SUU alm. del - svar på spm. 852 om kommentar til hovedkonklusionerne i den amerikanske undersøgelse om påvirkning af læger, som Randers Amtsavis omtaler 22. august 2016 i artiklen ”Der er ikke noget, der hedder ’gratis frokost’, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 852 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 852:
”Ministeren bedes redegøre for og kommentere hovedkonklusionerne i den ameri-
kanske undersøgelse om påvirkning af læger, som Randers Amtsavis omtaler 22. au-
gust 2016 i artiklen ”Der er ikke noget, der hedder "gratis frokost"?
Spørgsmålet bedes besvaret forud for samråd BJ. ”
Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Lægemiddelsty-
relsen om den amerikanske undersøgelse, som jeg kan henholde mig til:
”Lægemiddelstyrelsen har ved besvarelsen lagt til grund, at der spørges til en under-
søgelse, som der er redegjort for i artiklen Pharmaceutical Industry-Sponsored Meals
and Physician Prescribing Patterns for Medicare Beneficiaries af Colette DeJong, BA et
al., offentliggjort i JAMA Intern Med. 2016.
Undersøgelsen viser, at amerikanske lægers ordination af et konkret lægemiddel sti-
ger - set i forhold til alternativer inden for samme lægemiddelklasse – når de har fået
måltider betalt af lægemiddelindustrien som led i reklame for dette lægemiddel. Un-
dersøgelsen kan ikke påvise en årsagssammenhæng.
I undersøgelsen er data for en 5 måneders periode vedrørende lægemiddelindustri-
ens betaling af måltider til amerikanske læger sammenholdt med data vedrørende
lægernes ordination i år 2013. (Data vedrørende lægemiddelindustriens økonomiske
fordele og udskrivningen af lægemidler er for nylig blevet offentlig tilgængelig i USA).
Forfatterne anfører, at undersøgelsen ikke kan anvendes til at påvise, hvorvidt stig-
ningen i lægernes ordination kom før modtagelsen af det betalte måltid, fulgte efter
modtagelsen eller var midlertidig. Forfatterne påpeger derfor, at det er nødvendigt
med yderligere afklaring.
Forfatterne anfører, at en påvirkning af lægernes ordination i forhold til et bestemt
lægemiddel, efter modtagelse af et måltid, kan være til gavn for patienterne, hvis det
skyldes information om ny evidens og kliniske retningslinjer. Forfatterne mener, at et
måltid betalt af industrien ikke nødvendigvis vil have en effekt på lægernes ordinati-
onsmønster, hvis læger vælger at deltage i industriarrangementer vedrørende læge-
midler, som de allerede foretrækker. Hvis måltiderne ændrer på lægens ordinations-
mønster som følge af reklame, kan der ifølge forfatterne være grund til bekymring.
Det fremgår af artiklen, at der er adskillige begrænsninger ved undersøgelsen. Ud
over selve designet af studiet henviser forfatterne bl.a. til de anvendte dataperioder
og muligheden for, at der er andre årsagsforklaringer til stigningen. Der er derfor et
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-10-2016
Enhed: Psykmed
Sagsbeh.: hbj
Sagsnr.: 1608152
Dok. nr.: 175673
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 852
Offentligt
Side 2
behov for at evaluere spørgsmålet ved brug af alternative undersøgelsesdesign og
inddragelse af data over en længere periode.
Lægemiddelstyrelsen finder, at artiklen er interessant; men som oplyst i artiklen er
der en række begrænsninger i forhold til undersøgelsen, og den kan ikke påvise en
årsagssammenhæng. Undersøgelsen viser i øvrigt ikke, om læger samlet set udskriver
mere medicin efter, at de har fået et måltid betalt af industrien som led i reklame for
et lægemiddel, og undersøgelsen viser heller ikke, om det er selve måltidet eller den
modtagne information/reklame, der eventuelt har haft en indflydelse på lægens or-
dination af lægemidlet.
Hertil kommer, at der kan være påvirkning fra flere lægemiddelvirksomheder, og det
vil være vanskeligt at vurdere, hvordan det eventuelt vil påvirke lægens samlede or-
dinationsmønster. Det er således meget vanskeligt at vurdere betydningen af, at læ-
gemiddelvirksomheder betaler et måltid til en læge i forbindelse med reklame for et
lægemiddel. ”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Hanne Bonne Jørgensen