrag til Post
Danmark A/S.
Ad 5.4 Trafik- og Byggestyrelsens besvarelse
Det skal bemærkes, at Post Danmark A/S alene har søgt om bidrag
fra udligningsordningen til dækning af nettoomkostningerne ved be-
fordringspligten for hovedtjenesten breve.