Fremsat den 25. oktober 2016 af Christian Langballe (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Martin Henriksen (DF), Marie Krarup (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 25. oktober 2016 af Christian Langballe (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF),
Martin Henriksen (DF), Marie Krarup (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om den europæiske menneskerettighedskonvention
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde-
værende kalenderår at ophæve inkorporeringsloven til den
europæiske menneskerettighedskonvention samt at tage ini-
tiativ til, at Danmark får et forbehold over for den europæ-
iske menneskerettighedskonvention, som sikrer, at den dan-
ske regering fremover kan føre den udlændingepolitik, der
er flertal for i Folketinget
Beslutningsforslag nr. B 18 Folketinget 2016-17
AX019169
Bemærkninger til forslaget
Den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK)
blev vedtaget af Europarådet i 1950 af ti nationer. Danmark
var blandt disse. Flere nationer har efterfølgende tilsluttet
sig konventionen. I dag er 47 nationer forpligtet af kon-
ventionen, som trådte i kraft i 1953. Formålet med konven-
tionen er at beskytte menneskerettigheder og fundamentale
frihedsrettigheder. Det officielle navn er således også kon-
vention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæg-
gende frihedsrettigheder (Kilde: www.echr.coe.int/Docu-
ments/Convention_DAN. pdf).
EMRK blev til som følge af de grusomheder, der blev be-
gået under anden verdenskrig. Men situationen i dag er en
helt anden, end den var for over 60 år siden. Meget har ænd-
ret sig siden konventionens vedtagelse, og Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis har udviklet konven-
tionen på en måde, som er ude af trit med de europæiske be-
folkningers ønske. Konventionen imødekommer således ik-
ke de udfordringer, vi står over for i dag, såsom internatio-
nal terrorisme, massiv immigration fra ikke-vestlige lande
osv. Helt konkret forhindrer konventionen Danmark i at føre
den udlændingepolitik, som der ellers er et flertal for i Fol-
ketinget. Et eksempel er et bredt politisk flertals ønske om,
at det skal være nemmere at udvise dybt kriminelle udlæn-
dinge. Dette forhindres ofte på grund af konventionens arti-
kel 8 om ret til respekt for privat- og familieliv.
Menneskerettighedskonventionens artikel 8 lyder således:
»1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv,
sit hjem og sin korrespondance.
2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvel-
sen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstem-
melse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund
af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed
eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden el-
ler for at beskytte andres ret og frihed.« (Kilde:
www.echr.coe.int/Documents/Convention_DAN. pdf).
Det er bl.a. andet artikel 8, der gang på gang får Danmarks
Højesteret til at omstøde udvisningsdomme af hærdede kri-
minelle. Det er selvsagt uacceptabelt, at hensynet til dybt
kriminelle udlændinges familieliv skal stå over hensynet til
danskernes almene sikkerhed. En af de mest kendte og ab-
surde sager, hvor Højesteret har afvist at udvise en dybt kri-
minel udlænding, er den såkaldte Levakovic-sag. Sagen
drejer sig om den kriminelle Gimi Levakovic, som gennem
sin kriminelle karriere sammenlagt har 23 domme, og som
samlet er idømt 10 års fængsel. Sidste år blev han idømt 18
måneders fængsel for trusler og besiddelse af en pistol. I hø-
jesteretsdommen, som blev afsagt den 12. maj 2016, afviste
retten således at udvise Levakovic med henvisning til
EMRK artikel 8 (Kilde: www.hoejesteret.dk/hoejesteret/
nyheder/Afgorelser/Documents/258-15.pdf).
Retten i Næstved var den 6. august 2015 nået frem til, at
Levakovic godt kunne udvises. Det land, som Levakovic
skulle have været udvist til, såfremt Højesteret var nået frem
til samme resultat som byretten, var Kroatien. Det virker
helt forkert, at en EU-borger ikke kan udvises til et andet
EU-land. Demokratiet er de facto sat ud af kraft, for ingen
almindelige danskere forstår jo rimeligheden i, at en person
med så mange kriminelle forhold bag sig ikke kan udvises af
Danmark på grund af en eller anden menneskerettigheds-
konvention. Det var aldrig medlemsstaternes hensigt, at ret-
ten til respekt for privat- og familieliv skulle lægge bånd på
landenes ret til selv at bestemme, hvem som kan opholde sig
i landet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har
derfor udvidet konventionens anvendelse, således at der er
sket en skævvridning mellem medlemsstaternes oprindelige
hensigt og domstolens fortolkning af konventionen.
Et flertal af Folketingets partier har ytret ønske om en mo-
dernisering af konventionen. Således har Liberal Alliances
Christina Egelund udtalt: »Der er et stærkt behov for at få
moderniseret og revideret Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention, og formandskabet er en fin anledning for
Danmark til at stille sig i spidsen for det arbejde, for vi har
en stærk internationale stemme på området« (Berlingske Ti-
dende, den 15. juli 2016: »Konventionen hindrer Danmark i
at føre den ønskede udlændingepolitik«). Og om ændringer
af konventionen har De Konservatives Mette Abildgaard så-
ledes udtalt: »Det bør være højt på den europæiske dagsor-
den« (ibid.). Også Socialdemokraterne har ytret ønske om
en modernisering. Ane Halsboe-Jørgensen udtaler således:
»Vi synes, det giver mening med fælles spilleregler, men de
spilleregler skal også følge med tiden og afspejle de udfor-
dringer, vi står med i dag. Det er en politisk opgave, og så
kan det godt give mening at se på, om de skal justeres.«
(ibid.). Og Venstres Marcus Knuth har udtalt: »Vi mener, at
konventionen på et tidspunkt skal moderniseres og især den
del, der handler om at kunne udvise kriminelle udlændinge«
(ibid.). Ingen lovgivning eller konvention er urørlig, og det
er Folketinget, der vedtager og ændrer love. Det er klart, at
når Folketinget har underskrevet en konvention, så respekte-
rer og overholder Folketinget konventionen. Men befolknin-
gen forventer, at Folketinget ligeledes kan handle i forhold
til særlige situationer, hvor kriminelle udlændinge gemmer
sig bag konventioner (www.b.dk/nationalt/alle-undtagen-
hoejesteret-og-lisbeth-zornig-oensker-levankovic-udvist).
F.eks. kan den, der dømmes for overtrædelse af straffelo-
vens kapitel 12 og 13, ved dom frakendes sin danske ind-
fødsret (Bekendtgørelse af lov nr. 422 af 7. juni 2004 om
dansk indfødsret § 8 B, www.retsinformation.dk/forms/
r0710. aspx? id=28974). EMRK trådte i kraft for mere end
60 år siden. For at sikre retsfølelsen samt indfri borgernes
forventninger om, at EMRK fortsat er i »sync« med den må-
de, resten af samfundet har udviklet sig på, er det nødven-
digt at ændre og modernisere EMRK og sikre, at Den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstols praksis igen kommer
til at følge medlemslandenes ønsker. EMRK har en særsta-
tus i dansk ret, da EMRK som den eneste menneskeretlige
konvention er inkorporeret i dansk ret og derfor har en stær-
kere retskildeværdi end andre konventioner.
2
En model til at ændre og modernisere EMRK kunne være,
at Folketinget pålægger regeringen at opsige EMRK, jf.
konventionens artikel 58, og derefter genindtræder i konven-
tionen med et forbehold om, at Danmark ikke anser sig for-
pligtet af EMRK artikel 8 i forbindelse med udvisning af ud-
lændinge, jf. artikel 57. Desuden kan Folketinget »træde et
skridt tilbage« og ophæve inkorporeringsloven (Lov nr. 750
af 19. oktober 1998 om Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention), således at EMRK blot er ratificeret på ni-
veau med øvrige menneskeretlige konventioner. Ratifikation
betyder, at et land tiltræder en international aftale og forplig-
ter sig juridisk over for de øvrige medlemslande til en kon-
vention. Modsat en inkorporeret konvention har en ratifice-
ret en begrænset retskildeværdi i dansk ret, da den ikke kan
påberåbes direkte over for en privat person.
Danmark har tiltrådt en række yderligere konventioner,
som også indeholder en beskyttelse af retten til respekt for
privat- og familieliv. Hvis det i praksis viser sig, at disse
konventioner forhindrer, at Danmark fører en ønsket udlæn-
dingepolitik, vil Dansk Folkeparti efterfølgende stille for-
slag om, at et lignende forbehold tages i forhold til FN’s
konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN’s bør-
nekonvention og FN’s handicapkonvention, eller at regerin-
gen tager initiativ til at ændre EU’s charter om grundlæg-
gende rettigheder.
Med indeværende forslag ønsker forslagsstillerne således
at sikre, at den danske regering tager initiativ til, at Danmark
får et forbehold over for EMRK artikel 8, således at Dan-
mark fremover kan føre den udlændingepolitik, der er flertal
for i Folketinget. I 2017 overtager Danmark formandsskabet
for Europarådets Ministerkomité, og det er en glimrende
chance for at få sat gang i en modernisering af konventio-
nen. Men der er ingen grund til at vente så længe. Regerin-
gen bør allerede nu begynde at forberede initiativer til æn-
dringer af konventionen.
3
Skriftlig fremsættelse
Christian Langballe (DF)::
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om den europæiske
menneskerettighedskonvention.
(Beslutningsforslag nr. B 18)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4